SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 379
Offentligt

380.000 (over 8 pct.) voksne

føler sig svært ensomme.

Heriblandt er 125.ooo unge

mellem 16 og 29 år (12 pct.)

Blandt ældre (65+) oplever

55.000 svær ensomhed

6 pct. af børnene i alderen

11-15 år føler sig ofte eller

meget ofte ensomme

Sammen

mod

ensomhed

Inspirationsoplæg om

en national politisk strategi

mod ensomhed

Sygdom øger risikoen for

ensomhed væsentligt.

Har man multisygdom,

er risikoen for svær

ensomhed dobbelt så stor

som for personer uden

sygdom. Én ud af tre med

længerevarende psykisk

sygdom oplever svær

ensomhed.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Ensomhed - en stigende

samfundsudfordring

Corona og samfundets nedlukning har sat fællesskaber og relationer

under pres og skabt ensomhedskurver i højder, vi aldrig før har set. Men

ensomhed er ikke kun et corona-anliggende, og ensomheden vil stadig

være massivt til stede, når den sidste vaccine er givet.

Alt for mange mennesker i Danmark føler sig

ensomme. Ensomhed kan ramme alle alders-

grupper, og tallet er stigende.

Det estimeres, at ensomhed hvert år koster

samfundet mindst 8,3 mia. kr. Konsekvenserne

af ensomhed er store – både menneskeligt

og samfundsøkonomisk, og det er på tide, at

vi handler på ensomhed som den store sam-

funds- og folkesundhedsudfordring, den reelt

er.

Lader vi ensomheden fortsætte med at stige,

er der risiko for, at flere rammes af fysisk og

psykisk sygdom, mistrivslen vil øges, og det

kan i sidste ende gå ud over vores produktivi-

tet og sammenhængskraft.

Derfor er vi – med inspiration fra udlandet

– gået 77 organisationer sammen på tværs

af sektorer, brancher og fagområder med en

appel til Danmarks politikere: TAG ENSOMHED

ALVORLIGT!

Tid til et nyt syn på ensomhed

Der har i mange år været tendens til at betrag-

te ensomhed som et personligt eller socialt

problem, der hang tæt sammen med det at

være isoleret eller fysisk alene. Et problem, der

skulle afhjælpes, primært gennem civilsam-

fundets indsatser og fællesskaber.

Erfaringer fra udlandet viser, at ensomhed

med fordel kan ses i et bredere perspektiv –

både når det gælder udfordringer og løsnin-

ger. Vi ved, at alle kan rammes af ensomhed -

også svær ensomhed – uanset alder og sam-

fundsgruppe. Og at ensomhed også i høj grad

kan opleves, når man er sammen med andre.

Skal vi for alvor vende udviklingen, er der brug

for at tænke på tværs af både sektorer, fagom-

råder og ressortområder – også i forhold til

arenaer, vi ikke normalt ser som centrale for

ensomhed.

Ensomhed ”sker” overalt i samfundet

Forebyggelse af ensomhed og plads til sunde

fællesskaber kræver, at vi indtænker relationer

og fællesskaber i alle sfærer af vores liv. Og at

samfundet understøtter gode rammer for alt

fra vores familie-, fritids- og arbejdsliv, vores

uddannelser og skoler til, hvordan vi bygger,

skaber infrastruktur og leverer vores beskæf-

tigelses-, social- og sundhedsindsatser og

ældrepleje.

I England har man gennem en årrække be-

tragtet ensomhed som et alarmerende sam-

fundsproblem og på tværs af partipolitiske skel

vedtaget en national strategi mod ensomhed.

Der er udpeget en ansvarlig minister for en-

somhed, strategien følges tæt af statsministe-

riet, og der er afsat ressourcer både her og i

en lang række fagministerier. Siden er Skotland

og Wales fulgt efter med lignende strategier

og indsatser.

Også vores nordiske naboland Norge har ud-

viklet en strategi mod ensomhed. Senest har

Japan udpeget en ensomhedsminister i febru-

ar 2021.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Anbefalinger til regeringen og Folketingets partier

for at nedbringe ensomhed

ANERKEND PROBLEMET

• Anerkend ensomhed som en samfunds- og folkesundhedsudfordring

• Sæt et ambitiøst mål for at nedbringe ensomhed i Danmark

SKAB EN BRED NATIONAL STRATEGI MOD ENSOMHED

Strategien skal gå på tværs af sektorer og fagområder og understøtte, at relationer og fællesskaber

tænkes ind som naturlig del af den måde, hvorpå vi:

• Tilrettelægger vores skole- og uddannelsesforløb og miljøerne omkring dem

• Tilrettelægger fritidsaktiviteter og andre sociale fællesskaber med mere brobygning og

flere inkluderende fællesskaber

• Forebygger, behandler og støtter patienter og borgere i sundhedsvæsenet og

plejesektoren

• Tilrettelægger vores arbejdspladser og arbejdsliv - også i forhold til ledige

• Bygger og udvikler vores byrum, lokalmiljøer og infrastruktur

SKAB MERE VIDEN, FLERE REDSKABER OG MÅL FREMGANG

• Skab viden om, hvad der virker, ved at nedsætte et nationalt videnscenter om ensomhed

• Udbred redskaber om forebyggelse, opsporing og afhjælpning af ensomhed til alle,

der møder mennesker, der oplever ensomhed (frontmedarbejdere, civilsamfund,

virksomheder, skoler og arbejdspladser)

• Mål på udviklingen af ensomhed hvert 2. år – også hos børn og unge og på kommunalt

niveau

KICKSTART HANDLING

• Lav en national handlingsplan som en del af en national ensomhedsstrategi, der hurtigt

sikrer udbredelse, opskalering og løbende understøttelse af tiltag, som vi ved forebygger,

opsporer og afhjælper ensomhed

• For at sikre at lokale behov og viden tænkes ind, bør der etableres lokale ensomheds-

partnerskaber, som spiller en central rolle i processen. Partnerskaberne skal

sammensættes på tværs af sektorer og fagområder (f.eks. kommune, region, praktiserende

læger, civilsamfund, erhvervsliv, trossamfund, uddannelsesinstitutioner m.fl.)

• Start en national samtale, så vi sammen kan nedbryde tabuer og fordomme om

ensomhed

Der bør fra nationalt hold tilføres ressourcer til at implementere strategien og andre initiativer

nævnt herover.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Vejviser til en national strategi mod

ensomhed i Danmark

Der er stort potentiale i at tænke i nye baner, hvis vi skal have bugt med

den voksende ensomhed. Vi kan ikke det hele, og ikke på én gang. Men

første skridt er at øge opmærksomheden på, at ensomhed er et reelt og

betydningsfuldt samfunds- og folkesundhedsproblem, som vi ikke kun kan

løse – hverken fagligt eller politisk – inden for den personlige eller sociale

sfære.

HVEM:

Selvom regeringen og Folketingets

partier ikke kan løse ensomhedsproblemet

alene, spiller de en vigtig rolle i forhold til at

samle og understøtte nøgleaktørerne, kata-

lysere lokalt samarbejde og handling, måle

fremgang og sikre den relevante viden og

udbredelsen af den. Ensomhed skal løses gen-

nem en strategisk og systematisk indsats på

tværs – både imellem partier, ministerier, sek-

torer og fagområder.

HVOR:

Strategien foreslås forankret i Stats-

ministeriet og bør udarbejdes med bred

inddragelse af relevante ministerier og såvel

offentlige som ikke-offentlige aktører inden

for områderne: Sundhed, social- og ældre,

bolig, børn og undervisning, uddannelse og

forskning, transport, integration, kultur, kirke,

beskæftigelse, ligestilling og erhverv. De rele-

vante ministerier bør inddrages.

HVAD:

Regeringen og Folketinget bør gå for-

rest med udgangspunkt i et ambitiøst mål for

at nedbringe ensomheden. Målet skal fastsæt-

tes som del af processen, hvor den nationale

strategi udarbejdes. Målet skal nås gennem

en national strategi mod ensomhed, som skal

ligge færdig sommeren 2022 med en tilhøren-

de handlingsplan, som kan implementeres fra

2023.

HVORDAN:

Efter inspiration fra England fore-

slås der nedsat en folketingsgruppe på tværs

af partier med ensomhed som fokus til at

kvalificere og følge strategiprocessen og im-

plementering af strategien. Der bør ligeledes

nedsættes en tværministeriel indsatsgruppe,

som står for at koordinere implementeringen

af strategien i tæt samarbejde med en tvær-

sektoriel sparringsgruppe. Mennesker, der har

oplevet eller oplever ensomhed, skal selvføl-

gelig også inddrages.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Hvor og hvordan skal vi tackle

ensomheden?

– et livsarena-perspektiv

Mange faktorer ud over det enkelte

menneskes tilstand og livssituation

spiller en rolle, når vi ser på, hvordan

ensomhed opstår. Det kan f.eks. være

lovgivning, ressourcer, viden, fysiske

rum og kultur, der præger ensomheds-

og fællesskabsdynamikker.

Ser man på ensomhed i det danske

samfund i et bredere perspektiv, står det

således klart, at udfordringer og mulige

løsninger skal findes i mange forskellige

livsarenaer og i samspillet mellem dem.

Vi har udvalgt fem livsarenaer, der er

centrale for arbejdet med ensomhed.

Arenaerne er:

• Hjem og bolig

• Skole og uddannelse

• Fritid og fællesskaber

• Arbejdsliv og beskæftigelse

• Sundhed og pleje

Ensomhed er en følelse, og derfor bliver

det ofte uhåndgribeligt og abstrakt, når

vi taler om den. For at konkretisere en-

somhed, har vi tegnet et landkort over

ensomheden, der viser, hvor og hvor-

dan den skabes i de fem arenaer.

Vi ved f.eks., at langt flere mennesker oplever svær

ensomhed, hvis de bor alene, er beboere på et

socialt botilbud eller er barn eller ung og anbragt

uden for hjemmet. Og at ensomhed kan ramme,

når man flytter til en ny bolig eller ny by – både

som barn, ung og voksen.

I en national ensomhedsstrategi vil det være rele-

vant at se på:

Hvordan får vi tænkt fællesskaber ind i det bygge-

de miljø – f.eks. i forhold til alternative boformer,

sociale renoveringer, udvikling af byrum og infra-

struktur?

Hvordan kan vi skabe endnu mere fællesskab gen-

nem de boligsociale indsatser ved at understøtte

samarbejdet på tværs af sektorer – f.eks. boligsel-

skab, kommune, civilsamfund, erhvervsliv m.fl.?

Hjem og bolig

Hjemmet og kvarteret, man bor i, har afgørende

betydning for ens sociale trivsel. Selvom ensomhed

sjældent opstår, fordi man bor et bestemt sted, kan

rammerne omkring boformen og lokalområdet

forstærke ensomheden og omvendt være med til at

nedbryde eller forebygge den.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Vi ved f.eks., at ensomhed er dobbelt så udbredt

blandt personer, der sjældent dyrker fritidsaktivite-

ter sammen med andre, sammenlignet med dem,

der gør det månedligt eller oftere. Men dét, at man

deltager i en aktivitet sammen med andre, er ikke

nødvendigvis det samme som, at man knytter

relationer eller føler sig som en del af fælles-

skabet.

I en national ensomhedsstrategi vil det være rele-

vant at se på:

Fritid og fællesskaber

At føle sig som del af et fællesskab og have nære

relationer har central betydning for at kunne leve et

liv med fysisk og mental sundhed. Forskning viser,

at mennesker, der regelmæssigt deltager i sociale

aktiviteter, har et stærkere socialt netværk end an-

dre. Og et netværk er en af de vigtigste faktorer for

at vedligeholde mental og fysisk sundhed.

Kan vi skabe flere og mere inkluderende fælles-

skaber - f.eks. ved at klæde foreningsfrivillige og

-ansatte på til det gode værtskab?

Hvordan gør vi fællesskab, kulturtilbud og fritids-

aktiviteter tilgængelige for alle? Og kan vi skabe

bedre kendskab og mere henvisning på tværs af

sektorer?

ensomhedsskabende. Også det at stå uden for ud-

dannelsessystemet kan skabe eller forværre følelsen

af ensomhed.

I en national ensomhedsstrategi vil det være rele-

vant at se på:

Hvordan styrker vi de faglige forudsætninger og

tidsmæssige rammer for, at lærere, undervisere og

pædagoger kan arbejde med relationsdannelse og

inkluderende fællesskaber?

Skole og uddannelse

Børn og unge bruger størstedelen af deres vågne

timer i skolen og sammen med andre elever eller

studerende. Nære sociale relationer og positive

fællesskaber er afgørende for børn og unges udvik-

ling, læring og helbred, og fraværet af dem kan føre

til ensomhed og mistrivsel.

Mobning og eksklusion i skolen kan skabe en-

somhed. Samtidig kan et stort fagligt pres være

Hvordan kan vi tænke ensomhedsforebyggelse-

og håndtering ind i undervisnings- og studiemiljø?

Kan vi f.eks. udnytte muligheden for fælles samta-

ler i uddannelsessektoren om ensomhed og relati-

onsdannelse?

Hvordan kan vi mindske ensomhed blandt de

unge, som pga. funktionsnedsættelser, sygdom

eller sociale udfordringer, har sværere ved at få ad-

gang til og gennemføre en uddannelse?

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Også pårørende til mennesker med længerevaren-

de sygdom er i øget risiko for ensomhed.

I en national ensomhedsstrategi vil det være rele-

vant at se på:

Hvordan tænker vi ensomhed ind i de rammer og

incitamentsstrukturer, vi styrer vores sundheds-

væsen efter? Og kan vi give relationsarbejde og

’holistisk menneskesyn’ mere plads i sundhedsvæ-

senet?

Hvordan skaber vi mere og bedre data om ensom-

hed i relation til sundhed og trivsel?

Kan vi styrke brobygningen til livet uden for be-

handling for patienter og kronisk syge borgere?

Hvordan skaber vi rammer for lokale samarbejder

om forebyggelse og opsporing?

Sundhed og pleje

Ensomhed er tæt forbundet med både mental og

fysisk sundhed: At leve med en sygdom kan skabe

eller forstærke ensomhed. Omvendt er ensomhed

svækkende for ens helbred og øger risikoen for at

blive alvorligt syg - for eksempel med hjertekarsyg-

dom, depression, angst eller demens. Er man en-

som, er der samtidig forøget risiko for at dø tidligt.

Ledighed øger risikoen for ensomhed.

Således er hver fjerde blandt Danmarks

130.00 arbejdsløse ramt af ensomhed.

Men følelsen af ensomhed kan også op-

stå i mangel på samvær og kollegaskab

på arbejdspladsen. Eller når man oplever

skift, f.eks. fra studie til arbejdsliv.

I en national ensomhedsstrategi vil det være rele-

vant at se på:

Hvordan skaber vi fokus på den psykosociale triv-

sel på arbejdsmarkedet og arbejdspladskulturer,

som understøtter gode relationer og kollegaskab?

Kan vi give arbejdsgivere lettere adgang til viden

og redskaber til at forebygge og afhjælpe ensom-

hed på arbejdspladsen?

Hvordan tænker vi ensomhed ind på ledigheds-

området?

Arbejdsliv og beskæftigelse

Vores arbejdsliv er en væsentlig del af vores liv og

vores relationer og en vigtig kilde til fællesskab. Det

udgør således en arena med mange muligheder for

at forebygge ensomhed. At få og have et arbejde er

en helt afgørende brik i at forebygge og begrænse

ensomheden – både pga. de direkte relationer, man

indgår i, og via følelsen af, at der er brug for en.

Læs mere om de enkelte arenaers udfordringer og potentialer i forhold til at bekæmpe ensomhed i det

fulde udspil Sammen mod ensomhed s. 19-45.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 379: Henvendelse af 8/9-21 fra Røde Kors og Ældre Sagen om nyt politisk inspirationsoplæg om en national strategi mod ensomhed

Følgende organisationer er medunderskrivere af inspirationsoplægget:

Albertslund Kommune

Allerød Kommune

Alzheimerforeningen

AOF Center Odense

Bedre Psykiatri

Boblberg

Børns Vilkår

Caritas Danmark

Center for Digital Pædagogik

Center for Mental Sundhed, Odense

Danmarks Patientforening for Hovedpineramte

Danske Døves Landsforbund

Dansk Erhverv

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Dansk Folkehjælp

Danske Fysioterapeuter

Danske Gymnasier

Danske Handicaporganisationer

Danske Patienter

Danske Regioner

Dansk Socialrådgiverforening

Danske Studerendes Fællesråd

Danske Ældreråd

Demenskoordinatorer DK

DGI

DIF

DRYS IND

DSR

DUF

Eden Denmark

Elderlearn

Ergoterapeutforeningen

FOA

Fonden Ensomme Gamles Værn

Fonden for Socialt Ansvar

Forbundet Kultur og Information

Foreningen af Folkehøjskoler

Foreningen Ligeværd

Forum for Mænds Sundhed

Forælder Fonden

Friskolernes Hus / Dansk Friskoleforening

Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark

Frivilligrådet

GF Fonden

Guldborgsund kommune

Headspace Danmark/Det sociale Netværk

Historiefortæller, Jens Peter Madsen

Hjerteforeningen

Høreforeningen

Jysk børneforsorg/Fredehjem

Jyske Bank

Kalundborg Kommune

KFUM’s Sociale Arbejde

KFUM-Spejderne i Danmark

Kirkens Korshær

Kræftens Bekæmpelse

LGBT+ Danmark

LOS

Læseforeningen

March mod Ensomhed

Mødrehjælpen

Nyborg Kommune

PLO

Red Barnet Ungdom

Red Barnet

Røde Kors

Rødovre Kommune

Rådet for Socialt Udsatte

Samvirkende menighedsplejer

SAND

Selveje Danmark

Silkeborg Kommune

SIND

Socialpædagogernes Landsforbund

Storybox

SUFO

TUBA

UlykkesPatientForeningen

Ungdommens Røde Kors

Ventilen

We Shelter

Ældre Sagen

Aarhus Kommune

AART

Da oplægget går på tværs af en lang række

fagområder, kan der blandt de mange forslag og

anbefalinger være nogle, som ikke alle medunder-

skrivende organisationer har en holdning til eller

har mandat til at bakke op om.

Udgivet af Røde Kors og Ældre Sagen

2021.09.40.266.3