Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 398
Offentligt
2450775_0001.png
BØRN OG UNGE, FORÆLDRE, FAGFOLK
OG ORGANISATIONER: BØRN OG UNGES
STIGENDE PSYKISKE MISTRIVSEL KRÆVER
NYT, ENSARTET TILBUD I HELE LANDET
Stadig flere børn og unge lider under psykisk mistrivsel. Det bør vi sam-
men gøre noget ved, og en del af løsningen er et ensartet, kommunalt til-
bud om forebyggelse og lettere behandling. Et tilbud, der kunne ligge dør
om dør med skoletandplejen. Det bør være lige så let og naturligt for børn
og unge at få effektiv og tidlig hjælp, hvis de har ondt i psyken, som hvis
de har ondt i en tand.
Torsten Bjørn Jacobsen, formand for Psykiatrifonden
Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin
Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen
Katrine Herbst Ahlquist, formand for Angstforeningen
Lars Gaardhøj, formand for Danske Regioners Psykiatri- og
Socialudvalg
Linda Hardisty Bramsen, formand for Børne- og Ungdom-
spsykiatrisk Selskab
Mille Borgen Mikkelsen, formand for Danske Skoleelever
Mogens Lønborg, formand for DepressionsForeningen
Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre
Signe Færch, næstformand for Dansk Socialrådgiverforening
Ungepanelerne i Danmark
Let adgang til hjælp, også når psyken
spænder ben
Hvad var Mathilde bange for? Tja, som Mathilde
selv siger med sin klare, faste stemme til
Psykiatrifondens blad nu, hvor hun har fået hjælp
til at arbejde med sin angst: ”Det vil jeg også gerne
vide!” Men sådan er det med angst – man ved ikke,
hvad man er bange for, og man kan ikke ”bare
tage sig sammen”. Det kræver i nogle tilfælde en
professionel hånd, som det skal være let at række ud
efter. Et tilbud, som barnet, den unge eller familien
selv kan henvende sig direkte til, men som også
lægen, læreren, pædagogen og andre fagpersoner
omkring barnet kan henvise til.
Det begyndte, da Mathilde var lille. Hun græd og
græd, når hun blev afleveret i børnehaven. Det tog
til og fyldte mere og mere. En gang græd hun så
meget, at hun besvimede. Og det virkede ikke bare
at sende hende afsted, som nogle foreslog. Da det
var værst, kunne Mathilde få det rigtig dårligt ved
tanken om, at hendes forældre ville blive kede af det,
hvis hun gik ud af stuen og op på sit værelse. Hun
blev tit hjemme, og angsten påvirkede hele familien
og mulighederne for et socialt liv.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 398: Henvendelse af 24/9-210 fra Psykiatrifonden m.fl. med debatindlæg om fem anbefalinger til den tidlige, forebyggende indsats mod psykisk mistrivsel hos børn og unge
Væk fra postnummerlotteriet
Og hvorfor? Fordi der i gennemsnit sidder et til to
børn i hver eneste skoleklasse, der mistrives psykisk.
Svær skolegang, svage sociale relationer, meget få
eller ingen fritidsaktiviteter kan starte en udvikling
mod endnu sværere vanskeligheder. Vi skal hjælpe
de børn og unge, ikke alene for deres egen og deres
familiers skyld, men også af samfundsøkonomiske
årsager: Hvis de ikke tidligt får den hjælp, de
har brug for, kan det på længere sigt betyde, at
flere får behov for fx dyre sundhedsydelser og
overførselsindkomster. Det kan ingen være tjent
med, og vigtigst af alt kan børnene og de unge
ikke være tjent med en virkelighed som i dag, hvor
den tidlige indsats varierer på tværs af landets
kommuner. Postnummerlotteriet, kan man kalde det
– hvis man bor det rigtige sted, kan man få hjælp.
Sådan må det ikke være.
2. Tilbud skal udvikles og kvalitetssikres løbende
Tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel skal være
baseret på evidens. De skal følges tæt og udvikles
løbende, så vi ved, at de metoder, vi anvender, har
effekt.
3. Tilbud skal være lettilgængelige og hurtigt
igangsat
Mange forældre fortæller, at det i dag er vanskeligt
at finde ud af, til hvem og hvor i kommunen man
skal henvende sig, hvis man har et barn eller en
ung, der mistrives psykisk. Samtidig oplever mange
familier desværre lang ventetid hos kommunen
– og ventetid er gift for børn og unge med behov
for hjælp. Derfor bør der være én lettilgængelig og
tydelig indgang i alle danske kommuner, hvor børn
og unge i psykisk mistrivsel og deres familier kan få
hurtig adgang til den rette hjælp.
4. Tilbud skal tilpasses barnets behov
Tilbud til børn, unge og deres familier skal
planlægges ud fra en stepped care-tankegang,
hvor tilbuddet tilpasses deres behov og
udfordringer. Nogle vil måske kunne nøjes
med enkelte rådgivningssamtaler eller med
selvhjælpsmateriale, mens andre børn, unge og
familier vil have brug for mere intensive tilbud
varetaget af psykologer, og nogle vil have brug for
børne- og ungdomspsykiatriens højt specialiserede
behandlingstilbud.
5. Tilbud skal hjælpe barnet hele vejen rundt
Børn og unge har ofte symptomer på flere
områder samtidig. Derfor er det vigtigt, at
den hjælp, vi tilbyder, kan håndtere det. Det er
kontraproduktivt, hvis et barn, der har både angst-
og depressionssymptomer, enten kun behandles for
den ene del af sine problemer eller slet ikke tilbydes
behandling, fordi de tilgængelige tilbud ikke tager
højde for, at barnet kan have problemer på mere
end ét område.
Nødvendigt samarbejde med Børne- og
Ungdomspsykiatrien
Alle børn og unge skal have hurtig adgang til den
rette hjælp – både dem, som kommunen kan hjælpe
tæt på deres egen hverdag, og dem, der har brug
for mere specialiseret behandling i den regionale
psykiatri. Uanset familiens behov skal kommunen
følge indsatsen til dørs, så ingen familie bliver
overladt til sig selv, inden barnet har modtaget
den nødvendige hjælp. Børn og unge med alvorlige
symptomer skal altid henvises direkte til børne- og
ungdomspsykiatrien.
Fem anbefalinger til den tidlige indsats i
kommunerne
Vi mener, at disse fem anbefalinger skal lægge
grunden for det nye, nødvendige sundhedsfaglige
tilbud:
1. Tilbud skal findes i alle kommuner og skabe
lighed
Det er uholdbart for sammenhængskraften
og uretfærdigt for familier, at adgangen til og
kvaliteten af den hjælp, de kan modtage, afhænger
af familiens postnummer. Derfor er det vigtigt, at
der ikke - som i dag - er stor forskel på de tilbud,
børn og unge i psykisk mistrivsel får. Et ensartet
tilbud i alle kommuner vil kunne gøre op med den
ulighed, der viser sig i dag, hvor nogle forældre
har økonomisk mulighed for at betale for fx privat
psykologhjælp, mens andre forældre ikke har
ressourcer til at opsøge hjælp andre steder.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 398: Henvendelse af 24/9-210 fra Psykiatrifonden m.fl. med debatindlæg om fem anbefalinger til den tidlige, forebyggende indsats mod psykisk mistrivsel hos børn og unge
2450775_0003.png
Professionel hjælp tæt på med klar effekt
Et eksempel på et program, som kunne være en del
af det nye sundhedsfaglige tilbud, er Mind My Mind,
som Psykiatrifonden har udviklet og afprøvet i et
forskningsstudie sammen med fire kommuner og to
regioner. Mind My Mind kan hjælpe den målgruppe
af børn, der har symptomer på angst, depression og
adfærdsvanskeligheder. Det er de vanskeligheder,
der optræder hyppigst blandt børn i skolealderen.
Studiet blev publiceret lige før jul sidste år og viste
klar effekt. Det findes i dag i syv danske kommuner:
Vordingborg, Næstved, Holstebro, Helsingør,
Lemvig, Aalborg og København (Brønshøj-Vanløse).
Fremtidsvisionen er, at det skal findes i alle
kommuner som en del af et fast tilbud af høj kvalitet
til de børn, der viser tegn på psykisk mistrivsel. Et
fast tilbud bestående af forskellige, evidensbaserede
indsatser, der bredt kan hjælpe børn i psykisk
mistrivsel.
Stigning i mistrivsel på alle niveauer
Undersøgelser viser i dag en faldende livstilfredshed
og en stigende andel af børn og unge, der mindst
en gang om ugen føler sig ensomme, kede af det
eller har svært ved at sove. Omkring hver tredje
oplever tit stress og nervøsitet. Der er samtidig sket
en markant stigning i forbruget af smertestillende
medicin helt ned i 11-15-årsalderen, og flere skader
sig selv. Det er en udvikling, vi skal bremse på alle
måder, blandt andet ved at forske i årsagerne og
sætte målrettet ind som samfund. Men vi skal også
hjælpe de mange børn, unge og familier, der har det
svært lige nu.
Ikke mindst efter det seneste år står det klarere end
nogensinde, at den stigende mistrivsel og forekomst
af psykisk sygdom hos børn og unge kræver en
indsats på et helt andet ambitionsniveau, end
vi tidligere har bevæget os på. Hvis børn får det
som Mathilde, skal hjælpen være tæt på, hurtig og
effektiv.
MERE VIDEN OM PSYKISK MISTRIVSEL OG
FOREBYGGELSE BLANDT BØRN OG UNGE
”Psykisk mistrivsel blandt 11-15-årige bidrag
til belysning af skolebørns mentale sundhed”,
Sundhedsstyrelsen 2011. Def.: 3 eller flere tegn på
psykisk mistrivsel.
”Mental sundhed og sygdom hos børn og
unge i alderen 10-24 år – forekomst, udvikling
og forebyggelsesmuligheder”,
Vidensråd for
Forebyggelse, 2020
http://www.vidensraad.dk/nyhed/ny-rapport-
stigende-mental-mistrivsel-hos-de-10-24-
%C3%A5rige
Danskernes mentale sundhed, Rockwool Fondens
Forskningsenhed, 2020
https://www.rockwoolfonden.dk/app/
uploads/2020/11/RFF_Danskernes-mentale-
sundhed-2020.pdf
Mind My Mind er resultatet af et forsknings- og
udviklingsprojekt, som er publiceret i tidsskriftet
JAMA Psychiatry:
https://jamanetwork.com/
journals/jamapsychiatry/fullarticle/2774513
Mind My Mind er et udviklings- og
forskningsprojekt finansieret af TrygFonden og
Lundbeckfonden, og drevet af Psykiatrifonden i
samarbejde med Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Center – Region Hovedstadens Psykiatri, Dansk
Center for Sundhedsøkonomi – Syddansk
Universitet samt forsøgskommuner og -regioner.