Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 310
Offentligt
Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og admi-
nistration på det sociale område
(Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren)
§1
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1555 af 2. november 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 2189 af 29. december 2020,
§ 3 i lov nr. 2190 af 29. december 2020 og § 4 i lov nr. 465 af 20. marts 2021, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 12 c, 1. pkt.,
ændres »og kapitel 16« til: », kapitel 16 og §§ 107 og 108«, og efter
»kommunen« indsættes: »samt borgernes akutte sygehusophold, hvor borgeren op-
holder sig på sygehuset til vurdering og behandling uden at være indlagt.«
2.
Efter § 12 f indsættes:
Ȥ 12 g.
Til brug for planlægningen af aftaler kan kommunalbestyrelser og regio-
ner, sygehuse, alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger og andre steder,
hvor der udføres sundhedsfaglig behandling efter sundhedsloven, udveksle oplysnin-
ger om, hvornår en borger modtager forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i lov om
social service og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86 i lov om social service, og hvornår
denne borger har en aftale i sundhedssektoren efter sundhedsloven. Udvekslingen kan
ske automatisk og uden borgerens samtykke.«
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 310: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren), fra social- og ældreministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at forbedre koordinationen mellem kommuner og sund-
hedssektoren til gavn for borgerne.
For det første indeholder lovforslaget et forslag til ændring af bestemmelsen om syge-
husadvis’er
i § 12 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1555 af 2. november 2020 (retssikkerhedsloven). Formålet er at
sikre koordination mellem kommune og sygehuse, når en borger kommer på sygehu-
set enten akut eller planlagt.
Bestemmelsen i § 12 c i retssikkerhedsloven om
sygehusadvis’er
sikrer, at kommunal-
bestyrelsen i borgerens opholdskommune modtager oplysninger om borgerens ind-
læggelse og udskrivning fra et sygehus, ligesom sygehuset får kontaktoplysninger på
kommunen. Der modtages kun et automatisk sygehusadvis med hjemmel i retsssikker-
hedslovens § 12 c, hvis borgeren modtager forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i
lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august 2020, (serviceloven)
eller personlig hjælp, pleje og omsorg efter kapitel 16 i serviceloven.
På grund af ændringer i kommunernes registreringspraksis modtages der ikke længere
et sygehusadvis, hvis borgeren har ophold på et midlertidigt eller længerevarende boti-
lbud efter servicelovens §§ 107 eller 108, uanset at borgeren modtager ydelser efter §
79 a eller kapitel 16 i serviceloven. Lovforslaget indeholder forslag om at rette op på
denne utilsigtede konsekvens af ændringen af kommunernes registreringspraksis.
Derudover indeholder lovforslaget en opdatering af § 12 c i retssikkerhedsloven, så den
afspejler den udvikling, der er sket i sygehusvæsenet, hvor ambulant behandling kan
indebære sygehusophold på op til 72 timer. Med lovforslaget foreslås således, at der
ikke skelnes mellem, om borgerens sygehusophold er en del af akut ambulant behand-
ling eller en indlæggelse.
For det andet indeholder lovforslaget et forslag om en ny bestemmelse i § 12 g i rets-
sikkerhedsloven. Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at visse ydelser til
ældre m.v. efter serviceloven omfattes af den aftaleoversigt, som etableres i regi af
sundhedssektoren. Med aftaleoversigten kan borgeren selv få et overblik over sine af-
taler i sundhedsvæsenet m.v. Samtidigt kan aktører i sundhedssektoren se, hvornår
borgeren har aftaler med henblik på at undgå dobbeltbookninger. Lovforslaget har til
formål at sikre, at også visse ydelser til ældre m.v. efter serviceloven omfattes af aftale-
oversigten og dermed vises for både borgeren selv og for aktørerne i sundhedssekto-
ren.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Sygehusadvis
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 12 c i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelser og sygehuse til brug
for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver m.v. efter § 79 a og kapitel 16 i serviceloven og
sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, samt til brug for op-
følgning af sager efter §§ 8-10 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af
12. februar 2021, kan udveksle oplysninger om indlæggelse på og udskrivning fra syge-
huse af borgere i kommunen. Udvekslingen kan ske automatisk og uden borgerens
samtykke.
2
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 310: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren), fra social- og ældreministeren
Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 398 af 28. maj 2003 om ændring af lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale område og andre love (Præcisering af reg-
lerne om borgernes medvirken, myndighedernes oplysningspligt, myndighedernes be-
føjelser til at indhente fortrolige oplysninger om borgerne samt indførelse af bestem-
melser om uanmeldt eftersyn i virksomheder, bødestraf for groft uagtsom vildledelse
af de sociale myndigheder og mulighed for udveksling af oplysninger mellem kommu-
nalbestyrelsen og sygehuse om borgernes indlæggelse på og udskrivning fra sygehuse).
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2002/03, tillæg A,
side 3384, at formålet med bestemmelsen er, at sygehuse automatisk kan sende med-
delelse til kommuner om, at en borger er blevet indlagt eller udskrevet. Formålet med
meddelelsen er, at kommunerne på denne måde kan indstille eller genoptage udførel-
sen af forskellige serviceydelser, mens borgeren er indlagt, f.eks. hjemmehjælp og
madudbringning, samt foretage en effektiv opfølgning i sager efter lov om sygedag-
penge.
Bestemmelsen er ikke siden ændret bortset fra enkelte redaktionelle ændringer, bl.a.
som følge af vedtagelsen af ny lovgivning.
§ 12 c i retssikkerhedsloven giver kommunalbestyrelser og sygehuse hjemmel til, at de
gennem en digital sagsoverbliksløsning kan udveksle oplysninger automatisk og uden
borgerens samtykke om borgerens indlæggelse på og udskrivning fra et sygehus. Ud-
vekslingen sker i form af et indlæggelsesadvis, som sendes fra sygehuset til kommu-
nen, som sender automatisk svar til sygehuset med kontaktoplysninger til kommunen.
Endelig sender sygehuset et udskrivningsadvis.
Løsningen fungerer teknisk på den måde, at sygehusenes patientadministrative syste-
mer automatisk sender meddelelser om alle indlagte patienter til den digitale sags-
overbliksløsning i borgerens bopælskommune. Bopælskommunen modtager advis’er
om de indlagte patienter, der er oprettet i løsningen, og hvor der er hjemmel til ud-
vekslingen, f.eks. fordi borgeren modtager ydelser fra hjemmeplejen. Såfremt sygehus-
advis’et falder uden for den målgruppe, der er omfattet
af lovhjemlen til udveksling af
oplysninger, frasorteres
advis’et
automatisk, og meddelelsen slettes.
National udbredelse af elektroniske sygehusadviser er opnået, som et fælles mål for re-
gioner og kommuners samarbejde om sammenhængende patientforløb. Sygehusadvi-
serne sendes tidstro, når patienten registreres som indlagt og udskrevet i det patient-
administrative system.
Udvekslingen af sygehusadvis’er baserer sig på
Elektronisk Omsorgs Journalsystem
(EOJ-system), der er kommunernes sagsbehandlings- og visitationssystem, som an-
vendes til at registrere voksne personers ydelser efter serviceloven, herunder ydelser
efter kapitel 16 i serviceloven og botilbud. EOJ-systemet består af en database med an-
givelse af de personer, som modtager en eller flere ydelser i kommunen.
Sygehusadviser er gradvist taget i brug fra 2003 og har været fuldt implementeret i
alle regioner og alle 98 kommuner siden 2011.
Et indlæggelsesadvis indeholder oplysninger om patientens kommunenummer, per-
sonnummer, sygehusafdeling og tidspunkt. Kommunens svar indeholder oplysninger
om afsenderkommune og oplysninger om kontaktperson og træffetider i kommunen.
Et udskrivningsadvis indeholder oplysninger om patientens personnummer, dato og
tidspunkt for udskrivningen og oplysning om, hvad patienten er udskrevet til.
Systemet videregiver ikke andre oplysninger end de nævnte advis, og det er ikke mu-
ligt for andre end den relevante sagsbehandler i kommunen og sundhedsperson på sy-
gehuset at læse det pågældende advis.
3
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 310: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren), fra social- og ældreministeren
Efter § 12 c i retssikkerhedsloven er det alene muligt at udveksle de elektroniske oplys-
ninger, som indgår i de omtalte indlæggelses- og udskrivningsadvis samt i kommu-
nens svar med kontaktoplysninger. Bestemmelsen giver ikke hjemmel til, at sygehuse
og kommunalbestyrelser kan aftale at udveksle andre oplysninger elektronisk uden
borgerens samtykke, såsom oplysninger om diagnose, behandling eller medicinering.
Hvis sygehuse og kommuner aftaler at udveksle andre oplysninger elektronisk end op-
lysninger om udskrivning eller indlæggelse som beskrevet ovenfor, f.eks. oplysninger
om diagnose, behandling eller medicinering , skal dette ske i overensstemmelse med
reglerne i kapitel 9 i sundhedsloven samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-
handling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om op-
hævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj
2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne op-
lysninger (databeskyttelsesloven).
Behandling af oplysninger i en digital sagsoverbliksløsning er omfattet af reglerne i da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Den gældende § 12 c er i over-
ensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, herunder særligt artikel 6, stk. 1,
litra c og e.
Kommunalbestyrelsen skal informere de berørte borgere om adgangen til at udveksle
oplysninger om indlæggelse og udskrivning fra sygehuse, herunder karakteren af de
oplysninger, som vil kunne udveksles uden samtykke.
Borgeren skal altid have besked, når sygehuset og kommunalbestyrelsen konkret har
udvekslet oplysninger elektronisk om indlæggelse og udskrivning, jf. databeskyttelses-
forordningens artikel 14.
Det er kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for underretningen til borgeren om, at
der er blevet udvekslet oplysninger. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at indgå
en aftale med de sygehuse, som fremsender sygehusadvis’er til de digitale overbliksløs-
ninger, således at det er sygehuset, der informerer borgeren om, at der er videregivet
oplysninger om indlæggelse og udskrivning.
2.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Social- og Ældreministeriet finder, at § 12 c i retssikkerhedsloven bør ændres af to år-
sager.
For det første blev der i 2017 aftalt en lempelse af kommunale registreringer i EOJ-sy-
stemet mellem det daværende børne- og socialministerium og KL. Aftalen betyder, at
det ikke er nødvendigt, at kommunen både registrerer, at en borger har ophold på et
botilbud, f.eks. et længerevarende botilbud efter § 108 i serviceloven, og at borgeren
modtager en serviceydelse, f.eks. socialpædagogisk støtte efter § 85 i serviceloven. Af-
talen var begrundet i, at borgere, der modtager en opholdsydelse, f.eks. ved ophold på
et botilbud, i langt de fleste tilfælde også modtager serviceydelser, f.eks. socialpædago-
gisk støtte, herunder socialpædagogisk ledsagelse. Registreringen af både opholds- og
serviceydelsen gav derfor ikke nogen merværdi, men medførte alene merarbejde for
kommunerne.
Efter § 12 c i retssikkerhedsloven kan der alene sendes et sygehusadvis om borgerens
indlæggelse eller udskrivning fra et sygehus, når borgeren modtager støtte efter § 79 a
eller kapitel 16 i serviceloven. Disse bestemmelser i serviceloven indeholder service-
ydelser, såsom socialpædagogisk støtte. Den ovenfor omtalte ændring i registrerings-
4
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 310: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren), fra social- og ældreministeren
praksis betyder, at hvis borgeren har ophold på et botilbud, så er borgeren ikke læn-
gere registreret som modtager af serviceydelser efter § 79 a eller kapitel 16 i servicelo-
ven, uanset at borgeren modtager sådanne serviceydelser. Den manglende registrering
betyder, at der ikke længere udveksles sygehusadvis’er
efter § 12 c i retssikkerhedslo-
ven, om at en borger, der har ophold på et botilbud, er blevet indlagt eller udskrevet
fra sygehuset.
Social- og Ældreministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der rettes op på denne util-
sigtede konsekvens af lempelsen i registreringskravene til kommunerne, således at der
også udveksles sygehusadvis’er
om borgerens indlæggelse eller udskrivning fra syge-
huset, når borgeren har ophold i et botilbud. Det findes ikke hensigtsmæssigt at gen-
indføre kommunernes tidligere registrering af både service- og opholdsydelser, idet af-
talen fra 2017 mellem KL og det daværende børne- og socialministerium havde til for-
mål at begrænse antallet af registreringer og indberetningskrav. Ministeriet finder der-
for, at der bør ske en ændring af § 12 c i retssikkerhedsloven, således at der også ud-
veksles et sygehusadvis, når borgeren har ophold på et botilbud efter §§ 107 og 108 i
serviceloven.
For det andet er der siden vedtagelsen af § 12 c i retssikkerhedsloven sket ændringer i,
hvordan sundhedsvæsenet registrerer en borgers ophold på et sygehus. Udviklingen i
sundhedsvæsenet er gået i den retning, at borgerne sjældnere indlægges, og at de fleste
sundhedsydelser ydes ambulant. Anvendelse af akut ambulant kontaktregistrering er
således i dag almindelig praksis i alle regioner ved modtagelse af patienter i akutmod-
tagelserne, og der sker i modsætning til tidligere færre egentlige indlæggelser. Et akut
ambulant ophold kan vare op til 72 timer på sygehusene og kan dermed i praksis vare
længere end en indlæggelse. Det giver således ikke længere mening at sondre mellem
ambulant behandling og indlæggelse. I stedet skelnes mellem akutte og planlagte op-
hold, som begge kan være ambulante eller med indlæggelse.
Da det er et krav efter § 12 c i retssikkerhedsloven, at der er tale om en indlæggelse,
modtager kommunalbestyrelsen ikke et sygehusadvis, når en borger opholder sig i
akutmodtagelsen til vurdering og evt. behandling, uden at være registreret som ind-
lagt. KL har givet udtryk for, at dette er en væsentlig udfordring i det tværsektorielle
samarbejde mellem sygehusvæsener og kommuner. Det handler bl.a. om, at kommu-
nen ikke modtager oplysninger om, at en borger, der modtager støtte og indsatser fra
hjemmeplejen, fra hjemmesygeplejen, forebyggende hjemmebesøg, madservice eller
bostøtte i eget hjem eller på et midlertidigt eller længerevarende botilbud, er kommet
akut på sygehuset. Kommunen har derved ikke mulighed for midlertidigt at indstille
de ydelser, som borgeren normalt modtager, mens borgeren er på sygehuset, og gen-
optage dem igen, når borgeren er kommet hjem. Den manglende advisering medfører
forgæves besøg og eftersøgning af, hvor borgeren opholder sig. Derudover mangler
kommunen også oplysningerne til brug for forvaltningen af sygedagpenge, revalide-
ring o.l.
De manglende sygehusadvis’er skaber også problemer for sygehusene, idet de
uden et sygehusadvis ikke modtager oplysninger fra kommunen om en kontaktperson,
der kan give supplerende oplysninger om patientens situation.
Det er Social- og Ældreministeriets vurdering, at ovenstående udfordringer for bor-
gere, kommuner og sygehuse bør føre til en ændring af bestemmelsen i § 12 c i retssik-
kerhedsloven, således at bestemmelsen afspejler den udvikling, der er sket i sundheds-
væsenet, hvor akutte ambulante forløb kan indebære ophold på et sygehus i op til 72
timer, og derfor bør ligestilles med indlæggelser.
5
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 310: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren), fra social- og ældreministeren
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det for det første, at § 12 c i retssikkerhedsloven ændres, så-
ledes at også borgere, der har ophold på et midlertidigt botilbud efter § 107 i servicelo-
ven eller et længerevarende botilbud efter § 108 i serviceloven, vil blive omfattet af be-
stemmelsen. Det vil medføre, at kommunalbestyrelser og sygehuse må udveksle et sy-
gehusadvis, såfremt en borger med ophold på et botilbud efter §§ 107 eller 108 i ser-
viceloven kommer på sygehuset. Retstilstanden vil herefter svare til praksis før æn-
dringen af den kommunale registreringspraksis, hvor der for sådanne borgere blev re-
gistreret, at de modtog hjælp efter såvel §§ 107 eller 108 og efter kapitel 16 i servicelo-
ven.
Borgere med ophold på et botilbud efter §§ 107 eller 108 i serviceloven modtager i
praksis så godt som altid en eller flere serviceydelser efter kapitel 16 i serviceloven.
Den foreslåede ændring vil derfor alene betyde, at et meget begrænset antal borgere,
der ikke er omfattet af den gældende bestemmelse om udveksling af sygehusadvis, vil
blive omfattet af bestemmelsen med den foreslåede ændring.
For det andet foreslås med lovforslaget, at § 12 c i retssikkerhedsloven ændres således,
at der ikke længere skelnes mellem akut ambulant behandling og indlæggelse på et sy-
gehus. Dette på baggrund af, at det i den akutte regionale indsats i vid udstrækning til-
stræbes at vurdere og behandle akutte patienter uden indlæggelse. Således kan akut
ambulant behandling indebære sygehusophold på op til 72 timer.
Med ændringen vil det i stedet være således, at der vil kunne udveksles et sygehusad-
vis, når borgeren er indlagt, eller ved borgerens akutte sygehusophold. Dette vil inde-
bære en udvidelse i forhold til gældende ret, hvor der udveksles sygehusadvis, når bor-
gere inden for målgruppen indlægges og udskrives til også at omfatte advis’er ved bor-
gernes akutte ophold på sygehuset af kortere eller længere varighed. Det vil betyde, at
Elektronisk Patient Journal-systemerne (EPJ) afsender automatisk advis til kommu-
nen på det tidspunkt, hvor borgeren registreres ved ankomst til akutmodtagelsen, her-
under til skadestuebehandling. Der vil også blive sendt et automatisk advis til kommu-
nen, når borgerens akutte sygehusophold afsluttes. Udvidelsen af adviseringen vil
sikre, at kommunens behov for at vide, hvor borgeren opholder sig, dækkes, ligesom
sygehuspersonalets behov for at vide, hvorvidt borgeren har kontakt med kommu-
nen. Udvidelsen i adviseringen vil give kommunen og sygehuset effektiv mulighed for
at koordinere forløbet for borgeren, hvor det er nødvendigt. Udvidelsen af adviserin-
gen vil medføre en understøttelse af sygehuspersonalets arbejdsgange, idet adviserin-
gen sker automatisk på baggrund af registreringen af borgens akutte sygehusophold.
Det foreslås dermed med ændringen, at der altid sendes sygehusadvis fra sygehuset til
kommunalbestyrelsen om borgere, der indlægges, eller som har akut sygehusophold,
uden at borgeren er registreret indlagt, såfremt borgeren modtager støtte efter § 79 a
eller kapitel 16 i serviceloven, eller efter det foreslåede har ophold i et botilbud efter §§
107 eller 108 i serviceloven.
Det er vurderingen, at de foreslåede ændringer af § 12 c i retssikkerhedsloven er i over-
ensstemmelse med databeskyttelsesforordningen med henvisning til databeskyttelses-
forordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e. Der vil ikke ske ikke ændringer i, hvilke op-
lysninger der kan udveksles mellem kommunalbestyrelserne og sygehuse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1.
2.2. Aftaleoversigten
2.2.1. Gældende ret
6
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 310: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren), fra social- og ældreministeren
Det følger af økonomiaftalerne for 2020 mellem regeringen, KL og Danske Regioner,
at der skal ske en national udbredelse af en aftaleoversigt. Aftaleoversigten skal for det
første gøre det muligt for borgeren at se, hvornår borgeren har en aftale om f.eks. en
undersøgelse på et sygehus, en aftale hos alment praktiserende læge eller en aftale an-
dre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling efter sundhedsloven, jf. § 5 i
sundhedsloven. Behandling omfatter efter sundhedsloven undersøgelse, diagnostice-
ring, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt fore-
byggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. For det andet skal afta-
leoversigten give myndigheder, der behandler eller yder støtte til borgeren, mulighed
for at se, hvornår en borger har en anden aftale, så borgeren ikke risikerer at have flere
aftaler på samme tid. Parterne til økonomiaftalerne ønsker med Aftaleoversigten der-
med at opnå en understøttelse af et bedre digitalt samarbejde med et samlet patient-
overblik for patienter, pårørende og sundhedspersonale. Initiativet indgår i den fælles-
offentlige strategi for digital sundhed 2018-2022. Behandlingen af oplysninger mellem
sundhedspersonale som led i aktuel behandling er også omfattet af sundhedslovens
bestemmelser om bedre digitalt samarbejde, jf. lov nr. 273 af 26. marts 2019 om æn-
dring af sundhedsloven (Bedre digitalt samarbejde i sundhedsvæsnet, påmindelser til
forældre vedrørende børnevaccination og bestemmelser om territorial gyldighed for
Færøerne og Grønland).
Der er ikke efter gældende ret hjemmel til, at kommunalbestyrelsen automatisk og
uden samtykke fra borgeren i f.eks. en aftaleoversigt kan videregive oplysninger til
sundhedssektoren om, hvornår borgeren modtager forebyggende hjemmebesøg efter §
79 a i serviceloven eller personlig hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-84 eller 86 i ser-
viceloven.
2.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Social- og Ældreministeriet finder, at der i retssikkerhedsloven bør indsættes en be-
stemmelse, der muliggør, at borgeren ét sted kan få et samlet overblik over sine aftaler
i sundhedsvæsenet og visse ydelser efter serviceloven. Samtidigt bør bestemmelsen
sikre, at aktørerne i sundhedssektoren og kommunen har mulighed for at få adgang til
borgerens øvrige aftaler, der er omfattet af systemet, således at det undgås, at borge-
ren dobbeltbookes og på baggrund heraf skal have ændret sin aftale eller eventuelt
udebliver.
KL har tilkendegivet, at det er kommunernes ønske, at der tilvejebringes en hjemmel
til udveksling af oplysninger med sundhedssektoren om borgerens aftaler om visse
servicelovsydelser.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der som en ny bestemmelse i retssikkerhedslovens § 12 g til brug for
planlægningen af aftaler indføres en hjemmel for kommunalbestyrelser og aktører i
sundhedssektoren, dvs. regioner, sygehuse, alment praktiserende læger, praktiserende
speciallæger og andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling efter sund-
hedsloven, til at udveksle oplysninger om, hvornår en borger modtager forebyggende
hjemmebesøg efter § 79 a i lov om social service og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86 i
lov om social service, og hvornår denne borger har en aftale i sundhedssektoren efter
sundhedsloven. Det foreslås endvidere, at udvekslingen kan ske automatisk og uden
borgerens samtykke.
7
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 310: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren), fra social- og ældreministeren
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
De foreslåede ændringer i § 12 c i retssikkerhedsloven vurderes at understøtte en bedre
ressourceudnyttelse i kommuner og regioner.
Den foreslåede bestemmelse i § 12 g i retssikkerhedsloven om aftaleoversigten vurde-
res ikke i sig selv at medføre negative økonomiske konsekvenser, da udvikling og drift
er finansieret via økonomiaftalerne i forhold til deling af aftaler efter sundhedsloven.
National ibrugtagning af aftaleoversigten forventes at medføre en række positive øko-
nomiske konsekvenser i sundhedsvæsenet, herunder bl.a. mere effektiv koordinering
og planlægning og bedre kvalitet i behandling.
Det er Social- og Ældreministeriets vurdering, at de foreslåede ændringer ikke giver
anledning til regulering af de kommunale og regionale bloktilskud. Forslagets økono-
miske konsekvenser skal forhandles med kommuner og regioner.
Det er Social- og Ældreministeriets vurdering, at lovforslaget overholder de syv prin-
cipper for digitaliseringsklar lovgivning.
Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitionen i aftale om en digitalise-
ringsklar lovgivning, så loven kan understøttes digitalt. Lovteksten er i videst muligt
omfang udformet med objektive kriterier, så lovgivningen er digitaliseringsklar, og der
er mulighed for effektiv it-anvendelse.
Reglerne er formuleret teknologineutralt, så de også kan rumme fremtidig teknologisk
udvikling, og med lovforslaget bliver flere ordninger understøttet af digitale løsninger.
Ved udarbejdelse af lovforslaget er der taget højde for at anvende den eksisterende of-
fentlige it-infrastruktur, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted
inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Hvad angår retssikkerhedslovens § 12 c, vil oplysninger om borgeres akutte ambulante
ophold automatisk blive videreformidlet til kommunen, så kommunen har mulighed
for at koordinere borgerens forløb, hvor det er nødvendigt. Det vil sikre en bedre ople-
velse for borgere i en række tilfælde, herunder at borgeren ikke forgæves forsøges be-
søgt og eftersøgt, fordi borgeren opholder sig på sygehuset, samt at de ydelser, borge-
ren modtager, automatisk indstilles, mens borgeren er på sygehuset, og automatisk
genoptages, når borgeren er kommet hjem.
Hvad angår den foreslåede bestemmelse i retssikkerhedslovens § 12 g, vil lovforslaget
medføre, at borgerne på sundhed.dk vil blive tilbudt et samlet overblik over deres afta-
ler på sundhedsområdet og visse ydelser efter serviceloven. Det skal sikre, at den en-
kelte får et lettilgængeligt overblik over sit forløb og dermed i højere grad føler sig ind-
draget i sin behandling og sociale tilbud. Lovforslaget vil medføre, at oplysninger om
de omfattede aftaler efter serviceloven automatisk og på sikker vis bliver overført til
den fælles digitale infrastruktur på sundhedsområdet, som varetages af Sundhedsdata-
styrelsen, og som sundhedspersonale kan tilgå, hvis de har borgeren i aktiv patientbe-
handling. Såfremt borgeren ønsker at begrænse sundhedspersonales adgang til oplys-
ningerne, vil borgeren kunne spærre for adgang på sundhed.dk.
8
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 310: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren), fra social- og ældreministeren
2417733_0009.png
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Natur- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke natur- og miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx til den xx været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske kon-
sekvenser for stat,
kommuner og re-
gioner
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
Ingen
Ingen
Muligheden for udveksling af oplysnin
ger om borgeres aftaler efter §§ 79 a,
83-84 og 86 i serviceloven vil skulle
indarbejdes i kommunernes implemen
tering af Aftaleoversigten, der gennem-
føres som led i aftalen om kommuner-
nes økonomi for 2020.
Kommunerne vil som led i økonomiaf-
talen og altså uafhængigt af lovforslage
skulle sikre systemmæssig mulighed fo
at filtrere nogle eller alle aftaler fra soc
alområdet fra at indgå i Aftaleoversig-
ten, så lovforslaget vurderes ikke at in-
deholde væsentlige yderligere imple-
menteringskonsekvenser.
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
9
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 310: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren), fra social- og ældreministeren
2417733_0010.png
Administrative
Hvad angår de foreslåede ændringer af §
konsekvenser for 12 c, vil oplysninger om borgeres akutte
borgerne
ambulante ophold automatisk blive vide-
reformidlet til kommunen, så kommu-
nen har mulighed for at koordinere bor-
gerens forløb, hvor det er nødvendigt.
Det vil sikre en bedre oplevelse for bor-
gere i en række tilfælde, herunder at bor-
geren ikke forgæves forsøges besøgt og
eftersøgt, fordi borgeren opholder sig på
sygehuset, samt at de ydelser, borgeren
modtager, automatisk indstilles, mens
borgeren er på sygehuset, og automatisk
genoptages, når borgeren er kommet
hjem.
Mht. den foreslåede § 12 g i retssikker-
hedsloven vil borgerne på sundhed.dk
blive tilbudt et samlet overblik over deres
aftaler på sundhedsområdet og visse
ydelser efter serviceloven.
Klimamæssige
konsekvenser
Natur- og miljø-
mæssige konse-
kvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
retten
Er i strid med de
principper for im-
plementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
X
Ja
Nej x
10
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 310: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren), fra social- og ældreministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 12 c i retssikkerhedsloven kan kommunalbestyrelser og sygehuse udveksle op-
lysninger om indlæggelse på og udskrivning fra sygehuse af borgere i kommunen til
brug for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver m.v. efter § 79 a og kapitel 16 i servicelo-
ven og sundhedsloven samt til brug for opfølgning af sager efter §§ 8-10 i lov om syge-
dagpenge.
Som følge af en ændret registreringspraksis i kommunerne, hvorefter kommunerne
kun registrerer, at en borger har ophold på et botilbud frem for både at registrere en
serviceydelse, og at borgeren har ophold på et botilbud, udveksles der ikke sygehusad-
vis om en borgers indlæggelse på eller udskrivning fra sygehuset, hvis borgeren har
ophold i et midlertidigt eller længerevarende botilbud efter §§ 107 eller 108 i servicelo-
ven. Endvidere udveksles der ikke et sygehusadvis, når borgeren opholder sig akut på
sygehuset til vurdering og behandling i akutmodtagelsen uden indlæggelsesregistre-
ring, hvilket kan vare op til 72 timer.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at
§ 12 c, 1. pkt.,
i retssikkerhedsloven ændres,
således at det tilføjes, at der også kan udveksles sygehusadvis til brug for tilrettelæg-
gelsen af omsorgsopgaver m.v. efter §§ 107 og 108 i serviceloven. Det foreslås endvi-
dere, at der ud over oplysninger om indlæggelse på og udskrivning fra sygehuse af bor-
gere i kommunen også kan udveksles oplysninger om borgernes akutte sygehusop-
hold, hvor borgeren opholder sig på sygehuset til vurdering og behandling uden at
være indlagt.
Med den foreslåede ændring af § 12 c i retssikkerhedsloven, vil sygehusadvis kunne
udveksles til brug for tilrettelæggelsen af omsorgsopgaver m.v. efter § 79 a, kapitel 16
og §§ 107 og 108 i serviceloven. Dette vil betyde, at der vil kunne udveksles et sygehus-
advis, hvis der er tale om en borger, der modtager støtte efter § 79 a eller kapitel 16 i
serviceloven, eller som har ophold på et midlertidigt eller længerevarende botilbud ef-
ter §§ 107 eller 108 i serviceloven.
Med den foreslåede ændring vil der endvidere kunne udveksles sygehusadvis, når en
borger omfattet af målgruppen indlægges, eller når en borger i målgruppen opholder
sig akut på sygehuset til vurdering og behandling uden at være registreret som indlagt.
Dette vil indebære en udvidelse af eksisterende praksis, hvorefter der udveksles syge-
husadvis, når borgere inden for målgruppen indlægges og udskrives til også at omfatte
advis ved borgernes akutte ophold på sygehuset af kortere eller længere varighed. Det
vil betyde, at Elektronisk Patient Journal-systemerne (EPJ) afsender automatisk advis
til kommunen på det tidspunkt, hvor borgeren registreres ved ankomst til akutmodta-
gelsen, herunder til skadestuebehandling. Der vil også blive sendt et automatisk advis
til kommunen, når borgerens akutte sygehusophold afsluttes. Den foreslåede udvi-
delse af adviseringen vil sikre, at kommunens behov for at vide, hvor borgeren ophol-
der sig, dækkes, ligesom sygehuspersonalets behov for at vide, hvorvidt borgeren har
kontakt med kommunen, dækkes. Den foreslåede udvidelse af adviseringen vil give
kommunen og sygehuset effektiv mulighed for at koordinere forløbet for borgeren,
hvor det er nødvendigt. Den foreslåede udvidelse af adviseringen vil medføre en un-
derstøttelse af sygehuspersonalets arbejdsgange, idet adviseringen vil ske automatisk
på baggrund af registreringen af borgens akutte sygehusophold.
11
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 310: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren), fra social- og ældreministeren
Udvekslingen af oplysninger vil i lighed med efter gældende regler ske uden indhen-
telse af patientens forudgående samtykke, da der i praksis vil forekomme situationer,
hvor det på grund af patientens helbredsforhold ikke vil være praktisk muligt eller
unødigt bebyrdende for patienten at afgive samtykke.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Der er ikke efter gældende ret mulighed for automatisk og uden samtykke fra den en-
kelte borger at udveksle oplysninger mellem kommunerne og sundhedssektoren om,
hvornår en borger modtager forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i serviceloven el-
ler omsorg m.v. efter §§ 83-84 eller 86 i serviceloven. Såfremt der skal udveksles så-
danne oplysninger i konkrete tilfælde, skal det ske efter reglerne i databeskyttelseslov-
givningen.
Det foreslås med en ny bestemmelse i
§ 12 g
i retssikkerhedsloven at skabe hjemmel
til, at kommunalbestyrelser og sygehuse, alment praktiserende læger, praktiserende
speciallæger og andre steder, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling efter sund-
hedsloven, med henblik på planlægningen af aftaler vil kunne udveksle oplysninger via
den fælles digitale infrastruktur om, hvornår en borger modtager forebyggende hjem-
mebesøg efter § 79 a i serviceloven og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og § 86 i servicelo-
ven, og hvornår denne borger har en aftale i sundhedssektoren. Det foreslås, at denne
udveksling vil kunne ske automatisk og uden borgerens samtykke.
Den foreslåede bestemmelse vil alene omfatte oplysninger om de borgere, der modta-
ger forebyggende hjemmebesøg efter § 79 a i serviceloven, personlig hjælp og pleje,
hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice (hjemme-
hjælp) efter § 83 i serviceloven, rehabiliteringsforløb efter § 83 a i serviceloven, afløs-
ning eller aflastning efter § 84 i serviceloven eller genoptræning efter § 86 i servicelo-
ven. Såfremt en borger ikke modtager støtte efter en af de ovennævnte bestemmelser i
serviceloven, vil der ikke kunne ske udveksling af oplysninger efter den foreslåede be-
stemmelse. Hjemmel til udvekslingen vil i stedet skulle findes på anden måde f.eks.
ved samtykke fra borgeren. Det afgørende for, hvorvidt en borger vil være omfattet af
den foreslåede bestemmelse, vil være, hvorvidt borgeren på tidspunktet for udvekslin-
gen af oplysninger modtager støtte efter de nævnte bestemmelser, dvs. at der er truffet
afgørelse om støtten, og at støtten er iværksat.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse alene kunne udveksles oplysninger via den
fælles digitale infrastruktur om, hvornår støtten efter serviceloven ydes, dvs. i hvilket
tidsrum, hvilken type støtte efter serviceloven, der er tale om, og hvor aftalen finder
sted. Der vil således ikke kunne udveksles oplysninger om det nærmere indhold af
støtten eller på hvilket grundlag støtten er bevilget. Oplysninger, der kan udveksles, vil
f.eks. kunne være, at borgeren, identificeret ved et specifikt cpr-nummer, modtager
personlig hjælp og pleje efter § 83 i serviceloven hver dag i tidsrummet kl. 7.00 til
8.00.
Udvekslingen af oplysninger om borgerens aftaler i sundhedssektoren, der fremgår af
den fælles digitale infrastruktur i ”Aftaleoversigten”,
kan alene ske i overensstem-
melse med sundhedslovens bestemmelser herom, herunder sundhedslovens §§ 42 a,
42 b og 193 b. Således vil sundhedspersoner og andre relevante personer i kommunen,
der deltager i den sundhedsfaglige behandling af borgeren, via
”Aftaleoversigten”
kunne indhente oplysninger om borgerens aftaler i sundhedssektoren, som indeholder
oplysning om aftalens tidsrum, årsagen til aftalen, adresse, samt afdeling i overens-
12
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 310: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren), fra social- og ældreministeren
stemmelse med sundhedslovens bestemmelser. Eksempelvis oplysning om, at borge-
ren har en aftale på Rigshospitalet, ortopædkirurgisk afdeling, den 7. august kl. 10.30 -
11.00.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse alene kunne ske udveksling til brug for kom-
munalbestyrelsens eller sundhedssektorens planlægning af aftaler. Formålet med ud-
veksling vil f.eks. kunne være at undgå, at borgeren indkaldes til rehabilitering i kom-
munen på samme tidspunkt, som borgeren skal til undersøgelse på sygehuset, eller at
hjemmehjælpen møder op hos borgeren, mens denne er til undersøgelse på sygehuset
og derfor ikke er hjemme.
Den foreslåede bestemmelse i § 12 g vil medføre, at databeskyttelsesforordningen, her-
under artikel 5-10, og databeskyttelsesloven, herunder §§ 5-10, ikke vil regulere ud-
vekslingen af oplysninger i situationer, der vil være omfattede af den foreslåede be-
stemmelse i § 12 g. Oplysninger, der vil være omfattede af § 12 g, vil således med hjem-
mel i denne bestemmelse kunne videregives uden samtykke fra den registrerede.
Det oprindelige formål med behandlingen af de oplysninger, som kommunalbestyrel-
sen hhv. sundhedssektoren efter den foreslåede bestemmelsen i § 12 g vil udveksle, er
ikke planlægningsmæssig koordination hos den anden myndighed. Videregivelsen af
oplysningerne vil således ske til varetagelse af andre formål end det oprindelige for-
mål. Videregivelsen af disse oplysninger vil derfor kun kunne ske, hvis betingelserne i
artikel 6, stk. 4, jf. artikel 23, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen er opfyldte. Social-
og Ældreministeriet vurderer, at dette vil være tilfældet, da videregivelsen af oplysnin-
gerne vil ske af hensyn til folkesundhed og social sikkerhed.
Det bemærkes, at der med forslaget tages hensyn til borgerens ret til at beskytte oplys-
ninger om rent private forhold ved, at der efter den foreslåede bestemmelse i § 12 g
alene vil kunne videregives oplysninger om tidspunktet for støtte eller en aftale i sund-
hedssektoren, men ikke underliggende oplysninger.
Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 12 g er at forbedre mulighederne for
planlægningsmæssig koordination mellem kommunalbestyrelserne og sundhedssekto-
ren ved, at der kan udveksles oplysninger om, hvornår borgere, der modtager visse ty-
per af støtte efter serviceloven, modtager denne støtte, og hvornår denne gruppe af
borgere har aftaler i sundhedssektoren. En bedre koordination af, hvornår borgeren
modtager visse typer af støtte efter serviceloven og indkaldes til aftaler i sundhedssek-
toren, vil være til gavn for borgeren, der i højere grad end i dag vil undgå at blive dob-
beltbooket med deraf følgende behov for at kontakte forskellige myndigheder med
henblik på at få lavet aftaler om. Dette gælder særligt for en del af målgruppen, der
kan have svært ved at overskue kontakt til mange myndigheder. Samtidigt vil øget
planlægningsmæssig koordination være til gavn for de involverede myndigheder bl.a.
ved færre udeblivelser på grund af dobbeltbookninger og ved mulighed for at tilrette-
lægge f.eks. hjemmehjælp efter oplysninger om, at borgeren er på sygehuset til under-
søgelse i et bestemt tidsrum.
Det er forventningen, at oplysningerne vil blive udvekslet ved brug af servicen for afta-
leoversigten i den fælles digitale infrastruktur på sundhedsområdet. Aftaleoversigten
giver også mulighed for, at borgerne selv kan se deres aftaler på hospitalet og egen
praktiserende læge, samt hvornår de modtager kommunal pleje. Aftaleoversigten kan
eksempelvis tilgås for borgeren selv via sundhed.dk. Der er endvidere mulighed for at
borgeren
kan give pårørende adgang til oversigten. ”Aftaleoversigten” giver endvidere
myndighederne adgang til oversigten over borgerens aftaler på tværs af kommune, re-
gion og almen praksis. Borgeren kan på sundhed.dk spærre for at data bliver vist
i ”Af-
taleoversigten”.
13
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 310: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren), fra social- og ældreministeren
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022. Dette vil, for så vidt angår den i
lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede ændring af § 12 c i retssikkerhedsloven, betyde, at
udvekslingen af sygehusadvis efter den 1. januar 2022 vil kunne ske efter den ændrede
bestemmelse. For så vidt angår den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede § 12 g i retssik-
kerhedsloven vil det betyde, at den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse for af-
taler fra og med den 1. januar 2022.
Da retssikkerhedsloven, jf. lovens § 90, stk. 1, ikke gælder for Færøerne og Grønland
og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil loven ikke gælde for Færøerne og
Grønland.
14
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 310: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udveksling af visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren), fra social- og ældreministeren
2417733_0015.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1555 af 2. november 2020, som
§ 5 i lov nr. 2189 af 29. december 2020, §
3 i lov nr. 2190 af 29. december 2020 og
§ 4 i lov nr. 465 af 20. marts 2021, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 12 c.
Til brug for tilrettelæggelsen af
omsorgsopgaver m.v. efter § 79 a og ka-
pitel 16 i lov om social service og sund-
hedsloven samt til brug for opfølgning af
sager efter §§ 8-10 i lov om sygedag-
penge kan kommunalbestyrelser og sy-
gehuse udveksle oplysninger om indlæg-
gelse på og udskrivning fra sygehuse af
borgere i kommunen. Udvekslingen kan
ske automatisk og uden borgerens sam-
tykke.
1.
I
§ 12 c, 1. pkt.,
ændres »og kapitel 16«
til: », kapitel 16 og §§ 107 og 108«, og ef-
ter »kommunen« indsættes: »samt bor-
gernes akutte sygehusophold, hvor bor-
geren opholder sig på sygehuset til vur-
dering og behandling uden at være ind-
lagt.«
2.
Efter § 12 f indsættes:
Ȥ 12 g.
Til brug for planlægningen
af aftaler kan kommunalbestyrelser og
regioner, sygehuse, alment praktise-
rende læger, praktiserende speciallæger
og andre steder, hvor der udføres sund-
hedsfaglig behandling efter sundhedslo-
ven, udveksle oplysninger om, hvornår
en borger modtager forebyggende hjem-
mebesøg efter § 79 a i lov om social ser-
vice og omsorg m.v. efter §§ 83-84 og 86
i lov om social service, og hvornår denne
borger har en aftale i sundhedssektoren
efter sundhedsloven. Udvekslingen kan
ske automatisk og uden borgerens sam-
tykke.«
15