Til de på vedlagte høringsliste
anførte høringsparter
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2731
Doknr.
395953
Dato
18-06-2021
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område (Udveksling af visse oplysninger
mellem kommuner og sundhedssektoren)
Social- og Ældreministeriet sender hermed udkast til lovforslag om ændring af
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udveksling af
visse oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren) i høring.
Lovforslaget indeholder to dele, der begge vedrører deling af oplysninger
mellem kommuner og sundhedssektoren.
For det første foreslås på baggrund af udviklingen i sundhedssektoren og mht.
registrering af oplysninger i kommunerne en opdatering af reglerne i
retssikkerhedsloven om sygehusadvis.
For det andet foreslås, at visse oplysninger om hjælp og støtte til ældre og
borgere med funktionsnedsættelse kan integreres i den digitale kalender
–
Aftaleoversigten
–
som er aftalt oprettet i regi af sundhedssektoren.
Social- og Ældreministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger er
ministeriet i hænde senest tirsdag den 20. juli 2021.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til
Ministeriet anmoder i
den forbindelse om, at bemærkninger ikke fremsendes både pr. brevpost og pr.
mail.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Maria Schultz på telefon
41 85 10 54 og fuldmægtig Sophie Thoms Jensen på telefon 41 85 14 10.
Til orientering fremsendes tillige en fortegnelse over de myndigheder og
organisationer m.v., der høres over udkastene.
Med venlig hilsen
Maria Schultz
1