Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 321
Offentligt
2420666_0001.png
Social- og Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
9. juni 2021
Ankestyrelsens bidrag til besvarelse af spørgsmål
J.nr. 21-23689
Social- og Ældreministeriet har den 28. maj 2021 bedt Ankestyrelsen
udarbejde et svar til besvarelse af tre spørgsmål stillet under samråd i
Social- og Ældreudvalget den 27. maj 2021.
Vores besvarelse er sat ind nedenfor.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
1. Generel beskrivelse af Ankestyrelsens samarbejde med de
danske ambassader
I Danmark varetager Danish International Adoption (DIA) opgaven med at
yde konkret bistand til adopterede, der ønsker kontakt til biologisk slægt i
udlandet og søger efter yderligere oplysninger om egen historie (root
search).
DIA’s root search-bistand
er beskrevet nærmere under punkt 2.
Ankestyrelsen bistår ikke de adopterede med root search
1
og har ikke et
samarbejde med de danske repræsentationer i denne sammenhæng.
De danske repræsentationer i udlandet bistår Ankestyrelsen i tilsynet med
DIA’s
formidlingsarbejde.
Denne bistand omfatter overvejende hjælp til
dialogen med de relevante adoptionsmyndigheder i udlandet, samt
assistance i forbindelse med styrelsens tilsynsrejser til de lande, DIA har et
aktivt samarbejde med. De danske ambassader i Sri Lanka og i Indien har
[email protected]
[email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
1
Ankestyrelsen er i besiddelse af den tidligere formidlende organisation
Terre des Hommes’
arkiver og behandler derfor anmodninger om aktindsigt i en international adoptionssag, hvis
adoptionen blev gennemført med bistand fra Terre des Hommes.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 321: Opfølgning på SOU alm. del – samrådsspm. Æ og Ø afholdt den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner, fra social- og ældreministeren
ligeledes bistået Ankestyrelsen med at skabe kontakt til lokale
myndigheder i forbindelse med mistanke om ulovlige forhold.
Ankestyrelsen er ikke bekendt med, at de danske repræsentationer
systematisk bistår adopterede og adoptivfamilier med root search. For
nærmere oplysning om hvilken bistand de danske repræsentationer
generelt vil kunne tilbyde adopterede i de 69 lande, der er formidlet børn
fra til Danmark siden 1960’erne, henvises til Udenrigsministeriet.
I relation til undersøgelsen af ulovlige forhold i adoptionsformidlingen fra
Chile har den danske ambassade i Santiago hjulpet Ankestyrelsen med at
komme i dialog med den chilenske centralmyndighed og den strafferetlige
efterforskning i Chile.
Styrelsen har ikke været i dialog med hverken den danske ambassade i
Santiago eller Udenrigsministeriet om ambassadens muligheder for at
tilbyde konkret bistand til de enkelte adopterede om root search i Chile.
Den danske ambassade i Santiago har dog oplyst til Ankestyrelsen, at
ambassaden i en periode modtog flere henvendelser fra adopterede i
Danmark, som søgte information om, hvor de kunne få hjælp til at opsøge
biologisk slægt i Chile. Ambassaden har i disse tilfælde henvist de
adopterede til den chilenske centralmyndighed for internationale
adoptioner (Sename), som har et program, hvor adopterede kan henvende
sig med henblik på at komme i kontakt med deres biologiske familie.
Det bemærkes, at den danske ambassade i Etiopien siden 2016 har
videreformidlet opfølgningsrapporter om adopterede fra Etiopien til
Danmark til det relevante ministerium i Etiopien. Ankestyrelsen modtager
opfølgningsrapporterne fra DIA og sender rapporterne til
Udenrigsministeriet. Denne procedure blev indført på baggrund af en
konkret aftale mellem de daværende ressortministre i Etiopien og Danmark
i 2016. Den danske ambassade i Etiopien er den eneste ambassade som
Ankestyrelsen har et samarbejde med angående PAS-relaterede
aktiviteter.
2. Hjælp i Chile til adopterede
Aktuelt har Ankestyrelsen kendskab til følgende muligheder for hjælp i
Chile til adopterede:
o
Sename
Som centralmyndighed for adoption i Chile kan Sename hjælpe med
at søge efter biologisk slægt og oplysninger om egen baggrund, når
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 321: Opfølgning på SOU alm. del – samrådsspm. Æ og Ø afholdt den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner, fra social- og ældreministeren
den adopterede er fyldt 18 år. Den adopterede skal i den
forbindelse udfylde en formular med en række oplysninger om
adoptionen. Formularen findes på Ankestyrelsens hjemmeside.
o
Chilean Adoptees Worldwide (CAW)
CAW er en organisation for adopterede fra Chile over hele verden.
Organisationens formål er at hjælpe adopterede fra Chile med at
blive genforenet med deres biologiske familier. CAW har et bredt
netværk i Chile, herunder et direkte samarbejde med Sename og
den strafferetlige efterforskning. Adopterede, som ønsker hjælp fra
CAW til at søge efter biologisk slægt, kan anvende en formular, som
findes på organisationens hjemmeside. Efter aftale med CAW er der
et link til organisationens hjemmeside på Ankestyrelsens
hjemmeside.
Nos Buscamos
(”Vi Søger”)
Nos Buscamos er en chilensk organisation, hvis mission er at
genforene adopterede med deres biologiske familier og at støtte og
vejlede adopterede fra Chile. Organisationen arbejder bl.a. med
søgen efter biologisk slægt via deres egen DNA-database.
Adopterede, som ønsker hjælp fra Nos Buscamos, skal udfylde en
formular på organisationens hjemmeside. Der er et link til
formularen på Ankestyrelsens hjemmeside.
Den strafferetlige efterforskning
Som beskrevet i Ankestyrelsens rapport om formidlingen fra Chile
til Danmark pågår der aktuelt en strafferetlig efterforskning i Chile.
Efterforskningen indbefatter en generel afdækning af ulovligheder
forbundet med adoptioner fra Chile og en efterforskning af
individuelle sager.
Ankestyrelsen har siden december 2020 været i kontakt med den
danske ambassade i Chile, som bistår Ankestyrelsen med at skabe
en direkte kontakt til den strafferetlige efterforskning i Chile. I juni
2020 har ambassaden skabt kontakt til en dommer i den
strafferetlige efterforskning, som skriftlig vil besvare spørgsmål fra
Ankestyrelsen, herunder hvor mange danske sager, der på
nuværende tidspunkt indgår i efterforskningen.
En adopteret, der allerede har en sag ved den strafferetlige
efterforskning, kan henvende sig direkte til den strafferetlige
efterforskning for at få oplysninger om sagen. På Ankestyrelsens
hjemmeside findes kontaktinformation.
o
o
3
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 321: Opfølgning på SOU alm. del – samrådsspm. Æ og Ø afholdt den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner, fra social- og ældreministeren
2420666_0004.png
Adopterede, som vil klage over deres adoptionssag til den
strafferetlige efterforskning, skal udfylde en formular, som bl.a.
findes på Ankestyrelsens hjemmeside.
Så vidt Ankestyrelsen er orienteret, fungerer efterforskningen på
den måde, at adopterede og biologiske forældre kan indgive en
officiel klage til den strafferetlige efterforskning med henvisning til
sagsnummeret 1044-2018 (som er den strafferetlige
efterforsknings generelle sag til henvendelserne). Den strafferetlige
efterforskning forsøger derefter at matche henvendelserne og
indsamle oplysninger om involverede aktører med henblik på et
eventuelt strafferetligt efterspil.
Den strafferetlige efterforskning behandler, så vidt Ankestyrelsen er
orienteret, alle klager. Der kan dog gå op mod to år fra den
strafferetlige efterforskning modtager en klage, til efterforskningen
sættes i gang. Det skyldes et stort antal henvendelser.
Mulighederne for hjælp i Chile er beskrevet på Ankestyrelsens hjemmeside.
I de konkrete henvendelser fra adopterede fra Chile, som Ankestyrelsen
har behandlet, har vi henvist til de ovennævnte muligheder.
Hvis Ankestyrelsen bliver bekendt med yderligere informationer om de
adopteredes muligheder for at få hjælp i Chile, opdateres hjemmesiden, så
de nyeste oplysninger er tilgængelige.
Bistand fra DIA
DIA yder rådgivning og vejledning til de adopterede og deres familier, der
ønsker at søge efter oplysninger om den adopteredes baggrund og historie
(root search).
DIA følger op på mulighederne for og udviklingen af root search i udlandet i
deres løbende samarbejde med afgiverlandene og fungerer som bindeled til
myndigheder og børnehjem i afgiverlandet, samt i Danmark til andre
familiegrupper, landegrupper og de øvrige rådgivningstilbud i kommunalt
og statsligt regi. DIA afholder ligeledes løbende landetræf for adopterede
og familier, der har adopteret fra de enkelte afgiverlande.
DIA’s tilbud kan opdeles i fem hovedkategorier:
1) Aktindsigt i egen sag
2) Søgen efter yderligere oplysninger
4
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 321: Opfølgning på SOU alm. del – samrådsspm. Æ og Ø afholdt den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner, fra social- og ældreministeren
2420666_0005.png
3) Kontaktetablering (adoptivfamilien, som ønsker kontakt med
barnets biologiske familie eller eventuelle plejefamilie, eller den
adopterede, der på egen hånd ønsker at etablere kontakt, samt
biologiske familiemedlemmer, der ønsker kontakt til den
adopterede, eller adoptivfamilier, der har adopteret et eller flere
børn med biologiske søskende i en anden adoptivfamilie).
4) Tilbagerejser (rådgivning før, under og efter til den adopterede eller
adoptivfamilien, herunder specifikke oplysninger om det konkrete
land og eventuelt det enkelte børnehjem, kontaktoplysninger på
personer, der vil kunne bistå den adopterede eller adoptivfamilien i
udlandet, samt rådgivning om de menneskelige overvejelser bag et
eventuelt ønske om personlig kontakt til biologisk slægt).
5) Andet (eksempelvis adopterede, der ønsker at undersøge
mulighederne for at komme i praktik på det børnehjem, hvor den
adopterede opholdt sig inden adoptionen).
DIA er forpligtet til at yde root search til adopterede og adoptivfamilier,
hvis adoptionen er gennemført med bistand fra DIA, AC Børnehjælp,
DanAdopt eller Glemte Børn. Det fremgår af akkrediteringsvilkårene for
DIA’s virksomhed, at DIA skal sikre, at oplysningerne
om den adopteredes
baggrund er tilgængelige. DIA er også forpligtet til at yde den nødvendige
bistand til adopterede og adoptivfamilier, herunder bistand til at opnå
oplysninger og kontakt til den udenlandske samarbejdspart, der har
formidlet adoptionen.
Bistand i Ankestyrelsen
Ankestyrelsen gør på sin hjemmeside opmærksom på, at adopterede fra
Chile kan rette henvendelse til styrelsen og søge individuel bistand ved
mistanke om ulovlig adfærd samt søge om PAS-rådgivning.
De adopterede, der beder Ankestyrelsen undersøge, om der er begået
ulovlige forhold i forbindelse med deres adoption, får en individuel
tilbagemelding fra styrelsen. Ankestyrelsen sammenholder oplysningerne i
den konkrete sag med de generelle oplysninger, der er tilvejebragt i
styrelsens afdækning af den danske adoptionsformidling fra Chile.
Styrelsen beskriver oplysningerne om det konkrete adoptionsforløb og
foretager en vurdering af disse oplysninger. Den adopterede modtager
herudover en kopi af de akter, styrelsen er i besiddelse af om den konkrete
adoption. Styrelsen vejleder også om muligheden for at kontakte den
strafferetlige efterforskning i Chile, hvis den adopterede ønsker en
nærmere afklaring af eventuelle ulovlige forhold i adoptionsforløbet.
5
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 321: Opfølgning på SOU alm. del – samrådsspm. Æ og Ø afholdt den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner, fra social- og ældreministeren
2420666_0006.png
Ankestyrelsen har også til opgave at tilbyde individuel PAS-rådgivning og
gruppeforløb til voksne adopterede. Voksne adopterede har mulighed for at
ansøge Ankestyrelsen om PAS-rådgivning. Der bevilges i udgangspunktet
otte timers rådgivning. Den adopterede skal selv betale 100 kr. pr. time
men får resten betalt af Ankestyrelsens bevilling til PAS. Styrelsen tilbyder
også PAS-rådgivning i grupper for voksne adopterede. Et gruppeforløb
består af op til 15 møder á 3-4 timer med omkring otte deltagere.
3. Redegørelse om forløbet for Civilretsdirektoratets
behandling i 1999 af en henvendelse fra den chilenske
ambassade i Danmark
Af det arkivmateriale, som er gennemgået i forbindelse med
Ankestyrelsens afdækning af adoptionsformidlingen fra Chile, ses det, at
Civilretsdirektoratet den 13. august 1999 modtog en henvendelse fra det
chilenske parlament via den chilenske ambassade i Danmark.
Henvendelsen blev også sendt til AC Børnehjælp.
I henvendelsen bad den chilenske ambassade om at få oplysninger om
børn adopteret til Danmark i årene 1973 til 1980. Ambassaden bad
specifikt om navnene på 12 chilenske børn, som ankom til Danmark i
1978. Ambassaden konkretiserede, at de 12 børn ankom til Danmark
sammen med et konkret chilensk barn, hvis sag var velkendt i Chile.
Civilretsdirektoratets sag om henvendelsen (j.nr. 99-602-23) indeholder
følgende akter:
Henvendelsen fra den chilenske ambassade
Interne notatark
Uddrag fra den daværende offentlighedslov og betænkning fra
1996 om implementeringen af Haagerkonventionen om
internationale adoptioner
Høringssvar fra AC Børnehjælp
Notat fra Civildirektoratets samtale med Udenrigsministeriet.
Civilretsdirektoratets overvejelser
Det fremgår ikke af henvendelsen fra den chilenske ambassade, hvorfor
de chilenske myndigheder ønskede oplysningerne om de 12 chilenske
adoptivbørn. Men det fremgår af et internt notat på sagen, at
Civilretsdirektoratet antog, at det havde noget med ”børnetrafik” at gøre.
6
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 321: Opfølgning på SOU alm. del – samrådsspm. Æ og Ø afholdt den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner, fra social- og ældreministeren
Det fremgår af interne notater i sagen, at Civilretsdirektoratet
overvejede at rette henvendelse til den chilenske ambassade for at få
yderligere oplysninger om baggrunden for henvendelsen fra det
chilenske parlament. Det fremgår dog ikke af sagen, om der herpå blev
rettet henvendelse til den chilenske ambassade eller andre myndigheder
i Chile.
Af interne notater på sagen fremgår det, at Civilretsdirektoratet
overvejede, om navnene på de 12 adopterede burde blive udleveret til
det chilenske parlament. Af de interne notater fremgår det, at
Civilretsdirektoratet overvejede, hvilke konkrete forhold der talte for eller
imod, at de udbedte oplysninger om de 12 adopterede kunne eller burde
udleveres.
Overvejelserne var, ifølge de interne notater, knyttet til både en
adoptionsretlig problemstilling og en udenrigspolitisk problemstilling.
Det fremgår af interne notater, at det var Civilretsdirektoratets
vurdering, at der ifølge de danske regler ikke var et adoptionsretligt krav
om, at Civilretsdirektoratet skulle udlevere navnene på de 12 adopterede
til det chilenske parlament.
Det fremgår, af de interne notater i sagen, at aktindsigt på daværende
tidspunkt blev behandlet efter offentlighedslovens § 4, stk.1. Her var
udgangspunktet at ”enhver” kan bede om aktindsigt, hvilket ifølge den
kommenterede offentlighedslov også omfattede udenlandske
myndigheder. Civilretsdirektoratet mente, at identifikation af
enkeltpersoner ikke ville være afgørende for udleveringen af
oplysningerne (ifølge § 4, stk.3). Da de chilenske myndigheder bad om
aktindsigt i private oplysninger, som var undtaget for aktindsigt i følge
offentlighedslovens § 12, stk.1, nr.1, var det Civilretsdirektoratets
vurdering, at den chilenske ambassade ikke havde et krav på aktindsigt
efter offentlighedsloven.
Det fremgår ligeledes af de interne notater i sagen, at
Civilretsdirektoratet læste bestemmelserne i Haagerkonventionen om
international adoption således, at konventionen ikke indeholder en
specifik forpligtigelse til at udlevere oplysninger om adoptivbørn efter
adoptionen. Her henviser Civilretsdirektoratet til art. 7, 8 og 9 i
konventionen.
Det fremgår af sagen, at Civilretsdirektoratet gennemgik de interne
notater på en række konkrete sager fra Chile i årene 1983 til 1995, hvori
der forelå en chilensk retskendelse om værgemål og fødselsattest, som
7
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 321: Opfølgning på SOU alm. del – samrådsspm. Æ og Ø afholdt den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner, fra social- og ældreministeren
2420666_0008.png
Civilretsdirektoratet sidestillede med et dansk samtykke til adoption. Det
ses ikke af sagen, om de gennemgåede sager er fra perioden 1973-
1982. Det fremgår dog, at Civilretsdirektoratet bad AC Børnehjælp sende
en liste med navnene på de 12 adopterede, som den chilenske
henvendelse vedrørte, så det ville være muligt at rekvirere sagerne på
Rigsarkivet eller hos AC Børnehjælp. Listen med navnene på de
adopterede modtog Civilretsdirektoratet fra AC Børnehjælp i forbindelse
med høringssvaret. Det ses dog ikke af sagen, om Civilretsdirektoratet
rekvirerede sagerne fra Rigsarkivet eller fra AC Børnehjælp.
Udenrigsministeriets vurdering
Civilretsdirektoratet rettede i sin behandling af sagen blandt andet
henvendelse til det danske Udenrigsministerium.
Det fremgår af et notat på sagen, at Civilretsdirektoratet den 25. august
1999 spurgte Udenrigsministeriet mundtligt, om Udenrigsministeriet
kendte noget til sagen, herunder baggrunden for at det chilenske
parlament ønskede at få udleveret navnene på de 12 adopterede.
Udenrigsministeriet oplyste mundtligt, at de ikke kendte til sagen.
Udenrigsministeriet oplyste desuden, at ministeriet generelt ikke
udleverede oplysninger om personer bosiddende i Danmark til
udenlandske myndigheder. Hvis en udenlandsk ambassade rettede
henvendelse til ministeriet for at få udleveret en adresse på en person
bosiddende i Danmark, var Udenrigsministeriet således ikke behjælpelig.
Udenrigsministeriet oplyste i sådanne tilfælde evt. at den pågældende
ambassade kunne rette henvendelse til det danske Folkeregister.
Udenrigsministeriet oplyste yderligere, at det var ministeriets klare
opfattelse, at Civilretsdirektoratet ikke burde oplyse navnene på
børnene.
Oplysninger fra AC Børnehjælp
Af de interne notater i sagen fremgår det, at AC Børnehjælp ved
modtagelse af henvendelsen fra den chilenske ambassade var indstillet
på at udlevere oplysningerne. AC Børnehjælp havde dog henvendt sig til
Civilretsdirektoratet, da de var i tvivl om, hvorvidt dette var
problematisk.
Det fremgår af de interne notater, at Civilretsdirektoratet den 26. august
1999 telefonisk oplyste til AC Børnehjælp, at organisationen indtil videre
burde undlade at oplyse navnene, og at Civilretsdirektoratet ville tage
stilling til, om oplysningerne skulle udleveres. AC Børnehjælp oplyste
8
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 321: Opfølgning på SOU alm. del – samrådsspm. Æ og Ø afholdt den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner, fra social- og ældreministeren
2420666_0009.png
endvidere, at en voksen adopteret fra Chile til Danmark havde rettet
henvendelse til AC Børnehjælp, da den adopterede var blevet kontaktet
af en journalist, som var interesseret i den adopteredes adoptionssag og
rygterne om børnehandel
i Chile i 1980’erne. Det fremgår ikke af sagen,
om det var tale om en dansk eller udenlandsk journalist. AC Børnehjælp
havde fundet adoptionssagen, og der var ifølge AC Børnehjælp intet
odiøst i sagen, hvilket både journalisten og den adopterede var blevet
oplyst om.
Herefter bad Civilretsdirektoratet i en skriftlig høring til AC Børnehjælp
den 30. august 1999 om organisationens bemærkninger til henvendelsen
fra den chilenske ambassade.
AC Børnehjælp oplyste den 27. september 1999, at organisationen
hjemtog i alt fire børn i 1978 sammen med det konkrete barn i
henvendelsen, og ikke 12 børn som anført i brevet fra den chilenske
ambassade.
AC Børnehjælp oplyste blandt andet også om en konkret adoptionssag
fra 1978, der var beskrevet i en artikel fra et lokalt dagblad i Danmark
fra 1998. Artiklen beskrev den konkrete adoptionssag fra Chile i 1978,
som var nævnt i brevet fra den chilenske ambassade. I den chilenske
adoptionssag havde den biologiske mor, ifølge artiklen, haft sine tre børn
anbragt på Casa Nacional del Niño. Da den biologiske mor på et senere
tidspunkt henvendte sig til børnehjemmet, var det yngste barn ikke
længere på børnehjemmet. Den biologiske mor havde, ifølge artiklen,
oplyst, at hun ikke vidste, at barnet var blevet bortadopteret
internationalt. Hun mente derfor, at barnet var blevet stjålet. Denne sag
var identisk med den sag, som den chilenske ambassade nævnte
specifikt i brevet til Civilretsdirektoratet.
AC Børnehjælp medsendte i høringssvaret en kopi af den pågældende
artikel fra 1998. Det fremgår af en håndskrevet notits på selve kopien, at
AC Børnehjælp var trygge ved deres samarbejdspart i Chile, der i 1999
var den chilenske centralmyndighed Sename. Det bemærkes, at
samarbejdet med Chile i 1999 stadig eksisterede formelt set, men at der
ikke var en aktiv formidling på dette tidspunkt. Den sidste adoption fra
Chile til Danmark fandt sted i 1995.
Civilretsdirektoratets endelige overvejelser
Af de interne notater fremgår, at Civilretsdirektoratet efter den 6.
oktober 1999 besluttede ikke at udlevere oplysningerne til det chilenske
9
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 321: Opfølgning på SOU alm. del – samrådsspm. Æ og Ø afholdt den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner, fra social- og ældreministeren
2420666_0010.png
parlament. Beslutningen var særligt begrundet i offentlighedsloven og
vejledningen fra Udenrigsministeriet.
Af sagen fremgår det ikke, om Civilretsdirektoratet sendte et svar til den
chilenske ambassade. Der foreligger ikke en skriftlig besvarelse på
sagen, ligesom der heller ikke findes notater om en eventuel mundtlig
tilbagemelding.
Det fremgår ikke af sagens akter, om Civilretsdirektoratet overvejede at
kontakte de adopterede for at oplyse dem om henvendelsen fra den
chilenske ambassade.
Ankestyrelsens behandling af oplysningerne i sagen fra 1999
Ankestyrelsen blev i 2020-2021 bekendt med sagen fra 1999 i
forbindelse med gennemgangen af de danske tilsynsmyndigheders
generelle sager om Chile i 1970’erne og 1980’erne.
I rapporten om Chile-undersøgelsen gengiver styrelsen oplysningerne fra
sagen i 1999 og konstaterer, at det ikke fremgår af de gennemgåede
sagsakter, at disse oplysninger gav anledning til tilsynsmæssige
reaktioner.
Styrelsen skriver i rapporten, at i lyset af den viden, der i dag er
tilvejebragt om det chilenske adoptionssystem fra 1978-1988, og de
retningslinjer, der i dag er fastsat for tilsynet med den formidlende
organisation, ville henvendelsen fra 1999 med de nugældende rammer
for tilsynet med den internationale adoptionsformidling have ført til en
reaktion fra Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed. Styrelsen peger i
rapporten også på, at tilsynet med international adoption imidlertid var
af en anden karakter i 1999, ligesom rammerne for tilsynet var
anderledes.
De danske myndigheders ansvar og ageren har ikke været en del af
Ankestyrelsens afdækning i forbindelse med rapporten om mistanke om
ulovlige forhold i adoptioner fra Chile til Danmark. Ankestyrelsen har i
overensstemmelse med de gældende retningslinjer for håndtering af
mistanke om ulovlige forhold i internationale adoptionssager derfor alene
beskrevet faktuelle oplysninger om de danske myndigheders viden og
ageren.
I forbindelse med Ankestyrelsens generelle afdækning af
adoptionsformidlingen fra Chile til Danmark har styrelsen indsamlet viden
om adoptionsformidlingen fra Chile i bred forstand.
10
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 321: Opfølgning på SOU alm. del – samrådsspm. Æ og Ø afholdt den 27/5-21 om ulovlig praksis i adoptioner, fra social- og ældreministeren
Som det fremgår af rapporten, inkluderer denne vidensindsamling en
gennemgang af de danske adoptionsmyndigheders generelle sager om
formidlingen fra Chile i 1970’erne og 1980’erne. De daværende
adoptionsmyndigheder var Justitsministeriet, Adoptionsnævnet og de
tidligere statsamter og amter. Oplysninger om AC Børnehjælp er
tilvejebragt via arkiver i Danish International Adoption (DIA). Derudover
er oplysninger fra de chilenske myndigheders egne undersøgelser, der
har været tilgængelige, og oplysninger fra andre centralmyndigheder og
internationale organisationer inddraget i gennemgangen.
De oplysninger om adoptionsmyndighedernes viden og ageren på
oplysninger om mistanker om ulovlige forhold i adoptioner fra Chile til
Danmark, som er gengivet i rapporten, fremgår af generelle sager fra
Ankestyrelsens arkiver og Rigsarkivet. Det bemærkes, at disse generelle
sager er indhentet fra fysiske arkiver via fysiske journaloversigter.
Arkiverne har i perioden været i forskellige myndigheders varetægt, og
med de begrænsede søgemuligheder, der er til rådighed, kan det ikke
udelukkes, at der findes andre sager, der kunne have betydning.
Venlig hilsen
Merete Pantmann
11