18. august 2021
Følgebrev til social-, sundheds- og psykiatriordførere
Kære ordførere
Syge stofbrugere (personer med dobbeltdiagnose) svigtes af regeringen
Jf. bilag 1 læserbrev i Information fra formænd for sundhedsorganisationerne, hvor
løsning på behandling er fremlagt, er et centralt budskab: “Jo længere regeringen og
Christiansborg venter med at gøre det rigtige, jo mere svigtes denne udsatte gruppe
af borgere”.
Afledt af den syge stofbruger, der blev skudt af politiet på Amager, udtalte social- og
ældreminister Astrid Krag til TV2 NEWS i oktober 2020, at regeringen foreslår, at syge
stofbrugere fremadrettet skal behandles hos Danske Regioner. Omsider meldte
regeringen ud.
Der er ikke sket noget siden, og konsekvensen er, at listen over tragiske skæbner og
ødelagte familier bliver endnu længere. Regeringen har derfor et direkte medansvar
ved ikke at gøre noget.
Birgitte Arent Eriksson, vicedirektør i Justitia, skrev i Altinget december 2020, at det
ikke er holdbart i et retssamfund, at en stofmisbruger ikke kan få den
misbrugsbehandling, som han har ret til.
Som det fremgår af tidligere mails, har jeg skrevet til ordførerne fra og med 2017.
Hvornår sker der noget? Regeringen nedprioriterer tydeligt et behandlingsområde,
der er mangelfuld og som koster menneskeliv. Man kunne nemt indføre oplagte
løsninger for at redde liv, men handler ikke. Det er et svigt, og det er en uetisk
prioritering.
Venlig hilsen
Henrik Riise
Efterlønsmodtager
Ravnsbjerggårdsvej 229
3480 Fredensborg
Tlf. 51 34 96 78
Side 1 af 3