Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 311
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om
social service og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af
regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.)
§1
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1555 af 2.
november 2020 som ændret ved § 5 i lov nr. 2189 af 29. december 2020, § 3 i lov nr. 2190 af 29. december
2020 og § 4 i lov nr. 465 af 20. marts 2021, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 3,
udgår »og på ældreområdet efter forhandling med social- og ældreministeren«.
2.
I
§ 9 c, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »lov om social service,« og efter »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«
indsættes: »lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,«.
3.
§ 9 c, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
4.
I
§ 9 c, stk. 2
og
3,
indsættes efter »refusion«: »for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1,«.
5.
I
§ 9 c, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »refusion«: »for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1,
og efter lov om social service«.
6.
I
§ 9 c, stk. 4,
indsættes som
3. pkt.:
»Bliver en ung, for hvem der er iværksat foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i lov om social service, visiteret
til en kommune efter integrationslovens § 10, ydes refusion efter 1. pkt. dog af denne kommune.«
7.
I
§ 9 c, stk. 5,
ændres »efter stk. 1« til: »for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov
om social service«.
8.
I
§ 9 c, stk. 6, 1. pkt.,
indsættes efter »refusion«: »for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i stk. 1,
og efter lov om social service«.
9.
I
§ 9 c, stk. 6, 2. pkt.
udgår »ligeledes« og »efter stk. 1« ændres til: »for udgifter efter lov om social
service«.
10.
I
§ 9 c, stk. 12, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 1«: », og efter lov om social service«.
11.
I
§ 37 a, stk. 3,
udgår »udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer«, og der indsættes
efter 1. pkt.:
»Medlemmerne fra handicaporganisationerne udpeges efter indstilling fra Danske
Handicaporganisationer, idet kommunalbestyrelsen dog kan vælge at udpege et antal medlemmer, der ikke
må overstige antallet af medlemmer, der udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, fra
lokale handicaporganisationer i kommunen.«
12.
I
§ 37 a, stk. 4,
ændres »og« til: »,« og efter »sammensætning« indsættes: », afholdelse af udgifter og
honorering«.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
13.
I
§ 55, stk. 2,
indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) Sager, som Ankestyrelsen beslutter at tage op af egen drift efter § 65 i lov om social service.«
Nr. 7 bliver herefter nr. 8.
14.
I
§ 73, stk. 1, nr. 2,
udgår »om børn og unge-udvalgets beslutninger« og der indsættes som
nr. 3:
»3) Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen efter § 55, stk. 2, i lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«
15.
I
§ 74
udgår »og social- og ældreministeren«.
16.
I
§ 77
ændres »Social- og Ældreministeriet,« til »Social- og Ældreministeriet og«, og »og Social- og
Ældreministeriet« udgår.
17.
I
§ 80, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 52 c, stk. 2, og § 59 a, stk. 3« til: »§ 52 c, stk. 1, og § 59 a, stk. 2«.
18.
I
§ 80, stk. 2,
indsættes som
3. pkt.:
»Endelig skal udvalget rådgive Ankestyrelsen om behovet for opfølgning på Ankestyrelsens undersøgelser
efter § 76 af kommunernes praksis og om generel formidling af og vejledning om Ankestyrelsens praksis.«
19.
I
§ 87, stk. 2,
ændres »og« til: »,« og efter »opgaver« indsættes: »og honorering«.
§2
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020,
som ændret ved lov nr. 1060 af 30. juni 2020 og lov nr. 2216 af 29. december 2020, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 32 a, stk. 6, 2. pkt.,
ændres »500.000 kr.« til: »658.784 kr. (2021-niveau)«.
2.
I
§ 41, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »4.596 kr.« til: »5.145 kr.« og »(2015-niveau)« til: »(2021-niveau)«.
3.
I
§ 42, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »31.936 kr.« til: »32.671 kr. (2021-niveau)«.
4.
I
§ 45, stk. 5, 1. pkt.,
og
§ 97, stk. 7, 1. pkt.,
ændres »663 kr.« til: »937 kr. (2021-niveau)«.
5.
I
§ 55, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »174 kr.« til: »193 kr.«, »186 kr.« til: »206 kr.« og »(2016-niveau)« til:
»(2021-niveau)«.
6.
I
§ 55, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »162 kr.« til: »177 kr.« og »(2016-niveau)« til: »(2021-niveau)«.
7.
I
§ 100, stk. 3,
ændres »6408 kr.« til: » 6.804 kr. (2021-niveau)«, »534 kr.« til: » 567 kr. (2021-niveau)«,
»1.000 kr.« til: » 1.061 kr. (2021-niveau)«, »534 kr.-1.500 kr.« til: » 567 kr.- 1.592 kr. (2021-niveau)«,
»2.000 kr.« til: » 2.123 kr. (2021-niveau)«, »1.501 kr.-2.500 kr.« til: » 1.593 kr.- 2.653 kr. (2021-niveau)«, og
»2.500 kr.« til: » 2.654 kr. (2021-niveau)«.
8.
I
§ 114, stk. 2,
ændres »187.000 kr.« til: »199.000 kr. (2021-niveau)«.
9.
I
§ 120, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »11.609 kr.« til: »16.440 kr. (2021-niveau)«.
10.
I
§ 174, stk. 3,
indsættes efter »efter loven«: »og hvilken sundhedsfaglig behandling efter
sundhedsloven«.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
11.
I
§ 176, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »830.000 kr. årligt (2020-niveau) « til: »850.000 kr. årligt (2021-niveau)«,
i
2. pkt.
ændres »1.630.000 kr.kr. årligt (2020-niveau)« til: »1.660.000 kr. årligt (2021-niveau)« og i
3. pkt.
ændres »2.050.000 kr. årligt (2020-niveau)« til »»2.090.000 kr. årligt (2021-niveau)«.
12.
I
§ 176, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»I udgifterne efter 1. pkt. indgår kommunens udgifter til foranstaltninger efter § 13, stk. 1, nr. 3-9, og §§ 14-
17 og 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«
13.
I
§ 182, stk. 1, 2. pkt., § 182, stk. 2, 2. pkt., § 182, stk. 3, 2. pkt., § 182, stk. 4, 2. pkt., § 182, stk. 5, 2. pkt., §
182, stk. 7, 2. pkt.,
og
§ 182, stk. 9, 2. pkt.,
ændres »Beløbet« til: »Det beløb, der fremkommer efter
regulering,«.
14.
I
§ 182, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »2016« til: »2022«.
15.
I
§ 182, stk. 2, 3. pkt.,
ændres »2009« til: »2022«.
16.
I
§ 182, stk. 3, 3. pkt.,
ændres »2021« til: »2022«.
17.
I
§ 182, stk. 4, 3. pkt.,
og
§ 182, stk. 9, 3. pkt.,
ændres »2006« til: »2022«.
18.
I
§ 182, stk. 5, 3. pkt.,
ændres »2017« til: »2022«.
19.
I
§ 182, stk. 6, 2. pkt.,
og
§ 182, stk. 11, 2. pkt.,
ændres »Beløbene« til: »De beløb, der fremkommer efter
regulering,«.
20.
I
§ 182, stk. 6, 3. pkt.,
ændres »2019« til: »2022«.
21.
I
§ 182, stk. 7,
indsættes som
3. pkt.:
»Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2022.«
22.
I
§ 182, stk. 11, 1. pkt.,
ændres »2013« til: »2022«.
Justitsministeriet
§3
I lov nr. 1705 af 17. december 2018 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet foretages følgende ændring:
1.
Efter § 54 indsættes:
Ȥ
54 a.
Kommunen afholder endeligt udgifter til foranstaltninger iværksat i henhold til afgørelser truffet
efter denne lov.
Stk. 2.
Social- og ældreministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om
betaling for ophold i delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, når opholdet sker i henhold til en afgørelse truffet af
Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. §§ 15-17.«
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2022
.
Stk. 2.
§ 176, stk. 2, i lov om social service, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 12, finder anvendelse for
afgørelser truffet den 1. januar 2021 eller senere. For afgørelser truffet i perioden fra den 1. januar 2019 til og
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
med den 31. december 2020 finder reglerne i § 176 a som affattet ved § 1, nr. 7, i lov nr. 596 af 18. juni 2012
anvendelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget indeholder for det første forslag om, at social- og ældreministeren gives mulighed for at
fastsætte regler om, at tilbud efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020
som senest ændret ved lov nr. 823 af 7. maj 2021 (serviceloven), kan indregne udgifter til visse former for
sundhedsfaglig behandling, der ydes som led i opholdet på tilbuddet i beregningen af taksterne for tilbuddet.
Dette er ikke muligt efter gældende ret, og udgifterne til sådanne ydelser vil derfor skulle afholdes af den
kommune, der efter reglerne i sundhedsloven er ansvarlig herfor. De gældende regler om takstfinansiering i
serviceloven kan derfor udgøre en barriere for, at kommunerne opretter specialiserede tilbud, hvis
kommunerne ikke kan anvende alle pladserne til egne borgere.
Lovforslaget indeholder for det andet forslag til tekniske ændringer af reglerne i § 9 c i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1555 af 2. november 2020 som senest
ændret ved § 4 i lov nr. 465 af 20. marts 2021 (retssikkerhedsloven), om mellemkommunal refusion. De
foreslåede ændringer vil ikke medføre ændringer i, hvornår en kommune har ret til mellemkommunal
refusion, herunder hverken på Social- og Ældreministeriets eller Beskæftigelsesministeriets område.
Formålet med de foreslåede ændringer er derimod på de dele af reglerne, der vedrører Social- og
Ældreministeriet, at gennemføre konsekvensændringer i bestemmelsen, som ikke blev gennemført ved
indførelsen af sammenhæng i serviceloven mellem visitationskompetencen og finansieringsansvaret med lov
nr. 550 af 26. maj 2010 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov
om social service (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede
socialområde) samt ved indførelsen af sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar
for børn anbragt uden for hjemmet med lov nr. 397 af 28. maj 2005 om ændring af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og lov om social service (Selvstændig handlekommune for anbragte
børn samt høring og inddragelse af børn i sagsbehandlingen). De manglende konsekvensændringer har dels
givet anledning til tvivl i fortolkningen af reglerne om mellemkommunal refusion og forholdet til reglerne om
visitationskompetence, dels givet et urigtigt indtryk på det sociale område af at den kommune, hvor et tilbud
er beliggende, i alle tilfælde pålægges udgifter i forbindelse med borgernes ophold på tilbuddet, som
efterfølgende skal dækkes via mellemkommunal refusion.
For det tredje indeholder lovforslaget forslag om en præcisering af beskrivelsen af opgaverne for Det
Rådgivende Praksisudvalg i Ankestyrelsen.
For det fjerde indeholder lovforslaget et forslag om tydeliggørelse af udpegningen af medlemmer til
handicaprådene i kommunerne fra Danske Handicaporganisationer og lokale handicaporganisationer.
For det femte indeholder lovforslaget forslag om tydeliggørelse af bemyndigelserne til social- og
ældreministeren til at fastsætte regler om honoreringen af medlemmerne af henholdsvis handicaprådene og
Det Centrale Handicapråd.
For det sjette indeholder lovforslaget forslag om tekniske ændringer af satsreguleringsbestemmelserne i
serviceloven.
For det syvende indeholder lovforslaget forslag om rettelser af fejl og uhensigtsmæssigheder i samspillet
mellem lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og den socialretlige lovgivning.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
2. Lovforslagets indhold
2.1. Indregning af udgifter til sundhedsfaglig behandling i beregningen af takster for tilbud efter
serviceloven
2.1.1. Gældende ret
De gældende regler om fastsættelse af takster for ydelser og tilbud efter serviceloven fremgår af § 174 i
serviceloven. Efter servicelovens § 174, stk. 1, 1. pkt., fastsætter den kommunale, regionale eller private
leverandør vejledende takster for ydelser og tilbud efter serviceloven, dog inden for de regler som social- og
ældreministeren fastsætter med hjemmel i § 174, stk. 3. Efter § 174, stk. 1, 2. pkt., fastsættes taksterne på
baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen
eller drift af tilbuddet. Efter § 174, stk. 3, fastsætter social- og ældreministeren regler om takstberegningen,
herunder om grundlaget for beregningen, om hvilke ydelser og tilbud efter loven der er omfattet af
bestemmelsen i § 174, stk. 1, om takster. Social- og ældreministeren fastsætter også efter bestemmelsen
regler om, hvornår bestemmelsen i § 174, stk. 1, om takster kan fraviges.
Bestemmelsen i § 174, stk. 3, er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 1017 af 19. august 2017 om
finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i
Kriminalforsorgens institutioner (finansieringsbekendtgørelsen). I finansieringsbekendtgørelsen er der bl.a.
fastsat regler om, hvilke omkostninger der indgår i grundlaget for beregningen af takster. Det er bl.a. fastsat,
at som beregningsgrundlag ved fastsættelse af takster efter § 174, stk. 3, i serviceloven anvendes de samlede
langsigtede gennemsnitsindtægter og -omkostninger ved levering af ydelser efter serviceloven eller drift af
tilbud efter serviceloven. Følgende indtægts- og omkostningstyper indgår således i beregningsgrundlaget: 1)
almindelige indtægter, herunder indtægter fra salg af producerede ydelser, 2) alle direkte og indirekte
driftsomkostninger, f.eks. personaleomkostninger, borgerrelaterede udgifter, administrationsomkostninger,
omkostninger til kompetenceudvikling, ejendomsomkostninger, afskrivninger og forrentning af kapital, 3)
andelen af eventuel central ledelse og administration fastsat som de faktiske omkostninger eller som en fast
procent af et tilbuds øvrige budget, 4) udgifter forbundet med tilsyn og 5) indregnet over- eller underskud
efter reglerne i finansieringsbekendtgørelsens §§ 3-7. For kvindekrisecentre og forsorgshjem efter §§ 109 og
110 i serviceloven, indgår i beregningsgrundlaget endvidere: 1) omkostninger ved ophold for danske
statsborgere, hvis den tidligere opholdskommune ikke kan findes, og 2) omkostninger ved ophold for
udenlandske statsborgere, hvis der ikke kan findes en dansk hjemkommune. Bortset fra takster for ophold på
kvindekrisecentre og forsorgshjem efter servicelovens §§ 109 og 110 er taksterne vejledende og ligger til
grund for den konkrete aftale mellem tilbuddet og handlekommune om ydelse og pris. Tilbuddet skal
offentliggøre de vejledende takster på Tilbudsportalen.
Der er ikke efter gældende ret hjemmel til at lade udgifter til sundhedsfaglig behandling indgå i
beregningsgrundlaget.
2.1.2. Sundhedsministeriets og Social- og Ældreministeriets overvejelser
Da udgifter til visse former for sundhedsfaglig behandling, der ydes som led i opholdet på tilbud efter
serviceloven, efter gældende ret ikke kan indgå i beregningen af taksterne for tilbuddet, vil udgifterne til disse
ydelser skulle afholdes af den kommune, der efter reglerne i sundhedsloven er ansvarlig herfor. De gældende
regler om takstfinansiering i serviceloven kan derfor efter Sundhedsministeriets og Social- og
Ældreministeriets opfattelse udgøre en barriere for, at kommunerne opretter specialiserede tilbud, hvis
kommunerne ikke kan anvende alle pladserne til egne borgere.
Dette kan efter ministeriernes opfattelse medføre den uhensigtsmæssige konsekvens, at kommuner, der
opretter et specialiseret tilbud efter serviceloven inden for kommunegrænsen, belastes uforholdsmæssigt
økonomisk i form af at have betalingsforpligtelsen for sundhedsydelser for borgere, der er visiteret til
tilbuddet af en anden kommune.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
Det vil på den baggrund efter Sundhedsministeriets og Social- og Ældreministeriets opfattelse være
hensigtsmæssigt at ændre de gældende regler, så tilbuddene kan indregne omkostninger til varetagelse af
visse former for sundhedsfaglig behandling i de takster, der beregnes efter servicelovens § 174, stk. 1.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre den gældende bemyndigelsesbestemmelse i servicelovens § 174, stk. 3, så social- og
ældreministeren vil få mulighed for at fastsætte regler om, at udgifter til sundhedsfaglig behandling efter
sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2018 som senest ændret ved lov nr. 292 af 27.
februar 2021, kan indregnes i taksterne for tilbud efter serviceloven.
Sundhedsfaglig behandling skal forstås i overensstemmelse med sundhedslovens § 5 og omfatter
undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt
forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at omkostninger til visse former
for sundhedsfaglig behandling, der ydes af tilbuddet til borgere som led i opholdet på tilbuddet kan
indregnes i taksten for tilbuddet efter servicelovens § 174, stk. 1. Det vil således alene være sundhedsfaglig
behandling, der ydes af tilbuddet selv, der vil skulle indregnes.
Bemyndigelsen forventes ikke anvendt til at fastsætte regler om, at udgifter til kommunale sundhedsydelser
(behandlinger), der ydes efter sundhedsloven kan indregnes i taksterne for tilbud efter serviceloven. Sådanne
udgifter, der altså ikke vil kunne indregnes, vil bl.a. være udgifter til hjemmesygeplejeydelser efter
sundhedsloven § 138, forebyggende ydelser efter sundhedsloven §§ 120-123, kommunale børne- og
ungdomstandpleje efter sundhedsloven §§ 127 og 129, tandpleje efter sundhedsloven §§ 131, 133, 134 a og
135, genoptræningsydelser efter sundhedsloven § 140, fysioterapiydelser m.v. efter sundhedsloven §§ 140 a
og 140 b, behandling for alkoholmisbrug efter sundhedsloven § 141, lægelig stofmisbrugsbehandling efter
sundhedsloven § 142, befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven § 170 og befordring i forbindelse med
genoptræning efter sundhedslovens § 140 og § 168, stk. 1. Baggrunden herfor er, at taksten for tilbuddet bør
afspejle den hjælp, støtte og behandling, som tilbuddet yder til borgeren.
2.2. Mellemkommunal refusion på socialområdet
2.2.1. Gældende ret
Reglerne om mellemkommunal refusion for kommunernes udgifter på socialområdet er reguleret i § 9 c i
retssikkerhedsloven. Det fremgår af § 9 c, stk. 1, at en opholdskommune har ret til at få dækket sin andel af
udgifterne til hjælp efter en række love, herunder serviceloven, efter bestemmelsens stk. 2-6. Af
bestemmelsens stk. 2 fremgår, at der er adgang til mellemkommunal refusion for opholdskommunen, når
den tidligere kommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i en
række nærmere specificerede botilbud m.v., herunder midlertidige og længerevarende botilbud efter §§ 107
og 108 i serviceloven, kvindekrisecentre efter § 109 i serviceloven og forsorgshjem efter § 110 i serviceloven.
Med lov nr. 550 af 26. maj 2010 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
og lov om social service (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det
specialiserede socialområde) gennemførtes pr. 1. august 2010 en række ændringer, der medførte
sammenhæng mellem, hvilken kommune der visiterer en borger til ydelser efter serviceloven, og hvilken
kommune der betaler for ydelsen. Det blev med ændringerne som altovervejende hovedregel den samme
kommune, der visiterer og har finansieringsansvaret. Tilsvarende trådte allerede i kraft den 1. juli 2003 for
børn anbragt uden for hjemmet med lov nr. 397 af 28. maj 2003 om ændring af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og lov om social service (Selvstændig handlekommune for anbragte
børn samt høring og inddragelse af børn i sagsbehandlingen). De to lovændringer om sammenhæng mellem
visitationskompetence og finanseringsansvar har som udgangspunkt overflødiggjort reglerne om
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
mellemkommunal refusion for udgifter efter serviceloven. Der blev dog ikke med de to lovændringer
gennemført ændringer af reglerne om mellemkommunal refusion.
Der er uanset indførelsen af sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det
sociale område med lov nr. 550 af 26. maj 2010 og lov nr. 397 af 28. maj 2003 enkelte tilfælde, hvor der
fortsat ikke er sammenfald mellem den kommune, der visiterer borgeren til en ydelse efter serviceloven, og
den kommune, der betaler for ydelsen. I disse tilfælde sker der fortsat mellemkommunal refusion af udgifter
på socialområdet med hjemmel i § 9 c i retssikkerhedsloven. Det drejer sig om følgende tilfælde: 1) Sager
hvor en kommune i forbindelse med ikrafttrædelsen den 1. august 2010 af lov nr. 550 af 26. maj 2010 har
truffet afgørelse om ikke at overtage handlepligten over for en borger. 2) Sager om efterværn efter § 76, stk.
3, i serviceloven. Mellemkommunal refusion i disse sager er særskilt reguleret i § 9 c, stk. 4, i
retssikkerhedsloven. 3) Sager hvor borgeren anvender sin ret til frit valg efter § 108, stk. 2, og § 192 i
serviceloven, § 58 a i lov om almene boliger m.v. (almenboligloven) eller lov om friplejeboliger til at flytte til
et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Når en borger anvender reglerne om frit valg, finder
bestemmelsen i § 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven om handlekommune ikke anvendelse, og det bliver derfor
den kommune, hvor borgeren bor, der skal visitere borgeren til ydelser efter serviceloven. Mellemkommunal
refusion i disse sager er særskilt reguleret i § 9 c, stk. 5, i retssikkerhedsloven. 4) Sager hvor en kommune,
hvor borgeren tidligere havde ophold, burde have ydet hjælp. Mellemkommunal refusion i disse sager er
særskilt reguleret i § 9 c, stk. 6, i retssikkerhedsloven. 5) Sager hvor mellemkommunal refusion er aftalt
mellem kommuner. Refusionen i disse sager er særskilt reguleret i § 9 c, stk. 12, i retssikkerhedsloven.
2.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Det fremgår umiddelbart af § 9 c i retssikkerhedsloven, at der er mellemkommunal refusion for udgifter efter
serviceloven ved en borgers ophold på bl.a. botilbud i en anden kommune end den visiterende kommune.
Der har dog siden 1. august 2010, hvor reglerne om sammenhæng mellem visitationskompetence og
finansieringsansvar på socialområdet trådte i kraft og på området for anbragte børn siden 1. juli 2003, kun
været ganske få situationer, hvor der i praksis sker mellemkommunal refusion for udgifter efter serviceloven.
At bestemmelsens ordlyd er meget bredere end det faktiske anvendelsesområde giver anledning til
misforståelser og uklarhed bl.a. i kommunerne. Samtidigt bidrager bestemmelsen til et indtryk af, at der
følger en række forpligtelser, herunder levering af ydelser og administration, med til at have et botilbud m.v.
beliggende i en kommune, hvor borgere fra andre kommuner har ophold. Dette kan dels have en
uhensigtsmæssig afskrækkende effekt, dels er det ikke i overensstemmelse med virkeligheden.
Social- og Ældreministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at bestemmelsen i § 9 c i retssikkerhedsloven
om mellemkommunal refusion kommer til at afspejle, hvornår mellemkommunal refusion for udgifter efter
serviceloven er relevant henset til reglerne om sammenhæng mellem visitationskompetence og
finansieringsansvar. Samtidigt findes det hensigtsmæssigt med henblik på at undgå tvivl, at de situationer,
hvor der i praksis sker mellemkommunal refusion for udgifter efter serviceloven, fremgår eksplicit af
bestemmelsen.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås, at den brede henvisning i § 9 c, stk. 1, i retssikkerhedsloven til, at der er
mellemkommunal refusion for udgifter efter serviceloven i de situationer, der fremgår af § 9 c, stk. 2-6, i
retssikkerhedsloven udgår. Det foreslås i stedet, at det af de enkelte bestemmelser i § 9 c kommer til at
fremgå eksplicit, i hvilke situationer der er mellemkommunal refusion efter serviceloven.
Det foreslås således, at der indsættes henvisninger i § 9 c, stk. 4-6 og 12, til, at i situationer omfattet af de
pågældende bestemmelser kan der også ske mellemkommunal refusion af udgifter efter serviceloven. De
nævnte bestemmelser omfatter efterværn (stk. 4), brug af fritvalgsordning (stk. 5), sager, hvor den
kommune, borgeren tidligere havde ophold i, burde have ydet hjælp (stk. 6), og tilfælde hvor to kommuner
selv har aftalt, at der skal være mellemkommunal refusion (stk. 12). Der findes ikke at være behov for
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
regulering af tilfælde, hvor en kommune i forbindelse med ikrafttrædelsen den 1. august 2010 af lov nr. 550
af 26. maj 2010 har truffet afgørelse om ikke at overtage handlepligten over for en borger, idet disse
situationer er reguleret ved lov nr. 550 af 26. maj 2010.
De foreslåede ændringer medfører ikke ændringer i reguleringen af mellemkommunal refusion på
Beskæftigelsesministeriets område.
2.3. Det Rådgivende Praksisudvalgs opgaver
2.3.1. Gældende ret
Efter § 80 i retssikkerhedsloven nedsætter Ankestyrelsen et centralt rådgivende udvalg til støtte for sin
indsats med at koordinere praksis. Ankestyrelsens praksiskoordinerende opgave fremgår af § 76 i
retssikkerhedsloven, heraf fremgår at Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser,
som kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, træffes i overensstemmelse
med lovgivningen. Det fremgår videre, at Ankestyrelsen følger praksis i kommunerne og jobcentrene og
vejleder om praksis.
Det Rådgivende Praksisudvalgs opgaver er nærmere beskrevet i lovens § 80, stk. 2. Heraf fremgår det, at
udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen
har pligt til at foretage. Udvalget skal desuden rådgive Ankestyrelsen om kriterier for udvælgelse af de
klagesager, der kan udtages til behandling med deltagelse af beskikkede medlemmer efter lovens § 52 c, stk.
2, og § 59 a, stk. 3.
2.3.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Opgaverne for Det Rådgivende Praksisudvalg i Ankestyrelsen blev pr. 1. juli 2013 udvidet med
ikrafttrædelsen af lov nr. 493 af 21. maj 2013 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love
(Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område). Det fremgår således af
forarbejderne til § 80, stk. 2, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 158 som fremsat, side 25, at udvalgets
opgaver udvides til tillige at omfatte følgende områder: 1) Visitationskriterier for udvælgelsen af de sager,
hvor afgørelsen skal træffes med deltagelse af beskikkede medlemmer. 2) Behov for særlige indsatsområder
på baggrund af gennemførte kvalitetsmålinger af de kommunale afgørelser, som Ankestyrelsen behandler
som ankeinstans. 3) Generel formidling og vejledning af Ankestyrelsens praksis. Af lovbestemmelsen ordlyd
kom dog i lighed med den gældende bestemmelse alene til at fremgå, at udvalget har til opgave at følge og
rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen har pligt til at foretage, samt
rådgive Ankestyrelsen om kriterier for udvælgelse af de klagesager, der kan udtages til behandling med
deltagelse af beskikkede medlemmer.
Opgaverne for Det Rådgivende Praksisudvalg var indtil den 14. juni 2021 præciseret i bekendtgørelse om
retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsbekendtgørelsen). Det fremgik således
af bekendtgørelsen, at udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om koordineringen af praksis
i kommunerne, herunder at rådgive Ankestyrelsen om 1) visitationskriterier for udvælgelsen af sager, hvor
afgørelsen skal træffes med medvirken af beskikkede medlemmer, jf. § 52 c, stk. 2, og § 59 a, stk. 3, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, 2) behovet for opfølgning på baggrund af
gennemførte undersøgelser af de kommunale afgørelser på områder, hvor Ankestyrelsen er ankeinstans, og
3) generel formidling af og vejledning om Ankestyrelsens praksis.
I forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelse nr. xx af xx om retssikkerhed og administration på det
sociale område, der trådte i kraft den 14. juni 2021 blev det afklaret, at der ikke var tilstrækkeligt
hjemmelsgrundlag til at fastsætte disse bestemmelser i bekendtgørelsen.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
Social- og Ældreministeriet finder, at Det Rådgivende Praksisudvalg i overensstemmelse med forarbejderne
til § 80 i retssikkerhedsloven og praksis også bør varetage opgaven med at rådgive Ankestyrelsen om behovet
for opfølgning på Ankestyrelsens undersøgelser af kommunernes praksis samt om generel formidling af og
vejledning om Ankestyrelsens praksis. Dette bør således fremgå af loven.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det i § 80 i retssikkerhedsloven indsættes, at Det Rådgivende Praksisudvalg i Ankestyrelsen i
lighed med praksis også har til opgave at rådgive Ankestyrelsen om behovet for opfølgning på Ankestyrelsens
undersøgelser af kommunernes praksis samt om generel formidling af og vejledning om Ankestyrelsens
praksis.
2.4. Sammensætningen af handicaprådene
2.4.1. Gældende ret
Efter § 37 a i retssikkerhedsloven nedsætter kommunalbestyrelsen et handicapråd i hver kommune.
Handicaprådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidle synspunkter
mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med
handicap. Efter § 37 a, stk. 3, sammensættes handicaprådet af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne
i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og 3-7 medlemmer udpeget af
kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dens medlemmer.
Efter § 37 a, stk. 4, kan social- og ældreministeren fastsætte nærmere regler om handicaprådets
sammensætning. Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. xx af xx om råd
på det sociale område. Det fremgår af § 1, stk. 1, i denne bekendtgørelse, at handicaprådet skal sammensættes
således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen,
herunder både voksne og børn med handicap. Det fremgår af § 1, stk. 5, at kommunalbestyrelsen beslutter,
om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for Danske Handicaporganisationer skal være
repræsenteret i handicaprådet blandt de 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen. Det
fremgår videre, at antallet af medlemmer, som repræsenterer lokale handicaporganisationer eller
grupperinger, ikke kan overstige antallet af medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Danske
Handicaporganisationer.
2.4.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Bestemmelsen i § 37 a i retssikkerhedsloven om handicaprådene blev indsat i retssikkerhedsloven med lov
nr. 574 af 25. juni 2005 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og
andre love og om ophævelse af lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v. og lov
om gennemførelse af visse tjenestemandsretlige og pensionsmæssige forhold m.v. i forbindelse med
gennemførelse af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand (Konsekvensrettelser på det sociale område
som følge af kommunalreformen). Det fremgår af forarbejderne til § 37 a, stk. 3, jf. Folketingstidende 2004-
05 (2. samling), tillæg A, side 2189, at afhængig af lokale forhold vil handicaprådet udover medlemmer fra
kommunalbestyrelsen og forvaltningerne kunne bestå af 3-5 medlemmer, der udpeges efter indstilling fra
handicaporganisationerne i kommunen. Det fremgår videre, at udpegningen af medlemmer fra
handicaporganisationerne sker efter indstilling fra De Samvirkende Invalideorganisationer med en bred
repræsentation blandt organisationens medlemsorganisationer. I tilfælde, hvor der er andre væsentlige
organisationer eller grupperinger af handicappede i kommunen, skal disse også kunne inddrages ved
udpegningen lokalt, og der kan udpeges medlemmer af rådet fra disse grupper. Endelig fremgår det, at det vil
være kommunalbestyrelsen, der afgør hvilke organisationer uden for De Samvirkende
Invalideorganisationer, der vil være relevante at inddrage, når der skal udpeges medlemmer af rådet. Under
Folketingets behandling af lovforslaget blev antallet af medlemmer, der udpeges efter indstilling fra
handicaporganisationerne i kommunen, øget fra 3-5 til 3-7 og kom endvidere til at fremgå af lovteksten og
ikke kun bemærkningerne.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
Indstillingsretten til handicaprådet blev pr. 1. juli 2009 med ikrafttrædelsen af lov nr. 316 af 28. april 2009
om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service
(Præcisering af kommunalbestyrelsens ansvar, diæter, inhabilitet m.v.) ændret fra De Samvirkende
Invalideorganisationer til Danske Handicaporganisationer. Ændringen var begrundet i, at De Samvirkende
Invalideorganisationer havde skiftet navn til Danske Handicaporganisationer. Der skete i øvrigt ikke
ændringer i bestemmelsen.
Social- og Ældreministeriet finder, at bestemmelserne i § 1 i bekendtgørelse om råd på det sociale område,
om at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der også udpeges medlemmer til handicaprådet fra andre
handicaporganisationer end Danske Handicaporganisationer, er i overensstemmelse med lovgivers
intention. Social- og Ældreministeriet finder dog samtidigt, at denne ordning ikke fremgår af ordlyden af § 37
a, stk. 3, i retssikkerhedsloven, og at det derfor vil være hensigtsmæssigt at tydeliggøre dette i bestemmelsen
med henblik på at undgå tvivl herom.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det tilføjes til bestemmelsen i § 37 a, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at medlemmerne af
handicaprådet fra handicaporganisationerne udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer,
men at kommunalbestyrelsen kan vælge at udpege et antal medlemmer fra lokale handicaporganisationer i
kommunen. Det foreslås videre, at det tilføjes, at antallet af medlemmer fra lokale handicaporganisationer i
kommunen ikke må overstige antallet af medlemmer, der udpeges efter indstilling fra Danske
Handicaporganisationer.
2.5. Honorering af handicaprådene og Det Centrale Handicapråd
2.5.1. Gældende ret
Efter § 37 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven nedsætter kommunalbestyrelsen et handicapråd i hver kommune.
Handicaprådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidle synspunkter
mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med
handicap. Efter § 37 a, stk. 4, er social- og ældreministeren tillagt bemyndigelse til at fastsætte regler om
handicaprådets virksomhed og sammensætning. Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte reglerne i §§
1-6 i bekendtgørelse nr. xx af xx om råd på det sociale område. Efter § 16 a, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, litra b, i lov
om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019, kan kommunalbestyrelsen beslutte
at yde diæter og erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste til den, som uden at være medlem af
kommunalbestyrelsen deltager i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter
valg af kommunalbestyrelsen.
Det fremgår af § 6 i bekendtgørelse om råd på det sociale område, at kommunalbestyrelsen afholder
udgifterne ved handicaprådets virksomhed, herunder dækning af nødvendige udgifter til
handicapkompensation. Det fremgår videre af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen yder diæter,
erstatning for dokumenteret arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om
kommunernes styrelse til handicaporganisationernes medlemmer af handicaprådet. Medlemmerne er dog
ikke forpligtede til at modtage disse diæter eller godtgørelse af udgifter.
Efter § 87, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven nedsætter social- og ældreministeren et Centralt Handicapråd,
der rådgiver i handicapspørgsmål. Det fremgår af § 87, stk. 1, 2. pkt., at staten betaler udgifterne ved rådets
virksomhed. I § 87, stk. 2, er social- og ældreministeren tillagt bemyndigelse til at fastsætte regler om rådets
sammensætning og opgaver. Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte reglerne i § 13 i bekendtgørelse
om råd på det sociale område.
Det fremgår af § 13 i bekendtgørelse om råd på det social område for det første, at formanden for Det
Centrale Handicapråd honoreres efter aftale med Social- og Ældreministeriet. For det andet fremgår det, at
der ydes vederlag og udgiftsgodtgørelse, herunder godtgørelse for nødvendige udgifter til
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
handicapkompensation til rådets medlemmer i forbindelse med møder i rådet, arbejdsudvalg m.v. efter
statens regler.
2.5.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Bestemmelsen i § 37 a i retssikkerhedsloven om handicaprådene blev indsat i retssikkerhedsloven med lov
nr. 574 af 25. juni 2005 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og
andre love og om ophævelse af lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v. og lov
om gennemførelse af visse tjenestemandsretlige og pensionsmæssige forhold m.v. i forbindelse med
gennemførelse af lov nr. 333 af 19. juni 1974 om social bistand (Konsekvensrettelser på det sociale område
som følge af kommunalreformen). Det fremgår af forarbejderne til § 37 a, stk. 4, jf. Folketingstidende 2004-
05 (2. samling), tillæg A, side 2189, at bestemmelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om, at
medlemmer af handicaprådet udpeget af handicaporganisationerne i kommunen vil modtage diæter og
godtgørelse for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om
kommunernes styrelse.
For at undgå uklarhed finder Social- og Ældreministeriet det hensigtsmæssigt, at det af § 37 a, stk. 4, i
retssikkerhedsloven fremgår udtrykkeligt, at social- og ældreministeren kan fastsætte regler om honorering
af handicaprådene.
Bestemmelsen i § 87 i retssikkerhedsloven om Det Centrale Handicapråd indgik i retssikkerhedsloven, da
den blev vedtaget med lov nr. 453 af 10. juni 1997. Det fremgår ikke af forarbejderne hertil, jf.
Folketingstidende 1996-1997, tillæg A, side 4902, hvad bemyndigelsesbestemmelsen i § 87, stk. 2, påtænkes
anvendt til. Det fremgår alene, at der er tale om en videreførelse af § 25 a i den sociale styrelseslov, der blev
indsat i denne ved lov nr. 258 af 8. juni 1978 om ændring af lov om social bistand. Det fremgår videre af
forarbejderne, at de nærmere regler om rådets sammensætning og opgaver er fastsat i bekendtgørelse nr.
499 af 21. juni 1995 om et Centralt Handicapråd. Der var i denne bekendtgørelse ikke fastsat regler om
honorering m.v. af Det Centrale Handicapråds formand og medlemmer. Sådanne regler trådte først i kraft
med bekendtgørelse nr. 1635 af 22. december 2010.
For at undgå uklarhed finder Social- og Ældreministeriet det hensigtsmæssigt, at det af § 87, stk. 2, i
retssikkerhedsloven fremgår udtrykkeligt, at social- og ældreministeren kan fastsætte regler om afholdelse af
udgifter i forbindelse med samt honorering af Det Centrale Handicapråd.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelserne i § 37 a, stk. 4, og § 87, stk. 2, i retssikkerhedsloven ændres, således at det
fremgår udtrykkeligt, at social- og ældreministeren kan fastsætte regler om udgiftsafholdelse og honorering
af handicaprådene henholdsvis honorering af Det Centrale Handicapråd.
2.6. Tekniske justeringer af reglerne om regulering af satser på socialområdet
2.6.1. Gældende ret
Bestemmelserne i § 182 i serviceloven fastsætter, hvordan en række satser på lovens område skal reguleres
en gang årligt den 1. januar.
2.6.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Social- og Ældreministeriet finder det for det første hensigtsmæssigt, at det af alle bestemmelser i § 182
fremgår, hvornår satsreguleringen foretages første gang.
Social- og Ældreministeriet finder det for det andet hensigtsmæssigt, at det af alle bestemmelser i § 182
entydigt fremgår, at beløbet først reguleres og derefter afrundes.
2.6.3. Den foreslåede ordning
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
Det foreslås, at der foretages en række tekniske justeringer af bestemmelserne i § 182, således at det af alle
bestemmelser fremgår, hvornår satsreguleringen foretages første gang, og hvordan rækkefølgen er for
regulering henholdsvis afrunding. Sidstnævnte medfører et behov for at nyfastsætte de enkelte beløb i de
respektive bestemmelser i serviceloven. Der er ikke med ændringerne tilsigtet en indholdsmæssig ændring af
satsreguleringen.
2.7. Ændring af regler om behandling af afgørelser som Ankestyrelsen tager op af egen drift
2.7.1. Gældende ret
Efter § 65 i serviceloven kan Ankestyrelsen af egen drift tage sager op om særlig støtte til børn og unge, når
det må antages, at en kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget de fornødne
sagsbehandlingsskridt eller truffet de fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges
bedste.
Ankestyrelsen kan efter § 65, stk. 1, i serviceloven pålægge kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne
sagsbehandlingsskridt eller at træffe de fornødne afgørelser. Ankestyrelsen kan efter stk. 2 i samme
bestemmelse træffe foreløbige afgørelser efter servicelovens §§ 52 og 52 a om særlig støtte til børn og unge og
økonomisk støtte til forældemyndighedsindehaveren, medmindre afgørelsen vedrører et barn eller en ung,
som er i et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Efter § 65, stk. 3,
i serviceloven kan Ankestyrelsen endvidere selv træffe afgørelse efter servicelovens § 51 om gennemførelse af
en børnefaglig undersøgelse uden samtykke under ophold på en institution eller indlæggelse på et sygehus, §
58 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, § 63 om lægelig undersøgelse eller behandling uden
samtykke, § 68 a om videreført anbringelse og § 71 om samvær og kontakt med familie og netværk under en
anbringelse. Der er endvidere i bestemmelsen fastsat regler om Ankestyrelsens adgang til at pålægge
kommunerne at gennemføre afgørelser efter § 65, stk. 1-3, herunder om fastsættelse af tidsfrist for
gennemførelsen af afgørelsen, om borgere, fagpersoner og andres adgang til at underrette Ankestyrelsen, når
kommunerne ikke har foretaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødne sagsbehandlingsskridt eller
afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Der er desuden fastsat regler om
Ankestyrelsens egendriftsbeføjelser i forhold til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Ankestyrelsen er klageinstans for administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes ved lov, jf.
retssikkerhedslovens § 50.
Efter § 55 i retssikkerhedsloven træffer Ankestyrelsen afgørelse på et ankemøde ved brug af udvidet votering
i sager, hvor Ankestyrelsen har besluttet, at sagen har principiel eller generel betydning, jf.
retssikkerhedslovens § 52 c, stk. 1, i afgørelser, der er udsat med henblik på udvidet votering, jf.
retssikkerhedslovens § 53, stk. 3, i andre sager, som direktøren for Ankestyrelsen beslutter har principiel
eller generel betydning samt på en række specifikke områder, herunder afgørelser truffet af børn og unge-
udvalget, jf. § 74 i lov om social service. Udvidet votering betyder, at afgørelsen træffes på et møde med
deltagelse af to medlemmer samt to ankechefer, hvor den ene af ankecheferne er formand. Afgørelse træffes
ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende. De sager i forhold til
udsatte børn og unge, der efter loven er omfattet af reglerne om udvidet votering, omfatter sager, hvor
Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens direktør har besluttet, at sagen har principiel eller generel betydning,
afgørelser, der er truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 74 i serviceloven, samt afgørelser, der er truffet af
Ungdomskriminalitetsnævnet i medfør af § 14, stk. 2-4, og §§ 15-18, 23, 24 og 32 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Der er videre i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 992 af 26. juni 2020 om forretningsorden for Ankestyrelsen
fastsat nærmere regler for afholdelse af møder i Ankestyrelsen. Det fremgår af bekendtgørelsens § 22, stk. 2,
at der i forbindelse med behandlingen af sager om særlig støtte til børn og unge, jf. § 65, § 74, stk. 1, eller §
75, stk. 5 eller 6, i serviceloven, afholdes et møde umiddelbart inden, afgørelsen træffes, hvor
forældremyndighedsindehaveren m.fl., barnet eller den unge, advokaten og eventuel anden bisidder for
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
forældremyndighedsindehaveren eller barnet eller den unge får mulighed for at udtale sig over for
Ankestyrelsen.
2.7.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
I sager om børn og unge, som Ankestyrelsen tager op og behandler af egen drift efter servicelovens § 65,
træffer Ankestyrelsen efter praksis afgørelse på et møde med udvidet votering på samme vis, som når
Ankestyrelsen træffer afgørelse i sager, hvor der er truffet afgørelse af børn og unge-udvalget. I sager, som
Ankestyrelsen vælger at tage op af egen drift efter § 65 i serviceloven, er Ankestyrelsen 1. instans til at
behandle sagen og kan træffe både foreløbige og endelige afgørelser over for borgeren, den unge og familien,
herunder om anbringelse uden for hjemmet, børnefaglig undersøgelse under ophold på institution eller
sygehus og afgørelser om samvær og kontakt under anbringelsen. Der kan således være tale om meget
indgribende afgørelser for barnet, den unge og forældrene.
Det er Social- og Ældreministeriets opfattelse, at det henset til, at de sager, som Ankestyrelsen vælger at tage
op og behandle, i praksis afgøres på et møde med udvidet votering i dag og henset til afgørelsernes mulige
indgribende karakter, er uhensigtsmæssigt, at der ikke er fastsat klare rammer i lovgivningen for
behandlingen af sådanne afgørelser. Det er derfor ministeriets opfattelse, at der bør fastsættes udtrykkelige
regler, som regulerer, hvorledes der træffes afgørelse i sager, som Ankestyrelsen vælger at tage op af egen
drift i overensstemmelse med Ankestyrelsens nuværende praksis.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det fastsættes i retssikkerhedslovens § 55, stk. 1, at sager, som Ankestyrelsen beslutter at tage
op af egen drift, jf. servicelovens § 65, skal behandles på et møde med udvidet votering. Herved sikres, at der
er udtrykkelige rammer for behandling af disse sager, som kan være meget indgribende over for barnet eller
den unge og forældrene på samme vis , som når Ankestyrelsen træffer afgørelse i sager, hvor der er truffet
afgørelse af børn og unge-udvalget.
2.8. Frister for Ankestyrelsens behandling af sager, der kan indbringes for retten efter reglerne i
retsplejelovens § 43 a
2.8.1. Gældende ret
Efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er der oprettet et Ungdomskriminalitetsnævn, der
behandler sager vedrørende børn og unge i alderen 10 til 17 år, som er mistænkt eller dømt for alvorlig
kriminalitet.
I § 55 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet er der fastsat regler om påklage af
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser til andre administrative myndigheder. Efter bestemmelsens stk. 1
kan Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser som udgangspunkt ikke indbringes for anden administrativ
myndighed. Det følger dog af § 55, stk. 2, at følgende afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsen inden fire
uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen: 1) Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse
under ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus, jf. § 32, 2)
anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, jf. § 14, stk. 2-4, 3) anbringelse på delvist lukkede
døgninstitutioner eller afdelinger efter § 15, 4) anbringelse på sikrede døgninstitutioner, jf. § 16, 5)
anbringelse på særligt sikrede afdelinger, jf. § 17, 6) tilbageholdelse under en anbringelse efter § 11, stk. 1 og
2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. § 18, stk. 1, 7) samvær og kontakt, jf. § 18, stk. 2, eller
§ 32, stk. 2, 8) opretholdelse af en anbringelse uden samtykke, jf. § 23, og 9) ændring af anbringelsessted, jf.
§ 24.
Indbringes sagen for Ankestyrelsen, vil Ankestyrelsens afgørelse efterfølgende kunne indbringes for byretten,
hvor sagen bl.a. vil blive behandlet under medvirken af sagkyndige dommere, jf. §§ 170-172 i serviceloven, jf.
§ 57 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
Det fremgår af § 55, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at forældremyndighedsindehaverne
og en ung, der er fyldt 12 år, vil være berettiget til at påklage en afgørelse truffet af
Ungdomskriminalitetsnævnet. Det betyder, at de personer, som er klageberettigede, svarer til de
klageberettigede efter § 167, stk. 1 og 3, og § 168, stk. 2, i serviceloven.
Det følger af § 55, stk. 4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at Ungdomskriminalitetsnævnets
afgørelser om bisidder til barnet eller den unge, jf. § 45, kan indbringes for Ankestyrelsen af barnet eller den
unge inden fire uger efter, at barnet eller den unge har fået meddelelse om afgørelsen.
Efter § 55, stk. 5, vil indbringelse af sagen for Ankestyrelsen ikke have opsættende virkning. Det forhold, at
en afgørelse påklages, hindrer således ikke iværksættelsen af de foranstaltninger m.v., som
Ungdomskriminalitetsnævnet har besluttet. En eventuel klage over Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse
om bisidder til barnet eller den unge vil således heller ikke forhindre gennemførelsen af nævnsmødet. Efter
bestemmelsen kan Ankestyrelsens direktør dog under ganske særlige omstændigheder bestemme, at en klage
tillægges opsættende virkning, hvilket betyder, at foranstaltninger ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen
har truffet afgørelse i sagen.
Det fremgår af § 56 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at Ankestyrelsens afgørelse i sager som
nævnt i § 55, stk. 2, inden fire uger efter, at forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 12
år, har fået meddelelse om afgørelsen, ved henvendelse til Ankestyrelsen kan kræve afgørelsen forelagt for
retten. Hvis afgørelsen opretholdes ved dom, kan fornyet prøvelse kun kræves, hvis sagen på ny har været
forelagt Ankestyrelsen til afgørelse. Det fremgår videre, at bestemmelserne i servicelovens §§ 170-172 finder
anvendelse.
Det fremgår af bemærkninger til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketingstidende
2018-19 (1. samling), A, L 84 som fremsat, side 39, at det er intentionen at skabe parallelitet mellem børn og
unge-udvalgets afgørelser og Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser i forhold til klagemulighederne for
disse afgørelser. Der er ikke i bemærkningerne beskrevet nærmere om klagebehandlingen i Ankestyrelsen i
disse sager.
Reglerne om behandling af klager m.v. og herunder frister herfor er fastsat i retssikkerhedsloven og i
retssikkerhedsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1152 af. 7. juni 2021. Det er i retssikkerhedslovens § 73
fastsat, at visse afgørelser kan indbringes for retten efter de særlige regler i kapitel 43 a i retsplejeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020. Det gælder bl.a. afgørelser om børn og unge-udvalgets
beslutninger efter reglerne i § 169 i serviceloven. Det er videre fastsat, at Ankestyrelsens afgørelser i disse
tilfælde skal foreligge inden otte uger. Samtidig med Ankestyrelsens afgørelse skal Ankestyrelsen oplyse om
adgangen til at forlange sagen forelagt domstolene og fristen herfor, jf. § 73, stk. 2, i retssikkerhedsloven.
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. § 55 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, er ikke omfattet af retssikkerhedslovens § 73.
Efter servicelovens § 169 kan Ankestyrelsens afgørelser efter § 65, stk. 3, og § 168 ved henvendelse til
Ankestyrelsen inden fire uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for retten.
Det fremgår desuden af bestemmelsens stk. 2, at hvis Ankestyrelsens afgørelse er stadfæstet ved dom, kan
fornyet prøvelse for retten kun kræves, hvis sagen på ny har været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.
2.8.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Ministeriet finder det vigtigt, at indgribende afgørelser over for børn og unge kan indbringes for domstolene
efter de særlige regler i retsplejelovens kapitel 43 a. Det er samtidig afgørende - også af hensyn til barnets
eller den unges tarv - at sagerne afgøres hurtigt, så der er klarhed over situationen for barnet, den unge og
forældrene.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
De af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, der kan påklages til Ankestyrelsen, er kendetegnet ved
–
ligesom det er tilfældet for afgørelser truffet af børn- og ungeudvalget - at være af meget indgribende
karakter over for barnet eller den unge og forældrene og omfatter blandt andet anbringelse uden for hjemmet
uden samtykke og anbringelse på sikrede institutioner eller afdelinger.
Når Ankestyrelsen behandler klager over indgribende afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, er der
fastsat en udtrykkelig frist for Ankestyrelsens behandling af klagesagen inden for otte uger, for at sikre, at
klager over sådanne indgribende sager behandles hurtigst muligt. Efter praksis behandler Ankestyrelsen
afgørelser, som indbringes for Ankestyrelsen efter § 55, stk. 2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet,
på samme vis som klager over børn og unge-udvalgets afgørelser.
Det er Social- og Ældreministeriets opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at der ikke er parallelitet mellem
Ankestyrelsens behandling af klager over børn og unge-udvalgets afgørelser og klager over
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, der indbringes for Ankestyrelsen efter § 55, stk. 2, herunder at der
ikke gælder samme frister for behandling af disse afgørelser.
Som det fremgår af punkt 2.8.1. herover, var det intentionen med fastsættelse af reglerne om administrativ
rekurs og domstolsprøvelse i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at der skulle være parallelitet i
forhold til klagemulighederne. Det er på den baggrund Social- og Ældreministeriets opfattelse, at det beror
på en fejl, at der ikke er fastsat samme frist for Ankestyrelsens behandling af Ungdomskriminalitet, som for
afgørelser truffet af børn og unge-udvalget i kommunerne.
Samtidig er det Social- og Ældreministeriets opfattelse, at der er behov for at ændre retssikkerhedslovens §
73, stk. 1, nr. 2, således, at der for alle sager, der er omfattet af særlige regler for domstolsprøvelse, jf.
servicelovens § 169, fastsættes en otte uges frist for Ankestyrelsens behandling af sagen, og dermed også for
Ankestyrelsens afgørelser efter servicelovens § 65, stk. 3.
2.8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 73, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven ændres, så adgangen til domstolsprøvelse og otte
ugers fristen for Ankestyrelsens behandling af sagen gælder alle sager, omfattet af servicelovens § 169. Det
foreslås desuden, at der indsættes et nyt nummer i § 73, stk. 1, som fastsætter, at
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, som påklages til Ankestyrelsen efter § 55, stk. 2, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, kan indbringes for domstolene efter de særlige regler i retsplejelovens
kapitel 43 a. Det fastsættes i forlængelse heraf, at der samtidig gælder en frist på otte uger for Ankestyrelsens
behandling af klager over disse afgørelser.
Herved sikres samme retstilstand for klagebehandlingen i Ankestyrelsen, uanset om en indgribende afgørelse
er truffet i børn og unge-udvalget i kommunerne, af Ankestyrelsen efter servicelovens § 65, stk. 3, eller af
Ungdomskriminalitetsnævnet.
2.9. Finansieringsregler for udgifter i forbindelse med foranstaltninger iværksat efter
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse
2.9.1. Gældende ret
Kommunerne afholder efter reglerne i servicelovens kapitel 31 udgifter til foranstaltninger, herunder
anbringelser, når afgørelserne er truffet efter serviceloven, medmindre udgiften vedrører undervisning eller
dag- fritids- eller klubtilbud, idet sådanne udgifter afholdes efter dagtilbudsloven eller folkeskoleloven mv.
I servicelovens § 174, stk. 1, er der regler om, at den kommunale, regionale og private leverandører
fastsættelser vejledende takser for ydelser og tilbud efter serviceloven, og hvilke omkostninger, der indgår
heri. Der er videre i bestemmelsens stk. 3-5 en bemyndigelse for social- og ældreministeren til at fastsætte
nærmere regler om takstberegningen, herunder om grundlaget for beregningen, om hvilke ydelser og tilbud,
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
der efter loven er omfattet heraf, og hvornår § 174, stk. 1, kan fraviges. For ophold på delvis lukkede og
sikrede døgninstitutioner samt særligt sikrede afdelinger er der i servicelovens § 174, stk. 3-5, og
udlændingelovens § 62 l, stk. 9, givet bemyndigelse til, at social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere
regler om finansiering i form af takstbetaling eller betaling efter objektive kriterier. Reglerne herom er fastsat
i kapitel 3-4 i bekendtgørelse nr. 1017 af 19. august 2017 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov
om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner.
I serviceloven er videre med reglerne om den centrale refusionsordning i servicelovens § 176 fastsat, at staten
yder refusion til kommunerne for udgifter efter serviceloven i særligt dyre enkeltsager.
Refusionsordningen skal afbøde de økonomiske konsekvenser i kommunerne ved meget store udgifter i de
dyreste enkeltsager, herunder sager hvor det er nødvendigt at anbringe en hel søskendeflok uden for
hjemmet. Med virkning fra den 1. januar 2021 kan kommunerne endvidere opgøre alle udgifter til
foranstaltninger til søskende, der er en del af samme husstand, som én sag, uanset om de er anbragt uden for
hjemmet eller modtager forebyggende foranstaltninger i hjemmet. Sigtet er at skærme kommunens økonomi
med henblik på at understøtte kommunernes budgetsikkerhed. Efter de gældende regler omfatter ordningen
alle tilbud på socialområdet fra de ikke-specialiserede til de mest specialiserede tilbud.
Refusionsordningen blev indført ved lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service og er senest ændret med
lov nr. 1060 af 30. juni 2020 om ændring af lov om social service (Tilpasning af den centrale
refusionsordning), hvor beløbsgrænser og refusionssatser blev ændret og harmoniseret.
De gældende regler, der trådte i kraft den 1. januar 2021, indebærer, at i de tilfælde hvor udgifterne til hjælp
og støtte for en person under 67 år i en konkret sag overstiger 850.000 kr. årligt (2021-niveau), refunderer
staten 25 pct. af den del af kommunens udgifter, som ligger over dette beløb. For den del af udgiften, der
overstiger 1.660.000 kr. årligt (2021-niveau), refunderer staten yderligere 25 pct. af udgifterne, svarende til
en samlet statsrefusion på 50 pct. For den del af udgifterne, der overstiger 2.090.000 kr. årligt (2021-
niveau), refunderer staten yderligere 25 pct. af udgifterne, svarende til en samlet statsrefusion på 75 pct.
Refusionsgrænserne på henholdsvis 850.000 kr. årligt (2021-niveau), 1.660.000 kr. årligt (2021-niveau) og
2.090.000 kr. årligt (2021-niveau) gælder ligeledes for en kommunes samlede udgifter til hjælp og støtte
efter loven for børn og unge under 18 år og udgifter til hjælp og støtte efter §§ 76 og 76 a for unge i alderen
18-22 år, når de pågældende børn og unge tilhører samme husstand.
Beløbsgrænserne reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Der er med hjemmel i servicelovens § 176, stk. 4, desuden fastsat nærmere regler i
bekendtgørelse nr. 1542 af 27. oktober 2020 om den centrale refusionsordning efter lov om social service
(refusionsbekendtgørelsen), herunder om hvilke refusionsberettigede udgifter der er omfattet af ordningen,
hvordan tilskuddet anvises, regnskabsaflæggelse samt revision af regnskabet.
Det fremgår af refusionsbekendtgørelsen, at refusionen omfatter en kommunes udgifter til hjælp og støtte
efter serviceloven til den pågældende borger, der indgår ved opgørelsen af grundlaget for de
refusionsberettigede udgifter. Ved opgørelse af kommunens udgifter skal alle indtægter fradrages, herunder
brugerbetaling, refusion samt tilskud efter serviceloven eller anden lovgivning. Kommunens udgifter, der er
omfattet af reglerne om objektiv finansiering, jf. bekendtgørelse om finansiering af visse ydelser og tilbud
efter lov om social service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner, kan ikke
medregnes ved opgørelse af grundlaget for refusion. Forhold, der er forbundet med kommunens afgørelse og
sagsbehandling herom, herunder det personrettede tilsyn, er ikke omfattet af refusionsordningen.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
Der er ikke med lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet fastsat regler om finansiering af udgifter i
forbindelse med de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen har pligt til at fuldbyrde efter
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse i medfør af § 53 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Der er desuden ikke i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om finansiering af børn og unges ophold på delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner og særligt
sikrede afdelinger, når afgørelsen træffes af Ungdomskriminalitetsnævnet efter lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet. Der er således ikke klare regler for fastsættelse og betaling af udgifterne, når
Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung på sådanne
anbringelsessteder.
Endelig er kommunale udgifter til f.eks. anbringelse af børn og unge uden for hjemmet efter afgørelser truffet
af Ungdomskriminalitetsnævnet efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet efter de gældende regler
ikke omfattet af reglerne om refusion i særligt dyre enkeltsager.
2.9.2. [Justitsministeriets og] Social- og Ældreministeriets overvejelser
Ved gennemførelsen af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet blev kompetencen til at træffe afgørelse
over for børn og unge mellem 10 og 17 år, der er mistænkt eller dømt for alvorlig eller omfattende
kriminalitet, placeret i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Med indførelsen af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet blev der fastsat regler om, at
Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe afgørelse om straksreaktioner af opdragende eller genoprettende
karakter, ligesom nævnet kan træffe afgørelse om skræddersyede og længerevarende forbedringsforløb med
henblik på at få barnet eller den unge ud af kriminaliteten. Herved blev ansvaret for at behandle sådanne
sager i det sociale system løftet væk fra kommunerne og over i Ungdomskriminalitetsnævnet. Ifølge
bemærkningerne til forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. Folketingstidende 2018-19 (1.
samling), A, L 84 som fremsat, side 35, skal Ungdomskriminalitetsnævnet som udgangspunkt have
reaktionsmuligheder svarende til de eksisterende i det sociale system til rådighed og under de samme
betingelser. Det er videre fastsat i § 53, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, at
kommunalbestyrelsen har ansvaret for fuldbyrdelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. Der er ikke
i loven fastsat nærmere regler om finansieringen af de udgifter, der er forbundet med iværksættelse af
Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, herunder regler om eller bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om beregning af takster og finansiering af udgifterne ved anbringelse i delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger, sikrede døgninstitutioner og pladser på særligt sikrede
afdelinger, som efter serviceloven er omfattet af særlige finansieringsregler eller regler om adgang til
statsrefusion for særligt dyre enkeltsager.
Det er Justitsministeriets og Social- og Ældreministeriets opfattelse, at der er tale om en fejl, at der ikke er
fastsat udtrykkelige regler om kommunernes finansiering af foranstaltninger efter lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, idet det i forbindelse med forhandlingerne om de økonomiske konsekvenser af loven
har været forudsætningen, at finansieringen af foranstaltninger efter denne lov skulle svare til
kommunalbestyrelsens pligter i forhold til afholdelse af udgifter til de tilsvarende foranstaltninger efter § 52,
stk. 3, i serviceloven, herunder udgifterne til anbringelse af børn og unge uden for hjemmet.
Det er videre ministeriernes opfattelse, at det var intentionen ved lovens gennemførelse, at
kommunalbestyrelsen i den kommune, der har ansvaret for at fuldbyrde Ungdomskriminalitetsnævnets
afgørelse om en foranstaltning, endeligt skal afholde udgifterne herved, dog således at der også skulle være
adgang til at lade de kommunale udgifter til foranstaltninger efter lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, der svarer til foranstaltninger efter serviceloven, indgå i beregningen af udgifter til
særligt dyre enkeltsager, og dermed adgang til statslig refusion. Det er således Justitsministeriets og Social-
og Ældreministeriets opfattelse, at der er tale om en beklagelig fejl, og at der er behov for at ændre reglerne,
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
så de enkelte kommuner ikke stilles anderledes i forhold til afholdelse af udgifter til foranstaltninger efter lov
om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, end hvis afgørelsen var truffet efter reglerne i § 52, stk. 3, i
serviceloven.
Det ligeledes ministeriernes opfattelse, at det beror på en forglemmelse, at der ikke blev etableret en
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om finansiering i form af takstbetaling eller betaling efter
objektive kriterier for ophold i delvis lukkede og sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, når
afgørelse om anbringelse på disse anbringelsessteder er truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet.
2.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i § 176 i serviceloven om statsrefusion efter den centrale refusionsordning indsættes en
henvisning til udgifter, der følger af foranstaltninger efter § 13, stk. 1, nr. 3-9, og §§14-17 i lov om bekæmpelse
af ungdomskriminalitet. Herved sikres der hjemmel til, at kommunernes udgifter til foranstaltninger til et
barn eller en ung, der er iværksat efter Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse efter lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, kan indgå i den samlede beregning af udgifter til hjælp og støtte til barnet, den unge og
den samlede familie, i overensstemmelse med intentionerne med lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet og de økonomiske forhandlinger om virkningerne af indførelsen af denne lov for
kommunerne.
Det sikres således, at fejlen rettes, og at kommunerne fremover ikke stilles anderledes økonomisk, når der
fuldbyrdes en foranstaltning efter disse bestemmelser i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, i forhold
til fuldbyrdelse af de tilsvarende afgørelser efter lov om social service. Derved vil den enkelte kommune få en
større finansieringsmæssig sikkerhed i forhold til de dyre socialsager i kommunen. Bestemmelsen skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 4 om ikrafttræden, hvorefter bestemmelsen foreslås at finde anvendelse
fra 1. januar 2019, således at kommunerne herved også får adgang til at hjemtage statsrefusion for de
udgifter, der oversteg refusionsgrænserne for særligt dyre enkeltsager i henholdsvis 2019 og 2020 efter de
dagældende regler i servicelovens § 176 a og fra 1. januar 2021 efter de nuværende regler i servicelovens §
176.
Det foreslås videre, at der indsættes en ny § 54 a i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, som
fastsætter, at kommunerne endeligt afholder udgifterne til foranstaltninger, der iværksættes i henhold til
afgørelser truffet efter denne lov. Det foreslås videre, at det fastsættes i et nyt stykke, at social- og
ældreministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling for
ophold i delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, når opholdet sker i henhold til en afgørelse truffet af
Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. §§ 15 og 16.
Hermed sikres, at der er klare regler for kommunernes afholdelse af udgifter til de foranstaltninger, der
iværksættes efter afgørelse truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet efter reglerne i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, og at der kan fastsættes nærmere regler for beregning af takster og betaling for ophold
på de særlige afdelinger og institutioner omfattet af bestemmelsen. Der vil i en bekendtgørelse blive fastsat
regler om, hvordan kommunerne hjemtager refusionen. Reglerne forventes at svare til de gældende,
hvorefter kommunerne i 2022 vil kunne berigtige refusion for årene 2019 og 2020 og restrefusion vedr.
2021.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Den foreslåede udvidelse af bemyndigelsen i § 174 i serviceloven, således at der kan fastsættes regler om, at
tilbud efter serviceloven kan indregne udgifter til sundhedsfaglig behandling i taksterne har ikke i sig selv
økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
De foreslåede ændringer af § 9 c i retssikkerhedsloven om mellemkommunal refusion har ikke økonomiske
konsekvenser, da der alene er tale om konsekvensændringer, der bringer bestemmelsens ordlyd i
overensstemmelse med reglerne om sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar,
der blev indført med lov nr. 550 af 26. maj 2010 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område og lov om social service (Sammenhæng mellem visitationskompetence og
finansieringsansvar på det specialiserede socialområde) og lov nr. 397 af 28. maj 2005 om ændring af lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service (Selvstændig handlekommune
for anbragte børn samt høring og inddragelse af børn i sagsbehandlingen).
De foreslåede ændringer af § 80 i retssikkerhedsloven vedrørende Det Rådgivende Praksisudvalg har ikke
økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige, da der alene er tale om
præciseringer.
Den foreslåede ændring af § 37 a, stk. 3, i retssikkerhedsloven om handicaprådets sammensætning har ikke
økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.
De foreslåede ændringer af § 37 a, stk. 4, og § 87, stk. 2, i retssikkerhedsloven om bemyndigelse for social- og
ældreministeren til at fastsætte regler om handicaprådenene og Det Centrale Handicapråd har ikke
økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige, da der alene er tale om
præciseringer.
Den foreslåede ændring af § 176, stk. 2, i serviceloven om den centrale refusionsordning har ingen
økonomiske konsekvenser for det offentlige under ét, idet den øgede udbetaling af refusion fra den centrale
statslige refusionsordning til kommunerne modsvares af en regulering af det kommunale bloktilskud.
De foreslåede ændringer af § 182 i serviceloven om satsregulering har ikke økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for det offentlige, da der er ikke med ændringerne er tilsigtet en
indholdsmæssig ændring af satsreguleringen.
Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.
Lovforslaget berører ikke regionerne og har dermed ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
Det vurderes, at de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt i lovforslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgere.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Natur- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke natur- og miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
2417765_0020.png
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx til den xx været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
…
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Natur- og miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper
for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering/
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
(sæt X)
Ja
Nej
x
x
Ingen
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at social- og ældreministeren bestemmer, hvilke sager
retssikkerhedsloven helt eller delvist skal gælde for. Det fremgår endvidere, at dette på
beskæftigelsesområdet skal ske efter forhandling med beskæftigelsesministeren og på ældreområdet efter
forhandling med social- og ældreministeren.
Det fremgår af kongelig resolution af 21. januar 2021 om ændring i forretningernes fordeling mellem
ministrene, at det bestemmes, at følgende under Sundheds- og Ældreministeriet hørende områder henlægges
til Social- og Indenrigsministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet, herunder tilbud om
personlig pleje og praktisk hjælp, forebyggelse, rehabilitering og genoptræning mv., samt ressortansvaret for
sager vedrørende plejehjem og beskyttede boliger. Det fremgår endvidere, at det bestemmes, at betegnelsen
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
for social- og indenrigsministeren fremover skal være social- og ældreminister, og at sundheds- og
ældreministeren fremover skal betegnes som sundhedsminister.
Henvisningen til social- og ældreministeren i § 2, stk. 3, i retssikkerhedsloven, som indtil den 21. januar 2021
var til sundheds- og ældreministeren, vedrører ældreområdet. Dette område blev med kongelig resolution af
21. januar 2021 overført til social- og ældreministerens ressort. Social- og ældreministeren skal derfor ikke
efter den 21. januar 2021 forhandle med sundhedsministeren om, hvilke sager retssikkerhedsloven skal
gælde helt eller delvist for på ældreområdet. Henvisninger til ministerie- og ministerbetegnelser ændres ved
kongelige resolutioner. Dette gælder dog ikke, når der er tale om bestemmelser, der indeholder andre
elementer end minister- eller ministeriebetegnelsen, såsom i § 2, stk. 3, i retssikkerhedsloven.
Det foreslås, at
§ 2, stk. 3,
i retssikkerhedsloven konsekvensændres som følge af ressortændringen, sådan at
kravet om forhandling i relation til ældreområdet udgår af bestemmelsen. Den foreslåede ændring er således
af teknisk karakter og medfører ikke materielle ændringer.
Til nr. 2
Det fremgår af § 9 c, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven at en borgers opholdskommune har ret til at få
dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter serviceloven, lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om individuelt boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension, § 50, stk. 1, i lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og § 3, stk. 1, nr. 11 og 16, jf. §§ 2 og
5, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne af den tidligere opholdskommune i de tilfælde, der er oplistet i § 9 c,
stk. 2-6.
Det foreslås, at henvisningen til serviceloven i
§ 9 c, stk. 1, 1. pkt.,
udgår. Det foreslås samtidigt, at der
indsættes en henvisning lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Med lov nr. 550 af 26. maj 2010 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
og lov om social service (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det
specialiserede socialområde) gennemførtes pr. 1. august 2010 en række ændringer, der medførte
sammenhæng mellem, hvilken kommune der visiterer en borger til ydelser efter serviceloven, og hvilken
kommune der betaler for ydelsen. Det blev med ændringerne som altovervejende hovedregel den samme
kommune, der visiterer og har finansieringsansvaret. Tilsvarende har gjort sig gældende for ydelser efter
serviceloven til børn anbragt uden for hjemmet siden 1. juli 2003, hvor lov nr. 397 af 28. maj 2003 om
ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service
(Selvstændig handlekommune for anbragte børn samt høring og inddragelse af børn i sagsbehandlingen)
trådte i kraft. Med de to lovændringer blev reglerne om mellemkommunal refusion i § 9 c i
retssikkerhedsloven for udgifter efter serviceloven som udgangspunkt overflødiggjort. Der blev dog ikke i
forbindelse med de to lovændringer gennemført en konsekvensændring af reglerne om mellemkommunal
refusion.
Med den foreslåede ændring af § 9 c, stk. 1, 1. pkt., hvorved henvisningen til serviceloven foreslås slettet, vil
den nødvendige konsekvensændring som følge af lov nr. 550 af 26. maj 2010 og lov nr. 397 af 28. maj 2003
blive gennemført, således at bestemmelsen ikke vildledende vil give anledning til at tro, at der generelt er
mellemkommunal refusion for udgifter efter serviceloven. Denne foreslåede ændring vil ikke medføre en
ændring af retstilstanden, dvs. hvornår en kommune har ret til mellemkommunal refusion.
Den foreslåede ændring af § 9 c, stk. 1, 1. pkt., hvorved henvisningen til serviceloven foreslås slettet, skal ses i
sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 6 og 8-11, hvor det foreslås, at de undtagelsestilfælde, hvor der
fortsat efter ikrafttrædelsen af lov nr. 550 af 26. maj 2010 og lov nr. 397 af 28. maj 2003 er
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
mellemkommunal refusion for udgifter efter serviceloven, kommer til at fremgå eksplicit af § 9 c i
retssikkerhedsloven.
Formålet med den foreslåede ændring sletning af henvisningen til serviceloven i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., er
således at tydeliggøre bestemmelsens ordlyd, der i dag er meget bredere end det faktiske anvendelsesområde
og derved giver anledning til misforståelser og uklarhed bl.a. i kommunerne. Samtidigt ønskes det med den
foreslåede ændring at fjerne det indtryk, som den gældende ordlyd er med til at give af, at der følger en række
forpligtelser, herunder levering af ydelser og administration, med til at have et botilbud m.v. beliggende i en
kommune, hvor borgere fra andre kommuner har ophold.
Den foreslåede indsættelse af en henvisning til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 108 af 3. februar 2020 som ændret ved § 4 i lov nr. 2201 af 29. december 2020, i § 9 c,
stk. 1, 1. pkt., er alene en redaktionel ændring. Med den foreslåede henvisning til lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., vil det fremgå klart, at en borgers opholdskommune har ret til at få dækket sin
andel af udgifterne til hjælp også efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., af den tidligere
opholdskommune i de tilfælde, der er oplistet i § 9 c, stk. 2-6.
Den foreslåede henvisning til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. medfører ikke materielle
ændringer, da det følger af § 17 d i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., at opholdskommunen
har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2 og 2.2.3.
Til nr. 3
Det fremgår af § 9 c, stk. 1, 2. pkt., i retssikkerhedsloven, at hvis et barn eller en ung, der er anbragt uden for
hjemmet, eller over for hvem der er iværksat foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i serviceloven, visiteres til en
kommune efter integrationslovens § 10, ydes mellemkommunal refusion efter § 9 c, stk. 2, nr. 6, og § 9 c, stk.
4, i retssikkerhedsloven dog af den kommune, som barnet eller den unge er visiteret til. § 9 c, stk. 2, nr. 6,
vedrører udgifter til børn og unge, der har ophold på et anbringelsessted efter § 66 i serviceloven.
Bestemmelsen i § 9 c, stk. 4, vedrører udgifter til unge, der modtager efterværn efter § 76, stk. 3, i
serviceloven.
Det foreslås, at bestemmelsen i
§ 9 c, stk. 1, 2. pkt.,
i retssikkerhedsloven ophæves.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at en bestemmelse med tilsvarende ordlyd, for så vidt
angår mellemkommunal refusion for udgifter til efterværn, med lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås indsat i § 9 c,
stk. 4.
Med lov nr. 397 af 28. maj 2003 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og lov om social service (Selvstændig handlekommune for anbragte børn samt høring og inddragelse
af børn i sagsbehandlingen) gennemførtes pr. 1. juli 2003 en række ændringer, der medførte, at børn anbragt
uden for hjemmet fik selvstændig opholdskommune. Derved blev visitationskompetencen og
finansieringsansvaret samlet hos den samme kommune. Reglerne om mellemkommunal refusion i § 9 c for
udgifter efter serviceloven til anbragte børn blev med ændringen som udgangspunkt overflødige. Der blev
dog ikke med lov nr. 397 af 28. maj 2003 gennemført en konsekvensændring af reglerne om
mellemkommunal refusion. Med den i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede ændring af § 9 c, stk. 1, 1. pkt.,
foreslås de nødvendige konsekvensændringer, således at det ikke længere fremgår, at der som hovedregel er
mellemkommunal refusion for udgifter efter serviceloven.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
Bestemmelsen i § 9 c, stk. 1, 2. pkt., i retssikkerhedsloven vedrører for det første udgifter for børn og unge,
der har ophold på et anbringelsessted efter § 66 i serviceloven. Der er for denne gruppe alene tale om
udgifter efter serviceloven, hvorfor bestemmelsen siden ikrafttrædelsen af lov nr. 397 af 28. maj 2003 ikke
længere er relevant, da samme kommune har visitationskompetencen og finansieringsansvaret.
Bestemmelsen i § 9 c, stk. 1, 2. pkt., i retssikkerhedsloven er for denne gruppe således overflødig og skaber i
dag unødige misforståelser. Den foreslåede ophævelse af § 9 c, stk. 1, 2. pkt., vil således ikke ændre på,
hvornår der kan opnås mellemkommunal refusion for udgifter efter serviceloven til børn og unge, der har
ophold på et anbringelsessted efter § 66 i serviceloven.
Bestemmelsen i § 9 c, stk. 1, 2. pkt., vedrører for det andet udgifter til unge, der modtager efterværn efter §
76, stk. 3, i serviceloven. Denne gruppe er en af de undtagelser, hvorefter der fortsat efter ikrafttrædelsen af
lov nr. 397 af 28. maj 2003 og lov nr. 550 af 26. maj 2010 er behov for og ret til mellemkommunal refusion
for udgifter efter serviceloven. Der kan endvidere for denne gruppe være udgifter efter lov om aktiv
socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social
pension og § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
som er nævnt i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven. Denne del af bestemmelsen i § 9 c, stk. 1, 2. pkt., i
retssikkerhedsloven er således fortsat relevant og foreslås med lovforslagets § 1, nr. 6, videreført i § 9 c, stk. 4,
i retssikkerhedsloven, der omhandler mellemkommunal refusion for udgifter til unge, der modtager
efterværn.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 6, og de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2.2 og 2.2.3.
Til nr. 4
Det fremgår af § 9 c, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at opholdskommunen har ret til refusion, når en tidligere
kommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i en række forskellige
botilbud m.v. Efter § 9 c, stk. 2, nr. 1, drejer det sig om boformer efter §§ 107-110 og 192 i serviceloven, dvs.
midlertidige og længerevarende botilbud, kvindekrisecentre og forsorgshjem. Efter § 9 c, stk. 2, nr. 2, i
retssikkerhedsloven drejer det sig om boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.,
dvs. almene ældreboliger. Herudover drejer det sig efter § 9 c, stk. 2, nr. 3-5, i retssikkerhedsloven om
institutioner under sygehusvæsenet eller Kriminalforsorgen samt boliger og boformer m.v., der træder i
stedet for og kan sidestilles med midlertidige og længerevarende botilbud, kvindekrisecentre, forsorgshjem,
almene ældreboliger og institutioner under sygehusvæsenet og Kriminalforsorgen. Endelig drejer det sig
efter § 9 c, stk. 2, nr. 6 og 7, i retssikkerhedsloven om anbringelsessteder for børn og unge efter § 66 i
serviceloven samt døgnophold efter § 76 a i serviceloven.
Det fremgår endvidere af § 9 c, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at opholdskommunen ligeledes har ret til
refusion,
når en person har fået ophold i en anden kommune i en af KFUM’s soldaterrekreationer, et
veteranhjem drevet af Fonden Danske Veteranhjem eller Veteranbo drevet af KFUM’s Soldatermission.
Det foreslås, at det i § 9 c, stk. 2 og 3, indsættes, at der er tale om refusion for udgifter til hjælp efter de love,
der er nævnt i § 9 c, stk. 1.
Formålet med den foreslåede ændring er at fjerne eventuel tvivl om, hvilke udgifter der kan opnås refusion
for efter § 9 c, stk. 2 og 3. Samtidigt tilsigtes en ensartet ordlyd af bestemmelserne i § 9 c, stk. 1. Der tilsigtes
således ingen ændring i, hvornår der kan opnås refusion efter bestemmelserne.
Til nr. 5
Det fremgår af § 9 c, stk. 4, 1. pkt., i retssikkerhedsloven, at en borgers opholdskommune har ret til refusion
fra den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, når der
iværksættes foranstaltninger for den unge efter § 76, stk. 3, i serviceloven. § 76, stk. 3, indeholder
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
efterværnsforanstaltninger i form af opretholdt anbringelse på et anbringelsessted efter § 66 i serviceloven,
en fast kontaktperson, udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted samt andre former for støtte, der
har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge.
Det foreslås, at det indsættes i
§ 9 c, stk. 4, 1. pkt.,
i retssikkerhedsloven, at den mellemkommunale refusion,
der kan opnås efter bestemmelsen, er for udgifter til hjælp efter de love, der er nævnt i § 9 c, stk. 1, som
foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 3, og efter serviceloven.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at henvisningen til serviceloven i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., i
retssikkerhedsloven udgår. Den foreslåede ændring af § 9 c, stk. 1, 1. pkt., er begrundet i, at bestemmelsen
generelt blev overflødiggjort med indførelsen af sammenhæng mellem visitationskompetence og
finansieringsansvar med lov nr. 550 af 26. maj 2010 og lov nr. 397 af 28. maj 2003. Der er dog fortsat behov
for, at en borgers opholdskommune har ret til mellemkommunal refusion i enkelte undtagelsestilfælde. Et af
dem er tilfælde, hvor en kommune træffer afgørelse om, at en ung, der af en anden kommune har været
anbragt uden for hjemmet inden sin 18. års fødselsdag, har behov for efterværnsforanstaltninger efter § 76,
stk. 3, i serviceloven. Med den foreslåede tilføjelse til § 9 c, stk. 4, 1. pkt., i retssikkerhedsloven vil der også
fremadrettet være refusion for udgifter efter serviceloven såvel som efter de love, der er nævnt i § 9 c, stk. 1, 1.
pkt. i retssikkerhedsloven, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 3, for denne gruppe af unge, der
modtager efterværn.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, og de almindelige bemærkninger, punkt
2.2.2 og 2.2.3.
Til nr. 6
Det fremgår af § 9 c, stk. 4, 1. pkt., i retssikkerhedsloven, at en borgers opholdskommune har ret til refusion
fra den kommune, der har truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet, når der
iværksættes foranstaltninger for den unge efter § 76, stk. 3, i serviceloven. Bestemmelsen i § 76, stk. 3,
indeholder efterværnsforanstaltninger i form af opretholdt anbringelse på et anbringelsessted efter § 66 i
serviceloven, en fast kontaktperson, udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted samt andre former
for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge.
Det fremgår videre af § 9 c, stk. 1, 2. pkt., i retssikkerhedsloven, at hvis en ung, over for hvem der er iværksat
foranstaltninger efter § 76, stk. 3, i serviceloven, visiteres til en kommune efter integrationslovens § 10, ydes
mellemkommunal refusion efter § 9 c, stk. 4, i retssikkerhedsloven dog af den kommune, som barnet eller
den unge er visiteret til.
Det foreslås, at det indsættes i
§ 9 c, stk. 4,
at hvis en ung, for hvem der er iværksat foranstaltninger efter §
76, stk. 3, i serviceloven, bliver visiteret til en kommune efter integrationslovens § 10, ydes refusion efter § 9
c, stk. 4, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 6, af denne kommune.
Den foreslåede tilføjelse skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede ophævelse af en
tilsvarende bestemmelse i § 9 c, stk. 1, 2. pkt., i retssikkerhedsloven. Den foreslåede flytning af bestemmelsen
fra § 9 c, stk. 1, 2. pkt., til § 9 c, stk. 4, er begrundet i, at bestemmelsen i praksis alene har betydning for
mellemkommunal refusion for udgifter til unge, der modtager efterværnsforanstaltninger efter § 76, stk. 3, i
serviceloven. Det findes derfor mere hensigtsmæssigt, at bestemmelsen fremgår af § 9 c, stk. 4, der
omhandler mellemkommunal refusion for udgifter til netop denne gruppe.
Den gældende bestemmelse i § 9 c, stk. 1, 2. pkt., blev indsat i retssikkerhedsloven med lov nr. 571 af 31. maj
2010 om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen, styrket indsats
over for ægtefælleforsørgede m.v.). Der er ikke med den foreslåede flytning af bestemmelsen fra § 9 c, stk. 1,
2. pkt., til § 9 c, stk. 4, påtænkt nogen ændring i bestemmelsen. Det foreslås dermed, at det fortsat vil være
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
således, at refusion for efterværnsudgifter afholdes af den boligplaceringskommune, som barnet eller den
unge efter integrationslovens § 10 visiteres til af Udlændingestyrelsen i forbindelse med meddelelsen af
opholdstilladelse. Dette vil gælde uanset, om den unge får opholdstilladelse og visiteres til en
boligplaceringskommune under en anbringelse før det fyldte 18. år, eller mens den unge modtager
efterværnsforanstaltninger efter § 76, stk. 3, i serviceloven efter det fyldte 18. år.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, samt de almindelige bemærkninger,
punkt 2.2.2 og 2.2.3.
Til nr. 7
Det fremgår af § 9, stk. 5, i retssikkerhedsloven, at en borgers opholdskommune har ret til refusion efter § 9
c, stk. 1, når borgeren er flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden kommune efter § 108, stk. 2, og § 192 i
serviceloven, § 58 a i almenboligloven eller lov om friplejeboliger. Bestemmelsen omhandler således tilfælde,
hvor en borger har gjort brug af reglerne om frit valg til at vælge et tilbud i en anden kommune.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 9 c, stk. 5,
til, at kommunen ved en borgers brug af reglerne om frit valg har
ret til mellemkommunal refusion efter § 9 c, stk. 1, i retssikkerhedsloven, ændres, således at det i stedet
fremgår, at kommunen i sådanne tilfælde har ret til mellemkommunal refusion for udgifter til hjælp efter de
love, der er nævnt i stk. 1, og efter serviceloven.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at henvisningen til serviceloven i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., i
retssikkerhedsloven udgår. Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3, af § 9 c, stk. 1, 1. pkt., er
begrundet i, at bestemmelsen generelt blev overflødiggjort med indførelsen af sammenhæng mellem
visitationskompetence og finansieringsansvar med lov nr. 550 af 26. maj 2010 og lov nr. 397 af 28. maj 2003.
Der er dog fortsat behov for, at en borgers opholdskommune har ret til mellemkommunal refusion i enkelte
undtagelsestilfælde. Et af dem er tilfælde, hvor en borger har anvendt sin ret til frit at vælge et tilbud i en
anden kommune efter § 108, stk. 2, eller § 192 i serviceloven, § 58 a i almenboligloven eller lov om
friplejeboliger. Med den foreslåede tilføjelse til § 9 c, stk. 5, vil der også fremadrettet være refusion for
udgifter efter serviceloven såvel som efter de love, der er nævnt i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., som foreslås ændret ved
lovforslagets § 1, nr. 3, i denne situation.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, og de almindelige bemærkninger, punkt
2.2.2 og 2.2.3.
Til nr. 8
Det fremgår af § 9 c, stk. 6, 1. pkt., i retssikkerhedsloven, at en borgers opholdskommune har ret til refusion,
når en person får ophold i et tilbud nævnt i § 9 c, stk. 2, 4 eller 5, og borgerens tidligere opholdskommune var
bekendt med de forhold, der begrunder tilbuddet, og det var åbenbart, at der måtte gribes ind.
Det foreslås, at det i
§ 9 c, stk. 6, 1. pkt.,
tilføjes, at der er tale om refusion for udgifter til hjælp efter de love,
der er nævnt i § 9 c, stk. 1, og efter serviceloven.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at henvisningen til serviceloven i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., i
retssikkerhedsloven udgår. Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3, af § 9 c, stk. 1, 1. pkt., er
begrundet i, at bestemmelsen generelt blev overflødiggjort med indførelsen af sammenhæng mellem
visitationskompetence og finansieringsansvar med lov nr. 550 af 26. maj 2010 og lov nr. 397 af 28. maj 2003.
Der er dog fortsat behov for, at en borgers opholdskommune har ret til mellemkommunal refusion i enkelte
undtagelsestilfælde. Et af dem er tilfælde, hvor den kommune, hvor borgeren tidligere havde ophold, var
bekendt med de forhold, der ligger til grund for, at borgeren havde brug for et af de tilbud, der er nævnt i § 9
c, stk. 2, 4 eller 5, at det var åbenbart, at der måtte gribes ind, og at kommunen uanset ikke tilbød borgeren
det nødvendige tilbud. Med den foreslåede tilføjelse til § 9 c, stk. 6, 1. pkt., vil der også fremadrettet være
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
refusion for udgifter efter serviceloven såvel som efter de love, der er nævnt i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., som foreslås
ændret ved lovforslagets § 1, nr. 3, i sådanne situationer.
Med forslaget vil det endvidere blive tydeliggjort, hvilken refusion der er tale om, dvs. at der er tale om
refusion for udgifter efter de love, der er nævnt i § 9 c, stk. 1, som foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 3,
samt efter serviceloven. Dermed vil der blive en ensretning med formuleringen i § 9 c, stk. 4, 5 og 12.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, og de almindelige bemærkninger, punkt
2.2.2 og 2.2.3.
Til nr. 9
Det fremgår af § 9 c, stk. 6, 2. pkt., i retssikkerhedsloven, at et barns eller en ungs opholdskommune har ret
til mellemkommunal refusion efter § 9 c, stk. 1, når barnet eller den unge får ophold på et anbringelsessted
efter § 66 i serviceloven som følge af en beslutning fra barnets eller den unges tidligere opholdskommune om
hjemgivelse, når det er åbenbart, at beslutningen om hjemgivelse var ubegrundet.
Det foreslås, at ordet ligeledes i
§ 9 c, stk. 6, 2. pkt.,
i retssikkerhedsloven udgår, og at henvisningen til, at der
kan opnås refusion efter § 9 c, stk. 1, ændres til, at der kan opnås refusion for udgifter efter serviceloven.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at henvisningen til serviceloven i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., i
retssikkerhedsloven udgår. Den foreslåede ændring af § 9 c, stk. 1, 1. pkt., er begrundet i, at bestemmelsen
generelt blev overflødiggjort med indførelsen af sammenhæng mellem visitationskompetence og
finansieringsansvar med lov nr. 550 af 26. maj 2010 og lov nr. 397 af 28. maj 2003. Der er dog fortsat behov
for, at en borgers opholdskommune har ret til mellemkommunal refusion i enkelte undtagelsestilfælde. Et af
dem er tilfælde, hvor en kommune træffer afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung, der er anbragt
uden for hjemmet, det er åbenbart, at beslutningen om hjemgivelse er ubegrundet, og den kommune, hvor
barnet eller den unge efterfølgende får ophold, træffer afgørelse om anbringelse af barnet eller den unge på et
anbringelsessted efter § 66 i serviceloven. Med den foreslåede tilføjelse til § 9 c, stk. 6, 2. pkt., i
retssikkerhedsloven vil der også fremadrettet være refusion for udgifter efter serviceloven i sådanne
situationer. Den foreslåede sletning af ligeledes er af ren sproglig karakter.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, og de almindelige bemærkninger, punkt
2.2.2 og 2.2.3.
Til nr. 10
Det fremgår af § 9 c, stk. 12, 1. pkt., i retssikkerhedsloven, at kommuner uden for de tilfælde, der er reguleret
i § 9 c, stk. 2-6, indbyrdes kan aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat afholder udgifter til hjælp efter
de love, der er nævnt i § 9 c, stk. 1.
Det foreslås, at det tilføjes til
§ 9 c, stk. 12, 1. pkt.,
at der udover mellemkommunal refusion for udgifter til
hjælp efter de love, der er nævnt i § 9 c, stk. 1, også kan aftales mellemkommunal refusion for udgifter til
hjælp efter serviceloven.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at henvisningen til serviceloven i § 9 c, stk. 1, 1. pkt., i
retssikkerhedsloven udgår. Den foreslåede ændring af § 9 c, stk. 1, 1. pkt., er begrundet i, at bestemmelsen
generelt blev overflødiggjort med indførelsen af sammenhæng mellem visitationskompetence og
finansieringsansvar med lov nr. 550 af 26. maj 2010 og lov nr. 397 af 28. maj 2003. Der er dog fortsat behov
for, at en borgers opholdskommune har ret til mellemkommunal refusion i enkelte undtagelsestilfælde. Et af
dem er tilfælde, hvor kommuner uden for de situationer, der er reguleret i § 9 c, stk. 2-6, aftaler, at der skal
være mellemkommunal refusion. Med den foreslåede tilføjelse til § 9 c, stk. 12, 1. pkt., vil kommunerne også
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
fremadrettet kunne aftale, at der skal være mellemkommunal refusion for udgifter til hjælp efter
serviceloven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, og de almindelige bemærkninger, punkt
2.2.2 og 2.2.3.
Til nr. 11
Det fremgår af § 37 a i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd i hver
kommune. Handicaprådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidle
synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører
mennesker med handicap. Efter § 37 a, stk. 3, sammensættes handicaprådet af 3-7 medlemmer fra
handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og 3-7
medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, heraf et antal af dens medlemmer.
Efter § 37 a, stk. 4, kan social- og ældreministeren fastsætte nærmere regler om handicaprådets
sammensætning. Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. xx af xx om råd
på det sociale område. Det fremgår af § 1, stk. 1, i denne bekendtgørelse, at handicaprådet skal sammensættes
således, at medlemmerne repræsenterer forskellige handicapgrupper og forskellige sektorer i kommunen,
herunder både voksne og børn med handicap. Det fremgår af § 1, stk. 5, at kommunalbestyrelsen beslutter,
om lokale handicaporganisationer eller grupperinger uden for Danske Handicaporganisationer skal være
repræsenteret i handicaprådet blandt de 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen. Det
fremgår videre, at antallet af medlemmer, som repræsenterer lokale handicaporganisationer eller
grupperinger, ikke kan overstige antallet af medlemmer, som er udpeget efter indstilling fra Danske
Handicaporganisationer.
Det foreslås, at henvisningen til ”udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer” i
§ 37 a, stk. 3,
1. pkt.,
udgår. Samtidigt foreslås det, at det i et nyt punktum i § 37 a, stk. 3, tilføjes, at medlemmerne fra
handicaporganisationerne udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, idet
kommunalbestyrelsen dog kan vælge at udpege et antal medlemmer, der ikke må overstige antallet af
medlemmer, der udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer, fra lokale
handicaporganisationer i kommunen.
Formålet med den foreslåede tilføjelse er at sikre tydelighed om, at medlemmerne af handicaprådet fra
handicaporganisationerne som udgangspunkt udpeges efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer,
men at kommunalbestyrelsen kan vælge at udpege et antal medlemmer fra lokale handicaporganisationer i
kommunen. Disse medlemmer må dog ikke overstige antallet af medlemmer, der udpeges efter indstilling fra
Danske Handicaporganisationer. Den foreslåede tydeliggørelse er i overensstemmelse med praksis og
lovgivers intention samt § 1 i bekendtgørelse nr. xx af xx om råd på det sociale område.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.4.2 og 2.4.3.
Til nr. 12
Det fremgår af § 37 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd i hver
kommune. Handicaprådet skal rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidle
synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører
mennesker med handicap. Efter § 37 a, stk. 4, er social- og ældreministeren tillagt bemyndigelse til at
fastsætte regler om handicaprådets virksomhed og sammensætning. Denne bemyndigelse er anvendt til at
fastsætte reglerne i §§ 1-6 i bekendtgørelse nr. xx af xx om råd på det sociale område. Det fremgår af § 6 i
bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen afholder udgifterne ved handicaprådets virksomhed, herunder
dækning af nødvendige udgifter til handicapkompensation. Det fremgår videre af bestemmelsen, at
kommunalbestyrelsen yder diæter, erstatning for dokumenteret arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse til handicaporganisationernes medlemmer af
handicaprådet. Medlemmerne er dog ikke forpligtede til at modtage disse diæter eller godtgørelse af udgifter.
Det foreslås, at det tilføjes til bemyndigelsesbestemmelsen i
§ 37 a, stk. 4,
i retssikkerhedsloven, at social- og
ældreministeren ud over regler om handicaprådets virksomhed og sammensætning ligeledes kan fastsætte
regler om afholdelse af udgifter og honorering af handicaprådet.
Formålet med den foreslåede tilføjelse er at sikre tydelighed om, at ministeren kan fastsætte regler om, at
kommunerne skal afholde udgifter ved handicaprådets virksomhed, herunder nødvendige udgifter til
handicapkompensation, og at handicaporganisationernes medlemmer af handicaprådet honoreres efter
reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse. Dette er i overensstemmelse med de regler, der i dag er
fastsat Der er således alene tale om en præcisering af den gældende hjemmelsbestemmelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.5.2 og 2.5.3.
Til nr. 13
Efter servicelovens § 65 kan Ankestyrelsen af egen drift tage en sag op, når det må antages, at en
kommunalbestyrelse i en konkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller truffet de
fornødne afgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Ankestyrelsen kan i sådanne
sager pålægge kommunen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller træffe de fornødne afgørelser,
ligesom Ankestyrelsen efter § 65, stk. 1, kan træffe foreløbig afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens
§§ 52 og 52 a, samt træffe endelig afgørelse efter servicelovens §§ 51, 58, 63, 68 a og 71.
Hvis Ankestyrelsen træffer sådanne afgørelse af egen drift, kan Ankestyrelsen herefter pålægge
kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelserne, herunder inden for en nærmere angivet tidsfrist.
Efter § 55, stk. 2, i retssikkerhedsloven træffer Ankestyrelsen afgørelse med udvidet votering (to medlemmer
og to ankechefer, herunder en formand) på en række områder, og herunder i klager over afgørelser truffet af
børn- og ungeudvalget, jf.§ 74 i serviceloven.
Det foreslås at ændre retssikkerhedslovens § 55, stk. 2, så sager, som Ankestyrelsens beslutter at tage op af
egen drift efter servicelovens § 65, skal behandles på et møde med udvidet votering.
Den foreslåede ændring indebærer således, at sager efter servicelovens § 65, som Ankestyrelsen beslutter at
tage op af egen drift, altid skal behandles på et møde med udvidet votering og dermed med deltagelse af 2
medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf den ene af ankecheferne er formand.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt 2.7.1-2.7.3.
Til nr. 14
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 73, at Ankestyrelsens afgørelser efter serviceloven på nærmere
fastsatte områder, herunder afgørelser om børn og unge-udvalgets beslutninger efter reglerne i servicelovens
§ 169, kan indbringes for retten efter de særlige regler i retsplejelovens kapitel 43 a. Ankestyrelsens afgørelse
skal i disse tilfælde foreligge inden for otte uger.
Det foreslås, at § 73, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven ændres, så det udgår, at det alene er børn og unge-
udvalgets beslutninger, jf. servicelovens § 169, der er omfattet af bestemmelsen. Det foreslås videre, at det
fastsættes, at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen efter § 55, stk.
2, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal behandles efter de særlige regler i retsplejelovens § 43
a.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
Herved vil det blive sikret, at Ankestyrelsens afgørelser omfattes af servicelovens § 169 samt at
Ankestyrelsens behandling af klager over Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser skal foreligge inden otte
uger, så der af hensyn til barnets tarv hurtigst muligt skabes klarhed over situationen for barnet, den unge og
forældrene.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.8.3.
Til nr. 15
Det fremgår af § 74 i retssikkerhedsloven, at social- og ældreministeren efter forhandling med
beskæftigelsesministeren og social- og ældreministeren fastsætter regler for behandling af klagesager,
herunder også regler om tidsfrister for indsendelse og videresendelse af klager m.v.
Det fremgår af kongelig resolution af 21. januar 2021 om ændring i forretningernes fordeling mellem
ministrene, at det bestemmes, at følgende under Sundheds- og Ældreministeriet hørende områder henlægges
til Social- og Indenrigsministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet, herunder tilbud om
personlig pleje og praktisk hjælp, forebyggelse, rehabilitering og genoptræning mv., samt ressortansvaret for
sager vedrørende plejehjem og beskyttede boliger. Det fremgår endvidere, at det bestemmes, at betegnelsen
for social- og indenrigsministeren fremover skal være social- og ældreminister, og at sundheds- og
ældreministeren fremover skal betegnes som sundhedsminister.
Henvisningen til social- og ældreministeren i § 74 i retssikkerhedsloven, som indtil den 21. januar 2021 var til
sundheds- og ældreministeren, vedrører ældreområdet. Dette område blev med kongelig resolution af 21.
januar 2021 overført til social- og ældreministerens ressort. Social- og ældreministeren skal derfor ikke efter
den 21. januar 2021 forhandle med sundhedsministeren om fastsættelsen af regler for behandling af
klagesager. Henvisninger til ministerie- og ministerbetegnelser ændres ved kongelige resolutioner. Dette
gælder dog ikke, når der er tale om bestemmelser, der indeholder andre elementer end minister- eller
ministeriebetegnelsen, såsom i § 74 i retssikkerhedsloven.
Det foreslås, at
§ 74
i retssikkerhedsloven konsekvensændres som følge af ressortændringen, sådan at kravet
om forhandling med social- og ældreministeren (tidligere sundheds- og ældreministeren) udgår af
bestemmelsen. Den foreslåede ændring er således af teknisk karakter og medfører ikke materielle ændringer.
Til nr. 16
Det fremgår af § 77 i retssikkerhedsloven, at Social- og Ældreministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Social-
og Ældreministeriet kan anmode Ankestyrelsen om at gennemgå kommunalbestyrelsens afgørelser.
Det fremgår af kongelig resolution af 21. januar 2021 om ændring i forretningernes fordeling mellem
ministrene, at det bestemmes, at følgende under Sundheds- og Ældreministeriet hørende områder henlægges
til Social- og Indenrigsministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet, herunder tilbud om
personlig pleje og praktisk hjælp, forebyggelse, rehabilitering og genoptræning mv., samt ressortansvaret for
sager vedrørende plejehjem og beskyttede boliger. Det fremgår endvidere, at det bestemmes, at betegnelsen
for social- og indenrigsministeren fremover skal være social- og ældreminister, og at sundheds- og
ældreministeren fremover skal betegnes som sundhedsminister.
Henvisningen til Social- og Ældreministeriet i § 77 i retssikkerhedsloven, som indtil den 21. januar 2021 var
til Sundheds- og Ældreministeriet, vedrører ældreområdet. Dette område blev med kongelig resolution af 21.
januar 2021 overført til social- og ældreministerens ressort. Sundhedsministeriet skal således ikke kunne
anmode Ankestyrelsen om at gennemgå kommunalbestyrelsens afgørelser. Henvisninger til ministerie- og
ministerbetegnelser ændres ved kongelige resolutioner. Dette gælder dog ikke, når der er tale om
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
bestemmelser, der indeholder andre elementer end minister- eller ministeriebetegnelsen, såsom i § 77 i
retssikkerhedsloven.
Det foreslås, at
§
77 i retssikkerhedsloven konsekvensændres som følge af ressortændringen, sådan at Social-
og Ældreministeriet kun fremgår én gang af bestemmelsen. Den foreslåede ændring er således af teknisk
karakter og medfører ikke materielle ændringer.
Til nr. 17
Det fremgår af § 80, stk. 2, 2. pkt., i retssikkerhedsloven, at Det Rådgivende Praksisudvalg i Ankestyrelsen
bl.a. har til opgave at rådgive Ankestyrelsen om kriterier for udvælgelse af de klagesager, der kan udtages til
behandling med deltagelse af beskikkede medlemmer. Der henvises i den forbindelse til, at udvælgelsen
følger af § 52 c, stk. 2, og § 59 c, stk. 3.
Det foreslås, at henvisningen i § 80, stk. 2, 2. pkt., ændres til, at det er sager, der udtages til behandling med
deltagelse af beskikkede medlemmer efter § 52 c, stk. 1, og § 59 a, stk. 2.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at der er fejl i de gældende henvisninger, som derfor foreslås rettet.
Den foreslåede ændring medfører ingen materiel ændring i, hvad Det Rådgivende Praksisudvalg skal rådgive
om.
Til nr. 18
Det fremgår af § 80 i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg til støtte
for sin indsats med at koordinere praksis. Ankestyrelsens praksiskoordinerende opgave fremgår af § 76 i
retssikkerhedsloven, hvoraf følger, at Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser,
som kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, træffes i overensstemmelse
med lovgivningen. Det fremgår videre, at Ankestyrelsen følger praksis i kommunerne og jobcentrene og
vejleder om praksis.
Det Rådgivende Praksisudvalgs opgaver er nærmere beskrevet i § 80, stk. 2. Heraf fremgår det, at udvalget
har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen har pligt
til at foretage. Udvalget skal desuden rådgive Ankestyrelsen om kriterier for udvælgelse af de klagesager, der
kan udtages til behandling med deltagelse af beskikkede medlemmer efter lovens § 52 c, stk. 2, og § 59 a, stk.
3.
Det foreslås, at det tilføjes til oplistningen af opgaver for Det Rådgivende Praksisudvalg i
§ 80, stk. 2,
at
udvalget skal rådgive Ankestyrelsen om behovet for opfølgning på Ankestyrelsens undersøgelser efter § 76 af
kommunernes praksis og om generel formidling af og vejledning om Ankestyrelsens praksis.
Formålet med den foreslåede tilføjelse er at sikre, at Det Rådgivende Praksisudvalg fortsat rådgiver
Ankestyrelsen om behovet for opfølgning på Ankestyrelsens undersøgelser efter § 76 af kommunernes
praksis og om generel formidling af og vejledning om Ankestyrelsens praksis. De nævnte opgaver har indtil
den 14. juni 2021 fremgået af bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, men
i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelse nr. 1152 af 7. juni 2021 om retssikkerhed og
administration på det sociale område blev det afklaret, at hjemmelsgrundlaget for disse bestemmelser var
utilstrækkeligt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.3.2 og 2.3.3.
Til nr. 19
Det fremgår af § 87, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven, at social- og ældreministeren nedsætter et Centralt
Handicapråd, der rådgiver i handicapspørgsmål. Det fremgår af § 87, stk. 1, 2. pkt., at staten betaler
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
udgifterne ved rådets virksomhed. I § 87, stk. 2, er social- og ældreministeren tillagt bemyndigelse til at
fastsætte regler om rådets sammensætning og opgaver. Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte
reglerne i § 13 i bekendtgørelse om råd på det sociale område. Det fremgår af § 13 i bekendtgørelse om råd på
det social område for det første, at formanden for Det Centrale Handicapråd honoreres efter aftale med
Social- og Ældreministeriet. For det andet fremgår det, at der ydes vederlag og udgiftsgodtgørelse, herunder
godtgørelse for nødvendige udgifter til handicapkompensation til rådets medlemmer i forbindelse med
møder i rådet, arbejdsudvalg m.v. efter statens regler.
Det foreslås, at det tilføjes til bemyndigelsesbestemmelsen i
§ 87, stk. 2,
i retssikkerhedsloven, at social- og
ældreministeren ud over regler om rådets sammensætning og opgaver ligeledes kan fastsætte regler om
honorering af Det Centrale Handicapråd.
Formålet med den foreslåede tilføjelse er at sikre tydelighed om, at ministeren kan fastsætte regler om
honorering af såvel formanden for og medlemmerne af Det Centrale Handicapråd. Der er således alene tale
om en præcisering af den gældende hjemmelsbestemmelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.5.2 og 2.5.3.
Til § 2
Til nr. 1
§ 32 a i serviceloven regulerer muligheden for hjemmetræning. Det fremgår af § 32 a, stk. 6, 2. pkt., at
kommunalbestyrelsens udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. til det enkelte barn eller den
enkelte unge, der hjemmetrænes, ikke må overstige 500.000 kr. årligt. Det fremgår af § 182, stk. 2, at dette
beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Det fremgår videre, at beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, og at reguleringen
foretages første gang den 1. januar 2009.
Det foreslås, at beløbet i § 32 a, stk. 6, 2. pkt., ændres fra 500.000 kr. til 658.784 kr. (2021-niveau).
Den foreslåede ændring er begrundet i, at der med lovforslagets § 2, nr. 13, foreslås en præcisering af
bestemmelsen i § 182, stk. 2, der vedrører satsreguleringen af beløbet i § 32 a, stk. 6, 2. pkt., således at det
udtrykkeligt fremgår, at beløbet først satsreguleres og herefter afrundes. Dette medfører et behov for
nyfastsættelse af beløbet i § 32 a, stk. 6, 2. pkt. Der er således ikke tale om en materiel ændring af beløbet i §
32 a, stk. 6, 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 13, samt de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2. og
2.6.3.
Til nr. 2
§ 41 i serviceloven regulerer merudgiftsydelse til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det fremgår af § 41, stk. 3, at dækning af
merudgifter kan ydes, når de kønnede merudgifter udgør mindst 4.596 kr. pr. år (2015-niveau). Det fremgår
af § 182, stk. 1, at dette beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en satsreguleringsprocent. Det fremgår videre, at beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, og at
reguleringen foretages første gang den 1. januar 2016.
Det foreslås, at beløbet i § 41, stk. 3, 1. pkt., ændres fra 4.596 kr. til 5.145 kr. kr. (2021-niveau). Det foreslås
samtidigt, at henvisningen til, at beløbet fremgår i 2015-niveau ændres til 2021-niveau.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
De foreslåede ændringer er begrundede i, at der med lovforslagets § 2, nr. 13, foreslås en præcisering af
bestemmelsen i § 182, stk. 1, der vedrører satsreguleringen af beløbet i § 41, stk. 3, således at det udtrykkeligt
fremgår, at beløbet først satsreguleres og herefter afrundes. Dette medfører et behov for nyfastsættelse af
beløbet i § 41, stk. 3, 1. pkt. Der er således ikke tale om en materiel ændring af beløbet i § 41, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 13, samt de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2. og
2.6.3.
Til nr. 3
§ 42 i serviceloven regulerer tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år
med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig
lidelse. Det fremgår af § 42, stk. 3, 1. pkt., at ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt,
dog højst med et beløb på 31.936 kr. om måneden. Det fremgår af § 182, stk. 3, at dette beløb reguleres en
gang årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremgår videre, at beløbet afrundes til nærmeste
kronebeløb, og at reguleringen foretages første gang den 1. januar 2021.
Det foreslås, at beløbet i § 42, stk. 3, 1. pkt., ændres fra 31.936 kr. til 32.671 kr. (2021-niveau).
Den foreslåede ændring er begrundet i, at der med lovforslagets § 2, nr. 13, foreslås en præcisering af
bestemmelsen i § 182, stk. 3, der vedrører satsreguleringen af beløbet i § 42, stk. 3, 1. pkt., således at det
udtrykkeligt fremgår, at beløbet først satsreguleres og herefter afrundes. Dette medfører et behov for
nyfastsættelse af beløbet i § 42, stk. 3, 1. pkt. Der er således ikke tale om en materiel ændring af beløbet i §
42, stk. 3, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 13, samt de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2. og
2.6.3.
Til nr. 4
§§ 45 og 97 i serviceloven regulerer ledsagelse til henholdsvis børn og voksne. Det fremgår af § 45, stk. 5, 1.
pkt., og § 97, stk. 7, 1. pkt., at udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter i forbindelse med
ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 663 kr. årligt. Det fremgår af § 182, stk. 4, at dette beløb
reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det fremgår videre, at beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, og at reguleringen foretages første gang den
1. januar 2006.
Det foreslås, at beløbene i § 45, stk. 5, 1. pkt., og § 97, stk. 7, 1. pkt., ændres fra 663 kr. til 937 kr. (2021-
niveau).
De foreslåede ændringer er begrundede i, at der med lovforslagets § 2, nr. 12, foreslås en præcisering af
bestemmelsen i § 182, stk. 4, der vedrører satsreguleringen af beløbet i § 45, stk. 5, 1. pkt., og § 97, stk. 7, 1.
pkt., således at det udtrykkeligt fremgår, at beløbet først satsreguleres og herefter afrundes. Dette medfører
et behov for nyfastsættelse af beløbet i § 45, stk. 5, 1. pkt., og § 97, stk. 7, 1. pkt. Der er således ikke tale om en
materiel ændring af beløbet i § 45, stk. 5, 1. pkt., og § 97, stk. 7, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 12, samt de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2. og
2.6.3.
Til nr. 5
§ 55, stk. 4, i serviceloven vedrører godtgørelse fra kommunalbestyrelsen af udgifter til kost og logi i
forbindelse med formidlet døgnophold for børn og unge, når opholdet ikke er omfattet af takstfinansiering.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
Det fremgår af § 55, stk. 4, 2. pkt., at for første og andet barn eller ung placeret på samme sted udgør
godtgørelsen 174 kr. pr. døgn på barn under 10 år og 186 kr. pr. døgn pr. barn eller ung over 2010 (2016-
niveau). Det fremgår af § 182, stk. 5, at disse beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremgår videre, at beløbet afrundes til
nærmeste kronebeløb, og at reguleringen foretages første gang den 1. januar 2017.
Det foreslås, at beløbene i § 55, stk. 4, 2. pkt., ændres fra 174 kr. til 193 kr. og fra 186 kr. til 206 kr. Det
foreslås samtidigt, at henvisningen til, at beløbet fremgår i 2016-niveau ændres til 2021-niveau.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at der med lovforslagets § 2, nr. 12, foreslås en præcisering af
bestemmelsen i § 182, stk. 5, der vedrører satsreguleringen af beløbet i § 55, stk. 4, således at det udtrykkeligt
fremgår, at beløbet først satsreguleres og herefter afrundes. Dette medfører et behov for nyfastsættelse af
beløbene i § 55, stk. 4, 2. pkt. Der er således ikke tale om en materiel ændring af beløbene i § 55, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 12, samt de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2. og
2.6.3.
Til nr. 6
§ 55, stk. 4, i serviceloven vedrører godtgørelse fra kommunalbestyrelsen af udgifter til kost og logi i
forbindelse med formidlet døgnophold for børn og unge, når opholdet ikke er omfattet af takstfinansiering.
Det fremgår af § 55, stk. 4, 3. pkt., at for tredje barn eller derover placeret på samme sted udgør godtgørelsen
162 kr. pr. døgn pr. barn eller ung i 2016-niveau uanset barnets alder. Det fremgår af § 182, stk. 5, at dette
beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Det fremgår videre, at beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, og at reguleringen
foretages første gang den 1. januar 2017.
Det foreslås, at beløbet i § 55, stk. 4, 3. pkt., ændres fra 162 kr. til 177 kr. Det foreslås samtidigt, at
henvisningen til, at beløbet fremgår i 2016-niveau ændres til 2021-niveau.
De foreslåede ændringer er begrundede i, at der med lovforslagets § 2, nr. 12, foreslås en præcisering af
bestemmelsen i § 182, stk. 5, der vedrører satsreguleringen af beløbet i § 55, stk. 4, således at det udtrykkeligt
fremgår, at beløbet først satsreguleres og herefter afrundes. Dette medfører et behov for nyfastsættelse af
beløbene i § 55, stk. 4, 3. pkt. Der er således ikke tale om en materiel ændring af beløbene i § 55, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 12, samt de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2. og
2.6.3.
Til nr. 7
§ 100 i serviceloven regulerer merudgiftsydelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen,
der har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, der har opsat udbetalingen af folkepension. Det fremgår af § 100, stk. 3, at tilskud til
nødvendige merudgifter kan ydes, når de sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst 6.408 kr. pr. år
svarende til 534 kr. pr. måned. Det fremgår videre, at tilskuddet udgør et standardbeløb på 1.000 kr. pr.
måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 534 kr.-1.500 kr. om måneden, og et
standardbeløb på 2.000 kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 1.501 kr.-2.500
kr. om måneden. Kan borgeren dokumentere merudgifter på over 2.500 kr. pr. måned, ydes tilskuddet med
et beløb svarende til de faktiske merudgifter. Det fremgår af § 182, stk. 26 at de beløb, der fremgår af § 100,
stk. 3, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Det fremgår videre, at beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, og at reguleringen
foretages første gang den 1. januar 2019.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
Det foreslås, at beløbene i § 100, stk. 3, ændres fra ændres fra 6408 kr. til 6.804 kr., fra 534 kr. til 567 kr., fra
1.000 kr. til 1.061 kr., fra 534 kr.-1.500 kr. til 567 kr.-1.592 kr., fra 2.000 kr. til 2.123 kr., fra 1.501 kr.-2.500
kr. til 1.593 kr.-2.653 kr., og fra 2.500 kr. til: 2.654 kr., samt at det for alle beløb angives, at det er i 2021-
niveau.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at der med lovforslagets § 2, nr. 18, foreslås en præcisering af
bestemmelsen i § 182, stk. 6, der vedrører satsreguleringen af beløbene i §100, stk. 3, således at det
udtrykkeligt fremgår, at beløbene først satsreguleres og herefter afrundes. Dette medfører et behov for
nyfastsættelse af beløbene i § 100, stk. 3. Der er således ikke tale om en materiel ændring af beløbene i § 100,
stk. 3.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 18, samt de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2. og
2.6.3.
Til nr. 8
§ 114 i serviceloven regulerer støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. Det fremgår af § 114, stk. 2, at støtten ydes som et retefrit lån inden for en ramme på 187.000
kr. Det fremgår af § 182, stk. 7, at dette beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremgår videre, at beløbet afrundes til
nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000.
Det foreslås, at beløbet i § 114, stk. 2, ændres fra 187.000 kr. til 199.000 kr. (2021-niveau).
Den foreslåede ændring er begrundet i, at der med lovforslagets § 2, nr. 12, foreslås en præcisering af
bestemmelsen i § 182, stk. 7, der vedrører satsreguleringen af beløbet i § 114, stk. 2, således at det
udtrykkeligt fremgår, at beløbet først satsreguleres og herefter afrundes. Dette medfører et behov for
nyfastsættelse af beløbet i § 114, stk. 2. Der er således ikke tale om en materiel ændring af beløbet i § 114, stk.
2.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 12, samt de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2. og
2.6.3.
Til nr. 9
§ 120 i serviceloven regulerer størrelsen af plejevederlaget for pasning af døende efter § 119. Det fremgår af §
120, stk. 2, 1. pkt., at personer, som ikke er berettiget til plejevederlag efter § 120, stk. 1, får udbetalt 11.609
kr. månedligt i plejevederlag. Det fremgår af § 182, stk. 9, at dette beløb reguleres en gang årligt den 1. januar
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremgår videre, at beløbet afrundes
til nærmeste kronebeløb, og at reguleringen foretages første gang den 1. januar 2006.
Det foreslås, at beløbet i § 120, stk. 2, 1. pkt., ændres fra 11.609 kr. til 16.440 kr. (2021-niveau)
Den foreslåede ændring er begrundet i, at der med lovforslagets § 2, nr. 12, foreslås en præcisering af
bestemmelsen i § 182, stk. 9, der vedrører satsreguleringen af beløbet i § 120, stk. 2, 1. pkt., således at det
udtrykkeligt fremgår, at beløbet først satsreguleres og herefter afrundes. Dette medfører et behov for
nyfastsættelse af beløbet i § 120, stk. 2, 1. pkt. Der er således ikke tale om en materiel ændring af beløbet i §
120, stk. 2, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 12, samt de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2. og
2.6.3.
Til nr. 10.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
Efter § 174, stk. 1, i serviceloven fastsætter den kommunale, regionale eller private leverandør vejledende
takster for ydelser og tilbud efter serviceloven, dog inden for de regler som social- og ældreministeren
fastsætter med hjemmel i § 174, stk. 3. Efter § 174, stk. 1, 2. pkt. fastsættes taksterne på baggrund af samtlige
budgetterede, direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet.
Det fremgår videre af § 174, stk. 3, at social- og ældreministeren fastsætter regler om takstberegningen,
herunder om grundlaget for beregningen, om hvilke ydelser og tilbud efter loven der er omfattet af § 174, stk.
1, og om, hvornår bestemmelsen i § 174, stk. 1, kan fraviges. Bemyndigelsen er senest udmøntet ved
bekendtgørelse nr. 1017 af 19. august 2017 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social
service samt betaling for unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner (finansieringsbekendtgørelsen).
Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 174, stk. 3, er afgrænset til, at social- og ældreministeren kan
fastsætte regler om hvilke ydelser og tilbud efter serviceloven, der kan indgå i takstfastsættelsen. Der er ikke
efter gældende ret hjemmel til, at udgifter til visse former for sundhedsfaglig behandling, der ydes som led i
opholdet på tilbud efter serviceloven, kan indgå i beregningen af taksterne for tilbuddet.
Det foreslås, at det i § 174, stk. 3, tilføjes, at social- og ældreministeren også kan fastsætte regler om, at
sundhedsfaglig behandling efter sundhedsloven skal indgå i beregningen af takster.
Den foreslåede ændring vil betyde, at social- og ældreministeren kan fastsætte regler om, at ydelser og tilbud
efter sundhedsloven skal indgå i beregningen af takster for tilbud efter serviceloven.
Sundhedsfaglig behandling skal forstås i overensstemmelse med sundhedslovens § 5 og omfatter
undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt
forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.
Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt til at fastsætte regler om, at omkostninger til visse former for
sundhedsfaglig behandling, der ydes af det enkelte tilbud til borgeren som led i borgerens ophold på
tilbuddet, skal indregnes i taksten for tilbuddet efter servicelovens § 174, stk. 1.
Bemyndigelsen forventes ikke anvendt til at fastsætte regler om, at udgifter til kommunale sundhedsydelser
(behandlinger), der ydes efter sundhedsloven kan indregnes i taksterne for tilbud efter serviceloven. Sådanne
udgifter, der altså ikke vil kunne indregnes i taksten, er bl.a. udgifter til hjemmesygeplejeydelser efter
sundhedsloven § 138, forebyggende ydelser efter sundhedsloven §§ 120-123, kommunale børne- og
ungdomstandpleje efter sundhedsloven §§ 127 og 129, tandpleje efter sundhedsloven §§ 131, 133, 134 a og
135, genoptræningsydelser efter sundhedsloven § 140, fysioterapiydelser m.v. efter sundhedsloven §§ 140 a
og 140 b, behandling for alkoholmisbrug efter sundhedsloven § 141, lægelig stofmisbrugsbehandling efter
sundhedsloven § 142, befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven § 170 og befordring i forbindelse med
genoptræning efter sundhedslovens § 140 og § 168, stk. 1.
Med den foreslåede ændring modvirkes den uhensigtsmæssige effekt, at kommuner, der opretter et
specialiseret tilbud efter serviceloven i kommunen, belastes uforholdsmæssigt økonomisk ved at have
betalingsforpligtelsen for sundhedsydelser for borgere visiteret til tilbuddet af en anden kommune.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2. og 2.1.3.
Til nr. 11
§ 176 i serviceloven regulerer statsrefusion til kommunerne for udgifter til hjælp og støtte efter serviceloven.
Det fremgår af § 176, stk. 1, 1. pkt., at i de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte til en person under 67 år
i en konkret sag overstiger 830.000 kr. årligt, refunderer staten 25 pct. af den del af kommunens udgifter,
som ligger over dette beløb. Det fremgår videre af § 176, stk. 1, 2. pkt., at for den del af udgifterne, der
overstiger 1.630.000 kr. årligt, udgør statsrefusionen 50 pct. Endelig fremgår af § 176, stk. 1, 3. pkt., at for
den del af udgifterne, der overstiger 2.050.000 kr. årligt, udgør statsrefusionen 75 pct. Det fremgår af § 182,
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
stk. 11, at beløbene i § 176, stk. 1, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent. Det fremgår videre, at beløbet afrundes til nærmeste 10.000 kr., og at
reguleringen foretages første gang den 1. januar 2021.
Det foreslås, at beløbene i § 176, stk. 1, ændres fra 830.000 kr. årligt (2020-niveau) til 850.000 kr. årligt
(2021-niveau), fra 1.630.000 kr. årligt (2020-niveau) til 1.660.000 kr. årligt (2021-niveau) og 2.050.000 kr.
årligt (2020-niveau) til 2.090.000 kr. årligt (2021-niveau).
De foreslåede ændringer er begrundet i, at der med lovforslagets § 2, nr. 18, foreslås en præcisering af
bestemmelsen i § 182, stk. 11, der vedrører satsreguleringen af beløbet i § 176, stk. 1, således at det
udtrykkeligt fremgår, at beløbene først satsreguleres og herefter afrundes. Dette medfører et behov for
nyfastsættelse af beløbene i § 176, stk. 1. Der er således ikke tale om en materiel ændring af beløbene i § 176,
stk. 1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 19, samt de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2. og
2.6.3.
Til nr. 12
Det fremgår af servicelovens § 176, at i de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte efter loven for en person
under 67 år i en konkret sag overstiger 830.000 kr. årligt (2020-niveau), refunderer staten 25 pct. af den del
af kommunens udgifter, som ligger over dette beløb, mens refusionen for den del af udgifterne, der overstiger
1.630.000 kr. årligt (2020-niveau), udgør 50 pct. Endeligt fremgår det at for den del af udgifterne, der
overstiger 2.050.000 kr. årligt (2020-niveau), udgør statsrefusionen 75 pct. Det fremgår videre af stk. 2, at
reglerne også finder anvendelse for summen af en kommunes udgifter til hjælp og støtte efter loven for børn
og unge under 18 år, og udgifter til hjælp og støtte efter lovens §§ 76 og 76 a for unge i alderen 18-22 år, når
de pågældende børn og unge tilhører samme husstand.
Det foreslås, at der indsættes et nyt punktum i § 176, stk. 1, hvor det fastsættes, at i udgifterne efter
bestemmelsens 1. pkt. indgår også kommunens udgifter til foranstaltninger efter §§ 13-17 og 32 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Forslaget indebærer, at kommunerne vil kunne medtage de samlede udgifter til et barn eller en ung efter
både serviceloven og de nærmere angivne bestemmelser i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, i
opgørelsen af udgifter, som kan omfattes af reglerne om statsrefusion. Det betyder også, at kommunernes
udgifter til foranstaltninger iværksat efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet vil kunne indgå i
kommunernes opgørelse af udgifter til søskende i den samlede husstand, når betingelserne herfor er oplyst.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.9.1.
Til nr. 13
§ 182 i serviceloven indeholder bestemmelser om satsreguleringen af en række beløb i serviceloven. Det
fremgår således af § 182, stk. 1, at det beløb, der er nævnt i § 41, reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb.
Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2016.
Det fremgår videre af § 182, stk. 2, at det beløb, der er nævnt i § 32 a, stk. 6, reguleres en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste
kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2009.
Af § 182, stk. 3, fremgår, at det beløb, der er nævnt i § 42, stk. 3, reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 2,0
pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1.
januar 2021.
Af § 182, stk. 4, fremgår, at det beløb, der er nævnt i § 45, stk. 5, og § 97, stk. 7, reguleres en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste
kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2006.
Af § 182, stk. 5, fremgår, at de beløb, der er nævnt i § 55, stk. 4, reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb.
Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2017.
Af § 182, stk. 7, fremgår, at det beløb, der er nævnt i § 114, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb,
der er deleligt med 1.000.
Endelig fremgår det af § 182, stk. 9, at det beløb, der er nævnt i § 120, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste
kronebeløb. Reguleringen foretages første gang pr. 1. januar 2006.
Det foreslås, at det i § 182, stk. 1, 2. pkt., § 182, stk. 2, 2. pkt., § 182, stk. 3, 2. pkt., § 182, stk. 4, 2. pkt., § 182,
stk. 5, 2. pkt., § 182, stk. 7, 2. pkt., og § 182, stk. 9, 2. pkt., præciseres, at det er det beløb, der fremkommer
efter regulering, der afrundes.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at det bør fremgå klart, at det beløb, der afrundes, efter
bestemmelserne i § 182, stk. 1-5, 7 og 9, er det satsregulerede beløb. Dvs. at beløbet ikke først afrundes og
derefter satsreguleres. Dette fremgår eksplicit af § 182, stk. 8, og vil med de foreslåede ændringer også
fremgå af § 182, stk. 1-5, 7 og 9.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2. og 2.6.3.
Til nr. 14
§ 182 i serviceloven indeholder bestemmelser om satsreguleringen af en række beløb i serviceloven. Det
fremgår således af § 182, stk. 1, at det beløb, der er nævnt i § 41, reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen foretages første gang den 1.
januar 2016.
Det foreslås, at årstalsangivelsen i § 182, stk. 1, 3. pkt., ændres fra 2016 til 2022.
Den foreslåede ændring skyldes, at beløbet i § 41 med lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås nyfastsat til 2021-
niveau som følge af lovforslagets § 2, nr. 12.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 2 og 13, samt de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2.
og 2.6.3.
Til nr. 15
§ 182 i serviceloven indeholder bestemmelser om satsreguleringen af en række beløb i serviceloven. Det
fremgår således af § 182, stk. 2, at det beløb, der er nævnt i § 32 a, stk. 6, reguleres en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen foretages første
gang den 1. januar 2009.
Det foreslås, at årstalsangivelsen i § 182, stk. 2, 3. pkt., ændres fra 2009 til 2022.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
Den foreslåede ændring skyldes, at beløbet i § 32 a, stk. 6, med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås nyfastsat til
2021-niveau som følge af lovforslagets § 2, nr. 12.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 1 og 13, samt de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2.
og 2.6.3.
Til nr. 16
§ 182 i serviceloven indeholder bestemmelser om satsreguleringen af en række beløb i serviceloven. Det
fremgår således af § 182, stk. 3, at det beløb, der er nævnt i § 42, stk. 3, reguleres en gang årligt den 1. januar
med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2021.
Det foreslås, at årstalsangivelsen i § 182, stk. 3, 3. pkt., ændres fra 2021 til 2022.
Den foreslåede ændring skyldes, at beløbet i § 42, stk. 3, med lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås nyfastsat til
2021-niveau som følge af lovforslagets § 2, nr. 12.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 2 og 13, samt de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2.
og 2.6.3.
Til nr. 17
§ 182 i serviceloven indeholder bestemmelser om satsreguleringen af en række beløb i serviceloven. Det
fremgår således af § 182, stk. 4, at det beløb, der er nævnt i § 45, stk. 5, og § 97, stk. 7, reguleres en gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Tilsvarende gælder efter §
182, stk. 9, for det beløb, der er nævnt i § 120, stk. 2.
Det foreslås, at årstalsangivelsen i § 182, stk. 4, 3. pkt., og § 182, stk. 9, 3. pkt., ændres fra 2006 til 2022.
Den foreslåede ændring skyldes, at beløbene i § 45, stk. 5, § 97, stk. 7, og § 120, stk. 2, med lovforslagets § 2,
nr. 4 og 9, foreslås nyfastsat til 2021-niveau som følge af lovforslagets § 2, nr. 12.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 4, 9 og 13, samt de almindelige bemærkninger, punkt
2.6.2. og 2.6.3.
Til nr. 18
§ 182 i serviceloven indeholder bestemmelser om satsreguleringen af en række beløb i serviceloven. Det
fremgår således af § 182, stk. 5, at det beløb, der er nævnt i § 55, stk. 4, reguleres en gang årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen foretages første gang den 1.
januar 2017.
Det foreslås, at årstalsangivelsen i § 182, stk. 5, 3. pkt., ændres fra 2017 til 2022.
Den foreslåede ændring skyldes, at beløbet i § 55, stk. 4, med lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås nyfastsat til
2021-niveau som følge af lovforslagets § 2, nr. 12.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 5 og 13, samt de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2.
og 2.6.3.
Til nr. 19
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
§ 182 i serviceloven indeholder bestemmelser om satsreguleringen af en række beløb i serviceloven. Det
fremgår således af § 182, stk. 6, at de beløb, der er nævnt i § 100, stk. 3, reguleres en gang årligt den 1. januar
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbene afrundes til nærmeste
kronebeløb. Reguleringen foretages første gang den 1. januar 2019.
Det fremgår endvidere af § 182, stk. 11, at beløbene i §§ 176 og 176 a reguleres en gang årligt den 1. januar,
første gang pr. 1. januar 2013, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbene
afrundes til nærmeste 10.000 kr.
Det foreslås, at det i § 182, stk. 6, 2. pkt., og § 182, stk. 11, 2. pkt., præciseres, at det er det beløb, der
fremkommer efter regulering, der afrundes.
De foreslåede ændringer er begrundet i, at det bør fremgå klart, at det beløb, der afrundes, efter
bestemmelserne i § 182, stk. 6 og 11, er det satsregulerede beløb. Dvs. at beløbet ikke først afrundes og
derefter satsreguleres. Dette fremgår eksplicit af § 182, stk. 8, og vil med de foreslåede ændringer også
fremgå af § 182, stk. 6 og 11.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2. og 2.6.3.
Til nr. 20
§ 182 i serviceloven indeholder bestemmelser om satsreguleringen af en række beløb i serviceloven. Det
fremgår således af § 182, stk. 6, at de beløb, der er nævnt i § 100, stk. 3, reguleres en gang årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen foretages første gang den 1.
januar 2019.
Det foreslås, at årstalsangivelsen i § 182, stk. 6, 3. pkt., ændres fra 2019 til 2022.
Den foreslåede ændring skyldes, at beløbene i § 100, stk. 3, med lovforslagets § 2, nr. 7, foreslås nyfastsat til
2021-niveau som følge af lovforslagets § 2, nr. 19.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 7 og 19, samt de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2.
og 2.6.3.
Til nr. 21
Det fremgår af § 182, stk. 7, i serviceloven, at det beløb, der er nævnt i § 114, stk. 2, reguleres en gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. satsreguleringsloven
Det foreslås, at der i
§ 182, stk. 7,
indsættes et
3. pkt.,
hvormed det tydeliggøres, at reguleringen sker første
gang den 1. januar 2019.
Ændringen vil medføre en præcisering af reguleringen af beløbet i § 114, stk. 2.
Der er ikke med ændringen tilsigtet en indholdsmæssig ændring af satsreguleringen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2. og 2.6.3.
Til nr. 22
§ 182 i serviceloven indeholder bestemmelser om satsreguleringen af en række beløb i serviceloven. Det
fremgår således af § 182, stk. 11, at de beløb, der er nævnt i §§ 176 og 176 a, reguleres en gang årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen foretages første gang den 1.
januar 2013.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
Det foreslås, at årstalsangivelsen i § 182, stk. 11, 1. pkt., ændres fra 2013 til 2022.
Den foreslåede ændring skyldes, at beløbet i §§ 176, med lovforslages § 2, nr. 11, foreslås nyfastsat til 2021-
niveau som følge af lovforslagets § 2, nr. 19.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 11 og 19, samt de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2.
og 2.6.3.
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 53 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet har kommunalbestyrelsen ansvaret for at indbringe
sagerne for Ungdomskriminalitetsnævnet og bidrage til sagernes oplysning. Kommunalbestyrelsen har
ligeledes ansvaret for at sikre, at Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser efter §§ 12-14 fuldbyrdes.
Der er i § 54 i samme lov fastsat regler om kommunalbestyrelsens tilsyn med børn og unge, der er underlagt
en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet. Der er ikke fastsat særskilte regler om finansiering af de
udgifter, der er forbundet med kommunalbestyrelsens iværksættelse af Ungdomskriminalitetsnævnets
afgørelser.
Det foreslås, at det i en ny § 54 a fastsættes, at kommunen endeligt afholder udgifter til foranstaltninger
iværksat i henhold til afgørelser truffet efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det foreslås videre,
at der fastsættes en bemyndigelse for social- og ældreministeren til efter forhandling med justitsministeren
at fastsætte nærmere regler om betaling for ophold i delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger, når opholdet sker i
henhold til en afgørelse truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. §§ 15 og 16 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Herved sikres dels, at der fremover er udtrykkelig hjemmel for kommunerne til at afholde disse udgifter,
dels, at der kan fastsættes nærmere regler om betaling for ophold i de nævnte institutionstyper eller
afdelinger. Det forventes, at der fastsættes betalingsregler svarende til de regler, der gælder når afgørelsen
om anbringelse på de pågældende anbringelsessteder er truffet af børn og unge-udvalget i kommunen efter
reglerne i servicelovens §§ 63 a-c.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.9.2-2.9.3.
Til § 4
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Det foreslås i stk. 2, at lovens § 2, nr. 12, om ændring af servicelovens § 176 finder anvendelse for afgørelser
truffet fra 1. januar 2019.
Dette vil medføre, at kommunernes udgifter til foranstaltninger efter §§ 13-17 og 32 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet, der vedrører perioden fra 1. januar 2019 og frem vil være omfattet af adgangen til
refusion for særligt dyre enkeltsager.
Herved sikres, at de enkelte kommuner, som siden 1. januar 2019 har lidt et refusionstab for udgifter til de
angivne foranstaltninger, der før indførelse af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet ville være iværksat
efter lov om social service, også får adgang til at hjemtage refusion såfremt de kommunale udgifter til de
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
nævnte foranstaltninger overstiger refusionsgrænserne efter de regler og satser, der var gældende i
henholdsvis 2019, 2020 og 2021.
Ændringen har ikke betydning for de konkrete indsatser over for børn, unge og deres familier, men vedrører
beregningen af de kommunale udgifter og de kommunale regnskaber samt den statslige refusionsordning.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da retssikkerhedsloven, jf. § 90, stk. 1, i retssikkerhedsloven,
og serviceloven, jf. § 196, stk. 1, i serviceloven, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i
kraft for disse dele af riget.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
2417765_0042.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1555 af 2.
november 2020, som ændret ved § 5 i
lov nr. 2189 af 29. december 2020, § 3 i
lov nr. 2190 af 29. december 2020 og § 4
i lov nr. 465 af 20. marts 2021 foretages
følgende ændringer:
§ 2.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Social- og ældreministeren
bestemmer, på beskæftigelsesområdet
efter forhandling med
beskæftigelsesministeren og på
ældreområdet efter forhandling med
sundhedsministeren, hvilke sager denne
lov helt eller delvis skal gælde for.
§ 9 c.
Opholdskommunen har ret til at
få dækket sin andel af udgifterne til
hjælp efter lov om social service, lov om
aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om individuel
boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social
pension, § 50, stk. 1, i lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. og § 3,
stk. 1m nr. 11 og 16, jf. §§ 2 og 5, i lov om
kommunernes finansiering af visse
offentlige ydelser udbetalt af
kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne af den tidligere
opholdskommune efter stk. 2-6. Bliver
et barn eller en ung, der er anbragt uden
for hjemmet, eller over for hvem der er
iværksat foranstaltninger efter § 76, stk.
3, i lov om social service, visiteret til en
kommune efter integrationslovens § 10,
ydes refusion efter stk. 2, nr. 6, og stk. 4
dog af denne kommune.
1.
I
§ 2, stk. 3,
udgår »og på
ældreområdet efter forhandling med
sundhedsministeren«.
1.
I
§ 9 c, stk. 1, 1. pkt.,
udgår »lov om
social service,« og efter »lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,« indsættes: »lov
om kompensation til handicappede i
erhverv m.v.,«.
3.
§ 9 c, stk. 1, 2. pkt.,
ophæves.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
2417765_0043.png
Stk. 2.
Opholdskommunen har ret til
refusion, når den tidligere kommune
eller anden offentlig myndighed har
medvirket til, at en person får ophold i
1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov
om social service,
2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk.
2, i lov om almene boliger m.v.,
3) institutioner under sygehusvæsenet,
4) institutioner under
Kriminalforsorgen,
5) boliger, boformer m.v., der træder i
stedet for og kan sidestilles med
boformer m.v. under nr. 1-4,
6) anbringelsessteder for børn og unge
efter § 66 i lov om social service eller
7) døgnophold efter § 76 a i lov om social
service.
Stk. 3.
Opholdskommunen har ret til
refusion, når en person har fået ophold i
en anden kommune i
1) en af KFUM's soldaterrekreationer
drevet af KFUMs Soldatermission,
2) et veteranhjem drevet af Fonden
Danske Veteranhjem eller
3) Veteranbo drevet af KFUMs
Soldatermission.
Stk. 4.
Opholdskommunen har ret til
refusion fra den kommune, der har
truffet afgørelse om anbringelse af et
barn eller en ung uden for hjemmet, når
der iværksættes foranstaltninger for den
unge efter § 76, stk. 3, i lov om social
service. Når den kommune, der har
truffet afgørelse om anbringelsen, selv
har ret til refusion efter stk. 6, ydes
refusionen dog af den kommune, der var
refusionspligtig efter stk. 6.
4.
I
§ 9 c, stk. 2
og
3,
indsættes efter
»refusion«: »for udgifter til hjælp efter
de love, der er nævnt i stk. 1,«.
5.
I
§ 9 c, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter
»refusion«: »for udgifter til hjælp efter
de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov
om social service«.
6.
I
§ 9 c, stk. 4,
indsættes som
3. pkt.:
»Bliver en ung, for hvem der er
iværksat foranstaltninger efter § 76, stk.
3, i lov om social service, visiteret til en
kommune efter integrationslovens § 10,
ydes refusion efter 1. pkt. dog af denne
kommune.«
Stk. 5.
Opholdskommunen har ret til
refusion efter stk. 1, når en person er
7.
I
§ 9 c, stk. 5,
ændres »efter stk. 1« til:
»for udgifter til hjælp efter de love, der
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
2417765_0044.png
flyttet til et tilsvarende tilbud i en anden
kommune efter
1) § 108, stk. 2, og § 192 i lov om social
service,
2) § 58 a i lov om almene boliger m.v.
eller
3) lov om friplejeboliger.
Stk. 6.
Opholdskommunen har ret til
refusion, når en person får ophold i et
tilbud som nævnt i stk. 2, 4 og 5 og den
tidligere opholdskommune var bekendt
med de forhold, der begrunder
tilbuddet, og det var åbenbart, at der
måtte gribes ind. En opholdskommune
har ligeledes ret til refusion efter stk. 1,
når et barn eller en ung får ophold i et
anbringelsessted, jf. § 66 i lov om social
service, som følge af en tidligere
opholdskommunes beslutning om
hjemgivelse, når det er åbenbart, at
beslutningen om hjemgivelse var
ubegrundet.
Stk. 7-11.
---
Stk. 12.
Kommuner kan uden for de
tilfælde, der er nævnt i stk. 2-6,
indbyrdes aftale, at en tidligere
opholdskommune fortsat afholder
udgifter til hjælp efter de love, der er
nævnt i stk. 1. Det fastsættes i aftalen,
hvor længe den skal gælde.
Stk. 13.
---
§ 37 a.
---
Stk. 2
---
Stk. 3.
Handicaprådet sammensættes af
3-7 medlemmer fra
handicaporganisationerne i kommunen
udpeget efter indstilling fra Danske
Handicaporganisationer og 3-7
medlemmer udpeget af
kommunalbestyrelsen, heraf et antal af
dens medlemmer. Handicaprådet vælger
selv sin formand.
er nævnt i stk. 1, og efter lov om social
service«.
8.
I
§ 9 c, stk. 6, 1. pkt.,
indsættes efter
»refusion«: »for udgifter til hjælp efter
de love, der er nævnt i stk. 1, og efter lov
om social service«.
9.
I
§ 9 c, stk. 6, 2. pkt.
udgår
»ligeledes« og »efter stk. 1« ændres til:
»for udgifter efter lov om social service«.
10.
I
§ 9 c, stk. 12, 1. pkt.,
indsættes efter
»stk. 1«: », og efter lov om social
service«.
11.
I
§ 37 a, stk. 3,
udgår »udpeget efter
indstilling fra Danske
Handicaporganisationer«, og der
indsættes efter 1. pkt.:
»Medlemmerne fra
handicaporganisationerne udpeges efter
indstilling fra Danske
Handicaporganisationer, idet
kommunalbestyrelsen dog kan vælge at
udpege et antal medlemmer, der ikke
må overstige antallet af medlemmer, der
udpeges efter indstilling fra Danske
Handicaporganisationer, fra lokale
handicaporganisationer i kommunen.«
Stk. 4.
Social- og ældreministeren
fastsætter i en bekendtgørelse nærmere
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
2417765_0045.png
regler om handicaprådets virksomhed
og sammensætning.
12.
I
§ 37 a, stk. 4,
ændres »og« til: »,«
og efter »sammensætning« indsættes: »,
afholdelse af udgifter og honorering«.
§ 55.
---
Stk. 2.
Udvidet votering skal benyttes
i sager om følgende:
1) Sager, hvor Ankestyrelsen har
besluttet, at sagen har principiel eller
generel betydning, jf. § 52 c, stk. 1.
2) Afgørelser truffet af børn og unge-
udvalget, jf. § 74 i lov om social
service.
3) Afgørelser truffet af
Ungdomskriminalitetsnævnet i
medfør af § 14, stk. 2-4, og §§ 15-18,
23, 24 og 32 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
4) Sager om adoption uden samtykke
efter § 9 i adoptionsloven.
5) Sager om tilbageholdelse i boligen
efter § 127 og om optagelse i særlige
botilbud uden samtykke efter §§ 129
og 129 a i lov om social service.
6) Afgørelser, der er udsat med
henblik på udvidet votering, jf. § 53,
stk. 3.
7) Andre sager, som direktøren
beslutter har principiel eller generel
betydning.
Stk. 3.
---
§ 73.
Ankestyrelsens afgørelser efter
lov om social service kan i følgende
tilfælde indbringes for retten efter de
særlige regler i retsplejelovens kapitel 43
a:
1) Optagelse i særlige botilbud uden
samtykke efter §§ 129 og 129 a.
2) Afgørelser om børn og unge-
udvalgets beslutninger efter reglerne
i § 169.
Ankestyrelsens afgørelse skal foreligge
inden 8 uger.
Stk. 2.
---
§ 74.
Social- og ældreministeren
fastsætter efter forhandling med
beskæftigelsesministeren og
13.
I
§ 55, stk. 2,
indsættes efter nr. 6
som nyt nummer:
»7) Sager, som Ankestyrelsen beslutter
at tage op af egen drift efter § 65 i lov om
social service.«
Nr. 7 bliver herefter nr. 8.
14.
I
§ 73, stk. 1,
nr. 2, udgår »om børn
og unge-udvalgets beslutninger« og der
indsættes som
nr. 3:
»3) Ungdomskriminalitetsnævnets
afgørelser, som kan indbringes for
Ankestyrelsen efter § 55, stk. 2, i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.«
15.
I
§ 74
udgår »og social- og
ældreministeren«.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
2417765_0046.png
sundhedsministeren regler for
behandling af klagesager, herunder også
regler om tidsfrister for indsendelse og
videresendelse af klager m.v.
§ 77.
Social- og Ældreministeriet,
Beskæftigelsesministeriet og
Sundhedsministeriet kan anmode
Ankestyrelsen om at gennemgå
kommunalbestyrelsernes afgørelser.
§ 80.
Ankestyrelsen nedsætter et
centralt rådgivende udvalg til støtte for
sin indsats med at koordinere praksis, jf.
§ 76.
Stk. 2.
Udvalget har til opgave at følge og
rådgive Ankestyrelsen om den
koordinering af praksis, som
Ankestyrelsen har pligt til at foretage.
Udvalget skal desuden rådgive
Ankestyrelsen om kriterier for
udvælgelse af de klagesager, der kan
udtages til behandling med deltagelse af
beskikkede medlemmer, jf. § 52 c, stk. 2,
og § 59 a, stk. 3.
Stk. 3.
---
16.
I
§ 77
ændres »Social- og
Ældreministeriet,« til »Social- og
Ældreministeriet og«, og »og Social- og
Ældreministeriet« udgår.
12.
I
§ 80, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »§ 52 c,
stk. 2, og § 59 a, stk. 3« til: »§ 52 c, stk.
1, og § 59 a, stk. 2«.
13.
I
§ 80, stk. 2,
indsættes som
3. pkt.:
»Endelig skal udvalget rådgive
Ankestyrelsen om behovet for
opfølgning på Ankestyrelsens
undersøgelser efter § 76 af
kommunernes praksis og om generel
formidling af og vejledning om
Ankestyrelsens praksis.«
§ 87.
---
Stk. 2.
Social- og ældreministeren
fastsætter regler om rådets
sammensætning og opgaver.
14.
I
§ 87, stk. 2,
ændres »og« til: »,« og
efter »opgaver« indsættes: »og
honorering«.
§2
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august
2020, som ændret ved lov nr. 1060 af
30. juni 2020 og lov nr. 2216 af 29.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
2417765_0047.png
december 2020, foretages følgende
ændringer:
§ 32.
---
Stk. 2-5.
---
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen sørger for
træningsredskaber, kurser, hjælpere
m.v., når forældrene træner et barn eller
en ung i hjemmet.
Kommunalbestyrelsens udgifter til
træningsredskaber, kurser, hjælpere
m.v. til det enkelte barn eller den enkelte
unge må ikke overstige 500.000 kr.
årligt.
Stk. 7.
---
§ 41.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Beløbet til dækning af de
nødvendige merudgifter kan ydes, når
de skønnede merudgifter udgør mindst
4.596 kr. pr. år (2015-niveau). Ydelsen
fastsættes ud fra de skønnede
merudgifter pr. måned og afrundes til
nærmeste kronebeløb, der er deleligt
med 100.
Stk. 4-5.
---
1.
I
§ 32 a, stk. 6, 2. pkt.,
ændres
»500.000 kr.« til: »658.784 kr. (2021-
niveau)«.
2.
I
§ 41, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »4.596
kr.« til: »5.145 kr.« og »(2015-niveau)«
til: »(2021-niveau)«.
§ 42.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Ydelsen fastsættes på baggrund af
den tidligere bruttoindtægt, dog højst
med et beløb på 31.936 kr. om måneden.
Maksimumsbeløbet reduceres i forhold
til den andel, de visiterede timer til tabt
arbejdsfortjeneste udgør af den samlede
arbejdstid. Der beregnes bidrag til
pensionsordning, som udgør 10 pct. af
bruttoydelsen. Bidraget kan dog højst
udgøre et beløb svarende til det
hidtidige arbejdsgiverbidrag.
Kommunen indbetaler efter reglerne i
lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til
dækning af tabt arbejdsfortjeneste.
Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af
ATP-bidraget, og kommunen skal betale
2/3 af bidraget.
Stk. 4.
---
§ 45.
---
3.
I
§ 42, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »31.936
kr.« til: »32.671 kr. (2021-niveau)«.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
2417765_0048.png
Stk. 2-4.
---
Stk. 5.
Modtagerens udgifter til
ledsagerens befordring og andre
aktiviteter med tilknytning til
ledsageordningen kan dækkes med et
beløb på op til 663 kr. årligt. Beløbet
ydes af kommunalbestyrelsen efter
anmodning fra modtageren.
Stk. 6.
---
§ 55.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen godtgør
udgifter til kost og logi i forbindelse med
formidlet døgnophold for børn og unge,
når opholdet ikke er omfattet af
takstfinansiering, jf. § 174, stk. 1. For
første og andet barn eller ung placeret
på samme sted udgør godtgørelsen 174
kr. pr. døgn pr. barn under 10 år og 186
kr. pr. døgn pr. barn eller ung over 10 år
(2016-niveau). For tredje barn eller ung
og derover placeret på samme sted
udgør godtgørelsen 162 kr. pr. døgn pr.
barn eller ung (2016-niveau) uanset
barnets eller den unges alder.
§ 97.
---
Stk. 2-6.
---
Stk. 7.
Modtagerens udgifter til
ledsagerens befordring og andre
aktiviteter med tilknytning til
ledsageordningen kan dækkes med et
beløb på op til 663 kr. årligt. Beløbet
ydes af kommunalbestyrelsen efter
anmodning fra modtageren.
Stk. 8-9.
---
§ 100.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Tilskud til nødvendige
merudgifter kan ydes, når de
sandsynliggjorte merudgifter udgør
mindst 6.408 kr. pr. år svarende til 534
kr. pr. måned. Tilskuddet udgør et
standardbeløb på 1.000 kr. pr. måned,
hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i
intervallet 534 kr.-1.500 kr. om
måneden, og et standardbeløb på 2.000
kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte
merudgifter er i intervallet 1.501 kr.-
2.500 kr. om måneden. Kan borgeren
dokumentere merudgifter på over 2.500
4.
I
§ 45, stk. 5, 1. pkt.,
og
§ 97, stk. 7, 1.
pkt.,
ændres »663 kr.« til: »937 kr.
(2021-niveau)«.
5.
I
§ 55, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »174 kr.«
til: »193 kr.«, »186 kr.« til: »206 kr.« og
»(2016-niveau)« til: »(2021-niveau)«.
6.
I
§ 55, stk. 4, 3. pkt.,
ændres »162 kr.«
til: »177 kr.« og »(2016-niveau)« til:
»(2021-niveau)«.
7.
I
§ 100, stk. 3,
ændres »6408 kr.« til:
» 6.804 kr. (2021-niveau)«, »534 kr.«
til: » 567 kr. (2021-niveau)«, »1.000
kr.« til: » 1.061 kr. (2021-niveau)«, »534
kr.-1.500 kr.« til: » 567 kr.- 1.592 kr.
(2021-niveau)«, »2.000 kr.« til: » 2.123
kr. (2021-niveau)«, »1.501 kr.-2.500
kr.« til: » 1.593 kr.- 2.653 kr. (2021-
niveau)«, og »2.500 kr.« til: »2.654 kr.
(2021-niveau)«.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
2417765_0049.png
kr. pr. måned, ydes tilskuddet med et
beløb svarende til de faktiske
merudgifter.
Stk. 4-5.
---
§ 114.
---
Stk. 2.
Støtten efter stk. 1 ydes som et
rentefrit lån inden for en ramme på
187.000 kr.
Stk. 3-4.
---
§ 120.
---
Stk. 2.
Personer, som ikke er berettiget
til plejevederlag efter stk. 1, får udbetalt
11.609 kr. månedligt i plejevederlag.
Personer, som er berettiget til
plejevederlag efter stk. 1, kan vælge i
stedet at få udbetalt et plejevederlag som
anført i 1. pkt. Plejevederlaget kan i dette
tilfælde, jf. 1. og 2. pkt., ikke udbetales
sammen med en anden offentlig
forsørgelsesydelse. Hvis flere personer
deles om plejeopgaven, nedsættes
beløbet svarende til den pågældendes
forholdsmæssige andel af plejeopgaven.
Stk. 3-4.
---
§ 174.
---
Stk. 2
---
Stk. 3.
Social- og ældreministeren
fastsætter regler om takstberegningen,
herunder om grundlaget for
beregningen, om hvilke ydelser og tilbud
efter loven der er omfattet af stk. 1, og
om, hvornår stk. 1 kan fraviges.
Stk. 4-6.
---
§ 176.
I de tilfælde, hvor udgifterne til
hjælp og støtte efter loven for en person
under 67 år i en konkret sag overstiger
830.000 kr. årligt (2020-niveau),
refunderer staten 25 pct. af den del af
kommunens udgifter, som ligger over
dette beløb. For den del af udgifterne,
der overstiger 1.630.000 kr. årligt
(2020-niveau), udgør statsrefusionen 50
pct. For den del af udgifterne, der
overstiger 2.050.000 kr. årligt (2020-
niveau), udgør statsrefusionen 75 pct.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse for summen af en
8.
I
§ 114, stk. 2,
ændres »187.000 kr.«
til: »199.000 kr. (2021-niveau)«.
9.
I
§ 120, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »11.609
kr.« til: »16.440 kr. (2021-niveau)«.
10.
I
§ 174, stk. 3,
indsættes efter »efter
loven«: »og hvilken sundhedsfaglig
behandling efter sundhedsloven«.
11.
I
§ 176, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»830.000 kr. årligt (2020-niveau) « til:
»850.000 kr. årligt (2021-niveau)«, i
2.
pkt.
ændres »1.630.000 kr.kr. årligt
(2020-niveau)« til: »1.660.000 kr. årligt
(2021-niveau)« og i
3. pkt.
ændres
»2.050.000 kr. årligt (2020-niveau)«
til: »2.090.000 kr. årligt (2021-
niveau)«.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
2417765_0050.png
kommunes udgifter til hjælp og støtte
efter loven for børn og unge under 18 år
og udgifter til hjælp og støtte efter §§ 76
og 76 a for unge i alderen 18-22 år, når
de pågældende børn og unge tilhører
samme husstand.
Stk. 3.
---
§ 182.
Det beløb, der er nævnt i § 41,
reguleres en gang årligt den 1. januar
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en satsreguleringsprocent. Beløbet
afrundes til nærmeste kronebeløb.
Reguleringen foretages første gang den
1. januar 2016.
12.
I
§ 176, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
»I udgifterne efter 1. pkt. indgår
kommunens udgifter til foranstaltninger
efter § 13, stk. 1, nr. 3-9, §§ 14-17 og 32 i
lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet«.
12.
I
§ 182, stk. 1, 2. pkt., § 182, stk. 2, 2.
pkt., § 182, stk. 3, 2. pkt., § 182, stk. 4, 2.
pkt., § 182, stk. 5, 2. pkt., § 182, stk. 7, 2.
pkt.,
og
§ 182, stk. 9, 2. pkt.,
ændres
»Beløbet« til: »Det beløb, der
fremkommer efter regulering,«.
13.
I
§ 182, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »2016«
til: »2022«.
Stk. 2.
Det beløb, der er nævnt i § 32 a,
stk. 6, reguleres en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste
kronebeløb. Reguleringen foretages
første gang den 1. januar 2009.
Stk. 3.
Det beløb, der er nævnt i § 42,
stk. 3, reguleres en gang årligt pr. 1.
januar med 2,0 pct. tillagt eller
fratrukket en tilpasningsprocent for det
pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbet
afrundes til nærmeste kronebeløb.
Reguleringen foretages første gang den
1. januar 2021.
Stk. 4.
Det beløb, der er nævnt i § 45,
stk. 5, og § 97, stk. 7, reguleres en gang
årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbet
afrundes til nærmeste kronebeløb.
Reguleringen foretages første gang den
1. januar 2006.
Stk. 5.
De beløb, der er nævnt i § 55, stk.
4, reguleres en gang årligt den 1. januar
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en satsreguleringsprocent. Beløbet
afrundes til nærmeste kronebeløb.
Reguleringen foretages første gang den
1. januar 2017.
Stk. 6.
De beløb, der er nævnt i § 100,
stk. 3, reguleres en gang årligt den 1.
14.
I
§ 182, stk. 2, 3. pkt.,
ændres
»2009« til: »2022«.
15.
I
§ 182, stk. 3, 3. pkt.,
ændres
»2021« til: »2022«.
16.
I
§ 182, stk. 4, 3. pkt.,
og
§ 182, stk.
9, 3. pkt.,
ændres »2006« til: »2022«.
17.
I
§ 182, stk. 5, 3. pkt.,
ændres »2017«
til: »2022«.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
2417765_0051.png
januar med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbene afrundes til nærmeste
kronebeløb. Reguleringen foretages
første gang den 1. januar 2019.
18.
I
§ 182, stk. 6, 2. pkt.,
og
§ 182, stk.
11, 2. pkt.,
ændres »Beløbene« til: »De
beløb, der fremkommer efter
regulering,«.
19.
I
§ 182, stk. 6, 3. pkt.,
ændres
»2019« til: »2022«.
Stk. 7.
Det beløb, der er nævnt i § 114,
stk. 2, reguleres en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste
kronebeløb, der er deleligt med 1.000.
Stk. 8.
Det beløb, der er nævnt i § 118,
stk. 2, reguleres en gang årligt pr. 1.
januar med 2,0 pct. tillagt eller
fratrukket en tilpasningsprocent for det
pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Det beløb, der
fremkommer efter regulering, afrundes
til nærmeste kronebeløb. Reguleringen
foretages første gang pr. 1. januar 2006.
Stk. 9.
Det beløb, der er nævnt i § 120,
stk. 2, reguleres en gang årligt den 1.
januar med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent.
Beløbet afrundes til nærmeste
kronebeløb. Reguleringen foretages
første gang pr. 1. januar 2006.
Stk. 10.
---
Stk. 11.
Beløbene i §§ 176 og 176 a
reguleres en gang årligt den 1. januar,
første gang pr. 1. januar 2013, med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Beløbene
afrundes til nærmeste 10.000 kr.
20.
I
§ 182, stk. 7,
indsættes som
3. pkt.:
»Reguleringen foretages første gang
den 1. januar 2022.«
21.
I
§ 182, stk. 11, 1. pkt.,
ændres
»2013« til: »2022«.
§3
I lov nr. 1705 af 17. december 2018 om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet
foretages følgende ændring:
1.
Efter § 54 indsættes:
Ȥ
54 a.
Kommunen afholder endeligt
udgifter til foranstaltninger iværksat i
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 311: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af serviceloven, retssikkerhedsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.), fra social- og ældreministeren
2417765_0052.png
henhold til afgørelser truffet efter denne
lov.
Stk. 2.
Social- og ældreministeren kan
efter forhandling med justitsministeren
fastsætte nærmere regler om betaling for
ophold i delvis lukkede
døgninstitutioner, delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, sikrede
døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger, når opholdet sker i henhold
til en afgørelse truffet af
Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. §§ 15-
17.«