Social- og Ældreudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2019 - 7146
Doknr.
428045
Dato
21-06-2021
Kære ordførere
Som led i satspuljeaftalen for 2017 blev der afsat midler til investering i
efterværn for perioden 2017-2020. Syv kommuner, Frederikshavn, Gentofte,
Guldborgsund, Middelfart, Randers, Odsherred og Vesthimmerland, har
modtaget midler fra puljen med henblik på at omlægge efterværnsindsatsen og
derved styrke unge, som er i målgruppen for efterværn, i overgangen til et
stabilt og selvstændigt voksenliv.
Denne rapport præsenterer resultaterne af omlægningen af
efterværnsindsatsen på tværs af de syv kommuner. Evalueringen viser en
række positive resultater, herunder at der er sket en positiv progression i de
unges udvikling, og at de unge oplever at blive hørt og inddraget.
Rapporten oversendes her til orientering. Erfaringerne fra projektet ’investering
i efterværn’ vil indgå i arbejdet med en nytænkning af efterværnsområdet, som
blev aftalt med Børnene Først.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1