SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 377
Offentligt

FRA ANBRINGELSE TIL VOKSENLIV

SÅDAN NYTÆNKER VI STØTTEN TIL ANBRAGTE UNGE I

OVERGANGEN TIL VOKSENLIVET

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Indholdsfortegnelse

Forord

Sammenfatning

Indledning

Anbefalinger til en radikal ændring af overgangen fra anbringelse til voksenliv

Analyser af effekter af Policy Labs anbefalinger

3.1 Metode

3.2 Beregninger for anbefalingerne

3.3 En bedre samarbejdsmodel

3.4 Ledelsesmæssig involvering

Vejen frem

Litteraturliste

Metodebilag

6.1 Semistrukturerede interviews og survey fra kommunerne

6.2 Metode for indsamling af survey fra socialrådgiver

6.3 Metode bag scenariebyggeren

6.4 Metode for beregning af målgruppen

6.5 Metode for beregninger til anbefalingerne

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Forord

Med de rede politiske aftale 'Bør e e Først , so

le i dgået i foråret

, er politi-

kerne blevet enige om, at efterværnet har brug for en radikal nytænkning, så unge i an-

bringelse sikres den støtte, de har brug for i overgangen til voksenlivet. Målet er at få den

unge godt ind i et voksenliv med netværk, job/uddannelse og bolig.

I det kommende år skal politikernes ambition om at sikre anbragte unge den støtte, de har

brug for i overgangen, veksles til konkrete politiske tiltag. Der er brug for alle kræfter i det

arbejde: Det er nu, vi sammen har muligheden for at bidrage til et bedre liv nu og på sigt

for anbragte unge.

Denne analyse, der er støttet af Bikubenfonden, viser en vej til at komme fra politiske mål

og visioner til konkrete tiltag, der gør, at vi som samfund er der for de unge, indtil de ikke

har brug for os længere. Dette vil kræve en samfundsmæssig investering, der rækker ud

over de 2 mia. kroner, vi i dag bruger til efterværn. En investering i området kan få stor

værdi for den enkelte. Samtidig viser analysens konservative skøn, at investeringen også

gavner samfundet, bl.a. fordi flere unge formodes at komme i fx uddannelse og beskæfti-

gelse med en længerevarende støtte.

Håbet er, at analysen også lægger op til en politisk debat om, hvordan vi finansierer det

sociale område. Området er bredt set styret af et-årige kommunale budgetter, og der er

hverken kultur eller modeller for at tale investeringer, der kommer igen i form af bedre liv

og deraf afledte samfundsgevinster. Tværtimod dukker der jævnligt sager op om kommu-

ner, der på anbringelsesområdet lader lovens påbud om barnets bedste vige til fordel for

kortsigtede budgethensyn. De økonomiske logikker står i kontrast til andre velfærdsområ-

der, fx sundhedsområdet, hvor investeringer i sundhed og forebyggelse er en naturlig del af

styring og tænkning.

Opfordringen herfra er også at lade den politiske vision om den nytænkning omfatte mod

til at nytænke finansieringen og dermed styringen af området. Dette vil betyde et radikalt

nybrud inden for socialpolitikken til gavn for både mennesker og samfund.

Kraka Advisory er ansvarlig for analysens indhold og konklusioner. Analysen ville ikke være

mulig uden store bidrag og værdifuld tid fra en lang række mennesker og organisationer.

Der skal lyde en stor tak for viden, erfaringer og indsigter til følgende: arbejdsgruppen Po-

licy Lab, der foruden Bikubenfonden udgøres af Dansk Socialrådgiverforening, Socialpæda-

gogerne, Foreningen af Dag- og Døgntilbud, De Anbragtes Vilkår samt Børns Vilkår. Også

tak til Nordfyns, Aarhus og Horsens Kommune, medlemmer af De Anbragtes Vilkår, med-

lemmer af Dansk Socialrådgiverforening samt Krakas Senior Fellows, Jørgen Søndergaard

og Michael Svarer.

Peter Mogensen

Direktør i Kraka

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Sammenfatning

Nytænkning af

støtten i overgangen

til voksenlivet

Vi ved, at anbragte unge klarer sig markant dårligere end andre unge på vej ind i voksenlivet

og ofte ikke får den støtte, de har brug for. Derfor er der behov for en radikal nytænkning

af støtten i overgangen til voksenlivet. Regeringen og de politiske partier bag aftalen

'Børnene Først' har taget det første ambitiøse skridt. Det politiske mål er, at vi som samfund

ikke slipper de unge, før de har fodfæste i et godt voksenliv med adgang til job, uddannelse,

bolig og fællesskaber.

Med denne rapport sandsynliggøres hvilken investering, der er nødvendig for at indfri

målsætningen om bedre liv for anbragte unge. Samtidig er det et opgør med den måde, som

vi styrer området på i dag, hvor udgifter til anbragte i høj grad betragtes som udgifter - og

ikke som en investering i bedre liv, der betaler sig. Først og fremmest for den enkelte, der

får bedre mulighed for at forfølge sine drømme og mål. Men også for vores samfund i form

af, at flere bidrager til fællesskabet og samfundsøkonomien.

Arbejdsgruppen Policy Lab har udarbejdet en vision for, hvordan vi nytænker det

eksisterende efterværn radikalt. Den består af tre overordnede anbefalinger: 1) Anbringelse

skal være en trædesten til et godt voksenliv, hvor vi forpligtiger os til at arbejde sammen

med de unge om at opnå adgang til fællesskab og relationer, job/uddannelse og bolig. 2)

Der etableres en dynamisk overgangsperiode mellem anbringelse og voksenlivet, der reelt

tager udgangspunkt i den unges behov, og som starter ved det 15. år og først slutter, når

den unge ikke længere har behov for støtte, senest ved det 27. år. 3) Den unges egen

motivation, drømme og ønsker sættes i centrum for indsatsen. Den enkelte unge skal ikke

bare inddrages - han eller hun skal guides i at tage og have styringen.

Denne rapport konkretiserer anbefalingerne fra Policy Lab yderligere, så de kan indgå i en

samlet økonomisk analyse af, hvilken investering der er brug for i forhold til at sikre unge

den støtte, de har brug for i overgangen til voksenlivet. Anbefalingerne kan inddeles i to

grupper:

•

Rettighedsbaseret hjælp og støtte til alle anbragte unge og afskaffelse af

egenbetaling

Bedre rammer for og organisering af myndighedsarbejdet

Vi har regnet på,

hvad det koster

Udgangspunktet

er Policy Labs

anbefalinger

Rettigheder,

incitamenter,

organisering

Arbejdsgruppen Policy Lab påpeger, at en radikal ændring kræver rette værdier, kultur, tid

og faglighed i forhold til at støtte de unge i at formulere egne mål og drømme - og forfølge

dem. En omstilling, der ikke er omfattet af denne økonomiske analyse.

Anbefalinger til en bedre overgang til voksenlivet

De unges behov

skal være styrende

Analysen af, hvilken investering det kræver at nytænke støtten i overgangen til voksenlivet,

omfatter en rettighedsbaseret tilgang til hjælp og støtte, der betyder, at de unges behov vil

være styrende for støtten - ikke myndighedens vurdering alene. Vi vurderer, at en ret til

støtte i overgangen vil understøtte unges vej til job og uddannelse. Den nyeste forskning på

området viser, at kontinuitet, tryghed for den unge og varighed af indsatsen har afgørende

betydning for, hvordan unge klarer sig på sigt.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Ret til

længerevarende

støtte

Analysen omfatter ligeledes, at man har ret til at blive i sin anbringelse til og med det 21. år

ud fra en betragtning af, at gennemsnitsalderen for at flytte hjemmefra i Danmark er

mellem 21 og 22 år. Med en rettighedsbaseret tilgang understøtter vi dermed de unges

egen stemme for deres liv. Der indføres en ret til:

•

At forblive i sin anbringelse til og med det 21. år

At få hjælp og støtte frem til den unge fylder 25 år med mulighed for forlængelse

til det 27. år

At kunne vende tilbage til hjælp og støtte frem til det 25. år med mulighed for

forlængelse frem til det 27 år.

Afskaffelse af

modregning

Derudover omfatter analysen, at reglen om egenbetaling for anbringelse afskaffes. Som det

er i dag, betyder reglen, at hvis unge har fritidsjob, skal de bruge en del af deres løn til at

betale for deres egen anbringelse. Reglen kan have negativ indvirkning på de unges

tilbøjelighed til at få et fritidsjob, og dermed kan de gå glip af vigtig læring ift. at begå sig på

arbejdsmarkedet.

En nytænkning af efterværnet er ikke gjort med ny lovgivning og en rettighedsbaseret

tilgang til støtte alene. Policy Lab påpeger, at skiftet også bør indbefatte bedre rammer for

og organisering af myndighedsarbejdet og arbejdet med de unge. Analysen omfatter

udgifter til at ændre den kommunale organisering, så den på tværs af forvaltninger arbejder

med den unge i centrum. Dette sker på baggrund af undersøgelser, der viser, at en mere

tværfaglig og inddragende tilgang til de anbragte unge har positiv indvirkning for, at de unge

begynder på en uddannelse, samt at omorganisering har positive effekter for kommunernes

økonomi.

Bedre organisering

af arbejdet med

de unge

Det kræver en samfundsmæssig investering i området - og det betaler sig

Med denne rapport sandsynliggøres det, at det er muligt at løfte flere anbragte unge godt

ind i voksenlivet, og at det kan betale sig.

Nye rettigheder

koster godt 1 mia.

kr. om året

Vores beregninger viser, at indførelsen af ovenstående rettigheder og ændringer i

kommunen medfører en årlig offentlig investering på godt 1 mia. kr. - ud over de 2 mia.

kroner, der i forvejen bruges på det eksisterende efterværn (de bagvedliggende

beregninger udfoldes i kapitel 3).

I dag er 40 pct. af tidligere anbragte i beskæftigelse, når de er mellem 25-29 år. Hvis vi med

en stabil, længerevarende støtte lykkes med at løfte det til 50 pct., er investeringen tjent

hjem efter cirka 20 år. Dette skal ses i sammenhæng med andre offentlige investeringer, fx

i infrastruktur, hvor kravet er en tilbagebetalingstid på 40-50 år.

Der er tale om en konservativ beregning af, hvornår investeringen tjener sig hjem, da alle

de indirekte gevinster ikke er medregnet. Hvis anbragte unge kommer til at klare sig bedre

pga. en længerevarende indsats med tryghed og stabilitet, må det forventes, at færre vil få

kontakt med fx sundhedsvæsnet og psykiatri. Et voksenliv med adgang til netværk,

uddannelse/job og bolig øger også chancen for, at børnene af de tidligere anbragte får

bedre mulighed for at få en stabil barndom end deres forældre.

Hertil kommer, at værdien af et godt voksenliv med adgang netværk, job/uddannelse og

bolig er høj for den enkelte. I beregningerne af denne rapport har vi dermed ikke medtaget

værdien af bedre livskvalitet for det enkelte menneske. Vi har set på en række økonomiske

gevinster i forhold til at give unge i anbringelse en god overgang til voksenlivet i form af

beskæftigelse, sparede udgifter til misbrugsbehandling, sparede udgifter til hjemløshed og

sparede indkomstoverførsler. Det skal bemærkes, at det kan være fuldstændig

Effekt

Konservativ

vurdering

Penge er ikke alt

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

hensigtsmæssigt og rationelt at give hjælp og støtte til mennesker, som ikke har et

potentiale for at blive selvforsørgende, fordi samfundet har et ønske om at give alle et godt

og værdigt liv.

Næste skridt

Udfordringer og

mulige løsninger

Vi ved godt, at en radikal ændring af støtten i overgangen til voksenlivet ikke klares med

ændring af paragraffer eller alene med tilførsel af mere økonomi. Dertil kommer, at

incitamentsudfordringer på tværs af den statslige og kommunale økonomi udgør en

barriere for nye løsninger. For at imødekomme de udfordringer og understøtte en

investeringslogik, ser vi følgende udfordringer og mulige løsninger:

◼

Økonomi mellem stat og kommune:

Udfordring: den kommune, som investerer (leverer indsatsen til den

unge) er ikke nødvendigvis den kommune, der opnår gevinsten.

Løsning: Staten skal medfinansiere en større del af støtten til anbragte

unge og til efterværn. Det kræver en grundig analyse at finde det rette

udgiftsniveau for hhv. stat og kommune i en fremtidig refusionsmodel.

◼

Økonomi internt i kommunens forvaltninger:

Udfordring: Det vil ofte være socialforvaltningen, der har ansvaret for den

unge inden for servicelovens bestemmelser. Men gevinsten i form af

færre udgifter til overførselsindkomster samt lavere ressourcetræk på

myndighedsområdet opnås i beskæftigelsesforvaltningen.

Løsning: En tværfaglig organisation i de enkelte kommuner vil kunne

bidrage til løse problemerne.

◼

Mere viden om effekter

Udfordring: Der er for få kvantitative studier om virkninger af indsatser

for anbragte unge. Vores anbefalinger hviler på den seneste viden om

efterværnsindsatser. Men vi kan blive endnu klogere på, hvordan vi bedst

muligt møder den enkelte med den rette indsats.

Løsning: Der igangsættes effektstudier for anbragtes overgang til

voksenlivet. Det kunne være virkningen af at give unge ret til at blive i

deres anbringelse til og med det 21. år eller give ret til efterværn ift.

målsætninger om adgang til netværk, job/uddannelse og bolig.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

1. Indledning

Samfundet

tager ansvaret

Hvert år påtager samfundet sig ansvaret for at anbringe børn og unge, som af den ene eller

anden årsag ikke kan vokse op hos deres mor eller far. Med en anbringelse følger et stort

ansvar for det barns liv

–

både i forhold til at håndtere en akut svær familiesituation og for

at bane vejen for et godt liv gennem barndom, ungdom og ind i voksenlivet.

Det er velkendt, hvordan anbragte børn og unge klarer sig i voksenlivet. De er ofte udfor-

dret, når det kommer til at gennemføre en uddannelse, finde fast arbejde og mange har

erfaring med kriminalitet, misbrug og hjemløshed, som det kan ses i Tabel 1.1.

Tabel 1.1 Anbragte og ikke-anbragte unges livssituation

Tidligere anbragte

I stofmisbrugsbehandling

Tidligere dømt

På førtidspension

På kontanthjælp

I beskæftigelse

Hjemløshed

Kilde:

Ikke- tidligere anbragte

1 pct.

5 pct.

1 pct.

5 pct.

62 pct.

0,2 pct.

7 pct.

26 pct.

11 pct.

24 pct.

40 pct.

2 pct.

Social- og indenrigsministeriets velfærdspolitisk analyse, nr. 23.

Behov for nye

løsninger

Statistikkerne og de unges personlige erfaringer bevidner, at der er behov for at udvikle nye

løsninger og tilbud for anbragte børn og unge, så vi forbedrer mulighederne for, at anbragte

børn og unge får det liv, de fleste af os ønsker for os selv og vores egne børn: et liv i selvfor-

sørgelse med adgang til positive relationer og fællesskaber og med tag over hovedet.

Derfor er det også positi t, at politiker e har i dgået e red aftale ed Bør e e Først

som indeholder ambitiøse forslag til, hvordan området kan styrkes - særligt med udgangs-

punkt i at lytte til børnene selv og inddrage deres perspektiv, drømme og motivation i langt

højere grad end, hvad der sker i dag.

Men hvis den investering, som vi gør i børns liv, skal give værdi på den lange bane

–

må vi

ikke slippe dem i lige præcis den overgang til voksenlivet, som er svær, og hvor muligheden

for at snuble og falde dybt er en reel risiko. På den baggrund er det også aftaleparternes

ambition radikalt at nytænke efterværnet - den støtte, anbragte får i overgangen til

Børnene først

har nye forslag

Men behov for

radikalt bedre

overgang

Socialt Udviklingscenter og Bikubenfonden (2019).

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

voksenlivet. Målet er, at de unge rodfæstes i voksenlivet med stærke relationer, bolig og

job eller uddannelse.

En investering i bedre liv

Behov for analyser

Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at udarbejde en grundig analyse af, hvordan

eksisterende midler til efterværn bruges i dag, udfordringerne på området, herunder med

inddragelse af de unges egne gode og dårlige oplevelser og erfaringer med efterværn.

Med denne rapport sandsynliggøres hvilken investering, der er nødvendig for at komme i

mål med en målsætning om bedre liv for anbragte unge. Samtidig er det et opgør med den

måde, som vi styrer området på i dag, hvor udgifter til anbragte betragtes som rene udgifter

–

og ikke som en investering i bedre liv, der både betaler sig menneskeligt og samfundsøko-

nomisk. En tænkning, der præger de fleste andre områder, som når vi investerer i infra-

struktur og forebyggelse af livsstilssygdomme.

Men for at kunne prioritere midlerne mest hensigtsmæssigt til gavn for både mennesker og

samfund må vi have viden om:

hvilke indsatser vi skal investere i (kapitel 2)

hvilke udgifter er der forbundet herved, og hvilken gevinst vi kan forvente (kapi-

tel 3)

hvordan er incitamentsstrukturer for hhv. kommuner og stat til at investere i om-

rådet, og hvilke barrierer er på spil? (kapitel 4)

Med denne analyse besvares ovenstående tre spørgsmål. Det er de første skridt på vejen til

at bruge nye greb med henblik på at skabe social forandring for udsatte mennesker generelt

og specifik for anbragte unge i overgangen til voksenlivet. En vej, der er belagt med ubesva-

rede spørgsmål, fastlåste strukturer og modsatrettede incitamenter. Målet er først nået,

når vi som samfund lykkes med at skabe gode liv for anbragte unge med adgang til job og

uddannelse, bolig og attraktive fællesskaber.

Vurdering af

investering i

bedre liv

Behov for

mere viden

Denne rapport

bidrager med ny

viden

Rettighedsbaseret støtte til de unge

Rettighedsbaseret

støtte til de unge

Der er på det sociale område konsensus om, at der er behov for at tænke i nye løsninger,

hvis vi skal skabe ændring på området. De løsninger, vi tager afsæt i, er de anbefalinger,

som arbejdsgruppen Policy Lab udgav i 2020, og som satte en klar vision om

At vi som samfund først slipper de unge, når de har adgang til fællesskaber, er i

job/uddannelse og har en bolig

Overgangen fra anbringelse til voksenliv skal være dynamisk og tage afsæt i de

unges behov

De unges stemme, drømme og motivation skal være centrum for hjælp og støtte

Ovenstående vision er med denne rapport omformuleret til konkrete lovgivningsmæssige

tiltag, der kan sættes ind i en samfundsøkonomisk kontekst. Ambitionen er at kunne sand-

synliggøre, hvad der er den rigtige investering for, at de unge kommer tættere på job, ud-

dannelse, bolig og fællesskaber.

For det første introduceres en rettighedsbaseret tilgang til hjælp og støtte for de unge. Det

sikrer de unge adgang til hjælp og støtte ud fra deres behov og oplevelse af at have brug for

hjælp

–

og ikke som noget man skal være heldig at få, og som potentielt kan tages fra én

efter systemets vurdering. Det giver alle anbragte adgang til den samme form for støtte

uanset hvilken kommune, de er bosat i.

Det sidestiller anbragte unge med andre unge, der

oplever at kunne flytte hjemmefra, når de er klar

–

og ikke fordi de fylder 18 år. Med en

rettighedsbaseret tilgang understøtter vi dermed de unges egen stemme i deres liv.

Dogmer omsat til

konkrete

anbefalinger

rettighedsbaseret

tilgang

Socialpolitisk redegørelse 2020 viser, at der er betydelige kommunale forskelle i tildeling af efterværn til anbragte unge.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Bedre inddragelse

af de unge

Samtidig er der behov for at ændre på en række andre parametre for at komme i mål med

at sikre unge den støtte, de har behov for i overgangen mellem anbringelse og voksenlivet.

Det anbefales at styrke myndighedsarbejdet via øget fokus på ungeinddragelse og ressour-

cefokus i forbindelse med handleplansarbejdet, et tidligere fokus på overgangen til voksen-

livet, mere tid til sagsbehandling og bedre uddannelse af fagpersoner.

Samtidig er det afgørende, at indsatsen tager udgangspunkt i den unges behov og koordi-

neres på tværs af forvaltninger. Flere af disse elementer indgår

i åde Bør ene først og

det igangværende arbejde med Den Kommunale Ungeindsats, og anbefalingerne skal der-

med ses i sammenhæng hermed.

Paragraffer gør det ikke alene, hvis vi ønsker en reel forandring af området. Den bedste vej

for Mads, Helle eller Kavan fra anbringelse til voksenlivet skabes gennem menneskelige mø-

der med socialrådgivere, socialpædagoger og andre fagfolk, der med faglighed og empati

sætter sig ind i deres individuelle historie og behov - og spotter deres potentiale. Derfor skal

de nye forslag også ses i tæt sammenhæng med en ambition om at ændre på mindset og

kultur på området i forhold til,

h orda syste et øder de u ge og forpligtiger sig på de

lange bane til at følge målsætningen om at bane vejen for et liv med selvforsørgelse og

relationer.

Ændring af mindset kræver en stærk politisk og ledelsesmæssig opbakning til at vise en ny

vej, møde de unge på nye måder, reorganisere indsatsen og give og tage ansvar. Det kræver

mod, høj faglighed og tålmodighed at arbejde med en kulturændring.

Det kræver også ressourcer. Vi kan ikke for alvor insistere på at forbedre overgangen uden

også at tænke økonomi ind i billedet. Men vi skal vende den økonomiske diskussion på ho-

vedet og ikke ud fra en kortsigtet og budgetmæssig tankegang spørge hvor lidt, der skal til,

og hvor meget vi kan spare

–

men spørge, hvad der er den rigtige investering for, at de unge

kommer tættere på job, uddannelse, bolig og fællesskaber.

Udgangspunkt i de

unges behov

Behov for bedre

møde med de unge

Nyt mindset

Flere ressourcer

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

2. Anbefalinger til en radikal

ændring af overgangen fra

anbringelse til voksenliv

Ny overgang til

voksenlivet

I september 2020 udgav arbejdsgruppen Policy Lab anbefalinger til hvilken retning, indsat-

sen for anbragte unge i overgangen til voksenlivet skal udvikles i.

Anbefalingerne tog afsæt

i de unges stemme og deres håb og ønsker til et system, der understøtter de unges drømme

og liv, og som lytter og åbner muligheder. (Se boks Boks 2.1 for beskrivelse af Policy Lab og

anbefalinger).

Med udgangspunkt i anbefalingerne og i dialog med Kraka Advisory har Policy Lab konkre-

tiseret anbefalingerne til indsatser, der kan implementeres i lovgivningen, og som er mulige

at vurdere økonomisk.

Det foreslås at indføre flere rettigheder til støtte for anbragte unge og støtte af længere

varighed.

Konkrete

anbefalinger

Boks 2.1

FRA VISION TIL HANDLING

◼

Alle anbragte har ret til at være anbragt, indtil de fylder 22 år

Alle anbragte har ret til støtte, indtil de fylder 25 år med mulighed for forlængelse,

frem til de fylder 257år.

Alle anbragte har mulighed for at komme tilbage til støtte, hvis de tidligere har sagt

nej. Retten gælder frem til de fylder 25 år med mulighed for forlængelse, frem til

de fylder 27 år. Krav om egenbetaling til anbringelse, når en ung har fritidsjob,

ophæves.

Bedre rammer for og organisering af myndighedsarbejdet.

◼

Ret til anbringelse

indtil de anbragte

fylder 22 år

Med en rettighedsbaseret tilgang til anbringelse skabes et markant opgør med den usikker-

hed, som mange anbragte oplever omkring 18-års fødselsdagen, hvor anbringelsen ofte op-

hører. For mange anbragte unge oplever en brat overgang, og at der ikke er trygge og stabile

rammer for dem, men at de ofte er nødsaget til at flytte tilbage til den familie, som de i

udgangspunktet blev fjernet fra.

Med en rettighedsbaseret tilgang understøttes de unges egne muligheder for at vælge, hvor

de gerne vil bo. De skal selv kunne træffe en beslutning herom, når de bliver myndige ved

det 18. år, og beslutningen skal være på de unges præmisser og drømme for fremtiden

–

ikke på systemets behov for at sende dem videre i systemet. Med en ret til anbringelse

Policy Lab består af Bikubenfonden, Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogerne, Foreningen af Dag- og Døgntilbud, De

Anbragtes Vilkår samt Børns Vilkår.

Socialt Udviklingscenter og Bikubenfonden (2019): Ung mellem anbringelse og eget hjem, s. 37.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

frem til de fylder 22 år, afspejler sociallovgivningen i øvrigt det flyttemønster, som vi ser

blandt øvrige unge, hvor den gennemsnitlige alder for at flytte hjemmefra er omkring 21

år.

Ret til støtte

Ret til

længerevarende

støtte

Med en ret til støtte frem til de anbragte fylder 25 år med mulighed for forlængelse, frem

til de fylder 27 år, indføres en ret til, at den unge kan bede om hjælp og støtte, så længe det

er relevant og hjælpsomt og understøtter den unge i eget liv. Det er en radikalt ny måde at

anskue støtte på, som tager udgangspunkt i de unges behov. I dag er det kommunen, der

skal vurdere, om den unge har gavn af efterværn ud fra en betragtning af, om efterværn vil

have væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte. Hjælpen skal bidrage til

en god overgang til voksenlivet og have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næ-

ste boform. Alt for ofte giver den formulering anledning til tvivl både hos de unge og hos

myndigheden. De unge oplever, at for at modtage støtte skal de helst ikke klare sig for godt,

for så har de ikke et reelt behov

–

men omvendt må de ikke være så dårligt fungerende, at

kommunen ikke forventer, at de inden for en overskuelig fremtid kan profitere af støtten. I

dag skal efterværnet revurderes hver sjette måned, hvilket sætter de unge i en situation,

hvor deres overvejelser om fremtiden bliver meget kortsigtede og bekymringsfulde.

Nogle

unge fortæller om at sno sig og snakke systemet efter munden ved at lyve sig dårligere, end

de er, for at få den hjælp, som de selv oplever, er afgørende for at kunne trives og passe

deres uddannelse, job og hjem.

Men hvis vi for alvor skal nytænke støtten til anbragte unge, ligger der en udviklingsopgave

i også at tænke valgmuligheder for støtte radikalt anderledes. Selvom der i dag er mulighed

for at tilbyde anden støtte efter paragraf 76 stk. 3 nr. 4, sker det sjældent.

De unges eget perspektiv og udvikling af en kommende tilbudsvifte vil her være særlig rele-

vant. Det samme vil overvejelser om, hvordan man sikrer en høj kvalitet af den hjælp og

støtte, der gives til de unge.

Flere kommuner arbejder med at udvikle nye former for støtte. Fx arbejder både Horsens

og Nordfyns Kommune med at fokusere på at skabe adgang til varigt netværk omkring den

unge. Gentofte, Guldborgsund, Randers og Middelfart har eksperimenteret med andre for-

mer for netværks- og klubtilbud. I Odsherred Kommune har de arbejdet med faglige meto-

der såsom CTI-indsats, der særligt forholder sig til unge med boligudfordringer og udfor-

dringer med at bo selv.

Ret til at vende tilbage til støtte

Ret til at vende

tilbage til efterværn

Et ungdomsliv er typisk præget af behovet for at løsrive sig og for at kunne stå på egne ben

og lære at klare sig selv. For anbragte unge kan behovet for at flytte hjemmefra også hænge

ed syste træthed og glæde ed ikke at

skulle møde op på kommunen. Sam-

tidig kan det være svært at forudsige, hvordan ens hverdag ser ud, når man for første gang

skal o ale e og klare sig. U ge fortæller o e rat o erga g ed lar e de stilhed ,

manglende færdigheder og mangel på livliner og netværk til at hjælpe med at bo selv. Derfor

anbefaler Policy Lab, at retten til at vende tilbage og få hjælp og støtte også udvides, frem

til de tidligere anbragte fylder 25 år med mulighed for forlængelse.

I dag er der også mulighed for at genetablere støtte, hvis kommunen tidligere har tildelt

efterværn, jf. SEL § 76, stk. 4. Med en rettighed til at vende tilbage til støtte er det de unge

Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. december 202 nr. 477.

Socialt Udviklingscenter og Bikubenfonden (2019): Ung mellem anbringelse og eget hjem.

Danmarks Statistik: Ud af 1.639 unge, der fik efterværn i 2019, fik 191 unge anden hjælp og støtte.

Se evt. PwC (2021) for en uddybning.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

selv, der skal vurdere, om de har behov for hjælp eller ej. Omfang, varighed og støttetilbud

besluttes sammen med kommunen.

Den unge i centrum

Fælles for en rettighedsbaseret tilgang er, at det sætter de unge i centrum for indsatsen og

giver de unge selv en mulighed for at udtrykke deres behov. Det skaber sikkerhed om deres

livssituation og giver en grundlæggende tryghed i, at samfundet forfølger og understøtter

deres mulighed for et liv i selvforsørgelse med adgang til fællesskab og bolig. Det understøt-

ter samtidig en mere åben og tillidsfuld dialog mellem rådgiver /socialpædagogisk støtte og

den anbragte unge, da den unge ikke skal være nervøs for, at vedkommendes fortælling på

et senere tidspunkt kan komme den unge til ugunst, når kommunen træffer afgørelse om

hjælp.

Samtidig ved vi fra den nyeste forskning fra VIVE (Iversen mfl. (2021)), at varighed og konti-

nuitet er afgørende faktorer for at skabe en bedre overgang til voksenlivet. Resultater fra

VIVE bakkes op af en større evaluering af efterværn i syv kommuner, der har identificeret

fem virkningsfulde mekanismer i efterværnsindsatsen, jf. PwC (2021).

Forskning tyder på

effekt af varighed og

kontinuitet

Afskaffelse af krav om egenbetaling

Afskaffelse af

modregning

At få et fritidsjob og tjene sine egne penge opfattes både af unge selv og af samfundet som

helhed som positivt. Det giver oplevelsen af selvstændighed, og det er en øvebane for at

tage ansvar og indgå i sociale sammenhænge. Som reglerne er i dag, er unge anbragte for-

pligtigede til at betale til deres egen anbringelse, hvis de har en indkomst. Det er en regel,

der mindsker incitamentet for de unge til at få et fritidsjob, og de unge oplever, at systemet

spænder ben for dem frem for at understøtte dem i at få arbejdserfaringer.

Bedre rammer for og organisering af myndighedsarbejdet

Bedre rammer og

bedre organisering

En afgørende faktor i anbragte børn og unges liv er deres møde med systemet, herunder

deres sagsbehandler og derigennem organiseringen af og rammerne for det socialfaglige

arbejde.

Med Børnene Først er der taget et godt skridt i forhold til at styrke sagsbehandlingen på

området, bl.a. med en ny type af handleplan med større fokus på mål, drømme og ambitio-

ner samt tidligere inddragelse af unge i overgangen til voksenlivet, ligesom der er etableret

et forpligtende partnerskab om bedre sagsbehandling og underretninger.

Partnerskabet

skal blandt andet drøfte, hvordan kommunerne kan arbejde med styring af medarbejdernes

sagsintensitet, og hvordan der tages højde for sagernes tyngde, medarbejdernes kompe-

tencer og lokale forhold.

En reduktion i antallet af sager pr sagsbehandler kan vise sig at være en god idé i forhold til

at styrke kvaliteten af sagsbehandlingen. Studier fra beskæftigelsesområdet har vist, at en

reduktion af sager på jobcentrene har haft en gavnlig effekt i forhold til at få nogle af de

grupper, der på papiret er svære at løfte, ind i beskæftigelse og uddannelse (Hainmueller

m.fl. (2009)). Hvis lignende effekter gælder på dette område, vil den reducerede sags-

mængde forventes at slå igennem i form af et bedre forløb, hvor der er mere fokus på den

unge.

En del kommuner arbejder med en tværfaglig organisering af arbejdet med henblik på i hø-

jere grad at sætte den unges behov forrest i myndighedsarbejdet ved at tænke i løsninger

og helheder på tværs af lovgivninger og forvaltninger. Flere undersøgelser viser gode erfa-

ringer med en tværfaglig organisering. Det vil give den unge en bedre proces og mindske

’Børnene først’ er

et godt skridt

Mindre sagsbyrde,

bedre kvalitet

Tværfaglig

organisering

Baseret på Socialt Udviklingscenter og Bikubenfonden (2019) og interview med ung anbragt.

Danske Professionshøjskoler, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer

i Danmark (FSD), De Anbragtes Vilkår, ForældreLANDSforeningen (FBU), Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Socialrådgiverfor-

ening og Social- og Ældreministeriet.

Partnerskabet består af KL,

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

sandsynligheden for, at den unge bliver træt af systemet og derfor trækker sig fra eftervær-

net.

Denne omstilling vil mange steder betyde et opgør med nuværende praksis og pro-

cedurer og vil derfor kræve et stærkt fokus fra både ledelse og medarbejder.

Policy Labs overordnede bud på en radikal nytænkning af overgangen til voksenlivet består

således af to elementer:

•

Rettighedsbaseret hjælp og støtte til alle anbragte unge og afskaffelse af

egenbetaling

Understøttelse af myndighedsarbejde, ledelse og ungeinvolvering

Mølholt, A., Stage, S., Pejtersen, J. H., & Thomsen, P. (2012). Efterværn for tidligere anbragte unge: En videns- og erfaringsop-

samling. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Rønningen, G. E., & van der Meij, R. (2010). Overgang fra barnevern til selvstendig tilværelse.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

3. Analyser af effekter af Policy

Labs anbefalinger

Formål med kapitlet

Forrige kapitel beskrev anbefalinger til en bedre overgang til voksenlivet, som er konkreti-

seret ud fra Policy Labs dogmer. Dette kapitel har til formål at illustrere, hvordan disse an-

befalinger ændrer på optaget i efterværnssystemet, og hvordan omkostningerne til en

bedre overgang til voksenlivet står mål med de forventede langsigtede gevinster for den

offentlige sektors økonomi og for samfundet.

De fleste af anbefalingerne i kapitel 2 vil øge omkostningerne enten i form af flere tidligere

anbragte unge i efterværnssystemet, eller at de unge får en dyrere efterværnsydelse. Disse

omkostninger kan dog i højere grad ses som investeringer i den unge. Udover at det kan

hjælpe den unge til et bedre liv, kan det også have positive effekter på det offentlige budget.

Hvis yderligere investeringer i efterværnsperioden kan øge de tidligere anbragtes sandsyn-

lighed for at beholde job eller egen bolig, vil det have en gavnlig effekt for den offentlige

sektors økonomi.

I kapitlet beskrives først metoden for anbefalingerne. Dette inkluderer både optag og om-

kostninger for det nuværende efterværnssystem og den fremtidige overgang til voksenlivet.

Dernæst vises beregningerne for omkostningerne og potentielle gevinster ved anbefalin-

gerne. I afsnit 3.3 beskrives omkostningerne og gevinster ved anbefalingen om samarbejds-

modellen, mens det sidste afsnit omhandler anbefalingen om den ledelsesmæssige invol-

vering.

Omkostningen kan

være en god

investering

Kapitlets indhold

3.1

3.1.1

Målgruppen

Metode

Det nuværende efterværn

Vores beregninger tager udgangspunkt i unge i årgang 2004, da de bliver 18 år i 2022. Be-

regningen er vist i Tabel 3.1. Målgruppen for potentielle 18-årige efterværnsdeltagere for-

ventes i 2022 at være ca. 2.360.

Disse personer er fundet ved at se på årgangens størrelse

samt hvor stor en andel af en årgang, der er tidligere anbragte.

Nogle af disse tidligere

anbragte overføres dog til voksen- og handicapområdet, når de bliver 18 år. Disse personer

er ikke relevante for efterværn og er derfor frasorteret, som vist i Figur 3.1.

”Bør e e først” lægger op til at flere

fremover skal anbringes. Vores beregninger tager ikke højde for denne ekstra tilgang

af anbringelser.

Ved ens årgange vil fordelingen af personer i efterværn pr. årgang og pr. år være ens. Fremover bruger vi derfor benævnelsen

personer pr. år.

Aftale

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Tabel 3.1 Målgruppen

Antal personer i alt, der bliver 18 år i 2022

Antal ikke-anbragte (96 pct. af årgangen)

Antal anbragte (4 pct. af årgangen)

Målgruppen (Antal anbragte minus dem der

kommer på voksenområdet)

Anm.:

Kilde:

68.246

65.589

2.657

2.362

Velfærdspolitisk analyse fra Social og Indenrigsministeriet angiver i deres rapport, at 4 pct. af en given årgang er tidli-

gere anbragt. Dette resultat bruges til at finde vores målgruppe.

Egne beregninger på baggrund af registeret FOLK2 fra Danmarks Statistik.

Figur 3.1

Fordeling af målgruppen

Figur 3.1.b Fordeling af målgruppen antal sagsforløb

Antal sagsforløb

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

Figur 3.1.a Fordeling af målgruppen antal personer

Antal personer

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

18 år

19 år

20 år

21 år

22 år

23 år

Antal på voksenområdet

Antal der har afsluttet eller ikke tildelt efterværn

Antal der afslog efterværn

Antal der er på efterværn

500

18 år

19 år

20 år

21 år

22 år

23 år

Antal på voksenområdet

Antal der har afsluttet eller ikke tildelt efterværn

Antal der afslog efterværn

Antal der er på efterværn

Anm..: Den samme person kan godt have flere sagsforløb, hvorfor der er forskel på de to opgørelsesmetoder.

Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik (FOLK2),

Velfærdspolitiks analyse,

Social- og indenrigsministeriet (2020) og

Efterværn og den gode

overgang til voksenlivet,

Deloitte (2017).

Fordeling af

efterværn

De 2.360 unge, der ifølge vores beregninger har været anbragt, men ikke overgår til voksen-

handicap-området, fordeler sig på ca. 1.600, der accepterer efterværn, ca. 300, der takker

nej, og ca. 450, der ikke får et tilbud, eller hvis efterværn afsluttes som 18-årige. Da nogle

efterværnsmodtagere kan have flere sagsforløb, bruger vi antallet af efterværnsforløb i ste-

det for antallet af efterværnsmodtagere

. Dette giver fordelingen i Figur 3.2, som viser, at

der er næsten 2.000 efterværnsforløb for de 18-årige. Efterværnsforløbene fordeles ud på

forskellige efterværnsordninger på baggrund af tal fra Deloitte (2017), der viser hvor mange

personer pr. år, der får fortsat anbringelse, kontaktperson, udslusning, andet efterværns-

forløb, samt hvor mange der takker nej til efterværnet.

Hvor lang tid, efterværnsmodtagerne bliver i deres efterværn, varierer meget. Tal fra Delo-

itte (2017) viser dog, at størstedelen (52-64 pct. afhængigt af efterværnstypen) af

Frafaldet fra

efterværn

En person kan godt have flere sagsforløb, hvilket er forklaringen på, at antallet af sagsforløb er højere end antallet af personer.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

efterværnsmodtagerne stopper i efterværn i løbet af første år.

Disse tal bruger vi til at

konstruere det forventede antal personer, der stopper i efterværnet. Tallene viser, at det

samlede antal efterværnsforløb for 19-årige er på ca. 800, mens det for 22-årige er nede på

150 efterværnsforløb. Den nuværende efterværnsperiode slutter, når den unge fylder 23

år, så alle 23-årige er dermed ude af efterværnssystemet.

Figur 3.2

Fordeling af målgruppen på type efterværnsforløb

Antal sagsforløb

2.500

2.000

1.500

1.000

500

18 år

Afsluttet forløb

19 år

Udslusning

20 år

Andre foranstaltninger

21 år

22 år

Fortsat anbringelse

23 år

Kontaktperson

Anm.: Den samme person kan godt have flere sagsforløb, hvorfor det totale antal sagsforløb er højere end det totale antal personer.

Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik (FOLK2),

Velfærdspolitiks analyse,

Social- og indenrigsministeriet (2020) og

Efterværn og den gode

overgang til voksenlivet,

Deloitte (2017).

3.1.2

De fremtidige

rettigheder

Den fremtidige overgang

Vi har analyseret de offentlige udgifter forbundet med de tre rettigheder, 1) retten til at

blive i anbringelse, til de fylder 22 år, 2) retten til at komme tilbage for unge, der har takket

nej til efterværn og 3) forlængelse af efterværnsperioden til at vare, til de unge fylder 25 år

med mulighed for forlængelse, til de unge fylder 27 år. Indføres disse rettigheder, vil det

ændre markant på sammensætningen af efterværnsforløb.

Den første rettighed om at blive i anbringelse til de fylder 22 år, vil give flere personer i

fortsat anbringelse, og at de er anbragt i længere tid. Vores beregninger tager udgangspunkt

i, at alle potentielle efterværnsmodtagere som 18-årige vil være i fortsat anbringelse. Her-

efter vil de unge flytte væk fra anbringelsen med samme rate, som ikke-anbragte unge flyt-

ter hjemmefra. Dette gør, at antallet af efterværnsforløb i fortsat anbringelse er højere end

i det nuværende efterværn med ca. 2.000 18-årige og ca. 900 tilbage, når de unge fylder 22

år, som vist i Figur 3.3.

Flere i fortsat

anbringelse

Der findes forskellige opgørelser af, hvor længe de unge er på efterværn. Socialpolitisk redegørelse 2020 finder fx, at efterværn

i gennemsnit varer to år. Vores data fra Aarhus Kommune tyder på kortere efterværn i Aarhus Kommune.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Figur 3.3

Fordeling af målgruppen for efterværn før og efter anbefaling 1-3

Figur 3.3.b Ny fordeling af overgangen ved anbefaling 1-3

Antal

sagsforløb

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Figur 3.3.a Gammel fordeling af efterværn

Antal

sagsforløb

2.500

2.000

1.500

1.000

500

18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år

Antal der har afsluttet, afslået eller ikke tildelt efterværn

Andet efterværn

Kontaktperson

Fortsat anbringelse

18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år

Antal der har afsluttet, afslået eller ikke tildelt efterværn

Andet efterværn

Kontaktperson

Fortsat anbringelse

Kilde:

Egen fremstilling på baggrund af Danmarks Statistik - FOLK2 og FAM111N, samt Deloitte: Efterværn og den gode overgang til voksenlivet.

Flere kommer

tilbage til efterværn

Den anden rettighed med mulighed for at komme tilbage til sit efterværn, efter man har

takket nej, vil gøre, at flere kommer tilbage, efter de er blevet 18 år. Vores beregninger er

baseret på interview med kommuner og survey til socialrådgivere. Vi har spurgt om, hvor

mange af de unge, der på nuværende tidspunkt vender tilbage og får efterværn, samt hvor

mange de forventer vil vende tilbage og få efterværn, efter denne anbefaling er implemen-

teret. Her forventer vi, at ca. 39 pct. af dem, der afslår efterværn vil vende tilbage og mod-

tage efterværn med det nye system. Dette svarer til godt 100 personer mere i efterværn,

som fordeler sig ud på de forskellige efterværnstyper. Vi antager, at disse personer bliver i

deres efterværn i resten af efterværnsperioden.

Den tredje rettighed forlænger efterværnsperioden, så den varer, til den unge fylder 25 år

med mulighed for forlængelse, til den unge fylder 27 år. Det vil ikke give flere personer på

efterværn, men gør, at de vil blive i længere tid. Vores beregninger tager her udgangspunkt

i, at raten, hvorpå de unge forlader efterværnet, er den samme som nu, men at det blot

sker over ni år (27-18) frem for fem år (23-18). Dette giver ca. 150 flere efterværnsforløb

blandt de 24-årige, mens ca. 60 efterværnsforløb strækker sig hele vejen til de unge fylder

27 år.

Længere efterværn

3.1.3

Tidligere anbragte

klarer sig dårligere

end andre unge

Potentialeberegninger

De tidligere anbragte unge klarer sig markant dårligere end ikke tidligere anbragte unge på

en lang række socioøkonomiske parametre, jf. Tabel 3.2. Tabellen viser, at tidligere an-

bragte unge i højere grad end andre unge har været kriminelle, i stofmisbrugsbehandling,

hjemløse og i lavere grad er i beskæftigelse. Denne store forskel mellem livsforløbet for

tidligere anbragte og andre unge viser samtidig, hvor meget der er at vinde, ikke kun men-

neskeligt men også samfundsøkonomisk, hvis det er muligt at forbedre de tidligere anbrag-

tes livsforløb.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Tabel 3.2 Udfaldssandsynligheder for tidligere anbragte og ikke tidligere anbragte personer

Tidligere anbragte

I stofmisbrugsbehandling

Tidligere dømt

På førtidspension

På kontanthjælp

I beskæftigelse

Hjemløshed

Anm.:

Kilde:

Ikke tidligere anbragte

1 pct.

5 pct.

1 pct.

5 pct.

62 pct.

0,2 pct.

7 pct.

26 pct.

11 pct.

24 pct.

40 pct.

2 pct.

Tallene viser andelen af tidligere anbragte og ikke tidligere anbragte unge, der i alderen 25-29 har oplevet eller er i for-

skellige livsforløb.

Social- og indenrigsministeriets velfærdspolitisk analyse, nr. 23.

Potentialet i

forbedrede

livsforløb

Potentialeberegningerne tager udgangspunkt i forskellen mellem de tidligere anbragte og

andre unges livsforløb. Det forventes, at anbefalingerne til en ny og forbedret overgang til

voksenlivet vil løfte de tidligere anbragte og dermed reducere forskellen mellem dem og de

andre unge. Eksempelvis har 7 pct. af de tidligere anbragte unge været i stofmisbrugsbe-

handling, mens det kun er 1 pct. af ikke tidligere anbragte.

Det er dyrt for samfundet, hver gang en person ender i et dårligt livsforløb. Fx koster hjem-

løshed det offentlige over 200.000 kr. om året pr. person, jf. Tabel 3.3. Mange af de situati-

oner, vist i tabellen, er ting som kan forventes at påvirke den unge resten af livet og vil

således være en årlig omkostning i mange år fremover. En forhøjet risiko for at blive ar-

bejdsløs, antager vi, varer ved over 41 år, ca. svarende til resten af den unges tid på arbejds-

markedet, mens nogle situationer, fx stofmisbrugsbehandling kun antages at løbe over et

enkelt år.

. Tabellen viser, hvad fx kontanthjælp koster i løbet af et liv og så beregner po-

tentialet ud fra forskelle i, hvor stor en andel af livet, man er på fx kontanthjælp. I tabellen

er også vist hvilken myndighed, der på nuværende tidspunkt betaler for ydelse og behand-

ling ved de forskellige livsforløb. Disse oplysninger stammer fra en række kilder, heriblandt

den Samfundsøkonomiske Model (SØM).

Omkostningerne

til dårligt

livsforløb er høje

De 41 år tager udgangspunkt i tiden fra efterværnets afslutning til folkepensionsalderen. Denne årrække kan diskuteres. På grund

af diskonteringen gør det dog ikke den store forskel på resultaterne, om man antager 35 eller 41 år.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Tabel 3.3 Omkostninger ved forskellige livsforløb

Outcome

Kontanthjælp

I stofmisbrugsbehand-

ling

I stofmisbrugsbehand-

ling

Hjemløshed

Tidligere dømt

Ikke i beskæftigelse

Myndighed

Kommune

Stat

Region

Kommune

Stat

Region

Kommune

stat

Produktionstab

Årlig omkostning, kr.

132.000

79.000

27.000

48.000

109.000

15.000

96.000

727.000

161.000

Diskonteret omkostning

over hele perioden, kr.

3.940.000

2.360.000

30.000

50.000

3.250.000

440.000

2.870.000

730.000

4.810.000

Antal år

Anm.: Nogle af situationerne, antager vi, varer ved over 41 år, ca. svarende til resten af den unges tid på arbejdsmarkedet, mens nogle situationer, fx stofmis-

brugsbehandling kun antages at løbe over et enkelt år.

Kilde: Egne beregninger baseret på www.jobindsats.dk, www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen, www.skat.dk, www.skm.dk, SØM 2020 inputpriser, VIVE: Hjem-

løshed i Danmark 2019

–

national kortlægning, Kraka: Sådan stopper vi hjemløshed

–

de næste store skridt, VIVE: Socialt udsatte borgeres brug af velfærds-

systemet, figur 3.4-3.9, VIVE: Brug af velfærdssystemet blandt borgere med misbrug, figur 6.1 og tabel 5.7.

Gevinsterne skal

sammenholdes med

omkostningerne

Gevinsterne for de unge og samfundet ved bedre livsforløb skal vejes op mod omkostnin-

gerne ved flere, længere og nogle gange dyrere efterværnsforløb. De ekstra omkostninger

opstår, da flere tidligere anbragte kommer i efterværn, fx forventes omkring 1.850 19-årige

at være på efterværn, hvis anbefalingerne indføres, hvilket er ca. 1.050 flere end på nuvæ-

rende tidspunkt. Derudover forventes størstedelen af de 1.850 at være i fortsat anbringelse,

hvorimod størstedelen af de nuværende 19-årige i efterværn har en fast kontaktperson. Da

fortsat anbringelse er dyrere end en fast kontaktperson, vil dette få omkostningerne til at

stige. Ligeledes vil de unge blive længere tid i deres efterværnsforløb, som øger omkostnin-

gerne. Samlet set vil dette give øgede omkostninger til den unges overgang til voksenlivet,

som skal holdes op mod den gevinst, der er i et bedre livsforløb for den unge.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Boks 3.1

Eksempelberegning

Eksempelberegning (1/2)

•

7 pct. af de 2.362 personer i målgruppen, svarende til 168 personer, forventes

at ende i stofmisbrug.

•

Hvis anbefalingerne blot halverer forskellen mellem de tidligere anbragte

unge og de ikke tidligere anbragte unges sandsynlighed for at ende i stofmis-

brug, vil antallet af stofmisbrugere blandt de tidligere anbragte unge kunne

reduceres med 72 personer pr. år (svarende til 4=7-3 pct. af de tidligere an-

bragte).

Eksempelberegning (2/2)

•

En gennemsnitlig stofmisbruger koster årligt regionen 27.000 kr. og kommu-

nen 48.000.

•

Lykkedes det at halvere forskellen mellem de to grupper, vil det derfor give

en årlig gevinst på 2 mio. kr. (72*27.000kr.) for regionen og 3,5 mio. kr.

(72*48.000kr.) for kommunen.

3.1.4

Mere kvalitativ

end kvantitativ

litteratur

Litteraturen om potentialet

Der findes dansk og udenlandsk litteratur, der belyser efterværnsområdet. Desværre er det

relativt begrænset med kvantitative studier, der kvantificerer effekten af konkrete ændrin-

ger i efterværnssystemet. Det gør det svært at komme med specifikke effektmål for, hvor-

dan en anbefaling vil påvirke de tidligere anbragte unges muligheder fremadrettet. Flere

studier bidrager dog med kvalitative effekter, der indeholder beretninger fra de unge, som

er værdifulde i en effektvurdering.

Længere efterværn kan have en positiv effekt på de unges evne til at gennemføre en ung-

domsuddannelse og komme i beskæftigelse, jf. Paulsen m.fl. (2020). Den positive effekt ses

specielt, hvis efterværnet består i længere anbringelse. Længere efterværn kan ligeledes

bidrage til at reducere risikoen for at modtage økonomisk socialhjælp og nedbringe omkost-

ningerne til sundhedsydelser.

Efterværnsperioden kan også hjælpe de unge med øget tryghed og selvtillid, som modner

dem til at bo selv. En undersøgelse har vist, at det for nogen unge er positivt at bo i botilbud,

hvor de unge bor sammen med andre unge, der ikke er tidligere anbragte, da det giver den

unge hjælp og rollemodeller (Mølholt m.fl. (2012)). Andre studier finder, at nogle tidligere

anbragte får afsluttet deres efterværn for hurtigt, og at disse personer er overrepræsente-

rede i hjemløsestatistikkerne (Benjaminsen m.fl. (2020)). De hjemløse har dog ofte kom-

plekse problemer, der nødvendiggør et efterværn, som imødekommer deres støttebehov.

Et forsøg i syv kommuner, hvor alle tidligere anbragte unge har fået tilbudt efterværn kom-

bineret med, at kommunerne har fået midler til kompetenceudvikling, afprøvning af nye

indsatser og udvikling af sagsbehandling, viser lovende resultater. Kommunerne har omor-

ganiseret arbejdet med efterværn, så der er etableret en mere samlet enhed, som varetager

efterværnssager og andre ungesager. Der er også iværksat tiltag med henblik på at styrke

det tværgående samarbejde, herunder bl.a. oprettet enheder med kombinerede myndig-

heds- og udfører-funktioner. Forsøget blev evalueret af PwC (2021), hvor det blev vurderet,

at de unge føler sig mere inddraget, der bliver fulgt bedre op på indsatsen, der er bedre

Efterværn hjælper

på uddannelse og

beskæftigelse

Efterværn øger

evnen til at være i

egen bolig

Forsøg viser, at

bedre efterværn

tjener sig hjem

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

koordination, de unge udvikler sig bedre, og der er et positivt økonomisk nettoresultat ved

omlægningen af efterværnet.

Den kommunale

samarbejdsmodel

En kommunal samarbejdsmodel med tværfaglig organisering er også en anbefaling, der fin-

des evalueringer på. Socialstyrelsen har således lavet en guide til implementeringen af sam-

arbejdsmodellen, baseret på deres erfaringer i overgangen fra barnet til voksenlivet for psy-

kisk sårbare unge (Socialstyrelsen (2015)). På trods af at samarbejdsmodellen kan have po-

sitiv påvirkning på den kommunale organisering og samarbejde, finder Karmsteen m.fl.

(2016) dog, at denne model ikke har en nævneværdig effekt på de unges evne til at færdig-

gøre uddannelse eller komme i beskæftigelse.

3.2

Beregninger for anbefalingerne

I dette afsnit præsenterer vi resultatet af en vurdering af, hvad nye rettigheder til tidligere

anbragte unge vil koste, hvis der tages højde for, at længere efterværn forbedrer de tidli-

gere anbragtes chancer for at tage en uddannelse, blive beskæftigede, få netværk og bolig.

Vi har gennemført to typer beregninger: budgetøkonomiske beregninger og samfundsøko-

nomiske beregninger. De budgetøkonomiske beregninger vedrører offentlige udgifter og

indtægter som fx udgifter til kontanthjælp og skatteindtægter. De samfundsøkonomiske

beregninger vedrører ressourceforbrug og værdiskabelse.

3.2.1

Samlet pakke giver

radikal ændring

Beregninger til samlet pakke af anbefalinger

Hvis der implementeres en samlet pakke med alle tre anbefalinger, vil det skabe en stor

ændring i de unges overgang til voksenlivet. I det tilfælde vil alle tidligere anbragte have

retten til at blive i anbringelsen, til de fylder 22 år, men have muligheden for efterværn frem

til de fylder 25 år med mulighed for forlængelse, frem til de fylder 27 år. Derudover vil unge,

der tidligere har takket nej til efterværn, have muligheden for at vende tilbage til deres ef-

terværn. Altså en radikal ændring af efterværnssystemet med udgangspunkt i de unges be-

hov.

Indføres denne pakke, giver det et øget optag af tidligere anbragte unge på efterværn, jf.

Figur 3.3. I alderen 18 til og med 21 er det primært et øget optag af unge i fortsat anbringelse

som følge af anbefaling 1. Fra de unge er 19 år, sker der dog også en stigning af unge, der

vælger efterværn efter i første omgang at have takket nej. Fra de unge er 22 år, vil der være

et øget optag, der giver de unge mulighederne for et længere efterværnsforløb.

De samlede omkostninger for hele pakken er ca. 1,23 mia. kr. pr. år, jf. Figur 3.4. Størstede-

len af disse ekstraomkostninger kommer, da flere personer er i fortsat anbringelse og er der

i længere tid. Anbefalingerne har til formål at hjælpe de tidligere anbragte unge over en

bred kam, og der kan dermed forventes positiv påvirkning på de fleste livsforløb. Hvis det

antages, at anbefalingerne kan reducere forskellen i livsforløbet mellem de tidligere an-

bragte og de ikke tidligere anbragte unge med 46 pct., vil de budgetøkonomiske gevinster

overstige omkostningerne.

Vi har vurderet, hvordan udgifter og indtægter fordeler sig mellem stat, regioner og kom-

muner, hvis det forudsættes, at gevinsterne netop balancerer med udgifterne. Resultatet

tyder på, at kommunerne betaler størstedelen af udgifterne, men kun får ca. halvdelen af

gevinsterne, som det ses i Figur 3.4. Den ulige fordeling af gevinster og udgifter skyldes, at

kommunerne bærer udgifterne ved efterværn, men skal deles om skatteindtægter og spa-

rede indkomstoverførsler med staten.

Optaget stiger

Budgetøkonomisk

balance hvis

anbragte klarer sig

halvt så godt som

andre

Staten refunderer den del af kommunernes udgifter til efterværn, der overstiger en mindstegrænse. Mindstegrænsen er dog

langt højere end de gennemsnitlige udgifter til efterværn, som vi har fået oplyst af kommunerne.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Figur 3.4

Gevinster og omkostninger for anbefaling 1-3, hvis tidligere anbragte klarer sig ca. halvt så godt som andre

Mio. Kr.

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

Gevinst over 40 år

Stat

Kilde:

Omkostning

Region

Kommune

Egne beregninger baseret på www.jobindsats.dk, www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen, www.skat.dk, www.skm.dk, SØM 2020 inputpriser, VIVE: Hjem-

løshed i Danmark 2019

–

national kortlægning, Kraka: Sådan stopper vi hjemløshed

–

de næste store skridt, VIVE: Socialt udsatte borgeres brug af velfærds-

systemet, figur 3.4-3.9, VIVE: Brug af velfærdssystemet blandt borgere med misbrug, figur 6.1 og tabel 5.7.

3.2.2

Medregnes

produktionstab er

gevinsten større

Produktionstab

Budgetberegningerne for anbefalingerne tager udgangspunkt i påvirkningen på de offent-

lige budgetter, men tager ikke højde for det produktionstab, der sker, når tidligere anbragte

er uden beskæftigelse. Denne omkostning udregnes normalt som lønnen, jf. fx Socialstyrel-

sen og KORA (2015). Det er selvfølgelig ikke muligt at vide med sikkerhed, hvad tidligere

anbragte ville have tjent i løn, hvis de havde været i job. Vores beregninger tager udgangs-

punkt i en løn på ca. 19.400 kr. pr. måned, hvilket svarer til minimumsløn for ufaglærte

inden for handelssektoren.

Produktionstabet kan således kategoriseres som nogle samfundsøkonomiske omkostninger

ved anbefalingerne, som ikke er indregnet i de budgetøkonomiske beregninger. De fleste af

de budgetøkonomiske tal tæller også med i de samfundsøkonomiske omkostninger. Dette

gælder dog ikke for overførselsindkomster, fx kontanthjælp, da det fungerer som en over-

førsel fra de offentliges kasser til privatpersonerne og således har en samfundsøkonomisk

gevinst på 0.

Hvis vi tilføjer produktionstabet til vores beregninger, men frasorterer overførselsindkom-

ster, bliver gevinsterne alt andet lige meget større, jf. Figur 3.5. Nemlig næsten 60 pct. hø-

jere end de budgetøkonomiske gevinster. Den forventede værdi af at indføre disse anbefa-

linger er derfor langt større end blot de gevinster, der påvirker de offentlige kasser.

Overførsler tæller

ikke med i

produktionstab

Den samfunds-

økonomiske gevinst

er større

https://www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Figur 3.5

Sammenligning af budgetøkonomiske og samfundsøkonomiske gevinster, hvis

tidligere anbragte klarer sig ca. halvt så godt som andre

Mio. kr.

2.000

1.600

1.200

800

400

Budgetøkonomisk gevinst

Samfundsøkonomisk gevinst

Anm.

Kilde:

Figuren viser den budgetøkonomiske og samfundsøkonomiske gevinst, hvis implementering af tiltagene, bidrager til at

reducere forskellen mellem de tidligere anbragte og andre unges livsforløb med 46 pct.

Egne beregninger baseret på www.jobindsats.dk, www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen, www.skat.dk, www.skm.dk,

SØM 2020 inputpriser, VIVE: Hjemløshed i Danmark 2019

–

national kortlægning, Kraka: Sådan stopper vi hjemløshed

–

de næste store skridt, VIVE: Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet, figur 3.4-3.9, VIVE: Brug af velfærdssy-

stemet blandt borgere med misbrug, figur 6.1 og tabel 5.7.

Den samfunds-

økonomiske gevinst

er et underkantskøn

Den samfundsøkonomiske gevinst vist i Figur 3.5 indeholder ikke alle de samfundsøkono-

miske gevinster og må derfor betragtes som et underkantsskøn. Eksempelvis tager vores

beregninger hverken sundhedseffekter, effekter på social arv og den unges egen velfærd

med i beregningerne af den samfundsøkonomiske gevinst. I stedet fokuseres på samfunds-

økonomiske omkostninger ved udgifter til hjemløshed, stofmisbrug, lovovertrædelser og

produktionstabet ved ikke at være i beskæftigelse. De samlede samfundsøkonomiske ge-

vinster ved anbefalingerne vil formentlig være større end i beregningerne her.

3.2.3

Effektstørrelse er

afgørende for

tilbagebetalingstid

Tilbagebetalingstid for anbefalingerne

Størrelsen af den samlede effekt er afgørende for tilbagebetalingstiden af de budget- og

samfundsøkonomiske omkostninger ved anbefalingerne. Når den samlede effekt er 46 pct.,

dvs. forskellen mellem tidligere anbragte og andre unge i forhold til beskæftigelse mv., over-

stiger de budgetøkonomiske gevinster de budgetøkonomiske omkostninger over et livsfor-

løb på 40 år jf. figur 3.4.

Antages effekten i stedet at være 60 pct., vil det blot tage 27 år,

før de budgetøkonomiske gevinster overstiger omkostningerne.

Ser man i stedet på de samfundsøkonomiske omkostninger, vil en effekt på 40 pct. betyde

en tilbagebetalingstid på kun 26 år. De kortere tilbagebetalingstider for de samfundsøkono-

miske omkostninger skyldes de større samfundsøkonomiske gevinster sammenlignet med

de budgetøkonomiske jf. figur 3.5. Tilbagebetalingsperioden for både budget- og samfunds-

økonomi afhænger derfor meget af effektstørrelsen som vist i tabel 3.4.

Kortere tilbage-

betalingstider for

samfundsøkonomi

Vi ser på forskelle mellem tidligere anbragte og andre unge i forhold til beskæftigelse, stofmisbrug, hjemløshed, kriminalitet og

modtagelse af indkomstoverførsler.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Tabel 3.4 Tilbagebetalingsår fordelt på budgetøkonomi og samfundsøkonomi

Antal tilbagebetalingsår

Effekt

0,40

0,60

0,80

Kilde:

Budgetøkonomi

Samfundsøkonomi

Egne beregninger baseret på www.jobindsats.dk, www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen, www.skat.dk, www.skm.dk,

SØM 2020 inputpriser, VIVE: Hjemløshed i Danmark 2019

–

national kortlægning, Kraka: Sådan stopper vi hjemløshed

–

de næste store skridt, VIVE: Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet, figur 3.4-3.9, VIVE: Brug af velfærdssy-

stemet blandt borgere med misbrug, figur 6.1 og tabel 5.7.

3.3

Beregninger af

bedre organisering

ud fra ’samarbejds-

modellen’

En bedre samarbejdsmodel

Som en del af anbefalingerne til en bedre overgang til voksenlivet foreslår arbejdsgruppen

Policy Lab, at der afsættes ressourcer til at styrke rammer og organiseringen af myndigheds-

arbejdet, så de unge føler sig hørt og inddraget i deres sag. For at lave beregninger til hvad

det vil koste, er der taget udgangspunkt i en model kaldet Samarbejdsmodellen. Det skal

dog ses som et middel til at forstå hvilke udgifter, der knytter sig til at ændre organisering

og rammer på området, men den enkelte kommune vil selv skulle finde den model, der skal

implementeres lokalt.

Samarbejdsmodellen går ud på at gøre den kommunale organisering mere tværfaglig og

styrke samarbejdet på tværs af forvaltningerne. Dette vil styrke og samle kompetencerne

omkring den unge, så der tænkes mere helhed ind i overgangen til voksenlivet. Det vil give

en bedre proces og sørge for, at den unge føler sig hørt og deraf tager medejerskab i at få

overgangen til at lykkes.

Modellen er udviklet med henblik på at skabe bedre vilkår for psykisk sårbare unge med

målet om, at de fastholdes i uddannelse eller beskæftigelse. Modellen kan dog sagtens

overføres til andre dele af den offentlige forvaltning, der har med sårbare unge at gøre.

Samarbejdsmodellen indeholder seks bærende punkter ifølge Socialstyrelsen (2015):

–

Den unge får tilknyttet en fast guide

–

Der er et tværfagligt team omkring den unge

–

Faste tværfaglige møder

–

Forpligtende aftaler om mål og handlinger

–

Dokumentation af resultaterne

–

Tværgående ledergruppe

Samarbejdsmodellen indeholder ikke en egentlig ekstraomkostning på sigt, men derimod

nogle startomkostninger i implementeringsfasen. Evalueringer af samarbejdsmodellen pe-

ger på, at samarbejdet på sigt vil give et mere effektivt forløb, så flere kommer i uddannelse

og beskæftigelse.

Implementeringen af Samarbejdsmodellen tager ifølge Socialstyrelsen 16 måneder. I løbet

af denne implementeringsperiode vil der være færre ressourcer til rådighed til sagsbehand-

ling i kommunerne, da mange ansatte og ledere skal have kompetenceudvikling, introduk-

tionsmøder, kurser i forandringsteori, mv. Ud fra beskrivelsen i Socialstyrelsen (2015) og

egne beregninger vil det øgede ressourceforbrug svare til ca. 2 pct. for de ansatte og ca. 1

pct. for lederne i løbet af den 16 måneders periode. Det øgede ressourceforbrug vil for-

mentlig slå ud i øgede sagsbehandlingstimer og/eller ekstra arbejde for de kommunalt

Tværfaglig

organisering

Bedre vilkår

for de unge

Omkostningerne

ligger i

implementeringen

Implementeringen

er ressource-

krævende

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

ansatte. Udover det øgede ressourceforbrug vurderer socialstyrelsen også, at hver kom-

mune skal have ansat en ekstern projektleder i et halvt år, der skal hjælpe med implemen-

teringen af samarbejdsmodellen.

Gevinst efter

implementeringen

Efter implementeringen vil der kun være få løbende ekstratimer forbundet med Samar-

bejdsmodellen, mens der samtidig også vil være timebesparelser, så det vurderes ikke at

medføre et øget ressourceforbrug eller øgede omkostninger. Flere kommuner har allerede

implementeret modellen og har dermed afholdt implementeringsomkostningerne. Dermed

er denne anbefaling ikke relevant for alle kommunerne.

3.4

Frikommuneforsøg

har vist gode

resultater

Ledelsesmæssig involvering

For at få involveringen af de unge til at lykkes er det vigtigt, at ledelsen går forrest og viser

medarbejderne i kommunerne, hvordan det kan gøres.

Friko

u e et ærket Bør so

ores igtigste ressour e fokuserer på at ska e ye uligheder for tri sel, læri g og ud ik-

ling og udfordre lovgivningsmæssige barrierer for, at unge får en uddannelse. Frikommune-

forsøgene viser gode resultater i forhold til at gøre det sociale arbejde mere fleksibelt, in-

volverende og med udgangspunkt i den enkelte families behov, jf. Hestbæk mfl. (2021). Det

er dog usikkert, om en udstrækning af frikommuneforsøgene til alle kommuner vil opnå

tilsvarende gode resultater. Hestbæk mfl. (2021) anbefaler, at det bliver mere attraktivt for

kommunerne at udvikle det sociale arbejde, og at der arbejdes systematisk med progressi-

onsmål for børnene. Vi vurderer, at disse anbefalinger også er relevante for arbejdet med

de tidligere anbragte unge. Vi vurderer også, at en central del af at implementere Hestbæk

mfls. (2021) anbefalinger er, at ledelsen signalerer til hele organisationen, at der skal foku-

seres på progression for de unge.

Hestbæk mfl. (2021) har følgende vurdering, for så vidt angår arbejdet med de udsatte børn:

”Der er ikke u etydelige øko o iske og ad i istrati e i esteri ger i ol eret ed o -

lægningen til de arbejdsgange, som træder i stedet for paragraffritagelserne, hvilket man

bør være opmærksom på

–

også selvom indtrykket samlet set er, at fordelene opvejer om-

kost i ger e.” Vi urderer, at dette også gør sig gælde de for e o læg i g af ar ejdsga -

gene i forhold til de tidligere anbragte unge.

Fordelene opvejer

omkostningerne

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

4. Vejen frem

Kapitlets indhold

I dette kapitel analyserer vi, hvad der skal til for, at Policy Labs anbefalinger bliver imple-

menteret og lykkes med at give en bedre overgang fra anbringelse til voksenliv. Kapitlet

bygger videre på Policy Labs anbefalinger, der blev beskrevet i kapitel 2. Centralt i anbefa-

lingerne er en række rettigheder til at få støtte i en længere periode, efter de anbragte

fylder 18 år og en omlægning af den kommunale administration i forhold til de tidligere

anbragte. I kapitel 3 vurderede vi fordele og omkostninger ved at implementere anbefalin-

gerne. Vores vurdering var, at når anbefalingerne er fuldt indfaset, vil de nye rettigheder

medføre omkostninger på ca. 1 mia. kr. om året for det offentlige. De øvrige anbefalinger,

vurderer vi, giver ikke anledning til væsentlige meromkostninger på sigt

–

ud over det, re-

geri ge i for eje lægger op til i aftale Bør e e først . Set so e i esteri g i de u ge,

behøver den samlede pakke af anbefalinger dog ikke have stor effekt på de unges selvfor-

sørgelsesgrad, før investeringen tjener sig hjem.

En afgørende forudsætning for at kunne forbedre overgangen fra anbringelse til voksenliv

er, at kommunerne, staten og de unge selv i højere grad opfatter indsatserne for de unge

som en investering i de unges fremtid. Det indebærer, at indsatserne har et langsigtet per-

spektiv, at der tages hensyn til balancen mellem samfundsmæssige gevinster og omkost-

ninger, og at der løbende arbejdes fra alles sider med at optimere indsatserne.

Et eksempel på at der i øjeblikket ikke altid er et sådant investeringsperspektiv, kan findes i

aftale Bør e e først . Aftale spe ifi erer, at o erga ge fra a ri gelse til okse li skal

forbedres, uden at det medfører øgede offentlige udgifter. I et samfundsøkonomisk per-

spektiv er det ikke afgørende at holde udgifterne nede, men at gennemføre de investerin-

ger, der kan betale sig.

At indsatsen i højere grad får et investeringsperspektiv betyder ikke, at alle indsatser skal

vægtes ud fra en ren økonomisk målestok. Det kan være fuldstændig hensigtsmæssigt og

rationelt at give hjælp og støtte til mennesker, som ikke har et potentiale for at blive selv-

forsørgende, fordi samfundet har et ønske om at give alle et godt og værdigt liv.

For at komme i mål med at få implementeret en investeringstankegang i forhold til tidligere

anbragte unge er der således behov for at få udviklet mekanismer, der sikrer, at de, der

afholder investeringerne i de unge, også i højere grad høster de fremtidige gevinster. Der

er behov for et analysearbejde for at forbedre grundlaget for at designe bedre refusions-

ordninger eller incitamentsordninger, så kommunerne kan få de rigtige incitamenter til at

investere i de tidligere anbragte unge.

Vi ser umiddelbart tre udfordringer for, at en investeringstankegang kan blive mere sty-

rende for indsatserne. Policy Labs anbefalinger giver til en vis grad en løsning på de tre ud-

fordringer.

Den første udfordring er, at kommunerne, der udfører indsatserne og betaler størstedelen

af udgifterne, ikke selv får hele gevinsten ved en vellykket indsats, og de betaler heller ikke

Sociale investeringer

Børnene først

–

økonomi

fokuserer på udgifter

Social hjælp kan være

hensigtsmæssigt, selvom det

offentlige ikke tjener penge

Behov for bedre

incitamenter

Tre udfordringer

…

… gevinster og omkost-

ninger deles mellem

kommune og stat

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

selv hele prisen for en mislykket indsats.

Det er kommunerne, der gennemfører investe-

ringer i de unge, som kommer staten til gode i form af fx sparede indkomstoverførsler og

øgede skattebetalinger. Som vi så i kapitel 3, vil der være en række indsatser, der samlet set

betaler sig for samfundet, men som ikke kan betale sig for kommunerne.

… derfor er der behov for

at revurdere

refusionsordningerne

Den mest praktiske løsning på ovennævnte problem er, at staten i højere grad giver en di-

rekte medfinansiering af de kommunale indsatser, så kommunerne oplever, at meromkost-

ningen ved indsatser over for de tidligere anbragte unge bliver lavere. Det er praktisk muligt,

fordi det i øjeblikket registreres hvem, der modtager efterværn, og det er specificeret i lov-

givningen, hvilke typer støtte kommunerne kan give som led i efterværn. Der er behov for

et analysearbejde, der kan fastlægge præcist, hvor meget staten skal medfinansiere. Staten

skal ikke betale det hele, fordi kommunerne også skal have et økonomisk medansvar for

indsatserne til de unge. For at fastlægge en bedre medfinansieringsgrad er der behov for

bedre viden om effekterne af indsatserne.

Den anden udfordring er, at det i nogle tilfælde er forskellige afdelinger i den enkelte kom-

mune, der afholder udgifter og høster gevinster. For eksempel kan det være socialforvalt-

ningen, der afholder udgifter til overgangen mellem anbringelse og voksenliv, mens det er

arbejdsmarkeds- og uddannelsesforvaltningen, der efterfølgende høster gevinsterne. Mens

investeringer i efterværn er en forudsætning for, at fx arbejdsmarkeds- og uddannelsesfor-

valtningen kan opnå gode resultater, kan sådanne investeringer blive bremset af, at fx soci-

alforvaltningen mangler penge til investeringerne og ikke får en økonomisk fordel af gen-

nemføre dem.

Opdelingen af investeringer og afkast i forskellige kommunale afdelinger kan blive afhjulpet

ved at anvende en tværfaglig organisation for alle de kommunale enheder, der beskæftiger

sig med de anbragte og tidligere anbragte unge. En sådan tværfaglig organisation med fæl-

les økonomi vil både afholde investeringer og høste en større del af afkastet.

I nogle tilfælde er det

forskellige afdelinger i den

enkelte kommune, der

afholder udgifter og høster

gevinster.

Tværfaglig orga-

nisation afhjælper

incitamentsproblem

Business cases er

en begyndelse

I KL foregår der i øjeblikket et arbejde med at udvikle sociale investeringer. I arbejdet tages

der udgangspunkt i en række business-cases, som kommuner har lavet for forskellige soci-

ale tiltag. Et første skridt i at implementere en investeringstankegang kunne være udbre-

delsen af en praksis med at udarbejde business cases for efterværnstiltag for hver enkelt

tidligere anbragt. Det vil synliggøre omkostninger og fordele ved tiltagene og hjælpe kom-

munerne og andre med at blive mere bevidste om, hvilken viden der er behov for, og hvor

de største problemer er i forhold til delingen af omkostninger og fordele med staten og

andre kommuner.

Med Bør e e Først edsættes også e t ær i isteriel task for e, der

skal se nærmere på muligheder og barrierer forbundet med at foretage sociale investerin-

ger i udsatte børn og unge.

Den tredje udfordring er, at der er for lidt viden om effekterne af indsatserne i overgangen

fra anbringelse til voksenliv. Iversen mfl. (2021) giver en opdateret oversigt over forsknin-

gen i efterværn og overgang til voksenliv, og de finder kun ganske få kvantitative effektstu-

dier af tiltag på området.

Der er for lidt viden

Vi skelner mellem to tilfælde: et tilfælde, hvor den unge bliver boende i den kommune, der oprindeligt anbragte vedkommende,

og et tilfælde, hvor den unge flytter til en anden kommune. I tilfælde, hvor den unge bliver boende i den samme kommune som

den, der oprindeligt anbragte den unge, består problemet i, at kommunen afholder de fleste udgifter, men kun realiserer en be-

grænset del af fordelene i form af sparede indkomstoverførsler. Refusionen for særligt dyre enkeltsager dækker kun beløb over en

mindstegrænse. Beløbet under mindstegrænsen skal kommunen selv betale. Gevinsten for den samlede offentlige sektor ved, at

unge bliver selvforsørgende, omfatter både sparede indkomstoverførsler og øgede skatteindtægter. De sparede indkomstoverførs-

ler deles mellem stat og kommune pga. refusionsordningerne for indkomstoverførsler. Skatteindtægterne deles mellem stat og

kommune. I tilfælde, hvor den unge bor i en anden kommune end den kommune, der oprindeligt anbragte den unge, har opholds-

kommunen ret til refusion for udgifter til efterværn, og opholdskommunen beslutter også, om der skal gives efterværn. I sidst-

nævnte tilfælde har opholdskommunen således gode incitamenter til at tilbyde efterværn og investere i den unge. Til gengæld kan

der være en omkostning for den unge ved at flytte kommune og derved måske få større afstand til sit netværk.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

God mulighed for

effektanalyser, men

data mangler

Der er i Danmark gode forudsætninger for at gennemføre effektanalyser af tiltag i overgan-

gen fra anbringelse til voksenliv, fordi der er et rigt datagrundlag i Danmarks Statistiks regi-

stre. Det, der mangler, er bedre data om, hvilke tiltag der gennemføres over for de unge. I

Danmarks Statistik er der kun data om, hvilken overordnet type efterværn de unge får og

varigheden heraf. Der er behov for data om brobygning til civilsamfund og erhvervsliv. Der

er behov for data om kontinuiteten i sagsbehandler-relationen. Der er brug for data om

brug af psykologhjælp og andre former for støtte.

Med Bør e e Først er der taget i itiati

til at etablere nye strategiske samarbejder om forskningen på socialområdet, der kan

fremme mere langsigtede satsninger i de kommende år og dermed understøtte en investe-

ringsorienteret socialpolitik på børne- og ungeområdet.

Vi har med denne rapport analyseret nye løsninger på udfordringerne med tidligere anbrag-

tes overgang til voksenlivet. Vi vurderer, at det kræver en investering på godt en mia. kr.

om året, hvis de nye løsninger skal implementeres. Vi vurderer dog også, at de nye løsninger

vil have en positiv effekt på de unges job, uddannelse og generelle velfærd. Den samlede

samfundsøkonomiske effekt er usikker. Men hvis en ud af ti tidligere anbragte flytter sig fra

ledighed til beskæftigelse som følge af de nye løsninger, giver de samfundsøkonomisk over-

skud.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

5. Litteraturliste

Andersen, B. m.fl. (2020).

Policy lab. En god overgang fra anbringelse til voksenliv.

Andersen, Signe Hald (2019): The effect of aftercare on human capital acquisition among

foster care alumni.

Children and Youth Services Review,

103: 28-41

Ankestyrelsen (2016).

Anbringelsesstatistik. Årsstatistik 2015.

Ankestyrelsens statistikker.

Ankestyrelsen (2019).

Kommunefordelte resultater

–

Børnesagsbarometeret Pilotundersø-

gelse.

Bilag 2.

Ankestyrelsen (2019).

Børnesagsbarometeret.

Pilotundersøgelse.

Barfred, I. (2018).

Udsatte unge

–

målgruppevurderingen vedrørende efterværn i overgan-

gen til voksenlivet.

Benjaminsen, L. m.fl. (2018).

Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet

–

Samfunds-

økonomiske aspekter.

VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Benjaminsen, L. og Nandrup, A.B. (2020).

Housing First i Odense

–

En undersøgelse af ind-

satsens resultater og økonomiske aspekter.

VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og Analyse-

center for Velfærd.

Bikubenfonden (2020).

Policy Lab 1. Loven i overgangen.

Faktanotat.

Bikubenfonden (2020).

Policy Lab 2. Bolig med netværk.

Faktanotat.

Bikubenfonden (2020).

Policy Lab 3. Ung i centrum.

Faktanotat.

Bikubenfonden (2020).

Policy Lab 4. Løsninger med civilsamfundet.

Faktanotat.

Bonke, J. og Christensen, A.E.W. (2018).

Hvordan bruger danskerne tiden?

Rockwool Fon-

dens Forskningsenhed, Gyldendal.

Christoffersen, M.N. m.fl. (2005).

Nye regler for udsatte børn og unge

–

Ændringerne i Ser-

viceloven 2001.

Delrapport. Socialforskningsinstituttet.

Dahl, G. B., Kostøl, A. R. og Mogstad, M. (2014).

Family welfare cultures.

Danmarks statistik (2021).

FAM111N

Danmarks statistik (2021).

FOLK2

Danmarks statistik (2018).

Statistikdokumentation for Anbringelser af børn og unge 2018.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Deloitte (2017).

Efterværn og den gode overgang til voksenlivet. Undersøgelse af efter-

værnsområdet i Danmark.

Deloitte Consulting.

Evensen, C. og Ryymin, A. (2020).

Fra ung til voksen

–

bedre samarbeid skaper gode over-

ganger (tidligere kalt prosjekt Ettervern). 4: Sluttrapport, Versjon 2.

Områdesatsingene i

Oslo.

Hainmueller, J.,

B. Hof a , G. Krug & K. Wolf

9 . ”Do

lo er u e ploy e t”, IAB Dis ussio Paper, .

ore pla e e t offi ers lead to

Hestbæk, A-D., Strandby, M.W. og Jensen, H.L.S. (2021).

Fra dokumentation til dialog i bør-

nesager

–

slutevaluering af frikommuneforsøg på børneområdet i Gladsaxe, Guldborgsund

og Ikast-Brande Kommuner.

VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Hjelmar, U. og Ejersbo, N. (2018). Notat.

Frikommuneforsøg 2016-2020

–

En status på for-

søg, evaluering og implementeringsforhold

–

Februar 2018.

VIVE

–

Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd.

Holm-Petersen, C. m.fl. (2021).

Én plan for en sammenhængende indsats sammen med bor-

geren

–

Slutevaluering af et frikommuneforsøg (2016-2020).

VIVE

–

Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd.

Iversen, K. m.fl. (2021).

Efterværn og overgange til voksenlivet.

Litteraturgennemgang. VIVE

–

Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

Jacobsen, M., Klausen, E.K. og Kolodziejczyk, C. (2014).

Omkostninger ved blodprop i hjernen

og blødninger blandt patienter med atrieflimren i Danmark

– En register aseret ” ost of

illness”-

analyse.

KORA

–

Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og

Forskning.

Jensen, K. Finansminister (2019).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 332 (Alm. del) af

28. januar 2019 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).

Finansministeriet

–

Folketingets

Finansudvalg, Christiansborg.

Karmsteen, K., De Montgomery, C.J. og Pejtersen, J.H. (2016).

Anbragte unges overgang til

voksenlivet II. Kvantitativ evaluering af to efterværnsinitiativer under efterværnspakken.

SFI

–

Det National Forskningscenter for Velfærd.

KL (2018):

Sammenhængende ungeindsats

–

kommunale eksempler.

Kloppenborg, H.S. (2018).

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn

og unge-område

–

En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2014-2017.

Kloppenborg, H.S., Ibsen, J.T. og Kollin, M.S. (2021).

Økonomistyring af tværgående og tid-

lige forebyggende indsatser på børn og unge-området

–

Inspirationskatalog med erfaringer

fra fire kommuner.

VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Krag, A. (2020).

Svar på spørgsmål 338.

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg.

Lausten, M., Frederiksen, S. og Olsen, R. F. (2020).

Tidligere anbragte unge

–

18 år og på vej

mod voksenlivet. Forløbsundersøgelse af tidligere anbragte unge født i 1995.

VIVE

–

Det

nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Legaldesk.dk

–

Mindste løn.

Tilgængelig:

https://www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen.

Sidst besøgt d. 28/06-2021.

Mattson, R.C.

Baggrundsnotat, temadrøftelse.

Notat til socialudvalget, Københavns Kom-

mune.

Mølholt, A., Stage, S., Pejtersen, J. H., & Thomsen, P. (2012). Efterværn for tidligere anbragte

unge: En videns- og erfaringsopsamling. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd.

Paulsen, V., Wendelborg, C., Riise, A., Berg, B., Tøssebro, J. & Caspersen, J. (2020). Ettervern

–

en god overgang til voksenlivet? Helhetlig oppfølging av ungdom med barnevernerfaring.

Trondheim: NTNU Samfunnsforskning.

PwC (2021):

Investering i efterværn

–

tværgående evaluering.

Social og Ældreministeriet (2021).

Aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det konservative Folkeparti, Liberal

alliance, Alternativet og Kristendemokraterne om reformen Børnene Først.

Aftaletekst.

Skårhøj, A. m.fl. (2016).

Anbragte unges overgang til voksenlivet

–

Evaluering af fire efter-

værnsinitiativer under efterværnspakken.

SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Social og indenrigsministeriet (2021).

Socialøkonomisk investeringsmode (SØM)l.

Social og indenrigsministeriet (2020).

Velfærdspolitisk Analyse, nr. 23.

Socialstyrelsen (2017).

Anbragte unge og børn

–

Udvikling i antal og udgifter over tid.

Soci-

alAnalyse nr. 2.

Socialstyrelsen (2015). Samarbejdsmodellen

–

Guide til implementering af Samarbejdsmo-

dellen.

Socialstyrelsen og KORA (2015). Anbefalinger til samfundsøkonomiske evalueringer på so-

cialområdet.

Socialt Udviklingscenter (2019).

Unge med anbringelsesbaggrund og hjemløshed.

Litteratur-

studie.

Socialt Udviklingscenter og Bikubenfonden (2019):

Ung mellem anbringelse og eget hjem

–

Udfordringer og potentialer.

Sørensen, C.L. m.fl. (2021).

Studerende fra andre EU-lande er gode for de offentlige finanser.

Baggrundsnotat af Deloitte og Kraka.

Vinge, S. (2020).

Organisering og samarbejde i det kommunale sundhedsvæsen

–

Mulighe-

der for effektiviseringer i hjemmepleje og sundhedsenheder i Aarhus kommune.

VIVE

–

Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

6. Metodebilag

Formålet med dette bilag er at forklare metode, definitioner og uddybende resultater, som

ligger til baggrund for rapportens resultater.

6.1

Semistrukturerede interviews og

survey fra kommunerne

Til analysen har vi gjort brug af semistrukturerede interviews hos tre udvalgte kommuner:

Aarhus Kommune, Nordfyns Kommune samt Horsens Kommune. Et semistruktureret inter-

view betyder, at vi tager udgangspunkt i en spørgeguide, men at samtalen flyder frit, frem-

for at gennemgå spørgeguiden slavisk. De tre kommuner, der er blevet interviewet, er ud-

valgt på baggrund af deres samarbejde med Bikubenfonden. De udvalgte kommuner er in-

terviewet med henblik på at afdække de ressourcer, der bruges på de nuværende systemer

samt de ekstra ressourcer, der skal bruges på det fremtidige system. Dette inkluderer time-

forbrug og investeringer.

De tre kommuner har yderligere besvaret en survey, som dykker dybere ned i spørgsmålene

fra interviewet. Udvalgte surveyresultater fra Aarhus Kommune uddybes i afsnit 6.1.1, da

disse data ligger til grund for dele af analysen.

6.1.1

Data fra Aarhus Kommune

I år 2020 havde Aarhus Kommune i alt 428 aktive efterværnssager fordelt på i alt 350 unikke

borgere. Af Tabel 6.1 fremgår antallet af aktive sager samt udgifter forbundet hermed for-

delt på paragraffer. Udgifterne dækker kun de sager, hvor Aarhus Kommune er betalings-

kommune. Størstedelen af sagerne omhandlede i 2020 kontaktpersoner og forsat anbrin-

gelse. Aarhus Kommune havde i 2020 en total udgift til efterværnssager på 63.540.000 kr.

På baggrund af oplysningerne om aktive sager, og udgifterne forbundet hermed, er enheds-

omkostninger pr. sag beregnet. Enhedsomkostningerne er højest for fortsat anbringelse, og

det er dermed særligt disse sager, som driver de totale omkostninger til efterværnssager.

Tabel 6.1 Data fra Aarhus Kommune

Aktive sager i 2020

Forsat anbringelse (§76.3.1, §76.a)

Kontaktperson (§76.3.2, §76.2)

Udslusning (§76.3.3)

Andre foranstaltninger (§76.3.4, §76.4)

Kilde:

Udgifter i 2020

31.483.000

28.291.000

2.602.000

1.161.000

Enhedsomkostninger pr. sag

288.800

104.800

104.000

48.400

109

270

Egne beregninger og surveyresultater fra Aarhus Kommune.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Aarhus Kommune oplyser yderligere, hvor stor en andel af de unge, der er anbragt, som får

efterværn, efter de fylder 18 år. Disse andele fremgår af Tabel 6.2. Andelene er forholdsvis

stabile omkring 62-66 pct. over den 5-årige periode med undtagelse af år 2019, hvor ande-

len kun ligger på 43 pct.

Tabel 6.2 Andel af anbragte unge, der modtager efterværn efter, de fylder 18 år

2020

2019

2018

2017

2016

Kilde:

Surveyresultater fra Aarhus Kommune.

64%

43%

63%

62%

66%

Til sidst angiver Aarhus Kommune den gennemsnitlige varighed af forskellige efterværnssa-

ger i 2020. Disse varigheder fremgår af Tabel 6.3 opgjort i antal dage og i antal måneder.

Fortsat anbringelse og kontaktpersonsager er typisk de sager, som varer længst.

Tabel 6.3 Varighed af afsluttede efterværnssager i 2020

Forsat anbringelse (§76.3.1, §76.a)

Kontaktperson (§76.3.2, §76.2)

Udslusning (§76.3.3)

Andre foranstaltninger (§76.3.4, §76.4)

Kilde:

Gennemsnitlig varighed antal dage

450

505

270

207

Gennemsnitlig varighed antal måneder

16,8

6,9

Egne beregninger og surveyresultater fra Aarhus Kommune.

6.2

Metode for indsamling af survey fra

socialrådgiver

Survey er indsamlet på Dansk Socialrådgiverforenings facebookside, hvor der i alt er ind-

samlet 46 svar. Spørgsmålene i surveyen omhandler de anbragte unge og deres brug af ef-

terværnstilbuddet samt Policy Labs anbefalinger til en forbedret efterværnsmodel.

Vi anvender surveyresultaterne til at informere de forudsætninger, som vi anvender i be-

regningerne. Resultaterne anvendes med forbehold for, at der er en vis usikkerhed forbun-

det med resultaterne, idet antallet af respondenter er lavt. Vi tager derfor forbehold for, at

resultaterne ikke nødvendigvis er repræsentative for socialrådgivernes generelle mening.

Fra surveyen er vi kommet frem til en række interessante resultater. Det viser sig, at 83 pct.

af respondenterne mener, at de unges opfattelse af, hvornår den unge er klar til at klare sig

selv uden støtte fra kommunen er forskellig fra kommunernes opfattelse. Det viser sig også,

at 59 pct. af de kommuner, som respondenterne arbejder for, ikke anvender det modreg-

ningssystem, som gør sig gældende i den nuværende ordning og lovgivning. Yderligere me-

ner 53 pct. af respondenterne, at ca. halvdelen eller mere af de tidligere anbragte unge vil

vende tilbage til efterværnsordningen, efter at de har takket nej, hvis dette tilbud står.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Tabel 6.4 Udvalgte surveyresultater

Oplever du, at der ofte er en forskel på

kommunens og den unges opfattelse af,

hvornår den unge er klar til at klare sig selv

uden støtte fra kommunen?

Hvordan gør I brug af modregningssyste-

met i jeres kommune? (med modregning

menes, at hvis den unge får et arbejde, så

har kommunen en fast regel for, hvad en

andel af indkomsten skal gå til).

38 (83 pct.) respondenter svarer ja.

8 (17 pct.) respondenter svarer nej.

20 (45 pct.) respondenter svarer, at de i

stedet anvender tvungen opsparing.

6 (14 pct.) respondenter svarer, at de ikke

anvender modregningssystemet.

18 (41 pct.) respondenter svarer, at de an-

vender modregningssystemet.

p t. respo de ter s arer ”Næste

i ge u der p t. ”

p t. respo de ter s arer ”Relati t

få (5-

p t. ”

13 (29 pct.) respo

de ter s arer ”Ca. hal -

delen (35-65 pct.)»

7 (16 pct.)

respo de ter s arer ”Relati t

mange (65-95 pct.

”

9 p t. respo de ter s arer ”Næste

alle (over 95%)

En af Policy Labs anbefalinger er, at de an-

bragte unge, der takker nej til efterværn,

altid har mulighed for at vende tilbage til

dette

tilbud

efterværn.

Hvis denne anbefaling implementeres,

hvor stor en andel af dem, der oprindeligt

siger nej, tror du, vil vende tilbage og få ef-

terværn?

Anm.:

Kilde:

Hvis antallet af respondenter ikke summerer til 46, skyldes det, at en eller flere respondenter ikke har besvaret det på-

gældende spørgsmål.

Indsamling af Kraka Advisory.

6.3

Metode bag scenariebyggeren

Formålet med scenariebyggeren er at værdisætte de identificerede anbefalinger, som sikrer

en bedre overgang for de anbragte unge, med udgangspunkt i ressourceforbruget i kom-

munerne. Scenariebyggeren består af en potentialeberegning, baseret på nøgletal fra SØM-

modellen og viden fra litteraturen, en før og efter-beregning af omkostningerne dvs. om-

kostningerne ved den nuværende praksis og ved implementering af ny praksis baseret på

de tre dogmer.

6.3.1

Omkostninger forbundet med anbefalingerne

Omkostningerne kan opdeles i to overordnede dele: større optag og højere enhedsomkost-

ninger. Flere af anbefalingerne giver flere personer på de enkelte efterværnstyper eller

medfører, at de unge er på efterværnet i længere tid, hvilket øger den samlede omkostning.

Højere enhedsomkostninger kan skyldes flere persontimer, mere opkvalificering eller mo-

netære investeringer.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

De forskellige meromkostninger forbundet med større optage og investeringer opgøres og

afdækkes på forskellig vis. Overordnet set afdækkes omkostningerne ved hjælp af SØM, in-

formationer fra litteraturen samt informationer fra kommunernes survey og interview.

Til at afdække omkostningerne forbundet med større optag bruger vi for hver anbefaling

beregninger for, hvor stort optaget er nu (baseret på visse antagelser), og hvor stort optaget

bliver i fremtiden. Her bruges bl.a. en antagelse om alderen, når de unge flytter hjemmefra.

Til at opgøre omkostningerne forbundet med flere persontimer spørger vi ind til i interviews

og survey, hvor mange timer kommunerne bruger på deres nuværende system, og hvor

mange ekstra timer de vil bruge ved de nye anbefalinger. Dette udføres for hvert af de an-

befalinger, som vi regner på. Dette kombineres med timepriserne for de relevante perso-

ner. For omkostningerne forbundet med mere opkvalificering spørger vi for hver anbefaling

ind til, om det kræver opkvalificering i kommunerne. Hvis det gør, så spørger vi, hvilken type

og hvad omkostningen ved dette er. Afslutningsvis til at opgøre omkostningerne forbundet

med monetære investeringer finder vi priserne på de relevante omkostninger forbundet

med hver anbefaling via SØM.

Figur 6.1 illustrerer omkostningsændringerne, dvs., hvordan anbefalingerne vil ændre på

antal personer, det omhandler, og hvordan anbefalingerne vil ændre på enhedsomkostnin-

gerne, dvs. omkostningerne pr. person. Felt A angiver det oprindelige antal personer for de

oprindelige enhedsomkostninger. Felt B angiver effekten af øgede enhedsomkostninger for

konstant optag (antal personer). Felt C angiver effekten af øgede enhedsomkostninger og

øget optag. Til sidst angiver felt D effekten af øget optag for konstante enhedsomkostnin-

ger.

Figur 6.1

Illustration af omkostningsændringer

Enhedsomkost

-ninger, kr.

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

200

400

600

800 1.000 1.200 1.400 1.600 1.800 2.000

Antal personer

Kilde: Egen illustration.

Enhedsomkostningerne ved de forskellige efterværnsordninger er beregnet på baggrund af

data fra Aarhus kommune, som er beskrevet i afsnit 6.1.1. Mere specifikt anvendes Aarhus

Kommunes udgifter samt antallet af aktive sager i 2020 fordelt på paragraffer. De konkrete

enhedsomkostninger beregnet fremgår af Tabel 6.1.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

6.3.2

Problemstilling i omkostningsdelingen

Både omkostninger og gevinster ved de nye anbefalinger fordeles på tværs af kommunale,

regionale og statslige kasser. Denne fordeling er vigtig at have for øje, da det påvirker insti-

tutionernes finanser og incitamenter. Hvis fx en kommune afholder de fleste af omkostnin-

gerne, men kun får en mindre andel af gevinsterne, påvirker det kommunens finanser ne-

gativt. Dette overordnede eksempel er vist i Figur 6.2, som er en illustrativ beregning. Det

er ikke muligt at skønne over de faktiske virkninger, da der mangler evidens for anbefalin-

gerne.

Et andet incitamentsproblem, der er vigtigt at have for øje, er, at den kommune, som skal

foretage investeringen i den unge, ikke nødvendigvis er den kommune, som i sidste ende

oplever gevinsten, hvis den unge flytter kommune. Det kan yderligere internt være tilfæl-

det, at den forvaltning, som afholder omkostningerne til investeringen i den unge, ikke er

den forvaltning i kommunen, som oplever gevinsten.

Figur 6.2

Meromkostning og gevinster ved anbefalingerne

Mio. kr.

Meromkostninger

Kommune

Kilde:

Eget illustrativt eksempel.

Gevinster

Region

Stat

6.3.3

Beregning af potentiale og gevinster

De tidligere anbragte har ofte en lang række problemer, som ikke direkte kan sammenlignes

med andre unge i samme alder. Det kan derfor ikke forudsættes, at de fleste af de tidligere

anbragte kan nå helt samme niveau som andre unge. Dog er der et potentiale for at løfte

de tidligere anbragte.

Af Tabel 6.5 fremgår forskelle i udfald for unge i alderen 25-29, afhængigt af, om man er

tidligere anbragt eller ej. Udfaldstabellen angiver mere præcist sandsynligheden for forskel-

lige livsudfald, dvs. udvalgssandsynligheder. Det ses, at de tidligere anbragte klarer sig væ-

sentlig dårligere end ikke-tidligere anbragte på alle parametre.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Tabel 6.5 Udfaldstabel for tidligere og ikke-tidligere anbragte

Tidligere anbragte

I stofmisbrugsbehandling

Tidligere dømt

På førtidspension

På kontanthjælp

I beskæftigelse

Hjemløshed

Kilde:

Ikke tidligere anbragte

1 pct.

5 pct.

1 pct.

5 pct.

62 pct.

0,2 pct.

7 pct.

26 pct.

11 pct.

24 pct.

40 pct.

2 pct.

Social- og indenrigsministeriet, Velfærdspolitisk analyse, 2020.

Udfaldstabellen er udgangspunktet for vores beregninger af potentialet samt de mulige ge-

vinster ved anbefalingerne. Af tekstboksen nedenfor fremgår to eksempler på, hvordan vi

bruger udfaldstabellen i vores beregninger af potentialet. I eksempelberegningerne neden-

for udgør potentialet de 6 pct., som er forskellen mellem udfaldssandsynligheden for, at de

tidligere anbragte og de ikke-tidligere anbragte ender i stofmisbrug. Gevinsten udgør så de

reducerede omkostninger til stofmisbrugere som følge af den reducerede udfaldssandsyn-

lighed.

Eksempelberegning (1/2)

•

Eksempelvis viser vores beregninger, at 7 pct. af de 2.362 personer i målgrup-

pen, svarende til 168 personer, forventes at ende i stofmisbrug.

•

Hvis anbefalingerne gør, at de tidligere anbragtes sandsynlighed for at ende i

stofmisbrug er på samme niveau som ikke tidligere anbragte (1 pct.), vil antallet

af stofmisbrugere kunne reduceres med 144 personer (svarende til 6=7-1 pct.

af de tidligere anbragte).

Eksempelberegning (2/2)

•

En gennemsnitlig stofmisbruger koster årligt regionen 27.000 kr. og kommunen

48.000, som kan ses i Tabel 6.6.

•

Lykkes det at udfylde hele potentiale, altså

at ”redde” alle

de 144 personer fra

stofmisbrug, vil det give en gevinst på 4 mio. kr. (144*27.000kr.) for regionen og

6,9 mio. kr. (144*48.000kr.) for kommunen.

Tabel 6.6 illustrerer de årlige omkostninger og dermed mulige gevinster for udfaldene. Yder-

ligere fremgår de diskonterede omkostninger over hele perioden, svarende til en 40-årig

periode. For domme og stofmisbrug er omkostningerne antaget at vare ved i et år, mens de

resterende udfald er antaget at vare i 40 år. Baggrunden for antagelsen om 40 år er, at vi

antager, at udfaldene varer resten af arbejdslivet. Fx antages forskellen mellem tidligere

anbragte og ikke tidligere anbragtes sandsynlighed for at være på kontanthjælp i alderen

25-29 år at være repræsentativ for de næste 40 år. Ændrer de omtalte anbefalinger på

denne forskel, varer dette ved, og gevinsterne høstes dermed i de næste 40 år.

De diskonterede omkostninger over hele perioden angiver dermed den samlede gevinst

over en 40-årig periode, hvis anbefalingerne i efterværnsmodellen gør, at det fulde poten-

tiale opfyldes, altså hvis de tidligere anbragte opnår samme sandsynlighed for de givne

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

udfald, som de ikke tidligere anbragte. Omkostninger/ mulige gevinster er fordelt ud på stat,

kommune og region.

Konklusionen af Tabel 6.6 er, at der er store gevinster at hente ved blot at hjælpe et fåtal af

de tidligere anbragte hen til et bedre outcome, dvs. hjælpe dem i retning af at ligne de ikke

tidligere anbragte. Hvis det er muligt at hjælpe de tidligere anbragte på niveau med ikke

tidligere anbragte, er potentialet meget stort. Dog er det nok urealistisk at tro, at de tidli-

gere anbragte kan nå helt samme niveau, som ikke tidligere anbragte, men hvis de bare

udfylder halvdelen af potentialet, er gevinsten fortsat stor. Dette er dog baseret på, at tid-

ligere anbragte har samme potentiale som resten af befolkningen, hvilket er usikkert.

Tabel 6.6 Værdien af omkostningerne/potentialet ved de forskellige udfald

Gruppering

Arbejdsmar-

ked

Arbejdsmar-

ked

Outcome

Kontanthjælp

Myndighed

Kommune

Stat

Årlig omkostning

132.033

78.990

Diskonteret om-

kostning over hele Potentiale

perioden

personer)

3.941.414

2.357.995

460

(antal

Antal år

Sundhed

Hjemløshed

Kriminalitet

Arbejdsmar-

ked

I stofmisbrugs-

behandling

Region

I stofmisbrugs-

behandling

Kommune

Hjemløshed

Stat

Region

Kommune

27.438

47.587

108.708

14.740

96.236

727.445

27.438

47.587

3.245.106

440.018

2.872.822

727.445

144

505

Tidligere dømt stat

Ikke i beskæfti-

gelse

Samfund

161.150

4.810.599

506

Anm.: Det er muligt for personer at indgå i flere outcomes på samme tid, fx misbruger og på kontanthjælp.

Kilde: Egne beregninger baseret på www.jobindsats.dk, www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen, www.skat.dk, www.skm.dk, SØM 2020 inputpriser, VIVE: Hjem-

løshed i Danmark 2019

–

national kortlægning, Kraka: Sådan stopper vi hjemløshed

–

de næste store skridt, VIVE: Socialt udsatte borgeres brug af velfærds-

systemet, figur 3.4-3.9, VIVE: Brug af velfærdssystemet blandt borgere med misbrug, figur 6.1 og tabel 5.7.

6.4

6.4.1

Metode for beregning af målgruppen

Antallet af tidligere anbragte

–

målgruppen

Vores beregninger af antallet af tidligere anbragte tager udgangspunkt i den årgang, som i

år 2022 fylder 18 år, svarende til 68.246 personer. Tallet for hele årgangen er fundet ved

hjælp af registeret FOLK2 fra Danmarks Statistik. Vi udnytter derefter, at ca. 4 pct. af en

årgang i gennemsnit har været anbragt ifølge Social- og indenrigsministeriet (2020). Dette

resulterer i, at vi får 2.657 forventede tidligere anbragte unge i denne årgang. For at få den

endelige målgruppe fratrækker vi den andel af de tidligere anbragte unge, der kommer på

voksenområdet, grundet større handicap. Dette svarer ifølge Aarhus kommune til ca. 11

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

pct., så den endelige målgruppe er 2.362 forventede tidligere anbragte unge. Denne bereg-

ning er illustreret i Tabel 6.7.

Tabel 6.7 Målgruppen

Antal personer i alt, der bliver 18 år i 2022

Antal ikke anbragte (96 pct. af årgangen)

Antal anbragte (4 pct. af årgangen)

Målgruppen (Antal anbragte minus de, der kommer på voksenområdet)

Anm.:

Kilde:

68.246

65.589

2.657

2.362

Velfærdspolitisk analyse fra Social og Indenrigsministeriet angiver i deres rapport, at 4 pct. af en given årgang er tidli-

gere anbragt. Dette resultat bruges til at finde vores målgruppe.

Egne beregninger på baggrund af registeret FOLK2 fra Danmarks Statistik

6.4.2

Fordelingsberegning for efterværnsmålgruppen

Vores målgruppe for efterværn er vores målgruppe for tidligere anbragte unge, se afsnit

6.4.1. Vi foretager en fordelingsberegning for, hvilken ydelse efterværnsmodtagerne får.

Disse beregninger baseres på Deloitte (2017), der angiver, at ca. 60 pct. af deres målgruppe

for tidligere anbragte modtager efterværn. De resterende 40 pct. fordeler sig på 29 pct., der

ikke bliver tilbud efterværn og 11 pct., som afslår efterværn.

Deloitte (2017) angiver yderligere, hvordan deres målgruppe fordeler sig ud på fortsat an-

bringelse, fast kontaktperson, udslusning og anden støtte. Disse procentvise fordelinger af

målgruppen for efterværn på de forskellige efterværnsforløb anvendes på vores målgruppe.

Fordelingen af efterværnsmodtagere fremgår af Tabel 6.8.

Tabel 6.8 Fordeling af målgruppen på efterværnstype

Kontaktpersonforløb

Forsat anbringelse

Anden støtte

Udslusning

Anm.:

Kilde:

63 pct.

50 pct.

3 pct.

8 pct.

Nogle personer vil indgå i flere efterværnsforløb, hvorfor andelene ikke summerer til 100 pct.

Deloitte -

Efterværn og den gode overgang til voksenlivet.

Deloitte (2017) baserer sig på antal sagsforløb, hvilket er større end antallet af personer

(idet nogle personer har flere sagsforløb). Dette forklarer, hvorfor andelene i Tabel 6.8 ikke

summerer til 100 pct. Vores beregninger baseres ligeledes på sagsforløb, og vi tillader der-

med, at nogle personer har flere efterværnsforløb.

6.5

6.5.1

Metode for beregninger til

anbefalingerne

Beregning til anbefaling 1

Anbefaling 1 handler om, at den tidligere anbragte unge, som udgangspunkt fortsætter i

anbringelsen, til den unge fylder 22 år. Den unge har dog mulighed for at afbryde anbrin-

gelsen tidligere.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

I Figur 6.3vises den gamle og nye fordeling af målgruppen for efterværn ud på voksenom-

rådet, efterværnstyper og ingen efterværn. Beregningen af det gamle efterværn er baseret

på årgangens størrelse, og informationer om fordelingen af, hvor mange der kommer på

efterværn og hvilken efterværnstype. Beregningen af den nye efterværnsfordeling er base-

ret på, at anbefaling 1 gennemføres. Vi antager dermed, at alle unge på efterværn i alderen

18-20 år er i fortsat anbringelse. Da de unge i efterværn stadig har mulighed for at droppe

ud af anbringelse, antager vi, at dette sker med samme rate, som ikke anbragte unge flytter

hjemmefra. Fx falder antallet af hjemmeboende fra 19 til 20 år med 23 pct., hvilket her

svarer til en ændring fra 1.810 til 1.401 personer. Denne anbefaling gør således, at antallet

af unge i efterværn i alderen 18-21-årige stiger en del, og alle disse ender i fortsat anbrin-

gelse. Anbefalingen påvirker ikke direkte unge i alderen 22 år, så her antager vi samme for-

deling som ved den gamle ordning.

Figur 6.3

Fordeling af efterværn under anbefaling 1

Figur 6.3.b Ny fordeling af efterværn

Antal

sagsforløb

2.500

2.000

1.500

1.000

Figur 6.3.a Gammel fordeling af efterværn

2.500

2.000

1.500

1.000

500

18 år

19 år

20 år

21 år

22 år

Antal der har afsluttet, afslået eller ikke tildelt efterværn

Andet efterværn

Kontaktperson

Fortsat anbringelse

500

18 år

19 år

20 år

21 år

22 år

Antal der har afsluttet, afslået eller ikke tildelt efterværn

Andet efterværn

Kontaktperson

Fortsat anbringelse

Kilde:

Egen fremstilling på baggrund af Danmarks Statistik - FOLK2 og Deloitte: Efterværn og den gode overgang til voksenlivet.

Ændringen af optaget på de forskellige efterværnstyper som følge af anbefaling 1 er vist i

Tabel 6.9, ligesom enhedsomkostningerne pr. år fordelt på efterværnstype er. Der kommer

således væsentlig flere i anbringelse, og de er der i længere tid. Færre er derimod på alle de

andre ydelser i løbet af 18-21 år. Dette giver en meget større omkostning i forbindelse med

anbringelse på over 1,3 mia. kr. pr. år. Til gengæld sparer man lidt i udgifter til kontaktper-

son, udslusning og andre foranstaltninger. Samlet set giver dette en meromkostning på 1,07

mia. kr.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Tabel 6.9 Omkostningsændringer ved anbefaling 1

Forskel ift. nuvæ-

rende ordning

18 år

19 år

20 år

21 år

22 år

Enheds-omkostnin- Samlede omkostnin-

ger, 1.000 kr./år

ger, mio. kr. / årgang

Fortsat anbringelse 1.058

1.450

1.261

795

278

1.270

Kontaktperson

Udslusning

-803

-48

-369

-21

-265

-10

-177

-6

111

104

-180

-9

Andre foranstalt-

ninger

-128

Kilde:

-61

-25

-17

-10

Egne beregninger baseret på www.jobindsats.dk, www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen, www.skat.dk, www.skm.dk, SØM 2020 inputpriser, VIVE: Hjem-

løshed i Danmark 2019

–

national kortlægning, Kraka: Sådan stopper vi hjemløshed

–

de næste store skridt, VIVE: Socialt udsatte borgeres brug af velfærds-

systemet, figur 3.4-3.9, VIVE: Brug af velfærdssystemet blandt borgere med misbrug, figur 6.1 og tabel 5.7.

6.5.2

Unge, der takker

nej, har mulighed

for at vende tilbage

Beregning til anbefaling 2

Den anden anbefaling giver de tidligere anbragte unge, der takker nej til efterværn, en ret-

tighed til altid at kunne vende tilbage til deres efterværnstilbud. Vores beregninger baserer

sig på, at en del af dem, der som 18-årige takker nej til efterværn, vender tilbage og får

efterværnsstøtte, indtil de bliver 23 år. For at finde andelen, der vender tilbage til efterværn

efter at have takket nej, har vi sendt en survey ud til socialrådgiverne, som forventer, at ca.

40 pct. af de unge, der takker nej, vil vende tilbage til deres efterværn, hvis anbefalingen

implementeres. De 40 pct., har vi antaget, kommer tilbage som 19-årige og bliver i efter-

værn i resten af efterværnsperioden. Dette giver ca. 110 ekstra på efterværn i perioden fra

de unge er 19 til 22 år, hvor størstedelen er i fortsat anbringelse og har fast kontaktperson

jf. Figur 6.4.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Figur 6.4

Fordeling af målgruppen for efterværn før og efter anbefaling 2

Figur 3.5.b Ny fordeling af overgangen ved anbefaling 2

Antal

sagsforløb

Figur 3.5.a Gammel fordeling af efterværn

Antal

sagsforløb

2.500

2.000

1.500

1.000

500

18 år

19 år

20 år

21 år

22 år

Antal der har afsluttet, afslået eller ikke tildelt efterværn

Andet efterværn

Kontaktperson

Fortsat anbringelse

2.500

2.000

1.500

1.000

500

18 år

19 år

20 år

21 år

22 år

Antal der har afsluttet, afslået eller ikke tildelt efterværn

Andet efterværn

Kontaktperson

Fortsat anbringelse

Anm.: Vi anvender antal sagsforløb i stedet for antal personer.

Kilde: Egen fremstilling på baggrund af Danmarks Statistik - FOLK2 og Deloitte: Efterværn og den gode overgang til voksenlivet.

Ændringen af optaget på de forskellige efterværnstyper som følge af anbefaling 2 er vist i

Tabel 6.10, ligesom enhedsomkostningerne pr. år fordelt på efterværnstype er. Der kom-

mer således over 100 flere i efterværn, og de er der i længere tid. Dette giver en meget

større omkostning i forbindelse med anbringelse på ca. 86 mio. kr. pr. år.

Tabel 6.10 Omkostningsændringer ved anbefaling 2

Forskel ift. nuvæ-

rende ordning

18 år

19 år

20 år

21 år

22 år

Enheds-omkostnin- Samlede omkostnin-

ger, 1.000 kr./år

ger, mio. kr. / årgang

Fortsat anbringelse 0

278

Kontaktperson

Udslusning

111

104

Andre foranstalt-

ninger

Kilde:

Egne beregninger baseret på www.jobindsats.dk, www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen, www.skat.dk, www.skm.dk, SØM 2020 inputpriser, VIVE: Hjem-

løshed i Danmark 2019

–

national kortlægning, Kraka: Sådan stopper vi hjemløshed

–

de næste store skridt, VIVE: Socialt udsatte borgeres brug af velfærds-

systemet, figur 3.4-3.9, VIVE: Brug af velfærdssystemet blandt borgere med misbrug, figur 6.1 og tabel 5.7.

6.5.3

De unge bliver

længere tid i

deres efterværn

Beregninger til anbefaling 3

Den tredje anbefaling gør, at efterværnsperioden forlænges, frem til den unge bliver 25 år,

men mulighed for yderligere forlængelse i to år. Dette vil give en bedre mulighed for de

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

unge, der senmodnes. Vores beregninger baseres på, at frafaldsraten for efterværnet er

spredt ud over flere år, end det er tilfældet i dag. Det gør, at der vil være flere unge i efter-

værn i alle årene, fra de unge er 19 til 26 år, jf. Figur 6.5.

Figur 6.5

Fordeling af målgruppen for efterværn før og efter anbefaling 3

Figur 3.7.b Ny fordeling af overgangen ved anbefaling 3

Antal

sagsforløb

Figur 3.7.a Gammel fordeling af efterværn

Antal

sagsforløb

2.500

2.000

1.500

1.000

500

18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år

Antal der har afsluttet, afslået eller ikke tildelt efterværn

Andet efterværn

Kontaktperson

Fortsat anbringelse

2.500

2.000

1.500

1.000

500

18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år

Antal der har afsluttet, afslået eller ikke tildelt efterværn

Andet efterværn

Kontaktperson

Fortsat anbringelse

Kilde:

Egen fremstilling på baggrund af Danmarks Statistik - FOLK2 og Deloitte: Efterværn og den gode overgang til voksenlivet.

Ændringen af optaget på de forskellige efterværnstyper som følge af anbefaling 3 er vist i

Tabel 6.11, ligesom enhedsomkostningerne pr. år fordelt på efterværnstype er. Der er såle-

des over 460 personer flere i efterværn som 19-årige, mens der blandt de 26-årige forventes

at være lige over 60 i efterværn, hvor der tidligere var 0. Dette giver en meget større om-

kostning i forbindelse med anbringelse på ca. 334 mio. kr. pr. år.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

Tabel 6.11 Omkostningsændringer ved anbefaling 3

Forskel

ift. nuvæ-

rende

ordning 18 år

Fortsat

anbrin-

gelse

19 år

20 år

21 år

22 år

23 år

24 år

25 år

26 år

Enheds-

omkost-

ninger,

1.000

kr./år

Samlede

omkost-

ninger,

mio. kr. /

årgang

245

186

223

120

124

128

278

111

104

235

Kontakt-

person 0

Udslus-

ning

Andre

foran-

staltnin-

ger

Kilde:

Egne beregninger baseret på www.jobindsats.dk, www.legaldesk.dk/artikler/mindsteloen, www.skat.dk, www.skm.dk, SØM 2020 inputpriser, VIVE: Hjem-

løshed i Danmark 2019

–

national kortlægning, Kraka: Sådan stopper vi hjemløshed

–

de næste store skridt, VIVE: Socialt udsatte borgeres brug af velfærds-

systemet, figur 3.4-3.9, VIVE: Brug af velfærdssystemet blandt borgere med misbrug, figur 6.1 og tabel 5.7.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 377: Publikation: Fra anbringelse til voksenliv - sådan nytænker vi støtten til anbragte unge i overgangen til voksenlivet, fra Arbejdsgruppen Policy Lab