Høringsparterne
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2020 - 11670
Doknr.
421951
Dato
23-06-2021
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af børneloven,
navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven (Smidiggørelse af
registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners
forældreskab og navneændring for transpersoner)
Social- og Ældreministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring
af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven
(Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af
transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner) i høring.
I august 2020 offentliggjorde regeringen publikationen
Frihed til forskellighed
–
styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer,
der indeholder 10
initiativer, der skal styrke rettigheder og lige muligheder for homo- og
biseksuelle, trans- og interkønnede i Danmark:
https://bm.dk/arbejdsomraader/ligestilling/lgbti/ti-initiativer-skal-sikre-plads-til-
forskellighed/.
Et af publikationens fokuspunkter er familieret, hvor den indeholder tre
initiativer.
Det er regeringens opfattelse, at i Danmark skal par af samme køn og
transpersoner kunne etablere en familie uden, at staten blander sig unødigt, og
transpersoner skal kunne få et nyt fornavn uden at skulle igennem en tung
proces.
Efter gældende regler i børneloven kan to kvinder, der sammen vil være
forældre, ikke få registreret medmoderskabet til deres fælles barn uden
inddragelse af en sundhedsperson. Det er heller ikke efter gældende regler i
børneloven muligt for en transperson, der har gennemført juridisk kønsskifte fra
kvinde til mand, og som derfor har fået et nyt personnummer, der passer med
egen mandlige kønsidentitet, at blive far for det barn, som han føder.
Derudover skal en transperson efter gældende regler i navneloven igennem en
omfattende proces for at få et nyt fornavn, der passer med egen kønsidentitet.
Regeringen vil ændre dette og dermed sikre en højere grad af ligebehandling
af par af samme køn og af transpersoner i relation til forældreskab og
muligheden for at få et nyt navn.
For det første skal reglerne om medmoderskab smidiggøres, så
medmoderskab registreres automatisk. For det andet skal fastslåelsen af
forældreskabet til børn af transpersoner, der har gennemført et juridisk
kønsskifte før fødslen, ske i overensstemmelse med det juridiske og selvvalgte
1