Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 32
Offentligt
2270779_0001.png
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Social- og Indenrigsudvalget
København,
29. oktober 2020
Advisering om fælles afsendelse af FN-rapport vedr. børns rettigheder i dagtilbud
Den 15. oktober 2020 afsendte organisationerne Bedre Børneliv Danmark, Den Kritiske Pædagogiske
Højskole, Familiepolitisk Netværk, HvorErDerEnVoksen?, FOLA
Forældrenes Landsorganisation og
Bedre Børneliv Lyngby-Taarbæk
i fællesskab en rapport til FN’s periodiske
Review af Danmark, som
finder sted Maj 2021, og hvor Danmark eksamineres på baggrund af bl.a. Børnekonventionen. Vores
rapport er vedlagt denne henvendelse som bilag,
jf. Joint UPR Submission
Denmark
April-May 2021.
Børnekonventionen giver børn ret til at vokse op under forhold, som bidrager til børns fysiske,
psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling. Vores fælles afsendte FN-rapport skal læses i lyset af,
at forholdene i danske dagtilbud i dag ses så slemme, at ledende eksperter vurderer Danmarks småbørn
i risiko for at få stress, depressioner, angst og andre diagnoser. Der kan fx henvises til sidste års TV2-
dokumentar ”Eksperimentet med vores børn”, hvor man
måler børns stressniveau med udgangspunkt i
forskellige grader af voksenkontakt, og hvor flere eksperter udtaler sig. Forholdene i den pågældende
institution i dokumentaren er ikke en sjælden forekomst. FN-rapporten handler om staten og
kommunernes ignorering af Børnekonventionens princip om barnets bedste og små børns ret til at
blive hørt og anerkendt i samfundet som ligeværdige rettighedshavere.
Vores fælles afsendte FN-rapports hovedkonklusioner
Vores fælles afsendte FN-rapport gengiver bl.a. en analyse, som viser, hvordan voksenratioen i danske
daginstitutioner er faldet siden
1970’erne.
Analysen anvendes som dokumentation på den regressive
udvikling, der kontinuerligt gennem årtier har fundet sted for børn i dagtilbud som følge af manglende
ressourceallokering til børneområdet. Rapporten refererer også, hvad der sker med små børn, som ikke
har nok voksne omkring sig og efterlades til sig selv, og rapporten gengiver resultaterne af en
undersøgelse af, hvordan pædagoger under danske forhold oplever deres dagligdag sammen med
børnene. Et centralt punkt i rapporten er gengivelse af information om, at mange danske kommuner i
2013 ikke levede op til deres aftale med den daværende regering om at udmønte 500 mio. kr. til kvalitet
og normeringer i dagtilbud
mange af pengene blev aldrig brugt på børnene
hvilket det daværende
Kommunaludvalg samt Børne- og Undervisningsudvalg i Folketinget blev gjort opmærksomme på.
Rapporten efterspørger klarhed omkring den nuværende finansieringsmodel og foranstaltninger, som
effektivt forhindrer kommuner i at gennemføre tilsvarende budgettaktikker i henhold til nuværende
økonomiaftaler og finanslove. I FN-rapporten anbefales det, at den danske stat og kommuner akut
implementerer bl.a. følgende tiltag i overensstemmelse med Børnekonventionens principper:
1.
Lovbunden minimumsnormering på institutionsniveau med detaljerede krav til personalets
kompetencer, børns alder, og ekstra støttetimer til børn med særlige behov. Børns vilkår må
ikke afhænge af, i hvilket område barnet bor, og lovgivning skal reflektere Børnekonventionens
princip om barnets bedste, hvorved økonomiske kriterier aldrig må være afgørende.
Opgørelsesmodellen udviklet af arbejdsgruppen nedsat af Børne- og Skoleudvalget i
Fredensborg Kommune (juni 2020) er forenelig med den ratio, som forskning foreskriver.
Modellen afslørede et gennemsnitligt voksenforhold på 1 voksen pr. 5 vuggestuebørn og 1
voksen pr. 10,3 børnehavebørn i en institution. Danmarks Statistiks model viste et forhold på 1
voksen pr. 3,1 vuggestuebørn og 1 voksen pr. 6,4 børnehavebørn i gennemsnit i kommunen.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 32: FN-rapport om børns rettigheder i danske dagtilbud, fra Bedre Børneliv Danmark
2270779_0002.png
2.
Transparens i driften af danske daginstitutioner
bl.a. information om voksenratioen på
institutionsniveau og informering, hvis dagtilbud ikke kan leve op til, at barnets tarv sikres.
3.
Forpligtigelse til ikke at foretage regressive tiltag vedrørende børns budgetter.
4.
At princippet om barnets bedste altid er det afgørende element ved enhver budgettering.
Implementering af principper for prioritering og styring af ressourcer til børn, herunder
konsekvensanalyser af lovgivnings- og budgettiltags positive og negative konsekvenser for børn.
5.
At der sikres transparens i staten og kommuners budgettering, herunder via tilstrækkelig
information og høring af berørte parter og opfølgning på faktisk udmøntning.
Vores fælles opråb: Sikring af børns tarv og rettigheder er ikke et spørgsmål om politisk velvilje
Børnekonventionens essens tilsiger, at når børn har et behov, så bliver dette behov til en rettighed.
Denne stærke position er berettiget af børns specielle situation: Afhængighed, modenhed, juridiske
status og ofte stemmeløshed. Børn har mindre mulighed end voksne for at argumentere for deres egne
interesser, og de, der er involveret i beslutninger, som berører børn, skal være eksplicit opmærksomme
på børns interesser. Hvis ingen fremhæver børns interesser på vegne af dem, har børn en tendens til at
blive overset. Derfor er sikring af børns tarv ikke et spørgsmål om politisk velvilje; det er ikke op til
staten og kommunerne at
vælge,
om de ønsker at
give
børnene rettigheder, for staten og kommunerne
har en allerede eksisterende
pligt
til at anerkende og
håndhæve
børnenes rettigheder.
Vores fælles bøn til jer politikere: Ansvar eller ærlighed
Vi opfordrer jer til at læse vores fælles afsendte FN-rapport. Til at I vil tage ansvar eller være ærlige.
Hvis I ikke ønsker at tage ansvar for, at de mindste børn ved lov sikres
reel
voksenkontakt set fra et
børneperspektiv og en låst, fyldestgørende finansiering, som børnene har så akut behov for, hvis de skal
kunne udvikle sig til små sunde mennesker med mod på og lyst til livet, så skylder I dem, og I skylder
samfundet, at være ærlige omkring det. Det er en falliterklæring at indføre en proforma-normering og et
proforma-budget, som giver en falsk tryghed på børnenes bekostning. Forældre skal kunne træffe
oplyste valg omkring, hvad der er det bedste for deres børn, og det kan de ikke i dag. Der er ingen
transparens, de data, der findes, er vildledende, og systemet er uegnet til, at børn og omsorgspersoner
reelt bliver hørt. Der tales tidlig indsats, forebyggelse, mistrivsel, stress,
diagnoser, skoleværing…
Danmarks dygtige pædagoger slider sig selv op for at give børnene en tryg og omsorgsfuld hverdag,
men de oplever gentagende, at det er umuligt og må dagligt gå hjem fra arbejde med en knude i maven.
Den samme knude i maven, som forældre oplever, når de skal aflevere deres børn og henter dem igen.
Det er et stort kollektivt svigt, og det er et brud på samfundskontrakten.
Lige nu har I politikere
om I er regering, støtte eller opposition
mulighed for at komme til at udgøre
en lille note i historien som dem, der valgte at gøre det rigtige, og som kæmpede for børnene. Eller I
kan endnu engang blive dem, der udadtil fremstod som om, I ville tage ansvar, men som reelt atter
vendte Danmarks yngste ryggen. Uanset hvad, så bliver vi ved med at være her til at overvåge og
arbejde for, at de mindste børn indgår i en dagligdag, som er dem tryg og værdig.
Vi mener faktisk, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i.
Med Venlig Hilsen