SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 316: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner), fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 316
Offentligt

Social- og Ældreministeriet

23. juni 2021

J.nr. 2020-11670

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset

og retsplejeloven

(Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og

navneændring for transpersoner)

§1

I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 962 af

26. juni 2020, foretages følgende ændringer:

§ 1 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »§ 27 a, stk. 1,« til: »§ 27 a, stk. 1 eller 3,«.

§ 1 a, stk. 2,

indsættes efter »assisteret reproduktion«: »eller er blevet insemineret«.

§ 1 a, stk. 3, nr. 1,

ændres »§ 27 a, stk. 1,« til: »§ 27 a, stk. 1 eller 3,«.

§ 3 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »registreres ægtefællen eller partneren som medmor til barnet, når

betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt« til: »anses ægtefællen eller partneren som

medmor til barnet«.

§ 3 a, stk. 1, 2. pkt.,

§ 3 b, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »Familieretshuset« til:

»personregisterføreren«, og efter »med« indsættes: »registreringen af«.

§ 3 a, stk. 3,

affattes således:

»Stk.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ægtefællen eller den registrerede

partner er død inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel, jf. dog stk. 4.«

§ 3 b, stk. 1, 1. pkt.,

§ 3 b, stk. 2,

udgår », og betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er

opfyldt«.

§ 8, stk. 1, 2. pkt.,

§ 16, 1. pkt.,

indsættes efter »denne behandling,«: »eller om hun er blevet

insemineret,«, og efter »behandlingen« indsættes: »eller inseminationen«.

§ 8, stk. 4,

indsættes efter »behandlet med assisteret reproduktion,«: »eller er hun blevet

insemineret,«, og efter »denne behandling« indsættes: »eller insemination«.

10.

§ 14, stk. 1, 3. pkt.,

udgår », hvis betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt«.

11.

§ 14, stk. 2, nr. 1, § 14, stk. 3, 1. pkt., § 14, stk. 4, nr. 1, § 14, stk. 5,

§ 14, stk. 6, 2. pkt.,

indsættes efter »assisteret reproduktion«: »eller insemineret«.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 316: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner), fra social- og ældreministeren

12.

§ 14, stk. 4,

§ 20, stk. 5,

ændres »§ 27 a, stk. 1« til: »§ 27 a, stk. 1 eller 3«.

13.

§ 14, stk. 5, § 14, stk. 6, 1. pkt.,

§ 20, stk. 4,

ændres »§ 27 a, stk. 2,« til: »§ 27 a, stk. 2 eller

4,«.

14.

§ 20

indsættes som

stk. 6:

»Stk.

Er et barn blevet til ved assisteret reproduktion eller insemination, kan der træffes afgørelse

om, at en mand er far, eller at en kvinde er medmor, hvis det godtgøres, at moderen og manden eller

kvinden inden inseminationen var enige om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal

være barnets medmor, selvom betingelserne i §§ 27 og 27 a for at anse manden som far eller

kvinden som medmor ikke er opfyldt.«

15.

overskriften

til kapitel 5 indsættes efter »assisteret reproduktion«: »og insemination«.

16.

§ 27

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Er en kvinde blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes

ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet

samtykke hertil, og barnet må antages at være blevet til ved inseminationen, jf. dog § 27 a, stk. 3.

Samtykket, der skal indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden

skal være barnets medmor, skal afgives på en blanket, der skal indsendes til Familieretshuset.«

17.

§ 27 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »Ægtefællen, den registrerede partner eller partneren« til: »En

eventuel ægtefælle eller registreret partner«.

18.

§ 27 a

indsættes som

stk. 3-5:

»Stk.

Er en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig

partner, blevet insemineret med en kendt mands sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, anses

manden som barnets far, hvis han har givet samtykke hertil, barnet må antages at være blevet til ved

inseminationen, og manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far, jf. dog § 27 a, stk. 4.

En eventuel ægtefælle eller registreret partner til den kvinde, der skal insemineres, skal have givet

skriftligt samtykke til inseminationen.

Stk. 4.

Bestemmelsen i stk. 3 gælder ikke, hvis de tre parter, der er nævnt i stk. 3, skriftligt erklærer,

at ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal insemineres, skal være

barnets medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede partner eller partneren som barnets

medmor.

Stk. 5.

Erklæring og samtykke efter stk. 3 og 4 skal afgives på en blanket, der skal indsendes til

Familieretshuset.«

19.

§ 27 b

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis barnet er blevet til ved insemination med

sæddonors sæd uden deltagelse af en sundhedsperson.«

20.

§ 27 c

indsættes efter »assisteret reproduktion«: »eller insemination«.

21.

§ 30

udgår »der er blevet til ved assisteret reproduktion,«.

22.

Efter kapitel 6 indsættes:

»Kapitel 6 a

Forældre og parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel

§ 31 a.

Bestemmelserne i kapitel 1-6 anvendes med de ændringer, der følger af stk. 2 og 3, på

forældre og parter, der efter § 3, stk. 7, i lov om Det Centrale Personregister har gennemført juridisk

kønsskifte inden barnets fødsel.

Stk. 2.

En part, der er omfattet af stk. 1, har under behandlingen af en sag om faderskab og

medmoderskab de rettigheder og pligter, som den pågældende ville have haft efter sit køn inden det

juridiske kønsskifte.

Stk. 3.

En forælder, der er omfattet af stk. 1, anses efter denne lov som barnets far eller medmor ud

fra sit køn, der er registreret i CPR på fødselstidspunktet.

§ 31 b.

En forælder, der anses for barnets far eller medmor efter § 31 a, stk. 3, har de rettigheder og

pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som den pågældende

ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.«

23.

§ 32 a, stk. 2, 2. pkt.,

ophæves.

24.

§ 33 a, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 2, stk. 1,«: »og § 3 b«.

25.

§ 33 a, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§§ 1 a, 3 a og 3 b« til: »§ 1 a«, og efter »§ 14« indsættes: »samt

blanket efter § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5,«.

§2

I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 7. august 2019, som ændret ved § 27 i lov nr. 1533 af

19. december 2017 og § 6 i lov nr. 962 af 26. juni, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 4, 2. pkt.,

affattes således:

»1. pkt. gælder ikke, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket

om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.«

§ 7, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»1. pkt. gælder ikke, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket

om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.«

§ 7, stk. 3, 2. pkt.,

ophæves.

§ 13, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»1. pkt. gælder ikke, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket

om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.«

§ 13, stk. 3,

ophæves.

§3

I lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019, som ændret ved § 1 i lov

nr. 962 af 26. juni 2020 og § 1 i lov nr. 969 af 26. juni 2020, foretages følgende ændring:

§ 5, stk. 2, nr. 4,

udgår »og medmoderskab« og »§ 3 a, stk. 1, og 3 b, stk. 1,«.

§4

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, som ændret senest ved § 3 i

lov nr. 1174 af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 448 b, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »barnets mor« til: »den, der har født barnet,«, og i

2. pkt.

ændres

»barnets mor« til: »den pågældende«.

§ 456 b, stk. 1, nr. 1,

stk. 2,

ændres »moderen« til: »den, der har født barnet,«.

§ 456 e, stk. 1, nr. 2,

affattes således: »2) den, der har født barnet, eller vedkommendes dødsbo

og«.

§ 456 i, stk. 1,

ændres »Moderen« til: »Den, der har født barnet,«.

§ 456 i, stk. 2, 1, pkt.,

ændres »moderen« til: »den, der har født barnet,«, »hun« ændres til:

»vedkommende«, og efter »reproduktion« indsættes: »eller insemination«.

§ 456 m, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »moderens ønske« til: »ønske fra den, der har født barnet,«, og

»hende« ændres til: »den pågældende«.

§ 456 m, stk. 3,

ændres »moderens og barnets navn« til: »navnet på den, der har født barnet, og

på barnet«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2022.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 1-13, 15-21, 24 og 25, finder ikke anvendelse for børn, som er født før lovens

ikrafttræden. For disse børn finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3.

§ 20, stk. 6, i børneloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, finder ikke anvendelse, hvis

inseminationen er foretaget før lovens ikrafttræden.

Stk. 4.

§§ 31 a og 31 b i børneloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder ikke anvendelse

for moderskab, faderskab og medmoderskab, der er fastslået før lovens ikrafttræden.

§6

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. De ændringer, der følger af §§ 1-3, kan sættes i

kraft for Grønland på forskellige tidspunkter.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Smidiggørelse af registrering af medmoderskab

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Assisteret reproduktion som grundlag for registrering og anerkendelse af faderskab og

medmoderskab

2.1.1.2. Registrering af faderskab og medmoderskab

2.1.1.3. Anerkendelse af faderskab og medmoderskab

2.1.1.4. Særligt om faderskab når et kvindeligt par aftaler med en sæddonor, at han skal være far til

barnet

2.1.1.5. Særligt om sæddonors retsstilling

2.1.1.6. Afgørelser om faderskab og medmoderskab

2.1.1.7. Registrering af forældreskab i CPR

2.1.1.8. Reglerne i vævsloven om salg af donorsæd til privatpersoner

2.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

2.1.2.1. Registrering af medmoderskab

2.1.2.2. Insemination som grundlag for medmoderskab

2.1.2.3. Parternes retssikkerhed

2.1.2.4. Faderskab

2.1.2.5. Sæddonors retsstilling

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Registrering af medmoderskab

2.1.3.2. Insemination som grundlag for medmoderskab og faderskab og parternes retssikkerhed

2.1.3.3. Faderskab

2.1.3.4. Faderskab efter § 1 a i børneloven

2.1.3.5. Sæddonors retsstilling

2.1.3.6. Anmodning om indledning af sag om faderskab og medmoderskab

2.2. Transpersoner, der bliver forældre

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Kønsskifte

2.2.1.1.1. Juridisk kønsskifte

2.2.1.1.2. Kønsskifte efter sundhedsloven (kastration)

2.2.1.2. Moderskab, faderskab og medmoderskab i børneloven m.v.

2.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.2.3.1. Parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, og deres retsstilling

under behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab (§ 31 a, stk. 1, jf. stk. 2)

2.2.3.2. Faderskab og medmoderskab for forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte inden

fødslen (§ 31 a, stk. 1, jf. stk. 3)

2.2.3.3. Retsvirkningerne af moderskab, faderskab og medmoderskab for forældre, der har

gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel (§ 31 b)

2.2.3.3.1. Den familieretlige lovgivning

2.2.3.3.2. Anden lovgivning

2.3. Moderskab

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Navneændring for transpersoner

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Konsekvenser for FN’s verdensmål5.

Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

8. Klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

I august 2020 offentliggjorde regeringen publikationen

Frihed til forskellighed

–

styrkede

rettigheder og muligheder for LGBTI-personer,

der indeholder 10 initiativer, der skal styrke

rettigheder og lige muligheder for homo- og biseksuelle og trans- og interkønnede i Danmark.

Publikationen har bl.a. fokus på familieret, hvor den indeholder tre initiativer.

Det er regeringens opfattelse, at i Danmark skal par af samme køn og transpersoner kunne etablere

en familie uden, at staten blander sig unødigt, og transpersoner skal kunne få et nyt fornavn uden at

skulle igennem en tung proces.

Det kan opleves som unødig indblanding fra staten, når to kvinder, der sammen vil være forældre,

ikke kan få registreret medmoderskabet til deres fælles barn uden inddragelse af en sundhedsperson.

Det hænger heller ikke sammen, når en transperson, der har gennemført juridisk kønsskifte til

mand, på den ene side ved en erklæring kan få et nyt personnummer, der passer med egen mandlige

kønsidentitet, men på den anden side ikke kan få lov at være far for det barn, som han føder. Der er

heller ikke nogen grund til, at en transperson skal igennem en omfattende og tung proces for at få et

nyt fornavn, der passer med egen kønsidentitet.

Regeringen vil derfor sikre en højere grad af ligebehandling af par af samme køn og af

transpersoner i relation til forældreskab og muligheden for at få et nyt navn.

For det første skal reglerne om medmoderskab smidiggøres, så medmoderskab kan registreres

automatisk. Det vil indebære, at deltagelse af en sundhedsperson ikke længere vil være en

betingelse for fastslåelse af medmoderskab. Herved tilgodeses hensynet til barnets ret til to

forældre.

For det andet skal fastslåelsen af forældreskabet til børn af transpersoner, der har gennemført

juridisk kønsskifte før fødslen, ske i overensstemmelse med det selvvalgte køn og ikke det

medfødte køn. Forældrene skal samtidig sikres de samme rettigheder og pligter, som hvis de ikke

havde gennemført juridisk kønsskifte sådan, at det juridiske kønsskifte ikke har betydning for de

rettigheder og pligter, der følger af forældreskabet.

For det tredje skal det være lettere for transpersoner, der ikke har gennemført et fysisk eller juridisk

kønsskifte, at få et nyt fornavn, der er passer med egen kønsidentitet. En ansøgning om

navneændring skal kunne gennemføres ved at erklære, at ønsket om navneændring er begrundet i en

oplevelse af at tilhøre det andet køn.

2. Lovforslagets hovedpunkter

Regeringspublikationen

Frihed til forskellighed

–

styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-

personer

fra august 2020 indeholder følgende tre initiativer, der på det familieretlige område skal

styrke rettigheder og lige muligheder for homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede i Danmark:

Smidiggørelse af reglerne i børneloven om medmoderskab, jf. punkt 2.1.

Transpersoner, der bliver forældre

–

ændring af børneloven, jf. punkt 2.2.

Navneændring for transpersoner

–

ændring af navneloven, jf. punkt 2.4.

I punkt 2.3. foreslås reglerne i børneloven om moderskab ændret.

2.1. Smidiggørelse af registrering af medmoderskab

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om faderskab og medmoderskab findes i børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7.

august 2019, der suppleres af bestemmelserne i kapitel 42 a i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1445 af 29. september 2020. Faderskab og medmoderskab har samme retsvirkninger.

2.1.1.1. Assisteret reproduktion som grundlag for registrering og anerkendelse af faderskab og

medmoderskab

Det følger af § 27 i børneloven, at når en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af

en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses hendes ægtefælle, registrerede

partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen,

og barnet må antages at være blevet til ved denne behandling. Samtykket skal være skriftligt og

indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets

medmor. § 27 gælder ikke, hvis sagen er omfattet af lovens § 27 a, stk. 1.

I situationer, hvor en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller kvindelig

partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en

sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, kan parret og sæddonor efter § 27 a i

børneloven aftale, om manden skal anses som barnets far (bestemmelsens stk. 1), eller om morens

ægtefælle, registrerede partner eller partner skal være barnets medmor (bestemmelsens stk. 2). Det

er i begge situationer en betingelse, at barnet må antages at være blevet til ved behandling med

assisteret reproduktion med deltagelse af en sundhedsperson, og at parterne skriftligt har givet

samtykke til behandlingen. Derudover skal manden i den første situation skriftligt have erklæret, at

han skal være barnets far, mens alle tre involverede i den sidste situation skriftligt skal have

erklæret, at morens ægtefælle, registrerede partner eller partner skal være barnets medmor.

Samtykket til den assisterede reproduktion og erklæringen om forældreskabet til barnet afgives over

for sundhedspersonen, der opbevarer det, herunder parternes erklæring om hvem der skal være far

eller medmor til barnet. Samtykket og erklæringen skal afgives, inden behandlingen med assisteret

reproduktion påbegyndes. Dermed er parternes retlige status i forhold til barnet fastlagt, når den

assisterede reproduktion foretages.

Kravet om, at barnet skal være blevet til ved assisteret reproduktion med deltagelse af en

sundhedsperson, som betingelse for etablering af medmoderskab, skyldes dels, at sundhedspersonen

vejleder parret om selve behandlingen og om retsvirkningerne af behandlingen, og dels gennem

erklæringen om medmoderskabet at sikre retssikkerhed og forudsigelighed for parterne. På den

måde sikres det, at hvis parterne senere bliver uenige om medmoderskabet, vil der kunne træffes

afgørelse om medmoderskab på grundlag af partenes erklæring om medmoderskabet til barnet.

Der kan ikke etableres medmoderskab, hvis fremgangsmåden i §§ 27 og 27 a ikke er fulgt. Der kan

således ikke etableres medmoderskab, hvis barnet er blevet til ved en insemination, som parret selv

har foretaget, og der kan ikke indgås en aftale om forældreskab efter §§ 27 og 27 a, efter at moren

er blevet behandlet med assisteret reproduktion.

Når faderskab og medmoderskab er etableret efter §§ 27 og 27 a i børneloven, kan faderskabet og

medmoderskabet registreres eller anerkendes efter reglerne i lovens kapitel 1-2, eller der kan efter

lovens § 20 træffes afgørelse om faderskabet eller medmoderskabet. I modsætning til

medmoderskab kan faderskab dog registreres og anerkendes, selvom det ikke er etableret efter §§

27 og 27 a i børneloven. Der henvises til punkt 2.1.1.2.-2.1.1.4.

I børneloven anvendes begrebet ”assisteret reproduktion” som grundlag for faderskab

medmoderskab. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til lov nr. 1313 af 27. november 2013

om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning

m.v., vævsloven, børneloven, lov om børns forsørgelse og retsplejeloven (Assisteret reproduktion

som terminologi, dispensationsmulighed vedrørende opbevaringstid for æg, samtykke til behandling

samt udvidelse af kredsen af ansvarlige for indberetning af alvorlige uønskede hændelser og

bivirkninger i form af genetisk sygdom m.v.), at assisteret reproduktion defineres som de forskellige

teknikker til undersøgelse, diagnostik og behandling, der anvendes, hvor graviditet hos en kvinde

søges etableret på anden måde end samleje mellem mand og kvinde. Der henvises til

Folketingstidende 2013-14, A, L 32, som fremsat, side 5.

Begrebet ”assisteret reproduktion”

anvendes alene ved graviditetsbehandling, der er omfattet sundhedslovgivningen, særligt lov om

assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 902 af 23. august 2019. Det følger af § 1, stk. 1, i denne lov, at assisteret

reproduktion foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar.

Begrebsmæssigt omfatter assisteret reproduktion derfor ikke insemination, der ikke er foretaget af

en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, f.eks. en insemination som parret selv

foretager.

Det bemærkes, at i lovforslaget omfatter behandling m.v. foretaget af en sundhedsperson også

behandling foretaget under en sundhedspersons ansvar. Det bemærkes endvidere, at i lovforslaget

anvendes sag om forældreskab som fællesbetegnelse for sag om faderskab og medmoderskab.

2.1.1.2. Registrering af faderskab og medmoderskab

Børneloven indeholder i kapitel 1 og 1 a (§§ 1-3 c) bestemmelser om registrering af faderskab og

medmoderskab i forbindelse med barnets fødsel.

Det følger af § 1, stk. 1, i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en mand,

anses ægtemanden som udgangspunkt som far til barnet. Efter § 1, stk. 3, finder bestemmelsen i stk.

1 tilsvarende anvendelse, hvis ægtemanden er død inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.

Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand efter lovens § 2, stk. 1, som far til barnet, hvis han

og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Hvis et

barn er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan en mand i forbindelse

med registreringen af barnets fødsel efter lovens § 2, stk. 2, registreres som far til barnet, hvis han

og moren sammen skriftligt erklærer, at de ønsker ham registreret som faren. Efter både § 1 og § 2

foretages registreringen af faderskabet af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af

barnets fødsel.

Det er ikke en betingelse for registrering af faderskab efter §§ 1 og 2 i børneloven, at manden er

genetisk far til barnet. Der er derfor ikke noget til hinder for, at en mand registreres som far til et

barn, selvom barnet ikke er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion, der er foretaget

efter lovens § 27, men som en hjemmeinsemination.

Det fremgår af § 3 a, stk. 1, i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en

kvinde eller har en registreret partner, registreres ægtefællen eller partneren som udgangspunkt som

medmor til barnet, når betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt. Efter § 3 a, stk. 3,

finder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis ægtefællen eller den registrerede partner

er død før barnets fødsel, men efter at moren har modtaget behandling med assisteret reproduktion,

og betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt.

Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en kvinde efter § 3 b, stk. 1, i børneloven som medmor til

barnet, hvis hun og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for

barnet, og betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt. Hvis barnet er dødfødt eller dør,

før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan en kvinde i forbindelse med registreringen af

barnets fødsel efter lovens § 3 b, stk. 2, registreres som medmor til barnet, hvis hun og moren

skriftligt erklærer, at de ønsker hende registreret som medmor, og betingelserne i lovens § 27 eller

§ 27 a, stk. 2, er opfyldt.

Registreringen af medmoderskab efter §§ 3 a og 3 b foretages af Familieretshuset i forbindelse med

fødslen.

Registrering af medmoderskab i forbindelse med barnets fødsel foregår således hos

Familieretshuset, i modsætning til registreringen af faderskab, der foretages af

personregisterføreren. Forskellen i registreringsmyndigheden skyldes, at registrering af

medmoderskab forudsætter en vis sagsbehandling i forhold til registrering af faderskab, som det ved

indførelsen af medmoderskab var vurderingen, at Familieretshuset har de bedste forudsætninger for

at håndtere. Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget om medmoderskab, jf.

Folketingstidende 2012-13, A, L 207, som fremsat, side 25.

Efter kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 291 af 20. marts 2019 om faderskab og medmoderskab i

forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel (faderskabsbekendtgørelsen) registrerer

Familieretshuset medmoderskab efter §§ 3 a og 3 b i børneloven på grundlag af følgende:

Er forældrene gift med hinanden, eller har de har indgået registreret partnerskab, sker

registreringen af medmoderskabet på grundlag af oplysninger i fødselsanmeldelsen og

oplysninger om ægteskabet eller partnerskabet. Der skal endvidere fremlægges en blanket

med samtykke til behandling med assisteret reproduktion og erklæring om medmoderskab,

jf. § 27 eller § 27 a, stk. 2, i børneloven. Der henvises til § 11 i faderskabsbekendtgørelsen.

Er forældrene hverken gift med hinanden eller har indgået registreret partnerskab, sker

registreringen af medmoderskabet på grundlag af en omsorgs- og ansvarserklæring og en

blanket med samtykke til behandling med assisteret reproduktion og erklæring om

medmoderskab, jf. § 27 eller § 27 a, stk. 2, i børneloven. Der henvises til § 12 i

faderskabsbekendtgørelsen.

Registrering af faderskab efter § 1 a i børneloven sker efter § 7 i faderskabsbekendtgørelsen på

grundlag af en blanket med samtykke til behandling med assisteret reproduktion og erklæring om

faderskab, jf. § 27 a, stk. 1, i børneloven.

Det følger af § 7, stk. 1, nr. 1, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30.

november 2020, at forældre, der ikke er gift med hinanden, har fælles forældremyndighed, hvis de

efter bl.a. § 2, stk. 1, eller § 3 b, stk. 1, i børneloven har afgivet erklæring om, at de sammen vil

varetage omsorgen og ansvaret for barnet.

2.1.1.3. Anerkendelse af faderskab og medmoderskab

Registrering af faderskab og medmoderskab efter §§ 1, 2, 3 a og 3 b i børneloven er alene foreløbig.

Det fremgår således bl.a. af lovens § 6 at en mand, som har haft seksuelt forhold til moren i den

periode, hvor hun blev gravid, som udgangspunkt har ret til at få prøvet, om han er barnets far. Er

en mand registreret som barnets far, eller er en kvinde registreret som barnets medmor, kan der dog

som udgangspunkt ikke rejses faderskabssag. Endvidere kan en mand eller kvinde, som har afgivet

samtykke eller erklæring efter §§ 27 og 27 a i børneloven, efter lovens § 6 a rejse sag om faderskab

eller medmoderskab.

I de situationer, hvor hverken faderskab eller medmoderskab er registreret inden for 4 uger efter

fødslen, rejser Familieretshuset efter § 7 i børneloven sag om faderskab eller medmoderskab.

Moren har til brug for behandlingen af sagen en oplysningspligt. Det fremgår således af lovens § 8,

stk. 1, at moren som udgangspunkt skal oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. Hun skal

endvidere oplyse, om hun er blevet behandlet med assisteret reproduktion, hvis barnet kan være

blevet til ved denne behandling, og i givet fald oplyse, hvem der har samtykket til behandlingen.

Er moren blevet behandlet med assisteret reproduktion, og er faderskab eller medmoderskab

registreret efter kapitel 1 eller 1 a i børneloven, eller er faderskab eller medmoderskab anerkendt

efter barnets fødsel efter lovens § 14, stk. 1, fremgår det af lovens § 8, stk. 4, at bestemmelsen i

lovens § 8, stk. 1, om morens oplysningspligt kun gælder, hvis det må anses for væsentligt

bestyrket, at barnet ikke er blevet til ved denne behandling.

Børneloven indeholder i § 14 bestemmelser om anerkendelse af faderskab og medmoderskab under

Familieretshusets behandling af en sag om faderskab og medmoderskab.

Efter § 14, stk. 1, i børneloven kan en mand anerkende faderskabet til et barn, hvis han og moren

erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Tilsvarende kan en kvinde

ved en omsorgs- og ansvarserklæring anerkende medmoderskabet til et barn, hvis betingelserne i

lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt.

Det er ikke en betingelse for anerkendelse af faderskab efter § 14, stk. 1, at manden er genetisk far

til barnet. Der er derfor ikke noget til hinder for, at en mand registreres som far til et barn, selvom

barnet ikke er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion, der er foretaget efter lovens §

27, men som en hjemmeinsemination. Efter § 14, stk. 2, i børneloven kan en mand, som har haft

seksuelt forhold til barnets mor i den periode, hvor hun blev gravid, anerkende faderskabet.

Efter § 14, stk. 3, i børneloven kan en mand gennem en omsorgs- og ansvarserklæring anerkende

faderskabet, selvom det er oplyst, at moren i den periode, hvor hun blev gravid, havde seksuelt

forhold til andre mænd, eller hun var blevet behandlet med assisteret reproduktion med donorsæd

fra en anden mand. Anerkendelsen skal tiltrædes af sagens øvrige parter.

Efter § 14, stk. 4, i børneloven kan en mand, der efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 1, om assisteret

reproduktion eller efter lovens § 27 b om sæddonor anses som barnets far, anerkende faderskabet.

Efter § 14, stk. 5 og 6, i børneloven kan en kvinde anerkende medmoderskabet til et barn, hvis hun

efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, om assisteret reproduktion anses som barnets medmor.

2.1.1.4. Særligt om faderskab når et kvindeligt par aftaler med en sæddonor, at han skal være far til

barnet

Det følger af § 27 a, stk. 1, i børneloven, at når en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en

registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en

kendt mands sæd af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis barnet må antages at

være blevet til ved denne behandling, og manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far.

Morens ægtefælle, registrerede partner eller partner skal have givet skriftligt samtykke til

behandlingen med assisteret reproduktion.

Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres

sæddonor efter § 1 a i børneloven som far til barnet, når betingelserne i lovens § 27 a, stk. 1, er

opfyldt. Registreringen af faderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets

fødsel.

2.1.1.5. Særligt om sæddonors retsstilling

Retsstillingen for en sæddonor i sager om faderskab og medmoderskab er reguleret af §§ 27 b-28 i

børneloven.

Efter lovens § 27 c er det udgangspunktet, at en sæddonor anses som far til et barn, der med hans

sæd er blevet til ved assisteret reproduktion. Dette gælder dog ikke, hvis sæden er anvendt uden

sæddonors viden eller efter hans død.

Udgangspunktet i § 27 c gælder dog ikke, hvis sagen er omfattet af lovens § 28. Efter denne

bestemmelse anses en sæddonor ikke som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved

assisteret reproduktion, hvis sæden er doneret til et vævscenter, der distribuerer sæd, en

sundhedsperson eller en person, der arbejder under en sundhedspersons ansvar. Denne bestemmelse

fastslår, at når en sæddonor er anonym i forhold til moren til et barn, der er blevet til ved hans sæd,

og anonymiteten skyldes, at sæden er doneret til et vævscenter m.v., så kan han ikke blive juridisk

far til barnet. Efter § 28 gælder bestemmelsen ikke i situationer, hvor sæddonor ikke er anonym, det

vil sige sager, der er omfattet af lovens § 27, § 27 a, stk. 1, eller § 27 b.

Endvidere gælder udgangspunktet i lovens § 27 c ikke, hvis sagen er omfattet af lovens §§ 27, 27 a

eller 27 b.

I situationer, der er omfattet af §§ 27 eller 27 a i børneloven, fastlægges det, inden behandling med

assisteret reproduktion påbegyndes, hvem der skal være far eller medmor til barnet. I disse

situationer bliver sæddonor ikke far til barnet, selvom han ikke er anonym, medmindre det følger af

aftalen, at det netop er sæddonor, der skal være far til barnet. De to bestemmelser er beskrevet i

punkt 2.1.1.1. og 2.1.1.4.

Efter § 27 b i børneloven anses en sæddonor som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved

behandling med assisteret reproduktion af en anden kvinde end hans ægtefælle eller partner, hvis

den assisterede reproduktion er foretaget af en sundhedsperson, sæddonor skriftligt har givet

samtykke til, at en bestemt kvinde modtager behandlingen, barnet må antages at være blevet til ved

denne behandling, og sæddonor skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far. I denne situation

er sæddonor ikke anonym, hvorfor han anses som far til barnet. Dette gælder dog ikke, hvis sagen er

omfattet af lovens §§ 27 eller 27 a, hvor der er indgået en aftale om, hvem der skal være barnets far

eller medmor.

Anvendelsesområdet for § 27 b er typisk situationer, hvor en kvinde, der ikke er gift, og som ikke

har en registreret partner eller en partner, ønsker at blive gravid ved hjælp af sæd fra en bestemt

mand. I sådanne situationer anses manden som far til barnet.

Når en sæddonor efter §§ 27 b eller 27 c i børneloven anses som far til et barn, følger det af lovens

§ 20, stk. 5, at der kan træffes afgørelse om, at sæddonor er far til barnet. Der henvises til punkt

2.1.1.6.

2.1.1.6. Afgørelser om faderskab og medmoderskab

Er faderskab eller medmoderskab til et barn ikke blevet registreret eller anerkendt, følger det af § 13

i børneloven, at der træffes afgørelse om, hvem der er far eller medmor til barnet.

Når en sag om faderskab og medmoderskab behandles af familieretten, følger det af lovens § 16, at

moren har pligt til at møde i retten og afgive forklaring om, hvem der er eller kan være barnets far,

og om hun er blevet behandlet med assisteret reproduktion, hvis barnet kan være blevet til ved

denne behandling, og i givet fald oplyse hvem der har samtykket til behandlingen. Denne

oplysningspligt under behandling af en retssag svarer til oplysningspligten over for Familieretshuset

efter lovens § 8, jf. punkt 2.1.1.3.

I situationer, hvor barnet er blevet til ved assisteret reproduktion, følger det af § 20, stk. 4, i

børneloven, at der kan træffes afgørelse om, at en kvinde er medmor, hvis hun efter lovens § 27

eller § 27 a, stk. 2, anses som medmor til barnet, det vil sige, at hun har givet samtykke til, at moren

er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson og har erklæret, at hun skal

være barnets medmor. Tilsvarende følger det af lovens § 20, stk. 5, at der kan træffes afgørelse om,

at en mand er far, hvis han efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 1, anses som far til barnet, det vil sige,

at han har givet samtykke til, at moren er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en

sundhedsperson og har erklæret, at han skal være barnets far. Der kan også træffes afgørelse om

faderskab, hvis manden efter lovens §§ 27 b eller 27 c om sæddonorer anses for barnets far.

Bestemmelserne i § 20, stk. 4 og 5, er relevante i situationer, hvor moren fortryder aftalen om, at

kvinden eller manden skal være henholdsvis medmor eller far til barnet, f.eks. fordi de ikke længere

danner par. I en sådan situation har den pågældende mand eller kvinde mulighed for, at der træffes

afgørelse om deres forældreskab til barnet, når betingelserne i §§ 27 eller 27 a er opfyldt.

Bestemmelserne i § 20, stk. 4 og 5, er ligeledes relevante i situationer, hvor den mand eller den

kvinde, som efter aftale med moren skal være henholdsvis far eller medmor til barnet, fortryder

aftalen, f.eks. fordi den pågældende ikke længere danner par med moren. I en sådan situation har

moren mulighed for, at der træffes afgørelse om, at den pågældende mand eller kvinde er

henholdsvis far eller medmor til barnet, når betingelserne i §§ 27 eller 27 a er opfyldt.

Om lovens §§ 27 og 27 a henvises til punkt 2.1.1.1., og om §§ 27 b og 27 c henvises til punkt

2.1.1.3.

Bestemmelsen i § 20, stk. 4, betyder bl.a., at selvom en kvinde har accepteret at være medmor, eller

moren fortryder, at hendes kvindelige ægtefælle eller partner skal være medmor, kan der træffes

afgørelse om, at den kvinde, der har samtykket til behandlingen med assisteret reproduktion og

erklæret at ville være medmor, er barnets medmor. Tilsvarende betyder bestemmelsen i § 20, stk. 5,

at der kan træffes afgørelse om, at den mand, der har samtykket til behandlingen med assisteret

reproduktion og erklæret at ville være far, eller som har været sæddonor til et barn, er barnets far.

2.1.1.7. Registrering af forældreskab i CPR

Efter § 4, stk. 1, i lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3.

september 2020, som ændret ved lov nr. 1834 af 8. december 2020, (CPR-loven) registreres enhver

med et personnummer tildelt efter lovens § 3, stk. 1 eller 2, eller efter regler udstedt i medfør af

lovens § 3, stk. 9, med de oplysninger, der er anført i bilag 1 til loven.

Bilag 1 til loven fastlægger dataindholdet i CPR, og ifølge bilagets nr. 7 omfatter registreringen af

slægtsskabsoplysninger bl.a. oplysninger om personnummer på mor, far og børn og angivelse af

mor og far i feltet for indehavere af forældremyndigheden.

Som en følge af indførelsen i 2013 af det juridiske forældrebegreb ”medmor” i børneloven blev

teksten i det ene forældrefelt i CPR ændret sådan, at registreringen af slægtsskab i CPR afspejler det

juridiske forældrebegreb

”medmor”. CPR-lovens

bilag 1, nr. 7, om registrering af slægtsskab blev

imidlertid ikke ændret i overensstemmelse hermed.

Ved registrering af slægtskabsoplysninger i forbindelse med registrering af en fødsel knyttes en mor

og en far eller en medmor til barnet via forældrenes personnumre. Henvisninger til forældrene i

CPR registreres ved henvisning til de pågældendes personnumre, der indsættes i enten det ene

forældrefelt benævnt ”mor” eller det andet forældrefelt benævnt ”far/medmor”.

Den forælder, som

har født barnet, registreres automatisk i

”mor”-feltet,

når barnet tildeles et personnummer ved en

fødsel her i landet, uanset vedkommendes registrerede køn.

Ved [forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Kommunernes kontrol med

bopælsregistreringen i CPR m.v.)], der forventes fremsat oktober 2021, forventes det, at CPR-

lovens bilag 1, nr. 7, vil blive foreslået ændret sådan, at det fremgår af bilaget, at medmoderskab

registreres i CPR på lige fod med faderskab.

2.1.1.8. Reglerne i vævsloven om salg af donorsæd til privatpersoner

Efter § 9 a, stk. 1, i lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved håndtering af humane væv og celler

(vævsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 21. august 2014, som ændret ved lov nr. 542 af 29.

april 2015, lov nr. 285 af 29. marts 2017, lov nr. 388 af 26. april 2017 og lov nr. 503 af 23. maj

2018, må humane væv og celler, herunder sædceller, alene distribueres eller eksporteres til

godkendte vævscentre, fertilitetsklinikker, hospitalsafdelinger eller autoriserede sundhedspersoner.

Baggrunden for bestemmelsen i § 9 a, stk. 1, i vævsloven er bl.a. at sikre sporbarheden fra

sæddonor til modtageren af sæden og til dennes eventuelle barn, så der kan forebygges eller

behandles børn, hvis der rejses mistanke om en alvorlig genetisk sygdom eller disposition for

genetiske sygdom, som sæddonor kan være bærer af og dermed have givet videre.

Bestemmelsen forbyder således salg af donorsæd til privatpersoner.

Dette indebærer, at det ikke er muligt at foretage hjemmeinseminationer med donorsæd købt hos et

dansk vævscenter.

Reglerne i vævsloven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/23/EF af 31.

marts 2004 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning,

testning, behandling, præservering, opbevaring og distribution af humane væv og celler

(vævsdirektivet).

2.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

2.1.2.1. Registrering af medmoderskab

Efter indførelsen af medmoderskab er det i dag blevet muligt for to kvinder at aftale, at de sammen

skal være forældre til et barn, som den ene af dem føder. Fastslåelse af medmoderskab kræver dog,

at den ene af kvinderne er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson, og at

der fremlægges dokumentation herfor ved registreringen af medmoderskabet. Parret kan således

ikke som ved registrering af faderskab få medmoderskabet registreret alene på grundlag af, at de er

gift med hinanden, eller på grundlag af en omsorgs- og ansvarserklæring. På grund af kravet om

fremlæggelse af dokumentation for behandling med assisteret reproduktion foretages registreringen

af medmoderskab af Familieretshuset og ikke af personregisterføreren, som det er tilfældet ved

registrering af faderskab. Registrering af medmoderskab er således mere omstændeligt end

registrering af faderskab.

Efter Social- og Ældreministeriets opfattelse bør der gælde samme regler for registrering af

medmoderskab som for registrering af faderskab. To kvinder, der sammen ønsker at få et barn, bør

derfor kunne få medmoderskabet fastslået på samme nemme måde, som når et heteroseksuelt par

får et barn og får fastslået faderskabet til barnet.

Børneloven bør derfor ændres sådan, at medmoderskab ligesom faderskab kan registreres af

personregisterføreren ved registreringen af barnets fødsel på grundlag af forældrenes ægteskab eller

en omsorgs- og ansvarserklæring. På den måde ligestilles registrering af medmoderskab og

faderskab.

2.1.2.2. Insemination som grundlag for medmoderskab

Ved registrering af faderskab skal parterne ikke redegøre for, hvordan barnet er blevet til. Faderskab

kan således bl.a. registreres på grundlag af en insemination, som parret selv har foretaget.

Som led i ligestillingen af registrering af medmoderskab og faderskab bør det ikke længere være en

betingelse for registrering af medmoderskab, at der fremlægges dokumentation for, at barnet er

blevet til ved behandling med assisteret reproduktion af en sundhedsperson. I situationer, hvor der

ikke er sundhedsmæssige grunde til behandling med assisteret reproduktion, bør medmoderskab

således kunne fastslås på grundlag af en insemination, som parret selv har foretaget. Dette bør ikke

kun gælde ved registrering af medmoderskab, men også ved anerkendelse af og afgørelse om

medmoderskab.

2.1.2.3. Parternes retssikkerhed

Med den gældende ordning, hvor medmoderskab alene kan etableres på grundlag af en erklæring

om medmoderskabet, der afgives over for den sundhedsperson, der står for behandlingen med

assisteret reproduktion, sikres retssikkerhed og forudsigelighed for parterne. Bliver de uenige om

medmoderskabet, vil der kunne træffes afgørelse om medmoderskab på grundlag af erklæringen om

medmoderskabet.

Indførelse af en ordning om, at medmoderskab også kan etableres på grundlag af en insemination,

som parret selv har foretaget, bør ikke svække retssikkerheden og forudsigeligheden for parterne.

Det bør derfor være muligt for par, der vælger at blive insemineret uden deltagelse af en

sundhedsperson, at indsende en erklæring om medmoderskabet til Familieretshuset, der registrerer

erklæringen. Opstår der senere uenighed om medmoderskabet, vil der på grundlag af erklæringen

kunne træffes afgørelse om medmoderskabet.

Med henblik på at sikre retssikkerheden og forudsigeligheden for parterne i situationer, hvor de

vælger insemination uden deltagelse af en sundhedsperson, men ikke indsender en erklæring om

medmoderskab til Familieretshuset, bør det endvidere være muligt at kunne træffe afgørelse om

medmoderskab, hvis det er godtgjort, at parterne var enige om medmoderskabet.

Denne mulighed for også at etablere medmoderskab ved en erklæring, når barnet er blevet til ved

insemination, som parret selv har foretaget, bør også afspejles i bestemmelserne om anerkendelse

og afgørelse om medmoderskab.

2.1.2.4. Faderskab

Reglerne om forældreskab på grundlag af assisteret reproduktion gælder både for faderskab og

medmoderskab. En ordning, der giver mulighed for at anerkende medmoderskab eller træffe

afgørelse om medmoderskab på grundlag af insemination, der ikke er foretaget af en

sundhedsperson, bør tilsvarende også omfatte faderskab på grundlag af insemination, der ikke er

foretaget af en sundhedsperson.

2.1.2.5. Sæddonors retsstilling

Indførelse af mulighed for at fastslå forældreskab på grundlag af insemination, der ikke er foretaget

af en sundhedsperson, vil også medføre behov for at tilpasse reglerne om sæddonors retsstilling

sådan, at den som udgangspunkt er ens, uanset om barnet er blevet til ved assisteret reproduktion

eller insemination:



Udgangspunktet om, at en sæddonor anses som far til et barn, der med hans sæd er blevet til

ved assisteret reproduktion, bør også omfatte insemination.

Hvis parterne, herunder en ikke-anonym sæddonor, i forbindelse med inseminationen

aftaler, hvem der skal være far eller medmor til barnet, bør sæddonor ikke kunne blive far til

barnet, medmindre det følger af aftalen, at det netop er ham, der skal være barnets far. Dette

bør dog kun gælde, hvis blanket med samtykke til inseminationen og erklæring om

forældreskab er indsendt til Familieretshuset, eller hvis det godtgøres, at det ikke er



sæddonor, men en anden mand, der skal være far til barnet, eller at en kvinde skal være

medmor til barnet.

En sæddonor bør efter aftale med en bestemt kvinde kunne blive far til det barn, som hun

føder efter at være blevet insemineret med sæd doneret af sæddonor.

Derimod vil indførelse af mulighed for at fastslå forældreskab ved insemination ikke medføre

behov for at ændre den gældende ordning, hvorefter en sæddonor ikke anses som far til et barn, der

med hans sæd er blevet til ved assisteret reproduktion, hvis sæden er doneret gennem

sundhedssystemet, f.eks. til et vævscenter. Dette skyldes, at sæd doneret til et vævscenter m.v. alene

anvendes til assisteret reproduktion og ikke til insemination. Indførelse af muligheden for at fastslå

forældreskab ved insemination vil således ikke ændre på udgangspunktet om, at en mand, der er

sæddonor uden om sundhedssystemet, som udgangspunkt anses som far til et barn, der er blevet til

ved sæd, som han har doneret.

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Registrering af medmoderskab

Det foreslås at ligestille registrering af medmoderskab og faderskab. Dette forslag foreslås

gennemført ved, at § 3 a, stk. 1, i børneloven ændres sådan, at når et barn fødes af en kvinde, der er

gift med en kvinde eller har en registreret partner, anses ægtefællen eller partneren som medmor til

barnet, og ved, at lovens § 3 b, stk. 1, vil blive ændret sådan, at når et barn fødes af en ugift kvinde,

anses en kvinde som medmor til barnet, hvis hun og moren afgiver en omsorgs- og

ansvarserklæring. Kravet om fremlæggelse af dokumentation for, hvordan barnet er blevet til, vil

udgå af begge bestemmelser, der også vil blive ændret sådan, at registreringen af medmoderskab vil

blive foretaget af personregisterføreren, og ikke som i dag af Familieretshuset.

Forslaget vil betyde, at medmoderskab vil kunne registreres, selvom barnet ikke er blevet til ved

assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson.

For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, 5 og 7, og

bemærkningerne hertil.

Som konsekvens af de foreslåede ændringer af § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, foreslås § 3 a, stk. 3, §

3 b, stk. 2, § 33 a, stk. 1, 1. pkt., og § 33 a, stk. 2, 1. pkt., i børneloven ændret. For en nærmere

beskrivelse af disse ændringer henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, 7, 24 og 25, og bemærkningerne

hertil.

2.1.3.2. Insemination som grundlag for medmoderskab og faderskab og parternes retssikkerhed

Det foreslås, at der indføres mulighed for, at insemination uden deltagelse af en sundhedsperson kan

danne grundlag for medmoderskab eller faderskab. Dette forslag foreslås gennemført ved, at der

som § 27, stk. 2, og 27 a, stk. 3-5, i børneloven indsættes nye bestemmelser i børneloven. Det vil

følge af disse bestemmelser, at når en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en

sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner eller sæddonoren som

barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke til inseminationen og har afgivet erklæring

om faderskabet og medmoderskabet, og barnet må antages at være blevet til ved inseminationen.

Efter bestemmelserne vil samtykket og erklæringen skulle afgives på en blanket, der vil skulle

indsendes til Familieretshuset. Blanketten, der efter § 33, stk. 2, i børneloven skal være godkendt af

Familieretshuset, skal indeholde vejledning om retsvirkningerne af insemineringen. Dermed

gennemføres den første del af overvejelserne om parternes retssikkerhed.

Forslaget vil betyde, at insemination uden deltagelse af en sundhedsperson kan danne grundlag for

medmoderskab eller faderskab. To kvinder, der sammen planlægger at blive forældre til et barn, vil

således kunne aftale, at den ene eller en eventuel sæddonor skal være barnet medmor eller far,

selvom barnet ikke er et resultat af behandling med assisteret reproduktion foretaget af en

sundhedsperson.

For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, og

bemærkningerne hertil.

Den anden del af overvejelserne om parternes retssikkerhed foreslås gennemført ved, at reglerne i §

20, stk. 4 og 5, i børneloven om afgørelse om medmoderskab og faderskab på grundlag af assisteret

reproduktion ændres sådan, at der også kan træffes afgørelse om medmoderskab og faderskab på

grundlag af insemination, og ved, at der som nyt stk. 6 i § 20 indsættes en bestemmelse, hvorefter

der kan træffes afgørelse om medmoderskab og faderskab, hvis det godtgøres, at parterne var enige

om medmoderskabet eller faderskabet. Endvidere foreslås reglerne i lovens § 14, stk. 5 og 6, om

anerkendelse af medmoderskab ændret sådan, at anerkendelse også kan ske på grundlag af

insemination.

Forslaget vil betyde, at der kan træffes afgørelse om faderskab og medmoderskab, hvis barnet er

blevet til ved behandling med assisteret reproduktion eller ved insemination, uden at betingelserne i

gældende bestemmelser i §§ 27 og 27 a i børneloven eller i de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18,

foreslåede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven for fastslåelse af

faderskab eller medmoderskab er opfyldt.

For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 12-14, og

bemærkningerne hertil.

Som konsekvens af de foreslåede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven

foreslås § 8, stk. 1 og 4, § 14, stk. 1-6, § 16, overskrifte til kapitel 5 og § 33 a, stk. 2, i børneloven

ændret. For en nærmere beskrivelse af disse ændringer henvises til lovforslagets § 1, nr. 8-11, 15 og

25, og bemærkningerne hertil.

2.1.3.3. Faderskab

Forslaget om, at de foreslåede bestemmelser om aftaler og afgørelser om medmoderskab tilsvarende

skal finde anvendelse på faderskab, foreslås gennemført ved, at det i de omhandlede bestemmelser

præciseres, at de både finder anvendelse på medmoderskab og faderskab.

For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. nr. 13, 14, 16 og 18,

foreslåede ændringer af § 14, stk. 4, og § 20, stk. 5, i børneloven og de forslåede nye bestemmelser i

§ 20, stk. 6, § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3 og 5, i børneloven, og bemærkningerne hertil.

2.1.3.4. Faderskab efter § 1 a i børneloven

Registreringen af faderskabet efter § 1 a i børneloven vil fortsat skulle foretages af Familieretshuset

i forbindelse med barnets fødsel og ikke af personregisterføreren som efter den foreslåede ændring

til § 3 a i børneloven.

Med de foreslåede ændringer af § 3 a i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, vil

medmoderskab skulle registreres af personregisterføreren i forbindelse med barnets fødsel på

grundlag af parternes ægteskab.

Har moren og hendes kvindelige ægtefælle i medfør af den gældende bestemmelse i § 27 a, stk. 1, i

børneloven eller den ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslåede nye bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i

børneloven aftalt med sæddonor, at han skal være far til barnet, vil det indebære, at

personregisterføreren registrerer morens ægtefælle som medmor til barnet. Når det over for

Familieretshuset dokumenteres, at sæddonor skal være far til barnet, registrerer Familieretshuset i

medfør af § 1 a i børneloven i stedet ham som far til barnet. Dette betyder, at ægtefællens

medmoderskab til barnet bortfalder. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af § 5 i

børneloven, at registrering af medmoderskab er foreløbigt i de første seks måneder efter barnets

fødsel.

Hvis parterne vil undgå, at morens ægtefælle midlertidigt registreres som barnets medmor, kan de

efter § 4 i børneloven inden barnets fødsel indlede faderskabssag, hvorunder sæddonoren inden

fødslen kan anerkende faderskabet til barnet. Herefter vil personregisterføreren efter § 3 i

børneloven registrere faderskabet i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.

2.1.3.5. Sæddonors retsstilling

Forslaget om, at udgangspunktet om, at en sæddonor anses som far til et barn, der med hans sæd er

blevet til ved assisteret reproduktion, udvides til også at omfatte et barn, der er blevet til ved

insemination med sæd fra en sæddonor, foreslås gennemført ved, at der i § 27 c i børneloven

indsættes en henvisning til insemination sådan, at bestemmelsen finder anvendelse ved både

assisteret reproduktion og insemination.

Forslaget vil betyde, at en sæddonor som udgangspunkt anses som far til et barn, der med hans sæd

er blevet til ved både assisteret reproduktion og insemination.

For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, og bemærkningerne

hertil.

Forslaget om, at en sæddonor efter aftale med en bestemt kvinde kan blive far til det barn, som hun

føder efter at være blevet insemineret med sæd doneret af sæddonor, foreslås gennemført ved, at der

i § 27 b i børneloven som et nyt stk. 2 indsættes en bestemmelse, hvorefter den gældende

bestemmelse i § 27 b i børneloven vil finde tilsvarende anvendelse, hvis barnet er blevet til ved

insemination med sæddonors sæd uden deltagelse af en sundhedsperson.

Forslaget vil betyde at en kvinde og en mand i forbindelse med insemination foretaget med

mandens sæd uden deltagelse af en sundhedsperson kan aftale, at manden skal være far til hendes

barn

For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne

hertil.

2.1.3.6. Anmodning om indledning af sag om faderskab og medmoderskab

Efter § 6 a i børneloven kan en mand eller kvinde, som har afgivet samtykke eller erklæring efter

lovens §§ 27 eller 27 a, anmode om, at der indledes (rejses) sag om faderskab eller medmoderskab

efter lovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Efter denne bestemmelse skal en anmodning om rejsning af sag om

faderskab eller medmoderskab være skriftlig, og den skal fremsættes inden seks måneder efter

barnets fødsel, medmindre der på tidspunktet for anmodningen allerede verserer en sag om

faderskab eller medmoderskab.

§§ 27 og 27 a i børneloven giver mulighed for ved erklæring om forældreskab at etablere faderskab

eller medmoderskab til et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion. Efter de ved

lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslåede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i

børneloven vil der tilsvarende kunne etableres faderskab eller medmoderskab til et barn, der er

blevet til ved insemination.

Den mand eller kvinde, der ved erklæring om forældreskab efter de foreslåede bestemmelser i § 27,

stk. 2, eller § 27 a, stk. 3-5, skal være far eller medmor til barnet, vil have ret til at rejse sag om

faderskab og medmoderskab efter § 6 a. Det skyldes, at henvisningerne i § 6 a til §§ 27 og 27 a også

vil omfatte de bestemmelser om forældreskab på grundlag af insemination, der foreslås indsat i §§

27 og 27 a.

2.2. Transpersoner, der bliver forældre

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Kønsskifte

2.2.1.1.1. Juridisk kønsskifte

Det følger af § 3, stk. 7, i CPR-loven, at hvis en person oplever sig som tilhørende det andet køn,

kan Indenrigs- og Boligministeriet efter skriftlig ansøgning tildele nyt personnummer til personen.

Tildeling af et nyt personnummer er betinget af, at den pågældende afgiver en skriftlig erklæring

om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, og at

den pågældende efter en refleksionsperiode på 6 måneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt

bekræfter sin ansøgning. Den pågældende kan herefter tage et navn, der passer til kønsidentiteten og

få udstedt officielle dokumenter med det nye navn og personnummer.

Det er således muligt for en person, der oplever sig som tilhørende det andet køn, at opnå juridisk

kønsskifte i form af tildeling af nyt personnummer uden kastration eller andre kirurgiske indgreb

eller anden form for behandling, f.eks. hormonbehandling, jf. beskrivelsen i punkt 2.2.1.1.2.

Bestemmelsen i § 3, stk. 7, blev indsat i CPR-loven ved lov nr. 752 af 25. juni 2014 om ændring af

lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig

som tilhørende det andet køn), der blev udarbejdet på grundlag af

”Rapport

fra arbejdsgruppen om

juridisk kønsskifte”. Arbejdsgruppen skulle blandt andet undersøge mulighederne for indførelse af

juridisk kønsskifte uden krav om, at kønskirtlerne varigt skulle fjernes kirurgisk, herunder afklare

hvilke afledte effekter et anerkendt juridisk kønsskifte ville have på en række områder. Med hensyn

til fastlæggelse af forældreskab i relation til sådanne kønsskifter fremgår følgende af rapportens side

68:

”Børnelovens udgangspunkt er, at den kvinde, der føder et barn, er barnets mor. Hvem der er

barnets far eller medmor fastsættes blandt andet ud fra deres relation til barnets mor i tiden omkring

undfangelse og fødsel.

I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke

vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge forældre ved barnets undfangelse har et

andet juridisk køn end deres biologiske køn. Det er således forældrenes biologiske køn ved barnets

undfangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der

føder et barn, vil

–

uanset om personen juridisk er en mand

–

være barnets mor i børnelovens

forstand.

[…]

Blandt andet på baggrund af det meget begrænsede antal personer, der vil blive berørt af dette

forhold, og den vidtgående ændring af børneloven og dertil relateret lovgivning, der vil være

påkrævet, er det arbejdsgruppens anbefaling, at man fastholder udgangspunktet om, at forældrenes

biologiske køn ved barnets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand.”

Når nyt personnummer efter § 3, stk. 7, i CPR-loven er tildelt, vil den pågældende automatisk

modtage nyt sundhedskort med oplysning om det nye personnummer. Det nye personnummer giver

endvidere adgang til udstedelse af nye personlige dokumenter som f.eks. pas, kørekort og

fødselsattest i overensstemmelse med det nye køn. Den pågældendes fornavn vil ligeledes i henhold

til § 13, stk. 2, i navneloven kunne ændres, så det bliver kønskorrekt i forhold til det nye køn.

Som beskrevet i rapporten har det nye køn ikke retsvirkninger i forhold til børneloven. Det er derfor

fast antaget, at en persons medfødte køn er afgørende for, hvilke rettigheder og pligter personen har

i relation til reglerne i børneloven om fastlæggelse af forældreskab, uanset om den pågældende har

gennemført juridisk kønsskifte inden et barns fødsel.

2.2.1.1.2. Kønsskifte efter sundhedsloven (kastration)

Det følger af § 115, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 med

senere ændringer, at en person kan blive kastreret som led i kønsskifte, hvis personen er en

transperson, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne af

kastrationen. Ved kastration forstås et indgreb, hvorved kønskirtlerne (testikler eller æggestokke)

fjernes, eller behandling, hvorved de varigt sættes ud af funktion. Kastration som led i kønsskifte er

et indgreb, hvor testikler eller æggestokke fjernes uden anden lægefaglig indikation end kønsligt

ubehag med ønske om kønsmodificerende behandling.

Et kønsskifte foretaget i udlandet anerkendes efter dansk ret, hvis det er foretaget på samme måde

som et kønsskifte foretaget i Danmark. Det er Sundhedsstyrelsen, der tager stilling til anerkendelse

af et udenlandsk kønsskifte.

Sundhedsstyrelsen orienterer Indenrigs- og Boligministeriet om godkendelse af et fysisk kønsskifte,

hvorefter den pågældende i medfør af § 3, stk. 7, i CPR-loven får tildelt et personnummer i

overensstemmelse med det nye køn.

Personer, der har gennemført kønsskifte efter sundhedsloven, eller som i udlandet har fået foretaget

et kønsskifte, der anerkendes her i landet, betragtes fuldt ud som tilhørende det nye køn. Dette

gælder også i relation til børneloven. En person, der som led i kønsskifte efter sundhedsloven er

blevet kastreret, hvorved kønskirtlerne (testikler eller æggestokke) fjernes eller varigt sættes ud af

funktion, kan alene blive forælder til et barn ved assisteret reproduktion. I så fald anses den

pågældende som henholdsvis far eller medmor til barnet efter sit køn ved barnets fødsel.

Et kønsskifte, der foretages efter barnets fødsel, indebærer ikke ændring af det forældreskab, der

blev fastslået ved barnets fødsel.

2.2.1.2. Moderskab, faderskab og medmoderskab i børneloven m.v.

Reglerne om fastslåelse af forældreskab (moderskab, faderskab og medmoderskab) findes i

børneloven samt i kapitel 42 a i retsplejeloven. Ved fastslåelsen af forældreskab tages der

udgangspunkt i det køn, personen bruger til at forplante sig med, det vil sige det medfødte køn,

uanset om en eller begge forældre ved barnets fødsel har et andet juridisk køn end det medfødte

køn. Det er dermed efter børneloven og kapitel 42 a i retsplejeloven forældrenes medfødte køn, der

er styrende for, om de i børneloven og retsplejeloven anses for mor, far eller medmor. Dette

indebærer, at en kvinde, der inden barnets fødsel efter CPR-loven har gennemført juridisk

kønsskifte fra kvinde til mand, anses for barnets mor og derfor i CPR m.v. registreres som mor til

barnet.

Det følger således af § 30 i børneloven, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 21, at den

kvinde, som føder et barn, anses for mor til barnet. Der henvises til den foreslåede ændring af

bestemmelsen, jf. punkt 2.3.

Børneloven indeholder i kapitel 1-3 og 5 regler om registrering og anerkendelse af samt afgørelse

om faderskab og medmoderskab, herunder om faderskab og medmoderskab til børn der er blevet til

ved assisteret reproduktion. Disse regler er beskrevet i punkt 2.1.1.1.-2.1.1.6. Supplerende kan der

oplyses, at § 9 i børneloven indeholder en oversigt over parterne i en sag om faderskab og

medmoderskab defineret ved deres medfødte køn. En kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte

til mand, og som derefter føder et barn, er omfattet af de regler i § 9, der henviser til ”moder”. På

samme måde er en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, omfattet af de regler i

bestemmelsen, der henviser til ”mand” og ”far”.

Kapitel 4 i børneloven indeholder regler om genoptagelse af en sag om faderskab eller

medmoderskab. I relation til en genoptagelsessag om eksempelvis faderskab vil en kvinde, der har

gennemført juridisk kønsskifte til mand, kunne anmode om at få sagen genoptaget som enten

”moder”, hvis den pågældende har født barnet, eller som ”medmoder” hvis den pågældende er anset

som medmor til barnet. Ligeledes vil en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde,

kunne anmode om at

få sagen genoptaget som ”fader”, hvis den pågældende er anset som far til

barnet. Den pågældendes rettigheder og pligter i relation til genoptagelse af en sag om faderskab og

medmoderskab er således styret af det medfødte køn.

Efter § 448, stk. 3, i retsplejeloven indbringer Familieretshuset en sag eller afgørelse efter

børneloven for familieretten i den retskreds, hvor barnets mor har hjemting. Har barnets mor ikke

hjemting her i landet, indbringes sagen for familieretten i den retskreds, hvor den, der efter § 17 i

børneloven er part i sagen, har hjemting.

Endvidere indeholder kapitel 42 a i retsplejeloven regler om familierettens behandling af sager om

faderskab og medmoderskab. Med hensyn til den internationale kompetence til at behandle sager

om faderskab og medmoderskab her i landet følger det af § 456 b, stk. 1, nr. 1, at en sag bl.a. kan

indbringes for familieretten her i landet, hvis moren har bopæl her.

2.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Familiebegrebet dækker i dag over mange forskellige konstellationer af mennesker. Muligheden for

at stifte og være den familie, som man ønsker, begrænses dog af, at lovgivningen på enkelte

områder fortsat tager udgangspunkt i en mere traditionel forståelse af familien som begreb. Således

tager reglerne om forældreskab i børneloven udgangspunkt i forældrenes medfødte køn uanset, om

de har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.

I Danmark bør rammerne for familiestiftelse være brede, og forældre, der har gennemført juridisk

kønsskifte, bør derfor kunne blive forældre i overensstemmelse med deres kønsidentitet.

På den baggrund mener Social- og Ældreministeriet, at det med henblik på at sikre, at alle forældre

føler sig anerkendte, ligeværdige og respekterede, er nødvendigt at ændre børneloven sådan, at

forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte, bliver betegnet og registreret som forældre i

overensstemmelse med deres juridiske køn. Dermed sikres det, at man kan indtage den plads i en

familie, man ønsker.

Ministeriet finder dog samtidig, at det skal sikres, at de rettigheder og pligter, som lovgivningen

tildeler og pålægger den, der har født et barn, opretholdes. En sådan ændring af børneloven må

således ikke medføre, at en persons køn efter juridisk kønsskifte bliver styrende for de rettigheder

og pligter, der følger af et forældreskab. Det gælder eksempelvis i forhold til en forælders ret til

barsel.

Dermed vil der på den ene side kunne ske en ændring af, hvordan en forælder, der har gennemført

juridisk kønsskifte, betegnes efter børneloven, mens den pågældende forælder på den anden side vil

kunne bevare de rettigheder og pligter, der knytter sig til forælderens medfødte køn.

I overensstemmelse med regeringens ambition om at styrke rettigheder og muligheder for LGBTI-

personer i Danmark vil en sådan ordning betyde, at børneloven fuldt ud vil anerkende juridisk

kønsskifte i relation til forældreskabet.

Der er ikke behov for, at en sådan ny ordning også skal finde anvendelse for personer, der har

gennemført kønsskifte efter sundhedsloven m.v., da de fuldt ud betragtes som tilhørende det nye

køn og derfor også betragtes som forældre i forhold til dette køn.

En sådan ordning vil heller ikke skulle omfatte forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte

efter barnets fødsel. Baggrunden for denne afgrænsning er hensynet til at sikre stabilitet for barnet.

Derfor finder ministeriet, at betegnelsen for barnets forældre ved barnet fødsel bør skulle bevares,

selvom en forælder efter fødslen gennemfører juridisk kønsskifte.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der i børneloven indsættes et nyt kapitel 6 a indeholdende to bestemmelser (§§ 31 a

og 31 b), der omhandler forældre og parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets

fødsel. Det foreslåede kapitel vil gennemføre forslaget om, at transpersoner betegnes som forældre i

overensstemmelse med deres juridiske kønsskifte på tidspunktet for et barns fødsel. For en nærmere

beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, vil indledningsvist fastslå, at bestemmelserne i kapitel

1-6 i børneloven også vil finde anvendelse på forældre og parter, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven

har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, dog med de ændringer der følger af de

foreslåede bestemmelser i § 31 a, stk. 2 og 3, i børneloven. Kapitel 1-6 i børneloven indeholder

bestemmelser om fastslåelse af moderskab, faderskab og medmoderskab.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 2, vil en part, der er omfattet af den foreslåede

bestemmelse i § 31 a, stk. 1, under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab have de

rettigheder og pligter, som den pågældende ville have haft efter sit køn inden det juridiske

kønsskifte.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 3, vil en forælder, der er omfattet af den foreslåede

bestemmelse i § 31 a, stk. 1, blive anset som barnets far eller medmor ud fra sit juridiske køn på

fødselstidspunktet.

Da en mand, der før barnets fødsel har gennemført kønsskifte til kvinde, ikke kan føde et barn, vil

det efter forslaget alene være muligt for den pågældende at blive anset som medmor til barnet, som

den pågældendes partner føder. Derfor vil det ikke efter de foreslåede bestemmelser i § 31 a, stk. 1,

jf. stk. 3, være muligt for en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, at blive anset

som barnets mor.

Betydningen af, at en person har gennemført juridisk kønsskifte inden et barns fødsel, i relation til

de rettigheder og pligter, der følger af et forældreskab efter dansk ret, vil blive reguleret af den

foreslåede bestemmelse i § 31 b. Bestemmelsen vil indebære, at en forælder, der anses for barnets

far eller medmor efter den foreslåede bestemmelse i lovens § 31 a, stk. 3, vil have de rettigheder og

pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som den pågældende

ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.

De foreslåede bestemmelser i §§ 31 a og 31 b i børneloven vil ikke finde anvendelse på forældre,

der har gennemført kønsskifte efter sundhedsloven m.v. Bestemmelserne vil heller ikke finde

anvendelse på personer, der gennemfører juridisk kønsskifte efter barnets fødsel.

Forslaget vil alene ændre forældrebetegnelsen og ikke de omhandlede forældres rettigheder og

pligter i forhold til barnet. For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr.

22, og bemærkningerne hertil.

Med den foreslåede ordning vil der ikke være behov for at ændre de bestemmelser i dansk ret, der i

relation til børn indeholder henvisninger til kønsspecifikke begreber som kvinde, mand, mor, far,

medmor, faderskab og medmoderskab. Dette er belyst nærmere i punkt 2.2.3.1.-2.2.3.3.

Det foreslås dog, at henvisningerne til barnets mor i § 448, stk. 3, og kapitel 42 a i retsplejeloven

ændres sådan, at der i stedet henvises til den, der har født barnet. Disse ændringer vil gøre det klart,

at de pågældende processuelle regler også vil finde anvendelse i sager efter børneloven, hvor den,

der har født barnet, inden fødslen havde gennemført juridisk kønsskifte fra kvinde til mand.

2.2.3.1. Parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, og deres retsstilling

under behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab (§ 31 a, stk. 1, jf. stk. 2)

Reglerne om behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab i børneloven indeholder en

lang række bestemmelser, der til brug for behandlingen af disse sager fastlægger parternes

rettigheder og pligter i forhold til deres køn.

I det følgende belyses den nærmere betydning af den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk.

2, om retsstillingen under behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab for parter, der har

gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.

Den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 2, vil overordnet betyde, at en kvinde, der inden

barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til mand, under behandlingen af en sag om

faderskab og medmoderskab har de rettigheder og pligter, som tilkommer henholdsvis påhviler den

kvinde, der har født barnet, eller som tilkommer henholdsvis påhviler en kvinde, der er part i sagen

uden at have født barnet.

Tilsvarende vil § 31 a, stk. 1, jf. stk. 2, overordnet betyde, at en mand, der inden barnets fødsel har

gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, under behandlingen af en sag om faderskab og

medmoderskab har de rettigheder og pligter, som tilkommer henholdsvis påhviler en mand, der er

part i sagen.

Med hensyn til morens oplysningspligt efter § 8, stk. 1, i børneloven vil den foreslåede

bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 2, indebære, at en kvinde, der efter juridisk kønsskifte til mand,

føder et barn, vil skulle oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. Han skal endvidere oplyse

om eventuel behandling med assisteret reproduktion, hvis barnet kan være blevet til ved en sådan

behandling, og i givet fald oplyse, hvem der har samtykket til behandlingen. En kvinde, der har

gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil således under en sag om

faderskab og medmoderskab have den samme oplysningspligt som en kvinde, der føder et barn.

I relation til § 9 i børneloven om parterne i en sag om faderskab og medmoderskab vil den

foreslåede bestemmelse betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og

som derefter føder et barn, vil være omfattet af de bestemmelser, der indeholder henvisning til

”moder”. På samme måde vil en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, være

omfattet af de bestemmelser, der indeholder henvisning til ”mand” og ”far”, mens en kvinde, der

ikke har født barnet, og som inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til mand, vil

være omfattet af de bestemmelser, der indeholder henvisning til ”medmor”.

Den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 2, i børneloven vil i den forbindelse betyde, at

der tilsvarende vil være international kompetence til at behandle en sag om faderskab og

medmoderskab her i landet, når en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som

derefter føder et barn, bor her.

2.2.3.2. Faderskab og medmoderskab for forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte inden

fødslen (§ 31 a, stk. 1, jf. stk. 3)

Formålet med den foreslåede ordning i lovens § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, er at sikre, at en forælder,

som har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, betegnes som forælder på en måde,

som afspejler det juridiske kønsskifte. Samtidig er det formålet at sikre, at forældrene har de samme

rettigheder og pligter, som hvis de ikke havde gennemført juridisk kønsskifte. Dermed vil det

juridiske kønsskifte ikke blive styrende for de rettigheder og pligter, der følger af forældreskabet.

For så vidt angår

registrering af slægtsskab i CPR vil teksten i forældrefeltet benævnt ”mor” som en

afledt følge heraf blive ændret til ”mor/far”. En

forælder, der har gennemført juridisk kønsskifte, og

som efter forslaget anses som barnets far eller medmor i overensstemmelse med det juridiske

kønsskifte, vil således ved registreringen af barnets fødsel i CPR blive tilknyttet barnet ved

henvisning til pågældendes personnummer i enten ”mor/far”-

feltet

eller i ”far/medmor”-feltet.

Den

forælder, som har født barnet,

registreres automatisk i ”mor/far”-feltet,

når barnet tildeles et

personnummer ved en fødsel her i landet. Det bemærkes, at det ikke entydigt alene ud fra

registreringen i forældrefelterne i CPR er muligt at konstatere, om en registreret forælder har status

som forælder efter den foreslåede bestemmelse.

Med hensyn til bestemmelsen om moderskab i § 30 i børneloven vil den foreslåede bestemmelse i §

31 a, stk. 1, jf. stk. 3, i børneloven betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til

mand, og som derefter føder et barn, i overensstemmelse med sit juridiske kønsskifte vil blive anset

som barnets far.

Med hensyn til registrering af faderskab efter § 1, stk. 1, i børneloven vil den foreslåede

bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, i børneloven betyde, at henvisningen til en kvinde, der har

født et barn, også omfatter en kvinde, der efter juridisk kønsskifte til mand, føder et barn.

Afhængig af kønnet på ægtefællen til den, der føder et barn, vil den pågældende, der inden fødslen

har gennemført juridisk kønsskifte, skulle anses som barnets

”far” eller ”medmor” i

overensstemmelse med det juridiske kønsskifte på fødselstidspunktet. Den foreslåede bestemmelse

vil således betyde, at hvis den fødende på fødselstidspunktet er gift med en kvinde, der inden

fødslen har gennemført juridisk kønsskifte til mand, så vil denne mand vil blive anset som far til

barnet, og hans faderskab til barnet vil blive registreret.

Tilsvarende gælder i relation til registrering efter lovens § 1 a af faderskab på grundlag af en aftale

om faderskab efter lovens § 27 a, stk. 1, og registrering efter lovens § 2, stk. 1, af faderskab på

grundlag af en omsorgs- og ansvarserklæring.

Samtidig vil den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, betyde, at lovens § 1, stk. 1, § 1

a, stk. 1, og § 2, stk. 1, ikke vil finde anvendelse, hvis den fødende er gift med en mand, der inden

fødslen har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde. I disse situationer anses kvinden efter lovens

§ 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, som medmor til barnet, og hendes medmoderskab til barnet vil blive

registreret.

I relation til § 14 i børneloven om anerkendelse af faderskab og medmoderskab vil den foreslåede

bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, indebære, at henvisningerne i bestemmelsen til eksempelvis

”moderen” eller ”barnets mor” også vil omfatte en kvinde, der efter

at have gennemført juridisk

kønsskifte til mand føder et barn.

Med hensyn til anerkendelse af faderskab efter lovens § 14 vil den foreslåede bestemmelse i § 31 a,

stk. 1, jf. stk. 3, indebære, at en kvinde, der ikke har født barnet, og som inden barnets fødsel har

gennemført juridisk kønsskifte til mand, vil kunne anerkende faderskabet til barnet. På samme måde

vil en mand, der inden fødslen har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, kunne anerkende

medmoderskabet til barnet.

I relation til anerkendelse af faderskab efter lovens § 14, stk. 2, bemærkes, at bestemmelsen kun

finder anvendelse på en mand, der med mandlige kønsorganer har været i stand til at besvangre den,

der har født barnet. Det samme gælder ved afgørelse om faderskab efter lovens § 20, stk. 1-3, samt

henvisningen i lovens § 20, stk. 5, til lovens §§ 27 b og 27 c om en sæddonors faderskab.

I relation til lovens § 20, stk. 2 og 3, vil den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3,

indebære, at henvisningerne til moren også omfatter en kvinde, der har gennemført juridisk

kønsskifte til mand, og som derefter har født barnet. På samme måde vil en mand, der har

gennemført juridisk kønsskifte til kvinde inden barnets fødsel, være omfattet af bestemmelsen i

lovens § 20, stk. 4, om afgørelse om medmoderskab på grundlag af assisteret reproduktion.

Tilsvarende vil en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand inden barnets fødsel, men

som ikke har født barnet, være omfattet af lovens § 20, stk. 5, om afgørelse om faderskab på

grundlag af assisteret reproduktion.

2.2.3.3. Retsvirkningerne af moderskab, faderskab og medmoderskab for forældre, der har

gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel (§ 31 b)

2.2.3.3.1. Den familieretlige lovgivning

Det er ikke kun i børneloven, der findes bestemmelser, der tager udgangspunkt i det køn, en

forælder har brugt til at forplante sig med i relation til rettigheder og forpligtelser, der følger af

forældreskabet.

Med hensyn til forældremyndighed følger det af § 6, stk. 2, i forældreansvarsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020, at når ægtefællerne er separeret ved barnets

fødsel, har moren som udgangspunkt forældremyndigheden alene. Hvis forældrene ikke er gift med

hinanden, har moren efter lovens § 7, stk. 4, som udgangspunkt forældremyndigheden alene. I

forhold til forældreansvarslovens bestemmelser om forældremyndighed ved barnets fødsel vil den

foreslåede bestemmelse i § 31 b i børneloven betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk

kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil være omfattet af reglerne i

forældreansvarsloven om forældremyndighed, der tilkommer barnets mor.

For så vidt angår en fars eller en medmors rettigheder og pligter efter forældreansvarsloven, vil det

være uden betydning, om den pågældende inden fødslen har gennemført juridisk kønsskifte, da en

far og en medmor efter bestemmelserne har de samme rettigheder og pligter.

Efter § 1 i navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 7. august 2019, får et barn som

udgangspunkt morens efternavn, hvis barnet ikke senest seks måneder efter fødslen har fået et

efternavn. Den foreslåede bestemmelse i § 31 b i børneloven vil medføre, at en kvinde, der har

gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil være omfattet af

bestemmelsen i § 1 i navneloven. Den pågældendes barn vil herefter få den fødendes efternavn, hvis

barnet ikke har fået et efternavn inden for fristen.

Med hensyn til børnebidrag følger det endvidere af § 19, stk. 1, i lov om børns forsørgelse

(børnebidragsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 7. august 2019, at faren eller medmoren bl.a.

kan pålægges at betale bidrag til morens underhold 2 måneder før og 1 måned efter fødslen. I

forhold til denne bestemmelse vil den foreslåede bestemmelse i § 31 b i børneloven betyde, at en

kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil være

omfattet af reglerne om bidrag til morens underhold.

2.2.3.3.2. Anden lovgivning

Også uden for den familieretlige lovgivning findes der bestemmelser, der i relation til et barn

fastlægger borgernes rettigheder og pligter i forhold til deres køn.

Med hensyn til registrering af slægtskabsoplysninger i CPR fremgår det af punkt 7 i bilag 1 til CPR-

loven, at der i CPR registreres slægtsskabsoplysning for mor, far og børn og angivelse af mor og far

i feltet for indehavere af forældremyndigheden. Selvom medmor ikke er anført i punkt 7 i bilag 1 til

CPR-loven, registreres medmoderskab i CPR på lige fod med faderskab. En kvinde, der har

gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil fortsat blive registreret i

det forældrefelt i CPR, hvor den, der føder barnet, registreres. Teksten i forældrefeltet i CPR vil

som anført under punkt 2.1.1.7. blive ændret sådan, at feltet afspejler ændringen af børneloven,

hvorefter der enten kan være registreret en mor eller en far til barnet, jf. de ved lovforslagets § 1, nr.

22, foreslåede nye bestemmelser § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, i børneloven. For så vidt angår registrering

af far eller medmor i CPR, vil den foreslåede bestemmelse være uden betydning, da der i dag er

mulighed for registrering af både far og medmor i CPR, hvorfor eksempelvis en mand, der har

gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, vil kunne registreres som medmor.

Som et andet eksempel kan nævnes § 7, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel

(barselsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, hvorefter en mor har ret og pligt til

fravær i de første to uger efter en fødsel. Herefter har hun ret til fravær i yderligere 12 uger. Efter

bestemmelsens stk. 2 indtræder faderen eller medmoren i morens ret til fravær efter stk. 1, hvis

moren dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet.

I relation til disse bestemmelser vil den foreslåede bestemmelse i § 31 b i børneloven betyde, at en

kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil blive

omfattet af § 7, stk. 1, i barselsloven om morens pligt og ret til barsel, selvom den fødende efter §§

1 eller 2 i børneloven ved barnets fødsel blev registreret som barnets far. En kvinde, der har

gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil således have ret og pligt

til fravær i de første to uger efter en fødsel. Han vil herefter have ret til fravær i yderligere 12 uger.

For så vidt angår farens eller medmorens rettigheder efter § 7, stk. 2 og 3, i barselsloven, vil det

være uden betydning, om den pågældende inden fødslen har gennemført juridisk kønsskifte, da en

far og en medmor efter bestemmelserne har de samme rettigheder.

Derudover findes der også en række bestemmelser om tildeling af ydelser, der afhænger af

forældrenes køn.

Med hensyn til udbetaling af børnetilskud følger det for eksempel af § 8, stk. 1, 1. pkt., i lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 63 af 21. januar 2019, at børnetilskud udbetales til moren. Samtidig fremgår det af lovens § 15,

stk. 1, at bidrag, som efter børnebidragsloven er pålagt til udgifterne ved fødslen og morens

underhold før og efter fødslen, kan udbetales forskudsvis.

Den foreslåede bestemmelse i § 31 b i børneloven vil betyde, at en kvinde, der har gennemført

juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil være omfattet af bestemmelserne i §

8, stk. 1, 1. pkt., og § 15, stk. 1, i børnetilskudsloven.

Tilsvarende vil gælde for morens ret til ekstra statens uddannelsesstøtte (SU) i forbindelse med

fødsel eller adoption efter § 14, stk. 1, § 19, stk. 3, og til supplerende ph.d.-stipendierater efter § 51,

stk. 2, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, og til

ekstra specialpædagogisk støtte efter § 7, stk. 3, i lov om specialpædagogisk støtte ved

videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 28. januar 2020.

Det fremgår videre af § 8, stk. 2, 1. pkt., i børnetilskudsloven, at børnetilskud udbetales til faren,

hvis han har forældremyndigheden over barnet alene. I relation hertil vil den foreslåede

bestemmelse i § 31 b i børneloven betyde, at en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til

kvinde inden barnets fødsel, vil være omfattet af bestemmelsen i § 8, stk. 2, 1. pkt., i

børnetilskudsloven, og at bestemmelsen også vil omfatte en kvinde, der ikke har født barnet, og som

inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til mand.

Ovenstående vil tilsvarende gælde for udbetaling af andre offentlige ydelser, der fastlægger

forældres rettigheder og pligter i forhold til deres køn, i forhold til en forælder, der inden barnets

fødsel har gennemført juridisk kønsskifte.

2.3. Moderskab

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 30 i børneloven, at den kvinde, som føder et barn, der er blevet til ved assisteret

reproduktion, anses for mor til barnet. Det fremgår således klart af bestemmelsen, at den fødende

kvinde anses for mor til barnet, selvom barnet er blevet til ved en assisteret reproduktion i form af

donation af et æg fra en anden kvinde.

Bestemmelsen blev indført med børneloven, jf. lov nr. 460 af 7. juni 2001. Forud for den lov

fandtes der ikke bestemmelser om, hvem der skal anses som mor i tilfælde, hvor barnet er blevet til

ved en ægdonation, men i praksis blev den kvinde, der har født et barn, anset som mor til barnet.

I lyset af den på daværende tidspunkt stigende anvendelse af reagensglasteknik med donation af æg

fra en anden kvinde til opnåelse af graviditet havde bestemmelsen til formål at præcisere, at den

fødende kvinde anses som mor til barnet, også selvom barnet er blevet til ved en sådan ægdonation.

Der henvises til punkt 4.2. i bemærkningerne til forslaget til børneloven, jf. Folketingstidende 2000-

01, tillæg A, side 61.

Selvom det ikke fremgår af ordlyden af § 30, antages det, at bestemmelsen skal forstås sådan, at den

kvinde, der føder et barn, altid anses for mor til barnet, også selvom barnet ikke er blevet til ved

assisteret reproduktion. Dette er ikke omtalt i bemærkningerne til forslaget til børneloven.

Det er sådan bestemmelsen anvendes i dag, hvor den betragtes som indeholdende en

retsgrundsætning om moderskab i dansk ret.

Bestemmelsen anvendes derfor også i forhold til børn, der fødes i udlandet, også selvom den

kvinde, der føder et barn i et andet land, efter loven i det pågældende land ikke anses som mor til

barnet, f.eks. fordi barnet er blevet til på grundlag af en surrogataftale. Dette gælder alene, når

barnet indrejser i Danmark eller i øvrigt er undergivet danske myndigheders kompetence.

En sådan surrogataftale går typisk ud på, at et barnløst par aftaler med en kvinde, at hun skal føde et

barn til dem. Efter aftalen skal det barnløse par være barnets retlige forældre. Det vil således også

være et led i aftalen, at surrogatmoren i overensstemmelse med loven i hendes bopælsland ikke skal

være retlig forælder til barnet.

På grund af bestemmelsen om moderskab i § 30 i børneloven har surrogataftaler ikke retsvirkninger

i Danmark. Den kvinde, der føder et barn, anses således efter dansk ret altid for mor til barnet.

2.3.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

Formuleringen af § 30 i børneloven er upræcis, fordi den ikke udtrykkeligt tager stilling til, hvem

der anses for mor til et barn, der ikke er blevet til ved en ægdonation. Bestemmelsen tager heller

ikke højde for den i punkt 2.1. foreslåede mulighed for at etablere forældreskab på grundlag af

insemination.

På den baggrund finder Social- og Ældreministeriet, at § 30 i børneloven bør præciseres sådan, at

det fremgår af bestemmelsen, at den kvinde, der føder et barn, anses for mor til barnet.

Ligesom i dag vil bestemmelsen finde anvendelse, uanset hvordan barnet er blevet til, også selvom

barnet er blevet til ved donation af et æg fra en anden kvinde.

Den foreslåede præcisering af bestemmelsen vil ikke ændre dens karakter af at indeholde en

retsgrundsætning i dansk ret om moderskab, der finder anvendelse, uanset hvor barnet er født.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Forslaget om at præcisere § 30 i børneloven sådan, at det fremgår af bestemmelsen, at den kvinde,

der føder et barn, anses for mor til barnet, foreslås gennemført ved at lade henvisningen i

bestemmelsen til, at barnet er blevet til ved assisteret reproduktion, udgå.

Med forslaget lovfæstes grundsætningen om, at den fødende kvinde anses som mor til barnet.

For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 21, og bemærkningerne

hertil.

2.4. Navneændring for transpersoner

2.4.1. Gældende ret

Det følger af § 4, stk. 1, i navneloven, at et navn kan tages som efternavn, hvis betingelserne i

bestemmelsen er opfyldt. Det fremgår bl.a. af bestemmelsens nr. 6, at et navn kan tages som

efternavn, hvis navnet er et efternavn, som ansøgeren har ret til efter de øvrige bestemmelser i

lovens kapitel 1 om efternavne, med ændring af en kønsbestemt endelse af dette efternavn, hvis

navnet har tradition i en kultur, som tillader dette.

Efter lovens § 4, stk. 4, 1. pkt., kan et navn ikke tages i medfør af bestemmelsens stk. 1, nr. 6, hvis

det betegner det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Social- og ældreministeren

kan dog efter bestemmelsens 2. pkt. fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse

fra bestemmelsens 1. pkt.

Det følger af § 7, stk. 1, 1. og 2. pkt., i navneloven, at som efternavn kan man tage en af forældrenes

fornavne med tilføjelsen -søn eller -datter eller en af forældrenes fornavne med en anden tilføjelse,

der viser slægtskabet, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette. Efter bestemmelsens

stk. 2 må et efternavn efter stk. 1, nr. 1 og 2, ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der

skal bære navnet. Social- og ældreministeren kan dog efter bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., fastsætte

regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsens stk. 2.

Endelig følger det af § 13, stk. 1, i navneloven, at som fornavn kan man tage et navn, der er optaget

på den liste, der er udarbejdet af Familieretshuset, eller som er godkendt af personregisterføreren

eller Familieretshuset. Efter bestemmelsens stk. 2 må et fornavn ikke betegne det modsatte køn i

forhold til den, der skal bære navnet, men efter bestemmelsens stk. 3, kan social- og

ældreministeren fastsætte nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må

ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i bestemmelsens stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 365 af 3. marts 2021 om navne (navnebekendtgørelsen) indeholder i § 12

bestemmelser, der udmønter social- og ældreministerens hjemmel til efter § 4, stk. 4, 2. pkt., § 7,

stk. 3, 2. pkt. og § 13, stk. 3, i navneloven at fastsætte bestemmelser om fravigelse af forbuddet mod

navne, der er kønsbestemte.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at til brug for vurderingen af, om der kan gøres

undtagelse fra kravet om, at et navn ikke må betegne det modsatte køn, jf. § 4, stk. 4, 1. pkt., § 7,

stk. 2, og § 13, stk. 2, i navneloven, vurderer det multidisciplinære team ved henholdsvis

Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital, om ansøgeren er transseksuel eller ganske må

ligestilles hermed. Hvis vurderingen fra det multidisciplinære team giver anledning til tvivl om,

hvorvidt en person er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, kan der efter

bekendtgørelsens § 12, stk. 2, indhentes en supplerende udtalelse fra Retslægerådet.

En transseksuel (transperson), der har gennemført juridisk kønsskifte, jf. punkt 2.2.1.1.1., kan tage

et navn, der passer til det registrerede køn efter juridisk kønsskifte, uden at betingelserne for

navneændring i § 12 i navnebekendtgørelsen er opfyldt. Reglerne i navnelovgivningen om

navneændring for transseksuelle (transpersoner) finder derfor i dag alene anvendelse for

transseksuelle (transpersoner) og personer, der ganske må ligestilles hermed, der ikke har

gennemført juridisk kønsskifte.

I forbindelse med indførelsen af mulighed for juridisk kønsskifte blev det ikke overvejet at ændre

reglerne om navneændring for transpersoner.

2.4.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser

I Danmark bør alle mennesker være ligeværdige og mødes med respekt, uanset deres kønsidentitet.

Unødige restriktioner i at kunne leve i overensstemmelse med sin kønsidentitet bør derfor undgås.

En transperson kan i dag gennemføre juridisk kønsskifte ved at afgive erklæring om, at ønsket om

juridisk kønsskifte er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, mens en transperson, der

ikke har gennemført juridisk kønsskifte, men som alene ønsker f.eks. et fornavn, der passer til sin

kønsidentitet, kun kan få dette navn, hvis der udarbejdes en erklæring, der dokumenterer, at den

pågældende er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed.

Det er på den baggrund Social- og Ældreministeriets opfattelse, at processen for, at man som

transperson kan få et fornavn, der passer til ens kønsidentitet, bør forenkles sådan, at

navneændringen kan ske på grundlag af en erklæring om, at ønsket om navnet er begrundet i en

oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Det bemærkes, at i lovforslaget anvendes betegnelsen transperson i stedet for transkønnet, da

transperson er en mere korrekt betegnelse for den gruppe personer, der er omfattet af reglerne i

navneloven om personer, der ønsker et navn, der betegner det modsatte køn.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Forslaget om ændring af et navn til et navn, der betegner det modsatte køn, foreslås gennemført

ved, at der som § 4, stk. 4, 2. pkt., § 7, stk. 2 og 13, stk. 2, i navneloven indsættes bestemmelser,

hvorefter bestemmelserne i lovens § 4, stk. 4, 1. pkt., § 7, stk. 2, og § 13, stk. 2, om, at fornavne og

efternavne ikke må betegne det modsatte køn, ikke gælder, når ansøgeren erklærer, at ønsket om

navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Som konsekvens heraf foreslås § 4, stk. 4, 2. pkt., § 7, stk. 3, 2. pkt., og § 14, stk. 3, i navneloven

ophævet. Endvidere vil § 12 i navnebekendtgørelsen skulle ophæves.

Forslaget vil betyde, at en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, kan få et navn,

der passer til den pågældendes kønsidentitet, ved at erklære, at ønsket om navnet er begrundet i en

oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Der vil således ikke længere være en betingelse for

navneændringen, at der indhentes en erklæring om, at den pågældende er transseksuel el.lign.

For en nærmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 2, nr. 1-5, og bemærkningerne

hertil.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslagene om forenkling af registreringen af medmoderskab og om forenkling af transpersoner

adgang til at antage et navn, der svarer til deres kønsidentitet, vil medføre øget ligestilling i relation

til kønsidentitet.

Forslaget om forenkling af registreringen af medmoderskab vil endvidere medføre øget ligestilling

for en kvindelig forælder, der er ægtefælle eller registreret partner til en person, der føder et barn.

Det skyldes, at den kvindelige partner vil kunne få sit medmoderskab registreret på samme nemme

måde, som en mandlig forælder, der er ægtefælle til en person, der føder et barn.

Konsekvenser for FN’s verdensmål

Danmark har tilsluttet sig FN’s

17 verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder verdensmål 5 om

ligestilling mellem kønnene. Efter delmål 5.1 skal alle former for diskrimination af alle kvinder og

piger stoppes.

Forslaget om smidiggørelse af registreringen af medmoderskab vil medvirke til opfyldelse af delmål

5.1, og det vurderes derfor, at lovforslaget vil have positive konsekvenser for Danmarks opfyldelse

af verdensmål 5 om ligestilling mellem kønnene.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Gennemførelse af forslaget om smidiggørelse af registeringen af medmoderskab vil medføre en

merudgift for staten på 0,2 mio. kr. i 2022 til mindre tilpasninger af Kirkeministeriets eksisterende

it-systemer sådan, at personregisterførerne kan behandle sager om medmoderskab. Registreringen

af medmoderskab vil således flytte fra Familieretshuset til personregisterførerne. Antallet af sager

herom er begrænset og vil kunne håndteres inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Gennemførelse af forslaget om transpersoner, der bliver forældre, vil kræve en mindre tilretning af

CPR-systemet, idet teksten i det ene forældrefelt i CPR skal ændres. Udgifterne hertil vil blive

afholdt inden for Indenrigs- og Boligministeriets ramme.

Gennemførelse af forslaget om navneændring i overensstemmelse med ansøgerens kønsidentitet vil

betyde, at Familieretshuset vil have et ressourcebehov på 0,1 mio. kr. mindre end i dag, hvorfor

Familieretshusets ramme nedjusteres med 0,1 mio. kr. årligt fra og med 2022. Mindreudgiften

skyldes, at Familieretshuset ikke længere vil skulle indhente en erklæring fra Rigshospitalet eller

Aalborg Universitetshospital om ansøgeren.

Da lovforslaget alene indeholder justeringer af allerede eksisterende ordninger, vil der ikke være

implementeringskonsekvenser af betydning for de involverede myndigheder.

Forslaget vil ikke have digitaliseringsrelaterede konsekvenser, bortset fra kravet om at blanket om

aftale om forældreskab efter insemination skal indsendes til Familieretshuset ved Familieretshusets

digitale selvbetjeningsløsning.

I relation til principperne for digitaliseringsklar lovgivning opfylder lovforslaget princippet om

klare og enkle regler, men lovforslaget opfylder ikke princippet om automatisk sagsbehandling.

Dette skyldes, at det er nødvendigt, at de involverede myndigheder behandler hver sag individuelt,

hvilket indebærer faglige skøn, hvorfor der ikke kan sagsbehandles efter objektive kriterier. De

øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for lovforslaget.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at medføre positive administrative konsekvenser for borgerne, idet forslaget

vil forenkle både registreringen af medmoderskab og transpersoners adgang til at antage et navn,

der svarer til deres kønsidentitet, ligesom forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte inden

fødslen af et barn, vil blive betegnet som forældre i overensstemmelse med det juridiske kønsskifte.

Med den foreslåede smidiggørelse af reglerne om medmoderskab vil det blive muligt at få

registreret medmoderskab i forbindelse med barnets fødsel på samme måde som ved registrering af

faderskab. Dette vil betyde, at medmoderskab vil kunne registreres, selvom barnet ikke er blevet til

ved assisteret reproduktion med deltagelse af en sundhedsperson, men ved insemination uden

deltagelse af en sundhedsperson og uden fremlæggelse af dokumentation for, hvordan barnet er

blevet til. Medmoderskab vil således kunne etableres på baggrund af insemination, og barnets

medmor vil nemt kunne blive retlig forælder til barnet fra barnets fødsel.

I dag er det forældrenes medfødte køn ved barnets fødsel, der er styrende for, om forældrene efter

børneloven anses for mor, far eller medmor til deres barn. En kvinde, der har gennemført juridisk

kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, anses for barnets mor, og den pågældende

registreres derfor i CPR m.v. som mor til barnet, ligesom den pågældende omfattes af børnelovens

bestemmelser ud fra sit medfødte køn.

Forslaget om at betegne forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte, som forældre på en måde,

som afspejler det juridiske kønsskifte, vil have positive administrative konsekvenser for de

omhandlede forældre. Dette skyldes, at tilværelsen i mange situationer vil blive lettere for disse

forældre, når der er overensstemmelse mellem deres fysiske fremtræden og deres personnummer og

betegnelse som forælder i offentlige dokumenter. Forslaget vil således bidrage til anerkendelsen af

personer, der har gennemført juridisk kønsskifte.

Den foreslåede forenkling af proceduren for transpersoner, der ønsker at ændre deres navn, vil

betyde, at en ansøgning om et navn, der betegner det modsatte køn i forhold til ansøgeren, vil kunne

imødekommes hurtigere og nemmere, da der alene vil blive stillet krav om, at ansøgeren skriftligt

erklærer at opleve sig som tilhørende det modsatte køn. Der vil således ikke længere skulle

indhentes en erklæring om, at ansøgeren er transseksuel.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. juni 2021 til den 18. august 2021 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Advokatrådet,

Amnesty International, byretterne, Danmarks Kordegneforening, Dansk Kvindesamfund, Danske

Advokater, Danske Familieadvokater, Den Danske Dommerforening, Departementet for Børn,

Unge, Familie og Justitsområdet (Grønland), Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes

Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Familieretshuset, Foreningen af Advokater og

Advokatfuldmægtige, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder,

KL, LGBT+ Danmark, LGBT komiteen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),

Provsteforeningen, Præsteforeningen, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,

Rigsombudsmanden i Grønland, Socialministeriet (Færøerne), Syddansk Universitet (Juridisk

Institut), Vestre Landsret og Østre Landsret.

12. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(Hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser og Gennemførelse af forslaget om

implementeringskonsekvenser navneændring i

for stat, kommuner og regioner overensstemmelse med ens

kønsidentitet vil betyde, at

Familieretshuset har et

ressourcebehov på 0,1 mio. kr.

mindre end i dag, hvorfor

Negative

konsekvenser/merudgifter

(Hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Gennemførelse af forslaget

om smidiggørelse af

registeringen af

medmoderskab vil medføre en

merudgift for staten på 0,2

mio. kr. i 2022 til it-

Familieretshusets ramme vil

blive nedjusteret med 0,1 mio.

kr. årligt fra og med 2022.

Implementerings konsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen

Lovforslaget vil medføre

positive administrative

konsekvenser for borgerne, da

registrering af medmoderskab

og transpersoners adgang til at

antage et navn, der svarer til

deres kønsidentitet, vil blive

forenklet. Derudover vil

forældre, der har gennemført

juridisk kønsskifte inden

fødslen af et barn, efter

børneloven blive betegnet som

forældre i overensstemmelse

med det nye køn.

Ingen

tilretninger hos

Kirkeministeriet.

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering/Går videre end

minimumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

[Børneloven]

Til nr. 1 [§

1 a, stk. 1]

Det følger af § 1 a, stk. 1, 1. pkt., i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en

kvinde eller har en registreret partner, registreres sæddonor som far til barnet, når betingelserne i

lovens § 27 a, stk. 1, er opfyldt. Efter bestemmelsens 2. pkt. foretages registreringen af faderskabet

af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel.

Registrering af faderskab efter § 1 a i børneloven sker efter § 7 i faderskabsbekendtgørelsen på

grundlag af en blanket med samtykke til behandling med assisteret reproduktion og erklæring om

faderskab, jf. § 27 a, stk. 1, i børneloven.

Det foreslås, at anvendelsesområdet for

§ 1 a, stk. 1, 1. pkt.,

i børneloven udvides sådan, at

sæddonor også vil kunne registreres som far til barnet, hvis betingelserne i den ved lovforslagets §

1, nr. 18, foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven er opfyldt.

Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 27 a, stk. 3 og 5, at når en kvinde, der er gift med en

kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet insemineret med en kendt

mands sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, vil manden som udgangspunkt skulle anses som

barnets far, hvis han har erklæret, at han skal være barnets far.

Den foreslåede ændring af § 1 a, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at i en situation, hvor et barn fødes af en

kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, og hun er blevet insemineret med

en kendt mands sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, vil sæddonor kunne registreres som far

til barnet, når betingelserne i den foreslåede § 27 a, stk. 3, for at anse ham som far til barnet er

opfyldt. Dette vil også gælde, selvom kvinden er gift eller har en registreret partner, der efter § 3 b i

børneloven, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 7, anses som medmor til barnet.

Med forslaget vil sæddonoren kunne registreres som far til barnet, når barnet er blevet til ved

insemination foretaget uden deltagelse af en sundhedsperson.

Som følge af forslaget vil faderskabsbekendtgørelsen skulle ændres sådan, at registrering af

faderskab efter § 1 a i børneloven også kan ske på grundlag af den blanket om insemination og

faderskab, som parterne efter den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, jf. stk. 5, i børneloven vil

skulle indsende til Familieretshuset.

Den foreslåede ændring af § 1 a, stk. 1, 1. pkt., er en konsekvens af den ved lovforslagets § 1, nr.

18, foreslåede nye bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven. Det følger af denne bestemmelse, at

når en kvinde er blevet insemineret med sæd fra en kendt sæddonor uden deltagelse af en

sundhedsperson, vil sæddonor skulle anses som barnets far, hvis sæddonor, moren og hendes

kvindelige ægtefælle eller registrerede partner er enige herom.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1,

nr. 18, foreslåede nye bestemmelse i § 27 a, stk. 3 og 5, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 2 [§

1 a, stk. 2]

Det følger af § 1 a, stk. 1, i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde

eller har en registreret partner, registreres sæddonor som far til barnet, når betingelserne i lovens §

27 a, stk. 1, er opfyldt. Registreringen af faderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med

barnets fødsel. Ifølge lovens § 1 a, stk. 2, finder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis

sæddonoren er død før barnets fødsel, men efter at moren har modtaget behandling med assisteret

reproduktion.

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for

§ 1 a, stk. 2,

i børneloven til også at omfatte

situationer, hvor moren er blevet insemineret.

Den foreslåede ændring af § 1 a, stk. 2, er en konsekvens af de ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 18,

foreslåede ændringer af § 1, stk. 1, 1. pkt., i børneloven og den foreslåede nye bestemmelse i § 27 a,

stk. 3, i børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at når en kvinde er blevet insemineret med

sæd fra en kendt sæddonor uden deltagelse af en sundhedsperson, anses og registreres sæddonor

som barnets far, hvis sæddonor, moren og hendes kvindelige ægtefælle eller registrerede partner er

enige herom.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1,

nr. 1 og 18, foreslåede ændringer af § 1, stk. 1, 1. pkt., i børneloven og foreslåede nye bestemmelse

i § 27 a, stk. 3, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3 [1

a, stk. 3]

Det følger af § 1 a, stk. 1, i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde

eller har en registreret partner, registreres sæddonor som far til barnet, når betingelserne i lovens §

27 a, stk. 1, er opfyldt. Registreringen af faderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med

barnets fødsel. Ifølge lovens § 1 a, stk. 2, finder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis

sæddonoren er død før barnets fødsel, men efter at moren har modtaget behandling med assisteret

reproduktion.

Efter lovens § 1 a, stk. 3, nr. 1, gælder bestemmelserne i lovens § 1 a, stk. 1 og 2, bl.a. ikke, hvis

moren inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med

en anden end den kvinde, der har givet samtykke efter lovens § 27 a, stk. 1, uden at være separeret.

Det følger af § 27 a, stk. 1, i børneloven, at når en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en

registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en

kendt mands sæd af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis manden skriftligt har

erklæret, at han skal være barnets far. Dette gælder dog ikke, hvis de tre parter skriftligt erklærer, at

ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal være

barnets medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede partner eller partneren som barnets

medmor.

Det foreslås, at

§ 1 a, stk. 3, nr. 1,

i børneloven ændres sådan, at henvisningen til den gældende

bestemmelse i § 27 a, stk. 1, i børneloven udvides til også at omfatte henvisning til den ved

lovforslagets § 1, nr. 18, foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven.

Med den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, fastslås det, at når en kvinde, der er gift med en

kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet insemineret med en kendt

mands sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, anses manden som udgangspunkt som barnets

far, hvis han har givet samtykke hertil, og han skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far.

Den foreslåede ændring § 1 a, stk. 3, nr. 1, vil betyde, at i en situation, hvor moren er blevet

insemineret med en kendt mands sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, og hvor betingelserne

for at registrere sæddonor som far til barnet efter lovens § 1 a, stk. 1 eller 2, som foreslået ændret

ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, er opfyldt, vil registreringen alligevel ikke kunne ske, hvis moren

inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en

anden end den kvinde, der har givet samtykke til faderskabet efter den foreslåede bestemmelse i §

27 a, stk. 3, og moren og den pågældende kvinde ikke har været separeret.

Den foreslåede ændring af § 1 a, stk. 3, nr. 1, er en konsekvens af den ved lovforslagets § 1, nr. 18,

foreslåede nye bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven. Det følger af denne bestemmelse, at når

en kvinde er blevet insemineret med en kendt mands sæd uden deltagelse af en sundhedsperson,

anses manden som udgangspunkt som barnets far, hvis han har givet samtykke hertil, og skriftligt

har erklæret, at han skal være barnets far. Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til

den gældende bestemmelse i § 27 a, stk. 1, dog med den forskel, at moren i den gældende

bestemmelse ikke er blevet insemineret, men behandlet med assisteret reproduktion.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1,

nr. 1, 2 og 18, foreslåede ændringer af § 1 a, stk. 1 og 2, i børneloven samt den foreslåede nye

bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 4 [§

3 a, stk. 1, 1. pkt.,]

Det følger af § 1, stk. 1, i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en mand,

anses ægtemanden som udgangspunkt som far til barnet.

Det fremgår af § 3 a, stk. 1, 1. pkt., i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med

en kvinde eller har en registreret partner, registreres ægtefællen eller partneren som udgangspunkt

som medmor til barnet, når betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt.

Det følger af § 27 i børneloven, at når en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af

en sundhedsperson, anses hendes kvindelige ægtefælle eller registrerede partner som barnets

medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen. Samtykket skal være skriftligt og

indeholde en erklæring om, at kvinden skal være barnets medmor.

I situationer, hvor en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, er blevet

behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson, kan parret og

sæddonor efter § 27 a, stk. 2, i børneloven aftale, at morens ægtefælle eller registrerede partner skal

være barnets medmor. Det er en betingelse herfor, at de tre parter skriftligt har erklæret, at

ægtefællen eller den registrerede partner skal være barnets medmor.

Efter § 11 i faderskabsbekendtgørelsen registreres medmoderskab efter § 3 a i børneloven på

grundlag af oplysninger om ægteskabet eller partnerskabet og blanketten med samtykke til

behandling med assisteret reproduktion og erklæring om medmoderskab, jf. § 27 eller § 27 a, stk. 2,

i børneloven.

Det foreslås, at i

§ 3 a, stk. 1, 1. pkt.,

i børneloven udgår bestemmelsen om, at betingelserne i § 27

og § 27 a, stk. 2, i børneloven skal være opfyldt for, at et medmoderskab kan registreres. I stedet

indsættes en bestemmelse om, at morens kvindelige ægtefælle eller registrerede partner anses som

medmor til barnet.

Den foreslåede ændring af § 3 a, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at når moren ved fødslen har en kvindelig

ægtefælle eller registreret partner, anses ægtefællen eller partneren som udgangspunkt automatisk

som medmor til barnet, således at medmoderskabet umiddelbart kan registreres. Det vil herefter

ikke længere være en betingelse for registrering af medmoderskab, at der fremlægges

dokumentation for, at ægtefællen eller den registrerede partner efter de gældende bestemmelser i §

27 og § 27 a, stk. 2, i børneloven anses som medmor til barnet. Som en konsekvens af dette vil

medmoderskab kunne registreres, selvom barnet ikke er blevet til ved assisteret reproduktion

foretaget af en sundhedsperson. Medmoderskab vil således kunne registreres, selvom barnet er

blevet til ved insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson.

Det bemærkes, at den blanket om medmoderskab, som parterne efter de gældende bestemmelser i §

27 og § 27 a, stk. 2, i børneloven og de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslåede nye

bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5, i børneloven skal underskrive, ikke skal

fremlægges til brug for registreringen af medmoderskabet.

Begrundelsen for forslaget er, at der bør gælde samme regler for registrering af medmoderskab som

for registrering af faderskab. To kvinder, der sammen ønsker at få et barn, bør således kunne få

medmoderskabet registreret på samme nemme måde, som når et heteroseksuelt ægtepar får

registreret faderskabet til deres barn. Er de to kvinder gift eller registrerede partnere, bør

medmoderskabet derfor kunne registreres på grundlag af oplysninger om ægteskabet eller

partnerskabet. På den måde ligestilles registrering af medmoderskab og faderskab.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1., samt til den ved lovforslagets §

1, nr. 5, foreslåede ændring af § 3 a, stk. 1, 2. pkt., i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 5 [§

3 a, stk. 1, 2. pkt.,

§ 3 b, stk. 1, 2. pkt.,]

Det følger af § 1, stk. 1, i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en mand,

anses ægtemanden som udgangspunkt som far til barnet. Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en

mand efter lovens § 2 som far til barnet, hvis han og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil

varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Efter både § 1 og § 2 foretages registreringen af

faderskabet af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.

Det fremgår af § 3 a, stk. 1, 1. pkt., i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med

en kvinde eller har en registreret partner, registreres ægtefællen eller partneren som udgangspunkt

som medmor til barnet, når hun anses for medmor til barnet efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2.

Efter lovens § 3 a, stk. 1, 2. pkt., foretages registreringen af medmoderskabet af Familieretshuset i

forbindelse med barnets fødsel.

Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en kvinde efter § 3 b, stk. 1, 1. pkt., i børneloven som

medmor til barnet, hvis hun og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og

ansvaret for barnet, og hun anses for medmor til barnet efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2. Efter

lovens § 3 b, stk. 1, 2. pkt., foretages registreringen af medmoderskabet af Familieretshuset i

forbindelse med barnets fødsel.

Det foreslås, at

§ 3 a, stk. 1, 2. pkt.,

§ 3 b, stk. 1, 2. pkt.,

i børneloven ændres sådan, at

registreringen af medmoderskabet ikke foretages af Familieretshuset, men af personregisterføreren,

og at registreringen af medmoderskabet ikke foretages i forbindelse med barnets fødsel, men i

forbindelse med registreringen af barnets fødsel.

De foreslåede ændringer af 3 a, stk. 1, 2. pkt., og § 3 b, stk. 1, 2. pkt., vil betyde, at registrering af et

medmoderskab fremover vil blive foretaget af personregisterføreren.

Begrundelsen for forslaget er, at der bør gælde samme regler for registrering af medmoderskab som

for registrering af faderskab. To kvinder, der sammen ønsker at få et barn, bør således kunne få

medmoderskabet registreret på samme nemme måde, som når et heteroseksuelt par får registreret

faderskabet til deres barn. Medmoderskab bør derfor ligesom faderskab kunne registreres af

personregisterføreren. På den måde ligestilles registrering af medmoderskab og faderskab.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1,

nr. 4 og 7, foreslåede ændringer af § 3 a, stk. 1, 1. pkt., og § 3 b, stk. 1, 1. pkt., i børneloven og

bemærkningerne hertil.

Til nr. 6 [§

3 a, stk. 3,]

Det følger af § 1, stk. 1, i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en mand,

anses ægtemanden som udgangspunkt som far til barnet. Registreringen af faderskabet foretages af

personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel. Efter lovens § 1, stk. 3,

finder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis ægtemanden er død inden for de sidste 10

måneder før barnets fødsel.

Det fremgår af § 3 a, stk. 1, i børneloven, at når et barn fødes af en kvinde, der er gift med en

kvinde eller har en registreret partner, registreres ægtefællen eller partneren som medmor til barnet,

når betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt. Registreringen af medmoderskabet

foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel. Efter lovens § 3 a, stk. 3, finder

bestemmelsen i § 3 a, stk. 1, tilsvarende anvendelse, hvis ægtefællen eller den registrerede partner

er død før barnets fødsel, men efter at moren har modtaget behandling med assisteret reproduktion,

og betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, dog med forbehold for bestemmelsen i

lovens § 3 a, stk. 4.

Det følger af § 27 i børneloven, at når en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af

en sundhedsperson, anses hendes kvindelige ægtefælle, registrerede partner eller partner som

barnets medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen. Samtykket skal være skriftligt og

indeholde en erklæring om, at kvinden skal være barnets medmor.

I situationer, hvor en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en

kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en

sundhedsperson, kan parret og sæddonor efter § 27 a, stk. 2, i børneloven aftale, at morens

ægtefælle, registrerede partner eller partner, skal være barnets medmor. Det er en betingelse herfor,

at de tre parter skriftligt har erklæret, at morens ægtefælle, registrerede partner eller partner skal

være barnets medmor.

Efter § 3 a, stk. 4, i børneloven gælder bestemmelsen i lovens § 1, stk. 3, jf. stk. 1, ikke, hvis

ægtefællerne eller de registrerede partnere på dødstidspunktet var separerede, moren inden for de

sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden mand eller

kvinde uden at være separeret, eller moren anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller

medmoderskab.

Det foreslås, at

§ 3 a, stk. 3,

i børneloven affattes sådan, at bestemmelsen i lovens § 3 a, stk. 1,

tilsvarende finder anvendelse, hvis ægtefællen eller den registrerede partner er død inden for de

sidste 10 måneder før barnets fødsel, dog med forbehold for bestemmelsen i lovens § 3 a, stk. 4.

Ved lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, foreslås § 3 a, stk. 1, i børneloven ændret sådan, at når et barn

fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, anses ægtefællen eller

partneren som medmor til barnet, og sådan, at registreringen af medmoderskabet foretages af

personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.

Herefter vil den foreslåede nyaffattelse af lovens § 3, stk. 3, betyde, at hvis morens kvindelige

ægtefælle eller registrerede partner afgår ved døden inden for 10 måneder før barnets fødsel, vil

ægtefællen eller den registrerede partner i overensstemmelse med de foreslåede ændringer af § 3 a,

stk. 1, anses som medmor til barnet, hvorfor personregisterføreren kan registrere medmoderskabet i

forbindelse med registreringen af barnets fødsel. Det vil således ikke længere være en betingelse for

registrering af medmoderskab, at der fremlægges dokumentation for, at ægtefællen eller den

registrerede partner efter § 27 og § 27 a, stk. 2, i børneloven anses som medmor til barnet. Som en

konsekvens af dette vil medmoderskab kunne registreres, selvom barnet ikke er blevet til ved

assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson.

Den foreslåede ændring af § 3 a, stk. 3, er en konsekvens af de ved lovforslagets § 1, nr. 4, 5, 16 og

18, foreslåede ændringer af § 3 a, stk. 1, i børneloven og foreslåede nye bestemmelser i § 27, stk. 2,

og § 27 a, stk. 4, i børneloven. Det følger af disse ændringer og nye bestemmelser, at når en kvinde

er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes kvindelige ægtefælle eller

registrerede partner som barnets medmor, hvorefter personregisterføreren registrerer

medmoderskabet i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1,

nr. 4, 5, 16 og 18, foreslåede ændringer af § 3 a, stk. 1, i børneloven og foreslåede nye

bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 7 [§

3 b, stk. 1, 1. pkt.,

§ 3 b, stk. 2]

Det følger af § 2, stk. 1, i børneloven, at fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand som far til

barnet, hvis han og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for

barnet. Registrering af faderskabet foretages af personregisterføreren i forbindelse med registrering

af barnets fødsel. Hvis et barn er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted,

kan en mand i forbindelse med registreringen af barnets fødsel efter lovens § 2, stk. 2, registreres

som far til barnet, hvis han og moren sammen skriftligt erklærer, at de ønsker ham registreret som

faderen.

Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en kvinde efter § 3 b, stk. 1, i børneloven som medmor til

barnet, hvis hun og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for

barnet, og betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt. Hvis barnet er dødfødt eller dør,

før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan en kvinde i forbindelse med registreringen af

barnets fødsel efter lovens § 3 b, stk. 2, registreres som medmor til barnet, hvis hun og moren

skriftligt erklærer, at de ønsker hende registreret som medmor, og betingelserne i lovens § 27 eller §

27 a, stk. 2, er opfyldt.

Det følger af § 27 i børneloven, at når en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af

en sundhedsperson, anses hendes kvindelige ægtefælle, registrerede partner eller partner som

barnets medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen. Samtykket skal være skriftligt og

indeholde en erklæring om, at kvinden skal være barnets medmor.

I situationer, hvor en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en

kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en

sundhedsperson, kan parret og sæddonor efter § 27 a, stk. 2 i børneloven aftale, at morens

ægtefælle, registrerede partner eller partner, skal være barnets medmor. Det er en betingelse herfor,

at de tre parter skriftligt har erklæret, at morens ægtefælle, registrerede partner eller partner skal

være barnets medmor.

Efter § 12 i faderskabsbekendtgørelsen registreres medmoderskab efter § 3 b i børneloven på

grundlag af en omsorgs- og ansvarserklæring og en blanket med samtykke til behandling med

assisteret reproduktion og erklæring om medmoderskab, jf. § 27 eller § 27 a, stk. 2, i børneloven.

Det foreslås, at i

§ 3 b, stk. 1, 1. pkt.,

§ 3 b, stk. 2,

i børneloven udgår bestemmelsen om, at

betingelserne i § 27 og 27 a, stk. 2, i børneloven skal være opfyldt for, at et medmoderskab kan

registreres.

Forslaget vil betyde, at når moren ved fødslen er ugift, anses en kvinde som medmor til barnet, hvis

hun og moren skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.

Forslaget vil også betyde, at dette ligeledes vil gælde, hvis barnet er dødfødt eller dør, før

registreringen af barnets fødsel finder sted.

Det vil herefter ikke længere være en betingelse for registrering af medmoderskab, at der

fremlægges dokumentation for, at den kvinde, der sammen med moren indgiver en omsorgs- og

ansvarserklæring, efter de gældende bestemmelser i § 27 og § 27 a, stk. 2, anses som medmor til

barnet. Som en konsekvens af dette vil medmoderskab kunne registreres, selvom barnet ikke er

blevet til ved assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson. Medmoderskab vil således

kunne registreres, selvom barnet er blevet til ved insemination, der ikke er foretaget af en

sundhedsperson.

Det bemærkes, at den blanket om medmoderskab, som parterne efter de gældende bestemmelser i §

27 og § 27 a, stk. 2, i børneloven og de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslåede nye

bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5, i børneloven skal underskrive, ikke skal

fremlægges til brug for registreringen af medmoderskabet.

Begrundelsen for forslaget er, at der bør gælde samme regler for registrering af medmoderskab som

for registrering af faderskab. To kvinder, der sammen ønsker at få et barn, bør således kunne få

medmoderskabet registreret på samme nemme måde, som når et heteroseksuelt ugift par får

registreret faderskabet til deres barn. Er de to kvinder ikke gift med hinanden eller registrerede

partnere, bør medmoderskabet derfor kunne registreres på grundlag af omsorgs- og

ansvarserklæring. På den måde ligestilles registrering af medmoderskab og faderskab.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1., samt til den ved lovforslagets §

1, nr. 5, foreslåede ændring af § 3 b, stk. 1, 2. pkt., i børneloven og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8 [§

8, stk. 1, 2. pkt., og § 16, 1. pkt.]

I de situationer, hvor hverken faderskab eller medmoderskab er registreret inden for 4 uger efter

fødslen, rejser Familieretshuset efter § 7 i børneloven sag om faderskab og medmoderskab.

Moren har til brug for Familieretshusets behandling af sagen en oplysningspligt, jf. lovens § 8, stk.

1. Det fremgår af denne bestemmelse, at moren som udgangspunkt skal oplyse, hvem der er eller

kan være barnets far. Hun skal endvidere oplyse, om hun er blevet behandlet med assisteret

reproduktion, hvis barnet kan være blevet til ved denne behandling, og i givet fald oplyse, hvem der

har samtykket til behandlingen.

I nogle situationer indbringer Familieretshuset sagen for familieretten til afgørelse eller til prøvelse

af en afgørelse om faderskab og medmoderskab, som Familieretshuset har truffet. Under

familierettens behandling af sagen har moren en tilsvarende oplysningspligt. Det fremgår således af

§ 16, 1. pkt., i børneloven, at moren under retssagen har pligt til at afgive forklaring om, hvem der

er eller kan være barnets far, og om hun er blevet behandlet med assisteret reproduktion, hvis barnet

kan være blevet til ved denne behandling, og i givet fald hvem der har samtykket til behandlingen.

Det foreslås, at morens oplysningspligt efter

§ 8, stk. 1, 2. pkt.,

i børneloven udvides til også at

omfatte pligt til at oplyse, om hun er blevet insemineret, og i givet fald oplyse, hvem der har

samtykket til inseminationen.

Endvidere foreslås det, at morens oplysningspligt efter

§ 16, 1. pkt.,

i børneloven udvides til også at

omfatte forklaring om, om hun er blevet insemineret, og i givet fald oplyse, hvem der har samtykket

til inseminationen.

De foreslåede ændringer af § 8, stk. 1, 2. pkt., og § 16, 1. pkt., er en konsekvens af de ved

lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslåede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i

børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at når en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse

af en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner eller sæddonoren

som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1,

nr. 16 og 18, foreslåede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og

bemærkningerne hertil.

Til nr. 9 [§

8, stk. 4]

I de situationer, hvor hverken faderskab eller medmoderskab er registreret inden for 4 uger efter

fødslen, rejser Familieretshuset efter § 7 i børneloven sag om faderskab og medmoderskab. Moren

har til brug for Familieretshusets behandling af sagen en oplysningspligt, jf. lovens § 8, stk. 1. Det

fremgår af denne bestemmelse, at moren skal oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. Hun

skal endvidere oplyse, om hun er blevet behandlet med assisteret reproduktion, hvis barnet kan være

blevet til ved denne behandling, og i givet fald oplyse, hvem der har samtykket til behandlingen.

Denne oplysningspligt gælder dog bl.a. ikke, hvis bestemmelsen i § 8, stk. 4, i børneloven finder

anvendelse.

Er moren blevet behandlet med assisteret reproduktion, og er faderskab eller medmoderskab

registreret efter kapitel 1 eller 1 a i børneloven, eller er faderskab eller medmoderskab anerkendt

efter barnets fødsel efter lovens § 14, stk. 1, fremgår det af lovens § 8, stk. 4, at bestemmelsen i

lovens § 8, stk. 1, om morens oplysningspligt kun gælder, hvis det må anses for væsentligt

bestyrket, at barnet ikke er blevet til ved denne behandling.

Det foreslås, at anvendelsesområdet for

§ 8, stk. 4,

i børneloven udvides til også at omfatte

situationer, hvor moren er blevet insemineret.

De foreslåede ændringer af § 8, stk. 4, i børneloven vil betyde, at bestemmelsen i lovens § 8, stk. 1,

om morens oplysningspligt kun vil gælde, hvis det må anses for væsentligt bestyrket, at barnet ikke

er blevet til ved, at moren er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller er blevet

insemineret.

Den foreslåede ændring af § 8, stk. 4, er en konsekvens af de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18,

foreslåede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven. Det følger af disse

bestemmelser, at når en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses

hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner eller sæddonoren som barnets far eller medmor,

hvis denne har givet samtykke hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1,

nr. 16 og 18, foreslåede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og

bemærkningerne hertil.

Til nr. 10 [§

14, stk. 1]

Ifølge § 14, stk. 1, i børneloven kan en mand anerkende faderskabet til et barn, hvis han og moren

erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Tilsvarende kan en kvinde

ved en omsorgs- og ansvarserklæring anerkende medmoderskabet til et barn, hvis betingelserne i

lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt.

Det følger af § 27 i børneloven, at når en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af

en sundhedsperson, anses hendes kvindelige partner som barnets medmor, hvis denne har givet

samtykke til behandlingen. Samtykket skal være skriftligt og indeholde en erklæring om, at kvinden

skal være barnets medmor.

I situationer, hvor en kvinde, der har en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret

reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson, kan parret og sæddonor efter § 27 a,

stk. 2, i børneloven aftale, at morens partner skal være barnets medmor. Det er en betingelse herfor,

at de tre parter skriftligt har erklæret, at morens partner skal være barnets medmor.

Det foreslås, at i

§ 14, stk. 1, 3. pkt.,

i børneloven udgår bestemmelsen om, at betingelserne i § 27

og § 27 a, stk. 2, i børneloven skal være opfyldt for, at et medmoderskab kan anerkendes.

Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, 3. pkt., vil betyde, at det ikke vil være en betingelse for

anerkendelse af medmoderskab ved en omsorgs- og ansvarserklæring, at der fremlægges

dokumentation for, at den kvinde, der sammen med moren indgiver en omsorgs- og

ansvarserklæring, efter § 27 og § 27 a, stk. 2, i børneloven anses som medmor til barnet. Som en

konsekvens af dette vil medmoderskab kunne anerkendes, selvom barnet ikke er blevet til ved

assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson. Medmoderskab vil således kunne

anerkendes, selvom barnet er blevet til ved insemination, der ikke er foretaget af en

sundhedsperson.

Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, 3. pkt., er en konsekvens af de ved lovforslagets § 1, nr. 16

og 18, foreslåede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven. Det følger af

disse bestemmelser, at når en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson,

anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner eller sæddonoren som barnets far eller

medmor, hvis denne har givet samtykke til inseminationen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1,

nr. 16 og 18, foreslåede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og

bemærkningerne hertil.

Til nr. 11 [§

14, stk. 2-6]

Det følger af § 14, stk. 2, i børneloven, at en mand, som har haft seksuelt forhold til barnets mor i

den periode, hvor hun blev gravid, kan anerkende faderskabet, hvis moren efter det oplyste i denne

periode ikke har haft seksuelt forhold til andre mænd, og hun ikke er blevet behandlet med

assisteret reproduktion med donorsæd fra en anden mand, eller manden utvivlsomt er barnets far.

Efter § 14, stk. 3, i børneloven kan en mand gennem en omsorgs- og ansvarserklæring anerkende

faderskabet, selvom det er oplyst, at moren i den periode, hvor hun blev gravid, havde seksuelt

forhold til andre mænd, eller hun var blevet behandlet med assisteret reproduktion med donorsæd

fra en anden mand. Anerkendelsen skal tiltrædes af sagens øvrige parter.

Efter § 14, stk. 4, i børneloven kan en mand, der efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 1, om assisteret

reproduktion anses som barnets far, anerkende faderskabet.

Efter § 14, stk. 5, i børneloven kan en kvinde anerkende medmoderskabet til et barn, hvis hun efter

lovens § 27 eller § 27 a, stk. 1, om assisteret reproduktion anses som barnets medmor.

Har moren i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til en mand, følger det af § 14,

stk. 6, i børneloven, at en kvinde, der efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som barnets

medmor, kan anerkende medmoderskabet, hvis hun og moren erklærer, at de sammen vil varetage

omsorgen og ansvaret for barnet. Dette gælder også i tilfælde, hvor moren i den periode, hvor hun

blev gravid, er blevet behandlet med assisteret reproduktion, og hvor en anden har givet samtykke

til behandlingen og erklæret at ville være far eller medmor til barnet. Anerkendelsen skal tiltrædes

af sagens øvrige parter.

Det foreslås, at

§ 14, stk. 2, nr. 1, § 14, stk. 3, 1. pkt., § 14, stk. 4, nr. 1, § 14, stk. 5,

§ 14, stk. 6,

2. pkt.,

i børneloven ændres sådan, at henvisningerne til behandlingen med assisteret reproduktion

udvides til også at omfatte situationer, hvor moren er blevet insemineret.

Forslaget er en konsekvens af de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslåede nye bestemmelser i

§ 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at når en kvinde er

blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede

partner eller partner eller sæddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke

hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1,

nr. 16 og 18, foreslåede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og

bemærkningerne hertil.

Til nr. 12 og 13 [§

14, stk. 4-6, og § 20, stk. 4 og 5]

Efter § 14, stk. 4, i børneloven kan en mand anerkende faderskabet til et barn, hvis han efter lovens

§ 27 eller § 27 a, stk. 1, om faderskab ved assisteret reproduktion anses som barnets far.

Efter § 14, stk. 5, i børneloven kan en kvinde tilsvarende anerkende medmoderskabet til et barn,

hvis hun efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, om medmoderskab ved assisteret reproduktion anses

som barnets medmor.

Har moren i den periode, hvor hun blev gravid, haft et seksuelt forhold til en mand, følger det af §

14, stk. 6, 1. pkt., i børneloven, at en kvinde, der efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som

barnets medmor, kan anerkende medmoderskabet, hvis hun og moren erklærer, at de sammen vil

varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Efter bestemmelsens 2. pkt. gælder dette også i tilfælde,

hvor moren i den periode, hvor hun blev gravid, er blevet behandlet med assisteret reproduktion, og

hvor en anden har givet samtykke til behandlingen og erklæret at ville være far eller medmor til

barnet. Anerkendelsen skal efter bestemmelsens 3. pkt. tiltrædes af sagens øvrige parter.

§ 20 i børneloven indeholder betingelserne for at træffe afgørelse om faderskab og medmoderskab i

situationer, hvor hverken faderskab eller medmoderskab er blevet registreret eller anerkendt.

I situationer, hvor barnet er blevet til ved assisteret reproduktion, følger det af § 20, stk. 4, i

børneloven, at der kan træffes afgørelse om, at en kvinde er medmor, hvis hun efter lovens § 27

eller § 27 a, stk. 2, anses som medmor til barnet. Tilsvarende følger det af lovens § 20, stk. 5, at der

kan træffes afgørelse om, at en mand er far, hvis han efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 1, anses som

far til barnet.

Det følger af § 27 i børneloven, at når en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af

en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets far eller

medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen. Samtykket skal være skriftligt og

indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets

medmor.

I situationer, hvor en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en

kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en

sundhedsperson, kan parret og sæddonor efter § 27 a i børneloven aftale, om manden skal anses

som barnets far (bestemmelsens stk. 1), eller om morens ægtefælle, registrerede partner eller

partner, skal være barnets medmor (bestemmelsens stk. 2). Det er i begge situationer en betingelse,

at parterne skriftligt har givet samtykke til behandlingen. Derudover skal manden i den første

situation skriftligt have erklæret, at han skal være barnets far, mens alle tre involverede i den sidste

situation skriftligt skal have erklæret, at morens ægtefælle, registrerede partner eller partner skal

være barnets medmor.

Det foreslås, at i

§ 14, stk. 4,

§ 20, stk. 5,

i børneloven udvides henvisningen til § 27 a, stk. 1, i

børneloven sådan, at der også henvises til den ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslåede nye

bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven. Videre foreslås det, at i

§ 14, stk. 5, § 14, stk. 6, 1. pkt.,

§ 20, stk. 4,

i børneloven udvides henvisningen til § 27 a, stk. 2, i børneloven sådan, at der også

henvises til den ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 4, i børneloven.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, at når en kvinde, der er gift med en kvinde

eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet insemineret med en kendt mands

sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis han har givet

samtykke hertil, hvis manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far, jf. dog den

foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 4. Ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den

kvinde, der skal insemineres, skal have givet skriftligt samtykke til inseminationen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 4, gælder den foreslåede bestemmelse i § 27, stk. 3,

ikke, hvis de tre parter, der er nævnt i stk. 3, skriftligt erklærer, at ægtefællen, den registrerede

partner eller partneren til den kvinde, der skal insemineres, skal være barnets medmor. Herefter

anses ægtefællen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor.

Endelig følger det af den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 5, at erklæring og samtykke efter de

foreslåede bestemmelser i § 27 a, stk. 3 og 4, skal afgives på en blanket, der skal indsendes til

Familieretshuset.

Forslaget vil betyde, at der også vil kunne ske anerkendelse af og træffes afgørelse om

medmoderskab og faderskab, når barnet er blevet til ved insemination uden deltagelse af en

sundhedsperson, dog forudsat at betingelserne i de foreslåede bestemmelser i § 27 a, stk. 3-5, i

børneloven for at anse den pågældende kvinde som medmor eller for at anse den pågældende mand

som far er opfyldt.

De foreslåede ændringer af § 14, stk. 4-6, og § 20, stk. 4 og 5, er en konsekvens af de ved

lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslåede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3 og 4, i

børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at når en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse

af en sundhedsperson, anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner eller sæddonoren

som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil.

Med de foreslåede bestemmelser sidestilles insemination og assisteret reproduktion som grundlag

for medmoderskab og faderskab, og dette bør også afspejles i reglerne om afgørelse om

medmoderskab og faderskab.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1,

nr. 16 og 18, foreslåede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og

bemærkningerne hertil.

Til nr. 14 [§

20, stk. 6]

§ 20 i børneloven indeholder betingelserne for at træffe afgørelse om faderskab og medmoderskab i

situationer, hvor hverken faderskab eller medmoderskab er blevet registreret eller anerkendt.

I situationer, hvor barnet er blevet til ved assisteret reproduktion, følger det af § 20, stk. 4, i

børneloven, at der kan træffes afgørelse om, at en kvinde er medmor, hvis hun efter lovens § 27

eller 27 a, stk. 2, anses som medmor til barnet. Tilsvarende følger det af lovens § 20, stk. 5, at der

kan træffes afgørelse om, at en mand er far, hvis han efter lovens § 27 eller 27 a, stk. 1, anses som