Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 377
Offentligt
FRA ANBRINGELSE TIL VOKSENLIV
SÅDAN NYTÆNKER VI STØTTEN TIL ANBRAGTE UNGE I
OVERGANGEN TIL VOKSENLIVET
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
2
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Indholdsfortegnelse
Forord
Sammenfatning
1.
2.
Indledning
5
7
11
Anbefalinger til en radikal ændring af overgangen fra anbringelse til voksenliv
15
Analyser af effekter af Policy Labs anbefalinger
3.1 Metode
3.2 Beregninger for anbefalingerne
3.3 En bedre samarbejdsmodel
3.4 Ledelsesmæssig involvering
Vejen frem
Litteraturliste
Metodebilag
6.1 Semistrukturerede interviews og survey fra kommunerne
6.2 Metode for indsamling af survey fra socialrådgiver
6.3 Metode bag scenariebyggeren
6.4 Metode for beregning af målgruppen
6.5 Metode for beregninger til anbefalingerne
21
21
28
31
32
35
39
43
43
44
45
49
50
3.
4.
5.
6.
3
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
4
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Forord
Med de rede politiske aftale 'Bør e e Først , so
le i dgået i foråret
, er politi-
kerne blevet enige om, at efterværnet har brug for en radikal nytænkning, så unge i an-
bringelse sikres den støtte, de har brug for i overgangen til voksenlivet. Målet er at få den
unge godt ind i et voksenliv med netværk, job/uddannelse og bolig.
I det kommende år skal politikernes ambition om at sikre anbragte unge den støtte, de har
brug for i overgangen, veksles til konkrete politiske tiltag. Der er brug for alle kræfter i det
arbejde: Det er nu, vi sammen har muligheden for at bidrage til et bedre liv nu og på sigt
for anbragte unge.
Denne analyse, der er støttet af Bikubenfonden, viser en vej til at komme fra politiske mål
og visioner til konkrete tiltag, der gør, at vi som samfund er der for de unge, indtil de ikke
har brug for os længere. Dette vil kræve en samfundsmæssig investering, der rækker ud
over de 2 mia. kroner, vi i dag bruger til efterværn. En investering i området kan få stor
værdi for den enkelte. Samtidig viser analysens konservative skøn, at investeringen også
gavner samfundet, bl.a. fordi flere unge formodes at komme i fx uddannelse og beskæfti-
gelse med en længerevarende støtte.
Håbet er, at analysen også lægger op til en politisk debat om, hvordan vi finansierer det
sociale område. Området er bredt set styret af et-årige kommunale budgetter, og der er
hverken kultur eller modeller for at tale investeringer, der kommer igen i form af bedre liv
og deraf afledte samfundsgevinster. Tværtimod dukker der jævnligt sager op om kommu-
ner, der på anbringelsesområdet lader lovens påbud om barnets bedste vige til fordel for
kortsigtede budgethensyn. De økonomiske logikker står i kontrast til andre velfærdsområ-
der, fx sundhedsområdet, hvor investeringer i sundhed og forebyggelse er en naturlig del af
styring og tænkning.
Opfordringen herfra er også at lade den politiske vision om den nytænkning omfatte mod
til at nytænke finansieringen og dermed styringen af området. Dette vil betyde et radikalt
nybrud inden for socialpolitikken til gavn for både mennesker og samfund.
Kraka Advisory er ansvarlig for analysens indhold og konklusioner. Analysen ville ikke være
mulig uden store bidrag og værdifuld tid fra en lang række mennesker og organisationer.
Der skal lyde en stor tak for viden, erfaringer og indsigter til følgende: arbejdsgruppen Po-
licy Lab, der foruden Bikubenfonden udgøres af Dansk Socialrådgiverforening, Socialpæda-
gogerne, Foreningen af Dag- og Døgntilbud, De Anbragtes Vilkår samt Børns Vilkår. Også
tak til Nordfyns, Aarhus og Horsens Kommune, medlemmer af De Anbragtes Vilkår, med-
lemmer af Dansk Socialrådgiverforening samt Krakas Senior Fellows, Jørgen Søndergaard
og Michael Svarer.
Peter Mogensen
Direktør i Kraka
5
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
6
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Sammenfatning
Nytænkning af
støtten i overgangen
til voksenlivet
Vi ved, at anbragte unge klarer sig markant dårligere end andre unge på vej ind i voksenlivet
og ofte ikke får den støtte, de har brug for. Derfor er der behov for en radikal nytænkning
af støtten i overgangen til voksenlivet. Regeringen og de politiske partier bag aftalen
'Børnene Først' har taget det første ambitiøse skridt. Det politiske mål er, at vi som samfund
ikke slipper de unge, før de har fodfæste i et godt voksenliv med adgang til job, uddannelse,
bolig og fællesskaber.
Med denne rapport sandsynliggøres hvilken investering, der er nødvendig for at indfri
målsætningen om bedre liv for anbragte unge. Samtidig er det et opgør med den måde, som
vi styrer området på i dag, hvor udgifter til anbragte i høj grad betragtes som udgifter - og
ikke som en investering i bedre liv, der betaler sig. Først og fremmest for den enkelte, der
får bedre mulighed for at forfølge sine drømme og mål. Men også for vores samfund i form
af, at flere bidrager til fællesskabet og samfundsøkonomien.
Arbejdsgruppen Policy Lab har udarbejdet en vision for, hvordan vi nytænker det
eksisterende efterværn radikalt. Den består af tre overordnede anbefalinger: 1) Anbringelse
skal være en trædesten til et godt voksenliv, hvor vi forpligtiger os til at arbejde sammen
med de unge om at opnå adgang til fællesskab og relationer, job/uddannelse og bolig. 2)
Der etableres en dynamisk overgangsperiode mellem anbringelse og voksenlivet, der reelt
tager udgangspunkt i den unges behov, og som starter ved det 15. år og først slutter, når
den unge ikke længere har behov for støtte, senest ved det 27. år. 3) Den unges egen
motivation, drømme og ønsker sættes i centrum for indsatsen. Den enkelte unge skal ikke
bare inddrages - han eller hun skal guides i at tage og have styringen.
Denne rapport konkretiserer anbefalingerne fra Policy Lab yderligere, så de kan indgå i en
samlet økonomisk analyse af, hvilken investering der er brug for i forhold til at sikre unge
den støtte, de har brug for i overgangen til voksenlivet. Anbefalingerne kan inddeles i to
grupper:
•
•
Rettighedsbaseret hjælp og støtte til alle anbragte unge og afskaffelse af
egenbetaling
Bedre rammer for og organisering af myndighedsarbejdet
Vi har regnet på,
hvad det koster
Udgangspunktet
er Policy Labs
anbefalinger
Rettigheder,
incitamenter,
organisering
Arbejdsgruppen Policy Lab påpeger, at en radikal ændring kræver rette værdier, kultur, tid
og faglighed i forhold til at støtte de unge i at formulere egne mål og drømme - og forfølge
dem. En omstilling, der ikke er omfattet af denne økonomiske analyse.
Anbefalinger til en bedre overgang til voksenlivet
De unges behov
skal være styrende
Analysen af, hvilken investering det kræver at nytænke støtten i overgangen til voksenlivet,
omfatter en rettighedsbaseret tilgang til hjælp og støtte, der betyder, at de unges behov vil
være styrende for støtten - ikke myndighedens vurdering alene. Vi vurderer, at en ret til
støtte i overgangen vil understøtte unges vej til job og uddannelse. Den nyeste forskning på
området viser, at kontinuitet, tryghed for den unge og varighed af indsatsen har afgørende
betydning for, hvordan unge klarer sig på sigt.
7
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Ret til
længerevarende
støtte
Analysen omfatter ligeledes, at man har ret til at blive i sin anbringelse til og med det 21. år
ud fra en betragtning af, at gennemsnitsalderen for at flytte hjemmefra i Danmark er
mellem 21 og 22 år. Med en rettighedsbaseret tilgang understøtter vi dermed de unges
egen stemme for deres liv. Der indføres en ret til:
•
•
•
At forblive i sin anbringelse til og med det 21. år
At få hjælp og støtte frem til den unge fylder 25 år med mulighed for forlængelse
til det 27. år
At kunne vende tilbage til hjælp og støtte frem til det 25. år med mulighed for
forlængelse frem til det 27 år.
Afskaffelse af
modregning
Derudover omfatter analysen, at reglen om egenbetaling for anbringelse afskaffes. Som det
er i dag, betyder reglen, at hvis unge har fritidsjob, skal de bruge en del af deres løn til at
betale for deres egen anbringelse. Reglen kan have negativ indvirkning på de unges
tilbøjelighed til at få et fritidsjob, og dermed kan de gå glip af vigtig læring ift. at begå sig på
arbejdsmarkedet.
En nytænkning af efterværnet er ikke gjort med ny lovgivning og en rettighedsbaseret
tilgang til støtte alene. Policy Lab påpeger, at skiftet også bør indbefatte bedre rammer for
og organisering af myndighedsarbejdet og arbejdet med de unge. Analysen omfatter
udgifter til at ændre den kommunale organisering, så den på tværs af forvaltninger arbejder
med den unge i centrum. Dette sker på baggrund af undersøgelser, der viser, at en mere
tværfaglig og inddragende tilgang til de anbragte unge har positiv indvirkning for, at de unge
begynder på en uddannelse, samt at omorganisering har positive effekter for kommunernes
økonomi.
Bedre organisering
af arbejdet med
de unge
Det kræver en samfundsmæssig investering i området - og det betaler sig
Med denne rapport sandsynliggøres det, at det er muligt at løfte flere anbragte unge godt
ind i voksenlivet, og at det kan betale sig.
Nye rettigheder
koster godt 1 mia.
kr. om året
Vores beregninger viser, at indførelsen af ovenstående rettigheder og ændringer i
kommunen medfører en årlig offentlig investering på godt 1 mia. kr. - ud over de 2 mia.
kroner, der i forvejen bruges på det eksisterende efterværn (de bagvedliggende
beregninger udfoldes i kapitel 3).
I dag er 40 pct. af tidligere anbragte i beskæftigelse, når de er mellem 25-29 år. Hvis vi med
en stabil, længerevarende støtte lykkes med at løfte det til 50 pct., er investeringen tjent
hjem efter cirka 20 år. Dette skal ses i sammenhæng med andre offentlige investeringer, fx
i infrastruktur, hvor kravet er en tilbagebetalingstid på 40-50 år.
Der er tale om en konservativ beregning af, hvornår investeringen tjener sig hjem, da alle
de indirekte gevinster ikke er medregnet. Hvis anbragte unge kommer til at klare sig bedre
pga. en længerevarende indsats med tryghed og stabilitet, må det forventes, at færre vil få
kontakt med fx sundhedsvæsnet og psykiatri. Et voksenliv med adgang til netværk,
uddannelse/job og bolig øger også chancen for, at børnene af de tidligere anbragte får
bedre mulighed for at få en stabil barndom end deres forældre.
Hertil kommer, at værdien af et godt voksenliv med adgang netværk, job/uddannelse og
bolig er høj for den enkelte. I beregningerne af denne rapport har vi dermed ikke medtaget
værdien af bedre livskvalitet for det enkelte menneske. Vi har set på en række økonomiske
gevinster i forhold til at give unge i anbringelse en god overgang til voksenlivet i form af
beskæftigelse, sparede udgifter til misbrugsbehandling, sparede udgifter til hjemløshed og
sparede indkomstoverførsler. Det skal bemærkes, at det kan være fuldstændig
Effekt
Konservativ
vurdering
Penge er ikke alt
8
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
hensigtsmæssigt og rationelt at give hjælp og støtte til mennesker, som ikke har et
potentiale for at blive selvforsørgende, fordi samfundet har et ønske om at give alle et godt
og værdigt liv.
Næste skridt
Udfordringer og
mulige løsninger
Vi ved godt, at en radikal ændring af støtten i overgangen til voksenlivet ikke klares med
ændring af paragraffer eller alene med tilførsel af mere økonomi. Dertil kommer, at
incitamentsudfordringer på tværs af den statslige og kommunale økonomi udgør en
barriere for nye løsninger. For at imødekomme de udfordringer og understøtte en
investeringslogik, ser vi følgende udfordringer og mulige løsninger:
◼
Økonomi mellem stat og kommune:
o
Udfordring: den kommune, som investerer (leverer indsatsen til den
unge) er ikke nødvendigvis den kommune, der opnår gevinsten.
Løsning: Staten skal medfinansiere en større del af støtten til anbragte
unge og til efterværn. Det kræver en grundig analyse at finde det rette
udgiftsniveau for hhv. stat og kommune i en fremtidig refusionsmodel.
o
◼
Økonomi internt i kommunens forvaltninger:
o
Udfordring: Det vil ofte være socialforvaltningen, der har ansvaret for den
unge inden for servicelovens bestemmelser. Men gevinsten i form af
færre udgifter til overførselsindkomster samt lavere ressourcetræk på
myndighedsområdet opnås i beskæftigelsesforvaltningen.
Løsning: En tværfaglig organisation i de enkelte kommuner vil kunne
bidrage til løse problemerne.
o
◼
Mere viden om effekter
o
Udfordring: Der er for få kvantitative studier om virkninger af indsatser
for anbragte unge. Vores anbefalinger hviler på den seneste viden om
efterværnsindsatser. Men vi kan blive endnu klogere på, hvordan vi bedst
muligt møder den enkelte med den rette indsats.
Løsning: Der igangsættes effektstudier for anbragtes overgang til
voksenlivet. Det kunne være virkningen af at give unge ret til at blive i
deres anbringelse til og med det 21. år eller give ret til efterværn ift.
målsætninger om adgang til netværk, job/uddannelse og bolig.
o
9
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
10
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
1. Indledning
Samfundet
tager ansvaret
Hvert år påtager samfundet sig ansvaret for at anbringe børn og unge, som af den ene eller
anden årsag ikke kan vokse op hos deres mor eller far. Med en anbringelse følger et stort
ansvar for det barns liv
–
både i forhold til at håndtere en akut svær familiesituation og for
at bane vejen for et godt liv gennem barndom, ungdom og ind i voksenlivet.
Det er velkendt, hvordan anbragte børn og unge klarer sig i voksenlivet. De er ofte udfor-
dret, når det kommer til at gennemføre en uddannelse, finde fast arbejde og mange har
erfaring med kriminalitet, misbrug og hjemløshed, som det kan ses i Tabel 1.1.
Tabel 1.1 Anbragte og ikke-anbragte unges livssituation
Tidligere anbragte
I stofmisbrugsbehandling
Tidligere dømt
På førtidspension
På kontanthjælp
I beskæftigelse
Hjemløshed
Kilde:
Ikke- tidligere anbragte
1 pct.
5 pct.
1 pct.
5 pct.
62 pct.
0,2 pct.
7 pct.
26 pct.
11 pct.
24 pct.
40 pct.
2 pct.
Social- og indenrigsministeriets velfærdspolitisk analyse, nr. 23.
Behov for nye
løsninger
Statistikkerne og de unges personlige erfaringer bevidner, at der er behov for at udvikle nye
løsninger og tilbud for anbragte børn og unge, så vi forbedrer mulighederne for, at anbragte
børn og unge får det liv, de fleste af os ønsker for os selv og vores egne børn: et liv i selvfor-
sørgelse med adgang til positive relationer og fællesskaber og med tag over hovedet.
1
Derfor er det også positi t, at politiker e har i dgået e red aftale ed Bør e e Først
,
som indeholder ambitiøse forslag til, hvordan området kan styrkes - særligt med udgangs-
punkt i at lytte til børnene selv og inddrage deres perspektiv, drømme og motivation i langt
højere grad end, hvad der sker i dag.
Men hvis den investering, som vi gør i børns liv, skal give værdi på den lange bane
–
må vi
ikke slippe dem i lige præcis den overgang til voksenlivet, som er svær, og hvor muligheden
for at snuble og falde dybt er en reel risiko. På den baggrund er det også aftaleparternes
ambition radikalt at nytænke efterværnet - den støtte, anbragte får i overgangen til
Børnene først
har nye forslag
Men behov for
radikalt bedre
overgang
1
Socialt Udviklingscenter og Bikubenfonden (2019).
11
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
voksenlivet. Målet er, at de unge rodfæstes i voksenlivet med stærke relationer, bolig og
job eller uddannelse.
En investering i bedre liv
Behov for analyser
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at udarbejde en grundig analyse af, hvordan
eksisterende midler til efterværn bruges i dag, udfordringerne på området, herunder med
inddragelse af de unges egne gode og dårlige oplevelser og erfaringer med efterværn.
Med denne rapport sandsynliggøres hvilken investering, der er nødvendig for at komme i
mål med en målsætning om bedre liv for anbragte unge. Samtidig er det et opgør med den
måde, som vi styrer området på i dag, hvor udgifter til anbragte betragtes som rene udgifter
–
og ikke som en investering i bedre liv, der både betaler sig menneskeligt og samfundsøko-
nomisk. En tænkning, der præger de fleste andre områder, som når vi investerer i infra-
struktur og forebyggelse af livsstilssygdomme.
Men for at kunne prioritere midlerne mest hensigtsmæssigt til gavn for både mennesker og
samfund må vi have viden om:
-
hvilke indsatser vi skal investere i (kapitel 2)
-
hvilke udgifter er der forbundet herved, og hvilken gevinst vi kan forvente (kapi-
tel 3)
-
hvordan er incitamentsstrukturer for hhv. kommuner og stat til at investere i om-
rådet, og hvilke barrierer er på spil? (kapitel 4)
Med denne analyse besvares ovenstående tre spørgsmål. Det er de første skridt på vejen til
at bruge nye greb med henblik på at skabe social forandring for udsatte mennesker generelt
og specifik for anbragte unge i overgangen til voksenlivet. En vej, der er belagt med ubesva-
rede spørgsmål, fastlåste strukturer og modsatrettede incitamenter. Målet er først nået,
når vi som samfund lykkes med at skabe gode liv for anbragte unge med adgang til job og
uddannelse, bolig og attraktive fællesskaber.
Vurdering af
investering i
bedre liv
Behov for
mere viden
Denne rapport
bidrager med ny
viden
Rettighedsbaseret støtte til de unge
Rettighedsbaseret
støtte til de unge
Der er på det sociale område konsensus om, at der er behov for at tænke i nye løsninger,
hvis vi skal skabe ændring på området. De løsninger, vi tager afsæt i, er de anbefalinger,
som arbejdsgruppen Policy Lab udgav i 2020, og som satte en klar vision om
-
At vi som samfund først slipper de unge, når de har adgang til fællesskaber, er i
job/uddannelse og har en bolig
-
Overgangen fra anbringelse til voksenliv skal være dynamisk og tage afsæt i de
unges behov
-
De unges stemme, drømme og motivation skal være centrum for hjælp og støtte
Ovenstående vision er med denne rapport omformuleret til konkrete lovgivningsmæssige
tiltag, der kan sættes ind i en samfundsøkonomisk kontekst. Ambitionen er at kunne sand-
synliggøre, hvad der er den rigtige investering for, at de unge kommer tættere på job, ud-
dannelse, bolig og fællesskaber.
For det første introduceres en rettighedsbaseret tilgang til hjælp og støtte for de unge. Det
sikrer de unge adgang til hjælp og støtte ud fra deres behov og oplevelse af at have brug for
hjælp
–
og ikke som noget man skal være heldig at få, og som potentielt kan tages fra én
efter systemets vurdering. Det giver alle anbragte adgang til den samme form for støtte
uanset hvilken kommune, de er bosat i.
2
Det sidestiller anbragte unge med andre unge, der
oplever at kunne flytte hjemmefra, når de er klar
–
og ikke fordi de fylder 18 år. Med en
rettighedsbaseret tilgang understøtter vi dermed de unges egen stemme i deres liv.
2
Dogmer omsat til
konkrete
anbefalinger
En
rettighedsbaseret
tilgang
Socialpolitisk redegørelse 2020 viser, at der er betydelige kommunale forskelle i tildeling af efterværn til anbragte unge.
12
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Bedre inddragelse
af de unge
Samtidig er der behov for at ændre på en række andre parametre for at komme i mål med
at sikre unge den støtte, de har behov for i overgangen mellem anbringelse og voksenlivet.
Det anbefales at styrke myndighedsarbejdet via øget fokus på ungeinddragelse og ressour-
cefokus i forbindelse med handleplansarbejdet, et tidligere fokus på overgangen til voksen-
livet, mere tid til sagsbehandling og bedre uddannelse af fagpersoner.
Samtidig er det afgørende, at indsatsen tager udgangspunkt i den unges behov og koordi-
neres på tværs af forvaltninger. Flere af disse elementer indgår
i åde Bør ene først og
det igangværende arbejde med Den Kommunale Ungeindsats, og anbefalingerne skal der-
med ses i sammenhæng hermed.
Paragraffer gør det ikke alene, hvis vi ønsker en reel forandring af området. Den bedste vej
for Mads, Helle eller Kavan fra anbringelse til voksenlivet skabes gennem menneskelige mø-
der med socialrådgivere, socialpædagoger og andre fagfolk, der med faglighed og empati
sætter sig ind i deres individuelle historie og behov - og spotter deres potentiale. Derfor skal
de nye forslag også ses i tæt sammenhæng med en ambition om at ændre på mindset og
kultur på området i forhold til,
h orda syste et øder de u ge og forpligtiger sig på de
lange bane til at følge målsætningen om at bane vejen for et liv med selvforsørgelse og
relationer.
Ændring af mindset kræver en stærk politisk og ledelsesmæssig opbakning til at vise en ny
vej, møde de unge på nye måder, reorganisere indsatsen og give og tage ansvar. Det kræver
mod, høj faglighed og tålmodighed at arbejde med en kulturændring.
Det kræver også ressourcer. Vi kan ikke for alvor insistere på at forbedre overgangen uden
også at tænke økonomi ind i billedet. Men vi skal vende den økonomiske diskussion på ho-
vedet og ikke ud fra en kortsigtet og budgetmæssig tankegang spørge hvor lidt, der skal til,
og hvor meget vi kan spare
–
men spørge, hvad der er den rigtige investering for, at de unge
kommer tættere på job, uddannelse, bolig og fællesskaber.
Udgangspunkt i de
unges behov
Behov for bedre
møde med de unge
Nyt mindset
Flere ressourcer
13
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
14
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
2. Anbefalinger til en radikal
ændring af overgangen fra
anbringelse til voksenliv
Ny overgang til
voksenlivet
I september 2020 udgav arbejdsgruppen Policy Lab anbefalinger til hvilken retning, indsat-
sen for anbragte unge i overgangen til voksenlivet skal udvikles i.
3
Anbefalingerne tog afsæt
i de unges stemme og deres håb og ønsker til et system, der understøtter de unges drømme
og liv, og som lytter og åbner muligheder. (Se boks Boks 2.1 for beskrivelse af Policy Lab og
anbefalinger).
Med udgangspunkt i anbefalingerne og i dialog med Kraka Advisory har Policy Lab konkre-
tiseret anbefalingerne til indsatser, der kan implementeres i lovgivningen, og som er mulige
at vurdere økonomisk.
Det foreslås at indføre flere rettigheder til støtte for anbragte unge og støtte af længere
varighed.
Konkrete
anbefalinger
Boks 2.1
FRA VISION TIL HANDLING
◼
Alle anbragte har ret til at være anbragt, indtil de fylder 22 år
Alle anbragte har ret til støtte, indtil de fylder 25 år med mulighed for forlængelse,
frem til de fylder 257år.
Alle anbragte har mulighed for at komme tilbage til støtte, hvis de tidligere har sagt
nej. Retten gælder frem til de fylder 25 år med mulighed for forlængelse, frem til
de fylder 27 år. Krav om egenbetaling til anbringelse, når en ung har fritidsjob,
ophæves.
Bedre rammer for og organisering af myndighedsarbejdet.
◼
◼
◼
Ret til anbringelse
Ret til anbringelse
indtil de anbragte
fylder 22 år
Med en rettighedsbaseret tilgang til anbringelse skabes et markant opgør med den usikker-
hed, som mange anbragte oplever omkring 18-års fødselsdagen, hvor anbringelsen ofte op-
hører. For mange anbragte unge oplever en brat overgang, og at der ikke er trygge og stabile
rammer for dem, men at de ofte er nødsaget til at flytte tilbage til den familie, som de i
udgangspunktet blev fjernet fra.
4
Med en rettighedsbaseret tilgang understøttes de unges egne muligheder for at vælge, hvor
de gerne vil bo. De skal selv kunne træffe en beslutning herom, når de bliver myndige ved
det 18. år, og beslutningen skal være på de unges præmisser og drømme for fremtiden
–
ikke på systemets behov for at sende dem videre i systemet. Med en ret til anbringelse
3
Policy Lab består af Bikubenfonden, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne, Foreningen af Dag- og Døgntilbud, De
Anbragtes Vilkår samt Børns Vilkår.
4
Socialt Udviklingscenter og Bikubenfonden (2019): Ung mellem anbringelse og eget hjem, s. 37.
15
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
frem til de fylder 22 år, afspejler sociallovgivningen i øvrigt det flyttemønster, som vi ser
blandt øvrige unge, hvor den gennemsnitlige alder for at flytte hjemmefra er omkring 21
år.
5
Ret til støtte
Ret til
længerevarende
støtte
Med en ret til støtte frem til de anbragte fylder 25 år med mulighed for forlængelse, frem
til de fylder 27 år, indføres en ret til, at den unge kan bede om hjælp og støtte, så længe det
er relevant og hjælpsomt og understøtter den unge i eget liv. Det er en radikalt ny måde at
anskue støtte på, som tager udgangspunkt i de unges behov. I dag er det kommunen, der
skal vurdere, om den unge har gavn af efterværn ud fra en betragtning af, om efterværn vil
have væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte. Hjælpen skal bidrage til
en god overgang til voksenlivet og have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næ-
ste boform. Alt for ofte giver den formulering anledning til tvivl både hos de unge og hos
myndigheden. De unge oplever, at for at modtage støtte skal de helst ikke klare sig for godt,
for så har de ikke et reelt behov
–
men omvendt må de ikke være så dårligt fungerende, at
kommunen ikke forventer, at de inden for en overskuelig fremtid kan profitere af støtten. I
dag skal efterværnet revurderes hver sjette måned, hvilket sætter de unge i en situation,
hvor deres overvejelser om fremtiden bliver meget kortsigtede og bekymringsfulde.
6
Nogle
unge fortæller om at sno sig og snakke systemet efter munden ved at lyve sig dårligere, end
de er, for at få den hjælp, som de selv oplever, er afgørende for at kunne trives og passe
deres uddannelse, job og hjem.
7
Men hvis vi for alvor skal nytænke støtten til anbragte unge, ligger der en udviklingsopgave
i også at tænke valgmuligheder for støtte radikalt anderledes. Selvom der i dag er mulighed
for at tilbyde anden støtte efter paragraf 76 stk. 3 nr. 4, sker det sjældent.
8
De unges eget perspektiv og udvikling af en kommende tilbudsvifte vil her være særlig rele-
vant. Det samme vil overvejelser om, hvordan man sikrer en høj kvalitet af den hjælp og
støtte, der gives til de unge.
Flere kommuner arbejder med at udvikle nye former for støtte. Fx arbejder både Horsens
og Nordfyns Kommune med at fokusere på at skabe adgang til varigt netværk omkring den
unge. Gentofte, Guldborgsund, Randers og Middelfart har eksperimenteret med andre for-
mer for netværks- og klubtilbud. I Odsherred Kommune har de arbejdet med faglige meto-
der såsom CTI-indsats, der særligt forholder sig til unge med boligudfordringer og udfor-
dringer med at bo selv.
9
Ret til at vende tilbage til støtte
Ret til at vende
tilbage til efterværn
Et ungdomsliv er typisk præget af behovet for at løsrive sig og for at kunne stå på egne ben
og lære at klare sig selv. For anbragte unge kan behovet for at flytte hjemmefra også hænge
sa
e
ed syste træthed og glæde ed ikke at
skulle møde op på kommunen. Sam-
tidig kan det være svært at forudsige, hvordan ens hverdag ser ud, når man for første gang
skal o ale e og klare sig. U ge fortæller o e rat o erga g ed lar e de stilhed ,
manglende færdigheder og mangel på livliner og netværk til at hjælpe med at bo selv. Derfor
anbefaler Policy Lab, at retten til at vende tilbage og få hjælp og støtte også udvides, frem
til de tidligere anbragte fylder 25 år med mulighed for forlængelse.
I dag er der også mulighed for at genetablere støtte, hvis kommunen tidligere har tildelt
efterværn, jf. SEL § 76, stk. 4. Med en rettighed til at vende tilbage til støtte er det de unge
5
Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. december 202 nr. 477.
Socialt Udviklingscenter og Bikubenfonden (2019): Ung mellem anbringelse og eget hjem.
7
Socialt Udviklingscenter og Bikubenfonden (2019): Ung mellem anbringelse og eget hjem.
8
Danmarks Statistik: Ud af 1.639 unge, der fik efterværn i 2019, fik 191 unge anden hjælp og støtte.
9
Se evt. PwC (2021) for en uddybning.
6
16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
selv, der skal vurdere, om de har behov for hjælp eller ej. Omfang, varighed og støttetilbud
besluttes sammen med kommunen.
Den unge i centrum
Fælles for en rettighedsbaseret tilgang er, at det sætter de unge i centrum for indsatsen og
giver de unge selv en mulighed for at udtrykke deres behov. Det skaber sikkerhed om deres
livssituation og giver en grundlæggende tryghed i, at samfundet forfølger og understøtter
deres mulighed for et liv i selvforsørgelse med adgang til fællesskab og bolig. Det understøt-
ter samtidig en mere åben og tillidsfuld dialog mellem rådgiver /socialpædagogisk støtte og
den anbragte unge, da den unge ikke skal være nervøs for, at vedkommendes fortælling på
et senere tidspunkt kan komme den unge til ugunst, når kommunen træffer afgørelse om
hjælp.
10
Samtidig ved vi fra den nyeste forskning fra VIVE (Iversen mfl. (2021)), at varighed og konti-
nuitet er afgørende faktorer for at skabe en bedre overgang til voksenlivet. Resultater fra
VIVE bakkes op af en større evaluering af efterværn i syv kommuner, der har identificeret
fem virkningsfulde mekanismer i efterværnsindsatsen, jf. PwC (2021).
Forskning tyder på
effekt af varighed og
kontinuitet
Afskaffelse af krav om egenbetaling
Afskaffelse af
modregning
At få et fritidsjob og tjene sine egne penge opfattes både af unge selv og af samfundet som
helhed som positivt. Det giver oplevelsen af selvstændighed, og det er en øvebane for at
tage ansvar og indgå i sociale sammenhænge. Som reglerne er i dag, er unge anbragte for-
pligtigede til at betale til deres egen anbringelse, hvis de har en indkomst. Det er en regel,
der mindsker incitamentet for de unge til at få et fritidsjob, og de unge oplever, at systemet
spænder ben for dem frem for at understøtte dem i at få arbejdserfaringer.
Bedre rammer for og organisering af myndighedsarbejdet
Bedre rammer og
bedre organisering
En afgørende faktor i anbragte børn og unges liv er deres møde med systemet, herunder
deres sagsbehandler og derigennem organiseringen af og rammerne for det socialfaglige
arbejde.
Med Børnene Først er der taget et godt skridt i forhold til at styrke sagsbehandlingen på
området, bl.a. med en ny type af handleplan med større fokus på mål, drømme og ambitio-
ner samt tidligere inddragelse af unge i overgangen til voksenlivet, ligesom der er etableret
et forpligtende partnerskab om bedre sagsbehandling og underretninger.
11
Partnerskabet
skal blandt andet drøfte, hvordan kommunerne kan arbejde med styring af medarbejdernes
sagsintensitet, og hvordan der tages højde for sagernes tyngde, medarbejdernes kompe-
tencer og lokale forhold.
En reduktion i antallet af sager pr sagsbehandler kan vise sig at være en god idé i forhold til
at styrke kvaliteten af sagsbehandlingen. Studier fra beskæftigelsesområdet har vist, at en
reduktion af sager på jobcentrene har haft en gavnlig effekt i forhold til at få nogle af de
grupper, der på papiret er svære at løfte, ind i beskæftigelse og uddannelse (Hainmueller
m.fl. (2009)). Hvis lignende effekter gælder på dette område, vil den reducerede sags-
mængde forventes at slå igennem i form af et bedre forløb, hvor der er mere fokus på den
unge.
En del kommuner arbejder med en tværfaglig organisering af arbejdet med henblik på i hø-
jere grad at sætte den unges behov forrest i myndighedsarbejdet ved at tænke i løsninger
og helheder på tværs af lovgivninger og forvaltninger. Flere undersøgelser viser gode erfa-
ringer med en tværfaglig organisering. Det vil give den unge en bedre proces og mindske
10
’Børnene først’ er
et godt skridt
Mindre sagsbyrde,
bedre kvalitet
Tværfaglig
organisering
Baseret på Socialt Udviklingscenter og Bikubenfonden (2019) og interview med ung anbragt.
Danske Professionshøjskoler, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer
i Danmark (FSD), De Anbragtes Vilkår, ForældreLANDSforeningen (FBU), Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Socialrådgiverfor-
ening og Social- og Ældreministeriet.
11
Partnerskabet består af KL,
17
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
sandsynligheden for, at den unge bliver træt af systemet og derfor trækker sig fra eftervær-
net.
12
Denne omstilling vil mange steder betyde et opgør med nuværende praksis og pro-
cedurer og vil derfor kræve et stærkt fokus fra både ledelse og medarbejder.
Policy Labs overordnede bud på en radikal nytænkning af overgangen til voksenlivet består
således af to elementer:
•
•
Rettighedsbaseret hjælp og støtte til alle anbragte unge og afskaffelse af
egenbetaling
Understøttelse af myndighedsarbejde, ledelse og ungeinvolvering
12
Mølholt, A., Stage, S., Pejtersen, J. H., & Thomsen, P. (2012). Efterværn for tidligere anbragte unge: En videns- og erfaringsop-
samling. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Rønningen, G. E., & van der Meij, R. (2010). Overgang fra barnevern til selvstendig tilværelse.
18
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
19
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
20
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
3. Analyser af effekter af Policy
Labs anbefalinger
Formål med kapitlet
Forrige kapitel beskrev anbefalinger til en bedre overgang til voksenlivet, som er konkreti-
seret ud fra Policy Labs dogmer. Dette kapitel har til formål at illustrere, hvordan disse an-
befalinger ændrer på optaget i efterværnssystemet, og hvordan omkostningerne til en
bedre overgang til voksenlivet står mål med de forventede langsigtede gevinster for den
offentlige sektors økonomi og for samfundet.
De fleste af anbefalingerne i kapitel 2 vil øge omkostningerne enten i form af flere tidligere
anbragte unge i efterværnssystemet, eller at de unge får en dyrere efterværnsydelse. Disse
omkostninger kan dog i højere grad ses som investeringer i den unge. Udover at det kan
hjælpe den unge til et bedre liv, kan det også have positive effekter på det offentlige budget.
Hvis yderligere investeringer i efterværnsperioden kan øge de tidligere anbragtes sandsyn-
lighed for at beholde job eller egen bolig, vil det have en gavnlig effekt for den offentlige
sektors økonomi.
I kapitlet beskrives først metoden for anbefalingerne. Dette inkluderer både optag og om-
kostninger for det nuværende efterværnssystem og den fremtidige overgang til voksenlivet.
Dernæst vises beregningerne for omkostningerne og potentielle gevinster ved anbefalin-
gerne. I afsnit 3.3 beskrives omkostningerne og gevinster ved anbefalingen om samarbejds-
modellen, mens det sidste afsnit omhandler anbefalingen om den ledelsesmæssige invol-
vering.
Omkostningen kan
være en god
investering
Kapitlets indhold
3.1
3.1.1
Målgruppen
Metode
Det nuværende efterværn
Vores beregninger tager udgangspunkt i unge i årgang 2004, da de bliver 18 år i 2022. Be-
regningen er vist i Tabel 3.1. Målgruppen for potentielle 18-årige efterværnsdeltagere for-
ventes i 2022 at være ca. 2.360.
13
Disse personer er fundet ved at se på årgangens størrelse
samt hvor stor en andel af en årgang, der er tidligere anbragte.
14
Nogle af disse tidligere
anbragte overføres dog til voksen- og handicapområdet, når de bliver 18 år. Disse personer
er ikke relevante for efterværn og er derfor frasorteret, som vist i Figur 3.1.
”Bør e e først” lægger op til at flere
fremover skal anbringes. Vores beregninger tager ikke højde for denne ekstra tilgang
af anbringelser.
14
Ved ens årgange vil fordelingen af personer i efterværn pr. årgang og pr. år være ens. Fremover bruger vi derfor benævnelsen
personer pr. år.
13
Aftale
21
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Tabel 3.1 Målgruppen
Antal personer i alt, der bliver 18 år i 2022
Antal ikke-anbragte (96 pct. af årgangen)
Antal anbragte (4 pct. af årgangen)
Målgruppen (Antal anbragte minus dem der
kommer på voksenområdet)
Anm.:
Kilde:
68.246
65.589
2.657
2.362
Velfærdspolitisk analyse fra Social og Indenrigsministeriet angiver i deres rapport, at 4 pct. af en given årgang er tidli-
gere anbragt. Dette resultat bruges til at finde vores målgruppe.
Egne beregninger på baggrund af registeret FOLK2 fra Danmarks Statistik.
Figur 3.1
Fordeling af målgruppen
Figur 3.1.b Fordeling af målgruppen antal sagsforløb
Antal sagsforløb
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
Figur 3.1.a Fordeling af målgruppen antal personer
Antal personer
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
18 år
19 år
20 år
21 år
22 år
23 år
Antal på voksenområdet
Antal der har afsluttet eller ikke tildelt efterværn
Antal der afslog efterværn
Antal der er på efterværn
500
0
18 år
19 år
20 år
21 år
22 år
23 år
Antal på voksenområdet
Antal der har afsluttet eller ikke tildelt efterværn
Antal der afslog efterværn
Antal der er på efterværn
Anm..: Den samme person kan godt have flere sagsforløb, hvorfor der er forskel på de to opgørelsesmetoder.
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik (FOLK2),
Velfærdspolitiks analyse,
Social- og indenrigsministeriet (2020) og
Efterværn og den gode
overgang til voksenlivet,
Deloitte (2017).
Fordeling af
efterværn
De 2.360 unge, der ifølge vores beregninger har været anbragt, men ikke overgår til voksen-
handicap-området, fordeler sig på ca. 1.600, der accepterer efterværn, ca. 300, der takker
nej, og ca. 450, der ikke får et tilbud, eller hvis efterværn afsluttes som 18-årige. Da nogle
efterværnsmodtagere kan have flere sagsforløb, bruger vi antallet af efterværnsforløb i ste-
det for antallet af efterværnsmodtagere
15
. Dette giver fordelingen i Figur 3.2, som viser, at
der er næsten 2.000 efterværnsforløb for de 18-årige. Efterværnsforløbene fordeles ud på
forskellige efterværnsordninger på baggrund af tal fra Deloitte (2017), der viser hvor mange
personer pr. år, der får fortsat anbringelse, kontaktperson, udslusning, andet efterværns-
forløb, samt hvor mange der takker nej til efterværnet.
Hvor lang tid, efterværnsmodtagerne bliver i deres efterværn, varierer meget. Tal fra Delo-
itte (2017) viser dog, at størstedelen (52-64 pct. afhængigt af efterværnstypen) af
15
Frafaldet fra
efterværn
En person kan godt have flere sagsforløb, hvilket er forklaringen på, at antallet af sagsforløb er højere end antallet af personer.
22
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
efterværnsmodtagerne stopper i efterværn i løbet af første år.
16
Disse tal bruger vi til at
konstruere det forventede antal personer, der stopper i efterværnet. Tallene viser, at det
samlede antal efterværnsforløb for 19-årige er på ca. 800, mens det for 22-årige er nede på
150 efterværnsforløb. Den nuværende efterværnsperiode slutter, når den unge fylder 23
år, så alle 23-årige er dermed ude af efterværnssystemet.
Figur 3.2
Fordeling af målgruppen på type efterværnsforløb
Antal sagsforløb
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
18 år
Afsluttet forløb
19 år
Udslusning
20 år
Andre foranstaltninger
21 år
22 år
Fortsat anbringelse
23 år
Kontaktperson
Anm.: Den samme person kan godt have flere sagsforløb, hvorfor det totale antal sagsforløb er højere end det totale antal personer.
Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik (FOLK2),
Velfærdspolitiks analyse,
Social- og indenrigsministeriet (2020) og
Efterværn og den gode
overgang til voksenlivet,
Deloitte (2017).
3.1.2
De fremtidige
rettigheder
Den fremtidige overgang
Vi har analyseret de offentlige udgifter forbundet med de tre rettigheder, 1) retten til at
blive i anbringelse, til de fylder 22 år, 2) retten til at komme tilbage for unge, der har takket
nej til efterværn og 3) forlængelse af efterværnsperioden til at vare, til de unge fylder 25 år
med mulighed for forlængelse, til de unge fylder 27 år. Indføres disse rettigheder, vil det
ændre markant på sammensætningen af efterværnsforløb.
Den første rettighed om at blive i anbringelse til de fylder 22 år, vil give flere personer i
fortsat anbringelse, og at de er anbragt i længere tid. Vores beregninger tager udgangspunkt
i, at alle potentielle efterværnsmodtagere som 18-årige vil være i fortsat anbringelse. Her-
efter vil de unge flytte væk fra anbringelsen med samme rate, som ikke-anbragte unge flyt-
ter hjemmefra. Dette gør, at antallet af efterværnsforløb i fortsat anbringelse er højere end
i det nuværende efterværn med ca. 2.000 18-årige og ca. 900 tilbage, når de unge fylder 22
år, som vist i Figur 3.3.
Flere i fortsat
anbringelse
16
Der findes forskellige opgørelser af, hvor længe de unge er på efterværn. Socialpolitisk redegørelse 2020 finder fx, at efterværn
i gennemsnit varer to år. Vores data fra Aarhus Kommune tyder på kortere efterværn i Aarhus Kommune.
23
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Figur 3.3
Fordeling af målgruppen for efterværn før og efter anbefaling 1-3
Figur 3.3.b Ny fordeling af overgangen ved anbefaling 1-3
Antal
sagsforløb
2.500
2.000
1.500
1.000
500
Figur 3.3.a Gammel fordeling af efterværn
Antal
sagsforløb
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år
Antal der har afsluttet, afslået eller ikke tildelt efterværn
Andet efterværn
Kontaktperson
Fortsat anbringelse
0
18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år
Antal der har afsluttet, afslået eller ikke tildelt efterværn
Andet efterværn
Kontaktperson
Fortsat anbringelse
Kilde:
Egen fremstilling på baggrund af Danmarks Statistik - FOLK2 og FAM111N, samt Deloitte: Efterværn og den gode overgang til voksenlivet.
Flere kommer
tilbage til efterværn
Den anden rettighed med mulighed for at komme tilbage til sit efterværn, efter man har
takket nej, vil gøre, at flere kommer tilbage, efter de er blevet 18 år. Vores beregninger er
baseret på interview med kommuner og survey til socialrådgivere. Vi har spurgt om, hvor
mange af de unge, der på nuværende tidspunkt vender tilbage og får efterværn, samt hvor
mange de forventer vil vende tilbage og få efterværn, efter denne anbefaling er implemen-
teret. Her forventer vi, at ca. 39 pct. af dem, der afslår efterværn vil vende tilbage og mod-
tage efterværn med det nye system. Dette svarer til godt 100 personer mere i efterværn,
som fordeler sig ud på de forskellige efterværnstyper. Vi antager, at disse personer bliver i
deres efterværn i resten af efterværnsperioden.
Den tredje rettighed forlænger efterværnsperioden, så den varer, til den unge fylder 25 år
med mulighed for forlængelse, til den unge fylder 27 år. Det vil ikke give flere personer på
efterværn, men gør, at de vil blive i længere tid. Vores beregninger tager her udgangspunkt
i, at raten, hvorpå de unge forlader efterværnet, er den samme som nu, men at det blot
sker over ni år (27-18) frem for fem år (23-18). Dette giver ca. 150 flere efterværnsforløb
blandt de 24-årige, mens ca. 60 efterværnsforløb strækker sig hele vejen til de unge fylder
27 år.
Længere efterværn
3.1.3
Tidligere anbragte
klarer sig dårligere
end andre unge
Potentialeberegninger
De tidligere anbragte unge klarer sig markant dårligere end ikke tidligere anbragte unge på
en lang række socioøkonomiske parametre, jf. Tabel 3.2. Tabellen viser, at tidligere an-
bragte unge i højere grad end andre unge har været kriminelle, i stofmisbrugsbehandling,
hjemløse og i lavere grad er i beskæftigelse. Denne store forskel mellem livsforløbet for
tidligere anbragte og andre unge viser samtidig, hvor meget der er at vinde, ikke kun men-
neskeligt men også samfundsøkonomisk, hvis det er muligt at forbedre de tidligere anbrag-
tes livsforløb.
24
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Tabel 3.2 Udfaldssandsynligheder for tidligere anbragte og ikke tidligere anbragte personer
Tidligere anbragte
I stofmisbrugsbehandling
Tidligere dømt
På førtidspension
På kontanthjælp
I beskæftigelse
Hjemløshed
Anm.:
Kilde:
Ikke tidligere anbragte
1 pct.
5 pct.
1 pct.
5 pct.
62 pct.
0,2 pct.
7 pct.
26 pct.
11 pct.
24 pct.
40 pct.
2 pct.
Tallene viser andelen af tidligere anbragte og ikke tidligere anbragte unge, der i alderen 25-29 har oplevet eller er i for-
skellige livsforløb.
Social- og indenrigsministeriets velfærdspolitisk analyse, nr. 23.
Potentialet i
forbedrede
livsforløb
Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i forskellen mellem de tidligere anbragte og
andre unges livsforløb. Det forventes, at anbefalingerne til en ny og forbedret overgang til
voksenlivet vil løfte de tidligere anbragte og dermed reducere forskellen mellem dem og de
andre unge. Eksempelvis har 7 pct. af de tidligere anbragte unge været i stofmisbrugsbe-
handling, mens det kun er 1 pct. af ikke tidligere anbragte.
Det er dyrt for samfundet, hver gang en person ender i et dårligt livsforløb. Fx koster hjem-
løshed det offentlige over 200.000 kr. om året pr. person, jf. Tabel 3.3. Mange af de situati-
oner, vist i tabellen, er ting som kan forventes at påvirke den unge resten af livet og vil
således være en årlig omkostning i mange år fremover. En forhøjet risiko for at blive ar-
bejdsløs, antager vi, varer ved over 41 år, ca. svarende til resten af den unges tid på arbejds-
markedet, mens nogle situationer, fx stofmisbrugsbehandling kun antages at løbe over et
enkelt år.
17
. Tabellen viser, hvad fx kontanthjælp koster i løbet af et liv og så beregner po-
tentialet ud fra forskelle i, hvor stor en andel af livet, man er på fx kontanthjælp. I tabellen
er også vist hvilken myndighed, der på nuværende tidspunkt betaler for ydelse og behand-
ling ved de forskellige livsforløb. Disse oplysninger stammer fra en række kilder, heriblandt
den Samfundsøkonomiske Model (SØM).
Omkostningerne
til dårligt
livsforløb er høje
17
De 41 år tager udgangspunkt i tiden fra efterværnets afslutning til folkepensionsalderen. Denne årrække kan diskuteres. På grund
af diskonteringen gør det dog ikke den store forskel på resultaterne, om man antager 35 eller 41 år.
25
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Tabel 3.3 Omkostninger ved forskellige livsforløb
Outcome
Kontanthjælp
Kontanthjælp
I stofmisbrugsbehand-
ling
I stofmisbrugsbehand-
ling
Hjemløshed
Hjemløshed
Hjemløshed
Tidligere dømt
Ikke i beskæftigelse
Myndighed
Kommune
Stat
Region
Kommune
Stat
Region
Kommune
stat
Produktionstab
Årlig omkostning, kr.
132.000
79.000
27.000
48.000
109.000
15.000
96.000
727.000
161.000
Diskonteret omkostning
over hele perioden, kr.
3.940.000
2.360.000
30.000
50.000
3.250.000
440.000
2.870.000
730.000
4.810.000
Antal år
41
41
1
1
41
41
41
1
41
Anm.: Nogle af situationerne, antager vi, varer ved over 41 år, ca. svarende til resten af den unges tid på arbejdsmarkedet, mens nogle situationer, fx stofmis-
brugsbehandling kun antages at løbe over et enkelt år.
Kilde: Egne beregninger baseret på www.jobindsats.dk, www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen, www.skat.dk, www.skm.dk, SØM 2020 inputpriser, VIVE: Hjem-
løshed i Danmark 2019
–
national kortlægning, Kraka: Sådan stopper vi hjemløshed
–
de næste store skridt, VIVE: Socialt udsatte borgeres brug af velfærds-
systemet, figur 3.4-3.9, VIVE: Brug af velfærdssystemet blandt borgere med misbrug, figur 6.1 og tabel 5.7.
Gevinsterne skal
sammenholdes med
omkostningerne
Gevinsterne for de unge og samfundet ved bedre livsforløb skal vejes op mod omkostnin-
gerne ved flere, længere og nogle gange dyrere efterværnsforløb. De ekstra omkostninger
opstår, da flere tidligere anbragte kommer i efterværn, fx forventes omkring 1.850 19-årige
at være på efterværn, hvis anbefalingerne indføres, hvilket er ca. 1.050 flere end på nuvæ-
rende tidspunkt. Derudover forventes størstedelen af de 1.850 at være i fortsat anbringelse,
hvorimod størstedelen af de nuværende 19-årige i efterværn har en fast kontaktperson. Da
fortsat anbringelse er dyrere end en fast kontaktperson, vil dette få omkostningerne til at
stige. Ligeledes vil de unge blive længere tid i deres efterværnsforløb, som øger omkostnin-
gerne. Samlet set vil dette give øgede omkostninger til den unges overgang til voksenlivet,
som skal holdes op mod den gevinst, der er i et bedre livsforløb for den unge.
26
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Boks 3.1
Eksempelberegning
Eksempelberegning (1/2)
•
7 pct. af de 2.362 personer i målgruppen, svarende til 168 personer, forventes
at ende i stofmisbrug.
•
Hvis anbefalingerne blot halverer forskellen mellem de tidligere anbragte
unge og de ikke tidligere anbragte unges sandsynlighed for at ende i stofmis-
brug, vil antallet af stofmisbrugere blandt de tidligere anbragte unge kunne
reduceres med 72 personer pr. år (svarende til 4=7-3 pct. af de tidligere an-
bragte).
Eksempelberegning (2/2)
•
En gennemsnitlig stofmisbruger koster årligt regionen 27.000 kr. og kommu-
nen 48.000.
•
Lykkedes det at halvere forskellen mellem de to grupper, vil det derfor give
en årlig gevinst på 2 mio. kr. (72*27.000kr.) for regionen og 3,5 mio. kr.
(72*48.000kr.) for kommunen.
3.1.4
Mere kvalitativ
end kvantitativ
litteratur
Litteraturen om potentialet
Der findes dansk og udenlandsk litteratur, der belyser efterværnsområdet. Desværre er det
relativt begrænset med kvantitative studier, der kvantificerer effekten af konkrete ændrin-
ger i efterværnssystemet. Det gør det svært at komme med specifikke effektmål for, hvor-
dan en anbefaling vil påvirke de tidligere anbragte unges muligheder fremadrettet. Flere
studier bidrager dog med kvalitative effekter, der indeholder beretninger fra de unge, som
er værdifulde i en effektvurdering.
Længere efterværn kan have en positiv effekt på de unges evne til at gennemføre en ung-
domsuddannelse og komme i beskæftigelse, jf. Paulsen m.fl. (2020). Den positive effekt ses
specielt, hvis efterværnet består i længere anbringelse. Længere efterværn kan ligeledes
bidrage til at reducere risikoen for at modtage økonomisk socialhjælp og nedbringe omkost-
ningerne til sundhedsydelser.
Efterværnsperioden kan også hjælpe de unge med øget tryghed og selvtillid, som modner
dem til at bo selv. En undersøgelse har vist, at det for nogen unge er positivt at bo i botilbud,
hvor de unge bor sammen med andre unge, der ikke er tidligere anbragte, da det giver den
unge hjælp og rollemodeller (Mølholt m.fl. (2012)). Andre studier finder, at nogle tidligere
anbragte får afsluttet deres efterværn for hurtigt, og at disse personer er overrepræsente-
rede i hjemløsestatistikkerne (Benjaminsen m.fl. (2020)). De hjemløse har dog ofte kom-
plekse problemer, der nødvendiggør et efterværn, som imødekommer deres støttebehov.
Et forsøg i syv kommuner, hvor alle tidligere anbragte unge har fået tilbudt efterværn kom-
bineret med, at kommunerne har fået midler til kompetenceudvikling, afprøvning af nye
indsatser og udvikling af sagsbehandling, viser lovende resultater. Kommunerne har omor-
ganiseret arbejdet med efterværn, så der er etableret en mere samlet enhed, som varetager
efterværnssager og andre ungesager. Der er også iværksat tiltag med henblik på at styrke
det tværgående samarbejde, herunder bl.a. oprettet enheder med kombinerede myndig-
heds- og udfører-funktioner. Forsøget blev evalueret af PwC (2021), hvor det blev vurderet,
at de unge føler sig mere inddraget, der bliver fulgt bedre op på indsatsen, der er bedre
Efterværn hjælper
på uddannelse og
beskæftigelse
Efterværn øger
evnen til at være i
egen bolig
Forsøg viser, at
bedre efterværn
tjener sig hjem
27
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
koordination, de unge udvikler sig bedre, og der er et positivt økonomisk nettoresultat ved
omlægningen af efterværnet.
Den kommunale
samarbejdsmodel
En kommunal samarbejdsmodel med tværfaglig organisering er også en anbefaling, der fin-
des evalueringer på. Socialstyrelsen har således lavet en guide til implementeringen af sam-
arbejdsmodellen, baseret på deres erfaringer i overgangen fra barnet til voksenlivet for psy-
kisk sårbare unge (Socialstyrelsen (2015)). På trods af at samarbejdsmodellen kan have po-
sitiv påvirkning på den kommunale organisering og samarbejde, finder Karmsteen m.fl.
(2016) dog, at denne model ikke har en nævneværdig effekt på de unges evne til at færdig-
gøre uddannelse eller komme i beskæftigelse.
3.2
Beregninger for anbefalingerne
I dette afsnit præsenterer vi resultatet af en vurdering af, hvad nye rettigheder til tidligere
anbragte unge vil koste, hvis der tages højde for, at længere efterværn forbedrer de tidli-
gere anbragtes chancer for at tage en uddannelse, blive beskæftigede, få netværk og bolig.
Vi har gennemført to typer beregninger: budgetøkonomiske beregninger og samfundsøko-
nomiske beregninger. De budgetøkonomiske beregninger vedrører offentlige udgifter og
indtægter som fx udgifter til kontanthjælp og skatteindtægter. De samfundsøkonomiske
beregninger vedrører ressourceforbrug og værdiskabelse.
3.2.1
Samlet pakke giver
radikal ændring
Beregninger til samlet pakke af anbefalinger
Hvis der implementeres en samlet pakke med alle tre anbefalinger, vil det skabe en stor
ændring i de unges overgang til voksenlivet. I det tilfælde vil alle tidligere anbragte have
retten til at blive i anbringelsen, til de fylder 22 år, men have muligheden for efterværn frem
til de fylder 25 år med mulighed for forlængelse, frem til de fylder 27 år. Derudover vil unge,
der tidligere har takket nej til efterværn, have muligheden for at vende tilbage til deres ef-
terværn. Altså en radikal ændring af efterværnssystemet med udgangspunkt i de unges be-
hov.
Indføres denne pakke, giver det et øget optag af tidligere anbragte unge på efterværn, jf.
Figur 3.3. I alderen 18 til og med 21 er det primært et øget optag af unge i fortsat anbringelse
som følge af anbefaling 1. Fra de unge er 19 år, sker der dog også en stigning af unge, der
vælger efterværn efter i første omgang at have takket nej. Fra de unge er 22 år, vil der være
et øget optag, der giver de unge mulighederne for et længere efterværnsforløb.
De samlede omkostninger for hele pakken er ca. 1,23 mia. kr. pr. år, jf. Figur 3.4. Størstede-
len af disse ekstraomkostninger kommer, da flere personer er i fortsat anbringelse og er der
i længere tid. Anbefalingerne har til formål at hjælpe de tidligere anbragte unge over en
bred kam, og der kan dermed forventes positiv påvirkning på de fleste livsforløb. Hvis det
antages, at anbefalingerne kan reducere forskellen i livsforløbet mellem de tidligere an-
bragte og de ikke tidligere anbragte unge med 46 pct., vil de budgetøkonomiske gevinster
overstige omkostningerne.
Vi har vurderet, hvordan udgifter og indtægter fordeler sig mellem stat, regioner og kom-
muner, hvis det forudsættes, at gevinsterne netop balancerer med udgifterne. Resultatet
tyder på, at kommunerne betaler størstedelen af udgifterne, men kun får ca. halvdelen af
gevinsterne, som det ses i Figur 3.4. Den ulige fordeling af gevinster og udgifter skyldes, at
kommunerne bærer udgifterne ved efterværn, men skal deles om skatteindtægter og spa-
rede indkomstoverførsler med staten.
18
18
Optaget stiger
Budgetøkonomisk
balance hvis
anbragte klarer sig
halvt så godt som
andre
Staten refunderer den del af kommunernes udgifter til efterværn, der overstiger en mindstegrænse. Mindstegrænsen er dog
langt højere end de gennemsnitlige udgifter til efterværn, som vi har fået oplyst af kommunerne.
28
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Figur 3.4
Gevinster og omkostninger for anbefaling 1-3, hvis tidligere anbragte klarer sig ca. halvt så godt som andre
Mio. Kr.
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Gevinst over 40 år
Stat
Kilde:
Omkostning
Region
Kommune
Egne beregninger baseret på www.jobindsats.dk, www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen, www.skat.dk, www.skm.dk, SØM 2020 inputpriser, VIVE: Hjem-
løshed i Danmark 2019
–
national kortlægning, Kraka: Sådan stopper vi hjemløshed
–
de næste store skridt, VIVE: Socialt udsatte borgeres brug af velfærds-
systemet, figur 3.4-3.9, VIVE: Brug af velfærdssystemet blandt borgere med misbrug, figur 6.1 og tabel 5.7.
3.2.2
Medregnes
produktionstab er
gevinsten større
Produktionstab
Budgetberegningerne for anbefalingerne tager udgangspunkt i påvirkningen på de offent-
lige budgetter, men tager ikke højde for det produktionstab, der sker, når tidligere anbragte
er uden beskæftigelse. Denne omkostning udregnes normalt som lønnen, jf. fx Socialstyrel-
sen og KORA (2015). Det er selvfølgelig ikke muligt at vide med sikkerhed, hvad tidligere
anbragte ville have tjent i løn, hvis de havde været i job. Vores beregninger tager udgangs-
punkt i en løn på ca. 19.400 kr. pr. måned, hvilket svarer til minimumsløn for ufaglærte
inden for handelssektoren.
19
Produktionstabet kan således kategoriseres som nogle samfundsøkonomiske omkostninger
ved anbefalingerne, som ikke er indregnet i de budgetøkonomiske beregninger. De fleste af
de budgetøkonomiske tal tæller også med i de samfundsøkonomiske omkostninger. Dette
gælder dog ikke for overførselsindkomster, fx kontanthjælp, da det fungerer som en over-
førsel fra de offentliges kasser til privatpersonerne og således har en samfundsøkonomisk
gevinst på 0.
Hvis vi tilføjer produktionstabet til vores beregninger, men frasorterer overførselsindkom-
ster, bliver gevinsterne alt andet lige meget større, jf. Figur 3.5. Nemlig næsten 60 pct. hø-
jere end de budgetøkonomiske gevinster. Den forventede værdi af at indføre disse anbefa-
linger er derfor langt større end blot de gevinster, der påvirker de offentlige kasser.
Overførsler tæller
ikke med i
produktionstab
Den samfunds-
økonomiske gevinst
er større
19
https://www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen
29
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Figur 3.5
Sammenligning af budgetøkonomiske og samfundsøkonomiske gevinster, hvis
tidligere anbragte klarer sig ca. halvt så godt som andre
Mio. kr.
2.000
1.600
1.200
800
400
0
Budgetøkonomisk gevinst
Samfundsøkonomisk gevinst
Anm.
Kilde:
Figuren viser den budgetøkonomiske og samfundsøkonomiske gevinst, hvis implementering af tiltagene, bidrager til at
reducere forskellen mellem de tidligere anbragte og andre unges livsforløb med 46 pct.
Egne beregninger baseret på www.jobindsats.dk, www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen, www.skat.dk, www.skm.dk,
SØM 2020 inputpriser, VIVE: Hjemløshed i Danmark 2019
–
national kortlægning, Kraka: Sådan stopper vi hjemløshed
–
de næste store skridt, VIVE: Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet, figur 3.4-3.9, VIVE: Brug af velfærdssy-
stemet blandt borgere med misbrug, figur 6.1 og tabel 5.7.
Den samfunds-
økonomiske gevinst
er et underkantskøn
Den samfundsøkonomiske gevinst vist i Figur 3.5 indeholder ikke alle de samfundsøkono-
miske gevinster og må derfor betragtes som et underkantsskøn. Eksempelvis tager vores
beregninger hverken sundhedseffekter, effekter på social arv og den unges egen velfærd
med i beregningerne af den samfundsøkonomiske gevinst. I stedet fokuseres på samfunds-
økonomiske omkostninger ved udgifter til hjemløshed, stofmisbrug, lovovertrædelser og
produktionstabet ved ikke at være i beskæftigelse. De samlede samfundsøkonomiske ge-
vinster ved anbefalingerne vil formentlig være større end i beregningerne her.
3.2.3
Effektstørrelse er
afgørende for
tilbagebetalingstid
Tilbagebetalingstid for anbefalingerne
Størrelsen af den samlede effekt er afgørende for tilbagebetalingstiden af de budget- og
samfundsøkonomiske omkostninger ved anbefalingerne. Når den samlede effekt er 46 pct.,
dvs. forskellen mellem tidligere anbragte og andre unge i forhold til beskæftigelse mv., over-
stiger de budgetøkonomiske gevinster de budgetøkonomiske omkostninger over et livsfor-
løb på 40 år jf. figur 3.4.
20
Antages effekten i stedet at være 60 pct., vil det blot tage 27 år,
før de budgetøkonomiske gevinster overstiger omkostningerne.
Ser man i stedet på de samfundsøkonomiske omkostninger, vil en effekt på 40 pct. betyde
en tilbagebetalingstid på kun 26 år. De kortere tilbagebetalingstider for de samfundsøkono-
miske omkostninger skyldes de større samfundsøkonomiske gevinster sammenlignet med
de budgetøkonomiske jf. figur 3.5. Tilbagebetalingsperioden for både budget- og samfunds-
økonomi afhænger derfor meget af effektstørrelsen som vist i tabel 3.4.
Kortere tilbage-
betalingstider for
samfundsøkonomi
20
Vi ser på forskelle mellem tidligere anbragte og andre unge i forhold til beskæftigelse, stofmisbrug, hjemløshed, kriminalitet og
modtagelse af indkomstoverførsler.
30
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Tabel 3.4 Tilbagebetalingsår fordelt på budgetøkonomi og samfundsøkonomi
Antal tilbagebetalingsår
Effekt
0,40
0,60
0,80
Kilde:
Budgetøkonomi
52
27
17
Samfundsøkonomi
26
14
9
Egne beregninger baseret på www.jobindsats.dk, www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen, www.skat.dk, www.skm.dk,
SØM 2020 inputpriser, VIVE: Hjemløshed i Danmark 2019
–
national kortlægning, Kraka: Sådan stopper vi hjemløshed
–
de næste store skridt, VIVE: Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet, figur 3.4-3.9, VIVE: Brug af velfærdssy-
stemet blandt borgere med misbrug, figur 6.1 og tabel 5.7.
3.3
Beregninger af
bedre organisering
ud fra ’samarbejds-
modellen’
En bedre samarbejdsmodel
Som en del af anbefalingerne til en bedre overgang til voksenlivet foreslår arbejdsgruppen
Policy Lab, at der afsættes ressourcer til at styrke rammer og organiseringen af myndigheds-
arbejdet, så de unge føler sig hørt og inddraget i deres sag. For at lave beregninger til hvad
det vil koste, er der taget udgangspunkt i en model kaldet Samarbejdsmodellen. Det skal
dog ses som et middel til at forstå hvilke udgifter, der knytter sig til at ændre organisering
og rammer på området, men den enkelte kommune vil selv skulle finde den model, der skal
implementeres lokalt.
Samarbejdsmodellen går ud på at gøre den kommunale organisering mere tværfaglig og
styrke samarbejdet på tværs af forvaltningerne. Dette vil styrke og samle kompetencerne
omkring den unge, så der tænkes mere helhed ind i overgangen til voksenlivet. Det vil give
en bedre proces og sørge for, at den unge føler sig hørt og deraf tager medejerskab i at få
overgangen til at lykkes.
Modellen er udviklet med henblik på at skabe bedre vilkår for psykisk sårbare unge med
målet om, at de fastholdes i uddannelse eller beskæftigelse. Modellen kan dog sagtens
overføres til andre dele af den offentlige forvaltning, der har med sårbare unge at gøre.
Samarbejdsmodellen indeholder seks bærende punkter ifølge Socialstyrelsen (2015):
–
Den unge får tilknyttet en fast guide
–
Der er et tværfagligt team omkring den unge
–
Faste tværfaglige møder
–
Forpligtende aftaler om mål og handlinger
–
Dokumentation af resultaterne
–
Tværgående ledergruppe
Samarbejdsmodellen indeholder ikke en egentlig ekstraomkostning på sigt, men derimod
nogle startomkostninger i implementeringsfasen. Evalueringer af samarbejdsmodellen pe-
ger på, at samarbejdet på sigt vil give et mere effektivt forløb, så flere kommer i uddannelse
og beskæftigelse.
Implementeringen af Samarbejdsmodellen tager ifølge Socialstyrelsen 16 måneder. I løbet
af denne implementeringsperiode vil der være færre ressourcer til rådighed til sagsbehand-
ling i kommunerne, da mange ansatte og ledere skal have kompetenceudvikling, introduk-
tionsmøder, kurser i forandringsteori, mv. Ud fra beskrivelsen i Socialstyrelsen (2015) og
egne beregninger vil det øgede ressourceforbrug svare til ca. 2 pct. for de ansatte og ca. 1
pct. for lederne i løbet af den 16 måneders periode. Det øgede ressourceforbrug vil for-
mentlig slå ud i øgede sagsbehandlingstimer og/eller ekstra arbejde for de kommunalt
Tværfaglig
organisering
Bedre vilkår
for de unge
Omkostningerne
ligger i
implementeringen
Implementeringen
er ressource-
krævende
31
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
ansatte. Udover det øgede ressourceforbrug vurderer socialstyrelsen også, at hver kom-
mune skal have ansat en ekstern projektleder i et halvt år, der skal hjælpe med implemen-
teringen af samarbejdsmodellen.
Gevinst efter
implementeringen
Efter implementeringen vil der kun være få løbende ekstratimer forbundet med Samar-
bejdsmodellen, mens der samtidig også vil være timebesparelser, så det vurderes ikke at
medføre et øget ressourceforbrug eller øgede omkostninger. Flere kommuner har allerede
implementeret modellen og har dermed afholdt implementeringsomkostningerne. Dermed
er denne anbefaling ikke relevant for alle kommunerne.
3.4
Frikommuneforsøg
har vist gode
resultater
Ledelsesmæssig involvering
For at få involveringen af de unge til at lykkes er det vigtigt, at ledelsen går forrest og viser
medarbejderne i kommunerne, hvordan det kan gøres.
Friko
u e et ærket Bør so
ores igtigste ressour e fokuserer på at ska e ye uligheder for tri sel, læri g og ud ik-
ling og udfordre lovgivningsmæssige barrierer for, at unge får en uddannelse. Frikommune-
forsøgene viser gode resultater i forhold til at gøre det sociale arbejde mere fleksibelt, in-
volverende og med udgangspunkt i den enkelte families behov, jf. Hestbæk mfl. (2021). Det
er dog usikkert, om en udstrækning af frikommuneforsøgene til alle kommuner vil opnå
tilsvarende gode resultater. Hestbæk mfl. (2021) anbefaler, at det bliver mere attraktivt for
kommunerne at udvikle det sociale arbejde, og at der arbejdes systematisk med progressi-
onsmål for børnene. Vi vurderer, at disse anbefalinger også er relevante for arbejdet med
de tidligere anbragte unge. Vi vurderer også, at en central del af at implementere Hestbæk
mfls. (2021) anbefalinger er, at ledelsen signalerer til hele organisationen, at der skal foku-
seres på progression for de unge.
Hestbæk mfl. (2021) har følgende vurdering, for så vidt angår arbejdet med de udsatte børn:
”Der er ikke u etydelige øko o iske og ad i istrati e i esteri ger i ol eret ed o -
lægningen til de arbejdsgange, som træder i stedet for paragraffritagelserne, hvilket man
bør være opmærksom på
–
også selvom indtrykket samlet set er, at fordelene opvejer om-
kost i ger e.” Vi urderer, at dette også gør sig gælde de for e o læg i g af ar ejdsga -
gene i forhold til de tidligere anbragte unge.
Fordelene opvejer
omkostningerne
32
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
33
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
34
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
4. Vejen frem
Kapitlets indhold
I dette kapitel analyserer vi, hvad der skal til for, at Policy Labs anbefalinger bliver imple-
menteret og lykkes med at give en bedre overgang fra anbringelse til voksenliv. Kapitlet
bygger videre på Policy Labs anbefalinger, der blev beskrevet i kapitel 2. Centralt i anbefa-
lingerne er en række rettigheder til at få støtte i en længere periode, efter de anbragte
fylder 18 år og en omlægning af den kommunale administration i forhold til de tidligere
anbragte. I kapitel 3 vurderede vi fordele og omkostninger ved at implementere anbefalin-
gerne. Vores vurdering var, at når anbefalingerne er fuldt indfaset, vil de nye rettigheder
medføre omkostninger på ca. 1 mia. kr. om året for det offentlige. De øvrige anbefalinger,
vurderer vi, giver ikke anledning til væsentlige meromkostninger på sigt
–
ud over det, re-
geri ge i for eje lægger op til i aftale Bør e e først . Set so e i esteri g i de u ge,
behøver den samlede pakke af anbefalinger dog ikke have stor effekt på de unges selvfor-
sørgelsesgrad, før investeringen tjener sig hjem.
En afgørende forudsætning for at kunne forbedre overgangen fra anbringelse til voksenliv
er, at kommunerne, staten og de unge selv i højere grad opfatter indsatserne for de unge
som en investering i de unges fremtid. Det indebærer, at indsatserne har et langsigtet per-
spektiv, at der tages hensyn til balancen mellem samfundsmæssige gevinster og omkost-
ninger, og at der løbende arbejdes fra alles sider med at optimere indsatserne.
Et eksempel på at der i øjeblikket ikke altid er et sådant investeringsperspektiv, kan findes i
aftale Bør e e først . Aftale spe ifi erer, at o erga ge fra a ri gelse til okse li skal
forbedres, uden at det medfører øgede offentlige udgifter. I et samfundsøkonomisk per-
spektiv er det ikke afgørende at holde udgifterne nede, men at gennemføre de investerin-
ger, der kan betale sig.
At indsatsen i højere grad får et investeringsperspektiv betyder ikke, at alle indsatser skal
vægtes ud fra en ren økonomisk målestok. Det kan være fuldstændig hensigtsmæssigt og
rationelt at give hjælp og støtte til mennesker, som ikke har et potentiale for at blive selv-
forsørgende, fordi samfundet har et ønske om at give alle et godt og værdigt liv.
For at komme i mål med at få implementeret en investeringstankegang i forhold til tidligere
anbragte unge er der således behov for at få udviklet mekanismer, der sikrer, at de, der
afholder investeringerne i de unge, også i højere grad høster de fremtidige gevinster. Der
er behov for et analysearbejde for at forbedre grundlaget for at designe bedre refusions-
ordninger eller incitamentsordninger, så kommunerne kan få de rigtige incitamenter til at
investere i de tidligere anbragte unge.
Vi ser umiddelbart tre udfordringer for, at en investeringstankegang kan blive mere sty-
rende for indsatserne. Policy Labs anbefalinger giver til en vis grad en løsning på de tre ud-
fordringer.
Den første udfordring er, at kommunerne, der udfører indsatserne og betaler størstedelen
af udgifterne, ikke selv får hele gevinsten ved en vellykket indsats, og de betaler heller ikke
Sociale investeringer
Børnene først
–
økonomi
fokuserer på udgifter
Social hjælp kan være
hensigtsmæssigt, selvom det
offentlige ikke tjener penge
Behov for bedre
incitamenter
Tre udfordringer
…
… gevinster og omkost-
ninger deles mellem
kommune og stat
35
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
selv hele prisen for en mislykket indsats.
21
Det er kommunerne, der gennemfører investe-
ringer i de unge, som kommer staten til gode i form af fx sparede indkomstoverførsler og
øgede skattebetalinger. Som vi så i kapitel 3, vil der være en række indsatser, der samlet set
betaler sig for samfundet, men som ikke kan betale sig for kommunerne.
… derfor er der behov for
at revurdere
refusionsordningerne
Den mest praktiske løsning på ovennævnte problem er, at staten i højere grad giver en di-
rekte medfinansiering af de kommunale indsatser, så kommunerne oplever, at meromkost-
ningen ved indsatser over for de tidligere anbragte unge bliver lavere. Det er praktisk muligt,
fordi det i øjeblikket registreres hvem, der modtager efterværn, og det er specificeret i lov-
givningen, hvilke typer støtte kommunerne kan give som led i efterværn. Der er behov for
et analysearbejde, der kan fastlægge præcist, hvor meget staten skal medfinansiere. Staten
skal ikke betale det hele, fordi kommunerne også skal have et økonomisk medansvar for
indsatserne til de unge. For at fastlægge en bedre medfinansieringsgrad er der behov for
bedre viden om effekterne af indsatserne.
Den anden udfordring er, at det i nogle tilfælde er forskellige afdelinger i den enkelte kom-
mune, der afholder udgifter og høster gevinster. For eksempel kan det være socialforvalt-
ningen, der afholder udgifter til overgangen mellem anbringelse og voksenliv, mens det er
arbejdsmarkeds- og uddannelsesforvaltningen, der efterfølgende høster gevinsterne. Mens
investeringer i efterværn er en forudsætning for, at fx arbejdsmarkeds- og uddannelsesfor-
valtningen kan opnå gode resultater, kan sådanne investeringer blive bremset af, at fx soci-
alforvaltningen mangler penge til investeringerne og ikke får en økonomisk fordel af gen-
nemføre dem.
Opdelingen af investeringer og afkast i forskellige kommunale afdelinger kan blive afhjulpet
ved at anvende en tværfaglig organisation for alle de kommunale enheder, der beskæftiger
sig med de anbragte og tidligere anbragte unge. En sådan tværfaglig organisation med fæl-
les økonomi vil både afholde investeringer og høste en større del af afkastet.
I nogle tilfælde er det
forskellige afdelinger i den
enkelte kommune, der
afholder udgifter og høster
gevinster.
Tværfaglig orga-
nisation afhjælper
incitamentsproblem
Business cases er
en begyndelse
I KL foregår der i øjeblikket et arbejde med at udvikle sociale investeringer. I arbejdet tages
der udgangspunkt i en række business-cases, som kommuner har lavet for forskellige soci-
ale tiltag. Et første skridt i at implementere en investeringstankegang kunne være udbre-
delsen af en praksis med at udarbejde business cases for efterværnstiltag for hver enkelt
tidligere anbragt. Det vil synliggøre omkostninger og fordele ved tiltagene og hjælpe kom-
munerne og andre med at blive mere bevidste om, hvilken viden der er behov for, og hvor
de største problemer er i forhold til delingen af omkostninger og fordele med staten og
andre kommuner.
Med Bør e e Først edsættes også e t ær i isteriel task for e, der
skal se nærmere på muligheder og barrierer forbundet med at foretage sociale investerin-
ger i udsatte børn og unge.
Den tredje udfordring er, at der er for lidt viden om effekterne af indsatserne i overgangen
fra anbringelse til voksenliv. Iversen mfl. (2021) giver en opdateret oversigt over forsknin-
gen i efterværn og overgang til voksenliv, og de finder kun ganske få kvantitative effektstu-
dier af tiltag på området.
21
Der er for lidt viden
Vi skelner mellem to tilfælde: et tilfælde, hvor den unge bliver boende i den kommune, der oprindeligt anbragte vedkommende,
og et tilfælde, hvor den unge flytter til en anden kommune. I tilfælde, hvor den unge bliver boende i den samme kommune som
den, der oprindeligt anbragte den unge, består problemet i, at kommunen afholder de fleste udgifter, men kun realiserer en be-
grænset del af fordelene i form af sparede indkomstoverførsler. Refusionen for særligt dyre enkeltsager dækker kun beløb over en
mindstegrænse. Beløbet under mindstegrænsen skal kommunen selv betale. Gevinsten for den samlede offentlige sektor ved, at
unge bliver selvforsørgende, omfatter både sparede indkomstoverførsler og øgede skatteindtægter. De sparede indkomstoverførs-
ler deles mellem stat og kommune pga. refusionsordningerne for indkomstoverførsler. Skatteindtægterne deles mellem stat og
kommune. I tilfælde, hvor den unge bor i en anden kommune end den kommune, der oprindeligt anbragte den unge, har opholds-
kommunen ret til refusion for udgifter til efterværn, og opholdskommunen beslutter også, om der skal gives efterværn. I sidst-
nævnte tilfælde har opholdskommunen således gode incitamenter til at tilbyde efterværn og investere i den unge. Til gengæld kan
der være en omkostning for den unge ved at flytte kommune og derved måske få større afstand til sit netværk.
36
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
God mulighed for
effektanalyser, men
data mangler
Der er i Danmark gode forudsætninger for at gennemføre effektanalyser af tiltag i overgan-
gen fra anbringelse til voksenliv, fordi der er et rigt datagrundlag i Danmarks Statistiks regi-
stre. Det, der mangler, er bedre data om, hvilke tiltag der gennemføres over for de unge. I
Danmarks Statistik er der kun data om, hvilken overordnet type efterværn de unge får og
varigheden heraf. Der er behov for data om brobygning til civilsamfund og erhvervsliv. Der
er behov for data om kontinuiteten i sagsbehandler-relationen. Der er brug for data om
brug af psykologhjælp og andre former for støtte.
Med Bør e e Først er der taget i itiati
til at etablere nye strategiske samarbejder om forskningen på socialområdet, der kan
fremme mere langsigtede satsninger i de kommende år og dermed understøtte en investe-
ringsorienteret socialpolitik på børne- og ungeområdet.
Vi har med denne rapport analyseret nye løsninger på udfordringerne med tidligere anbrag-
tes overgang til voksenlivet. Vi vurderer, at det kræver en investering på godt en mia. kr.
om året, hvis de nye løsninger skal implementeres. Vi vurderer dog også, at de nye løsninger
vil have en positiv effekt på de unges job, uddannelse og generelle velfærd. Den samlede
samfundsøkonomiske effekt er usikker. Men hvis en ud af ti tidligere anbragte flytter sig fra
ledighed til beskæftigelse som følge af de nye løsninger, giver de samfundsøkonomisk over-
skud.
37
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
38
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
5. Litteraturliste
Andersen, B. m.fl. (2020).
Policy lab. En god overgang fra anbringelse til voksenliv.
Andersen, Signe Hald (2019): The effect of aftercare on human capital acquisition among
foster care alumni.
Children and Youth Services Review,
103: 28-41
Ankestyrelsen (2016).
Anbringelsesstatistik. Årsstatistik 2015.
Ankestyrelsens statistikker.
Ankestyrelsen (2019).
Kommunefordelte resultater
–
Børnesagsbarometeret Pilotundersø-
gelse.
Bilag 2.
Ankestyrelsen (2019).
Børnesagsbarometeret.
Pilotundersøgelse.
Barfred, I. (2018).
Udsatte unge
–
målgruppevurderingen vedrørende efterværn i overgan-
gen til voksenlivet.
Benjaminsen, L. m.fl. (2018).
Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet
–
Samfunds-
økonomiske aspekter.
VIVE
–
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Benjaminsen, L. og Nandrup, A.B. (2020).
Housing First i Odense
–
En undersøgelse af ind-
satsens resultater og økonomiske aspekter.
VIVE
–
Det Nationale Forsknings- og Analyse-
center for Velfærd.
Bikubenfonden (2020).
Policy Lab 1. Loven i overgangen.
Faktanotat.
Bikubenfonden (2020).
Policy Lab 2. Bolig med netværk.
Faktanotat.
Bikubenfonden (2020).
Policy Lab 3. Ung i centrum.
Faktanotat.
Bikubenfonden (2020).
Policy Lab 4. Løsninger med civilsamfundet.
Faktanotat.
Bonke, J. og Christensen, A.E.W. (2018).
Hvordan bruger danskerne tiden?
Rockwool Fon-
dens Forskningsenhed, Gyldendal.
Christoffersen, M.N. m.fl. (2005).
Nye regler for udsatte børn og unge
–
Ændringerne i Ser-
viceloven 2001.
Delrapport. Socialforskningsinstituttet.
Dahl, G. B., Kostøl, A. R. og Mogstad, M. (2014).
Family welfare cultures.
Danmarks statistik (2021).
FAM111N
Danmarks statistik (2021).
FOLK2
Danmarks statistik (2018).
Statistikdokumentation for Anbringelser af børn og unge 2018.
39
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Deloitte (2017).
Efterværn og den gode overgang til voksenlivet. Undersøgelse af efter-
værnsområdet i Danmark.
Deloitte Consulting.
Evensen, C. og Ryymin, A. (2020).
Fra ung til voksen
–
bedre samarbeid skaper gode over-
ganger (tidligere kalt prosjekt Ettervern). 4: Sluttrapport, Versjon 2.
Områdesatsingene i
Oslo.
Hainmueller, J.,
B. Hof a , G. Krug & K. Wolf
9 . ”Do
lo er u e ploy e t”, IAB Dis ussio Paper, .
ore pla e e t offi ers lead to
Hestbæk, A-D., Strandby, M.W. og Jensen, H.L.S. (2021).
Fra dokumentation til dialog i bør-
nesager
–
slutevaluering af frikommuneforsøg på børneområdet i Gladsaxe, Guldborgsund
og Ikast-Brande Kommuner.
VIVE
–
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Hjelmar, U. og Ejersbo, N. (2018). Notat.
Frikommuneforsøg 2016-2020
–
En status på for-
søg, evaluering og implementeringsforhold
–
Februar 2018.
VIVE
–
Det Nationale Forsk-
nings- og Analysecenter for Velfærd.
Holm-Petersen, C. m.fl. (2021).
Én plan for en sammenhængende indsats sammen med bor-
geren
–
Slutevaluering af et frikommuneforsøg (2016-2020).
VIVE
–
Det Nationale Forsk-
nings- og Analysecenter for Velfærd.
Iversen, K. m.fl. (2021).
Efterværn og overgange til voksenlivet.
Litteraturgennemgang. VIVE
–
Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.
Jacobsen, M., Klausen, E.K. og Kolodziejczyk, C. (2014).
Omkostninger ved blodprop i hjernen
og blødninger blandt patienter med atrieflimren i Danmark
– En register aseret ” ost of
illness”-
analyse.
KORA
–
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og
Forskning.
Jensen, K. Finansminister (2019).
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 332 (Alm. del) af
28. januar 2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).
Finansministeriet
–
Folketingets
Finansudvalg, Christiansborg.
Karmsteen, K., De Montgomery, C.J. og Pejtersen, J.H. (2016).
Anbragte unges overgang til
voksenlivet II. Kvantitativ evaluering af to efterværnsinitiativer under efterværnspakken.
SFI
–
Det National Forskningscenter for Velfærd.
KL (2018):
Sammenhængende ungeindsats
–
kommunale eksempler.
Kloppenborg, H.S. (2018).
Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn
og unge-område
–
En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2014-2017.
Kloppenborg, H.S., Ibsen, J.T. og Kollin, M.S. (2021).
Økonomistyring af tværgående og tid-
lige forebyggende indsatser på børn og unge-området
–
Inspirationskatalog med erfaringer
fra fire kommuner.
VIVE
–
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Krag, A. (2020).
Svar på spørgsmål 338.
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg.
Lausten, M., Frederiksen, S. og Olsen, R. F. (2020).
Tidligere anbragte unge
–
18 år og på vej
mod voksenlivet. Forløbsundersøgelse af tidligere anbragte unge født i 1995.
VIVE
–
Det
nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.
40
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Legaldesk.dk
–
Mindste løn.
Tilgængelig:
https://www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen.
Sidst besøgt d. 28/06-2021.
Mattson, R.C.
Baggrundsnotat, temadrøftelse.
Notat til socialudvalget, Københavns Kom-
mune.
Mølholt, A., Stage, S., Pejtersen, J. H., & Thomsen, P. (2012). Efterværn for tidligere anbragte
unge: En videns- og erfaringsopsamling. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter
for Velfærd.
Paulsen, V., Wendelborg, C., Riise, A., Berg, B., Tøssebro, J. & Caspersen, J. (2020). Ettervern
–
en god overgang til voksenlivet? Helhetlig oppfølging av ungdom med barnevernerfaring.
Trondheim: NTNU Samfunnsforskning.
PwC (2021):
Investering i efterværn
–
tværgående evaluering.
Social og Ældreministeriet (2021).
Aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det konservative Folkeparti, Liberal
alliance, Alternativet og Kristendemokraterne om reformen Børnene Først.
Aftaletekst.
Skårhøj, A. m.fl. (2016).
Anbragte unges overgang til voksenlivet
–
Evaluering af fire efter-
værnsinitiativer under efterværnspakken.
SFI
–
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Social og indenrigsministeriet (2021).
Socialøkonomisk investeringsmode (SØM)l.
Social og indenrigsministeriet (2020).
Velfærdspolitisk Analyse, nr. 23.
Socialstyrelsen (2017).
Anbragte unge og børn
–
Udvikling i antal og udgifter over tid.
Soci-
alAnalyse nr. 2.
Socialstyrelsen (2015). Samarbejdsmodellen
–
Guide til implementering af Samarbejdsmo-
dellen.
Socialstyrelsen og KORA (2015). Anbefalinger til samfundsøkonomiske evalueringer på so-
cialområdet.
Socialt Udviklingscenter (2019).
Unge med anbringelsesbaggrund og hjemløshed.
Litteratur-
studie.
Socialt Udviklingscenter og Bikubenfonden (2019):
Ung mellem anbringelse og eget hjem
–
Udfordringer og potentialer.
Sørensen, C.L. m.fl. (2021).
Studerende fra andre EU-lande er gode for de offentlige finanser.
Baggrundsnotat af Deloitte og Kraka.
Vinge, S. (2020).
Organisering og samarbejde i det kommunale sundhedsvæsen
–
Mulighe-
der for effektiviseringer i hjemmepleje og sundhedsenheder i Aarhus kommune.
VIVE
–
Det
Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
41
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
42
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
6. Metodebilag
Formålet med dette bilag er at forklare metode, definitioner og uddybende resultater, som
ligger til baggrund for rapportens resultater.
6.1
Semistrukturerede interviews og
survey fra kommunerne
Til analysen har vi gjort brug af semistrukturerede interviews hos tre udvalgte kommuner:
Aarhus Kommune, Nordfyns Kommune samt Horsens Kommune. Et semistruktureret inter-
view betyder, at vi tager udgangspunkt i en spørgeguide, men at samtalen flyder frit, frem-
for at gennemgå spørgeguiden slavisk. De tre kommuner, der er blevet interviewet, er ud-
valgt på baggrund af deres samarbejde med Bikubenfonden. De udvalgte kommuner er in-
terviewet med henblik på at afdække de ressourcer, der bruges på de nuværende systemer
samt de ekstra ressourcer, der skal bruges på det fremtidige system. Dette inkluderer time-
forbrug og investeringer.
De tre kommuner har yderligere besvaret en survey, som dykker dybere ned i spørgsmålene
fra interviewet. Udvalgte surveyresultater fra Aarhus Kommune uddybes i afsnit 6.1.1, da
disse data ligger til grund for dele af analysen.
6.1.1
Data fra Aarhus Kommune
I år 2020 havde Aarhus Kommune i alt 428 aktive efterværnssager fordelt på i alt 350 unikke
borgere. Af Tabel 6.1 fremgår antallet af aktive sager samt udgifter forbundet hermed for-
delt på paragraffer. Udgifterne dækker kun de sager, hvor Aarhus Kommune er betalings-
kommune. Størstedelen af sagerne omhandlede i 2020 kontaktpersoner og forsat anbrin-
gelse. Aarhus Kommune havde i 2020 en total udgift til efterværnssager på 63.540.000 kr.
På baggrund af oplysningerne om aktive sager, og udgifterne forbundet hermed, er enheds-
omkostninger pr. sag beregnet. Enhedsomkostningerne er højest for fortsat anbringelse, og
det er dermed særligt disse sager, som driver de totale omkostninger til efterværnssager.
Tabel 6.1 Data fra Aarhus Kommune
Aktive sager i 2020
Forsat anbringelse (§76.3.1, §76.a)
Kontaktperson (§76.3.2, §76.2)
Udslusning (§76.3.3)
Andre foranstaltninger (§76.3.4, §76.4)
Kilde:
Udgifter i 2020
31.483.000
28.291.000
2.602.000
1.161.000
Enhedsomkostninger pr. sag
288.800
104.800
104.000
48.400
109
270
25
24
Egne beregninger og surveyresultater fra Aarhus Kommune.
43
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Aarhus Kommune oplyser yderligere, hvor stor en andel af de unge, der er anbragt, som får
efterværn, efter de fylder 18 år. Disse andele fremgår af Tabel 6.2. Andelene er forholdsvis
stabile omkring 62-66 pct. over den 5-årige periode med undtagelse af år 2019, hvor ande-
len kun ligger på 43 pct.
Tabel 6.2 Andel af anbragte unge, der modtager efterværn efter, de fylder 18 år
2020
2019
2018
2017
2016
Kilde:
Surveyresultater fra Aarhus Kommune.
64%
43%
63%
62%
66%
Til sidst angiver Aarhus Kommune den gennemsnitlige varighed af forskellige efterværnssa-
ger i 2020. Disse varigheder fremgår af Tabel 6.3 opgjort i antal dage og i antal måneder.
Fortsat anbringelse og kontaktpersonsager er typisk de sager, som varer længst.
Tabel 6.3 Varighed af afsluttede efterværnssager i 2020
Forsat anbringelse (§76.3.1, §76.a)
Kontaktperson (§76.3.2, §76.2)
Udslusning (§76.3.3)
Andre foranstaltninger (§76.3.4, §76.4)
Kilde:
Gennemsnitlig varighed antal dage
450
505
270
207
Gennemsnitlig varighed antal måneder
15
16,8
9
6,9
Egne beregninger og surveyresultater fra Aarhus Kommune.
6.2
Metode for indsamling af survey fra
socialrådgiver
Survey er indsamlet på Dansk Socialrådgiverforenings facebookside, hvor der i alt er ind-
samlet 46 svar. Spørgsmålene i surveyen omhandler de anbragte unge og deres brug af ef-
terværnstilbuddet samt Policy Labs anbefalinger til en forbedret efterværnsmodel.
Vi anvender surveyresultaterne til at informere de forudsætninger, som vi anvender i be-
regningerne. Resultaterne anvendes med forbehold for, at der er en vis usikkerhed forbun-
det med resultaterne, idet antallet af respondenter er lavt. Vi tager derfor forbehold for, at
resultaterne ikke nødvendigvis er repræsentative for socialrådgivernes generelle mening.
Fra surveyen er vi kommet frem til en række interessante resultater. Det viser sig, at 83 pct.
af respondenterne mener, at de unges opfattelse af, hvornår den unge er klar til at klare sig
selv uden støtte fra kommunen er forskellig fra kommunernes opfattelse. Det viser sig også,
at 59 pct. af de kommuner, som respondenterne arbejder for, ikke anvender det modreg-
ningssystem, som gør sig gældende i den nuværende ordning og lovgivning. Yderligere me-
ner 53 pct. af respondenterne, at ca. halvdelen eller mere af de tidligere anbragte unge vil
vende tilbage til efterværnsordningen, efter at de har takket nej, hvis dette tilbud står.
44
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Tabel 6.4 Udvalgte surveyresultater
Oplever du, at der ofte er en forskel på
kommunens og den unges opfattelse af,
hvornår den unge er klar til at klare sig selv
uden støtte fra kommunen?
Hvordan gør I brug af modregningssyste-
met i jeres kommune? (med modregning
menes, at hvis den unge får et arbejde, så
har kommunen en fast regel for, hvad en
andel af indkomsten skal gå til).
38 (83 pct.) respondenter svarer ja.
8 (17 pct.) respondenter svarer nej.
20 (45 pct.) respondenter svarer, at de i
stedet anvender tvungen opsparing.
6 (14 pct.) respondenter svarer, at de ikke
anvender modregningssystemet.
18 (41 pct.) respondenter svarer, at de an-
vender modregningssystemet.
p t. respo de ter s arer ”Næste
i ge u der p t. ”
p t. respo de ter s arer ”Relati t
få (5-
p t. ”
13 (29 pct.) respo
de ter s arer ”Ca. hal -
delen (35-65 pct.)»
7 (16 pct.)
respo de ter s arer ”Relati t
mange (65-95 pct.
”
9 p t. respo de ter s arer ”Næste
alle (over 95%)
En af Policy Labs anbefalinger er, at de an-
bragte unge, der takker nej til efterværn,
altid har mulighed for at vende tilbage til
dette
tilbud
om
efterværn.
Hvis denne anbefaling implementeres,
hvor stor en andel af dem, der oprindeligt
siger nej, tror du, vil vende tilbage og få ef-
terværn?
Anm.:
Kilde:
Hvis antallet af respondenter ikke summerer til 46, skyldes det, at en eller flere respondenter ikke har besvaret det på-
gældende spørgsmål.
Indsamling af Kraka Advisory.
6.3
Metode bag scenariebyggeren
Formålet med scenariebyggeren er at værdisætte de identificerede anbefalinger, som sikrer
en bedre overgang for de anbragte unge, med udgangspunkt i ressourceforbruget i kom-
munerne. Scenariebyggeren består af en potentialeberegning, baseret på nøgletal fra SØM-
modellen og viden fra litteraturen, en før og efter-beregning af omkostningerne dvs. om-
kostningerne ved den nuværende praksis og ved implementering af ny praksis baseret på
de tre dogmer.
6.3.1
Omkostninger forbundet med anbefalingerne
Omkostningerne kan opdeles i to overordnede dele: større optag og højere enhedsomkost-
ninger. Flere af anbefalingerne giver flere personer på de enkelte efterværnstyper eller
medfører, at de unge er på efterværnet i længere tid, hvilket øger den samlede omkostning.
Højere enhedsomkostninger kan skyldes flere persontimer, mere opkvalificering eller mo-
netære investeringer.
45
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
De forskellige meromkostninger forbundet med større optage og investeringer opgøres og
afdækkes på forskellig vis. Overordnet set afdækkes omkostningerne ved hjælp af SØM, in-
formationer fra litteraturen samt informationer fra kommunernes survey og interview.
Til at afdække omkostningerne forbundet med større optag bruger vi for hver anbefaling
beregninger for, hvor stort optaget er nu (baseret på visse antagelser), og hvor stort optaget
bliver i fremtiden. Her bruges bl.a. en antagelse om alderen, når de unge flytter hjemmefra.
Til at opgøre omkostningerne forbundet med flere persontimer spørger vi ind til i interviews
og survey, hvor mange timer kommunerne bruger på deres nuværende system, og hvor
mange ekstra timer de vil bruge ved de nye anbefalinger. Dette udføres for hvert af de an-
befalinger, som vi regner på. Dette kombineres med timepriserne for de relevante perso-
ner. For omkostningerne forbundet med mere opkvalificering spørger vi for hver anbefaling
ind til, om det kræver opkvalificering i kommunerne. Hvis det gør, så spørger vi, hvilken type
og hvad omkostningen ved dette er. Afslutningsvis til at opgøre omkostningerne forbundet
med monetære investeringer finder vi priserne på de relevante omkostninger forbundet
med hver anbefaling via SØM.
Figur 6.1 illustrerer omkostningsændringerne, dvs., hvordan anbefalingerne vil ændre på
antal personer, det omhandler, og hvordan anbefalingerne vil ændre på enhedsomkostnin-
gerne, dvs. omkostningerne pr. person. Felt A angiver det oprindelige antal personer for de
oprindelige enhedsomkostninger. Felt B angiver effekten af øgede enhedsomkostninger for
konstant optag (antal personer). Felt C angiver effekten af øgede enhedsomkostninger og
øget optag. Til sidst angiver felt D effekten af øget optag for konstante enhedsomkostnin-
ger.
Figur 6.1
Illustration af omkostningsændringer
Enhedsomkost
-ninger, kr.
20.000
18.000
16.000
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
0
200
B
C
D
A
400
600
800 1.000 1.200 1.400 1.600 1.800 2.000
Antal personer
Kilde: Egen illustration.
Enhedsomkostningerne ved de forskellige efterværnsordninger er beregnet på baggrund af
data fra Aarhus kommune, som er beskrevet i afsnit 6.1.1. Mere specifikt anvendes Aarhus
Kommunes udgifter samt antallet af aktive sager i 2020 fordelt på paragraffer. De konkrete
enhedsomkostninger beregnet fremgår af Tabel 6.1.
46
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
6.3.2
Problemstilling i omkostningsdelingen
Både omkostninger og gevinster ved de nye anbefalinger fordeles på tværs af kommunale,
regionale og statslige kasser. Denne fordeling er vigtig at have for øje, da det påvirker insti-
tutionernes finanser og incitamenter. Hvis fx en kommune afholder de fleste af omkostnin-
gerne, men kun får en mindre andel af gevinsterne, påvirker det kommunens finanser ne-
gativt. Dette overordnede eksempel er vist i Figur 6.2, som er en illustrativ beregning. Det
er ikke muligt at skønne over de faktiske virkninger, da der mangler evidens for anbefalin-
gerne.
Et andet incitamentsproblem, der er vigtigt at have for øje, er, at den kommune, som skal
foretage investeringen i den unge, ikke nødvendigvis er den kommune, som i sidste ende
oplever gevinsten, hvis den unge flytter kommune. Det kan yderligere internt være tilfæl-
det, at den forvaltning, som afholder omkostningerne til investeringen i den unge, ikke er
den forvaltning i kommunen, som oplever gevinsten.
Figur 6.2
Meromkostning og gevinster ved anbefalingerne
Mio. kr.
Meromkostninger
Kommune
Kilde:
Eget illustrativt eksempel.
Gevinster
Region
Stat
6.3.3
Beregning af potentiale og gevinster
De tidligere anbragte har ofte en lang række problemer, som ikke direkte kan sammenlignes
med andre unge i samme alder. Det kan derfor ikke forudsættes, at de fleste af de tidligere
anbragte kan nå helt samme niveau som andre unge. Dog er der et potentiale for at løfte
de tidligere anbragte.
Af Tabel 6.5 fremgår forskelle i udfald for unge i alderen 25-29, afhængigt af, om man er
tidligere anbragt eller ej. Udfaldstabellen angiver mere præcist sandsynligheden for forskel-
lige livsudfald, dvs. udvalgssandsynligheder. Det ses, at de tidligere anbragte klarer sig væ-
sentlig dårligere end ikke-tidligere anbragte på alle parametre.
47
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Tabel 6.5 Udfaldstabel for tidligere og ikke-tidligere anbragte
Tidligere anbragte
I stofmisbrugsbehandling
Tidligere dømt
På førtidspension
På kontanthjælp
I beskæftigelse
Hjemløshed
Kilde:
Ikke tidligere anbragte
1 pct.
5 pct.
1 pct.
5 pct.
62 pct.
0,2 pct.
7 pct.
26 pct.
11 pct.
24 pct.
40 pct.
2 pct.
Social- og indenrigsministeriet, Velfærdspolitisk analyse, 2020.
Udfaldstabellen er udgangspunktet for vores beregninger af potentialet samt de mulige ge-
vinster ved anbefalingerne. Af tekstboksen nedenfor fremgår to eksempler på, hvordan vi
bruger udfaldstabellen i vores beregninger af potentialet. I eksempelberegningerne neden-
for udgør potentialet de 6 pct., som er forskellen mellem udfaldssandsynligheden for, at de
tidligere anbragte og de ikke-tidligere anbragte ender i stofmisbrug. Gevinsten udgør så de
reducerede omkostninger til stofmisbrugere som følge af den reducerede udfaldssandsyn-
lighed.
Eksempelberegning (1/2)
•
Eksempelvis viser vores beregninger, at 7 pct. af de 2.362 personer i målgrup-
pen, svarende til 168 personer, forventes at ende i stofmisbrug.
•
Hvis anbefalingerne gør, at de tidligere anbragtes sandsynlighed for at ende i
stofmisbrug er på samme niveau som ikke tidligere anbragte (1 pct.), vil antallet
af stofmisbrugere kunne reduceres med 144 personer (svarende til 6=7-1 pct.
af de tidligere anbragte).
Eksempelberegning (2/2)
•
En gennemsnitlig stofmisbruger koster årligt regionen 27.000 kr. og kommunen
48.000, som kan ses i Tabel 6.6.
•
Lykkes det at udfylde hele potentiale, altså
at ”redde” alle
de 144 personer fra
stofmisbrug, vil det give en gevinst på 4 mio. kr. (144*27.000kr.) for regionen og
6,9 mio. kr. (144*48.000kr.) for kommunen.
Tabel 6.6 illustrerer de årlige omkostninger og dermed mulige gevinster for udfaldene. Yder-
ligere fremgår de diskonterede omkostninger over hele perioden, svarende til en 40-årig
periode. For domme og stofmisbrug er omkostningerne antaget at vare ved i et år, mens de
resterende udfald er antaget at vare i 40 år. Baggrunden for antagelsen om 40 år er, at vi
antager, at udfaldene varer resten af arbejdslivet. Fx antages forskellen mellem tidligere
anbragte og ikke tidligere anbragtes sandsynlighed for at være på kontanthjælp i alderen
25-29 år at være repræsentativ for de næste 40 år. Ændrer de omtalte anbefalinger på
denne forskel, varer dette ved, og gevinsterne høstes dermed i de næste 40 år.
De diskonterede omkostninger over hele perioden angiver dermed den samlede gevinst
over en 40-årig periode, hvis anbefalingerne i efterværnsmodellen gør, at det fulde poten-
tiale opfyldes, altså hvis de tidligere anbragte opnår samme sandsynlighed for de givne
48
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
udfald, som de ikke tidligere anbragte. Omkostninger/ mulige gevinster er fordelt ud på stat,
kommune og region.
Konklusionen af Tabel 6.6 er, at der er store gevinster at hente ved blot at hjælpe et fåtal af
de tidligere anbragte hen til et bedre outcome, dvs. hjælpe dem i retning af at ligne de ikke
tidligere anbragte. Hvis det er muligt at hjælpe de tidligere anbragte på niveau med ikke
tidligere anbragte, er potentialet meget stort. Dog er det nok urealistisk at tro, at de tidli-
gere anbragte kan nå helt samme niveau, som ikke tidligere anbragte, men hvis de bare
udfylder halvdelen af potentialet, er gevinsten fortsat stor. Dette er dog baseret på, at tid-
ligere anbragte har samme potentiale som resten af befolkningen, hvilket er usikkert.
Tabel 6.6 Værdien af omkostningerne/potentialet ved de forskellige udfald
Gruppering
Arbejdsmar-
ked
Arbejdsmar-
ked
Outcome
Kontanthjælp
Kontanthjælp
Myndighed
Kommune
Stat
Årlig omkostning
132.033
78.990
Diskonteret om-
kostning over hele Potentiale
perioden
personer)
3.941.414
2.357.995
460
460
(antal
Antal år
41
41
Sundhed
Sundhed
Hjemløshed
Hjemløshed
Hjemløshed
Kriminalitet
Arbejdsmar-
ked
I stofmisbrugs-
behandling
Region
I stofmisbrugs-
behandling
Kommune
Hjemløshed
Hjemløshed
Hjemløshed
Stat
Region
Kommune
27.438
47.587
108.708
14.740
96.236
727.445
27.438
47.587
3.245.106
440.018
2.872.822
727.445
144
144
47
47
47
505
1
1
41
41
41
1
Tidligere dømt stat
Ikke i beskæfti-
gelse
Samfund
161.150
4.810.599
506
41
Anm.: Det er muligt for personer at indgå i flere outcomes på samme tid, fx misbruger og på kontanthjælp.
Kilde: Egne beregninger baseret på www.jobindsats.dk, www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen, www.skat.dk, www.skm.dk, SØM 2020 inputpriser, VIVE: Hjem-
løshed i Danmark 2019
–
national kortlægning, Kraka: Sådan stopper vi hjemløshed
–
de næste store skridt, VIVE: Socialt udsatte borgeres brug af velfærds-
systemet, figur 3.4-3.9, VIVE: Brug af velfærdssystemet blandt borgere med misbrug, figur 6.1 og tabel 5.7.
6.4
6.4.1
Metode for beregning af målgruppen
Antallet af tidligere anbragte
–
målgruppen
Vores beregninger af antallet af tidligere anbragte tager udgangspunkt i den årgang, som i
år 2022 fylder 18 år, svarende til 68.246 personer. Tallet for hele årgangen er fundet ved
hjælp af registeret FOLK2 fra Danmarks Statistik. Vi udnytter derefter, at ca. 4 pct. af en
årgang i gennemsnit har været anbragt ifølge Social- og indenrigsministeriet (2020). Dette
resulterer i, at vi får 2.657 forventede tidligere anbragte unge i denne årgang. For at få den
endelige målgruppe fratrækker vi den andel af de tidligere anbragte unge, der kommer på
voksenområdet, grundet større handicap. Dette svarer ifølge Aarhus kommune til ca. 11
49
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
pct., så den endelige målgruppe er 2.362 forventede tidligere anbragte unge. Denne bereg-
ning er illustreret i Tabel 6.7.
Tabel 6.7 Målgruppen
Antal personer i alt, der bliver 18 år i 2022
Antal ikke anbragte (96 pct. af årgangen)
Antal anbragte (4 pct. af årgangen)
Målgruppen (Antal anbragte minus de, der kommer på voksenområdet)
Anm.:
Kilde:
68.246
65.589
2.657
2.362
Velfærdspolitisk analyse fra Social og Indenrigsministeriet angiver i deres rapport, at 4 pct. af en given årgang er tidli-
gere anbragt. Dette resultat bruges til at finde vores målgruppe.
Egne beregninger på baggrund af registeret FOLK2 fra Danmarks Statistik
6.4.2
Fordelingsberegning for efterværnsmålgruppen
Vores målgruppe for efterværn er vores målgruppe for tidligere anbragte unge, se afsnit
6.4.1. Vi foretager en fordelingsberegning for, hvilken ydelse efterværnsmodtagerne får.
Disse beregninger baseres på Deloitte (2017), der angiver, at ca. 60 pct. af deres målgruppe
for tidligere anbragte modtager efterværn. De resterende 40 pct. fordeler sig på 29 pct., der
ikke bliver tilbud efterværn og 11 pct., som afslår efterværn.
Deloitte (2017) angiver yderligere, hvordan deres målgruppe fordeler sig ud på fortsat an-
bringelse, fast kontaktperson, udslusning og anden støtte. Disse procentvise fordelinger af
målgruppen for efterværn på de forskellige efterværnsforløb anvendes på vores målgruppe.
Fordelingen af efterværnsmodtagere fremgår af Tabel 6.8.
Tabel 6.8 Fordeling af målgruppen på efterværnstype
Kontaktpersonforløb
Forsat anbringelse
Anden støtte
Udslusning
Anm.:
Kilde:
63 pct.
50 pct.
3 pct.
8 pct.
Nogle personer vil indgå i flere efterværnsforløb, hvorfor andelene ikke summerer til 100 pct.
Deloitte -
Efterværn og den gode overgang til voksenlivet.
Deloitte (2017) baserer sig på antal sagsforløb, hvilket er større end antallet af personer
(idet nogle personer har flere sagsforløb). Dette forklarer, hvorfor andelene i Tabel 6.8 ikke
summerer til 100 pct. Vores beregninger baseres ligeledes på sagsforløb, og vi tillader der-
med, at nogle personer har flere efterværnsforløb.
6.5
6.5.1
Metode for beregninger til
anbefalingerne
Beregning til anbefaling 1
Anbefaling 1 handler om, at den tidligere anbragte unge, som udgangspunkt fortsætter i
anbringelsen, til den unge fylder 22 år. Den unge har dog mulighed for at afbryde anbrin-
gelsen tidligere.
50
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
I Figur 6.3vises den gamle og nye fordeling af målgruppen for efterværn ud på voksenom-
rådet, efterværnstyper og ingen efterværn. Beregningen af det gamle efterværn er baseret
på årgangens størrelse, og informationer om fordelingen af, hvor mange der kommer på
efterværn og hvilken efterværnstype. Beregningen af den nye efterværnsfordeling er base-
ret på, at anbefaling 1 gennemføres. Vi antager dermed, at alle unge på efterværn i alderen
18-20 år er i fortsat anbringelse. Da de unge i efterværn stadig har mulighed for at droppe
ud af anbringelse, antager vi, at dette sker med samme rate, som ikke anbragte unge flytter
hjemmefra. Fx falder antallet af hjemmeboende fra 19 til 20 år med 23 pct., hvilket her
svarer til en ændring fra 1.810 til 1.401 personer. Denne anbefaling gør således, at antallet
af unge i efterværn i alderen 18-21-årige stiger en del, og alle disse ender i fortsat anbrin-
gelse. Anbefalingen påvirker ikke direkte unge i alderen 22 år, så her antager vi samme for-
deling som ved den gamle ordning.
Figur 6.3
Fordeling af efterværn under anbefaling 1
Figur 6.3.b Ny fordeling af efterværn
Antal
sagsforløb
2.500
2.000
1.500
1.000
Figur 6.3.a Gammel fordeling af efterværn
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
18 år
19 år
20 år
21 år
22 år
Antal der har afsluttet, afslået eller ikke tildelt efterværn
Andet efterværn
Kontaktperson
Fortsat anbringelse
500
0
18 år
19 år
20 år
21 år
22 år
Antal der har afsluttet, afslået eller ikke tildelt efterværn
Andet efterværn
Kontaktperson
Fortsat anbringelse
Kilde:
Egen fremstilling på baggrund af Danmarks Statistik - FOLK2 og Deloitte: Efterværn og den gode overgang til voksenlivet.
Ændringen af optaget på de forskellige efterværnstyper som følge af anbefaling 1 er vist i
Tabel 6.9, ligesom enhedsomkostningerne pr. år fordelt på efterværnstype er. Der kommer
således væsentlig flere i anbringelse, og de er der i længere tid. Færre er derimod på alle de
andre ydelser i løbet af 18-21 år. Dette giver en meget større omkostning i forbindelse med
anbringelse på over 1,3 mia. kr. pr. år. Til gengæld sparer man lidt i udgifter til kontaktper-
son, udslusning og andre foranstaltninger. Samlet set giver dette en meromkostning på 1,07
mia. kr.
51
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Tabel 6.9 Omkostningsændringer ved anbefaling 1
Forskel ift. nuvæ-
rende ordning
18 år
19 år
20 år
21 år
22 år
Enheds-omkostnin- Samlede omkostnin-
ger, 1.000 kr./år
ger, mio. kr. / årgang
Fortsat anbringelse 1.058
1.450
1.261
795
0
278
1.270
Kontaktperson
Udslusning
-803
-48
-369
-21
-265
-10
-177
-6
0
0
111
104
-180
-9
Andre foranstalt-
ninger
-128
Kilde:
-61
-25
-17
0
41
-10
Egne beregninger baseret på www.jobindsats.dk, www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen, www.skat.dk, www.skm.dk, SØM 2020 inputpriser, VIVE: Hjem-
løshed i Danmark 2019
–
national kortlægning, Kraka: Sådan stopper vi hjemløshed
–
de næste store skridt, VIVE: Socialt udsatte borgeres brug af velfærds-
systemet, figur 3.4-3.9, VIVE: Brug af velfærdssystemet blandt borgere med misbrug, figur 6.1 og tabel 5.7.
6.5.2
Unge, der takker
nej, har mulighed
for at vende tilbage
Beregning til anbefaling 2
Den anden anbefaling giver de tidligere anbragte unge, der takker nej til efterværn, en ret-
tighed til altid at kunne vende tilbage til deres efterværnstilbud. Vores beregninger baserer
sig på, at en del af dem, der som 18-årige takker nej til efterværn, vender tilbage og får
efterværnsstøtte, indtil de bliver 23 år. For at finde andelen, der vender tilbage til efterværn
efter at have takket nej, har vi sendt en survey ud til socialrådgiverne, som forventer, at ca.
40 pct. af de unge, der takker nej, vil vende tilbage til deres efterværn, hvis anbefalingen
implementeres. De 40 pct., har vi antaget, kommer tilbage som 19-årige og bliver i efter-
værn i resten af efterværnsperioden. Dette giver ca. 110 ekstra på efterværn i perioden fra
de unge er 19 til 22 år, hvor størstedelen er i fortsat anbringelse og har fast kontaktperson
jf. Figur 6.4.
52
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Figur 6.4
Fordeling af målgruppen for efterværn før og efter anbefaling 2
Figur 3.5.b Ny fordeling af overgangen ved anbefaling 2
Antal
sagsforløb
Figur 3.5.a Gammel fordeling af efterværn
Antal
sagsforløb
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
18 år
19 år
20 år
21 år
22 år
Antal der har afsluttet, afslået eller ikke tildelt efterværn
Andet efterværn
Kontaktperson
Fortsat anbringelse
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
18 år
19 år
20 år
21 år
22 år
Antal der har afsluttet, afslået eller ikke tildelt efterværn
Andet efterværn
Kontaktperson
Fortsat anbringelse
Anm.: Vi anvender antal sagsforløb i stedet for antal personer.
Kilde: Egen fremstilling på baggrund af Danmarks Statistik - FOLK2 og Deloitte: Efterværn og den gode overgang til voksenlivet.
Ændringen af optaget på de forskellige efterværnstyper som følge af anbefaling 2 er vist i
Tabel 6.10, ligesom enhedsomkostningerne pr. år fordelt på efterværnstype er. Der kom-
mer således over 100 flere i efterværn, og de er der i længere tid. Dette giver en meget
større omkostning i forbindelse med anbringelse på ca. 86 mio. kr. pr. år.
Tabel 6.10 Omkostningsændringer ved anbefaling 2
Forskel ift. nuvæ-
rende ordning
18 år
19 år
20 år
21 år
22 år
Enheds-omkostnin- Samlede omkostnin-
ger, 1.000 kr./år
ger, mio. kr. / årgang
Fortsat anbringelse 0
57
57
57
57
278
64
Kontaktperson
Udslusning
0
0
46
3
46
3
46
3
46
3
111
104
20
1
Andre foranstalt-
ninger
0
Kilde:
7
7
7
7
41
1
Egne beregninger baseret på www.jobindsats.dk, www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen, www.skat.dk, www.skm.dk, SØM 2020 inputpriser, VIVE: Hjem-
løshed i Danmark 2019
–
national kortlægning, Kraka: Sådan stopper vi hjemløshed
–
de næste store skridt, VIVE: Socialt udsatte borgeres brug af velfærds-
systemet, figur 3.4-3.9, VIVE: Brug af velfærdssystemet blandt borgere med misbrug, figur 6.1 og tabel 5.7.
6.5.3
De unge bliver
længere tid i
deres efterværn
Beregninger til anbefaling 3
Den tredje anbefaling gør, at efterværnsperioden forlænges, frem til den unge bliver 25 år,
men mulighed for yderligere forlængelse i to år. Dette vil give en bedre mulighed for de
53
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
unge, der senmodnes. Vores beregninger baseres på, at frafaldsraten for efterværnet er
spredt ud over flere år, end det er tilfældet i dag. Det gør, at der vil være flere unge i efter-
værn i alle årene, fra de unge er 19 til 26 år, jf. Figur 6.5.
Figur 6.5
Fordeling af målgruppen for efterværn før og efter anbefaling 3
Figur 3.7.b Ny fordeling af overgangen ved anbefaling 3
Antal
sagsforløb
Figur 3.7.a Gammel fordeling af efterværn
Antal
sagsforløb
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år
Antal der har afsluttet, afslået eller ikke tildelt efterværn
Andet efterværn
Kontaktperson
Fortsat anbringelse
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år
Antal der har afsluttet, afslået eller ikke tildelt efterværn
Andet efterværn
Kontaktperson
Fortsat anbringelse
Kilde:
Egen fremstilling på baggrund af Danmarks Statistik - FOLK2 og Deloitte: Efterværn og den gode overgang til voksenlivet.
Ændringen af optaget på de forskellige efterværnstyper som følge af anbefaling 3 er vist i
Tabel 6.11, ligesom enhedsomkostningerne pr. år fordelt på efterværnstype er. Der er såle-
des over 460 personer flere i efterværn som 19-årige, mens der blandt de 26-årige forventes
at være lige over 60 i efterværn, hvor der tidligere var 0. Dette giver en meget større om-
kostning i forbindelse med anbringelse på ca. 334 mio. kr. pr. år.
54
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
Tabel 6.11 Omkostningsændringer ved anbefaling 3
Forskel
ift. nuvæ-
rende
ordning 18 år
Fortsat
anbrin-
gelse
19 år
20 år
21 år
22 år
23 år
24 år
25 år
26 år
Enheds-
omkost-
ninger,
1.000
kr./år
Samlede
omkost-
ninger,
mio. kr. /
årgang
0
245
186
10
223
120
10
124
90
6
84
96
5
78
128
5
47
88
3
28
61
2
17
42
1
278
111
104
235
90
4
Kontakt-
person 0
Udslus-
ning
0
Andre
foran-
staltnin-
ger
0
Kilde:
21
26
16
13
13
8
5
3
41
4
Egne beregninger baseret på www.jobindsats.dk, www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen, www.skat.dk, www.skm.dk, SØM 2020 inputpriser, VIVE: Hjem-
løshed i Danmark 2019
–
national kortlægning, Kraka: Sådan stopper vi hjemløshed
–
de næste store skridt, VIVE: Socialt udsatte borgeres brug af velfærds-
systemet, figur 3.4-3.9, VIVE: Brug af velfærdssystemet blandt borgere med misbrug, figur 6.1 og tabel 5.7.
55
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
56
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab
57
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab