Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 395
Offentligt
2450178_0001.png
INVITATION
til Børneombuddets
dialogmøde
27. oktober 2021
Hvordan inddrager vi børnene?
Børn har ret til at blive hørt og inddraget. Det følger
af FN’s Børnekonvention og dansk lovgivning.
Og det følger i mange tilfælde også af sund fornuft –
fordi det selvfølgelig er vigtigt, at der bliver taget
hensyn til barnets egen holdning i forhold, der
vedrører barnet selv. Alligevel sker det, at børn ikke
bliver inddraget tilstrækkeligt.
Børneombuddets dialogmøde vil i år fokusere på
børneinddragelse. Hvordan inddrager vi børnene
bedst muligt?
Dialogmødet afholdes af de tre parter i
Børneombuddet: Børns Vilkår, Børnerådet og
Børnekontoret hos Folketingets Ombudsmand.
Målet med Børneombuddets dialogmøder er at
fremme oplysning, samarbejde og ikke mindst en
løsningsorienteret debat om børns rettigheder i
Danmark.
TILMELDING
Tilmeld dig på [email protected] senest d. 8. oktober 2021. Deltagelse er gratis.
Se program for dagen på sidste side.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 395: Invitation og program til dialogmøde den 27. oktober 2021 med Børneombuddet
2450178_0002.png
vw
B ør n e i n d d r a g e l s e s t y rk e r k o m m u n a l e b e s l ut n i n g s p r o c e s s e r
Af Agi Csonka, formand for Børnerådet
Børneinddragelse handler ikke bare om at spørge børn og unge om, hvad de synes, men at
spørge på den rigtige måde og rent faktisk høre godt efter, hvad de svarer, så man kan bruge
deres input aktivt. På nogle områder er børneinddragelse skrevet direkte ind i dansk lovgivning.
Børnekonventionen slår dog fast, at børn har ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører dem,
og derfor sætter vi fokus på børn og unge som borgere med ret til medbestemmelse i eget liv og
deltagelse i demokratiske processer i kommunerne.
Børn og unge bidrager med vigtig viden, som skaber bedre og mere borgernære løsninger
og øger kvaliteten i kerneydelser rettet mod børn og unge, det kan fx være inddragelse i
udviklingen af et nyt fritidstilbud eller indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Vellykket
børneinddragelse kræver en strategisk og systematisk indsats og ikke mindst et fælles sprog til
at tale om, hvorfor og hvordan vi tilrettelægger og udfører inddragelsen.
Børnerådet har i en ny undersøgelse identificeret inspirerende og konkrete eksempler på
børne- og ungeinddragelse i både danske, svenske og norske kommuner. Kommunernes egne
erfaringer er forudsætningen for at skabe et fælles sprog til at tale om børneinddragelse og for
at dyrke en stærk faglighed, der understøtter inddragelsen af børn som rådgivere, informanter
og udviklere af politik og praksis. Der skal forskellige metoder i spil, alt efter hvad formålet med
inddragelsen er, men hvis det bliver gjort rigtigt, er det en guldgrube af indsigt og nytænkning,
der skaber stor værdi både i kommunerne og andre sektorer.
Bør neinddragelse i praksis – set fra bar nets perspektiv
Af Rasmus Kjeldahl, Direktør i Børns Vilkår
Vi hører børn og unge beskrive kommunerne som de voksnes verden. Et sted, hvor voksne
bestemmer alting. Og det, børnene selv bør have indflydelse på, og som de har ret til at blive
inddraget i, har de ikke begreb om eller fornemmelse for.
Børn og unge fortæller vores bisiddere og i samtaler på BørneTelefonen, at de møder det
kommunale system med en forventning om, at nu bliver alting godt igen – her er der nogen, der
vil hjælpe mig. Men i stedet oplever nogle, at de voksne holder en vis distance, gemmer sig bag
en computerskærm og glemmer at have øjenkontakt med det barn, der åbner op for svære ting.
For selvom kommunerne har fået et øget fokus på at inddrage børn og unge i sager, der
vedrører dem, viser undersøgelser fortsat, at det langt fra altid er dét, der sker i praksis.
Børns Vilkår har gennem flere år arbejdet med at kompetenceudvikle myndighedsrådgivere og
deres faglige ledere i en række danske kommuner. Her har vi set eksempler på, hvad der skal til
for at sikre reel børneinddragelse i forbindelse med samtaler med børn.
Vi har også fået øje for, hvad det er for barrierer, der gør, at børn ikke altid oplever at blive set,
hørt og forstået. Med afsæt i de erfaringer vil Børns Vilkår illustrere, hvordan processen ved en
børnesamtale både kan fremme og hæmme barnets oplevelse af at være inddraget.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 395: Invitation og program til dialogmøde den 27. oktober 2021 med Børneombuddet
2450178_0003.png
Bør nei nddragelse hand ler om at gøre det r igtige for bar net
Af Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger
Man kunne tro, at inddragelse af børn primært drejer sig om pædagogik og god børneopdra-
gelse. Og at det dermed ikke hører til på mit bord som ombudsmand. Intet kunne være mere
forkert.
Børns ret til at blive inddraget og hørt i deres egen sag følger både af FN’s Børnekonvention
og af dansk lovgivning, f.eks. serviceloven. Derfor retter ombudsmandens Børnekontor også
med jævne mellemrum lyset mod kommunernes inddragelse af børn.
Et eksempel kunne være en ung pige, der i en årrække har været anbragt uden for hjem-
met. Efter kommunens opfattelse kan pigen nu flytte hjem til sine forældre igen. Måske er
en hjemgivelse det rigtige for pigen. Måske er det ikke. Pigen kan have svært ved at sige fra
over for sine forældre, der gerne vil have hende hjem. Der er meget på spil i situationen, og
derfor er det vigtigt, at kommunen kender juraen og følger den. Det betyder bl.a., at kom-
munen først må træffe en afgørelse om hjemgivelse, efter at sagsbehandleren har haft en
børnesamtale med pigen, der belyser, hvad
hendes
holdning er til at skulle flytte hjem igen.
Kommunen skal nemlig tage hensyn til pigens opfattelse af situationen, når den træffer sin
afgørelse.
Det er vigtigt at huske, at efterlevelse af regler om inddragelse i sidste ende handler om at
gøre det rigtige for barnet.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 395: Invitation og program til dialogmøde den 27. oktober 2021 med Børneombuddet
2450178_0004.png
PROGRAM
Børneombuddets
dialogmøde d. 27. oktober 2021
Program fra kl. 9.30 – 13.00
Hos Børns Vilkår, Trekronergade 26, 2500 Valby
Der er kaffe og croissanter fra kl. 9.30 – 10.00
10.00 Velkomst v/Rasmus Kjeldahl, Agi Csonka og Niels Fenger
10.05 Børneinddragelse handler om at gøre det rigtige for barnet
Oplæg v/Niels Fenger, Folketingets Ombudsmand
10.25 Børneinddragelse i praksis – fra barnets perspektiv
Oplæg v/Jette Larsen og Kirsten Graakjær, Børns Vilkår
11.00 Pause
11.20 Børn er også borgere
Oplæg v/Agi Csonka, formand for Børnerådet
11.45 Elevdemokrati i praksis
Oplæg v/Mille Borgen Mikkelsen, formand for Danske Skoleelever
12.00 Inspiration til god børneinddragelse - eksempler fra Sverige
Oplæg v/Elisabeth Dahlin, den svenske børneombudsmand
12.25 Farvel og tak v/Rasmus Kjeldahl, Agi Csonka og Niels Fenger
Der er sandwich og vand fra kl. 12.30 – 13.00
Børneombuddet i Danmark
I 2012 besluttede Folketinget at løfte børns rettigheder ved at styrke Børnerådet og Børns Vilkår.
Yderligere blev der etableret et Børnekontor hos Folketingets Ombudsmand. De tre parter holder
løbende møder og informerer hinanden på flere niveauer. Derved får parterne indsigt i hinandens
aktiviteter og kan drage fordel af hinandens viden inden for børneområdet.
Børns Vilkår har med BørneTelefonen en ’indgangsdør’, som de fleste danske børn kender.
Børnerådet laver undersøgelser med og om børn og er fortaler for børn. Børnekontoret ved
Folketingets Ombudsmand er en juridisk bagstopper.
Det danske børneombud består altså ikke af én instans, men af tre instanser, som hver især gør
det, de er bedst til, og tilsammen udgør en grundlæggende støtte for børnene i Danmark.