SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 344
Offentligt

Folketinget, Social- og Ældreudvalget

Christiansborg

1240 København K

Kommunernes tilsynsforpligtelse over for

dømte personer med udviklingshandicap

Til Folketingets Social- og Ældreudvalgs orientering vedlægger jeg kopi af en

udtalelse, som jeg i dag har sendt til Social- og Ældreministeriet.

Som det fremgår af udtalelsen, har jeg som tema for mine tilsynsbesøg i

2020 på voksenområdet fokuseret på dømte personer med udviklingshandi-

cap.

I den forbindelse har jeg foretaget en undersøgelse af, i hvilket omfang kom-

munerne skal føre et kriminalpræventivt tilsyn med dømte personer med ud-

viklingshandicap, og hvad pligten til at føre et kriminalpræventivt tilsyn nær-

mere indebærer.

Som det fremgår af udtalelsen, finder jeg ikke at kunne tilsidesætte Social- og

Ældreministeriets opfattelse, hvorefter tilsynspligten efter retssikkerhedslo-

vens § 16 a om det kommunale kriminalpræventive tilsyn kun indtræder, når

det er bestemt direkte ved dom eller kendelse mv., at en person skal undergi-

ves tilsyn af de sociale myndigheder. Dette indebærer i praksis, at tilsynsplig-

ten ikke omfatter personer, der er frihedsberøvet, fordi de er dømt til anbrin-

gelse i en institution.

Jeg mener desuden, at jeg ikke har grundlag for at tilsidesætte Social- og Æl-

dreministeriets opfattelse, hvorefter retssikkerhedslovens § 16 a ikke forplig-

ter kommunerne til at iværksætte kriminalpræventive indsatser over for de

personer, som er omfattet af denne bestemmelse.

Retssikkerhedslovens § 16 a afløste imidlertid en tilsynsbestemmelse, der

også omfattede personer, der var dømt til anbringelse i en institution, og det

anføres udtrykkeligt i forarbejderne til bestemmelsen, at den

–

bortset fra en

særregel om personer, der efter retskendelse skal underkastes mentalunder-

søgelse

–

videreførte den tidligere regel. Dermed kan forarbejderne efterlade

13. juli 2021

Dok.nr. 20/04745-15/FHA

Bedes oplyst ved

henvendelse

+ bilag

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Oplysning om telefontid

og mulighed for personlig

henvendelse findes på

ombudsmanden.dk/kontakt

Side 1 | 2

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

det indtryk, at tilsynspligten efter § 16 a på samme måde som efter den tidli-

gere bestemmelse også omfatter personer, der er dømt til anbringelse i en in-

stitution.

Min undersøgelse har samtidig vist, at det, der er anført i Socialstyrelsens

”Håndbog

om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning” om

kommunernes pligt til at iværksætte kriminalpræventive indsatser i medfør af

retssikkerhedslovens § 16 a, ikke svarer til den retsopfattelse, som ministeriet

har givet udtryk for over for mig.

Jeg har på denne baggrund samlet set fundet det mest korrekt i medfør af

ombudsmandslovens § 12 at orientere Folketingets Social- og Ældreudvalg

om min vurdering af sagen, og jeg har endvidere orienteret Folketingets

Retsudvalg herom.

Med venlig hilsen

Side 2 | 2

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

Skilleark

Dokumentnummer: 20/04745-15

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

Social- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Kommunernes tilsynsforpligtelse over for

dømte personer med udviklingshandicap

–

sagsnr. 2020-11382

Jeg har nu færdigbehandlet sagen.

Det er min opfattelse, at jeg ikke kan tilsidesætte Social- og Ældreministeriets

opfattelse af, at tilsynspligten efter retssikkerhedslovens § 16 a kun indtræ-

der, når det er bestemt direkte ved dom eller kendelse mv., at en person skal

undergives tilsyn af de sociale myndigheder. Dette indebærer i praksis, at til-

synspligten ikke omfatter personer, der er frihedsberøvet, fordi de er dømt til

anbringelse i en institution.

Jeg har desuden ikke grundlag for at tilsidesætte Social- og Ældreministeriets

opfattelse, hvorefter retssikkerhedslovens § 16 a ikke forpligter kommunerne

til som led i tilsynet at iværksætte kriminalpræventive indsatser over for de

personer, som er omfattet af denne bestemmelse.

Retssikkerhedslovens § 16 a afløste imidlertid en tilsynsbestemmelse, der

også omfattede personer, der var dømt til anbringelse i en institution, og det

anføres udtrykkeligt i forarbejderne til bestemmelsen, at den

–

bortset fra en

særregel om personer, der efter retskendelse skal underkastes mentalunder-

søgelse

–

videreførte den tidligere regel. Dermed kan forarbejderne efterlade

det indtryk, at tilsynspligten efter § 16 a på samme måde som efter den tidli-

gere bestemmelse også omfatter personer, der er dømt til anbringelse i en in-

stitution.

Min undersøgelse har samtidig vist, at det, der er anført i Socialstyrelsens

”Håndbog

om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning” om

kommunernes pligt til at iværksætte kriminalpræventive indsatser i medfør af

retssikkerhedslovens § 16 a, ikke svarer til den retsopfattelse, som ministeriet

har givet udtryk for over for mig.

Jeg har på denne baggrund samlet set fundet det mest korrekt i medfør af

ombudsmandslovens § 12 at orientere Social- og Ældreministeriet om min

13. juli 2021

Dok.nr. 20/04745-13/FHA

Bedes oplyst ved

henvendelse

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Oplysning om telefontid

og mulighed for personlig

henvendelse findes på

ombudsmanden.dk/kontakt

Side 1 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

vurdering af sagen, og jeg orienterer tilsvarende Folketingets Retsudvalg og

Folketingets Social- og Ældreudvalg herom.

Min begrundelse herfor er omtalt nærmere nedenfor under pkt. 4.

Endelig er jeg enig med Social- og Ældreministeriet i, at der ikke efter retssik-

kerhedslovens § 9, stk. 11, er hjemmel til at delegere opgaver efter anden

lovgivning end serviceloven, som har karakter af myndighedsudøvelse. Kom-

munernes kriminalpræventive tilsyn efter retssikkerhedslovens § 16 a kan

derfor ikke uddelegeres i medfør af retssikkerhedslovens § 9, stk. 11.

Som jeg nævnte i mit brev til Social- og Indenrigsministeriet af 12. november

2020, har jeg stillet en række spørgsmål til Køge Kommune om kommunens

kriminalpræventive indsats i en konkret sag om en borger, der var anbragt på

et botilbud. Jeg har på den baggrund sendt en kopi af dette brev til Køge

Kommune.

Ombudsmandens udtalelse

1. Sagens forløb

Som tema for mine tilsynsbesøg på voksenområdet har jeg i 2020 fokuseret

på dømte personer med udviklingshandicap.

I den forbindelse har jeg foretaget en undersøgelse af, i hvilket omfang kom-

munerne skal føre et kriminalpræventivt tilsyn med dømte personer med ud-

viklingshandicap, og hvad pligten til at føre et kriminalpræventivt tilsyn nær-

mere indebærer.

Jeg har i den forbindelse stillet en række spørgsmål om kommunernes til-

synsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap til det da-

værende Social- og Indenrigsministerium i et brev af 12. november 2020.

Den 25. januar 2021 modtog jeg en udtalelse fra Social- og Ældreministeriet.

Jeg sendte herefter en supplerende høring til Social- og Ældreministeriet den

22. marts 2021, som ministeriet besvarede den 6. maj 2021. Den nævnte

brevveksling med ministerierne er gengivet i sagsfremstillingen til sidst i dette

brev.

Side 2 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

2. Retsgrundlag m.m.

2.1. Straffeloven

Det følger af § 16 og §§ 68 og 69 i straffeloven (lovbekendtgørelse nr. 1650

af 17. november 2020 med senere ændringer), at personer med udviklings-

handicap, som har begået en strafbar handling, i stedet for almindelig straf

kan idømmes en foranstaltning efter straffelovens § 68, 2. pkt.

Varigheden af sådanne foranstaltninger

–

den såkaldte længstetid

–

er regu-

leret i straffelovens §§ 68 a og 69 a. Det påhviler efter straffelovens § 72 an-

klagemyndigheden at påse, at en foranstaltning efter §§ 68 eller 69 ikke op-

retholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt. Foranstaltningerne

ændres eller ophæves af retten ved kendelse.

I praksis anvendes fem forskellige former for foranstaltningsdomme over for

personer med udviklingshandicap omfattet af straffelovens § 16:

Dom til anbringelse i sikret afdeling for personer med vidtgående psyki-

ske handicap (domstype 1). Denne første domstype anvendes over for

personer, der er udtalt farlige og derfor frembyder nærliggende risiko for

personfarlige handlinger.

Dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske

handicap, således at domfældte efter bestemmelse fra kommunen kan

overføres til sikret afdeling (domstype 2). Denne domstype anvendes ty-

pisk over for personer, der har begået personfarlig kriminalitet i form af

f.eks. brandstiftelse, røveri, voldtægt eller vold, og hvor det skønnes, at

personen har behov for konstant overvågning, og at der er risiko for ny

personfarlig kriminalitet, så personen i givet fald hurtigt skal kunne over-

føres til sikret afdeling.

Dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske

handicap (domstype 3). Denne domstype anvendes typisk over for men-

talt retarderede, der har begået personfarlig kriminalitet i form af f.eks.

brandstiftelse, røveri, voldtægt eller vold, og hvor det skønnes, at perso-

nen har behov for konstant overvågning. Denne domstype indebærer, at

domfældte anbringes i åben institution med døgnovervågning.

Dom om tilsyn af kommunen, således at domfældte efterkommer tilsyns-

myndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, og således at til-

synsmyndigheden kan træffe bestemmelse om anbringelse i institution

for personer med vidtgående psykiske handicap (domstype 4). Denne

domstype anvendes i sager, hvor det påregnes, at en social indsats i

form af tilsyn kan være tilstrækkelig, men hvor der kan opstå behov for,

at personen skal anbringes på institution.

Side 3 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

Dom om tilsyn af kommunen, således at domfældte efterkommer tilsyns-

myndighedens bestemmelse om ophold og arbejde (domstype 5).

Denne sidste domstype anvendes over for personer, der skønnes at

have behov for social støtte i dagligdagen.

I nogle tilfælde vil de nævnte typer foranstaltninger også kunne anvendes i

relation til personer omfattet af straffelovens § 69. Jeg henviser i det hele til

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om psykisk afvigende kriminelle, pkt. 5.2

og pkt. 5.3.

Som det ses, indebærer domstyperne 1-3 alle påstand om, at dømte skal an-

bringes på en institution for personer med vidtgående psykisk handicap. Det

er alene i relation til domstyperne 4 og 5, at selve straffedommen indeholder

bestemmelser om tilsyn af kommunen.

2.2. Retssikkerhedsloven

2.2.1.

Efter § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område (lovbekendtgørelse nr. 1555 af 2. november 2020) er det som ud-

gangspunkt opholdskommunen, der har pligt til at yde hjælp efter servicelo-

ven. Efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, nr. 1, er det dog den oprindelige

opholdskommune, der har pligt til at yde hjælp, når denne kommune eller an-

den offentlig myndighed har medvirket til, at en person har fået ophold i en

anden kommune i bl.a. en boform efter servicelovens § 108 (se pkt. 2.3 ne-

denfor).

Herudover fremgår det af retssikkerhedslovens § 9, stk. 11, at kommunalbe-

styrelsen i en kommune, der efter stk. 7 har pligt til at yde hjælp til en person

efter lov om social service, efter aftale med opholdskommunen kan bemyn-

dige denne til helt eller delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i forhold

til den pågældende.

Af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 9, stk. 11, (lovforslag nr. LF 169 af

17. marts 2010) fremgår bl.a. følgende:

”Delegation kan omfatte alle opgaver, herunder myndighedsopgaver i

alle sager efter serviceloven, hvor kommunen er handlekommune for

personer, der har fået ophold i et botilbud m.v. i en anden kommune.

Kommunalbestyrelsen, kan også delegere visse opgaver, herunder udø-

velsen af opgaverne eller nogle opgaver i enkelte sager. Retten til dele-

gation gælder også det personrettede tilsyn efter serviceloven, som efter

lovforslagets § 2, nr. 3 og 4, også overtages af den oprindelige opholds-

kommune.

Side 4 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

Det er alene varetagelsen af udøvelsen af opgaver efter serviceloven,

der kan delegeres. Den delegerende kommunalbestyrelse bevarer såvel

det politiske som det økonomiske ansvar for de afgørelser, der træffes

af den bemyndigede kommune, og for de øvrige opgaver, som den be-

myndigede kommune varetager på den delegerende kommunes vegne.”

2.2.2.

Retssikkerhedslovens § 16 a har følgende ordlyd:

”§

16 a.

Kommunalbestyrelsen fører et kriminalpræventivt tilsyn med

personer, som i henhold til dom eller kendelse eller som vilkår for tiltale-

frafald eller prøveløsladelse skal undergives tilsyn af de sociale myndig-

heder. Dette tilsyn føres af den kommune, der har pligt til at yde hjælp,

jf. §§ 9 og 9 a. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ophold i

en boform efter § 108 i lov om social service.

Stk. 2.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om de sociale

myndigheders tilsyn.”

Bemyndigelsen til at fastsætte regler i medfør af retssikkerhedslovens § 16 a,

stk. 2, er ikke udnyttet.

Bestemmelsen i § 16 a blev indsat i retssikkerhedsloven ved lov nr. 1585 af

20. december 2006.

Retssikkerhedslovens § 16 a viderefører bestemmelsen om tilsyn i § 6 i ud-

lægningsloven (lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige sær-

forsorg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 2004).

Udlægningsloven indeholdt følgende bestemmelse i § 6, stk. 1:

”§

Det påhviler amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg

kommuner på disses institutioner for personer med vidtgående fysiske

og psykiske handicap at modtage og føre tilsyn med

1) personer, der efter retskendelse skal underkastes mentalundersø-

gelse,

2) personer, der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i institu-

tion for personer med vidtgående psykiske handicap eller undergives til-

syn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse,

3) personer, der som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal

anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap

eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbrin-

gelse.”

Side 5 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

Efter udlægningslovens § 6 var det afgørende for bestemmelsens anven-

delse dermed, at dommen foreskrev enten anbringelse i institution eller tilsyn,

idet begge situationer udløste tilsynspligten. Det fremgår i den forbindelse af

forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende 1977-78, Tillæg A, sp.

3987-8),

at tilsynspligten i praksis navnlig relaterede sig til ”domme til instituti-

onsophold og domme til forsorg, i hvilket sidste den pågældende også har

kunnet placeres under tilsyn uden for en institution”.

Tilsynspligten efter ud-

lægningslovens § 6 omfattede således såvel de ovenfor beskrevne domsty-

per 1-3, hvor den pågældende frihedsberøves, og domstyperne 4 og 5, hvor

dette ikke er tilfældet, men hvor selve straffedommen indeholder bestemmel-

ser om tilsyn af kommunen.

Af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 16 a (lovforslag nr. LF 48 af 25.

oktober 2006) fremgår bl.a. følgende:

”Det

foreslås, at bestemmelsen om tilsyn i § 6 i udlægningsloven videre-

føres i § 16 a i retssikkerhedsloven. Bestemmelsen om tilsyn med per-

soner, der efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, vi-

dereføres ikke i retssikkerhedsloven. Bestemmelsen blev indsat i § 6 i

udlægningsloven for at pålægge amtskommunerne at føre tilsyn med

personer, som underkastes mentalundersøgelser på sociale institutio-

ner. Der foretages imidlertid ikke længere mentalundersøgelser i bofor-

mer oprettet efter den sociale lovgivning. Bestemmelsen er således

uden betydning.

De gældende regler administreres af amtskommunerne. Det foreslås, at

opgaven overføres til kommunerne, da det er sandsynligt, at kommu-

nerne skal træffe andre afgørelser i forhold til den borger, som er omfat-

tet af tilsyn efter § 16 a.”

2.2.4.

Ved lov nr. 495 af 21. maj 2013 blev retssikkerhedslovens § 16 a æn-

dret, idet det blev præciseret, at tilsynet efter § 16 a er kriminalpræventivt. Af

forarbejderne til denne lov, jf. lovforslag nr. LF 160 af 27. februar 2013, frem-

går bl.a. følgende:

”2.4.

Kommunalbestyrelsens kriminalpræventive tilsyn

Gældende ret

Ifølge § 16 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september

2012, skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med personer med betydelig

og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som i henhold til dom eller ken-

Side 6 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

delse eller som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal undergi-

ves tilsyn af de sociale myndigheder. Det fremgår af straffelovens § 68,

at tilsynet har til formål at forebygge yderligere lovovertrædelser.

Overvejelser bag forslaget

Afgrænsningen af målgruppen i den gældende § 16 a, stk. 1, 1. pkt., er

sprogligt mere snæver end den målgruppe, som kommunalbestyrelsen

fører kriminalpræventivt tilsyn med i henhold til en strafferetlig afgørelse.

Hertil kommer, at det kriminalpræventive formål med tilsynet ikke er ek-

splicit angivet i bestemmelsen. Det er ikke ønskeligt, at der er forskel

mellem bestemmelsens ordlyd og det tilsyn, der skal føres i henhold til

en strafferetlig afgørelse.

Den foreslående ordning

Det foreslås at præcisere retssikkerhedslovens § 16 a, stk. 1, 1. pkt., så

det tydeliggøres i bestemmelsen, at tilsynet har et kriminalpræventivt

formål, som det fremgår af straffelovens § 68.

Det foreslås endvidere at præcisere målgruppen for tilsynet efter retssik-

kerhedslovens § 16 a, stk.1, 1. pkt., så det kommer til at fremgå af be-

stemmelsen, at den omfatter den personkreds, som skal undergives til-

syn i henhold til en dom eller en kendelse.

Bestemmelsen omfatter ikke den personkreds, som Kriminalforsorgen

fører tilsyn med, herunder personer under retspsykiatrien.”

I bemærkningerne til bestemmelsen er endvidere anført følgende i lovforslag

nr. LF 160 af 27. februar 2013:

”De

foreslåede sproglige ændringer har til formål at tydeliggøre bestem-

melsen i forhold til målgruppebeskrivelsen for bestemmelsen og det kri-

minalpræventive formål med kommunalbestyrelsens særlige tilsyn. Den

foreslåede ændring indebærer ikke en ændring af retstilstanden.

Udover det kriminalpræventive personrettede tilsyn, jf. § 16 a, stk. 1, 1.

pkt., i retssikkerhedsloven, fører kommunalbestyrelsen ifølge servicelo-

vens 148, stk. 1, personrettet tilsyn med de tilbud, som kommunalbesty-

relsen har truffet afgørelse om, jf. servicelovens § 3, stk. 1. Det er kom-

munalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp efter ser-

viceloven, jf. §§ 9-9 a i retssikkerhedsloven, der har pligt til at føre tilsyn

efter servicelovens § 148, stk. 1, og retssikkerhedslovens § 16 a, stk. 1,

1. pkt., i forhold til den enkelte borger. Kommunalbestyrelsen i samme

kommune skal endvidere, jf. servicelovens § 148, stk. 2, løbende følge

Side 7 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål.

Kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på, om der er

behov for at yde andre former for hjælp.”

2.3. Serviceloven

Efter § 108, stk. 1, i serviceloven (lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1548 af 1. juli 2021) skal kommunalbestyrelsen tilbyde ophold i boformer,

der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betyde-

lig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfat-

tende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller be-

handling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Når der efter serviceloven ydes hjælp til voksne personer under folkepensi-

onsalderen, følger det lovens § 141, stk. 1, at kommunalbestyrelsen som led i

sin indsats skal skønne, om det er hensigtsmæssigt at udarbejde en handle-

plan for indsatsen. Når der ydes hjælp til personer med betydelig nedsat fy-

sisk eller psykisk funktionsevne, følger det dog af § 141, stk. 2, at kommunal-

bestyrelsen i alle tilfælde skal tilbyde at udarbejde en handleplan for indsat-

sen.

Efter servicelovens § 148 fører kommunalbestyrelsen i den kommune, der

har pligt til at yde hjælp, tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i for-

hold til den enkelte person har truffet afgørelse om. Kommunalbestyrelsen

skal løbende følge de enkelte sager for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfyl-

der sit formål, og kommunalbestyrelsen skal herunder være opmærksom på,

om der er behov for at yde andre former for hjælp.

2.4. Vejledningen om retssikkerhed og administration på det sociale

område

I Børne- og Socialministeriets vejledning nr. 9330 af 21. marts 2019 om

retssikkerhed og administration på det sociale område er der anført bl.a.

følgende i pkt. 461:

”Borgere undergivet kriminalpræventivt tilsyn efter § 16 a er omfattet af

de almindelige regler i den sociale lovgivning, f.eks. reglerne om udar-

bejdelse af handleplaner i serviceloven.

Den kommunale udmøntning af den strafferetlige afgørelse skal tage

højde derfor og aktualiserer en stillingtagen til borgerens behov for hjælp

og støtte efter serviceloven. Socialstyrelsen har i 2014 udgivet håndbo-

gen ”Indgreb som del af den kriminalpræventive sociale indsats” om ind-

grebsmuligheder efter servicelovens kapitel 24 a og andre elementer i

den kriminalpræventive sociale indsats over for borgere med udviklings-

hæmning og lignende, som er anbragt på en boform for voksne i hen-

hold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.”

Side 8 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

2.5 Socialstyrelsens Håndbog

Det kriminalpræventive tilsyn efter retssikkerhedslovens § 16 a er nærmere

beskrevet i Socialstyrelsens

”Håndbog

om sigtede og domfældte borgere

med udviklingshæmning”

–

Lovregler og kriminalpræventive sociale indsat-

ser, juni 2021, s. 24 ff. (herefter Socialstyrelsens håndbog). Heri er bl.a. an-

ført følgende:

”Det

kriminalpræventive tilsyn

Når retten finder det formålstjenligt, kan en domfældt borger idømmes

en foranstaltning med en socialpædagogisk indsats, jf. straffelovens §

16, hvis det vurderes, at borgeren ikke forstår egne handlinger. Det gæl-

der for psykisk syge, mentalt retarderede og personer med psykiske af-

vigelser eller mental svækkelse.

I stedet kan de idømmes en foranstaltning. Dommen/foranstaltningen

skal tjene til at forebygge yderligere lovovertrædelser.

Kommunens opgave er fastlagt i § 16 a i retssikkerhedsloven, der siger,

at det kriminalpræventive tilsyn skal varetages af den kommune, der har

forpligtelsen til at yde borgeren hjælp.

Tilsynsforpligtelsen ophører samtidig med dommens ophør.

(…)

Den kommune, der har tilsynsforpligtelsen, skal, med udgangspunkt i

dommens vilkår og muligheder, iværksætte foranstaltninger over for den

domfældte borger, som støtter borgeren i at udvikle sig sådan, at risi-

koen for, at borgeren begår ny kriminalitet, mindskes mest muligt. Det

kan betyde, at borgeren anbringes i en egnet boform, ligesom det kan

indebære krav om benyttelse af et bestemt aktivitets- og samværstilbud.

(…)

Formålet med det kriminalpræventive tilsyn

Det kriminalpræventive tilsyn, i forhold til sigtede og domfældte borgere

med udviklingshæmning, fokuserer i praksis på retssikkerhed og be-

handlingsindsats.

Retssikkerhed vedrører kommunens opgave med:



at føre aktivt tilsyn med den domfældte borger efter dennes be-

hov

Side 9 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand



at forhindre ny kriminalitet

at sikre, at eventuelle vilkår i dommen (eksempelvis alkoholbe-

handling) efterleves, eller som minimum forsøges efterlevet

at træffe afgørelser i henhold til dommen

at samarbejde med Statsadvokaten for domfældte i hele doms-

perioden, hvor Statsadvokaten har pligt til at påse, at dommen

ikke opretholdes i længere tid end nødvendigt

at underrette Statsadvokaten, hvis tilsynet ikke kan gennemfø-

res. Kommunen kan ikke afslå at fuldbyrde dommen, og tilsyns-

myndigheden skal derfor sende en udtalelse med en anbefaling

til Statsadvokaten, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt

der er grundlag for at indbringe sagen for retten med påstand

om skærpelse.



Behandlingsindsatsen vedrører kommunens rolle i forhold til:



at iværksætte et socialpædagogisk behandlingsarbejde, der vir-

ker så tilpas kriminalpræventivt, at foranstaltningen kan opret-

holdes så kort tid som muligt.

Den socialpædagogiske indsats kan foregå både i borgerens eget hjem

eller på en boform.

(…)

Hvad omhandler det kriminalpræventive tilsyn?

Formålet med tilsynet er at sikre, at risikoen for ny kriminalitet bliver så

lille som muligt.

(…)

Kommunen har pligt til at udarbejde en handleplan, jf. servicelovens §

141, når borgeren er anbragt efter domstype 1, 2 og 3. Planen skal inde-

holde en støttende og kompenserende indsats, der er tilpasset den

domfældte borgers behov og ressourcer. Denne forpligtelse gælder,

uanset at det fremgår af ordlyden i serviceloven, at en borger kan sige

nej til en handleplan, da kommunen skal sikre, at der forsøges en krimi-

Side 10 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

nalitetsforebyggende indsats for borgeren. Hvis borgeren har en doms-

type 4 eller 5, skal der ligeledes laves en handleplan for opfyldelse af

formålet med den kriminalpræventive sociale indsats.

(…)

Den tilsynsførende myndighed bør sikre en tæt og kontinuerlig kontakt til den

domfældte borger, så der kan sættes tidligt ind, hvis der er tegn på risikoad-

færd. Eksempelvis kan det anbefales at have retningslinjer for tidsintervallet

for kontakten til den domfældte borger

–

efter en konkret vurdering i hver en-

kelt sag og af den enkelte borgers situation og behov for kontakt.”

Socialstyrelsens håndbog anfører endvidere følgende på s. 29 om delegation

af det kriminalpræventive tilsyn:

”Delegation

af det kriminalpræventive tilsyn

Hvis borgeren er anbragt i en boform i en anden kommune end handle-

kommunen, kan der aftales en delegation af det kriminalpræventive til-

syn mellem handlekommune og opholdskommunen. Dette kræver ikke

borgernes/borgerens samtykke. Der kan aftales fuld delegation af til-

synsopgaven, således at opholdskommunen fører tilsynet, træffer de

fornødne afgørelser om overflytning til eventuel anden egnet boform,

overførelse til sikret afdeling (hvis det er en mulighed, jf. dommen) samt

træffer beslutninger om iværksættelse af vilkår.

Delegationsaftalen kan også begrænses til eksempelvis kun at omfatte

det løbende tilsyn, således at beslutningskompetencen forbliver i hand-

lekommunen.

Kommunen har ingen pligt til at delegere, ligesom kommunen kan vælge

kun at delegere opgaven i begrænset omfang.

Handlekommunen bevarer såvel det politiske som det økonomiske an-

svar for eventuelle afgørelser, der bliver truffet af den aktuelle opholds-

kommune efter delegation. Ansvaret for borgeren påhviler således altid

handlekommunen, som derfor altid kan tilbagekalde delegationen helt

eller delvist i overensstemmelse med den konkrete delegationsaftale, de

to kommuner har indgået.

Alle afgørelser træffes således, uanset delegation, på den oprindelige

opholdskommunes vegne og efter dennes anvisninger. Ankestyrelsen er

klageinstans for afgørelser truffet af den aktuelle opholdskommune på

handlekommunens vegne efter delegation. Borgerens klager over afgø-

relser efter serviceloven samt retssikkerhedslovens § 16 a, skal, uanset

Side 11 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

om de er truffet efter delegation, rettes til handlekommunen. Her vil sa-

gen blive revurderet, og klagen sendes videre til behandling i Ankesty-

relsen, med mindre borgeren får medhold ved revurdering.”

3. Ministeriets synspunkter

3.1.

Social- og Ældreministeriet har i udtalelserne til mig af 25. januar og 6.

maj 2021 redegjort for ministeriets opfattelse af kommunernes tilsynsforplig-

telse.

Ministeriet har anført bl.a., at tilsynspligten efter retssikkerhedslovens § 16 a

efter ministeriets opfattelse kun omfatter personer, der i henhold til dom eller

kendelse skal anbringes på institution for personer med vidtgående psykiske

handicap, hvis der også er fastsat vilkår om tilsyn af de sociale myndigheder.

Ministeriet har i tilknytning hertil oplyst, at der i domstyperne 1-3 ikke fastsæt-

tes vilkår om tilsyn

–

og at tilsynspligten efter § 16 a efter ministeriets opfat-

telse således ikke omfatter denne gruppe.

Til støtte for sin opfattelse har ministeriet anført, at man ved indførelsen af

retssikkerhedslovens § 16 a valgte at undlade at medtage passagen i udlæg-

ningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, om en tilsynspligt med personer, der i henhold

til dom eller kendelse skal anbringes i institution for personer med vidtgående

psykiske handicap. Ministeriet finder ikke, at forarbejderne til retssikkerheds-

lovens § 16 a om, at bestemmelsen er en videreførelse af udlægningslovens

§ 6, i sig selv kan medføre, at bestemmelsen skal forstås således, at retssik-

kerhedslovens § 16 a har samme indhold som udlægningslovens § 6 i det

omfang, at ordlyden i § 16 a ikke stemmer overens med ordlyden i § 6. Ifølge

ministeriet bør § 16 a på grund af sin indgribende karakter over for borgerne

ikke fortolkes ud over sin ordlyd. Det er derfor ministeriets opfattelse, at be-

stemmelsen ikke omfatter personer, der i henhold til dom eller kendelse skal

anbringes på institution for personer med vidtgående psykisk handicap.

Ministeriet har samtidig påpeget, at personer med domstyperne 1-3 vil være

underlagt den visiterende kommunes personrettede tilsyn i medfør af § 148 i

serviceloven, og at personer, der er anbragt på et botilbud, er i kontinuerlig

kontakt med personalet på botilbuddet. At vedkommende ikke er underlagt

det kriminalpræventive tilsyn efter retssikkerhedslovens § 16 a, indebærer

dermed ikke, at der ikke føres tilsyn med vedkommende fra kommunens

side.

3.2.

Social- og Ældreministeriet har endvidere anført, at retssikkerhedslovens

§ 16 a efter ministeriets opfattelse ikke pålægger kommunalbestyrelsen at

iværksætte kriminalpræventive indsatser.

Side 12 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

Ministeriet har i den forbindelse bemærket, at det fremgår af Socialstyrelsens

håndbog, at kommunerne skal iværksætte et socialpædagogisk behandlings-

arbejde, der virker kriminalpræventivt, således at dommen kan opretholdes

så kort tid som muligt

–

men at retssikkerhedslovens § 16 a ikke pålægger

kommunerne dette, og at ministeriet

på den baggrund vil ”se

på en revision af

Socialstyrelsens håndbog, således at kommunens forpligtelser fremgår mere

klart.”

Kommunernes forpligtelser til at iværksætte indsatser, som er passende for

den enkelte borger, følger ifølge ministeriet af servicelovens § 148, stk. 2. Mi-

nisteriet finder, at tilsynet og handlepligten efter denne bestemmelse efter

omstændighederne vil kunne medføre, at kommunalbestyrelsen skal iværk-

sætte socialpædagogiske indsatser efter serviceloven, som også kan virke

kriminalpræventivt. Kommunen vil også skulle iværksætte indsatser på bag-

grund af vilkår i dommen, som ligger inden for serviceloven eller anden rele-

vant lovgivning.

3.3.

Social- og Ældreministeriet har desuden anført, at indholdet af det krimi-

nalpræventive tilsyn efter retssikkerhedslovens § 16 a ikke er nærmere be-

skrevet i selve bestemmelsen, og at ministeriet derfor har indhentet en udta-

lelse herom fra Socialstyrelsen.

På den baggrund har ministeriet anført, at det kriminalpræventive tilsyn i

praksis fokuserer på retssikkerhed og behandlingsindsats. Kommunernes til-

syn består således af en række opgaver, som bl.a. omfatter at føre aktivt til-

syn med den domfældte borger efter dennes behov, sikre at vilkår i dommen

overholdes, træffe afgørelser i henhold til dommen og samarbejde med stats-

advokaten. I praksis vil kommunerne også have fokus på at forhindre, at den

domfældte udfører ny kriminalitet.

Herudover skal kommunerne sørge for at underrette statsadvokaten, hvis til-

synet ikke kan gennemføres. En kommune kan ikke afslå at fuldbyrde dom-

men, og tilsynsmyndigheden skal derfor sende en udtalelse med en anbefa-

ling til statsadvokaten, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt der er

grundlag for at indbringe sagen for retten med påstand om skærpelse. Tilsy-

net udføres efter det oplyste i praksis ved, at den relevante tilsynsmyndighed

aflægger besøg hos den domfældte for at følge op på udviklingen.

3.4.

Om kommunernes udarbejdelse af eventuelle handleplaner har Social-

og Ældreministeriet anført, at servicelovens § 141 ikke pålægger kommunal-

bestyrelsen en direkte forpligtelse til at udarbejde en handleplan for borgeren.

Den direkte forpligtelse hertil indtræder i de tilfælde, hvor der anvendes magt

over for borgeren som anført i servicelovens § 135 a, stk. 4, jf. stk. 1.

Side 13 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

Ministeriet har i den forbindelse bemærket, at det fremgår af Socialstyrelsens

håndbog, at kommunerne har pligt til at udarbejde en handleplan for alle bor-

gere, uanset om borgeren er anbragt på baggrund af domstype 1-3 eller har

domstype 4. Da håndbogen på dette punkt ikke stemmer overens med ser-

vicelovens § 141, vil ministeriet sikre, at håndbogen snarest muligt justeres,

således at den kommer til at stemme overens med servicelovens § 141.

3.5.

Social- og Ældreministeriet har endvidere bemærket, at det fremgår af

Socialstyrelsens håndbog, at der i tilfælde, hvor borgeren er anbragt i en bo-

form i en anden kommune end handlekommunen, kan aftales en delegation

af det kriminalpræventive tilsyn mellem handlekommunen og opholdskommu-

nen.

Ministeriet har hertil anført, at det fremgår af både retssikkerhedslovens § 9,

stk. 11, og af forarbejderne hertil, at det er opgaver efter serviceloven, der

kan delegeres efter bestemmelsen. Derfor er det ministeriets opfattelse, at

retssikkerhedslovens § 9, stk. 11, ikke giver mulighed for at delegere myndig-

hedsopgaver efter anden lovgivning end serviceloven. Af samme grund er

det ministeriets vurdering, at Socialstyrelsens håndbog skal præciseres, såle-

des at det fremgår, at der ikke er hjemmel til at delegere opgaver efter anden

lovgivning end serviceloven, som har karakter af myndighedsudøvelse. Mini-

steriet vil sørge for, at håndbogen justeres snarest muligt, så den er i over-

ensstemmelse med retssikkerhedslovens § 9, stk. 11.

4. Min vurdering

4.1.

Min undersøgelse drejer sig navnlig om tre spørgsmål.

For det første om personer, der er dømt til anbringelse i en institution, er om-

fattet af tilsynspligten i retssikkerhedslovens § 16 a. Jeg behandler dette

spørgsmål under pkt. 4.2 nedenfor.

For det andet hvad tilsynspligten indebærer, herunder om kommunerne efter

retssikkerhedslovens § 16 a er forpligtede til at iværksætte kriminalpræven-

tive indsatser. Dette spørgsmål behandler jeg under pkt. 4.3 nedenfor.

For det tredje om kommunernes opgaver vedrørende det kriminalpræventive

tilsyn kan uddelegeres efter bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 9, stk.

11. Se herom pkt. 4.5 nedenfor.

4.2.

Efter retssikkerhedslovens § 16 a har kommunerne tilsynspligt over for

personer, som i henhold til dom eller kendelse eller som vilkår for tiltalefrafald

eller prøveløsladelse skal undergives tilsyn af de sociale myndigheder.

Side 14 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

Som anført i pkt. 3 ovenfor er det Social- og Ældreministeriets opfattelse, at §

16 a kun finder anvendelse i relation til personer med udviklingshandicap, der

har modtaget en dom efter domstyperne 4 eller 5, men ikke i forhold til perso-

ner med udviklingshandicap, der er frihedsberøvede efter domstyperne 1-3.

Ministeriet anfører bl.a., at bestemmelsen efter sin ordlyd alene omfatter per-

soner, som direkte i henhold til en dom eller kendelse mv. skal undergives til-

syn af de social myndigheder, og at bestemmelsens indgribende karakter ta-

ler for, at den ikke fortolkes ud over sin ordlyd.

Jeg er enig i, at ordlyden af § 16 a støtter ministeriets fortolkning. Jeg finder

også, at der kan hentes støtte for ministeriets synspunkt i forarbejderne til

den i pkt. 2.2.4 nævnte lov nr. 495 af 21. maj 2013, hvor bestemmelsen blev

ændret bl.a. med henblik på at ”præcisere

målgruppen for tilsynet efter rets-

sikkerhedslovens § 16 a, stk.1, 1. pkt., så det kommer til at fremgå af be-

stemmelsen, at den omfatter den personkreds, som skal undergives tilsyn i

henhold til en dom eller en kendelse.”

For så vidt angår ministeriets betragtninger om, at bestemmelsens indgri-

bende karakter taler for, at retssikkerhedslovens § 16 a ikke fortolkes ud over

sin ordlyd, skal jeg bemærke, at kommunernes adgang til at foretage indgreb

over for domfældte borgere ikke er fastlagt i retssikkerhedslovens § 16 a,

men i bestemmelser i serviceloven og andre dele af lovgivningen. Endvidere

kan man efter min opfattelse anføre, at en bistand til, at den domfældte und-

går fremtidig kriminalitet, ikke i sig selv kan karakteriseres som et indgreb.

Efter min opfattelse er der også forhold, der taler imod ministeriets fortolkning

af bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 16 a.

Bestemmelsen i § 16 a afløste den tidligere § 6 i den nu ophævede udlæg-

ningslov. Efter denne bestemmelse omfattede tilsynspligten også personer,

der var dømt til anbringelse i en institution, altså såvel domstype 1-3 som

domstype 4 og 5. Fortolkes § 16 a alene ud fra sin ordlyd, indebærer ankla-

gemyndighedens og domstolenes praksis dermed, at den nuværende retstil-

stand adskiller sig væsentligt fra det, der tidligere var gældende under udlæg-

ningsloven.

Efter min opfattelse fremgår det ikke af forarbejderne til retssikkerhedsloven,

at en sådan ændring skulle have været tilsigtet eller dog en erkendt og ac-

cepteret konsekvens af lovændringen. Tværtimod fremgår det udtrykkeligt af

forarbejderne, at bestemmelsen i udlægningslovens § 6 skulle videreføres i

retssikkerhedslovens § 16 a bortset fra tilsynet med personer, der efter rets-

kendelse skal underkastes mentalundersøgelse, idet denne del af bestem-

melsen havde mistet sin praktiske betydning.

Side 15 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

En læsning af forarbejderne kan på den baggrund give indtryk af, at tilsyns-

pligten efter § 16 a skulle gælde, både hvor denne fulgte direkte af den på-

gældende dom eller kendelse, og hvor det fulgte af dommen, at den dom-

fældte skulle anbringes på en institution. Det gælder så meget desto mere,

når der henses til, at forarbejderne til § 16 a ikke indeholder oplysninger om,

hvorfor de dømte med udviklingshandicap, der er underlagt de mest indgri-

bende foranstaltninger, som straffelovens § 68 giver mulighed for, nemlig fri-

hedsberøvelse efter domstyperne 1-3, ikke skal være omfattet af kommuner-

nes kriminalpræventive tilsyn, mens dette omvendt skal gælde for de mindre

indgribende foranstaltninger efter domstyperne 4 og 5.

Samlet set finder jeg imidlertid ikke, at jeg kan tilsidesætte Social- og Ældre-

ministeriets opfattelse af, at retssikkerhedslovens § 16 a må fortolkes såle-

des, at tilsynspligten efter bestemmelsen kun indtræder, når det er bestemt

direkte ved dom eller kendelse mv., at en person skal undergives tilsyn af de

sociale myndigheder.

Det betyder i praksis, at tilsynspligten efter retssikkerhedslovens § 16 a ikke

omfatter personer, der er dømt til anbringelse i en institution, men kun perso-

ner, der har fået en af de domstyper, der ikke automatisk indebærer friheds-

berøvelse.

4.3.

Spørgsmålet er herefter, hvad tilsynspligten efter § 16 a indebærer i de

tilfælde, hvor den konkret finder anvendelse, herunder om kommunerne efter

retssikkerhedslovens § 16 a er forpligtede til at iværksætte kriminalpræven-

tive indsatser.

Problemstillingen opstår, fordi retssikkerhedslovens § 16 a ikke indeholder en

beskrivelse af indholdet af det kriminalpræventive tilsyn.

Ifølge Social- og Ældreministeriet indebærer denne manglende konkretise-

ring af indholdet af det kriminalpræventive tilsyn, at kommunerne ikke som

led i deres tilsyn efter retssikkerhedslovens § 16 a er forpligtede til at igang-

sætte socialpædagogiske tiltag for at opfylde tilsynsforpligtelsen. Det er såle-

des ministeriets opfattelse, at bestemmelsen ikke pålægger kommunalbesty-

relsen at iværksætte kriminalpræventive indsatser.

Efter min opfattelse er Social- og Ældreministeriets fortolkning af § 16 a for-

enelig med bestemmelsens ordlyd, der taler om ”tilsyn” og ikke om ”indsats”.

Omvendt tilsiger formålet med, at kommunerne pålægges at føre et kriminal-

præventivt tilsyn, at kommunerne da også må have en

–

ikke nærmere defi-

neret

–

handlepligt over for de personer, som deres tilsyn er rettet mod, her-

under efter omstændighederne en pligt til at iværksætte en kriminalpræventiv

indsats.

Side 16 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

En sådan formodning underbygges af, at det ved lovændringen i 2013 blev

præciseret, at kommunernes tilsyn efter retssikkerhedslovens § 16 a har et

kriminalpræventivt formål, og at dette formål var knyttet til bestemmelsen i

straffelovens § 16. Et effektivt kriminalpræventivt tilsyn forudsætter efter om-

stændighederne en stillingtagen til den domfældtes behov for hjælp og støtte

efter bl.a. serviceloven, og tilsynet kan vanskeligt være præventivt, hvis det

ikke er forbundet med nogen opfølgende indsats i tilfælde, hvor tilsynet viser

et behov herfor.

Endvidere bestyrkes denne formodning af, at det i Socialstyrelsens håndbog

om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning er anført, at kom-

munerne kan have pligt til at iværksætte kriminalpræventive indsatser, og at

det i Børne- og Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område er anført, at den kommunale udmøntning af den

strafferetlige afgørelse skal tage højde for og aktualiserer en stillingtagen til

borgerens behov for hjælp og støtte efter serviceloven.

Jeg har i den forbindelse også noteret mig det, som ministeriet har oplyst om,

hvordan tilsynsforpligtelsen i retssikkerhedslovens § 16 a håndteres i praksis,

herunder at tilsynet fokuserer på retssikkerhed og behandlingsindsats og be-

står af en række tiltag, som bl.a. omfatter at føre aktivt tilsyn med den dom-

fældte borger efter dennes behov, at sikre, at vilkår i dommen overholdes, at

træffe afgørelser i henhold til dommen og at samarbejde med statsadvoka-

ten, herunder underrette statsadvokaten, hvis tilsynet ikke kan gennemføres.

I praksis vil kommunerne efter det oplyste også have fokus på at forhindre, at

den domfældte udfører ny kriminalitet. Jeg må imidlertid forstå ministeriet så-

dan, at det oplyste om kommunernes praksis ikke hviler på en retlig forplig-

telse i medfør af § 16 a, bortset fra pligten til at underrette statsadvokaten,

hvis tilsynet ikke kan gennemføres.

Jeg er enig i det, som ministeriet har anført om, at tilsynet og handlepligten

efter servicelovens § 148, stk. 2, vil kunne medføre, at kommunerne skal

iværksætte socialpædagogiske indsatser efter serviceloven, som kan virke

kriminalpræventivt, og at kommunerne også vil skulle iværksætte indsatser

på baggrund af vilkår i dommen, som ligger inden for serviceloven eller an-

den relevant lovgivning.

Herefter har jeg samlet set ikke grundlag for at tilsidesætte Social- og Ældre-

ministeriets opfattelse, hvorefter retssikkerhedslovens § 16 a ikke forpligter

kommunerne til som led i tilsynet at iværksætte kriminalpræventive indsatser

over for de personer, som er omfattet af denne bestemmelse.

Side 17 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

4.4.

Sammenfattende betyder ministeriets fortolkning af retssikkerhedslovens

§ 16 a, at det kommunale kriminalpræventive tilsyn med foranstaltningsdøm-

te personer i medfør af bestemmelsen ikke omfatter personer, der er friheds-

berøvede, fordi de er dømt til anbringelse i en institution, samt at bestemmel-

sen ikke pålægger kommunerne en forpligtelse til at iværksætte kriminalpræ-

ventive indsatser over for de personer, som er omfattet af bestemmelsen.

Dermed har bestemmelsen reelt et ganske begrænset selvstændigt indhold.

Selvom jeg ikke kan afvise denne fortolkning af § 16 a, kan man på baggrund

af bestemmelsens forarbejder rejse det spørgsmål, om lovgivningsmagten i

forbindelse med gennemførelsen af § 16 a har været bevidst om og overvejet

hensigtsmæssigheden af en retstilstand, hvorefter kommunernes kriminal-

præventive tilsyn alene omfatter de dømte med udviklingshandicap, der er

underlagt de mindst indgribende foranstaltninger, som straffelovens § 68 gi-

ver mulighed for, men ikke de personer med udviklingshandicap, som er un-

derlagt de mest indgribende foranstaltninger, nemlig frihedsberøvelse, og

hvor kriminalitetens art alt andet lige er den mest alvorlige, og skadevirknin-

gerne ved ligeartet recidiv de største.

Min undersøgelse har samtidig vist, at det, der er anført i Socialstyrelsens

håndbog om kommunernes pligt til at iværksætte kriminalpræventive indsat-

ser i medfør af retssikkerhedslovens § 16 a, ikke svarer til den udlægning af

retstilstanden, som ministeriet har givet udtryk for over for mig.

Jeg har på den baggrund samlet set fundet det mest korrekt i medfør af om-

budsmandslovens § 12 at orientere Social- og Ældreministeriet om min vur-

dering af sagen, og jeg orienterer tilsvarende Folketingets Retsudvalg og Fol-

ketingets Social- og Ældreudvalg herom.

4.5.

Endelig er jeg er enig med Social- og Ældreministeriet i, at der ikke efter

retssikkerhedslovens § 9, stk. 11, er hjemmel til at delegere opgaver efter an-

den lovgivning end serviceloven, som har karakter af myndighedsudøvelse.

Kommunernes kriminalpræventive tilsyn efter retssikkerhedslovens § 16 a

kan derfor ikke uddelegeres i medfør af retssikkerhedslovens § 9, stk. 11.

4.6.

Jeg har noteret mig, at Social- og Ældreministeriet på flere punkter på-

tænker at revidere Socialstyrelsens håndbog, herunder med hensyn til:

kommunernes forpligtelser efter retssikkerhedsloven § 16 a

kommunernes forpligtelse til at udarbejde handleplaner

delegation af tilsynsforpligtelsen efter retssikkerhedslovens § 16 a.

Side 18 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

5. Mine bemærkninger om det videre forløb

Jeg beder Social- og Ældreministeriet om at modtage en kopi af den opdate-

rede udgave af Socialstyrelsens håndbog, når den foreligger.

På baggrund af mine tilsynsbesøg i 2020 vil jeg senere offentliggøre en te-

marapport om dømte personer med udviklingshandicap. Jeg vil inddrage de

oplysninger, som jeg har indhentet ved behandlingen af denne sag, ved ud-

arbejdelsen af temarapporten.

Med venlig hilsen

Kopi til:

Folketingets Retsudvalg

Folketingets Social- og Ældreudvalg

Køge Kommune

Side 19 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

Sagsfremstilling

Ved brev af 12. november 2020 skrev jeg bl.a. følgende til det daværende

Social- og Indenrigsministerium:

”2.

Mine spørgsmål

2.1.

Jeg beder Social- og Indenrigsministeriet om at redegøre nærmere

for, om kommunerne efter retssikkerhedslovens § 16 a, stk. 1, har pligt

til at føre kriminalpræventivt tilsyn med personer, der er dømt til anbrin-

gelse i en institution (såkaldte type I, II og III-domme omtalt ovenfor un-

der pkt. 1.5).

Jeg henviser i den forbindelse til, at retssikkerhedslovens § 16 a, stk. 1,

1. pkt., efter sin ordlyd omfatter personer, der er dømt til at undergive sig

tilsyn (såkaldte type IV og V-domme omtalt ovenfor under pkt. 1.5).

2.2.

Jeg beder endvidere Social- og Indenrigsministeriet om at redegøre

for, hvad pligten til at føre et kriminalpræventivt tilsyn efter § 16 a i rets-

sikkerhedsloven nærmere indebærer. Ministeriet bedes komme ind på,

om kommunerne efter denne bestemmelse er forpligtet til at udføre de

opgaver inden for retssikkerhedsområdet og det socialpædagogiske be-

handlingsarbejde, der er nævnt i Socialstyrelsens Håndbog og gengivet

ovenfor under pkt. 1.6.

Ministeriet bedes herunder særligt redegøre for, om kommunerne efter

samme bestemmelse er retligt forpligtet til at iværksætte et socialpæda-

gogisk behandlingsarbejde, der virker kriminalpræventivt, således at for-

anstaltningen kan opretholdes så kort tid som muligt. Jeg henviser til, at

bestemmelsen i § 16 a i retssikkerhedsloven efter sin ordlyd ikke inde-

holder nærmere om pligten til at iværksætte en kriminalpræventiv ind-

sats, herunder et socialpædagogisk behandlingsarbejde.

Hvis det kriminalpræventive tilsyn efter § 16 a i retssikkerhedsloven ikke

indebærer en pligt til at iværksætte en kriminalpræventiv indsats, beder

jeg ministeriet om at oplyse, om det følger af andre bestemmelser, at

kommunerne er retligt forpligtet til at iværksætte en sådan indsats.

2.3.

Jeg beder i den forbindelse Social- og Indenrigsministeriet om at re-

degøre for, om kommunerne er retligt forpligtede til at udarbejde handle-

planer for personer med type I, II, III, IV og V-domme.

Jeg henviser til, at det fremgår af Socialstyrelsens Håndbog (gengivet

ovenfor under pkt. 1.6), at kommunerne er forpligtede til at udarbejde en

handleplan for borgere, der er anbragt efter domstype I-III. Det fremgår

Side 20 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

endvidere af håndbogen, at for borgere med domstype IV eller V skal

kommunerne lave en handleplan for opfyldelsen af formålet med den kri-

minalpræventive sociale indsats. Endelig fremgår det af håndbogen, at

forpligtelsen til at udarbejde handleplaner gælder uanset ordlyden af

serviceloven. Jeg bemærker i forlængelse heraf, at servicelovens § 141,

stk. 2, efter sin ordlyd

kun omfatter en pligt til at ”tilbyde” at udarbejde en

handleplan.

Hvis ikke servicelovens § 141 indebærer en pligt til udarbejde en hand-

leplan, beder jeg ministeriet om at oplyse, om det følger af andre be-

stemmelser, at kommunerne har en sådan forpligtelse.

2.4.

I forlængelse af spørgsmålene ovenfor under pkt. 2.1 og 2.2 om det

kriminalpræventive tilsyn beder jeg Social- og Indenrigsministeriet om at

oplyse, om kommunernes opgaver vedrørende det kriminalpræventive

tilsyn kan uddelegeres. Jeg henviser i den forbindelse til bestemmelsen i

retssikkerhedslovens § 9, stk. 11.

2.5.

Endelig beder jeg Social- og Indenrigsministeriet om at oplyse, om

ministeriet overvejer at fastsætte yderligere regler for det kriminalpræ-

ventive tilsyn i medfør af retssikkerhedslovens §

16 a, stk. 2.”

I en udtalelse af 25. januar 2021 svarede Social- og Ældreministeriet bl.a. føl-

gende:

”Ad

spørgsmål 1

Personer med udviklingshæmning kan i visse tilfælde erklæres uegnet til

at modtage en straf som følge af overtrædelser af straffeloven. Af straf-

felovens § 16 fremgår det, at personer, der er mentalt retarderede i hø-

jere grad, ikke straffes. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det endvidere,

at personer, der på gerningstidspunktet var mentalt retarderede i lettere

grad, ikke straffes, medmindre særlige omstændigheder taler for at på-

lægge straf.

Som alternativ til straf fremgår det af straffelovens § 68, at såfremt en

person frifindes for straf efter straffelovens § 16, kan retten træffe afgø-

relse om, at vedkommende skal anbringes i institution for personer med

vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for admi-

nistrativ anbringelse i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller for-

sorg.

Der findes i praksis fem typer af domme for personer, som er mentalt re-

tarderede eller mangelfuldt udviklede. Rigsadvokaten har i rigsadvokat-

meddelelse om psykisk afvigende kriminelle (2017) oplistet de fem typer

Side 21 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

af domme med foranstaltninger over for mentalt retarderede jf. straffelo-

vens § 16, stk. 1, 2. pkt., eller § 16, stk. 2. Foranstaltningerne inddeles i

domstype I-V.

Domstype I-III indebærer alle påstand om, at dømte skal anbringes på

en institution for personer med vidtgående psykisk handicap. Personer,

der får en domstype I, vil altid skulle anbringes på den sikrede institution

Kofoedsminde. Domstype II indebærer vilkår om anbringelse på et botil-

bud efter servicelovens § 108, som er godkendt til personer med vidtgå-

ende psykisk handicap, men således at vedkommende administrativt

kan overføres til en sikret afdeling (Kofoedsminde). Domstype III inde-

bærer anbringelse i et tilbud efter servicelovens § 108 for personer med

vidtgående psykisk handicap uden mulighed for administrativ overførsel.

Domstype IV-V pålægger kommunen at føre tilsyn med den dømte.

Domstype IV indebærer krav om tilsyn af kommunen, så det sikres, at

domfældte efterlever tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og

arbejde. Tilsynsmyndigheden kan her træffe bestemmelse om anbrin-

gelse på et botilbud efter § 108 for personer med vidtgående psykisk

handicap. Domstype V indebærer tilsyn af kommunen, som efterser, at

domfældte overholder tilsynsmyndighedens bestemmelser om ophold

og arbejde.

Ansvaret for at sikre, at dommen ikke opretholdes længere end højst

nødvendigt, ligger hos Anklagemyndigheden, hvilket følger af straffelo-

vens § 72. Af bestemmelsen fremgår det, at det påhviler Anklagemyn-

digheden at påse, at en foranstaltning efter § 68 ikke opretholdes læn-

gere end nødvendigt. Af rigsadvokatmeddelelsen fremgår det, at

’Stats-

advokatens kontrol føres ved, at der som udgangspunkt én gang årligt

fra den institution/tilsynsførende myndighed, der varetager fuldbyrdelsen

af foranstaltningen, indhentes en erklæring om behovet for at opretholde

foranstaltningen.’

§ 72 pålægger dog ikke kommunerne at føre et selv-

stændigt tilsyn.

Om kommunens kriminalpræventive tilsyn med personer, som har fået

en type I-V-dom, fremgår det af lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område jf. lovbekendtgørelse nr. 1555 af 2. november

2020 (herefter ”retssikkerhedsloven”),

§ 16 a, stk. 1, 1. pkt., at kommu-

nalbestyrelsen skal føre kriminalpræventivt tilsyn med personer, som i

henhold til dom eller kendelse eller som vilkår for tiltalefrafald eller prø-

veløsladelse skal undergives tilsyn af de sociale myndigheder.

Det er kommunalbestyrelsen, der har forpligtigelsen til at føre tilsyn med

personer, som i henhold til dom eller som vilkår for prøveløsladelse skal

undergives tilsyn af de sociale myndigheder. Tilsynspligten omfatter

Side 22 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

både personer, som har fået dom med vilkår om ophold på et botilbud

efter servicelovens § 108 og domme med andre forhold, som kræver til-

syn.

Det er Social- og Ældreministeriets opfattelse, at det er en betingelse for

kommunalbestyrelsens forpligtigelse efter retssikkerhedslovens § 16 a,

at der i dommen eller kendelsen fremgår vilkår om undergivelse af tilsyn

af de sociale myndigheder. Dette vil altid gøre sig gældende for ovenfor

nævnte domstyper IV og V. Såfremt pligten efter retssikkerhedslovens §

16 a skal gælde for domstype I-III, er det en betingelse, at dommen in-

deholder et påbud om tilsyn.

Generelt skal kommunen for borgere, der modtager en social indsats ef-

ter serviceloven jf. § 148, føre tilsyn med de indsatser, som kommunal-

bestyrelsen i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om. Be-

stemmelsen er en generel tilsynsbestemmelse, som gælder for hele det

sociale område for indsatser iværksat efter serviceloven. Bestemmelsen

omfatter derfor også de indsatser, kommunen iværksætter for borgere

med type I-V-domme. Det fremgår af vejledning nr. 1 til serviceloven, at

det personrettede tilsyn har til formål at sikre, at den hjælp, der er truffet

afgørelse om at yde, fortsat opfylder sit formål.

Ad spørgsmål 2

Det kriminalpræventive tilsyn efter § 16 a i retssikkerhedsloven indebæ-

rer, at kommunen skal føre tilsyn med personer med betydelig og varigt

nedsat psykisk funktionsevne, som i henhold til dom eller kendelse eller

som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal undergives tilsyn af

de sociale myndigheder.

§ 16 a indeholder ikke en konkret beskrivelse af, hvad tilsynet skal inde-

holde, eller om kommunerne som led i tilsynet er forpligtet til at igang-

sætte socialpædagogiske tiltag for at opfylde tilsynsforpligtelsen. Det er

derfor Social- og Ældreministeriets opfattelse, at bestemmelsen ikke på-

lægger kommunalbestyrelsen at iværksætte kriminalpræventive indsat-

ser.

Kommunens forpligtelse til at iværksætte indsatser, som er passende i

forhold til den enkelte borger, følger af servicelovens § 148, stk. 2, hvor-

efter kommunalbestyrelsen løbende skal følge de enkelte sager for at

sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen

skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre

former for hjælp. Ministeriet finder, at tilsynet og handlepligten efter

denne bestemmelse efter omstændighederne vil kunne medføre, at

kommunalbestyrelsen skal iværksætte socialpædagogiske indsatser ef-

ter serviceloven, som også kan virke kriminalpræventivt.

Side 23 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

Kommunen vil også skulle iværksætte indsatser på baggrund af vilkår i

dommen, som ligger inden for serviceloven eller anden relevant lovgiv-

ning. Indsatsen skal så vidt muligt tilrettelægges i samarbejde med den

pågældende borger.

Af socialstyrelsens håndbog fremgår det, at behandlingsindsatsen på-

lægger kommunen at iværksætte et socialpædagogisk behandlingsar-

bejde, der virker kriminalpræventivt, så foranstaltningen kan opretholdes

så kort tid som muligt.

Da retssikkerhedslovens § 16 a ikke pålægger kommunalbestyrelsen at

iværksætte en indsats, som virker kriminalpræventivt, således at dom-

men kan opretholdes så kort tid som muligt, vil ministeriet se på en revi-

sion af Socialstyrelsens håndbog, således at kommunens forpligtelser

fremgår mere klart.

Ad spørgsmål 3

Om kommunalbestyrelsens pligt til at udarbejde handleplaner for borge-

ren fremgår det af servicelovens § 141, stk. 1, at når der ydes hjælp til

personer under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,

efter afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne,

om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for ind-

satsen. Bestemmelsen omfatter her en forpligtigelse til at tilbyde borge-

ren at udarbejde en handleplan. Bestemmelsen angiver videre, at der i

vurderingen af, om der skal udarbejdes en handleplan, skal tages højde

for, om borgeren ønsker en handleplan og opgavens omfang.

I de tilfælde hvor personalet registrerer magtanvendelse over for en bor-

ger efter servicelovens § 135 a, stk. 1 for indgreb efter lovens §§ 124 c-

129 a, 136 a, 136 c, 136 d og 136 f, er der dog en direkte forpligtigelse

for kommunen til at udarbejde en handleplan. Af § 135 a, stk. 4, fremgår

det, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde handleplaner i overens-

stemmelse med § 141 for personer, over for hvem der foretages indgreb

som nævnt i stk. 1.

Social- og Ældreministeriet bemærker til servicelovens § 141, at be-

stemmelsen ikke pålægger kommunalbestyrelsen en direkte forpligti-

gelse til at udarbejde en handleplan for borgeren. Den direkte forpligti-

gelse indtræder i det tilfælde, hvor der anvendes magt over for borge-

ren, som anført i servicelovens § 135 a, stk. 1.

Af Socialstyrelsens håndbog fremgår det i overensstemmelse hermed,

at kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgeren at udarbejde en handle-

plan. Det fremgår endvidere, at udarbejdelse af en handleplan ofte vil

Side 24 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

være hensigtsmæssigt. Såfremt der er anvendt magt, er kommunalbe-

styrelsen forpligtiget til at udarbejde en handleplan. Der fremgår herom i

Socialstyrelsens håndbog:

’Kommunen

skal, som led i indsatsen, skønne, om det er hensigtsmæs-

sigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. servicelovens

§ 141, stk. 1. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens

ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen.

Når hjælpen skal ydes til personer med udviklingshæmning og lignende,

som visiteres til en boform, fordi de er sigtet eller dømt for alvorlig eller

personfarlig kriminalitet, og derfor for manges vedkommende må formo-

des at have alvorlige sociale problemer, vil kommunen som regel skulle

tilbyde borgeren at udarbejde en handleplan, jf. servicelovens § 141, stk.

2 (se også boksen nedenfor).

Desuden gælder det, at såfremt der under opholdet sker magtanven-

delse, jf. servicelovens kapitel 24, 24 a og 24 b, er det et krav, at der la-

ves en handleplan, jf. servicelovens § 141, stk. 2, også selv om borge-

ren ikke ønsker det.

Myndighedens handleplan skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde

med borgeren. Den skal angive formålet med indsatsen, og hvilken ind-

sats der er nødvendig for at opnå formålet og den forventede varighed

heraf.

Det er vigtigt, at der i planen tages højde for borgerens dom og eventu-

elle vilkår. Der skal også være fokus på de lovbestemmelser, der skal

følges som konsekvens af dommen, eksempelvis lovbestemmelserne

om indgrebsmuligheder.

Handleplanen bør løbende revurderes, herunder for blandt andet at tage

stilling til, om der inden for den eksisterende doms præmisser er mulig-

hed for at vurdere den domfældte i mindre indgribende foranstaltninger

forud for

dommens ophævelse eller udløb.’

Social- og Ældreministeriet bemærker, at det tillige fremgår af håndbo-

gen, at kommunen har pligt til at udarbejde en handleplan, når en borger

er anbragt på baggrund af domstype I-III samt for personer med en

domstype IV-V. Der fremgår således følgende af håndbogen:

’Kommunen

har pligt til at udarbejde en handleplan, jf. servicelovens §

141, når borgeren er anbragt efter domstype 1, 2 og 3. Planen skal inde-

holde en støttende og kompenserende indsats, der er tilpasset den

domfældte borgers behov og ressourcer. Denne forpligtelse gælder,

Side 25 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

uanset at det fremgår af ordlyden i serviceloven, at en borger kan sige

nej til en handleplan, da kommunen skal sikre, at der forsøges en krimi-

nalitetsforebyggende indsats for borgeren. Hvis borgeren har en doms-

type 4 eller 5, skal der ligeledes laves en handleplan for opfyldelse af

formålet med den kriminalpræventive

sociale indsats.’

Social- og Ældreministeriet bemærker hertil, at denne formulering i

håndbogen ikke stemmer overens med servicelovens § 141. Ministeriet

vil derfor sikre, at Socialstyrelsens håndbog snarest muligt justeres, så-

ledes at den stemmer overens med servicelovens § 141.

Ad spørgsmål 4

Af retssikkerhedslovens § 9, stk. 11 fremgår det, at kommunalbestyrel-

sen i en kommune, der har pligt til at yde hjælp til en person efter lov om

social service, kan aftale med opholdskommunen at bemyndige denne

til helt eller delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i forhold til den

pågældende borger.

Af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 9, stk. 11 fremgår det, at det

er alle opgaver, som kommunen varetager efter serviceloven, som kan

uddelegeres til en anden kommune:

’Delegation

kan omfatte alle opgaver, herunder myndighedsopgaver i

alle sager efter serviceloven, hvor kommunen er handlekommune for

personer, der har fået ophold i et botilbud m.v. i en anden kommune.

Kommunalbestyrelsen, kan også delegere visse opgaver, herunder udø-

velsen af opgaverne eller nogle opgaver i enkelte sager. Retten til dele-

gation gælder også det personrettede tilsyn efter serviceloven, som efter

lovforslagets § 2, nr. 3 og 4, også overtages af den oprindelige opholds-

kommune.

Det er alene varetagelsen af udøvelsen af opgaver efter serviceloven,

der kan delegeres. Den delegerende kommunalbestyrelse bevarer såvel

det politiske som det økonomiske ansvar for de afgørelser, der træffes

af den bemyndigede kommune, og for de øvrige opgaver, som den be-

myndigede kommune varetager på den delegerende kommunes vegne.’

Det fremgår både af § 9, stk. 11 samt af forarbejderne, at det er opgaver

efter serviceloven, som kan delegeres efter bestemmelsen. Det er derfor

ministeriets opfattelse, at der i retssikkerhedslovens § 9, stk. 11 ikke gi-

ves mulighed for at delegere myndighedsopgaver efter anden lovgivnin-

gen end serviceloven.

Af Socialstyrelsens håndborg fremgår følgende:

Side 26 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

’Hvis

borgeren er anbragt i en boform i en anden kommune end handle-

kommunen, kan der aftales en delegation af det kriminalpræventive til-

syn mellem handlekommune og opholdskommunen. Dette kræver ikke

borgernes/borgerens samtykke. Der kan aftales fuld delegation af til-

synsopgaven, således at opholdskommunen fører tilsynet, træffer de

fornødne afgørelser om overflytning til eventuel anden egnet boform,

overførelse til sikret afdeling (hvis det er en mulighed, jf. dommen) samt

træffer beslutninger om iværksættelse af vilkår.’

Det er på den baggrund ministeriets vurdering, at Socialstyrelsens hånd-

bog skal præciseres, således at det fremgår, at der ikke er hjemmel til at

delegere opgaver efter anden lovgivning end serviceloven, som har ka-

rakter af myndighedsudøvelse. Ministeriet vil sørge for, at Socialstyrel-

sens håndbog justeres snarest muligt, så den er i overensstemmelse

med § 9, stk. 11.

Ad spørgsmål 5

Henvendelsen fra Folketingets Ombudsmand har givet ministeriet anled-

ning til at se nærmere på Socialstyrelsens håndbog. Ministeriet overve-

jer i øvrigt løbende, om reglerne på området er indrettet hensigtsmæs-

sigt.”

Ved brev af 22. marts 2021 bad jeg Social- og Ældreministeriet om en sup-

plerende udtalelse. I den forbindelse skrev jeg bl.a. følgende til ministeriet:

”2.

I mit brev af 12. november 2020 bad jeg Social- og Indenrigsministe-

riet om at redegøre nærmere for, om kommunerne efter § 16 a, stk. 1, i

retssikkerhedsloven (lov om retssikkerhed og administration på det soci-

ale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1555 af 2. november 2020) har

pligt til at føre kriminalpræventivt tilsyn med personer, der er dømt til an-

bringelse i en institution (såkaldte type I, II og III-domme).

I udtalelsen af 25. januar 2021 skriver Social- og Ældreministeriet bl.a.

følgende herom:

’Det er Social-

og Ældreministeriets opfattelse, at det er en betingelse

for kommunalbestyrelsens forpligtigelse efter retssikkerhedslovens § 16

a, at der i dommen eller kendelsen fremgår vilkår om undergivelse af til-

syn af de sociale myndigheder. Dette vil altid gøre sig gældende for

ovenfor nævnte domstyper IV og V. Såfremt pligten efter retssikkerheds-

lovens § 16 a skal gælde for domstype I-III, er det en betingelse, at dom-

men indeholder et påbud om tilsyn.’

Som jeg anførte i mit brev til Social- og Indenrigsministeriet af 12. no-

vember 2020, blev bestemmelsen i § 16 a i retssikkerhedsloven indsat

Side 27 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

ved lov nr. 1585 af 20. december 2006, mens det ved lov nr. 495 af 21.

maj 2013 blev præciseret, at der er tale om et kriminalpræventivt tilsyn.

Jeg bemærker herudover, at det fremgår af Rigsadvokatens meddelelse

af 19. november 2020 om psykisk afvigende kriminelle, pkt. 5.2, at an-

klagemyndigheden i sager om foranstaltninger over for mentalt retarde-

rede enten nedlægger påstand om dom til anbringelse (type I-III-

domme), dom om tilsyn af kommunen med mulighed for anbringelse i in-

stitution (type IV-dom) eller dom om tilsyn af kommunen (type V-dom).

Jeg forstår det sådan, at der normalt ikke nedlægges påstand om både

tilsyn og anbringelse i type I-III-dommene.

Retssikkerhedslovens § 16 a viderefører bestemmelsen om tilsyn i § 6 i

udlægningsloven (lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øv-

rige særforsorg m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 2004).

Udlægningsloven indeholdt i § 6, stk. 1, følgende bestemmelse om til-

syn:

’§

Det påhviler amtskommunerne samt Københavns og Frederiksberg

kommuner på disses institutioner for personer med vidtgående fysiske

og psykiske handicap at modtage og føre tilsyn med

1) personer, der efter retskendelse skal underkastes mentalundersø-

gelse,

2) personer, der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i institu-

tion for personer med vidtgående psykiske handicap eller undergives til-

syn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse,

3) personer, der som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal

anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap

eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbrin-

gelse.’

Af bemærkningerne til retssikkerhedslovens § 16 a (lovforslag nr. LF 48

af 25. oktober 2006) fremgår herom følgende:

’Det

foreslås, at bestemmelsen om tilsyn i § 6 i udlægningsloven videre-

føres i § 16 a i retssikkerhedsloven. Bestemmelsen om tilsyn med per-

soner, der efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, vi-

dereføres ikke i retssikkerhedsloven. Bestemmelsen blev indsat i § 6 i

udlægningsloven for at pålægge amtskommunerne at føre tilsyn med

Side 28 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

personer, som underkastes mentalundersøgelser på sociale institutio-

ner. Der foretages imidlertid ikke længere mentalundersøgelser i bofor-

mer oprettet efter den sociale lovgivning. Bestemmelsen er således

uden betydning.

De gældende regler administreres af amtskommunerne. Det foreslås, at

opgaven overføres til kommunerne, da det er sandsynligt, at kommu-

nerne skal træffe andre afgørelser i forhold til den borger, som er omfat-

tet af tilsyn efter § 16 a.’

Det fremgår således udtrykkeligt af de ovennævnte forarbejder, at be-

stemmelsen i udlægningsloven om tilsyn med personer, der efter rets-

kendelse skal underkastes mentalundersøgelse, ikke videreføres i rets-

sikkerhedsloven. Der fremgår derimod ikke noget om, at bestemmelsen

om tilsyn med personer, der i henhold til dom eller kendelse skal anbrin-

ges i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, ikke vi-

dereføres.

Jeg forstår det på den baggrund umiddelbart sådan,

der for domstype

I-III normalt ikke nedlægges påstand om både tilsyn og anbringelse,

tilsynsforpligtelsen efter udlægningslovens § 6, stk. 1, omfattede bl.a.

personer, der i henhold til dom eller kendelse skulle anbringes i institu-

tion for personer med vidtgående psykiske handicap,

at det ikke var

forudsat i forarbejderne til retssikkerhedslovens § 16 a, at denne retstil-

stand skulle ændres.

Det ses ikke i Social- og Ældreministeriets udtalelse af 25. januar 2021,

om ministeriet har inddraget de omtalte forhold i sin vurdering.

Jeg beder derfor Social- og Ældreministeriet om i en supplerende udta-

lelse at forholde sig til, om det, som jeg har anført under pkt. 3 og 4

ovenfor, giver anledning til en ændret vurdering af spørgsmålet om,

hvorvidt tilsynsforpligtelsen i retssikkerhedslovens § 16 a også omfatter

dømte med type I-III-domme.

Jeg beder endvidere Social- og Ældreministeriet om at oplyse, om mini-

steriet overvejer eventuelle ændringer af retssikkerhedslovens § 16 a.

I mit brev af 12. november 2020 bad jeg endvidere Social- og Inden-

rigsministeriet om at redegøre for, hvad pligten til at føre et kriminalpræ-

ventivt tilsyn efter § 16 a i retssikkerhedsloven nærmere indebærer.

Social- og Ældreministeriet har i udtalelsen af 25. januar 2021 anført

bl.a. følgende:

Side 29 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

’Det

kriminalpræventive tilsyn efter § 16 a i retssikkerhedsloven indebæ-

rer, at kommunen skal føre tilsyn med personer med betydelig og varigt

nedsat psykisk funktionsevne, som i henhold til dom eller kendelse eller

som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal undergives tilsyn af

de sociale myndigheder.

§ 16 a indeholder ikke en konkret beskrivelse af, hvad tilsynet skal inde-

holde, eller om kommunerne som led i tilsynet er forpligtet til at igang-

sætte socialpædagogiske tiltag for at opfylde tilsynsforpligtelsen. Det er

derfor Social- og Ældreministeriets opfattelse, at bestemmelsen ikke på-

lægger kommunalbestyrelsen at iværksætte kriminalpræventive indsat-

ser.

…

Af socialstyrelsens håndbog fremgår det, at behandlingsindsatsen på-

lægger kommunen at iværksætte et socialpædagogisk behandlingsar-

bejde, der virker kriminalpræventivt, så foranstaltningen kan opretholdes

så kort tid som muligt.

Da retssikkerhedslovens § 16 a ikke pålægger kommunalbestyrelsen at

iværksætte en indsats, som virker kriminalpræventivt, således at dom-

men kan opretholdes så kort tid som muligt, vil ministeriet se på en revi-

sion af Socialstyrelsens håndbog, således at kommunens forpligtelser

fremgår mere klart.’

Som nævnt under pkt. 3 blev det ved lov nr. 495 af 21. maj 2013 præ-

ciseret, at tilsynet efter § 16 a er kriminalpræventivt. Af forarbejderne til

denne lov, jf. lovforslag nr. LF 160 af 27. februar 2013, fremgår bl.a. føl-

gende:

’2.4.

Kommunalbestyrelsens kriminalpræventive tilsyn

Gældende ret

Ifølge § 16 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om retssikkerhed og administration på

det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 17. september

2012, skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med personer med betydelig

og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som i henhold til dom eller ken-

delse eller som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal undergi-

ves tilsyn af de sociale myndigheder. Det fremgår af straffelovens § 68,

at tilsynet har til formål at forebygge yderligere lovovertrædelser.

Overvejelser bag forslaget

Side 30 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

[Oplysninger om afgrænsningen af målgruppen i retssikkerhedslovens §

16 a, stk. 1; min bemærkning]. Hertil kommer, at det kriminalpræventive

formål med tilsynet ikke er eksplicit angivet i bestemmelsen. Det er ikke

ønskeligt, at der er forskel mellem bestemmelsens ordlyd og det tilsyn,

der skal føres i henhold til en strafferetlig afgørelse.

Den foreslående ordning

Det foreslås at præcisere retssikkerhedslovens § 16 a, stk. 1, 1. pkt., så

det tydeliggøres i bestemmelsen, at tilsynet har et kriminalpræventivt

formål, som det

fremgår af straffelovens § 68.’

Som det fremgår under pkt. 5 ovenfor, har Social- og Ældreministeriet

i udtalelsen af 25. januar 2021 anført bl.a., at retssikkerhedslovens § 16

a ikke pålægger kommunalbestyrelsen at iværksætte en indsats, som

virker kriminalpræventiv, således at dommen kan opretholdes så kort tid

som muligt. Det står mig dog fortsat ikke klart, hvad der efter ministeriets

opfattelse nærmere ligger i, at kommunerne skal føre et kriminalpræven-

tivt tilsyn, og hvilke forpligtelser bestemmelsen derfor pålægger kommu-

nerne.

Jeg beder på den baggrund Social- og Ældreministeriet om at uddybe,

hvad tilsynspligten efter retssikkerhedslovens § 16 a nærmere indebæ-

rer, herunder hvad kommunerne konkret skal gøre for at opnå formålet

om at forebygge yderligere lovovertrædelser.”

Den 6. maj 2021 sendte Social- og Ældreministeriet mig en supplerende ud-

talelse til sagen. Ministeriet anførte bl.a.:

”Ad

Af retssikkerhedslovens § 16 a fremgår det, at kommunalbestyrelsen fø-

rer et kriminalpræventivt tilsyn med personer, som i henhold til dom eller

kendelse eller som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal un-

dergives tilsyn af de sociale myndigheder.

Bestemmelsen forudsætter efter sin ordlyd, at tilsynet efter bestemmel-

sen træder i kraft i det øjeblik, en person i en dom eller kendelse under-

gives tilsyn af de sociale myndigheder. Det ligger derfor som en forud-

sætning i bestemmelsen, at dette vilkår er opfyldt.

Rigsadvokaten har i rigsadvokatmeddelelse om psykisk afvigende krimi-

nelle (2017) beskrevet de fem domstyper, som psykisk afvigende krimi-

nelle kan underlægges. Her fremgår det, at domstype IV og V afsiges

med vilkår om tilsyn, hvilket ikke er tilfældet for domstype I-III, som i ste-

Side 31 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

det afsiges med vilkår om indplacering på et botilbud. Social- og Ældre-

ministeriet kan her bemærke, at ministeriet deler Ombudsmandens op-

fattelse af, at der i domstype I-III ikke pålægges vilkår om tilsyn i dom-

men. Ministeriet fastholder sin opfattelse af, at domstype I-III ikke er om-

fattet af ordlyden i § 16 a.

I sin supplerende henvendelse af 22. marts fremhæver Ombudsman-

den, at retssikkerhedsloven er en videreførelse af udlægningsloven § 6.

Af bestemmelsens stk. 1 fremgik det, at tilsynet efter bestemmelsen om-

fattede:

’1)

personer, der efter retskendelse skal underkastes mentalundersø-

gelse,

2) personer, der i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i institu-

tion for personer med vidtgående psykiske handicap eller undergives til-

syn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse,

3) personer, der som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal an-

bringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller

undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ

anbringelse.’

Ombudsmanden fremhæver herefter bemærkningerne til retssikkerheds-

lovens § 16 a. Af bemærkningerne fremgår det, at

’Det

foreslås, at be-

stemmelsen om tilsyn i § 6 i udlægningsloven videreføres i § 16 a i rets-

sikkerhedsloven.’

Ombudsmanden bemærker endvidere, at det ikke

fremgår af bemærkningerne til § 16 a, at bestemmelsen ikke omfatter

personer, som i henhold til dom eller kendelse anbringes i institution for

personer med vidtgående psykisk handicap.

Hertil bemærker Social- og Ældreministeriet, at man i forbindelse med

indførelsen af retssikkerhedslovens § 16 a har valgt at undlade passa-

gen fra udlægningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, for så vidt angår den del,

som handler om personer, der i henhold til dom eller kendelse skal an-

bringes på en institution for personer med vidtgående psykisk handicap.

Social- og Ældreministeriet finder ikke, at bemærkningerne til retssikker-

hedslovens § 16 a om, at bestemmelsen er en videreførelse af udlæg-

ningslovens § 6 i sig selv kan medføre, at bestemmelsen skal forstås så-

ledes, at retssikkerhedslovens § 16 a har samme indhold som udlæg-

ningslovens § 6 i det omfang, at ordlyden i § 16 a ikke stemmer overens

med ordlyden i § 6. Det er Social- og Ældreministeriets opfattelse, at be-

stemmelsen på grund af sin indgribende karakter over for borgerne ikke

bør fortolkes ud over sin ordlyd. Social- og Ældreministeriet mener såle-

des fortsat, at retssikkerhedslovens § 16 a ikke omfatter personer, der i

Side 32 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

henhold til dom eller kendelse skal anbringes på institution for personer

med vidtgående psykisk handicap.

Angående Ombudsmandens spørgsmål, om hvorvidt Social- og Ældre-

ministeriet overvejer at foretage ændringer i retssikkerhedslovens § 16

a, henvises der til ministeriets besvarelse af 25. januar 2021.

Her fremhæves det at personer, som har fået en type I-III dom, og som i

henhold hertil skal anbringes på institution for personer med vidtgående

psykisk handicap, vil være underlagt den visiterende kommunes person-

rettede tilsyn i servicelovens § 148, og at personer, som er anbragt på

botilbud er i kontinuerlig kontakt med personalet på botilbuddet. At ved-

kommende ikke er underlagt det kriminalpræventive tilsyn efter retssik-

kerhedslovens § 16 a, indebærer dermed ikke, at der ikke føres tilsyn

med vedkommende fra kommunens side.

Ad 2.

Social- og Ældreministeriet medgiver, at der i formuleringen af retssik-

kerhedslovens § 16 a ikke er en nærmere beskrivelse af indholdet af det

kriminalpræventive tilsyn. Til brug for besvarelse af spørgsmål 2 i Om-

budsmandens supplerende høring, har ministeriet derfor indhentet bi-

drag fra Socialstyrelsen.

Ministeriet har bedt styrelsen om en redegørelse for de aktiviteter kom-

munerne iværksætter for at efterleve de forpligtigelser, som følger af

pligten til af føre kriminalpræventivt tilsyn efter retssikkerhedslovens §

16 a.

Social- og Ældreministeriet kan på baggrund heraf oplyse, at det krimi-

nalpræventive tilsyn i praksis fokuserer på retssikkerhed og behand-

lingsindsats. Kommunernes tilsyn består således af en række opgaver,

som bl.a. omfatter at føre aktivt tilsyn med den domfældte borger efter

dennes behov, sikre at vilkår i dommen overholdes, træffe afgørelser i

henhold til dommen og samarbejde med Statsadvokaten. I praksis vil

kommunerne også have fokus på at forhindre, at den domfældte udfører

ny kriminalitet.

Kommunerne skal sørge for at underrette Statsadvokaten, hvis tilsynet

ikke kan gennemføres. Kommunen kan ikke afslå at fuldbyrde dommen,

og tilsynsmyndigheden skal derfor sende en udtalelse med en anbefa-

ling til Statsadvokaten, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt der

er grundlag for at indbringe sagen for retten med påstand om skær-

pelse.

Side 33 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

Tilsynet udføres i praksis ved, at den relevante tilsynsmyndighed aflæg-

ger besøg hos den domfældte for at følge op på udviklingen. Horsens

Kommune oplyser som eksempel, at de aflægger 2-5 besøg om året hos

personer i eget hjem, 1-2 besøg hos personer, der har ophold på et boti-

lbud og 1 årligt besøg hos personer, der har ophold på Kofoedsminde.

Horsens Kommune oplyser endvidere, at de i deres tilsyn har et samar-

bejde med en række eksterne aktører, såsom anklagemyndigheden,

domstolene, domfældtes advokat og psykiatrisk afdeling. I de tilfælde,

hvor en borger bor på et botilbud, vil det være botilbuddets opgave at

varetage det daglige tilsyn med vedkommende.”

Side 34 | 34

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 344: Udtalelse om kommunernes tilsynsforpligtelse over for dømte personer med udviklingshandicap, fra Folketingets Ombudsmand

Bagside

Antal filer: