SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 379
Offentligt

Sammen

mod

ensomhed

Inspirationsoplæg om

en national politisk strategi

mod ensomhed

Udarbejdet på baggrund af Policy Lab om en national ensomhedsstrategi, juni 2021

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Følgende organisationer

bakker op om

inspirationsoplægget:

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

SAMMEN MOD ENSOMHED

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

SAMMEN MOD ENSOMHED

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Ensomhed - en stigende

samfundsudfordring

Corona og samfundets nedlukning har sat fællesskaber og relationer

under pres og skabt ensomhedskurver i højder, vi aldrig før har set. Men

ensomhed er ikke kun et corona-anliggende, og ensomheden vil stadig

være massivt til stede, når den sidste vaccine er givet.

Alt for mange mennesker i Danmark føler

sig ensomme. 380.000 voksne oplever svær

ensomhed

. Det er mere end otte procent af

befolkningen – og tallet er stigende

. Hertil

kommer 20.000 børn i alderen 11-15 år, sva-

rende til seks pct. i denne aldersgruppe

. Det

estimeres, at ensomhed hvert år koster sam-

fundet 8,3 mia. kr.

Konsekvenserne af ensomhed er store – både

menneskeligt og samfundsøkonomisk, og det

er på tide, at vi handler på ensomhed som den

store samfunds- og folkesundhedsudfordring,

den reelt er. Lader vi ensomheden fortsætte

med at stige, er der risiko for, at flere rammes

af fysisk og psykisk sygdom, mistrivslen vil

øges, og det kan i sidste ende gå ud over vo-

res produktivitet og sammenhængskraft.

Derfor er vi – med inspiration fra udlandet –

gået sammen på tværs af sektorer, brancher

og fagområder med en appel til Danmarks

politikere:

TAG ENSOMHED ALVORLIGT!

Sammen har vi udarbejdet dette inspirations-

oplæg, der giver indblik i, hvor vi som sam-

fund kan tage fat for effektivt og langsigtet at

få bragt ensomhedskurverne nedad. Oplægget

er en indføring i udfordringer og løsningsmu-

ligheder inden for fem centrale livsarenaer,

hvor ensomhed spiller en rolle: Hjem og bolig,

Skole og uddannelse, Fritid og fællesskaber,

Arbejdsliv og beskæftigelse og Sundhed og

pleje.

Vejviser til Christiansborg

Det er samtidig tænkt som en vejviser for Re-

geringen og Folketingets partier til en national

politisk strategi mod ensomhed. En strategi,

der ikke bare skal handle om enkeltindivider,

men om at starte en national samtale om en-

somhed. Om at fjerne de underliggende struk-

turelle årsager til ensomhed. Og om at skabe

et forbundet samfund, hvor ensomheden ikke

stiger, men falder.

I Svær ensomhed defineres som en score på 7 (fra 3-9) eller derover ifølge den internationalt validerede Three-Item Loneliness Scale

(T-ILS), som indkredser følelsen af ensomhed med spørgsmålene: Hvor ofte føler du dig isoleret fra andre? Hvor ofte savner du nogen

at være sammen med? Hvor ofte føler du dig udenfor? Gennem oplægget refererer ’Ensomhed’ til svær ensomhed ifølge denne skala,

medmindre andet er angivet. Når vi taler om ensomhed, er det altid uønsket. Alle data om ensomhedsforekomst er indsamlet før Corona.

II Larsen FB et al. (2018):

Hvordan har du det? 2017 – Sundhedsprofil for region og kommuner (Bind 1).

Aarhus: DEFACTUM, Region

Midtjylland. På baggrund af svarene på de to uændrede spørgsmål (isoleret fra andre og savner nogen at være sammen med) estimeres

en stigning på op til 1,5 procentpoint.

SAMMEN MOD ENSOMHED

EnsomhEd - En stigEndE samfundsudfordring

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Hvad er ensomhed?

Ensomhed skal forstås som en subjektiv, ubehagelig følelse, der kan opstå, når ens so-

ciale relationer ikke opfylder de behov, man har for social kontakt. Ensomhed kan både

være relateret til antallet og kvaliteten af ens sociale relationer, for eksempel om man

oplever dem som værende tillidsfulde og intime. Selvom der er en sammenhæng mel-

lem ensomhed og social isolation, er det vigtigt at skelne mellem disse, da man kan føle

sig ensom uden at være alene, og omvendt kan man være alene uden at føle sig ensom.

Kilde: Lasgaard et al. 2020

Tid til et nyt syn på ensomhed

Der har i mange år været tendens til at betrag-

te ensomhed udelukkende som et personligt

eller socialt problem, der hang tæt sammen

med det at være isoleret eller fysisk alene. Et

problem, der skulle afhjælpes, primært gen-

nem civilsamfundets indsatser og fællesska-

ber.

Det politiske fokus på ensomhed har derfor

også hovedsageligt handlet om at afhjælpe

ensomhed – ofte gennem indsatser til svæk-

kede ældre og mennesker i socialt udsatte og

sårbare positioner. Gennem de seneste syv år

er der således afsat omkring en milliard kro-

ner til indsatser, der skulle hjælpe mennesker

ud af ensomhed

, men som langtfra altid var

baseret på egentlig viden om, hvad der virker

bedst. Indsatser, som har gjort gavn for enkelt-

individer, men som hidtil ikke har formået at

komme ensomheden til livs på samfundsni-

veau.

Der er ingen entydige forklaringer på, hvorfor

ensomheden er taget til. Der er dog sket store

forandringer, når det drejer sig om relationers

og fællesskabernes betydning i vores sam-

fund. Familiebåndene er blevet løsere. Ma-

skerne i den enkeltes netværk er blevet større.

Et almindeligt studie- arbejds- og familieliv

indeholder væsentligt flere skift end tidligere.

Samtidig ser vi tegn på, at de menneskelige

relationer i dag er under pres. Det kan hand-

le om fokus på øget effektivitet. Vi slås med

oplevelsen af mindre tid til at mødes og være

sociale sammen – men omvendt har vi fået

flere muligheder for at nå hinanden digitalt.

Ensomhed skabes overalt i

samfundet

Erfaringer fra udlandet viser, at ensomhed

med fordel kan ses i et bredere perspektiv –

både når det gælder udfordringer og løsnin-

ger

. Vi ved, at alle kan rammes af ensomhed -

også svær ensomhed – uanset alder og sam-

fundsgruppe. Og at ensomhed også i høj grad

kan opleves, når man er sammen med andre.

Skal vi for alvor vende udviklingen, er der brug

for at tænke på tværs af både sektorer, fagom-

råder og ressortområder – også i forhold til

arenaer, vi ikke normalt ser som centrale for

ensomhed.

SAMMEN MOD ENSOMHED

EnsomhEd - En stigEndE samfundsudfordring

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Forebyggelse af ensomhed og plads til sunde

fællesskaber kræver, at vi indtænker relationer

og fællesskaber i alle sfærer af vores liv. Og at

samfundet understøtter gode rammer for alt

fra vores familie-, fritids- og arbejdsliv, vores

uddannelser og skoler til, hvordan vi bygger,

skaber infrastruktur og leverer vores beskæf-

tigelses-, social- og sundhedsindsatser og

ældrepleje.

I England har man gennem en årrække be-

tragtet ensomhed som et alarmerende sam-

fundsproblem og på tværs af partipolitiske skel

udviklet en national strategi mod ensomhed

Der er udpeget en ansvarlig minister for en-

somhed, mens strategien følges tæt af stats-

ministeriet, og der er afsat ressourcer både

her og i en lang række fagministerier. Siden er

Skotland og Wales fulgt efter. Også vores nor-

diske naboland Norge har udviklet en strategi

mod ensomhed

. Senest har Japan udpeget

en ensomhedsminister i februar 2021.

Anbefalinger til arbejdet med at

nedbringe ensomhed

På baggrund af udenlandske erfaringer samt

vores viden og erfaringer på tværs af sektorer

og fagområder i Danmark er her vores anbe-

falinger til, hvordan vi fremover skal arbejde

videre med ensomhed i det danske samfund.

Vi opfordrer til, at man desuden henter inspi-

ration i den ensomhedsstrategi for civilsam-

fundet, der er udarbejdet i arbejdsgruppen om

civilsamfund under Social- og Ældreministeri-

et 2021.

SAMMEN MOD ENSOMHED

EnsomhEd - En stigEndE samfundsudfordring

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Anbefalinger til regeringen og Folketingets partier

for at nedbringe ensomhed

ANERKEND PROBLEMET

• Anerkend ensomhed som en samfunds- og folkesundhedsudfordring

• Sæt et ambitiøst mål for at nedbringe ensomhed i Danmark

SKAB EN BRED NATIONAL STRATEGI MOD ENSOMHED

Strategien skal gå på tværs af sektorer og fagområder og understøtte, at relationer og fællesskaber

tænkes ind som naturlig del af den måde, hvorpå vi:

• Tilrettelægger vores skole- og uddannelsesforløb og miljøerne omkring dem

• Tilrettelægger fritidsaktiviteter og andre sociale fællesskaber med mere brobygning og

flere inkluderende fællesskaber

• Forebygger, behandler og støtter patienter og borgere i sundhedsvæsenet og

plejesektoren

• Tilrettelægger vores arbejdspladser og arbejdsliv - også i forhold til ledige

• Bygger og udvikler vores byrum, lokalmiljøer og infrastruktur

SKAB MERE VIDEN, FLERE REDSKABER OG MÅL FREMGANG

• Skab viden om, hvad der virker, ved at nedsætte et nationalt videnscenter om ensomhed

• Udbred redskaber om forebyggelse, opsporing og afhjælpning af ensomhed til alle,

der møder mennesker, der oplever ensomhed (frontmedarbejdere, civilsamfund,

virksomheder, skoler og arbejdspladser)

• Mål på udviklingen af ensomhed hvert 2. år – også hos børn og unge og på kommunalt

niveau

KICKSTART HANDLING

• Lav en national handlingsplan som en del af en national ensomhedsstrategi, der hurtigt

sikrer udbredelse, opskalering og løbende understøttelse af tiltag, som vi ved forebygger,

opsporer og afhjælper ensomhed

• For at sikre at lokale behov og viden tænkes ind, bør der etableres lokale ensomheds-

partnerskaber, som spiller en central rolle i processen. Partnerskaberne skal

sammensættes på tværs af sektorer og fagområder (f.eks. kommune, region, praktiserende

læger, civilsamfund, erhvervsliv, trossamfund, uddannelsesinstitutioner m.fl.)

• Start en national samtale, så vi sammen kan nedbryde tabuer og fordomme om

ensomhed

Der bør fra nationalt hold tilføres ressourcer til at implementere strategien og andre initiativer

nævnt herover.

SAMMEN MOD ENSOMHED

EnsomhEd - En stigEndE samfundsudfordring

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Vejviser til en national strategi mod

ensomhed i Danmark

Der er stort potentiale i at tænke i nye baner, hvis vi skal have bugt med

den voksende ensomhed. Vi kan ikke det hele, og ikke på én gang. Men

første skridt er at øge opmærksomheden på, at ensomhed er et reelt og

betydningsfuldt samfunds- og folkesundhedsproblem, som vi ikke kun kan

løse – hverken fagligt eller politisk – inden for den personlige eller sociale

sfære.

HVEM:

Selvom regeringen og Folketingets

partier ikke kan løse ensomhedsproblemet

alene, spiller de en vigtig rolle i forhold til at

samle og understøtte nøgleaktørerne, kata-

lysere lokalt samarbejde og handling, måle

fremgang og sikre den relevante viden og

udbredelsen af den. Ensomhed skal løses gen-

nem en strategisk og systematisk indsats på

tværs – både imellem partier, ministerier, sek-

torer og fagområder.

HVAD:

Regeringen og Folketinget bør gå for-

rest med udgangspunkt i et ambitiøst mål for

at nedbringe ensomheden. Målet skal fastsæt-

tes som del af processen, hvor den nationale

strategi udarbejdes. Målet skal nås gennem

en national strategi mod ensomhed, som skal

ligge færdig sommeren 2022 med en tilhøren-

de handlingsplan, som kan implementeres fra

2023.

HVOR:

Strategien foreslås forankret i Stats-

ministeriet og bør udarbejdes med bred

inddragelse af relevante ministerier og såvel

offentlige som ikke-offentlige aktører inden

for områderne: Sundhed, social- og ældre,

bolig, børn og undervisning, uddannelse og

forskning, transport, integration, kultur, kirke,

beskæftigelse, ligestilling og erhverv. De rele-

vante ministerier bør inddrages.

HVORDAN:

Efter inspiration fra England fore-

slås der nedsat en folketingsgruppe på tværs

af partier med ensomhed som fokus til at

kvalificere og følge strategiprocessen og im-

plementering af strategien. Der bør ligeledes

nedsættes en tværministeriel indsatsgruppe,

som står for at koordinere implementeringen

af strategien i tæt samarbejde med en tvær-

sektoriel sparringsgruppe. Mennesker, der har

oplevet eller oplever ensomhed, skal selvføl-

gelig også inddrages.

SAMMEN MOD ENSOMHED

VEjVisEr til En national stratEgi mod EnsomhEd i danmark

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Disse står bag inspirationsoplægget:

Inspirationsoplægget ’Sammen mod ensomhed’ er ud-

arbejdet med udgangspunkt i inddragelsesprocessen

’Policy Lab om en national ensomhedsstrategi’ i april og

maj 2021, hvor følgende organisationer deltog:

BL, Børns Vilkår, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler-

og Gymnasier, Danske Gymnasier, Danske Handicap-

organisationer, Danske Regioner, Danske Universiteter,

DEFACTUM (Mathias Lasgaard), DGI, DIF, DUF, FOA,

Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark, Frivilligrådet, KL,

Kræftens Bekæmpelse, LGBT+Danmark, Mary Fonden,

PLO, Red Barnet, Røde Kors, Rådet for Socialt Udsatte,

SIND, Socialpædagogernes Landsforbund, Ventilen,

Ældre Sagen.

Ældre Sagen og Røde Kors har faciliteret processen.

Herudover har en række organisationer i de fire corona-

partnerskaber på social/ældreområdet samt i Folke-

bevægelsen mod Ensomhed valgt at være medunder-

skrivere. Alle organisationer, der er medunderskrivere

af oplægget, kan ses med navn og logo på oplæggets

første sider.

Da oplægget går på tværs af en lang række fagområder, kan der

blandt de mange forslag og anbefalinger være nogle, som ikke alle

medunderskrivende organisationer har en holdning til eller har man-

dat til at bakke op om.

SAMMEN MOD ENSOMHED

VEjVisEr til En national stratEgi mod EnsomhEd i danmark

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Ensomhed i Danmark

Hvordan opstår ensomhed? Mennesker i alle aldre og i alle dele af samfun-

det kan rammes af ensomhed. Det er den ældre, der mister ægtefælle eller

førlighed, førtidspensionisten, der er socialt isoleret, alenemoren, der står

uden netværk, ægtefællen til den demensramte, barnet, der ikke trives i

klassen, eller den unge, der flytter til en ny by ved studiestart.

Ofte indtræder ensomheden i forbindelse

med større skift og livsovergange – f.eks. ved

flytning, skole- eller studiestart, skilsmisse,

eller hvis man selv eller ens ægtefælle bliver

alvorligt syg

. Ved visse livsovergange kan der

for nogen opstå kortvarig ensomhed. Men for

andre vil følelsen fortsætte og sætte sig mere

langvarigt som svær ensomhed med negative

personlige og samfundsmæssige konsekven-

ser til følge. Den kortvarige følelse af ensom-

hed er en naturlig del af livet, men den svære

ensomhed over længere tid skal vi forebygge

og afhjælpe.

Sammenhæng til andre udfordringer

Vi ved, at der er en sammenhæng mellem

svær ensomhed og det at have andre udfor-

dringer, som f.eks. arbejdsløshed eller mis-

brugsproblemer

, eller at leve med et handi-

cap, fysisk eller psykisk kronisk sygdom eller

multisygdom. Her oplever man oftere at stå

uden for de fællesskaber, som findes på ar-

bejdsmarkedet, på uddannelsesinstitutioner

og i civilsamfundet

. Desuden er forekomsten

af ensomhed højere blandt mennesker, der

tilhører en seksuel eller etnisk minoritet

Generelt er der en sammenhæng mellem

ensomhed og social isolation. Det er derfor

ikke overraskende, at risikoen for ensomhed

er større blandt personer, som kun sjældent

har kontakt til venner, familie og beboere i

lokalområdet. Det gælder også for personer,

som kun sjældent deltager i fællesspisninger

og fritidsaktiviteter sammen med andre, og for

personer, der der bor alene, eller lever uden

en partner

. Vi ved også, at ensomheden i alle

aldersgrupper er steget kraftigt under coro-

na-nedlukningen, hvor mange har været so-

cialt isoleret

Familien har betydning

For børn og unge gælder det, at de er i større

risiko for at føle sig ensomme, hvis deres for-

ældre er arbejdsløse, eller hvis der er skilsmis-

se, dødsfald eller alvorlig sygdom i familien

Forskning peger desuden på, at unges ensom-

hed hænger sammen med, at de oplever høje

præstationskrav, og at de føler, de skal være

perfekte og præstere i alle livets arenaer

Ensomhed er således en kompleks problem-

stilling med forskellige årsager, som ofte bun-

der i flere samtidige udfordringer, der går på

tværs af livsarenaer og ressortområder.

380.000 voksne

føler sig svært

ensomme

Risikoen for svær

ensomhed er mere

end dobbelt så høj,

når man bor alene

SAMMEN MOD ENSOMHED

EnsomhEd i danmark

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Dobbelt så mange

personer med en etnisk

minoritetsbaggrund oplever

svær ensomhed, sammenlignet

med personer der har etnisk

dansk baggrund

Blandt arbejdsløse personer

oplever 23 pct. svær ensomhed

Blandt børn i alderen 11-15 år

angiver 6 pct., at de føler sig

ensomme tit eller meget tit

– svarende til 1-2 børn i hver

folkeskoleklasse. 125.000 unge

mellem 16-29 oplever svær

ensomhed – det svarer til 12 pct.

Risikoen for ensomhed er

markant større for personer

med kroniske sygdomme.

For personer med

multisygdom er risikoen for

svær ensomhed dobbelt

så høj, sammenlignet med

personer uden sygdom.

Hver tredje person med en

længerevarende psykisk

lidelse føler sig svært ensom

Knap hver fjerde

person med et større

fysisk handicap føler

sig meget ofte eller

ofte uønsket alene. For

personer med et større

psykisk handicap

gælder det 40 pct.

Blandt ældre

(65+) oplever

55.000 svær

ensomhed

Blandt LGBT+

personer føler

28 pct. sig svært

ensomme

Hver femte

pårørende til et

menneske med

sygdom oplever

svær ensomhed

Blandt socialt

udsatte angiver

27 pct., at de i

høj grad føler sig

ensomme

Kilder: Lasgaard et al. 2017, Lasgaard et al. 2020, Folkebevægelsen mod Ensomhed 2016, TrygFonden for VIVE 2017, Miljø- og Fødevareministeriet 2020, Statens Institut for

Folkesundhed 2019, VIVE 2016. Måden ensomhed måles på varierer på tværs af undersøgelser, og tallene er derfor ikke direkte sammenlignelige.

SAMMEN MOD ENSOMHED

EnsomhEd i danmark

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Ensomhedens konsekvenser

Uanset alder og livssituation kan svær en-

somhed have konsekvenser for den enkelte.

Kroppen og hjernen er i en stress-tilstand,

fordi man ikke får dækket det basale behov for

menneskelige relationer. Empatien og selv-

værdet falder, de sociale kompetencer mind-

skes, og man mister troen på, at følelsen for-

svinder. For mange medfører det også, at man

stopper med at tage initiativ til at møde andre,

og endda begynder at isolere sig bevidst

På den måde bliver ensomheden i sig selv en

barriere for at komme ud af den.

Hos børn og unge

Børn, der oplever ensomhed, har det dårli-

gere fysisk og oplever lavere livstilfredshed

og større mistrivsel end deres jævnaldrende.

På ugentlig basis har de symptomer som ho-

vedpine, mavepine, nervøsitet, ondt i ryggen,

søvnbesvær, svimmelhed, dårligt humør eller

en følelse af at være ked af det. Hvert tredje

barn, som tit eller meget tit føler sig ensom,

har ugentligt 5-8 symptomer på mistrivsel.

Tilsvarende ses det kun hos 2 pct. af de børn,

som sjældent eller aldrig oplever ensomhed

En analyse fra Børns Vilkår anslår desuden, at

selvmordstanker forekommer i mindst 15 pct.

af samtalerne om ensomhed på Børnetelefo-

nen

Også blandt unge har ensomheden alvorlige

sundhedskonsekvenser. Blandt 16-29-årige er

ensomheden steget betydeligt over de senere

år, og hver ottende ung i aldersgruppen føler

sig i dag ensom

. Det svarer til mellem tre og

fire i en typisk klasse på en ungdomsuddan-

nelse og gør de unge til den aldersgruppe,

hvor flest oplever svær ensomhed – kun over-

gået af de allerældste (90+ årige). Fire ud af ti

unge, der oplever ensomhed, har samtidig et

højt stressniveau og oplever søvnbesvær. En

tredjedel er generet af angst og anspændthed.

Der ses også en stærk sammenhæng mellem

ensomhed og selvskade, depression og læn-

gerevarende psykiske lidelser i denne alders-

gruppe

Hos voksne og ældre

Ensomhed hos voksne er forbundet med både

fysiske og psykiske helbredsproblemer. Svær

ensomhed øger aldringsprocessen, mængden

af stresshormoner, sænker immunforsvaret og

kan derfor føre til sygdom

. Forskning viser

desuden, at ensomhed kan forbindes til større

risiko for inaktivitet, rygning og anden risi-

koadfærd, øget risiko for hjerte-kar-sygdom-

me og hjertetilfælde, søvnproblemer og øget

stress.

Ensomheden følger med

Har man følt sig ensom som barn,

er risikoen for at opleve ensom-

hed som voksen større. Børne-

ensomhed øger også risikoen for

lavere livskvalitet og depression i

det sene voksenliv.

tKilde: Birkjær & Kaats 2021

SAMMEN MOD ENSOMHED

EnsomhEd i danmark

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Ensomhed forbindes også med forringede

kognitive evner, øget risiko for Alzheimers

sygdom og i forhold til den mentale sundhed

med depression, lavt selvværd, selvskadende

adfærd og selvmordstanker. Dét, at føle sig

ensom kan desuden føre til, at man oftere

opfatter, forventer og husker andres opførsel

som uvenlig. Dette kan øge social angst og få

én til at trække sig yderligere, så der skabes en

ond cirkel

En helt ny analyse slår fast, at ensomhed er

den største trivselsbyrde blandt mennesker

over 50 år og dermed den livsomstændighed,

som er forbundet med det største tab af livs-

kvalitet for denne aldersgruppe – højere end

både Parkinsons, demens, kræft og en række

andre alvorlige sygdomme. I modsætning til

andre alvorlige begivenheder – f.eks. at miste

en ægtefælle – er det ikke noget, man ’lærer

at leve med’. Tværtimod falder livskvaliteten

yderligere med tiden, hvis problemet ikke bli-

ver løst

Den laveste forekomst af ensomhed ses blandt

yngre ældre (65-79 år), herefter stiger ensom-

hed markant efter 80-års-alderen

Ensomhed er i det lange løb en dræber. Ifølge

Sundhedsstyrelsen lever mænd og kvinder,

der oplever svær ensomhed, i gennemsnit

hhv. 8,9 år og 6,3 år kortere end mænd og

kvinder, der ikke oplever ensomhed

For samfundet

Ensomhedens påvirkning af fysisk og psykisk

helbred koster. I en rapport fra 2016 fastslår

Sundhedsstyrelsen, at ensomhed hvert år ko-

ster det danske samfund 8,3 mia. kr. på grund

af bl.a. ekstra kontakter i sundhedsvæsenet,

ekstra lægekontakter og sygefravær. Mens

behandling og pleje koster ca. 2,2 mia. kr.,

skyldes omkostninger på 7,8 mia. kr. tabt pro-

duktion, mens der skal fratrækkes 1,7 mia. kr.

i sparet fremtidigt forbrug grundet tidlig død

blandt mennesker, som føler sig ensomme

Det reelle tal formodes dog at være større;

Dels fordi ensomheden er steget siden det

tidspunkt, data er fra (2013), dels fordi den må-

lemetode, der er brugt, er forbundet med en

underestimeret ensomhedsforekomst (’uøn-

sket alenehed’).

Analysen medtager heller ikke udgifter til f.eks.

uddannelsesfrafald, manglende læring og le-

dighed pga. ensomhed og interventioner på

socialområdet, skole- og uddannelsesområdet

samt i civilsamfundet, som i dag anvendes på

at afhjælpe den stigende ensomhed.

Mental trivsel og FN’s

verdensmål

FN’s verdensmål har fokus på

mental trivsel og forebyggelse.

Mål 3 er at sikre et sundt liv for

alle og fremme trivsel for alle al-

dersgrupper. Delmål 3.4 handler

bl.a. om, at vi skal styrke mental

sundhed.

Kilde: Globalgoals.org

SAMMEN MOD ENSOMHED

EnsomhEd i danmark

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Inspiration fra udlandet

– en ny tilgang til ensomhed

I England valgte regeringen for tre år siden at gå fundamentalt anderledes

til værks i arbejdet med forebyggelse og bekæmpelse af ensomhed.

På baggrund af Jo Cox kommissionen og i et tæt samarbejde med the

Loneliness Action Group, en alliance af 50 organisationer på tværs af den

offentlige, private og frivillige sektor, har den engelske regering indsamlet

viden om de samfundsmæssige og strukturelle årsager til ensomhed. Et

arbejde, som resulterede i en national strategi med 60 konkrete mål for

forebyggelse og afhjælpning af ensomhed. Endvidere har den engelske

regering udpeget en minister, som har det overordnede ansvar for

strategiens implementering og koordinering af arbejdet. England var

således det første land til at udarbejde en national ensomhedsstrategi, og

siden fulgte flere lande efter.

Ensomhed ”sker” overalt

Den engelske strategi ser ensomhed som et

bredt samfundsmæssigt problem, som skal

løses med strukturelle forebyggende og af-

hjælpende greb og på tværs af sektorer og

ressortområder. Udgangspunktet for udviklin-

gen af løsninger i den offentlige sektor er, at

ensomhed ofte knytter sig til andre udfordrin-

ger, f.eks. det at håndtere livet med en kronisk

sygdom eller at befinde sig i en økonomisk

usikker situation. Således vil mange menne-

sker, som har øget risiko for at opleve ensom-

hed, være i kontakt med en række offentlige

myndigheder. Derfor har den engelske rege-

ring som mål at opkvalificere frontpersonale

og at styrke videndeling og brobygning på

tværs af myndigheder og organisationer. For-

målet er at fremme opsporing af borgere, som

er i risiko for ensomhed, og sørge for, at de får

et relevant socialt tilbud.

Samtidig har regeringen nedsat to forskellige

netværk af virksomheder og organisationer,

som skal udvikle anbefalinger for tiltag mod

ensomhed på arbejdspladser og uddannelses-

institutioner.

Jo Cox Comission on

Loneliness

blev nedsat af den

nu afdøde parlamentariker Jo

Cox i 2016. Dels for at undersøge,

hvordan ensomhed reduceres i

England, og dels for at accelerere

regeringens politiske respons på

ensomhedsproblemet. Kommis-

sionen bragte aktører sammen på

tværs af partier, sektorer og fag-

områder for at udvikle tiltag mod

ensomhed. Den nationale strategi

bygger i høj grad på kommissio-

nens anbefalinger.

Kilde: The Jo Cox Foundation 2021

SAMMEN MOD ENSOMHED

inspiration fra udlandEt – En ny tilgang til EnsomhEd

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Transport, byrum og tabuer

Den engelske regering fremhæver desuden

vigtigheden af en god infrastruktur. For at

mennesker kan møde hinanden, kræver det,

at der er gode mødesteder og ordentlige

transportmuligheder. Infrastruktur er derfor en

betydelig del af strategien – både hvad angår

byggeri og transport: At gøre fællesskab og

sociale relationer til et omdrejningspunkt for

boligbyggeri og indretning af byrum. At sikre

offentlig transport, som er tilgængelig for alle.

Og ikke mindst at styrke den digitale inklusion

af mennesker, som pga. alder eller funktions-

nedsættelser har sværere ved at anvende digi-

tal kommunikation.

Ensomhed er både i England og herhjemme

omgivet af stigma og tabu. Det opleves som

pinligt, at man ikke er i stand til at skabe de

relationer, man ønsker sig – og som et pro-

III

parliamentary under secretary of state, pt. Baroness Barran.

blem, der er rent personligt. Det gør, at mange

vælger at skjule deres ensomhed, og det gør

det svært at komme problemet til livs. Derfor

er et mål for den engelske strategi at afstigma-

tisere ensomhed og starte en national samtale

om problemet gennem landsdækkende kam-

pagner, offentlig kommunikation, obligatorisk

skoleundervisning om ensomhed og en række

andre initiativer.

Udrulningen af strategien vedrører hovedpar-

ten af regeringens ministerier og koordineres

af civilsamfundsministeren

III

. Der er nedsat

en tværministeriel gruppe, hvor der er afsat

tid blandt embedsmænd til at koordinere og

arbejde med ensomhedssagen. Med tæt ind-

dragelse af The Loneliness Action Group bæ-

rer de strategien frem og sikrer, at ensomhed

kontinuerligt tænkes ind i regeringens arbejde.

Der arbejdes på at indføre ensomhed som mål

i regeringens Family Test – et instrument, der

Ensomhed og det private erhvervsliv

Erhvervslivet har været en central primus motor og omdrejningspunkt i Englands

arbejde mod ensomhed. Britisk Co-op var en af initiativtagerne til Jo Cox-kom-

missionen og har efterfølgende vedholdt et skarpt fokus på ensomhed og fælles-

skab både i praksis og politisk.

Begrundelsen for at gå ind i arbejdet var, at Co-op kunne se, ensomhed koste-

de på bundlinjen. Hvis medarbejdere følte ensomhed, klarede de deres opgaver

og teamwork dårligere end ellers, mens social interaktion på arbejde betød øget

produktivitet. Et studie fra Co-op og New Economics Foundation udregnede

omkostningerne i den private sektor i England til op til 2,5 mia. britiske pund pr.

år pga. sygefravær og nedsat produktivitet.

Herudover så Co-op, hvordan ensomhed påvirkede deres kunder, hvor menne-

sker der følte sig ensomme ofte kom flere gange om dagen for at købe en vare

ad gangen, fordi de savnede menneskeligt selskab.

Kilder: Ozcelik & Barsade 2011

SAMMEN MOD ENSOMHED

inspiration fra udlandEt – En ny tilgang til EnsomhEd

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

bruges på tværs af ministerier forud for im-

plementeringen af en ny politik til at vurdere,

hvordan den vil påvirke familier.

Det er ambitionen under implementeringen af

den engelske strategi, at alle indsatser under-

støttes af dataindsamling og videndeling, så

de mest virkningsfulde med tiden udbredes til

hele landet. At lade sig inspirere af den engel-

ske tilgang handler således ikke om at udrulle

en færdigevalueret engelsk model i Danmark.

For det første har den kun 2,5 år på bagen.

Herudover er vores samfund også for forskel-

lige. Det handler i stedet om at lade sig inspi-

rere af den engelske tilgang, som en strukture-

ret, helhedsorienteret og tværgående tilgang,

der tager udgangspunkt i, at ensomhed kun

kan løses, hvis man står sammen om det.

A connected society

A strategy for tackling loneliness –

laying the foundations for change

Livskvalitet som nationalt mål?

New Zealand har som det første land i verden indført et værktøj, der gør det mu-

ligt for regeringen at udvikle politik, hvor befolkningens livskvalitet er det centrale

mål. Med dette værktøj har New Zealand i 2019 lanceret deres første Wellbeing

budget. Sammen med en række andre lande har de tilsluttet sig The Wellbeing

Economy Alliance, et 10-årigt projekt, hvor regeringer og organisationer sam-

arbejder om at skabe forandringer i retning af at udbrede Wellbeing økonomier,

hvor politik udformes ud fra menneskelig trivsel og bæredygtighed, og ikke kun

ud fra økonomisk vækst.

Kilde: World Economic Forum 2019

SAMMEN MOD ENSOMHED

inspiration fra udlandEt – En ny tilgang til EnsomhEd

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Hvor og

hvordan

skal vi tackle

ensomheden?

– et livsarena-perspektiv

Mange faktorer ud over det enkelte menneskes tilstand og livssituation

spiller en rolle, når vi ser på, hvordan ensomhed opstår. Det kan f.eks. være

lovgivning, ressourcer, viden, fysiske rum og kultur, der præger ensomheds-

og fællesskabsdynamikker.

Ser man på ensomhed i det danske samfund i et bredere perspektiv, står

det således klart, at udfordringer og mulige løsninger skal findes i mange

forskellige livsarenaer og i samspillet mellem dem. Vi har udvalgt fem

livsarenaer

, der er centrale for arbejdet med ensomhed. Arenaerne er:

• Hjem og bolig

• Skole og uddannelse

• Fritid og fællesskaber

• Arbejdsliv og beskæftigelse

• Sundhed og pleje

IV Arenaerne skal ses som idealtyper, som er udvalgt for at konkretisere viden om, hvor og hvordan ensomhed opstår. I virkelighedens

verden overlapper og interagerer arenaerne mere, end billedet viser. Og der kunne formentlig også udvælges andre og flere arenaer for

ensomhed end disse fem.

SAMMEN MOD ENSOMHED

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Herunder beskrives det, hvilke dynamikker

som er på spil i de fem arenaer, og hvilke

barrierer og tilhørende løsningsmuligheder

en national strategi mod ensomhed bør have

fokus på. Når en ensomhedsstrategi gennem-

føres, bør der tilføres passende ressourcer

til de aktører, der skal implementere den og

tilknyttede opgaver. Det gælder også de for-

slag, der beskrives indenfor de 5 arenaer i de

følgende afsnit.

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEnaEr

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Livsarena Hjem og bolig

Hjemmet og kvarteret, man bor i, har afgørende betydning for ens sociale

trivsel. Selvom ensomhed sjældent opstår, fordi man bor et bestemt sted,

kan rammerne omkring boformen og lokalområdet forstærke ensomheden

og omvendt være med til at nedbryde eller forebygge den.

Teknologi og udvikling har betydet ændringer

i de lokale fællesskaber. Hvor man før i tiden

mødtes naturligt hos den lokale købmand og

på vaskeriet, er varerne måske nu bestilt på

nettet, og man har egen vaskemaskine. Det

gør, at der er færre fysiske mødesteder og be-

røringsflader til andre mennesker. Omvendt

har mange mulighed for at danne og vedlige-

holde relationer online i et omfang, der ikke

har været muligt tidligere.

Boligform og civilstatus spiller ind

Vi ved, at ensomhed er mere udbredt blandt

mennesker, der bor alene

. Aktuelt bor mere

end en million voksne i Danmark alene uden

hverken partner eller børn, og antallet er sti-

gende

Der ses desuden en overrepræsentation af

ensomhed blandt den ene million danskere,

der bor i almene boligforeninger sammenlig-

net med personer i ejer- eller andelsbolig

Det stemmer overens med, at der er sam-

menhæng mellem ensomhed og manglende

tilknytning til arbejdsmarkedet og lav grad af

uddannelse - noget, der gælder for en større

andel af beboerne i de almene boliger, end

personer der bor i andre boligtyper

Anbragte børn og beboere på botilbud i

øget risiko

Vi ved også, at ensomhed fylder mere hos

mennesker, der pga. fysiske eller psykisk han-

dicap, sygdom eller andre udfordringer bor på

plejehjem eller sociale botilbud

. Derudover

viser forskningen, at dét ikke at have et hjem

også har betydning for ensomheden. Dette

gælder børn og unge, der bor på døgninstitu-

tion

, og i særdeles også for de 6.500 hjemlø-

se, der lever i Danmark

Samtidig ved vi, at der findes særlige boformer

- f.eks. kollegier og seniorbofællesskaber - som

fremmer fællesskaber, øger livskvaliteten og

forebygger ensomhed

. Måden vi planlægger

uderummet i vores boligforeninger, lokalmiljø-

er og udvikler vores byer har også indflydelse

på, hvor gode vilkår fællesskaberne har

V 13 pct. af de anbragte børn og unge fortæller, at de ofte føler sig ensomme. Blandt jævnaldrende ikke-anbragte er det ca. 5 pct., der

ofte føler sig ensomme: SFI (nu VIVE) 2017

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna hjEm og Bolig

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Hvor og hvordan skabes ensomhed i arenaen Hjem og bolig?

Forskning viser, at ensomhed kan ramme én,

når man flytter til en ny bolig eller til en ny by

i forbindelse med forskellige livsovergange

Et barn, der flytter i forbindelse med foræl-

derens nye arbejde, en ung person, som

flytter i forbindelse med studiestart, en

midaldrende person, som netop er

blevet skilt, eller en ældre, der flytter

i plejebolig.

Det kan også opstå, hvis man som

barn bliver anbragt i en plejefami-

lie og senere som ung voksen skal

etablere sig i en ny bolig. Eller når

man som ældre mister evnen til at

færdes og derfor sjældent kommer ud

fra sin eksisterende bolig. Det kan f.eks.

skyldes fysiske udfordringer, eller at der

ikke er ordentlige transportmuligheder eller

tilgængelighed til lokalsamfundet.

Kan vi indrette

vores byrum som sociale

mødesteder?

Sundhedsstyrelsen har for nylig udgivet et

idékatalog til kommunale forvaltninger, organi-

sationer mv. med eksempler på, hvordan de kan

indrette byrummet med udendørs træningsfaci-

liteter, lokale mødesteder og kulturelle oplevel-

ser, hvor der er mulighed for socialt samvær.

Tanken er at forebygge ensomhed og øge

borgernes livskvalitet ved at gøre byen

brugbar.

Kilde: Sundhedsstyrelsen 2021

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna hjEm og Bolig

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Barrierer og potentialer

For at udnytte potentialet for at sætte ind mod

ensomhed indenfor boligarenaen, er det afgø-

rende at nedbryde de strukturelle barrierer, som

står i vejen. I en national strategi mod ensom-

hed kan der blandt andet tages fat på udfordrin-

ger og løsninger i forhold til nedenstående:

Tænk fællesskaber ind i det byggede miljø

Forebyggelse af ensomhed gennem bl.a. møder

mellem mennesker kan i højere grad end i dag

tænkes ind i design af bolig, byggeri og byrum.

Der kan f.eks. investeres i byggeri og byrum,

som fremmer fællesskabsdannelse og relationer.

Det kræver, at man fra politisk hold understøtter

denne type byggeri både økonomisk og politisk:

• ALTERNATIVE BOFORMER: Hvordan kan

vi skabe rammerne for, at både private

bygherrer, almene boligselskaber og andre

interesserede kan bygge eller skabe alter-

native boformer med bedre muligheder

for socialt samvær og fællesskab? Det kan

være seniorbofællesskaber, kollegier eller

bofællesskaber på tværs af generationer

eller for unge.

• SOCIALE RENOVERINGER: Investering i

sociale renoveringer kan f.eks. indgå i en

national ensomhedsstrategi og oppriori-

teres. I en social renovering tænkes den

fysiske renovering sammen med boligom-

rådets sociale liv, herunder fysiske tiltag

som kan gøre det nemmere at bo, færdes

og mødes i sit nærmiljø. Boliger og ude-

arealer udvikles på en måde, som under-

støtter sociale relationer og naboskab. Det

er også relevant at prioritere tilgængelig-

hedsrenoveringer, der sikrer, at mennesker

med nedsat mobilitet har mulighed for at

komme rundt i boligen, bebyggelsen og

lokalområdet.

Følelsen af ensomhed kan også fastholdes

eller forværres, når man ikke har kontakt til

beboerne i sit lokalområde. Faktisk er en-

somhed halvt så udbredt blandt personer,

som har kontakt med de andre beboere

mindst én gang om måneden, sammen-

lignet med dem, der har mere sjælden

kontakt

Det er på tide, at fællesskab og universelt

design tænkes ind i vores infrastruktur og

byggeri. At designe og indrette vores bo-

liger og byrum på en måde, som skaber

plads til alle, og som fremmer relationer,

kan være med til at reducere ensomhed

for en bred målgruppe. Samtidig kan vi

afhjælpe ensomhed gennem de forskellige

indsatser, som ligger omkring boligen og

nærmiljøet.

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna hjEm og Bolig

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

• FÆLLESSKABSFREMMENDE BYRUM OG

FACILITETER: Hvordan sikrer vi, at der

arbejdes naturligt og målrettet med livet

mellem husene og rammerne for fælles-

skaber i byrummet - både hvad angår fa-

ciliteter, mødesteder og understøttelse af

foreningsliv? Det gælder eksempelvis ift.

boligsociale helhedsplaner, områdeløft,

bydelsudvikling og etablering af helt nye

bydele, så civilsamfund og foreningsliv

tidligt tænkes ind og får mulighed for at

bidrage.

• INFRASTRUKTUR: Hvordan sikres en

infrastruktur, som skaber forbindelse

mellem større boligområder og resten af

byen – f.eks. i tyndt befolkede områder

uden for de store byer – der gør det mu-

ligt for borgere at tage del i lokalsamfun-

dets aktivitetstilbud?

Styrk fokus på fællesskaber i

boligpolitikken

Der kan sættes mere fokus på fællesskab og

potentialerne for bekæmpelse af ensomhed i

boligpolitikken:

• HELHEDSPLANER: De boligsociale ind-

satser kan tænkes som en platform til

at fremme lokale sociale fællesskaber.

Hvordan kan kommuner, boligorgani-

sationer og øvrige civilsamfundsaktører

understøttes i dette arbejde?

• NABOSKAB: Hvad kan der gøres politisk

for at styrke naboskaber, som en vej til

relationsdannelse og bekæmpelse af en-

somhed?

Skab tværgående samarbejde

Samarbejdet på tværs af sektorer og ressort-

områder bør styrkes, så civilsamfundet tæn-

kes mere systematisk ind som en ressource,

der kan understøtte eller bygge bro til de of-

fentlige myndigheders arbejde med sårbare

og udsatte mennesker i eget hjem.

• FRIVILLIG-STØTTER: Er det muligt at

tilbyde frivilligstøtter/besøgsvenner til

alle mennesker, der oplever ensomhed

på plejehjem, sociale botilbud, døgnin-

stitutioner for anbragte børn og unge, i

fængsler med flere?

• SAMARBEJDE PÅ TVÆRS: Hvad kan vi

gøre for at styrke samarbejde og hel-

hedstænkning omkring ensomhedsfore-

byggende og -afhjælpende indsatser på

tværs af sundheds-, kultur-, social- og

ældreområdet og boligområdet både

nationalt og lokalt? Det gælder også i

samarbejdet mellem kommuner, boligor-

ganisationer og civilsamfundet.

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna hjEm og Bolig

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Det med at sidde alene, det er nedbrydende

På et plejecenter i Sjælsø sidder Lau på 84. Han flyttede ind på plejecenteret med sin

kone, da hendes demens blev værre og krævede ekstra pleje. Selvom hun var syg, havde

de et godt ægteskab og gode stunder. ”Vi kyssede hinanden godnat og holdt hinanden

i hånden hver aften”. De boede sammen på plejecenteret i et halvt år, indtil hun gik bort

efter lang tids sygdom.

Siden er Lau blevet boende på plejecenteret. Hans hverdag er fyldt af daglige gøremål.

Han kører ture, læser og nyder sit eget selskab, roen og de smukke omgivelser. ”Jeg bor

godt her” siger han. ”Det er en dejlig lille lejlighed”. Men han savner nogen at dele sin

dagligdag med. Han havde delt alt fra rejser og fødselsdage til regnvejrsdage og mor-

genkaffe med sin kone. Nu er han ofte alene og med savnet af hans kone er også kom-

met en følelse af ensomhed. For selvom der er mennesker omkring ham, er der ikke no-

gen han kan ringe til og betro sig til og heller ikke nogen, der betror sig til ham.

Den daglige kontakt har stor betydning

Lau mærkede særligt ensomheden under corona, hvor kontakten til personale og de an-

dre beboere var meget begrænset. ”Vi har jo nærmest været spærret inde på vores væ-

relser” fortæller han. ”Man luller sig hen i en dvale, når man ikke har den daglige kontakt,

der hvor man bor. Det med at sidde alene, det er nedbrydende. Det er meget ensomt”.

For at føle sig mindre ensom, sørger Lau for at holde sig frisk og aktiv. Han går ture, får

besøg af en besøgsven fra Ældre Sagen, taler med sine børnebørn og besøger sin bror.

”Jeg er optimistisk. Det bliver man jo nødt til at være her i livet”. Men selvom han holder

sig i gang og værdsætter at være i selskab med både familie og besøgsven, tilføjer han,

at ensomheden stadig kan trænge sig på, når han sidder alene tilbage om aftenen. For

ham er ensomheden forbundet med ikke at kunne dele hverdagen med nogen. Han for-

klarer ”Det er ikke bare, at familien kommer på besøg en gang om måneden. Det er den

daglige hverdag”.

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna hjEm og Bolig

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Livsarena Skole og uddannelse

Børn og unge bruger størstedelen af deres vågne timer i skolen og sammen

med andre elever eller studerende. Nære sociale relationer og positive

fællesskaber er afgørende for børn og unges udvikling, læring og helbred,

og fraværet af dem kan føre til ensomhed og mistrivsel. Danmarks Statistik

har således foreslået i rapporten ’Vores mål’, at ensomhed blandt elever i

grundskolen og på de videregående uddannelser skal være en indikator for,

om Danmark lever op til FN’s verdensmål 4 om at fremme uddannelse og

adgang til læring for alle.

Ensomhed blandt børn og unge er stor, og for

de unge har den været stigende i en årrække.

Foruden det store trivselsmæssige problem,

det er, udgør ensomhed blandt unge en stor

omkostning for uddannelsessektoren. Det

viser sig f.eks. ved, at knap halvdelen af de stu-

derende, som er droppet ud af en videregåen-

de uddannelse, angiver ensomhed som en af

de primære årsager til deres frafald

I mødet med børn og unge er skole- og ud-

dannelsesarenaen helt central i forhold til at

forebygge, opspore og afhjælpe ensomhed.

Her er mulighed for at styrke børnene og de

unges kompetencer i forhold til at indgå i po-

sitive fællesskaber med andre børn og unge.

Og for at afstigmatisere ensomhed og klæde

fællesskabet på til at rumme forskelligheder.

Dertil er der mulighed for at forberede børn

og unge på de uundgåelige, men forhåbentlig

forbigående, oplevelser af ensomhed, som et

levet liv indebærer.

Har betydning for læring

Vi ved fra forskningen, at stærke fællesska-

ber og følelsen af at høre til har betydning

for elever og studerendes trivsel, såvel som

læring og faglige integration. Ved at reducere

ensomhed i uddannelsessystemet, forbedrer

man samtidig elevernes læring og forebygger

frafald.

Ensomhed blandt børn

Der findes ikke en samlet national

måling af ensomhed blandt børn

svarende til T-ILS-målingerne blandt

voksne (den nationale sundheds-

profil). Andre typer målinger giver

os dog en god indikation på status. I

nylige undersøgelser svarer 6-7 pct.

af børn i 5. til 9. klasse, at de tit eller

meget tit føler sig ensomme.

På de ældste årgange er det særligt

pigerne, der er ramt af ensomhed – 1

ud af 10 af de 13-15-årige piger føler

sig ensomme ofte eller meget ofte,

mens det er 4 pct. af drengene.

Blandt de 16-29-årige føler 12 pct.

sig svært ensomme – ser man bort

fra de ældste ældre, er det mere end

nogen anden aldersgruppe. Langt

flere piger end drenge oplever en-

somhed – det gælder for 10 pct. af

mænd i alderen 16-29 år og 15 pct.

af kvinder i samme aldersgruppe.

Kilder: Børns Vilkår og Trygfonden 2019,

Statens Institut for Folkesundhed 2019

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna skolE og uddannElsE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Hvor og hvordan skabes ensomhed i Skole- og uddannelsesarenaen?

Også i denne arena kan ensomhed opstå ved

overgange i livet, for eksempel overgangen fra

daginstitution til folkeskole, ved skoleskift, fra

studie til praktik eller læreplads, når man star-

ter på en ungdomsuddannelse eller en videre-

gående uddannelse, eller skifter spor

Følelsen af at være anderledes og forkert

Følelsen af ensomhed kan opstå, når man

føler sig udenfor (føler sig anderledes, forkert,

misforstået eller overset) og den kan opstå,

når man føler sig ekskluderet fra fællesskabet.

Det gælder særligt, hvis man oplever mobning

eller krænkende handlinger – mod én selv

eller dem omkring én, men kan også sagtens

forekomme uden

. Følelsen af ensomhed kan

også opstå i hjemmet, f.eks. som følge af at

man føler sig forkert eller uønsket, og senere

tages med i skolen og fritidslivet.

Børn og unge, hvis forældre er arbejdsløse

eller har psykisk sygdom er i særlig risiko for

ensomhed. Det samme gælder for de børn og

unge, som oplever skilsmisse, alvorlig sygdom

eller dødsfald i familien

For et barn eller en ung person kan dårlige

erfaringer med udelukkelse fra fællesskaber

medvirke til, at man fremover selv melder sig

ud af de sociale fællesskaber på forhånd – det

er en selvforstærkende mekanisme

. Ensom-

hed i barndommen har desuden enorme

konsekvenser for ens trivsel i ungdoms- og

voksenlivet. Har man oplevet svær ensomhed

som barn, er der 70 pct. større sandsynlighed

for, at man oplever svær ensomhed som vok-

sen, og næsten dobbelt så stor sandsynlighed

for, at man udvikler depression

Effektivitet kan skabe usikkerhed

En udfordring for social trivsel blandt unge er

det generelle samfundsmæssige fokus på ef-

fektivitet i uddannelsessystemet – for eksem-

pel i forhold til at træffe de rigtige valg tidligt

i skole- og uddannelsesforløb og i forhold til

fremdriftskrav. Erfaringen fra aktører på om-

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna skolE og uddannElsE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

rådet er, at effektivisering i uddannelsessy-

stemet kan føre til, at studerende tror, at de

skal kunne det hele fra starten. Det kan ska-

be usikkerhed og ensomhed. Det samme

gør sig gældende på f.eks. erhvervsuddan-

nelserne, hvor eleverne, kombineret med

mange skift undervejs, skal nå at tilegne

sig kompetencer i forskellige fag på meget

kort tid. Samtidig er der også et fokus på

karakterer, som kan påvirke elevernes triv-

sel. Vi ved fra studiemiljøundersøgelser, at

følelsen af stress og ensomhed hænger tæt

sammen blandt de studerende

. Mange

vælger det sociale fra, hvis de oplever stress

og føler sig fagligt presset på uddannelsen.

Svær ensomhed kan medføre, at man står

udenfor uddannelsessystemet – og det at

stå udenfor kan medføre ensomhed

. Hver

10. ung i alderen 16-24 år er uden tilknyt-

ning til uddannelse eller arbejdsmarkedet,

og blandt dem føler hver fjerde sig ensom

Mange af disse unge har også andre udfor-

dringer

Fokus på overgange

Gode fællesskabsdannede initiativer om-

kring studerende ifm. studiestart er et vig-

tigt led i forebyggelsen af ensomhed. Et

godt eksempel er First Year Experience – en

tilgang, hvor de videregående uddannel-

sesinstitutioner støtter førsteårsstuderende

i overgangen fra ungdomsuddannelserne

og fokuserer på at give dem en følelse af at

høre til. Der er et stort potentiale i at arbej-

de videre med disse indsatser – og dertil

at videreføre faciliteringen også i resten af

studieforløbet (f.eks. når studerende mødes

i nye holdkonstellationer).

Kilde: Aarhus Universitet 2021

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna skolE og uddannElsE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Barrierer og potentialer

Uddannelsessektoren rummer et stort poten-

tiale i indsatsen mod ensomhed, da børn og

unge her har mange kontaktflader med både

jævnaldrende og voksne. For at få udbytte af

det, kræver det dog, at vi tager fat i de struk-

turelle barrierer først.

Styrk de faglige forudsætninger og

tidsmæssige rammer

Lærere, undervisere og pædagoger er nøgle-

figurer i ensomhedsindsatsen på børne- og

uddannelsesområdet. Der er brug for at styr-

ke de faglige forudsætninger og tidsmæssige

rammer for, at de kan arbejde med relations-

dannelse og inkluderende fællesskaber samt

at håndtere ensomhed og mistrivsel blandt

elever og studerende.

• RELATIONSKOMPETENCER: Hvordan

sikrer vi, at ensomhed og relationskom-

petencer i højere grad indgår i pensum

og undervisning på læreruddannelsen,

pædagoguddannelsen, gymnasie- og

universitetspædagogikum samt på di-

plomuddannelsen i erhvervspædagogik

og for undervisere på professionshøjsko-

ler?

• RUM TIL SOCIAL TRIVSEL: Hvordan kan

vi skabe rum for og ikke mindst ressour-

cer til, at ledere, lærere, undervisere og

pædagoger i højere grad kan understøtte

den sociale trivsel blandt børnehave-

børn, elever og studerende?

Tænk ensomhedsforebyggelse og

-håndtering ind i undervisnings- og

studiemiljø

Undervisnings- og studiemiljø har en be-

tydning for elever og studerendes sociale og

faglige trivsel. Der findes allerede forskellige

funktioner, som med fordel kan udbredes til

alle landets uddannelsesinstitutioner. På an-

dre områder – f.eks. hvad angår mobning - er

vi nødt til at tænke nyt.

• UNDERVISNINGS- OG STUDIEMILJØ:

Der er behov for at udbrede undervis-

ningsmiljørepræsentanter, elevcoaches,

studievejledere og lignende funktioner.

Særligt med fokus på de grupper af

unge, som vi ved er i særlig risiko for at

opleve ensomhed og ift. dem, der allere-

de oplever ensomheden.

• FYSISK INDRETNING: Hvordan sikrer vi,

at den fysiske indretning understøtter

fællesskabsdannelse? F.eks. at der er

steder, hvor elever og studerende kan

mødes og lave lektier, snakke eller dyrke

sport eller andre fælles aktiviteter.

• MOBNING: Der er brug for en større ind-

sats for, at alle børn og unge får en sko-

legang uden mobning (jf. undervisnings-

miljøloven og folkeskoleloven). Gerne

med udgangspunkt i anbefalinger fra

Alliancen mod mobning og en helskole-

tilgang (Whole School Approach). Her er

det vigtigt, at der også er fokus på digital

mobning.

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna skolE og uddannElsE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Start fælles samtaler om ensomhed og

relationer

Mange børn og unge oplever ensomhed som

tabubelagt. Kun fire ud af ti af dem, som op-

lever ensomhed, har fortalt det til nogen

. Vi

bør udnytte muligheden for fælles samtaler i

uddannelsessektoren om ensomhed og rela-

tionsdannelse.

• AFSTIGMATISERING: Hvad kan vi gøre i

uddannelsessektoren for at italesætte og

afstigmatisere ensomhed blandt børn og

unge?

• BØRN OG UNGES VIDEN: Kan vi gennem

undervisning give børn og unge viden

og redskaber til at inkludere andre jævn-

aldrende i alle de (også digitale) arenaer,

som de indgår i?

Tænk også uden for uddannelsessystemet

Ensomhed blandt børn og unge er en kom-

pleks problemstilling, som har rod i flere

samtidige udfordringer, der går på tværs af

skole-, uddannelse-, bolig- social- og sund-

hedssektor. Ensomhedsindsatsen bør således

række uden for uddannelsessektoren og

gå på tværs af sektorer og fagområder. Det

handler også om at nå de unge, som er uden

uddannelse.

• BROBYGNING PÅ TVÆRS: Der bør skabes

mere brobygning og kendskab mellem

dag- og uddannelsesinstitutioner, regio-

ner, kommunalforvaltninger og civilsam-

fund, så pædagoger, lærere, vejledere

og undervisere kan henvise en elev eller

studerende til en fritidsaktivitet, en social

frivillig forening eller et specialiseret fag-

ligt tilbud, der er relevant for dem.

• SÆRLIGE UDFORDRINGER: Hvordan kan

vi hjælpe de unge, som pga. funktions-

nedsættelser, sygdom eller sociale ud-

fordringer har sværere ved at få adgang

til og gennemføre en uddannelse? Samt

udbrede eksisterende ordninger med

forlængede uddannelsesforløb, mentor-

ordninger, ekstra lektiehjælp mv.?

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna skolE og uddannElsE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Jeg fik jo tanken, at det også var min egen skyld

For Mads var folkeskolen en tid præget af mobning og ensomhed. Når han tænker til-

bage, husker han, hvordan de andre legede, spillede bold, grinede og hyggede i skolens

frikvarterer. Det var bare uden ham. ”Inderst inde havde jeg jo lyst til at spørge, om jeg

måtte være med. Men jeg var bange for reaktionen. Så jeg sagde ikke noget. Jeg gik bare

for mig selv”.

I årevis gik Mads alene med sin ensomhed og holdt følelserne inde i sig selv. Det resul-

terede i, at ensomheden og frustrationen efterhånden byggede sig op indeni ham. ”Til

sidst eksploderer man bare i følelser. Så er der følelser ud over det hele”. Når det skete,

vendte han sine frustrationer ud ad. Han slog fra sig, når han oplevede at blive drillet og

endte ofte i slagsmål i skolegården. Ofte greb lærerne ind, men i stedet for den støtte

han egentlig havde brug for, oplevede han bebrejdelse og skældud. ”I starten prøvede

jeg at italesætte, at det var fordi jeg følte mig mobbet”, siger Mads. Men han følte ikke, at

der blev lyttet. ”Jeg fik jo tanken, at det også var min egen skyld”.

Første ven gjorde forskellen

Men den sommer, da Mads startede i 10. klasse, skete der noget. En lejrtur med de nye

klassekammerater endte med at byde på mere end tørt rugbrød og regnvåde sokker. For

pludselig sad Mads ved siden af en dreng, hvor det hurtigt viste sig, at de havde de sam-

me interesser. Han fik en ven, som han kunne grine og hygge med men også fortælle

hemmeligheder og have svære samtaler med.

Ikke længe efter ledte en avisannonce i lokalavisen Mads på sporet af Ventilen, et socialt

tilbud for ensomme unge. Her oplevede Mads, at han kunne tale om sin ensomhed. ”Det

var ligesom at stå på en 10-meters vippe. Men jeg har ikke fortrudt det siden.”

I dag er ensomheden ikke længere en del af Mads’ hverdag. For ham handlede det om

at erkende, at han ikke havde behov for 30 bekendtskaber men i stedet fokusere på at

opbygge en håndfuld tætte relationer. ”Man kan føle sig ensom, selvom man er i et rum

fyldt med mennesker. Det handler om de nære relationer. Det ved jeg i dag”.

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna skolE og uddannElsE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Livsarena Fritid og fællesskaber

At føle sig som del af et fællesskab og have nære relationer har central

betydning for at kunne leve et liv med fysisk og mental sundhed

. Forskning

viser, at mennesker, der regelmæssigt deltager i sociale aktiviteter, har et

stærkere socialt netværk end andre. Et netværk er en af de vigtigste faktorer

for at vedligeholde mental og fysisk sundhed. Det er i de sociale netværk og

fællesskaber, vi kan hente følelsesmæssig og praktisk støtte i hverdagen og

hente robusthed til at overkomme både hverdagsproblemer og livskriser

Mennesker, der udfører frivilligt arbejde, har dobbelt så god mental sundhed

som andre. Det får os til at føle os som del af noget større, og giver en følelse

af at have betydning for andre, der kan være afgørende ift. at forebygge eller

afhjælpe en følelse af ensomhed

Vi ved, at ensomhed er dobbelt så udbredt

blandt personer, der sjældent dyrker fritidsak-

tiviteter sammen med andre, sammenlignet

med dem, der gør det månedligt eller oftere

Fritidslivet er derfor en grundlæggende forud-

sætning for sunde, raske liv og forebyggelsen

af ensomhed på tværs af alle aldersgrupper.

Aktiv deltagelse i fællesskaber i fritidslivet kan

fungere som et beskyttende skjold, når vi mø-

der svære overgange eller perioder i arbejds-

eller familieliv. Det er derfor vigtigt, at vi som

samfund indretter os sådan, at muligheden

for et aktivt fritidsliv er til stede i alle livsfaser

– både for børn og unge, for børnefamilier, for

dem der er midt i livet og for seniorer

Særligt vigtigt når man mangler netværk

Dét, at være sammen med andre i fritiden er

vigtigt for alle, men det kan have særlig vigtig

betydning for mennesker med et mangelfuldt

netværk eller få nære relationer. Det gælder

eksempelvis for børn fra udsatte familier, som

gennem foreningsliv og fritidsaktiviteter kan få

et frirum og et fællesskab, hvor de kan mødes

på lige fod med andre børn

Kulturelle tilbud – biblioteker, museer, højsko-

ler, teatre mv. er også relevante at tænke ind

i en indsats mod ensomhed. Her er der fysisk

plads, og man kan mødes om interesser og

aktiviteter, hvilket kan gøre det lettere at indgå

i relationer. Og det er steder, det ikke er stig-

matiserende at komme. Der er potentiale for

i endnu højere grad at bruge kulturelle aktivi-

teter og institutioner som steder, hvor ensom-

hed forebygges og afhjælpes.

Civilsamfundets indsatser centrale

Stærke civilsamfundsorganisationer er vigtige i

forhold til etableringen af sociale fællesskaber

i lokalområdet. Idrætsforeninger, kulturelle,

sociale og idébaserede foreninger, ungdoms-

klubber, ældreforeninger, væresteder og akti-

vitetscentre, hvor folk i alle aldre kan mødes,

udgør noget af det foreningsliv, som har en

vigtig funktion både i forhold til forebyggelse

og afhjælpning af ensomhed.

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna fritid og fællEsskaBEr

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Hvor og hvordan skabes ensomhed i arenaen Fritid og fællesskaber?

Mange mennesker er selv i stand til at knytte

an til den lokale sportsklub, ældreforening,

fællesspisning på vejen eller i det lokale kor.

Men for dem, der kæmper med ensomhed,

dårlig sundhed, nedsat førlighed, sociale pro-

blemer eller dårlig økonomi, kan der være

brug for andre og nemmere indgange – bro-

bygning til fritidsaktiviteter, frivillige fælles-

skaber og sociale indsatser fra civilsamfundet.

Også logistikken kan være en udfordring.

Det kan være børn fra sårbare og udsatte fa-

milier, som har et sparsomt netværk og spink-

le familierelationer, og som ikke har mulighed

for at betale kontingent til et fritidstilbud. Æl-

dre med funktionsnedsættelser, som har svært

ved at finde og komme hen til de tilbud, der

er. Mennesker med fysiske, kommunikative

eller kognitive handicap, som har behov for

transport og ledsagelse til et foreningstilbud.

Der kan også være mennesker med etnisk

minoritetsbaggrund, som pga. sproglige og

kulturelle barrierer har svært ved at finde frem

til eller se sig selv i de eksisterende tilbud. El-

ler transpersoner, som pga. manglende (tryg)

adgang til sportsaktiviteter og -omklædnings-

rum, ikke kan deltage i sociale fællesskaber på

lige fod med andre. Det kan også være unge

eller voksne uden andre udfordringer, som

ikke har råd, tid eller blot føler sig for socialt

usikre til, at de tør opsøge foreningen. Eller

som har dårlige erfaringer fra tidligere forsøg

med sig i bagagen. Uanset årsagen, kan dét at

stå uden for fællesskabet skabe eller forstærke

følelsen af ensomhed.

Fællesskab ikke altid løsningen

Ikke alle er dog klar til at indgå i et fællesskab.

Mennesker, der har levet med ensomhed inde

på livet, har ofte negative erfaringer med fæl-

lesskaber, og frygten for nederlag kan være

en barriere for at etablere sig i et nyt fælles-

skab. Og svær ensomhed i sig selv fører til,

at man får sværere ved at indgå i relationer

For nogle mennesker vil der være behov for

mentorordninger, besøgs- og følgevenner og

andre 1:1-relationer som skridt på vejen for

at opøve sociale kompetencer. For andre kan

tilrettelagte, gruppebaserede forløb være et

første skridt. Men heller ikke alle fællesskaber

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna fritid og fællEsskaBEr

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

er klar til at inkludere. Og det er vigtigt at

være opmærksom på, at dét at man del-

tager i en aktivitet i fællesskab med andre,

ikke nødvendigvis er det samme som, at

man knytter relationer eller føler sig som

en del af fællesskabet. Og det er netop

relationerne og følelsen, der er væsentlig,

set i et ensomhedsperspektiv. Det er derfor

centralt, at vi får skabt mere og flere reelt

inkluderende fællesskaber, med fokus på

det gode værtskab fra start, og brobygning

til disse, for at få alle med.

Barrierer og potentialer

Vi skal styrke adgangen til de positive fælles-

skaber – særligt for de mennesker, der har

svært ved selv at knytte an. Det kræver bedre

viden, mere fokus på brobygning og de rette

rammer for både kommuner, institutioner og

civilsamfund, herunder hele idræts- og for-

eningslivet. Også højskoler og trossamfund

kan spille en vigtig rolle. Der er inspiration at

hente i den nationale ensomhedsstrategi for

civilsamfundet, som er under udarbejdelse i

regi af Social- og Ældreministeriets arbejds-

gruppe.

Flere og mere inkluderende fællesskaber:

Der er brug for flere inkluderende fællesska-

ber, så vi kan få alle med. Foreningsfrivillige

i foreninger, der ikke har et socialt sigte, er

ofte drevet af aktiviteten og er ikke nødven-

digvis klædt på til det sociale, og det kan

være vanskeligt for en træner i en idrætsklub

at få øje på, hvem der er uden for fællesska-

bet:

• FLERE CIVILSAMFUNDSINDSATSER OG

FRIVILLIGE: Hvordan styrker og udbreder

vi civilsamfundets fællesskabsrettede og

ensomhedsbekæmpende aktiviteter til

alle, der har behov? Herunder, hvordan

gør vi det lettere for alle samfundsgrup-

per at arbejde frivilligt – noget, vi ved, i

sig selv forebygger og afhjælper ensom-

hed?

• DET GODE VÆRTSKAB: Hvordan kan vi

styrke frivillige og foreningsansattes vi-

den om ensomhed og klæde dem på i

forhold til det gode værtskab og facilite-

ring af inkluderende fællesskaber? Der er

f.eks. brug for samling og udbredelse af

den eksisterende viden på området.

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna fritid og fællEsskaBEr

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

• PRÆSTATION: Kan vi skabe flere fritids-

aktiviteter med fokus på fællesskab frem

for præstation – så f.eks. den 13-årige,

der ikke er interesseret i at leve af det,

stadig kan spille i band, eller så man som

50-årig kan starte til badminton eller i en

løbeklub som nybegynder?

• RISIKOGRUPPER: Hvordan skaber vi

fællesskaber, der bedre kan inkludere

de grupper af mennesker, som vi ved

er i øget risiko for at opleve ensomhed

- f.eks. anbragte unge, mennesker med

handicap, med psykisk sygdom, LG-

BT+personer, førtidspensionister med

flere?

Lettere adgang for alle

Fællesskab, kulturtilbud og fritidsaktiviteter

bør gøres tilgængelige for alle. I et forebyg-

gende perspektiv bør vi gøre det nemt at få

adgang til meningsfulde fritidsfællesskaber

for den brede befolkning - uanset baggrund

eller bopæl. Desuden er det vigtigt at overve-

je, hvad vi kan gøre for at hjælpe dem, der er

i særlig risiko for ensomhed, ind i eksisteren-

de fællesskaber.

• EN ØKONOMISK HÅNDSRÆKNING: Der

er brug for, at alle økonomisk trængte

børn, unge, voksne og ældre har mulig-

hed for at få en økonomisk håndsræk-

ning til kontingent til fritids- og netværk-

saktiviteter. Bl.a. bør Fritidspasset udbre-

des til alle landets kommuner.

• KULTURTILBUD: Kan vi tænke adgangen

til kulturelle tilbud (museer, teatre, folke-

kirken, biblioteksarrangementer, højsko-

ler) ind i en national ensomhedsstrategi?

Og overveje hvordan vi i højere grad kan

bruge kulturinstitutioner som et led i en

indsats mod ensomhed?

Bedre kendskab og mere henvisning på

tværs af sektorer

Både offentlige frontmedarbejdere og frivil-

ligorganisationer kommer ofte i kontakt med

mennesker, som kunne have behov for hjælp

og støtte fra den anden part. Men vi ved for

lidt om hinanden i dag til at kunne brobygge.

• OVERBLIK OG KENDSKAB: Hvordan får

vi skabt et bedre kendskab til og overblik

over relevante fællesskabs- og forenings-

tilbud lokalt, som den enkelte frontmed-

arbejder i kommunen, almen praksis,

regioner eller foreninger vil kunne hen-

vise til?

• ROLLEFORDELING: Hvordan bliver vi

klarere på struktur og rollefordeling

for, hvilke opgaver, der er offentlige, og

hvilke der er frivillige i forhold til fore-

byggelse, opsporing og afhjælpning af

ensomhed?

• FRITIDSVEJLEDNING OG BROBYGNING:

Der bør arbejdes systematisk med fri-

tidsvejledning og brobyggende forløb på

fx skole-, beskæftigelses- og sundheds-

området, så både børn tidligt i barndom-

men samt unge og voksne får gode ople-

velser i aktive, tilgængelige fællesskaber.

Her er følgeskabsordninger og gode

transportmuligheder til fællesskaberne

vigtige.

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna fritid og fællEsskaBEr

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

En lettelse fordi man vidste, der var andre i samme situation

For Marina begyndte ensomheden, da hendes mor gik bort. Hendes mor havde været en fast føl-

gesvend gennem livet, og hendes død var en stor sorg for Marina. Efterfølgende følte hun ikke, hun

havde overskuddet til at deltage i noget socialt og sagde nej til kaffeaftaler, middage og gåture og

inviterede heller ikke selv til besøg. ”Til sidst har det jo nogle konsekvenser” siger Marina, som efter et

stykke tid oplevede at finde sig selv uden nogle sociale relationer.

Ensomheden begyndte at omslutte Marinas hverdag. ”Når man har siddet hjemme alene, og man-

den er til koncert, så tænker jeg, at jeg kunne have siddet med en veninde”. Marina faldt ind i en ryt-

me, hvor al tiden gik med passe de daglige pligter og sit arbejde. ”Man blev irritabel og humørsvin-

gende. Alt blev en vane med faste rutiner. Det kører man død i til sidst.” Hun tænkte ofte i den

periode, at det var for ensomt. Selvom hun havde både mand og datter, savnede hun at tale og grine

med sine veninder. “Det var ikke det samme, som at have sin veninde omgangskreds”.

Tid til at gøre noget ved ensomheden

En aften så hun et opslag på Facebook om Værket, et Røde Kors tilbud til voksne, der oplever en-

somhed. Der vidste hun, at det var tid til at gøre noget ved ensomheden. ”Det var udfordrende og på

samme tid var det også en lettelse, fordi man vidste, der var andre i samme situation” fortæller Mari-

na, om den første gang hun mødte op i Værket. ”Det var om foråret. Det er lige der, hvor alt springer

ud, vejret er godt og folk kører med musik i bilerne. Man havde en forventning til, at det skulle nok

blive meget fedt det her”.

I værket oplevede Marina igen at blive en del af et socialt fællesskab. Her blev der taget imod hen-

de, som hun var. Hun fik nye bekendtskaber og oplevede at genlære sociale kompetencer, som hun

i sin ensomhed havde glemt. I dag kan hun joke med fremmede i køen i Netto og grine af sig selv.

Netop humoren er vigtig for Marina. Hun fortæller, hvordan hun den anden dag cyklede hjem fra

arbejde i silende regnvejr. Da hun tror, hun er alene, bander hun regnvejret langt væk, men opda-

ger pludselig, at der cykler en bag hende. ”Der tænker jeg jo ’gad vide hvad hun har tænkt om mig’”

griner Marina og tilføjer, at sådan havde hun ikke reageret, i den periode, hvor ensomheden havde

overtaget. Der havde hun været indelukket og tilbageholden. ”Jeg tør joke med det nu. Vende det til

noget positivt. Og uden et sted at mødes med andre, der oplevede ensomhed, havde hun ikke været,

hvor hun er i dag.

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna fritid og fællEsskaBEr

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Livsarena Arbejdsliv og

beskæftigelse

Vores arbejdsliv er en væsentlig del af vores liv og vores relationer og en

vigtig kilde til fællesskab. Det udgør således en arena med mange muligheder

for at forebygge ensomhed. At få og have et arbejde er en helt afgørende brik

i at forebygge og begrænse ensomheden - både pga. de direkte relationer,

man indgår i, og via følelsen af, at der er brug for en. Blandt de 130.000

arbejdsløse danskere er næsten hver fjerde ramt af ensomhed.

Til sammenligning gælder det kun hver 20. person, som er i arbejde

Arbejdsmarkedet er under hastig forandring -

den digitale udvikling, freelancesegmentet og

nye former for selvbeskæftigede skaber færre

fysiske møder og gør kollegaskabet mere frag-

menteret. Den digitale udvikling har givet os

flere muligheder for kommunikation og flek-

sibilitet, men fraværet af det fysiske kollegiale

samvær kan være hæmmende for relations-

dannelse i arbejdslivet.

Det er derfor højaktuelt at rette opmærksom-

hed mod, hvordan vi kan sikre et godt socialt

miljø i alle hjørner af arbejdsmarkedet. Det

styrker ikke blot den enkeltes trivsel, men

også medarbejdernes produktivitet, kvaliteten

i indsatsen og samarbejdet om opgaven. Det

forebygger sygefravær og er givende på bund-

linjen. Det kan altså betale sig at investere i

den såkaldt sociale kapital i en virksomhed

eller organisation

Hvor og hvordan skabes ensomhed inden for Arbejdslivs- og

beskæftigelsesarenaen?

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna arBEjdsliV og BEskæftigElsE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Overgange til og fra arbejdslivet kan være

ensomhedsskabende. Når man går fra stu-

dieliv til praktikforløb eller fuldtidsarbejde,

og fra arbejdsliv til pensionisttilværelsen, er

det ikke kun en ny social arena, man skifter

til, men en livsform. Også det at miste sit

job eller skifte arbejdsplads kan være en-

somhedsskabende.

Følelsen af ensomhed kan opstå på ar-

bejdspladsen i manglen på samvær og

kollegaskab. Nogle faggrupper er mere

udsat for ensomhed end andre – f.eks.

faggrupper med meget alene- eller nat-

tearbejde. Og den forventede stigning i

fjern- og hjemmearbejde efter Corona kan

også få betydning.

Ledighed øger risikoen

Ensomhed rammer ofte de mennesker,

som står uden for arbejdsmarkedet eller

fra det fællesskab, som arbejdspladsen

tilbyder

. Det gælder for langtidsledige

og personer på kontanthjælp, men også

i særlig grad førtidspensionister. Går man

på pension pga. dårligt helbred, eller fordi

man følte sig presset til det, skaber det en

forringelse af ens livskvalitet og øger ens

risiko for ensomhed markant

. Det gælder

seniorer, der oplever nedslidning, eller som

har vanskeligere ved at finde nyt arbejde

grundet deres alder efter afskedigelse

Selv hvis pensionen er selvvalgt, er der tale

om en stor livsforandring – noget vi ved

skaber risiko for ensomhed.

Arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsat-

sen er derved en arena, som er helt central

i ensomhedsindsatsen. Både ift. at styrke

det sociale miljø på arbejdspladser, at ska-

be mere rummelighed på arbejdsmarkedet

og at understøtte et godt socialt liv blandt

ledige.

Barrierer og potentialer

For at fremme potentialet for relationsdan-

nelse på arbejdspladsen og for at forebygge

og afhjælpe ensomhed for dem, der er på

kanten af eller uden for arbejdsmarkedet, er

det nødvendigt at tage følgende opmærk-

somhedspunkter til overvejelse:

Skab fokus på den psykosociale trivsel

Et godt psykosocialt miljø skabes i et sam-

arbejde mellem ledere og medarbejdere,

men meget handler også om strukturer på

arbejdspladsen. Fællesskaber, relationer og

kollektive dynamikker skal tænkes ind i sy-

stemerne på arbejdsmarkedet.

• TRIVSEL: Ensomhed og relationer på

arbejdspladsen kan indgå i en indsats

for trivsel, og f.eks. ved at adressere det

i eksisterende fora og undersøgelser

med fokus på trivsel.

• ARBEJDSPLADSKULTUR: Der bør i en

national ensomhedsstrategi være fokus

på, hvordan der kan skabes arbejds-

pladskulturer, som understøtter gode

relationer og kollegaskab. Det bør også

gælde for dem, der er kortvarigt ansat,

f.eks. i forbindelse med et praktikforløb

eller en læreplads.

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna arBEjdsliV og BEskæftigElsE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Viden og redskaber til arbejdsgivere

Arbejdsgivere skal have let adgang til viden

og redskaber til at forebygge og afhjælpe en-

somhed på arbejdspladsen og til at fastholde

medarbejdere, der pga. sygdom, alder eller

andet er i fare for at ryge ud af arbejdsmar-

kedet.

• REDSKABER: Arbejdsgivere bør tilbydes

den nødvendige viden og de rette red-

skaber mod ensomhed – redskaber, som

også er rettet mod at skabe gode rela-

tioner på arbejdspladsen. Kan det f.eks.

indgå i de forskellige lederuddannelser

og -kurser?

• FASTHOLDELSE VED SYGDOM: Hvordan

understøtter vi fastholdelse af medar-

bejdere i forbindelse med længevarende

sygdom, udredning og rehabilitering?

Kan vi forsimple reglerne på området, så

støttemuligheder bliver tilgængelige for

alle virksomheder, og så arbejdsgivere

kan sikre at så få som muligt, der bliver

syge, ryger ud af arbejdsmarkedet og

dermed risikerer at blive ramt af ensom-

hed? En idé kunne være et hjælpeorgan

for arbejdsgivere, som kan rådgive og

hjælpe virksomhederne i forhold til de

dele af lovgivningen.

• FLEKSIBILITET: Vi har brug for et ar-

bejdsmarked, der bedre kan rumme folk

med nedsat arbejdsevne, f.eks. menne-

sker med handicap eller nedslidning,

som kunne have stort socialt og me-

ningsdannende udbytte af tilknytning til

en arbejdsplads nogle ganske få timer

om ugen – og som har stor risiko for at

blive ramt af ensomhed, hvis de forlader

arbejdsmarkedet før tid.

• LIVSFASEPOLITIK: Kan vi gøre mere for

at udbrede og forbedre livsfasepolitikker,

der kobler personalepolitiske tiltag med

forskellige livsfaser

Tænk ensomhed ind på ledighedsområdet

Der skal skabes fællesskaber for ledige – det

vil både forebygge ensomhed og øge chan-

cen for at komme i job igen.

• LEDIG-FÆLLESSKABER: Er der i tilstræk-

kelig grad opmærksomhed på fællesska-

ber for ledige? Disse kan skabes på man-

ge forskellige måder. F.eks. kan a-kasser,

jobcentre og fagforeninger sætte ledige

i gruppeforløb i ledighedsperioden som

en form for ’ledighedskolleger’, der kan

modarbejde ensomhed og øge trivslen.

Fællesskaberne kan også være digitale.

• FRIVILLIGHED: Kan det gøres lettere for

ledige at arbejde frivilligt, mens de søger

job - og for de frivillige organisationer at

søge og rekruttere ledige som frivillige,

evt. i et samarbejde med jobcenteret?

VI Se i øvrigt anbefalinger fra Seniortænketanken (2019):

Fremtidens seniorarbejdsliv.

Link: https://bm.dk/media/11817/

seniortaenketanken_rapport.pdf

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna arBEjdsliV og BEskæftigElsE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Når jeg kiggede på jobopslag, fik jeg det fysisk dårligt

Mikkel er uddannet indenfor kommunikation, 33 år gammel og har cerebral parese. For

Mikkel har vejen ind på arbejdsmarkedet været fuld af bump af udfordringer og ensom-

hed. Da han først startede jobsøgningen, var det med optimisme og store drømme. Men

han oplevede at få afvisning efter afvisning. Selvom det aldrig blev sagt højt, følte Mikkel,

at arbejdsgiverne undgik at ansætte ham på grund af hans handicap.

”Jeg tænker på mit handicap som roden til alt ondt i mit liv” siger Mikkel. ”Det var en hård

erkendelse, at der var ting, jeg ikke kunne”. Han følte, at der i en tid med fokus på effektivi-

tet og hurtighed ikke var plads til ham.

Og flere år som ledig resulterede i, at Mikkel følte sig usikker på sit eget værd. ”Efterhånden

begyndte mine studiekammerater at få job. Så begyndte jeg at tænke ’er der noget galt

med mig som person’?”.

Mikkel fortæller, hvordan følelsen af ensomhed voksede sig større med tvivlen på ham

selv. ”Når jeg kiggede på jobopslag, fik jeg det fysisk dårligt. Jeg fik ondt i halsen”. Som job-

søgende skal man have selvtillid. Og det havde jeg ikke på daværende tidspunkt”.

Opslidende at være ensom

I den periode fortæller Mikkel, at han isolerede sig og sad derhjemme i afmagt. ”Jeg fik

buret mig selv inde.”. ”Det er utroligt opslidende at være ensom. Det er indgribende i alle

livets forhold og bliver nærmest definerende for, hvem man er som person.” forklarer han.

Men ét jobopslag skulle blive et vendepunkt for Mikkel. Efter at have søgt et job i Sam-

menslutningen for Unge med Handicap blev han gjort opmærksomhed på en stilling som

frivillig. ”Jeg sagde til mig selv ’Mikkel, du kan ikke bare sidde her og glo’” fortæller Mikkel,

der startede som frivillig. Her oplevede han både at indgå i et socialt fællesskab og samti-

digt styrke sit CV med relevant arbejdserfaring. Sammen gav det ham selvtillid og fornyet

energi til at søge arbejde.

I dag har Mikkel et flexjob. Det har gjort en stor forskel for Mikkel at være en del af det kol-

legiale fællesskab på arbejdspladsen. ”Det, at føle mig som en del af noget, det sætter jeg

utroligt højt”. ”Jeg føler, trods mit handicap, at jeg har noget at tilbyde”.

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna arBEjdsliV og BEskæftigElsE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Livsarena Sundhed og pleje

Ensomhed er tæt forbundet med både mental og fysisk sundhed: At

leve med en sygdom kan skabe eller forstærke ensomhed. Omvendt er

ensomhed svækkende for ens helbred og øger risikoen for at blive alvorligt

syg, for eksempel med hjertekarsygdom, depression, angst eller demens

Er man ensom, er der samtidig forøget risiko for at dø tidligt. Pilen for årsag

og konsekvens går altså begge veje med risiko for at skabe en ond cirkel for

forværret tilstand på begge områder.

Også pårørende til mennesker med længere-

varende sygdom er i øget risiko for ensom-

hed

Ensomhedens påvirkning af fysisk og psykisk

helbred koster i form af ekstra udgifter i sund-

hedsvæsenet og til pleje på 2,2 mia. kr. årligt

Når der justeres for rygning, alkohol, BMI og

fysisk inaktivitet, er der i Danmark årligt grun-

det ensomhed

• 19.000 ekstra somatiske indlæggelser og

3.800 ekstra psykiatriske indlæggelser.

• 26.000 ekstra somatiske ambulante

hospitalsbesøg og 190.000 ekstra

psykiatriske ambulante hospitalsbesøg

• 400.000 ekstra lægekontakter

• 770 flere dødsfald

• 5.300 tabte leveår blandt mænd og

3.100 tabte leveår blandt kvinder

Sundheds- og plejearenaen – med behand-

lingsforløb, genoptrænings- og rehabilite-

ringsforløb, kort eller længerevarende pleje

og de ændrede livsvilkår, som sygdom hos

et menneske eller dets nærmeste skaber – er

derfor en væsentlig arena i forhold til at fore-

bygge, identificere og afhjælpe ensomhed.

Sammen om at skabe

meningsfulde fællesskaber

Huset for Psykisk Sundhed

er et samar-

bejde mellem Københavns Kommune

og Region Hovedstaden, der siden 2016

har kunne tilbyde tværgående indsatser

inden for psykiatri til personer, der er i

behandling.

Huset for Psykisk Sundhed er brobyggere

mellem civilsamfundet og det psykiatri-

ske behandlingssystem, fordi frivillige for-

eninger er til stede i huset. På den måde

forløber behandling parallelt med, at bor-

geren bliver introduceret til de menings-

fulde og fællesskabsgivende aktiviteter,

som civilsamfundet kan bidrage med.

Samarbejdet gør skridtet fra system til

den virkelige verden kortere, og giver en

uforpligtende vej ind i et fællesskab. Fæl-

lesskabet giver borgeren en tro på, at de

er mere end bare deres sygdom, og det

er værdifuldt for både psykiatrien og ci-

vilsamfundet.

Kilde: https://www.regionh.dk/presse-og-nyt/

pressemeddelelser-og-nyheder/Sider/koebenhavns-

kommune-og-region-hovedstaden-aabner-faelles-hus-

til-mennesker-med-psykisk-sygdom.aspx

https://husetforpsykisksundhed.kk.dk/

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna sundhEd og plEjE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Hvor og hvordan skabes ensomhed i Sundheds- og plejearenaen?

Mennesker er i øget risiko for ensomhed, når

der sker store skift eller overgange i deres liv –

og mange af disse relaterer sig til sygdom og

død. Når alvorlig sygdom opstår hos en selv

eller ens nærmeste pårørende, øges risikoen

for ensomhed. Det kan gælde kræftpatienten,

der for en periode må udgå af de dagligdags

fællesskaber på arbejdspladsen, i familien og

til badminton. Eller den unge, der rammes af

psykisk sygdom og dropper ud af uddannelse

og ungefællesskaber.

Svært at bevare tilknytningen til fællesskabet

Også de langvarige og kroniske sygdomme

kan sætte spor i form af ensomhed. Med en

alvorlig psykiatrisk diagnose, med KOL eller

måske flere sygdomme på én gang (multisyg-

dom), kan det være svært at bevare tilknytning

til arbejdsmarkedet og andre fællesskaber. De

pårørende bliver også ramt. Får ens ægtefælle

demens eller Parkinson, isoleres man ofte med

dem i hjemmet, og netværk og relationer til

omverdenen svækkes gradvist.

Når man samtidig er udsat

Ulighed i sundhed er også central i forhold til

udbredelse af ensomhed inden for sundheds-

og plejearenaen. Lever man i en socialt udsat

livssituation er risikoen for ensomhed væsent-

ligt forhøjet

Sundhedsvæsenet og ældre- og plejesekto-

ren – på både regionalt og kommunalt niveau

og ift. almen praksis – er dermed en arena,

hvor mange mennesker, som føler ensomhed

eller er i stor risiko for at komme til at gøre

det, passerer igennem eller tilknyttes i kortere

eller længere tid. På hospitalet, ved den prak-

tiserende læge, på det kommunale sundheds-

center, ved hjemmeplejen, på plejehjem eller i

socialpsykiatrien. Mennesker, som vi skal blive

langt bedre til at identificere, støtte og hjælpe

ud af ensomhed – eller forebygge ensomhed

hos fra start.

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna sundhEd og plEjE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Barrierer og potentialer

Skal vi forebygge og afhjælpe ensomhed

indenfor sundheds- og plejearenaen, er der

behov for at se på grundlæggende struktu-

relle barrierer, som står i vejen for at kunne

forebygge og afhjælpe ensomhed i sund-

hedsarenaen i dag.

Tænk ensomhed ind i rammer og

incitamentsstrukturer

Ensomhed og sunde fællesskaber skal tæn-

kes ind i de instrumenter og incitaments-

strukturer, vi styrer vores sundhedsvæsen

efter.

• SUNDHEDSLOVGIVNING: Hvordan får

vi tænkt forebyggelse og afhjælpning af

ensomhed ind i relevant lovgivning og

relevante retningslinjer og aftaler, der

laves på sundhedsområdet? F.eks. sund-

hedsaftaler, forløbsprogrammer, fremti-

dens ældrepleje mv.?

• FOLKESUNDHEDSLOV: Kan en Folke-

sundhedslov, med ambition om at øge

danskernes sundhed og trivsel gennem

strukturelle tiltag og brede forebyggende

indsatser på tværs af flere parter, hjæl-

pe til at forebygge ensomhed? Med en

folkesundhedslov vil sundhed og trivsel

skulle tænkes på tværs af politikområder

og ind i relevant lovgivning.

Giv relationsarbejde og ’holistisk

menneskesyn’ mere plads i

sundhedsvæsenet

Danmark har i mange år arbejdet på mere

effektivitet og bedre faglige resultater i sund-

hedsvæsenet og plejesektoren. Det er godt.

Men der er også brug for, at vi forholder os

til patientens samlede livsbillede, hvis vi skal

lykkes med at forebygge og afhjælpe ensom-

hed, og de store konsekvenser, ensomheden

bringer med sig. Derfor bør kulturen i sund-

hedsvæsenet styrkes i forhold til at sætte

større fokus på det hele menneske. Og relati-

onsarbejde bør i højere grad ses som en del

af de kerneopgaver, som vi skal have viden,

tid til og redskaber til at arbejde med.

• SUNDHEDS- OG PLEJEUDDANNELSER:

Hvordan kan vi styrke det element i

grunduddannelser og efteruddannel-

se på sundheds- og plejeområdet, der

handler om at arbejde med relationer

og tænke i ’det hele menneske’ og deres

pårørende i forhold til at forebygge, op-

spore og afhjælpe ensomhed? Og kan vi

tænke nye faggrupper ind i sundheds-

væsenet og ældre- og plejesektoren,

som i højere grad har denne ekspertise?

• TID TIL RELATIONER: Hvordan får vi

skabt plads og tid i dagens specialisere-

de sundhedsvæsen og den kommunale

sundheds- og plejeindsats til, at fagper-

sonerne kan udføre relationsarbejde og

se på patientens samlede livssituation?

Og at der også sikres fokus på de pårø-

rendes egne relationer.

• SOCIAL PRESCRIBING: Kan ’Social pre-

scribing’ (se boks s. 45), som er om-

drejningspunkt i den engelske ensom-

hedsstrategi, give mening og resultater

i dansk sammenhæng? Og hvad siger

resultaterne fra Silkeborg Kommune,

hvor lignende ordninger afprøves i det

store forsknings- og interventionsprojekt

’Flere i Fællesskaber’? Og resultaterne

fra det igangværende projekt i en række

kommuner med ’Motion og fællesskab

på recept’, hvor det undersøges, hvordan

fysisk aktivitet og foreningsfællesskab

kan integreres som supplerende led i

sundheds- eller beskæftigelsesindsatser.

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna sundhEd og plEjE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Skab mere og bedre data om ensomhed i

relation til sundhed og trivsel

En barriere i forhold til at løse ensomhedsud-

fordringen i sundheds- og plejearenaen er, at

vi ved for lidt. For at kunne sætte mere præ-

cist ind med forebyggelse og afhjælpning,

må vi vide mere om ensomhed – både i for-

hold til den enkelte borger og på aggregeret

niveau.

• PATIENTDATA: Hvordan får vi skabt bed-

re data om, hvor ensomhed især opstår

eller kan forebygges eller afhjælpes

bedst i forskellige dele af sundhedsvæse-

net? Hvordan er ’ensomhedens patient-

rejse’? Hvor er risikozonerne for forskelli-

ge typer patienter – og deres pårørende?

Det er vigtigt, at det ikke bliver en bu-

reaukratisk belastning med unødvendig

dokumentation for frontpersonalet.

• NATIONALE UNDERSØGELSER: Hvordan

er koblingen mellem ensomhed og syg-

dom i den enkelte region, og kommune

og almen praksis, ikke mindst i ældre- og

plejesektoren, men også for unge og

voksne med psykiske udfordringer? Og

hvad kan det f.eks. give os at udarbejde

nationale børnesundhedsprofiler i hele

landet i samarbejde med alle landets

kommuner, eller få et overblik over en-

somhed landsdækkende oftere end i dag,

hvor den kun måles hvert 4. år?

• FORSKNING: Hvordan sikrer vi, at der

investeres i forskning og dermed skabes

et større evidensgrundlag for, hvordan vi

sætter ind? Kunne der f.eks. oprettes flere

deltidsstillinger, hvor personalet får mu-

lighed for at kombinere deres (kliniske)

arbejde med forskning, så forsknings-

resultater hurtigere kan implementeres

gennem evidensbaserede tilgange?

Styrk brobygning til livet uden for

behandling for patienter og kronisk syge

borgere

Alvorlig eller langvarig sygdom kan blive ’et

liv i venteposition’, hvor man isoleres fra om-

verdenen eller bliver nødt til at trække sig fra

sine normale fællesskaber og relationer. Her

skal patienter i behandling i langt højere grad

hjælpes til at knytte an til stærke relationer

og fællesskaber - både under og mellem ind-

læggelser. Mennesker med længerevarende

eller kronisk sygdom, herunder ældre med

multisygdom, skal støttes i at tage del i ’det

levede liv’:

• BROBYGNING: Hvordan får vi styrket

brobygning i sundhedsvæsenet til det

omkringliggende samfund, særligt for de

patienter, der er indlagt længe eller ofte?

Og hvordan får vi hjulpet patienter og

pårørende til at fastholde de relationer,

de har fra før sygdommen?

• PATIENTPLANER: Hvordan tænker vi

konkret relations- og fællesskabstilbud

ind i patienternes forløbs-, genoptræ-

nings- og rehabiliteringsplaner?

• OPSPORING: Hvordan sikrer vi, at front-

personale i alle dele af sundhedsvæsenet

og i ældre- og plejesektoren systematisk

spørger til trivsel og kender til de lokale

og relevante tilbud om relationer, støtte

og fællesskaber, som der kan henvises

til? Det gælder alle fra den praktiserende

læge over psykologen i PPR og sund-

hedsplejersken til sygeplejersken på

kræftafdelingen og social- og sundheds-

medarbejderen i hjemmeplejen eller på

plejehjemmet.

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna sundhEd og plEjE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

En recept på fællesskab

I England kan praktiserende læger, apoteker,

politi, hospitalspersonale og lignende offentlige

Skab rammer for lokale samarbejder om

forebyggelse og opsporing

Forebyggelse af ensomhed fylder alt for lidt,

og den forebyggelse, der sker, foregår ofte i

siloer og usystematisk gennem mindre projek-

ter, der lukkes ned igen, når pengene udløber.

Vi bør styrke og samtænke den lokale forebyg-

gelse og opsporing af ensomhed og mental

mistrivsel på tværs af sektorer og fagområder:

• FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG: Hvor-

dan bruger vi de gode erfaringer fra fore-

byggende hjemmebesøg hos ældre, som

opsporer ensomhed og fungerer som

brobygger mellem borgeren og relevante

tilbud i kommunen og lokalområdet i

øvrigt? Ville det f.eks. give mening med

forebyggende hjemmebesøg hos førtids-

pensionister og andre målgrupper, vi ved

er i øget risiko for ensomhed?

• LOKALE PARTNERSKABER: Hvordan ska-

ber vi bedre rammer for at forebygge

ensomhed og mental mistrivsel lokalt?

Vil formaliserede lokale partnerskaber

kunne styrke koordinering, viden og

samarbejde – f.eks. mellem region, kom-

mune, praktiserende læger, civilsamfund,

erhvervsliv?

• HELHEDSSYN: Hvordan understøtter vi

deling af viden og samarbejde om en-

somhedsproblemet på tværs af de funk-

tioner og fagområder - offentlige såvel

som ikke-offentlige, der møder menne-

sker, som slås med alvorlig eller langvarig

sygdom? Det er alle fra jobcenterkonsu-

lenter over den praktiserende læge til læ-

reren i skolen. Og som del af dette – kan

vi styrke mulighederne for, at fagfolk kan

kommunikere på tværs af forskellige lov-

givninger (fx PPR og almen praksis m.m.),

så der kan arbejdes mere helhedsoriente-

ret, hvor det giver mening for den enkelte

borger, der føler sig ensom?

instanser over hele landet udskrive såkaldte ’so-

ciale recepter’ (Social prescribing) til patienter,

som har en social – og ikke medicinsk – pro-

blematik. De sociale recepter består i at henvise

patienter til lokale tilbud med mulighed for

fællesskab og sociale aktiviteter. Patienten får

en ’link worker’ tilknyttet – en frivillig person,

typisk fra en civilsamfundsorganisation, som

selv støtter borgeren eller henviser til andre.

Social prescribing udskrives til borgere med

langvarige helbredsproblemer, psykisk sårbar-

hed, mennesker der oplever ensomhed og iso-

lation eller har andre komplekse sociale behov.

Foreløbige resultater viser, at en henvisning til

en link worker medførte et fald i lægekonsul-

tationer på 28 pct. samt 24 pct. færre akutind-

læggelser. Studierne indikerer på den bag-

grund, at indsatsen med fællesskab på recept

er omkostningseffektiv.

Kilde: Polley et al. 2017, Sheffield Hallam University 2014

Forebyggelse på tværs af sektorer

Det sektorfri forebyggelseslaboratorium binder

partnere sammen på tværs af sektorer, offentlig

og privat, og som rækker langt udover sund-

hedsvæsenet. I styregruppen for laboratoriet

sidder KL, PLO, Sund By Netværket og Sund-

hedsstyrelsen. Laboratoriet faciliterer brede

forebyggende partnerskaber i Danmark, hvor

indsatserne dokumenteres. Der er bl.a. fokus på

at mindske social ulighed og styrke trivsel og

mental sundhed. En aktuel indsats i en kom-

mune sætter fokus på at skabe bedre mental

sundhed på tværs af kommunens forvaltninger

og med involvering af lokalsamfundet, her-

under borgere, erhvervsliv, civilsamfund med

flere. Laboratoriet stiller et forskningsbaseret

sekretariat til rådighed, som leverer hjælp til

evalueringsdesign, implementering, fundra-

ising, partnerskabsdannelse, facilitering og pro-

jektledelse.

Kilde: Danske Regioner

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna sundhEd og plEjE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Jeg føler, at jeg er spærret inde i et fængsel

Da Lenas mand, Leif, for seks år siden fik en hjerneblødning, blev alt i hendes liv pludseligt foran-

dret. Ægteparret måtte sælge deres hus, og kommunen fandt en bolig til dem, hvor hjemmeplejen

var tilknyttet. ”Jeg blev revet op med rode, kan man godt sige”, fortæller Lena. Hendes følelse af en-

somhed opstod allerede i det øjeblik, Leif blev udskrevet fra genoptræningshjemmet, og Lena op-

levede at skulle klare alting selv. ”Jeg stod meget alene og med et stort ansvar og var ikke vant til at

håndtere én, der var så dårlig, som han var. Der følte jeg mig allerede meget ensom”, forklarer hun.

Lena husker, at alting gik meget stærkt. Leif blev udskrevet med kort varsel, og hun følte sig efter-

ladt uden instruktioner. ”Der manglede jeg virkelig nogen, som var der for mig og kunne fortælle

mig, hvad det hele drejede sig om. Jeg følte mig bare meget alene – Palle alene i verden”.

I forlængelse af hjerneblødningen rammes Leif også af en senskade. Han får epilepsi. Og selvom

han tager medicin, kan han stadig få anfald dag og nat. Det betyder, at Lena ikke tør forlade ham ret

lang tid ad gangen. ”Jeg føler, at jeg er spærret inde i et fængsel. Jeg kan ikke komme nogen steder.”

Savner tid og overskud til at se andre mennesker

Følelsen af ensomhed mindskes, når Lena kommer ud og ser andre mennesker. Men det er ikke

meget, hun gør det. Leif har en besøgsven gennem kirken, og når hun kommer en gang om ugen,

har Lena halvanden time for sig selv, hvor hun kan komme ud. Men tiden er knap - på den halvan-

den time skal hun nå til tandlægen, på apoteket og i Netto – så det er hurtigt ind og ud. Det er på

mange måder et stressende liv, konstaterer Lena. ”Jeg er jo på hele tiden – husk nu at bestille me-

dicin og bleer hjem. Det er et stort arbejde at passe et andet menneske,” siger hun. Lenas livssitua-

tion levner heller ikke meget tid til at pleje sit netværk. Hun ser sjældent sine børne- og oldebørn,

og hun må sige nej næsten hver gang, hun inviteres med til noget.

Lena har svært ved at se sig selv i de netværksgrupper, der findes. Og hun kan ikke komme afsted

til de tilbud, der er, når hun skal tage sig af Leif. Hun drømmer derfor om, at der kunne komme en

afløser i hjemmet, hun føler sig tryg ved, så hun kan komme ud og møde andre mennesker. ”Bare

en gang om måneden”, forklarer hun beskedent. Det kunne for eksempel være et netværk med

andre pårørende: ”Sådan en gruppe kunne jeg virkelig godt bruge. Jeg synes det er meget svært at

finde – selvom der må være mange af dem. De må jo være der et sted.”

SAMMEN MOD ENSOMHED

liVsarEna sundhEd og plEjE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Barrierer på tværs af arenaer

Ensomhed er, som det fremgår af gennemgangen af de fem arenaer, et

problem, der både skabes og løses i mange forskellige dele af vores liv,

og som mange af samfundets aktører kan være med til at påvirke. Nogle

barrierer er knyttet til en specifik arena, men mange går på tværs og fordrer

derfor, at vi tænker og arbejder stærkere sammen.

Herunder er bud på centrale barrierer og be-

hov, der fylder i alle arenaer, som vi skal have

nedbrudt for at mindske ensomhed i Danmark.

Ikke nok fokus på at fremme

fællesskaber i vores fysiske rammer

Hvordan vi indretter vores byrum, lokalsam-

Silotænkning

Ensomhed er et komplekst socialt fænomen,

som ofte knytter sig til flere samtidige udfor-

dringer på tværs af forskellige livsarenaer, f.eks.

i skolen, dagtilbud, fritid og hjemmet eller i

sundhedssektoren og på arbejdspladsen. Fore-

byggelse og afhjælpning af ensomhed er et

fælles ansvar, som kun løses via et samarbejde

på tværs af sektorer og ressorter. Det kræver

først og fremmest, at vi nedbryder silotænk-

ning omkring systemer og målgrupper - både

i projekter, i drift og i strategiske målsætninger.

Lokale og nationale partnerskaber om ensom-

hed kan fremme samarbejdet.

fund og institutioner (skoler, arbejdspladser,

foreningsfaciliteter, kulturinstitutioner m.m.)

har betydning for muligheden for at møde

hinanden og skabe relationer. I et samfund

hvor flere bor og arbejder alene, og ny tekno-

logi har reduceret omfanget af fysiske møder,

er der brug for, at vi tænker nyt, når vi bygger

og indretter boliger, arbejdspladser, institutio-

ner og byrum. Vi bør investere i inkluderende

byggeri og byplanlægning, der fremmer mø-

der mellem mennesker. Og indtænke teknolo-

gi, der kan understøtte relationer og ikke virker

ekskluderende.

Tabu og berøringsangst

Oplevelsen af ensomhed som et tabubelagt

emne gør det svært at række ud eller tage

imod hjælp, når man har ensomhed tæt inde

på livet. Det gælder for alle aldersgrupper.

Derfor er det vigtigt, at vi får startet en nati-

onal samtale på alle niveauer, som bidrager

til, at den enkelte i højere grad italesætter

sin oplevelse af ensomhed, så vi sammen får

nedbrudt tabuet og stigmaet. Landsdækkende

kampagner og offentlig kommunikation om

mental sundhed og ensomhed skal understøt-

te den indsats.

Relationer og fællesskaber er ikke

prioriteret i lovgivning

Selvom det ikke er tilsigtet, er der elementer

i lovgivningen, som kan hæmme mulighe-

den for relationsdannelse og på andre måder

er ensomhedsskabende. Det gælder inden

for den lovgivning, der knytter sig til de fem

arenaer, men også lovgivning på eksempelvis

transportområdet. Menneskers behov for gode

sociale relationer og sunde fællesskaber bør

tænkes ind i al relevant lovgivning.

SAMMEN MOD ENSOMHED

BarriErEr på tVærs af arEnaEr

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

For lidt opsporing og uddannelse

Mennesker, der oplever ensomhed, er sjæl-

dent selv opsøgende i forhold til de sociale

aktiviteter og tilbud, der findes. Validerede

screeningsredskaber og uddannelse af front-

personale i den offentlige og private sektor er

derfor et nødvendigt led i en national ensom-

hedsstrategi. Ikke mindst er der brug for en

tæt organisering mellem de funktioner, som

opsporer, og de tilbud, der findes lokalt.

Vi ved for lidt – og deler ikke det,

vi ved

Vi mangler viden om, hvad der virker mod

ensomhed og evidensbaserede redskaber til at

forebygge ensomhed i alle arenaer. Der er be-

hov for mere forskning og udbredelse af viden

om forebyggende og afhjælpende tiltag mod

ensomhed. Det kræver systematisk opsam-

ling på projekter – for at se virkningen og det

økonomiske udbytte, også på lang sigt. Og en

arbejdsform, hvor den viden også bliver brugt

i eksisterende og fremtidige indsatser. Der kan

med fordel etableres et nationalt videnscenter

om ensomhed – det vil desuden skabe gro-

bund for brobygning mellem organisationer.

SAMMEN MOD ENSOMHED

BarriErEr på tVærs af arEnaEr

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Slutnoter

Skolebørnsundersøgelsen 2018,

statens institut for folkesundhed, sdu, 2019

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer,

Eriksen, l. et al., statens institut for folkesundhed, sdu for sundhedsstyrelsen, 2016

ældre sagens beregninger (2020) på baggrund af satspuljeaftaler 2016-2019, fl19 og diverse puljer ifm. Corona

A connected society – A strategy for tackling loneliness, HM Government,

2018;

A connected Scotland - Our strategy for tackling

social isolation and loneliness and building stronger social connections, Scottish Government,

2018;

Connected Communities - A

strategy for tackling loneliness and social isolation and building stronger social connections, Welsh Government,

2020

A connected society – A strategy for tackling loneliness, HM Government,

2018

Saman mot einsemd- Strategi for å forebyggje eisemd (2019-2023),

helse- og omsorgsdepartementet, 2019

Ensom i en social verden,

lasgaard, m., psyke & logos, 31, 2010;

Ensomhed i Danmark – analyse af befolkningsdata fra 2017,

lasgaard, m. et al., aarhus: dEfaCtum, region midtjylland,

2020; Undersøgelse af ensomhed hos mennesker med sygdom,

pårørende til menneske med sygdom samt mennesker, der har været udsat for en livsændrende begivenhed,

folkebevægelsen

mod Ensomhed, 2016

Fællesskabsmålingen,

sfi (nu ViVE) for trygfonden, 2017

Ensomhed i Danmark – analyse af befolkningsdata fra 2017,

lasgaard, m. et al., aarhus: dEfaCtum, region midtjylland, 2020;

Unge uden job og uddannelse – hvor mange, hvorfra, hvorhen og hvorfor?,

ViVE, 2017;

Personer med handicap – Hverdagsliv og

levevilkår,

ViVE, 2016.

Ensomhed i Danmark – analyse af befolkningsdata fra 2017,

lasgaard, m. et al., aarhus: dEfaCtum, region midtjylland,

2020;

Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet,

als research for ligestillingsafdelingen, miljø- og

fødevareministeriet, 2020

Ensomhed i Danmark – analyse af befolkningsdata fra 2017,

lasgaard, m. et al., aarhus: dEfaCtum, region midtjylland, 2020

Danskernes ensomhed siden starten af COVID-19 pandemien – opdateret,

institut for folkesundhedsvidenskab, københavns

universitet, 2021

Børn og unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2018,

ViVE, 2018;

At stå udenfor. Hvordan styrker vi positive fællesskaber blandt børn

og unge?,

Børns Vilkår og trygfonden, 2019

Det er vigtigt at være en succes... men det er bare ikke altid, at det lykkes!,

Center for ungdomsstudier, 2017

Loneliness: Human nature and the need for social connection,

Cacioppo, j. & patrick, W., W.W. norton & Company, 2008

At stå udenfor. Hvordan styrker vi positive fællesskaber blandt børn og unge?,

Børns Vilkår og trygfonden, 2019

At stå udenfor. Hvordan styrker vi positive fællesskaber blandt børn og unge?,

Børns Vilkår og trygfonden, 2019

Ensomhed i Danmark – analyse af befolkningsdata fra 2017,

lasgaard, m. et al., aarhus: dEfaCtum, region midtjylland, 2020

Ensomhed blandt unge,

lasgaard, m. et al., aarhus: dEfaCtum, region midtjylland, 2019.

Loneliness: Human nature and the need for social connection,

Cacioppo, j. & patrick, W., W.W. norton & Company, 2008

Ensomhed

i Danmark – analyse af befolkningsdata fra 2017,

lasgaard, m. et al., aarhus: dEfaCtum, region midtjylland, 2020;

Lange og Lykkelige Liv,

Birkjær, m. & kaats, m., københavn: the happiness research institute, 2021;

Loneliness: Human nature

and the need for social connection,

Cacioppo, j. & patrick, W., W.W. norton & Company, 2008;

Loneliness and neuroendocrine,

cardiovascular, and inflammatory stress responses in middle-aged men and women,

steptoe, a. et al., 2004

Lange og Lykkelige Liv,

Birkjær, m. & kaats, m., københavn: the happiness research institute, 2021

Ensomhed i Danmark – analyse af befolkningsdata fra 2017,

lasgaard, m. et al., aarhus: dEfaCtum, region midtjylland, 2020

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer,

Eriksen, l. et al., statens institut for folkesundhed, sdu for sundhedsstyrelsen, 2016

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer,

Eriksen, l. et al., statens institut for folkesundhed, sdu for sundhedsstyrelsen, 2016

Ensomhed i Danmark – analyse af befolkningsdata fra 2017,

lasgaard, m. et al., aarhus: dEfaCtum, region midtjylland, 2020;

Ensomhed i Aarhus – evaluering af et samskabelsesprojekt,

lasgaard, m. et al., aarhus, dEfaCtum, 2017

80.000 flere singlehusstande på ti år,

nybolig 2020; husstande, danmarks statistik, 2021

Almene beboere er mest ensomme,

fagbladet Boligen 2, 2018

Ensomhed i Danmark – analyse af befolkningsdata fra 2017,

lasgaard, m. et al., aarhus: dEfaCtum, region midtjylland, 2020;

almene beboere er mest ensomme, fagbladet Boligen 2, 2018

Forebyggelse af ensomhed blandt ældre - viden og inspiration til handling,

1. udgave, 1. oplag, marselisborg - Center og udvikling,

kompetence og Viden, 2015

Anbragte børn og unges trivsel 2016,

sfi (nu ViVE), 2017; fællesskabsmålingen, sfi (nu ViVE) for trygfonden, 2017

Modvirker ensomhed i studieårene,

aart, 2019;

Ældres ensomhed kan også bygges væk,

realdania, 2019

Sociale renoveringer skal bekæmpe ensomhed,

Bl, 2018

Ensom i en social verden,

lasgaard, m., psyke & logos, 31, 2010

Ensomhed i Danmark – analyse af befolkningsdata fra 2017,

lasgaard, m. et al., aarhus: dEfaCtum, region midtjylland, 2020

Frafald og studieskift,

styrelsen for forskning og uddannelse, 2018

Ensomhed blandt unge,

lasgaard, m. et al., aarhus: dEfaCtum, region midtjylland, 2019;

At stå udenfor. Hvordan styrker vi

positive fællesskaber blandt børn og unge?,

Børns Vilkår og trygfonden, 2019

Nye perspektiver på mobning.

hansen, hr. & søndergaard, dm. pædagogisk psykologisk tidsskrift, 51, herfølge: skolepsykologi,

2014

At stå udenfor. Hvordan styrker vi positive fællesskaber blandt børn og unge?,

Børns Vilkår og trygfonden, 2019

Ensom midt i livet – livshistorier, erfaringer og mønstre,

Ensomme gamles Værn for mary fonden, 2014;

Ensom i gymnasieskolen:

En landsdækkende undersøgelse af ensomhed hos unge på de almene – og erhvervsgymnasiale uddannelser,

lasgaard, m. &

kristensen, n., Ventilen, 2009

Lange og Lykkelige Liv,

Birkjær, m. & kaats, m., københavn: the happiness research institute, 2021

Stress blandt de studerende,

dansk magisterforening, 2017

SAMMEN MOD ENSOMHED

BarriErEr på tVærs af arEnaEr

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Unge uden job og uddannelse – hvor mange, hvorfra, hvorhen og hvorfor?,

ViVE, 2017;

Ensomhed i Danmark – analyse af

befolkningsdata fra 2017,

lasgaard, m. et al., aarhus: dEfaCtum, region midtjylland, 2020

Unge uden job og uddannelse – hvor mange, hvorfra, hvorhen og hvorfor?,

ViVE, 2017;

Ensomhed i Danmark – analyse af

befolkningsdata fra 2017,

lasgaard, m. et al., aarhus: dEfaCtum, region midtjylland, 2020

Unge uden job og uddannelse – hvor mange, hvorfra, hvorhen og hvorfor?,

ViVE, 2017;

Personer med handicap – Hverdagsliv og

levevilkår,

ViVE, 2016

At stå udenfor. Hvordan styrker vi positive fællesskaber blandt børn og unge?,

Børns Vilkår og trygfonden, 2019

The village effect: Why face-to-face contact matters,

pinker, s., 2015;

Evidensen bag ABC-budskaberne,

aBC

Evidensen bag ABC-budskaberne,

aBC

Ensomhed i Danmark – analyse af befolkningsdata fra 2017,

lasgaard, m. et al., aarhus: dEfaCtum, region midtjylland, 2020

Måling af mental sundhed,

nielsen, l. et al., statens institut for folkesundhed, sdu, 2017

Udsatte børns fritidsliv,

sfi (nu ViVE), 2007;

Barnets velfærd i centrum – ICS håndbog,

socialstyrelsen, 2014

Ensomhed i befolkningen – forekomst og metodiske overvejelser,

lasgaard, m. & friis, k., aarhus: Cfk – folkesundhed og

kvalitetsudvikling, 2015;

An overview of reviews: the effectiveness of interventions to address loneliness at all stages of the life-

course,

Victor, C. et al., What Works Centre for Wellbeing, 2018

Ensomhed i Danmark – analyse af befolkningsdata fra 2017,

lasgaard, m. et al., aarhus: dEfaCtum, region midtjylland, 2020

Ledelse med social kapital giver høj produktivitet,

Edwards, k. et al., dtu management Engineering, 2014

Ensomhed i Danmark – analyse af befolkningsdata fra 2017,

lasgaard, m. et al., aarhus: dEfaCtum, region midtjylland, 2020

Lange og Lykkelige Liv,

Birkjær, m. & kaats, m., københavn: the happiness research institute, 2021;

Ensomhed i Danmark –

analyse af befolkningsdata fra 2017,

lasgaard, m. et al., aarhus: dEfaCtum, region midtjylland, 2020

Arbejdsløse seniorer søgere oftere job end yngre – men har sværere ved at få et,

Epinion for fagbevægelsens hovedorganisation,

2019

Lange og Lykkelige Liv,

Birkjær, m. & kaats, m., københavn: the happiness research institute, 2021

Lange og Lykkelige Liv,

Birkjær, m. & kaats, m., københavn: the happiness research institute, 2021;

Undersøgelse af ensomhed

hos mennesker med sygdom, pårørende til menneske med sygdom samt mennesker, der har været udsat for en livsændrende

begivenhed,

folkebevægelsen mod Ensomhed, 2016

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer,

Eriksen, l. et al., statens institut for folkesundhed, sdu for sundhedsstyrelsen, 2016

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer,

Eriksen, l. et al., statens institut for folkesundhed, sdu for sundhedsstyrelsen, 2016

Fællesskabsmålingen,

sfi (nu ViVE) for trygfonden, 2017

SAMMEN MOD ENSOMHED

BarriErEr på tVærs af arEnaEr

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Sammen mod ensomhed

Inspirationsoplæg om en national politisk

strategi mod ensomhed

Udarbejdet på baggrund af Policy Lab om

en national ensomhedsstrategi, Maj 2021.

2. udgave, august 2021

Ansvarshavende udgivere:

Røde Kors og Ældre Sagen.

Gengivelse og citater er tilladt med kilde-

henvisning.

Grafisk produktion: GrafikDesign.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Ensomhed fylder mere og mere i Danmark. Det

har enorme konsekvenser – både for det enkelte

menneskes fysiske og psykiske sundhed og for

samfundsøkonomien. Skal vi for alvor vende

udviklingen, er der brug for at tænke på tværs

af både sektorer og fagområder. Med viden og

perspektiver fra en lang række organisationer og

med afsæt i erfaringer fra udlandet, er vi derfor

gået sammen om dette inspirationsoplæg. Et

oplæg som giver konkrete bud på, hvordan vi

som samfund kan nedbringe ensomheden.

Udgivet af Røde Kors og Ældre Sagen

2021.09.40.265.3