Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 349
Offentligt
2434426_0001.png
Sagsnr.
2021 - 3970
Doknr.
439432
Dato
18-08-2021
Bilag 1: Den familieretlige reform
1. Om notatet
I marts 2018 indgik et enigt Folketing en aftale om et nyt familieretligt system.
Overvejelser om og arbejdet med reformen strakte sig over en længere
årrække. Forud for aftalen var der således nedsat en arbejdsgruppe og
gennemført diverse undersøgelser, ligesom interessenterne på området blev
inddraget. Efter aftalens indgåelse blev der iværksat et omfattende
implementeringsprogram, som blev fulgt tæt af en styregruppe og en
følgegruppe bestående af aktører og interessenter på området.
I notatet redegøres for arbejdet før, under og efter aftalen om det nye
familieretlige system. Endelig beskrives kort indholdet af evalueringen af
reformen.
2. Forløbet forud for reformen
Under de daværende regeringer, Helle Thorning-Schmidt I og II, indgik
samtlige partier i Folketinget aftaler om forskellige ændringer af
forældreansvarsloven, herunder
den såkaldte ”chikane-pakke” med initiativer til
imødegåelse af samarbejdschikane. Det blev undervejs i kredsen tilkendegivet,
at der på baggrund af massiv kritik af systemet burde arbejdes på en egentlig
reform af området.
Der blev på baggrund af disse drøftelser igangsat forskellige analyser og
undersøgelser på området samt et konflikthåndteringsprojekt i den daværende
Statsforvaltningen:
Oversigt over undersøgelser af det familieretlige område
Analyse om udviklingen i familieretlige konflikter (SFI, 2016)
Midtvejsevaluering af ”Forældre sammen – hver for sig”.
Et forsøg med konflikthåndtering i
Statsforvaltningen (SFI, 2016)
Udenlandske erfaringer med at mindske omfanget af retlige konflikter i familieretlige sager (Social- og
Indenrigsministeriet, 2016)
Resultater fra delprojekt 1: Kategorisering af familieretlige sager i Statsforvaltningen.
Kortlægning og differentiering af familieretlige sager (SFI, 2017)
Forældrekonflikter efter samlivsbruddet. Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvarssager
(VIVE, 2017)
Arbejdet med reformen fortsatte under Regeringen Lars Løkke Rasmussen I,
og i juni 2016 var Social- og Indenrigsudvalget og daværende social- og
indenrigsminister, Karen Ellemann, i Norge for at studere det norske
familieretssystem.
1
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Yderligere opfølgning på samråd om Familieretshuset (SOU alm. del - samrådsspørgsmål AE)
2434426_0002.png
Ligeledes i juni 2016 blev der afholdt statusmøde om forældreansvarsloven. På
mødet opfordrede ordførerne fra de andre partier ministeren til straks at sætte
et reformarbejde i gang.
Ministeriet nedsatte på den baggrund en arbejdsgruppe med deltagelse af den
daværende Statsforvaltning, Ankestyrelsen (som på det tidspunkt var
klageinstans for familieretlige sager), Justitsministeriet og domstolene.
Arbejdsgruppen opstillede 3 forskellige modeller til et nyt system.
I juni 2017 lancerede regeringen et udspil til et nyt familieretligt system.
Udspillet og arbejdsgruppens 3 forslag til et nyt system kan ses her:
https://sm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2017/jun/mere-gennemskueligt-system-for-
skilsmisseforaeldre-og-boern
I august 2017 blev der afholdt et dialogmøde om udspillet med deltagelse af
alle relevante interessenter på området. Forinden var alle interessenter bedt
om skriftlige input til udspillet.
3. Forhandlinger og aftale om ét samlet familieretligt system
Forhandlingerne blev indledt i august 2017 og afsluttedes med aftaleindgåelse i
marts 2018. Der blev afholdt i alt 13 forhandlingsmøder. Forud for
forhandlingerne modtog ordførerne en materialesamling med bl.a.
undersøgelser, arbejdsgruppemodeller samt interessenternes input. Under
forhandlingerne blev der udleveret i alt 20 temapapirer med tilhørende bilag,
samt mere end 40 notater, herunder besvarelser af spørgsmål fra partierne.
Aftalen og de 20 temapapirer kan ses her:
https://sm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/mar/aftale-paa-plads-om-et-nyt-og-
samlet-familieretligt-system
Aftalen indebar en grundlæggende ændring af strukturen af det familieretlige
system.
Den daværende Statsforvaltning blev nedlagt, og i stedet blev Familieretshuset
etableret. Statsforvaltningens ikke-familieretlige opgaver blev lagt over til andre
myndigheder, og Familieretshuset håndterer således alene familieretlige sager,
samt sager om værgemål.
Samtidig blev der oprettet en enhed, familieretten, i hver af landets 24 byretter.
Familieretten træffer afgørelse i de komplekse § 7-sager samt i § 6-sager, hvis
afgørelsen er indgribende eller juridisk kompliceret. Familieretten er også
ankeinstans for de afgørelser, som Familieretshuset træffer. Tidligere var
Ankestyrelsen ankeinstans (Ankestyrelsen er fortsat ankeinstans på
adoptionsområdet). Endelig blev fuldbyrdelse af familieretlige aftaler og
afgørelser flyttet fra fogedretten til familieretten.
Under forhandlingerne fyldte særligt følgende emner:
Styrkelse af tilbud om konflikthåndtering
Øget støtte til barnet
Klar domstolsinddragelse
Spørgsmålet om samarbejdschikane/forældrefremmedgørelse blev ikke
særskilt drøftet eller bragt op under forhandlingerne.
Aftalen indebar ikke væsentlige materielle ændringer af forældreansvarsloven,
De materielle regler om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær,
herunder regler om imødegåelse af samarbejdschikane er således
grundlæggende de samme som før reformen. Centralt i lovgivningen er både
før og efter reformen hensynet til barnets bedste og barnets ret til begge
forældre.
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Yderligere opfølgning på samråd om Familieretshuset (SOU alm. del - samrådsspørgsmål AE)
2434426_0003.png
Der blev i loven indsat en ny formålsbestemmelse, hvoraf det fremgår, at i alle
forhold, som er omfattet af loven, skal hensynet til barnets bedste og barnets
ret til trivsel og beskyttelse komme i første række.
Centrale elementer i den familieretlige reform
–
udvalgte uddrag af
”Aftale om ét samlet
familieretligt system”
Barnets trivsel er det bærende hensyn
”Partierne ønsker at
styrke det klare budskab om, at systemet først og fremmest har fokus på barnet,
gennem oprettelsen af en børneenhed, som sikrer barnet sin egen indgang til et helle i systemet, hvor
der allerede fra sagens start primært er fokus på barnet og barnets trivsel i processen, og hvor barnets
kontakt med systemet begrænses til en eller meget få personer.”
Et forløb tilpasset til familiens behov
”De grundlæggende hensyn, det nye system bygger på, skal afspejles i systemets kompetencer. Der
skal være personale, der er kvalificeret til at varetage den brede vifte af forskellige familieretlige sager
og spotte særlige problemstillinger i familierne. Det er efter partiernes opfattelse vigtigt, at der både i
Familieretshuset og i Familieretten er en forståelse for familierne og deres situation samt viden om
konflikters betydning for særligt barnets trivsel.”
Samarbejde for at skabe bedre løsninger for familierne
”Som noget helt centralt ønsker partierne med aftalen at styrke samarbejdet mellem det familieretlige
og det sociale system. Der skal sikres en fælles forståelse mellem myndighederne af, hvilke afgørelser
og tiltag der kan iværksættes i henholdsvis det familieretlige system og kommunen for tilsammen at
forbedre indsatsen i forhold til familien og sikre barnets trivsel.”
4. Implementering af reformen
Straks efter indgåelse af aftalen om reformen blev der iværksat et omfattende
implementeringsprogram for at sikre, at aftalen blev implementeret efter
intentionen. Implementeringen omfattede i alt 7 projektgrupper, der bl.a. stod
for at udvikle nye tilbud/fokusområder og arbejdsgange i Familieretshuset, sikre
implementering af samarbejdet på tværs af myndigheder samt sikre udvikling
af kompetencer hos medarbejderne i Familieretshuset.
Implementeringen af reformen blev fulgt af en følgegruppe bestående af
repræsentanter fra: Domstolsstyrelsen, KL, Lev uden vold, Børns Vilkår,
Foreningen Far, Mødrehjælpen og Danske Familieadvokater.
5. Evaluering af reformen
Som opfølgning på den ændrede struktur i det familieretlige system er det aftalt
at igangsætte en evaluering af systemet, der overordnet har fokus på kvalitet
og processer i det nye system. Evalueringen skal således følge op på, om den
ændrede struktur sikrer den ønskede kvalitet, og at familierne mødes med
enkle sammenhængende forløb. Det fremgår af aftalen, at evalueringen skal
ske på baggrund af de første 4 års erfaringer med systemet.
Evalueringen består af 3 delevalueringer:
Delevaluering 1: Børnenes trivsel i centrum.
Delevaluering 1 skal
måle, hvorvidt Børneenheden efterlever sit formål, som er at have et
primært fokus på barnets trivsel og barnets bedste i sagen.
Delevaluering 2: Forældrenes trivsel, samarbejde og
konfliktniveau.
Delevaluering 2 skal vise, hvilke tilbud forældrene har
modtaget, og belyse, hvilken effekt deltagelse i det ene eller andet
tilbud har haft for forældrenes tilfredshed, samarbejde og
konfliktniveau.
Delevaluering 3: Enkel, gennemskuelig sagsgang og oplevelsen
af et sammenhængende forløb.
Delevaluering 3 skal give viden om
Familieretshusets samarbejde med hhv. kommunen og familieretten.
Herudover består evalueringen af en undersøgelse af fuldbyrdelsessystemet.
3