SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service (Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud), fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 334
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service

(Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud)

§1

I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 1377 af 21. september 2020, foretages

følgende ændringer:

§ 2, stk. 2,

ændres » stk. 3 og 4:« til: » stk. 3, 4 og 6:«.

§ 2, stk. 3, nr. 1-5,

ændres »aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser.« til: »

driftsaftale med tilbuddet, jf. dog stk. 6«.

§ 2, stk. 3,

indsættes som

nr. 6:

»6) Private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, der indgår i koncerner eller koncernlignende

konstruktioner, jf. § 2 a, stk. 1, hører under socialtilsynet i den region, hvor koncernen

eller den koncernlignende konstruktion har sin hovedadresse, jf. § 2 a, stk. 3.«

§ 2, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

Hvis et tilbud eller en plejefamilie jf. § 4, stk. 1, skifter adresse, eller en

koncern eller koncernlignende konstruktion skifter hovedadresse, og dette medfører,

at tilbuddet, plejefamilien, koncernen eller den koncernlignende konstruktion bliver

underlagt driftsorienteret tilsyn af et andet socialtilsyn, vil tilbuddet, plejefamilien,

koncernen eller den koncernlignende konstruktion fortsat høre under det socialtilsyn,

som det hidtil har været underlagt, jf. stk. 2, 3 eller 6, i et år fra det tidspunkt, hvor

oplysningen om adresseændringen er tilgængelig for socialtilsynet.«

§ 2

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Social- og ældreministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis fravigelse

af stk. 2 og 3, og om ansvaret for varetagelsen af særlige opgaver.«

Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a.

Socialtilsynet, jf. § 2, stk. 3, nr. 6, træffer afgørelse om, hvorvidt private

tilbud, jf. § 4, stk. stk. 1, nr. 2-4, indgår i koncernlignende konstruktioner. Der er tale

om en koncernlignende konstruktion, hvis

1) der ikke er tale om en koncern i selskabsretlig forstand,

2) hvis der mellem et eller flere private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, og andre virksom-

heder sker en ikke ubetydelig samhandel herunder køb, salg, leje og udleje af varer,

ydelser, aktiver, fast ejendom m.v., og

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 334: Lovudkast til forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service (Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud), fra social- og ældreministeren

3) der er én eller flere fysiske personer, der ejer eller på anden måde har økonomisk og

driftsmæssig bestemmende indflydelse over tilbud og virksomheder nævnt i nr. 2 eller

der er sammenfald i bestyrelses-, leder- eller ejerkreds, herunder sammenfald ved nært-

stående i tilbud og virksomheder nævnt i nr. 2.

Stk. 2.

Private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, skal give socialtilsynet de nødvendige

oplysninger til brug for socialtilsynets vurdering af, om et tilbud indgår i en koncern

eller en koncernlignende konstruktion, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Koncerner har hovedadresse, hvor moderselskabet har hjemsted, jf. selskabs-

lovens § 5, nr. 13. Koncernlignende konstruktioner har hovedadresse, der hvor det

tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, der først har søgt om godkendelse, jf. § 5, har adresse.«

§ 5, stk. 1 og 7,

ændres »§§ 6 og 12-18« til: »§§ 6 og 11 a-18«.

§ 5

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Godkendelse efter stk. 1, af tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, skal som minimum

omfatte

1) tilbuddets adresse og fysiske rammer,

2) antal pladser,

3) målgruppe,

4) tilbudstype og

5) tilbuddets ydelser.

Stk. 3.

Godkendelse efter stk. 1, af plejefamilier, jf. § 4, stk. 1, nr. 1, skal som mini-

mum omfatte

1) plejefamiliens adresse og fysiske rammer,

2) antal pladser,

3) plejefamilietype og

4) plejefamiliens ydelser.«

Stk. 2-6 bliver herefter til stk. 4-8.

§ 5, stk. 4,

der bliver stk. 6, ændres »ikke godkendte tilbud, som er nævnt i § 4, stk.

1, nr. 1-3« til: »tilbud og plejefamilier, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3, og som

ikke er godkendt af socialtilsynet«.

10.

§ 5, stk. 5,

der bliver stk. 7, affattes således:

»Stk. 7.

Socialtilsynet kan i forbindelse med godkendelsen efter stk. 1 fastsætte vil-

kår, hvis opfyldelse er en betingelse for at bevare godkendelsen. Socialtilsynet kan

knytte frister til opfyldelsen af vilkår. Vilkår kan alene fastsættes i forbindelse med

godkendelse af et tilbud.«

11.

§ 5, stk. 6,

der bliver stk. 8, indsættes i

1. pkt.

efter »stk. 1«: »og 7«, », jf. stk. 5,« i

2. pkt.

udgår, og efter 2. pkt. indsættes som nyt punktum: »En afgørelse om fravigelse

af godkendelse forudsætter ikke, at der forinden har været ansøgt om en væsentlig

ændring af tilbuddets eller plejefamiliens godkendelse, jf. stk. 9.«

12.

§ 5

indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 8, som nyt stykke:

»Stk. 9.

Socialtilsynet kan træffe afgørelse om ændring af et tilbuds godkendelse, jf.

stk. 1, når der er sket væsentlige ændringer i forhold til tilbuddets eksisterende god-

kendelse eller efter ansøgning fra tilbuddet.«

Stk. 7-10 bliver herefter stk. 10-12.

13.

§ 5, stk. 7,

der bliver stk. 10, ændres »kan træffe« til: »træffer«.

14.

§ 5

indsættes i stk. 8, der bliver stk. 11, som

2. pkt.:

»Godkendelsen bortfalder endvidere, hvis tilbuddet eller plejefamilien anmoder so-

cialtilsynet herom.«

15.

§ 5, stk. 9,

der bliver stk. 12, ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.

16.

Efter

§ 5 a

indsættes:

»Vurdering

af kvaliteten

17.

§ 6, stk. 2, nr. 5

ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

18.

§ 6, stk. 3,

ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

19.

§ 7, stk. 1, 2.

3. pkt.,

ophæves.

20.

§ 7

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Socialtilsynet skal både føre kontrol med forholdene i tilbuddet og indgå i

dialog med tilbuddet. Dialogen skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i

tilbuddet. Dialog skal føres som led i det løbende driftsorienterede tilsyn og forud

for, at der træffes afgørelser.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

21.

§ 7, stk. 2, nr. 2,

der bliver stk. 3, ændres »stk. 4, « til: »stk. 5, «

22.

§ 7, stk. 2, nr. 4,

der bliver stk. 3, affattes således:

»4)

indhente oplysninger om tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, fra de kommuner,

hvis borgere modtager behandling for alkoholmisbrug på behandlingsstedet i henhold

til sundhedslovens § 141, stk. 1,«

23.

§ 7

indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som nyt stykke:

»Stk. 5.

Socialtilsynet udarbejder en tilsynsrapport efter hvert gennemført tilsyn.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

24.

§ 8, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

25.

§ 9, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »årligt« til: »hvert andet år«.

26.

§ 10, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Bliver socialtilsynet opmærksomt på bekymrende forhold på et behandlings-

sted, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, skal socialtilsynet underrette de kommuner,

hvis borgere modtager behandling for alkoholmisbrug på behandlingsstedet i hen-

hold til sundhedslovens § 141, stk. 1.«

27.

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Hvis socialtilsynet får viden om bekymrende forhold i et tilbud, jf. § 4, stk.

1, som er nødvendige og relevante for en anden offentlig myndighed, skal socialtil-

synet videregive oplysningerne til denne anden myndighed, herunder oplysninger

om, hvorvidt socialtilsynet har taget tilsynsmæssige skridt.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

28.

§ 10, stk. 3,

der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

Bliver socialtilsynet opmærksom på uhensigtsmæssige forhold i forhold til

den enkelte borger, der relaterer sig til den enkelte kommunes ansvar efter lov om

sociale service, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område, kan socialtilsynet orientere den pågældende kommune herom.«

29.

§ 11, stk. 1,

affattes således:

»Socialtilsynet

skal i hver region have en whistleblowerordning, hvortil et tilbuds

personale, beboere, pårørende og andre kan henvende sig anonymt om bekymrende

forhold i tilbuddet. Socialtilsynet skal oplyse beboere, ansatte m.fl. i det enkelte til-

bud om muligheden for at rette henvendelse til socialtilsynet efter 1. pkt.«

30.

§ 11

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Socialtilsynet kan uden samtykke fra den, der har henvendt sig, jf. stk. 1,

videregive henvendelsens indhold til en anden offentlig myndighed, hvis indholdet

er relevant og nødvendigt for den anden myndigheds opgavevaretagelse.«

31.

Efter § 11 indsættes i

kapitel 2:

»Økonomisk tilsyn

§ 11 a.

Ved vurderingen af, om de tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4, har

den fornødne kvalitet, jf. § 6, stk. 2, nr. 7, skal socialtilsynet tage stilling til,

1) om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt,

2) om tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i for-

hold til prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe, og

3) om der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi.

Stk. 2.

Som led i vurderingen efter stk. 1 skal socialtilsynet sikre sig,

1) at revisor ikke har anført forbehold eller væsentlige supplerende oplysninger til

årsregnskabet,

2) at der ifølge tilbuddets årsbudget er et rimeligt forhold mellem den forventede

omsætning og omkostningerne,

3) at det private tilbuds soliditetsgrad er rimelig set i forhold til tilbuddets alder og

specialiseringsgrad, og

4) at tilbuddets budget afspejler tilbuddets målgruppe, metoder samt tilbuddets pla-

ner for faglig udvikling og større ændringer.

Stk. 3.

Socialtilsynet skal som led i sin vurdering af, om private tilbud har den for-

nødne økonomiske kvalitet, vurdere tilbuddets udgifter til løn til ledelsen og offent-

liggøre deres vurdering på Tilbudsportalen.

Stk. 4.

Socialtilsynet skal i sin vurdering af, om tilbuddet har den fornødne økono-

miske kvalitet, jf.§ 6, stk. 2, nr. 7, tage udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår

af budgetskemaet, budget- og regnskabsnøgletal, revisionspåtegninger og de private

tilbuds årsregnskaber. Hvis disse oplysninger vurderes ikke at være tilstrækkelige,

kan socialtilsynet efter en konkret vurdering indhente supplerende oplysninger hos

tilbuddet, driftsherren og revisor.

Stk. 5.

Hvis socialtilsynet vurderer, at et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt sammen-

lignet med andre tilbud af samme type og til samme målgruppe og sammenholdt

med tilbuddets kvalitet, skal socialtilsynet bemærke dette i tilsynsrapporten, jf. § 7,

stk. 5, og på Tilbudsportalen, jf. § 22, stk. 2.

§ 11 b.

Socialtilsynet godkender tilbuddets årsbudget, jf. § 16, stk. 1, som led i god-

kendelsen af tilbuddet, jf. § 5, stk. 1, og det driftsorienterede tilsyn, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 2.

Socialtilsynet skal godkende tilbuddets årsbudget, hvis budgettet

1) sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte

økonomiske ressourcer,

2) ikke indeholder udgifter uvedkommende for tilbuddets virksomhed, og

3) giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler.

Stk. 3.

Som led i godkendelsen af årsbudgettet skal socialtilsynet påse,

1) at udgifter til leje af fast ejendom ikke overstiger, hvad der anses for normale le-

jeudgifter for tilsvarende ejendom, der anvendes til tilsvarende formål (markedsle-

jen),

2) at vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for sædvan-

ligt efter hvervets art og arbejdets omfang,

3) at goodwill ikke medregnes, og

4) at afregninger mellem enkelte enheder i en koncern eller en koncernlignende

konstruktion sker på markedsvilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være

opnået, hvis afregningerne var sket mellem uafhængige parter.

Stk. 4.

Socialtilsynet kan til brug for vurderingen af, om tilbuddets udgifter til leje

af den faste ejendom, jf. stk. 3, nr. 1, overstiger markedslejen, indhente uafhængige

valuarvurderinger, som betales af tilbuddet.

Stk. 5.

Socialtilsynet godkender tilbuddets årsbudget i sin helhed, men kan dog af-

vise at godkende budgettet med henvisning til, at budgettet på baggrund af enkelte

poster ikke opfylder kravene i stk. 2.

§ 11 c.

Ved vurderingen af, om de plejefamilier, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, har

den fornødne økonomiske kvalitet, jf. § 6, stk. 2, nr. 8, skal socialtilsynet foretage en

overordnet vurdering af, om plejefamiliens økonomi giver grundlag for en stabil an-

bringelse.«

32.

§ 12, stk. 1,

indsættes efter »tilbud«: »og plejefamilier, jf. § 4, stk. 1«, og efter

»godkendelse« indsættes: », eller som er godkendt«.

33.

§ 12, stk. 2,

indsættes efter »tilbud«: »og plejefamilier«.

34.

§ 12, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter »egen drift«: »straks«, og », der lå til grund for

godkendelsen, jf. § 5, stk. 1,« ændres til: » til godkendelsen, jf. § 5, stk. 2 og 3,«.

35.

§ 12, stk. 2, nr. 3,

affattes således:

»3)

efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om, hvilke kommuner der i

henhold til sundhedslovens § 141, stk. 1, har borgere, som modtager behandling på

behandlingsstedet,«

36.

§ 12, stk. 2, nr. 4,

ændres »tilsyn.« til: »tilsyn og«

37.

§ 12, stk. 2,

indsættes som

nr. 5:

»5)

af egen drift og uden unødigt ophold give socialtilsynet oplysninger om bekym-

rende forhold og hændelser i tilbuddet samt om, hvorvidt andre tilsynsyndigheder

har foretaget tilsynsmæssige skridt over for tilbuddet.«

38.

§ 12

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Tilbud efter § 4, stk. 2-4, tilbuddets revisor og tilbuddets driftsherre skal

1) give socialtilsynet de relevante og nødvendige oplysninger om tilbuds samt kon-

cerners og koncernlignende konstruktioners økonomiske forhold, og

2) efter anmodning give socialtilsynet supplerende økonomioplysninger for tilbud

og koncerner og koncernlignende konstruktioner, hvis socialtilsynet

vurderer, at de indberettede oplysninger ikke er fyldestgørende, eller er i tvivl, om,

hvorvidt oplysningerne er i overensstemmelse med de faktiske forhold.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

39.

§ 12, stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes efter »virksomhed«: », som bl.a. skal inde-

holde økonomiske nøgletal fra tilbuddets seneste årsregnskab«.

40.

§ 12, stk. 5,

der bliver stk. 6, indsættes efter »stk. 1-4«: » og om tilbuddenes år-

lige rapport om tilbuddets virksomhed efter stk. 5«.

41.

Efter § 12 a indsættes før overskriften før § 13:

»Krav til virksomhedsform

§ 12 b.

Det er en betingelse for godkendelse af private tilbud som nævnt i § 4, stk. 1,

nr. 2-4, at tilbuddet er oprettet som selvejende institution, forening, aktieselskab, an-

partsselskab, partnerselskab eller virksomhed med begrænset ansvar omfattet af lov

om visse erhvervsdrivende virksomheder.

§ 12 c.

Private tilbud, jf. § 12 b, skal på Tilbudsportalen oplyse om ejerforholdene i til-

buddet, herunder om tilbuddet er helt eller delvist ejet fra udlandet. 1. pkt. gælder dog

ikke for tilbud, der drives som selvejende institutioner.«

42.

§ 13, stk. 1,

indsættes efter » tilbud,«: »jf. § 12 b,« og »som ikke er organiseret

som enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber« udgår.

43.

§ 14

affattes således:

»§ 14.

Private tilbud, jf. § 12 b, skal have en bestyrelse, der er sammensat på følgende

måde:

1) Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal være uafhængige af tilbuddets leder, og

2) tilbuddets medarbejdere skal være repræsenteret med mindst ét medlem i bestyrelsen,

som vælges af og blandt tilbuddets medarbejdere.

Stk. 2.

Tilbuddets leder må ikke have stemmeret i bestyrelsen.

Stk. 3.

Følgende personer kan ikke være medlem af bestyrelsen:

1) Personer, der udlejer ejendomme, andre større aktiver eller personale til tilbuddet.

2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder,

der udlejer ejendomme, andre større aktiver eller personale til tilbuddet, eller personer

med bestemmende indflydelse i disse fonde, selskaber, foreninger eller andre virksom-

heder.

3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde,

selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger

eller andre virksomheder, jf. nr. 2.«

44.

Efter § 14 indsættes før overskriften før § 15:

»§ 14 a.

Personer, der inden for de seneste fem år har været ansat som leder af eller

været medlem af bestyrelsen for et tilbud, hvor socialtilsynet har truffet afgørelse om

ophør af godkendelsen, jf. § 5, stk. 10, må ikke ansættes som leder af eller indgå i be-

styrelsen for tilbud, som er godkendt eller som søger om godkendelse af socialtilsynet.«

45.

§ 15, stk. 6,

ændres »§§ 7-11« til: »§§ 7-10, 11 a, 11 b og § 12 a, stk. 2 og 3,«.

46.

§ 16, stk.1,

indsættes efter »nr. 2-4,«: »med undtagelse af tilbud efter § 66, stk. 1,

nr. 8, i lov om social service,«, efter »godkendt« indsættes: »af socialtilsynet«, og efter

» socialtilsynet«: indsættes », jf. § 11 b«.

47.

§ 16

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Årsbudgettet, jf. stk. 1, udarbejdes med udgangspunkt i grundlaget for beregning

af tilbuddets takster, jf. regler fastsat i medfør af § 174, stk. 3, i lov om social service,

og de indtægts- og omkostningstyper, der fremgår af beregningsgrundlaget. Ud over de

indtægts- og omkostningstyper, der indgår i grundlaget for beregning af takster, skal

årsbudgettet indeholde oplysninger om andre indtægter.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

48.

§ 16, stk. 2,

der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

For koncerner og koncernlignende konstruktioner, jf. § 2 a, skal der ud over

årsbudget for de enkelte tilbud, jf. stk. 1, udarbejdes en koncernnote med udgangs-

punkt i de enkelte enheders budgetter, hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem koncer-

nens eller den koncernlignende konstruktions enkelte enheder skal fremgå.«

49.

Efter § 16 indsættes før overskriften før § 17:

»§ 16 b.

Private tilbud skal inden iværksættelsen af større reparationer og vedligehold

af tilbuddets faste ejendom forelægge disse til socialtilsynets godkendelse.«

50.

§ 17

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

For koncerner og koncernlignende konstruktioner, jf. § 2 a, stk. 1, skal der

med udgangspunkt i årsregnskaberne for koncernens eller den koncernlignende kon-

struktions enkelte enheder, jf. stk. 1, udarbejdes en koncernnote, hvoraf bl.a. penge-

strømmene mellem koncernens eller den koncernlignende konstruktions enkelte enhe-

der skal fremgå.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

51.

§ 18

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Ved den afsluttende revision af regnskaber, jf. stk. 1, skal revisor blandt andet

påse,

1) at regnskabet er opstillet i overensstemmelse med gældende regler,

2) at regnskabet ikke afviger væsentligt fra det af socialtilsynet godkendte budget,

3) at regnskabet ikke indeholder udgifter uvedkommende for tilbuddets virksomhed,

4) at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejl eller mangler,

5) at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse

med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig

praksis,

6) at de økonomiske nøgletal oplyst af tilbuddet i tilbuddets årsrapport, jf. § 12, stk. 5,

er i overensstemmelse med tilbuddets regnskab,

7) at udgifter til leje af fast ejendom ikke overstiger, hvad der anses for normale lejeud-

gifter for tilsvarende ejendom, der anvendes til tilsvarende formål (markedslejen),

8) at vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt

efter hvervets art og arbejdets omfang,

9) at der ikke i regnskabet er medregnet goodwill, og

10) at afregninger mellem enkelte enheder i en koncern eller en koncernlignende kon-

struktion sker på markedsvilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået,

hvis afregningerne var sket mellem uafhængige parter.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

52.

§ 18

indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som nyt stykke:

»Stk. 5.

Revisor skal efter anmodning give socialtilsynet supplerende oplysninger og

vurderinger, hvis socialtilsynet anmoder herom.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

53.

§ 18

indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 6, som

stk. 7

»Stk. 7.

Socialtilsynet kan kræve, at tilbuddet udpeger en anden revisor, hvis revisor

gentagne gange ikke har opfyldt kravene i gældende regler og standarder, eller hvis so-

cialtilsynet af andre årsager generelt vurderer, at revisionspåtegningerne ikke kan læg-

ges til grund for socialtilsynets vurdering af tilbuddets økonomi.

Stk. 8.

Kommunale og regionale driftsherrer indsender den kommunale eller regionale

revisionsberetning om revisionen af kommunens eller regionens regnskab til socialtil-

synet.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 9.

54.

§ 18, stk. 5,

der bliver stk. 9 indsættes efter »indhold«: »herunder om, at revisor

skal afgive en erklæring om opfyldelsen af stk. 3 på et særskilt skema, som skal indgå i

revisionsprotokollen og fremsendes til socialtilsynet«.

55.

Overskriften

før § 18 g affattes således:

»Økonomisk tilsyn«.

56.

§ 18 g

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Socialtilsynet skal godkende foreningens eller den private virksomheds årsbud-

get, hvis budgettet

1) ikke indeholder poster uvedkommende for foreningens eller den private virksomheds

varetagelse af funktionen som arbejdsgiver i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social

service, og

2) budgettet giver mulighed for ansvarlig forvaltning af de overførte tilskud til vareta-

gelse af arbejdsgiverfunktionerne.

Stk. 3.

Som led i godkendelsen af årsbudgettet skal socialtilsynet påse,

1) at vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for sædvanligt

efter hvervets art og arbejdets omfang, og

2) at goodwill ikke medregnes.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

57.

§ 18 g, stk. 2,

der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

Foreninger og private virksomheder, der er godkendt efter § 18 b, stk. 1, skal

indsende deres reviderede årsregnskaber til socialtilsynet til orientering umiddelbart

efter revisionens afslutning.«

58.

§ 19, stk. 2,

ændres »stk. 7« til: »stk. 10«.

59.

Efter § 20 indsættes før overskriften før § 21:

»§ 20 a.

Socialtilsynet skal i relevant omfang samarbejde med andre myndigheder

og tilsyn med henblik på koordinering af tilsynet med tilbuddene, jf. § 4, stk. 1.«

60.

§ 23, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 1-7.

61.

§ 23, stk. 2,

der bliver stk. 1, udgår »generelt godkendte plejefamilier og kommu-

nale«.

62.

§ 23, stk. 5,

der bliver stk. 4, indsættes efter »aftale«: », jf. dog stk. 5«.

63.

§ 23, stk. 7,

der bliver stk. 6, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

64.

§ 23, stk. 8,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 7« til: »stk. 6«.

65.

§ 24

affattes således:

»§ 24.

Socialstyrelsen understøtter løbende socialtilsynene i udførelsen af opgaven

med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn. Socialstyrelsen følger

derudover løbende socialtilsynenes praksis for at sikre, at socialtilsynene opfylder

lovens formål, jf. § 1, så det sikres, at godkendelses- og tilsynsopgaven varetages på

en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent måde.

Stk. 2.

Socialtilsynene skal efter beslutning fra Socialstyrelsen deltage i de aktiviteter,

som Socialstyrelsen iværksætter for at sikre, at socialtilsynene opfylder lovens for-

mål, jf. § 1.

Stk. 3.

Socialtilsynene skal på anmodning fra Socialstyrelsen tilvejebringe og ind-

sende de oplysninger, som Socialstyrelsen anmoder om.

Stk. 4.

Socialstyrelsen offentliggør hvert år en rapport om socialtilsynenes virksom-

hed. Årsrapporten skal bl.a. indeholde en status på de fem socialtilsyns virksomhed

i det seneste år og viser udviklingen i socialtilsynenes opgave med at godkende og

føre tilsyn med tilbud, jf. § 4, stk. 1. Årsrapporten skal særligt fokusere på, om det

enkelte socialtilsyns praksis opfylder lovens formål, jf. § 1, og om der er områder,

hvor socialtilsynene har en uensartet praksis.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen, jf. § 2, stk. 2, behandler Socialstyrelsens årlige rapport

om socialtilsynenes virksomhed, jf. § 24, stk. 4, på et møde, senest tre måneder efter,

at rapporten er offentliggjort.

Stk. 6.

Social- og ældreministeren kan efter inddragelse af Socialstyrelsen fastsætte

nærmere regler for socialtilsynets udførelse af opgaven med at godkende og føre til-

syn med tilbud, jf. § 4, stk. 1, herunder om formen og tilrettelæggelsen af denne, for

at sikre, at socialtilsynene opfylder lovens formål, jf. § 1, og har en systematisk, ens-

artet, uvildig og fagligt kompetent godkendelses- og tilsynspraksis.«

§2

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020, som ændret

ved lov nr. 1060 af 30. juni 2020,lov nr. 2216 af 29. december 2020, lov nr. 790 af 4.

maj 2021 og § 1 i lov nr. 823 af 7. maj 2021, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 4, 2. pkt.,

indsættes efter »orienteres«: »straks«, og »ikkegodkendte tilbud«

ændres til: »tilbud, som ikke er godkendt af socialtilsynet«.

§ 5, stk. 8,

ændres »generel aftale om anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet og

om tilsyn« til: »driftsaftale«.

§14, stk. 4,

indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1)

at tilbud og plejefamilier, som skal være registreret i Tilbudsportalen, jf. stk. 2,

har indberettet de oplysninger, som de er forpligtet til,«.

Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.

§14, stk. 5,

indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1)

tilbuddet eller plejefamilien ikke har indberettet de oplysninger, som de er for-

pligtet til, eller«.

Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.

§ 66, stk. 3,

ændres »aftale« til »driftsaftale«.

§ 148 a, stk. 2,

ændres »aftale om anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet og om

tilsyn« til: »driftsaftale med tilbuddet«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 2.

For private tilbud som nævnt i lov om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 2-4, som er

godkendt af socialtilsynet efter § 5 i lov om socialtilsyn før lovens ikrafttræden, og som

ikke opfylder kravet i lovens § 12 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 41, senest den

31. december 2024, bortfalder godkendelsen efter § 5 i lov om socialtilsyn den 1. januar

2025, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

For private tilbud som nævnt i lov om socialtilsyn § 4, stk. 1, nr. 2-4, som er

godkendt af socialtilsynet efter § 5 i lov om socialtilsyn før lovens ikrafttræden, som

ikke opfylder kravet i § 12 b i lov om socialtilsyn som affattet ved denne lovs § 1, nr.

41, senest den 31. december 2024, og som inden lovens ikrafttræden har indgået aftale

med en kommune, der ikke kan opsiges til ophør inden den 31. december 2024, træffer

socialtilsynet efter ansøgning afgørelse om forlængelse af fristen i stk. 2 til det tidspunkt,

hvor den konkrete aftale kan opsiges til ophør. Socialtilsynets afgørelse kan ikke ind-

bringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 4.

§ 13 i lov om socialtilsyn som ændret ved denne lovs § 1, nr. 42, gælder ikke

for private tilbud, der er organiseret som enkeltmandsvirksomheder eller interessentska-

ber. For disse gælder de hidtidigt gældende regler.

Stk. 5.

§ 1, nr. 43, har kun virkning for udpegninger af medlemmer til bestyrelsen for

private tilbud omfattet af § 12 b i lov om socialtilsyn som affattet ved denne lovs § 1,

nr. 39, som foretages efter lovens ikrafttræden. Fra den 1. januar 2025 skal den samlede

bestyrelse i alle private tilbud omfattet af § 12 b i lov om socialtilsyn, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 39, opfylde kravene i § 14 i lov om socialtilsyn, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 41.

Stk. 6.

§ 1, nr. 44, har kun virkning for ansættelse af ledere i eller udpegning af med-

lemmer til bestyrelsen for private tilbud omfattet af § 12 b, i lov om socialtilsyn, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 32, som foretages efter lovens ikrafttræden.

Stk. 7.

§ 17, stk. 2, i lov om socialtilsyn, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 50, og §

18, stk. 3, nr. 2, i lov om socialtilsyn som affattet ved denne lovs § 1, nr. 51, finder

anvendelse fra og med regnskabsåret 2022.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Styrkelse af socialtilsynet

2.1.1. Understøttelse af ensartethed i socialtilsynenes virksomhed

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.1.3.1. Oprettelse af specialistfunktioner

2.1.1.3.2. Forpligtelse til at indgå i tværgående initiativer og aktiviteter

2.1.1.3.3. Fokus på ensartethed i Socialstyrelsens rapport om socialtilsynenes virksomhed og kom-

munalbestyrelsernes drøftelse heraf

2.1.1.3.4. Bemyndigelse til at fastsætte regler om socialtilsynenes udførelse af godken-

delses- og tilsynsopgaven

2.1.1.3.5. Præciseringer af gældende regler

2.1.2. Socialtilsynets sanktionsmuligheder styrkes

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

2.1.3. Skærpelse af oplysningspligt, videregivelse af oplysninger og samarbejde mellem

myndigheder

2.1.3.1. Gældende ret

2.1.3.1.1. Socialtilsynets videregivelse af oplysninger til visiterende eller anbringende kommune

2.1.3.1.2. Socialtilsynets whistleblowerordning

2.1.3.1.3. Tilbuddenes oplysningspligt

2.1.3.1.4. Socialtilsynets samarbejde med andre myndigheder og tilsyn

2.1.3.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

2.1.3.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.3.1. Socialtilsynets videregivelse af oplysninger

2.1.3.3.2. Socialtilsynets whistleblowerordning

2.1.3.3.3. Tilbuddenes oplysningspligt

2.1.3.3.4. Socialtilsynets samarbejde med andre myndigheder og tilsyn

2.1.4. Indførelse af karensperiode ved skift af adresse

2.1.4.1. Gældende ret

2.1.4.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

2.1.4.3. Den foreslåede ordning

2.2. Styrkelse af det økonomiske tilsyn

2.2.1. Private og offentlige tilbuds regnskaber og budgetter

2.2.1.1. Gældende ret

2.2.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

2.2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2.1.3.1. Afvisning af budget på grund af enkeltposter

2.2.1.3.2. Adgang til relevante oplysninger

2.2.1.3.3. Yderligere regnskabsnøgletal

2.2.1.3.4. Markering af uforholdsmæssigt dyre tilbud

2.2.2. Skærpede krav til revisor og skærpet tilsyn med tilbuddenes økonomi

2.2.2.1. Gældende ret

2.2.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

2.2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3. Private og offentlige sociale tilbuds konkrete omkostninger

2.2.3.1. Gældende ret

2.2.3.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

2.2.3.3. Den foreslåede ordning

2.2.3.3.1. Større reparationer og vedligehold

2.2.3.3.2. Løn til ledelse

2.2.3.3.3. Indhentelse af valuarvurderinger

2.2.4. Koncerner og koncernlignende konstruktioner

2.2.4.1. Gældende ret

2.2.4.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

2.2.4.3. Den foreslåede ordning

2.2.4.3.1. Definition af koncernlignende konstruktioner

2.2.4.3.2. Samhandel mellem enheder i en koncern eller en koncernlignende konstruktion

2.2.4.3.3. Udarbejdelse af koncernnote med udgangspunkt i årsregnskaber

2.2.5. Organisering, ledelse og bestyrelser i private sociale tilbud

2.2.5.1. Gældende ret

2.2.5.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

2.2.5.3. Den foreslåede ordning

2.2.5.3.1. Krav til virksomhedsform

2.2.5.3.2. Krav til private tilbuds ledelse og bestyrelser

2.2.5.3.3. Oplysninger om ejerforhold

2.2.5.3.4. Indgåelse af driftsaftaler

3. Lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen

3.1. Gældende ret

3.2. Om de foreslåede ændringers forhold til databeskyttelseslovgivningen

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Fol-

keparti, Enhedslisten og Alternativet har i april 2021 indgået Aftale om styrkelse af so-

cialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud.

Aftaleparterne er enige om at styrke rammerne for socialtilsynets arbejde. Med aftalen

skabes forudsætningerne for et mere ensartet, koordinerende og effektivt socialtilsyn,

som skal medvirke til at sikre kvaliteten i sociale tilbud, og at der gribes ind over for

tilbud, hvor kvaliteten ikke lever op til kravene. Aftaleparterne er derfor enige om, at

der skal iværksættes en række tiltag, som skal give socialtilsynet de rette redskaber til

at føre et effektivt tilsyn og som skal sikre, at socialtilsynet får de nødvendige og rele-

vante oplysninger om tilbuddene. Med aftalen er det også hensigten at styrke retssikker-

heden for tilbuddene samt beboerne og brugerne af tilbuddene med iværksættelse af en

række tiltag, som skal sikre, at socialtilsynet opfylder sit formål om at varetage godken-

delses- og tilsynsopgaven på en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent

måde. Aftaleparterne er i den forbindelse enige om, at der skal være et særligt fokus på,

om de enkelte socialtilsyn har en uensartet praksis, og at dette skal løftes op på et politisk

niveau i den enkelte ansvarlige kommunalbestyrelse.

Aftaleparterne er derudover enige om, at der er et helt særligt behov for at styrke soci-

altilsynets tilsyn med de sociale tilbuds økonomi. Med aftalen skabes således grundlaget

for, at socialtilsynet kan få større indsigt i tilbuddenes økonomi og dermed bedre mu-

ligheder for at gribe ind over for uforsvarlig brug af offentlige velfærdskroner eller i

tilfælde, hvor revisors arbejde ikke er tilstrækkeligt. Aftaleparterne er derfor enige om,

at der skal iværksættes en række tiltag, som skal give socialtilsynet de rette redskaber

til at føre et effektivt økonomisk tilsyn, så det sikres, at velfærdskroner, der skal komme

anbragte børn og unge samt mennesker med handicap til gavn, ikke trækkes ud af til-

buddene, men i stedet går til indsatsen og dermed til det formål, som de oprindeligt var

tiltænkt. Derudover er det hensigten med tiltagene, at disse skal medvirke til sikre sam-

menhæng mellem pris og kvalitet i tilbuddene samt øget transparens i tilbuddenes øko-

nomi.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Styrkelse af socialtilsynet

2.1.1. Understøttelse af ensartethed i socialtilsynenes virksomhed

2.1.1.1. Gældende ret

Socialtilsynet har siden den 1. januar 2014 haft ansvaret for at godkende og føre drifts-

orienteret tilsyn med den generelle kvalitet i tilbud omfattet af lov om socialtilsyn, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1377 af 21. september 2020 (herefter socialtilsynsloven).

Socialtilsynet skal føre et systematisk, ensartet, uvildigt og fagligt kompetent tilsyn og

skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene bl.a. gennem dialog. Det

fremgår bl.a. af socialtilsynslovens formålsbestemmelse i § 1.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 2, stk. 2, at opgaven med at godkende tilbud som

generelt egnet og føre driftsorienteret tilsyn med disse varetages af fem kommuner (Fre-

deriksberg, Holbæk, Faaborg-Midtfyn, Silkeborg og Hjørring), én kommune i hver re-

gion. Hvert socialtilsyn godkender og fører driftsorienteret tilsyn med de sociale tilbud,

som er beliggende i regionen.

Som en undtagelse hertil følger det af socialtilsynslovens § 2, stk. 3, at socialtilsynene

ikke kan godkende eller føre driftsorienteret tilsyn med tilbud beliggende i egen kom-

mune og tilbud beliggende i andre kommuner, hvor kommunen enten er driftsherre eller

har indgået aftale med tilbuddet om køb af samtlige pladser, men at et andet udpeget

socialtilsyn skal føre tilsyn med disse tilbud. På den måde sikres tilsynets uvildighed.

Derudover følger det af socialtilsynslovens § 2, stk. 4, at tilsynet med private tilbud, der

drives af koncerner eller koncernlignende konstruktioner, hører under socialtilsynet i

den region, hvor koncernen har sin hovedadresse, selv om de enkelte tilbud er belig-

gende i forskellige kommuner eller regioner.

I socialtilsynslovens § 4, stk. 1, er oplistet samtlige typer af tilbud, som er omfattet af

socialtilsynet. Det gælder således private, kommunale og regionale tilbud, og det gælder

også tilbud, som har en driftsaftale eller en anden form for aftale med en kommunalbe-

styrelse eller et regionsråd om anvendelse af samtlige af et tilbuds pladser.

Socialtilsynene har derudover fra den 1. januar 2018 godkendt og ført tilsyn med for-

eninger og private virksomheder, der varetager eller ønsker at varetage arbejdsgiver-

funktioner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret

personlig assistance (BPA) efter §§ 95 og 96 i lov om social service, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1287 af 28. august 2020 (herefter serviceloven).

Endvidere udfører socialtilsynet på vegne af Udlændingestyrelsen, og på grundlag af en

aftale med Udlændingestyrelsen, fagligt tilsyn med indkvarteringssteder, jf. udlændin-

gelovens § 42 a, stk. 5, hvor der alene er indkvarteret uledsagede mindreårige udlæn-

dinge, og med særlige afsnit eller afdelinger på andre indkvarteringssteder end børne-

centre, hvor der opholder sig uledsagede mindreårige udlændinge.

Af socialtilsynslovens § 5 fremgår det, at socialtilsynet varetager opgaven med at god-

kende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, som generelt egnede. Godkendelse af tilbuddene

sker efter ansøgning. Godkendelsen indebærer en vurdering af, om tilbuddet er generelt

egnet til at modtage borgere i tilbuddets målgruppe inden for rammerne af godkendelsen

i overensstemmelse med de krav, der følger af socialtilsynslovens §§ 6 og 12-18.

I forbindelse med godkendelse af sociale tilbud, herunder plejefamilier, som er omfattet

af socialtilsynsloven, og det efterfølgende driftsorienterede tilsyn med disse, vurderer

socialtilsynet tilbuddenes generelle kvalitet inden for følgende temaer:

1. Uddannelse og beskæftigelse.

2. Selvstændighed og relationer.

3. Målgrupper, metoder og resultater.

4. Sundhed og trivsel.

5. Organisation og ledelse.

6. Kompetencer.

7. Økonomi.

8. Fysiske rammer.

Ved vurderingen af kvaliteten inden for tema 1-6 og 8 anvender socialtilsynet en centralt

fastsat kvalitetsmodel, jf. § 14 i bekendtgørelse nr. 617 af 3. maj 2020 om socialtilsyn

(herefter socialtilsynsbekendtgørelsen), som inden for hvert tema er opdelt i en række

kriterier og indikatorer. Der er udarbejdet én kvalitetsmodel for plejefamilier og én for

øvrige sociale tilbud. Herudover er kvalitetsmodellen generisk. Den gælder således for

samtlige sociale tilbud, som er omfattet af loven, dog med enkelte variationer mellem

forskellige typer af tilbud. Modellen skal understøtte et ensartet grundlag for kvalitets-

bedømmelsen på tværs af alle tilbud.

Godkendelse af socialtilsynet er en forudsætning for, at tilbuddet kan indgå i den kom-

munale forsyning og dermed kan anvendes af kommunerne.

Det følger af § 5, stk. 5, i socialtilsynsloven, at socialtilsynet i forbindelse med en god-

kendelse kan fastsætte vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for fortsat godkendelse.

Det fremgår af bemærkningerne til socialtilsynslovens § 5, jf. Folketingstidende 2012-

13, A, L 205 som fremsat, side 25, at for at et socialtilsyn kan give en betinget godken-

delse, må det dog skulle anses for overvejende sandsynligt, at tilbuddet efterfølgende

vil kunne opfylde betingelsen. Muligheden er således reserveret til de tilfælde, hvor der

alene udestår formalia, eller hvor der er andre forhold, som er væsentlige nok til at være

en betingelse for godkendelse, men som omvendt trods alt alene udgør en mindre del af

det samlede godkendelsesgrundlag. Da det kan have vidtrækkende betydning for tilbud-

det, om og hvornår det kan forvente at blive endeligt godkendt, er det vigtigt, at vilkåret

formuleres klart, så det er tydeligt for tilbuddet, hvad der kræves for at blive endeligt

godkendt, og hvornår det således kan forventes at ske, da manglende opfyldelse af et

eller flere vilkår vil medføre, at der gives afslag på endelig godkendelse.

Hvis der sker væsentlige ændringer i forhold, der lå til grund for tilbuddets godkendelse,

jf. § 5, stk. 1, er tilbuddet forpligtet til af egen drift at give socialtilsynet oplysning

herom, jf. socialtilsynslovens § 12, stk. 2, nr. 1. Det fremgår ikke eksplicit af lovgivnin-

gen, hvad der udgør en væsentlig ændring. Det fremgår dog af bemærkningerne til so-

cialtilsynslovens § 12, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 205 som fremsat, side 32, at

væsentlige ændringer for eksempel kan være oplysninger om uventede ændringer i øko-

nomien, fragangen af nøglemedarbejdere eller flere medarbejdere eller andet, som kan

være relevant i forhold til socialtilsynets vurdering af tilbuddet.

Det følger af socialtilsynslovens § 5, stk. 7, at socialtilsynet kan træffe afgørelse om

ophør af et tilbuds godkendelse, hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne for

godkendelse, jf. socialtilsynslovens § 5, stk. 1, jf. §§ 6 og 12-18. Ophør af en godken-

delse er en afgørelse, og socialtilsynet skal derfor iagttage gældende forvaltningsretlige

regler og grundsætninger, herunder f.eks. partshøring. En afgørelse om ophør af god-

kendelse kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område, , jf. lovbekendtgørelse nr. 1555 af 2. november 2020 (heref-

ter retssikkerhedsloven), jf. socialtilsynslovens § 19, stk. 1. Ophør af en godkendelse

medfører, at tilbuddet skal tages af Tilbudsportalen, og at tilbuddet ikke længere kan

indgå i den kommunale forsyning. Hvis tilbuddet på ny ønsker at indgå i den kommunale

forsyning, skal tilbuddet på ny ansøge socialtilsynet om at blive godkendt.

Det fremgår derudover af socialtilsynslovens § 5, stk. 8, at et tilbuds godkendelse bort-

falder, hvis tilbuddet ikke har været benyttet til det godkendte formål i en sammenhæn-

gende periode på 2 år, dog 3 år for almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og

specialiserede plejefamilier, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, i serviceloven. Det er f.eks. tilfældet,

hvis der ikke har været anbragt borgere i tilbuddet i en sammenhængende periode på to

år, dog tre år for plejefamilier. Det fremgår af bemærkningerne til socialtilsynslovens §

5, stk. 8, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 86 som fremsat, side 14, at det er den

samlede indsats efter serviceloven, der er omfattet af socialtilsynets godkendelse, og at

det således er den samlede indsats efter serviceloven, der ligger til grund for vurderingen

efter socialtilsynslovens § 5, stk. 8, af hvornår et tilbuds eller en plejefamilies godken-

delse bortfalder. En godkendelse bortfalder således ikke, hvis et tilbud eller en plejefa-

milie i 2 hhv. 3 år alene har være benyttet til en del af det godkendte formål. Det vil

således bl.a. være gældende, hvis et tilbud eller en plejefamilie i 2 hhv. 3 år f.eks. alene

har været anvendt til aflastning efter servicelovens § 84 eller § 44, jf. § 84.

Af servicelovens § 4, stk. 4, fremgår det, at kommunen, i tilfælde, hvor der er et akut

behov for at placere en borger, og der ikke kan findes et egnet godkendt tilbud, kan

anvende et tilbud i op til tre uger, uden at tilbuddet er godkendt af socialtilsynet. Soci-

altilsynet skal orienteres om anvendelsen af det ikkegodkendte tilbud.

I forlængelse heraf fremgår det af socialtilsynslovens § 5, stk. 4, at socialtilsynet, når

særlige grunde taler for det, kan træffe afgørelse om, at ikkegodkendte tilbud, som er

nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1-3, og som kommunalbestyrelsen i akutsituationer har visiteret

borgere til i en periode på op til tre uger, jf. servicelovens § 4, stk. 4, kan anvendes i

yderligere tre uger. Herefter skal den pågældende borger placeres i et godkendt tilbud.

De særlige grunde kan f.eks. være, at etablering af et egnet tilbud er i gang, og at der er

højst tre uger til, at det kan tages i brug, eller at den ansvarlige kommunalbestyrelse ved

med sikkerhed, at der inden for tre uger vil blive en plads ledig i et egnet, godkendt

tilbud.

Derudover fremgår det af socialtilsynslovens § 5, stk. 6, at socialtilsynet, efter anmod-

ning fra tilbuddet eller plejefamilien, kan træffe afgørelse om, at den meddelte godken-

delse og de meddelte vilkår for godkendelsen, jf. lovens § 5, stk. 1, kan fraviges på

nærmere bestemte betingelser eller inden for en nærmere bestemt periode. Socialtilsynet

kan i forbindelse med afgørelsen fastsætte vilkår, jf. lovens § 5, stk. 5, som betingelse

for afgørelsen om, at godkendelsen kan fraviges. Socialtilsynet kan knytte frister til et

vilkår. Afgørelsen om fravigelse bortfalder, når betingelserne ikke længere er opfyldt,

eller den fastsatte periode er udløbet.

Ud over socialtilsynets opgaver, som relaterer sig til godkendelse af tilbud, herunder

ændring af godkendelse, ophør af godkendelse m.v., som er beskrevet oven for, fører

socialtilsynet også driftsorienteret med allerede godkendte tilbud med det formål at

sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet til at bevare godkendelsen. Social-

tilsynet har både i forbindelse med godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med tilbud-

dene en udtrykkelig forpligtelse til at indgå i dialog med tilbuddene. Dialogen skal bi-

drage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet, jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 1.

Det fremgår endvidere af socialtilsynslovens § 10, stk. 3, at socialtilsynet kan orientere

den kommune, som efter §§ 9-9 b retssikkerhedsloven har ansvar i henhold til service-

loven for den enkelte borges ophold i tilbuddet (den visiterende eller anbringende kom-

mune), hvis socialtilsynet i forbindelse med sit driftsorienterede tilsyn med tilbuddet

bliver opmærksomt på bekymrende forhold vedrørende kommunens opgaver i forhold

til den enkelte borger. Socialtilsynet har endvidere efter socialtilsynslovens § 10, stk. 2,

pligt til underrette de kommuner, som har visiteret borgere til et alkoholbehandlingssted

i henhold til sundhedslovens § 141, stk. 1, hvis socialtilsynet blive opmærksomt på be-

kymrende forhold på et alkoholbehandlingssted.

Det følger derudover af servicelovens § 154, at alle, der får kendskab til, at et barn eller

en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb m.v.

eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at

underrette kommunen. Fagpersoner har derudover en særlig skærpet underretningspligt,

jf. servicelovens § 153, hvorefter de skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen

af deres tjeneste eller hverv får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en

ung kan have behov for særlig støtte. Underretningspligten efter § 153 omfatter blandt

andre offentligt ansatte og andre med offentlige hverv, læger, personer, der er beskæfti-

get ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private

tilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre

særlige problemer. Derudover kan enhver underrette Ankestyrelsen, hvis man oplever,

at et barn eller en ung ikke får den hjælp, som det har behov for. Ankestyrelsen kan af

egen drift at gå ind i sagen efter servicelovens § 65, hvis denne omhandler særlig støtte

til børn og unge, og når det må antages, at en kommune i den konkrete sag ikke har

foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt.

Socialstyrelsen har efter socialtilsynslovens § 24, stk. 1, til opgave at understøtte, at de

fem socialtilsyn løser deres opgaver i overensstemmelse med socialtilsynslovens formål

og intention og har i den forbindelse forskellige muligheder for at understøtte en ensartet

og kvalificeret praksis i de fem socialtilsyn. Socialstyrelsens opgaver i den forbindelse

betegnes ”auditfunktionen”.

Socialstyrelsens auditfunktion iværksætter bl.a. stikprøver

og faglige undersøgelser, lærende og undersøgende auditforløb og opfølgning herpå,

løbende ledelsesdialog, undervisningsforløb, temadage og årsmøder, samt udarbejdelse

og løbende opdatering af en webbaseret håndbog for tilsynsførende. Socialstyrelsen ud-

arbejder som led her i også en årlig rapport om socialtilsynenes virksomhed, som bl.a.

baseres på de fem socialtilsyns årsrapporter og på data, som Socialstyrelsen har indhen-

tet fra socialtilsynene. Socialstyrelsens årligt rapport indeholder fakta og nøgletal om

socialtilsynenes aktiviteter og bliver offentliggjort på Socialstyrelsens og Social- og Æl-

dreministeriets hjemmeside og oversendes til Folketinget.

Tilbud og socialtilsynet har bl.a. efter socialtilsynsbekendtgørelsens § 3, stk. 4, §§ 13

og 18 og § 20, stk. 3, og efter §§ 9 og 10 i bekendtgørelse nr. 1023 af 26. maj 2021 om

Tilbudsportalen (herefter Tilbudsportalbekendtgørelsen), pligt til at indberette en række

oplysninger på Tilbudsportalen. Afgivelse af disse oplysninger er i visse tilfælde en be-

tingelse for, at tilbuddet kan blive og forblive godkendt af socialtilsynet. Dette gælder

bl.a. for de økonomiske nøgletal, jf. § 20, stk. 3, i socialtilsynsbekendtgørelsen. Formå-

let med at registrere og offentliggøre oplysninger på Tilbudsportalen er at sikre sam-

menlignelige og gennemskuelige oplysninger om de registrerede tilbud og plejefamilier,

at styrke kommunernes grundlag for valg af tilbud til den enkelte borger, at bidrage til

overblik over udviklingen på det sociale område, at understøtte tilsynsmyndighedernes

arbejde og at understøtte lige konkurrence mellem private og offentlige leverandører, jf.

§ 1 i Tilbudsportalsbekendtgørelsen. For at disse formål kan opnås, er det centralt, at de

registrerede og offentliggjorte oplysninger er fyldestgørelsen og korrekte. Derfor følger

det af servicelovens § 14, stk. 4 og 5, at Socialstyrelsen gennemfører

stikprøvekontrol med oplysninger om tilbuddene på Tilbudsportalen. Hvis tilbuddets

oplysninger på Tilbudsportalen ikke stemmer overens med de faktiske forhold eller ikke

er indberettet i overensstemmelse med Tilbudsportalens systematik, kan Socialstyrelsen

påbyde tilbuddet at tilrette oplysningen. Hvis tilbuddet ikke følger påbuddet, kan Soci-

alstyrelsen markere dette på Tilbudsportalen, jf. servicelovens § 14, stk. 6.

Ankestyrelsen har efter retssikkerhedslovens § 76 pligt til på landsplan at koordinere, at

afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lov-

givningen. Ankestyrelsen følger desuden praksis i kommunerne og vejleder om praksis.

2.1.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Socialstyrelsens evaluering af tilsynsreformen fra 2018 konkluderede, at de politiske

intentioner med tilsynsreformen overordnet set er blevet indfriet, og at de centrale ele-

menter i reformen er blevet implementeret. Evalueringen viste imidlertid også et fortsat

behov for at udvikle praksis både med henblik på at styrke en ensartet og systematisk

varetagelse af tilsynsopgaven og med henblik på at udvikle kvaliteten i varetagelsen af

tilsynsopgaven.

På trods af den øgede professionalisme i socialtilsynet er der stadig behov for at arbejde

med ensartetheden på tværs af socialtilsynene. Der kan således fortsat konstateres for-

skelle, når det f.eks. kommer til anvendelsen af sanktioner og udstrækningen af dialog-

forpligtelsen. Socialstyrelsens evaluering af tilsynsreformen fra 2018 viste bl.a., at der

på en række områder er forskel i tilsynspraksis mellem de fem socialtilsyn bl.a. i forhold

til en divergerende anvendelse af sanktioner. Dette ses også i Socialstyrelsens årlige

rapport om socialtilsynenes virksomhed for 2019, hvor det fremgår, at de fem socialtil-

syn har forskelligartede forståelser af dialogbegrebet og dermed dialogforpligtelsens ud-

strækning, og at en forskelligartet forståelse heraf kan medføre forskellig praksis om

iværksættelse af sanktioner. Flere af socialtilsynets interessenter har desuden påtalt, at

den manglende ensartethed kan føre til forskellig retsstilling for tilbuddene og dermed

svække retssikkerheden for tilbuddene. Derudover kan den manglende ensartethed give

tilbuddene et

incitament til ”tilsynsshopping”, hvor et tilbud flytter

adresse med den

virkning, at de bliver underlagt en andet socialtilsyn, som de måske oplever som mindre

indgribende. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets punkt 2.2.3 i de almindelige

bemærkninger.

For at sikre at tilsynet med sociale tilbud har en høj og ensartet kvalitet i hele landet, er

parterne bag Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn

med sociale tilbud enige om, at der skal iværksættes en række konkrete tiltag, der på

forskellig vis både skal understøtte socialtilsynets godkendelses- og tilsynsopgave og

sikre større ensartethed i tilsynet med sociale tilbud på tværs af landet. Et mere ensartet

og fælles funderet socialtilsyn vil også øge retssikkerheden for tilbuddene og dermed

også for tilbuddenes beboere og brugere. Der er bl.a. enighed om, at der

skal oprettes specialistfunktioner, hvorved viden inden for specifikke områder centrali-

seres i de enkelte tilsyn med det formål at sikre et mere ensartet og kvalificeret tilsyn,

og så kvaliteten i det pågældende område løftes. Derudover skal der sikres en styrket

national styring af socialtilsynenes praksis, bl.a. ved at styrke Socialstyrelsens rolle og

muligheder i forhold til socialtilsynet, særligt med hensyn til ensartethed. Samtidig ty-

deliggøres det lokalpolitiske ansvar for varetagelsen af opgaven og for, at den varetages

i overensstemmelse med intentionerne, ved at den ansvarlige kommunalbestyrelse frem-

over vil skulle drøfte Socialstyrelsens årlige rapport om socialtilsynenes virksomhed,

som særligt vil have fokus på ensartethed i socialtilsynenes opgavevaretagelse.

Der henvises til punkt 1 i Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det øko-

nomiske tilsyn med sociale tilbud og punkt 1 i bilag 1 til aftalen, som udmøntes i en

række ændringer af socialtilsynsloven og serviceloven, jf. nedenfor under punkt 2.1.1.3.

2.1.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.1.3.1. Oprettelse af specialistfunktioner

Det foreslås, at der skal oprettes specialistfunktioner i enkelte socialtilsyn, ved, at der i

socialtilsynslovens § 2, indsættes et nyt stk. 6, hvorved social- og ældreministeren gives

bemyndigelse til at kunne fastsætte regler, der helt eller delvist fraviger socialtilsynslo-

vens stk. 2 og 3 om den geografiske ansvarsplacering af socialtilsynsopgaven. Bemyn-

digelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om placeringen af ansvaret

for varetagelsen af særlige opgaver.

Hensigten med bestemmelsen er at kunne samle specifikke godkendelse- og tilsynsop-

gaver i enkelte socialtilsyn med det formål, at det enkelte tilsyn vil kunne opnå specia-

listviden i forhold det konkrete område og dermed vil kunne bidrage til at sikre et mere

ensartet og systematisk tilsyn og derved øge retssikkerheden for tilbuddene. Derudover

er hensigten med bestemmelsen at kunne lægge særlige opgaver, som ikke er omfattet

af socialtilsynets godkendelse og tilsyn, i enkelte socialtilsyn.

Bestemmelsen vil bl.a. skulle anvendes til at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau

om ansvarsplaceringen af specifikke opgaver med at godkende og føre driftsorienteret

tilsyn med bestemte typer af tilbud, som er nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, og

med de foreninger og private virksomheder, som er nævnt i socialtilsynslovens § 18 a.

Reglerne, som vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsen, vil udgøre en undtagelse til

socialtilsynslovens § 2, stk. 2 og 3, da den tilsynsførende myndighed herefter vil være

bestemt ud fra de regler, som vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsen, og således

ikke ud fra tilbuddets geografiske placering.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om opgaven med at godkende og

føre driftsorienteret tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager ar-

bejdsgiverfunktioner i ordninger efter servicelovens §§ 95 og 96, private

tilbud, der indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, jf. socialtilsynslo-

vens § 4, stk. 4, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, jf. servicelovens

§ 66, stk. 1, nr. 7 og pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kost-

afdeling, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr. 8, når skolen har flere end otte pladser til

anbringelse. Hvis det senere viser sig hensigtsmæssigt, at ændre på opgaverne eller til-

føje yderligere opgaver, vil bekendtgørelsen kunne ændres eller udvides med bestem-

melser herom.

Forslaget vil medføre, at nogle tilbud, som er omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1,

samt foreninger og private virksomheder, som er nævnt i socialtilsynslovens § 18 a, vil

bliver underlagt et andet socialtilsyn som tilsynsførende myndighed. For at sikre en hen-

sigtsmæssig overlevering mellem socialtilsynene foreslås det, at de enkelte socialtilsyn

vil skulle gives et halvt år til at gennemføre de nødvendige overleveringer og opgave-

flytninger.

Social- og ældreministerens beslutning om, hvilke konkrete socialtilsyn som vil skulle

varetage specialistfunktionen, vil blive truffet med inddragelse af Socialstyrelsen, som

i forlængelse af udvælgelsen vil skulle understøtte og i nødvendigt omfang bidrage til

at opkvalificere socialtilsynet med henblik på at opnå de kompetencer, som specialist-

funktionen vil kræve for at kunne føre et kvalificeret og ensartet tilsyn.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

2.1.1.3.2. Forpligtelse til at indgå i tværgående initiativer og aktiviteter

Det foreslås, at de fem socialtilsyn vil skulle forpligtes til at indgå i Socialstyrelsens

tværgående initiativer og aktiviteter ved, at der i socialtilsynslovens § 24 indsættes et

nyt stk. 2 herom.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Socialstyrelsen vil kunne beslutte, hvilke af de

aktiviteter, som Socialstyrelsen iværksætter i kraft af deres rolle som auditfunktion, og

som har til hensigt at sikre, at socialtilsynene opfylder lovens formål i § 1, som social-

tilsynene vil være forpligtede til at deltage i. Hensigten med bestemmelsen vil være at

skabe et mere fælles funderet og ensartet socialtilsyn og understøtte en systematisk og

faglig kompetent tilsynspraksis.

Aktiviteterne, som socialtilsynene vil skulle deltage i, hvis Socialstyrelsens auditfunk-

tion beslutter det, vil bl.a. kunne omfatte deltagelse i faglige og praksiskoordinerende

netværk, implementering af nye regler, auditforløb, fagkonferencer, praksisbesøg m.v.

Antallet, omfanget og deltagerkredsen for aktiviteter med obligatorisk deltagelse vil

kunne variere over tid, da dette vil bero på socialstyrelsens konkrete vurdering af, hvad

der skønnes nødvendigt for at sikre en ensartet, systematisk og fagligt kompetent praksis

på et givent tilsynsfagligt område.

Socialstyrelsen vil skulle tilrettelægge aktiviteterne således, at der vil blive taget hensyn

til socialtilsynets kerneopgave med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn. Social-

tilsynene vil derfor som udgangspunkt skulle inddrages i planlægningen af, hvordan de

understøttende aktiviteter mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges.

Socialstyrelsen vil som led i den løbende monitorering skulle følge op på socialtilsyne-

nes deltagelse i aktiviteterne samt offentliggøre vurderingen heraf i Socialstyrelsens år-

lige rapport om socialtilsynenes virksomhed, som fremgår af det foreslåede nye stk. 4 i

socialtilsynslovens § 24, jf. neden for under punkt 2.1.1.3.3.

Socialstyrelsens styrkede rolle i forhold til socialtilsynet ændrer ikke på, at Ankestyrel-

sen fortsat vil have en praksiskoordinerende rolle, som har til formål at sikre, at social-

tilsynets afgørelser træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Derudover vil Anke-

styrelsen også fortsat skulle vejlede socialtilsynene om praksis. Da der er en sammen-

hæng mellem Socialstyrelsens og Ankestyrelsens opgaver i forhold til socialtilsynet for-

udsættes det, at der samarbejdes med henblik på at sikre en konsistent vejledningen m.v.

af socialtilsynet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 65.

2.1.1.3.3. Fokus på ensartethed i Socialstyrelsens rapport om socialtilsynenes virksom-

hed og kommunalbestyrelsernes drøftelse heraf

Det foreslås, at Socialstyrelsen i sin årlige rapport om socialtilsynenes virksomhed vil

skulle have særligt fokus på, om det enkelte socialtilsyns praksis er i overensstemmelse

med socialtilsynslovens formål, og om der er områder, hvor socialtilsynene har en uens-

artet praksis. Dette foreslås gennemført ved, at der indsættes et nyt stk. 4 i socialtilsyns-

lovens § 24.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der i Socialstyrelsens årlige rapport om social-

tilsynenes virksomhed fremover vil skulle være et særligt fokus på, om de fem social-

tilsyn hver især opfylder socialtilsynslovens formål, jf. socialtilsynslovens § 1. Heraf

fremgår det, at socialtilsynet skal varetage opgaven med at godkende og føre tilsyn på

en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent måde. Da det i praksis har vist

sig, at socialtilsynet på en række områder ikke har en ensartet tilgang til varetagelsen af

opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn, f.eks. ift. brugen af sanktioner,

og da dette har en central betydning ift. retssikkerheden for tilbuddene og borgerne, skal

Socialstyrelsen i den årlige rapport om socialtilsynenes virksomhed behandle ensartet-

heden i socialtilsynets varetagelse af godkendelses- og tilsynsopgaven særskilt.

Socialstyrelsens årlige rapport vil derudover, som det også er tilfældet i dag, bl.a. skulle

indeholde en status på de fem socialtilsyns virksomhed i det forgangne år samt vise

udviklingen i socialtilsynenes opgave med at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud

og plejefamilier over de seneste år.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 65.

Det foreslås desuden, at Socialstyrelsens årlige rapport om socialtilsynenes virksomhed

fremover vil skulle drøftes af den enkelte ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. lovens §

2, stk. 2, på et møde, ved, at der i socialtilsynslovens § 24 indsættes et nyt stk. 5.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den enkelte kommunalbestyrelse, som er an-

svarlig for det enkelte socialtilsyns opgavevaretagelse, vil være forpligtet til at behandle

Socialstyrelsens årlige rapport om socialtilsynenes virksomhed på et møde. Der foreslås

således et delegationsforbud i forhold til kommunalbestyrelsens behandling af rappor-

ten, dvs. at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne overlade behandlingen til et udvalg

eller til den kommunale forvaltning.

Formålet er at sikre lokalpolitisk fokus på og ansvar for kvaliteten i socialtilsynenes

opgavevaretagelse med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med sociale tilbud.

Da Socialstyrelsens årlige rapport vil skulle behandles i den enkelte kommunalbesty-

relse, vil dette afstedkomme en aktiv politisk drøftelse af, om det enkelte socialtilsyns

opgavevaretagelse og sagsbehandling er tilfredsstillende og i overensstemmelse med

socialtilsynslovens formål, herunder om de fem socialtilsyn varetager godkendelses- og

tilsynsopgaven på en ensartet måde, eller om der i den enkelte kommune eller i flere

kommuner i fællesskab bør iværksættes tiltag til forbedringer heraf. Forslaget bygger

således på den forventning, at kommunalbestyrelsen, på denne måde vil få større op-

mærksomhed på det konkrete socialtilsyns opgavevaretagelse og derfor vil træffe de

nødvendige foranstaltninger til at forbedre denne.

Det foreslås, at behandlingen vil skulle ske senest tre måneder efter, at Socialstyrelsens

årlige rapport er offentliggjort, således at rapporten vil blive behandlet umiddelbart i

forlængelse af offentliggørelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 65.

2.1.1.3.4. Bemyndigelse til at fastsætte regler om socialtilsynenes udførelse af godken-

delses- og tilsynsopgaven

Det foreslås, at social- og ældreministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler om

socialtilsynenes udførelse af deres godkendelses- og tilsynsopgave, herunder om formen

og tilrettelæggelsen af denne, inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler

ved, at der i socialtilsynslovens § 24 indsættes et nyt stk. 6.

Formålet med bestemmelsen er at skabe et mere fælles funderet og ensartet socialtilsyn

og understøtte en systematisk og faglig kompetent tilsynspraksis.

Det er hensigten, at bestemmelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler på bekendt-

gørelsesniveau om formen, tilrettelæggelsen og udførelsen af socialtilsynets opgave

med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbud, som er omfattet af socialtil-

synsloven.

Reglerne vil særligt være relevante at udstede på områder, hvor der er behov for at styrke

ensartetheden af socialtilsynenes godkendelses- og tilsynspraksis på tværs af de fem

socialtilsyn. Reglerne vil f.eks. også kunne være relevante at udstede i de tilfælde, hvor

lovgivningen overlader en bred faglig skønsmæssig ramme til socialtilsynet, og hvor der

således kan være behov for rammesætte dette skøn. Det kan f.eks. være regler om cen-

trale elementer af socialtilsynenes opgavevaretagelse som f.eks. dele af kvalitetsvurde-

ringen, dialogforpligtelsen eller det risikobaserede tilsyn.

Reglerne vil skulle udarbejdes efter inddragelse af Socialstyrelsen, som løbende følger

socialtilsynets godkendelses- og tilsynspraksis i kraft af deres rolle som auditfunktion.

Omfanget og karakteren af reglerne vil kunne variere over tid, i det dette til enhver tid

vil afhænge af udviklingen i praksis og hvilke opmærksomhedspunkter, det giver anled-

ning til, f.eks. i forhold til mindre kompetent, usystematisk eller uensartet tilsynspraksis,

som konstateres på baggrund af aktiviteter, henvendelser m.v.

Socialtilsynene vil skulle implementere, forankre og følge de regler, som udstedes i

medfør af bemyndigelsen, i deres godkendelses- og tilsynspraksis.

Socialstyrelsen vil som led i den løbende monitorering skulle følge op på, om reglerne

implementeres og følges samt offentliggøre en vurdering heraf i Socialstyrelsens årlige

rapport om socialtilsynenes virksomhed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 65.

2.1.1.3.5. Præciseringer af gældende regler

For at understøtte en ensartet praksis på tværs af de fem socialtilsyn vil det på visse

punkter være nødvendigt at præcisere gældende regler i socialtilsynsloven, som har vist

sig at skabe uklarhed eller usikkerhed i praksis.

Det foreslås således at tydeliggøre socialtilsynslovens §§ 4 og 5 om socialtilsynenes

godkendelse af nye tilbud på flere punkter.

Konkret foreslås indholdet i socialtilsynets afgørelse om godkendelse af tilbud og ple-

jefamilier præciseret med det foreslåede nye stk. 2 og stk. 3 i socialtilsynslovens § 5.

Det foreslåede nye stk. 2 vil medføre, at socialtilsynets afgørelse om godkendelse af et

tilbud efter lovens § 5, stk. 1, som minimum skal omfatte

1) tilbuddets adresse og fysiske rammer,

2) antal pladser,

3) målgruppe,

4) tilbudstype og

5) tilbuddets ydelser.

Socialtilsynets afgørelse om godkendelse af et tilbud efter socialtilsynslovens § 4, stk.

1, nr. 2-4, vil således som minimum skulle indeholde en beskrivelse af disse fem for-

hold, som skal indberettes og offentliggøres på Tilbudsportalen. Afgørelsen vil udgøre

tilbuddets godkendelse.

Det foreslåede nye stk. 3 vil medføre, at socialtilsynets afgørelse om godkendelse af

plejefamilier efter lovens § 5, stk. 1, som minimum skal omfatte

1) plejefamiliens adresse og fysiske rammer,

2) antal pladser,

3) plejefamilietype og

4) plejefamiliens ydelser.

Socialtilsynets afgørelse om godkendelse af en plejefamilier efter socialtilsynslovens §

4, stk. 1, nr. 1, vil således som minimum skulle indeholde en beskrivelse af disse fire

forhold, som skal indberettes på Tilbudsportalen. Disse offentliggøres dog ikke. Afgø-

relsen vil udgøre plejefamiliens godkendelse.

Det foreslåede § 5, stk. 2 og 3, vil finde anvendelse for godkendelser, som udstedes fra

tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.

De oplistede minimumskrav til godkendelsen må karakteriseres som centrale oplysnin-

ger i forhold til tilbuddets hhv. plejefamiliens godkendelse og ændringer i disse, efter at

der er truffet afgørelse om godkendelse, vil altid udgøre en væsentlig ændring.

En væsentlig ændring i forhold til tilbuddets godkendelse kan derudover f.eks. vedrøre

ændringer i økonomien, ændringer i ledelsen af tilbuddet, fragangen af nøglemedarbej-

dere eller en stigning i brugen af vikarer, som kan medføre manglende personalekom-

petencer i tilbuddet. For plejefamilier kan bl.a. samlivsophævelse og skilsmisse også

udgøre væsentlige ændringer i forhold til godkendelsen. Fælles for ændringerne er, at

de vil være relevante i forhold til socialtilsynets vurdering af tilbuddets hhv. plejefami-

liens generelle kvalitet samt mulighed for fortsat at bevare godkendelsen.

Tilbuddet og plejefamilien er efter socialtilsynslovens § 12, stk. 2, nr. 1, forpligtet til af

egen drift at gøre socialtilsynet opmærksom på væsentlige ændringer, som med den fo-

reslåede ændring af § 12, stk. 2, nr. 1, vil skulle meddeles straks til socialtilsynet og

også indberettes straks til Tilbudsportalen, jf. Tilbudsportalsbekendtgørelsen § 8, stk. 3.

I visse tilfælde vil en ændring i tilbuddet eller plejefamilien kunne give anledning til en

ændring af tilbuddets eller plejefamiliens godkendelse (delvis nygodkendelse). Hvis æn-

dringerne er grundlæggende og omfattende kan der være tale om behov for en fuldstæn-

dig ny godkendelse. Det foreslås i den forbindelse præciseret med det foreslåede nye

stk. 9 i socialtilsynslovens § 5, at socialtilsynet vil kunne træffe afgørelse om ændring

af et tilbuds godkendelse, når der er sket væsentlige ændringer i forhold til tilbuddets

eksisterende godkendelse eller efter ansøgning fra tilbuddet.

Desuden foreslås adgangen til at anvende ikkegodkendte tilbud i tre uger i akutsituatio-

ner præciseret med det foreslåede § 5, stk. 6, i socialtilsynsloven, således at det bliver

tydeligt, hvad der oprindeligt har været lovgivers hensigt. Det vil således fremgå ud-

trykkeligt af bestemmelsen, at den alene vil kunne anvendes i de tilfælde, hvor der er

tale om et akut behov for at placere en borger i et tilbud, og hvor der ikke kan findes et

egnet godkendt tilbud, hvorfor det pågældende tilbud dog i op til tre uger vil kunne

indgå i kommunens forsyning uden godkendelse. Bestemmelsen vil således ikke kunne

anvendes i de tilfælde, hvor der ønskes en fravigelse af en allerede opnået godkendelse.

I tillæg hertil præciseres det med den foreslåede ændring af § 4, stk. 4, 2. pkt., i service-

loven, at socialtilsynet skal orienteres straks om anvendelsen af det ikke-godkendte til-

bud.

Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at anvende et allerede godkendt tilbud til en borger,

som f.eks. tilhører en anden målgruppe, herunder borgere med et andet behov, end det,

som tilbuddet allerede er godkendt til, vil bestemmelsen i det foreslåede § 5, stk. 8, i

socialtilsynsloven i stedet finde anvendelse. Det præciseres med det foreslåede § 5, stk.

8, at en afgørelse om at fravige en allerede opnået godkendelse ikke vil forudsætte, at

der forinden har været ansøgt om en væsentlig ændring af tilbuddets godkendelse. En

afgørelse om fravigelse af en allerede opnået godkendelse vil skulle træffes på baggrund

af en konkret faglig vurdering, herunder af ændringens karakter set i forhold til tilbud-

dets godkendelse. Hvis ændringen har en sådan karakter, at der er tale om en væsentlig

ændring, vil ændringen skulle behandles herefter i stedet, og socialtilsynet vil i den for-

bindelse skulle vurdere, om ændringen giver anledning til en ændring af godkendelsen

(delvis nygodkendelse).

Derudover foreslås det tydeliggjort med det forslåede § 5, stk. 7, i socialtilsynsloven, at

vilkår alene vil kunne fastsættes i forbindelse med godkendelse af tilbud. Vilkår vil så-

ledes ikke kunne fastsættes i forbindelse med afgørelser om sanktioner eller ophør af et

tilbuds godkendelse.

Endvidere foreslås det præciseret med det foreslåede 2. pkt. i § 5, stk. 11, i socialtilsyns-

loven, at et tilbuds eller en plejefamilies godkendelse, ud over den allerede anførte bort-

faldsmulighed, som fremgår af bestemmelsens 1. pkt., endvidere vil skulle bortfalde,

hvis tilbuddet eller plejefamilien konkret anmoder socialtilsynet herom. En anmodning

om bortfald af godkendelse vil skulle følges op af, at socialtilsynet fjerner tilbuddet eller

plejefamilien fra Tilbudsportalen, hvilket medfører, at plejefamilien eller tilbuddet fra

dette tidspunkt ikke vil kunne indgå i den kommunale forsyning, og vil skulle godkendes

på ny, hvis familien igen ønsker at fungere som plejefamilie. Socialtilsynet bør i den

sammenhæng sikre sig, at plejefamilien eller tilbuddet er klar over konsekvensen ved at

anmode om, at godkendelsen skal bortfalde

Socialtilsynets forpligtelse til at indgå i dialog med tilbuddet i forbindelse med godken-

delse og det løbende driftsorienterede tydeliggøres med den foreslåede § 7, stk. 2, i so-

cialtilsynsloven, hvoraf fremgår, at dialog vil skulle føres som led i det løbende drifts-

orienterede tilsyn og forud for, at der træffes afgørelser, herunder afgørelser om iværk-

sættelse af sanktioner og ophør af godkendelse. Dialogen vil således også skulle føres

frem imod og inden, at socialtilsynet varsler et tilbud om en forestående afgørelse, som

f.eks. varsles i form af en agterskrivelse til tilbuddet. Dog gælder det fortsat, at social-

tilsynet skal træffe afgørelse straks, hvis der er pludselig opstået viden eller begrundet

mistanke om strafbare forhold eller akut risiko for borgernes sikkerhed og sundhed i

tilbuddet.

Som led i socialtilsynets driftsorienterede tilsyn med tilbuddene har det siden socialtil-

synsreformens ikrafttræden i 2014 været forudsat fra lovgivers side og været praksis i

socialtilsynene, at socialtilsynene udarbejder en tilsynsrapport som led i det driftsorien-

terede tilsyn. Dette var også praksis før socialtilsynsreformens ikrafttræden, da tilsynet

med tilbuddene var beliggende i hver enkelt kommune, jf. også bemærkningerne til so-

cialtilsynslovens § 7, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 205 som fremsat, side 11.

Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets vurdering af kvaliteten i det enkelte tilbud,

og den samlede vurdering samt temavurderingerne i tilsynsrapporten fremgår af Til-

budsportalen sammen med oplysningen om, at tilbuddet har modtaget tilsyn fra Social-

tilsynet. Forudsætningen om udarbejdelse af en tilsynsrapport foreslås tydeliggjort med

det foreslåede § 7, stk. 5, i socialtilsynsloven, hvoraf det fremgår, at socialtilsynet vil

skulle udarbejde en tilsynsrapport efter hvert gennemført tilsyn.

Yderligere foreslås det, at socialtilsynslovens § 10, stk. 3, præciseres med det foreslåede

§ 10, stk. 4, så det tydeliggøres, hvad der oprindeligt var lovgivers hensigt i overens-

stemmelse med grundtanken bag etableringen af socialtilsynene. Af den foreslåede be-

stemmelse fremgår det således, at socialtilsynet vil kunne orientere den kommune, som

efter §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven har ansvar i henhold til serviceloven for den enkelte

borges ophold i tilbuddet (den visiterende eller anbringende kommune), hvis socialtil-

synet i forbindelse med sit driftsorienterede tilsyn med tilbuddet bliver opmærksom på

bekymrende forhold vedrørende kommunens opgaver i forhold til den enkelte borger.

Der kan f.eks. være tale om, at socialtilsynet i forbindelse med det driftsorienterede til-

syn bliver af den opfattelse, at kommunen f.eks. ikke har visiteret en borger korrekt,

ikke har udleveret relevante dele af handleplanen til tilbuddet eller ikke fører tilstræk-

keligt personrettet tilsyn. Det vil fortsat være tilbuddet, der er genstand for socialtilsy-

nets tilsyn og afgørelser og ikke den ansvarlige visiterende eller anbringende kommunes

myndighedsarbejde.

Det bemærkes, at den forslåede bestemmelse i § 10, stk. 3, ikke ændrer ved socialtilsy-

nets skærpede underretningsligt til kommunen i de tilfælde, hvor socialtilsynet får viden

om eller grund til at antage, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte, eller

får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksu-

elle overgreb m.v. eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i

fare. Den foreslåede bestemmelse ændrer heller ikke ved, at socialtilsynet kan underrette

Ankestyrelsen, hvis socialtilsynet oplever, at et barn eller en ung ikke får den hjælp,

som der er behov for.

Det bemærkes derudover, at socialtilsynets videregivelse af oplysninger til kommunen

aldrig må gå ud over, hvad der i det konkrete tilfælde må anses for nødvendigt til brug

for kommunens indsats over for borgeren. Der skal således i hvert enkelt tilfælde fore-

tages en konkret vurdering af de oplysninger, som videregives i forbindelse med orien-

teringer. Videregivelse af oplysninger om personer skal endvidere ske i overensstem-

melse med reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.

april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter databeskyttelsesfor-

ordningen) og databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018.

Der henvises til punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere be-

skrivelse af lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen.

Endelig foreslås det at præcisere servicelovens § 14, stk. 4 og 5, således at Socialstyrel-

sen, som det oprindeligt har været lovgivers hensigt og som det også sker i praksis, har

adgang til at føre stikprøvekontrol med, at tilbud og plejefamilier indberetter de oplys-

ninger til Tilbudsportalen, som de er forpligtet til i lovgivningen. Socialstyrelsen vil som

led her i også kunne udstede påbud og markere forholdet i Tilbudsportalen, hvis den

enkelte tilbud ikke indberetter de påkrævede oplysninger.

Fælles for ændringerne indeholdt i dette afsnit gælder, at der ikke vil være tale om ind-

holdsmæssig ændring af gældende regler, men alene om præcisering og tydeliggørelse

af, hvad der oprindeligt har været lovgivers intention. Derudover vil der foretaget en

række konsekvensændringer i socialtilsynsloven, hvormed henvisninger til andre be-

stemmelser og ensretning af sprogbrug m.v. er justeret.

For nærmere beskrivelse af ændringerne i dette afsnit henvises til lovforslagets § 1, nr.

8, 9, 10, 11, 12, 14, 20, 23, 27, 32, 33 og 34 § 2, nr. 3 og 4.

2.1.2. Socialtilsynets sanktionsmuligheder styrkes

2.1.2.1. Gældende ret

Socialtilsynet skal sikre sig, at det enkelte tilbud generelt har en kvalitet, så det er for-

svarligt for kommunerne og borgerne at benytte det konkrete tilbud. Dette gøres i for-

bindelse med godkendelse af det enkelte tilbud og det efterfølgende driftsorienterede

tilsyn.

Socialtilsynet har i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn mulighed for at iværk-

sætte forskellige former for sanktioner, hvis socialtilsynet vurderer, at tilbuddet ikke

opfylder kravene for godkendelse eller har den påkrævede fornødne kvalitet. Det frem-

går af socialtilsynsloven § 8, stk. 1-2 og § 5, stk. 7, at socialtilsynets sanktionsmulighe-

der omfatter afgørelse om hhv. påbud, skærpet tilsyn samtidig medudstedelse af påbud

og ophør af et tilbuds godkendelse.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 8, stk. 1, at socialtilsynet i forbindelse med det

driftsorienterede tilsyn kan træffe afgørelse om at underlægge et tilbud skærpet tilsyn,

hvis konkrete forhold i tilbuddet skaber bekymring for tilbuddets kvalitet, eller hvis so-

cialtilsynet ud fra en samlet vurdering af tilbuddet finder, at tilbuddet ikke længere har

den fornødne kvalitet. Det er forudsat, at en afgørelse om iværksættelse af skærpet tilsyn

tager afsæt i forhold, som tilbuddet har mulighed for at rette op på.

Det forudsættes, at der forud for en afgørelse om skærpet tilsyn har været en dialog

mellem socialtilsynet og tilbuddet om de forhold, der ligger til grund for afgørelsen om

skærpet tilsyn, medmindre afgørelsen træffes på baggrund af pludselig opstået viden

eller begrundet mistanke om strafbare forhold eller akut risiko for borgernes sikkerhed

og sundhed. Der kan således forud for en afgørelse om skærpet tilsyn have været en

længere periode med dialog med tilbuddet og et intensiveret tilsynsforløb med adskillige

tilsynsbesøg.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., at socialtilsynet som led i en afgø-

relse om skærpet tilsyn skal udstede påbud, som kan gøres til en betingelse for at tilbud-

det kan bevare godkendelsen. Påbud udstedt i forbindelse med en afgørelse om skærpet

tilsyn skal have indholdsmæssig sammenhæng til de forhold, der har medført en afgø-

relse om skærpet tilsyn og skal sikre, at tilbuddet ved, hvad der skal til, for at det skær-

pede tilsyn kan bortfalde, og påbuddet anses for opfyldt, så tilbuddet dermed kan bevare

godkendelsen.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 8, stk. 1, 2. pkt., at en afgørelse om skærpet tilsyn

højst kan gælde for en periode på tre måneder ad gangen. Perioden for det skærpede

tilsyn skal fastsættes på baggrund af en individuel vurdering af det konkrete forholds

karakter, og må ikke vare længere, end hvad der skønnes nødvendigt for at rette op på

forholdene.

Socialtilsynet kan træffe afgørelse om at forlænge det skærpede tilsyn, hvis forholdene

i det enkelte tilbud fortsat gør det nødvendigt.

Tilbuddets aktuelle status i forhold til godkendelsen, herunder oplysning om, at tilbud-

det er sat under skærpet tilsyn, skal fremgå af Tilbudsportalen.

2.1.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Socialtilsynets kerneopgave er at bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i de til-

bud, som er omfattet af socialtilsynsloven, gennem dialog med tilbuddene, herunder

med ledelsen, personalet og borgerne, men også gennem kontrol. Det er i den forbin-

delse afgørende, at socialtilsynet har de redskaber, som er nødvendige for at kunne føre

et effektivt driftsorienteret tilsyn, og for at kunne gribe ind over for forhold i tilbuddene,

som er bekymrende i forhold til den generelle kvalitet.

I praksis har der vist sig et ønske om, at socialtilsynet skal have bedre mulighed for at

gribe tidligere ind over tilbud, hvor kvaliteten ikke lever op til kravene, eller hvor der

konstateres forhold, som er af bekymrende karakter.

For at sikre at sociale tilbud har en høj kvalitet, er parterne bag Aftale om styrkelse af

socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud enige om, at so-

cialtilsynet skal sikres bedre reaktionsmuligheder, når kvaliteten i tilbuddene ikke er i

orden, eller der konstateres bekymrende forhold. Parterne er derfor enige om, at social-

tilsynet skal have mulighed for at sætte et tilbud under skærpet tilsyn, uden at dette

samtidig sker i sammenhæng med et konkret påbud. Dette skal samtidig synliggøres for

de anbringende og visiterende kommuner på Tilbudsportalen, så det er tydeligt, at soci-

altilsynet har et skærpet fokus på det konkrete tilbud.

Der henvises til punkt 1 i Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det øko-

nomiske tilsyn med sociale tilbud og punkt 1 i bilag 1 til aftalen, som udmøntes i en

ændring af socialtilsynsloven, jf. nedenfor under punkt 2.1.2.3.

2.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at 3. pkt. i socialtilsynslovens § 8, stk. 1, ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at socialtilsynet vil få mulighed for at sætte et til-

bud under skærpet tilsyn, uden at der samtidig vil skulle udstedes ét eller flere konkrete

påbud. Socialtilsynet vil dog fortsat også kunne sætte et tilbud under skærpet tilsyn sam-

tidig med, at der træffes afgørelse om udstedelse af ét eller flere påbud.

Hensigten med forslaget er at give socialtilsynet en yderligere mulighed for at kunne

sanktionere i tilfælde af, at socialtilsynet er bekymret for kvaliteten i sociale tilbud, som

er omfattet af socialtilsynets godkendelse og tilsyn.

Socialtilsynet vil fortsat forud for en afgørelse om skærpet tilsyn skulle have været i

dialog med tilbuddet om de forhold, der ligger til grund for afgørelsen, medmindre af-

gørelsen træffes på baggrund af pludselig opstået viden eller begrundet mistanke om

strafbare forhold eller akut risiko for borgernes sikkerhed og sundhed.

En afgørelse om skærpet tilsyn over for et tilbud vil samtidig med, at afgørelsen træffes,

skulle indberettes og offentliggøres på Tilbudsportalen, så der skabes gennemsigtighed,

og det hermed synliggøres for bl.a. de anbringende og visiterende kommuner, at social-

tilsynet har et skærpet fokus på det konkrete tilbuds generelle kvalitet.

En afgørelse om iværksættelse af skærpet tilsyn vil fortsat kunne træffes for en periode

på højst tre måneder ad gangen, og afgørelsen vil skulle begrundes, så det er tydeligt for

tilbuddet, hvad der kræves, for at det skærpede tilsyn kan bortfalde. Dette er også af

hensyn til retssikkerheden for borgerne og tilbuddene. Afgørelsen vil endvidere kunne

påklages efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10, ligesom socialtilsynet forud

for afgørelsen vil skulle iagttage gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger

om f.eks. proportionalitet og partshøring.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24.

2.1.3. Skærpelse af oplysningspligt, videregivelse af oplysninger og samarbejde mel-

lem myndigheder

2.1.3.1. Gældende ret

2.1.3.1.1. Socialtilsynets videregivelse af oplysninger til visiterende eller anbringende

kommune

Det fremgår af socialtilsynslovens § 10, stk. 1, at socialtilsynet skal underrette de kom-

muner, som har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet i henhold til service-

loven, jf. §§ 9-9 b retssikkerhedsloven, hvis socialtilsynet bliver opmærksom på bekym-

rende forhold i et tilbud, og når de bekymrende forhold kan berøre borgere, hvis ophold

i tilbuddet kommunen har ansvaret for.

Det fremgår endvidere af socialtilsynslovens § 10, stk. 2, at socialtilsynet skal underrette

de kommuner, som har visiteret borgere til behandlingsstedet i henhold til § 141, stk. 1,

i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019s § 141, stk. 1, hvis

socialtilsynet bliver opmærksom på bekymrende forhold på et behandlingssted, som er

nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 4.

Endelig fremgår det af socialtilsynslovens § 10, stk. 3, at socialtilsynet kan orientere den

kommune, som har ansvar i henhold til serviceloven for den enkelte borgers ophold i

tilbuddet, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, hvis socialtilsynet bliver opmærksom på

bekymrende forhold vedrørende kommunens opgaver i forhold til den enkelte borger.

Oplysninger, som indgår i en underretning fra socialtilsynet til borgerens anbringende

eller visiterende kommune, vil ofte enten omhandle generelle forhold af bekymrende

karakter i tilbuddet eller oplysninger om borgerens private forhold.

Socialtilsynets videregivelse af oplysninger til borgerens anbringende eller visiterende

kommune i forbindelse med en underretning og kommunens efterfølgende behandling

af disse oplysninger sker alene for, at kommunen kan iagttage sin opfølgning i forhold

til indsatsen over for borgerne, jf. servicelovens § 148.

Det skal særligt bemærkes, at socialtilsynets videregivelse af oplysninger til borgerens

anbringende eller visiterende kommune aldrig må gå ud over, hvad der i det konkrete

tilfælde må anses for nødvendigt til brug for kommunens indsats over for borgeren. Der

skal således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af de oplysninger, som

videregives i forbindelse med underretningen.

Fælles for videregivelse af oplysningerne om personer gælder, at dette skal ske i over-

ensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Der henvises til punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere be-

skrivelse af lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen.

2.1.3.1.2. Socialtilsynets whistleblowerordning

Det fremgår af § 11 i socialtilsynsloven, at socialtilsynet skal have et telefonnummer og

en e-postadresse, hvortil et tilbuds personale, beboere, pårørende og andre kan henvende

sig anonymt om bekymrende forhold i tilbuddet. Socialtilsynet har pligt

til at oplyse beboere og ansatte om denne mulighed for at rette henvendelse til socialtil-

synet. Dette bliver i praksis omtalt som socialtilsynets whistleblowerordning.

Det fremgår af bemærkningerne til socialtilsynslovens § 11, jf. Folketingstidende 2012-

13, A, L 205 som fremsat, side 26, at bestemmelsen skal sikre socialtilsynet det bredest

mulige oplysningsgrundlag for varetagelsen af tilsynsopgaven. Samtidig skal ordningen

give borgere, pårørende, ansatte og andre, der er i daglig kontakt med tilbuddet, sikker-

hed for, at de ved, hvor de kan rette henvendelse, hvis de oplever en ubehagelig tone

eller andre uhensigtsmæssigheder i et tilbud.

Whistleblowerordningen omhandler kun oplysninger i forhold til tilbud og plejefami-

lier, som er omfattet af socialtilsynet. Hvis en henvendelse f.eks. vedrører en plejefami-

lies biologiske børn, vil henvendelsen i stedet kunne være omfattet af underretnings-

pligten efter servicelovens § 153.

Socialtilsynet har tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som socialtilsynet får

kendskab til i forbindelse med en henvendelse som led i whistleblowerordningen, jf.

socialtilsynslovens § 11, stk. 2.

Socialtilsynet må heller ikke på noget tidspunkt over for tilbuddet eller andre oplyse, at

socialtilsynet har modtaget en henvendelse om bekymrende forhold i tilbuddet, jf. soci-

altilsynslovens § 11, stk. 3.

Udgangspunktet er således, at den, der henvender sig anonymt til socialtilsynet og op-

lyser om bekymrende forhold, er sikret en absolut beskyttelse, da den pågældende har

ret til og krav på at forblive anonym, og da socialtilsynet ikke må fortælle tilbuddet, som

henvendelsen vedrører, eller andre, at de har modtaget en sådan henvendelse.

Med lov om ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service og lov om voksenan-

svar for anbragte børn og unge (Opfølgning på socialtilsynsreformen m.v.), jf. Folke-

tingstidende 2016-2017, A, L 8 som fremsat, blev der indsat et nyt stk. 4 i § 11, hvormed

det blev fastsat, at personer, som har henvendt sig anonymt til socialtilsynet om bekym-

rende forhold i et tilbud, over for socialtilsynet kan give samtykke til, at socialtilsynet

over for tilbuddet eller andre oplyser, at socialtilsynet har modtaget henvendelsen. Ved-

kommende, der henvender sig til socialtilsynet, kan også samtykke i, at socialtilsynet

over for tilbuddet eller andre oplyser navnet på den, der har rettet henvendelse. Endelig

kan vedkommende, der henvender sig til socialtilsynet, helt eller delvis samtykke i, at

socialtilsynet over for tilbuddet eller andre kan videregive henvendelsens indhold.

Personen, der har henvendt sig anonymt til socialtilsynet om bekymrende forhold i et

tilbud, har således selv mulighed for helt eller delvis at frasige sig sin anonymitet. Sam-

tykket til videregivelse af henvendelsens indhold kan begrænses til bestemte oplysnin-

ger eller til videregivelse til bestemte modtagere. Den person, som har henvendt sig til

socialtilsynet kan således give samtykke til, at socialtilsynet kan oplyse vedkommendes

navn og/eller indholdet af henvendelsen over for tilbuddet eller andre i den udstrækning,

som vedkommende giver samtykke til.

Det fremgår af bemærkningerne til socialtilsynslovens § 11, stk. 4, jf. Folketingstidende

2016-17, A, L 8 som fremsat, side 30f., at der ikke findes specifikke krav til formen for

den vejledning, socialtilsynet kan give borgeren i tilfælde af opgivelse af anonymitet,

og socialtilsynets vejledning kan derfor både være mundtlig og skriftlig.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til socialtilsynslovens § 11, stk. 4, at social-

tilsynet ikke må opfordre personen til at give samtykke til at fravige anonymiteten, men

alene vejlede neutralt om muligheden.

Derudover fremgår det af bemærkningerne til socialtilsynslovens § 11, stk. 4, at hvis

socialtilsynet modtager oplysninger om bekymrende forhold for den enkelte borger i et

tilbud, skal socialtilsynet efter § 11, stk. 1, i socialtilsynsloven videregive oplysningerne

til den visiterende eller anbringende kommune.

Hvis socialtilsynet modtager en henvendelse om bekymrende forhold i tilbuddet, der

indeholder oplysninger, som socialtilsynet efter anden lovgivning er forpligtet til at vi-

deregive til anden myndighed, viger beskyttelsen efter socialtilsynslovens § 11 for den

videregivelsespligt, socialtilsynet er pålagt efter anden lovgivning. Enhver, der udøver

offentlig tjeneste eller hverv, herunder socialtilsynet, er eksempelvis efter servicelovens

§ 153 forpligtet til at underrette vedkommende kommunalbestyrelse, hvis de under udø-

velsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller

en ung under 18 år har været udsat for overgreb eller kan have behov for særlig støtte af

de i bestemmelsen omhandlede grunde.

Hvis socialtilsynet derimod modtager oplysninger, som socialtilsynet har adgang til,

men ikke pligt til at videregive, er oplysningerne stadig omfattet af beskyttelsen i soci-

altilsynslovens § 11.

Hvis socialtilsynet modtager en anmodning om aktindsigt i oplysninger, der er om-fattet

af den særlige bestemmelse om tavshedspligt efter socialtilsynslovens § 11, stk. 2, vil

der ikke være pligt til at give aktindsigt i disse oplysninger, jf. efter § 35 i offentligheds-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020s § 35. Hvis en person har givet

samtykke til helt eller delvist at fravige anonymiteten, vil det også medføre, at det ikke

vil være muligt at undtage oplysningerne i forbindelse med en partsaktindsigt efter for-

valtningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014.

Det bemærkes, at socialtilsynene har pligt til at vejlede om konsekvenserne ved at give

et samtykke til helt eller delvist at fravige anonymiteten.

Socialtilsynets behandling, herunder videregivelse af oplysninger om personer indkom-

met via Whistleblowerordningen skal desuden ske i overensstemmelse med reglerne i

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der henvises til punkt 3 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af lovforslagets for-

hold til databeskyttelseslovgivningen.

2.1.3.1.3. Tilbuddenes oplysningspligt

Det fremgår af socialtilsynslovens § 12, stk. 1 og 2, at tilbud, som er omfattet af social-

tilsynsloven, er forpligtet til at give socialtilsynet en række oplysninger, som er nødven-

dige for socialtilsynet i forbindelse med socialtilsynet godkendelse og driftsorienterede

tilsyn.

Tilbud, der søger om godkendelse, skal således give socialtilsynet de faglige, organisa-

toriske og økonomiske oplysninger om tilbuddet, som socialtilsynet anmoder om til

brug for vurdering af ansøgningen.

Tilbuddene skal derudover af egen drift give socialtilsynet oplysninger om væsentlige

ændringer i forhold, der lå til grund for godkendelsen. Det fremgår ikke af socialtilsyns-

loven, hvilke forhold som udgør en væsentlig ændring. Som eksempel herpå kan f.eks.

nævnes oplysninger om ændringer i tilbuddets økonomi, organisatoriske forhold som en

ny ledelse eller ændring af tilbuddets fysiske rammer.

Tilbuddene skal endvidere efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om, hvilke

kommuner der har ansvar for at yde hjælp til borgere, der har ophold i tilbud, som er

nævnt i socialtilsynsloven § 4, stk. 1, nr. 1-3, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven.

Derudover skal tilbuddene efter anmodning give socialtilsynet oplysninger om, hvilke

kommuner der i henhold til sundhedslovens § 141, stk. 1, har visiteret borgere til be-

handlingsstedet.

Endelig skal tilbuddene efter anmodning give socialtilsynet de oplysninger, som er nød-

vendige for, at socialtilsynet kan udføre det driftsorienterede tilsyn.

Det fremgår derudover af socialtilsynslovens § 20, at videregivelse af oplysninger fra et

tilbud til socialtilsynet kan ske uden samtykke fra borgeren, når videregivelsen er nød-

vendig for udførelses af socialtilsynets driftsorienterede tilsyn.

Det fremgår af bemærkningerne til socialtilsynslovens § 11, jf. Folketingstidende 2012-

13, A, L 205 som fremsat, side 14, at de oplysninger, der efter lovforslagets § 20 vil

kunne videregives fra det enkelte tilbud til socialtilsynet, kan vedrøre rent private for-

hold om en eller flere identificerbare personer, som bor i tilbuddet.

Indsamling og behandling oplysninger om personer, herunder oplysninger om private

forhold skal ske i overensstemmelse med de gældende regler i databeskyttelsesforord-

ningen og databeskyttelsesloven.

Der henvises til punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere be-

skrivelse af lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen.

2.1.3.1.4. Socialtilsynets samarbejde med andre myndigheder og tilsyn

I socialtilsynsloven fremgår der ikke eksplicit en forpligtelse for socialtilsynene til at

samarbejde med andre myndigheder og tilsyn i relation til tilbud omfattet af socialtil-

synsloven. Dette har dog været lovgivers oprindelige hensigt, og det fremgår således af

bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 205 som fremsat, side 18, at det

forudsættes, at socialtilsynet koordinerer og samarbejder med tilsyn, der foretages efter

andre lovgivninger.

For at sikre et godt samarbejde mellem de forskellige tilsynsmyndigheder, som hver i

sær fører tilsyn på socialområdet, faciliterer Socialstyrelsen både dialogmøder, dialog-

fora og direktionsmøder, hvor formålet er at afdække evt. uhensigtsmæssige snitflader

mellem tilsynsmyndighederne, styrke dialogen mellem tilsynsmyndighederne og orien-

tere om ny lovgivning m.v. på de forskellige områder.

Herudover bør en tilsynsmyndighed, i overensstemmelse med principperne for god for-

valtningsskik, gøre

en anden tilsynsmyndighed opmærksom på bekymrende forhold, der

hører under en denne myndigheds område, og som er relevante for denne, således at

myndigheden har mulighed for at vurdere, om orienteringen om de bekymrende forhold

giver anledning til f.eks. tilsynsmæssige skridt.

2.1.3.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Socialtilsynet får som led i det driftsorienterede tilsyn med tilbuddene i henhold til so-

cialtilsynsloven ofte oplysninger, som kan være relevante for andre myndigheder i deres

tilsyn med tilbuddene eller borgerne i tilbuddene. Det er afgørende, at myndighederne

får disse oplysninger, og at disse oplysninger inddrages i det løbende tilsyn m.v. med

henblik på, at oplysningerne håndteres, og at der gribes ind over for bekymrende eller

uhensigtsmæssige forhold i tilbuddene, eller når tilbuddene ikke lever op til de krav,

som stilles til dem.

Samtidig er det også helt afgørende, at socialtilsynet får de oplysninger, som tilsynet har

behov for at kunne føre et grundigt og effektivt driftsorienteret tilsyn. Der er i den for-

bindelse set eksempler på, at socialtilsynet ikke er blevet orienteret om bekymrende for-

hold eller hændelser i tilbuddene eller om andre tilsynsmyndigheders tilsynsmæssige

skridt i forhold til tilbud, som er omfattet af socialtilsynsloven.

For at sikre, at både socialtilsynet og andre tilsynsmyndigheder får de relevante og nød-

vendige oplysninger for at kunne føre et effektivt tilsyn med kvaliteten i tilbuddene, er

parterne bag Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn

med sociale tilbud enige om, at der skal iværksættes en række tiltag, der på forskellig

vis skal understøtte og sikre, at oplysninger om bekymrende forhold og hændelser kom-

mer frem til rette myndighed i rette tid, så myndigheden kan nå at gribe ind, og så op-

lysningerne ikke falder mellem to stole. Der er bl.a. enighed om at skærpe tilbuddenes

pligt til at informere socialtilsynet om bekymrende forhold og hændelser i tilbuddene,

ligesom socialtilsynets pligt til at videregive oplysninger om bekymrende forhold og

hændelser samt tilsynsmæssige skridt i forhold til tilbuddene skærpes. Derudover skal

socialtilsynet frem over samarbejde med andre offentlige myndigheder i relation til til-

buddene, så socialtilsynet og de øvrige myndigheder sikres det bredest mulig oplys-

ningsgrundlag i tilsynet med tilbuddene.

Der henvises til punkt 1 i Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det øko-

nomiske tilsyn med sociale tilbud og punkt 1 i bilag 1 til aftalen, som udmøntes i en

række ændringer af socialtilsynsloven og serviceloven, jf. nedenfor under punkt 2.1.3.3.

2.1.3.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.3.1. Socialtilsynets videregivelse af oplysninger

Det foreslås at skærpe socialtilsynets oplysningspligt ved, at der i socialtilsynslovens §

10 indsættes et nyt stk. 3.

Den foreslåede ændring vil medføre, at socialtilsynet, hvis tilsynet får viden om bekym-

rende forhold i et tilbud, vil skulle videregive denne viden til andre offentlige myndig-

heder, herunder kommuner og andre tilsynsmyndigheder. Socialtilsynet vil i den forbin-

delse skulle oplyse, om socialtilsynet har taget tilsynsmæssige skridt.

Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at oplysninger om bekymrende forhold i soci-

ale tilbud kommer frem til rette myndighed, så myndigheden kan nå at gribe ind i rette

tid.

Pligten vil kun omfatte oplysninger, som er relevante og nødvendige for den anden of-

fentlige myndigheds opgavevaretagelse.

Pligten vil endvidere kun omfatte de oplysninger, som socialtilsynet kommer i besid-

delse af vedrørende bekymrende forhold i et tilbud, som er omfattet af socialtilsynsloven

og oplysninger om socialtilsynets tilsynsmæssige skridt i den forbindelse.

Generelt gælder det, at videregivelse af oplysninger om identificerbare personer skal

ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-

sesloven. Der henvises til punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nær-

mere beskrivelse af lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 27.

2.1.3.3.2. Socialtilsynets whistleblowerordning

Det foreslås endvidere, at socialtilsynet vil skulle have mulighed for at videregive op-

lysninger indkommet via whistleblowerordningen til andre relevante myndigheder.

Dette foreslås gennemført ved, at der i socialtilsynslovens § 11 indsættes et nyt stk. 5.

Den foreslåede ændring vil medføre, at socialtilsynet vil få mulighed for at videregive

oplysninger om, at de har modtaget et whistleblow, samt de oplysninger, som de har

modtaget i denne sammenhæng, til en anden offentlig myndighed uden whistleblowe-

rens samtykke, så oplysningen ikke går tabt men behandles af den rette myndighed.

Muligheden for at videregive indholdet af whistleblowerens henvendelse vil kun om-

fatte oplysninger, som er relevante og nødvendige for en anden myndigheds opgaveva-

retagelse, og det er således kun indholdet i henvendelsen, som vil kunne videregives

uden den pågældendes samtykke eller anden behandlingshjemmel.

Som anført ovenfor gælder det dog, at hvis socialtilsynet modtager en henvendelse om

bekymrende forhold i tilbuddet, der indeholder oplysninger, som socialtilsynet efter an-

den lovgivning er forpligtet til at videregive til anden myndighed, vil beskyttelsen efter

socialtilsynslovens § 11 vige for den videregivelsespligt, socialtilsynet er pålagt efter

anden lovgivning.

Generelt gælder det, at videregivelse af personoplysningerne skal ske i overensstem-

melse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Der henvises til punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere be-

skrivelse af lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen samt til forslagets §

1, nr. 30.

2.1.3.3.3. Tilbuddenes oplysningspligt

Derudover foreslås det at skærpe tilbuddenes oplysningspligt ved, at der i socialtilsyns-

lovens § 12, stk. 2, indsættes et nyt nr. 5.

Den foreslåede ændring vil medføre, at alle sociale tilbud, som er omfattet af socialtil-

synsloven, vil blive forpligtet til af egen drift og uden unødigt ophold at orientere soci-

altilsynet om bekymrende forhold og hændelser i tilbuddet, herunder om tilsynsmæs-

sige skridt fra andre myndigheder, så socialtilsynet sikres det bredest mulige oplys-

ningsgrundlag og dermed også bedre mulighed for at gribe ind.

Pligten vil kun omfatte oplysninger, som vedrører bekymrende forhold eller hændelser

i tilbud, som er omfattet af socialtilsynsloven, og oplysninger om andre tilsynsmyndig-

heders tilsynsmæssige skridt i forhold til tilbuddet.

Pligten vil endvidere medføre, at oplysninger om bekymrende forhold og hændelser i et

tilbud, vil skulle videregives til socialtilsynet uden unødigt ophold, hvilket bl.a. vil med-

føre, at socialtilsynet vil skulle orienteres om en bekymrende hændelse i et tilbud i umid-

delbar i forlængelse af hændelsen.

Generelt gælder det, at videregivelse af personoplysninger skal ske i overensstemmelse

med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Der henvises til punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere be-

skrivelse af lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen samt til forslagets §

1, nr. 37.

2.1.3.3.4. Socialtilsynets samarbejde med andre myndigheder og tilsyn

Det foreslås også at styrke samarbejdet mellem forskellige tilsynsmyndigheder, så det

sikres, at oplysninger om bekymrende forhold i tilbuddene bliver håndteret. Dette fore-

slås gennemført ved, at der i socialtilsynslovens indsættes en ny § 20 a.

Den foreslåede ændring vil medføre, at socialtilsynet i relevant omfang vil skulle sam-

arbejde med andre myndigheder og tilsyn med henblik på koordinering af tilsynet med

tilbuddene, herunder andre tilsynsmyndigheder, som fører tilsyn efter anden lovgiv-

ning.

Pligten til at skulle samarbejde i relevant omfang indebærer, at socialtilsynet vil skulle

samarbejde med andre myndigheder, herunder tilsynsmyndigheder i relation til tilbud-

dene, når det er relevant og med henblik på koordinering af tilsynet med tilbuddene.

Socialtilsynet vil således bl.a. skulle gå i dialog med og inddrage den eller de relevante

myndigheder, når det vedrører forhold i tilbud, som ikke udelukkende er relevant for

socialtilsynet i det driftsorienterede tilsyn. Det vil f.eks. kunne være i forhold til medi-

cinhåndtering, mulige overtrædelser af arbejdsmiljøloven, magtanvendelser m.v., hvor

det vil kunne være relevant at koordinere tilsynsindsatsen med en anden offentlig

myndighed, herunder anbringende, visiterende eller ansvarlig kommune samt anden

tilsynsmyndighed. Koordineringen med andre myndigheder, herunder tilsynsmyndig-

heder vil sammen med forslaget om socialtilsynets skærpede oplysningspligt, som

fremgår af lovforslagets nr. 25, skulle sikre, at socialtilsynet får det bedst kvalificerede

og oplyste grundlag i tilsynet med det konkrete tilbud. Derudover vil den eller de myn-

digheder, som socialtilsynet samarbejder med, også få et bedre oplysningsgrundlag.

Forslaget vil derudover skulle sikre, at de forskellige myndigheder, herunder tilsyns-

myndigheder samarbejder og således har en fælles hensigt om at kvalificere kvaliteten

i tilbuddene og dermed ikke utilsigtet kommer til at modarbejde eller overlappe hinan-

den.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 59.

2.1.4. Indførelse af karensperiode ved skift af adresse

2.1.4.1. Gældende ret

Det fremgår af socialtilsynslovens § 2, at socialtilsynene varetages af fem kommuner

(Frederiksberg, Holbæk, Faaborg-Midtfyn, Silkeborg og Hjørring), ét socialtilsyn i hver

geografisk region, som har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med

de af socialtilsynsloven omfattede tilbud beliggende i regionen. Det enkelte socialtilsyn

fører dog ikke tilsyn med tilbud beliggende i egen kommune eller med egne tilbud be-

liggende i andre kommuner. Godkendelse af og tilsyn med disse tilbud føres af et af de

øvrige tilsyn. På den måde sikres tilsynets uvildighed, jf. socialtilsynslovens § 1. For en

nærmere beskrivelse af reglerne om fordelingen af opgaven med at godkende og føre

driftsorienteret tilsyn henvises til punkt 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lov-

forslaget.

Efter de gældende regler er det alene muligt for et tilbud at skifte fra et socialtilsyn til et

andet (skift af tilsynsmyndighed), hvis et tilbud flytter adresse eller for en koncern eller

koncernlignende konstruktions vedkommende flytter hovedadresse og derved flytter til

et andet socialtilsyns område. Det er ikke muligt for to socialtilsyn at aftale, at det ene

socialtilsyn overtager godkendelsen af eller tilsynet med et tilbud fra det andet og herved

overdrager opgaven i forhold til det enkelte tilbud eller for koncerner og koncernlig-

nende konstruktioners vedkommende det samlede antal tilbud, som indgår heri.

2.1.4.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

I praksis er der set eksempler på, at et tilbud eller en koncern flytter hhv. adresse eller

hovedadresse til en anden region, som medfører et skift af tilsynsmyndighed, hvor til-

buddet oplever tilsynet som mindre indgribende eller for at undslippe en overhængende

sanktion, f.eks. påbud eller ophør af tilbuddets godkendelse.

For at sikre, at sociale tilbud, som er godkendt af socialtilsynet, ikke kan undslippe et

intensiveret tilsyn eller en overhængende sanktion ved at flytte adresse,

mens socialtilsynet er i gang med at følge op på bekymrende forhold i tilbuddet eller for

at undgå en overhængende sanktion, er parterne bag Aftale om styrkelse af socialtilsynet

og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud og resten af Folketingets partier

enige om, at der skal indføres en karensperiode på et år, fra det tidspunkt, hvor et tilbud

skifter adresse, således at tilbuddet først efter udløbet af det år vil få et andet af de fem

socialtilsyn som tilsynsførende myndighed.

Da børn og unge, som er anbragt i en plejefamilie, skal beskyttes i lige så høj en grad,

som børn og unge, som er anbragt på et tilbud, er det Social- og Ældreministeriets vur-

dering, at en karensperiode ikke kun skal omfatte tilbud efter socialtilsynslovens § 4,

stk. 1, nr. 2-4, men også bør omfatte plejefamilier efter socialtilsynslovens § 4, stk. 1,

nr. 1, således at det sikres, at en plejefamilie ikke vil kunne undslippe en overhængende

sanktion eller et intensiveret tilsyn ved at skifte adresse.

Der henvises til punkt 1 i Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det øko-

nomiske tilsyn med sociale tilbud og punkt 1 i bilag 1 til aftalen, som udmøntes i en

ændring af socialtilsynsloven, jf. nedenfor under punkt 2.1.4.3.

2.1.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at socialtilsynslovens § 2, stk. 4, ophæves, og det i stedet bestemmes, at

hvis et tilbud eller en plejefamilie, som nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, skifter

adresse, eller en koncern eller koncernlignende konstruktion skifter hovedadresse, og

dette medfører, at tilbuddet, plejefamilien, koncernen eller den koncernlignende kon-

struktion bliver underlagt driftsorienteret tilsyn af et andet socialtilsyn, vil tilbuddet,

plejefamilien, koncernen eller den koncernlignende konstruktion fortsat høre under det

socialtilsyn, som det hidtil har været underlagt i et år fra det tidspunkt, hvor oplysningen

om adresseændringen er tilgængelig for socialtilsynet.

Den foreslåede ændring vil medføre, at et tilbud, plejefamilie, koncernen eller den kon-

cernlignende konstruktion fortsat vil være underlagt det oprindelige socialtilsyn i et år

frem fra oplysningen om adresseændringen er tilgængelig for socialtilsynet.

Det betyder bl.a., at tilbuddet, plejefamilien, koncernen eller den koncernlignende kon-

struktion uagtet adresseflytningen, bl.a. vil skulle have minimum ét tilsynsbesøg af det

oprindelige socialtilsyn, og at dette socialtilsyn i karensperioden vil have mulighed for

at træffe afgørelse om f.eks. påbud, skærpet tilsyn og ophør af godkendelse. Tilbuddet,

plejefamilien, koncernen eller den koncernlignende konstruktion vil således ikke kunne

undslippe en overhængende sanktion f.eks. påbud eller skærpet tilsyn, ved at skifte

adresse.

En ændring af tilbuddets eller plejefamiliens adresse udgør på baggrund af den foreslå-

ede § 12, stk. 2, nr. 1, jf. den foreslåede § 5, stk. 2, nr. 1, også en væsentlig ændring,

som tilbuddet hhv. plejefamilien af egent drift og straks vil skulle orientere socialtilsynet

om. En ændring af koncernens hhv. den koncernlignende konstruktions hovedadresse

er også en væsentlig oplysning, som socialtilsynet vil skulle orienteres om, således at

socialtilsynet vil kunne vurdere, om ændringen af hovedadressen vil medføre en æn-

dring af tilsynsmyndigheden.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 4.

2.2. Styrkelse af det økonomiske tilsyn

2.2.1. Private og offentlige tilbuds regnskaber og budgetter

2.2.1.1. Gældende ret

Når socialtilsynene skal vurdere sociale tilbuds generelle kvalitet, indgår også en vur-

dering af tilbuddets økonomi. Økonomi er således et af de otte kvalitetstemaer, som efter

socialtilsynslovens § 6, stk. 2, ligger til grund for socialtilsynets godkendelse og løbende

driftsorienterede tilsyn.

Det driftsorienterede tilsyn reguleres i socialtilsynsloven og socialtilsynsbekendtgørel-

sen. Det fremgår således af socialtilsynslovens § 6, stk. 3, at udgangspunktet for det

økonomiske tilsyn er tre helt overordnede krav til tilbuddene:

- At tilbuddet er økonomisk bæredygtigt med henblik på at sikre, at tilbuddet

ikke lukker alene på grund af manglende økonomi med den usikkerhed, dette

ville medføre for beboerne, køberkommunerne og de ansatte.

- At tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i

forhold til prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe.

- At der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi.

Som led i vurderingen af, om tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4, har den fornødne

økonomiske kvalitet, skal socialtilsynet, jf. socialtilsynsbekendtgørelsens § 16, stk. 2,

sikre sig,

- at revisor ikke har anført forbehold eller væsentlige supplerende oplysninger til

årsregnskabet,

- at der ifølge tilbuddets årsbudget er et rimeligt forhold mellem den forventede

omsætning og omkostningerne,

- at det private tilbuds soliditetsgrad er rimelig set i forhold til tilbuddets alder

og specialiseringsgrad, og

- at tilbuddets budget afspejler tilbuddets målgruppe, metoder samt tilbuddets

planer for faglig udvikling og større ændringer.

Socialtilsynet anfører sin vurdering af det enkelte tilbuds økonomi i tilsynsrapporten og

i de temavurderinger, der offentliggøres på Tilbudsportalen. Vurderingerne skal lige

som vurderingerne af tilbuddets kvalitet ift. de øvrige kvalitetstemaer have en konkret

karakter, så både tilbud og visiterende kommuner kan anvende vurderingerne konkret.

Private og offentlige tilbud, som søger om godkendelse, eller som er godkendt af soci-

altilsynet, skal udarbejde et årsbudget for tilbuddets virksomhed, jf. socialtilsynslovens

§ 16, stk. 1, der skal godkendes af socialtilsynet. Tilbuddets budget indberettes, jf. soci-

altilsynsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, på et standardskema via Tilbudsportalen.

Socialtilsynet godkender budgetterne både i forbindelse med godkendelsen og i forbin-

delse med det løbende driftsorienterede tilsyn, og skal, jf. socialtilsynsbekendtgørelsens

§ 19, stk. 2, godkende tilbuddets årsbudget, hvis budgettet:

- sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte

økonomiske ressourcer,

- ikke indeholder poster uvedkommende for tilbuddets virksomhed og

- giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler.

Budgettet skal for både private og offentlige tilbud være realistisk og omfatte samtlige

forventede indtægter og udgifter for tilbuddet.

Budgettet, der skal godkendelse af socialtilsynet, svarer til grundlaget for beregning af

tilbuddets takst. Socialtilsynet skal ikke godkende det enkelte tilbuds takster, men skal

således indirekte godkende beregningsgrundlaget for taksterne.

Private tilbud skal derudover indsende det regnskab, de har aflagt efter årsregnskabslo-

ven, til socialtilsynet, jf. socialtilsynslovens § 18, stk. 1. Socialtilsynet kan stille yderli-

gere krav til det enkelte tilbuds regnskabsaflæggelse, hvis det i særlige tilfælde vurderes

nødvendigt for at sikre tilstrækkelig gennemskuelighed i tilbuddets økonomi, jf. social-

tilsynslovens § 17, stk. 2.

Socialtilsynet skal ikke godkende regnskaber for de private tilbud, men socialtilsynet

kan anvende oplysningerne i regnskabet i deres samlede vurdering af tilbuddets øko-

nomi, jf. nedenfor.

Det regnskab, der sendes til socialtilsynet, skal være revideret af en godkendt revisor,

jf. nedenfor under punkt 2.2.2.1.

Alle private og offentlige tilbud skal udarbejde en årsrapport, jf. socialtilsynsbekendt-

gørelsens § 20, som skal registreres og offentliggøres på Tilbudsportalen.

Årsrapporten skal, jf. socialtilsynsbekendtgørelsens § 20, stk. 2, nr. 1, indeholde føl-

gende økonomiske nøgletal fra det seneste årsregnskab:

a) Omsætning.

Soliditetsgrad, hvis der er tale om et privat tilbud.

Overskud/underskud.

Overskud/underskud opgjort i procent i forhold til omsætning.

Lønomkostninger til øverste ledelse.

Lønomkostninger til borgerrelateret personale.

Lønomkostninger til administrativt og teknisk personale.

Omkostninger til vikar/vikarbureau.

Samlede lønomkostninger opgjort i procent i forhold til omsætning.

Omkostninger til bestyrelseshonorarer.

Omkostninger til kompetenceudvikling opgjort i procent i forhold til omsætning.

Ejendomsomkostninger opgjort i procent i forhold til omsætning.

De økonomiske nøgletal er ens for private og offentlige tilbud med undtagelse af oplys-

ninger om soliditetsgrad, der kun gælder for private tilbud. Socialtilsynet anvender de

økonomiske nøgletal i deres tilsyn med tilbuddenes økonomi, og de visiterende kom-

muner kan anvende nøgletallene i forbindelse med deres overvejelser om valg af konkret

tilbud til den enkelte borger.

For offentlige tilbud aflægges der ikke regnskab på tilbudsniveau, ligesom der ikke fo-

retages revision på tilbudsniveau. De økonomiske nøgletal, jf. ovenfor, for disse tilbud

hentes således fra kommunens eller regionens samlede regnskab, der er underlagt den

kommunale eller regionale revision.

Socialtilsynet skal i vurderingen af, om tilbuddet har den nødvendige økonomiske kva-

litet, tage udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af budgetskemaet, budget- og

regnskabsnøgletal, revisionspåtegninger og de private tilbuds årsregnskaber, jf. social-

tilsynsbekendtgørelsens § 16, stk. 4. Hvis disse oplysninger vurderes ikke at være til-

strækkelige, kan socialtilsynet efter en konkret vurdering indhente supplerende oplys-

ninger hos tilbuddet, driftsherren eller revisor.

Om de særlige krav der gælder for budget og regnskab for tilbud, der indgår i koncerner

eller koncernlignende konstruktioner, henvises til punkt 2.2.4.1.

2.2.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Det overordnede formål med, at der skal føres tilsyn med tilbuddenes økonomi er at

sikre, at offentlige midler anvendes forsvarligt og efter hensigten. Det forudsætter, at

socialtilsynet kan føre tilsyn med, at tilbuddet ikke anvender sine midler til uvedkom-

mende formål, og at husleje og andre ydelser ikke indkøbes af tilbuddet til overpris. Det

forudsætter også, at der er åbenhed og gennemsigtighed med hensyn til det enkelte til-

buds økonomi, så kommunerne, når de skal vælge tilbud til den enkelte borger, også kan

lægge vægt på oplysningerne om tilbuddenes økonomi, og så socialtilsynet kan føre et

effektivt tilsyn.

Den gældende lovgivning giver ikke socialtilsynet tilstrækkelig indsigt i tilbuddenes

økonomi eller tilstrækkelig mulighed for at gribe ind over for uforsvarlig eller uhen-

sigtsmæssig brug af offentlige midler.

Parterne bag Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn

med sociale tilbud er derfor enige om, at, der skal iværksættes en række tiltag, der på

forskellig vis skal styrke socialtilsynets tilsyn med private og offentlige tilbuds økonomi

og understøtte, at offentlige midler først og fremmest kommer anbragte børn og unge

samt udsatte voksne og mennesker med handicap til gavn. Tiltagene skal endvidere

medvirke til at sikre transparens i både offentlige og private tilbuds økonomi og under-

støtte, at der er sammenhæng mellem den betalte pris og kvaliteten af tilbuddets indsats.

Der er bl.a. enighed om, at socialtilsynet som led i deres tilsyn skal vurdere, om der er

sammenhæng mellem pris og kvalitet i det enkelte tilbud, og hvis socialtilsynet vurderer,

at et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt i forhold til kvaliteten sammenlignet med andre

tilbud af samme type og til samme målgruppe, skal socialtilsynet bemærke dette i til-

synsrapporten og på Tilbudsportalen. Derudover skal private og offentlige tilbud indbe-

rette og offentliggøre en række nye nøgletal i tilbuddets årsregnskab og på Tilbudspor-

talen. Socialtilsynet skal derudover også have mulighed for at gribe ind, hvis der kon-

stateres væsentlig afvigelse mellem et offentligt eller privat tilbuds budget og regn-

skab/regnskabsnøgletal.

På samme måde og med samme hensigt er der enighed om, at private og offentlige so-

ciale tilbud skal forpligtes til at indberette og offentliggøre på Tilbudsportalen, hvor

meget af tilbuddets overskud, der er udbetalt som udbytte, overført til andre enheder

inden for en større selvejekonstruktion eller, fsva. offentlige tilbud, er overført til andre

tilbud. Kommercielle, private tilbud skal derudover forpligtes til at oplyse, hvor meget

udbytte, der samlet set er udbetalt over de seneste 5 år. Oplysningerne vil, ligesom de

øvrige offentligt tilgængelige oplysninger, kunne anvendes af de visiterende og anbrin-

gende kommuner i forbindelse med deres valg af tilbud til den konkrete borger. En kom-

mune vil f.eks. på denne måde få mulighed for at inddrage oplysninger om lønsammen-

sætningen i tilbuddet, når de skal vælge tilbud til den enkelte borger, ligesom en kom-

mune får mulighed for at inddrage oplysninger om udbetaling af udbytte til private ejere.

Der henvises til punkt 2 i Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det øko-

nomiske tilsyn med sociale tilbud og punkt 2 i bilag 1 til aftalen, som udmøntes i en

række ændringer af socialtilsynsloven og serviceloven, jf. nedenfor under punkt 2.2.1.3

2.2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2.1.3.1. Afvisning af budget på grund af enkeltposter

Det foreslås at give socialtilsynet mulighed for at nægte at godkende et tilbuds årsbudget

på grund af enkeltposter, der skaber tvivl om budgettets legitimitet, ved at der i social-

tilsynslovens indsættes en ny § 11 b, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.

Den foreslåede ændring vil medføre, at socialtilsynet vil kunne afvise at godkende et

tilbuds årsbudget med henvisning til, at enkelte poster i budgettet ikke opfylder kravene

i det foreslåede nye § 11 b, stk. 2.

Det fremgår af det foreslåede nye § 11 b, stk. 2, at et tilbuds årsbudget skal opfylde

følgende tre forhold, før end budgettet kan blive godkendt af socialtilsynet:

1) Budgettet skal sikre den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og

de afsatte økonomiske ressourcer,

2) budgettet må ikke indeholder udgifter uvedkommende for tilbuddets virksomhed,

3) budgettet skal give mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler.

De tre forhold, som alle skal være opfyldt, for at socialtilsynet kan godkende årsbudget-

tet, og som med det foreslåede nye stk. 5 også kan medføre en afvisning af budgettet,

såfremt enkelte poster ikke opfylder de tre forhold, har hidtil fremgået af socialtilsyns-

bekendtgørelsens § 19, stk. 2.

Socialtilsynet skal i forbindelse med gennemgangen af budgettets enkeltposter vurderer

disse op imod tilbuddets godkendelse, herunder den/de målgrupper, som tilbuddet er

godkendt til, tilbuddets metoder og indsats m.v. Socialtilsynet kan i den forbindelse ikke

pålægge et tilbud at afsætte bestemte beløb til f.eks. kompetenceudvikling, men kan

afvise at godkende budgettet, herunder på baggrund af enkeltposter i budgettet som ikke

opfylder de ovennævnte tre forhold. Hvis tilbuddet ikke har til hensigt at afsætte til-

strækkelige midler til f.eks. den påkrævede kompetenceudvikling, kan socialtilsynet i

stedet træffe afgørelse om, at godkendelsen til en bestemt målgruppe, som tilbuddet ikke

længere vurderes at være kompetent til at behandle, skal ophøre. Der vil således være

tale om en ændring af tilbuddets allerede opnåede godkendelse.

Socialtilsynets afvisning af at godkende et tilbuds budget er en afgørelse, og socialtilsy-

net skal derfor iagttage gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger, herunder

bl.a. partshøring og begrundelse for afgørelsen. Afgørelserne kan derudover påklages

efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-

råde, jf. socialtilsynslovens § 19, stk. 1.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 31.

2.2.1.3.2. Adgang til relevante oplysninger

Socialtilsynet skal for at kunne føre et effektivt økonomisk tilsyn have adgang til alle

relevante og nødvendige oplysninger om tilbuds samt koncerners og koncernlignende

konstruktioners økonomi.

Med henblik på at sikre socialtilsynet øget og tilstrækkelig indsigt i private og offentlige

tilbuds økonomi foreslås det at indsætte et nyt stk. 3 i socialtilsynslovens § 12, hvormed

socialtilsynets ret til indsigt i private og offentlige tilbuds og koncerners/koncernlig-

nende konstruktioners økonomioplysninger vil blive tydeliggjort.

Det vil fortsat være gældende, jf. socialtilsynslovens § 18, stk. 6, som beskrevet neden-

for under punkt 2.2.2.1., og som med lovforslagets § 1, nr. 52, bliver § 18, stk.6, at

socialtilsynet vil skulle lægge revisionspåtegningen til grund, medmindre der efter en

konkret vurdering ikke er grundlag herfor.

Hvis socialtilsynet ikke vurderer, at indberettede oplysninger er fyldestgørende, eller er

i tvivl om, hvorvidt oplysningerne er i overensstemmelse med de faktiske forhold i til-

buddet, vil den foreslåede ændring medføre, at socialtilsynet vil kunne stille spørgsmål

til oplysningerne og indhente supplerende oplysninger hos tilbud, revisor eller drifts-

herre.

I medfør af de foreslåede § 12, stk. 3, nr. 1 og 2, i socialtilsynsloven, vil tilbud, revisor

og driftsherre, herunder den kommunale eller regionale forvaltningsansvarlige, således

blive forpligtet til at give socialtilsynet de relevante og nødvendige oplysninger om til-

buddenes samt koncerners og koncernlignende konstruktioners økonomi. Tilbud, revi-

sor og driftsherre vil endvidere blive forpligtet til at give socialtilsynet de supplerende

økonomioplysninger for tilbud og koncerner og koncernlignende konstruktioner, som

socialtilsynet anmoder om, når socialtilsynet vurderer, at de indberettede oplysninger

ikke er fyldestgørende eller er i tvivl, om, hvorvidt oplysningerne er i overensstemmelse

med de faktiske forhold i tilbuddet.

Hvis anmodningen fra socialtilsynet om supplerende økonomioplysninger ikke efter-

kommes, vil det på baggrund af en konkret vurdering af de økonomiske forhold i det

enkelte tilbud kunne medføre, at der iværksættes sanktioner over for tilbuddet. Dette

kan f.eks. være i tilfælde af, at socialtilsynet vurderer, at der er en grundlæggende tvivl

om de økonomiske forhold i det enkelte tilbud.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 38.

2.2.1.3.3. Yderligere regnskabsnøgletal

For at sikre transparens i både offentlige og private tilbuds økonomi foreslås der en

række ændringer og præciseringer af gældende regler som beskrevet ovenfor under

punkt 2.2.1.1 om tilbuddenes pligt til at indberette og offentliggøre en række økonomi-

ske regnskabsnøgletal på Tilbudsportalen.

For det første foreslås det præciseret med det foreslåede § 12, stk. 5, i socialtilsynsloven,

at et tilbuds årlige rapport om tilbuddets virksomhed bl.a. skal indeholde økonomiske

nøgletal fra tilbuddets seneste årsregnskab.

Dernæst vil økonomiske nøgletal skulle fremgå af socialtilsynsbekendtgørelsen, som vil

blive ændret på følgende måder:

Det eksisterende økonomiske nøgletal ”lønomkostninger til øverste ledelse” vil blive

opdelt i to nye nøgletal: lønomkostninger til øverste leder og lønomkostninger til samlet

ledelse. Oplysningerne om lønomkostninger til hhv. øverste leder og samlet ledelse vil

skulle omfatte den samlede lønpakke, hvilket bl.a. vil omfatte den rene løn, tillæg o.l.,

pension og andre personalegoder. Andre personalegoder vil f.eks. kunne være, bonus,

overskudsdeling, resultatløn og lignende, firmabil, fri telefon og betalt computer på pri-

vatadressen. Sundhedsforsikring, fri avis, idræts- og motionstilbud o.l. er ligeledes ele-

menter, som også vil kunne indgå som en del af lønpakken.

Med tilbuddets øverste leder menes den øverste ansvarlige for den daglige drift af det

samlede tilbud.

Der vil blive tilføjet følgende nye regnskabsnøgletal:



Tilbuddets samlede administrationsomkostninger.

Tilbuddets samlede borgerrelaterede omkostninger.

Tilbuddets samlede udgifter til kompetenceudvikling.

Hvor meget der er udbetalt i udbytte fra kommercielle private tilbud, overført

til andre enheder inden for en større selvejekonstruktion eller fsva. offentlige

tilbud er overført til andre tilbud.

Kommercielle private tilbuds samlede udbytte over de seneste 5 år.



De økonomiske nøgletal, herunder oplysningerne om udbetalt/overført udbytte vil

kunne anvendes både af de visiterende og anbringende kommuner i beslutningsgrund-

lag, når de skal vælge konkret tilbud til den enkelte borger, hvorfor det er særligt vigtigt,

at oplysningerne er retvisende. De økonomiske nøgletal anvendes endvidere af social-

tilsynet i deres driftsorienterede tilsyn med tilbuddenes økonomi, som på baggrund af

de foreslåede nye nøgletal vil få bedre mulighed for at vurdere, om de bør have ekstra

fokus på, om der i det konkrete tilbud er tilstrækkelig sammenhæng mellem pris og

kvalitet, og hvordan offentlige midler anvendes.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 39 og 40.

2.2.1.3.4. Markering af uforholdsmæssigt dyre tilbud

Det foreslås, at socialtilsynet fremover vil skulle have særligt fokus på, om private

kommercielle tilbud leverer ydelser til borgerne, som står mål med kvaliteten af de

ydelser, der leveres til borgerne i sammenlignelige offentlige og selvejende tilbud.

Dette foreslås gennemført med det foreslåede § 11 a, stk. 5, i socialtilsynsloven.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at socialtilsynet som led i deres driftsoriente-

rede tilsyn vil skulle vurdere, om der er sammenhæng mellem pris og kvalitet i det

enkelte private kommercielle tilbud.

Hvis socialtilsynet vurderer, at et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt til kvaliteten sammen-

lignet med andre tilbud af samme type og til samme målgruppe og sammenholdt med

tilbuddenes kvalitet, vil socialtilsynet skulle bemærke dette i tilbuddets tilsynsrapport

og som led i offentliggørelsen af temavurderingerne på Tilbudsportalen, så det er tyde-

ligt for de anbringende og visiterende kommuner i deres valg af tilbud til den enkelte

borger, at pris og kvalitet ikke står mål med hinanden i det konkrete tilbud.

Det er centralt, at socialtilsynet i deres vurdering indrømmer det konkrete tilbud en vis

margin og tilstræber en så objektiv vurdering som muligt. Det er desuden vigtigt, at

markeringen på Tilbudsportalen fjernes så hurtigt som muligt, når det ikke længere er

socialtilsynets vurdering, at tilbuddet er uforholdsmæssigt dyrt.

Vurderingen af om det enkelte kommercielle private tilbud er uforholdsmæssigt dyrt

sammenlignet med andre tilbud af samme type og til samme målgruppe og sammenholdt

med kvaliteten i tilbuddene vil bl.a. indebære, at socialtilsynet vil skulle se på, hvordan

de sammenlignelige tilbuds kvalitet vurderes ift. de enkelte temaer, herunder holdt op

imod den fastsatte takst for indsatserne. Socialtilsynet vil i vurderingen bl.a. også kunne

se på, hvordan personalesammensætningen og bemandingen er i de sammenlignelige

tilbud ift. omkostningerne hertil og ift. tilbuddets specialisering, og de vil kunne se på

tilbuddenes udgifter til de fysiske rammer sammenholdt med størrelsen, kvaliteten m.v.

heraf. Socialtilsynet vil også kunne anvende tilbuddenes årsbudgetter, da budgettet ind-

går i vurderingen af tilbuddets økonomi, og det har stor betydning for borgernes trivsel

set i forhold til, om tilbuddet kan tilvejebringe de rette ressourcer i tilbuddet til at støtte

borgerne.

Socialtilsynets vurdering og markering på Tilbudsportalen vil ikke medføre nogen rets-

virkning for tilbuddet. Der er alene tale om en oplysning til visiterende kommuner, som

vil kunne anvende oplysningen, når de skal vælge tilbud, og som kan søge yderligere

oplysninger på Tilbudsportalen om socialtilsynets vurdering af tilbuddets kvalitet og om

tilbuddets omkostningssammensætning via tilbuddets regnskabsnøgletal, jf. oven for

under punkt 2.2.1.3.3.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 31.

2.2.2. Skærpede krav til revisor og skærpet tilsyn med tilbuddenes økonomi

2.2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af socialtilsynslovens § 18, at alle private tilbud som nævnt i lovens § 4,

stk. 1, nr. 2-4, skal have deres regnskaber revideret af en godkendt revisor. Med god-

kendt revisor menes, at revisor skal være godkendt i henhold til revisorlovgivningen.

Det følger af gældende regler om den kommunale og regionale revision, at kommunale

og regionale tilbud omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, er omfattet af

den kommunale eller regionale revision. Efter § 42, stk. 2, i lov om kommunernes sty-

relse, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019 (herefter kommunestyrelsesloven),

omfatter den kommunale revision således alle regnskabsområder, der hører under kom-

munalbestyrelsen. Tilsvarende bestemmelse følger af § 28, stk. 2, i lov om regioner og

om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens

Sygehusfællesskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018 (herefter regionslo-

ven).

Af socialtilsynslovens § 18, stk. 2, og § 2 i bekendtgørelse nr. 1250 af 13. november

2017 om revision af regnskaber for private tilbud omfattet af lov om socialtilsyn (her-

efter revisionsbekendtgørelsen) fremgår det, at revisionen af tilbuddenes regnskaber

skal foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, og at revisor skal

foretage både finansiel revision og forvaltningsrevision. God offentlig revisionsskik er

en fælles faglig norm, der har grundlag i rigsrevisorlovens § 3, som fastlægger, at revi-

sionen af de virksomheder og andre aktiviteter, der falder inden for lovens område, skal

omfatte tre aspekter, som betegnes finansiel revision, juridisk-kritisk revision og for-

valtningsrevision.

Med revisors påtegning af regnskabet står revisor, jf. socialtilsynslovens § 18, stk. 2,

bl.a. inde for,

- at regnskabet er retvisende,

- at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstem-

melse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede afta-

ler og sædvanlig praksis,

- at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, og

ved driften af de tilbud, der er omfattet af regnskabet.

Kravene til revisionen af tilbuddenes regnskaber er uddybet i revisionsbekendtgørelsen.

Heraf fremgår det bl.a., at revisor med sin påtegning af regnskabet står inde for, at

- de krav, som efter socialtilsynsbekendtgørelsens § 19 stilles til budgettet, også

er opfyldt i regnskabet, og

- de økonomiske nøgletal, jf. socialtilsynsbekendtgørelsens § 20, stk. 2, nr. 1, er

i overensstemmelse med seneste revisorgodkendte årsregnskab.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 18, stk. 3, at revisor på anmodning fra socialtilsynet

skal oplyse om forhold, der er behandlet i forbindelse med revisionen Revisor har efter

socialtilsynslovens § 18, stk. 3, pligt til at oplyse socialtilsynet om forhold, som revisor

er blevet opmærksom på i forbindelse med revision, og som kan have betydning for

socialtilsynets vurdering af, om tilbuddet opfylder betingelserne for at være godkendt.

Af socialtilsynslovens § 18, stk. 4, fremgår det, at socialtilsynet lægger revisionspåteg-

ningen til grund ved socialtilsynets gennemgang af regnskaberne, medmindre der efter

en konkret vurdering ikke er grundlag herfor.

Det følger af bemærkningerne til socialtilsynslovens § 18, stk. 4, jf. Folketingstidende

2016-17, A, L 8 som fremsat, side 36, at hvis socialtilsynet bliver opmærksomt på kon-

krete forhold i revisionspåtegningen eller ved tilbuddets økonomiske forhold, der gør,

at socialtilsynet ikke vurderer, at oplysningerne i revisionspåtegningen er retvisende for

tilbuddets aktuelle økonomiske kvalitet, er socialtilsynet berettiget og efter omstændig-

hederne forpligtet til ikke at lægge revisionspåtegningen til grund ved gennemgangen

af tilbuddets regnskab.

Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor det er åbenbart, at det er uoverensstemmelser

mellem regnskabet og de forhold, som socialtilsynet ser i tilbuddet i forbindelse med

det driftsorienterede tilsyn. Hvis socialtilsynet vurderer, at der er grundlag for at tilside-

sætte revisionspåtegningen, har socialtilsynet mulighed for at foretage deres egne un-

dersøgelser og vurderinger af de forhold, som ellers er omfattet af revisionspåtegningen.

Kommunale og regionale driftsherrer skal, jf. socialtilsynsbekendtgørelsens § 16, stk. 3,

indsende den kommunale eller regionale revisions beretning om revisionen af kommu-

nens eller regionens regnskab til socialtilsynet.

2.2.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Socialtilsynet lægger i dag revisors påtegning til grund for deres gennemgang af private

tilbuds regnskaber, som indgår i det økonomiske tilsyn. Revisors påtegning er doku-

mentation for, at tilbuddets årsregnskab giver et retvisende billede, herunder om revisor

er enig i ledelsens oplysninger i regnskabet. Det er derfor væsentligt, at sådanne påteg-

ninger er af faglig høj og ensartet kvalitet, så socialtilsynet kan lægge dem til grund for

tilsynet. Da dette ikke altid er tilfældet i dag, er parterne bag Aftale om styrkelse af

socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud enige om, at, der

skal iværksættes en række tiltag, der på forskellig vis skal sikre en mere kvalificeret

revision.

Der er bl.a. enighed om at skærpe kravene til revisorernes gennemgang af private tilbuds

regnskaber samt at forbedre socialtilsynets mulighed for at følge op på, at revisor har

forholdt sig til og påset de centrale forhold i forbindelse med revisionen

af tilbuddenes regnskaber. Socialtilsynet skal derudover have mulighed for at kræve

skift af revisor, f.eks. hvis revisionen gentagne gange ikke har opfyldt de lovpligtige

krav.

Der henvises til punkt 2 i Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det øko-

nomiske tilsyn med sociale tilbud og punkt 2 i bilag 1 til aftalen, som udmøntes i en

række ændringer af socialtilsynsloven og serviceloven, jf. nedenfor under punkt 2.2.2.3

2.2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at revisor vil skulle påse, at private tilbuds regnskaber ikke afviger i væ-

sentlig grad fra det budget, som tilbuddene har fået godkendt af socialtilsynet. Dette

foreslås gennemført med det foreslåede § 18, stk. 3, nr. 2, i socialtilsynsloven, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 51.

Den foreslåede ændring vil medføre, at revisor fra og med årsregnskabet for 2022 for

private tilbud vil skulle vurdere, om det enkelte tilbuds årsregnskab afviger væsentligt

fra det af socialtilsynet godkendte budget.

At afvigelsen skal være ”væsentlig” vil indebære en konkret

vurdering af det enkelte

private tilbuds årsregnskab holdt op imod tilbuddets godkendte budget, og hvor afvigel-

sen vil skulle være af et sådan omfang, at det f.eks. vurderes, at budgettet ikke har været

retvisende for tilbuddets økonomi.

Da budgettet danner grundlag for bl.a. beregningen af taksterne, og dermed har betyd-

ning for den pris, som de visiterende og anbringende kommuner betaler, når de vælger

tilbud til borgerne, er det vigtigt, at budgettet giver et så retvisende billede som muligt,

når socialtilsynet skal godkende budgettet, og så det fortsat sikres, at tilbuddet er øko-

nomisk bæredygtigt, og at tilbuddets midler anvendes efter hensigten.

Hvis revisor på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte tilbuds årsregnskab

holdt op imod tilbuddets godkendte budget kommer frem til, at tilbuddets årsregnskab

afviger i væsentlig grad fra det godkendte budget, vil revisor skulle anføre det i revisi-

onspåtegningen og i den foreslåede revisortjekliste, jf. nedenfor. Revisor vil derudover

have pligt til at oplyse socialtilsynet om forholdet, jf. det gældende § 18, stk. 3, i soci-

altilsynsloven, da oplysningen om den væsentlige afvigelse mellem tilbuddets årsregn-

skab og budget kan have betydning for socialtilsynets vurdering af, om tilbuddet opfyl-

der betingelserne for at være godkendt. Revisor vil som led i orienteringen til socialtil-

synet skulle oplyse, om revisor vurderer, at der er legitime forhold i tilbuddet, som kan

begrunde den væsentlige afvigelse, samt revisors vurdering af årsagen/årsagerne til den

væsentlige afvigelse.

Socialtilsynet vil som følge af orienteringen om den væsentlige afvigelse fra revisor,

skulle foretage en vurdering af, om den væsentlige afvigelse giver anledning til at tage

tilsynsmæssige skridt. Det forudsættes i den forbindelse, at socialtilsynet, som led i vur-

deringen, vil skulle gå i dialog med tilbuddet, således at tilbuddet får mulighed for at

begrunde den væsentlige afvigelse. Hvis socialtilsynet vurderer, at den væsentlige afvi-

gelse f.eks. er begrundet i legitime forhold, vil socialtilsynet kunne tage orienteringen

fra revisoren til efterretning. Hvis socialtilsynet derimod ud fra en samlet konkret vur-

dering kommer frem til, at den væsentlige afvigelse indebærer, at tilbuddet ikke vurde-

res til at have den fornødne økonomiske kvalitet, eller at socialtilsynet bliver bekymret

for de økonomiske forhold i tilbuddet, vil socialtilsynet i stedet kunne træffe afgørelse

om at iværksætte et skærpet tilsyn over for tilbuddet, jf. socialtilsynslovens § 8.

Det følger således allerede af den gældende § 8 i socialtilsynsloven, at socialtilsynet kan

træffe afgørelse om at iværksætte et skærpet tilsyn, når forholdene i det enkelte tilbud

tilsiger det. Disse forhold kan bl.a. være, hvis socialtilsynet er bekymret for driften af

tilbuddet, herunder den økonomiske drift, eller hvis socialtilsynet vurderer, at tilbuddet

ikke har den fornødne generelle kvalitet eller den fornødne økonomiske kvalitet. Skær-

pet tilsyn vil således kunne være relevant at iværksætte, hvis revisor eller socialtilsynet

har konstateret, at tilbuddets årsregnskab og regnskabsnøgletal afviger væsentligt fra

tilbuddets godkendte budget, jf. ovenfor.

Forud for en afgørelse om skærpet tilsyn forudsættes det som hidtil, at socialtilsynet har

været i dialog med tilbuddet om baggrunden for overvejelserne om det skærpede tilsyn

og de forhold, der ligger til grund herfor. Derudover vil det skærpede tilsyn skulle følge

de gældende regler om, at der skal træffes en afgørelse, som kan påklages, og at det

skærpede tilsyn højst kan have varighed på 3 måneder ad gangen med mulighed for

forlængelse. Det skærpede tilsyn vil dermed også skulle markeres på tilbuddets side på

Tilbudsportalen, så det er offentligt for kommuner, borgere m.v., at socialtilsynet fører

skærpet tilsyn med tilbuddet.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 51.

Det foreslås derudover, at revisor fremadrettet vil skulle udfylde en specifik udarbejdet

revisortjekliste i forbindelse med revisionen af private tilbuds årsregnskaber. Dette er

både, så det vil blive tydeligt for revisor, hvad revisor skal forholde sig til i forbindelse

med revisionen af private tilbuds årsregnskaber, og så det vil blive gennemsigtigt for

socialtilsynet, om dette er sket. Dette foreslås gennemført med den foreslåede ændring

af den eksisterende bemyndigelse i § 18, stk. 5, i socialtilsynsloven, som med lovforsla-

gets § 1, nr. 53, bliver stk. 9.

Det er hensigten, at bestemmelsen vil skulle anvendes til at fastsætte regler på bekendt-

gørelsesniveau om, at revisor skal udfylde og anvende en særlig revisortjekliste i for-

bindelse med revisionen af det enkelte tilbuds årsregnskab. Tjeklisten vil blive udarbej-

det af Social- og Ældreministeriet. Tjeklisten vil blive en del af revisionsprotokollatet

til årsregnskabet, som vil skulle fremsendes til socialtilsynet.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 54.

Det foreslås endvidere, at socialtilsynet skal have mulighed for at anmode revisor om

supplerende oplysninger og vurderinger, hvis socialtilsynet efter en konkret vurdering

finder det nødvendigt f.eks. i det tilfælde, hvor revisorpåtegningen eller protokollen ikke

opfylder reglerne i socialtilsynsloven eller revisionsbekendtgørelsen, eller hvis social-

tilsynet mangler centrale oplysninger eller vurderinger. Dette fremgår af de foreslåede

§ 18, stk. 5, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 54.

Bestemmelsen har til hensigt at give socialtilsynet bedre mulighed for indsigt i tilbud-

denes økonomi. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at revisor forpligtes til at give

socialtilsynet supplerende oplysninger og vurderinger i de tilfælde, hvor socialtilsynet

anmoder om det.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 52.

Endelig foreslås det, at socialtilsynet skal kunne kræve, at et privat tilbud udpeger en

anden revisor, f.eks. hvis revisor gentagne gange ikke har opfyldt kravene i gældende

regler om revisionen af de sociale tilbuds regnskaber. Det er afgørende for socialtilsy-

nets økonomiske tilsyn, at revisionen kan lægges til grund for socialtilsynets gennem-

gang af årsregnskabet, og at denne ikke er mangelfuld. Dette foreslås gennemført med

det foreslåede § 18, stk. 7, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 53.

Den foreslåede ændring vil medføre, at socialtilsynet vil kunne træffe afgørelse om, at

et privat tilbud skal udpege en anden revisor. En sådan afgørelse vil bl.a. kunne være

relevant i det tilfælde, hvor revisoren gentagne gange ikke på tilfredsstillende måde op-

fylder kravene til revisionen i henhold til revisionsbekendtgørelsen, eller hvis socialtil-

synet af andre årsager vurderer, at revisionspåtegningen og protokollen ikke kan lægges

til grund for socialtilsynets vurdering af tilbuddets økonomi. Det vil endvidere være

relevant i det tilfælde, hvor revisor i øvrigt tilsidesætter sine pligter som revisor, herun-

der god revisorskik.

Socialtilsynets påbud om, at et privat tilbud skal udpege en anden revisor, er en afgø-

relse, som vil skulle begrundes, så det er tydeligt for tilbuddet, hvad der ligger til grund

for socialtilsynet vurdering. Afgørelsen vil endvidere kunne påklages efter reglerne i

retssikkerhedslovens kapitel 10, ligesom socialtilsynet forud for afgørelsen skal iagttage

gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger om f.eks. proportionalitet og

partshøring.

Tilsidesætter det private tilbud socialtilsynets afgørelse eller af andre årsager ikke øn-

sker at efterkomme socialtilsynets påbud om at udpege en anden revisor, bør socialtil-

synet gå i dialog med tilbuddet herom og foretage en konkret vurdering af, om den

manglende udpegning af en anden revisor f.eks. indebærer, at tilbuddet ikke vurderes til

at have den fornødne økonomiske kvalitet, eller at socialtilsynet i særlig grad bliver

bekymret for de økonomiske forhold i tilbuddet, hvilket vil kunne medføre, at socialtil-

synet kan anvende de anførte sanktionsmuligheder i socialtilsynsloven, herunder skær-

pet tilsyn samt i sidste instans ophør af godkendelse.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 53.

2.2.3.Private og offentlige sociale tilbuds konkrete omkostninger

2.2.3.1. Gældende ret

Efter socialtilsynsbekendtgørelsens § 19, stk. 2, skal socialtilsynet godkende private og

offentlige tilbuds årsbudget, hvis budgettet

1) sikrer den nødvendige sammenhæng mellem den faglige indsats og de afsatte

økonomiske ressourcer,

2) ikke indeholder poster uvedkommende for tilbuddets virksomhed, og

3) giver mulighed for ansvarlig forvaltning af offentlige midler.

Om posterne er uvedkommende for tilbuddets virksomhed skal bl.a. holdes op imod, at

socialtilsynet også skal vurdere kvaliteten af tilbuddets fysiske rammer, tilbuddets kom-

petenceniveau og kvaliteten af den pædagogiske indsats.

Som led i godkendelsen af årsbudgettet skal socialtilsynet, jf. socialtilsynsbekendtgø-

relsens § 19, stk. 3, påse,

- at udgifter til leje af fast ejendom ikke overstiger, hvad der anses for normale

lejeudgifter for tilsvarende ejendom, der anvendes til tilsvarende formål (mar-

kedslejen),

- at vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke overstiger, hvad der anses for sæd-

vanligt efter hvervets art og arbejdets omfang,

- at goodwill ikke medregnes, og

- at afregninger mellem enkelte enheder i en koncern eller en koncernlignende

konstruktion sker på markedsvilkår.

Ift. lejeudgifter kan både udlejer og lejer efter de gældende regler i lov om leje af er-

hvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. af 11. oktober 2018 (herefter erhvervsleje-

loven) forlange lejen reguleret til markedslejen. Dette kræver bl.a., at lejen er væsentlig

lavere eller højere end markedslejen, og at det ikke i erhvervslejekontrakten er aftalt, at

erhvervslejelovens § 13 ikke finder anvendelse.

Hvis revisor eller socialtilsynet finder, at tilbuddets husleje overstiger markedslejen, kan

socialtilsynet efter reglerne i socialtilsynslovens § 8, stk. 2, give tilbuddet et påbud om

at søge lejen nedsat efter ovenstående regler, jf. ovenfor.

2.2.3.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

For at sikre, at flest muligt offentlig midler anvendes til den borgerrettede indsats og

dermed først og fremmest kommer udsatte børn, unge og voksne og mennesker med

handicap i tilbuddene til gavn, er parterne bag Aftale om styrkelse af socialtilsynet og

styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud enige om, at det er nødvendigt, at

socialtilsynet forholder sig til private og offentlige sociale tilbuds konkrete omkostnin-

ger bl.a. ved, at socialtilsynet skal godkende større vedligeholdelsesopgaver i tilbuddene

og vurdere ledelsens samlede lønpakke, som skal offentliggøres på Tilbudsportalen li-

gesom det allerede i dag er tilfældet med vederlag til bestyrelsesmedlemmer.

Der henvises til punkt 2 i Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det øko-

nomiske tilsyn med sociale tilbud og punkt 2 i bilag 1 til aftalen, som udmøntes i en

række ændringer af socialtilsynsloven og serviceloven, jf. nedenfor under punkt 2.2.3.3.

2.2.3.3. Den foreslåede ordning

2.2.3.3.1. Større reparationer og vedligehold

Det foreslås, at socialtilsynet vil skulle godkende større vedligehold af et privat tilbuds

fysiske rammer med den foreslåede bestemmelse i socialtilsynslovens § 16 b.

Forslaget har til hensigt at sikre, at offentlige midler først og fremmest kommer bebo-

erne og brugerne af de sociale tilbud til gavn og bl.a. ikke anvendes på større forbedrin-

ger af de fysiske rammer, som alene kommer ejerne af den faste ejendom til gode.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at socialtilsynet skal forelægges og godkende

private tilbuds større vedligehold og reparationer af den faste ejendom, inden disse

iværksættes.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at det kun er større reparationer og vedlige-

hold, som skal forelægges og godkendes af socialtilsynet. Det vil således være det en-

kelte private tilbud, som skal forelægge vedligeholdelses- eller reparationsopgaven for

socialtilsynet, herunder oplysninger om opgavens omfang og omkostningerne forbundet

hermed i det tilfælde, hvor opgaven har en sådan karakter og et sådant omfang, at den

må karakteriseres som ”større”.

Vurderingen af om opgaven må anses for ”større”,

vil indebære en konkret vurdering af

opgavens omfang og omkostninger forbundet hermed holdt op i mod tilbuddets øko-

nomi. I vurderingen kan også indgå, om opgaven medfører grundlæggende eller større

ændringer af tilbuddets inden- og udendørs indretning og faciliteter f.eks. i form af større

ombygninger af eksisterende fysiske rammer, nye/større tekniske installationen i eksi-

sterende bade-, køkken- og opholdsrum m.v., etablering af særlige faciliteter for fritids-

og sportsaktiviteter m.v.

Socialtilsynet vil på baggrund af forelæggelsen fra det private tilbud skulle foretage en

konkret vurdering af, om formålet med vedligeholdelses- eller reparationsopgaven, og

om den reelt vil komme brugerne og borgerne i det enkelte tilbud til gavn.

Socialtilsynet vil derudover også skulle se på, om opgavens omfang og omkostning har

en substantiel størrelse i forhold til tilbuddets økonomi, eller om det f.eks. vil medføre,

at tilbuddet ikke længere vil være økonomisk bæredygtigt. Socialtilsynet vil på bag-

grund af den konkrete vurdering af opgavens omfang og omkostning holdt op imod til-

buddets økonomi skulle træffe afgørelse om, hvorvidt vedligeholdelses- eller reparati-

onsopgaven kan godkendes og dermed igangsættes eller ej. Det forudsættes, at social-

tilsynet oplyser sagen fuldt ud, inden der træffes afgørelse, herunder ved at bede om

yderligere oplysninger fra tilbuddet og gå i dialog med tilbuddet om opgaven, således

at tilbuddet har mulighed for at oplyse, om opgaven f.eks. har en akut karakter eller er

begrundet i andre legitime forhold.

Socialtilsynets afgørelse om iværksættelse af større vedligehold og reparationer, vil

skulle begrundes, så det er tydeligt for tilbuddet, hvad der ligger til grund for socialtil-

synet vurdering. Afgørelsen vil endvidere kunne påklages efter reglerne i retssikker-

hedslovens kapitel 10, ligesom socialtilsynet forud for afgørelsen skal iagttage gældende

forvaltningsretlige regler og grundsætninger om f.eks. proportionalitet og høring.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 49.

2.2.3.3.2. Løn til ledelse

Med det foreslåede § 11 a, stk. 3, i socialtilsynsloven, foreslås det, at socialtilsynet vil

skulle forholde sig til ledelsens samlede lønpakke i private tilbud, og at denne vurdering

vil skulle offentliggøres på Tilbudsportalen, ligesom det allerede gælder for vederlag til

bestyrelsesmedlemmer.

Forslaget har til hensigt at sikre, at offentlige midler først og fremmest kommer bebo-

erne og brugerne af de sociale tilbud til gavn og bl.a. ikke anvendes på usædvanlig høje

lønninger.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at socialtilsynet, som led i sin vurdering af,

om private tilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, også vil skulle vurdere tilbud-

dets udgifter til løn til ledelsen og offentliggøre denne vurdering som led i offentliggø-

relsen af temavurderingerne på Tilbudsportalen, så de anbringende og visiterende kom-

muner kan anvende oplysningen i deres beslutningsgrundlag, når de skal vælge tilbud

til den enkelte borger og således f.eks. i disse overvejelser kan inddrage og overveje

lønpakkers betydning og relevans set i forhold til tilbuddets ydelser i øvrigt, herunder

kompetencer hos personalet.

Det er centralt, at socialtilsynet er forsigtige og så objektive som muligt i deres vurde-

ring, og at den offentliggjorte vurdering på Tilbudsportalen opdateres, så den til stadig-

hed er aktuel og retvisende.

Socialtilsynets konkrete vurdering af det private tilbuds ledelses samlede lønpakke vil

indebære, at socialtilsynet både skal se på selve lønnen, men også på pension og andre

goder. Om den samlede lønpakke henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

punkt 2.2.1.3.3, hvor forslag om nyt regnskabsnøgletal for samlet lønpakke til øverste

leder er beskrevet.

Socialtilsynet vil bl.a. i sin vurdering skulle sammenligne ledelsens løn med andre pri-

vate tilbuds lønomkostninger til deres ledelse. Socialtilsynet kan i den forbindelse se på

de gennemsnitlige lønomkostninger i sammenlignelige tilbud f.eks. tilbud af samme

størrelse og til samme målgruppe.

Socialtilsynet vil skulle offentliggøre vurderingen af ledelsens samlede lønpakke på Til-

budsportalen. Vurderingen vil skulle indeholde en beskrivelse af, hvad den samlede løn-

pakke omfatter, og om tilbuddets lønomkostninger til ledelsen vurderes at være rimelige

sammenholdt med lignende tilbuds lønomkostninger, eller om lønomkostningerne til

ledelsen vurderes at ligge henholdsvis over eller under gennemsnittet.

Socialtilsynets vurdering af tilbuddets samlede omkostninger til løn til ledelse vil ikke

have nogen retsvirkning ift. tilbuddet. Der er alene tale om en oplysning til visiterende

kommuner, som vil kunne anvende oplysningen, når de skal vælge tilbud, og som kan

søge yderligere oplysninger på Tilbudsportalen om socialtilsynets vurdering af tilbud-

dets kvalitet og om tilbuddets omkostningssammensætning via tilbuddets regnskabs-

nøgletal, jf. oven for punkt 2.2.1.3.3.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 31.

2.2.3.3.3. Indhentelse af valuarvurderinger

Det foreslås, at socialtilsynet skal have udtrykkelig mulighed for at indhente uafhængige

valuarvurderinger i forbindelse med vurderingen af et tilbuds udgifter til

leje af den faste ejendom, så socialtilsynet i tvivlstilfælde har en reel mulighed for at

vurdere, om udgifterne oversiger markedslejen. Dette gennemføres med det foreslåede

§ 11 b, stk. 4, i socialtilsynsloven.

Den foreslåede ændring vil medføre, at socialtilsynet til brug for vurderingen af, om et

tilbuds udgifter til leje af den faste ejendom, jf. stk. 3, nr. 1, overstiger, hvad der anses

for normale lejeudgifter for tilsvarende ejendom, der anvendes til tilsvarende formål

(markedslejen), vil kunne indhente uafhængige valuarvurderinger, som vil skulle beta-

les af tilbuddet.

Den uafhængige valuarvurdering vil herefter kunne indgå i socialtilsynets samlede vur-

deringsgrundlag og vil kunne anvendes i forbindelse med vurderingen af markedsleje

for at sikre overensstemmelse mellem de oplysninger, der skal indberettes i budgetske-

maet og de regnskabsnøgletal, der skal indberettes på Tilbudsportalen, så de giver mu-

lighed for at vurdere tilbuddets budgetoverholdelse.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 31.

2.2.4. Koncerner og koncernlignende konstruktioner

2.2.4.1. Gældende ret

Efter § 6 i lov om aktie- og anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 763 af 23. juli

2019 (herefter selskabsloven), er en koncern defineret på følgende måde: ”et modersel-

skab udgør sammen med en eller flere dattervirksomheder en koncern. En virksomhed

kan kun have ét direkte moderselskab. Hvis flere selskaber opfylder et eller flere af

kriterierne i § 7, er det alene det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indfly-

delse over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at

være moderselskab.” Der er således tale om et koncernforhold, hvis et kapitalselskab

har bestemmende indflydelse over eksempelvis et andet kapitalselskab gennem besid-

delse af kapitalandele.

I overensstemmelse med de selskabsretlige regler foreligger der en koncern, som er re-

levant i socialtilsynssammenhæng, hvis en privat virksomhed, et selskab, en forening

eller en organisation ejer eller på anden måde har økonomisk og driftsmæssig bestem-

mende indflydelse over flere virksomheder, hvoraf en eller flere er et tilbud underlagt

socialtilsyn, jf. socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2-4.

”Koncernlignende konstruktion” er et begreb, som kun anvendes i forbindelse med so-

cialtilsynet. Begrebet er ikke defineret i lovgivningen, men det er forudsat i socialtil-

synsloven, at disse konstruktioner eksisterer, og det er i praksis antaget, at der er tale om

en koncernlignende konstruktion, når der ikke er tale om en koncern i selskabsretlig

forstand, og



en eller flere fysiske personer ejer eller på anden måde har økonomisk og

driftsmæssig bestemmende indflydelse over flere tilbud, eller der er sammen-

fald i bestyrelses-, leder- eller ejerkreds, herunder sammenfald ved nærtstående

familiemedlemmer, og

der sker en ikke ubetydelig samhandel herunder køb, salg, leje og udleje af va-

rer, ydelser, aktiver, fast ejendom m.v. mellem den koncernlignende konstruk-

tions enheder.

Til forskel fra store tilbud med flere afdelinger, skal de enkelte tilbud i en koncern eller

en koncernlignende konstruktion godkendes selvstændigt efter socialtilsynsloven.

Betydningen af, at et eller flere tilbud indgår i en koncern eller koncernlignende kon-

struktion er, at koncernens eller den koncernlignende konstruktions enkelte enheder

samt den samlede koncern/koncernlignende konstruktion bliver omfattet af ét socialtil-

syn, uanset hvor i landet de ligger, og at der sikres indsigt i økonomi og samhandel også

imellem forbundne virksomheder, som ikke indgår i koncerner i selskabsretlig forstand.

Hvis en koncern eller en koncernlignende konstruktion omfatter andre aktiviteter end

tilbud og ydelser efter serviceloven, er disse alene omfattet af socialtilsynet i det om-

fang, der udveksles ydelser og betaling mellem de tilbud, der skal godkendes efter soci-

altilsynsloven og koncernenes eller den koncernlignende konstruktions øvrige enheder.

Koncerner og koncernlignende konstruktioner skal efter socialtilsynslovens § 16, stk. 2,

udarbejde en særlig koncernnote med udgangspunkt i tilbuddenes budgetter, hvoraf bl.a.

pengestrømmene og samhandlen mellem koncernens enkelte dele skal fremgå, sådan at

socialtilsynet som led i det økonomiske tilsyn med det enkelte tilbud kan sikre sig, at

samhandlen foregår på markedsvilkår. Revisor skal desuden for private tilbud, der ind-

går i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, påse, at samhandel mellem enhe-

derne sker på markedsvilkår.

Der skal derudover, som det gælder for alle private og offentlige tilbud, opstilles budget

for det enkelte tilbud, som skal godkendes af socialtilsynet.

Socialtilsynet skal ikke modtage regnskaber for koncernen eller den koncernlignende

konstruktion som sådan eller for enheder i koncernen eller den koncernlignende kon-

struktion, som ikke i sig selv er underlagt socialtilsynet, men kan indhente supplerende

oplysninger om samhandlen mellem de enkelte enheder, hvis der er behov for det for at

kunne vurdere tilbuddets økonomiske kvalitet.

2.2.4.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Det kan være vanskeligt for socialtilsynet at gennemskue koncerner og koncernlignende

konstruktioner både ift. pengestrømme mellem enheder, og ift. om tilbuddene indgår i

en koncern eller koncernlignende konstruktion. I praksis er der bl.a. set eksempler på,

at der er betalt en overpris for leje af vikarer fra koncernen eller den koncernlignende

konstruktions eget vikarbureau. For at styrke socialtilsynets mulighed for at føre et ef-

fektivt tilsyn med private sociale tilbud, der er del af en koncern eller koncernlignende

konstruktion, så der bl.a. sikres en øget transparens i tilbuddenes økonomi, er parterne

bag Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med so-

ciale tilbud enige om, at, der skal iværksættes en række tiltag, der på forskellig vis skal

skærpe kravene til private sociale tilbud, som indgår i koncerner eller koncernlignende

konstruktioner, og som skal understøtte og sikre, at socialtilsynet får mulighed for at

føre et mere effektivt tilsyn med disse tilbud, og at der skabes en øget gennemsigtighed

i disse tilbuds økonomi, så det kan vurderes, om offentlige midler først og fremmest går

til indsatsen i tilbuddene, og så dette er tydeligt for bl.a. de anbringende og visiterende

kommuner, når de vælger tilbud til den enkelte borger.

Der er bl.a. enighed om, at det skal tydeliggøres, at samhandel mellem enheder i en

koncern eller en koncernlignende konstruktion ikke må ske til overpris. En sådan sam-

handel kan f.eks. være vikardækning, koncerninterne lån eller leje af bygninger. Derfor

skal der også udarbejdes en koncernnote med udgangspunkt i tilbuddenes årsregnska-

ber, som skal synliggøre den faktisk foretagne samhandel mellem koncernens eller den

koncernlignende konstruktions enkelte enheder, så revisor og socialtilsyn kan sikre, at

samhandlen ikke sker til overpris. Derudover skal

begrebet ”koncernlignende konstruk-

tion” defineres i socialtilsynsloven for derved at tydeliggøre, hvornår tilbud indgår i

disse, og i tillæg hertil skal tilbuddene forpligtes til at give socialtilsynet de nødvendige

oplysninger til brug for vurderingen af, om et tilbud indgår i en koncern eller koncern-

lignende konstruktion.

Der henvises til punkt 2 i Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det øko-

nomiske tilsyn med sociale tilbud og punkt 2 i bilag 1 til aftalen, som udmøntes i en

række ændringer af socialtilsynsloven og serviceloven, jf. nedenfor under punkt 2.2.4.3

2.2.4.3. Den foreslåede ordning

2.2.4.3.1. Definition af koncernlignende konstruktion og oplysningspligt for tilbud, der

indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion.

Det foreslås at definere begrebet ”koncernlignende konstruktion” i socialtilsynsloven

med det foreslåede § 2 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, som er en kodificering af

socialtilsynenes praksis og i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis.

I det foreslåede nye § 2 a, stk. 1, i socialtilsynsloven defineres en ”koncernlignende

konstruktion” som følger:

1) der er ikke tale om en koncern i selskabsretlig forstand,

2) der sker en ikke ubetydelig samhandel mellem et eller flere private tilbud, jf. § 4, stk.

1, nr. 2-4, og andre virksomheder herunder køb, salg, leje og udleje af varer, ydelser,

aktiver, fast ejendom m.v., og

3) der er en eller flere fysiske personer, der ejer eller på anden måde har økonomisk og

driftsmæssig bestemmende indflydelse over tilbud og virksomheder nævnt i nr. 2 flere

tilbud, eller der er sammenfald i bestyrelses-, leder- eller ejerkreds, herunder sammen-

fald ved nærtstående i tilbud og virksomheder nævnt i nr. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det ansvarlige socialtilsyn, jf. det foreslåede

§ 2, stk. 3, nr. 6, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil skulle træffe afgørelse

om, hvorvidt private tilbud efter socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, indgår koncern-

lignende konstruktioner.

Socialtilsynets afgørelse om, hvorvidt der er tale om en koncernlignende konstruktion

vil kunne påklages til Ankestyrelsen, og vil også skulle iagttage gældende forvaltnings-

retlige regler og grundsætninger om begrundelse, partshøring m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 6, i socialtilsynsloven vil medføre, at det

ansvarlige socialtilsyn for private tilbud, som i indgår i koncerner eller koncernlignende

konstruktioner, er socialtilsynet der, hvor koncernen eller den koncernlignende kon-

struktion har sin hovedadresse.

Koncerner vil, jf. det foreslåede § 2 a, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, have

hovedadresse der, hvor koncernens moderselskab har hjemsted, jf. selskabslovens § 5,

nr. 13.

Koncernlignende konstruktioner vil, jf. det foreslåede § 2 a, stk. 3, 2. pkt., i socialtil-

synsloven have hovedadresse der, hvor det tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, der først har

søgt om godkendelse, jf. § 5, har adresse.

Socialtilsynet vil, inden godkendelsesprocessen i forhold til det enkelte tilbud indledes,

skulle tage stilling til, om der er tale om en koncern eller en koncernlignende konstruk-

tion. Dette vil kunne have betydning for, hvilket af de fem socialtilsyn der er kompetent

ift. opgaven.

Til brug for socialtilsynets vurdering af, hvorvidt et tilbud indgår i en koncern eller kon-

cernlignende konstruktion og for at kunne fastslå koncernen eller den koncernlignende

konstruktions hovedadresse, foreslås det med det foreslåede § 2 a, stk. 2, i socialtilsyns-

loven, at private tilbud skal give det ansvarlige socialtilsyn de nødvendige oplysninger

Den foreslåede bestemmelse vil således medføre en oplysningspligt for private tilbud til

at give socialtilsynet de oplysninger, som socialtilsynet har behov for til at kunne vur-

dere, om det enkelte tilbud indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 3 og 6.

2.2.4.3.2. Samhandel mellem enheder i en koncern eller en koncernlignende konstruk-

tion

Det foreslås at gennemføre en række ændringer i socialtilsynsloven, som skal sikre, at

interne handler mellem enheder inden for en koncern eller koncernlignende konstruk-

tion sker på en måde, så der ikke betales overpris for varer, ydelser m.v., så der på denne

måde overføres penge til koncernens øvrige enheder, uden at dette fremgår tydeligt, og

der således er transparens herom.

Samhandel inden for en koncern eller en koncernlignende konstruktion vil typisk ikke

være handel med de sociale tilbuds kerneydelser, ydelser og pladser til borgere efter

serviceloven, men med andre ydelser, som tilbuddet også ville kunne købe uden for

koncernen eller den koncernlignende konstruktion. Det kan f.eks. være vikarydelser el-

ler rengøring, hvis der i koncernen eller den koncernlignende konstruktion indgår et

vikarbureau eller en rengøringsfirma.

Det vil således i de foreslåede nye § 11 b, stk. 3, nr. 4, og i det foreslåede nye § 18, stk.

3, nr. 10 i socialtilsynsloven blive præciseret, at samhandel inden for en koncern eller

en koncernlignende konstruktion skal ske på markedsvilkår forstået sådan, at der ikke

mellem koncernen eller den koncernlignende konstruktions enkelte enheder kan afreg-

nes til højere priser, end der kunne være opnået, hvis afregningerne var sket mellem

uafhængige parter.

Præciseringen er i overensstemmelse med § 2, stk. 1, i lov om påligningen af indkomst-

skat til staten, jf. lbk. nr. 806 af 8. august 2019, som regulere prisfastsættelsen for handel

mellem koncernforbundne virksomheder med henblik på at sikre, at indtjeningen og

skattebetalingen, sker i de rigtige selskaber.

Med det foreslåede § 11 b, stk. 3, nr. 4, i socialtilsynsloven foreslås det således, at so-

cialtilsynet som led i godkendelsen af et tilbuds årsbudget vil skulle påse, at afregnin-

ger mellem enkelte enheder i en koncern eller en koncernlignende sker på markedsvil-

kår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis afregningerne var sket

mellem uafhængige parter. Socialtilsynet vil både skulle påse dette som led i godken-

delsen af et tilbud og som led i det driftsorienterede tilsyn med tilbuddene, hvor social-

tilsynet hvert år skal godkende tilbuddets årsbudget.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 17, stk. 2, i

socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, som beskrevet under punkt 2.2.4.3.3,

hvorefter koncerner og koncernlignende konstruktioner, jf. den foreslåede nye § 2 a, stk.

1, i lov om socialtilsyn, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, med udgangspunkt i årsregnskaberne

for de enkelte tilbud, jf. 17, stk. 1, skal udarbejde en koncernnote, hvoraf bl.a. penge-

strømmene mellem koncernens eller den koncernlignende konstruktions enkelte dele

skal fremgå med henblik på at gøre det muligt for socialtilsynet at få

overblik over samhandel og aktiviteter på tværs af de enkelte virksomheder i koncernen

eller den koncernlignende konstruktion.

Hvis socialtilsynet konstaterer, at koncerninterne handler mellem tilbuddet og andre

enheder inden for koncernen eller den koncernlignende konstruktion ikke sker på mar-

kedsvilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis afregningerne

var sket mellem uafhængige parter, vil dette medføre, at socialtilsynet vil skulle træffe

afgørelse om, at socialtilsynet ikke kan godkende tilbuddets budget. Socialtilsynet vil i

den forbindelse skulle begrunde over for tilbuddet, hvorfor budgettet ikke kan godken-

des, og hvad der skal til, for at budgettet vil kunne godkendes.

Da godkendelse af tilbuddets budget er en betingelse for at blive og forblive godkendt,

vil et ikkegodkendt budget medføre, at socialtilsynet vil kunne anvende sanktionsmu-

lighederne i socialtilsynsloven, som i sidste ende betyder, at socialtilsynet vil kunne

træffe afgørelse om ophør af et tilbuds godkendelse.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 31.

Derudover foreslås det med det foreslåede § 18, stk. 3, nr. 10, i socialtilsynsloven, at

revisor ved den afsluttende revision af private tilbuds regnskaber også vil skulle påse,

at afregninger mellem enkelte enheder i en koncern eller en koncernlignende konstruk-

tion sker på markedsvilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået,

hvis afregningerne var sket mellem uafhængige parter.

Bestemmelsens del om, at revisor skal påse, at afregninger mellem enkelte enheder i

en koncern eller en koncernlignende konstruktion sker på markedsvilkår, fremgår alle-

rede af den gældende § 4, stk. 2, nr. 9, i revisionsbekendtgørelsen, hvorfor denne be-

stemmelse som konsekvens heraf vil blive ophævet.

Den foreslåede bestemmelse viderefører således allerede gældende ret, og medfører, at

revisor vil skulle påse, at afregninger mellem enkelte enheder i en koncern eller en

koncernlignende konstruktion ikke sker til en højere pris end, hvad der kunne være op-

nået, hvis afregningerne var sket mellem uafhængige parter.

Hvis revisor ved den afsluttende revision af et privat tilbuds årsregnskab konstaterer,

at afregninger mellem enkelte enheder i koncernen eller den koncernlignende kon-

struktion ikke sker på markedsvilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være

opnået, hvis afregningerne var sket mellem uafhængige parter, vil revisor skulle anføre

det i revisionspåtegningen og i den foreslåede revisortjekliste, jf. ovenfor. Revisor har

derudover pligt til at oplyse socialtilsynet om forholdet, jf. den gældende § 18, stk. 3, i

socialtilsynsloven, da oplysningen kan have betydning for socialtilsynets vurdering af,

om tilbuddet opfylder betingelserne for at være godkendt.

Socialtilsynet vil som følge af orienteringen fra revisor skulle foretage en vurdering af,

om denne giver anledning til tilsynsmæssige skridt. Det forudsættes i den forbindelse,

at socialtilsynet som led i overvejelsen om iværksættelse af eventuelle sanktioner over

for tilbuddet går i dialog med tilbuddet, således at tilbuddet får mulighed for at oplyse

sagen yderligere.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 51.

2.2.4.3.3. Udarbejdelse af koncernnote med udgangspunkt i tilbuddenes årsregnskaber

Det foreslås, at koncerner eller koncernlignende konstruktioner skal have pligt til at ud-

arbejde en koncernnote med udgangspunkt i de private tilbuds årsregnskaber. Koncern-

noten vil skulle synliggøre den faktisk foretagne samhandel mellem koncernens eller

den koncernlignende konstruktions enkelte enheder, så revisor og socialtilsynet vil

kunne sikre, at samhandlen ikke sker til en overpris ift. markedsprisen. Dette gennem-

føres med det foreslåede § 17, stk. 2, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 50.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at koncerner og koncernlignende konstrukti-

oner, jf. § 2 a, stk. 1, med udgangspunkt i årsregnskaberne for de enkelte private tilbud,

jf. 17, stk. 1, vil skulle udarbejde en koncernnote, hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem

koncernens eller den koncernlignende konstruktions enkelte dele vil skulle fremgå.

Koncernnoten vil skulle beskrive de koncernforbundne (interne) handler, hvilket vil om-

fatte de enkelte transaktioner imellem enhederne inden for koncernen. De enkelte kon-

cernnoter vil skulle beskrive, hvilken post der er tale om f.eks. leje af bygninger eller

lønomkostninger til vikarer og beløbets størrelse.

Koncernnoten skal kunne danne grundlag for, at revisor og socialtilsynet kan vurdere,

om koncerninterne handler er sket på markedsvilkår i overensstemmelse med, hvad der

kunne være opnået, hvis afregningerne var sket mellem uafhængige parter, jf. ovenfor

under punkt 2.2.4.3.2.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 50.

2.2.5. Organisering, ledelse og bestyrelser i private sociale tilbud

2.2.5.1. Gældende ret

Det følger af servicelovens § 4, at det er kommunalbestyrelsen, der har forsyningsfor-

pligtelsen med tilbud efter serviceloven, og som derfor f.eks. skal stille en plads til rå-

dighed, når der er truffet afgørelse om, at en borger skal have midlertidigt eller længe-

revarende døgnophold efter serviceloven. Samarbejdet med andre tilbud

end den visiterende kommunes egne tilbud foregår i udgangspunktet i form af aftaler

om køb af enkeltpladser til konkrete borgere på baggrund af kommunens afgørelse om

hjælp og støtte efter serviceloven til borgeren.

Kommunalbestyrelsen kan, jf. servicelovens § 4, stk. 2, opfylde sin forsyningsforplig-

telse ved at anvende sine egne tilbud eller ved at samarbejde med andre kommuners

tilbud, regioners tilbud eller private tilbud. Alle servicelovens døgntilbud og enkelte

ambulante tilbud skal være godkendt af socialtilsynet, for at kommunalbestyrelsen kan

indgå aftale med dem om køb af pladser. Dette fremgår både af socialtilsynslovens § 5,

stk. 2, og servicelovens § 4, stk. 3.

Socialtilsynets godkendelse ligger til grund for tilsynets løbende driftsorienterede tilsyn

med tilbuddene, jf. socialtilsynslovens § 7. Godkendelsen er ikke tidsbegrænset, men

socialtilsynet kan træffe afgørelse om ophør af godkendelsen, hvis tilbuddet ikke læn-

gere opfylder betingelserne for godkendelse.

Med socialtilsynets godkendelse har tilbuddet mulighed for at indgå aftaler med visite-

rende kommuner, men tilbuddet er ikke med godkendelsen garanteret aftaler med kom-

munerne og dermed en indtægt.

Der stilles som udgangspunkt ikke krav til private tilbuds drifts-/organiseringsformer,

dog er der for én enkelt type tilbud i serviceloven opstillet krav om en bestemt drift-

/organiseringsform. Det følger således af servicelovens § 66, stk. 3, at døgninstitutioner

for børn og unge efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 7, skal være kommunale, regionale

eller selvejende institutioner med driftsaftale med en kommune eller en region. Alle

andre private tilbud har valgfrihed i forhold at oprette sig inden for en bred vifte af

virksomhedsformer, som ikke er reguleret i den sociale lovgivning.

Kommercielle private tilbud er tilbud etableret i virksomhedsformer, der i udgangspunk-

tet er etableret med det formål at tjene penge, som kan udloddes som udbytte eller for-

tjeneste til ejerkredsen. Disse tilbud kan oprettes i forskellige virksomhedsformer som

f.eks. kapitalselskaber, ApS og A/S eller personligt ejede virksomheder som f.eks. en-

keltmandsvirksomheder og interessentskaber. Der kan også være tale om virksomheder

med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. De

kommercielle private tilbuds forhold er reguleret i bl.a. selskabs- og skattelovgivningen.

Der stilles alene i begrænset omgang, jf. nedenfor, krav i socialtilsynsloven til de kom-

mercielle tilbuds organisatoriske forhold i form af krav til bestyrelser og vedtægter.

Ikke-kommercielle tilbud er tilbud, som ikke er etableret med henblik på at tjene penge

til en privat ejerkreds. På det sociale område er der således en lang tradition for, at for-

eninger, almennyttige organisationer o.l. opretter og driver sociale tilbud som selvejende

institutioner, herunder som fonde.

Selvejende institutioner kan defineres som virksomheder eller sammenslutninger, der

har egen formue men ingen ejerkreds som kan øve indflydelse på institutionens aktivi-

teter. Den selvejende institutions øverste myndighed er som oftest bestyrelsen, og der

er således ingen udenfor den selvejende institution, der økonomisk eller organisatorisk

har bestemmende indflydelse over institutionen. Den selvejende institution skal udøve

sin virksomhed i overensstemmelse med det formål, der fremgår af institutionens ved-

tægter.

Der knytter sig særlige retsvirkninger til, at en selvejende institution er oprettet som

fond. En fond defineres, jf. § 1, stk. 2 i lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 984 af 20. september 2019 (herefter erhvervsfondsloven), og § 1, stk. 2 i lov

om finde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 2020 af 11. december 2020 (her-

efter fondsloven), som

”en

juridisk person, som besidder en formue, der er uigenkalde-

ligt udskilt fra stifterens formue, til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte

formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække, hvor rådighedsbeføjelserne

over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, og hvor ingen fysisk

eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue."

Denne

definition gælder også for de fonde, der er omfattet af socialtilsynets særlige tilsynsfor-

pligtelse med tilbud oprettet som fonde, jf. socialtilsynslovens § 15.

En selvejende institution vil være omfattet af det almindelige driftsorienterede tilsyn,

uanset at tilbuddet ikke betragtes som en fond efter socialtilsynslovens § 15.

Som det fremgår ovenfor, skal en døgninstitution for børn og unge, som ikke er kom-

munal eller regional (offentlig), oprettes som selvejende institution og have en driftsaf-

tale,

som ofte af historiske årsager benævnes ”driftsoverenskomst”,

med en kommune

eller en region. Andre private tilbud kan indgå driftsaftale med en kommune eller en

region, men er ikke forpligtede til at gøre dette.

Når en kommune, jf. ovenfor, vælger at indgå en driftsaftale med en anden kommunes

tilbud, et regions tilbud eller et privat tilbud, har aftaleparterne valgfrihed i forhold til

udformning og indhold, da dette ikke er reguleret i den gældende lovgivning.

Der er dog enkelte oplysninger, som typisk fremgår af alle driftsaftaler. Disse er:



Definition af målgruppen på tilbuddet og/eller efter hvilken servicelovsbestem-

melse tilbuddet er oprettet.

Om det er kommunen/regionen eller tilbuddet selv, der fastlægger budgettet

(hele eller dele af det), og hvem der skal godkende dette, samt om det konkrete

beløb, kommunen giver i driftstilskud.

Oplysninger om, hvorvidt tilbuddet selv eller kommunen/regionen ansætter og

godkender lederen og øvrige medarbejdere på tilbuddet.



Andre bestemmelser om driften ses at indgå i nogle men langt fra alle driftsaftaler:



Antallet af pladser på tilbuddet samt hvor mange af de pladser kommunen/regi-

onen har råderet over.

Andre forhold end driftsmæssige: Bestemmelser om medarbejdernes kompe-

tencer, uddannelseskrav, metodevalgt etc.

Selv om et privat tilbud som f.eks. en selvejende institution har driftsaftale med en kom-

mune eller en region, er der stadig tale om et privat tilbud, som skal følge gældende

regler for private tilbud med mindre andet er bestemt. F.eks. skal udgifterne til disse

institutioner optages på den pågældende kommunes/regions budget og regnskab, og løn-

og ansættelsesvilkår er underlagt hhv. kommunernes og regionernes lønningsnævn.

En driftsaftale indskrænker ikke socialtilsynets tilsynsforpligtelse, lige som tilbuddet og

kommunen eller regionen ikke kan aftale sig ud af krav i socialtilsynsloven, servicelo-

ven eller anden lovgivning i øvrigt.

I socialtilsynsloven stilles der som nævnt i meget begrænset omfang krav til sociale

tilbuds vedtægter og bestyrelsessammensætning.

Det følger således af socialtilsynslovens § 13, stk. 1, at private tilbud, som ikke er orga-

niseret som enkeltmandsvirksomheder eller interessentskaber, skal have en vedtægt. Be-

stemmelsens stk. 2 stiller krav til indholdet i vedtægterne, som bl.a. skal indeholde regler

om bestyrelsens sammensætning i tilbuddet. I forbindelse med godkendelse af det pri-

vate tilbud skal socialtilsynet sikre sig, at vedtægterne indeholder de regler og procedu-

rer, som fremgår af bestemmelsen. Der gælder i den forbindelse særlige regler for god-

kendelse af vedtægter for tilbud organiseret som fonde, jf. socialtilsynslovens § 15.

Derudover stilles der i socialtilsynslovens § 14 krav til private tilbuds bestyrelser. Be-

styrelsen skal således sammensættes, så lederen og dennes nærtstående ikke kan udgøre

flertallet i bestyrelsen, og så der er mindst ét medlem, der er uafhængigt af lederen.

Lederen må derudover ikke have stemmeret i bestyrelsen. Socialtilsynet kan endvidere

kun godkende tilbud oprettet som aktieselskab eller anpartsselskab, hvis selskabet har

en bestyrelse, der opfylder disse betingelser. Der gælder ikke krav om tilstedeværelsen

af en bestyrelse i enkeltmandsvirksomheder. Socialtilsynet skal alene sikre sig, at kra-

vene til bestyrelsessammensætningen er opfyldt, men skal ikke derudover godkende be-

styrelsens sammensætning. I tillæg til kravene i socialtilsynsloven fremgår det også af

temaet ”Organisation og ledelse” i socialtilsynets kvalitetsmodel,

at socialtilsynet bl.a.

skal se på, om det enkelte private tilbud har en kompetent og aktiv bestyrelse, og om

ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet, når de vurderer tilbud-

dets kvalitet.

2.2.5.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

For at sikre, at sociale tilbud drives forsvarligt, og at offentlige midler anvendes forsvar-

ligt og efter hensigten og dermed kommer anbragte børn og unge samt udsatte voksne

og mennesker med handicap til gavn, er parterne bag Aftale om styrkelse af socialtilsy-

net og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud enige om, at, der skal iværk-

sættes en række tiltag, der på forskellig vis skal understøtte dette.

Aftaleparterne er bl.a. enige om, at tilbud, der drives som en personligt ejede virksom-

heder (f.eks. enkeltmands virksomheder og interessentskaber), fremadrettet skal drives

i en virksomhedsform, hvor der er klar adskillelse mellem ejers og tilbuddets økonomi,

så det bliver muligt for socialtilsynet at føre et effektivt tilsyn med tilbuddenes økonomi.

Dette indebærer, at eksisterende tilbud oprettet som personligt ejede virksomheder frem-

adrettet skal ændre deres virksomhedsform, så de inden udgangen af 2024 drives som

enten selvejende institutioner som beskrevet ovenfor under punkt 2.2.5.1 herunder

fonde, som kan være omfattet af fondsloven eller erhvervsfondsloven, forening, kapi-

talselskaber, eller virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse er-

hvervsdrivende virksomheder. For nye tilbud indebærer dette, at det fra lovens ikraft-

træden ikke længere vil være muligt at oprette et privat tilbud som en personligt ejet

virksomhed.

Aftaleparterne er også enige om særligt at følge den udvikling, hvor store udenlandske

selskaber opkøber sociale tilbud, og vil derfor løbende følge udviklingen i det samlede

tilbudsbillede. Derfor vil kommercielle private tilbud fremover bl.a. skulle afgive op-

lysninger om tilbuddets ejerforhold på Tilbudsportalen, herunder om tilbuddet er helt

eller delvist ejet fra udlandet.

En væsentlig forudsætning for sociale tilbud af god kvalitet er en hensigtsmæssig orga-

nisering samt en kompetent og ansvarlig ledelse. En kompetent og ansvarlig ledelse er

blandt andet kendetegnet ved, med tilbuddets målgruppe for øje, at drive tilbuddet fag-

ligt og økonomisk forsvarligt, sætte rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og

varetage den daglige drift på sikker vis. Aftaleparterne er enige om, at der er behov for

at understøtte dette ved at stille nye og skærpede krav til ledelse og bestyrelse i sociale

tilbud. Dette skal ske med henblik på at sikre kvalificeret ledelse af tilbuddene, som

fokuserer på at levere en kvalificeret indsats til beboere og brugere. Der skal derfor

stilles krav til sammensætningen af private sociale tilbuds bestyrelser, bl.a. i form af

krav om minimum en medarbejderrepræsentant. Derudover skal personer, der inden for

de seneste fem år har indgået i ledelse eller bestyrelse af et tilbud, som er blevet lukket

af socialtilsynet, ikke have mulighed for at indgå i ledelse eller bestyrelse af tilbud, som

er godkendt eller vil godkendes af socialtilsynet.

Der henvises til punkt 2 i Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det øko-

nomiske tilsyn med sociale tilbud og punkt 2 i bilag 1 til aftalen, som udmøntes i en

række ændringer af socialtilsynsloven og serviceloven, jf. nedenfor under punkt 2.2.5.3.

2.2.5.3. Den foreslåede ordning

2.2.5.3.1.

Krav til virksomhedsform

Da det ikke er muligt for socialtilsynet i tilstrækkelig grad at føre et effektivt og grundigt

tilsyn med økonomien i sociale tilbud, der drives i form af personligt ejede virksomhe-

der, da der ikke er en klar adskillelse mellem ejers og tilbuddets økonomi, foreslås det,

at det fremadrettet ikke skal være muligt at oprette private tilbud som en personligt ejet

virksomhed, og at eksisterende private tilbud, som i dag drives som personligt ejet virk-

somhed, i stedet skal drives som enten selvejende institutioner, foreninger, kapitalsel-

skaber eller virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdri-

vende virksomheder, og at denne nye virksomhedsform skal være effektueret inden ud-

gangen af 2024. Dette foreslås gennemført med den foreslåede nye § 12 b, i socialtil-

synsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 41, og § 3, stk. 2 og 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 12 b, i socialtilsynsloven, vil medføre, at det vil være

en betingelse for, at socialtilsynet kan godkende nye private tilbud, som nævnt i § 4, stk.

1, nr. 2-4, at tilbuddet drives som selvejende institution, forening, aktieselskab, anparts-

selskab partnerselskab eller virksomhed med begrænset ansvar.

Bestemmelsen vil gælde for private tilbud, som er omfattet af socialtilsynets godken-

delse, jf. § 4, stk.1, nr. 2-4. Bestemmelsen vil således ikke gælde for offentlige tilbud

eller for plejefamilier.

Bestemmelsen og dermed betingelsen for godkendelse vil, jf. lovforslagets § 3, stk. 2

og 3, gælde fra og med lovens ikrafttræden den 1. januar 2022. Nye private tilbud, der

godkendes af socialtilsynet fra og med den 1. januar 2022, vil således skulle drives som

selvejende institution, forening, aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab eller virk-

somheder med begrænset ansvar for at kunne blive godkendt af socialtilsynet. Tilbuddet

vil til brug for socialtilsynets vurdering af, om tilbuddet opfylder betingelsen, skulle

give socialtilsynet de nødvendige oplysninger til brug herfor. De øvrige betingelser i

socialtilsynsloven, herunder de foreslåede nye krav til bestyrelsessammensætning m.v.,

jf. ovenfor, vil fortsat også skulle være opfyldt, således at socialtilsynet inden godken-

delsen skal sikre sig, at tilbuddet vurderes til at vil have den fornødne generelle kvalitet

til tilbuddets målgruppe/målgrupper.

Private tilbud, som er omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, og som allerede

er godkendt af socialtilsynet, og som er oprettet som personligt ejet virksomhed, vil

ligeledes med virkning fra og med lovens ikrafttræden den 1. januar 2022 skulle drives

som selvejende institution, foreninger, aktieselskab, anpartsselskab, partnerselskab eller

virksomheder med begrænset ansvar, jf. den foreslåede § 12 b, i socialtilsynsloven, for

at kunne bevare socialtilsynets godkendelse.

For at sikre allerede godkendte private tilbud, som drives i form af en personligt ejet

virksomhed, en hensigtsmæssig tid til at overgå til en anden af de nævnte virksomheds-

former, foreslås det med lovforslagets § 3, stk. 2 og 3, at indrømme allerede godkendte

private tilbud, som drives i form af en personligt ejet virksomhed en periode fra den 1.

januar 2022 og frem til den 1. januar 2025 til foretage og gennemføre de nødvendige

handlinger.

Socialtilsynet vil som led i det løbende driftsorienterede tilsyn med disse tilbud kunne

gå i dialog med dem om overgangen til en anden af de nævnte virksomhedsformer.

Socialtilsynet vil skulle påse, at de omfattede tilbud er overgået til én af de nævnte virk-

somhedsformer i den foreslåede § 12 b, i socialtilsynsloven, inden den 1. januar 2025.

Da et tilbuds overgang fra én virksomhedsform til en anden virksomhedsform, vil ud-

gøre en væsentlig ændring i forhold til tilbuddets godkendelse, vil tilbuddet skulle op-

lyse socialtilsynet herom, og socialtilsynet vil bl.a. skulle vurdere, om ændringen vil

medføre en ændring af tilbuddets godkendelse. Socialtilsynet vil derudover, som det

også følger af gældende regler, skulle påse, at tilbuddet fortsat opfylder de øvrige krav

til at være godkendt, herunder de foreslåede krav til bestyrelsessammensætning, ved-

tægt, økonomi m.v.

Hvis et allerede godkendt privat tilbud, som drives i form af en personligt ejet virksom-

hed, ikke opfylder kravet til virksomhedsform, jf. den foreslåede § 12 b, inden for det

foreslåede tidsrum, vil godkendelsen bortfalde med virkning fra den 1. januar 2025,

uden at der forud herfor vil skulle træffes afgørelse herom. Bortfald af godkendelsen vil

derfor heller ikke kunne påklages.

Med en 3-årig overgangsperiode sikres det, at de private tilbud har mulighed for at op-

fylde deres forpligtelser over for de kommuner, som de har indgået aftaler med. Det

antages således som udgangspunkt, at opsigelsesvarsler i eksisterende aftaler ikke over-

stiger 3 år.

For personligt ejede virksomheder, som inden lovens ikrafttræden den 1. januar 2022

har indgået aftaler med kommuner, der har en tidsmæssig udstrækning, så de ikke kan

nå at blive opsagt inden 1. januar 2025, fastsættes en undtagelsesordning, som betyder,

at virksomheden skal omlægges senest ved opsigelsesfristens udløb.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 41, og § 3, stk. 2 og 3.

2.2.5.3.2. Krav til private tilbuds ledelse og bestyrelser

Det foreslås at skærpe socialtilsynslovens krave til private tilbuds ledelse og bestyrelser

på flere punkter. Dette med henblik på at sikre en kvalificeret og ansvarsbevidst ledelse

og drift af tilbuddene, som har fokus på at levere en kvalificeret indsats til tilbuddets

beboere og brugere og for at sikre, at private tilbuds bestyrelser er uafhængige af lederen

af tilbuddet og ejerne af tilbuddets faste ejendom og dermed kan være med til at sikre,

at bestyrelserne påtager sig deres rolle og ansvar som medansvarlige for ledelsen af til-

buddet i forhold til både faglige, økonomiske og organisatoriske forhold og som sparring

for tilbuddets daglige ledelse.

For det første foreslås det, at § 14 i socialtilsynsloven om tilbuddenes bestyrelsessam-

mensætning nyaffattes, således at der både opstilles nye og skærpede krav til bestyrel-

sessammensætningen, og så eksisterende krav præciseres.

Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, vil medføre, at alle private tilbud, som er omfattet

af socialtilsynsloven, vil skulle have en bestyrelse, der skal være sammensat på en måde,

så flertallet af bestyrelsens medlemmer er uafhængige af tilbuddets leder. Med tilbud-

dets leder menes den øverste ansvarlige for den daglige drift af det samlede tilbud.

Der vil derudover skulle være minimum én repræsentant for tilbuddets medarbejder-

gruppe repræsenteret i bestyrelsen. Medarbejderrepræsentanten skal vælges af og blandt

tilbuddets medarbejdere. Forslaget vil betyde, at medarbejderne får mulighed for at ytre

sig der, hvor beslutningerne for tilbuddet træffes, og bringe deres faglighed ind i besty-

relsesarbejdet.

Vurderingen af bestyrelsesmedlemmernes uafhængighed af lederen vil bl.a. indebære

en konkret vurdering af det pågældende bestyrelsesmedlems relation til lederen. Vurde-

ringen vil skulle hvile på en samlet vurdering af forholdet mellem lederen og bestyrel-

sesmedlemmerne, og er ikke alene et formelt spørgsmål om familierelationer.

Tilbuddets leder må fortsat ikke have stemmeret i bestyrelsen, jf. det foreslåede § 14,

stk. 2.

Det foreslåede stk. 3 i § 14, vil medføre, at følgende personer fremover ikke vil kunne

være medlem af et privat tilbuds bestyrelse:

1) Personer, der udlejer ejendomme, andre større aktiver eller personale til tilbuddet.

2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder,

der udlejer ejendomme, andre større aktiver eller personale til tilbuddet, eller personer

med bestemmende indflydelse i disse fonde, selskaber, foreninger eller andre virksom-

heder.

3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde,

selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger

eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

For at sikre en hensigtsmæssig tid for private tilbud til at indrette sig på de nye krav til

bestyrelsens sammensætning foreslås det med lovforslagets § 3, stk. 1 og 4, at de nye

krav, jf. den foreslåede § 14 skal gælde fra 1. januar 2022. Det betyder, at alle udpeg-

ninger af nye bestyrelsesmedlemmer fra og med lovens ikrafttræden vil skulle ske efter

de foreslåede nye regler. Den samlede bestyrelse i alle private tilbud, som er omfattet af

den foreslåede § 12 b, skal opfylde kravene i den foreslåede § 14 med virkning fra den

1. januar 2025.

Den foreslåede § 14 vil kun gælde for private tilbud, jf. den foreslåede § 12 b, jf. den

gældende § 4, stk. 1, nr. 2-4, i socialtilsynsloven.

Da det fremgår af den gældende § 5, i socialtilsynsloven, at tilbud, der søger om god-

kendelse af socialtilsynet, skal opfylde betingelserne i socialtilsynslovens §§ 6 og 12-

18, vil socialtilsynet i forbindelse med godkendelse af nye tilbud som hidtil skulle sikre

sig, at kravene til bestyrelsessammensætningen er opfyldt. Socialtilsynet vil til brug for

denne vurdering kunne anmode tilbuddet om supplerende oplysninger, hvis det er rele-

vant og nødvendigt. Socialtilsynet vil endvidere i forbindelse med det driftsorienterede

tilsyn skulle påse, at kravene til bestyrelsessammensætningen er opfyldt, og såfremt

dette ikke er tilfældet, bør socialtilsynet gå i dialog med tilbuddet herom, og socialtilsy-

net vil derudover også kunne træffe afgørelse om iværksættelse af sanktioner, herunder

udstedelse af påbud til tilbuddet.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 43, og § 3, stk. 1 og 4.

Socialtilsynet har som nævnt i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn mulighed for

i sidste ende at træffe afgørelse om ophør af et tilbuds godkendelse, hvis tilbuddet ikke

længere opfylder betingelserne for godkendelse, jf. socialtilsynslovens § 5, stk. 7, og

tilbuddet dermed ikke har den fornødne kvalitet. I 2019 traf de fem socialtilsyn i alt 10

afgørelser om ophør af et tilbuds godkendelse. Socialstyrelsen oplyser i deres årsrapport

for 2019 om socialtilsynenes virksomhed, at afgørelserne er udtryk for alvorlig bekym-

ring for borgernes sundhed og trivsel, hvilket er begrundet i flere forskellige forhold på

én gang, og forhold der falder inden for flere og i nogle tilfælde alle kvalitetstemaer i

kvalitetsmodellen.

I praksis er der set eksempler på, at ledere og bestyrelsesmedlemmer i tilbud, som er

bragt til ophør af socialtilsynet, efterfølgende har etableret nye tilbud, uden at socialtil-

synet har haft mulighed for at afvise dette med henvisning til tidligere kritisable forhold

og praksis.

Derfor foreslås det med den nye § 14 a i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 44,

at personer, der inden for de seneste fem år har været ansat som leder af et tilbud, hvor

socialtilsynet har truffet afgørelse om ophør af godkendelsen, ikke må ansættes som

leder af eller indgå i bestyrelsen for tilbud, som er godkendt eller søger om godkendelse

af socialtilsynet.

Hensynet bag den foreslåede bestemmelse er at sikre, at ledelsen af sociale tilbud, der

sammen med bestyrelsen har det overordnede ansvar for at drive sociale tilbud, udfører

denne opgave på en forsvarlig og ansvarsbevist måde med fokus rettet på at sikre en god

kvalitet for borgerne i det enkelte tilbud, hvilket bl.a. fordrer samarbejde med socialtil-

synet og en vilje til at rette op på forhold, som socialtilsynet påpeger, ikke lever op til

kravene.

Bestemmelsen vil gælde for ledere og bestyrelsesmedlemmer i private tilbud, som er

omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, jf. også den foreslåede § 12 b, og som

ansættes i ledelsen eller indtræder i bestyrelsen fra og med lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen vil alene finde anvendelse i de helt særlige og få tilfælde, hvor socialtil-

synet har truffet afgørelse om ophør af tilbuddets godkendelse, som efter de gældende

regler kan ske, hvis et tilbud ikke længere opfylder betingelserne for at være godkendt,

og dermed ikke har den fornødne generelle kvalitet, som ledelsen og bestyrelsen har det

overordnede ansvar for at sikre, jf. ovenfor. Forud for en sådan afgørelse forudsættes

det som hidtil, at der har pågået en dialog med tilbuddet, herunder med ledelsen og/eller

bestyrelsen af tilbuddet, med mulighed for at rette op på og kommentere på de forhold,

som vil ligge til grund for et eventuelt ophør af godkendelsen. Afgørelsen vil skulle

opfylde de gældende forvaltningsretlige regler og grundsætninger, herunder indeholde

en begrundelse for afgørelsen.

Bestemmelsen vil, jf. det foreslåede § 3, stk. 5, i socialtilsynsloven, have virkning frem-

adrettet og vil således gælde for ledere, der ansættes, eller bestyrelsesmedlemmer, der

udpeges, fra og med lovens ikrafttræden. Dette vil gælde uanset, om socialtilsynet har

truffet afgørelse om ophør af tilbuddet før eller efter lovens ikrafttræden.

Er et tilbud således ophørt før eller efter lovens ikrafttræden på baggrund af socialtilsy-

nets afgørelse herom, vil eksempelvis den tidligere leder af dette tilbud ikke kunne opnå

ansættelse som leder af et andet tilbud inden for en periode af 5 år fra det tidspunkt, hvor

socialtilsynet har truffet afgørelse om ophøret.

Det vil være op til det konkrete tilbud, hvor den pågældende person ønsker ansættelse

som leder eller indtræden i bestyrelsen, at undersøge, om den pågældende person har

været leder af eller har indgået i bestyrelse af et andet privat tilbud, som socialtilsynet

har bragt til ophør inden for de seneste fem år.

Da den foreslåede bestemmelse i § 14 a vil udgøre en betingelse for at blive og for-

blive godkendt, jf. den gældende § 5 i socialtilsynsloven, vil tilbuddets manglende

overholdelse af den foreslåede bestemmelse kunne medføre, at socialtilsynet vil kunne

anvende sanktionsmulighederne i socialtilsynsloven, herunder udstedelse af påbud og

ophør af tilbuddets godkendelse. Socialtilsynet vil i medfør heraf også skulle påse, at

den foreslåede bestemmelse er overholdt i forbindelse med nye tilbud, der søger om

godkendelse fra og med lovens ikrafttræden, og i forbindelse med det driftsorienterede

tilsyn med allerede godkendte tilbud. Socialtilsynet vil i den forbindelse skulle lægge

den information, som tilbuddet oplyser, til grund for vurderingen heraf. Det vil således

være op til det enkelte private tilbud at oplyse og godtgøre, at tilbuddet opfylder kravet

i bestemmelsen.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 44.

2.2.5.3.3. Oplysninger om ejerforhold

Med henblik på at skabe en øget gennemsigtighed om ejerforholdene i sociale tilbud

og for at kunne følge udviklingen i tilbud, som er ejet af hhv. virksomheder i Danmark

og fra udlandet, foreslås det med den foreslåede § 12 ci socialtilsynsloven, at private

tilbuds ejerforhold skal oplyses på Tilbudsportalen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at private tilbud med undtagelse af tilbud, der dri-

ves som selvejende institutioner, vil skulle indberette og offentliggøre deres ejerforhold

på Tilbudsportalen. Dette vil omfatte, at tilbuddet vil skulle angive, om tilbuddet er helt

eller delvist ejet fra udlandet. De indberettede oplysninger vil blive offentliggjort og vil

kunne blive anvendt i statistisk øjemed og til at følge udviklingen i tilbudsbilledet på

socialområdet.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 41.

2.2.5.3.4. Indgåelse af driftsaftaler

Det foreslås alle steder i socialtilsynslovens § 2 og i servicelovens § 5, stk. 8, § 66, stk.

3, og § 148 a, stk. 2, at præcisere, at en aftale mellem en kommune eller regionsråd på

den ene side og et offentligt eller privat tilbud på den anden side om driften af tilbuddet

betegnes ”driftsaftale”.

Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet vil således fortsat kunne vælge at indgå drifts-

aftale med en anden kommunes tilbud, et regionalt tilbud eller et privat tilbud, herunder

med en selvejende institution.

Der vil også fortsat være valgfrihed i forhold til udformning og indhold af aftalen. Det

er dog centralt, at der er tale om en generel aftale om drift af tilbuddet,

og det er i den forbindelse hensigtsmæssigt, hvis aftalen bl.a. indeholder følgende op-

lysninger:



Definition af målgruppen på tilbuddet og/eller efter hvilken servicelovsbestem-

melse tilbuddet er oprettet.

Hvem der fastlægger og godkender budgettet, samt om der er tale om det fulde

budget eller dele af budgettet.

Det konkrete beløb, som gives i driftstilskud.

Oplysninger om, hvorvidt tilbuddet selv eller kommunen/regionen ansætter og

godkender lederen og øvrige medarbejdere på tilbuddet.

Antallet af pladser på tilbuddet, og hvor mange af de pladser kommunen/regio-

nen har råderet over.

Øvrige oplysninger om medarbejdernes kompetencer, uddannelseskrav, meto-

devalgt m.v.

Indgåelse af en driftsaftale vil fortsat ikke medføre nogen indskrænkelser i socialtilsy-

nets tilsynsforpligtelse, ligesom tilbuddet og kommunen/regionen fortsat ikke vil kunne

aftale sig ud af krav i socialtilsynsloven, serviceloven eller anden lovgivning i øvrigt.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 2, og § 2, nr. 2, 5 og 6.

3. Lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen

3.1. Gældende ret

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behandling af per-

sonoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling,

og for ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt

i et register.

I forordningens artikel 5, stk. 1, er fastsat en række grundlæggende principper, der gæl-

der for al behandling af personoplysninger, som omfattes af forordningen. Bestemmel-

sen fastsætter således, at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en

gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Den fastsætter endvidere, at person-

oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må vide-

rebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Personoplysninger skal

også være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til

de formål, hvortil de behandles. Endvidere gælder, at personoplysninger skal være kor-

rekte og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre,

at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de behandles, straks

slettes eller berigtiges.

Af databeskyttelsesforordningens artikel 6 fremgår de generelle betingelser for, hvornår

behandling af almindelige, ikke-følsomme personoplysninger må finde sted. Af bestem-

melsen følger, at behandling kun er lovlig, hvis mindst en af betingelserne i stk. 1, litra

a-f er opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig for at overholde

en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. stk. 1, litra c, eller som er

nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhø-

rer under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. stk.

1, litra e. Det fremgår i den forbindelse af præambelbetragtning nr. 45, at hvis behand-

ling foretages i overensstemmelse med en retlig forpligtelse, som påhviler den dataan-

svarlige, eller hvis behandling er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets inte-

resse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, bør behandlingen have

et retsgrundlag i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret.

Efter forordningens artikel 6, stk. 2 og 3, er det muligt i medfør af artikel 6, stk. 1, litra

c og e, om behandling af personoplysninger på baggrund af en retlig forpligtelse eller i

samfundets interesse, at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser, end for-

ordningen indeholder. Den foreslåede persondatabehandling vil ligge inden for ram-

merne af den hjemmel, der er nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,

litra e, idet behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfun-

dets interesse.

Videregivelse og behandling af følsomme personoplysninger samt personoplysninger

vedr. straffedomme og lovovertrædelser er reguleret i henholdsvis forordningens artikel

9 og 10. De oplysninger, der omfattes af artikel 9, er personoplysninger om race eller

etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæs-

sigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål

entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en

fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering. Forordningens artikel 10

omfatter behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædel-

ser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1. Databe-

skyttelsesforordningens artikel 10 suppleres af databeskyttelseslovens § 8. Efter § 8, stk.

1, i databeskyttelsesloven må der for den offentlige forvaltning ikke behandles oplys-

ninger om strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndig-

hedens opgaver. Efter bestemmelsens stk. 2 må sådanne oplysninger som udgangspunkt

ikke videregives. Efter bestemmelsens nr. 2 og 3 kan videregivelse af oplysningerne dog

ske, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart

overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensy-

net til den, oplysningen angår, eller hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af

en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal

træffe.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, er behandling af følsomme oplys-

ninger forbudt. Der vil dog kunne ske lovlig behandling, hvis f.eks. den registreredes

har givet udtrykkeligt samtykke til behandling af sådanne oplysninger, jf. artikel 9, stk.

2, litra a, eller behandling vedrører personoplysninger, som tydeligvis er offentliggjort

af den registrerede selv, jf. artikel 9, stk. 2, litra e.

Databeskyttelseslovens § 7 supplerer bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens

artikel 9. Bl.a. er det i § 7, stk. 2, fastsat, at behandling af oplysninger omfattet af artikel

9, stk. 1, kan ske, hvis behandling er nødvendig for at overholde den dataansvarliges

eller den registreredes arbejdsretlige forpligtelser og specifikke rettigheder, jf. forord-

ningens artikel 9, stk. 2, litra b.

Oplysningspligten databeskyttelsesforordningens artikel 14 indebærer som udgangs-

punkt, at myndighederne vil have pligt til at give en række oplysninger til personer, som

måtte være omtalt i en henvendelse, hvilket f.eks. kan forekomme, hvis en bekymret

borger omtaler en eller flere personer i sin henvendelse.

Som undtagelse hertil fremgår det af databeskyttelseslovens § 22, stk. 1, og 2, at be-

stemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 13, stk. 1-3, artikel 14, stk. 1-4,

artikel 15 og artikel 34 ikke gælder, hvis den registreredes interesse i oplysningerne

findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til

den pågældende selv, eller afgørende hensyn til offentlige interesser, som f.eks. efter-

forskning og retsforfølgning af strafbare handlinger.

Udgangspunktet om oplysningspligt finder endvidere ikke anvendelse, jf. forordningens

artikel 14, stk. 5, litra b, hvis og i det omfang udgangspunktet sandsynligvis vil gøre det

umuligt eller i alvorlig grad vil hindre opfyldelse af formålene med denne behandling.

Dette kunne f.eks. forekomme i forbindelse med politimæssig efterforskning af en kon-

kret sag. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en underretning efter en konkret vurdering

kan skade en efterforskning eller forfølgning af en lovovertrædelse.

3.2. Om de foreslåede ændringers forhold til databeskyttelseslovgivningen

Oplysningerne, som socialtilsynet vil kunne skulle behandle efter lovforslagets § 1, nr.

8, 10, 11, 12, 14, 18, 22, 26, 27, 28, 30, 34, 35, 37 og § 2, nr. 3 og 4, kan både omfatte

såkaldt almindelige personoplysninger, herunder bl.a. navne og kontaktoplysninger på

personer. Derudover kan der indgå særlige kategorier af personoplysninger, herunder

bl.a. oplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk over-

bevisning, helbredsoplysninger eller seksuelle forhold eller seksuel overbevisning. Det

vurderes, at der vil være hjemmel til en behandling af de omtalte personoplysninger i

henhold til databeskyttelsesforordningen artikel 6, 9 og 10. og databeskyttelseslovens §

7. Der kan også indgå CPR-numre som led i socialtilsynets varetagelse af opgaven med

at godkende og føre driftsorienteret tilsyn eller i forbindelse med varetagelse af whist-

leblowerordningen. Det vurderes, at der vil være hjemmel til behandling af CPR-numre

i henhold til databeskyttelseslovens § 11, hvorefter en offentlig myndighed kan be-

handle oplysninger om personnumre med henblik på entydig identifikation.

De foreslåede ændringer i socialtilsynslovens § 10, stk. 2 og stk. 4 samt § 11, stk. 5, vil

indebære en udvidet adgang til at videregive oplysninger, herunder personoplysninger

og oplysninger om den enkelte borger i et tilbud samt oplysninger indkommet via whist-

leblowerordningen. Generelt i forhold til disse foreslåede ændringer bemærkes det, at

videregivelsen skal ske under iagttagelse af de grundlæggelse principper i databeskyt-

telsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder principperne om, at videregi-

velse af personoplysninger aldrig må gå ud over, hvad der i det konkrete tilfælde må

anses for relevant og nødvendigt.

Såfremt socialtilsynet kommer i besiddelse af personoplysninger, som ikke er indsamlet

hos den pågældende selv f.eks. på baggrund af en henvendelse via whistleblowerord-

ningen eller på baggrund af den foreslåede orienteringspligt i det foreslåede § 12, stk. 2,

nr. 3 og 5, i socialtilsynsloven, skal socialtilsynet som udgangspunkt orientere den på-

gældende om socialtilsynets behandling af vedkommendes personoplysninger, jf. data-

beskyttelsesforordningens artikel 14.

Socialtilsynet vil i forbindelse med varetagelsen af opgaven med at godkende og føre

driftsorienteret tilsyn samt administrationen af whistleblowerordningen ikke kunne op-

bevare større mængder af oplysninger om de pågældende personer, end hvad der er be-

hov for i den konkrete sag. Ministeriets opfattelse er på den baggrund, at kravene om

dataminimering og proportionalitet i databehandlingen således vil være opfyldt. Sam-

tidig bemærkes, at socialtilsynet som udgangspunkt skal slette de oplysninger, som ikke

skal gemmes som følge af en anden retlig forpligtelse, f.eks. hvis oplysningerne er jour-

naliseringspligtige, når det vurderes, at der ikke længere er behov for dem, hvilket va-

retager hensynet om opbevaringsbegrænsning.

Endelig skal det generelt bemærkes, at de øvrige bestemmelser i databeskyttelsesfor-

ordningen og databeskyttelsesloven ligeledes skal iagttages, når socialtilsynet behandler

personoplysninger som led i varetagelsen af opgaven med at godkende og føre driftsori-

enteret tilsyn eller som led i whistleblowerordningen.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre kommunale og statslige merudgifter. De samlede of-

fentlige merudgifter skønnes fuldt indfaset at udgøre 13 mio. kr. årligt og varigt. Ho-

vedparten af de kommunale merudgifter skønnes at være afledte takststigninger på so-

ciale tilbud sfa. højere tilsynstakster grundet lovforslagets større krav til Socialtilsynets

tilsynsvirksomhed, yderligere og skærpede krav til tilbuddene og revisors revision af

tilbuddenes regnskaber. De statslige udgifter er forbundet med tilpasningen af den eksi-

sterende it-løsning Tilbudsportalen.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser for regioner, og

det har ingen selvstyremæssige konsekvenser for kommunerne.

Da socialtilsynene er kommunalt forankrede, og der med lovforslaget stilles nogle yder-

ligere krav til forhold, som tilsynet skal vurdere som led i godkendelse af og driftsori-

enterede tilsyn med sociale tilbud, vil dette medføre øgede sagsgange, som vil have

nogle negative driftskonsekvenser. Dette er dog i begrænset omfang, da lovforslaget

også på en række punkter vil medføre positive driftskonsekvenser i form af mere effek-

tive og ensartede sagsgange.

Lovforslaget vurderes at have digitaliseringsrelaterede konsekvenser i forhold til den

eksisterende it-løsning Tilbudsportalen, som vil skulle tilpasses på baggrund af de fore-

slåede ændringer. Ændringerne i Tilbudsportalen vil blive foretaget parallelt med be-

handlingen af lovforslaget, så de foreslåede ændringer kan understøttes teknisk og da-

tabeskyttelsesmæssigt forsvarligt og være klar samtidig med ikrafttrædelsen af loven.

I relation til principperne for digitaliseringsklar lovgivning opfylder lovforslaget prin-

cippet om klare og enkle regler, da det fortsat vil være muligt bl.a. at foretage elektronisk

indberetning af oplysninger til socialtilsynet via Tilbudsportalen, men lovforslaget op-

fylder ikke princippet om automatisk sagsbehandling. Dette skyldes, at det er nødven-

digt, at de involverede myndigheder behandler hver sag individuelt, hvilket indebærer

faglige skøn, hvorfor der ikke kan sagsbehandles efter objektive kriterier. De øvrige

principper for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes at medføre, at private virksomheder, som driver tilbud på social-

området, får en meropgave ift. regnskabsaflæggelse, revisionskrav, skærpet oplysnings-

pligt over for socialtilsynet m.v. De administrative konsekvenser for erhvervslivet vur-

deres at være under 4 mio. kr. årligt. Omkostningerne for erhvervslivet vurderes at

kunne overføres til tilbuddenes takster, hvorfor virksomhedernes merudgifter dækkes af

kommunerne, som kompenseres herfor. Derudover vurderes forslaget, om at private til-

bud ikke kan drives som personligt drevne virksomheder med virkning fra den 1. januar

2025, at medføre økonomiske konsekvenser for de berørte private ejere af tilbuddene,

da tilbuddene, for at kunne bestå, fremadrettet skal drives i form af et kapitalselskab

eller som en selvejende institution. Omkostningerne forbundet hermed vurderes at

kunne overføres til de berørte tilbuds takster, som dækkes af kommunerne, der kompen-

seres herfor.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for lov-

forslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XX. juli 2021 til den XX. august 2021

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F - Fagligt Fælles Forbund, Alkohol & Samfund, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri

Brugerforeningen for aktive stofbrugere, BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes

Landsforbund

–

forbundet for pædagoger og klubfolk, Børne- og kulturchefforenin-

gen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Erhverv, Dansk Friskoleforening, Danske Handicaporganisationer (DH), Dansk

Industri (DI), Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Cen-

trale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein (De tyske mindretalsskoler)

Efterskoleforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fag og Arbejde

(FOA), Fonden NOVAVI, Foreningen af døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge

(FADD), Foreningen af Frie fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, For-

eningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark

(FSD), Foreningen af Kristne Friskoler i Danmark, Frie, FSR

–

danske revisorer, Insti-

tut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Landsorganisation af

Kvindekrisecentre (LOKK), Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS ), LEV,

Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen

af VæreSteder (LVS), Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Plejefamiliernes

Landsforening (PLF), Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af boformer for

hjemløse i Danmark (SBH), SAND

–

De hjemløses landsorganisation, Selveje Dan-

mark, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed, Socialt Lederforum, Socialtilsyn

Hovedstaden, Frederiksberg Kommune, Socialtilsyn Midt, Silkeborg Kommune, Soci-

altilsyn Nord, Hjørring Kommune, Socialtilsyn Syd, Faaborg-Midtfyn Kommune

Socialtilsyn Øst, Holbæk Kommune, Socialpædagogernes Landsforbund, TABUKA -

Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte, Udviklingshæmmedes Lands-

forbund (ULF).

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Implemente-

Med lovforslaget ensartes og effekti-

ringskonsekven- viseres en række sagsgange, som vil

ser for stat, kom- have positive implementeringskonse-

muner og regio- kvenser

ner

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Ca. 13 mio. kr. årligt fuldt indfaset.

Med lovforslaget stilles yderligere

krav, som medfører øgede sags-

gange, som vil have nogle negative

implementeringskonsekvenser.

Ingen

Under 4 mio. kr. årligt fuldt indfa-

set. Netto ingen konsekvenser, da

omkostningerne vurderes at kunne

overføres til de berørte tilbudstak-

ster, som dækkes af kommunerne,

der kompenseres herfor.

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav i

EU-regulering

(sæt X)

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Socialtilsynslovens § 2 indeholder regler om fordelingen af opgaven med at godkende

og føre driftsorienteret tilsyn med plejefamilier og tilbud, som er omfattet af socialtil-

synslovens § 4, stk. 1. Det følger således af § 2, at socialtilsynet varetages af fem kom-

muner (Frederiksberg, Holbæk, Faaborg-Midtfyn, Silkeborg og Hjørring), ét socialtil-

syn i hver geografisk region. Hertil gælder en række undtagelser. For en nærmere be-

skrivelse af gældende regler om ansvarsfordelingen, herunder om de enkelte undtagelser

henvises til punkt 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Som en konsekvens af, at det foreslås at indsætte et nyt

stk. 6

i socialtilsynslovens § 2,

hvorved social- og ældreministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte regler om an-

svarsplaceringen af specifikke opgaver med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn

med visse typer af tilbud, som er omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, samt for-

eninger og private virksomheder, som er nævnt i socialtilsynslovens § 18 a, foreslås det

at ændre henvisningen i socialtilsynslovens

§ 2, stk. 2,

fra stk. 3 og 4 til stk. 3, 4 og 6,

således at det er tydeligt, at det er de nævnte tilfælde i socialtilsynslovens § 2, stk. 3, 4

og det foreslåede stk. 6, hvor hovedreglen om ansvarsplaceringen af socialtilsynsopga-

ven ikke finder anvendelse.

Forslaget er alene af teknisk karakter og medfører således ingen indholdsmæssige æn-

dringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til

bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 2

Det fremgår forudsætningsvist af socialtilsynslovens § 2, stk. 3, nr. 1-5, at kommunerne

har mulighed for at indgå driftsaftaler med andre kommuners tilbud, regionale tilbud

eller private tilbud forstået som generelle aftaler om drift af det pågældende tilbud. I

disse bestemmelser betegnes en driftsaftale som

en ”aftale med tilbuddet om køb af

samtlige pladser.”

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i lovforslagets almindelige be-

mærkninger punkt 2.2.5.1.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 2, stk. 3, nr. 1-5,

i socialtilsynsloven, at den

type aftaler mellem kommuner og tilbud fremover vil skulle betegnes ”driftsaftaler”.

Forslaget vil medføre en mere hensigtsmæssig og konsistent begrebsanvendelse, og vil

ikke medføre indholdsmæssige ændringer. Den foreslåede ændring skal ses i sammen-

hæng med lovforslagets § 2, nr. 2, 5 og 6.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.5.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Socialtilsynslovens § 2 indeholder regler om fordelingen af opgaven med at godkende

og føre driftsorienteret tilsyn med plejefamilier og tilbud, som er omfattet af socialtil-

synslovens § 4, stk. 1. Det følger af § 2, stk. 4, at private tilbud, der drives af koncerner

eller koncernlignende konstruktioner, hører under socialtilsynet i den region, hvor kon-

cernen har sin hovedadresse. For en nærmere beskrivelse af gældende regler om an-

svarsfordelingen henvises til punkt 2.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af det foreslåede

§ 2, stk. 3, nr. 6,

i socialtilsynsloven, at private tilbud, jf. §

4, stk. 1, nr. 2-4, der indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, jf. den

foreslåede § 2 a, stk. 1, vil høre under socialtilsynet i den region, hvor koncernen eller

den koncernlignende konstruktion har sin hovedadresse, jf. det foreslåede § 2 a, stk. 3,

i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af det gældende § 2, stk. 4, i socialtil-

synsloven.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 3, nr. 6, vil medføre, at det ansvarlige socialtilsyn

for private tilbud, som i indgår i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, vil

være socialtilsynet der, hvor koncernen eller den koncernlignende konstruktion har sin

hovedadresse.

Koncerner vil, jf. det foreslåede § 2 a, stk. 3, 1. pkt., have hovedadresse der, hvor kon-

cernens moderselskab har hjemsted, jf. selskabslovens § 5, nr. 13.

Koncernlignende konstruktioner vil, jf. det foreslåede § 2 a, stk. 3, 2. pkt., have hoved-

adresse der, hvor det tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, der først har søgt om godkendelse, jf.

§ 5, har adresse.

Til nr. 4

Socialtilsynslovens § 2 indeholder regler om fordelingen af opgaven med at godkende

og føre driftsorienteret tilsyn med plejefamilier og tilbud, som er omfattet af socialtil-

synslovens § 4, stk. 1. Det følger således af § 2, at socialtilsynet varetages af fem kom-

muner (Frederiksberg, Holbæk, Faaborg-Midtfyn, Silkeborg og Hjørring), ét socialtil-

syn i hver geografisk region. Hertil gælder en række udtagelser. For en nærmere beskri-

velse af gældende regler om ansvarsfordelingen, herunder om de enkelte undtagelser

henvises til punkt 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter de gældende regler er det alene muligt for et tilbud at skifte fra et socialtilsyn til et

andet (ændring af tilsynsmyndighed), hvis et tilbud eller en plejefamilie fysisk flytter

adresse eller for en koncern eller koncernlignende konstruktions vedkommende flytter

hovedadresse og derved flytter til et andet socialtilsyns område.

Det følger af det foreslåede

§ 2, stk. 4,

i socialtilsynsloven, at hvis et tilbud eller en

plejefamilie som nævnt i § 4, stk. 1, skifter adresse, eller en koncern eller koncernlig-

nende konstruktion skifter hovedadresse, og dette medfører, at tilbuddet, plejefamilien,

koncernen eller den koncernlignende konstruktion bliver underlagt driftsorienteret til-

syn af et andet socialtilsyn, vil tilbuddet, plejefamilien, koncernen eller den koncernlig-

nende konstruktion fortsat høre under det socialtilsyn, som det hidtil har været under-

lagt, jf. socialtilsynslovens stk. 2, 3 eller 6, i et år fra det tidspunkt, hvor oplysningen

om adresseændringen er tilgængelig for socialtilsynet.

Forslaget vil medføre, at tilbud, plejefamilier, koncerner og koncernlignende konstruk-

tioner, som efter lovforslagets ikrafttræden flytter adresse, fortsat vil være underlagt det

oprindelige socialtilsyn i en periode på ét år, som løber fra det tidspunkt, hvor oplysnin-

gen om adresseændringen er tilgængelig for socialtilsynet.

Oplysningen om ændring af adresse anses for at være tilgængelig for socialtilsynet på

det tidspunkt, hvor socialtilsynet først blive bekendt med denne ændring.

Da en ændring af tilbuddets eller plejefamiliens adresse i medfør af det foreslåede § 5,

stk. 2, nr. 1, og stk. 3, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, også vil udgøre en væsentlig

ændring i forhold til tilbuddets eller plejefamiliens godkendelse, vil tilbuddet eller ple-

jefamilien af egen drift skulle give socialtilsynet oplysning herom straks, og oplysnin-

gen skal også straks indberettes til Tilbudsportalen. En ændring af koncernens hhv. den

koncernlignende konstruktions hovedadresse, som defineret i den foreslåede § 2 a, er

også en væsentlig oplysning, som socialtilsynet vil skulle orienteres om, således at so-

cialtilsynet vil kunne vurdere, om ændringen af hovedadressen vil medføre en ændring

af tilsynsmyndigheden.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Socialtilsynslovens § 2, indeholder regler om fordelingen af opgaven med at godkende

og føre driftsorienteret tilsyn med plejefamilier og tilbud, som er omfattet af socialtil-

synslovens § 4, stk. 1. Det følger således af § 2, at socialtilsynet varetages af fem kom-

muner (Frederiksberg, Holbæk, Faaborg-Midtfyn, Silkeborg og Hjørring), ét socialtil-

syn i hver geografisk region. Hertil gælder en række undtagelser. For en nærmere be-

skrivelse af gældende regler om ansvarsfordelingen, herunder om de enkelte undtagelser

henvises til punkt 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i

§ 2, stk. 6,

i socialtilsynslo-

ven, at social- og ældreministeren vil kunne fastsætte regler, der helt eller delvist fravi-

ger socialtilsynslovens § 2, stk. 2 og 3 om den geografiske ansvarsplacering af social-

tilsynsopgaven. Social- og ældreministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om an-

svaret for varetagelsen af særlige opgaver

Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler, på be-

kendtgørelsesniveau om ansvarsplaceringen af specifikke opgaver med at godkende og

føre driftsorienteret tilsyn med visse typer af tilbud, som er omfattet af socialtilsynslo-

vens § 4, stk. 1, samt foreninger og private virksomheder, som er nævnt i socialtilsyns-

lovens § 18 a.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om opgaven med at godkende og

føre driftsorienteret tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager ar-

bejdsgiverfunktioner i ordninger efter servicelovens §§ 95 og 96, private tilbud, der ind-

går i koncerner eller koncernlignende konstruktioner, jf. socialtilsynslovens § 4, stk. 4,

sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr.

7, og pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, jf. ser-

vicelovens § 66, stk. 1, nr. 8, når skolen har flere end otte pladser til anbringelse. Hvis

det senere viser sig hensigtsmæssigt, at ændre på eller tilføje yderligere opgaver, vil

bekendtgørelsen kunne ændres eller udvides med bestemmelser herom.

Social- og ældreministerens beslutning om, hvilke konkrete socialtilsyn som skal vare-

tage specialistfunktionen, vil blive truffet med inddragelse af Socialstyrelsen, som i for-

længelse af udvælgelsen skal understøtte og i nødvendigt omfang bidrage til at opkva-

lificere socialtilsynet med henblik på at opnå de kompetencer, som specialistfunktionen

kræver for at kunne føre et kompetent, systematisk og ensartet tilsyn.

Reglerne, som vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsen, vil udgøre en undtagelse til

socialtilsynslovens § 2, stk. 2 og 3, da den tilsynsførende myndighed vil være bestemt

ud fra de regler, som fastsættes i medfør af bemyndigelsen, og således ikke ud fra til-

buddets geografiske placering. Dette vil også medføre, at nogle tilbud,

som er omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, samt foreninger og private virksomhe-

der, som er nævnt i socialtilsynslovens § 18 a, vil blive underlagt et andet socialtilsyn

som tilsynsførende myndighed.

De typer af tilbud samt foreninger og private virksomheder, som det er hensigten af

undtage fra hovedreglen i § 2, stk. 2 og 3, vil ikke fremadrettet kunne skrifte tilsyns-

myndighed ved at skifte adresse, da disse tilbud samt foreninger og private virksomhe-

der udelukkende vil være omfattet af godkendelse og tilsyn fra det pågældende social-

tilsyn, som social- og ældreministeren beslutter.

Sagsforberedende arbejde, der ikke har karakter af myndighedsudøvelse, vil som hidtil

kunne udføres af et af de øvrige socialtilsyn på vegne af det socialtilsyn, der har kom-

petencen til at behandle den pågældende sag. Der kan f.eks. være tale om, at udføre

sagsforberedende tilsynsopgaver, f.eks. sagsoplysning, tilsynsbesøg og tekniske under-

søgelser for et andet socialtilsyn, når det f.eks. af geografiske årsager vurderes som den

mest hensigtsmæssige brug af ressourcer. Det vil fortsat alene være dele af det sagsfor-

beredende og det praktiske arbejde i forbindelse med godkendelses- og tilsynsopgaven,

der kan udføres af et af de andre socialtilsyn på vegne af det ansvarlige socialtilsyn. Det

socialtilsyn, som er ansvarlig for godkendelse af og tilsynet med det enkelte tilbud, vil

derfor også fortsat skulle træffe eventuelle afgørelser, ligesom sagsskridt, der har karak-

ter af myndighedsopgaver, heller ikke kan overlades til et andet socialtilsyn.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Socialtilsynslovens § 2, stk. 3, og § 16, stk. 2, forudsætter, at private tilbud under soci-

altilsynet kan indgå i koncernlignende konstruktioner. For en nærmere beskrivelse af

gældende regler om koncernlignende konstruktioner henvises til punkt 2.2.4.1 i de al-

mindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af det foreslåede nye

§ 2 a, stk. 1,

i socialtilsynsloven, at socialtilsynet, jf. det

foreslåede § 2, stk. 3, nr. 6, i socialtilsynsloven vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt

private tilbud efter lovens § 4, stk. stk. 1, nr. 2-4, indgår i koncernlignende konstruktio-

ner. Det følger desuden af forslaget, at der vil være en koncernlignende konstruktion,

hvis

1) der ikke er en koncern i selskabsretlig forstand,

2) der mellem et eller flere private tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, og andre private juridiske

virksomheder sker en ikke ubetydelig samhandel herunder køb, salg, leje og udleje af

varer, ydelser, aktiver, fast ejendom m.v., og

3) der er én eller flere fysiske personer, der ejer eller på anden måde har økonomisk og

driftsmæssig bestemmende indflydelse over flere tilbud og virksomheder nævnt i nr. 2,

eller der er sammenfald i bestyrelses-, leder- eller ejerkreds, herunder sammenfald ved

nærtstående i tilbud og virksomheder nævnt i nr. 2.

Det følger af det foreslåede § 2 a,

stk. 2,

i socialtilsynsloven, at private tilbud, jf. § 4,

stk. 1, nr. 2-4, vil skulle give socialtilsynet de nødvendige oplysninger til brug for soci-

altilsynets vurdering af, om et tilbud indgår i en koncern eller en koncernlignende kon-

struktion, jf. det foreslåede § 2 a, stk. 1.

Det følger af det foreslåede § 2 a,

stk. 3, 1. pkt.,

at koncerner vil have hovedadresse der,

hvor koncernens moderselskab har hjemsted, jf. selskabslovens § 5, nr. 13.

Af det foreslåede § 2 a, stk. 3,

2. pkt.,

følger det, koncernlignende konstruktioner vil

have hovedadresse der, hvor det tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, der først har søgt om

godkendelse, jf. § 5, har adresse.

Forslaget vil medføre, at socialtilsynet i forbindelse med behandlingen af en ansøgning

fra et tilbud, der kan tænkes at indgå i en koncernlignende konstruktion, vil skulle vur-

dere, om betingelserne i det foreslåede § 2 a, stk. 1, er opfyldt. Til det brug vil det kon-

krete tilbud og andre private tilbud, som i givet fald også kunne tænkes at indgå i den

koncernlignende konstruktion, skulle give socialtilsynet de nødvendige og ønskede op-

lysninger.

Socialtilsynet vil desuden skulle undersøge, om der indgår andre private tilbud, jf. soci-

altilsynslovens § 2, stk. 1, nr. 2-4, i den overvejede koncernlignende konstruktion. Hvis

det er tilfældet, vil den koncernlignende konstruktion, jf. det foreslåede § 2 a, stk. 3, 2.

pkt., have hovedadresse der, hvor det tilbud, som først har søgt om godkendelse efter

socialtilsynslovens § 5, har adresse. Det vil kunne betyde, at det er et andet socialtilsyn,

der, jf. det foreslåede § 2, stk. 3, nr. 6, vil være kompetent ift. at vurdere, om der er tale

om en koncernlignende konstruktion, og i givet fald også vil være det kompetente soci-

altilsyn ift. godkendelse af og tilsyn med de tilbud, der indgår i den koncernlignende

konstruktion.

Konsekvenserne af, at der er tale om en koncern eller en koncernlignende konstruktion

vil være, at der, jf. det foreslåede § 16, stk. 3, i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1,

nr. 48, vil skulle udarbejdes en koncernnote med udgangspunkt i koncernenhedernes

budgetter, hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem koncernens eller den koncernlignende

konstruktions enkelte dele vil skulle fremgå. På samme måde vil der med det foreslåede

nye § 17, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, skulle udarbejdes en koncernnote med

udgangspunkt i årsregnskaberne, hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem koncernens eller

den koncernlignende konstruktions enkelte dele vil skulle fremgå.

Herudover vil både socialtilsyn og revisor skulle påse, at samhandel mellem koncernens

enkelte enheder sker i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis afreg-

ningerne var sket mellem uafhængige parter, jf. det foreslåede § 11 b, stk. 3, nr. 4, i

socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 31, og det foreslåede § 18, stk. 3, i socialtil-

synsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 51.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.4.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Godkendelsen af tilbud som generelt egnede indebærer en vurdering af, om tilbuddet

samlet set opfylder betingelserne for godkendelse, som fremgår af socialtilsynslovens

§§ 6 og 12-18. Vurderingen efter § 6 indebærer, at socialtilsynet skal tage stilling til,

om det er sandsynligt, at tilbuddet vil kunne eller fortsat kan levere den fornødne kvalitet

i indsatsen inden for de temaer, der fremgår af bestemmelsen. Socialtilsynets kvalitets-

vurdering, jf. § 6, suppleres for private tilbud, dog ikke for plejefamilier, af enkelte for-

melle krav til bl.a. opstilling af budget, krav til bestyrelser m.v., jf. lovens §§ 12-18. Der

findes endvidere krav efter anden lovgivning, som tilbuddene skal opfylde. Det gælder

f.eks. krav til arbejdsmiljø, fødevaretilladelser m.v. Socialtilsynet skal ikke gennemgå

disse forhold, som hører under andre tilsyn, men påser som led i godkendelsen, om til-

buddet har opnået eller er i gang med at opnå nødvendige tilladelser fra andre myndig-

heder. For en nærmere beskrivelse af gældende ret om socialtilsynets godkendelse af

tilbud omfattet af socialtilsynsloven henvises til punkt 2.1.1.1 i de almindelige bemærk-

ninger til lovforslaget.

Som en konsekvens af, at det foreslås at indsætte §§ 11 a og 11 b i socialtilsynsloven,

jf. lovforslagets § 1, nr. 31, som fra lovforslaget ikrafttræden vil udgøre betingelser for

at kunne blive godkendt af socialtilsynets som generelt egnet tilbud efter socialtilsyns-

lovens § 4, stk. 1, foreslås det at ændre henvisningen §§ 6 og 12-18 i § 5, stk. 1 og 7 til

§§ 6 og 11 a-18, således at det er tydeligt, at det er de nævnte betingelser i socialtilsyns-

lovens §§ 6 og 11 a-18, som vil udgøre betingelser, der skal være opfyldt af tilbuddet

for at kunne få socialtilsynets godkendelse som generelt egnet tilbud efter socialtilsyns-

lovens § 4, stk. 1, jf. § 5. Forslaget er alene af teknisk karakter.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 31.

Til nr. 8

Socialtilsynslovens § 5, stk. 1, indeholder regler om socialtilsynets godkendelse af til-

bud, som er omfattet af socialtilsynsloven, jf. § 4, stk. 1, herunder hvilke krav et tilbud

skal opfylde, for at opnå socialtilsynets godkendelse. Godkendelsen indebærer en vur-

dering af, om tilbuddet er generelt egnet til at modtage borgere i tilbuddets målgruppe

inden for rammerne af godkendelsen i overensstemmelse med de krav, der følger af

socialtilsynslovens §§ 6 og 12-18. Indholdet af socialtilsynets afgørelse om godkendelse

af et tilbud fremgår dog ikke af de gældende regler. For en nærmere beskrivelse af gæl-

dende ret om socialtilsynets godkendelse af tilbud omfattet af socialtilsynsloven henvi-

ses til punkt 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af det foreslåede § 5,

stk. 2,

i socialtilsynsloven, at godkendelse efter lovens

§ 5, stk. 1, af tilbud, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, som minimum skal omfatte

1) tilbuddets adresse og fysiske rammer,

2) antal pladser,

3) målgruppe,

4) tilbudstype og

5) tilbuddets ydelser.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en afgørelse om godkendelse af et tilbud

efter socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, som minimum vil skulle indeholde en be-

skrivelse af disse fem forhold, som skal indberettes og offentliggøres på Tilbudsporta-

len. Afgørelsen vil således udgøre tilbuddets godkendelse.

Det følger endvidere af det foreslåede § 5,

stk. 3,

i socialtilsynsloven, at godkendelse

efter lovens § 5, stk. 1, af plejefamilier efter lovens § 4, stk. 1, nr. 1, som minimum skal

omfatte

1) plejefamiliens adresse og fysiske rammer,

2) antal pladser,

3) plejefamilietype og

4) plejefamiliens ydelser.

Det bemærkes særligt i forhold til ”plejefamiliens ydelser”, at dette omfatter den indsats,

som plejefamilien er godkendt til at kunne levere f.eks. aflastning.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en afgørelse om godkendelse af en plejefa-

milie efter socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 1, som minimum vil skulle indeholde en

beskrivelse af disse fire forhold, som skal indberettes på Tilbudsportalen. Disse offent-

liggøres dog ikke. Afgørelsen vil udgøre plejefamiliens godkendelse.

Det foreslåede § 5, stk. 2 og 3, vil finde anvendelse for godkendelser, som udstedes fra

og med lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 3, stk. 1.

Kravene til tilbuddets hhv. plejefamiliens godkendelse, som fremgår af det foreslåede §

5, stk. 2 og 3, vil udgøre minimumskrav. Hvis socialtilsynet på baggrund

af en konkret vurdering af forholdene i det enkelte tilbud eller plejefamilie finder, at det

er relevant, at godkendelsen skal indeholde yderligere forhold f.eks. om tilbuddets per-

sonale, tilbuddets metoder, plejefamiliens særlige forhold eller andet relevant, bør dette

tillige fremgå af godkendelsen.

De oplistede forhold må karakteriseres som centrale oplysninger i forhold til tilbuddets

hhv. plejefamiliens godkendelse og ændringer i disse, efter at der er truffet afgørelse om

godkendelse, vil derfor altid udgøre en væsentlig ændring i tilbuddets hhv. plejefamili-

ens godkendelse, som tilbuddet hhv. plejefamilien efter den foreslåede ændring af

§ 12,

stk. 2, nr. 1,

i socialtilsynsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 34, vil være forpligtet til af

egen drift og straks at gøre socialtilsynet opmærksom på. Ændringen skal derudover

også straks indberettes til Tilbudsportalen, jf. § 8, stk. 3, i Tilbudsportalbekendtgørelsen.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger samt

til bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 34.

Til nr. 9

Socialtilsynslovens § 5, stk. 4, indeholder regler om, at socialtilsynet, når særlige grunde

taler for det, kan træffe afgørelse om, at ikkegodkendte tilbud, som er nævnt i socialtil-

synslovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, og som kommunalbestyrelsen i akutsituationer har visi-

teret borgere til i en periode på op til tre uger, jf. servicelovens § 4, stk. 4, kan anvendes

i yderligere tre uger.

Med det foreslåede

§ 5, stk. 6,

i socialtilsynsloven, præciseres det, at tilbud og plejefa-

milier, som er nævnt i lovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, og som ikke er godkendt af socialtilsy-

net, vil kunne anvendes i en periode på op til tre uger i akutsituationer, og at denne

periode vil kunne forlænges med yderligere op til tre uger.

Forslaget indebærer ingen indholdsmæssig ændring, men er alene en præcisering af gæl-

dende ret, således at det er tydeligt, hvad der oprindeligt har været lovgivers hensigt.

Bestemmelsen vil således alene kunne anvendes i de tilfælde, hvor der er tale om et akut

behov for at placere en borger i et tilbud, og hvor der ikke kan findes et egnet godkendt

tilbud, hvorfor det pågældende tilbud dog i op til tre uger vil kunne indgå i kommunens

forsyning uden godkendelse. Efter udløbet af perioden vil den pågældende borger derfor

skulle placeres i et tilbud, som allerede er godkendt. De særlige grunde, som vil kunne

begrunde en forlængelse af perioden med yderligere tre uger, kan f.eks. være, at etable-

ring af et egnet tilbud er i gang, og at der er højst tre uger til, at det kan tages i brug,

eller at den ansvarlige kommunalbestyrelse ved med sikkerhed, at der inden for tre uger

vil blive en plads ledig i et egnet, godkendt tilbud.

Bestemmelsen vil ikke kunne anvendes i de tilfælde, hvor der ønskes en fravigelse af en

allerede opnået godkendelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Socialtilsynslovens § 5, stk. 5, indeholder regler om, at socialtilsynet i forbindelse med

en afgørelse om godkendelse af et tilbud, kan fastsætte vilkår, som skal opfyldes af til-

buddet, for at godkendelsen kan opretholdes. For en nærmere beskrivelse af gældende

ret henvises til punkt 2.1.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med det foreslåede § 5, stk. 7,

1. pkt.,

i socialtilsynsloven, præciseres det, at socialtilsy-

net i forbindelse med godkendelsen efter socialtilsynslovens § 5, stk. 1, kan fastsætte

vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for at bevare godkendelsen. Med det foreslåede

§ 5, stk. 7,

2. pkt.,

i socialtilsynsloven, præciseres det, at socialtilsynet kan knytte frister

til opfyldelsen af de fastsatte vilkår. Hertil præciseres det med den foreslåede § 5, stk.

3. pkt.,

i socialtilsynsloven, at vilkår alene kan fastsættes i forbindelse med godken-

delse af et tilbud.

Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer med de foreslåede ændringer af 1. og

2. pkt. i § 5, stk. 7.

Med det foreslåede 3. pkt. i § 5, stk. 7, tydeliggøres det i overensstemmelse med hidtidig

praksis, og i overensstemmelse med, hvad der oprindeligt har været lovgivers hensigt,

at vilkår alene kan fastsættes i forbindelse med, at der træffes afgørelse om godkendelse

af et tilbud. Førend socialtilsynet vil kunne træffe afgørelse om godkendelse med vilkår

(en betinget godkendelse), vil det skulle anses for overvejende sandsynligt, at tilbuddet

vil kunne opfylde vilkåret eller vilkårene. Vilkåret skal desuden formuleres klart, så det

er tydeligt for tilbuddet, hvad der kræves for at blive endeligt godkendt, og hvornår det

således kan forventes at ske, da manglende opfyldelse af et eller flere vilkår vil medføre,

at der gives afslag på endelig godkendelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Socialtilsynslovens § 5, stk. 6, indeholder regler om, at socialtilsynet kan træffe afgø-

relse om, at en allerede meddelt godkendelse kan fraviges inden for konkrete angivne

betingelser eller inden for en konkret afgrænset periode. For en nærmere beskrivelse af

gældende ret henvises til punkt 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af det foreslåede § 5, stk. 8,

1. pkt.,

i socialtilsynsloven, at der indsættes en

henvisning til stk. 7. Der er tale om en teknisk ændring, hvor med der henvises til stk.

7, som omhandler socialtilsynets mulighed for at træffe afgørelse om, at et ikkegodkendt

tilbud kan anvendes i yderligere tre uger i akutsituationer, hvor der ikke er et egnet,

godkendt tilbud til den pågældende borger.

Det følger af det foreslåede § 5, stk. 8,

2. pkt.,

i socialtilsynsloven, at henvisningen til

stk. 5 udgår. Der er tale om en teknisk ændring, da der ved en fejl er henvist til det

gældende stk. 5, som omhandler, at vilkår kun kan fastsættes i forbindelse med godken-

delse af et tilbud.

Det følger af det foreslåede § 5, stk. 8,

3. pkt.,

i socialtilsynsloven, at en afgørelse om

fravigelse af godkendelse ikke forudsætter, at der forinden har været ansøgt om en væ-

sentlig ændring af tilbuddets eller plejefamiliens godkendelse, jf. lovens § 5, stk. 9.

Med det foreslåede nye 3. punktum tydeliggøres det i overensstemmelse med, hvad der

oprindeligt har været lovgivers hensigt, at socialtilsynet vil kunne træffe en afgørelse

om at fravige en allerede opnået godkendelse, uden at der forinden har været ansøgt om

en væsentlig ændring af tilbuddets eller plejefamiliens godkendelse.

En afgørelse om fravigelse af en allerede opnået godkendelse vil fortsat skulle træffes

på baggrund af en konkret faglig vurdering, herunder af ændringens karakter set i for-

hold til tilbuddets godkendelse. Hvis ændringen har en sådan karakter, at der er tale om

en væsentlig ændring, vil ændringen skulle behandles herefter i stedet, og socialtilsynet

vil i den forbindelse skulle vurdere, om ændringen giver anledning til en ændring af

godkendelsen (delvis nygodkendelse).

Socialtilsynet vil fortsat i forbindelse med en afgørelse om fravigelse af godkendelse

kunne fastsætte betingelser, som skal kunne opfyldes, for at godkendelsen kan fraviges.

Der vil også fortsat kunne knyttes frister til den eller de fastsatte betingelser. Afgørelsen

om fravigelse af godkendelse vil skulle bortfalde, når betingelserne ikke længere er op-

fyldt eller den fastsatte periode er udløbet.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Socialtilsynslovens § 5 indeholder regler om socialtilsynets godkendelse af tilbud, som

er omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1. Bestemmelsen indeholder dog ikke regler

om ændring af en allerede opnået godkendelse f.eks. i det tilfælde, hvor der sker en

ændring i et tilbud, som er så grundlæggende og omfattende set i forhold til den allerede

opnåede godkendelse. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt

2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af det foreslåede

§ 5, stk. 9,

i socialtilsynsloven, at socialtilsynet vil kunne

træffe afgørelse om ændring af et tilbuds godkendelse, jf. lovens § 5, stk. 1, når der er

sket væsentlige ændringer i forhold til tilbuddets eksisterende godkendelse eller efter

ansøgning fra tilbuddet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det præciseres, at socialtilsynet vil kunne

træffe afgørelse om ændring af en allerede opnået godkendelse (delvis nygodkendelse)

i de tilfælde, hvor en ændring i tilbuddet er væsentlig og derfor giver anledning hertil,

eller i det tilfælde hvor det enkelte tilbud ansøger socialtilsynet om en ændring af god-

kendelsen.

En væsentlig ændring i forhold til tilbuddets eller plejefamiliens godkendelse vil for der

første kunne vedrøre de oplistede forhold, som fremgår af det foreslåede § 5, stk. 2 og

3, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Væsentlige ændringer kan derudover vedrøre ændringer i

økonomien, fragangen af nøglemedarbejdere eller en stigning i antallet af vikarer. For

plejefamilier kan bl.a. samlivsophævelse og skilsmisse også udgøre væsentlige ændrin-

ger i forhold til godkendelsen. Fælles for ændringerne gælder som hidtil, at de vil være

grundlæggende eller omfattende i forhold til den allerede opnåede godkendelse, og so-

cialtilsynet vil derfor skulle vurdere ændringen i forhold til tilbuddets hhv. plejefamili-

ens generelle kvalitet samt mulighed for en ændring af godkendelsen eller muligheden

for fortsat at bevare den allerede opnåede godkendelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Socialtilsynslovens § 5, stk. 7, indeholder regler om, at socialtilsynet kan træffe afgø-

relse om ophør af et tilbuds godkendelse, hvis tilbuddet ikke længere opfylder betingel-

serne for godkendelse. Ophør af en godkendelse medfører, at tilbuddet ikke længere kan

indgå i den kommunale forsyning. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises

til punkt 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede

§ 5, stk. 10,

i socialtilsynsloven, at Socialtilsynet vil skulle

træffe afgørelse om ophør af godkendelsen af et tilbud, hvis tilbuddet ikke længere op-

fylder betingelserne for godkendelse, jf. stk. 1, jf. §§ 6 og 11a-18.

Den foreslåede ændring indebærer ingen indholdsmæssig ændringer. Med den foreslå-

ede bestemmelse tydeliggøres det således, hvad der oprindeligt har været lovgivers hen-

sigt. Socialtilsynet vil således på baggrund af en samlet konkret vurdering som udgangs-

punkt skulle træffe afgørelse om ophør af et tilbuds godkendelse i det tilfælde, hvor et

tilbud ikke længere opfylder socialtilsynslovens betingelser for at være godkendt. Som

det mindre i det mere kan socialtilsynet dog også efter den foreslåede bestemmelse og

på baggrund af en samlet konkret vurdering i stedet træffe afgørelse om at udstede på-

bud, hvis det skønnes, at tilbuddet vil kunne rette op på forholdene, inden at tilbuddets

godkendelse alternativt bringes til ophør, hvorefter tilbuddet må lukke.

Forud for en afgørelse om ophør af en godkendelse forudsættes det som hidtil, at soci-

altilsynet har været i dialog med tilbuddet om baggrunden for overvejelserne om ophør

af godkendelsen, samt at tilbuddet har fået mulighed for at rette op på de forhold, der

ligger til grund herfor.

Det forudsættes også som hidtil, at ophør sker med rimelig frist, så både tilbuddet, bor-

gerne og de visiterende og anbringende kommuner har mulighed for at indrette sig

herpå. Socialtilsynet vil dog også kunne bringe godkendelse til ophør straks i de tilfælde,

hvor særlige forhold gør dette påkrævet, herunder pludselig opstået begrundet mistanke

om strafbare forhold eller akut risiko for borgernes sikkerhed og sundhed.

Ophør af en godkendelse er en afgørelse og kan derfor påklages efter reglerne i retssik-

kerhedslovens kapitel 10, ligesom socialtilsynet forud for afgørelsen skal iagttage gæl-

dende forvaltningsretlige regler og grundsætninger om f.eks. proportionalitet, høring og

begrundelse.

Ophør af en godkendelse vil fortsat have den virkning, at tilbuddet skal tages af Tilbuds-

portalen, og at tilbuddet ikke længere kan indgå i den kommunale forsyning.

Til nr. 14

Socialtilsynslovens § 5, stk. 8, indeholder regler om, hvornår et tilbuds eller en plejefa-

milies godkendelse bortfalder og som konsekvens heraf derfor ikke længere kan indgå

i den kommunale forsyning. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

punkt 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af det foreslåede

§ 5, stk. 11, 2. pkt.,

i socialtilsynsloven, at godkendelsen

endvidere bortfalder, hvis tilbuddet eller plejefamilien anmoder socialtilsynet herom.

En anmodning om bortfald af en godkendelse skal følges op af, at socialtilsynet fjerner

tilbuddet eller plejefamilien fra Tilbudsportalen, hvilket medfører, at plejefamilien eller

tilbuddet fra dette tidspunktet ikke kan indgå i den kommunale forsyning. I den forbin-

delse er det vigtigt, at socialtilsynet sikrer sig, at plejefamilien eller tilbuddet reelt ønsker

at ophøre. En plejefamilie eller et tilbud kan således f.eks. i stedet ønske,

at pladserne står tomme i en periode, uden at godkendelsen bringes til ophør. Hvis en

konkret godkendelse bortfalder på baggrund af en anmodning herom, og plejefamilien

eller tilbuddet efterfølgende ønsker at kunne indgå i den kommunale forsyning på ny,

vil plejefamilien eller tilbuddet skulle søge om godkendelse af socialtilsynet, og ved

godkendelse skal tilbuddet eller plejefamilien indberettes og offentliggøres på Tilbuds-

portalen.

Til nr. 15

Socialtilsynslovens § 5, stk. 9, indeholder en bemyndigelse til social- og ældreministe-

ren til at fastsætte nærmere regler om socialtilsynets tilrettelæggelse af godkendelsen og

socialtilsynets forpligtelser i forbindelse med godkendelsen og om socialtilsynets afgø-

relser efter stk. 4. Som en konsekvens af de på hinanden følgende ændringer i socialtil-

synslovens § 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8-14, foreslås det at ændre henvisningen i soci-

altilsynslovens § 5, stk. 9, som vil blive stk. 12, fra stk. 4 til stk. 5, således at det er

tydeligt, at bemyndigelsen også giver mulighed for at fastsætte regler om socialtilsynets

afgørelser om anvendelsen af tilbud og plejefamilier, som ikke er godkendt af socialtil-

synet, i akutsituationer.

Til nr. 16

Socialtilsynslovens § 5 a indeholder de overordnede betingelser for, at plejefamilier,

som er omfattet af socialtilsynsloven, kan godkendes. Dette fremgår således også af

overskriften hertil.

Socialtilsynslovens § 6 indeholder derimod regler om den kvalitetsmodel, som social-

tilsynet vurderer tilbuddenes kvalitet ud fra.

Da §§ 5 a og 6 således har forskelligt sigte, da de vedrører hhv. godkendelse af plejefa-

milier og kvaliteten i sociale tilbud, foreslås det at indsætte

overskriften ”Vurdering

kvaliteten”

efter § 5 a, hvorved det tydeliggøres, at socialtilsynets vurdering af sociale

tilbuds kvalitet fremgår af den følgende bestemmelse i § 6.

Til nr. 17

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 18, hvor det foreslås, at socialtilsynslovens

§ 6, stk. 3, ophæves, og § 6, stk. 4 og 5 derfor bliver § 6, stk. 3, og 4, foreslås det at

ændre henvisningen i socialtilsynslovens § 6, stk. 2, nr. 5 og 7 fra stk. 4 til stk. 3, således

at det er tydeligt, at socialtilsynet ikke fører tilsyn med tilbuddets organisation, ledelse

og økonomi, jf. stk. 2, nr. 5 og 7, og §§ 11 a-18 i tilbud, som er omfattet af § 66, stk. 1,

nr. 8, i serviceloven.

Til nr. 18

Socialtilsynslovens § 6, stk. 3, indeholder regler om, hvad socialtilsynet skal tage stilling

til i forbindelse med vurderingen af, om tilbud omfattet af lovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, har

den fornødne økonomiske kvalitet.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 31, hvor reglerne om socialtilsynets økonomi-

ske tilsyn foreslås samlet i de foreslåede nye §§ 11 a og 11 b i socialtilsynsloven, foreslås

det at ophæve det gældende § 6, stk. 3 i socialtilsynsloven. Reglerne vil fremover fremgå

af det foreslåede nye § 11 a, stk. 1.

Forslaget vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31.

Til nr. 19

Socialtilsynslovens § 7, stk. 1, 2. og 3. pkt., indeholder regler om, at socialtilsynet, som

led i det driftsorienterede tilsyn både skal føre kontrol med forholdene i tilbuddene og

indgå i dialog med tilbuddene, og at dialogen skal bidrage til at fastholde og udvikle

kvaliteten i tilbuddene. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt

2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 7, stk. 1,

i socialtilsynsloven, at

2. og 3. pkt.

ophæves.

Der er alene tale om en teknikalitet, da indholdet af de ophævede to punktummer i stedet

foreslås at fremgå, af det foreslåede § 7, stk. 2, i socialtilsynsloven, jf. i lovforslagets §

1, nr. 18.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 20

Socialtilsynslovens § 7 indeholder regler om varetagelsen og tilrettelæggelsen af soci-

altilsynets opgave med at føre driftsorienterede tilsyn med tilbud, som er omfattet af

socialtilsynslovens § 4, stk. 1. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til

punkt 2.1.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af det foreslåede

§ 7, stk. 2,

i socialtilsynsloven, at socialtilsynet både skal

føre kontrol med forholdene i tilbuddet og indgå i dialog med tilbuddet. Dialogen skal

100

bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet. Dialog skal føres som led i det

løbende driftsorienterede tilsyn og forud for, at der træffes afgørelser.

Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det i overensstemmelse med, hvad der

oprindeligt har været lovgivers hensigt, at socialtilsynet har en udtrykkelig forpligtelse

til at indgå i dialog med tilbuddene både i forbindelse med godkendelse af og driftsori-

enteret tilsyn med tilbuddene. Dialogen vil således skulle føres som led i det løbende

driftsorienterede tilsyn og forud for, at der varsles om en kommende afgørelse samt

forud for, at der træffes afgørelser, herunder afgørelser om iværksættelse af sanktioner

og ophør af godkendelse. Dog gælder det som hidtil, at socialtilsynet skal træffe afgø-

relse om udstedelse af påbud, skærpet tilsyn eller ophør af et tilbuds godkendelse straks,

hvis der er pludselig opstået viden eller begrundet mistanke om strafbare forhold eller

akut risiko for borgernes sikkerhed og sundhed i tilbuddet.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 21

Socialtilsynslovens § 7, stk. 2, nr. 2, indeholder regler om, at socialtilsynet ved vareta-

gelse af tilsynsopgaven skal indhente relevant information og herunder indhente oplys-

ninger fra tilbuddet, herunder tilbuddets seneste årsrapport, jf. lovens § 12, stk. 4.

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 38, hvorefter det gældende § 12, stk. 4, vil

blive stk. 5, foreslås det, at henvisningen hertil i socialtilsynsloves

§ 7, stk. 2, nr. 2,

som

med lovforslagets § 1, nr. 21, vil blive stk. 3, nr. 2, konsekvensændres.

Forslaget vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 22

Det fremgår af socialtilsynslovens § 7, stk. 2, nr. 4, at socialtilsynet ved varetagelsen af

tilsynsopgaven skal indhente relevant information, herunder indhente oplysninger om

tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, fra de kommuner, som har visiteret borgere til

behandlingsstedet i henhold til sundhedslovens § 141, stk. 1.

Det følger af det foreslåede

§ 7, stk. 2, nr. 4,

i socialtilsynsloven, at socialtilsynet ved

varetagelsen af tilsynsopgaven vil skulle indhente relevant information, herunder ind-

hente oplysninger om tilbud, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, fra de kommuner, hvis

borgere modtager behandling for alkoholmisbrug på behandlingsstedet.

101

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at socialtilsynet vil kunne indhente nødvendige

oplysninger fra kommuner, som har borgere i behandling for alkoholmisbrug efter sund-

hedslovens § 141. Det er imidlertid ikke alle borgere, som modtager behandling for al-

koholmisbrug, som visiteres af kommunen inden opstart af behandlingen. Borgere, som

modtager ambulant behandling for et alkoholbehandlingsmisbrug, kan rette henven-

delse direkte til et behandlingssted uden forudgående visitation fra kommunen.

Der er således ikke tale om en indholdsmæssig ændring af bestemmelsen, men alene en

ændring der skal sikre, at der ikke er tvivl om, at socialtilsynet kan indhente oplysninger

fra kommuner, hvis borgere modtager behandling for et alkoholmisbrug på behandlings-

stedet, også selvom der er tale om borgere, der ikke er visiteret af kommunen forud for

behandlingen.

Til nr. 23

Socialtilsynslovens § 7 indeholder regler om varetagelsen og tilrettelæggelsen af soci-

altilsynets opgave med at føre driftsorienterede tilsyn med tilbud, som er omfattet af

socialtilsynslovens § 4, stk. 1. Som led i socialtilsynets driftsorienterede tilsyn med til-

buddene er det praksis, at socialtilsynet udarbejder en tilsynsrapport. Denne praksis,

som også gjaldt før socialtilsynsreformens ikrafttræden i 2014, da tilsynet med tilbud-

dene blev varetaget af hver enkelt kommune, fremgår dog ikke eksplicit af socialtilsyns-

loven.

Det følger af den foreslåede

§ 7, stk. 5,

i socialtilsynsloven, at socialtilsynet udarbejder

en tilsynsrapport efter hvert gennemført tilsyn.

Med den foreslåede bestemmelse vil lovgivers forudsætning om udarbejdelse af tilsyns-

rapport som led i det driftsorienterede tilsyn blive tydeliggjort i socialtilsynsloven i

overensstemmelse med gældende praksis.

Tilsynsrapporten vil således skulle udarbejdes i forlængelse af et gennemført tilsyn. Et

”tilsyn”

vil f.eks. kunne omfatte den situation, hvor socialtilsynet har aflagt ét årligt

tilsynsbesøg, jf. det foreslåede § 7, stk. 4, og hvor socialtilsynet ud fra en samlet konkret

vurdering af tilbuddets kvalitet finder,

at dette er tilstrækkeligt. Et ”tilsyn”

vil også

kunne omfatte den situation, hvor socialtilsynet vurderer, at der er behov for at fokusere

på et enkelt tema i kvalitetsmodellen ift. det enkelte tilbud, og hvor dette ikke fordrer et

fysisk tilsynsbesøg. Derudover kan et ”tilsyn” f.eks. også omfatte den situation, hvor

socialtilsynet aflægger flere på hinanden følgende tilsynsbesøg eller har iværksat et in-

tensiveret tilsyn over en længere periode, hvorefter tilsynsforløbet vil skulle afsluttes

med en tilsynsrapport.

102

Tilsynsrapporten vil fortsat skulle indeholde socialtilsynets vurdering af kvaliteten i det

enkelte tilbud eller plejefamilie samt øvrige relevante forhold f.eks. stamoplysninger om

tilbuddet/plejefamilien, vurdering af kvaliteten inden for alle temaer, kriterier og indi-

katorer i kvalitetsmodellen, scorerne for hver indikator og på temaniveau, vurdering af

tilbuddets økonomiske kvalitet, oplysninger om datakilder, der ligger til grund for kva-

litetsvurderingen, samt eventuelle udviklingspunkter for tilbuddets og plejefamiliens

kvalitet.

Tilsynsrapporten vil fortsat skulle sendes i faktuel høring i det enkelte tilbud eller ple-

jefamilie. Såfremt tilbuddet eller plejefamilien har bemærkninger til tilsynsrapporten i

den faglige høring, vil socialtilsynet skulle vurdere, om det giver anledning til ændringer

i tilsynsrapporten og foretage disse, inden den samlede vurdering samt temavurderin-

gerne i tilsynsrapporten herefter skal indberettes og offentliggøres fsva. tilbud på Til-

budsportalen, hvoraf det vil fremgå at tilbuddet har modtaget tilsyn fra Socialtilsynet.

Tilsynsrapporten vil ikke have karakter af en afgørelse i forvaltningslovens forstand, da

tilsynsrapporten ikke fastsætter, hvad der er eller skal være ret for det enkelte tilbud.

Hvis et udført tilsyn, herunder konklusionen af tilsynsrapporten giver anledning til at

iværksætte en sanktion over for tilbuddet eller plejefamilien f.eks. i form af påbud eller

skærpet tilsyn, vil dette skulle meddeles tilbuddet eller plejefamilien i en særskilt afgø-

relse, og socialtilsynet skal i denne forbindelse iagttage gældende forvaltningsretlige

regler og grundsætninger, herunder f.eks. partshøring, samt at afgørelsen skal indeholde

en begrundelse.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Socialtilsynsloven § 8, stk. 1, og § 9 i socialtilsynsbekendtgørelsen indeholder regler

om socialtilsynets mulighed for at træffe afgørelse om at iværksætte et skærpet tilsyn

over for et tilbud for en periode på højst tre måneder ad gangen. Som led i afgørelsen

om skærpet tilsyn, skal socialtilsynet træffe afgørelse om at udstede påbud til tilbuddet,

som skal have en indholdsmæssig sammenhæng til de forhold, som har medført afgø-

relsen om skærpet tilsyn. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt

2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Da det efter de gældende regler ikke er muligt at træffe afgørelse om skærpet tilsyn,

uden at der som led i afgørelsen skal træffes afgørelse om udstedelse af påbud, foreslås

det med ændringen af

§ 8, stk. 1,

i socialtilsynsloven, at det gældende

3. pkt.

ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at socialtilsynet vil kunne træffe afgørelse om at

iværksætte skærpet tilsyn over for et tilbud, uden at der som led heri skal

103

træffes afgørelse om udstedelse af ét eller flere påbud. Socialtilsynet vil dog også forsat

kunne sætte et tilbud under skærpet tilsyn samtidig med, at der træffes afgørelse om

udstedelse af ét eller flere påbud.

Socialtilsynet skal fortsat forud for en afgørelse om skærpet tilsyn have været i dialog

med tilbuddet om de forhold, der ligger til grund for afgørelsen om iværksættelse af

skærpet tilsyn, medmindre afgørelsen træffes på baggrund af pludselig opstået viden

eller begrundet mistanke om strafbare forhold eller akut risiko for borgernes sikkerhed

og sundhed.

En afgørelse om iværksættelse af skærpet tilsyn vil som hidtil kunne træffes for en pe-

riode på højst tre måneder ad gangen. Det skærpede tilsyn skal tage afsæt i forhold, som

det enkelte tilbud har mulighed for at rette op på, og dette skal fremgå af begrundelsen

for afgørelsen, så det er tydeligt for tilbuddet, hvad der kræves, for at det skærpede tilsyn

kan bortfalde. Perioden for det skærpede tilsyn skal fastsættes på baggrund af en konkret

og individuel vurdering af det/de konkrete forholds karakter, og perioden må ikke vare

længere, end hvad der skønnes nødvendigt for at rette op på forholdene og under alle

omstændigheder ikke vare længere end tre måneder ad gangen. Dette er særligt af hen-

syn til retssikkerheden for borgerne og tilbuddene. Socialtilsynet kan træffe afgørelse

om at forlænge det skærpede tilsyn, hvis forholdene i det enkelte tilbud fortsat gør det

nødvendigt.

Såfremt et tilbud ikke kan opfylde de forhold, som har begrundet iværksættelsen af det

skærpede tilsyn, vil dette dog ikke nødvendigvis have konsekvenser for tilbuddets mu-

lighed for at bevare godkendelsen. Dette vil være en konkret og individuel vurdering af

det/de konkrete forholds karakter i det enkelte tilbud. Det bemærkes i den forbindelse,

at såfremt der træffes afgørelse om udstedelse af påbud, og dette ikke kan opfyldes af

tilbuddet, vil dette fortsat skulle have den konsekvens, at tilbuddets godkendelse skal

bringes til ophør.

En afgørelse om skærpet tilsyn over for et tilbud vil, samtidig med at afgørelsen træffes,

skulle indberettes og offentliggøres på Tilbudsportalen, så der skabes gennemsigtighed,

og det hermed synliggøres for bl.a. de anbringende og visiterende kommuner, at social-

tilsynet har et skærpet fokus på det konkrete tilbuds generelle kvalitet.

En afgørelse om skærpet tilsyn vil kunne påklages efter reglerne i retssikkerhedslovens

kapitel 10, ligesom socialtilsynet forud for afgørelsen skal iagttage gældende forvalt-

ningsretlige regler og grundsætninger om f.eks. proportionalitet, høring og begrundelse

for afgørelsen.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

104

Til nr. 25

Socialtilsynslovens § 9 indeholder regler om, at hvert af de fem socialtilsyn skal udar-

bejde en årsrapport om tilbuddenes kvalitet. Rapportens konklusioner skal indgå i drøf-

telserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde,

der indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet, jf. servicelovens

§ 6.

Som en konsekvens af, at reglerne om rammeaftalerne på det sociale område og det

almene ældreboligområde med vedtagelsen af lov nr. 1544 af 19. december 2017 om

ændring af lov om social service, lov om almene boliger m.v. og lov om psykologer

m.v. (Ændring af reglerne om udvidet lån til betaling af handicapbil, forsøg på det soci-

ale område, stikprøvekontrol af indberetninger til Tilbudsportalen og forenkling af ram-

meaftalekonceptet samt demensmærkning m.v.) er ændret, så rammeaftalerne indgås

hvert andet år, foreslås det i

§ 9, stk. 1, 2. pkt.,

i socialtilsynsloven at ændre ”årligt” til

”hvert andet år”.

Forslaget vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 26

Socialtilsynslovens § 10 indeholder regler om socialtilsynets videregivelse af oplysnin-

ger om bekymrende og uhensigtsmæssige forhold i tilbuddene til de relevante kommu-

ner, som har ansvaret for de enkelte borgere i tilbuddene. For en nærmere beskrivelse

af gældende ret henvises til punkt 2.1.3.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get.

Det fremgår af socialtilsynslovens § 10, stk. 2, at bliver socialtilsynet opmærksomt på

bekymrende forhold på et behandlingssted, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 4, skal social-

tilsynet underrette de kommuner, som har visiteret borgere til behandlingsstedet i hen-

hold til sundhedslovens § 141, stk. 1.

Det følger af det foreslåede nyaffattede

§ 10, stk. 2,

i socialtilsynsloven, at hvis social-

tilsynet bliver opmærksomt på bekymrende forhold på et behandlingssted, som er nævnt

i § 4, stk. 1, nr. 4, vil socialtilsynet skulle underrette de kommuner, hvis borgere mod-

tager behandling for alkoholmisbrug på behandlingsstedet.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at socialtilsynet har en underretningspligt til

kommuner, hvis borgere modtager behandling for alkoholmisbrug på behandlingsstedet,

hvor socialtilsynet er blevet opmærksomt på bekymrende forhold.

105

Det er imidlertid ikke alle borgere, som modtager behandling for alkoholmisbrug, som

visiteres af kommunen inden opstart af behandlingen. Borgere, som modtager ambulant

behandling for et alkoholbehandlingsmisbrug, kan rette henvendelse direkte til et be-

handlingssted uden forudgående visitation fra kommunen.

Der er således ikke tale om en indholdsmæssig ændring af bestemmelsen, men alene en

ændring der skal sikre, at der ikke er tvivl om, at socialtilsynet skal underrette alle kom-

muner, hvis borgere modtager behandling for et alkoholmisbrug på behandlingsstedet,

også selvom der er tale om borgere, der ikke er visiteret af kommunen forud for behand-

lingen.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 27

Socialtilsynslovens § 10 indeholder regler om socialtilsynets videregivelse af oplysnin-

ger om bekymrende og uhensigtsmæssige forhold i tilbuddene til de relevante kommu-

ner, som har ansvaret for de enkelte borgere i tilbuddene. For en nærmere beskrivelse

af gældende ret henvises til punkt 2.1.3.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-

get.

Det følger af den foreslåede

§ 10, stk. 3,

i socialtilsynsloven, at hvis socialtilsynet får

viden om bekymrende forhold i et tilbud, jf. § 4, stk. 1, som er nødvendige og relevante

for en anden offentlig myndighed, skal socialtilsynet videregive oplysningerne til denne

anden myndighed, herunder oplysninger om, hvorvidt socialtilsynet har taget tilsyns-

mæssige skridt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at socialtilsynet vil være forpligtet til at vide-

regive den viden, som tilsynet er i besiddelse af, om bekymrende forhold i et tilbud og

om socialtilsynets tilsynsmæssige skridt i forhold til et tilbud til andre offentlige myn-

digheder, herunder kommuner og andre tilsynsmyndigheder.

Pligten vil kun omfatte oplysninger, som er relevante og nødvendige for den anden of-

fentlige myndigheds opgavevaretagelse.

Pligten vil endvidere kun omfatte oplysninger, som socialtilsynet kommer i besiddelse

af vedrørende bekymrende forhold i et tilbud, som er omfattet af socialtilsynsloven og

oplysninger om socialtilsynets tilsynsmæssige skridt.

Bekymrende forhold, som kan være relevante og nødvendige for en anden offentlig

myndighed, kan bl.a. være oplysninger om medicinhåndtering, mulige overtrædelser af

106

arbejdsmiljøloven eller den enkelte borgers ophold i tilbuddet. Oplysninger om social-

tilsynets tilsynsmæssige skridt omfatter bl.a. iværksatte sanktioner, herunder skærpet

tilsyn og påbud samt oplysninger om socialtilsynets intensiverede tilsyn med et tilbud,

hvor socialtilsynet er bekymret for den generelle kvalitet.

Generelt gælder det, at videregivelse af oplysninger om identificerbare personer skal

ske i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-

sesloven. Der henvises i den forbindelse til punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger for en nærmere beskrivelse af lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgiv-

ningen.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 28

Socialtilsynslovens § 10, stk. 3, indeholder regler om, at socialtilsynet kan orientere den

relevante ansvarlige visiterende eller anbringende kommune om bekymrende forhold

vedrørende kommunens opgaver i forhold til den enkelte borger i det enkelte tilbud. For

en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.1.1 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget.

Med den foreslåede

§ 10, stk. 4,

i socialtilsynsloven, foretages der udelukkende redak-

tionelle ændringer med henblik på at tydeliggøre bestemmelsens indhold i overensstem-

melse med lovgivers oprindelige hensigt. Forslaget indebærer således ingen indholds-

mæssige ændringer.

Bestemmelsen vil dermed fortsat indebære en mulighed, men ikke en pligt for socialtil-

synet til at orientere den ansvarlige visiterende eller anbringende kommune om uhen-

sigtsmæssige forhold vedrørende den ansvarlige kommunes opgaver i forhold til den

enkelte borger. Der kan f.eks. være tale om, at socialtilsynet i forbindelse med det drifts-

orienterede tilsyn bliver af den opfattelse, at kommunen f.eks. ikke har visiteret en bor-

ger korrekt, ikke har udleveret relevante dele af handleplanen til tilbuddet, eller ikke

fører tilstrækkeligt personrettet tilsyn.

Muligheden for at orientere den ansvarlige, visiterende eller anbringende kommune ved-

rører uhensigtsmæssige forhold, der relaterer sig til de visiterende kommuners opgaver

i forhold til de enkelte borgere i tilbuddet. Forholdene vedrører således ikke det enkelte

tilbud. Det vil fortsat være tilbuddet, der er genstand for socialtilsynets tilsyn og afgø-

relser og ikke den pågældende kommunes myndighedsarbejde.

107

Socialtilsynets videregivelse af oplysninger til kommunen må aldrig gå ud over, hvad

der i det konkrete tilfælde må anses for nødvendigt til brug for kommunens indsats over

for borgeren. Der skal således i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af

de oplysninger, som videregives i forbindelse med orienteringer. Videregivelse af op-

lysninger om personer skal endvidere ske i overensstemmelse med reglerne i databe-

skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1.3.5 og punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 29

Socialtilsynslovens § 11 indeholder regler om, at socialtilsynet skal have et telefon-

nummer og en e-postadresse, hvortil personale, beboere, pårørende og andre kan hen-

vende sig anonymt om bekymrende forhold i de tilbud, som er omfattet af socialtil-

synsloven. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1.3.1.2 i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med den foreslåede ændring af § 11, stk. 1,

1. pkt.,

i socialtilsynsloven, foretages der

udelukkende redaktionelle ændringer og således ingen indholdsmæssige ændringer.

Med ændringen præciseres det, at socialtilsynet i hver region skal have en whistleblo-

werordning, hvor et tilbuds personale, beboere, pårørende og andre kan henvende sig

anonymt til om bekymrende forhold i tilbud, som er omfattet af socialtilsynets godken-

delse og tilsyn. Hvert socialtilsyn skal fortsat have både et telefonnummer og en e-mail,

hvor henvendelserne kan rettes anonymt til.

Med den foreslåede ændring af § 11, stk. 1,

2. pkt.,

i socialtilsynsloven, præciseres det,

hvad der oprindeligt har været lovgivers hensigt, at socialtilsynet skal oplyse beboere,

ansatte m.fl. i det enkelte tilbud om muligheden for at rette henvendelse til socialtilsynet

efter denne bestemmelses 1. pkt. Det er således ikke kun beboere og ansatte i tilbuddene,

som socialtilsynet skal oplyse om muligheden for at rette henvendelse til whistleblo-

werordningen. Denne oplysningspligt omfatter også øvrige personer som f.eks. pårø-

rende til beboerne. Oplysning om muligheden for at rette henvendelse til whistleblower-

ordningen kan f.eks. ske ved opslag på en fælles opslagstavle i de enkelte tilbud, på

socialtilsynets hjemmeside, i en informationspjece om tilbuddet eller på anden måde,

hvor såvel beboere, personale som pårørende og andre har adgang til oplysningerne.

Til nr. 30

Socialtilsynslovens § 11 indeholder regler om socialtilsynets whistleblowerordning,

hvortil personale, beboere, pårørende og andre kan henvende sig anonymt om bekym-

108

rende forhold i de tilbud, som er omfattet af socialtilsynsloven. Socialtilsynet har tavs-

hedspligt med hensyn til enhver oplysning, som socialtilsynet får kendskab til i forbin-

delse med en henvendelse som led i whistleblowerordningen. Socialtilsynet må heller

ikke på noget tidspunkt over for tilbuddet eller andre oplyse, at socialtilsynet har mod-

taget en henvendelse om bekymrende forhold i tilbuddet. Udgangspunktet er således, at

der gælder en absolut beskyttelse af whistlebloweren og et forbud mod videregivelse af

oplysninger modtaget som led heri. Den person, som har henvendt sig til socialtilsynet

kan dog vælge at give samtykke til, at socialtilsynet kan oplyse vedkommendes navn

og/eller indholdet af henvendelsen over for tilbuddet eller andre i den udstrækning, som

vedkommende giver samtykke til. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises

til punkt 2.1.3.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det følger af den foreslåede

§ 11, stk. 5,

i socialtilsynsloven, at socialtilsynet, uden sam-

tykke fra den, der har henvendt sig, jf. stk. 1, kan videregive henvendelsens indhold til

en anden offentlig myndighed, hvis indholdet er relevant og nødvendigt for den anden

myndigheds opgavevaretagelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at socialtilsynet vil få mulighed for at vide-

regive oplysninger om, at de har modtaget et whistleblow, samt de oplysninger, som

de har modtaget i den sammenhæng, til en anden myndighed uden samtykke fra den

person, som har henvendt sig. Det er således kun indholdet i henvendelsen samt oplys-

ningen om, at der er modtaget et whistleblow, som vil kunne videregives uden den på-

gældende whistleblowers samtykke eller anden behandlingshjemmel.

Muligheden for at videregive indholdet af whistleblowerens henvendelse vil kun gælde

for oplysninger, som er relevante og nødvendige for en anden myndigheds opgavevare-

tagelse. Det kan f.eks. være oplysninger om medicinhåndtering, mulige overtrædelser

af arbejdsmiljøloven, strafferetlige anliggender m.v.

Hvis socialtilsynet modtager en henvendelse om bekymrende forhold i et tilbud, der

indeholder oplysninger, som socialtilsynet efter anden lovgivning er forpligtet til at vi-

deregive til anden myndighed, vil disse fortsat skulle videregives under alle omstændig-

heder.

Generelt gælder det derudover, at videregivelse af personoplysningerne skal ske i over-

ensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Der henvises til punkt 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere be-

skrivelse af lovforslagets forhold til databeskyttelseslovgivningen samt til punkt

2.1.3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

109

Til nr. 31

Socialtilsynslovens § 6, stk. 2, og socialtilsynsbekendtgørelsens §§ 16 og 19 indeholder

regler om socialtilsynets godkendelse af de økonomiske forhold i tilbud som nævnt i

socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, herunder om socialtilsynets godkendelse af til-

buddenes årsbudgetter. Socialtilsynslovens § 15 indeholder regler om socialtilsynets

vurdering af, om de plejefamilier, som er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1, i socialtilsynsloven,

har den fornødne økonomiske kvalitet.

For en nærmere beskrivelse af gældende regler om det økonomiske tilsyn henvises til

punkt 2.2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

For at sikre et styrket fokus på det økonomiske tilsyn foreslås det at samle de gældende

bestemmelser suppleret af nye i de foreslåede nye §§ 11 a og 11 b.

Det følger af det foreslåede

§ 11 a, stk. 1,

i socialtilsynsloven, at socialtilsynet ved vur-

deringen af, om de tilbud, som er nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2-4, har den

fornødne kvalitet, jf. lovens § 6, stk. 2, nr. 7, vil skulle tage stilling til,

1) om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt,

2) om tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold

til prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe, og

3) om der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi.

At tilbuddet er økonomisk bæredygtigt vil betyde, at tilbuddet også på sigt generelt vur-

deres at have økonomiske rammer, der sikrer, at tilbuddet kan levere ydelser af den

kvalitet, der er aftalt i forhold til den enkelte, og at kunne opfylde økonomiske krav fra

tredjemand.

At tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til

prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe, vil betyde, at der er sammenhæng mellem

den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer, og at godkendelsen af metoder,

målgrupper m.v. og godkendelsen af økonomien skal ses i sammenhæng.

At der er gennemsigtighed i tilbuddets økonomi vil bl.a. betyde, at økonomien skal være

gennemskuelig, så socialtilsynet kan foretage en kvalificeret vurdering af økonomien,

og således at kommunerne har mulighed for at gennemskue oplysningerne om tilbuddets

økonomi til brug for deres valg af tilbud.

Den foreslåede bestemmelse svarer til det gældende § 6, stk. 2, i socialtilsynsloven, og

§ 16, stk. 1, i socialtilsynsbekendtgørelsen, og der er ikke med forslaget tilsigtet ind-

holdsmæssige ændringer.

110

Det følger af det foreslåede § 11 a,

stk. 2,

at socialtilsynet som led i vurderingen efter

det foreslåede § 11 a, stk. 1 skal sikre sig,

1) at revisor ikke har anført forbehold eller væsentlige supplerende oplysninger til års-

regnskabet,

2) at der ifølge tilbuddets årsbudget er et rimeligt forhold mellem den forventede om-

sætning og omkostningerne,

3) at det private tilbuds soliditetsgrad er rimelig set i forhold til tilbuddets alder og spe-

cialiseringsgrad, og

4) at tilbuddets budget afspejler tilbuddets målgruppe, metoder samt tilbuddets planer

for faglig udvikling og større ændringer.

Der er tale om konkrete forhold, som socialtilsynet vil skulle sikre sig er til stede, fordi

alle fire forhold hver især er indikatorer for, at tilbuddet kan levere en tilstrækkelig øko-

nomisk kvalitet.

Den foreslåede bestemmelse svarer til det gældende § 16, stk. 2, i socialtilsynsbekendt-

gørelsen, og der er ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Det følger af det foreslåede nye § 11 a,

stk. 3,

at socialtilsynet som led i sin vurdering

af, om private tilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, vil skulle vurdere tilbuddets

udgifter til løn til ledelsen og offentliggøre deres vurdering på Tilbudsportalen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at socialtilsynet, som led i sin vurdering af,

om private tilbud har den fornødne økonomiske kvalitet, også vil skulle vurdere tilbud-

dets udgifter til løn til ledelsen og offentliggøre denne vurdering som led i offentliggø-

relsen af temavurderingerne på Tilbudsportalen, så de anbringende og visiterende kom-

muner kan anvende oplysningen i deres beslutningsgrundlag, når de skal vælge tilbud

til den enkelte borger og således f.eks. i disse overvejelser kan inddrage og overveje

lønpakkers betydning og relevans set i forhold til tilbuddets ydelser i øvrigt, herunder

kompetencer hos personalet.

Det er centralt, at socialtilsynet i deres vurdering indrømmer det konkrete tilbud en vis

margin og tilstræber en så objektiv vurdering som muligt, samt at den offentliggjorte

vurdering på Tilbudsportalen opdateres, så den til stadighed er aktuel og retvisende.

Socialtilsynets konkrete vurdering af det private tilbuds ledelses samlede lønpakke vil

indebære, at socialtilsynet både skal se på selve lønnen, men også på pension og andre

goder. Om den samlede lønpakke henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger

punkt 2.2.1.3.3.

Socialtilsynet vil bl.a. i sin vurdering skulle sammenligne ledelsens løn med andre pri-

vate tilbuds lønomkostninger til deres ledelse. Socialtilsynet kan i den

111

forbindelse se på de gennemsnitlige lønomkostninger i sammenlignelige tilbud f.eks.

tilbud af samme størrelse og til samme målgruppe.

Vurderingen vil skulle indeholde en beskrivelse af, hvad den samlede lønpakke omfat-

ter, og om tilbuddets lønomkostninger til ledelsen vurderes at være rimelige sammen-

holdt med lignende tilbuds lønomkostninger, eller om lønomkostningerne til ledelsen

vurderes at ligge henholdsvis over eller under gennemsnittet.

Socialtilsynets vurdering af tilbuddets samlede omkostninger til løn til ledelse vil ikke

have noget retsvirkning ift. tilbuddet. Der er alene tale om en oplysning til visiterende

kommuner, som vil kunne anvende oplysningen, når de skal vælge tilbud, og som kan

søge yderligere oplysninger på Tilbudsportalen om socialtilsynets vurdering af tilbud-

dets kvalitet og om tilbuddets omkostningssammensætning via tilbuddets regnskabs-

nøgletal, jf. oven for punkt 2.2.1.3.3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.2.3.3.2.

Det følger af det foreslåede § 11 a,

stk. 4,

at socialtilsynet i sin vurdering af, om tilbuddet

har den fornødne økonomiske kvalitet, jf. socialtilsynslovens § 6, stk. 2, nr. 7, vil skulle

tage udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af budgetskemaet, budget- og regn-

skabsnøgletal, revisionspåtegninger og de private tilbuds årsregnskaber. Hvis disse op-

lysninger vurderes ikke at være tilstrækkelige, vil socialtilsynet efter en konkret vurde-

ring kunne indhente supplerende oplysninger hos tilbuddet, driftsherren og revisor.

De nævnte oplysninger bør som udgangspunkt være tilstrækkelige for socialtilsynet til

at kunne foretage en vurdering af kvaliteten af tilbuddenes økonomi, og socialtilsynet

skal derfor foretage en konkret vurdering af behovet for yderligere oplysninger og ikke

anmode om flere eller mere omfattende oplysninger end nødvendigt.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 16, stk. 4, i socialtilsynsbekendt-

gørelsen, og der er ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Det følger af det foreslåede nye § 11 a,

stk. 5,

at hvis socialtilsynet vurderer, at et tilbud

er uforholdsmæssigt dyrt sammenlignet med andre tilbud af samme type og til samme

målgruppe og sammenholdt med tilbuddets kvalitet, vil socialtilsynet skulle bemærke

dette i tilsynsrapporten, jf. det foreslåede § 7, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, og på

Tilbudsportalen, jf. socialtilsynslovens § 22, stk. 2.

Hvis socialtilsynet vurderer, at et tilbud er uforholdsmæssigt dyrt til kvaliteten sammen-

lignet med andre tilbud af samme type og til samme målgruppe og sammenholdt med

tilbuddenes kvalitet, vil socialtilsynet skulle bemærke dette i tilbuddets tilsynsrapport

og som led i offentliggørelsen af temavurderingerne på Tilbudsportalen,

112

så det er tydeligt for de anbringende og visiterende kommuner i deres valg af tilbud til

den enkelte borger, at pris og kvalitet ikke står mål med hinanden i det konkrete tilbud.