Familieretshuset
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Familieretshusets sagsbehandlingstid
i to typer sager
–
Familieretshusets
sagsnummer 2020-81588
Jeg har nu afsluttet min undersøgelse af Familieretshusets sagsbehandlings-
tid i forbindelse med udmøntning af domme om overvåget samvær og ved
ansøgninger om midlertidigt samvær efter forældreansvarslovens § 29.
Efter min opfattelse er sagsbehandlingstiderne alt for lange i en betydelig del
af de sager om udmøntning af domme om overvåget samvær, som Familie-
retshuset har afsluttet i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. au-
gust 2020. Det samme gælder for de sager om midlertidigt samvær efter for-
ældreansvarslovens § 29, som Familieretshuset har afsluttet i 2020.
Jeg har imidlertid også noteret mig, at der gennem længere tid har været fo-
kus på at nedbringe sagsbehandlingstiderne i Familieretshuset, og at der i
den forbindelse er iværksat en række tiltag. Det omfatter bl.a. yderligere be-
villinger til Familieretshuset.
Familieretshuset har udtrykt forventning om, at ventetiderne begynder at
falde, når de nye medarbejdere, som Familieretshuset skal ansætte som led i
udmøntningen af den seneste bevilling, er i fuld produktion i efteråret 2021,
og at sagsbunken forventes at være afviklet medio 2022. Set fra de berørte
borgeres side er det efter min opfattelse en lang tidshorisont. Jeg er dog op-
mærksom på, at den lange periode har sammenhæng med bl.a., at det tager
tid at ansætte og oplære de nye medarbejdere, som den seneste bevilling
omfatter.
Jeg går ud fra, at det løbende vurderes, om de iværksatte tiltag har den øn-
skede effekt, og om der er behov for at iværksætte yderligere tiltag.
I starten af 2022 vil jeg bede Familieretshuset om at underrette mig om sags-
behandlingstiden i 2021 i de to nævnte typer af sager med henblik på at følge
op på, om de iværksatte tiltag har haft den effekt, som Familieretshuset for-
venter.
4. maj 2021
Dok.nr. 20/04559-25/PH
Bedes oplyst ved
henvendelse
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Side 1 | 19