SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Rapport: Undersøgelse blandt forældre til børn med handicap eller kronisk sygdom – deres samarbejde med kommunen og tilknytning til arbejdsmarkedet, fra For Lige Vilkår

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 33
Offentligt

Undersøgelse blandt

forældre til børn

med handicap eller

kronisk sygdom

– deres samarbejde med kommunen

og tilknytning til arbejdsmarkedet

UNDERSØGELSENS METODE

Undersøgelsen er gennemført digitalt og landsdækkende

i efteråret 2019. Der er 1388 besvarelser fra forældre til

børn med handicap eller kronisk sygdom.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 33: Rapport: Undersøgelse blandt forældre til børn med handicap eller kronisk sygdom – deres samarbejde med kommunen og tilknytning til arbejdsmarkedet, fra For Lige Vilkår

Spørgsmål 1

Hvor mange har fast eller koordinerende sagsbe-

handler?

Undersøgelsen viser, at 60% af forældre til børn med

handicap, har en fast eller koordinerende sagsbe-

handler, der har ansvar for at varetage barnets sag i

kommunen. 29% har ingen fast sagsbehandler og 11%

ved ikke om de har en fast sagsbehandler.

Har dit barn en fast eller koordinerende sagsbehandler i

kommunen?

60%

29%

11%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Nej

Ved ikke

Respondenter i alt:

1.386

Spørgsmål 2

Er der et ønske om fast sagsbehandler?

Af de 40%, der ikke har fast eller koordinerende sagsbe-

handler eller ikke ved om de har det, vil 86% gerne have

en fast sagsbehandler. Der er dermed et tydeligt ønske

fra forældrenes side om at have en fast eller koordine-

rende sagsbehandler.

Vil du gerne have en fast eller koordinerende sags-

behandler i kommunen?

86%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Nej

Ved ikke

Respondenter i alt:

483

Spørgsmål 3

Hvordan er samarbejdet med kommunen?

Undersøgelsen viser, at over halvdelen af forældrene

(55%) er enten utilfredse eller meget utilfredse med

samarbejdet med kommunen. Godt 30% er tilfredse

og 6% er meget tilfredse.

Familier med børn med handicap eller kronisk syg-

dom bliver ufrivilligt en ”offentlig familie” og et positivt

samarbejde med kommunen er en meget væsentlig

faktor for børnenes og familiernes trivsel. Dette set i

lyset af, at familierne er helt afhængige af samarbej-

det, og ikke har nogen mulighed for at gå andre sted-

er hen.

Hvor tilfreds er du med samarbejdet med kommunen?

Meget tilfreds

32%

23%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Respondenter i alt:

1.271

Tilfreds

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

Spørgsmål 4

Er kommunen opsøgende?

Undersøgelsen viser, at hele 91% af forældrene oplever, at

sagsbehandleren aldrig eller sjældent er opsøgende. Det

er meget påfaldende, at kun 1% oplever, at kommunen og

sagsbehandleren altid er opsøgende og tilbyder rådgivning

i forbindelse med dit barns sag, mens 5% oplever det ofte.

Ifølge Servicelovens §11*, stk. 2 er kommunen forpligtet til

ved opsøgende arbejde at tilbyde rådgivning til familier, der

pga. særlige forhold må antages at have behov for det.

Børnehandi apsa er kræver i lan t de fleste til ælde me-

get opfølgning og koordinering f.eks. mellem forskellige

afdelinger og forvaltninger samt skoler, institutioner, be-

handlingssteder mv. Derfor er det af stor betydning, at

kommunen selv er opsøgende over for forældrene og på

forkant rådgiver om muligheder og løsninger ift. barnets

trivsel, behov og udvikling. Det opsøgende fra kommu-

nens side har også stor betydning for forældrene, fordi det

frigører vigtig tid i familien og til søskende, når forældrene

ikke selv skal tage initiativ til at afsøge muligheder for råd-

givning. Endelig betyder det, at det ikke kun er de børn,

hvor forældrene selv har ressourcer til at tage initiativ, der

får nødvendig og rettidig hjælp fra kommunen.

I hvilken grad oplever du, at kommunen er opsøgende

og tilbyder rådgivning i forbindelse med dit barns sag?

Altid

28%

63%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Respondenter i alt:

1.271

Ofte

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

* Serviceloven § 11.

Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunens

generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal som led i det tidlige forebyggende arbejde sørge for, at forældre med børn

og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af

vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til

enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med

adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i sam-

arbejde med andre kommuner.

Stk. 8.

Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år

med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at

kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.

Spørgsmål 5

Vejleder kommunen om muligheder og rettigheder?

Undersøgelsen viser, at meget få forældre oplever, at

kommunen overholder Retssikkerhedslovens §5, idet

hele 90% af forældrene oplever aldrig eller sjældent at

blive vejledt af kommunen. Det burde forældrene være

sikret gennem lovgivningen. Den jura, der knytter sig

til børnehandicap-området, er omfattende, kompleks

og for mange forældre uoverskuelig. Forældrene er

Til sammenligning var det i For Lige Vilkårs un-

dersøgelse i 2018, 82% af forældrene der ikke opleve-

de at blive vejledt af kommunen. Dermed er der tale

om en forværring af forældrenes retsstilling.

således afhængige af at få vejledning om muligheder

og rettigheder for at få hjæp til deres børn.

I hvilken grad oplever du, at du bliver vejledt af kommu-

nen om muligheder og rettigheder i forbindelse med dit

barns sag?

Altid

31%

59%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Respondenter i alt:

1.270

Ofte

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

*Retssikkerhedslovens § 5:

Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i for-

hold til alle de muli heder, der findes or at ive hjælp e ter den so iale lov ivnin , herunder o så råd ivnin

og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en

anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Spørgsmål 6

Varetager forældrene for mange opgaver?

Undersøgelsen viser, at hele 89% af forældrene op-

lever, at de selv skal varetage for mange opgaver i

forbindelse med sagsbehandlingen af deres barns

sag. Kun 7% oplever ikke, at de selv skal varetage

for mange opgaver i forbindelse med deres barns

sagsbehandling. Vi ved, at forældre til børn med

handicap og kronisk sygdom er meget pressede på

tid. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at forældrenes

Der er 916 åbne besvarelser, der beskriver, hvilke

opgaver det er, forældrene selv er nødsaget til at

varetage. Nedenfor er der udvalgt 20 forældreud-

talelser fra de åbne besvarelser.

tid går til opgaver i forbindelse med sagsbehand-

ling fremfor til barnet eller familien.

I hvilken grad oplever du, at du selv varetager for man-

ge opgaver i forhold til sagsbehandlingen?

Altid

48%

41%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Respondenter i alt:

1.270

Ofte

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

Spørgsmål 6

Der er

107

åbne besvarelser*, bl.a.:

Hvilke opgaver oplever du selv at skulle varetage?

Der er

916

åbne besvarelser*, bl.a.:

❱

Alt koordinering. Der er ingen der taler sammen i systemet. Skal hele ti-

den holde styr på hvilke muligheder for hjælp, der er. Der er aldrig en sags-

behandler, der har fortalt, hvad vi kunne få af hjælp til eller hvilke rettighe-

der vi har.

❱

At vi som familie får den hjælp vi har brug for. At rykke og rykke for svar,

❱

At opsøge viden, kende serviceloven, anke beslutninger som bryder men-

neskerettighederne og serviceloven, hjælpemidler, lægeudtalelser, tabt

arbejdsfortjeneste, huske dem på at lave deres job, og gentagende gange

r kke or altin inklusiv ta t ar ejds ortjeneste i flere mdr.

❱

Opsøge viden om korrekt lovgivning, sørge for den bliver overholdt samt

❱

Undersøge hjælp til træning, forlænget eksamenstid, rettigheder om

samtale om plan efter det 18. år, og så alt det jeg ikke aner, er muligheder

for ham for, at han gøres, så selvkørende som muligt.

❱

Alt vedr. økonomisk støtte, selv finde para ra o dere ter sø e, o te a sla

og anke.

❱

Alt samarbejde med skole (holde dem igang med det, de burde gøre

selv), og behandlingssystem (mange forskellige afdelinger) og koordine-

ring i det hele taget. Selv at skulle være inde i lovgivning og paragraffer, og

finde rundt i kommunen.

❱

Jeg må oplyse og vejlede mig selv ifht muligheder og løsninger samt

rettigheder. Jeg føler, jeg laver alt arbejdet med at oplyse og beskrive sa-

gen/en given problematik og at sagsbehandler ofte ikke kender kommu-

nens egne tilbud - hvorfor jeg selv skal undersøge dem.

❱

Ansøge under de rette paragraffer. Kalde ansøgninger præcis det, der

passer til lovtekst. Rykke for møder. Rette referater. Følge op på viso forløb.

Rykke for revurdering af tabt arbejdsfortjeneste.

❱

Jeg er forløbskoordinator på alt.

❱

Alt - hun skal påmindes og hvis ikke, der var en naturlig anledning til det-

te, så ville vi ikke have kontakt - overholdelse af loven sker ikke.

❱

Ansøge om behandlingsmæssig friplads. Ansøge om tabt arbejdsfor-

❱

Koordinering og indkaldelse til møder mellem skole, læge, fysioterapeut,

pædagoger og skiftende sagsbehandlere osv. Ansøgning om hjælp man

er berettiget til, og anke, når man ikke får hjælpen. At sætte sig ind i diverse

paragraffer, fordi ingen informerer om, hvilken hjælp man er berettiget til.

Finde ehandlin stil ud o aflastnin ssted, senere at finde rette skoletil-

bud, bofællesskab med støtte, beskyttet beskæftigelse som giver mening

osv. Derudover at skulle skrive skemaer til forskellige taxaordninger, som på

trods af udførlige skemaer med tidspunkter og adresser af og til enten ikke

kommer eller sætter ens barn af et forkert sted. Det er mere end fuldtidsar-

bejde at skulle have styr på.

❱

Være tovholder på, at mange instanser taler sammen og husker det de

lover. Være opsøgende, når parter “glemmer” os. Rykke for svar og holde

gang i sagsbehandlingen.

❱

Jeg føler mig som tovholder og koordenerende sagsbehandler. Jeg skal

❱

Alle opgaver. Alt fra at læse lovgivningen og skrive ansøgninger og nær-

mest selv have svarene, o finde hvilke para ra er, der skal ru es o hvil-

ken hjælp man har ret til og også at bede om kvitteringer for ansøgninger,

* Alle åbne besvarelser kan fås ved henvendelse til

For Lige Vilkår: [email protected]

selv tjekke om aftaler bliver overholdt/opgaver udført af dem som er om-

kring barnet.

❱

Jeg skal vide, hvilke muligheder der er, jeg skal bevise, at ja det står i loven

og ja man bruger det stadigvæk. Jeg skal vide, hvornår man skal søge om

fx stu, at der skal genansøges hvert år, hvad der skal vedlægges for, at de

godtager ansøgningen. Kort sagt, jeg skal vide ALT selv, men når jeg har

styr på det hele på egen hånd, så godkender de ofte det jeg beder om,

ihvertfald når jeg har klaget over første afgørelse.

tjeneste. Ansø e om hjælpemidler. Ansø e om aflastnin . Ansø e om

søskende kursus. Ansøge om merudgifter. Hele tiden at skulle informere

sagsbehandleren om ting hun har glemt eller overset. Sende utallige do-

kumenter til sagsbehandler. Finde sig i ufattelige lange ventetider. Selv

indkalde til netværksmøde. Selv kontakte ppr, herunder: psykologen, fysio-

terapeut, ergoterapeut, høre-tale konsulent.

❱

”Alt der falder mellem stolene” – koordinering - konstruktiv oplysning af

lovgivning - det der ville kendetegne en helhsorieneret indsats. Oplever at

skulle være fuldt årvågen, læse og undersøge alt og holde sig helt klar og

iangsættende for igen efter ansøgninger og afslag at skulle anke, begrun-

de indamle status fra eksterne, sende papirer rundt mellem folk, anmode

om dialog, tjekke hvad ankestyrelsen modatger - og især ikke modtager

ect. Det kræver en helt enorm indsats.

❱

Have styring og rykke for sagsbehandling, ellers sker der ikke noget. Har

li e nu en sa kørende, hvor vi initialt fik at vide, at der var 4 u ers sa s e-

handlingstid, nu er der snart gået 6 måneder!

søge kontakt og bede om bekræftelse på de mails jeg sender, er modtaget,

finde ud a hvilken sa s ehandler, der er tilkn ttet o

mit barn har.

❱

Hvilke rettigheder jeg/mit barn har, opdages ved kontakt med andre for-

ældre i lign situationer og løbende. Jeg skal genansøge om merudgifter på

eget initiativ, selvom det er kommunen, der skal bede om ny beregning.

Det hele sker ad hoc, dvs hvis der opstår noget - så tager jeg/vi initiativ til,

at sagsbehandleren er med til møder. Vi oplever, at vores barn er i klemme

i systemet mellem Dagtilbud og sagsbehandler/kommunen der tolker vidt

forskelligt, hvem der har ansvaret for, at barnet kan varetage en hel dag i

tilbuddet.

hvilke retti heder

for lang sagsbehandling tid. At beskrive og redegør for alt for meget. Uden

at de tager det alvorligt. At bede om hjælp. At kende loven, for at kunne få

hjælp.

påminde om at sagsbehandlingstiden er overskredet, og gang på gang

sende princip afgørelse og gøre opmærksom på, at de træffer forkerte og

ulovlige afgørelser.

Spørgsmål 7

Er samarbejdet med kommunen stressende?

Undersøgelsen viser, at hele 82% af forældrene op-

lever, at samarbejdet med kommunen er stressen-

de. 13% af forældrene oplever sjældent eller aldrig,

at samarbejdet med kommunen er stressende.

Det er i sig selv en stressfaktor at være forældre til

et barn med handicap eller kronisk sygdom. I det

lys er det uholdbart, at samarbejdet med kommu-

nen også stresser forældrene.

I hvilken grad oplever du, at samarbejdet med kom-

munen er stressende for dig og/eller familien?

Altid

35%

47%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Respondenter i alt:

1.113

Ofte

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

Spørgsmål 8

Har familierne brug for et netværk?

Undersøgelsen viser, at 79% af forældrene altid

(23%) eller ofte (56%) har brug for et netværk eller

familie til at støtte dem ift barnet med handicap

eller kronisk sygdom. 17% har sjældent eller aldrig

brug for det.

Undersøgelsens resultater peger på, at forældre til

børn med handicap eller kronisk sygdom i udtalt

grad har brug for hjælp. Udover en krævende hver-

dag pga. barnets handicap viser andre undersøgel-

ser også, at børn med handicap eller kronisk syg-

dom har ærre venner o

le ea taler, har flere

sygedage og skolevægring samt er mere hjemme

end almindelige børn. Det øger behovet for et ak-

tivt netværk.

I hvilken grad har du brug for et netværk af familie

og/eller venner, der kan hjælpe og støtte dig i forhold

til dit barns handicap eller kroniske sygdom?

Altid

23%

56%

15%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Respondenter i alt:

1.106

Ofte

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

Spørgsmål 9

Har familierne et netværk?

29% svarer ja til, at de har et netværk, der kan hjæl-

pe ift. barnet med handicap eller kronisk sygdom.

47% svarer i nogen grad, mens hele 23% eller næ-

sten hver fjerde svarer, at de ikke har et netværk.

Det er med andre ord ikke alle, der har et netværk,

der kan hjælpe dem i hverdagen.

Har du et netværk, der hjælper og støtter dig i forhold

til dit barns handicap eller kroniske sygdom?

29%

47%

23%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

I nogen grad

Nej

Ved ikke

Respondenter i alt:

1.106

Spørgsmål 10

Hvordan er netværket sammensat?

Af de 76% der har et netværk eller i nogen grad har et

netværk, svarer 89% at det er familien, der er netvær-

ket. Men også venner og andre forældre til børn med

handicap eller kronisk sygdom er en del af netværket.

Ud af undersøgelsen kan det også ses, at en del af fa-

miliernes netværk er professionelle aktører.

Hvem består dit netværk af?

Familie

89%

53%

45%

19%

11%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Respondenter i alt:

841

Venner

Andre forældre til børn

med handicap/kronisk sygdom

Proffessionelle aktører,

f.eks. patientforeninger

Andre

Spørgsmål 11

Er tilknytningen til arbejdsmarkedet ændret?

Kun for 17% af forældrene har det at få et barn med

handicap eller kroniske sygdom

ikke

ha t indfl delse

på deres tilknytningen til arbejdsmarkedet. I sidste

års undersøgelse svarede 20%, at det ikke havde haft

konsekvenser og hermed viser dette års undersøgel-

se, at endnu færre forældre kan opretholde en normal

tilknytning til arbejdsmarkedet. Af de 83% hvis tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet er forandret som følge af

barnets særlige behov, får 27% tabt arbejdsfortjeneste

(TAF) enten på fuld tid eller deltid, hvor det var 30%

i undersøgelsen fra 2018. TAF betyder, at forældrene,

For 57% af forældrene er deres tilknytning til arbejds-

markedet forandret uden, at de modtager TAF. Årsa-

gerne til forandringen er, at forældrene er blevet sagt

op/selv har sagt op, er på orlov, er sygemeldt eller har

svaret andet. Andet er uddybet i 303 åbne besvarelser,

der beskriver, hvordan det har påvirket forældrenes

tilknytningen til arbejdsmarkedet. Nedenfor er der

udvalgt 20 forældreudtalelser fra de åbne besvarelser.

som følge af barnets særlige behov, helt eller delvist

bliver kompenseret økonomisk, så de kan passe bar-

net i hjemmet.

Er din tilknytning til arbejdsmarkedet forandret som

en direkte konsekvens af at have et barn med handi-

cap eller kronisk sygdom?

Nej

17%

10%

14%

13%

27%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

* Tabt arbejdsfortjeneste

Respondenter i alt:

1.098

Ja (deltid uden TAF*)

Ja (deltid med TAF*)

Ja (med fuld TAF*)

Ja (er blevet opsagt)

Ja (har selv sagt op)

Ja (orlov)

Ja (sygemeldt)

Ved ikke

Andet (se åbne besvarelser)

Spørgsmål 11

Er din tilknytning til arbejdsmarkedet forandret som en

direkte konsekvens af at have et barn med handicap eller

kronisk sygdom?

Der er

303

åbne besvarelser*, bl.a.:

❱

Jeg har ikke kunne byde ind på partnerstilling i konsulentbranchen. Jeg

har mistet et job, fordi jeg var slidt op på hjemmefronten og ikke kunne

performe i nyt job.

❱

Forhøjet stressniveau pga bekymringer for lige her og nu situationen,

samt for fremtiden for ens barn, som “æder” ens overskud og påvirker ens

arbejdsindsats. Udfordringer med at få det hele til at hænge sammen i

hverdagen, når man er eneforsørger med fuldtidsjob OG skal varetage ens

barns særlige behov, stresser oveni den dårlige samvittighed over at skulle

bede om fri på arbejdspladsen til div. møder, lægeaftaler osv., der er. Har

desuden været s

emeldt ad flere om an e p a stress.

ned med stress. Idag på TAF 14 1/2 time om ugen, selvstændig og igang

med o alæreruddannelse, hvor je

nedgang i løn.

edre kan fle e min tid. Men massiv

❱

Har udviklet en kronisk sygdom pga længerevarende fysisk og psykisk

stress på et tidspunkt, hvor vi virkelig kæmpede med kommunen. Er derfor

nu i Fleksjob.

❱

Er førtidspensionist, men havde ikke kunne have et job de første 2 år af

min søns sygedomsperiode, da han psykisk var så dårlig, at han ikke tålte

andre i hjemmet, nu er han af sted 3×3 timer om ugen.

❱

Gik fra 37t/ugentligt til 32 timer selvbetalt, da jeg ikke kunne overskue alt

det “arbejde” med kommunen. Har så senere fået bevilliget nogle timers

tabt arbejdsfortjeneste.

❱

100 %. Gik fra udsigten til en ansættelse som projektleder og multimedie

designer til kontanthjælp, der senere blev rettet til 25 timers TAF. De sidste

12 timer jeg må arbejde, kan jeg ofte ikke benytte, fordi drengene er hjem-

me fuld tid, eller hjemme ofte, eller jeg kæmper for deres rettigheder. Jeg

har startet egen klinik, men det er meget svært at være vedholdende pga

situationen med kommunen.

❱

Studerende, periodisk sygemeldt med min datter med sjælden sygdom,

og har haft job, men kun kortvarig, da de ikke kan have ustabile medar-

bejder som tit melder sig syge, stoppet uddannelse, da de har fraværspro-

cents ordninger som ikke passer ind med det at have et kronisk sygt barn.

❱

Har været sygemeldt med stress 2 gange. Forsøgt som selvstændig for at

kunne ar ejde mere fleksi elt o und å at skulle ede om ri hele tiden,

da det i sig selv kan virke stressende. Igen nu fuldtidsansat, men det holder

ikke i længden for familien.

❱

Har passet min søn hjemme i 12 år, så det er svært at komme ind på ar-

bejdsmarkedet igen.

❱

Jeg er blevet valgt fra til en forfremmelse (selv om jeg var den mest egne-

de) kun på baggrund af, at de mente, at den belastning det var at have et

handicappet barn, kunne påvirke mit stressniveau.

❱

Droppede ud a uddannelse, ik dere ter hjemme i 2 år ør je fik uddan-

nelse igen, som holdt ved hjælp af famllie og venner. Nu 5 år senere har

jeg været fyret og genansat, sygemeldt med stress og belastingsreaktion 2

gange og er nu på selvbetalt nedsat tid.

❱

Er så heldig, at jeg er startet op med selvstændigt arbejde, så er i hjem-

❱

Har været sygemeldt med stress. Arbejder ikke længere inden for mine

fag, da det ikke hang sammen med mit familieliv med handicappet barn.

Er betydeligt dårligere lønnet end jeg ellers ville have været, men har trods

alt et job og kan forsørge min familie.

met. Så kan modtage min søn, når han kommer hjem fra skole, og har væ-

ret her i de år med meget skoleværing. Havde jeg haft arbejde uden for

hjemmet, var jeg blevet fyret.

❱

Min mand har deltid med tabt arbejdsfortjeneste, og jeg læser til ny ud-

❱

Jeg tager ikke jobs, der fordrer for stor arbejdsindsats eller rejseaktiviteter.

Det kan vi ikke, da vi er nødt til at kunne samle barnet op, når det falder fra

hinanden.

❱

Har valgt en anden form for ansættelse end jeg ellers ville. Kan ikke vare-

tage aften/døgn vagter, som jeg ellers gerne vil.

❱

Jeg må ofte tage fri; bruger feriedage på hospitalsundersøgelser og ind-

læggelser. Der er sjældent ferie tilbage til reel ferieafholdelse.

❱

Ja, jeg er blevet førtids pensionist efter 6 års sygemelding med stress be-

lastnig.

❱

Ja! Har sagt arbejde op på trods af nedsat tid og gode vilkår i høj stilling.

Vi måtte indse, at hverdagen ikke hang sammen, og jeg var tæt på at gå

dannelse for, at det kan harmonere med familiens behov.

❱

Ja, jeg er blevet kronisk skadet af overbelastning i en grad, så jeg har mi-

stet min erhversevne i en alder af 32 år, jeg er i dag førtidspensionist. Jeg

er universitetsuddannet, og det var bestemt ikke det, jeg havde af frem-

tidsplaner.

* Alle åbne besvarelser kan fås ved henvendelse til

For Lige Vilkår: [email protected]

Spørgsmål 12

Undersøgelsens kønsfordeling.

Køn

Respondenter i alt:

1.038

Mænd

986

Kvinder

Spørgsmål 13

Geo rafisk sprednin .

Hvilken kommune bor du i?

Respondenter i alt:

1028

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midt

Region Nord

357

145

181

253

34,7%

14,1%

17,6%

24,6%

8,9%

Spørgsmål 14

Hvor gammelt er dit barn med handicap eller kronisk sygdom?

Antal

300

280

262

250

200

179

151

172

150

100

< 2 år

3-5 år

6-8 år

9-11 år

> 12 år

Respondenter i alt:

1.044

Undersøgelse blandt forældre til børn

med handicap eller kronisk sygdom

Grafisk desi n:

Kamilla Asmussen, I made this*