Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 397
Offentligt
2450569_0001.png
Landsdækkende behandling til udøvere af vold i nære relationer
København, d. 26. september 2021
Tusinder af familier lever i dag med vold i hjemmet. Det er helt unødigt, for mange af dem kunne hjælpes
med den rette indsats.
Vold i nære relationer har store menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger for de voldsudsatte, og
for samfundet som helhed. Fysiske og psykiske skader, handikap, død, PTSD, angst og depression er blot
nogle af de mange, negative følger af volden. Volden er også forbundet med negativ social arv. 71 % af
dem, der modtager behandling for udøvelse af vold, er selv vokset op i hjem med vold.
Samfundsøkonomisk medfører volden desuden massive udgifter til familiesager, tvangsfjernelser,
krisecenterophold, hospitalsophold, tab af erhvervsevne, domstole, fængsler og meget andet.
Det er derfor både menneskeligt og samfundsøkonomisk vigtigt at sætte ind med dokumenteret effektive
indsatser, der kan skabe en varig forandring for de voldsudsatte familier mod en tilværelse uden vold.
Udøverbehandling
For at standse vold i nære relationer, må man tage fat om problemets rod: voldsudøverne. Kun ved at
ændre deres adfærd, kan vi forhindre andre i at blive udsat for volden med alle dens konsekvenser.
Krisecentrene udgør en væsentlig hjælp til de udsatte, men ubehandlet kan voldsudøveren fortsætte
volden i nye parforhold. Desuden viser ny forskning, at 57 % af de undersøgte kvinder, der er på
krisecenter, bliver udsat for forskellige former for vold under opholdet, og 38 % efter opholdet
1
.
Krisecenterophold er altså ikke garanti for en voldsfri tilværelse for familien.
Derfor er tilbud om behandling til voldsudøveren en nødvendig indsats, hvis man vil problemet til livs. Og
resultaterne er lovende. 82 % af de udøvere, der har været i behandling hos Dialog mod Vold, har ikke
udøvet vold i nære relationer et år efter behandlingen er afsluttet. 74 % af partnerne kan bekræfte
udøverens udsagn
2
. Derfor er det glædeligt, at tilbud om behandling til voldsudøveren er blevet en
integreret del af indsatsen mod vold i nære relationer. Behandlingen kan stoppe volden, der hvor den
begynder, og sikre familien en tilværelse uden vold.
Dialog mod Vold blev etableret i 2002 som led i den nationale handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold
mod kvinder. Erfaringerne har vist, at den voldelige adfærd ofte har rod i tillærte adfærdsmønstre, som det
kræver en længerevarende psykologfaglig behandlingsindsats at bryde med. Behandlingsforløb i Dialog
mod Vold varer op til et år. Behandlingen bliver målrettet behovet hos den enkelte klient med tilbud om
individuel terapi, gruppeforløb, par- eller familiesamtaler.
1
2
Dokkedahl, S.
B:
Kvinder på Krisecenter
,
Dialog mod Vold:
Klie ter e, Volde og Effekte af Beha dli ge ,
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Henvendelse af 26/9-21 fra Dialog mod Vold om landsdækkende behandling af udøvere af vold i nære relationer
2450569_0002.png
Behovet for øget kapacitet
Behandlingskapaciteten er dog ikke tilstrækkelig. Aktuelt er Dialog mod Vold til stede i Aarhus, Odense og
København. Der er over et års ventetid i København, og for de mange familier med behandlingsbehov i
andre byer, kan det være svært at følge et behandlingstilbud langt væk, hvis de ikke kan have glæde af et
digitalt forløb. Samlet set kan vi i dag dække ca. 20-25 % af behandlingsbehovet i Danmark. Konsekvensen
er, at et stort antal familier i dag unødigt lever med vold i hjemmet.
Behovet for øget kapacitet blev også påpeget i 2017 af GREVIO-komiteen i deres vurdering af, i hvilken grad
Danmark lever op til Istanbulkonventionen
Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af
vold mod kvinder og vold i hjemmet
3
.
Der er derfor behov for at udvide kapaciteten og skabe et reelt landsdækkende behandlingstilbud.
Etablering af et landsdækkende behandlingstilbud
Et landsdækkende tilbud om behandling til voldsudøvere, deres partnere og børn vil betyde, at der som
minimum etableres adgang til behandling i regionerne Nordjylland og Sjælland. Herudover bør borgere i
det sydlige Jylland og øerne sikres adgang til behandling.
Erfaringerne fra Dialog mod Vold viser, at der skal være et befolkningsgrundlag på minimum 180.000
indbyggere for at etablere et behandlingscenter med kapacitet til at behandle 60 klienter årligt. Der er
således grundlag for etablering af følgende nye behandlingscentre med supplerende tilbud om online
behandling:
Behandlingscenter i Aalborg
Aalborg Kommune: 219.487 indbyggere
Region Nordjylland: 590.403 indbyggere
Alene befolkningstallet i Aalborg Kommune danner grundlag for etablering af et behandlingscenter.
Herudover vil borgere i den øvrige del af Region Nordjylland få nemmere adgang til behandling, som kan
tilbydes i kombination med sessioner online.
Behandlingscenter i Næstved
Næstved Kommune: 83.492 indbyggere
Det sydlige Sjælland med kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved, Slagelse, Stevns og
Vordingborg: 369.456 indbyggere
Region Sjælland dækker et stort areal, hvor nogle borgere bor i rimelig transportafstand til København,
mens andre områder, for eksempel Lolland-Falster, ligger langt fra de centrale dele af regionen. Placering af
GREVIO’s Baseli e Evaluatio Report o legislative a d other easures givi g effect to the provisio s of the Cou cil
of Europe Convention on Preventing and Combating Violence against Women and Domestic Violence (Istanbul
Convention) Denmark, Council of Europe 2017
3
2
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Henvendelse af 26/9-21 fra Dialog mod Vold om landsdækkende behandling af udøvere af vold i nære relationer
2450569_0003.png
et behandlingscenter i den sydlige del af regionen vil tilgodeses en stor del af de borgere, der bor langt fra
Dialog mod Volds behandlingscenter i København.
Næstved er den største by i den sydlige del af regionen. Sammen med de nærliggende kommuner i
området, vil der være grundlag for et behandlingscenter. Centret vil skulle dække et forholdsvist stort
geografisk område. Det kan løses ved etablering af satellitafdelinger, hvor psykologer fra det centrale
center rykker ud og tilbyder behandling på faste ugedage i byer som Maribo, Nykøbing-Falster og Slagelse.
Det kunne være beliggenhedskommunen, lokale foreninger eller kirker, der stiller et lokale til rådighed.
Behandlingscenter Aabenraa
Aabenraa Kommune: 58.518 indbyggere
Kommunerne i det sydlige Jylland med Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Vejen og Aabenraa:
386.427 indbyggere
I Region Syddanmark tilbyder Dialog mod Vold behandling i Odense til udøvere af vold i nære relationer,
deres partnere og børn. Fra det sydlige Jylland er der langt til Odense, og derfor er der grundlag for at
etablere et behandlingscenter i det område.
De største byer i området er Esbjerg, Sønderborg og Aabenraa. Esbjerg ligger i den nordvestlige udkant og
Sønderborg i den sydøstlige udkant af området. Aabenraa er den mindste af de tre byer, men den er mere
centralt beliggende i rimelig afstand fra Sønderborg, Tønder og Haderslev. Det giver grundlag for at dække
et stort opland i det sydlige Jylland. Der kan suppleres med satellitafdelinger med behandling på faste
ugedage i Esbjerg og Haderslev.
Tilbud om online forløb
Med etablering af tre nye behandlingscentre vil en langt større del af de voldsudsatte familier i Danmark få
adgang til behandling, der kan stoppe volden som grundlag for en tilværelse uden vold. Dog vil der forsat
være familier, der bor langt fra nærmeste behandlingscenter. Her kan tilbud om behandlingsforløb, der
primært gennemføres online, være et godt tilbud. Behandlingsforløb kan sammensættes med enkelte
fysiske sessioner i nærmeste behandlingscenter. Ikke alle har dog glæde af disse tilbud. Det gælder især
udsatte familier, hvor mange bor tæt sammen, og det derfor er svært at tale fortroligt over computeren.
Omkostninger
For at få etableret tre afdelinger med tilstrækkelig kapacitet i Aalborg, Næstved og Aabenraa vil der skulle
afsættes 5.1 mio. kr. pr. afdeling i første år, derpå 4.940 med P/L-justering de følgende år. Det vil i første år
blive 15.3 mio. kr. og herefter 14.82 mio. kr. med P/L-justering de følgende år. Ønskes der også tilstrækkelig
kapacitet til at nedbringe ventelisten i København og omegn, vil det kunne gøres for 4 mio. kr. årligt.
Udgiftsposter
Tre nye afdelinger
Tilstrækkelig kapacitet i København
2022
15.525.925
4.000.000
19.525.925
Følgende år
15.047.213
4.000.000
19.047.213
Samlet løsning, i alt
3
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 397: Henvendelse af 26/9-21 fra Dialog mod Vold om landsdækkende behandling af udøvere af vold i nære relationer
2450569_0004.png
Appendiks: Specificerede udgifter for etablering af ny afdeling
Udgiftsposter
Lønninger
Psykologer og leder
Reception, IT, kommunikation og bogholderi
Transport
Transport i egen bil
Offentlig transport
Materielanskaffelser
Indkøb telefoni og it
Kommunikationskomponenter/materialer
Aktiviteter
Supervision og kompetenceudvikling
Kommunikation
Dokumentation
Øvrige
Telefon, internet, kontorhold og forsikring
Inventar
Lokaleleje
Øvrige
Revision
Revision
I ALT
2022
kr.
3.449.799
564.509
20.000
10.000
100.000
50.000
100.000
80.000
75.000
51.000
200.000
350.000
100.000
25.000
5.175.308
Følgende år
kr.
3.553.293
581.444
20.000
10.000
20.000
50.000
100.000
80.000
75.000
51.000
350.000
100.000
25.000
5.015.738
4