Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 372
Offentligt
25. oktober 2012
Aftale om Et Nyt Socialtilsyn
Når samfundet påtager sig et ansvar for at støtte udsatte børn og voksne eller borgere med handicap,
har vi også en særlig forpligtelse til at sikre, at disse børn, unge og voksne får en indsats af høj
kvalitet, og at de trives. Botilbuddene, opholdsstederne, døgninstitutionerne, plejefamilierne og de
øvrige tilbud for samfundets mest udsatte borgere skal bidrage til at skabe en reel og positiv forskel
for de mennesker, som bor der.
Desværre er dette ikke altid tilfældet i dag. Der har været for mange eksempler på sociale
døgntilbud, som modtager borgere, som de ikke har kompetencerne til at hjælpe, eller som
opkræver en betaling, som viser sig ikke at stå i rimeligt forhold til den indsats, som tilbuddet kan
levere. Der har også været eksempler på gode tilbud, som er groet fast i en forældet pædagogik,
fordi de ikke er blevet udfordret på deres pædagogiske tilgang og dermed ikke har udviklet sig.
Det har kunnet lade sig gøre, fordi godkendelsen af og tilsynet med de sociale døgntilbud ikke altid
har haft det fornødne høje faglige niveau og den systematik, som er forudsætning for, at tilsynet kan
kontrollere og bidrage til at udvikle tilbuddene.
Det er vigtigt, at tilsynet altid kan udfordre tilbuddene på deres pædagogiske tilgang, på deres
behandling af borgerne og på deres styringsmæssige forhold som fx økonomien. Tilsynet skal altid
være to skridt foran. Det kræver en reform, der indeholder markante ændringer.
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti ønsker derfor, at der skal ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet
med de sociale døgntilbud. Partierne er enige om, at der fra centralt hold skal stilles langt højere
krav til den faglige kvalitet, som vi bør kunne forvente af de tilbud, som huser vores mest udsatte
borgere. Reformen skal desuden sikre en langt højere faglighed og en større professionalisme samt
uafhængighed i tilsynet. Reformen træder i kraft den 1. november 2013.
Der vil samlet været et finansieringsbehov på 140 mio. kr. i perioden 2013-16. Udgifterne
finansieres på finansloven for 2013. Reformen finansieres inden for rammerne af den samlede
finanslov. Der er således ikke tilknyttet særskilt finansiering som led i aftalen.
Aftalen medfører både lovændringer og en række andre initiativer, som skal bidrage til at styrke
kontrollen med og udviklingen af de sociale døgntilbud. Aftalen omfatter 6 hovedtemaer: 1)
Et
mere professionelt og uafhængigt tilsyn,
2)
Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af
viden,
3)
Borgerne i centrum,
4)
Alle sociale døgntilbud og ambulante
stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes
og 5)
Bedre styr på økonomien.
1) Et mere professionelt og uafhængigt tilsyn
Det er en kompleks og krævende opgave – og et stort ansvar – at godkende og føre tilsyn med de
tilbud, hvor nogle af samfundets allersvageste bor. Opgaven består både i at kontrollere, at der ikke
foregår snyd eller misbrug på stedet, at skatteborgernes penge bruges som tiltænkt, og at borgerne
behandles ordentligt. Men opgaven består også i at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene.
1/6
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
25. oktober 2012
De personer, som fører tilsyn med tilbuddene, skal derfor have en stærk faglig indsigt i blandt andet
økonomi, jura, pædagogik og sociale metoder. I mange kommuner er der i dag alene få
tilsynsførende. Derfor er det også vanskeligt for den enkelte kommune at sikre, at alle disse
kompetencer er til stede i tilsynet i dag. Samtidig viser undersøgelser, at der i dag ikke føres det
fornødne tilsyn i alle kommuner.
I dag driver kommunerne egne tilbud samtidig med, at de skal føre tilsyn med både egne og private
tilbud. Dette kan være problematisk, fordi da der ikke er uafhængighed i opgaveløsningen. Der er
brug for en højere grad af uvildighed – også i forhold til de kommunale og regionale tilbud.
Samtidig er den indsigt i kvaliteten i tilbuddene, som tilsynet giver, vigtig for at sikre udvikling i
tilbuddene.
Det skal samtidig sikres, at der bliver høj kvalitet i godkendelses- og tilsynsopgaven i forhold til
alle tilbud i landet. Det kræver væsentligt større enheder end i dag. For at undgå uforholdsmæssig
lang transporttid ønsker partierne dog, at der skal være en begrænset mulighed for at etablere
afdelingskontorer.
Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer:
•
Der etableres ved lov ét socialtilsyn i hver geografisk region, som bliver dækningsområdet
for hvert socialtilsyn (Socialtilsyn Hovedstaden, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Nord,
Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Syd). Socialtilsynene placeres i fem kommuner og får
ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de sociale døgntilbud og
ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud, som er beliggende i regionen. Socialtilsynene må
ikke føre tilsyn med tilbud beliggende i egen kommune. Tilsynet med tilbuddene i denne
kommune skal føres af et af de øvrige socialtilsyn.
•
Der gives mulighed for at etablere maksimalt ét afdelingskontor inden for socialtilsynets
geografiske dækningsområde, såfremt hensynet til at undgå uforholdsmæssig lang
transporttid tilsiger det. Dette sikrer, at der kan tages højde for store geografisk afstande,
samtidig med at det er muligt at sikre de nødvendige kompetencer i alle socialtilsyn.
•
Socialtilsynet skal godkende og føre tilsyn på baggrund af centralt opstillede kriterier og kan
give påbud som betingelse for fortsat godkendelse.
•
Tilsynet skal på tilsynsbesøg i de enkelte tilbud mindst én gang årligt. Der vil blive opstillet
kriterier for, hvornår der skal føres et skærpet tilsyn. Herunder vil der i vejledningsmateriale
blive redegjort for, hvornår anmeldte hhv. uanmeldte tilsynsbesøg kan være relevant.
•
Tilsynets drift finansieres via takster, som opkræves hos tilbuddene. Der skal sikres større
gennemsigtighed med tilsynstaksterne. Samtidig skal taksten i højere grad end i dag afspejle
de faktiske omkostninger for tilsynet, sådan at de tilbud, der underlægges et skærpet tilsyn
og dermed også understøttes i et kvalitetsløft, også betaler for det.
•
Der udvikles relevant efteruddannelse for alle tilsynsførende.
•
Der oprettes en national ’audit-funktion’ i Socialstyrelsen, der skal bidrage til en effektiv og
ensartet implementering af reformen. Audit-funktionen skal desuden sikre, at ny viden
kontinuerligt anvendes i socialtilsynenes arbejde. For at understøtte et tilsyn af høj kvalitet
skal audit-funktionen foretage stikprøver, udarbejde relevante redskaber, som fx
tilsynskoncepter, spørgeguides, manualer mv. Der skal herunder udvikles redskaber til
trivselsvurderinger, hvor erfaringerne fra regionerne inddrages.
Det personrettede tilsyn forbliver i den anbringende/visiterende kommune.
2/6
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
25. oktober 2012
Social- og integrationsministeren vælger én kommune i hvert socialtilsyns geografiske
dækningsområde, som får ansvaret for socialtilsynet i området. Kommunerne vælges efter
indstilling fra KL og kommunerne.
Forligspartierne opfordrer til, at de kommuner, som KL og kommunerne indstiller til ministeren, er
kommuner, som har et særligt fagligt fokus på godkendelses- og tilsynsopgaven.
Forligspartierne opfordrer endvidere til, at de indstillede kommuner, afspejler landet som helhed,
dvs. at kommunerne varierer både med hensyn til størrelse og geografisk beliggenhed inden for
dækningsområdet.
Valget af kommunerne forelægges forligspartierne ved et orienteringsmøde, når indstillingen fra
kommunerne foreligger.
2) Fra tilfældige indsatser til systematisk inddragelse af viden
Sociale døgntilbud huser mange forskellige målgrupper og har meget forskellig størrelse. Men der
bør for alle tilbud kunne stilles krav om, at de har en professionel tilgang, og at de formår at sikre,
at borgeren trives og helst forbedrer borgerens situation. Og alle tilbud skal også løbende opdatere
deres viden og udvikle deres kompetencer.
Der findes masser af gode tilbud i Danmark, som leverer fremragende socialt arbejde.
Forligspartierne ønsker at skabe de bedst mulige rammer for, at disse tilbud udvikles til at blive
endnu bedre. Og de tilbud, som ikke er gode nok, skal lukkes. Det skal blandt andet ske ved at stille
krav til tilbuddene og gøre det klart, hvad der forventes af dem.
Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer:
•
Der stilles krav om, at tilbuddene altid skal kunne redegøre for deres målgrupper, sociale
metoder, resultatmål- og dokumentation, samt hvordan der arbejdes med at følge op på de
mål, der er sat for borgerne i fx en behandlingsplan.
•
Socialstyrelsen nedsætter en gruppe af eksperter, der – bl.a. inspireret af erfaringerne fra
Sverige – skal opstille forslag til indikatorer for kvaliteten af de sociale døgntilbud.
Ekspertgruppen skal sikre en bred inddragelse af bl.a. interesse- og brugerorganisationer på
området samt kommuner, som allerede arbejder indgående med udvikling af
kvalitetsmodeller på det sociale område. Socialtilsynene skal anvende kvalitetsindikatorerne
i bedømmelsen af tilbuddene. Indikatorer for kvalitet kan fx være de fysiske rammer, de
ansattes kompetencer ift. målgruppen, håndtering af magtanvendelse og beboer- og
pårørendeinddragelse mv. Indikatorerne skal løbende tilpasses efterhånden, som der opnås
mere viden på området.
•
Socialtilsynene skal nygodkende alle tilbud efter de nye krav inden for en periode på to år.
•
Socialtilsynet skal fremhæve konklusionerne fra det seneste tilsyn på Tilbudsportalen, så
eventuelle anmærkninger eller påbud, som tilsynet har givet tilbuddet, er synlige. Det kan
for eksempel være oplysninger om, at tilbuddets kompetencer ikke afspejler de målgrupper,
som tilbuddet angiver at kunne rumme.
•
Det styrker kvaliteten, når private tilbud har en bestyrelse, som kan give sparring og
kontrollere ledelsen. Derfor gøres det til en indikator for skærpet tilsyn, hvis et tilbud ikke
har en bestyrelse, fx fordi det er oprettet som en enkeltmandsvirksomhed.
3/6
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
25. oktober 2012
3) Borgerne i centrum
Kvaliteten af et tilbud er i sidste ende kendetegnet ved, i hvor høj grad tilbuddet formår at forbedre
borgerens situation og bidrage til borgerens trivsel. I dag er der ikke krav om, at tilsynet altid skal
høre beboerne og pårørende i forbindelse med et tilsynsbesøg. Samtaler med borgerne og
systematiske trivselsvurderinger kan imidlertid være væsentlige bidrag til at afdække svigt og
udvikle kvaliteten.
Det sker desværre også, at bekymrende oplysninger ikke viderebringes fra de visiterende kommuner
til driftstilsynet. Der har fx været sager, hvor kommuner har fjernet børn fra anbringelsessteder på
grund af problemer, uden at den tilsynsførende kommune er blevet underrettet.
Endelig er det problematisk, at et tilsynsbesøg kun giver et øjebliksbillede af tilbuddets situation,
hvor mange udsatte borgere måske ikke tør give udtryk for kritik af det personale, som de er dybt
afhængige af. Der skal sikres et langt større fokus på borgeren i det generelle tilsyn med tilbuddene.
Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer:
•
Der indføres en gensidig underretningspligt mellem de anbringende/visiterende kommuner
og socialtilsynene ved bekymrende hændelser.
•
Kommunernes handleplaner skal udleveres til tilbuddene.
•
Der stilles krav om, at skriftlige tilsynsrapporter skal offentliggøres på Tilbudsportalen.
•
Der stilles krav om, at tilbuddet skal oplyse tilsynet om, hvilke kommuner der har visiteret
borgere til tilbuddet.
•
Der indføres krav om, at der i forbindelse med et tilsyn altid skal indgå oplysninger fra
beboere og ansatte og for visse målgrupper også fra pårørende.
•
Der indføres krav om, at socialtilsynet altid skal høre de anbringende/visiterende kommuner
om deres vurdering af tilbuddets evne til at nå de opstillede mål for borgeren.
•
Det foreslås, at der oprettes en ’whistleblower-funktion’ i hvert socialtilsyn, som beboere,
pårørende, ansatte mv. kan ringe til med henblik på at gøre opmærksom på
uhensigtsmæssigheder i et tilbud. Det skal sikres, at oplysninger om funktionen er kendt i
alle tilbud og tydeligt tilgængelige, herunder for pårørende.
4) Alle sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes
I dag er der kun krav om godkendelse af nogle af døgntilbuddene til udsatte og handicappede børn
og voksne. Der er for eksempel ikke krav om godkendelse af længerevarende botilbud til voksne,
selvom der kan være tale om beboere med store og komplekse problemer. Der er desuden ikke krav
om godkendelse af kommunale og regionale tilbud. Endelig er der ikke krav om godkendelse, hvis
en kommune benytter samtlige pladser i et tilbud. Det bør imidlertid ikke gøre nogen forskel for
borgerne, om de bor i et kommunalt eller et privat tilbud. De bør opleve, at der stilles samme høje
krav til kvaliteten.
Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer:
•
Kommunale og regionale døgntilbud skal omfattes af regler om godkendelse og tilsyn på
lige fod med private døgntilbud.
•
Følgende tilbudstyper omfattes af et krav om godkendelse:
4/6
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
25. oktober 2012
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Plejefamilier til børn og unge (§ 66, nr. 1 og 2)
Opholdssteder til børn og unge (§ 66, nr. 5)
Døgninstitutioner til børn og unge (§ 66, nr. 6)
Ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud (§ 101)
Midlertidige botilbud til voksne (§ 107)
Længerevarende botilbud til voksne (§ 108)
Kvindekrisecentre (§ 109) og krisecentre for mænd (§§ 107 og 110)
Forsorgshjem (§ 110)
Tilbud, som falder ind under godkendelsesordningen, skal godkendes, selv om en
kommune eller region benytter alle pladser, herunder hvis tilbuddet kun består af én
plads.
Det vil fortsat være muligt for den enkelte kommune at godkende en plejefamilie og et værelse
(”eget værelse” mv.) som konkret egnet i forhold til et bestemt barn eller ung. Det er i så fald fortsat
den anbringende kommune, som skal føre tilsyn med plejefamilien.
Hjælp og støtte i botilbudslignende tilbud i almene boliger vil også blive omfattet af lovgivningens
krav om godkendelse og driftsorienteret tilsyn, men det er behov for i samarbejde med KL og
interessenterne på området at afklare de praktiske muligheder og definitioner.
Forligspartierne er enige om at følge udviklingen i kommunernes brug af egne værelser, der er
konkret godkendte. Der foretages derfor en undersøgelse af kommunernes brug af egne værelser.
Undersøgelsen færdiggøres inden for to år.
5) Bedre styr på økonomien
Det er afgørende, at tilbud til udsatte og handicappede borgere har en solid økonomi. Hvis et tilbud
bukker under af økonomiske årsager, har det ikke kun konsekvenser for de ansatte men i høj grad
også for de borgere, som må flytte fra tilbuddet. Forligspartierne ønsker derfor større
gennemsigtighed omkring økonomien i tilbuddene.
Efter de eksisterende regler tager den økonomiske del af godkendelsen og tilsynet udgangspunkt i
en godkendelse af tilbuddets samlede budget, fordi tilbuddets takster beregnes med udgangspunkt
heri. Hvis der skal opnås større gennemsigtighed i forhold til tilbuddenes økonomi, kan budgettet
dog ikke stå alene som styringsredskab.
Det nuværende regelsæt er samtidig meget uklart i forhold til, hvilke krav der kan stilles til
tilbuddets konkrete økonomiske dispositioner, og kommunerne forvalter reglerne meget forskelligt.
Det er derfor vanskeligt for de private tilbud at tilrettelægge en fornuftig økonomistyring, som
muliggør opsparing til udviklingsaktiviteter og henlæggelser til sikring af, at krav fra tredjemand
altid kan indfries.
Derfor skal reglerne ændres, så der stilles relevante krav til tilbuddene, som sikrer gennemsigtighed
med økonomien, økonomisk soliditet og høj faglig kvalitet.
Forligspartierne er enige om at tage følgende initiativer:
5/6
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
25. oktober 2012
•
•
•
•
•
•
•
Socialtilsynet skal som i dag godkende tilbuddets samlede budget. Herudover skal tilsynet
have indsigt i tilbuddets regnskab for at have mulighed for at følge udviklingen i
økonomien.
Der stilles krav om oplysning af en række økonomiske nøgletal som led i det løbende
driftsorienterede tilsyn. Nøgletallene kan fx være:
o
Soliditetsgrad (egenkapitalen divideret med de samlede aktiver)
o
Overskud/omsætning
o
Lønninger og uddannelsesomkostninger/omsætning – fordelt på fast løn og indkøb af
særlig ekspertise
o
Ejendomsudgifter/omsætning
o
Beboerrelaterede udgifter/omsætning
o
Den samlede udgift til løn – fordelt på fast løn og indkøb af særlig ekspertise
For tilbud, der er del af en koncern, skal tilsynet have mulighed for at følge med i
pengestrømmene mellem koncernens enkelte dele. Koncerner skal udarbejde en samlet
årsrapport for hver enhed.
Det skal være muligt for en koncern at blive godkendt på landsplan, således at kun én
myndighed godkender og fører tilsyn med koncernen, inkl. afdelinger/de enkelte tilbud. Det
betyder, at der fremover vil være én indgang for de private tilbud, der er organiseret som
koncerner eller landsdækkende fonde. Der skal dog stadig ske udtrykkelig godkendelse af
alle afdelinger. Der skal fortsat opstilles budget for hvert tilbud.
For kommunale og regionale tilbud vil der også være krav om gennemsigtighed i
økonomien.
Det tydeliggøres, at tilbuddenes revisorer skal udføre både finansiel revision og
forvaltningsrevision (økonomisk-kritisk revision).
Der opstilles kriterier for udførslen af forvaltningsrevisionen. Et af kriterierne skal sikre, at
tilbuddets honorarer til ledelse og bestyrelser står i rimeligt mål med indsatsen og
kompetencerne.
Forligspartiernes opfølgning på aftalen
Der er med reformen tale om en stor og gennemgribende ændring af den måde, som sociale tilbud
drives på i kraft af et styrket og uvildigt tilsyn. Aftalen har derfor betydning for store dele af de
udsatte børn og voksne og borgere med handicap i Danmark. Forligspartierne er derfor enige om at
følge implementeringen af reformen. Forligspartierne inddrages inden det meldes ud, hvilke
kommuner, som får ansvaret for de fem socialtilsyn.
Der er derudover enighed om, at der skal foretages en opfølgning i forligskredsen efter to år. Med
opfølgningen ønsker forligspartierne at sikre, at reformen implementeres i overensstemmelse med
partiernes ønske om en højere kvalitet af de sociale døgntilbud. Opfølgningen skal blandt andet
følge op på, om formålet med reformen opfyldes med de iværksatte tiltag, eller om der er behov for
yderligere tiltag, fx skærpede krav til virksomhedsformer og bestyrelser. Herudover skal
opfølgningen belyse udviklingen i antallet af offentlige henholdsvis private tilbud og variationen i
socialtilsynenes tilsynstakster.
6/6