SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 340
Offentligt

Maj

2021

Kommunernes

arbejde med at

sikre boliger til

borgere i

hjemløshed

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-400-6

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Undersøgelsens formål

Hovedresultater

KAPITEL 2 OMFANG AF BORGERE PÅ

BOFORMER, SOM ER KLAR TIL AT FLYTTE

Opgørelse af omfanget af borgere som er parate til

at flytte fra boformerne

Hvornår er en borger parat til at flytte?

Karakteristik af gruppen af borgere, som er parate

til at flytte

KAPITEL 3 MANGEL PÅ BILLIGE BOLIGER

Hvad er en billig bolig?

Udbuddet af billige boliger svarer ikke til behovet

Borgere på herberger og forsorgshjem venter på

en almen bolig

KAPITEL 4 BRUG AF MULIGHEDER FOR AT

ANVISE ALMENE BOLIGER

Hvad er kommunal anvisning?

Anvisning bruges til at løse boligsociale problemer

bredt set

Anvisning bruges også til borgere i hjemløshed

Borgere, der takker nej til et boligtilbud, slettes fra

listen

Kommuner og boligselskabers aftaler om den

kommunale anvisning

Organisering af samarbejdet mellem kommuner og

boligselskaber

KAPITEL 5 BRUG AF SÆRLIGE BOLIGTYPER

TIL BORGERE I HJEMLØSHED

Hvad kendetegner særlige boligtyper?

Skæve boliger benyttes til borgere med omfattende

problemstillinger

Alle kommuner benytter boliger målrettet unge

borgere i hjemløshed

Deleboliger og udslusningsboliger er ikke gavnlige

til borgere i hjemløshed

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Behov for boliger til borgere, der ikke passer ind i

de nuværende løsninger

KAPITEL 6 INDSATSER OG FORSLAG I

KOMMUNER OG BOLIGSELSKABER

Få konkrete indsatser for at sikre boliger til borgere

i hjemløshed

Ønsker til rammer og muligheder

KAPITEL 7 METODE

Indledende ekspertinterview

Spørgeskemaundersøgelse blandt § 110-boformer

Interview med borgere i hjemløshed

Interview med kommuner

Interview med repræsentanter for boligselskaber

Behandling af interviewene

BILAG 1

SPØRGESKEMA TIL BOFORMER

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

KAPITEL 1

Sammenfatning

Undersøgelsen er bestilt af Social- og Ældreministeriet. Det er

den tredje af i alt tre undersøgelser, Ankestyrelsen udarbejder

på hjemløseområdet. Undersøgelserne er finansieret af sats-

puljemidler (Aftale om udmøntning af satspuljen 2016-2019),

og er en del af udviklingsinitiativet om udbredelse af Housing

First.

Undersøgelsens resultater indgår som en del af vidensgrundla-

get for Social- og Ældreministeriets arbejde med initiativer for

at sikre tilstrækkeligt med boliger til borgere i hjemløshed.

TIDLIGERE

UNDERSØGELSER



Brug af

servicelovens

§ 141 handleplaner

til borgere i

hjemløshed (2017)

Indsatsen på

boformer efter § 110

i serviceloven

(2018)

HOUSING FIRST

Housing First er en evidensbaseret tilgang til arbejdet

med borgere i hjemløshed. Princippet baserer sig på, at

der først skabes stabilitet omkring borgerens boligsitua-

tion ved at tilvejebringe en permanent boligløsning. Side-

løbende får borgeren en intensiv støtteindsats.

Housing First blev anvendt i hjemløsestrategien, der blev

implementeret i en række kommuner fra 2009 til 2013.

Arbejdet med at udbrede metoden i Danmark fortsatte i

Implementerings- og forankringsprojektet (2014-2016)

og i projektet Udbredelse af Housing First på hjem-

løshedsområdet (2016-2019).

Det er ikke et lovkrav, at kommuner og boformer skal ar-

bejde efter Housing First-tilgangen men op til de enkelte

aktører.



UNDERSØGELSENS FORMÅL

Undersøgelsen belyser, hvor mange borgere der opholder sig

midlertidigt på et herberg eller forsorgshjem efter servicelo-

vens § 110, og hvor mange af dem, der er parate til at flytte

derfra, hvis de får tilbudt den rette boligløsning og støtte. Un-

dersøgelsen belyser også, hvilke barrierer der er for, at bor-

gerne flytter fra boformerne.

VIVE (2020):

Udbredelsen af Housing First

–

Muligheder og barrierer i implementerin-

gen af Housing First på hjemløshedsområdet i Danmark

(https://www.vive.dk/me-

dia/3508/100694 udbredelsen housing first pdf-ua.pdf)

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

BOFORMER EFTER § 110



Boformer dækker over herberger og forsorgshjem, der

er organiseret efter § 110 i serviceloven.

Kommunen er forpligtet til at tilbyde midlertidigt ophold

til borgere med særlige sociale problemer, som ikke har

egen bolig eller ikke kan opholde sig i sin bolig, og som

har behov for støtte.

Borgeren kan selv henvende sig til boformen. Det er

boformens leder, der kan ind- og udskrive borgeren.

Kommunen kan ikke visitere borgere til boformer efter

servicelovens § 110.



Undersøgelsen belyser dernæst udvalgte kommuners arbejde

med at sikre boliger til borgere, der befinder sig i en hjem-

løshedssituation. Dette inden for rammerne, der findes i dag;

kommunal anvisning af almene boliger og brug af specialise-

rede boligtyper, der er målrettet borgere i hjemløshed.

Undersøgelsen besvarer følgende arbejdsspørgsmål:

1. Omfanget af borgere i hjemløshed, der opholder sig på bo-

former efter servicelovens § 110, og som vurderes at være

parate til at flytte i egen bolig eller i et botilbud.

Herunder hvilke barrierer der er for, at borgerne flytter fra

boformerne.

2. Kommunernes praksis for at bruge kommunal anvisning og

relevante boligtyper til borgere i hjemløshed.

Herunder eventuelle barrierer for at bruge anvisningsmulig-

heden og boligtyper til borgere i hjemløshed.

Endelig skal undersøgelsen belyse eksempler på samar-

bejde mellem kommuner og boligselskaber.

ARBEJDS-

SPØRGSMÅL

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

METODE OG DATAGRUNDLAG

En spørgeskemaundersøgelse blandt landets boformer ef-

ter § 110 i serviceloven. Vi har modtaget besvarelser fra

97 boformer ud af 119 relevante

. Det giver en svarpro-

cent på 82 procent.

Interview med:



Syv borgere, der bor på boformer, og hvor lederen af

boformen har vurderet, at de er parate til at flytte



Medarbejdere fra socialområdet og boliganvisningen i

otte kommuner



Fire repræsentanter fra boligselskaber i tre

kommuner

Læs om undersøgelsens metode og datagrundlag i

kapitel 7.

Spørgeskemaet blev sendt til alle boformer der er organiseret efter § 110 i servicelo-

ven, som fremgår af Tilbudsportalen. Der har været et frafald i respondenterne, hvil-

ket resulterer i 119 boformer, der er relevante i forhold til at indgå i undersøgelsen.

Frafaldet er beskrevet i kapitel 7 ’Metode’.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

BOLIGLØSNINGER TIL BORGERE I HJEMLØSHED

Kommunerne har forskellige redskaber til rådighed i ar-

bejdet med at sikre boliger til borgere i hjemløshed. Ne-

denfor beskriver vi kort de forskellige muligheder. De be-

skrives yderligere i de relevante kapitler.

KOMMUNAL ANVISNING

Det fremgår af almenboligloven, at kommunerne har mu-

lighed for at indgå aftaler med almene boligselskaber om

at få råderetten over et antal almene boliger. Formålet er

at give kommunerne mulighed for at sikre boliger til bor-

gere med akutte boligsociale problemer.

Kommunerne har som udgangspunkt krav på at få stillet

hver fjerde ledige bolig til rådighed. Kommunerne kan

også vælge at indgå frivillige aftaler med boligselska-

berne og derigennem få råderet over flere eller færre end

hver fjerde ledige almene bolig.

SÆRLIGE BOLIGTYPER

Kommunerne har mulighed for at oprette en række bolig-

typer, der kan bruges til borgere i hjemløshed, som ikke

kan bo i de almene boliger. Det fremgår af almenboliglo-

ven.

Der er typisk koblet forskellige former for økonomisk og

social støtte til de særlige boligtyper. Boligtyperne omfat-

ter blandt andet skæve boliger, startboliger, udslusnings-

boliger og inklusionsboliger

BOTILBUD

Kommunen kan visitere borgere i hjemløshed, der har

betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, til et

botilbud efter servicelovens §§ 107 eller 108:



Ophold på botilbud efter § 107 er af midlertidig ka-

rakter. Målgruppen er personer med betydelig nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer.



Botilbud efter § 108 botilbud bruges til længereva-

rende ophold. Målgruppen er personer, med betydelig

og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

der har behov for omfattende hjælp til almindelige,

daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behand-

ling.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

HOVEDRESULTATER

Samlet set peger undersøgelsen på, at en stor andel af bor-

gerne, der opholder sig på boformer efter § 110 i servicelo-

ven

, venter længe på en boligløsning med den nødvendige

støtte. Undersøgelsen viser, at manglen på billige almene boli-

ger er med til at skabe en prop i systemet, som betyder, at

borgere opholder sig længe på boformerne.

Det fremgår af undersøgelsen, at kommunerne ikke kan imø-

dekomme behovet for boliger til borgere i hjemløshed gennem

kommunal anvisning alene. Det skyldes, at der generelt er

mangel på små, billige boliger, og at der er for langt imellem,

at kommunerne får tilbudt boliger, som er relevante at anvise

til borgere i hjemløshed. Derfor er der ifølge kommuner og bo-

ligselskaber behov for, at udbuddet af boliger i den rette pris-

klasse udvides gennem udvidede handlemuligheder i kommu-

nerne og reguleringer af boligmarkedet.

Nedenfor gennemgår vi udvalgte resultater fra undersøgelsen,

der belyser de to overordnede arbejdsspørgsmål. Resultaterne

er uddybet og nuanceret i de respektive kapitler i rapporten.

7 ud af 10 borgere på § 110-boformer er parate til at

flytte

De 97 boformer havde på tidspunktet for opgørelsen (juni-juli

2020) 1.922 borgere indskrevet. Heraf vurderede lederne af

boformerne, at 1.321 borgere var parate til at flytte fra bofor-

men. Det svarer til, at 69 procent af borgerne, der er ind-

skrevet på en boform, er parate til at flytte i egen bolig med

den rette støtte eller et botilbud efter servicelovens §§ 107 el-

ler 108

Ventetid på almene boliger har konsekvenser for borgerne

Lederne på servicelovens § 110 boformer vurderer, at halvde-

len af borgerne vil kunne flytte i en almen bolig, med den for-

nødne støtte. De udgør 659 ud af den samlede gruppe på

1.321. Der er altså en forholdsvis stor gruppe af borgere, der

alene venter på en almen bolig. Den resterende halvdel af bor-

gerne er parate til at flytte i andre særlige boligtyper eller boti-

lbud, som beskrevet på side 6.

MANGE BORGERE

VENTER PÅ EN

ALMEN BOLIG

DATAGRUNDLAG

UDDYBES I

KAPITEL 7

Skæve boliger, startboliger, udslusningsboliger og inklusionsboliger er beskrevet i

Vejledning om botilbud m.v. til voksne,

VEJ nr. 9031 af 14/01/2021,

afsnit 4 om al-

mene boliger til særlige grupper.

I rapporten bruger vi betegnelsen boformer om tilbud efter servicelovens § 110 og

betegnelsen botilbud om tilbud efter servicelovens §§ 107 og 108.

Der er tale om boformernes vurdering, som ikke nødvendigvis stemmer overens med

det, borgerne er visiteret til af kommunerne.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Ventetiden på en bolig skaber frustration hos borgerne, der

ønsker at flytte. De lange ventetider skaber også bekymring

blandt borgerne, som er bange for at falde tilbage i usunde va-

ner, der modvirker den positive udvikling, borgerne kan opleve

i starten af et ophold på boformen.

”

et påvirker mig, for jeg sidder alene på mit værelse. Det

er meget ensomt. Jeg synes også, at det er hårdt at se på

de andre. Jeg kan godt holde styr på, at jeg ikke tager nar-

kotika, og alt det andet. Men dem, som ikke kan det, går

det bare ned. Og det påvirker mig at se dem. Folk falder

bare mere, mere og mere ned.”

(Borger på boform, 52 år)

Opgørelser fra servicelovens § 110 boformer viser, at der er

147 borgere, som har været parate til at flytte fra boformen i

over et år. Det svarer til 11 procent af de 1.321 borgere.

Der er for få billige boliger til at dække behovet

En væsentlig barriere for den kommunale anvisning af almene

boliger er, at der ikke er nok boliger i den rette prisklasse til

rådighed for kommunerne. Det vurderer både de udvalgte bo-

ligselskaber, kommuner og en repræsentant fra Kommunernes

Landsforening (KL).

En bolig som er mulig at betale for en borgere i hjemløshed,

har en husleje på 3.000 til 4.000 kr. om måneden. Ifølge bo-

ligselskaber og kommuner er der ganske enkelt ikke nok af de

boliger, der bliver ledige, til at dække behovet. Det kan ifølge

kommunerne grundlæggende hænge sammen med, at husleje-

niveauet på tværs af kommunerne stiger, mens der samtidig

sker et fald i satserne for offentlige forsørgelsesydelser.

Kommuner og boligselskaber peger desuden på en række for-

hold, der har betydning for antallet af små, billige boliger.

Disse forhold omfatter blandt andet:



Mangel på nybyggeri med små og billige boliger. Der er en

udbredt opfattelse af, at det er vanskeligt at bygge nye boli-

ger, der er tilstrækkeligt billige.

Sammenlægninger af mindre boliger, for at imødekomme ef-

terspørgsel på større boliger, gør, at den aktuelle boligmasse

bliver mindre.

Renoveringer, der kan være nødvendige for at sikre en

grundlæggende boligstandard, medfører, at boligerne stiger i

husleje, og derfor ikke længere er relevante for borgere, der

er hjemløse.

SAMMENLÆGNING

OG RENOVERING

BETYDER FÆRRE

BTALBARE

BOLIGER



Størstedelen af kommunerne bruger anvisningsmulighe-

den til borgere i hjemløshed

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Det fremgår af interviewene med kommunerne, at syv ud af de

otte kommuner specifikt anvender muligheden for kommunal

anvisning af boliger til borgere i hjemløshed. Én kommune be-

nytter ikke anvisning til borgere i hjemløshed. Kommunen har

valgt at bruge anvisningsmuligheden til borgere, der alene

mangler tag over hovedet, som ikke har omfattende sociale

problemer, men som ikke har mulighed for selv at tilvejebringe

en bolig. Det kan eksempelvis være borgere med børn, der

flytter fra hinanden.

Kommunerne har ikke opgørelser over hvor mange af de anvi-

ste boliger, der går til borgere i hjemløshed. Flere af de ud-

valgte kommuner, der indgår i undersøgelsen, estimerer, at

andelen ligger et sted mellem en tredjedel og halvdelen af alle

anvisninger, kommunerne foretager.

Den måde anvisning bruges på, har betydning for, om

kommunerne får tilbudt relevante boliger

Overordnet kan kommunernes måde at bruge anvisningen på

inddeles i forhold til de to tilgange, der er beskrevet i lovgiv-

ningen;



TO MÅDER

AT BRUGE

KOMMUNAL

ANVISNING PÅ

Kommuner, der benytter sig af anvisningsretten til

hver fjerde ledige almene bolig

Disse kommuner har bedt boligselskaberne om at stille hver

fjerde ledige bolig til rådighed for kommunal anvisning.

Boligselskaberne sender automatisk tilbud om ledige boliger,

uden på forhånd at definere kriterier for hvilke typer af boli-

ger, kommunerne skal have tilbudt. Der er typisk en ad hoc

dialog og samarbejde, når der opstår et behov, men ikke et

mere formaliseret samarbejde mellem kommune og boligsel-

skabet.

Kommuner, der har indgået frivillige aftaler med

boligselskaberne

Aftalerne kan indebære, at kommunen får råderet over flere

eller færre end hver fjerde bolig. Parterne har desuden i en

eller anden grad defineret, hvilke boliger kommunerne skal

have tilbudt. I et tilfælde foregår matchet mellem bolig og

borger i fællesskab mellem kommune og boligselskab. Afta-

len omfatter desuden et formaliseret samarbejde, der kan

omfatte månedlige, halvårlige og årlige møder, på forskellige

ledelsesmæssige niveauer.



FÅR TILBUDT

IRRELEVANTE

BOLIGER

Undersøgelsen peger på, at de kommuner, der får stillet hver

fjerde ledige bolig til rådighed for anvisning, ofte må takke nej

til en bolig, da den ikke er relevant for borgerne, der står på

den kommunale boligliste. I praksis kan det derfor være færre

end hver fjerde ledige bolig, kommunerne anviser.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Brede samarbejdsaftaler med boligselskaberne giver fleksibili-

tet og større udbud af boliger

Noget af det, der er afgørende for en god brug af anvisnings-

retten, er, at kommuner og boligselskaber indgår brede samar-

bejdsaftaler. Når samtlige boligselskaber indgår i aftalen, øger

det udbuddet af boliger, og det er med til at skabe fleksibilitet i

forhold til fordelingen af borgere blandt boligafdelingerne.

Parterne skal vide, hvem de kan kontakte

En del af det gode samarbejde består i, at begge parter ved,

hvem de kan kontakte, når der opstår spørgsmål som skal af-

klares eller der er behov for støtte omkring en borger. Hvis en

borger er meget dårlig, kan det være særligt vigtigt for bolig-

selskaberne, at de hurtigt kan få kontakt til kommunen.

Kommunerne bruger enkelte særlige boligtyper til

borgere i hjemløshed

Som beskrevet tidligere i boksen om boligløsninger til borgere i

hjemløshed, har kommunerne mulighed for at bruge forskellige

særlige boligtyper til borgere i hjemløshed.

Skæve boliger er mest udbredt

Blandt de otte kommuner er skæve boliger mest udbredt som

boligtype til borgere i hjemløshed. En opgørelse fra Trafik-

Bygge- og Boligstyrelsen viser også, at det er den boligtype,

der er mest udbredt på landsplan. I 2019 var der samlet set

givet tilsagn til at etablere 594 skæve boliger, fordelt på 27

kommuner.

BESKRIVELSE AF

BOLIGTYPER

Læs om ’skæve boli-

ger’ og andre særlige

boligtyper til borgere i

hjemløshed i kapitel

Undersøgelsen viser, at kommunerne benytter de skæve boli-

ger til borgere i hjemløshed med komplekse problemstillinger.

Blandt kommunerne er der dog modstridende holdninger til,

hvorvidt brugen af skæve boliger er hensigtsmæssigt. Nogle

kommuner vurderer, at skæve boliger er et helt afgørende red-

skab til at sikre tilstrækkeligt med relevante boliger til mål-

gruppen. Mens andre argumenterer for, at boligerne er med til

at fastholde borgerne i en marginaliseret position, fordi de bli-

ver opfattet som særligt dårlige jf. målgruppen for boligerne.

De sidstnævnte kommuner vurderer, at det er bedre for bor-

gerne at få tilbudt en almen bolig, for at understøtte, at bor-

gerne bliver en del af normalsamfundet.

Ungdomsboliger anvendes til borgere med et vist niveau af

ressourcer

Alle de kommuner, der indgår i undersøgelsen, har almene

ungdomsboliger til rådighed, som også kan tilbydes til borgere

i hjemløshed. Målgruppen for boligerne er unge, der kan profi-

tere af at bo sammen med andre unge, der ikke er socialt ud-

satte, og boligerne kan eventuelt anvendes som et led i fore-

byggelse af hjemløshed på sigt. Når boligtypen anvendes til

unge borgere i hjemløshed, kræver det et godt kendskab til

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

den unge, da det er vigtigt med godt match, for at sikre et

konstruktivt miljø, der kan hjælpe den unge i den rigtige ret-

ning.

Behov for boliger til ældre borgere i hjemløshed

Flere kommuner peger på, at der er en gruppe af ældre bor-

gere i hjemløshed, som ikke passer ind i eksisterende boligty-

per. Borgerne er karakteriseret ved, at de har misbrugsproble-

mer og behov for pleje. En af udfordringerne ved at finde en

bolig til borgerne er, at de er blevet institutionaliserede gen-

nem flere og lange ophold på eksempelvis boformer efter ser-

vicelovens § 110 gennem deres liv, og derfor ikke trives i egen

bolig.

Ønskerne til boliger, der kan imødekomme gruppens behov,

omfatter plejehjemslignende løsninger, hvor der er mulighed

for at yde pleje til borgerne samtidig med at borgerne har et

aktivt misbrug. Der er også forslag om et slags ’olle-kolle’ med

rammer, der imødekommer borgernes adfærd og ønsker. Ek-

sempelvis, at der er afstand til de nærmeste naboer.

Ifølge kommunerne kan behovet blive stadigt mere aktuelt i

takt med, at borgere i hjemløshed bliver ældre end tidligere.

Forslag til regulering af boligområdet, der sikrer flere

billige boliger

For at løse problemet med, at der ikke er nok boliger, som

kommunerne kan anvise til borgere i hjemløshed, peger kom-

muner og boligselskaber på, er der behov for indsatser, der

sikrer flere billige boliger.

Det er ifølge kommuner og boligselskaber nødvendigt at opføre

flere billige boliger og udtænke løsninger, der udvider antallet

af tilgængelige boliger inden for den nuværende boligmasse.

Udvalgte forslag fra kommuner og boligselskaber er beskrevet

nedenfor.

MANGLER EGNEDE

BOLIGER TIL

ÆLDRE

HJEMLØSE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

FORSLAG FRA

KOMMUNER OG

BOLIGSELSKABER

FORSLAG DER FREMADRETTET KAN SIKRE FLERE

BILLIGE BOLIGER



Flere nyopførte boliger skal have en husleje, som kan

betales på overførselsindkomst. Anbefalingen kan fore-

komme banal. Ikke desto mindre er det noget, der

ifølge kommuner og boligselskaber er vanskeligt at

komme i mål med på grund af de almene boligselska-

bers udgifter til nybyggeri, som presser huslejen op.

Kommuner skal have mulighed for at yde tilskud til

husleje på permanent basis. Det vil udvide antallet af

billige boliger blandt den nuværende boligmasse.

Nationale tilskudsordninger, der gør det fordelagtigt at

sammenlægge mindre, billige boliger i forbindelse med

renovering af boligbyggeri, kan genovervejes.

Udvide anvisningsretten til at omfatte private boligsel-

skaber. Det betyder også, at kommunerne kan kom-

pensere private udlejere på samme måde, som de al-

mene boligselskaber.



SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

KAPITEL 2

Omfang af borgere på bofor-

mer, som er klar til at flytte

I kapitlet beskriver vi, hvor mange borgere som opholder sig

på boformer efter servicelovens § 110, og hvor mange af dem

der er klar til at flytte i egen bolig eller botilbud med den for-

nødne støtte. Kapitlet er baseret på en spørgeskemaundersø-

gelse blandt landets boformer efter § 110 i serviceloven. Be-

svarelserne suppleres med interview med kommuner og bor-

gere, der bor på boformer. Foruden opgørelserne indeholder

kapitlet en karakteristik af gruppen af borgere, som bofor-

merne vurderer, er klar til at flytte fra boformen.

DELKONKLUSIONER I KAPITLET



Lederne på boformer efter servicelovens § 110 vurderer

samlet set, at syv ud af ti borgere, der opholder sig på

boformerne, er klar til at flytte i egen bolig eller botil-

bud med den fornødne støtte. Ud af 1.922 borgere, der

er indskrevet på pladser drevet efter § 110, er vurde-

ringen, at 1.321 borgere er parate til at flytte.

Af de 1.321 borgere har godt en tredjedel været parate

til at flytte i mere end fem måneder, og hver tiende har

været parat til at flytte i mere end et år.

Beboere på boformer efter servicelovens § 110 fortæl-

ler, at det er forbundet med stor frustration at opholde

sig længe på boformer, når de er klar til at flytte, og

blot venter på en bolig. For nogle kan det betyde, at en

god udvikling stagnerer, og i værste fald betyder vente-

tiden, at borgerne får det væsentligt dårligere.

Nogle kommuner udtrykker bekymring for, at økonomi-

ske incitamenter kan få boformer til at tøve i indsatsen

for, at borgeren flytter i egen bolig.

De 1.321 borgere, der er parate til at flytte, er blandt

andet karakteriseret ved, at de er relativt jævnt fordelt

på aldersgrupper, at otte ud af ti af borgerne er mænd,

og at tre ud af ti har anden etnisk herkomst end dansk.

Halvdelen af borgerne har været i hjemløshed i mere

end et år gennem deres liv. Endelig er det boformernes

vurdering, at langt størstedelen af borgerne i gruppen

er klar til at flytte i en almen bolig.



SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

OPGØRELSE AF OMFANGET AF BORGERE SOM

ER PARATE TIL AT FLYTTE FRA BOFORMERNE

Afsnittet indeholder opgørelser af omfanget af borgere, der er

parate til at flytte fra en boform, og beskrivelser af borgeres

egne overvejelser om, hvilken betydning det har at opholde sig

på en boform, når de oplever at være parate til at flytte derfra.

1.922 BORGERE

VAR INDSKREVET

1.321 VAR

PARATE TIL AT

FLYTTE

BOFORMER EFTER § 110

Boformer dækker over herberger og forsorgshjem, der er

organiseret efter § 110 i serviceloven.

Borgere kan selv henvende sig for at blive indskrevet på

en boform. Det er boformens leder, der træffer afgørelse

om at ind- og udskrive borgere.

Kommunerne er forpligtede til at tilbyde midlertidigt op-

hold i boformer. Målgruppen for tilbuddet er borgere med

særlige sociale problemer, som ikke har en bolig eller

ikke kan opholde sig i egen bolig og har brug for botilbud

og tilbud om støtte.

Boformerne er forpligtede til at orientere den relevante

kommune, når en borger bliver ind- og udskrevet.

69 procent af borgerne er parate til at flytte

Boformerne vurderer, at næsten syv ud af ti borgere, som op-

holder sig på § 110-pladser, er klar til at flytte videre i en bo-

lig, hvis de får det rette tilbud og eventuelt passende støtte.

Det fremgår af spørgeskemabesvarelserne, at de 97

boformer

samlet set havde 1.922 borgere indskrevet på pladser, der er

drevet efter servicelovens § 110, på det tidspunkt hvor de be-

svarede spørgeskemaet i juni og juli 2020.

Heraf har boformerne vurderet, at 1.321 borgere på det tids-

punkt var parate til at flytte i egen bolig eller botilbud med den

fornødne støtte. Det svarer til 69 procent af de indskrevne bor-

gere på boformerne. Se tabel 2.1.

Jf. § 110 i lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020 om lov om social service.

Opgørelserne er baseret på besvarelser fra 97 boformer. En boform oplyste, at ingen

af de indskrevne borgere på tidspunktet for besvarelsen var parate til at flytte. Derfor

indgår boformen ikke i opgørelser, der beskriver karakteristika ved gruppen af bor-

gere, der er parate til at flytte.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Opgørelserne af antallet af borgere, der er parate til at flytte i

en bolig eller botilbud med den fornødne støtte, er baseret på

en vurdering fortaget af lederen på de pågældende boformer.

TABEL 2.1 OVERSIGT OVER INDSKREVNE BORGERE OG BORGERE, BOFORMERNE VURDERER

ER PARATE TIL AT FLYTTE I EGEN BOLIG ELELR BOTILBUD MED DEN FORNØDNE STØTTE

Antal borgere

Borgere indskrevet på § 110-pladser

Borgere som boformerne vurderer er parate til at flytte med den for-

nødne støtte

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 97 boformer efter servicelovens § 110.

Procent

100

1.922

1.321

Omfanget af borgere, der er parate til at flytte, kan være

større

Undersøgelsens opgørelser er baseret på besvarelser fra 97

boformer ud af 119

efter servicelovens § 110. I opgørelsen

indgår dermed svar fra 82 procent af de boformer, som indgår

i undersøgelsen, og har pladser efter servicelovens § 110. Om-

fanget af borgere, der opholder sig på en boform, og som er

parat til at flytte, kan derfor antages at være større end de

1.321 borgere, der indgår i undersøgelsens opgørelse.

Det fremgår af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd’s (VIVE) kortlægning af hjemløshed i 2019

, at der i

alt var 6.431 borgere i hjemløshed

–

herudaf 2.250 der op-

holdt sig på herberger eller forsorgshjem.

Hvis andelen af borgere, der er parate til at flytte, som frem-

går af denne undersøgelse, overføres til de i alt 2.250 borgere,

der opholdt sig

på herberger og forsorgshjem ifølge VIVE’s

kortlægning, er der på landsplan omkring 1.550 borgere, der

er parate til at flytte fra boformen, med den fornødne støtte.

Opgørelsen er dog forbundet med en vis usikkerhed. Det skyl-

des, at det ikke vides med sikkerhed, om de 82 procent af bo-

formerne, der indgår i undersøgelsen, er repræsentative for

alle landets boformer efter servicelovens § 110. Derfor kan an-

delen af borgere, der er parate til at flytte fra boformen, mu-

ligvis ikke overføres fra denne undersøgelse til det samlede an-

tal borgere, der opholdt sig på herberger og forsorgshjem,

ifølge VIVE’s kortlægning.

De 119 boformer udgør ikke det totale antal boformer efter servicelovens § 110, som

fremgår af tilbudsportalen. Der har været et frafald af boformer i forbindelse med

spørgeskemabesvarelserne. Det er beskrevet i kapitel 7. Metode

VIVE (2019):

Hjemløshed i Danmark 2019

–

National kortlægning

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Boformerne vurderer i overvejende grad, at opgørel-

serne afspejler det typiske billede

For at tage hensyn til eventuelle variationer i opgørelserne, ek-

sempelvis udsving i vinter- eller sommerperioden, har vi bedt

boformerne drevet efter servicelovens § 110 om at vurdere,

hvorvidt det aktuelle antal indskrevne og udflytningsparate

borgere stemmer overens med det typiske billede på bofor-

men.

82 procent af boformerne vurderer, at den aktuelle opgørelse,

de har foretaget, stemmer overens med det typiske billede på

boformen. Det svarer til 79 af de 97 boformer.

Ni procent af boformerne har vurderet, at opgørelserne ikke

stemmer overens med et mere typisk billede på boformen. Det

svarer til ni boformer.

De resterende otte boformer har ikke kunnet vurdere, om op-

gørelsen stemmer overens med det generelle billede.

Flest borgere har været på boformen mellem fire og tolv

måneder

435 ud af de i alt 1.321 borgere, som boformerne efter ser-

vicelovens § 110 vurderer, er parate til at flytte, har opholdt

sig på boformen mellem 120 og 364 dage. Det svarer til 33

procent.

Tilsvarende har 285 borgere opholdt sig på boformen mere

end et år. Det svarer til 22 procent, og er mere end hver

femte. Se tabel 2.2.

MERE END

HVER 5. HAR

OPHOLDT SIG

OVER 1 ÅR PÅ

BOFORMEN

TABEL 2.2 LÆNGDEN AF OPHOLD FOR UDFLYTNINGSPARATEBORGERE PÅ BOFORMER

Længden af ophold

1-5 dage

6-30 dage

31-119 dage

120-364 dage

1 år eller mere

Total

Antal borgere

176

378

435

285

1.321

Procent

100

Note: Hvordan fordeler de udflytningsparate borgere sig på følgende intervaller for længden af deres aktuelle ophold på boformen?

Kilde: Ankestyrelsens spørgeskemaundersøgelse blandt landets boformer drevet efter servicelovens § 110.

Lige under en tredjedel af borgerne, 29 procent, har opholdt

sig på boformen mellem 31 og 119 dage. For i alt 17 procent

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

af borgerne har deres aktuelle ophold varet mellem én og 30

dage.

Hver tiende borger har været klar til at flytte i over et år

Af de borgere, som vurderes at være klar til at flytte i egen bo-

lig eller i et botilbud med den fornødne støtte, er der flest bor-

gere, der har været klar til at flytte i 2-4 måneder. Denne

gruppe udgør 27 procent af den samlede gruppe. Se tabel 2.3.

TABEL 2.3 BOFORMERNES SKØN AF, HVOR LÆNGE BORGERNE HAR VÆRET PARATE TIL AT

FLYTTE

Parate til at flytte i egen bolig

Omkring 1 uge

Omkring 1 måned

Omkring 2-4 måneder

Omkring 5 -12 måneder

Over 1 år

Ved ikke

Total

Note: [Tekst]

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 96 boformer drevet efter servicelovens § 110.

Antal borgere

296

361

279

147

145

1.321

Procent

100

Som det også fremgår af ovenstående tabel, har hele

279 borgere, været klar til at flytte fra boformen i omkring 5-

12 måneder. Det svarer til 21 procent. Og 147 borgere, sva-

rende til mere end hver tiende, har været klar i mere end et

år.

Lang ventetid medfører frustration og afmagt

Vi har talt med borgere, der opholdt sig på en boform, og som

boformerne efter servicelovens § 110 vurderede, var parate til

at flytte. Borgerne fortæller samstemmende, at de oplever at

have opholdt sig på boformen længere, end de har gavn af. En

borger fortæller, at hun er fuldstændig klar til at flytte og føler

sig hensat til en venteposition på boformen.

”100 procent

klar. Det er spildtid, jeg sidder bare og venter.

Jeg vil sige, at de sidste 5-6

måneder har jeg været klar”

(Borger på boform, 40 år)

BORGERENES

TRIVSEL

PÅVIRKES

NEGATIVT

Borgerne beskriver, at ventepositionen er forbundet med stor

frustration og afmagt. Flere borgere beskriver deres udvikling

på boformen som en kurve, der går op ad de første måneder,

hvor de får bragt orden i deres udfordringer, og processen med

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

at skaffe en bolig går i gang. Optimismen og følelsen af udvik-

ling stagnerer dog efter nogle måneder, fordi borgerne ople-

ver, at boligprocessen går i stå. Herefter vender optimismen til

frustration og afmagt, fordi borgerne ikke oplever nogen ud-

vikling og ikke har en fornemmelse af, hvor længe de skal

vente på boformen.

”Du

bliver motiveret, du bliver positiv, og

’nu

kommer jeg

videre’

–

og så sidder du bare fast.”

(Borger på boform, 40

år)

En anden borger beskriver, at den lange ventetid har store ne-

gative konsekvenser for hendes mentale trivsel. Hun oplever,

at det er med til at fastholde hende i en omgangskreds præget

af misbrug og mistrivsel, hvilket får hende til at isolere sig på

sit værelse. Begge dele gør det sværere at styre eget alkohol-

forbrug og holde fast i den positive udvikling, som er nødven-

dig for, at flytningen i egen bolig vil lykkes.

”

et påvirker mig, for jeg sidder alene på mit værelse. Og

hvis jeg skal være sammen med mine venner, så drikker

de. Men nu har jeg ikke drukket i to dage. Så det er godt.

Det er meget ensomt. Jeg synes, at det også er hårdt at se

på de andre. Jeg kan godt holde styr på, at jeg ikke tager

narkotika, og alt det andet. Men dem, som ikke kan det, går

bare ned. Og det påvirker mig at se dem. Folk falder bare

mere, mere og mere ned. Fordi de ikke kan holde styr på alt

det andet.”

(Borger på boform, 52 år)

Borgere ønsker mere information om processen

Flere borgere fortæller, at en del af frustrationen er affødt af

uvished. Mange fortæller, at de ikke er klar over, hvordan de-

res situation udvikler sig, og hvor langt de er fra en bolig. Flere

efterlyser, at kommunen er bedre til at oplyse om processen,

og om hvor lang tid borgeren kan forvente at skulle vente på

en bolig. En borger beskriver her sin position som præget af

stor uvished og mangel på information om, hvor længe hun

skal regne med at vente på en bolig.

”Jeg hører ingenting.

Det er det, der er problemet. For jeg

aner ikke, hvor jeg er henne, og hvad der sker. Skal jeg

være her ’for good’.

Det er

uvisheden, der er meget svær.”

(Borger på boform, 52 år)

Bekymringer ved at bo selv får borgere til at efterspørge

nødvendig støtte

Selvom borgerne oplever, at de er klar til at flytte fra bofor-

men, er der flere, som er bekymrede for en del af det, der føl-

ger med at flytte i egen bolig. Nogle borgere understreger der-

for, at det er nødvendigt, at de får den rette støtte, hvis de

”Det er uvisheden,

der er meget

svær.”

BEKYMRING FOR

AT STÅ ALENE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

skal klare sig i boligen. Nogle borgere bekymrer sig over, om

de vil være i stand til selv at varetage praktiske opgaver i

hverdagen som at læse breve, holde styr på økonomien og

tage vare på sig selv.

”Nu

skal jeg stå i en lejlighed alene igen. Det har jeg jo ikke

gjort i mange år. Kan jeg finde ud af at betale mine regnin-

ger og lave mit budget? Jeg skal også have min lille søn

hjem, og han har også nogle udfordringer. Og kan jeg klare

presset psykisk? Det er jo også min kontaktperson, der skal

sørge for

at være over mig til den tid.”

(Borger på boform,

40 år)

En anden borger er bekymret for, om det vil være svært at

holde sig på afstand af en omgangskreds præget af misbrug.

”Ja,

at jeg falder ind i alkoholmiljøet igen, hvor jeg så må-

ske kunne finde på at få nogen venner ind. Det er også der-

for, at jeg har sagt, at jeg har brug for støtte.”

(Borger på

boform, 52 år)

HVORNÅR ER EN BORGER PARAT TIL AT

FLYTTE?

Som led i afdækningen har vi arbejdet med at belyse,

hvornår

og på hvilken baggrund

en borger bliver vurderet til at være

parat til at flytte fra en boform efter servicelovens § 110. Dette

er både afdækket gennem indledende interview med relevante

aktører, gennem spørgeskemaundersøgelsen til landets bofor-

mer og i interview med både kommuner og borgere.

HOUSING FIRST

Housing First er en evidensbaseret tilgang til arbejdet

med borgere i hjemløshed. Princippet baserer sig på, at

der først skabes stabilitet omkring borgerens boligsitua-

tion ved at tilvejebringe en permanent boligløsning. Side-

løbende får borgeren en intensiv støtteindsats. Støtten

skal være tilstrækkelig til, at borgeren kan klare sig i

egen bolig. Der skal foretages en individuel vurdering af

borgerens støttebehov.

Housing First blev anvendt i hjemløsestrategien, der blev

implementeret i en række kommuner fra 2009 til 2013.

Arbejdet med at udbrede metoden i Danmark fortsatte i

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Implementerings- og forankringsprojektet (2014-2016)

og i projektet Udbredelse af Housing First på hjem-

løshedsområdet (2016-2019).

Det er ikke et lovkrav, at kommuner og boformer skal ar-

bejde efter Housing First-tilgangen men op til de enkelte

aktører.

ALLE BORGERE

ER I PRINCIPPET

KLAR TIL

AT FLYTTE

Vurdering af borgere afspejler Housing first-tilgang

Spørgeskemabesvarelserne indikerer, at en del boformer efter

servicelovens § 110 arbejder ud fra Housing First-princippet.

Således er der en række afdelinger, som i fritekstfelter beskri-

ver, at deres vurderinger af borgerne baserer sig på en Hou-

sing First-tilgang. Andre anfører i deres besvarelser, at alle

borgere i princippet vil være parate til at flytte med den for-

nødne støtte, hvilket også stemmer overens med Housing

First-tilgangen.

Når vi ser på andelen af de indskrevne borgere, boformerne

vurderer er parate til at flytte, indikerer opgørelserne også, at

mange boformers vurderinger lægger sig op ad principperne i

Housing First.

40 procent af boformerne vurderer således, at mellem 91 og

100 procent af de indskrevne beboere er parate til at flytte ud

med den fornødne støtte. Det udgør den markant største

gruppe blandt boformerne.

Udredning af behov kan tage nogle måneder

Både blandt kommuner og boformer efter servicelovens § 110

er det en udbredt forståelse, at det grundlæggende er gavnligt

for de fleste borgere med et ophold af uger til måneders varig-

hed på en boform, inden de flytter i egen bolig.

I spørgeskemaundersøgelsen nævner flere boformer, at det

kan være nødvendigt med kortere udredningsforløb, inden bor-

geren kan siges at være klar til at komme i egen bolig

–

også

selvom boformen tilslutter sig Housing First-tilgangen. Således

kan der være brug for et vist tidsinterval, hvor borgerens be-

hov afklares, og der kan falde ro på efter eventuelt kaotiske

forløb op til indskrivningen. Fra en § 110-afdeling lyder det for

eksempel:

VIVE (2020):

Udbredelsen af Housing First

–

Muligheder og barrierer i implemente-

ringen af Housing First på hjemløshedsområdet i Danmark

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

”Som udgangspunkt er vi kun et midlertidigt tilbud, hvilket

gør, at med den rette ramme for udflytning er alle parate til

at flytte ud. Der kan dog være kortere afklaringsperioder,

hvor det ikke vil være optimalt, at de flytter, da indsatser,

der er startet

op, måske falder til jorden.”

(Afdelingsleder,

§110-boform)

Flere boformer beskriver i spørgeskemabesvarelserne, at ud-

redningen af borgerens udfordringer og behov, efter deres vur-

dering, kan tage op til tre til fire måneder. En vurdering der

også bakkes op af SBH

–

Sammenslutning af Boformer for

Hjemløse. Efter denne periode burde borgeren dog efter fleres

overbevisning som udgangspunkt være klar til at flytte videre i

den type bolig eller botilbud, som vurderes at svare til borge-

rens behov.

OPHOLD GIVER

MULIGHED FOR

UDREDNING

OG RO

I interviewene med kommuner fremgår lignende syn på bofor-

mernes rolle i borgerens vej til en egnet bolig. Enkelte kommu-

ner nævner, at det efter deres erfaring kan være gavnligt for

borgere at opholde sig på boformer i op mod et halvt år, mens

andre vurderer at nogle måneder er tilstrækkeligt. Denne peri-

ode er et led i udredningen af borgerens tilstand, udfordringer

og behov, og opholdet er dermed nødvendigt for de efterføl-

gende led i arbejdet med at finde en passende bolig til borge-

ren.

”De fleste, som er på § 110, er i en eller anden udtrækning

klar til at komme i egen bolig efter et halvt års tid, fx hvor

man har fået stabiliseret nogle af de kaotiske problematik-

ker, der er her og nu.”

(Medarbejder, Frederiksberg Kom-

mune)

I en anden kommune fortæller medarbejderne ligeledes, at det

i nogle tilfælde kan være gavnligt, at borgeren opholder sig på

boformen i en periode, selvom Housing First-princippet som

udgangspunkt er gældende:

”Det er ikke altid, at vi siger, ’nu skal

vi skynde os, så hur-

tigt vi kan’, fordi borgerens situation er kaotisk –

både soci-

alt og også psykisk fuldstændig kaotisk. Så er det en god

ting, at forsorgshjemmene kan få lidt ro på tingene og lidt

hjælp og støtte til borgeren, og at de får styr på en hel

masse ting.”

(Medarbejder, Aarhus Kommune)

Kortere ophold på en boform giver borgeren ro

Flere af de interviewede borgere fortæller også, at de har haft

gavn af nogle måneder til at få styr på deres situation og

komme i gang med arbejdet med de udfordringer, der har

medvirket til at bringe dem i hjemløshed. Flere bruger udtryk-

ket at ”få ro på”.

For borgerne kan det kan både dreje sig om

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

kaotiske sociale situationer, psykiske udfordringer og brug af

alkohol eller stoffer, som borgeren har behov for at få bragt

under kontrol.

”Først

skulle jeg lige falde ned. Jeg er alkoholiker - jeg drik-

ker kun øl. Jeg skulle have ro på mit alkoholmisbrug og

have støtte her fra og fra gademedarbejderen. Og så efter

3-4 måneder, hvor jeg havde boet her, ville jeg gerne vi-

dere. Jeg følte, at jeg fik ro på mit alkoholmisbrug, og skulle

finde mig selv igen, og så var jeg klar. For det er hårdt at

bo på gaden, så jeg skulle finde mig selv.”

(Borger på bo-

form, 52 år)

”Selvfølgelig har jeg ikke været klar lige siden, at jeg flyt-

tede ind, men efter at have fået styr på alle mine ting og

fået styr på mig selv.”

(Borger på boform, 40 år)

Bekymring for økonomiske incitamenter på private bo-

former

Blandt nogle kommuner er der en oplevelse af, at der er for-

hold

–

særligt af økonomisk karakter

–

som får nogle boformer

efter servicelovens § 110 til at fastholde borgere længere end

nødvendigt. Det er kommunernes oplevelse, at borgerne ender

med længere ophold, end et Housing First-perspektiv ville til-

sige, og end kommunerne vurderer, er hensigtsmæssigt for

borgeren. I en kommune beskriver de problemstillingen som

en ”hjemløseindustri”, hvor en interesse i forsorgshjemmets fi-

nansiering i nogle tilfælde får forrang for borgerens behov.

”Der er en sammenhæng i, at forsorgshjemmene også er

med til at fastholde folk i hjemløshed, hvis de sidder i deres

egen lukkede

virkelighed.”

(Medarbejder, Odense Kom-

mune)

To kommuner fremhæver særligt nyere, private boformer,

hvor de oplever problemer med vurderingen af, hvornår borge-

ren er parat til at flytte. Kommunernes oplevelse er, at bofor-

merne har en økonomisk interesse i at holde på borgeren for

på den måde at sikre sig fortsat finansiering. Kommunerne un-

derstreger, at det kun gør sig gældende på visse boformer,

men at de i nogle tilfælde oplever en forretningsorienteret til-

gang til borgerne.

”Der er altså nogle sammenhænge,

hvor man kunne få den

snigende tanke, at det også er en forretning. Både når de

kontakter os og i samarbejdet omkring det fælles mål. Der

kan i hvert fald godt blive slæbt på fødderne.”

(Medarbej-

der, Aarhus Kommune)

’EN HJEMLØSE

INDUSTRI’

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Det gælder ifølge kommunerne ikke mindst borgere, hvis ud-

fordringer det ville være relativt nemt at løse i egen bolig, idet

det er uproblematisk og dermed attraktivt for boformen at be-

holde disse borgere blandt beboerne.

Nogle nye, private boformer har ifølge en kommune et støtte-

niveau, der er højere end andre boformer. Kommunen proble-

matiserer serviceniveauet, fordi de oplever, at det er med til at

fastholde borgerne på et tilbud, der ellers er tiltænkt som en

midlertidig løsning på et akut boligproblem.

”

e leverer nogle andre ting end dem, man nødvendigvis

ville forvente af et forsorgshjem. Det bliver sådan en anden

type af ophold, som de får, og som er meget, meget svær

at få borgerne ud af. Dybest set måske et højere serviceni-

veau og nogle helt andre ydelser i forhold til at få folk vi-

dere, fordi det ikke er en endestation, det er et sted, man

skal opholde sig for at komme videre ud.”

(Medarbejder,

Aarhus Kommune)

KARAKTERISTIK AF GRUPPEN AF BORGERE,

SOM ER PARATE TIL AT FLYTTE

I dette afsnit gennemgår vi, hvad der karakteriserer de 1.321

borgere, som opholder sig på boformer efter servicelvoens §

110, men som ifølge boformerne er parate til at flytte med den

fornødne støtte.

21%

Hver femte borger er kvinde

Af de 1.321 borgere udgør mænd størstedelen, med 1.050

borgere, svarende til 79 procent. Kvinder udgør godt en femte-

del af gruppen, 21 procent, med i alt 271.

79%

Borgerne fordeler sig jævnt over aldersgrupper

De 1.321 borgere på boformer efter servicelovens § 110, som

vurderes at være klar til at flytte, fordeler sig nogenlunde

jævnt på forskellige aldersgrupper. Det fremgår af tabel 2.4.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

TABEL 2.4 BORGERE DER ER PARATE TIL AT FLYTTE FORDELT PÅ ALDERSGRUPPER

Aldersgruppe

18-24 år

25-29 år

30-40 år

41-50 år

51-60 år

Over 60 år

Total

Antal borgere

177

209

295

298

245

1.321

Procent

100

Note: Spørgsmål: Hvordan fordeler de udflytningsparate borgere sig på følgende aldersgrupper?

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 96 boformer drevet efter servicelovens § 110.

Unge under 30 år udgør, med 29 procent, næsten en tredjedel

af gruppen. Det svarer til 388 borgere, der er under 30 år og

opholder sig på en boform.

Midaldrende borgere udgør den største gruppe af borgere, som

er klar til at flytte fra boformen. 41-50-årige udgør 23 procent

af gruppen. De 30-40-årige udgør stort set den samme andel

med 22 procent.

Gruppen af ældre borgere udgør samlet set 26 procent af

gruppen, der er parat til at flytte. Heraf udgør 51-60-årige ho-

vedparten med 19 procent, mens de ældste borgere på over

60 år udgør syv procent.

Hovedparten af borgerne er af dansk oprindelse

Fordelt på etnicitet udgør borgere med dansk oprindelse om-

kring to tredjedele, 65 procent, af gruppen. Borgere, der er

indvandrere eller efterkommere af indvandrere, udgør den sid-

ste tredjedel med 33 procent. For en mindre gruppe på to pro-

cent er etniciteten ikke oplyst.

Over halvdelen af borgerne har været i hjemløshed i

mindst et år

Ud af de 1.321 borgere, der er parate til at flytte fra boformen,

har størstedelen været i hjemløshed i over to år gennem deres

liv. Det gør sig gældende for 417 borgere, svarende til 32 pro-

cent. 21 procent har været i hjemløshed i mellem et og to år.

18 procent af borgerne har befundet sig i hjemløshed 4-11

måneder af deres liv. For 19 procent af borgerne er det ikke

oplyst, hvor længe de samlet set har været i hjemløshed. Se

tabel 2.5.

33%

65%

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

TABEL 2.5 UDFLYTNINGSPARATE BORGERES SAMLEDE TID I HJEMLØSHED GENNEM LIVET

Samlet tid i hjemløshed gennem deres liv

0-3 mdr.

4-11 mdr.

1-2 år

Over 2 år

Ved ikke

Total

Antal borgere

133

243

280

417

248

1321

Procent

100

Note: Spørgsmål: Hvor længe har de udflytningsparate borgere samlet set været i hjemløshed gennem deres liv?

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 96 boformer drevet efter servicelovens § 110.

Handlekommunen er

den kommune, der

har ansvaret for at

sikre, at borgeren

modtager den nød-

vendige støtte.

Et overordnet blik på om borgerne opholder sig i deres

handlekommune

Vi har bedt boformerne efter servicelovens § 110 vurdere,

hvordan borgerne fordeler sig i forhold til, om deres handle-

kommune er den samme, som boformen ligger i. Det er ud fra

en antagelse om, at i en del af borgerne, der opholder sig på

boformer i andre kommuner, kan have et ønske om at få en

bolig i den pågældende kommune. Derudover er der en kon-

kret udfordring i, at det ikke er muligt for kommunerne at an-

vise almene boliger uden for kommunen. Dermed kan kommu-

nerne ikke benytte kommunal anvisning som redskab til at

finde en boligløsning til de pågældende borgere.

Opgørelserne viser, at lige mange boformer vurderer, at ho-

vedparten af borgerne henholdsvis har den samme handle-

kommune som den, boformen ligger i, og en anden handle-

kommune end den, boformen ligger i. Begge dele gør sig gæl-

dende for 40 procent af boformerne. Det er dog relevant at

fremhæve, at boformerne i de to grupper ikke har lige mange

borgere, som de vurderer, er parate til at flytte fra boformen.

De resterende boformer vurderer, at de har en nogenlunde li-

gelig fordeling mellem borgere, som har samme handlekom-

mune, som boformen ligger i, og borgere, som har en anden

handlekommune.

Langt de fleste er parate til at flytte i en almen bolig

For at få et billede af, hvilke typer boliger borgerne venter på,

har vi bedt boformerne efter servicelovens § 110 om at vur-

dere, hvilke boligtyper borgerne er egnede til at flytte i med

den fornødne støtte. Der er altså tale om boformernes vurde-

ring, som ikke nødvendigvis stemmer overens med det, bor-

gerne er visiteret til af kommunerne.

40%

20%

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Det fremgår af tabel 2.6, at hovedparten af borgerne i gruppen

ifølge boformerne er parate til at flytte i en almen bolig, herun-

der almene familieboliger og ældreboliger. Gruppen udgør 659

af de 1.321 borgere, hvilket svarer til 50 procent.

TABEL 2.6 OVERSIGT OVER DE BOLIGTYPER, BOFORMERNE VURDERER, BORGERNE ER PA-

RATE TIL AT FLYTTE TIL

Boligtyper

Almindelige boliger

Antal borgere

Procent

Privat bolig

Almen familiebolig

Særlige boligtyper

136

659

Udslusningsbolig

Skæv bolig

Inklusionsbolig

Startbolig

Delebolig

Botilbud

Botilbud efter servicelovens § 107

Botilbud efter servicelovens § 108

Ikke fordelt på boligtype

207

104

Ved ikke

Total

1.321

100

Note: Spørgsmål: Hvor mange af de borgere, der ud fra din vurdering er parate til at flytte i egen bolig eller botilbud, er egnede til

følgende boligtyper/botilbud.

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 96 boformer drevet efter servicelovens § 110.

Omtrent en fjerdedel af gruppen, 24 procent, er ifølge bofor-

merne parate til at flytte i et botilbud efter servicelovens §§

107 eller 108. Den gruppe udgør 311 borgere.

En mindre andel af borgerne bliver vurderet parate til at flytte i

en af de andre boligtyper, der kan anvendes til borgere i hjem-

løshed. Det kan være et udtryk for, at boformerne primært ori-

enterer sig mod det almindelige boligmarked efter mere varige

boligløsninger for borgerne. Det kan dog også være et udtryk

for, at kendskabet til de specifikke boligtyper er begrænset

blandt boformerne. Seks procent af borgerne vurderes at være

egnet til at flytte i henholdsvis udslusningsbolig og skæv bolig,

mens en procent vurderes egnet til henholdsvis inklusionsbo-

lig, startbolig og delebolig.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

KAPITEL 3

Mangel på billige boliger

I dette kapitel belyser vi, hvad borgere i hjemløshed ifølge

kommunerne har mulighed for at betale for en bolig. Derud-

over beskriver vi, hvad kommuner og boligselskaber ser som

årsager til, at der er mangel på disse boliger. Til sidst i kapitlet

belyser vi, hvilken betydning manglen på billige boliger har for

borgernes ventetid på herberger og forsorgshjem.

DELKONKLUSIONER I KAPITLET



Kommuner, boligselskaber, boformer efter servicelo-

vens § 110 og borgere deler opfattelsen af, at der er

mangel på boliger, der er til at betale for borgere i

hjemløshed. Det gælder både i land- og bykommuner.

Det forhold udgør præmissen for aktørernes erfaringer

med kommunal anvisning, der beskrives senere i rap-

porten.

Mangel på billige almene boliger er efter boformernes

vurdering den mest udbredte årsag til, at borgere på §

110-boformer oplever lang ventetid. 63 procent af bor-

gerne, som er parate til at flytte, er ikke blevet tilbudt

en bolig.

Hovedparten af borgere i hjemløshed har kontanthjælp

som deres indkomstgrundlag. Hvis disse borgere skal

kunne betale udgifterne til en bolig, er det kommuner-

nes vurdering, at huslejen skal ligge på 3.000

–

4.000

kr. om måneden.

Kommuner og boligselskaber peger på en række årsa-

ger til, at der er mangel på billige boliger, som kommu-

nerne kan anvise. Omsætningen af de billige almene

boliger i kommunerne er lav, da lejerne bliver boende.

Det betyder, at disse boliger sjældent stilles til rådighed

for kommunal anvisning. Derudover er der en tendens

til, at små, billige boliger bliver slået sammen til større

lejligheder, som bliver for dyre. Renoveringer af billige

boliger kan også medføre, at boligerne ikke længere er

billige for borgere i hjemløshed. Sammenholdt med ud-

viklingen i niveauet for offentlige ydelser skaber disse

forhold et gab mellem huslejeniveauet og borgernes

betalingsevne.



SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

HVAD ER EN BILLIG BOLIG?

En billig bolig dækker i denne undersøgelse over boliger, hvor

borgere i hjemløshed har mulighed for at betale huslejen, be-

tale øvrige faste udgifter til forbrug og samtidig have tilstræk-

keligt til egen forsørgelse. Hvorvidt en bolig er til at betale for

målgruppen, hænger sammen med borgernes rådighedsbeløb,

der afhænger af indkomstgrundlaget.

MAKS.

3.000

–

4.000 KR.

I HUSLEJE

De kommuner, vi har interviewet, vurderer, at borgere i hjem-

løshed ud fra en gennemsnitlig, overordnet betragtning kan

betale mellem 3.000 og 4.000 kr. om måneden i husleje. Det

dækker dog over væsentlige udsving. Borgere på nogle af de

laveste ydelser, eksempelvis integrationshjælp eller unge på

kontanthjælp eller SU, kan betale mindre. Mens borgere på

førtidspension formentlig kan betale mere i husleje, da de

modtager en højere ydelse. En kommune og et boligselskab

oplyser, at de ofte får henvendelser om borgere, der kan be-

tale helt ned til 2.000-3.000 kr. i husleje om måneden.

I nedenstående boks fremgår det, hvad en person får før skat

på udvalgte ydelsesniveauer:

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

UDVALGTE YDELSESNIVEAUER I 2020

-OPGJORT FØR SKAT

Kontanthjælp

fra 7.448 kr. pr. måned for personer under 30 år, der er

udeboende, ikke har forsørgelsespligt og er aktivitets- el-

ler jobparate.

11.554 kr. pr. måned for personer, der er fyldt 30 år, og

som ikke har forsørgelsespligt eller øvrig formue.

Uddannelseshjælp

6.331 kr. pr. måned for personer fra 18-29 år som er

udeboende. (Højere takst for personer under 30 år, som

har en psykisk sygdom og er udeboende.)

Førtidspension

19.092 kr. pr. måned for borgere, der er enlige.

Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse (tidligere integrationsydelse)

5.923 kr. pr. måned for personer, der ikke har forsørgel-

sespligt og er fyldt 30 år, eller som er under 30 år og

ikke bor hos en eller begge forældre.

Det fremgår af VIVE’s nationale kortlægning af hjemløshed fra

2019

, at kontanthjælp udgør indkomstgrundlaget for langt

hovedparten af borgerne, der indgår i tællingen (66 procent).

Førtidspension udgør også indkomstgrundlaget for en væsent-

lig del af målgruppen (12 procent).

UDBUDDET AF BILLIGE BOLIGER SVARER IKKE

TIL BEHOVET

Alle de kommuner og boligselskaber, der indgår i undersøgel-

sen, vurderer, at de på nuværende tidspunkt har eller inden

for en kortere årrække vil have for få relevante boliger til rå-

dighed til at imødekomme behovet fra borgere i hjemløshed.

Vejledning nr. 10238 af 27. december 2019 om satser m.v. 2020

Vejledning nr. 10025 af 15/11/2019 om regulering pr. 1. januar 2020 af satser på Be-

skæftigelsesministeriets område”, gælder alene førtidspensionister efter den nye ord-

ning, dvs. pension tildelt efter 1.1. 2003.

Aktivlovens § 22, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019 om ak-

tiv socialpolitik

VIVE (2019):

Hjemløshed i Danmark 2019

–

National kortlægning

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

En repræsentant fra Kommunernes Landsforening (KL) frem-

hæver, at det er en udfordring, der gør sig gældende på tværs

af alle landets kommuner. Manglen på billige boliger gælder

såvel de land- som bykommuner, som er blevet interviewet i

undersøgelsen.

”Der

er et større behov, end jeg oplever, vi kan dække. Jeg

kunne hjælpe flere videre til en bolig, hvis jeg havde mulig-

hed for det.”

(Medarbejder, Guldborgsund Kommune)

Anvisningsretten er et redskab, der giver kommunerne mulig-

hed for at råde over hver fjerde almene familiebolig, der bliver

ledig i kommunen. Flere kommuner og boligselskaber vurde-

rer, at anvisningsretten som redskab ikke alene kan tilveje-

bringe et tilstrækkeligt antal boliger i den rette prisklasse til at

imødekomme behovet blandt borgere i hjemløshed, da der ge-

nerelt mangler billige boliger

–

også blandt almene familieboli-

ger.

Flere forhold påvirker antallet af billige boliger

Kommuner og boligselskaber peger på en række forhold, der

har betydning for, at antallet af boliger, der er relevante at an-

vise til borgere i hjemløshed, ikke følger med efterspørgslen

eller endda mindskes. Forholdene knytter sig bredt til lovgiv-

ning og tendenser i udviklingen i boligudbuddet:



”Der er et

større behov,

end vi kan dække”

Der bliver ikke bygget nok billige boliger. Og når der bliver

opført boliger, udgør små, billige boliger ikke en tilstrækkelig

stor del af byggeriet. Det er desuden en udbredt opfattelse

blandt kommuner og repræsentanter for boligselskaber, at

det er en stor udfordring at få bygget almene boliger, hvor

huslejen er tilstrækkelig lav. Det kan eksempelvis skyldes kli-

mamæssige krav til nye byggerier og det generelle udgiftsni-

veau forbundet med sådanne byggerier.

Lejere af billige boliger bliver generelt boende i lejlighederne

i lang tid. Det betyder, at de billige boliger sjældnere bliver

ledige, og dermed at kommunerne sjældent får tilbudt billige

boliger gennem anvisningsretten.

Små boliger bliver slået sammen for at skabe større boliger,

eller boligerne bliver renoveret. Det medfører, at huslejen

stiger til et niveau, hvor den ikke længere er til at betale for

borgere i hjemløshed.

Udviklingen i huslejeniveauet og niveauet for offentlige ydel-

ser medfører, at gabet mellem det, en bolig koster, og hvad

borgere i hjemløshed kan betale, bliver større. Det peger

flere af de større kommuner og et boligselskab på. Da der



SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

ifølge kommuner og boligselskaber ikke bliver opført tilstræk-

keligt med nye billige boliger, er udviklingen reelt med til at

mindske antallet af relevante boliger til målgruppen.



Lovgivning som følge af Ghettopakken, der blev præsenteret

i 2018,

betyder, at færre af de relevante boliger, der eksi-

sterer i kommunen, kan anvendes til borgere i hjemløshed.

Det skyldes, at boligafdelinger, hvor der er mange relevante

boliger for målgruppen, undtages fra anvisning som resultat

af lovgivningen. Det sker for at undgå, at afdelingerne bliver

klassificeret som udsat boligområde eller ghetto og dermed

risikerer at skulle administreres under skærpede regler.

I kapitel 6 i rapporten beskriver vi kommuner og boligselska-

bers bud på ændringer, der kan understøtte, at udbuddet af

relevante boliger til målgruppen øges, og dermed at rammene

for brugen af anvisningsretten forbedres.

BORGERE PÅ HERBERGER OG FORSORGSHJEM

VENTER PÅ EN ALMEN BOLIG

Mangel på billige boliger er medvirkende til, at ophold på for-

sorgshjem og herberger trækker ud. Spørgeskemaundersøgel-

sen blandt boformer drevet efter servicelovens § 110 viser, at

mangel på boliger er en af hovedårsagerne til, at borgere, der

er parate til at flytte, ikke forlader boformerne.

Som det fremgår af opgørelserne i figur 3.1, der også optræ-

der på side 28 i kapitel 2, er det ifølge boformerne relevant for

hovedparten af de 1.321 borgere at flytte i en almen bolig.

Samlet set er 50 procent af borgerne i gruppen ifølge bofor-

mernes vurdering parate til at flytte i en almen bolig. Det sva-

rer til 659 ud af 1.321 borgere.

Boformerne vurderer, at yderligere 15 procent af borgerne er

parate til en almen bolig med særlig støtte tilknyttet (udslus-

ningsbolig, skæv bolig, inklusionsbolig, startbolig, delebolig).

Det dækker over 200 borgere.

659 UD AF 1.321

BORGERE PARATE

TIL ALMEN BOLIG

I 2018 fremlagde den daværende regering en samlet strategi

– ”Ét

Danmark uden

parallelsamfund Ingen ghettoer i 2030”,

der skulle bekæmpe ghettodannelse. På den

baggrund blev der indgået seks delaftaler på området.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

FIGUR 3.1 BORGERE, DER ER PARATE TIL AT FLYTTE, FORDELT PÅ TYPEN AF BOLIG, DET ER

RELEVANT FOR DEM AT FLYTTE I

Note: Opgørelserne er baseret på vurderinger fortaget af lederen af boformerne.

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 96 boformer drevet efter servicelovens § 110.

BORGERNE

AFVENTER

ET KONKRET

BOLIGTILBUD

Interviewede borgere venter alene på at få tilbudt bolig

Flere af de borgere, vi har interviewet, forklarer, at årsagen til,

at de ikke er flyttet fra boformen, er, at de afventer et konkret

boligtilbud. Blandt borgerne har nogle efter deres egen vurde-

ring været parate til at flytte fra boformen i en måned mens

andre vurderer, at de har været parate til at flytte i op til tre

år. Nogle af borgerne udtrykker bekymring for, at det kan

være svært at finde boliger med et huslejeniveau, de har råd

til at betale med deres indkomstgrundlag. Udsigterne til at få

en mere permanent bolig kan derfor være lange.

”Hvis man er klar, så burde det gå hurtigere. Hvorfor skal

jeg være her og betale 2.200, hvis jeg kan betale for min

egen bolig? Og måske der er en, som har brug for mit væ-

relse. Måske der er to eller tre som mig herude.”

(Borger på

boform, 46 år)

Som beskrevet tidligere i kapitel 2 er den lange ventetid på at

få tilbudt en bolig forbundet med negative konsekvenser for

borgernes trivsel, udvikling og eventuelle misbrug. Det skyldes

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

blandt andet uvished om, hvor længe ventetiden varer, samt

at miljøet på herberger og forsorgshjem kan være hårdt at op-

holde sig i, blandt andet på grund af misbrug og mistrivsel

blandt de øvrige beboere.

Mangel på billige boliger er den største barriere for, at

borgere flytter fra § 110-boformer

I spørgeskemaet har vi bedt boformerne vurdere, hvilke barri-

erer der er for, at borgerne, de har vurderet parate til at flytte

i egen bolig, flytter fra boformen. Boformerne har haft mulig-

hed for at angive flere barrierer for hver borger. I nedenstå-

ende tabel 3.2 fremgår boformernes svar.

84 af de 96 boformer vurderer, at en eller flere af borgerne

fortsat opholder sig på boformen, fordi de ikke har fået tilbudt

en bolig. Det omfatter i alt 835 borgere, hvilket svarer til 63

procent af de 1.321 borgere, som ifølge boformerne er parate

til at flytte.

63 PROCENT

VENTER PÅ EN

BOLIG

TABEL 3.1 BARRIERER FOR AT BORGERNE FLYTTER FRA BOFORMEN

Barriere

Borgeren er ikke blevet tilbudt en bolig

Borgeren ønsker ikke at tage imod et tilbud om bolig pga. økonomi

Borgeren ønsker ikke at tage imod et tilbud om bolig pga. den geografiske

placering af boligen

Borgeren ønsker ikke at tage imod et tilbud om bolig pga. typen af bolig

Borgeren ønsker ikke at tage imod tilbud om bolig pga. krav/ønske om at

kunne holde husdyr

Borgeren er egnet til botilbud efter servicelovens §§ 107 eller 108, men er

ikke blevet visiteret til det

Borgeren er visiteret til botilbud efter servicelovens §§ 107 eller 108, men

er på venteliste

Andre barrierer

Antal

835*

141

119

195

207

Procent af de

1321 borgere

Note: Procentangivelserne summer ikke til 100 procent, da der kan angives flere barrierer for hver borger.

*Årsagerne til at borgerne ikke har fået tilbudt en bolig er ikke afdækket i spørgeskemaet.

Kilde: Spørgeskemabesvarelser fra 96 boformer drevet efter servicelovens § 110.

Økonomi og geografi kan få borgere til at afslå boligtilbud

Endelig er det boformernes vurdering, at en del af borgerne

fortsat opholder sig på boformen, fordi de ikke har ønsket at

tage imod et boligtilbud. Økonomi angives i den forbindelse

som den mest udbredte årsag til, at borgeren ikke har taget

imod tilbuddet. Økonomi kan blandt andet dække over boli-

gens huslejeniveau i forhold til borgerens indkomst, og disse

besvarelser kan således ses i sammenhæng med den brede

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

opfattelse blandt informanterne om, at der er mangel på billige

boliger.

Den geografiske placering af boligen angives som den næst-

mest udbredte barriere for, at borgere ikke ønsker at tage

imod et boligtilbud. Geografiske forhold kan dels dække over

boliger, som ligger i et område af kommunen, som borgeren af

forskellige årsager ikke ønsker at bo i. Desuden nævner en

kommune i et interview, at der kan være en udfordring med

borgere, som ønsker at bo i en anden kommune end deres

handlekommune.

”Vi har en del borgere som ønsker at flytte til nabokommu-

nen, og da vi ikke har råderet over boliger dér, kan det

være sværere at hjælpe dem med at etablere sig i egen bo-

lig og afslutte opholdet på forsorgshjemmet. Vi kan ikke

kræve af dem, at de bosætter sig i vores kommune igen,

hvis de ikke ønsker det.”

(Medarbejder, Skanderborg Kom-

mune)

Nogle boformer understreger i uddybende kommentarer, at

borgerne i høj grad er villige til at tage imod den bolig, de får

tilbudt, og at der skal meget til, for at de ikke tager imod et til-

bud. En boform skriver blandt andet:

”Der

er ikke tale om, at borgerne ikke vil tage imod boligtil-

bud

–

de har dels været aktivt boligsøgende på egen hånd

og delvis i samarbejde med [boformen]. Det er faktisk sjæl-

dent, at borgere siger fra i forhold til tilbud om egen bolig,

og når de en sjælden gang gør det, er det faktisk ganske ri-

meligt”

(spørgeskemabesvarelse fra § 110-boform)

Visitation til botilbud kan give ventetid

Ventetider i forbindelse med botilbud efter servicelovens § 107

eller § 108 udgør ifølge boformerne også en væsentlig barri-

ere. 195 borgere, svarende til 15 procent, burde ifølge bo-

formerne været visiteret til et botilbud. Og 81 borgere, sva-

rende til seks procent, er visiteret til en plads på ovenstående

botilbud, men er på venteliste til at få en plads og kan derfor

ikke flytte fra boformen.

På baggrund af interview med kommunerne er det generelle

billede, at kommunerne ikke oplever et udpræget problem

med at sikre botilbudspladser til borgerne. Enkelte kommuner

peger dog på, at der kan opstå ventetid for borgere i hjemløs-

hed, fordi det kan være vanskeligt at finde et godt match mel-

lem borger og botilbud.

DER SKAL

MEGET TIL, FØR

BORGERE SIGER

NEJ TIL EN BOLIG

Læs om de forskellige

boligløsninger på side

8 i sammenfatningen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Andre barrierer omfatter blandt andet massive helbredsproble-

mer og ventetid på afklaring af borgernes økonomi

Flere boformer har også angivet, at der er ’andre barrierer’,

der er årsag til, at borgerne ikke er flyttet fra boformen. De

andre barrierer, boformerne har angivet, omfatter blandt an-

det, at:



borgeren har massive psykiatriske og misbrugsproblemer,

der har betydning for, om de er i stand til at flytte i egen bo-

lig.



borgeren ikke har fået afklaret økonomiske forhold, der har

betydning for, at de kan flytte i egen lejlighed.



borgeren afventer udredninger og andre sagsbehandlings-

skridt i kommunen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

KAPITEL 4

Brug af muligheder for at

anvise almene boliger

I kapitlet belyser vi, hvordan den kommunale anvisning bliver

brugt i forhold til borgere i hjemløshed i de udvalgte kommu-

ner. Vi beskriver de aftaler, kommuner og boligselskaber har

indgået om anvisning af almene boliger, og hvordan samarbej-

det om anvisning af boliger er organiseret.

DELKONKLUSIONER I KAPITLET



Det er kommunernes erfaring, at det ikke er muligt at

tage højde for andre forhold end økonomi, hvis de skal

kunne tilvejebringe tilstrækkeligt med boliger til bor-

gere i hjemløshed. Om muligt forsøger kommunerne at

tage højde for individuelle behov og ønsker til boligens

placering.

Syv af de otte interviewede kommuner benytter mulig-

heden for at anvise boliger til borgere i hjemløshed.

Flere kommuner vurderer, at boliger til borgere i hjem-

løshed udgør mellem en tredjedel og halvdelen af de

kommunale anvisninger.

Alle otte kommuner anvender muligheden for at anvise

almene familieboliger.

Fem af kommunerne gør brug af muligheden for at

råde over hver fjerde ledige almene familiebolig.

Heraf bruger en kommune dog ikke anvisningsret-

ten til borgere i hjemløshed.

Tre af kommunerne har indgået en frivillig aftale

om anvisning med boligselskaber, hvor de råder

over færre eller flere end hver fjerde ledige bolig.



Kommunerne anser anvisningsretten for et vigtigt red-

skab til at sikre boliger til borgere. Blandt andet fordi

det er det eneste reelle redskab, kommunerne oplever

at have.

Kommuner og boligselskaber har organiseret samarbej-

det om kommunal anvisning meget forskelligt.

De tre kommuner, der har indgået særaftaler med bo-

ligselskaber, har på forskellig vis systematiseret samar-

bejdet. I en kommune betyder samarbejdsformen, at



SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

kommunen får flere relevante boligtilbud via anvis-

ningsretten.

Omvendt har de fem kommuner, der alene får tilbudt

hver fjerde ledige bolig, ikke systematiseret samarbej-

det, og her får man tilbudt flere irrelevante boliger.



Særligt to forhold ved samarbejdet mellem kommune

og boligselskaber har ifølge parterne betydning. Dels

om der er mulighed for at tage højde for beboersam-

mensætningen i de enkelte boligafdelinger og opgange,

når der anvises. Dels hvorvidt der er udpeget kontakt-

personer eller formelle indgange til kommunen og bo-

ligselskaber.

HVAD ER KOMMUNAL ANVISNING?

Den kommunale anvisning af boliger har til formål at give

kommunerne mulighed for at sikre boliger til borgere med so-

ciale problemer og et akut boligbehov. Anvisningsretten giver

kommunerne råderet over mindst hver fjerde almene familie-

bolig, der bliver ledig i boligselskaberne i kommunen. Kommu-

nerne kan også vælge at indgå frivillige aftaler med boligsel-

skaberne, hvorigennem de har råderet over flere eller færre

end hver fjerde ledige almene bolig.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

RÅDIGHEDSRET OVER ALMENE FAMILIEBOLIGER

Ifølge almenboliglovens § 59, stk. 1

kan kommunalbe-

styrelsen beslutte at få stillet indtil hver 4. ledige almene

familiebolig til rådighed til løsning af påtrængende bolig-

sociale opgaver.

Anvisning af boligen skal ske ud fra en vurdering af bor-

gerens behov og ud fra beboersammensætningen i den

afdeling, borgeren anvises til.

Kommunen er forpligtet til at betale huslejen fra det tids-

punkt, boligen er stillet til rådighed for kommunen på, og

indtil en borger flytter ind. Kommunen er desuden for-

pligtet til at dække omkostninger forbundet med istand-

sætte af boligen ved fraflytning.

FRIVILLIGE AFTALER

Det fremgår af almenboliglovens § 59, stk. 2

, at kom-

muner og boligselskaber har mulighed for at indgå frivil-

lige aftaler om anvisning af boliger. Fordelen kan være,

at der er en større fleksibilitet for parterne. Aftalerne kan

fravige reglen om hver 4. bolig, og parterne kan frit af-

tale, hvilke af boligselskabernes boliger der skal stilles til

rådighed for kommunalbestyrelsen. Eksempelvis boliger

af de størrelser, der erfaringsmæssigt er behov for.

Foruden anvisningen af almene familieboliger kan kommu-

nerne beslutte, at få stillet op til hver fjerde ledige almene

ungdomsbolig til rådighed for anvisning med henblik på at løse

unges boligsociale problemer jf. almenboligloven § 59, stk. 3.

Derudover har kommunerne som udgangspunkt anvisningsret

over samtlige almene ældreboliger jf. almenboliglovens § 54,

stk. 1. Kommunerne fastsætter kriterier for hvem der er om-

fattet af personkredsen til ældreboliger.

I denne undersøgelse er der dog fokus på kommunernes anvis-

ning af almene familieboliger til borgere i hjemløshed.

Almenboliglovens § 59, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020 om almene

boliger mv.

Almenboliglovens § 59, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020 om almene

boliger mv.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

ANVISNING BRUGES TIL AT LØSE

BOLIGSOCIALE PROBLEMER BREDT SET

I afsnittet beskriver vi kommunernes brug af den kommunale

anvisning generelt

–

herunder kommunernes brug af en bolig-

social liste, der er indgangen til at få anvist en bolig af kom-

munen. Endelig beskriver vi de relativt begrænsede behov og

ønsker til en bolig, kommunerne kan imødekomme ved anvis-

ning.

Borgere der ikke selv kan skaffe en bolig

De deltagende kommuner anvender generelt anvisning til at

løse boligsociale problemer blandt borgere i kommunen. I in-

terviewene fremgår det på tværs af kommunerne, at boligan-

visningen gælder borgere, der ikke selv har mulighed for at s

kaffe sig en bolig inden for rimelig tid. Flere kommuner nævner

derudover, at de stiller krav til, at borgeren er aktivt boligsø-

gende eller skrevet op til bolig i boligforeninger for at kunne

stå på kommunens boligliste til at få anvist en bolig.

”At

få anvist en bolig kræver, at du står uden mulighed for

selv at skaffe dig en bolig. Du skal være bosiddende i kom-

munen. Og du skal være aktivt boligsøgende i kommunen.”

(Medarbejder, Halsnæs Kommune)

Omvendt kan borgere, der på egen hånd har muligheder og

ressourcer til at sikre egen bolig, eller som ikke har et akut be-

hov for en bolig, ikke komme i betragtning til anvisningen.

Som en kommune beskriver, kommer man som borger ikke i

betragtning:

ANVISNING UD

FRA INDIVIDUEL

VURDERING

”Hvis

du på egen vis hurtigere kan skaffe en bolig. Hvis du

har en økonomisk formåen, der gør dig i stand til at skaffe

dig en bolig inden for rimelig tid. Eller hvis du har andre

overnatningsmuligheder.”

(Medarbejder, Aarhus kommune)

Når kommunen får tilbudt en lejlighed gennem anvisningen,

foretager de en individuel vurdering af, hvilken borger der har

mest akut behov for boligen. Anvisningen foregår derfor ud fra

en konkret vurdering af behovet blandt de borgere, der står på

boliglisten.

Anvisning af boliger er ikke en ’fritvalgshylde’

Stort set samtlige kommuner beskriver, at de ikke har mulig-

hed for at tage højde for individuelle krav til boligen i match-

ningen af borger og bolig. Det hænger ifølge kommunerne

sammen med, at der er så få relevante boliger til rådighed, at

de er nødt til at tage imod alt, der er til at betale for borgerne.

Når kommunerne anviser en bolig, er det derfor ofte alene bor-

gerens økonomiske råderum, kommunerne lægger vægt på.

Specifikke ønsker til en bolig kan betyde, at det ikke er muligt

Hvis borgeren har en

funktionsnedsættelse,

der gør, at denne ikke

selv kan magte opga-

ven at være aktivt bo-

ligsøgende, skal kom-

munen sikre sig, at

borgeren får hjælp til

det.

ØKONOMISK

RÅDERUM ER

AFGØRENDE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

at finde en bolig til borgeren, eller at borgeren skal vente me-

get længe på en bolig. Det kan betyde, at kommunen vurde-

rer, at borgeren ikke er i målgruppen for kommunalanvisning.

”Vi prøver jo at være meget tydelige

over for borgeren, i

forhold til hvad det betyder at blive indstillet på sådan en

boligliste. Det er ikke en fritvalgshylde, og det får de også

at vide, så det er de klar over.”

(Medarbejder, Aarhus Kom-

mune)

I en kommune vil de gerne undgå, at borgere skal vente læn-

gere end højst nødvendigt, og derfor er det meget få ønsker

og krav til boligen, de imødekommer.

”Hvis man ikke selv kan løse sit boligproblem, må man også

være indstillet på, at det er meget få krav, der kan til-

godeses. Der kan være nogle fysiske forhold, som vi selvføl-

gelig kan tage højde for, men vi kan ikke engang tage højde

for, at fordi man har børn, der bor i et område, skal man bo

der. Så trækker boligformidlingen ud i for lang tid. Vi skaffer

en passende bolig med passende størrelse og passende

økonomi så hurtigt som muligt. Og kravene fra borgerne, vi

kan imødekomme, er meget begrænsede.”

(Medarbejder,

Odense Kommune)

Forsøger at tage højde for rimelige krav til placeringen

Noget af det, kommunerne gerne vil kunne tage højde for i an-

visningen af boliger, er ønsker til beliggenheden af boligen el-

ler ønsker til, hvor et tilbud om bolig ikke må være beliggende,

hvis dette bunder i forhold relateret til misbrug eller organise-

ret kriminalitet, som borgeren har brug for at få på afstand.

Det kan også være situationer med social kontrol.

Flere kommuner forklarer, at de forsøger at tage højde for de

forhold, når det er muligt, men at de ofte er udfordrede på at

finde boliger, der kan honorere de behov.

Svært at imødekomme ønske om at få husdyr med

Flere kommuner nævner, at det er en udfordring med borgere,

der har hunde, hvilket en del af gruppen af borgere i hjemløs-

hed blandt andet har. Kommunerne peger på, at det er van-

skeligt at finde bolig, hvor det er tilladt at have en hund. Der-

for er det et behov, som kommunerne sjældent kan tilgodese.

Det stiller dog borgeren i en vanskelig situation.

”Vi har et problem i forhold til hunde. Rigtig mange vil have

hund med, og det kan de ikke altid få. Hvis du er i akut bo-

lignød, og du siger nej til en bolig, fordi du ikke må have

hund med, så kan du ikke blive stående på boliglisten, for

så er du ikke akut. Den hund spiller ind hele tiden.”

(Medar-

bejder, Halsnæs Kommune)

”Kravene fra borgerne er

meget begrænsede”

SVÆRT AT

TILGODESE

ØNSKE OM

HUSDYR

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Det fremgår dog også af data fra spørgeskemaet, boformerne

har besvaret, at relativt få borgere opholder sig på en boform,

fordi de har takket nej til en bolig, hvor de ikke kan få deres

husdyr med. Tilsammen har boformerne vurderet, at 21 bor-

gere ikke er flyttet fra boformen, fordi de ønsker en bolig med

plads til husdyr. Det svarer til to procent af de 1.321 borgere,

der er parate til at flytte fra boformerne. Det er derfor ikke en

udbredt en barriere i følge boformerne.

ANVISNING BRUGES OGSÅ TIL BORGERE I

HJEMLØSHED

I afsnittet beskriver vi de udvalgte kommuners brug af kom-

munal anvisning til borgere i hjemløshed og konkrete eksem-

pler på prioriteringer af specifikke borgere i den målgruppe.

Alle på nær én kommune gør brug af anvisning til bor-

gere i hjemløshed

I syv ud af de otte kommuner, der indgår i undersøgelsen, an-

vender de kommunal anvisning som redskab til at skaffe boli-

ger til borgere i hjemløshed.

EN KOMMUNE

ANVISER IKKE

BOLIG TIL

BORGERE I

HJEMLØSHED

Én af de otte kommuner anvender ikke den kommunale anvis-

ningsret specifikt til borgere i hjemløshed. I den pågældende

kommune skelner de mellem borgere, der er husvilde, hvor

manglen på bolig er en selvstændig problemstilling, og borgere

i hjemløshed, som har flere problematikker, der har betydning

for, at de mangler en bolig. Den kommunale anvisningsret bli-

ver ikke anvendt til borgere i hjemløshed, men derimod til

gruppen af borgere, som kommunen definerer som ’husvilde’.

Anvisninger til borgere i hjemløshed udgør formentlig

en betydelig andel

Blandt de syv kommuner, der benytter muligheden for at an-

vise boliger til borgere i hjemløshed, er der en del variation i,

hvor stor en andel af anvisningerne, de skønner, går til bor-

gere i hjemløshed. Kommunerne foretager ikke en særskilt re-

gistrering af borgernes problemstillinger, når de anviser boli-

ger, og har derfor ikke et fuldstændigt overblik over andelen.

På landsplan registrerede Transport- og Boligministeriet 5.713

kommunale anvisninger af almene familieboliger i 2019.

På

samme måde som i kommunerne, er det ikke muligt at opdele

anvisningerne på målgrupper. Opgørelserne for de kommuner,

der indgår i undersøgelsen, fremgår af tabel 7.2 i metodekapit-

let.

Landsbyggefonden (2020):

Anvisninger i den almene boligsektor i 2019 Temastati-

stik 2020:1

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

MANGE AF

BOLIGERNE, DER

ER LEDIGE, ER

FOR DYRE FOR

BORGERNE

Tre af kommunerne vurderer, at det formentlig er halvdelen af

de anviste almene familieboliger, der går til borgere i hjemløs-

hed. Det dækker over to store kommuner og en mindre kom-

mune. En fjerde kommune vurderer, at det er op imod en tred-

jedel af anvisningerne, der er gået til borgere i hjemløshed.

I en femte kommune har man foretaget en særskilt opgørelse,

der viser, at kommunen anviste 25 almene familieboliger i

2019, hvoraf tre gik til borgere i hjemløshed. Kommunen

havde i 2019 42 borgere, der på et tidspunkt opholdt sig på en

boform. Her er der altså tale om en væsentligt lavere andel af

anvisninger, der går til målgruppen. Forklaringen skal ifølge

kommunen findes i, at hovedparten af boligerne, der bliver le-

dige, er for dyre for borgerne.

"Vi bliver ikke tilbudt ret mange boliger med en husleje på

under 4.000 kr. om måneden, hvilket forklarer, hvorfor kun

tre ud af 42 forsorgshjemsborgere i 2019 fik bolig gennem

boliglisten.”

(Medarbejder, Skanderborg Kommune)

Som beskrevet i kapitel 3 er det en udbredt problemstilling

blandt de deltagende kommuner, at der ikke er et tilstrække-

ligt antal billige boliger til rådighed for anvisningen.

Enkelte eksempler på, at kommunerne prioriterer speci-

fikke dele af målgruppen

Som beskrevet tidligere foretager kommunen en vurdering af,

hvilken borger der har det mest akutte behov, når der bliver

en bolig ledig. Det generelle billede blandt de deltagende kom-

muner er derfor, at der ikke på forhånd er en ledelsesmæssig

eller politisk vedtaget prioritering af specifikke grupper af bor-

gere i hjemløshed. Der er dog i flere kommuner uskrevne prin-

cipper for, hvem man anser for at have et akut behov. Kom-

muner nævner blandt andet følgende forhold, der giver anled-

ning til at prioritere borgerne på boliglisten:



Personer

der

bor

er i

har

på gaden, når det bliver vinter

på forsorgshjem eller herberger

behandlingsforløb på sygehus

samvær med børn

BOLIGGARANTI

TIL BORGERE

UNDER 30 ÅR

Prioritering af borgere under 30 år

I en kommune har man desuden valgt at stille en garanti om

bolig inden for tre måneder til borgere under 30 år. Det er for-

delagtigt for unge borgere i kommunen, men det har konse-

kvenser for borgere i hjemløshed, som er over 30 år, da der

generelt er mangel på billige boliger:

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

”Der

er ingen tvivl om, at det kommer til at betyde en øget

ventetid på billige boliger for folk over 30 år.”

(Medarbejder,

Aarhus Kommune)

Prioritering af borgere på boformer

I en kommune har man foretaget en klar prioritering af bor-

gere, som bor på forsorgshjem. Kommunen har en retnings-

linje om, at borgere, der opholder sig på forsorgshjem, skal på

den kommunale liste for anvisning af boliger. Det er kommu-

nens vurdering, at det går ud over borgerens trivsel at opholde

sig på en boform. Samtidig vurderer kommunen, at det økono-

misk ikke kan svare sig, at borgeren opholder sig unødigt

længe på boformen, hvor taksten kan være forholdsvis høj.

”Vi prioriterer forsorgshjemsborgere ret højt på vores bolig-

liste, da det uvisiterede tilbud jo er en nødløsning. Hvis bor-

geren i stedet kan etableres i egen bolig (eventuelt med

støtte), når han eller hun er klar til at forlade forsorgshjem-

met, er der ingen grund til at betale 2.600-3.500 kr. i døg-

net for en seng.”

(Medarbejder, Skanderborg Kommune)

ET SPØRGSMÅL

OM TRIVSEL

–

ØKONOMI

BORGERE, DER TAKKER NEJ TIL ET BOLIGTIL-

BUD, SLETTES FRA LISTEN

I afsnittet beskriver vi kommunernes praksis i forhold til, hvor

mange boligtilbud borgere får gennem den kommunale anvis-

ning, og praksis hvis borgere vælger at afslå et tilbud om bo-

lig.

I de fleste kommuner har man retningslinjer, der betyder, at

borgere i udgangspunktet kun får ét tilbud om bolig gennem

anvisningsretten. Det er ud fra en betragtning om, at boligan-

visning er beregnet til borgere, der har et akut behov for en

bolig og ikke selv har mulighed for at skaffe en. Hvis en borger

takker nej til en bolig, vurderer kommunerne, at de ikke er i ak

ut bolignød, og deres boligsag lukkes. Efter en periode kan

borgeren som regel blive skrevet på listen igen.

”Vi

bliver firkantede og presser på, for så er man ikke rigtig

i bolignød, hvis man siger nej til en bolig. Og det er derfor,

at de bliver slettet af boliglisten, hvis de siger nej. For det

er kun dem,

der er i nød, der skal stå på den liste.”

(Medar-

bejder, Halsnæs Kommune)

I kommunerne beskriver de, at der kan være undtagelser fra

reglen om, at borgerne slettes fra boliglisten. Det kan eksem-

pelvis være, hvis borgeren har psykiske problemer, der gør, at

de ikke er klar over konsekvenserne ved at takke nej til bolig-

tilbuddet, eller hvis kommunen ikke har taget højde for alle re-

levante forhold ved anvisningen.

Kommunen er forplig-

tet til at yde støtte til

borgeren, fx efter ser-

vicelovens § 85, hvis

borgeren har behov

for støtte til at finde

en egnet bolig.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

”Der findes grunde, hvor man kan forstå det. Hvis det er en

lejlighed eller en opgang, hvor der er sket ting og sager,

selvfølgelig. Men det skal være gode, solide argumenter, for

at vi ikke siger "så må du selv løse dit boligproblem”.”

(Medarbejder, Odense Kommune)

Som beskrevet ovenfor tilstræber kommunerne at tage højde

for borgerens historik i forhold til misbrug, kriminalitet, gæld

og andet, der har betydning for boligens placering i kommu-

nen. Der kan også være konkrete forhold ved lejligheden, der

betyder, at borgeren ikke kan tilgå den, som kommunen ikke

har taget højde for, og hvor borgeren har mulighed for at afslå

boligtilbuddet uden at blive fjernet fra boliglisten.

KOMMUNER OG BOLIGSELSKABERS AFTALER

OM DEN KOMMUNALE ANVISNING

I afsnittet beskriver vi kommunernes udmøntning af anvisnin-

gen af almene boliger. Vi beskriver:



de konkrete aftaler, der er i de otte udvalgte kommuner

de udfordringer og fordele, kommuner og boligselskaber

fremhæver ved de forskellige måder at anvende muligheden

for at anvise almene boliger på.

Kommuner der anvender ”en fjerdedel-reglen”

Fem af kommunerne

, der indgår i undersøgelsen, anvender

anvisningsretten, som den som udgangspunkt er konstrueret.

Det vil sige, at kommunerne har råderet over hver fjerde le-

dige almene familiebolig i de boligselskaber, som de har ind-

gået aftale med. Her skal det nævnes, at en af kommunerne

som tidligere beskrevet ikke har praksis for at anvise boliger til

borgere i hjemløshed.

I disse kommuner er processen med registrering og oversen-

delse af boligtilbud mellem boligselskaber og kommune stort

set automatiseret. Boligselskabet registrerer hver fjerde ledige

bolig og sender automatisk tilbuddet til kommunen. Herefter

beslutter kommunen, om den vil takke ja eller nej til boligen.

Kommunen har typisk omkring en uge til at svare boligselska-

bet.

EN UGES SVARTID

FOR KOMMUNEN

Dette gælder Guldborgsund Kommune, Halsnæs Kommune, Randers Kommune,

Skanderborg Kommune og Aarhus Kommune, der alle har indgået aftale med bolig-

selskaber om, at de får råderet over hver fjerde ledige almene familiebolig.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

”Vi

har to administrative medarbejdere, der sidder med bo-

liglisten. Vi har en fællesmail, som de passer, hvor alle til-

bud fra boligselskaberne bliver sendt til, og kommunen sen-

der svar tilbage, hvis vi har en borger, som matcher den til-

budte bolig.” (Medarbejder, Skanderborg Kommune)

I de boligtilbud, boligselskaberne sender til kommunerne, ske-

les der altså ikke til boligens størrelse, placering, huslejeniveau

eller andre kriterier.

PERIODER HVOR

FÅ BOLIGER

BLIVER LEDIGE

Der er ifølge kommunerne nogle perioder på året, hvor der ge-

nerelt er henholdsvis færre og flere, der flytter, og derfor ople-

ver kommunerne også, at der i perioder går meget langt imel-

lem, at de bliver tilbudt en bolig, og samtidig at der er perio-

der, hvor der er mange ledige boliger oven i hinanden.

”Det

er hver fjerde ledige bolig, vi bliver tilbudt. Nogle

gange er der langt imellem, og andre gange kommer de i

klumper.”

(Medarbejder, Halsnæs Kommune)

Kommunerne har ikke indgået aftale om anvisningsretten med

alle almene boligselskaber i kommunen

Ingen af kommunerne har indgået aftale med samtlige almene

boligselskaber i kommunen. Det varierer fra kommune til kom-

mune, hvor mange boligselskaber de har indgået aftale med.

Det hænger blandt andet sammen med størrelsen på boligsel-

skabet, og om selskabet har relevante boliger til de borgere,

kommunen bruger anvisningsretten til. I en kommune har de

eksempelvis kun indgået aftale med ét boligselskab. Det andet

selskab, der er i kommunen, er ikke relevant, da boligerne er

for dyre til målgruppen.

Kommunerne får tilbudt irrelevante boliger, der ikke matcher

borgerne

Kommunerne, der pr. automatik får tilbudt hver fjerde bolig,

uanset boligens størrelse eller pris, oplever alle en stor udfor-

dring i, at de får tilbudt irrelevante boliger via anvisningsret-

ten. Årsagen er, at boligerne er for dyre. Det betyder, at kom-

munerne ikke kan bruge en del af de boliger, de får tilbudt via

anvisningsretten og boligerne kommer derfor ikke i spil til bor-

gere i hjemløshed.

”De boliger,

vi får ind, er typisk ret dyre, og borgerne kan

ikke sidde i dem. Så vi er udfordrede på at få boliger, som

de faktisk reelt har mulighed for at betale.”

(Medarbejder,

Halsnæs Kommune)

Som beskrevet i kapitel 3 er de borgere, som får anvist en bo-

lig gennem den kommunale anvisningsret, ofte på offentlig for-

sørgelse, og deres økonomiske råderum er derfor begrænset.

IRRELEVANTE

BOLIGER GENNEM

ANVISNINGS-

RETTEN

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Kommunerne har altså brug for små, billige boliger, de kan an-

vise til borgerne.

Kommuner der har indgået særaftaler med boligselska-

berne

Tre af de kommuner

, der indgår i undersøgelsen, har indgået

en særaftale med boligselskaberne i kommunen om anvisning

af almene familieboliger.

OMFANGET AF BO-

LIGER VARIERER

FRA BOLIGSEL-

SKAB TIL

BOLIGSELSKAB

I stedet for at boligselskaberne stiller hver fjerde ledige bolig

til rådighed for kommunal anvisning, er der indgået aftaler om

fordelingsnøgler, der tager højde for lokale forhold. På tværs af

de tre kommuner gælder, at omfanget af boliger, der anvises

kommunalt, varierer ud fra hensyn til beboersammensætnin-

gen i de enkelte boligafdelinger.

I nogle tilfælde omfatter aftalerne også, at boligselskaberne

skal stille specifikke boliger til rådighed for den kommunale an-

visning. Nedenfor uddybes to af aftalerne, der illustrerer for-

skellige måder at løse opgaven på.

RAMMEAFTALE I FREDERIKSBERG KOMMUNE

I Frederiksberg Kommune har man indgået en rammeaf-

tale mellem kommunen og de almene boligselskaber

samt særaftaler, der udmønter rammeaftalen for hver af

boligselskaberne.

Formålet med aftalen er blandt andet at skabe en tydelig

ramme for arbejdet med anvisning. Aftalen er en del af

en samlet rammeaftale med navnet ”Bæredygtig by”.

Samtlige almene boligselskaber i kommunen samt ét pri-

vat boligselskab er en del af aftalen.

I rammeaftalen er boligafdelingerne klassificeret ud fra

beboernes uddannelses- og arbejdsmarkedstilknytning.

Andelen af anvisninger i den enkelte afdeling tager ud-

gangspunkt i denne klassificering. Klassificeringen kan

justeres undervejs i den periode, aftalen gælder for. Af-

talen har til formål at sikre, at enkelte afdelinger ikke bli-

ver uhensigtsmæssigt belastede. I nogle selskaber anvi-

ses der 11 procent af de ledige boliger, mens der i andre

anvises 33 procent.

Dette gør sig gældende for Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og

Odense kommune, der ikke får råderet over hver fjerde bolig, men har indgået andre

aftaler om hvilke og hvor mange boliger de får råderet over.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren



I afdelinger, hvor mindre end 70 procent af beboerne

har uddannelses- eller arbejdsmarkedstilknytning, anvi-

ses 11 procent af de ledige boliger

I afdelinger, hvor mellem 70 og 75 procent af beboerne

har uddannelses- eller arbejdsmarkedstilknytning, anvi-

ses 22 procent af de ledige boliger

I afdelinger, hvor mere end 75 procent af beboerne har

uddannelses- eller arbejdsmarkedstilknytning, anvises

33 procent af de ledige boliger.

Boligselskaberne sender boligtilbud til kommunen, der fo-

retager matchet mellem borger og bolig.



Der er årlige møder mellem parterne på forskellige sty-

ringsniveauer, hvor anvisningen drøftes.

FRIVILLIG AFTALE I ODENSE KOMMUNE

Odense Kommune har indgået en frivillig aftale med

samtlige almene boligselskaber i kommunen. I kommu-

nen er der stillet en boliggaranti til borgere i hjemløshed,

som betyder, at borgeren får tilbudt en bolig inden for tre

måneder. Boliggarantien træder i kraft, når borgeren er

godkendt til kommunal boliganvisning.

Aftalen tager udgangspunkt i en fordelingsnøgle, der er

baseret på antallet af fraflytninger fra hvert boligselskab

det foregående år. Blandt de små boligselskaber i kom-

munen fastholdes anvisningen af hver fjerde ledige bolig,

idet ingen af disse har belastede boligafdelinger. Udsatte

boligafdelinger undtages fra anvisning.

Repræsentanter fra almene boligselskaber og Odense

Kommune mødes én gang om måneden på et fælles

møde. På mødet fremlægger kommunen de borgere, de

har visiteret til en bolig. Boligforeningerne finder i fælles-

skab frem til en relevant bolig, som kommunen efterføl-

gende anviser til borgeren.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

I ODENSE ER DER

BOLIGARANTI

FOR BORGERE I

HJEMLØSHED

Aftalen omfatter også ungdomsboliger

–

dels for at tilgo-

dese behovet for bolig til ventende enlige, dels af hensyn

til målsætningen om en samlet set bedre og bredere be-

boersammensætning.

Aftalen resulterer i langt flere relevante boligtilbud

Medarbejderne i Odense Kommune vurderer, at aftalen

om kommunal anvisning resulterer i, at man I Odense

Kommune anviser flere kommunale boliger.

Hvis man alene ser på antallet af boliger, som kommu-

nen bliver tilbudt, ligger dette tal langt under en fjerde-

del. Årsagen til, at de alligevel anviser flere boliger, er, at

kommunen kun får stillet relevante boliger til rådighed

for anvisning. Aftalen med boligselskaberne sætter altså

kommunen i stand til at anvise langt flere boliger til bor-

gere i hjemløshed og inden for en periode på tre måne-

der.

”Jeg får jo også nogle af de boliger, som kun bliver le-

dige hvert ottende år i de attraktive boligområder. Det

ville jeg ikke få, hvis jeg fik hver fjerde bolig

–

så ville

jeg først få den efter 32 år. Så på den måde går vi ind

og bryder den praktiske, klassiske tænkning om hver

fjerde ledige bolig, når vi rekvirerer på den her måde.

Så vi reelt får flere ledige

små boliger.” (Medarbejder,

Odense Kommune)

KOMMUNERNE ER

TILFREDSE MED

REDSKABET

Muligheden for at anvise boliger er afgørende

Generelt er kommunerne glade for den kommunale anvisning,

der på trods af en stor mangel på billige boliger trods alt giver

adgang til en del af de eksisterende boliger, som er relevante

for blandt andet borgere i hjemløshed. En kommune fremhæ-

ver, at det reelt er det eneste redskab, kommunen oplever at

have i værktøjskassen, og alene af den årsag er kommunal

ansvisning afgørende for dem.

I nogle kommuner fremhæver medarbejderne, at det er deres

klare opfattelse, at anvisningen af boliger både medfører en

økonomisk gevinst på kort sigt og på den længere bane. Det er

dog ikke noget, kommunerne har konkrete opgørelser på, men

kommunerne fremhæver, at udgifterne til borgernes ophold på

boformer efter servicelovens § 110 er en meget stor økono-

misk post i regnskabet på trods af, at der er statslig refusion

på en del af udgifterne. De udgifter, kommunen har til borgere

i egen bolig, er trods udgifter til eksempelvis støtte i hjemmet

væsentlig lavere end udgifterne til ophold på boformer.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Den kommunale anvisning kan også være med til at skabe en

systematik i arbejdet med at sikre boliger til borgerne, som en

kommune fremhæver. I og med at kommunen er inde over alle

boligtilbuddene, kan de holde styr på processen og sikre, at

borgerne ikke mister boligen. Kommunen har tidligere oplevet

et problem med, at borgerne modtog henvendelser direkte fra

boligselskaberne, som borgerne ikke fik reageret på. Nu da

kommunen er gået ind og anviser boliger, har de langt bedre

forudsætninger for at hjælpe borgerne.

ORGANISERING AF SAMARBEJDET MELLEM

KOMMUNER OG BOLIGSELSKABER

I afsnittet beskriver vi samarbejdet mellem kommuner og bo-

ligselskaber i de udvalgte kommuner. Det indebærer:



hvordan samarbejdet konkret er organiseret

de aspekter, som kommuner og boligselskaber fremhæver

som særligt betydningsfulde for at sikre et godt samarbejde

på tværs af, hvordan anvisningen udmøntes.

DEN LØBENDE

DIALOG I SÆRAF-

TALERNE GAVNER

ARBEJDET

Systematiseret samarbejde giver en bedre anvisning

Fælles for de tre kommuner, der har indgået en særaftale om

anvisning af boliger, er, at deres samarbejde med boligselska-

berne er systematiseret. Samarbejdet er karakteriseret ved, at

der ud over løbende dialog mellem parterne afholdes faste mø-

der, hvor repræsentanter fra både kommune og boligselskaber

deltager.

Møderne understøtter løbende dialog mellem parterne om de

overordnede rammer for anvisningen. De giver ligeledes anled-

ning til gensidige orienteringer om samarbejdet og de udfor-

dringer, parterne kan støde på.

Udfordringer med beboersammensætning, når anvisnin-

gen er automatiseret

I de kommuner, hvor hver fjerde ledige bolig bliver stillet til

rådighed for kommunal anvisning, får hverken kommune eller

boligselskaber på en systematisk måde taget højde for beboer-

sammensætningen i den konkrete afdeling, hvor den pågæl-

dende bolig er. Som beskrevet tidligere i kapitlet bliver boli-

gerne som hovedregel automatisk udpeget af boligselskaber-

nes systemer og sendt til kommunen.

”De kommuner, hvor vi kører hver fjerde,

tæller vores it-sy-

stem jo: Til venteliste, til venteliste, til venteliste, til kom-

mune.”

(Repræsentant for boligselskab, Odense Kommune)

PROBLEMATISK

UDEN MATCHING

MELLEM BORGER

OG BOLIG

Det kan ifølge kommuner og boligselskaber være problematisk,

at der ikke foregår en konkret matchning mellem borger og

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

bolig, fordi der er en risiko for at få skabt en uholdbar boligsi-

tuation for borgeren og for de øvrige beboere.

Det fremgår da også af reglerne for kommunal anvisning, som

er beskrevet på side 39 i rapporten, at der skal tages højde for

beboersammensætningen ved kommunal anvisning af almene

boliger.

En kommunal opgave at tage højde for beboersammensætnin-

gen

En repræsentant fra et boligselskab fremhæver i forlængelse af

udfordringer med beboersammensætningen, at det må være

kommunens ansvar at forholde sig til spørgsmålet, når de an-

viser boliger. Repræsentanten peger på, at boligselskabet ikke

har lovgivningsmæssigt grundlag for at afvise en borger med

en begrundelse om, at beboersammensætningen det pågæl-

dende sted vil være uhensigtsmæssig.

”Det er ikke en afvisningsgrund, at ’der er for mange af din

slags i opgangen'. Og det bør det nok heller ikke være. Så

vi vil ikke lovligt kunne foretage en regulering af det.”

(Repræsentant for boligselskab, Frederiksberg Kommune)

Det er, ifølge repræsentanten, medarbejderne i kommunen,

der har kenskab til borgerne og derfor også forudsætningerne

for at foretage den vurdering. I den overordnede ramme for

anvisning i kommunen er der taget højde for et aspekt ved be-

boersammensætningen, i og med at andelen af anvisninger i

en boligafdeling reguleres ud fra beboernes tilknytning til ar-

bejdsmarkedet eller uddannelse. Der er dog på nuværende

tidspunkt ikke nogen formaliseret dialog mellem boligselskabet

og kommunen om konkrete hensyn til beboersammensætnin-

gen i forbindelse med anvisning af boliger.

”Hvis det er nogle særligt socialt belastede

personer, skal

der ikke mere end én i en opgang til, at det kan være et

kæmpe problem. Hvis der så kommer to, er det i hvert fald

helt givet, at der kommer store problemer ud af det. Men

der bliver vi nødt til at tro på, at kommunerne ved, hvem

der har udfordringerne, og hvor de bor henne. Det kan godt

være, at det er lidt naivt, men det er i hvert fald det, vi er

nødt til at tage udgangspunkt i. Jeg mener dybest set ikke,

at det er noget, vi skal vide eller forholde os til."

(Repræ-

sentant for boligselskab, Frederiksberg Kommune)

Eksempel på hvordan matchet mellem borger og bolig

kan foregå

I Odense Kommune har de taget et skridt videre og bruger

ikke kun de systematiserede møder til at drøfte de overord-

nede rammer for den kommunale anvisning. Kommunen og

boligselskaberne foretager også matchningen mellem borger

”Det er ikke noget, vi

skal forholde os til”

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

og bolig på møderne. Møderne er desuden en anledning til at

drøfte behovet for særlige indsatser til borgere, der gentagne

gange mister en bolig, eller som er i mistrivsel. Dermed sikrer

man, at kommunen er opmærksom på at yde den støtte, bor-

geren har behov for.

På de månedlige møder fremlægger kommunen behovet for

boliger, herunder krav til pris og størrelse. Hvis der er særlige

behov, der skal tages hensyn til, indgår det også i matchet.

”Det

er reelt dér, kunstgrebet ligger - vi sidder ikke og prø-

ver at matche ud til en ukendt størrelse. Vi lægger en rekvi-

sition ud og siger, at vi skal have en bolig, der opfylder de

og de behov, og så får vi det.”

(Medarbejder, Odense Kom-

mune)

Møderne giver parterne et samlet overblik og understøtter, at

anvisningerne bliver fordelt på en måde, så der tages hensyn

til beboersammensætningen.

”Jeg

ville ikke sende en stærkt udadreagerende narkoman

ud et sted, hvor der kun bor ældre mennesker. Det ville kun

skabe utryghed. Vi er nødt til hele tiden at tænke på bære-

dygtigheden i de områder, vi sender folk ud i. Og det er fi-

dusen ved, at vi sidder og laver anvisningerne på den

måde.”

(Medarbejder, Odense kommune)

Ifølge kommune og boligselskab betyder modellen for samar-

bejdet og den dialogbaserede matchning, at det lykkes at finde

boligløsninger af varig karakter til borgerne. I kommunen ople-

ver man blandt andet, at en høj andel af borgerne, der har fået

anvist en bolig gennem kommunen, fortsat bor i boligen efter

en årrække. Kommunens vurdering af at det lykkes at finde

boligløsninger, som borgerne bliver i i en længere periode, un-

derstøttes desuden af en ny kortlægning foretaget af VIVE,

som belyser Housing-First-indsatsen i Odense Kommune

En repræsentant fra Danmarks Almene Boliger (BL) fremhæver

også, at det tætte samarbejde mellem kommuner og boligsel-

skaber, hvor boligmassen og behovet hos borgerne drøftes, er

centralt for at sikre relevante boliger til borgere i hjemløshed.

Samarbejdet kræver bred opbakning på tværs af boligselska-

ber

Ifølge en repræsentant fra et boligselskab i kommunen kan

modellen for samarbejdet om anvisningsretten kun lade sig

”Vi prøver ikke at matche

ud til en ukendt

størrelse”

BORGERE

BLIVER I

BOLIGEN

VIVE (2020):

Housing First i Odense

–

En undersøgelse af indsatsens resultater og

økonomiske aspekter

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

gøre, hvis der er bred opbakning fra boligselskaberne i kom-

munen. Det er ikke en opgave, som ét boligselskab alene kan

løse, da det kræver, at boligselskaberne byder ind, når de har

relevante boliger. Det betyder også, at der er perioder, hvor

nogle boligselskaber tager en større andel af anviste borgere

end andre, hvilket kræver gensidig tillid boligselskaberne imel-

lem.

”Det

er rigtig vigtigt, at vi støtter op om hinanden, og at vi

arbejder i fællesskab. Nogle gange tager jeg til et møde, og

så har jeg to rigtig udfordrende borgere med hjem, og så-

dan er det bare. Og så går der fem måneder, hvor jeg ikke

har nogen med hjem. Så det er rigtig vigtigt, at man står

skulder ved skulder og får løftet det her i fællesskab.”

(Re-

præsentant for boligselskab, Odense Kommune)

Behovet for en fælles aftale på tværs af boligselskaber frem-

hæves desuden af repræsentanter fra Danmarks Almene Boli-

ger (BL) og SAND - De Hjemløses Landsorganisation.

Kontaktpersoner og faste indgange er afgørende for et

godt samarbejde

På tværs af kommuner og boligselskaber går det igen, at sam-

arbejdet fungerer godt, når begge parter ved, hvor de skal

rette henvendelse hos hinanden. Både kommuner og boligsel-

skaber oplever, at det styrker samarbejdet og er ressourcebe-

sparende, når de ikke er i tvivl om, hvem de skal tage kontakt

til.

”Vi har samarbejde med et stort boligselskab. Og der har vi

en kontaktperson, som vi altid kan ringe til. Så har vi et

samarbejde med et andet boligselskab, og der har vi ikke

nogen kontaktperson. Der skal vi skrive til deres hovedmail,

og det er op ad bakke.”

(Medarbejder, Halsnæs Kommune)

”I kommunen

har jeg to helt faste kontaktpersoner, som jeg

kan ringe og skrive til. Det er nogen, jeg kan få kontakt

med altid. Det er rigtig vigtigt. Vi arbejder på det her i en

anden, mindre kommune, og der er det noget af det, der

bøvler. Det virker ikke, hvis ansvaret kun

ligger hos os.”

(Repræsentant for boligselskab, Odense Kommune)

I en anden kommune har man også taget højde for dette. Det

har man gjort ved organisatorisk at sørge for, at henvendelser

fra boligselskaberne skal sendes ét sted hen. På den måde skal

boligselskaberne ikke bruge ressourcer på at finde ud af, hvem

i kommunen de skal have fat i. Derimod bliver det klaret in-

ternt i kommunen, når de har modtaget henvendelsen:

ÈN INDGANG I

KOMMUNEN

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

”Vi har én indgang i bolig-

og beskæftigelsesenheden, de

alle kender. Det er rigtig vigtigt for dem, at det kun er ét

sted, de skal henvende sig. Det er så opgaven ovre i den

enhed at forholde sig til, hvem der skal tage sig af det.”

(Medarbejder, Københavns Kommune)

Som gældende i et hvert andet samarbejde er det også i for-

hold til anvisningsretten afgørende at have klarhed over, hvem

man skal tage kontakt til. Hvis ikke begge parter er tilgænge-

lige, er forudsætninger for samarbejdet ikke til stede.

Løbende kontakt om borgere i anviste lejligheder kan bidrage

til at forebygge udflytninger

Flere kommuner fortæller, at de har indgået aftale med bolig-

selskaberne om, at de bliver informeret, hvis der er udfordrin-

ger med en borger, som de har anvist en bolig til. Formålet

med det er at have mulighed for at rette op på problemet, før

det er for sent.

To kommuner oplyser, at de bliver informeret af boligselska-

bet, hvis en borger ikke har betalt husleje. Ifølge kommunerne

er det meget gavnligt, da de på den måde har mulighed for at

kontakte borgerne og forsøge at få dem til at betale, inden fo-

geden bliver kontaktet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

KAPITEL 5

Brug af særlige boligtyper til

borgere i hjemløshed

I kapitlet beskriver vi først de særlige boligtyper, som kommu-

nerne har mulighed for at benytte for at sikre relevante boliger

til borgere i hjemløshed, som supplement til den kommunale

anvisning. Vi beskriver desuden kommunernes erfaringer med

udvalgte boligtyper og overvejelserne der er forbundet med at

bruge dem. Til sidst i kapitlet beskriver vi grupper af borgere i

hjemløshed, som kommunerne oplever, at der ikke på nuvæ-

rende tidspunkt findes egnede boligtyper til.

DELKONKLUSIONER I KAPITLET



På side 8 i sammen-

fatningen kan du få et

overblik over

boligløsninger til

borgere i hjemløshed.

Den mest anvendte af de særlige boligtyper til borgere i

hjemløshed er skæve boliger. Denne boligtype benyttes

til borgere med komplekse problemer, der ikke kan fun-

gere i almindelige almene familieboliger. Nogle ser

skæve boliger som et afgørende redskab i arbejdet med

målgruppen, mens andre peger på, at de er med til at

fastholde borgere i en udsat og marginaliseret position.

Ungdomsboliger anvendes i alle de kommuner, der ind-

går i undersøgelsen. De henvender sig til en bred mål-

gruppe, som både omfatter borgere i hjemløshed og

andre borgere. Boligtypen egner sig ifølge kommunerne

ikke til borgere, der er i en meget kaotisk situation eller

har voldsom adfærd. Miljøet blandt de unge er desuden

afgørende for, om borgere i hjemløshed trives i ung-

domsboliger.

Enkelte kommuner har erfaringer med dele- og udslus-

ningsboliger. Erfaringerne er, at disse boligtyper er

svære at benytte i praksis. I deleboliger kan det være

vanskeligt at matche borgere i én lejlighed, og bereg-

ning af husleje kan også udfordre. Udslusningsboliger

er en midlertidig boligløsning, og netop derfor vurderer

kommunerne, at de ikke er relevante at benytte, da

man ønsker en varig boligløsning fra start.



SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren



Kommunerne oplever særligt udfordringer med at finde

boligløsninger til borgere, der har omfattende psykiske

problemer og udadreagerende adfærd, og til en gruppe,

der betegnes som ’gengangere’. Det er borgere,

som

har svært ved at trives i egen bolig og løse dertil hø-

rende forpligtelser. Borgerne kan skabe utryghed

blandt naboer, og deres adfærd slider på boligerne.

Flere kommuner efterspørger særlige boliger til ældre

borgere i hjemløshed med både plejebehov og mis-

brugsproblematikker

–

en gruppe af borgere, som om-

fatter en del af dem, der betegnes som ’gengangere’.

Boligerne skal placere sig et sted mellem plejehjem,

ældrebolig og almen familiebolig.



HVAD KENDETEGNER SÆRLIGE BOLIGTYPER?

Det fremgår af almenboligloven, at kommuner har mulighed

for at etablere en række boligtyper, der er målrettet udsatte

borgere

–

herunder borgere i hjemløshed. Boligerne kan sup-

plere brug af anvisningsretten som redskab til at sikre rele-

vante boliger til borgere i hjemløshed.

De forskellige boligtyper er kendetegnet ved, at der følger øko-

nomisk og/eller social støtte med boligen. Boligerne lejes ud på

almindelige lejevilkår, og ofte kan boligerne etableres i eksiste-

rende almene familieboliger eller almene ungdomsboliger.

Mulighederne i almenboligloven omfatter blandet andet:



DE SÆRLIGE

BOLIGTYPER



Skæve boliger: Til borgere, der ikke kan fungere i en almin-

delig bolig.

Startboliger: Til unge, der har behov for socialstøtte.

Udslusningsboliger: Til borgere, der skal fra botilbud eller bo-

form og ud på boligmarkedet.

Inklusionsboliger: Til personer der er psykisk sårbare (med

tilknyttet socialpædagogisk støtte).

Som det fremgår ovenfor, er nogle af boligtyperne specifikt

målrettet til borgere i hjemløshed, mens andre henvender sig

bredt til udsatte borgere.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

SKÆVE BOLIGER BENYTTES TIL BORGERE MED

OMFATTENDE PROBLEMSTILLINGER

Ordningen med skæve boliger skal gøre det muligt at etablere

boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper, som har svært

ved eller ikke magter at bo i traditionelt udlejningsbyggeri.

I september 2019 var der i hele landet givet tilsagn til 594

skæve boliger fordelt på 27 kommuner. Tilsagn til boligerne er

givet mellem 1999 og 2019

SKÆVE BOLIGER

Reglerne om skæve boliger fremgår af almenboliglovens

§ 149 a

og er nærmere beskrevet i kapitel 17, punkt

236-241 i vejledning om botilbud mv. til voksne.

nærmere regler om etablering af de skæve boliger er

fastsat i bekendtgørelse om tilskud til fremme af udvik-

lingen af almene boliger til særligt udsatte grupper.

Skæve boliger er målrettet borgere, der ikke er i stand til

at bo i almindelige boliger. Der er tale om små selvstæn-

dige boliger med eget bad og toilet samt køkken.

På finansloven er der årligt afsat en bevilling på ca. 14

millioner kroner, som kommunerne kan ansøge om til

etablering af skæve boliger. Denne finansieringsform gør

det muligt at holde huslejeniveauet nede.

Borgere får anvist en skæv bolig gennem kommunen.

Fem af de kommuner, der indgår i undersøgelsen, benytter

skæve boliger til borgere i hjemløshed. I fire af kommunerne

supplerer de skæve boliger brugen af den kommunale anvis-

ning mens en kommune ikke anvender den kommunale anvis-

ning til borgere i hjemløshed. I den sidst nævnte kommune

opleves skæve boliger derfor som et vigtigt redskab i indsatsen

for at sikre boliger til borgerne.

Oplysningerne er baseret på data fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Almenboliglovens § 149a, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020 om al-

mene boliger mv.

Vejledning nr. 10172 af 15. december 2019 om botilbud m.v. til voksne

Bekendtgørelse nr.

75 af 28. januar 2020

om tilskud til fremme af udviklingen af al-

mene boliger til særligt udsatte grupper (skæve boliger)

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Kommunerne beskriver, at de typisk anvender boligerne til de

tungeste borgere i målgruppen. Denne gruppe omfatter bor-

gere, som har sociale og psykiske udfordringer eller massivt

misbrug, der gør dem ude af stand til at bo i almindelige boli-

ger. Nogle kommuner beskriver også, at en del af målgruppen

for skæve boliger er såkaldte ”gengangere” –

borgere, der tid-

ligere er blevet smidt ud af andre boliger.

”Det er de borgere,

som gentagne gange er blevet smidt ud

af en bolig. De er blevet så dårlige eller kaotiske, at de har

behov for, at der er personale på. De har behov for massiv

støtte og er ikke i stand til at bo i almindelige opgange.”

(Medarbejder, Randers Kommune)

Forskellige holdninger til, om skæve boliger er en hen-

sigtsmæssig boligtype

Blandt de kommuner, der har skæve boliger til rådighed, er

der varierende holdninger til, om det er en hensigtsmæssig bo-

ligtype for borgere i hjemløshed.

SKÆVE BOLIGER

GAVNER BOR-

GERE, DER IKKE

PASSER IND

ANDRE STEDER

Nogle af kommunerne er meget positivt indstillede over for

skæve boliger som boligform og peger på, at de imødekommer

behovet hos en gruppe borgere, der har vanskeligt ved at

passe ind andre steder. De efterspørger flere skæve boliger, da

det i deres optik er en god løsning for borgere, der ikke har

mulighed for at bo i almene boliger:

”Der er alt for lidt! Der er alt for få skæve boliger til dem,

der gang på gang diskvalificerer sig selv til at bo i de sociale

boliger.”

(Medarbejder, Aarhus Kommune)

I én kommune er de skæve boliger placeret i nærheden af en

boform efter § 110. Ifølge forstanderen er det fordelagtigt, da

borgerne har adgang til støtte i nærheden og kan komme og

gå på forsorgshjemmet, som de ønsker. Det skaber en tryghed

for borgerne.

”Der

er jo en national strategi, der hedder Housing First, og

den læner vi os op ad. Altså hvis du stiller mig spørgsmålet,

om man kan bygge sig ud af hjemløse, så er svaret faktisk

’ja’. Det er sådan set

det, vi er i gang med.”

(Medarbejder,

Guldborgsund kommune)

I andre kommuner er det medarbejdernes opfattelse, at bru-

gen af skæve boliger er problematisk, da det er med til at fast-

holde borgerne i en uhensigtsmæssig position. I en kommune

peger medarbejderen på, at de skæve boliger bliver en form

for holdeplads, hvor borgeren står parkeret i stedet for at få

tilstrækkelig støtte til at komme videre. En anden kommune

SKÆVE BOLIGER

ER EN

HOLDEPLADS

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

peger på, at det at bo i en skæv bolig kan være med til at stig-

matisere borgere og signalere, at de er meget dårlige. Kom-

munen fremhæver, at det er bredt kendt blandt borgerne, at

kommunerne anvender skæve boliger til borgere, der har me-

get tunge problemer, hvorfor det kan opleves stigmatiserende

at få tilbudt en skæv bolig frem for en almindelig almen bolig.

”Det er en stigmatiserende bolig. De ved, at andre, de ken-

der, bor i almindelige boliger, og at det kan lade sig gøre for

andre. Så derfor er det ikke en attraktiv bolig på nogen

måde. Borgerne oplever virkelig, at de bliver stemplet som

nogle rigtig dårlige nogle. Der er ikke nogen, der er så dår-

lige, at de skal derud at bo

– hvis vi er helt ærlige.”

(Medar-

bejder, Odense Kommune)

I den pågældende kommune blev de skæve boliger oprettet,

inden kommunen begyndte at arbejde ud fra Housing First-til-

gangen. I dag anviser kommunen almene familieboliger til de

borgere, der tidligere var i målgruppen for de skæve boliger.

Af den årsag står flere af de skæve boliger tomme.

En repræsentant fra Kommunernes Landsforening (KL) vurde-

rer også, at løsningen på boligproblemet ikke alene skal findes

ved at benytte andre boligtyper til borgere i hjemløshed. Han

peger på, at borgere i hjemløshed skal tænkes ind i ’normal-

samfundet’ og allerede eksisterende

boligløsninger, eksempel-

vis almene boliger.

ALLE KOMMUNER BENYTTER BOLIGER MÅLRET-

TET UNGE BORGERE I HJEMLØSHED

Der findes forskellige boligtyper til unge over 18 år

–

blandt

andre startboliger, ungdomsboliger og overgangsboliger. Fæl-

les for boligtyperne er, at de er tiltænkt unge, som er under

uddannelse eller i beskæftigelse.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Kommunen har en

vejledningspligt jf.

servicelovens § 10 og

en omsorgspligt jf.

servicelovens § 82,

der betyder, at kom-

munen skal vurdere,

om borgeren har be-

hov for andre indsat-

ser, hvis de fx bliver

sat ud af en bolig.

UNGDOMSBOLIGER OG STARTBOLIGER

Ungdomsboliger er boliger reserveret til unge, som er

under uddannelse, eller som har særlige sociale behov.

Startboliger

er en særlig type ungdomsboliger til ud-

satte unge. Tilbuddet er som udgangspunkt tidsbegræn-

set, og beboerne bor på midlertidige lejekontrakter. Boli-

gerne er til unge mellem 18 og 24 år, der er enten under

uddannelse eller i arbejde. Til startboliger er tilknyttet en

særlig bostøtte i form af sociale viceværter. De sociale vi-

ceværter hjælper de unge med praktiske gøremål i hver-

dagen og med at fastholde enten uddannelse eller ar-

bejde.

Af en opgørelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fremgår

det, at der i 2019 var startboliger i 26 af landets kommuner.

Fordelt på de 26 kommuner var der i alt 332 startboliger.

Kommunernes brug af ungdomsboliger

Alle otte kommuner, der indgår i undersøgelsen, benytter en

form for ungdomsboliger. Kommunerne anvender typisk bolig-

typen til borgere i hjemløshed eller unge med sociale proble-

mer.

En kommune fortæller, at de anvender startboliger til borgere i

hjemløshed, og at der følger støtte til den unge med boligen.

Der er klare regler for dem, der bor i startboligerne, og hvis de

ikke bliver overholdt, mister den unge boligen.

”Du skal helst være under uddannelse. Du må gerne have

problemer, men helst ikke noget misbrug. Så der er stor ud-

skiftning. Vi smider dem ud, hvis de ikke overholder de reg-

ler, der er. Og boligerne bliver også brugt til unge i hjemløs-

hed,

hvis de overholder kriterierne”.

(Medarbejder, Halsnæs

kommune).

Startboligerne er tidbegrænsede tilbud. En kommune beskri-

ver, at boligen som udgangspunkt ikke er permanent. Det kan

den dog blive, hvis kommunen ikke har fundet en anden bolig

til den unge inden for seks måneder. På den måde bliver kom-

munen forpligtet på at stille bolig til rådighed over for den

unge.

PERMANENT

BOLIGLØSNING

PÅ SIGT

§ 52, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020 om almene boliger m.v.

§ 101 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 3. august 2020 om almene boliger m.v.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Miljøet i ungdomsboliger påvirker

–

både positivt og ne-

gativt

Et af argumenterne fra kommunerne for at placere unge i

hjemløshed i ungdomsboliger er, at de unge dér kan blive en

del af et andet og mere fordelagtigt miljø, end de kommer fra.

En kommune beskriver helt konkret, hvordan det er vigtigt, at

den unge bliver en del af ”normalsamfundet” for at bryde en

negativ spiral.

”Ungdomsboliger

har et kæmpe potentiale til at bryde en

dårlig social fremtid, fordi det giver en potentiel mulighed

for, at man kommer ind og bliver en del af normalsamfun-

det, og det er jo dét, det her drejer sig om - at blive en del

af noget normalt. Det kan vi med ungdomsboliger.”

(Medar-

bejder, Odense kommune)

På samme måde som miljøet i ungdomsboliger kan udgøre en

fordel ved denne boligtype, kan det også være en udfordring.

En kommune påpeger, at det indebærer en risiko for, at de

unge påvirker hinanden i negativ retning.

”Det

kan på samme måde også være ulempen, hvor man

kan hive hinanden ned

–

eksempelvis i forhold til misbrug.”

(Medarbejder, Halsnæs kommune)

Samtidig kan det også være en udfordring for nogle unge, hvis

de bliver placeret i et miljø, hvor de øvrige unge står i markant

mindre udsatte positioner. Nogle unge vil have behov for at

blive placeret sammen med unge, som de kan spejle sig i, så

de ikke oplever et nederlag i forbindelse med at bo i ungdoms-

boligen.

”Der

er udfordringer, hvis vi tager en borger, som måske

ikke intellektuelt er særligt stærk. Man kan hurtigt få et ne-

derlag af at bo i sådan et område. Så vi skal være opmærk-

somme på, at det giver mening, at man kommer ud og bor i

et område med folk, som er i gang med en uddannelse, så

man ikke bliver hængt ud som værende rigtig dårlig.”

(Med-

arbejder, Odense Kommune)

VISITATION TIL

UNGDOMSBOLIG

KRÆVER KEND-

SKAB TIL

BORGEREN

At visitere til en ungdomsbolig kræver derfor et godt kendskab

til borgeren, da nogle unge ikke nødvendigvis vil have gavn af

en ungdomsbolig, og ikke alle unge vil have gavn af samme

type ungdomsbolig.

”Det er dét, det drejer

sig om

–

at blive en del

af noget normalt”

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

DELEBOLIGER OG UDSLUSNINGSBOLIGER ER

IKKE GAVNLIGE TIL BORGERE I HJEMLØSHED

Ud over almene boliger, skæve boliger og forskellige former for

ungdomsboliger er der enkelte kommuner, som anvender an-

dre boligtyper til borgere i hjemløshed; deleboliger og udslus-

ningsboliger. Fælles for de to boligtyper er, at kommunerne

ikke har positive erfaringer med disse boligtyper til borgere i

hjemløshed.

Deleboliger er en udfordrende boligtype til borgere i

hjemløshed

En af de kommuner, der indgår i undersøgelsen, benytter dele-

boliger. Boligtypen anvendes blandt andet til unge borgere i

hjemløshed, men den primære målgruppe for denne boligtype

er flygtninge. Kommunen peger på, at deleboliger kan være

vanskelige at anvende af flere årsager. For det første stiller bo-

ligtypen skarpe krav til beboerkonstellationen.

”Når man sætter folk med problemer sammen i en bolig,

kan det give alle mulige nye udfordringer, så det bruger vi i

begrænset omfang. Det er ikke bare noget, man skal rulle

ud ukritisk.”

(Medarbejder, Københavns Kommune)

Derudover peger kommunen på konkrete udfordringer, der

knytter sig til huslejen. På trods af at deleboliger er tænkt som

et billigere alternativ, kan huslejen ende med at blive for høj

for den enkelte, fordi den ifølge kommunen skal beregnes ud

fra størrelsen på værelserne. Der kan ifølge kommunen heller

ikke søges om boligstøtte, hvis et værelse står tomt, og boli-

gen dermed midlertidigt ikke lever op til kravet om at have

mindst tre beboere. Det skaber problemer for borgerne, som

har et begrænset økonomisk råderum. Endelig fremhæver

kommunen som problemstilling, at der alene er adgang til bo-

ligstøtte i fællesskaber med mindst tre personer. Dette krav

udelukker brug af 3-rumsboliger, der ellers har en relevant

indretning, fordi huslejen bliver for høj for unge hjemløse, hvis

ikke der kan ydes boligstøtte

DELEBOLIG

Delebolig er en bolig,

hvor flere enkeltper-

soner lejer et værelse

eller en del af en bolig

og derudover kan be-

nytte fællesarealerne i

boligen.

DELEBOLIGER ER

UDFORDRENDE AT

ADMINISTERE

UDSLUSNINGS-

BOLIG

Udslusningsboliger er

almindelige almene

familieboliger, som

anvendes til borgere,

som skal fra et mid-

lertidigt boltilbud eller

et forsorgshjem og ud

på det almindelige bo-

ligmarked.

Udslusningsboliger passer ikke ind Housing First-tilgan-

gen

En enkelt kommune har i alt otte udslusningsboliger. Boligerne

anvendes i begrænset omfang, og omkring halvdelen af dem

står tomme på tidspunktet for interviewet. Ifølge kommunen

skyldes det boligernes karakter af en overgangsbolig

–

en løs-

ning, der ifølge kommunen er uhensigtsmæssig for borgerne.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

BORGERE HAR

BRUG FOR

PERMANENTE

LØSNINGER

”Hvis

vi skal følge en national strategi som Housing First, så

er snakken om udslusningsboliger jo død. Du skal i egen bo-

lig, punktum. Det er det, man skal, og så tilflytte med den

nødvendige støtte. Du skal ikke gennem alle de der trin,

hvor du er hjemløs, og så i udslusning, og så i egen bolig.”

(Medarbejder, Guldborgsund Kommune)

Det er medarbejdernes vurdering, at borgerne har brug for

permanente boligløsninger frem for midlertidige mellemtrin.

BEHOV FOR BOLIGER TIL BORGERE, DER IKKE

PASSER IND I DE NUVÆRENDE LØSNINGER

Med afsæt i Housing First-tilgangen beskriver en kommune, at

der generelt set arbejdes hen imod, at borgere i hjemløshed

kommer i en almindelig bolig. Der er dog nogle borgere i hjem-

løshed, som flere kommuner oplever som udfordrende at pla-

cere i eksisterende boligtyper. Det gælder følgende tre under-

grupper af borgere i hjemløshed:



’Gengangere’ på forsorgshjem og herberger

Ældre borgere med misbrug, der har et fysisk plejebehov

Psykisk syge borgere med udadreagerende adfærd.

’Gengangere’ der trods egen bolig flytter ind på bofor-

mer

På tværs af flere kommuner kommer det til udtryk, at der er

en gruppe af borgere, der betegnes som gengangere, som

gentagne gange ender i hjemløshed. Det er borgere, som har

fået anvist en bolig, men som trods dette flytter ind på bofor-

mer efter servicelovens § 110 igen.

”Der er også nogen, som har fået anvist mange boliger, og

som bliver ved med at tage på herberg. Og vi kan som

kommune ikke blive ved med at give de samme borgere an-

viste boliger. Så det er ikke ligetil.”

(Medarbejder, Halsnæs

kommune)

Denne gruppe er kendetegnet ved, at det er ældre borgere,

der har været i en hjemløsesituation i mange år. Derudover

bliver det beskrevet som personer, der ikke trives i at være i

en bolig og skulle overkomme de forpligtelser, der følger med.

”Vi har desværre også en del, som aldrig får etableret sig,

og som bliver ved med at være hjemløse. Vi havde en gen-

ganger, som fik en bolig gennem listen, men der gik kun 3-

4 måneder, så var han hjemløs igen. Det er vigtigt at hu-

ske, at hjemløshed ikke er det eneste problem, når man bor

på forsorgshjem. Målgruppen i serviceloven er jo netop defi-

neret som personer, der også har andre udfordringer, og

”Problemet

er ikke løst

ved bare at finde dem en

bolig”

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

derfor er problemet ikke løst ved ”bare” at finde dem en bo-

lig.”

(Medarbejder, Skanderborg Kommune)

For en gruppe af borgere er livet på et forsorgshjem eller et

herberg at foretrække frem for livet i egen bolig. Det skyldes

ifølge kommunerne, at der er et fællesskab, og at der er men-

nesker omkring, som støtter op om og hjælper den enkelte.

”Der er da nogle gengangere, der gerne vil bo på forsorgs-

hjem. De kan godt lide selskab, mad, og at der er nogen til

at beskytte dem, så andre ikke kommer og chikanerer

dem.”

(Medarbejder, Aarhus kommune)

BORGERNE

SAVNER

FÆLLESSKABET I

EGEN BOLIG

Gruppen af borgere, der har svært ved at fungere i deres egen

bolig, beskrives også af en repræsentant fra SAND

–

De Hjem-

løses Landsorganisation. Han peger på, at en del af borgerne i

hjemløshed er blevet institutionaliserede gennem flere og lang-

varige ophold på boformer og andre tilbud.

”Vi har en generation af meget institutionaliserede borgere,

som er vant til at leve i institutionelle rammer og derfor har

brug for de rammer.”

(Repræsentant, SAND

–

De Hjemløses

Landsorganisation)

Denne gruppe udgør en lille andel af det samlede antal borgere

i hjemløshed, men til gengæld fylder denne gruppe meget for

kommunerne, da det er en gruppe, som er meget ressource-

krævende og svær at hjælpe ud af hjemløshed.

Svært at placere borgere med psykisk sygdom og udad-

reagerende adfærd

En anden gruppe af borgere i hjemløshed, som kommunerne

oplever, har udfordringer med at bo i egen bolig og fastholde

boligen, er borgere med psykisk sygdom og udadreagerende

adfærd.

Kommunerne oplever, at det er en gruppe af borgere, som i

dårlige perioder ikke vil tage imod hjælp, hvilket kan gøre det

vanskeligt for dem at opretholde de forpligtelser, som egen

bolig indebærer. Derudover kan det skabe utryghed og være til

gene for andre beboere at have borgere fra denne gruppe bo-

ende i boligafdelingen.

”Det er ikke

fordi, at de er svære at placere, for de vil rigtig

gerne ud i egen bolig. Og de vil gerne have støtte. Men når

denne her borgergruppe får det dårligere, er det der, de

ofte ikke åbner for en hjemmesygeplejerske eller bostøtte.

Og så går det ned i en negativ spiral, og så ender det med,

at naboerne er sure over, at vedkommende råber ud ad vin-

I DÅRLIGE PERI-

ODER ER BOR-

GERNE SVÆRE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

duerne, slår på rørene eller spytter på bilerne. Så toleran-

cen og forståelsen for, at det faktisk er et sygt menneske, vi

har med at gøre, den er tit ikke

så stor.”

(Medarbejder,

Odense kommune).

En anden udfordring ved denne gruppe er, at borgerne slider

meget på boligerne. I den forbindelse nævner nogle kommu-

ner, at det ville være fordelagtigt med en boligtype, der er så

holdbar og vedligeholdelsesfri som muligt. Sådanne boliger

ville betyde, at der ikke ville være de samme udgifter forbun-

det med at huse borgere fra denne målgruppe

–

hverken for

den enkelte borger eller kommunen.

Manglende boligtype til ældre borgere i hjemløshed med

plejebehov og aktivt misbrug

En anden gruppe, som kommunerne beskriver, at de har van-

skeligt ved at placere, er ældre borgere, som har misbrugspro-

blemer og er plejekrævende.

”Dem, som er rigtig gamle, som er slidte af deres misbrug,

og som har et fysisk plejebehov, har vanvittig svært ved at

blive rummet på de almindelige plejecentre. Så den mål-

gruppe mangler vi noget til.”

(Medarbejder, Odense kom-

mune)

BORGERNE

PASSER IKKE IND

PÅ PLEJEHJEM PÅ

GRUND AF

MISBRUG

Der er tale om borgere, som umiddelbart ville passe ind på et

plejehjem eller i en ældrebolig, men som grundet deres mis-

brug og adfærd skaber utryghed blandt de resterende bebo-

ere:

”Der

er nogen, som har nogle behov, der gør, at de ikke kan

bo på 3. sal, men som ikke kan bo i en ældrebolig, fordi de

resterende borgere bliver utrygge. Så den gruppe, som er

syge på den ene eller anden måde, og som samtidig er ak-

tivt misbrugende, de kan ikke være tilknyttet plejehjem, og

dem mangler vi noget til.”

(Medarbejder, Halsnæs Kom-

mune)

Kommunerne efterspørger en boligtype, der henvender sig

specifikt til ældre borgere, som har misbrugsproblemer og har

behov for pleje. Behovet for en ny boligtype til denne gruppe

peger en repræsentant fra SAND

–

De Hjemløses Landsorgani-

sation også på.

”Borgere, der er plejekrævende og samtidig har et misbrug.

Der mangler vi et plejehjems-agtigt sted, hvor borgere kan

komme og både få pleje, hjemmesygeplejerske og medicin-

udlevering, samtidig med at vi kan håndtere, at de har et

misbrug. Det har været et problem her i kommunen i lang

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

tid, at vi ikke har sådan et tilbud.”

(Medarbejder, Aarhus

Kommune)

”Jeg synes, der mangler en slags ollekolle for de ældre, in-

stitutionaliserede hjemløse. Den klassiske alkoholiker-mand,

som har været udstationeret elektriker i udlandet eller rejst

rundt, aldrig har kunnet finde ud af at bo selv, har haft en

kone, som tog sig af det, indtil han blev smidt ud, og så er

røget på boform, og ikke kan finde ud af at bo selv. Som er

for velfungerende fysisk og psykisk til § 107 eller §

108.”

(Repræsentant, SAND

–

De Hjemløses Landsorganisation)

En kommune beskriver i den forbindelse, at det er et større

problem end tidligere, da disse borgere i hjemløshed i dag ge-

nerelt bliver ældre end tidligere.

”Der mangler en slags

ollekolle for ældre, insti-

tutionaliserede hjemløse”

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

KAPITEL 6

Indsatser og forslag i

kommuner og boligselskaber

I dette kapitel beskriver vi de indsatser, der er sat i værk

blandt kommuner og boligselskaber for at tilvejebringe boliger

til borgere i hjemløshed og udsatte borgere generelt. Vi beskri-

ver også kommuner og boligselskabers bud på initiativer og

rammer, der kan understøtte arbejdet med at sikre et tilstræk-

keligt udbud af boliger til borgere i hjemløshed fremadrettet.

Boligselskaberne og kommunerne kommer også med nogle

forslag til initiativer eller bud på, hvordan man fastholder bor-

gere i hjemløshed i deres bolig.

DELKONKLUSIONER I KAPITLET



Der er blandt de deltagende kommuner få eksempler

på iværksatte initiativer, som skal udvide udbuddet af

boliger, der er til at betale for borgere i hjemløshed. De

aktuelle initiativer består primært af løbende dialog

mellem kommune og boligselskaber.

For at tilvejebringe flere boliger til borgere i hjemløshed

peger flere på, at det er nødvendigt med reguleringer

på boligområdet. Kommuner og boligselskaber foreslår

en række tiltag, der kan udvide boligudbuddet til mål-

gruppen.

Der skal opføres flere små boliger, hvor der stilles ga-

ranti for en tilstrækkelig lav husleje til, at borgere i

hjemløshed kan betale den.

Der skal skabes bedre muligheder for at yde tilskud til

huslejen over en længere periode. Det vil øge udbuddet

af relevante boliger på kort sigt. En anden fordel er, at

det vil være muligt at anvise boliger i mere ressource-

stærke områder til gavn for borgerne i målgruppen.

Kommuner og boligselskaber foreslår, at private boliger

også omfattes af den kommunale anvisningsret. Det vil

på kort sigt øge antallet af boliger, kommunerne råder

over. Det vil også gøre det muligt for kommunerne at

kompensere private udlejere på samme måde som ved

almene boliger.



SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren



De økonomiske forpligtelser, kommunen har ved anvis-

ning, skal udvides til at dække udgifter til el og varme-

forbrug ved tomgang i en anvist bolig og til at stille ga-

ranti for afdrag af borgerens gæld til boligselskaber.

Man bør justere de tilskudsordninger, der i dag gør det

til en underskudforretning at bevare små boliger frem

for at slå dem sammen, når boligforeningerne renove-

rer ejendomme.

Endelig oplever kommunerne udfordringer med, at bor-

gere mister den anviste bolig, blandt andet fordi de

ikke ønsker at tage imod støtte. Det udgør også en ud-

fordring i arbejdet med at sikre varige boligløsninger til

borgere i hjemløshed.



FÅ KONKRETE INDSATSER FOR AT SIKRE BOLI-

GER TIL BORGERE I HJEMLØSHED

Som beskrevet i kapitel 3 peger samtlige kommuner og bolig-

selskaber på, at der nu eller inden for en kortere årrække ikke

er tilstrækkeligt med boliger, der er til at betale borgere i

hjemløshed og udsatte borgere generelt. Det fremgår også af

interviewene, at der er sat værk i få konkrete initiativer, der

har til formål at sikre, at udbuddet af billige boliger i højere

grad følger med behovet. Dette gør sig gældende på tværs af

kommuner og boligselskaber, der har forskellig praksis for at

anvende den kommunale anvisningsret og for samarbejdet

mellem kommuner og boligselskaber.

Arbejdet består primært af løbende dialog mellem bolig-

selskaber og kommuner

Flere af kommunerne har ikke på nuværende tidspunkt iværk-

sat konkrete indsatser, der går ud over brug af anvisningsret-

ten, for at imødekomme manglen på boliger, der er til at be-

tale for borgere i hjemløshed. Det kommunale arbejde med at

understøtte, at der er tilstrækkelige boliger til borgere i hjem-

løshed, består primært af løbende dialog med boligselskaber

om udviklingen og behovet for billige boliger i kommunen.

I to kommuner, hvor der har været fokus på at sikre boliger til

unge, herunder også unge i hjemløshed, er der også enkelte

eksempler på forsøg på at udvide udbuddet af billige almene

boliger.

TO KONKRETE

INDSATSER

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

En kommune har benyttet muligheden for at indgå en aftale

med boligselskaberne i kommunen om, at en andel af nybyg-

geri skal være ”anvisningsvenlige boliger”, hvilket dækker over

billige, små boliger. Ifølge kommunen er det dog usikkert, om

boligselskaberne reelt kan etablere boliger, hvor huslejen er

tilstrækkelig lav, så boligerne kan anvendes til borgere i hjem-

løshed. Ifølge kommunen skyldes det primært, at der er en

række udgifter forbundet med byggeriet, som kan udvikle sig

undervejs, så de samlede udgifter til byggeriet bliver højere

end forventet. Huslejen i almene boliger fastsættes ifølge lov-

givningen som en fast procentdel af etableringsudgifterne samt

i forhold til udgifter til løbende drift. Den reelle etableringsud-

gift afspejles dermed direkte i huslejen.

En anden kommune har indgået et samarbejde med et bolig-

selskab om et byggeri, hvor samspillet mellem boliger målret-

tet borgere, der er henholdsvis udsatte og ressourcestærke, er

afsættet for byggeriet. Det har resulteret i en landsby, hvor

halvdelen af beboerne betegnes som socialt udsatte. Til boli-

gerne er der tilknyttet sociale viceværter, der skal imøde-

komme borgernes behov for støtte. Kommunen har planer om,

at projektet skal udvides med flere boliger.

Fokus på at opføre mindre boliger blandt boligselska-

berne og undgå sammenlægninger

Blandt boligselskaberne, der er repræsenteret i interviewene,

er der to eksempler på konkrete indsatser, som taler ind i ar-

bejdet med at sikre, at der fremadrettet er flere billige boliger.

De øvrige boligselskaber har ikke på nuværende tidspunkt

iværksat konkrete initiativer.

En repræsentant fra et boligselskab vurderer, at det vil være

fordelagtigt at bygge flere mindre boliger som en del af de ny-

byggerier, de iværksætter. I boligselskabet er der dog en tilba-

geholdenhed i forhold til at bygge de pågældende boliger. Det

skyldes ifølge repræsentanten, at der er en risiko for at skabe

en form for

”ghetto”

for borgere i hjemløshed. Denne overve-

jelse afspejles i interviewene med flere af de andre repræsen-

tanter for boligselskaber. Det pågældende boligselskab under-

streger, at boligsammensætningen i et område skal afstem-

mes:

”Vi forsøger,

når vi bygger nye boliger, at komme omkring

de helt små boliger også. Sådan at det er et bredt udbud af

boliger, vi laver i en ny boligblok for eksempel. Vi har nogle

erstatningsboliger, fordi vi skal reducere ude i [et område

på ghettolisten], og der forsøger vi at være opmærksom på,

at der er de helt små boliger. Men samtidig er det svært, for

vi skal også hele tiden have det til at matche med de boli-

ger, som forsvinder ved reduktion i boligområder, så vi ikke

SMÅ BOLIGER

SKAL VÆRE EN

DEL AF

NYBYGGERI

”Vi skal også hele tiden

have det til at matche

med de boliger, som for-

svinder ved reduktion i

boligområder. Så vi ikke

får lavet nye ghettoom-

råder for

hjemløse”

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

får lavet nye ghettoområder for hjemløse,

for eksempel.”

(Repræsentant for boligselskab, Odense Kommune)

I et andet boligselskab er der truffet beslutning om, at man

ikke vil sammenlægge små boliger, da det er med til at mind-

ske antallet af boliger, der blandt andet henvender sig til bor-

gere i hjemløshed. En udfordring der beskrives af flere bolig-

selskaber, som det fremgår i kapitel 3. Boligselskabet har i

stedet valgt at imødekomme den stigende efterspørgsel på

større boliger i det nybyggeri, de iværksætter.

ØNSKER TIL RAMMER OG MULIGHEDER

For at løse den nuværende situation, hvor der er en betragtelig

mangel på billige boliger, er det nødvendigt, at området regu-

leres. Det peger en repræsentant fra Kommunernes Landsfor-

ening (KL) på. Kommuner og repræsentanter fra boligselska-

ber beskriver forskellige greb, der efter deres opfattelse vil un-

derstøtte arbejdet med at tilvejebringe flere boliger til borgere

i hjemløshed. Forslagene spænder fra mere overordnede inci-

tamentstrukturer til konkrete muligheder i lovgivningen. Ne-

denfor præsenterer vi forslagene.

Mulighed for at yde tilskud til husleje

Flere kommuner og boligselskaber foreslår, at det er muligt at

imødekomme behovet for flere billige boliger ved at give til-

skud til huslejen. Dette løsningsforslag udgør en måde at løse

det aktuelle behov for billige boliger med den nuværende bo-

ligmasse.

En kommune har et konkret eksempel på en særbolig, hvor

man benytter sig af muligheden for at yde tilskud til huslejen.

Her betaler kommunen den resterende husleje i det første

halve år, hvor borgeren betaler 91 kr. i døgnet.

”Det

er socialforvaltningen, der fordeler boligerne blandt de

borgere, der har en sag. De fordeles ud fra, hvem der kan

drage mest nytte af at få tilbudt en bolig. Boligen fungerer

som en almen lejebolig. Det første halve år betaler borgeren

den samme takst som ved ophold på boform

–

91 kr. i døg-

net

–

og så overgår den til almindelig husleje.”

(Medarbej-

der, Frederiksberg Kommune)

En anden fordel ved muligheden for at yde tilskud til huslejen

er, at kommunerne vil kunne anvise boliger i afdelinger, der

ikke ellers vil være inden for økonomisk rækkevidde for bor-

gerne. Det giver mulighed for at få borgerne ind i ressource-

stærke områder. Herved undgår kommunerne uhensigtsmæs-

sige grupperinger af borgere i udsatte områder.

TILSKUD ÅBNER

OP FOR FLERE

BOLIGER

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

”Det her med at finde nogle måder at få borgere ind i boli-

ger, som måske er lidt for dyre, men hvor det kunne give

god mening, at de boede.”

(Repræsentant for boligselskab,

Odense Kommune)

En kommune beskriver, at der kan være en udfordring i at give

tilskuddet direkte til borgeren. Hvis borgerens indkomst stiger,

kan borgeren risikere at miste tilskuddet, hvilket kan skabe en

uhensigtsmæssig incitamentstruktur. Ved at knytte tilskuddet

til boligen kan kommunen komme omkring den udfordring.

Aktivering af det private boligmarked

Flere kommuner og et boligselskab peger på, at et oplagt sted

at starte er at inkludere private lejeboliger i kommunernes ar-

bejde med at skaffe billige boliger. Konkret kunne det foregå

ved at inkludere private boligselskaber i aftalen om anvisning

af boliger.

En kommune vurderer, at det vil være nødvendigt at tage

højde for, at borgere og private udlejere kan have en vis ner-

vøsitet for at gøre brug af de private boliger. Kommunens bud

på, hvorfor de private udlejere kan være skeptiske, er, at der

kan være store udgifter forbundet med istandsættelser, når

borgeren flytter, som udlejeren ikke nødvendigvis får igen.

Borgerne kan ifølge kommunen også have betænkeligheder

ved at skulle bo i noget privat, da de ikke har tillid til de pri-

vate udlejere og hellere vil bo i en almen boligforening.

En anden kommune peger på en konkret fordel ved, hvis pri-

vate boligselskaber bliver omfattet af det samme regelsæt for

anvisning som almene boliger. Det vil give kommunen mulig-

hed for at kompensere de private udlejere økonomisk, hvis der

er udgifter i forbindelse med tomgang eller fraflytning.

”Jeg kan ikke kompensere dem, hvis der er fraflytningsud-

gifter og sådan noget. Der skal laves noget ligestilling af

lovgivning. Det, vi hele tiden skal huske på, er, at vi ikke vil

lave institutioner. Vi vil bruge normalsamfundet, og vi vil

have folk ud at

bo i normale boliger.”

(Medarbejder, Odense

Kommune)

Dækning af udgifter ved tomgang og ubetalt gæld

En repræsentant for et boligselskab peger på, at der er huller i

de økonomiske forpligtelser, kommunerne påtager sig ved an-

visning af boliger, som med fordel kan lukkes. Det er repræ-

sentantens oplevelse, at der kan være en tilbageholdenhed

blandt boligselskaberne i forhold til at indgå (udvidede) sa-

marbejder med kommuner om anvisning af boliger, da der

blandt boligselskaberne er en opfattelse af, at det kan være

forbundet med udgifter for afdelingerne. Repræsentanten fore-

slår derfor, at kommunen bliver forpligtet til at dække udgifter

PRIVATE BOLIGER

SKAL INDGÅ I

ANVISNINGSRET

”Vi

vil ikke lave instituti-

oner. Vi vil bruge nor-

malsamfundet.”

ØKONOMIEN KAN

GIVE FORBEHOLD

FOR ANVISNING

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

til forbrug i en eventuel tomgangsperiode. På nuværende tids-

punkt er reglerne udformet sådan, at kommunerne alene hæf-

ter for huslejen i den pågældende periode. Derudover bør

kommunerne stille garanti for de afdragsordninger om ubetalt

husleje, borgerne indgår med boligselskaberne, da der ifølge

repræsentanten kan opstå situationer, hvor borgerne indgår en

aftale med boligselskaber, men kort efter indflytningen mislig-

holder aftalen, og boligselskabet derfor ender med at hæfte for

gælden.

Nye finansieringsmodeller til etablering af boliger

Repræsentanter fra boligselskaber peger på, at der med fordel

kan udtænkes nye muligheder for at finansiere etableringen af

boliger til borgere i hjemløshed. Et boligselskab foreslår en

konkret model, hvor kommunerne finansierer opdeling af

større boliger, der er egnede til formålet. Boligerne skal laves

til flere selvstændige, små boliger.

Samtidig peger en repræsentant for et af boligselskaberne på,

at der i dag eksisterer en tilskudsordning under Landsbygge-

fonden, der gør det profitabelt for boligselskaber at sammen-

lægge små lejligheder til større boliger i forbindelse med reno-

veringer. Det skaber et uhensigtsmæssig incitament for bolig-

selskaberne til at skabe større boliger, hvilket er direkte mod-

stridende med behovet for billige boliger. Incitamentsstruktu-

ren kan med fordel ændres, så boligselskaber har økonomiske

incitamenter til at øge antallet af små billige boliger.

INITIATIVER DER

FASTHOLDER

BORGERE I

BOLIGEN

Mulighed for at fritage udgifter til husleje og forbrug fra

sanktioneringer

En kommune peger på, at der er en stor udfordring forbundet

med at sikre, at borgere, der får anvist en bolig af kommunen,

bliver boende i boligen. Ifølge kommunen bliver borgerne ofte

sanktioneret af sagsbehandlere i jobcenteret, fordi borgerne

ikke møder op til beskæftigelsesrettede indsatser. Sanktione-

ringerne udgør så stor en del af borgernes indkomst, at de på

grund af sanktionen ikke kan betale for den anviste bolig, som

de derfor mister. Medarbejderne efterspørger derfor mulighed

for at undtage borgerens udgifter til husleje og forbrug fra

sanktionering og udelukkende sanktionere det resterende be-

løb.

Borgere ønsker ikke støtte, og det spænder ben for, at

de beholder boligen

Nogle kommuner oplever en stor udfordring i, at borgere ikke

ønsker at modtage nødvendig støtte, når de flytter i egen bo-

lig. Det kan betyde, at borgerne mister boligen.

En kommune beskriver, hvordan mange af borgerne har dår-

lige erfaringer med dialogen med kommunen og derfor ikke

DÅRLIGE

ERFARINGER

PÅVIRKER

BORGERNE

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

ønsker at tage i mod hjælp. Konkret kan det betyde, at bor-

gerne eksempelvis ikke vil lukke en bostøtte ind.

”En del af dem har haft dårlige oplevelser med autoriteter,

så når bostøtten ringer på, lukker borgerne ikke op. Derfor

trives de bedre i åbne tilbud som forsorgshjemmene.”

(Med-

arbejder, Skanderborg Kommune)

En anden kommune beskriver i den forbindelse, at det kan

være særligt svært at lave aftaler med nogle af de borgere,

der har psykiske problemer.

”At indgå aftaler omkring økonomi og sikring af nødvendige

livsfornødenheder i forhold til hverdagen, der har man jo

den mulighed, at man kan ringe ned til en sagsbehandler,

og to minutter efter kan de indgå en aftale, men også

trække den tilbage. Så står vi lige pludselig med en mang-

lende husleje fra næste måned.”

(Medarbejder, Aarhus

Kommune)

Et andet konkret eksempel er, at borgere trækker samtykket

til administration af deres økonomi tilbage. Det betyder ifølge

to kommuner, at der ikke går længe, før borgerne ikke kan be-

tale husleje og efterfølgende mister boligen. Når kommunen

arbejder ud fra Housing First-tilgangen og derfor anviser boli-

ger på ny, risikerer man, at borgerne blot bliver ved med at

kumulere gæld, som de ikke kan betale. Medarbejderne efter-

lyser derfor en løsning på, at økonomisk administration alene

kan foregå på frivillig basis, som det er tilfældet i dag.

”De fleste af dem har et fornuftigt rådighedsbeløb, men de

kan ikke administrere det. De har gæld til både private og til

det offentlige. Når der ikke er styr på økonomien, bliver det

utroligt svært

at etablere sig i en almindelig bolig.”

(Medar-

bejder, Skanderborg Kommune)

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

KAPITEL 7

Metode

I kapitlet beskriver vi undersøgelsens datagrundlag og de me-

toder, vi anvender i undersøgelsen. Det drejer sig om føl-

gende:



Indledende ekspertinterview.

En spørgeskemaundersøgelse blandt landets boformer

med pladser efter § 110 i serviceloven.

Kvalitative interview med syv borgere i hjemløshed, der

opholder sig på en boform.

Kvalitative interview med otte kommuner.

Kvalitative interview med repræsentanter fra fire bolig-

selskaber fordelt i tre kommuner.



INDLEDENDE EKSPERTINTERVIEW

Indledningsvis har vi gennemført ekspertinterview med repræ-

sentanter fra relevante aktører på området. Vi har udført indle-

dende interview med SAND - De Hjemløses Landsorganisation,

Sammenslutningen af boformer til hjemløse (SBH), Kommu-

nernes Landsforening (KL) og Danmarks Almene Boliger (BL).

Formålet med interviewene er at afdække relevant viden på

området og kvalificere metoderne i undersøgelsen. Ekspertin-

terviewene har konkret bidraget til at kvalificere udformningen

af spørgeskemaet til boformerne efter servicelovens § 110, ud-

vælgelsen af kommuner til interview og udformningen af inter-

viewguider. Pointer fra interviewene indgår desuden i rappor-

ten, der hvor de understøtter eller nuancerer de øvrige data.

Uddragene fra interviewene har været i høring hos repræsen-

tanterne fra aktørerne.

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT § 110-

BOFORMER

I juni 2020 sendte vi et spørgeskema ud til alle afdelinger på

boformer, der har pladser organiseret efter § 110 i servicelo-

ven, som fremgår af Tilbudsportalen. Spørgeskemaet var stilet

til lederen af afdelingen. Vi modtog et dataudtræk på afde-

lingsniveau fra Social- og Indenrigsministeriet.

Formålet med spørgeskemaet var, at

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren



få en indikation af, hvor mange borgere der er indskrevet på

§ 110-pladser, som, ledere og medarbejdere fra boformerne

vurderer, er parate til at flytte i egen bolig eller botilbud med

den fornødne støtte.

give indsigt i, hvad der karakteriserer de borgere, der bliver

vurderet som parate til at flytte.

Spørgeskemaet fremgår af bilag 1 til rapporten.

Inden udsendelsen blev spørgeskemaet kvalificeret af en bo-

form og en repræsentant fra Socialstyrelsen.

Besvarelser og frafald

Spørgeskemaet er blevet sendt til i alt 146 afdelinger, der

ifølge Tilbudsportalen har pladser efter servicelovens § 110.

Der har været et frafald på i alt 27 afdelinger. Årsagerne til

frafaldet kan inddeles i følgende tre kategorier:

1) Afdelingen er nedlagt.

2) Afdelingen har ikke pladser efter § 110 i serviceloven.

3) Afdelingen har pladser efter § 110 i serviceloven, men de

bliver drevet på en måde, der gør, at de ikke er relevante

for undersøgelsen. Pladserne bliver eksempelvis drevet

som efterforsorg, natherberg, midlertidige behandlings-

pladser til afrusning og midlertidigt herberg for borgere i

hjemløshed med COVID-19.

Ud af de resterende 119 afdelinger har 97 afdelinger besvaret

spørgeskemaet. Én af de 97 afdelinger har besvaret med no-

gen svar. 22 afdelinger har ikke besvaret spørgeskemaet. Det

giver en svarprocent på 82 procent (se tabel 7.1).

TABEL 7.1 OVERSIGT OVER SPØRGESKEMABESVARELSER OG FRAFALD

Population

146

Frafald

Population efter

frafald

119

Gennemført

besvarelse

Gennemførsels-

procent

Kilde: Ankestyrelsen. Besvarelserne er indsamlet i perioden 22/06/2020

–

27/07/2020

INTERVIEW MED BORGERE I HJEMLØSHED

I efteråret 2020 gennemførte vi interview med syv borgere i

hjemløshed, der opholder sig på en boform, og som af bofor-

men er vurderet til at være parat til at flytte i egen bolig med

den fornødne støtte.

Formålet med interviewene var at få indsigt i hvordan bor-

gerne oplever deres egen situation:

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren



om de selv vurderer, at de er parate til at flytte i egen bolig

hvilke eventuelle barrierer der er forbundet med at flytte i

egen bolig.

Udvælgelse og kontakt til borgere

De syv borgere opholdt sig på tre forskellige boformer drevet

efter servicelovens § 110, da interviewene fandt sted. Vi har

udvalgt de tre boformer ud fra besvarelserne af spørgeske-

maet. Boformerne opfylder følgende kriterier:



En vis mængde af borgere, boformen har vurderet parat til at

flytte i egen bolig med den fornødne støtte.

Variation i, om boformen tillader eller ikke tillader aktivt mis-

brug under opholdet.

Variation i borgergruppen, der er parat til at flytte ud, i for-

hold til køn og alder, hvor længe borgerne efter boformens

vurdering har været parate til at flytte i egen bolig og de bar-

rierer, boformerne har oplyst, der er, for at borgerne flytter.

Boformens geografiske placering. Vi har udvalgt boformer,

der er placeret i Region Hovedstaden eller Region Sjælland,

ud fra ressourcemæssige hensyn.

Afdelingslederen på de tre udvalgte boformer har formidlet

kontakten til borgerne, og har på den måde været med til at

sikre, at borgerne var i stand til at gennemføre interviewet.

Ud af de syv borgere, vi har interviewet, er tre kvinder og fire

mænd. Tre borgere har anden oprindelse end dansk. Tre af

borgerne opholdt sig på en boform, hvor aktivt misbrug er til-

ladt.

INTERVIEW MED KOMMUNER

I efteråret 2020 gennemførte vi interview med repræsentanter

fra otte kommuner om deres brug af kommunal anvisning,

brug af særlige boligtyper til borgere i hjemløshed og andre

initiativer i forhold til at sikre relevante boliger til målgruppen.

Udvælgelse af kommuner

De otte kommuner er udvalgt ud fra en række parametre, som

er beskrevet i det følgende.

Variation i forhold til land- og bykommuner og

geografisk spredning

Kommunerne er udvalgt med henblik på at sikre geografisk

spredning. Derudover er kommunerne udvalgt, så både by-

kommuner og landkommuner er repræsenteret,

idet VIVE’s se-

neste hjemløsetælling viser, at der er sket en stigning i antallet

af borgere i hjemløshed i landkommuner.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

I kategoriseringen af land- og bykommuner har vi anvendt

samme definition som VIVE. Landkommuner dækker således

over kommuner, hvis største by har et indbyggertal på færre

end 20.000 borgere.

Et vist antal borgere i hjemløshed

Kommunerne er udvalgt ud fra, at de er registrerede som

handlekommune for et vis mængde af borgere i hjemløshed for

at sikre, at kommunerne har et relevant erfaringsgrundlag. I

de udvalgte landkommuner er der som minimum registreret 30

borgere i hjemløshed. I en landkommune er der kun registre-

ret 10 hjemløse borgere. I bykommunerne er der minimum re-

gistreret 100 borgere i hjemløshed

Brug af kommunal anvisning

De otte kommuner er udvalgt så de afspejler variation i erfa-

ringerne med at anvende anvisningsretten. Udvælgelsen er

blandt andet baseret på opgørelser fra Trafik-, Bygge- og Bo-

ligstyrelsen. I tabel 7.2 fremgår et overblik over hvor mange

kommunale anvisninger der er registreret for de otte kommu-

ner i 2019.

Iblandt de otte kommuner er desuden både kommuner med

relativt få billige almene boliger til rådighed og kommuner med

relativt mange billige almene boliger til rådighed

Erfaring med særlige boligtyper til borgere i hjemløshed

Endelig har vi udvalgt kommunerne så erfaringer med flest

mulig af de særlige boligtyper, kommunerne kan anvende til

borgere i hjemløshed, indgår i undersøgelsen.

TABEL 7.2 KOMMUNALE ANVISNINGER TIL ALMENE BOLIGER I 2019 I DE OTTE KOMMUNER

Kommune

Aarhus

Frederiksberg

Guldborgsund

Halsnæs

København

Odense

Randers

Skanderborg

Antal kommunalt anviste almene boliger

365

618

106

Opgørelser fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Note: Opgørelserne er baseret på registreringer i centralt hold. De enkelte kommuner kan have afvigende opgørelser.

Kilde: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Danmarks Statistik.

Karakteristika for de otte udvalgte kommuner

Ud af de otte kommuner indgår fem bykommuner, hvor der er

erfaring med brug af forskellige særlige boligtyper og mere

end 100 hjemløse registreret for kommunen. To af kommu-

nerne har indgået samarbejdsaftaler med boligselskaber. Det

Drejer som om følgende kommuner:



Frederiksberg Kommune

Københavns Kommune

Odense Kommune

Randers Kommune

Aarhus Kommune

Derudover indgår tre landkommuner. I to af kommunerne er

der registreret mere end 30 borgere i hjemløshed. I en kom-

mune er der kun registreret 10 borgere i hjemløshed. Kommu-

nerne har erfaringer med flere af de særlige boligtyper til mål-

gruppen og begrænset erfaring med anvisningsretten. Det

gælder for følgende kommuner:



Guldborgsund Kommune

Skanderborg Kommune

Halsnæs kommune

INTERVIEW MED REPRÆSENTANTER FOR

BOLIGSELSKABER

Ud over at afdække kommunernes erfaringer med brugen af

kommunal anvisning, belyser vi også erfaringerne blandt ud-

valgte boligselskaber. Formålet med interviewene er at belyse



Organiseringen af samarbejdet mellem boligselskaber og

kommuner om anvisning af almene boliger.



Udfordringer og gode erfaringer set fra boligselskabernes

perspektiv.



Initiativer og særlige opmærksomhedspunkter i arbejdet med

at sikre nok boliger til borgere i hjemløshed.

Udvælgelse af boligselskaber

Vi har interviewet repræsentanter fra fire boligselskaber, der

fungerer i tre af kommunerne, der også indgår i interview. De

er udvalgt ud fra om der er klart etablerede samarbejdsaftaler

med kommunerne om brug af kommunal anvisning af almene

boliger.

To af boligselskaberne har indgået forskellige formaliserede

samarbejdsaftaler med kommunen mens det tredje boligsel-

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

skab ikke har en samarbejdsaftale med den pågældende kom-

mune. Boligselskaberne er indledningsvis udpeget i dialog med

kommunerne. Boligselskaberne fordeler sig således:

Repræsentanter for to boligselskaber i Frederiksberg

Kommune

Repræsentant for et boligselskab i Odense Kommune

Repræsentanter for et boligselskab i Guldborgsund

Kommune

Boligselskaberne i Frederiksberg og Odense Kommune har en

samarbejdsaftale med kommunen, hvor boligselskabet i Guld-

borgsund Kommune ikke har en formaliseret samarbejdsaftale

med kommunen om anvisning.

BEHANDLING AF INTERVIEWENE

Alle interviewene er blevet optaget og derefter transskriberet.

Interviewtransskriptionerne har herefter været igennem en sy-

stematisk kodning med afsæt i et kodetræ, der bygger på te-

maer og spørgsmål fra interviewguiderne, samt analyse-

temaer, der er opstået i og på tværs af interviewene.

Vi har sendt citater og relevante uddrag af rapporten, som re-

fererer til specifikke interview, i faktuel høring hos alle kom-

muner og boligselskaber. Borgerne, vi har interviewet, er på

lige fod blevet tilbudt, at få deres bidrag til rapporten i høring.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Bilag 1

Spørgeskema til boformer

Undersøgelse af omfanget af borgere i hjemløshed, der opholder sig på boformer og er parate

til at flytte i egen bolig

Social- og Indenrigsministeriet har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse om

omfanget af borgere, der opholder sig på boformer efter servicelovens § 110 og er parate til at

flytte i egen bolig eller botilbud med den fornødne støtte. Dette spørgeskema er en del af under-

søgelsens datagrundlag. Det sendes til alle afdelinger på landets § 110 boformer.

Fristen for at besvare skemaet er

fredag d. 10. juli 2020.

Vær opmærksom på følgende, når du udfylder spørgeskemaet:

Spørgeskemaet handler alene om borgere, der er indskrevet på

§ 110 pladser. Hvis der er borgere på afdelingen, som er indskrevet på andre typer af pladser,

skal de ikke indgå i besvarelsen.

Du skal besvare spørgeskemaet for den afdeling, der er angivet i mailen og i starten af spørgeske-

maet. Hvis du er afdelingsleder for flere afdelinger, bedes du udfylde et spørgeskema for hver

afdeling.

Gode råd til udfyldelsen:



Det kan være nødvendigt at indhente nogle oplysninger forud for selve besvarelsen af spørge-

skemaet, og det kan derfor være en fordel at printe spørgeskemaet ud på forhånd. Ved at

klikke på printerikonet i nederste venstre hjørne har du mulighed for at printe et tomt spørge-

skema, hvor alle spørgsmålene fremgår.

Vær opmærksom på, at skemaet indeholder automatiske referencer til din besvarelse og spring

imellem spørgsmålene, når det besvares elektronisk. Det betyder, at den printede version af

skemaet indeholder referencer, som først udfyldes, når du besvarer skemaet.

Du har mulighed for at gå til og fra din besvarelse inden for fristen. Du lukker blot ned for be-

svarelsen og klikker på linket i mailen, når du vil fortsætte.

Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, eller brug for hjælp til at udfylde skemaet, er du velkom-

men til at kontakte os.

Tak for din deltagelse!

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Kontaktperson for besvarelsen af spørgeskemaet

Navn på kontaktperson

_____

Titel

_____

Mail

_____

Telefonnummer

_____

Del 1

De første spørgsmål handler om antallet af borgere på {Afdelingens navn} og omfanget af bor-

gere, der er parate til at flytte i egen bolig (med den fornødne støtte) eller botilbud

Hvor mange borgere er aktuelt indskrevet på § 110-pladserne på {Afdelingens navn}?

Hvor mange af de borgere, der aktuelt er indskrevet på pladser efter § 110, vurderer du, er

parate til at flytte i egen bolig (med den fornødne støtte) eller i et botilbud?

Med egen bolig menes alle former for private og almene boliger (herunder almene familieboli-

ger, skæve boliger, udslusningsboliger, inklusionsboliger, startboliger, deleboliger).

Med botilbud menes botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108

Eventuelle bemærkninger til opgørelsen af borgere, der er parate til at flytte i egen bolig

(med den fornødne støtte) eller botilbud

________________________________________

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

________________________________________

Stemmer det aktuelle omfang af borgere, der efter din vurdering er parate til at flytte i egen

bolig (med den fornødne støtte) eller botilbud, overens med det typiske billede på bofor-

men?

(1)



(2)



Nej

(3)



Ved ikke

Hvordan adskiller omfanget af borgere, der er parate til at flytte i egen bolig eller botilbud,

sig fra det typiske billede? Er omfanget fx lavere eller højere? Og hvad skyldes dette?

________________________________________

Hvor mange af de {Antal udflytningsparate} borgere, der ud fra din vurdering er parate til at

flytte i egen bolig eller botilbud, er egnede til følgende boligtyper/botilbud:

Angiv den boligtype/botilbud du finder mest relevant for hver borger. Angiv antallet af bor-

gere ud for hver kategori. Antallet skal summe til {Antal udflytningsparate}.

Obs - alle felter skal udfyldes, angiv derfor "0", hvis der ikke er nogen borgere i den pågæl-

dende kategori.

Privat bolig

Almen bolig herunder almen

familie bolig

Udslusningsbolig

Skæv bolig

__________

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Inklusionsbolig

Startbolig

Delebolig

Botilbud efter servicelovens §

107

Botilbud efter servicelovens §

108

Ved ikke

__________

Del 2

De næste spørgsmål handler om, hvad der karakteriserer de borgere, der er parate til at flytte i

egen bolig (med den fornødne støtte) eller botilbud.

I de følgende spørgsmål vil vi gerne bede dig om at fordele de {Antal udflytningsparate} borgere,

der efter din vurdering er parate til at flytte i egen bolig (med den fornødne støtte) eller i botil-

bud, på en række karakteristika

Hvordan fordeler de {antal udflytningsparate} borgere sig på følgende aldersgrupper?

Angiv antallet af borgere ud fra hver kategori. Antallet skal summe til {antal udflytningsparate}

Obs - alle felter skal udfyldes, angiv derfor "0", hvis der ikke er nogen borgere i den pågældende

kategori.

18-24 år

25-29 år

30-40 år

41-50 år

51-60 år

Over 60 år

Ved ikke

__________

Hvordan fordeler de {antal udflytningsparate} borgere sig på køn?

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Angiv antallet af borgere ud fra hver kategori. Antallet skal summe til {antal udflytningsparate}

Obs - alle felter skal udfyldes, angiv derfor "0", hvis der ikke er nogen borgere i den pågældende

kategori.

Mænd

Kvinder

Andet

__________

Hvordan fordeler de {antal udflytningsparate} borgere sig på etnicitet?

Angiv antallet af borgere ud fra hver kategori. Antallet skal summe til {antal udflytningsparate}

Obs - alle felter skal udfyldes, angiv derfor "0", hvis der ikke er nogen borgere i den pågældende

kategori.

Personer med dansk oprindelse __________

Indvandrere og efterkommere

Ved ikke

__________

Hvordan fordeler de {antal_udflytningsparate} borgere sig på følgende intervaller for læng-

den af deres aktuelle ophold på boformen?

Angiv antallet af borgere ud fra hver kategori. Antallet skal summe til {antal udflytningsparate}

Obs - alle felter skal udfyldes, angiv derfor "0", hvis der ikke er nogen borgere i den pågældende

kategori.

1-5 dage

6-30 dage

31-119 dage

120-364 dage

1 år eller mere

Ved ikke

__________

Hvor længe skønner du, at de {antal udflytningsparate} borgere har været parate til at flytte i

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

egen bolig?

Angiv antallet af borgere ud fra hver kategori. Antallet skal summe til {antal udflytningsparate}

Obs - alle felter skal udfyldes, angiv derfor "0", hvis der ikke er nogen borgere i den pågældende

kategori.

Omkring 1 uge

Omkring 1 måned

Omkring 2-4 måneder

Omkring 5 -12 måneder

Over 1 år

Ved ikke

__________

Hvor længe har de {antal udflytningsparate} borgere samlet set været i hjemløshed gennem

deres liv?

Angiv antallet af borgere ud fra hver kategori. Antallet skal summe til {antal udflytningsparate}

Obs - alle felter skal udfyldes, angiv derfor "0", hvis der ikke er nogen borgere i den pågældende

kategori.

0-3 mdr.

4-11 mdr.

1-2 år

Over 2 år

Ved ikke

__________

Hvordan fordeler borgerne sig, ift., om deres handlekommune er den samme som den kom-

mune, {Afdelingens navn} ligger i?

(1)



Hovedparten af borgerne har den samme handlekommune, som boformen ligger i

(2)



Hovedparten af borgerne har en anden handlekommune end den, boformen ligger i

(3)



Det er nogenlunde ligeligt fordelt

(4)



Ved ikke

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Del 3

De sidste spørgsmål handler om, hvilke barrierer der er for, at borgere, der er parate til at

flytte i egen bolig (med den fornødne støtte) eller botilbud, flytter fra {Afdelingens navn}

Hvad, vurderer du, er de væsentligste barrierer for, at de {antal udflytningsparate} borgere

ikke er flyttet fra boformen?

Angiv antallet af borgere ud for hver barriere. Du kan angive flere barrierer for hver borger -

borgerne kan derfor gå igen, og angivelserne skal ikke nødvendigvis summere til {antal udflyt-

ningsparate}.

Obs - alle felter skal udfyldes, angiv derfor "0", hvis der ikke er nogen borgere i den pågældende

kategori.

Borgeren er ikke blevet tilbudt en bolig

Borgeren ønsker ikke at tage imod et tilbud om

bolig pga. typen af bolig

Borgeren ønsker ikke at tage imod et tilbud om

bolig pga. den geografiske placering af boligen (fx

har borgeren sit primære netværk i et andet om-

råde end boligen, borgeren vil ikke retur til bela-

stet miljø eller borgeren ønsker at fortsætte

igangværende indsats i den kommune, som bo-

formen er placeret i)

Borgeren ønsker ikke at tage imod et tilbud om

bolig pga. økonomi (fx niveau for husleje)

Borgeren ønsker ikke at tage imod tilbud om bolig

pga. krav/ønske om at kunne holde husdyr

Borgeren er egnet til botilbud efter servicelovens

§§ 107 eller 108, men er ikke blevet visiteret til

det

Borgeren er visiteret til botilbud efter servicelo-

vens §§ 107 eller 108, men er på venteliste

Andre barrierer

__________

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Hvis du har vurderet, at der er 'andre barrierer', vil vi bede dig om at beskriver dem her:

________________________________________

Gør barriererne sig i særlig grad gældende for specifikke aldersgrupper?

Klik de aldersgrupper af, hvor du finder barrieren særligt gældende . Du kan godt klikke flere

aldersgrupper af for hver barriere.

18-24 år 25-29 år 30-40 år 41-50 år 51-60 år Over 60 år Ved ikke

Borgeren er ikke blevet tilbudt

en bolig

Borgeren ønsker ikke at tage

imod et tilbud om bolig pga. ty-

pen af bolig

Borgeren ønsker ikke at tage

imod et tilbud om bolig pga.

den geografiske placering af

boligen (fx har borgeren sit pri-

mære netværk i et andet om-

råde end boligen, borgeren vil

ikke retur til belastet miljø eller

borgeren ønsker at fortsætte

igangværende indsats i den

kommune, som boformen er

placeret i)

(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(7)



(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(7)



(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(7)



SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

18-24 år 25-29 år 30-40 år 41-50 år 51-60 år Over 60 år Ved ikke

Borgeren ønsker ikke at tage

imod et tilbud om bolig pga.

økonomi (fx niveau for husleje)

Borgeren ønsker ikke at tage

imod tilbud om bolig pga.

krav/ønske om at kunne holde

husdyr

Borgeren er egnet til botilbud

efter servicelovens §§ 107 eller

108, men er ikke blevet visite-

ret til det

Borgeren er visiteret til botil-

bud efter servicelovens §§ 107

eller 108, men er på venteliste

Andre barrierer (beskrevet i

første spg. om barrierer)

(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(7)



(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(7)



(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(7)



(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(7)



(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(7)



Gør barriererne sig særligt gældende for borgere af et bestemt køn?

Klik de køn af, hvor du finder barrieren særligt gældende. Du kan godt klikke flere køn af for hver

barriere.

Mand

Borgeren er ikke blevet tilbudt

en bolig

Borgeren ønsker ikke at tage

imod et tilbud om bolig pga. ty-

pen af bolig

(1)



(2)



(3)



(4)



(1)



Kvinde

(2)



Andet

(3)



Ved ikke

(4)



SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Mand

Borgeren ønsker ikke at tage

imod et tilbud om bolig pga.

den geografiske placering af bo-

ligen (fx har borgeren sit pri-

mære netværk i et andet om-

råde end boligen, borgeren vil

ikke retur til belastet miljø eller

borgeren ønsker at fortsætte

igangværende indsats i den

kommune, som boformen er

placeret i)

(1)



Kvinde

Andet

Ved ikke

(2)



(3)



(4)



Borgeren ønsker ikke at tage

imod et tilbud om bolig pga.

økonomi (fx niveau for husleje)

Borgeren ønsker ikke at tage

imod tilbud om bolig pga.

krav/ønske om at kunne holde

husdyr

Borgeren er egnet til botilbud

efter servicelovens §§ 107 eller

108, men er ikke blevet visiteret

til det

Borgeren er visiteret til botilbud

efter servicelovens §§ 107 eller

108, men er på venteliste

Andre barrierer (beskrevet i før-

ste spg. om barrierer)

(1)



(2)



(3)



(4)



(1)



(2)



(3)



(4)



(1)



(2)



(3)



(4)



(1)



(2)



(3)



(4)



(1)



(2)



(3)



(4)



SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Gør barriererne sig i særlig grad gældende, alt efter hvor længe borgerne har været parate til

at flytte i egen bolig eller botilbud?

Klik de tidsintervaller af, hvor du finder barrieren særligt gældende. Du kan klikke flere tidsin-

tervaller af for hver barriere.

Tidsintervaller hvor borgeren har været parat til at flytte

ca. 2-4

måneder

ca. 5 -12

måneder

ca. 1 uge ca. 1 måned

Over 1 år

Ved ikke

Borgeren er ikke blevet til-

budt en bolig

Borgeren ønsker ikke at tage

imod et tilbud om bolig pga.

typen af bolig

Borgeren ønsker ikke at tage

imod et tilbud om bolig pga.

den geografiske placering af

boligen (fx har borgeren sit

primære netværk i et andet

område end boligen, borge-

ren vil ikke retur til belastet

miljø eller borgeren ønsker at

fortsætte igangværende ind-

sats i den kommune, som bo-

formen er placeret i)

Borgeren ønsker ikke at tage

imod et tilbud om bolig pga.

økonomi (fx niveau for hus-

leje)

Borgeren ønsker ikke at tage

imod tilbud om bolig pga.

krav/ønske om at kunne

holde husdyr

(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 340: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse – Kommunernes arbejde med at sikre boliger til borgere i hjemløshed, fra social- og ældre ministeren

Tidsintervaller hvor borgeren har været parat til at flytte

ca. 2-4

måneder

ca. 5 -12

måneder

ca. 1 uge ca. 1 måned

Over 1 år

Ved ikke

Borgeren er egnet til botilbud

efter servicelovens §§ 107 el-

ler 108, men er ikke blevet vi-

siteret til det

Borgeren er visiteret til botil-

bud efter servicelovens §§

107 eller 108, men er på ven-

teliste

Andre barrierer (beskrevet i

første spg. om barrierer)

(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



Hvis du har nogen afsluttende bemærkninger, må du meget gerne skrive dem her:

________________________________________

Mange tak for din besvarelse!

Du gemmer og lukker din besvarelse ved at klikke på 'afslut'