Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 372
Offentligt
Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet 2021-2024
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance har den 24. november 2020 indgået aftale om
udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024.
Principper for udmøntning af reserven
Partierne bag aftalen er enige om, at ”reserven
til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet”
har til formål at sikre en virkningsfuld, helhedsorienteret og bæredygtig indsats og
udvikling af indsatser inden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Partierne har vedtaget syv
principper, som understøtter dette formål, og som danner grundlag for udmøntningen af reserven.
Principperne er vedlagt som bilag 1.
Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet 2021-2024 indeholder følgende initiativer:
Social- og Indenrigsministeriet
Civilsamfund
Strategi for samarbejde med civilsamfundet
Civilsamfundets organisationer og foreninger leverer en betydningsfuld samfundsmæssig indsats, der senest
under COVID-19-krisen har været bemærkelsesværdig.
Partierne er enige om at afsætte midler til en civilsamfundsstrategi, som den frivillige sociale sektor selv skal
komme med input til. Der nedsættes derfor en arbejdsgruppe bestående af Frivilligrådet, FriSe,
Civilsamfundets Brancheforening, Danske Handicaporganisationer og Rådet for Socialt Udsatte, som i 2021
får til opgave at udarbejde forslag til strategiske pejlemærker for udmøntningen af reserven
–
herunder se på
mulighederne for at arbejde med en partnerskabsmodel i regi af reserven. Derudover skal arbejdsgruppen
også komme med pejlemærker for samspillet med øvrig offentligt økonomisk støtte til frivillige, sociale
organisationer. Endeligt bliver det en del af arbejdsgruppens samlede opgave på baggrund af input fra
målgruppepartnerskaberne i forbindelse med COVID-19 at komme med forslag til, hvordan ensomhed som
særskilt fokus kan indgå i et styrket samarbejde med civilsamfundet, jf. bilag 4 med kommissoriet for
arbejdsgruppen.
I forlængelse af aftalen om en styrket infrastruktur på civilsamfundsområdet fra sidste års aftale om reserven
til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023 er partierne enige om at
videreføre og styrke Frivilligrådets arbejde med lokale frivilligråd og den lokale frivillige sociale sektor.
Herunder FriSes drift af frivilligjob.dk samt udbredelse af kendskabet til og arbejdet med anbefalingerne til
god ledelse, som Frivilligrådet præsenterer i 2021 gennem blandt andet kurser og rådgivning ved
Frivilligrådet og Center for Frivilligt Socialt Arbejde.
Der er desuden enighed om, at der er behov for at udvikle en model for fælles standarder til at måle og
evaluere på civilsamfundets indsatser. Arbejdet forankres i Socialstyrelsen med tæt inddragelse af Center for
Frivilligt Socialt Arbejde og relevante frivillige organisationer. Arbejdet tager afsæt i anbefaling 7 fra
arbejdsgruppen om støttestruktur og tilskudsadministration på det frivillige sociale område (2018).
Der afsættes i alt 79,7 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Side
1
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Udsatte Voksne
Ramme til hjemløseindsats, inkl. borgerstyrede budgetter
Hjemløseområdet er prioriteret af aftalepartierne, som er enige om at udvide den allerede afsatte ramme til
hjemløseområdet fra Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023. Prioriteringen af flere midler til området sker med henblik på at
følge op på den igangsatte afdækning af Housing First og erfaringerne fra den igangværende Handlingsplan
til bekæmpelse af hjemløshed, der blev aftalt med Aftale om udmøntning af satspuljen for 2018 samt til at
fortsætte forsøgsordningen med personlige borgerstyrede budgetter til socialt udsatte borgere. Opfølgningen,
som vil skulle tage højde for relevante målgrupper for en styrket Housing First indsats, skal drøftes i
forbindelse med udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025.
Der afsættes i alt 52,3 mio. kr. til initiativet i perioden 2022-2024.
Videreførelse af Lev Uden Vold og psykologhjælp til voldsudsatte mænd og ledsagende børn
Den nationale enhed mod vold i nære relationer, Lev Uden Vold, spiller i dag en central rolle på
voldsområdet som en samlende enhed, der går på tværs af målgrupper og voldsformer. Lev Uden Vold sikrer
endvidere en samlet og koordineret indsats mod vold i nære relationer.
Partierne er enige om, at Lev Uden Vold fortsat skal varetage rollen som national enhed, herunder varetage
den nationale hotline, juridisk rådgivning og den elektroniske oversigt over pladser på krisecentre.
Driftsstøtten hertil videreføres derfor til medio 2024.
Lev Uden Vold får yderligere til opgave i en 2-årig forsøgsperiode at tilbyde 10 timers psykologhjælp til
mænd udsat for vold i nære relationer på mandekrisecentre og § 110-tilbud samt tilbyde mellem 4 og 10
timers psykologhjælp svarende til servicelovens § 109, stk. 8, til børn, som ledsager faderen under ophold.
Med henblik på at målrette ordningen afsættes der forud for forsøgsordningen midler til at styrke
vidensgrundlaget om mænd i målgruppen og deres behov for psykologhjælp.
Der afsættes i alt 39,6 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Partnerskab om udsatte grønlændere og bedre misbrugsbehandlingsmetoder
Der menes at være omkring 1.500 udsatte grønlændere i Danmark, hvoraf ca. 400 vurderes at være hjemløse.
Udsatte grønlændere i Danmark har fortsat udfordringer med at få udbytte af sociale tilbud i kommunerne,
herunder udgør det et særligt problem, at mange udsatte grønlændere ikke opnår god effekt af
misbrugsbehandlingstilbud i Danmark.
På den baggrund er partierne enige om, at der er behov for at intensivere samarbejdet om udsatte
grønlændere mellem kommuner og civilsamfundet for at tilpasse de sociale tilbud til udsatte grønlænderes
særlige behov. Det er væsentligt at gøre bedre brug af de kompetencer og viden, der eksisterer hos de ca. 30
grønlandske foreninger og organisationer i Danmark. Opgaven med at etablere et partnerskab mellem
organisationer og kommuner forankres i Socialstyrelsen. Dertil afsættes 26,0 mio. kr. til en ansøgningspulje
til kommuner og frivillige sociale foreninger og organisationer, der skal understøtte, at der etableres tilbud,
som er målrettet og tilpasset målgruppens særlige behov, jf. bilag 2. Det kan fx være bedre
misbrugsbehandlingstilbud, psykologindsatser, tolkning og lavpraktisk hjælp til de mest udsatte og sårbare
grønlandske borgere.
Der afsættes i alt 28,4 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Tidlig indsats til voldsudsatte og udøvere af partnervold
Partierne er enige om at styrke den tidlige, forbyggende indsats mod vold i nære relationer med tre
initiativer.
Side
2
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Der er tidligere udviklet og afprøvet en interventionsmodel i et samarbejde mellem Østjyllands Politi, LOKK
og Dialog Mod Vold. Med modellen lykkedes det i forbindelse med politiets involvering i husspektakler mv.
at motivere de involverede til at indgå i rådgivningsforløb og derved få hjælp på et tidligere stadie end ellers.
Erfaringerne viste dog, at der er behov for tættere samarbejde med kommunerne. Der afsættes derfor midler
til, at Socialstyrelsen kan udvikle og understøtte anvendelsen af modellen. Midlerne udmøntes via en
ansøgningspulje, jf. bilag 2.
Der afsættes dertil midler til, at Socialstyrelsen kan tilbyde undervisningsforløb til fagpersoner i at anvende
risikoværktøjer til at foretage vurderinger af borgernes risiko for henholdsvis at blive udsat for og udøve vold.
Endeligt opleves der stigende efterspørgsel og opholdstider på kvindekrisecentre og boformer for hjemløse.
Partierne er derfor enige om, at der er behov for mere viden om udviklingen på området og dermed et
forbedret vidensgrundlag at prioritere ressourcerne på området ud fra. Derfor afsættes der midler til
Danmarks Statistik til udvidelse af den nuværende dataindsamling af ind- og udskrivninger med oplysninger
om henvendelser på henholdsvis hjemløshedsboformer og kvindekrisecentre.
Der afsættes i alt 24,3 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Socialt frikort
Det sociale frikort giver de mest udsatte borgere i samfundet en bedre mulighed for at få en tilknytning til
arbejdsmarkedet. Det kan betyde øget livskvalitet for den enkelte borger.
Partierne er derfor enige om at forlænge forsøgsordningen med et socialt frikort til borgere med særlige
sociale problemer med to år. En forlængelse af forsøgsperioden skal gøre det muligt at sikre yderligere
udbredelse af det sociale frikort blandt borgere og virksomheder samt at opnå mere viden om henholdsvis
potentialer og udfordringer ved ordningen med henblik på, at ordningen kan gøres permanent på sigt. Der vil
være nye politiske drøftelser om behov for eventuelle justeringer i ordningen i den forbindelse i foråret 2022.
Der afsættes midler til blandt andet dækning af merudgifter i forbindelse med visitation i kommunerne,
umiddelbart skattemæssigt mindreprovenu og manglende modregning i sociale ydelser samt til finansiering
af IT-løsningen.
Der afsættes i alt 19,8 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2022. Der afsættes derudover 13,5 mio. kr. i
2023 og 10,0 mio. kr. i 2024 til en videreudvikling og videreførelse af ordningen med et socialt frikort.
Sport for LIVET
Landsforeningen af VæreSteders idrætsprogram - sport for LIVET
–
er et landsdækkende idrætstilbud
målrettet socialt udsatte, der hvert år afholder en lang række sportsarrangementer og uddanner
værestedsbrugere til holdledere. Sport for LIVETs idrætsfællesskaber bidrager til socialt udsattes sundhed og
mulighed for at udvikle relationer og kompetencer. Derfor er partierne enige om at afsætte midler til støtte til
Landsforeningen af VæreSteders arbejde med sport for LIVET til medio 2024.
Der afsættes i alt 6,5 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Videreførelse af indsatsteam til forebyggelse af vold på botilbud og boformer for hjemløse
Med Aftale om udmøntning af satspuljen for 2017 blev der etableret et indsatsteam under Socialstyrelsen
med henblik på at forankre de nationale retningslinjer til forebyggelse af vold på botilbud og boformer for
hjemløse.
Arbejdet i indsatsteamet har vist, at de nationale retningslinjer er et nyttigt værktøj, og der ses stadig et
behov for at understøtte tilbuddene i arbejdet med at forebygge vold. Partierne er derfor enige om at
videreføre Socialstyrelsens indsatsteam.
Der afsættes i alt 6,2 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2022.
Side
3
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Mennesker med handicap
Pårørendekonsulenter på handicapområdet
Mange pårørende til mennesker med handicap oplever, at hverdagen er svær at overskue, og at det kan være
svært at navigere i det offentlige system, som skal hjælpe dem. De oplever også, at det er vanskeligt at få
rådgivning og støtte til at håndtere de udfordringer, der følger med, når man er pårørende.
Derfor er partierne enige om at afsætte 19,1 mio. kr. til en ansøgningspulje, hvor handicaporganisationer kan
få støtte til aktiviteter, som har til formål at yde vejledning, støtte og rådgivning til pårørende til mennesker
med handicap, blandt andet i forbindelse med overgangen fra ung til voksen, jf. bilag 2. Der afsættes
endvidere midler til, at Socialstyrelsen kan gennemføre en erfaringsopsamling på de projekter, som får støtte
fra puljen.
Der afsættes i alt 20,6 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Mestringsindsats til søskende til børn med handicap
Søskende til børn med handicap er i øget risiko for at få psykiske vanskeligheder, adfærdsvanskeligheder og
har generelt sværere ved at mestre udfordringer i livet end deres jævnaldrende. Samtidig mangler der
relevante tilbud, som sætter fokus på de særlige udfordringer, som denne gruppe af børn og unge har at slås
med.
Derfor er partierne enige om at styrke indsatsen over for søskende til børn med handicap ved at udvikle og
afprøve gruppebaserede søskendeindsatser, som skal støtte børnene i at håndtere og imødegå udfordringer i
livet og klæde forældrene bedre på til at støtte op om dem.
Initiativet forankres i Socialstyrelsen, som vil stå for projektledelsen, herunder tilpasning, afprøvning og
evaluering af mestringsindsatsen.
Som led i initiativet udmøntes en ansøgningspulje på 10,4 mio. kr., hvor en række kommuner kan få støtte til
at afprøve mestringsindsatsen, jf. bilag 2. Da der er tale om udvikling og afprøvning af en ny indsats, vil
puljen primært blive målrettet kommuner, som ikke allerede tilbyder indsatser til søskende til børn med
handicap.
Der afsættes i alt 18,0 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Bedre overgang til voksenlivet for unge med handicap
Rammerne for hjælp og støtte ændrer sig væsentligt, når unge med handicap bliver voksne. Derfor er det
særligt vigtigt for denne gruppe af unge, at forberedelsen af overgangen til voksenlivet er velforberedt og
sammenhængende, så både den unge og forældrene er forberedte på og trygge ved de forandringer, som
overgangen fører med sig.
Med afsæt i Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023 er der i oktober 2020 fremsat et lovforslag, som skal sikre, at
kommunerne igangsætter forberedelsen af overgangen, når den unge fylder 16 år, ligesom der inden
årsskiftet vil blive offentliggjort et inspirationsmateriale, som skal understøtte implementeringen af
lovgivningen.
For yderligere at understøtte kommunernes implementering af lovændringen er partierne enige om at
afsætte 10,9 mio. kr. til en ansøgningspulje, hvor 4-6 kommuner kan få støtte til arbejdet med at modne og
afprøve de udviklede modeller, jf. bilag 2. Puljen skal bidrage til at udvikle og modne konkrete modeller for at
styrke og forbedre indsatsen i forbindelse med overgangen fra ung til voksen. Modellerne vil blandt andet
blive baseret på erfaringer fra en række kommuners arbejde med gode overgange og på erfaringer og
virksomme elementer fra Task force-forløb på handicapområdet. Initiativet forankres i Socialstyrelsen.
Der afsættes i alt 16,7 mio. kr. til initiativet i perioden 2022-2024.
Side
4
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Forbedret ledelsestilsyn på handicapområdet
Der er behov for at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og retssikkerheden for børn, unge og voksne med
handicap. Det illustreres blandt andet af Ankestyrelsens danmarkskort over kommunernes omgjorte sager på
socialområdet, som viser, at omgørelsesprocenten i mange af landets kommuner er alt for høj.
Det kan være et vigtigt redskab i indsatsen for at forbedre sagsbehandlingen, at ledelsen i den enkelte
kommune systematisk fører tilsyn i sagerne og sikrer en lovmedholdelig sagsbehandlingspraksis. Men
erfaringerne fra Task forcen på handicapområdet viser, at det kan være vanskeligt for kommunerne at
udarbejde og implementere et velfungerende koncept for ledelsestilsynet.
Derfor er partierne enige om at afsætte midler til udvikling af et koncept for ledelsestilsyn. Konceptet vil blive
udviklet af Socialstyrelsen i tæt samarbejde med Ankestyrelsen samt i samarbejde med 2-4 kommuner, som
systematisk arbejder med ledelsestilsyn.
Som afslutning på projektet vil alle landets kommuner få adgang til de konkrete værktøjer til ledelsestilsyn,
som udvikles i projektperioden, samt mulighed for at få støtte til at implementere disse værktøjer.
Der afsættes i alt 5,1 mio. kr. til initiativet i perioden 2022-2024.
Finansiering af evalueringen af det specialiserede socialområde
Det er en central udfordring på socialområdet, at der i dag ikke findes en fyldestgørende definition eller
metode til at se på de enkelte målgruppers behov og til udpegning af specialiserede eller højt specialiserede
indsatser og tilbud.
Partierne er derfor enige om at afsætte midler til udvikling og afprøvning af en model for beskrivelse af
specialiseringsniveauer i regi af evalueringen af det specialiserede socialområde med henblik på at skabe det
metodiske grundlag for specialeplanlægning i relevant omfang.
For at sikre, at modellen for beskrivelse af specialiseringsniveauer er effektiv og anvendelig, udvikles den
med afsæt i et pilotprojekt for tre konkrete målgrupper, herunder mennesker med autisme, med erhvervet
hjerneskade og blinde og svagsynede. Med afprøvningen skal målgruppernes behov beskrives og gradueres,
og det skal fastlægges, hvilken indsats og specialiseringsgrad der er nødvendig i de forskellige tilbud.
Initiativet forankres i en intern projektgruppe i Social- og Indenrigsministeriet, herunder hos Socialstyrelsen.
Opgaven med at besøge og indplacere de konkrete tilbud i modellen gennemføres af socialtilsynene.
Der afsættes i alt 4,9 mio. kr. til i initiativet i 2021.
Udsatte børn og unge
Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv
Børn inddrages i dag ikke tilstrækkeligt i deres egne sociale sager. Derfor er der behov for fokus på og
grundig viden om, hvordan børn inddrages i beslutninger om deres eget liv. Denne viden skal forankres og
bringes i spil i praksis, så det enkelte barn reelt inddrages i sin egen sag. Samtidig er der brug for at skabe
bedre overblik over den viden, der er om anbragte børn, sårbare unge og deres familier.
Derfor er partierne enige om at oprette et nationalt videnscenter for børneinddragelse og udsatte børns liv.
Centeret skal have et stærkt fokus på at understøtte inddragelsen af børn og unge i deres egne sager i praksis,
så de oplever at blive hørt og taget alvorligt. Centeret skal samtidig samle og formidle eksisterende viden og
forskning om udsatte børns og familiers liv, herunder viden om forebyggende indsatser og anbringelser.
Centeret forankres i VIVE og Socialstyrelsen i et tæt samarbejde med Børns Vilkår.
På baggrund af VIVE’s indgående kendskab til forskningsmiljøer og viden på området skal VIVE
varetage
opgaven med at opsamle, skabe overblik over og formidle aktuel viden om udsatte og anbragte børns liv. Der
Side
5
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
skal herunder være fokus på viden om omfang og kvalitet af sociale indsatser til udsatte børn, sårbare unge
og deres familier. Socialstyrelsen skal med afsæt i sin viden om lovgivningen og kommunernes
opgavevaretagelse på børneområdet bidrage til at sikre en systematisk opbygning af viden og redskaber til
god inddragelse af børn og deres familier og understøtte, at denne viden omsættes effektivt i hele den
kommunale praksis. Børns Vilkår vil med afsæt i deres store erfaring med at tale med børn og inddrage
barnets perspektiv bidrage til at udvikle konkrete redskaber og tilgange til inddragelse og sikre, at disse bliver
omsat til god inddragelse af børn og deres familier i kommunerne.
VIVE, Socialstyrelsen og Børns Vilkår skal i fællesskab udarbejde en samarbejdsaftale, som fastlægger de
nærmere rammer for såvel samarbejdet som for et opgavesnit, der tager højde for parternes forskellige
kompetencer. Centeret oprettes som udgangspunkt for en fireårig periode.
Der afsættes i alt 39,7 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Længerevarende efteruddannelse til plejefamilier
Professionshøjskolernes Uddannelse til Plejefamilier (PUP) tilbyder plejeforældre et længere
uddannelsesforløb, hvor der er mulighed for fordybelse, bearbejdning og afprøvning af viden.
Plejefamilier løfter et stort ansvar for udsatte børn og unge, og der kan i plejeopgaven ligge mange komplekse
problemstillinger.
For at plejefamilier, der har et ønske om at gennemføre PUP-uddannelsen (f.eks. med henblik på en generel
opkvalificering), har mulighed herfor, er partierne enige om at afsætte midler til at finansiere en række
uddannelsespladser. Det skal gøre det muligt for plejeforældre at gennemføre uddannelsen, uagtet om
kommunen vurderer, at det er nødvendigt for den aktuelle anbringelse.
Der afsættes 16,6 mio. kr. til en ansøgningspulje til at finansiere en række uddannelsespladser til PUP-
uddannelsen, jf. bilag 2.
Der afsættes i alt 16,6 mio. kr. til initiativet i perioden 2022-2024.
Forebyggelse af prostitutionslignende relationer blandt unge
Prostitutionsområdet gennemgår en forandring, hvor flere og flere flytter fra de kendte annonceringsformer
over til digitale medier såsom apps og andre tjenester på fx smartphones. Dermed er muligheden for at sælge
eller bytte seksuelle ydelser blevet lettere tilgængelig for unge mennesker, der er i risiko for at indgå i
prostitutionslignende relationer eller sugardating.
VIVE er aktuelt i gang med en kortlægning af prostitution i Danmark, der forventes færdig primo 2021. RUC
afslutter medio 2021 deres forskningsprojekt i samarbejde med RedenUng og Aarhus Universitet om
sugardating blandt unge. Begge undersøgelser vurderes at bidrage til, at ansøgere til puljen har den nyeste
viden om gråzoneprostitution til anvendelse i en kommende indsats.
Partierne er enige om at afsætte 14,5 mio. kr. til en ansøgningspulje til støtte til frivillige organisationers
arbejde med forebyggelse af prostitutionslignende relationer blandt unge i hele landet gennem vejledning af
eksempelvis kommuner, plejefamilier, familier og de unge selv, jf. bilag 2.
Der afsættes i alt 14,5 mio. kr. til initiativet i perioden 2022-2024.
Driftsstøtte til og udviklingsprojekt med De Anbragtes Vilkår
De Anbragtes Vilkår er en interesseorganisation stiftet af tidligere anbragte, som arbejder for at styrke
nuværende og tidligere anbragtes vilkår ved at sikre, at deres viden, interesser og ønsker får tydelig plads i
udviklingen af politik og praksis på anbringelsesområdet med henblik på at udligne forskellen mellem
anbragte og ikke-anbragte i Danmark.
De Anbragtes Vilkår varetager en vigtig opgave som de anbragte børns stemme, hvilket er et betydeligt bidrag
til udviklingen af politik og praksis, som kan skabe større tryghed og stabilitet for anbragte børn og unge.
Side
6
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Partierne er derfor enige om at afsætte 5,6 mio. kr. i driftsstøtte til organisationen. Driftsstøtten løber til
medio 2024.
Herudover afsættes der 3,2 mio. kr. til at starte et udviklingsprojekt i interesseorganisationen De Anbragtes
Vilkår med henblik på, at anbragte børn og unge kan få rådgivning og støtte fra tidligere anbragte unge. Der
vil være tale om en lyttende og støttende funktion, hvor den anbragte oplever at blive mødt af en ung, som
kan relatere til den anbragtes situation og de udfordringer, der kan være i at være anbragt.
Rådgivningen og støtten kan både ydes ved fysiske møder og ved, at der oprettes en telefonlinje. Der vil også
være mulighed for, at De Anbragtes Vilkår indgår et partnerskab med kommuner eller konkrete institutioner,
opholdssteder eller plejefamilier med henblik på at rådgive om, hvordan anbringelsesstederne kan styrke
medbestemmelsen og inddragelsen af børnene og de unge.
Der afsættes i alt 8,8 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Driftsstøtte til Forældre & Sorg - Landsforeningen Spædbarnsdød
Forældre & Sorg - Landsforeningen Spædbarnsdød er en forening, som tilbyder rådgivning og samtale-,
undervisnings- og gruppeforløb til forældre, der har mistet et barn samt deres pårørende. Forældre & Sorg
tilbyder ligeledes rådgivning og undervisning målrettet henholdsvis arbejdspladser og fagpersoner med fokus
på sorg og kommunikation.
I forbindelse med at regeringen og alle Folketingets partier er blevet enige om at udvide retten til sorgorlov
for forældre, der mister et barn under 18 år, er det samtidig vigtigt, at forældrene har et sted at gå hen og
modtage rådgivning og støtte til at komme igennem en svær tid. Partierne er derfor enige om at afsætte
driftsstøtte til foreningen. Støtten løber til medio 2024. Driftsstøtten skal sikre, at Forældre & Sorg kan yde
rådgivning og støtte til den større målgruppe af forældre, der har mistet et barn under 18 år samt deres
pårørende.
Der afsættes i alt 7,5 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Netværksskabende aktiviteter med faglig støtte til plejefamilier og/eller anbragte børn
Plejefamilier kan have gavn af at dele deres tanker og oplevelser med andre, som forstår den særlige opgave,
det er at være plejefamilie. Ligeledes kan anbragte børn have gavn af at dele deres oplevelser med andre
anbragte, som forstår deres situation. Det er vigtigt, at hverken plejeforældre eller anbragte børn oplever, at
de kommer til stå alene med deres oplevelser. Partierne er derfor enige om at afsætte midler til
netværksskabende aktiviteter, der inkluderer faglig støtte.
Der etableres en ansøgningspulje på 7,5 mio. kr., som organisationer og døgninstitutioner/opholdssteder mv.
kan søge. Der kan eventuelt indgås samarbejde med relevante parter i forhold til at inkludere faglig støtte i
aktiviteterne, jf. bilag 2.
Der afsættes i alt 7,5 mio. kr. til initiativet i 2022-2024.
Driftsstøtte til Mentorbarn
Mentorbarn er en organisation, som laver mentorfamilieforløb mellem anbragte børn og ressourcestærke
familier for derigennem at give børnene almindelige familieoplevelser og varige, ikke-betalte relationer.
Mentorfamilieforløbene starter, mens børnene er anbragt, og varer ud over det 18. år og ind i voksenlivet.
Mentorfamilien kan være en bærende relation for anbragte børn og unge, som kan følge dem og være en
støtte og referenceramme mange år efter, at anbringelsen ophører.
Mentorbarn er en organisation i udvikling, som arbejder på at etablere aftaler med kommuner rundt om i
landet om at få børn og unge, som er anbragt på institution, i mentorfamilieforløb. Partierne er enige om at
afsætte driftsstøtte til Mentorbarn i 2021-2023 med henblik på, at organisationen fra 2024 kan være
selvfinansierende gennem samarbejde med kommunerne.
Side
7
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Der afsættes i alt 5,8 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2023.
Indsats mod digitale krænkelser
Hjælpen til ofre for digitale krænkelser skal styrkes. Derfor er partierne enige om at afsætte midler til Red
Barnet og Dansk Kvindesamfund, så de kan styrke deres rådgivningsindsats for ofre for digitale krænkelser.
Midlerne skal anvendes til at udbygge samarbejdet mellem de to rådgivningsindsatser, koordinere indsatsen,
så der ydes en rådgivning af højt niveau i begge organisationer, samt til vidensopsamling. Målet er, at ofre for
digitale krænkelser altid oplever, at de bliver hjulpet videre til den rette specialiserede rådgivning, når de
opsøger en af de to organisationer.
Der afsættes i alt 3,6 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Støtte til børn og unge ved erstatningssager (Børns Vilkår)
Børns Vilkår har siden 2013 med støtte fra forskellige satspuljeaftaler rådgivet og støttet unge og voksne i
forhold til oplevelser af svigt fra kommunens side i tidligere børnesager. Fokus i arbejdet er på støtte og
vejledning om muligheden for erstatningssager, domstolsbehandling, klagesager, ombudsmandssager mv.
Partierne er enige om at videreføre driftsstøtten til Børns Vilkår til rådgivning og støtte i forbindelse med
erstatningssager.
Der afsættes i alt 2,4 mio. kr. i perioden 2021-2024 og 0,6 mio. kr. årligt varigt derefter til indsatsen.
Ændring af målgruppen for bevilling til Projekt UNIK
Partierne er enige om at udvide målgruppen for den bevilling til Projekt UNIK, der blev afsat med Aftale om
udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2020-2023.
Målgruppen ændres, så bevillingen fra 2021-2023 udover efterværnsstøtte til unge mellem 18 og 30 år også
kan anvendes til støtte til 15-17-årige unge, herunder anbragte unge, som har brug for støtte, blandt andet for
at kunne påbegynde eller fastholdes i ungdomsuddannelse eller FGU.
Der er ikke udgifter forbundet med ændringen.
Øvrige
Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)
SØM er med til at fremme investeringstankegangen på socialområdet. Med investeringstankegangen bliver
det tydeligt, at investeringer i nye og bedre sociale indsatser i dag ikke kun giver bedre liv for udsatte og
sårbare mennesker i samfundet, men over tid også kan give en økonomisk gevinst for både kommuner, stat
og regioner
–
og på den måde frigive midler og ressourcer til bedre velfærd.
SØM har været et nybrud på socialområdet de senere år, da modellen har givet kommuner et helt nyt værktøj
til at regne på de budgetøkonomiske potentialer ved investeringer i sociale indsatser. Samtidig vurderes der
at være et stort potentiale for fortsat udbredelse og forankring af SØM i kommunerne de kommende år, hvis
kommunerne får den nødvendige rådgivning og understøttes i at bruge modellen.
Partierne er derfor enige om at afsætte permanente midler til Socialstyrelsen med henblik på fortsat
udbredelse og forankring af SØM og til videreudvikling af modellen i lyset af kommunernes behov og
efterspørgsel. Det skal blandt andet bidrage til, at kommunerne fremadrettet i højere grad anvender SØM
systematisk, når der lokalt skal træffes politisk beslutning om investeringer i sociale indsatser.
Der afsættes i alt 13,5 mio. kr. til initiativet i perioden 2022-2024 og 4,5 mio. kr. årligt varigt derefter.
International adoptionsformidling
Danish International Adoption (DIA) varetager formidlingen af internationale adoptioner til Danmark. Siden
oprettelsen af DIA i 2015 er antallet af internationale adoptioner faldet. Samtidig er der i 2020 sket et
ekstraordinært fald i antallet af gennemførte adoptioner, fordi mange afgiverlande har sat adoptionsarbejdet
Side
8
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
i bero grundet COVID-19. For at sikre den fortsatte drift af DIA er partierne enige om at afsætte midler til et
forhøjet driftstilskud i 2021. Derudover afsættes midler til en analyse
af DIA’s økonomiske situation
med
henblik på at få fastlagt
DIA’s fremtidige støttebehov.
Analysen gennemføres i 2021.
Der afsættes i alt 3,5 mio. kr. til initiativet i 2021.
Sundheds- og Ældreministeriet
Psykiske lidelser
Driftsstøtte til headspace og udbredelse af centre
headspace er et åbent, anonymt og gratis rådgivningstilbud for unge mellem 12-25 år, som kan bruge
centerets ansatte og frivillige til at vende både store og små problemer. Det kan være alt fra uddannelsestvivl,
kærestesorger og præstationspres til destruktive tanker og angst. Endvidere hjælper headspace de unge med
at finde frem til den rigtige hjælp, fx ved at tage kontakt til kommunen, opsøge læge, behandlingspsykiatrien
mv. Ud over headspace’s egne frivillige og ansatte foretages og suppleres rådgivningen af medarbejdere, der
er ansat i relevante stillinger i kommunen eller regionen.
Målet er, at unge med psykiske udfordringer, der kan forebygges/behandles i det nære miljø, gribes, inden
deres udfordringer vokser sig større med brug for en mere intensiv indsats fra social- og sundhedsvæsenet.
Derfor er partierne enige om at videreføre driftsstøtten til headspace til medio 2024 samt at videreføre
udbredelsen af headspace-centre i hele landet i 2023-2024, som blev aftalt med Aftale om satspuljen på
sundhedsområdet for 2019-2022.
Der afsættes i alt 51,5 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade
Med aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2018-2021 blev der afsat 50,5 mio. kr. i 2018-2022 til to
delpuljer målrettet regioner, kommuner og private aktører til dels en udvidelse af behandlingskapaciteten og
dels en afprøvning af screeningsredskaber og andre indsatser til tidlig opsporing. Herudover blev der afsat
1,5 mio. kr. til en erfaringsopsamling og 1,0 mio. kr. til en ekstern evaluering. Midlerne er udmøntet til en
række regionale, kommunale og private projekter og tilbud.
Partierne er enige om, at der stadig er et særligt behov for en styrket indsats for mennesker med
spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd. Partierne er derfor enige om at afsætte midler til en
ansøgningspulje.
Der afsættes i alt 40,2 mio. kr. til initiativet i perioden 2022-2024.
National afstigmatiseringsindsats
Stigmatisering udgør en væsentlig barriere for, at mennesker med psykiske lidelser kan bevare eller genvinde
deres plads i samfundet og få adgang til den nødvendige indsats. EN AF OS har siden 2011 skabt øget
opmærksomhed på eksistensen og konsekvenserne af stigmatisering både på et samfunds- og individplan.
Med satspuljeaftalen for sundhedsområdet for 2019-2022 blev der afsat midler til en lokal forankring af
initiativer til afstigmatisering af psykisk sygdom, men der vurderes fortsat at være behov for en national
indsats.
Partierne er derfor enige om at afsætte midler til en national afstigmatiseringsindsats med et særligt fokus på
psykiske lidelser. Den nationale indsats forankres hos Sundhedsstyrelsen og skal følge op på EN AF OS-
kampagnen ved at indsamle yderligere viden om stigmatisering i forhold til grupper af borgere, som har
særlige sundhedsudfordringer.
Indsatsen skal formidle viden om, hvordan man kan arbejde med og forebygge stigmatisering i
sundhedsvæsenet i mødet med borgerne, i kommunikationen med borgerne og i beskrivelsen af de
Side
9
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
sundhedsfaglige problemstillinger, som knytter sig til de forskellige grupper af borgere. Formidlingen skal
ske i forhold til sundhedsprofessionelle, borgere og medier samt eventuelle andre relevante målgrupper, fx
relevante fagpersoner i kommunerne.
Der afsættes i alt 7,8 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Videreførelse af Nationalt partnerskab for forebyggelse af selvmord
Med Aftale om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020 blev der afsat i alt 4,0 mio. kr. til
etableringen af et nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord. Partnerskabet består af statslige
aktører, regioner, kommuner, forskningsinstitutioner og NGO’er på området for selvmordsforebyggelse og
har medvirket til at sikre bedre koordinering og vidensdeling blandt aktørerne på området. Partierne er
derfor enige om at afsætte midler til at videreføre partnerskabet. Midlerne afsættes til Sundhedsstyrelsen,
der efter input fra partnerskabet kan anvende dem til selvmordsforebyggende initiativer. Det kan fx være
pilotprojekter, analyser, workshops, konferencer og lignende. Sundhedsstyrelsen kan anvende op til 0,1 mio.
kr. årligt til sekretariatsbetjening.
Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Videreførelse af Psykiatritopmødet
Psykiatritopmødet har været afholdt siden 2009 og bidrager til opbygning af viden, erfaring og konkret
information for psykiatrien generelt set. Topmødet afholdes med deltagelse fra både psykiatribrugere,
psykisk sårbare og pårørende samt politikere og andre med interesse for området.
Med satspuljeaftalen for 2019-2022 på sundhedsområdet blev der i alt afsat 2,0 mio. kr. til foreningen Det
Sociale Netværk til afholdelse af Psykiatritopmødet i 2019 og 2020.
Partierne er enige om at afsætte midler til at videreføre topmødet for at understøtte topmødets udviklende og
tværpolitiske funktion.
Der afsættes i alt 2,0 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2022.
Informations- og uddannelsesaktiviteter for patientrådgivere
Partierne er enige om, at afsætte midler til at understøtte informations- og uddannelsesaktiviteter for
patientrådgivere.
Der beskikkes en patientrådgiver til enhver, der tvangsindlægges, tvangstilbageholdes eller undergives
tvangsbehandling mv. Patientrådgiveren skal vejlede og rådgive patienten om alle forhold i forbindelse med
indlæggelse, ophold og behandling, herunder hjælpe med at gennemføre eventuelle klager.
Patientrådgiverne undervises i blandt andet psykiatriloven, så de er i stand til at rådgive patienterne i
forbindelse med indlæggelse, ophold og behandling på psykiatriske afdelinger. Det er derfor vigtigt, at der
fortsat tilbydes informations- og uddannelsesaktiviteter for patientrådgivere, så de er klædt på til at varetage
opgaven.
Der afsættes i alt 1,6 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Rehabilitering
Specialiseret rehabilitering på sclerosehospitalerne
Multipel sclerose (MS) er en kronisk fremadskridende neurologisk sygdom, hvor immunsystemet forårsager
skader på hjernen og rygmarven og medfører forskellige symptomer, fx føleforstyrrelser, nedsat muskelkraft,
synsforstyrrelser eller balanceforstyrrelser. I Danmark lever over 16.500 mennesker med MS, og antallet er
stigende. I takt med et stigende antal sclerosepatienter er efterspørgslen på specialiserede rehabiliterings- og
behandlingsforløb også stigende.
Side
10
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Derfor er partierne enige om at opretholde aktivitetsniveau og nødvendig kapacitet på landets to
sclerosehospitaler ved at sikre hospitalernes finansiering efter udløb af den nuværende bevilling i 2020.
Indsatsen på sclerosehospitalerne skal bidrage til, at scleroseramte får lettere ved at klare hverdagen med
sclerose. Under indlæggelse på et sclerosehospital er der blandt andet fokus på at træne fysiske og kognitive
færdigheder samt på at styrke trivsel og livskvalitet.
Der afsættes i alt 22,6 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2022.
Udvidelse af fritvalgsrammen for Center for Hjerneskade og Vejlefjord
Borgere, der rammes af en alvorlig hjerneskade, har ofte omfattende følger af skaden, som kan have stor
indflydelse på deres liv og hverdag. De har derfor behov for effektive genoptrænings- og rehabiliteringsforløb
med henblik på at mindske følgerne og i størst mulig grad give dem mulighed for at vende tilbage til det liv,
de førte inden skaden. De to specialsygehuse Center for Hjerneskade og Vejlefjord råder begge over stor,
tværfaglig ekspertise i forhold til rehabiliteringen af personer med kompleks, erhvervet hjerneskade.
Partierne er derfor enige om at afsætte midler til en videreførelse af den øgede fritvalgsramme for
specialsygehusene Center for Hjerneskade og Vejlefjord for fortsat at sikre, at flere borgere får mulighed for
at gennemgå målrettede rehabiliteringsforløb ved disse.
Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Styrket rehabiliteringsindsats for ALS-patienter
ALS er en hurtigt fremadskridende neurologisk sygdom, der medfører, at musklerne i hele kroppen gradvist
lammes. Den gennemsnitlige levetid er 3 år fra diagnosetidspunkt. Der findes ingen behandling i dag, som
kan helbrede sygdommen.
En mindre gruppe af ALS-patienter, som lever længere med sygdommen (5-15 år), kan ifølge
Sundhedsstyrelsen eventuelt. have gavn af længerevarende rehabiliterings- og genoptræningsophold for at
bevare deres funktionsevne længst muligt.
Der blev med satspuljen for 2017-2020 iværksat et pilotprojekt om længerevarende rehabiliterings- og
genoptræningsophold for ALS-patienter, som udløber ved udgangen af 2020. I projektet indgår blandt andet
rehabiliteringskurser for ALS-patienter og deres pårørende med fokus på funktionsevne og livskvalitet.
Partierne ønsker med aftalen at sikre, at ALS-patienter fortsat har adgang til (længerevarende)
rehabiliteringstilbud. Der bliver udarbejdet en slutevaluering af pilotprojektet, som forventes primo 2021.
Partierne er enige om, at en fortsat indsats bør inddrage erfaringer herfra og tilrettelægges på baggrund
heraf.
Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Ældreområdet
Det er helt afgørende, at der kan være tillid til, at svækkede ældre borgere får en værdig ældrepleje med fokus
på nærvær og omsorg og den enkelte ældres aktuelle behov og livssituation. Samtidig skal pårørende til
svækkede ældre kunne være sikre på, at de bliver inddraget og lyttet til i forbindelse med plejen og omsorgen
af deres kære.
Sommerens beretninger om omsorgssvigt i ældreplejen har vist, at der visse steder er udfordringer i
ældreplejen, og at der er behov for initiativer, som sikrer forbedringer på området. Én af nøglerne hertil er
tilsynet med ældreplejen.
Partierne finder overordnet, at den nuværende forsøgsordning med et statsligt ældretilsyn under Styrelsen
for Patientsikkerhed er et både godt og vigtigt løft af tilsynet med ældreplejen. Samtidig ønsker partierne at
bygge videre på tilsynet. Partierne noterer sig, at Ældretilsynet har fokus på kvaliteten i den social- og
Side
11
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
plejefaglige indsats, mens det kommunale tilsyn har fokus på, om borgeren får hjælp i overensstemmelse
med afgørelsen om hjælp og det aktuelle behov. Partierne noterer sig, at Styrelsen for Patientsikkerhed
foretager en konkret vurdering af og kvitterer for alle bekymringshenvendelser. Ligeledes noterer partierne
sig, at det nuværende Ældretilsyn både kan gennemføres som varslede og ikke-varslede tilsynsbesøg.
Partierne noterer sig endvidere, at der allerede i dag gælder en pligt for medarbejderne i ældreplejen til at
reagere, hvis den ældres samlede aktuelle situation og behov ændrer sig. Dette følger af servicelovens krav
om, at hjælpen løbende skal tilpasses den ældres aktuelle behov for hjælp. Medarbejderne har allerede i dag
et ansvar for at melde tilbage til visitationen, hvis der er ændringer i borgerens behov, eller hvis der er tegn
på forandringer i borgerens tilstand eller samlede situation, som gør, at det er nødvendigt med en fornyet
vurdering af behovet for hjælp (re-visitation). Såfremt personalet er vidende om omsorgssvigt hos en ældre
medborger, er de således allerede i dag forpligtet til at reagere. Medarbejdere har ligeledes mulighed for at
indgive bekymringshenvendelser til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis de er bekymrede for, om der er den
fornødne kvalitet af hjælpen, plejen og omsorgen.
Partierne er enige om, at tilsyn ikke kun handler om kontrol, men i lige så høj grad også om læring og om, at
der bliver fulgt ordentligt op på plejeenhederne, så fejl og mangler bliver rettet.
Partierne ønsker derfor at styrke Ældretilsynet under Styrelsen for Patientsikkerhed og at understøtte
forandring hos plejeenheder, der har fået påbud fra Ældretilsynet, gennem obligatoriske opfølgnings- og
læringsforløb.
Partierne er derudover enige om, at der blandt andet på baggrund af tilbagemeldingerne fra det
ældretopmøde, som blev afholdt i efteråret, er brug for en bredere drøftelse af det samlede tilsyn med
ældreplejen. Sundheds- og ældreministeren vil derfor invitere partierne til en bredere og mere generel
drøftelse herom.
Styrket tilsyn på ældreområdet gennem obligatoriske opfølgnings- og læringsforløb mv.
I satspuljeaftalen på ældreområdet fra 2018-2021 blev der afsat 60 mio. kr. til et fireårigt forsøg med et
risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og
hjemmeplejeenheder (Ældretilsynet) under Styrelsen for Patientsikkerhed. Ud over de konkrete tilsyn, der
gennemføres, kan erfaringerne fra Ældretilsynet anvendes til inspiration og læring i de plejeenheder, som
ikke modtager tilsyn.
Ældretilsynet er blevet vel modtaget og udfylder en vigtig funktion. På den baggrund er partierne enige om
dels at afsætte midler til en videreførelse af Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn i perioden 2022-
2024. Dels er partierne samtidig enige om at afsætte 3,1 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 til en opjustering af
Ældretilsynet, så flere plejeenheder årligt vil modtage et tilsyn. Tilsynsbesøgene kan både være varslede og
ikke-varslede.
Partierne ønsker, at Ældretilsynet fremadrettet håndterer indgående bekymringshenvendelser på en måde,
der understøtter, at Ældretilsynet kan fange mønstre i bekymringshenvendelser fra pårørende og
medarbejdere. Ældreordførerne vil årligt modtage en afrapportering om bekymringshenvendelser til
Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn på baggrund af den nye registreringspraksis. Partierne ønsker
endvidere, at Styrelsen for Patientsikkerhed iværksætter en informationsindsats omkring muligheden for at
indgive bekymringshenvendelser til styrelsen, da det er relevant, at der er kendskab til ordningen. Der
afsættes 1,3 mio. kr. i 2021 til indførelse af en ny registreringspraksis og til informationsindsatsen.
Det er afgørende for at løfte kvaliteten på ældreområdet, at de plejeenheder, som har fået et påbud fra
Ældretilsynet, får hjælp til at løfte kvaliteten. Partierne er derfor samtidig enige om at oprette et nyt
udgående rejsehold, som skal forestå et obligatorisk opfølgnings- og læringsforløb efter et påbud fra
Ældretilsynet. Det indebærer, at der samtidig med et påbud bliver iværksat støtte til faglig læring og
udvikling i den pågældende plejeenhed. Udviklingen og etableringen af rejseholdet og dets opfølgnings- og
Side
12
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
læringsforløb varetages af Videnscenter for Værdig Ældrepleje i regi af Sundhedsstyrelsen. Der afsættes 7,5
mio. kr. hertil i perioden 2021-2022.
Med henblik på at sikre systematisk opfølgning og indsamling af rejseholdets erfaringer med opfølgnings- og
læringsforløbene afsættes 0,5 mio. kr. til en evaluering i perioden 2021-2022.
Der afsættes i alt 61,7 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Øvrige
National strategi for hepatitis C i udsatte grupper
Siden 1. november 2018 har en ny behandling mod hepatitis C været anbefalet som standardbehandling.
Behandlingen har potentiale til at eliminere hepatitis C, men det estimeres, at cirka 50 pct. af de smittede går
rundt udiagnosticerede. En stor del af de hepatitis C smittede er personer med nuværende eller tidligere
stofmisbrug, og udbredelse af den nye behandling giver mulighed for at forbedre denne gruppes helbred
markant og derved mindske ulighed i sundhed.
En ny strategi bestående af styrket opsporingsindsats fra kommuner og regioner samt yderligere initiativer
forankret i Sundhedsstyrelsen skal bidrage til at få flest muligt diagnosticeret og i behandling. Strategien
udarbejdes i samarbejde med relevante aktører og fagpersoner med særlig viden inden for hepatitis C-
området. Dette med formål om at sikre, at de præsenterede indsatser er relevante, realistiske og
omkostningseffektive.
Der afsættes i alt 10,6 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Etablering af ungdomsmodtagelser
Enkelte kommuner og regioner i Danmark har etableret ungdomsmodtagelser, der tilbyder råd og vejledning
om seksuel sundhed og psykosocial trivsel til unge i alderen 12-25 år. Der afsættes midler til en
forsøgsordning, hvor der udbredes ungdomsmodtagelser med henblik på at indsamle erfaringer med dette
tilbud på tværs af landet. Midlerne skal anvendes til at understøtte arbejdet med at fremme seksuel sundhed
og psykosocial trivsel i regi af en ungdomsmodtagelse samt en tværgående evaluering af tilbuddene,
herunder med inddragelse af erfaringer fra de allerede eksisterende tilbud. Der forudsættes egenfinansiering
på 50 pct. fra de deltagende kommuner, og det forventes, at der kan oprettes ungdomsmodtagelser i to nye
kommuner.
Der afsættes i alt 9,0 mio. kr. til initiativet i perioden 2022-2024.
Mødrehjælpens abortstøttesamtaler
Mødrehjælpen har igennem mange år ydet uvildig rådgivning til kvinder og par ved tvivl om abort samt
støttesamtaler om de spørgsmål, tanker og følelser, som kan opstå efter en provokeret abort. Formålet med
abortstøttesamtalerne er at forebygge negative psykiske følgevirkninger af beslutningen om en eventuel
abort. Tilbuddet i Mødrehjælpen er et relevant supplement til de samtaletilbud, som findes i
sundhedsvæsenet. Partierne er derfor enige om at videreføre finansieringen af abortstøttesamtalerne i
Mødrehjælpen.
Der afsættes i alt 1,2 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Tilskud til en ny bus til Trivselsfonden for Patienthotellet Torshavn
Når færinger bliver sendt til Danmark i forbindelse med sygehusbehandling, bor de på Patienthotellet
Torshavn i København. Trivselsfonden for Patienthotellet Torshavn er en enhed under Patienthotellet
Torshavn, der er bemandet med frivillige. De frivillige står blandt andet for at arrangere udflugter for de
patienter, der ofte opholder sig på patienthotellet i en længere periode i forbindelse med sygehusbehandling.
Udflugterne er med til at skabe glæde for patienter og pårørende, der får mulighed for at komme ud og få nye
Side
13
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
oplevelser i en hverdag, der ellers ofte er ensformig, og hvor det er behandling af patienternes sygdom, der
fylder.
Trivselsfonden for Patienthotellet Torshavn har igangsat en indsamling med henblik på at anskaffe sig en ny
bus, så de nuværende udflugter stadig kan gennemføres, men der udestår stadig et finansieringsbehov.
Partierne er derfor enige om at afsætte de udestående midler, der er nødvendige for at anskaffe en ny bus, så
det sikres, at de frivillige i Trivselsfonden for Patienthotellet Torshavn også fremover har mulighed for at
arrangere udflugter for de færinger, der bor på patienthotellet.
Der afsættes i alt 0,6 mio. kr. til initiativet i 2021.
Medicinsk cannabis
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for, inden ordningen udløber, at tage stilling til fremtiden for
ordningen med medicinsk cannabis, der løber fra 1. januar 2018 til 31. december 2021. Partierne noterer sig,
at der, som det følger af den politiske aftale fra november 2016, vil blive indkaldt til politiske drøftelser med
partierne, hvor der tages stilling til, hvordan ordningen skal tilrettelægges fremover, herunder en eventuel
permanent ordning med medicinsk cannabis. De politiske drøftelser vil ske på baggrund af den
igangværende evaluering, så det sikres, at ordningen fremover kan tilrettes på baggrund af de nuværende
erfaringer. Partierne noterer sig, at Sundheds- og Ældreministeriet er i gang med at udarbejde evalueringen,
der forventes færdig inden udgangen af november 2020.
Beskæftigelsesministeriet
Videreførelse af bevilling til Cabi
Cabi er en selvejende institution, der fungerer som henholdsvis konsulent-, videns-, udviklings- og
netværkshus, der rådgiver og understøtter samarbejdet mellem virksomheder og kommuner vedrørende
inklusion og fastholdelse af udsatte på arbejdsmarkedet.
Cabis formål er at skabe et samlet overblik over eksisterende viden om det rummelige arbejdsmarked,
facilitere erfaringer mellem virksomheder og jobcentre, udvikle og teste praksisnære metoder samt formidle
og rådgive om det rummelige arbejdsmarked.
Partierne er enige om at videreføre Cabis bevilling i perioden 2021 til medio 2024.
Bevillingen kan anvendes til indsamling og formidling af viden inden for temaet den aktive
beskæftigelsesindsats og det rummelige arbejdsmarked samt til at gennemføre og indgå i projekter og derved
bidrage til, at der kommer flere i arbejde på såvel ordinære som særlige vilkår.
Der afsættes i alt 29,4 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Videreførelse af bevilling til Jobbanken
Jobbanken
er en selvejende institution, der har til formål at ”flytte sindslidende førtidspensionister fra passiv
offentlig forsørgelse til at blive helt eller delvis selvforsørgende og aktive samfundsdeltagere”. Tilgangen er at
motivere og hjælpe både virksomheder og sindslidende jobkunder til at indgå et samarbejde med henblik på
ansættelse og fastholdelse i job med formål om at skabe øget beskæftigelse i målgruppen, herunder
virksomhedspraktik, løntilskud til førtidspensionister og deltidsjob på ordinære vilkår.
Partierne er enige om at videreføre Jobbankens bevilling for resten af 2022, så Jobbanken har bevilling hele
2022.
Målgruppen inkluderer alle førtidspensionister diagnosticeret med en psykisk lidelse, som længe har været
uden for arbejdsmarkedet.
Der afsættes i alt 6,6 mio. kr. til initiativet i 2022.
Side
14
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Veteraners vej til job
Projektets formål er at fremme en helhedsorienteret beskæftigelsesrettet indsats for både socialt udsatte
veteraner og veteraner, der ønsker at overgå til civil ansættelse. Projekter skal have fokus på beskæftigelse for
hele målgruppen gennem en håndholdt, jobrettet, målrettet og helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe til
at mindske afstanden til beskæftigelse eller overgangen til civil ansættelse.
Der afsættes 8,0 mio. kr. til en ansøgningspulje til beskæftigelsesindsatser for veteraner for at understøtte en
målrettet beskæftigelsesindsats for veteraner i hele landet, jf. bilag 2. Puljen udmøntes med udgangspunkt i
erfaringer fra tidligere initiativer, som blandt andet peger på, at rekruttering til projekterne kan være en
udfordring.
Med puljen støttes projekter, der medvirker til at skabe øget arbejdsmarkedsparathed for veteraner med
fokus på virksomhedsrettede indsatser, der kan hjælpe til at mindske afstanden til beskæftigelse.
Der afsættes i alt 8,0 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Get2Sport
Undersøgelser viser, at aktiv foreningsdeltagelse kan bidrage til øget integration i samfundet. Indvandrere og
efterkommere er dog i væsentlig mindre grad aktive i foreningslivet end etniske danskere. Nydanskeres
deltagelse i det almindelige lokale sportslige foreningsliv skaber rum, som kan bidrage til at styrke deres
netværk samt deres uddannelses - og beskæftigelsessituation.
Partierne er derfor enige om at videreføre Danmarks Idrætsforbunds Get2Sport-indsats (DIF Get2Sport),
som netop er målrettet foreninger, der ligger i eller tæt ved udsatte boligområder. Disse foreninger oplever en
meget stor andel af medlemmer
–
i overvejende grad nydanske - som er socialt og kulturelt udfordret.
Kernen i DIF Get2Sport er derfor at støtte frivillige trænere i idrætsforeningerne igennem aflastende
medarbejdere, der håndterer de særlige praktiske og sociale problemer, der er ved at skabe og vedligeholde
foreningsdeltagelse hos målgruppen af børn og unge i udsatte boligområder med ringere strukturelle
betingelser.
Get2Sport har de seneste år ligeledes haft øget fokus på at inddrage nydanske frivillige. Inddragelse af
nydanske frivillige er vigtigt, fordi foreningerne derved i højere grad formår at afspejle lokalområdet, ligesom
de nydanske frivillige har en særlig adgang til miljøet og kan fungere som rollemodeller for gruppen af
nydanskere.
Der afsættes i alt 19,2 mio. kr. til initiativet i perioden 2022-2024.
Hjælp til ofre for religiøs og negativ social kontrol, der bryder ud af et undertrykkende miljø
Partierne er enige om at støtte civilsamfundsaktører, der skal bidrage til at opspore ofre for negativ social
kontrol og undertrykkende religiøse normer, der har behov for hjælp. Civilsamfundsaktørerne skal både
kunne henvise videre til eksisterende tilbud og selv yde støtte og rådgive dem, der vælger at bryde med det
undertrykkende miljø. Midlerne udmøntes som tilskud til Søstre mod vold og kontrol og InsideOut.
Der afsættes i alt 4,0 mio. kr. til initiativet i perioden 2022-2024.
Støtte til Brobyggeruddannelse og Brobyggeruge
Partierne er enige om at afsætte midler til to projekter i regi af Brobyggerne
–
Center for Dialogkaffe. Støtten
løber til medio 2024. Støtten skal bidrage til projekternes arbejde med at bidrage til et samfund med øget
gensidig forståelse på tværs af forskelligheder samt modvirke ekstremisme, hadsk tale og negativ social
kontrol. Konkret anvendes midlerne til dels udvikling og gennemførelse af en Brobygger-uddannelse for 200
mennesker, herunder 100 åbne Brobygger-arrangementer i hele landet samt udgivelse af en dialoghåndbog,
Side
15
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
dels gennemførelse af en Brobyggeruge på fire skoler i minimum 20 klasser samt en indsats for udbredelse
og forankring på sigt.
Der afsættes i alt 2,8 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.
Side
16
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Bilag 1. Principper for udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet
Reserven udmøntes til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet mv. samt til at
understøtte et velfungerende civilsamfund. Socialområdet har særlig vægt og modtager derved langt
hovedparten af midlerne, ligesom udvikling af borgernære indsatser, fx forankret i civilsamfundet eller i
kommuner, prioriteres. Reserven udmøntes som udgangspunkt gennem midlertidige bevillinger.
Udmøntningen af reserven baseres på syv principper, der har til formål at sikre, at reserven understøtter en
virkningsfuld, helhedsorienteret og bæredygtig indsats og udvikling af indsatser inden for social-, sundheds-
og arbejdsmarkedsområdet.
Prioritering af forsøgs- og udviklingsprojekter
Udvikling i reserven rækker ud over udvikling af konkrete metoder og indsatser, som det finder sted i fx
Udviklings- og Investeringsprogrammerne. Reserven, der som udgangspunkt anvendes til midlertidige
forsøgs- og udviklingsprojekter, kan således være katalysator for, at der afprøves løsninger på nye sociale
eller sundhedsmæssige udfordringer og nye måder at hjælpe udsatte børn, psykisk sårbare, udsatte voksne,
ældre og mennesker med handicap på.
Langsigtet strategisk prioritering af indsatser
Prioriteringen af indsatser bør have et langsigtet strategisk perspektiv. Det bør således eksempelvis indgå i
overvejelserne, hvor indsatser vil kunne gøre størst gavn, hvor der mangler viden om effekter eller lovende
praksis, eller hvor der med fordel kan sættes tidligt ind med henblik på at forebygge fremtidens udfordringer.
Et velfungerende civilsamfund
Reserven anvendes også til at understøtte et velfungerende civilsamfund. Civilsamfundet bør således tænkes
ind i opgaveløsningen, når det er relevant, med respekt for civilsamfundets særlige karakter. Samtidig bør
prioriteringen af konkrete indsatser understøtte, at civilsamfundet får arbejdsro til at løse sine opgaver.
Driftsstøtte til frivillige og civilsamfundsorganisationer tilrettelægges derfor som udgangspunkt således, at
der gives støtte for 3,5 år ad gangen. Det understøtter, at der er sikkerhed om bevillingen, og at der kan tages
stilling til eventuel videreførelse af driftsstøtte i god tid inden udløb.
Fokus på forankring af indsatser
Muligheden for forankring af indsatsen bør så vidt muligt indgå som et element i tilrettelæggelsen af nye
indsatser. Det skal sikre, at gode og virkningsfulde indsatser kan leve videre også efter, at bevillingen fra
reserven er udløbet. Forankringen kan tage mange former, fx formaliserede partnerskaber med
kommunerne, integration i eksisterende indsatser eller tiltag målrettet at gøre indsatsen økonomisk
bæredygtig uden offentlig finansiering.
Systematisk opfølgning
Systematisk opfølgning bør indgå som et element i tilrettelæggelsen af nye indsatser. Det betyder, at der ved
et initiativs vedtagelse tages stilling til kravene til opfølgningsform, og at der, når driftsstøtten til et projekt
eller en organisation udløber, foretages en systematisk opsamling af viden om projektet og dets resultater,
såfremt det er relevant, jf. princippet om ubureaukratisk udmøntning af midler. Formålet er, at værdifuld
viden og erfaring fra indsatserne ikke går tabt, når bevillingen ophører. Vidensopsamlingen præsenteres for
aftalekredsen i forbindelse med de årlige forhandlinger om udmøntningen af reserven. Vidensopsamlingen
vedrørende de enkelte projekter er forankret i de respektive ressortministerier/styrelser, som projekterne
hører under. Social- og Indenrigsministeriet vil forud for de årlige forhandlinger indsamle oplysninger og stå
for koordinering af det samlede bidrag, som skal præsenteres for aftalekredsen.
Side
17
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Ubureaukratisk udmøntning af midler
Udmøntningen af reserven bør tilrettelægges, så den så vidt muligt understøtter en ubureaukratisk
udmønting af midler
–
inden for rammerne af god forvaltningspraksis. Det kan fx være ved at sikre, at en
ansøgningspulje udmøntes gennem kun én ansøgningsrunde eller ved at sikre, at krav til afrapportering og
evaluering tilpasses bevillingens størrelse.
Mulighed for at fravige et eller flere principper
De ovenstående principper udgør rammen for anvendelsen af reserven og udpeger tilsammen retningen for
udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.
Aftalekredsen kan beslutte, at et eller flere principper fraviges i prioriteringen af konkrete tiltag, hvor det
som følge af særlige forhold vurderes hensigtsmæssigt.
Side
18
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Bilag 2. Kriterier vedrørende ansøgningspuljer
Social- og indenrigsområdet
Partnerskab om udsatte grønlændere og bedre misbrugsbehandlingsmetoder
Puljens formål er at støtte projekter, der understøtter, at sociale tilbud bliver mere kvalificerede til at arbejde
med udsatte grønlænderes særlige behov og kompleksiteten af deres problemstillinger. Målgruppen er
udsatte grønlændere bosat i Danmark med komplekse sociale problemer som fx hjemløshed, misbrug
og/eller psykiske vanskeligheder. Ansøgerkredsen er kommuner og frivillige sociale foreninger og
organisationer. Ansøgere kan eventuelt indgå samarbejde med andre aktører inden for ansøgerkredsen for at
opnå et tilstrækkeligt stort antal udsatte grønlændere i målgruppen og for at sikre et tværfagligt samarbejde.
Der kan både søges til videreførelse af eksisterende projekter og etablering af nye projekter.
Yderligere ansøgningskriterier for puljen kan fastsættes efterfølgende af Social- og Indenrigsministeriet
inden for puljens formål.
Der afsættes 6,0 mio. kr. i 2022, 10,0 mio. kr. i 2023 og 10,0 mio. kr. i 2024 til ansøgningspuljen. Midlerne
udmøntes samlet i én ansøgningsrunde. Der kan med ansøgningspuljen opnås støtte i op til tre år.
Der kan reserveres op til 3 pct. af puljens bevilling til Socialstyrelsens administration af puljen.
Tidlig indsats til voldsudsatte og udøvere af partnervold
Puljens formål er at udvikle og udbrede en interventionscentermodel, der understøtter, at flere voksne, der er
udsat for eller udøver vold i nære relationer, får hjælp til at komme ud af volden. Målgruppen er voksne, der
er udsat for vold i nære relationer og voksne udøvere af vold i nære relationer. Ansøgerkredsen er frivillige
foreninger eller organisationer, som har et eksisterende specialiseret tilbud til voksne mennesker, der er
udsat for eller udøver vold i nære relationer. Det er et krav, at projekterne indgår i et samarbejde med en
politikreds og 1-4 kommuner i politikredsen.
Yderligere kriterier for udmøntning af puljen kan fastsættes efterfølgende af Social- og Indenrigsministeriet
inden for puljens formål.
Der afsættes 3,8 mio. kr. i 2022, 3,8 mio. kr. i 2023 og 3,8 mio. kr. i 2024 til ansøgningspuljen. Midlerne
udmøntes samlet i én ansøgningsrunde. Der kan med ansøgningspuljen opnås støtte i tre år.
Der kan reserveres op til 3 pct. af puljens bevilling til Socialstyrelsens administration af puljen.
Pårørendekonsulenter på handicapområdet
Puljens formål er at støtte aktiviteter, som skal yde vejledning, støtte og rådgivning til pårørende til
mennesker med handicap og derigennem styrke deres trivsel og livskvalitet. Målgruppen er pårørende til
børn, unge og voksne med handicap. Ansøgerkredsen vil være landsdækkende handicaporganisationer og -
foreninger. Ansøgerne skal forpligte sig til at indgå i et samarbejde med Socialstyrelsen om initiativets
erfaringsopsamling.
Yderligere kriterier for udmøntning af puljen kan fastsættes efterfølgende af Social- og Indenrigsministeriet
inden for puljens formål.
Der afsættes 1,4 mio. kr. i 2021, 6,5 mio. kr. i 2022, 6,0 mio. kr. i 2023 og 5,2 mio. kr. i 2024 til
ansøgningspuljen. Midlerne udmøntes samlet i én ansøgningsrunde. Der kan med ansøgningspuljen opnås
støtte i fire år.
Der kan reserveres op til 3 pct. af puljens bevilling til Socialstyrelsens administration af puljen.
Mestringsindsats til søskende til børn med handicap
Puljens formål er at få afprøvet en gruppebaseret, systematisk mestringsindsats målrettet søskende til børn
med handicap. Ansøgerkredsen vil være kommuner, som ønsker at forbedre indsatsen over for søskende til
Side
19
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
børn med handicap. Da der er tale om udvikling og afprøvning af en ny indsats, vil puljen primært blive
målrettet kommuner, som ikke allerede tilbyder mestringsindsatser til søskende til børn med handicap.
Yderligere kriterier for udmøntning af puljen kan fastsættes efterfølgende af Social- og Indenrigsministeriet
inden for puljens formål.
Der afsættes 3,4 mio. kr. i 2022, 4,0 mio. kr. i 2023 og 3,0 mio. kr. i 2024 til ansøgningspuljen. Midlerne
udmøntes samlet i én ansøgningsrunde. Der kan med ansøgningspuljen opnås støtte i tre år.
Der kan reserveres op til 3 pct. af puljens bevilling til Socialstyrelsens administration af puljen.
Bedre overgang til voksenlivet for unge med handicap
Puljens formål er at udvikle en til to modeller for tilrettelæggelsen af overgangen fra ung til voksen på
handicapområdet samt at modne de udviklede modeller i fire til seks kommuner og opsamle erfaringerne
herfra med henblik på videreudvikling og yderligere afprøvning eller udbredelse. Målgruppen er unge med
handicap fra 16 år, som er på vej til at overgå til voksenlivet. Ansøgerkredsen vil være kommuner, som ønsker
at arbejde med en styrket tilrettelæggelse af overgangen fra ung til voksen.
Yderligere kriterier for udmøntning af puljen kan fastsættes efterfølgende af Social- og Indenrigsministeriet
inden for puljens formål.
Der afsættes 3,5 mio. kr. i 2022, 3,3 mio. kr. i 2023 og 4,1 mio. kr. i 2024 til ansøgningspuljen. Midlerne
udmøntes samlet i én ansøgningsrunde. Der kan med ansøgningspuljen opnås støtte i tre år.
Der kan reserveres op til 3 pct. af puljens bevilling til Socialstyrelsens administration af puljen.
Forebyggelse af prostitutionslignende relationer blandt unge
Puljens formål er at støtte projekter, der arbejder med forebyggelse af prostitutionslignende relationer blandt
unge. Målgruppen er socialt udsatte unge i risiko for prostitution. Ansøgerkredsen er frivillige organisationer
og foreninger, som yder vejledning om prostitutionslignende relationer, herunder sugardating, til fx
kommuner, plejefamilier, familier og de unge selv. Hvis andre særlige forhold gør sig gældende, nævnes disse
også. For de ansøgere, der fik støtte fra ansøgningspuljen i 2018 og søger om støtte fra ansøgningspuljen i
2022, stilles der krav om, at projektet er en videreudvikling af det tidligere projekt, og at projektet dermed
bygger på allerede opnåede erfaringer. Der vil blive lagt vægt på, at der er en geografisk spredning blandt de
projekter, der opnår støtte.
Yderligere kriterier for udmøntning af puljen kan fastsættes efterfølgende af Social- og Indenrigsministeriet
inden for puljens formål.
Der afsættes 3,0 mio. kr. i 2022, 6,5 mio. kr. i 2023 og 5,0 mio. kr. i 2024 til ansøgningspuljen. Midlerne
udmøntes samlet i én ansøgningsrunde. Der kan med ansøgningspuljen opnås støtte i tre år.
Der kan reserveres op til 3 pct. af puljens bevilling til Socialstyrelsens administration af puljen.
Længerevarende efteruddannelse til plejefamilier
Formålet med ansøgningspuljen er at give støtte til uddannelsesinstitutioner, der udbyder PUP-uddannelsen
til at tilbyde flere plejefamilier en plads på PUP-uddannelsen uden egenbetaling. Målgruppen er
plejeforældre, der ikke opfylder kriterierne for at modtage PUP-uddannelsen gratis. Ansøgerkredsen er
uddannelsesinstitutioner, der udbyder PUP-uddannelsen, og som ønsker mulighed for at udbyde gratis
pladser til plejeforældre.
Yderligere ansøgningskriterier for puljen kan fastsættes efterfølgende af Social- og Indenrigsministeriet
inden for puljens formål.
Der afsættes 0,8 mio. kr. i 2022, 8,1 mio. kr. i 2023 og 7,7 mio. kr. i 2024 til ansøgningspuljen. Midlerne
udmøntes samlet i én ansøgningsrunde. Der kan med ansøgningspuljen opnås støtte i op til tre år.
Der kan reserveres op til 3 pct. af puljens bevilling til Socialstyrelsens administration af puljen.
Side
20
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Netværksskabende aktiviteter med faglig støtte til plejefamilier og/eller anbragte børn
Formålet med ansøgningspuljen er at støtte netværksskabende aktiviteter til plejefamilier og/eller anbragte
børn, hvori der blandt andet kan gives gruppebaseret faglig støtte. Ansøgerkredsen er organisationer og
døgninstitutioner/opholdssteder, der allerede tilbyder eller ønsker at tilbyde netværksskabende aktiviteter til
plejefamilier og/eller anbragte børn. Ansøgere skal beskrive, hvilke netværksskabende aktiviteter der søges
midler til, herunder de socialfaglige overvejelser omkring form og indhold. Ansøgere skal sandsynliggøre, at
de har de rette kompetencer og erfaringer i forhold til de beskrevne aktiviteter for målgruppen, eller hvordan
disse kompetencer erhverves ved opkvalificering. Ansøgere skal sandsynliggøre, hvordan de vil rekruttere
deltagere i målgruppen.
Yderligere ansøgningskriterier for puljen kan fastsættes efterfølgende af Social- og Indenrigsministeriet
inden for puljens formål.
Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2022, 2,8 mio. kr. i 2023 og 3,2 mio. kr. i 2024 til ansøgningspuljen. Midlerne
udmøntes samlet i én ansøgningsrunde. Der kan med ansøgningspuljen opnås støtte i op til tre år.
Der kan reserveres op til 3 pct. af puljens bevilling til Socialstyrelsens administration af puljen.
Beskæftigelsesområdet
Veteraners vej til job
Formålet med ansøgningspuljen er at understøtte bedre beskæftigelse for veteraner og gøre en indsats for
både socialt udsatte veteraner og veteraner, der ønsker at overgå til civil ansættelse. Målgruppen er ledige
veteraner og veteraner, der ønsker at overgå til civil beskæftigelse. Antallet af ledige veteraner vurderes i hele
landet at udgøre cirka 700-2.200, og det er derfor en del af indsatsen også at fokusere på den svære overgang
til civil beskæftigelse for den øvrige del af målgruppen. Ansøgerkredsen er veteranhjem, frivillige
organisationer, foreninger og andre ikke-offentlige institutioner, der hjælper veteraner i job. Projekter skal
have fokus på beskæftigelse for hele målgruppen gennem en håndholdt jobrettet, målrettet og
helhedsorienteret indsats, der kan hjælpe til at mindske afstanden til beskæftigelse eller overgangen til civil
ansættelse.
Yderligere kriterier for udmøntning af puljen kan fastsættes efterfølgende af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering inden for puljens formål.
Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2021, 2,5 mio. kr. i 2022, 2,0 mio. kr. i 2023 og 2,0 mio. kr. i 2024 til
ansøgningspuljen.
Puljen udmøntes med udgangspunkt i erfaringer fra tidligere initiativer, som blandt andet peger på, at
rekruttering til projekterne kan være en udfordring. Puljen udmeldes i 2021 til flerårige projekter og
administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der reserveres op til 3 pct. af den samlede bevilling til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
administration af puljen.
Side
21
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
2440335_0022.png
Bilag 3. Økonomi i Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på
social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024
Tabel 1
Aftale om udmøntning af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024
Nr.
Mio. kr., 2021-pl
2021
93,9
52,5
2022
216,2
126,7
2023
227,4
142,7
2024
222,3
147,1
Varigt
5,1
5,1
I alt*
759,8
469,0
Forslag i alt
Social- og Indenrigsministeriet i alt
Civilsamfund
1
Strategi for samarbejde med civilsamfundet
4,8
22,6
19,8
32,5
-
79,7
Udsatte voksne
2
3
4
5
6
7
8
Ramme til hjemløseindsats, inkl. borgerstyrede budgetter
Videreførelse af Lev Uden Vold og psykologhjælp til voldsudsatte
mænd og ledsagende børn
Partnerskab om udsatte grønlændere og bedre
misbrugsbehandlingsmetoder
Tidlig indsats til voldsudsatte og udøvere af partnervold
Socialt frikort
Sport for LIVET
Videreførelse af indsatsteam til forebyggelse af vold på botilbud og
boformer for hjemløse
-
7,6
1,5
1,2
9,6
0,8
2,6
10,6
13,5
6,3
8,5
10,2
2,3
3,6
15,8
13,5
10,3
7,3
13,5
2,3
-
25,9
5,0
10,3
7,3
10,0
1,1
-
-
-
-
-
-
-
-
52,3
39,6
28,4
24,3
43,3
6,5
6,2
Mennesker med handicap
9
10
11
12
13
Pårørendekonsulenter på handicapområdet
Mestringsindsats til søskende til børn med handicap
Bedre overgang til voksenlivet for unge med handicap
Forbedret ledelsestilsyn på handicapområdet
Finansiering af evalueringen af det specialiserede socialområde
1,5
0,5
-
-
4,9
6,7
6,2
6,8
1,0
-
6,2
6,2
4,8
2,1
-
6,2
5,1
5,1
2,0
-
-
-
-
-
-
20,6
18,0
16,7
5,1
4,9
Udsatte børn og unge
14
15
16
17
18
19
20
21
22
Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv
Længerevarende efteruddannelse til plejefamilier
Forebyggelse af prostitutionslignende relationer blandt unge
Driftsstøtte til og udviklingsprojekt med De Anbragtes Vilkår
Driftsstøtte til Forældre & Sorg - Landsforeningen Spædbarnsdød
Netværksskabende aktiviteter med faglig støtte til plejefamilier
og/eller anbragte børn
Driftsstøtte til Mentorbarn
Indsats mod digitale krænkelser
Støtte til børn og unge ved erstatningssager (Børns Vilkår)
5,2
-
-
2,4
1,0
-
4,2
0,6
0,6
11,5
0,8
3,0
2,4
2,0
1,5
1,1
1,0
0,6
11,5
8,1
6,5
2,4
3,0
2,8
0,5
1,0
0,6
11,5
7,7
5,0
1,6
1,5
3,2
-
1,0
0,6
-
-
-
-
-
-
-
-
0,6
39,7
16,6
14,5
8,8
7,5
7,5
5,8
3,6
2,4
Øvrige
23
24
Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)
International adoptionsformidling
-
3,5
30,7
4,5
-
63,8
4,5
-
65,1
4,5
-
61,2
4,5
-
-
13,5
3,5
220,8
Sundheds- og Ældreministeriet i alt
Psykiske lidelser
25
26
Driftsstøtte til headspace og udbredelse af centre
Styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade
7,9
-
6,9
13,4
20,3
13,4
16,4
13,4
-
-
51,5
40,2
Side
22
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
2440335_0023.png
27
28
29
30
National afstigmatiseringsindsats
Videreførelse af Nationalt partnerskab for forebyggelse af selvmord
Videreførelse af Psykiatritopmødet
Informations- og uddannelsesaktiviteter for patientrådgivere
1,0
1,0
1,0
0,4
1,0
1,0
1,0
0,4
3,0
1,0
-
0,4
2,8
1,0
-
0,4
-
-
-
-
7,8
4,0
2,0
1,6
Rehabilitering
31
32
33
Specialiseret rehabilitering på sclerosehospitalerne
Udvidelse af fritvalgsrammen for Center for Hjerneskade og
Vejlefjord
Styrket rehabiliteringsindsats for ALS-patienter
11,3
1,0
1,0
11,3
1,0
1,0
-
1,0
1,0
-
1,0
1,0
-
-
-
22,6
4,0
4,0
Ældreområdet
34
Styrket tilsyn på ældreområdet gennem obligatoriske opfølgnings-
og læringsforløb mv.
4,1
20,6
18,5
18,5
-
61,7
Øvrige
35
36
37
38
National strategi for hepatitis C i udsatte grupper
Etablering af ungdomsmodtagelser
Mødrehjælpens abortstøttesamtaler
Tilskud til en ny bus til Trivselsfonden for Patienthotellet Torshavn
1,1
-
0,3
0,6
9,9
8,4
-
1,5
0,8
-
-
0,8
2,9
3,0
0,3
-
17,5
8,4
6,6
2,5
8,2
6,4
1,0
0,8
3,2
3,0
0,3
-
10,4
8,4
-
2,0
9,2
6,4
2,0
0,8
3,4
3,0
0,3
-
6,2
4,2
-
2,0
7,8
6,4
1,0
0,4
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
10,6
9,0
1,2
0,6
44,0
29,4
6,6
8,0
26,0
19,2
4,0
2,8
Beskæftigelsesministeriet i alt
39
40
41
Videreføreles af bevilling til Cabi
Videreførelse af bevilling til Jobbanken
Veteraners vej til job
Udlændinge- og Integrationsministeriet i alt
42
43
44
Get2sport
Hjælp til ofre for religiøs og negativ social kontrol, der bryder ud af
et undertrykkende miljø
Støtte til Brobyggeruddannelse og Brobyggeruge
Anm.: *I alt i perioden 2021-2024.
Side
23
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Bilag 4. Kommissorium for arbejdsgruppe om civilsamfundsstrategi
Formål
Frivillige sociale organisationer spiller en vigtig rolle i indsatsen for udsatte børn, unge og voksne og
mennesker med handicap. Det skal ikke tages for givet, at civilsamfundet kan udfylde den vigtige rolle.
Civilsamfundet har brug for politisk prioritering og anerkendelse.
Af aftalen om reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2020
fremgår det, at partierne er enige om at igangsætte et arbejde, der skal skabe klarhed over rammerne for
statslig økonomisk støtte til
–
og styrke samarbejdet med
–
frivillige, sociale organisationer. Det er partiernes
ønske, at civilsamfundet på det sociale område selv får mulighed for at bidrage til de kommende års
væsentligste prioriteter for civilsamfundet i reserven.
Derfor nedsættes en arbejdsgruppe, der har til formål at udarbejde et oplæg med strategiske pejlemærker til
den politiske kreds bag reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet om
udmøntningen af rammen i årene 2022-2024. Derudover skal arbejdsgruppen også komme med
pejlemærker for samspillet med øvrig offentlig økonomisk støtte til frivillige, sociale organisationer.
Pejlemærkerne kan danne afsæt for partiernes videre drøftelser af den konkrete udmøntning af den afsatte
ramme til en civilsamfundsstrategi.
Baggrund
Som led i arbejdet om klarhed over rammerne for frivillige, sociale organisationer er der blevet afholdt to
tematiske møder, hvor organisationer og den politiske kreds har drøftet blandt andet udfordringer for
civilsamfundet (fx finansiering) og muligheden for styrket samarbejde mellem den offentlige indsats og
civilsamfundet.
På de to tematiske møder blev det blandt andet bragt i spil, at der ses et behov for en ændret støttestruktur,
der i højere grad understøtter foreningernes mulighed for at tænke langsigtet
–
samtidig med at
støttestrukturen skal understøtte foreningernes mulighed for at udvikle nye indsatser. Det blev drøftet,
hvordan samarbejdet mellem civilsamfundet og den offentlige indsats overfor udsatte og sårbare borgere kan
blive smidigere og mere fokuseret
–
fx gennem strategiske partnerskaber.
De to møder føder ind i arbejdsgruppens arbejde.
Arbejdsgruppens opgaver - seks hensyn
I arbejdsgruppens arbejde med at udarbejde strategiske pejlemærker til den politiske kreds bag reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet skal der tages seks hensyn, som sætter
deres præg på det endelige oplæg:
•
•
•
•
•
•
Fokus på udsatte og sårbare grupper
Fælles indsats mod ensomhed
Samarbejde og partnerskabsmodellen
Foreningers størrelse
Geografiske hensyn
Forhold mellem udvikling og drift
Fokus på udsatte grupper
Reserven skal bidrage til at understøtte en virkningsfuld, helhedsorienteret og bæredygtig indsats og
udvikling af indsatser til udsatte og sårbare grupper. Centralt i samarbejdet med civilsamfundet står således
indsatsen til udsatte grupper og udviklingen i de konkrete udfordringer, de oplever. Derfor er medindflydelse
og medvirken for de udsatte grupper central. I arbejdsgruppens arbejde bør hensynet til udsatte grupper og
Side
24
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
brugernes medindflydelse på udviklingen af sociale tilbud sikres. Derudover skal arbejdsgruppen overveje,
hvorledes udsatte og sårbare gruppers egen deltagelse som frivillige og som lokale fortalere kan styrkes
–
og
herunder have blik for både store og små målgruppers udfordringer
–
fx udsatte grønlændere.
Fælles indsats mod ensomhed
De fire målgruppepartnerskaber, som blev etableret i foråret som led i Aftale om initiativer for sårbare og
udsatte grupper i forbindelse med COVID-19, har afgivet anbefalinger til, hvordan ensomhed blandt udsatte
og sårbare grupper kan bekæmpes både under og efter COVID-19. En del af arbejdsgruppens samlede opgave
bliver på baggrund af input fra partnerskaberne at komme med forslag til en national strategi for, hvordan
ensomhed som særskilt fokus kan indgå i et styrket samarbejde med civilsamfundet.
Samarbejde og partnerskabsmodellen
Et godt samarbejde mellem civilsamfundet og den offentlige sektor er centralt for en god social indsats for de
mest udsatte grupper. Arbejdsgruppen bør se på mulighederne for at arbejde med en partnerskabsmodel i
regi af reserven. Det er fx blevet fremført, at man kan lade sig inspirere af tilgange på det udviklingspolitiske
område. Arbejdsgruppen bør se på, i hvilket omfang man i regi af reserven ville kunne implementere en
lignende model, der ville sikre langsigtet og struktureret udvikling af sociale indsatser i samarbejdet mellem
civilsamfundet og det offentlige.
Foreningers størrelse
Civilsamfundet er en mangfoldig sektor, som rummer spektret fra store landsdækkende organisationer med
milliardomsætninger til små foreninger baseret på ren frivillig arbejdskraft. Det følger deraf, at der ses store
forskelle i de behov og ønsker, som små, mellemstore og store foreninger og organisationer udtrykker i
forhold til det offentliges understøttelse
–
forstået både som økonomisk, gennem infrastruktur og i form af
bistand til udvikling foreningsmæssigt. Arbejdsgruppen bør vægte dette hensyn i dets strategiske
pejlemærker.
Geografisk hensyn
Civilsamfundet er afhængigt af de ressourcer, som findes i lokalsamfundet. På den måde er civilsamfundet
ikke en homogen størrelse landet over. Der ses et behov for at sikre et tilstedeværende civilsamfund i alle
egne af landet
–
også der, hvor befolkningstætheden er tyndest. Arbejdsgruppen bør i sit arbejde tage
hensynet til et landsdækkende perspektiv med i sine overvejelser.
Forhold mellem udvikling og drift
Civilsamfundet har længe udtrykt ønske om, at der opnås større sikkerhed for den bevillingsmæssige
situation. Større sikkerhed fører til en mere kontinuerlig og stabil drift af organisationernes sociale indsats.
Hensynet er medtaget i de principper for reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet, som partierne har tilsluttet sig med aftalen om udmøntning for 2021-2024.
Arbejdsgruppen bør i sit arbejde inddrage hensynet i de strategiske pejlemærker for udmøntning af reserven.
Proces og organisering
Arbejdet skal munde ud i et skriftligt oplæg til partierne bag reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for, hvordan rammen i årene 2022-2024 udmøntes. Social- og
indenrigsministeren inviterer arbejdsgruppen og partierne til en præsentation af den foreløbige skitse i maj
2021, og det endelige oplæg skal oversendes til Social- og Indenrigsministeriet inden udgangen af august
2021. Arbejdsgruppen kan påbegynde sit arbejde, når der er indgået en aftale om udmøntning af reserven til
foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024.
Arbejdsgruppen består af Frivilligrådet (formand), Rådet for Socialt Udsatte, FriSe, Danske
Handicaporganisationer og Civilsamfundets Brancheorganisation. Arbejdsgruppen skal inddrage kommuner,
BL
–
Danmarks Almene Boliger, Center for Frivilligt Socialt Arbejde og andre relevante aktører i arbejdet.
Side
25
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Sekretariatsbetjeningen af arbejdsgruppen fastlægges i fællesskab af arbejdsgruppens deltagere.
Arbejdsgruppens deltagere modtager hver 400.000 kr. til arbejdet med at komme med pejlemærker mv.
Arbejdsgruppen orienterer løbende Social- og Indenrigsministeriet om arbejdet, og ministeriet orienterer i
fornødent omfang partierne bag reserven. Arbejdsgruppen har mulighed for at modtage rådgivning fra
Socialstyrelsen for så vidt angår konkrete udmøntningsmetoder.
Side
26
af
27
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 372: Materiale til brug ved teknisk gennemgang af Social- og Ældreministerens ressort efter ressortomlægning den 2/9-21
Bilag 5. Udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet
Reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet svarer til de frigivne midler i
den tidligere satspulje, som er opgjort på baggrund af Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019. Hertil er
reserven tilført et årligt beløb svarende til niveauet for den gennemsnitlige årlige tilførsel til satspuljen som
følge af uforbrugte midler og omprioritering af opsparing i perioden 2015-2019. Aftalepartierne anerkender
principperne for opgørelsen af den nye reserve.
Satspuljen betegner de midler, der som følge af satsreguleringsprocenten årligt blev udmøntet til
foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for
overførselsindkomstmodtagere og svage grupper.
Partierne blev med Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023 enige om at anerkende den historiske tilblivelse af satspuljen og
opgørelsen af reserven og bakker med aftalen op om at tilstræbe, at midlerne i den nye reserve i enighed
mellem partierne fordeles og anvendes til udsatte og svage grupper. Der gives særlig prioritet til
socialområdet, som derved modtager langt hovedparten af midlerne.
Det er regeringens tolkning, at udmøntningen af reserven ikke er forligsbundet og derved kan ske ved aftale.
Ambitionen er, at reserven udmøntes af et bredt flertal af Folketingets partier, hvor partierne i fællesskab
tager ansvar for, at reserven understøtter en virkningsfuld, helhedsorienteret og bæredygtig indsats og
udvikling af indsatser på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet mv., herunder understøtter et
velfungerende civilsamfund.
I forbindelse med sidste års forhandlinger om reserven inviterede regeringen derfor samtlige af de tidligere
satspuljepartier samt Folketingets øvrige partier til at drøfte udmøntningen af reserven.
Aftalepartierne bag Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023, det vil sige partierne Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal
Alliance, inviteres i forlængelse heraf til at drøfte udmøntningen af reserven.
Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er uenige i regeringens
fortolkning af forligsbindingerne vedrørende aftalen om fordelingen af midlerne fra satspuljen. Satspuljen
har gennem tiden været genstand for meget kritik, men er også grundlaget for sociale indsatser for over 15
mia. kr. og vil løbende generere midler til fortsat prioritering på baggrund af den historisk lavere regulering
af overførselsindkomsterne. Selvom vi accepterer, at regeringen har valgt at invitere flere partier til
forhandlingerne om udmøntning, så er det fortsat Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og
Liberal Alliances opfattelse, at forliget består af de partier, som har tilsluttet sig
Aftale om ny regulering af
folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere
(november 2018) d. 21.
december 2018, og at det fremadrettet alene er disse partier, som forligskredsen er forpligtet til at udmønte
midlerne sammen med.
Side
27
af
27