SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Henvendelse af 25/6-21 fra Anne Sina, Civilsamfundets Brancheforening vedr. idékatalog om færre byrder for foreninger i banken

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 336
Offentligt

I D É K ATA L O G

Forslag til at lette

byrder for foreninger

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Henvendelse af 25/6-21 fra Anne Sina, Civilsamfundets Brancheforening vedr. idékatalog om færre byrder for foreninger i banken

F O R S L A G T I L AT L E T T E

BYRDER FOR FORENINGER

Resumé

Foreninger, Finans Danmark, som repræsen-

terer pengeinstitutterne, og myndigheder

med observatørstatus har sat sig sammen for

at formulere et idékatalog til politikerne, som

skal lette de byrder, mange foreninger ople-

ver som følge af hvidvaskreglerne. Arbejds-

gruppens anbefalinger forventes blandt an-

det at føre til nedenstående byrdelettelser.

Det er arbejdsgruppens samlede vurdering, at

når anbefalingerne fører til reelle byrdelettel-

ser for foreninger og pengeinstitutter, vil det

kunne frigøre ressourcer hos begge parter.

MODEL FOR

R I S I K O K L A S S I F I K AT I O N

M O D E L F O R D I G I TA L

REGISTRERING

En ny frivillig digital selvbe-

tjeningsløsning for foreninger

(f.eks. i regi af CVR) forventes

at lette byrder for foreninger

og pengeinstitutter i forhold

til nuværende krav om fysisk

udlevering af dokumenter.

Herudover forventes den kom-

mende MitID-løsning at lette

kontrolkilden af de reelle ejere

GUIDE TIL

FORMELLE RAMMER

FOR FORENINGER

En ny model for risikoklassifika-

tion forankret i hvidvaskloven

og/eller vejledningen forventes

at kunne indebære, at for-

eninger med lav risiko reelt

klassificeres som lavrisikokun-

der. Det vil lette foreningernes

byrder i forhold til særligt do-

kumentationskrav i mødet med

En guide til de formelle ram-

mer i mødet mellem pen-

geinstitutter og foreninger

forventes at hjælpe foreninger-

ne, skabe større transparens og

effektivisere pengeinstitutter-

nes håndtering af foreningssa-

ger blandt andet i forbindelse

med tegningsregler, proces for

kasserer- og formandsskifte mv.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Henvendelse af 25/6-21 fra Anne Sina, Civilsamfundets Brancheforening vedr. idékatalog om færre byrder for foreninger i banken

Baggrund

Danmark er rig på frivillige foreninger, der

bidrager til at få alle med i fællesskaber. Det

er anslået, at der findes mere end 100.000

foreninger i Danmark, som spænder fra sto-

re organisationer til helt små foreninger.

Foreningerne dækker bredt, og der er stor

forskel på, hvordan de organiseres. De fleste

foreninger har det til fælles, at de har brug

for en bankkonto for at kunne udføre deres

aktiviteter og for at kunne modtage offentli-

ge tilskud. Finans Danmark repræsenterer 70

pengeinstitutter i Danmark, som stiller bank-

konti til rådighed for foreningerne som en del

af deres produktportefølje og understøtter

på den måde et rigt foreningsliv i Danmark.

Foreninger og pengeinstitutter er dermed

tæt forbundne i dagligdagen. Et samarbej-

de, som lokalt fungerer rigtigt godt, men

som også kan opleves som unødigt besvær-

ligt for både foreninger og pengeinstitutter

grundet bekæmpelsen af økonomisk krimi-

nalitet, hvidvask og terrorfinansiering, som

de senere år har medført øgede og skærpe-

de krav. Det er et fælles ønske fra foreninger

og pengeinstitutter, at der politisk bliver set

på mulighederne for at lette de byrder, som

begge parter oplever. Foreninger og penge-

institutter anerkender, at det skal ske, uden

at man går på kompromis med en fortsat

stærk indsats mod økonomisk kriminalitet,

hvidvask og terrorfinansiering.

PET udgav i 2020 publikationen ”Dit bidrag

kan misbruges”. PET vurderer, at der de se-

nere år har været en tendens til, at nogle af

de penge, som f.eks. samles ind via nogle

foreninger, havner i de forkerte hænder og

derefter bliver brugt direkte – eller indirekte

– til at støtte terrorisme. Det er også erfarin-

gen, at nogle organisationer og foreninger

ligefrem oprettes eller udnyttes til at finan-

siere terrorisme. Både i EU og i FN har man

fokus på den risiko.

Den generelle styrkede indsats mod – og

fokus på økonomisk kriminalitet betyder, at

pengeinstitutternes ressourcer til området er

steget markant. Alene til lønudgifter bruger

pengeinstitutterne mere end 3,4 mia. kr. om

året på compliance. Dertil kommer udvikling

til it-systemer, oplysningsindsats, m.m. For-

eningerne oplever samtidig at skulle bruge

mange frivillige ressourcer såvel som øko-

nomiske på at dokumentere de oplysninger,

som pengeinstitutterne vurderer sig forplig-

tet til at have på sine kunder, og det vanske-

liggør det at være en forening.

Finans Danmark foreslog i slutningen af

2020, at der blev nedsat en arbejdsgruppe,

som kunne komme med konkrete forslag til,

hvordan der kan sikres en balance mellem på

den ene side at holde fokus på bekæmpelse

af økonomisk kriminalitet, hvidvask og terror-

Foreninger og pen-

geinstitutter er tæt for-

bundne i dagligdagen.

Samarbejdet fungerer

lokalt rigtig godt, men

kan også opleves som

besværligt grundet be-

kæmpelsen af hvidvask.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Henvendelse af 25/6-21 fra Anne Sina, Civilsamfundets Brancheforening vedr. idékatalog om færre byrder for foreninger i banken

Arbejdsgruppen er enig om,

at det er nødvendigt at udfordre de

eksisterende juridiske rammer, hvis

det skal være muligt at lette byrden.

finansiering – og på den anden side at lette

de byrder, mange foreninger oplever som

følge af hvidvaskreglerne.

Arbejdsgruppen er enig om, at det er nød-

vendigt at udfordre de eksisterende juridiske

rammer, hvis det skal være muligt at lette

byrden til gavn for både foreninger og pen-

geinstitutter. Arbejdsgruppen vil derudover

opfordre politikerne til at inddrage arbejds-

gruppen i det videre arbejde med videreud-

vikling og implementering af de konkrete

anbefalinger i idékataloget. Arbejdsgruppen

er kommet vidt omkring lovgivning, krav,

processer, procedurer, arbejdsgange, struk-

tur m.m. Resultatet er konkrete anbefalinger

på følgende tre områder:

• Model for risikoklassifikation

• Model for digital registrering

• Guide til formelle rammer for foreninger

Forslagene er samlet i dette idékatalog, som

overdrages til samtlige politiske partier i Fol-

ketinget den 24. juni 2021.

Arbejdsgruppen, København, juni 2021

ARBEJDSGRUPPEN

Nedsat februar 2021

Civilsamfundets Brancheforening

Danmarks Idrætsforbund (DIF)

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)

ISOBRO

Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark (FriSe)

DGI

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)

Danske Seniorer

Finans Danmark (formand)

O B S E R V AT Ø R E R

Erhvervsministeriet

Politiets Efterretningstjeneste (PET)

Finanstilsynet

Kulturministeriet

Hvidvasksekretariatet

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Henvendelse af 25/6-21 fra Anne Sina, Civilsamfundets Brancheforening vedr. idékatalog om færre byrder for foreninger i banken

I D É K ATA L O G

Model for risikoklassiﬁkation

F O R S TÅ E L S E S R A M M E O G F O R S L A G

Hvidvaskloven er bygget op om en risiko-

baseret tilgang for de virksomheder, der er

omfattet af loven. For pengeinstitutternes

håndtering af deres kunder betyder det, at

de skal risikoklassificere deres kunder. Må-

den, det sker på, er ikke ens fra pengeinstitut

til pengeinstitut, da flere faktorer har indfly-

delse, blandt andet pengeinstitutternes for-

retningsmodel. Det vil imidlertid være ens for

pengeinstitutterne, at der for højrisikokunder

skal foretages flere og mere omfattende sik-

kerhedsforanstaltninger og dermed indhen-

tes flere oplysninger, end det vil være tilfæl-

det for lavrisikokunder.

Arbejdsgruppen er enig om, at den risi-

koklassifikation, der anvendes i dag, tager

udgangspunkt i hvidvasklovgivningens ri-

sikobaserede tilgang. Arbejdsgruppen er

enig om, at den ikke giver tilstrækkelig mu-

lighed for differentiering, da størstedelen af

foreningslivet forventes at være klassificeret

som lavrisikokunder, selvom der på nuværen-

de tidspunkt ikke findes tilgængelige data,

der underbygger den vurdering. Arbejds-

gruppen er enig om, at det er nødvendigt at

definere tydelige rammer for en risikoklassifi-

kation, og at disse indarbejdes i regelgrund-

laget for hvidvaskområdet.

Målet er, at pengeinstitutterne får et mere

præcist værktøj at basere deres risikovurde-

ring af foreninger på, og at foreningerne vil

opleve, at de skal bruge færre ressourcer på

dokumentation, når de klassificeres som lav-

risiko. Det er vigtigt for pengeinstitutterne, at

modellen for risikoklassifikation fortsat spiller

sammen med kravene til institutternes inter-

ne styringsredskaber.

Lav risiko indebærer, at pengeinstitutterne

kan nøjes med at kontrollere foreningens

tegningsberettigedes identitet samtidig

med indhentning af hele bestyrelsens iden-

titetsoplysninger samt indhente vedtægter

og referat fra seneste generalforsamling

(eller stiftelsesdokument ved ny forening).

Samtidig kan pengeinstituttet bedre forlade

sig på foreningens oplysninger (f.eks. via et

spørgeskema i netbank), uden at skulle kræ-

ve dokumentation for at understøtte disse.

Det skal også ses i sammenhæng med anbe-

falingen om ”model for digital registrering”,

hvor pengeinstitutter, alt efter hvad den di-

gitale registrering kommer til at indeholde

af oplysninger om den enkelte forening, vil

kunne nøjes med at kontakte foreningen for

en snak om, hvad foreningen ønsker at bruge

sin bankkonto og tilhørende produkter til og

i hvilket omfang.

Arbejdsgruppen

er enig om, at den

nuværende risikoklas-

siﬁkation ikke giver

tilstrækkelig mulighed

for differentiering.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Henvendelse af 25/6-21 fra Anne Sina, Civilsamfundets Brancheforening vedr. idékatalog om færre byrder for foreninger i banken

M O D E L F O R R I S I K O K L A S S I F I K AT I O N

A N B E FA L I N G

Arbejdsgruppen anbefaler, at

erhvervsministeren anvender

sin kompetence til at kunne

fastsætte forpligtende regu-

lering i hvidvaskloven og/eller

i vejledning om hvidvasklo-

ven i forhold til den politiske

ambition om at lette byrder for

foreninger.

Arbejdsgruppen anbefaler, at

de relevante myndigheder i

dialog med Finans Danmark

og foreninger udarbejder en

model for risikoklassifikation af

foreninger. Arbejdet skal være

færdiggjort i 2. halvår 2021.

Arbejdsgruppen anbefaler, at

modellen for risikoklassifikation

af foreninger, kriterierne herfor

og anvendelsen heraf på kort

sigt fastlægges i en regulering,

f.eks. en vejledning til hvid-

vaskloven.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Henvendelse af 25/6-21 fra Anne Sina, Civilsamfundets Brancheforening vedr. idékatalog om færre byrder for foreninger i banken

M O D E L F O R R I S I K O K L A S S I F I K AT I O N

BAGGRUND

Arbejdsgruppen er enig om, at en ny model

for risikoklassifikation bør implementeres ved

en opdatering af hvidvaskloven og/eller vej-

ledningen. Arbejdsgruppen er ligeledes enig

om, at målet med at etablere ændrede og

mere definerede rammer for risikoklassifikati-

on er, at foreninger skal opleve en risikoklas-

sifikation, som er i overensstemmelse med

den reelle risiko, og som medfører færrest

mulige administrative byrder for foreninger,

f.eks. i forbindelse med skift på kassererpo-

sten. Risikoklassifikationen skal indarbejdes i

et dynamisk dokument med en række kriteri-

er, der understøtter pengeinstitutternes vur-

dering af, om en forening udgør lav, mellem

eller høj risiko, og som samtidig tager højde

for, at dokumentet med vejledningen skal

kunne opdateres løbende for at tage højde

for nye trends og ændringer i risikobilledet.

Det er vigtigt at understrege, at den grund-

læggende risikobaserede tilgang, der ligger

i hvidvaskloven, indebærer, at konkrete for-

hold altid vil kunne få indflydelse på en risi-

koklassifikation. Der kan med andre ord ikke

stilles krav om, at en fuldstændig fast define-

ret model for risikoklassifikation skal anven-

des, da det vil stride imod det risikobaserede

princip. Det er dog arbejdsgruppens forvent-

ning, at en foreslået ændring af reglerne for

risikoklassifikation vil medføre, at langt de

fleste foreninger vil blive vurderet som lavrisi-

koforeninger, og at det vil betyde en lettelse

af byrderne for foreningerne.

Arbejdsgruppen har drøftet muligheden

for at opstille parametre, der kan anvendes

til at skabe rammerne for en differentieret

behandling af foreninger afhængig af den

enkelte forenings risikoklassifikation. I den

forbindelse har arbejdsgruppen vurderet,

hvilke parametre der kan være anvendelige,

hvis der skal skabes en operationel model for

risikoklassifikation. Her indgår blandt andet

følgende mulige elementer, uden at oplist-

ningen er udtømmende:

•

Foreningens alder

Varigheden af kundeforholdet

Om foreningen er CVR-registreret

Om der er født medlemskab (f.eks. ejerfor-

eninger, antenneforeninger o.l.)

Om foreningen er anerkendt og lands-

dækkende (medlem af en hovedorganisa-

tion, landsorganisation)

Om foreningen alene er nationalt rettet

Om foreningens oprindelse og formål er

transparent

Om foreningens formelle rammer er admi-

nistrativt og juridisk betryggende

Om foreningen er underlagt anden lovgiv-

ning, der sikrer et højt compliance-niveau

(f.eks. Danida-midler)

Om foreningens omsætning og indeståen-

des størrelse harmonerer med foreningens

øvrige karakteristika

Arbejdsgruppen

har drøftet muligheden

for at opstille parame-

tre, der kan anvendes

til at skabe rammerne

for en differentieret be-

handling af foreninger

afhængig af den enkel-

te forenings risikoklassi-

ﬁkation.

•

• Om foreningen er demokratisk opbygget

• Besiddelse af indsamlingsgodkendelse op

til tre år

• Om foreningen modtager tilskud fra

offentlige myndigheder, hvor der er en

godkendelsesproces (f.eks. folkeoplys-

ningsmidler, § 18- og § 79-midler, drifts-

støtte via Socialstyrelsen, Danida-midler,

fradragsberettiget via ligningsloven).

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Henvendelse af 25/6-21 fra Anne Sina, Civilsamfundets Brancheforening vedr. idékatalog om færre byrder for foreninger i banken

I D É K ATA L O G

Model for digital registrering

F O R S TÅ E L S E S R A M M E O G F O R S L A G

Arbejdsgruppen er enig om, at allerede ek-

sisterende digitale løsninger i pengeinstitut-

terne kan være med til at skabe smidigere

processer for foreninger. Arbejdsgruppen

er samtidig enig om, at myndighederne bør

undersøge muligheden for en ny digital re-

gisterløsning (f.eks. CVR) over foreninger,

hvor det er muligt for pengeinstitutter, kom-

muner og andre relevante myndigheder at

tilgå data om foreninger, herunder om reel-

le ejere, vedtægter og andre relevante og

nødvendige oplysninger. Arbejdsgruppen

er enig om, at løsningen skal være baseret

på frivillighed, og det er således op til den

enkelte forening, om den ønsker at benytte

sig af løsningen. Foreningerne opfordrer til,

at en registrering ikke skal være en forudsæt-

ning for at få en foreningskonto i et pengein-

stitut. Hvis man som forening ønsker at indgå

i en digital løsning, vil det kunne lette byrder

i forhold til f.eks. krav om fysisk udlevering af

dokumenter.

Arbejdsgruppen er enig om, at fordele og

ulemper ved brug af CVR som kilde til kon-

trol af identiteter bør undersøges grundigt af

myndighederne, og at myndighederne her-

efter kan udarbejde en teknisk løsning. Det

er myndighedernes ansvar at sikre via stik-

prøvekontrol, at CVR opdateres, og at oplys-

ningerne heri er korrekte. Arbejdsgruppen er

enig om at bede myndighederne undersøge

alternative løsninger for digital registrering,

hvis det ikke teknisk er hensigtsmæssigt at

bruge CVR. Arbejdsgruppen er enig om, at

MitID med tiden skal kunne bruges som kon-

trolkilde af foreninger. I den sammenhæng

skal der tages højde for brugen af MitID, og

myndighederne bør komme med anbefaling

til, hvordan foreninger, hvor de tegningsbe-

rettigede ikke har MitID, fortsat kan tilgå og

ændre oplysninger.

Målet er, at de eksisterende digitale mulig-

heder anvendes bedst muligt – og at en di-

gital selvregistrering, f.eks. via CVR, bliver en

lettelse for foreningerne og pengeinstitutter-

ne. Det er afgørende, at en ny løsning bliver

så tilgængelig, overskuelig og håndterbar

som muligt, og at foreningerne har mulighed

for at få hjælp til registreringen.

Arbejdsgruppen

er enig om, at fordele

og ulemper ved brug af

CVR som kilde til kon-

trol af identiteter bør

undersøges grundigt af

myndighederne.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Henvendelse af 25/6-21 fra Anne Sina, Civilsamfundets Brancheforening vedr. idékatalog om færre byrder for foreninger i banken

M O D E L F O R D I G I TA L R E G I S T R E R I N G

A N B E FA L I N G

Arbejdsgruppen anbefaler, at

pengeinstitutter og foreninger

på den korte bane gør brug af

allerede eksisterende digitale

løsninger til udveksling af op-

lysninger.

Arbejdsgruppen anbefaler, at

myndighederne løbende sikrer,

at oplysningerne er korrekte via

stikprøvekontrol m.v.

Arbejdsgruppen anbefaler, man

fjerner de lovgivningsmæssige

og praktiske forhindringer for,

at pengeinstitutterne kan ind-

hente informationer, f.eks. med

en skabelon for samtykke.

Arbejdsgruppen anbefaler, at

myndighederne ser nærmere

på muligheden for at udvikle

en selvbetjeningsløsning for

foreninger, hvor de selvangiver

deres oplysninger. En sådan

løsning kan f.eks. etableres i

regi af CVR, hvor en del for-

eninger i forvejen er registre-

ret med basisoplysninger og

CVR-nummer.

Arbejdsgruppen anbefaler, at

man undersøger muligheden

for at kombinere Erhvervsstyrel-

sens data med andre offentlige

data med henblik på at sikre

størst mulig koordination og

sikkerhed.

det kommende MitID kan an-

vendes som kontrolkilde af de

reelle ejere af en forening, hvis

foreningen ønsker det.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Henvendelse af 25/6-21 fra Anne Sina, Civilsamfundets Brancheforening vedr. idékatalog om færre byrder for foreninger i banken

M O D E L F O R D I G I TA L R E G I S T R E R I N G

BAGGRUND

En udbygning af CVR vil give foreningerne

mulighed for at angive de nødvendige doku-

menter ét sted, hvorfra pengeinstitutter og

myndigheder kan se dem. Det vil også kunne

lempe foreningers bureaukrati i forbindelse

med f.eks. ansøgninger om støtte fra kom-

muner eller andre myndigheder. Samtidig vil

det lette byrderne for pengeinstitutterne, at

de kan tilgå informationer et sted, som myn-

dighederne samtidig står inde for.

I Finanstilsynets ”Rapport om Projekt AML/

TAK”, der er sendt i offentlig høring i maj

2021, beskrives mulighederne for at anvende

CVR-registret som kilde til kontrol af identi-

teter. I rapporten konkluderes det blandt an-

det, at CVR-registret med det eksisterende

regelgrundlag ikke kan stå alene som kilde

til kontrol af identiteten på reelle ejere for

kunder med lav risiko. Det konkluderes des-

uden, at der er et potentiale i at se mod en

bredere anvendelse af CVR-registret med

ovenstående anbefaling. I forlængelse heraf

har Erhvervsministeriet, som svar på arbejds-

gruppens forespørgsel om mulige digitale

løsninger, udarbejdet et notat, som henviser

til anbefalingen i Finanstilsynets rapport som

en mulig løsning. Erhvervsministeriet frem-

hæver desuden, at udmøntningen af en mo-

del for risikoklassifikation kan få indflydelse

på mulige digitale løsninger, hvis det fører til,

at flere foreninger klassificeres som lavrisiko.

CVR-registret, som det er i dag, vil således

kunne anvendes som eneste kontrolkilde

i forbindelse med gennemførelsen af kun-

dekendskabsprocedurer for de foreninger,

der er klassificeret som lav risiko. Foreninger-

ne har tilsvarende fremhævet, at deres orga-

nisatoriske og administrative setup i forhold

til CVR tilsvarende skal være afgørende for

den tekniske løsning. Det betyder i praksis,

at foreninger nemmere og hurtigere end i

dag skal have mulighed for at ændre i for-

eningens oplysninger i CVR.

En udbygning af

CVR vil give foreninger-

ne mulighed for at

angive de nødvendige

dokumenter ét sted,

hvorfra pengeinstitutter

og myndigheder kanse

dem.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Henvendelse af 25/6-21 fra Anne Sina, Civilsamfundets Brancheforening vedr. idékatalog om færre byrder for foreninger i banken

I D É K ATA L O G

Guide til formelle

rammer for foreninger

F O R S TÅ E L S E S R A M M E O G F O R S L A G

Arbejdsgruppen er enig om, at der bør ska-

bes et godt værktøj til brug for både for-

eninger og pengeinstitutter om de oplysnin-

ger, som en forening kan forvente at skulle

give til sit pengeinstitut, så der bliver skabt

en forventningsafstemning mellem parterne

forud for en forenings henvendelse til et pen-

geinstitut.

Arbejdsgruppen er enig om, at der ikke skal

være tvangsmæssig standardisering af for-

eningernes vedtægter eller af pengeinstitut-

ternes forretningsgange. En standardisering

ville være i strid med de konkurrenceretlige

regler, og den ville ikke passe til forenings-

livets virkelighed, hvor foreningerne har

mangfoldige størrelser, aktivitetsformer, tra-

ditioner m.m. og tilsvarende mangfoldige

formelle grundlag. Omvendt er arbejdsgrup-

pen enig om, at det vil være gavnligt, hvis

der i struktur og indhold kan opnås en vis

form for ensartethed, da det også vil kunne

bidrage til en teknisk løsning, jf. model om

digital registrering, i forhold til foreningers

formelle grundlag.

Målet er ikke, at der skal foretages ændrin-

ger i eksisterende og godkendte vedtægter

m.v. Målet er, at så ensartede formelle ram-

mer som muligt vil medføre byrdelettelser

for både foreninger og pengeinstitutter, da

anvendelsen af faste standarder og rammer

alt andet lige vil øge transparensen.

Målet er, at så ens-

artede formelle rammer

som muligt vil medføre

byrdelettelser for både

foreninger og pengein-

stitutter.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Henvendelse af 25/6-21 fra Anne Sina, Civilsamfundets Brancheforening vedr. idékatalog om færre byrder for foreninger i banken

GUIDE TIL FORMELLE RAMMER FOR FORENINGER

A N B E FA L I N G

Arbejdsgruppens ordinære

medlemmer giver tilsagn om

at udarbejde en guide, som vil

kunne anvendes af foreninger-

ne i forhold til etablering af

foreningernes formelle grund-

lag. Arbejdsgruppen – med

foreningerne i spidsen – vil

igangsætte arbejdet i august

2021. Når arbejdet er færdigt,

vil repræsentanterne for for-

eningerne distribuere guiden

videre til deres medlemsorgani-

sationer.

Arbejdsgruppen anbefaler,

at guiden tilpasses en digital

løsning, jf. model for digital re-

gistrering, og det dermed tæn-

kes sammen med det spor, som

myndighederne skal forfølge.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Henvendelse af 25/6-21 fra Anne Sina, Civilsamfundets Brancheforening vedr. idékatalog om færre byrder for foreninger i banken

GUIDE TIL FORMELLE RAMMER FOR FORENINGER

BAGGRUND

Arbejdsgruppen er enig om, at indførelsen

af en guide til formalia for alle foreninger

vil indebære en væsentlig effektivisering af

pengeinstitutternes håndtering af foreninger.

De overordnede krav, som foreningerne

møder i pengeinstitutterne, er baseret på,

at institutterne efter hvidvaskloven skal ind-

hente oplysninger om alle reelle ejere (ofte

bestyrelsen i en forening), foreningens ejer-

og kontrolstruktur, hvilket ofte fremgår af

foreningens vedtægter, samt foreningens

formål og tilsigtede beskaffenhed ved at

være kunde hos pengeinstituttet, f.eks. hvad

foreningen skal bruge sin konto til og omfan-

get og typen af transaktioner. De krav, en for-

ening bliver mødt med af sit pengeinstitut,

stammer ikke alle fra hvidvasklovgivningen

og overholdelsen heraf. De generelle dispo-

sitions- og tegningsregler skal gerne være

fyldestgørende, så der tegnes et tydeligt bil-

lede af, hvem eller hvilke personer i forenin-

gen der er berettiget til at disponere over

foreningens midler på kontoen.

Dels vil klare regler og instrukser med hensyn

til tegning give et utvetydigt billede af, hvem

der har kompetencen til at gøre hvad, og

dels vil det i forhold til omverdenen give et

tilsvarende klart billede af, hvem der kan for-

pligte foreningen og disponere over forenin-

gens midler. Foreningen har også en interes-

se i, at pengeinstituttet kender foreningen

bedst muligt og hvis muligt kan hjælpe med

at undgå, at en forenings midler bliver mis-

brugt. Det kan f.eks. være uberettiget brug

af foreningens midler af f.eks. en tegnings-

berettiget, der bruger foreningens midler til

egen vinding.

Dels vil klare reg-

ler og instrukser med

hensyn til tegning give

et utvetydigt billede af,

hvem der har kompe-

tencen til at gøre hvad,

og dels vil det i forhold

til omverdenen give et

tilsvarende klart billede

af, hvem der kan for-

pligte foreningen og

disponere over forenin-

gens midler.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Henvendelse af 25/6-21 fra Anne Sina, Civilsamfundets Brancheforening vedr. idékatalog om færre byrder for foreninger i banken

Afsluttende

bemærkninger

Arbejdsgruppen ser det som en samfunds-

opgave og et fælles ansvar at sikre en fortsat

stærk indsats mod økonomisk kriminalitet,

hvidvask og terrorfinansiering. I dag medfø-

rer hvidvaskloven dog en række utilsigtede

konsekvenser i form af unødigt store doku-

mentationskrav samt unødige, administrative

og økonomiske byrder for frivillige foreninger

og pengeinstitutter. Med arbejdsgruppens

anbefalinger er den fælles forventning, at der

vil blive handlet fra politisk side, så foreninger

og pengeinstitutter hurtigst muligt vil opleve

reelle byrdelettelser og frigjorte ressourcer.

Arbejdsgruppen ser

det som en samfundsop-

gave og et fælles ansvar

at sikre en fortsat stærk

indsats mod økonomisk

kriminalitet, hvidvask og

terrorﬁnansiering.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 336: Henvendelse af 25/6-21 fra Anne Sina, Civilsamfundets Brancheforening vedr. idékatalog om færre byrder for foreninger i banken

I D É K ATA L O G

Forslag til at lette byrder for foreninger

24. JUNI 2021