4. november 2016
Aftale mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti om revision af servicelovens voksenbestemmelser
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er enige om, at hjælp efter servicelovens
voksenbestemmelser skal sikre, at borgeren får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der
modsvarer det hjælpebehov, borgeren har. Hjælpen skal tilrettelægges på baggrund af en konkret og
individuel vurdering af borgerens behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.
Aftalepartierne er enige om, at hjælp efter servicelovens voksenbestemmelser i højere grad end i dag så vidt
muligt skal hjælpe borgeren til positiv udvikling og hjælp til selvhjælp. Loven skal lette den daglige tilværelse
for borgeren og forbedre livskvaliteten, ligesom hjælpen skal være med til at forebygge, at problemerne for
den enkelte forværres. Der skal derfor øget fokus på tidlige, helhedsorienterede og sammenhængende
indsatser.
Der er ligeledes enighed om, at servicelovens voksenbestemmelser på en række områder bør forenkles og
afbureaukratiseres til gavn for både borger og kommune. Afbureaukratisering vil lette kommunernes
sagsbehandling og sikre borgerne hurtigere afgørelser.
Med baggrund i drøftelserne er aftalepartierne således enige om en række initiativer vedrørende:
Ændring af servicelovens formålsbestemmelser
Tidlig, forebyggende indsats
Regelforenkling og afbureaukratisering
Tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse
Øvrige forslag (hjælperordninger og data)
Retssikkerhed (varsling/opsat virkning for afgørelsen og klageadgang for § 109 og § 110 tilbud)
Ikrafttræden og overgangsperiode
1. Ændring af servicelovens formålsbestemmelser
Servicelovens formålsbestemmelser angiver nærmere, hvilke hensyn der ligger bag loven og skal tillægges
betydning ved lovens administration. Det betyder bl.a., at de indgår som fortolkningsbidrag, når der skal
tages stilling til, om en borger har ret til hjælp efter de enkelte bestemmelser i serviceloven.
Aftalepartierne er enige om, at servicelovens formålsbestemmelser skal ændres, således at der bl.a.
kommer øget vægt på rehabilitering og på fremme af inklusion i samfundet.
De aftalte tiltag fremgår af
boks 1
nedenfor.
1