Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 372
Offentligt
2440338_0001.png
Aftale om velfærdsaftaler på ældreområdet
17. december 2020
Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Frie Grønne
og Alternativet er enige om, at der er brug for i højere grad at udnytte det store
potentiale, som findes i den offentlige sektor. Borgerne skal opleve mere nærhed
og bedre omsorg og pleje ved, at fagligt kompetente medarbejdere får mere frie
rammer til at udfolde deres faglige kompetencer i praksis for derigennem at skabe
bedre velfærd. Partierne er enige om, at der er brug for mere frihed, tillid, faglighed
og sund fornuft samt større arbejdsro og plads til at lave lokale løsninger tæt på
borgeren. Hvor det faglige skøn vejer tungere end procesregler. Borgerne skal op-
leve, at kvaliteten af velfærden løftes.
Skiftende regeringer har i knap fire årtier arbejdet for at nedbringe mængden af
bureaukrati i den offentlige sektor med henblik på at skabe bedre velfærd for bor-
gerne. De mange politikker, strategier og handleplaner har imidlertid ikke indfriet
ambitionerne. Reguleringsmængden er tværtimod tiltaget over tid. De ansatte op-
lever, at der er kommet flere regler, som tager tid væk fra kerneopgaven; at hjælpe
borgerne bedst muligt.
Partierne er enige om at igangsætte forsøg med at indgå velfærdsaftaler med syv
kommuner, hvor medarbejdere og ledere gives mest mulig frihed til at imøde-
komme den enkelte borgers behov og ønsker til, hvordan hjælpen skal tilrettelæg-
ges. Aftalen skal derfor sikre mulighed for, at ledere og medarbejdere kan frigøre
sig mest muligt fra statslig og kommunal regulering med henblik på at udvikle
velfærden og skabe større kvalitet, nærhed og faglighed. Velfærdsaftaler bygger på
en tro på, at man gennem lokale løsninger opnår velfærd af en højere kvalitet for
den enkelte borger. Fra politisk niveau skal kræfterne bruges på at sætte retning for
velfærden. Opgaven med at sikre den enkelte borger en god velfærd skal overlades
til de fagligt kompetente medarbejdere og ledere lokalt.
Velfærdsaftaler på ældreområdet
På ældreområdet skal der indgås velfærdsaftaler med Langeland Kommune, Mid-
delfart Kommune og Viborg Kommune med henblik på at skabe øget kvalitet og
plads til faglighed i velfærden. Aftalepartierne lægger til grund, at kommunerne vil
udnytte friheden til at styrke borgernes selvbestemmelse og styrke kvaliteten og
fleksibiliteten i velfærden til gavn for kommunernes ældre og deres pårørende, og
at kommunerne således fortsat prioriterer velfærden på ældreområdet inden for de
nye, friere rammer.
Der skal være mere frihed, tillid, faglighed og sund fornuft i ældreplejen samt skabes
plads og mere arbejdsro til at lave de bedst mulige lokale løsninger tæt på de ældre
og deres pårørende. Kommunerne får via mere fleksible rammer mulighed for at
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Side 2 af 8
frigive tid til nærvær og omsorg til den enkelte ældre, der har behov for hjælp, og
som derigennem vil opleve, at velfærdsaftalerne kommer dem til gode gennem øget
kvalitet i den pleje, de modtager. Aftalepartierne forventer således, at de deltagende
kommuner fortsat vil prioritere ældreområdet højt.
Med henblik på at finde nye, kloge veje i opgaveløsningen på ældreområdet lokalt
i de tre kommuner, skal der gives mulighed for i videst muligt omfang at fravige
statslige og kommunale regler i en treårig forsøgsperiode, Det er i den sammen-
hæng vigtigt, at de fravegne statslige og kommunale regler ikke blot erstattes af
nye lokale regler, så ældreplejen ikke opnår den ønskede frihed.
Aftalepartierne noterer sig i den forbindelse, at Langeland Kommune, Middelfart
Kommune og Viborg Kommune har forpligtet sig til i videst muligt omfang at
søge tilslutning i deres respektive byråd til at fjerne kommunal regulering og doku-
mentationskrav mv. på ældreområdet. Aftalepartierne opfordrer kommunalpoliti-
kerne i de tre kommuner til at støtte op om dette.
Ambitionen er, at erfaringerne med velfærdsaftaler kan anvendes som inspiration i
arbejdet med at tegne stregerne for fremtidens velfærdssamfund på ældreområdet.
Formålet med velfærdsaftalerne på ældreområdet er derfor at skabe øget kvalitet,
nærhed og faglighed i den hjælp, som borgerne modtager samt at skabe rum for i
højere grad at tilgodese den enkelte ældres individuelle behov. Beslutningerne skal
træffes så tæt på borgerne som muligt med tillid til medarbejderne og de lokale le-
delser.
Det er vigtigt for aftalepartierne, at frisættelsen kommer den enkelte ældre med
behov for hjælp og dennes pårørende til gode. Udgangspunktet er således, at le-
dere og medarbejdere i ældreplejen med velfærdsaftalerne får betydelig frihed fra
statslige og kommunale regler til at skabe en bedre kvalitet i plejen og omsorgen af
den enkelte ældre.
Det er i den forbindelse vigtigt for aftalepartierne, at der er en åbenhed i, hvad der
sker af tiltag i de tre kommuner, og at der sker inddragelse lokalt af de ældre, deres
pårørende, medarbejderne og ældrerådene. Partierne lægger derfor vægt på, at de
lokale ældreråd fortsat inddrages og tages med på råd i forhold til de tiltag, der gø-
res i kommunerne, så de også i regi af velfærdsaftalerne kan bidrage til at sikre den
bedst mulige ældrepleje. Det er således et centralt opmærksomhedspunkt for afta-
lepartierne, at kommunernes inddragelse af ældrerådene afspejles i de endelige vel-
færdsaftaler, som indgås med kommunerne.
Hegnspæle for velfærdsaftaler på ældreområdet
Udgangspunktet for velfærdsaftalerne er, at der gives frihed fra de bestemmelser i
serviceloven, der primært vedrører ældre og reglerne i friplejeboligloven under
sundheds- og ældreministerens ressort. Aftalepartierne er enige om, at kommuner,
plejehjem og hjemmeplejen så vidt muligt skal frisættes herfra.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
2440338_0003.png
Side 3 af 8
Det bemærkes, at bestemmelserne i serviceloven finder anvendelse for alle men-
nesker med nedsat funktionsevne uanset alder, det vil sige også på handicapområ-
det og for mennesker med psykiske lidelser. For at sikre, at det alene er ældreom-
rådet, som indgår i velfærdsaftalerne, foretages en negativ afgrænsning, således at
en borger ikke er omfattet af velfærdsaftalerne på ældreområdet, hvis den pågæl-
dende ud over de typer af hjælp, som er omfattet af velfærdsaftalerne, tillige mod-
tager typer af hjælp, der primært gives til mennesker med handicap og psykiske li-
delser. Følgende typer af hjælp indgår i afgrænsningen:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85
Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95
Borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96
Ledsageordning efter servicelovens § 97
Kontaktpersonordning til døvblinde efter servicelovens § 98
Støtte-kontaktperson til blandt andre personer med sindslidelser efter § 99
Hjælp til dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100
Beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103
Aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104
Midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107
Længerevarende botilbud efter servicelovens § 108
Støtte til køb af bil efter servicelovens § 114
Pasning af nærtstående efter servicelovens § 118
Det er afgørende for aftalepartierne, at mest mulig frihed gives til de enkelte pleje-
hjem, hjemmeplejen, de lokale ledelser og medarbejderne i ældreplejen. Målet er at
sikre, at der er størst muligt lokalt handlerum til at gentænke ældreområdet, være
innovative og finde gode løsninger tæt på borgeren.
Der vil blive fastsat få centrale hegnspæle, som fortsat vil skulle efterleves i ældre-
plejen. De konkrete hegnspæle er fastsat nedenfor i tabel 1.
Tabel 1 – hegnspæle på ældreområdet
Hegnspæle
Beskrivelse af hegnspæl
Kommunalbestyrelsens ansvar Den nuværende ansvarsfordeling fastholdes som led i for-
jf. servicelovens §§ 3 og 4.
søget, således kommunalbestyrelsen fortsat har det over-
ordnede ansvar for at sikre, at der er de nødvendige tilbud
(Bestemmelserne er en del af
på ældreområdet. Det betyder bl.a., at kommunerne fort-
de generelle regler i servicelo-
sat vil have ansvaret for at føre tilsyn med ældreområdet
ven, der hører under Social- og mv. i kommunen.
Indenrigsministeriets ressort,
men også gælder for ældreom-
rådet).
Borgerne skal have den hjælp
Servicelovens formålsparagraf fastholdes som led i forsø-
og pleje, som de har behov for get, så det sikres, at borgerne får den hjælp, de har behov
jf. servicelovens §§ 1 og 88.
for i forhold til nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og
særligt sociale problemer. Hjælpen skal ydes på baggrund
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
2440338_0004.png
Side 4 af 8
(§ 1 er en del af de generelle
regler i serviceloven, der hører
under Social- og Indenrigsmi-
nisteriets ressort, men også
gælder for ældreområdet).
Skriftlig afgørelse om hjælp,
som der skal være klageadgang
over (i dag servicelovens § 89).
(Bestemmelsen er en del af de
generelle regler i serviceloven,
der hører under Social- og In-
denrigsministeriets ressort,
men også gælder for ældreom-
rådet).
af en konkret og individuel vurdering i forhold til den en-
kelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde
med den enkelte.
Af hensyn til at sikre borgernes retssikkerhed fastholdes
det som led i forsøget, at borgerne skal have en afgørelse
om hjælp, der skal være skriftlig og kunne påklages til
kommunalbestyrelsen til genvurdering og efterfølgende til
en ankeinstans (Ankestyrelsen). Dette også af hensyn til de
borgere, der får afslag på hjælp.
Det vil dog ikke være muligt at sikre samme sagsbehand-
ling i ankeinstansen, da kommunerne får et friere skøn
end i dag, og ankeinstansen har ikke har samme mulighed
for at kunne fastlægge fortolkningsbidrag som i dag.
Ankeinstansen vil ikke kunne efterprøve, hvilke ydelser
målgruppen har krav på og den retlige prøvelse vil for-
mentlig være begrænset. Det vil derfor være vanskeligt at
ændre en kommunal afgørelse.
Af hensyn til borgernes sikkerhed fastholdes det i forsø-
get, at Styrelsen for Patientsikkerhed fører et risikobaseret
tilsyn med kvaliteten af både plejen og den nødvendige
sundhedsfaglige behandling i kommunerne.
Af hensyn til at beskytte den enkelte borgers personlige
frihed og borgernes og medarbejdernes retssikkerhed i
forhold til anvendelsen af magt, fastholdes reglerne om
magtanvendelse i forsøget.
Styrelsen for Patientsikkerhed
fører tilsyn med plejen jf. ser-
vicelovens lovens §§ 150 – 150
d og 157 a (og den sundheds-
faglige behandling, jf. sund-
hedsloven).
Reglerne om magtanvendelse
jf. servicelovens kapitel 24 –
24 b.
(Bestemmelserne er en del af
de generelle regler i servicelo-
ven, der hører under Social- og
Indenrigsministeriets ressort,
men også gælder for ældreom-
rådet).
Reglerne om plejevederlag til
Af hensyn til at pårørende til døende ikke skal kunne fra-
døende mv jf. servicelovens §§ tages retten til at få plejevederlag, såfremt et nærtstående
119 – 122
familiemedlem ønsker at dø i eget hjem med støtte fra den
pårørende, fastholdes reglerne om plejevederlag i forsøget.
Pligt til at give oplysninger til
Plejehjemsoversigten jf. ser-
vicelovens § 14 a og bekendt-
gørelse om plejehjemsoversig-
ten
.
Som led i forsøget fastholdes det, at kommunerne skal
indberette til Plejehjemsoversigten, da den bl.a. anvendes
til at identificere plejehjem målrettet ældre i forbindelse
med arbejdet med COVID-19.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
2440338_0005.png
Side 5 af 8
Reglerne om ældreråd jf. rets-
Som led i forsøget fastholdes, at der i hver kommune skal
sikkerhedslovens §§ 30 – 33 og etableres mindst ét ældreråd, hvor medlemmerne vælges
vejledning om ældreråd.
ved direkte valg. Ældrerådet skal rådgive kommunalbesty-
relsen i ældrepolitiske spørgsmål, herunder om tiltag ifm.
velfærdsaftalerne, hvilket konkret forudsætter inddragelse
af ældrerådene i det arbejde, der skal pågå i forsøgskom-
munerne med at fjerne kommunal regulering og doku-
mentationskrav mv.
Udover ovenstående hegnspæle er aftalepartierne enige om, at puljemidler, som er
eller vil blive udbetalt af staten til de tre kommuner, vil skulle bruges inden for
formålet med den enkelte pulje.
Frihedsgrader for velfærdsaftaler på ældreområdet
Med henblik på at sikre de ældre mere nærhed og bedre omsorg og pleje vil kom-
muner, plejehjem og hjemmeplejen i de tre kommuner, ud over de få, centrale
hegnspæle, jf. ovenfor, blive sat fri fra de øvrige bestemmelser og bekendtgørelser,
der primært vedrører ældre i serviceloven samt reglerne i lov om friplejeboliger
under sundheds- og ældreministerens ressort, så længe velfærdsaftalerne løber.
Dermed får kommuner, plejehjem og hjemmeplejen i denne periode betydelige
frihedsgrader, som de ikke har i dag.
Aftalepartierne noterer sig, at kommunerne får frihed til at tilrettelægge indsatser
om bl.a. personlig pleje og praktisk hjælp samt madservice, forebyggende hjemme-
besøg, genoptræning, rehabiliteringsforløb samt afløsning og aflastning. Aftalepar-
tierne noterer sig samtidig, at disse frihedsgrader ikke betyder, at kommunerne
kan undlade at hjælpe en borger, hvis det vurderes, at borgeren fx vil have behov
for at blive genoptrænet. Borgeren vil ikke have et retskrav på lige præcis genop-
træning, som ydelsen er formuleret i dag, fordi ydelsen ikke vil være reguleret i
lovgivningen, men borgeren skal stadig have den hjælp, som borgeren har behov
for, dog uden skelen til konkrete paragraffer. De tre kommuner kan således ikke
undlade at give borgerne hjælp, der modsvarer det behov, men kommunerne kan
tænke nye måder at sammensætte hjælpen på, tænke helhedsorienteret og være in-
novative med det klare formål, at der bliver mere plads til at imødekomme den
enkelte ældres individuelle behov for hjælp.
Aftalepartierne er enige om, at det fortsat skal være muligt at etablere friplejeboli-
ger i de tre kommuner. Aftalepartierne noterer sig desuden, at det er væsentligt, at
der ikke skabes usikkerhed om allerede eksisterende aftaler i de tre kommuner
fsva. friplejeboliger, der allerede er godkendt eller er ved at blive godkendt. Aftale-
partierne noterer sig derfor, at frihedsgraderne fsva. reglerne om friplejeboliger
kun gælder fremadrettet, dvs. at de nuværende regler vedrørende friplejeboliger
ikke kan fraviges for friplejeboliger, der allerede er, eller er ved at blive godkendt
og etableret. Aftalepartierne noterer sig endvidere, at borgerens ret til at vælge en
friplejebolig i kommunen eller i en anden kommune bevares.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Side 6 af 8
Aftalepartierne noterer sig, at det påhviler kommunerne at vurdere konsekvenser
ved eventuel ophævelse eller ændring af eksisterende kontrakter med private leve-
randører på fritvalgsområdet, ligesom det er kommunernes ansvar at håndtere
eventuelle konsekvenser af ophævelse og ændring af eksisterende konktrakter med
private leverandører. Regeringen vil i dialog med de tre kommuner sikre, at ældre
borgere fortsat har mulighed for at få et andet tilbud i tilfælde af utilfredshed med
den leverede hjælp.
Aftalepartierne er enige om, at udgangspunktet for velfærdsaftalerne er mest mulig
frihed til de lokale plejehjem og hjemmeplejen mv., men at der samtidig skal være
mulighed for, at kommunerne kan tilvælge enkelte regler, hvis de fortsat ønsker at
gøre brug heraf. Denne mulighed vil skulle sikres i den kommende lovproces.
Fsva. sundhedslovgivningen er aftalepartierne enige om at give de deltagende
kommuner adgang til at søge om dispensation fra konkrete pligter og opgaver i
sundhedslovgivningen ved at indsætte en bestemmelse i lovforslaget om, at sund-
heds- og ældreministeren ved bekendtgørelse kan fravige forpligtelser, der følger
af sundhedslovgivningen. Eventuelle ønsker vil blive forelagt aftalepartierne på et
møde. Eventuelle bekendtgørelser, der lægger op til at fravige forpligtelser i sund-
hedslovgivningen, sendes i høring.
Såfremt Langeland Kommune, Middelfart Kommune og Viborg Kommune rejser
konkrete ønsker om yderligere frihedsgrader, herunder frihedsgrader på andre res-
sortministeriers områder, er aftalepartierne endvidere enige om at se positivt
herpå. Eventuelle yderligere ønsker vil således blive forelagt aftalepartierne.
Aftalepartierne noterer sig i den sammenhæng, at frisættelsen bl.a. indebærer, at de
tre kommuner ikke vil være forpligtede til at følge de regelsæt, der vedrører føl-
gende paragraffer:
•
•
•
•
•
•
•
•
Reglerne om at tilbyde forebyggende hjemmebesøg jf. servicelovens § 79 a
og bekendtgørelse om tilrettelæggelse af samt kvalitetsstandarder for de
forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens § 79 a.
Reglerne om personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) og madservice jf.
servicelovens § 83.
Reglerne om at tilbyde rehabiliteringsforløb jf. servicelovens § 83 a.
Reglerne om fastsættelse af individuelle mål for hjælpen jf. servicelovens
§§ 83, stk. 5 og 83 a, stk. 2.
Reglerne om genoptræning og vedligeholdelsestræning jf. servicelovens §
86.
Regler om afgørelser vedr. §§ 83 og 86, jf. servicelovens § 90.
Reglerne om at tilbyde aflastning og afløsning af pårørende jf. servicelo-
vens § 84, stk. 1.
Reglerne om at tilbyde mulighed for, at borgerne selv kan udpege en hjæl-
per jf. servicelovens § 94.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Side 7 af 8
•
•
•
•
•
•
•
•
Reglerne om at tilbyde mulighed for, at borgeren kan ”bytte ydelser” dvs.
vælge en anden hjælp end den, som borgeren er visiteret til jf. servicelo-
vens § 94 a.
Reglerne om frit valg af leverandør, herunder fritvalgsbeviser jf. servicelo-
vens §§ 91-92 og bekendtgørelse om frit valg af leverandør af hjemme-
hjælp og fritvalgsbevis efter servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leve-
randører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83.
Reglerne om kommunernes eget tilsyn, herunder uanmeldte tilsyn på ple-
jehjem jf. servicelovens §§ 151-151 b.
Reglerne om udarbejdelse af tilsynspolitikker jf. servicelovens § 151 c.
Reglerne om udarbejdelse af værdighedspolitikker jf. servicelovens § 81 a.
og bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen
Reglerne om fastsættelse af vejledende serviceniveauer (kvalitetsstandar-
der) jf. servicelovens § 139, stk. 2 og bekendtgørelse om kvalitetsstandar-
der for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens
§§ 83, 83 a og 86
.
Reglerne om plejehjem efter servicelovens § 192, herunder plejeboligga-
rantien for disse plejehjemspladser og bekendtgørelse om plejehjem og be-
skyttede boliger
.
Reglerne om friplejeboliger (lov om friplejeboliger) § 4, kap. 3, kap. 6, § 93
stk. 1, 2 og 4 samt §§ 94 og 95.
Opfølgning og evaluering
Aftalepartierne er enige om, at der er i fællesskab med deltagerkommunerne skal
foretages opfølgning på erfaringer og resultater. Disse skal bruges som inspiration
til at tegne fremtidens offentlige sektor og styrke velfærden på ældreområdet på
tværs af hele landet.
Evalueringen søges tilrettelagt, så erfaringerne – såvel gode som mindre gode - så
vidt muligt kan indgå i overvejelserne om eventuelle ændringer i lovgivningen i så
god tid før forsøgets ophør som muligt med henblik på at sikre en så smidig over-
gang som muligt.
Som led i evalueringen vil der bl.a. skulle foretages kvalitative opfølgninger i form
af observationer og interviews med fx borgere, pårørende og medarbejdere om fx,
hvilken betydning de friere rammer har haft for den oplevede kvalitet og medar-
bejdertrivslen. Herudover vil der – i det omfang det lader sig gøre lokalt – ske op-
følgning på kvantitative indikatorer.
Aftalepartierne er enige om, at aftalekredsen en gang årligt i forsøgsperioden skal
mødes med de involverede kommuner og drøfte status på arbejdet med velfærds-
aftalerne. Sundheds- og ældreministeren inviterer til møderne.
Sundheds- og Ældreministeriet vil senest ét år før forsøgets ophør gå i dialog med
de deltagende kommuner om, hvilken retstilstand der gælder efter ophør af forsø-
get.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Side 8 af 8
Ikrafttræden og implementering
Aftalepartierne er enige om, at regeringen hurtigst muligt fremsætter forslag til
lovgivning, der udmønter aftalen og frisætter de omfattede kommuner, plejehjem
og hjemmeplejen. Aftalepartierne er endvidere enige om, at velfærdsaftalerne gæl-
der frem til og med 30. juni 2024. Dette medfører, at plejehjem, hjemmeplejen og
kommuner skal vende tilbage til lovgivningens almindelige regler ved forsøgets
ophør, med mindre Folketinget i mellemtiden træffer beslutning om ændring af de
almindelige regler på baggrund af blandt andet erfaringer fra velfærdsaftalerne.
Aftalepartierne noterer sig endvidere, at regeringen understøtter udmøntningen af
velfærdsaftalerne gennem etablering af velfærdsnetværk på hvert område bestående
af deltagerkommuner på det pågældende område samt det relevante ressortministe-
rium. Det relevante ressortministerium understøtter netværket med sparring, vi-
densdeling og erfaringsopsamling.