SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 307
Offentligt

Efterværn og overgange til voksenlivet

Litteraturgennemgang

Katrine Iversen, Niels Peter Mortensen, Kirsten Birkefoss, Hanne Louise Søgaard Jensen

og Line Bredahl

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Efterværn og overgange til voksenlivet – Litteraturgennemgang

e-ISBN: 978-87-7119-930-7

Arkivfoto (redigeret): Ricky John Molloy/VIVE

Projekt: 302002

Finansiering: Bikubenfonden

VIVE – Viden til Velfærd

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Forord

Med reformen

’Børnene Først’,

der skal sikre et trygt hjem og flere rettigheder til børn i Danmark,

ønsker regeringen og et bredt politisk flertal at nytænke det eksisterende efterværn. Formålet er

at sikre, at unge i anbringelse får den støtte, de har brug for i overgangen til voksenlivet, så man

som samfund lever op til den grundlæggende intention for anbringelsen: At skabe forudsætnin-

gerne for et godt liv til trods for social uretfærdighed, eller psykiske- eller kognitive udfordringer

fra start.

Mange anbragte unge tabes i overgangen til voksenlivet. Relativt få af de unge får en ungdoms-

uddannelse, ligesom de fx er overrepræsenterede i hjemløsestatistikkerne. Samtidig ved vi, at

der er store forskelle i kommunernes brug af efterværn, involvering af de unge i forhold til mål-

sætninger og handleplaner, samt at viden om indsatsers effekt i svingende omfang inddrages for

kontinuerligt at forbedre indsatsen på baggrund af viden om, hvad der virker (Bikubenfonden,

2020; Social- og Ældreministeriet, 2020).

I aftaleteksten lægges der op til, at der på baggrund af en analyse af det eksisterende efterværn

skal udarbejdes en faglig vurdering af, hvad der skal til af ændringer, så de mest udsatte unge

får en god og tryg overgang til voksenlivet, hvor de ikke overlades til sig selv. For at bidrage til at

nytænke efterværnet gennem en oplyst proces, ønsker Bikubenfonden at kvalificere videns-

grundlaget om efterværn. På den baggrund har Bikubenfonden bedt VIVE – Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd (herefter VIVE) om at tilvejebringe en opsamling af viden og

hovedkonklusioner om efterværn og overgange til voksenlivet.

VIVE har på den baggrund gennemført et litteraturstudie af efterværn og overgange til voksenlivet

for Bikubenfonden. Hensigten med litteraturgennemgangen har været at tilvejebringe et syste-

matisk indblik i eksisterende empirisk forskning om efterværn og overgange til voksenlivet og

herunder konkret at tilvejebringe viden om, hvilke efterværnsindsatser der er afprøvet og med

hvilken virkning.

Chefanalytiker Katrine Iversen har været projektleder og forestået analysen i samarbejde med

chefanalytiker Niels Peter Mortensen. Analytiker Hanne Louise Søgaard Jensen og praktikant

Line Bredahl har foretaget databearbejdningen, mens konsulent Kirsten Birkefoss har forestået

søgningen af studier.

Rapporten har været i eksternt review, og Leif Olsen, seniorforsker i VIVE, har fungeret som

intern reviewer. Bikubenfonden har haft lejlighed til at kommentere på rapporten.

Undersøgelsen er finansieret af Bikubenfonden.

Carsten Strømbæk Pedersen

Forsknings- og analysechef for VIVE Børn og uddannelse

2021

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Indhold

Sammenfatning ......................................................................................................... 5

Indledning ........................................................................................................ 9

Tilgang og metode ......................................................................................... 10

Præsentation af efterværn og identificerede temaer....................................... 13

Tema 1 – Tidlig dialog og inddragelse af de unge .......................................... 15

4.1

Studiernes fund ................................................................................................... 16

Tema 2: Varighed af efterværnsindsatsen ..................................................... 21

5.1

Studiernes fund ................................................................................................... 22

Tema 3 – Støttende relationer og netværksdannelse ..................................... 25

6.1

Studiernes fund ................................................................................................... 26

Tema 4 – Uddannelse, beskæftigelse, bolig og kriminalitet ............................ 33

7.1

Studiernes fund ................................................................................................... 35

Litteratur.................................................................................................................. 41

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Metodebeskrivelse ................................................................................ 43

Oversigt over klassificerede inkluderede studier ................................... 52

Karakteristik af de inkluderede studier .................................................. 60

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Sammenfatning

I dag tabes mange anbragte unge i overgangen til voksenlivet. Relativt få af de unge får en

ungdomsuddannelse, ligesom de fx er overrepræsenterede i hjemløsestatistikkerne. Samtidig

ved vi, at der er store forskelle i kommunernes brug af efterværn, involvering af de unge i

forhold til målsætninger og handleplaner, samt at viden om indsatsers effekt i svingende om-

fang inddrages for kontinuerligt at forbedre indsatsen på baggrund af viden om, hvad der virker

(Bikubenfonden, 2020; Social- og Ældreministeriet, 2020).

Aftalepartierne lægger i aftaleteksten om reformen ’Børnene Først’ op til, at der på baggrund

af en analyse af det eksisterende efterværn skal udarbejdes en faglig vurdering af, hvad der

skal til af ændringer, så de mest udsatte unge får en god og tryg overgang til voksenlivet, hvor

de ikke overlades til sig selv. For at bidrage til at nytænke efterværnet gennem en oplyst proces

ønsker Bikubenfonden at kvalificere vidensgrundlaget om efterværn. På den baggrund har Bi-

kubenfonden bedt VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (herefter

VIVE) om at tilvejebringe en opsamling af viden og hovedkonklusioner om efterværn og over-

gange til voksenlivet.

I Danmark gives efterværn til 18-22-årige unge efter servicelovens § 76, og det er knyttet til §

46 om formålet med at yde støtte til børn og unge med særlige behov, for at de kan opnå

samme muligheder for personligudvikling, sundhed og selvstændigt voksenliv som deres jævn-

aldrende. Støtten skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder

understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, fx anskaf-

felse af selvstændig bolig (Social- og Ældreministeriet, 2020).

VIVE har gennemført et systematisk litteraturstudie i form af en Rapid Evidence Assessment

(REA) om efterværn og overgange til voksenlivet for tidligere anbragte unge. I en REA søges

litteratur strategisk i udvalgte databaser, der vurderes særligt relevante for studiets emnefelt.

På denne måde kan der effektivt skabes overblik over et afgrænset forskningsfelt inden for en

kort tidsperiode.

Samlet set indeholder litteraturgennemgangen 17 studier, som vi vurderer er relevante både i

forhold til deres metodiske kvalitet og deres emnemæssige relevans. Litteraturgennemgangen

af efterværn og overgange til voksenlivet bygger således på disse 17 studier.

VIVE har inddelt de 17 inkluderede studier i fire overordnede temaer på baggrund af deres

genstandsfelt:

▪

TEMA 1: Tidlig dialog og inddragelse af de unge

TEMA 2: Varighed af efterværnsindsatsen

TEMA 3: Støttende relationer og netværksdannelse

TEMA 4: Uddannelse, beskæftigelse, bolig og kriminalitet.

I det følgende præsenteres studiernes hovedfund inden for hvert af disse temaer.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

TEMA 1: Tidlig dialog og inddragelse af de unge

Tema 1 inkluderer studier, der undersøger, hvilken betydning tidlig dialog med den unge om

overgangen fra anbringelse til et selvstændigt voksenliv samt inddragelse af den unge i tilret-

telæggelsen af overgangen har for den unges overgang til et selvstændigt voksenliv. Studier-

nes hovedfund er:

▪

Medinddragelse af den unge tidligt i processen omkring tilrettelæggelsen af efterværnet

skaber forankring hos den unge og sikrer, at et skifte bliver mindre pludseligt (Studie 57).

En tidlig dialog med den unge om efterværnet medvirker til at reducere unødige bekym-

ringer og sikrer inddragelse af den unge i planlægningen af efterværnet (Studie 17).

Det er hensigtsmæssigt, at tidligere anbragte unge inddrages i udformningen af lang-

sigtede mål for overgangen og anses som aktive deltagere, der har indflydelse på, hvor-

dan deres liv udformer sig (Studie 112).

Unge tidligere anbragte, der har deltaget i planlægningen af overgangen, og som føler

sig lyttet til og inddraget, oplever en mere positiv og succesfuld overgang til et selvstæn-

digt voksenliv (Studie 250).

I mange tilfælde er der tegn på manglende inddragelse af de unge i overgangsproces-

sen (Studie 477).

▪

TEMA 2: Varighed af efterværnsindsatsen

Tema 2 inkluderer studier, der undersøger, hvilken betydning varigheden af efterværnsindsat-

sen har for de tidligere anbragte unges overgang til et selvstændigt voksenliv. Hovedfundene

i studierne under dette tema er:

▪

Unge har fortsat brug for støtte efter efterværnets ophør (Studie 14).

Unge, der har modtaget efterværn i en kortere periode, har en større prævalens i hjem-

løsestatistikkerne, end dem, der har modtaget efterværn i en længere periode. Set i

lyset af, at det særligt er de anbragte unge med de mest komplekse problematikker, der

kommer ud i hjemløshed, konkluderer studiet, at studiets fund er en indikation på, at det

eksisterende efterværn har vanskeligt ved at imødekomme støttebehovene i denne

gruppe (Studie 141).

De negative virkninger af en lovændring, der bevirker, at en del af målgruppen af tidli-

gere anbragte slippes af kommunerne allerede ved det 18. år og ikke som tidligere ved

det 20. år, overstiger de positive virkninger af, at en del af målgruppen, som følge af

lovændringen, tilbydes efterværn til det fyldte 23. år i forhold til uddannelse, beskæfti-

gelse og indkomst (Studie 578).

▪

TEMA 3: Støttende relationer og netværksdannelse

Tema 3 handler bredt set om støttende relationer og netværksdannelse og indeholder studier,

der undersøger, hvilken betydning personlige relationer/mentorer, netværk mellem tidligere an-

bragte unge eller en kontaktperson har for de unges overgang til et selvstændigt voksenliv.

Studiernes hovedfund er:

▪

En central og gennemgående voksenfigur er af stor betydning i socialt udsatte børn og

unges liv. Den personlige relation til en engageret voksen er værdifuld, og kontaktper-

sonordningen kan derfor være et gavnligt efterværn for tidligere anbragte (Studie 57).

Det, at unge tidligere anbragte tilknyttes en værts- eller kontaktfamilie, bidrager til at

give de unge en blødere og mere gradvis overgang til selvstændighed, hvor de unge

▪

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

gradvist støttes i at håndtere de udfordringer og praktiske opgaver, som de møder på

vejen til et selvstændigt voksenliv. Herunder praktisk planlægning af hverdagen, gene-

rel økonomistyring, indkøb og sikkerhed i daglige rutiner samt et socialt sikkerhedsnet i

forløbet, som kan have betydning, også efter efterværnstilbuddet (Studie 24).

▪

Det skaber tryghed for de unge tidligere anbragte, at de tilbydes et mødested og en

frivillig mentor. Trygheden skaber lydhørhed og velvilje hos de unge, hvorigennem der

opstår et potentiale for at nå de unge og udvikle dem i en retning, hvor både uddannelse

og beskæftigelse bliver realistiske målsætninger (Studie 24).

Et individuelt tilrettelagt forløb, hvor de unge i tiden imellem deltagelse i camps støttes

af en vejleder eller mentor, har en positiv virkning på to tredjedele af de unges hand-

lingstillid, i form af den unges positive forventninger til, at den unge selv råder over de

nødvendige evner og ressourcer til at klare de udfordringer, den unge er stillet overfor

(Studie 636). En kvantitativ før-/eftermåling af forløbet finder også en positiv virkning i

forhold til de unges handlingstillid, mens forløbets virkning på de unges mentale sund-

hed er mere begrænset (Studie 637).

Efterværnsindsatser, der giver den unge mulighed for at møde andre tidligere anbragte,

er gavnlige for nogle unge, mens det ikke er oplagt for andre tidligere anbragte (Studie

57).

Etablering af henholdsvis netværk med andre tidligere anbragte og relationelle forhold til

kontaktpersoner har, ifølge de unge selv, en positiv virkning på de unges selvværd, selv-

tillid, netværksevner og livsmod. Kvantitative analyser viser dog, at efterværnsdeltagerne

har en lidt svagere tilknytning til uddannelsessystemet og flytter mere end sammenlig-

ningsgruppen. Studiet konkluderer, at efterværnsindsatser, hvor netværkene ikke rækker

ud over anbringelsesmiljøet, kan blive for isolerende for deltagerne (Studie 542).

I en række forskellige projekter, der arbejder med unges netværksskabelse, øget til-

hørsforhold med ligesindede eller øget tilhørsforhold til ressourcestærke voksne, ople-

ver man, at de unge udvikler sig positivt på disse punkter. Færre af de projekter, der

arbejder med inklusion i samfundet, oplever, at de unge generelt har udviklet sig positivt

inden for dette område (Studie 20).

▪

TEMA 4: Uddannelse, beskæftigelse, bolig og kriminalitet

Tema 4 inkluderer studier, der undersøger virkningen af forskellige efterværnsindsatser i for-

hold til specifikke fokusområder i de unges overgang til et selvstændigt voksenliv, i form af

henholdsvis uddannelse, beskæftigelse, bolig og kriminalitet. Hovedfundene i studierne under

dette tema er:

▪

Efterværn blandt unge, der har været anbragt i plejefamilie eller på institution, har en

relativ stor positiv betydning for at fuldføre en ungdomsuddannelse samt reducerer risi-

koen for at modtage økonomisk socialhjælp. Efterværn ser ud til at have en selvstæn-

diggørende virkning på unge, som har været anbragt uden for hjemmet. Længereva-

rende efterværn (til efter det 20. år) ser ud til at have en forstærkende virkning i forhold

til at reducere risikoen for at modtage økonomisk socialhjælp ud over den virkning, ef-

terværn har i forhold til gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Efterværn i form af

forlængelse af anbringelse i plejefamilie ser ud til at have den største positive virkning i

forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse, komme i beskæftigelse samt i forhold

til at reducere modtagelse af sundhedsydelser og økonomisk socialhjælp (Studie 463).

En kommunal samarbejdsmodel med en tværfaglig organisering af det professionelle

samarbejde, i forhold til at støtte de unge på vej mod uddannelse og beskæftigelse, ser

▪

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

ud til at skabe en mere koordineret indsats for samarbejde mellem forskellige fagperso-

ner om den enkelte unges unikke situation. Modellen ser ud til at skabe en målrettet

indsats, hvor indsatsens fokus på den unges vej til uddannelse eller beskæftigelse giver

en mere løsnings- og handlingsorienteret tilgang med fokus på den unges ressourcer.

Der er tegn på, at de unge inddrages mere aktivt i at fastsætte mål for fremtiden, hvilket

ser ud til at bevirke, at de unge føler sig lyttet til og får en følelse af ejerskab. Der kan

dog være udfordringer forbundet med at motivere de unge til at tage aktivt ansvar for

deres vej til uddannelse/beskæftigelse (Studie 24). Der måles ikke kvantitativt nogen

virkning af samarbejdsmodellen i forhold til de unge tidligere anbragtes uddannelse og

beskæftigelse (Studie 535).

▪

Halvdelen af en række projekter, der arbejder med de unges beskæftigelse, oplever

positive resultater for de unge. En større del af en række projekter, der arbejder med

uddannelse, oplever positive resultater. Dog kobles de oplevede positive resultater ikke

i studiet til de konkrete aktiviteter, der er gennemført i regi af projekterne, hvorfor det

ikke er muligt at belyse eventuelle fællestræk i de projekter, hvor der opleves positive

resultater.

En række projekter med forskellige individuelle og gruppebaserede tilbud med fokus på

opbygning af netværk og relation til en kontaktperson ser ikke ud til at have en virkning

i forhold til de unges uddannelse og beskæftigelse. Studiet finder, at efterværnsdelta-

gerne har en lidt svagere tilknytning til uddannelsessystemet og flytter mere end sam-

menligningsgruppen (Studie 542).

Efterværn er en støtte og hjælp, i forhold til at unge tidligere anbragte oplever at være

blevet mere selvstændige med hensyn til at kunne bo selv (Studie 620).

Botilbud, hvor den unge bor sammen med jævnaldrende, der ikke har været anbragt, kan

give de tidligere anbragte unge mulighed for tryghed, hjælp og rollemodeller (Studie 57).

I 16 projekter med fokus på individuel udvikling og kompetencer, herunder de unges triv-

sel og selvværd, og de unges kompetencer i forhold til at håndtere boligsituation og pri-

vatøkonomi samt et eventuelt misbrug, oplever man, at der er skabt positive resultater i

forhold til øget selvværd og forbedret trivsel, men mindre lovende resultater i forhold til

kompetencer til at håndtere boligsituation og privatøkonomi og i særdeleshed i forhold til

at komme ud af misbrug. De oplevede resultater kobles dog ikke i studiet til de konkrete

aktiviteter, der er gennemført i regi af projekterne, hvorfor det ikke er muligt at belyse

eventuelle fællestræk i de projekter, hvor der opleves positive resultater (Studie 20).

Tilknytning af en koordinator, der følger unge, hvis anbringelse på en sikret institution

ophører, med henblik på at have et langsigtet fokus på støtteforanstaltninger samt at

koordinere indsatserne, lader ikke til at have en virkning i forhold til de unges situation i

relation til registreret kriminalitet og genanbringelse på opfølgningstidspunktet (Studie

236).

▪

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Indledning

Med reformen ’Børnene først’ sætter aftalepartierne fokus på syv centrale temaer, der skal

sikre et trygt hjem og flere rettigheder til alle børn i Danmark. Et af temaerne er overgangen fra

barndommen til voksenlivet og herunder en nytænkning af efterværnsområdet for tidligere an-

bragte unge.

Aftalepartierne ønsker at gentænke efterværnsindsatsen, så det sikres, at man som samfund

lever op til den oprindelige og grundlæggende intention bag anbringelsen af et barn – at skabe

forudsætningerne for et godt liv for barnet trods social uretfærdighed, psykiske eller kognitive

udfordringer fra starten af barnets liv. Dette også i overgangen fra et barndomsliv til et voksenliv,

som vi ved kan være vanskelig. I dag tabes mange anbragte unge i overgangen til voksenlivet.

En relativ lille andel af unge anbragte får en ungdomsuddannelse, ligesom de fx er overrepræ-

senterede i hjemløsestatistikkerne (Benjaminsen, 2020; Social- og Ældreministeriet, 2020).

En efterværnsindsats skal sikre, at et anbragt barn ikke står uden støtte fra den ene dag til den

anden, men får den hjælp og støtte, som den unge har brug for, indtil den unge selv er rodfæ-

stet i voksenlivet med stærke relationer, bolig og job eller uddannelse.

I Danmark gives efterværn til 18-22-årige unge efter servicelovens § 76 og er knyttet til § 46

om formålet med at yde støtte til børn og unge med særlige behov, for at de kan opnå samme

muligheder for personligudvikling, sundhed og selvstændigt voksenliv som deres jævnald-

rende. Støtten skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder un-

derstøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, fx anskaffelse

af selvstændig bolig (Social- og Ældreministeriet, 2020).

Bikubenfonden ønsker at styrke vidensgrundlaget om efterværn. Dette gennem etablering af

et vidensgrundlag om efterværn og anbragtes overgang til voksenlivet. Hensigten er, at videns-

grundlaget kan bidrage til at vidensunderstøtte og sikre et fokus på efterværnsindsatsen og

unge anbragtes overgang til voksenlivet i en oplyst debat om den indgåede politiske aftale om

reformen ’Børnene først’. På den baggrund har Bikubenfonden bedt VIVE om at tilvejebringe

en opsamling af viden og hovedkonklusioner om efterværn og overgange til voksenlivet.

VIVE har gennemført et litteraturstudie i form af en Rapid Evidence Assessment (REA), som

er en systematisk gennemgang af studier inden for et afgrænset søgefelt. Med udgangspunkt

i litteraturstudiet har VIVE skitseret studiernes hovedfund, hvilket bidrager til et metodisk vel-

funderet vidensgrundlag om efterværn og overgange til voksenlivet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Tilgang og metode

I dette kapitel skitseres det anvendte design for litteraturstudiet. Gennemgangen er relativt

kortfattet og for nærmere beskrivelse af design og metode henvises til Bilag 1.

VIVE har gennemført et systematisk litteraturstudie om efterværn og overgange til voksenlivet

for tidligere anbragte unge. Litteraturstudiet har karakter af en REA, som er en metode til gen-

nemførelse af litteraturstudier af høj kvalitet og systematik, men som er udviklet med henblik

på at kortlægge og indhente eksisterende viden gennem en litteratursøgning, som gennemfø-

res inden for en kort tidsmæssig periode (Thomas et al., 2013). I en REA søges strategisk i

udvalgte databaser, der vurderes særligt relevante for studiets emnefelt. På denne måde kan

der effektivt skabes overblik over et afgrænset forskningsfelt inden for en kort tidsperiode.

Litteraturstudiet er gennemført med afsæt i følgende formål: At give et systematisk indblik i

eksisterende kvantitativ og kvalitativ empirisk forskning om efterværn og overgange til voksen-

livet og herunder konkret at skabe indsigt i, hvilke efterværnsindsatser der er afprøvet og med

hvilken virkning.

Litteraturgennemgangen er gennemført med udgangspunkt i proceduren illustreret i Figur 2.1.

Hver fase i proceduren er beskrevet nærmere i Bilag 1.

Figur 2.1

Fasemodel for den samlede procedure for litteraturgennemgangen

Litteratursøgningen resulterede i identifikationen af i alt 341 studier, frasorteret dubletter på

tværs af de søgte databaser og hjemmesider. De 341 studier blev herefter screenet på bag-

grund af titel og abstract. Dette ledte til en frasortering af 251 studier, da de ikke levede op til

inklusionskriterierne (for nærmere beskrivelse af disse, se Bilag 1). De resterende 90 studier

blev herefter vurderet i forhold til deres metodiske kvalitet samt deres emnemæssige relevans

(for nærmere beskrivelse af kriterierne for disse, se Bilag 1). Dette ledte til en eksklusion af

yderligere 73 studier. Samlet set blev 17 studier vurderet relevante både i forhold til deres

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

metodiske kvalitet og deres emnemæssige relevans. Litteraturgennemgangen af efterværn og

overgange til voksenlivet bygger således på disse 17 studier.

Figur 2.2

Oversigt over processen fra søgning til endelig inklusion af studier

Screeningen er foretaget på baggrund af en række inklusions- og eksklusionskriterier. Helt

overordnet har formålet været at identificere studier, der undersøger sammenhængen mellem

en efterværnsindsats og de unge tidligere anbragtes overgang til et selvstændigt voksenliv. En

indsats forstås her som summen af flere elementer, nemlig at ”nogen” leverer ”noget” til ”en

modtager” med et beskrevet formål. I denne sammenhæng kan det, der leveres, både udgøres

af en intervention og en aktion. Som eksempler på dette er studier, der fx undersøger betyd-

ningen af, at den unge modtager en efterværnsindsats i form af en mentor (intervention) for

den unges overgang til et selvstændigt voksenliv, eller hvilken betydning, det har for overgan-

gen, at den unge inddrages (aktion) i planlægningen af efterværnsindsatsen. Dertil har det

været formålet at identificere studier, der selvstændigt indsamler empiri.

Følgende kriterier er anvendt i screeningen:

Inklusionskriterier:

▪

Studiet skal undersøge, hvordan efterværn kan understøtte unge tidligere anbragte,

samt hvilke indsatser der er afprøvet og med hvilken virkning

Studiet skal indeholde data fra Danmark, Norge, Sverige eller Finland

Studiet skal være publiceret på engelsk eller et skandinavisk sprog

Studiet skal indeholde empirisk forskning

Studiet skal bidrage med data fra primær forskning og ikke kun forskning udført og rap-

porteret af andre. Systematiske reviews, systematiske forskningskortlægninger og me-

taanalyser inkluderes dog.

▪

Eksklusionskriterier:

▪

Studiet undersøger ikke indsatser i forhold til efterværn og overgange til voksenlivet for

tidligere anbragte unge

Studiet er ikke fra Danmark, Norge, Sverige eller Finland

Studiet er ikke publiceret på engelsk eller et skandinavisk sprog

Studiet indeholder ikke empiri

▪

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

▪

Studiet bidrager ikke med primær forskning

Studier i form af bogbidrag, der ikke er tilgængeligt online og ikke kan skaffes inden for

tidsrammen for litteraturstudiet.

Eksempler på studier, der er ekskluderede på baggrund af deres genstandsfelt:

▪

Studier, der generelt undersøger, hvordan tidligere anbragte unge klarer sig senere i

livet, fx i forhold til uddannelse og beskæftigelse, men som ikke undersøger betydningen

af en eventuel efterværnsindsats i forhold til, hvordan de unge klarer sig

Studier, der undersøger, hvordan tidligere anbragte unge har tacklet deres svære ople-

velser i barndommen

Studier, der skitserer tidligere anbragtes oplevelser af overgangen fra anbringelse til et

selvstændigt voksenliv, herunder deres oplevede behov for støtte i overgangen

Studier om tidligere anbragte unges identitetsdannelse

Studier, der vedrører specifikke målgrupper, såsom uledsagede flygtningebørn

Studier med et sygdoms-, og helbredsperspektiv på tidligere anbragte unge

Studier, der vedrører retningslinjer og procedurer for myndighedsarbejdet og sagsbe-

handlingen, anbragte børn og unges juridiske rettigheder

Studier om forskellige landes politikker på anbringelsesområdet.

Studier, der er ekskluderet på baggrund af deres metodiske kvalitet. Eksempler på dette

er studier med en svag datamæssig tyngde og dermed svag generaliserbarhed, herun-

der fx studier, hvis empiriske datagrundlag er interview med en eller to tidligere an-

bragte, eller studieopgaver med svag metodeanvendelse og som er udarbejdet på et

spinkelt datagrundlag.

▪

Med udgangspunkt i ovenstående præsenterer de 17 inkluderede studier den nuværende bed-

ste viden fra gennemførte studier, der undersøger sammenhængen mellem en efterværnsind-

sats i bred forstand og den unges overgang til et selvstændigt voksenliv. I denne forbindelse

skal det bemærkes, at begrænsningen ved at anvende REA som metode til at gennemføre et

litteraturstudie er, at metoden som følge af den essens, at søgningen gennemføret over en kort

søgeperiode, ikke sikrer en mættet søgning. Ved anvendelse af REA gennemføres søgningen

som nævnt strategisk i udvalgte databaser og på udvalgte hjemmesider. Hvis litteraturstudiet

var gennemført som et systematisk review, var søgningen foretaget mere bredt og med gen-

tagne søgninger frem mod opnåelsen af en datamæssig mæthed, hvor nye søgninger ikke

frembringer nye studier. Ved at anvende REA som metode kan det derfor ikke udelukkes, at

der i andre end de strategisk udvalgte databaser eksisterer relevante studier, der efterlever de

i denne litteraturgennemgang anvendte inklusions- og eksklusionskriterier. Det skal endvidere

bemærkes, at litteraturgennemgangen inkluderede studier, der anvender forskelligartede me-

toder, hvilket adskiller sig fra fx Campbell review, hvor et af inklusionskriterierne er, at studierne

skal være randomiserede kontrollerede forsøg.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Præsentation af efterværn og identificerede

temaer

I Danmark gives efterværn til 18-22-årige unge efter servicelovens § 76 og er knyttet til § 46

om formålet med at yde støtte til børn og unge med særlige behov, for at de kan opnå samme

muligheder for personligudvikling, sundhed og selvstændigt voksenliv som deres jævnald-

rende. Støtten skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder un-

derstøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, fx anskaffelse

af selvstændig bolig. Efterværnsbestemmelsen i § 76 giver kommunen mulighed for at etablere

fire typer af sociale foranstaltninger til unge, som er anbragt uden for hjemmet umiddelbart op

til det 18. år: 1) opretholdelse af døgnophold på et anbringelsessted, 2) udslusningsordning på

det hidtidige anbringelsessted, 3) etablering eller opretholdelse af fast kontaktperson eller 4)

anden støtte. Anden støtte kan være forskellige former for støtte med formål at bidrage til en

god overgang til en selvstændig tilværelse, fx psykologsamtaler, netværks- eller samtalegrup-

per. Derudover har kommunen mulighed for at tilbyde unge, som har en fast kontaktperson, op

til det 18. år at bevare sin kontaktperson (Social- og Ældreministeriet, 2020).

Hensigten med efterværn er at give unge med behov for særlig støtte en mere glidende over-

gang til voksenlivet. Det væsentligste kriterium ved vurderingen af, om der skal iværksættes

efterværn, er, om støtten vil kunne bidrage til, at den unge får en bedre overgang til voksenlivet.

Tilbuddet om efterværn kan som udgangspunkt ikke tidsbegrænses, men skal ophøre, når til-

buddet ikke længere opfylder sit formål i forhold til den unges behov for støtte, eller når den

unge fylder 23 år (Social- og Ældreministeriet, 2020).

I Danmark er det imidlertid ikke kun kommunerne, der arbejder med efterværn. Der er flere

eksempler på frivillige og private organisationer, som iværksætter tiltag og indsatser for at

støtte unge tidligere anbragtes overgang fra anbringelse til et selvstændigt voksenliv.

De 17 studier, der indgår i denne litteraturgennemgang undersøger både efterværnsindsatser

i Danmark, Norge og Sverige, efterværnsindsatser, der iværksættes i offentligt regi samt efter-

værnsindsatser, der tilbydes af frivillige og private organisationer.

VIVE har systematiseret de 17 inkluderede studier på baggrund af studiernes genstandsfelt,

hvilket i denne sammenhæng er de efterværnsindsatser, studierne undersøger. Systematise-

ringen resulterer i identifikationen af, at studiernes genstandsfelter overordnet set falder inden

for fire overordnede temaer, som præsenteres uddybende i Figur 3.1.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Figur 3.1

Identificerede temaer på tværs af de inkluderede studier

I de følgende fire kapitler behandles hvert tema for sig. Hvert kapitel indledes med en sam-

menfatning af studiernes hovedfund og konklusioner, en præsentation af studierne og en ka-

rakteristik af studiernes metodiske fundament. I den efterfølgende del af hvert af kapitlerne

skitseres de enkelte studiers genstandsfelt, deres anvendte metode samt deres fund og ho-

vedkonklusioner mere deltaljeret. Studierne præsenteres kronologisk efter ID-nummer, mens

sammenfatningen af studiernes fund indledningsvist i kapitlet er udarbejdet tematisk. Det skal

bemærkes, at studier, der undersøger elementer af efterværnsindsatser inden for flere af de

ovenfor skitserede temaer, præsenteres for hvert relevant tema.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Tema 1 – Tidlig dialog og inddragelse af de

unge

5 af de inkluderede studier undersøger betydningen af tidlig dialog med den unge samt inddra-

gelse af den unge i tilrettelæggelsen af overgangen til et selvstændigt voksenliv. I følgende

tekstboks opsamles de centrale fund fra studierne under tema 1.

De overordnede fund på tværs af studierne under tema 1:

Tidlig dialog:

Studie 57 finder, at medinddragelse af den unge tidligt i processen omkring tilrettelæggelsen af efter-

værnet skaber forankring hos den unge og sikrer et mindre pludseligt skift. Studie 17 finder tilsva-

rende, at en tidlig dialog med den unge om efterværnet medvirker til at reducere unødige bekymrin-

ger og sikrer inddragelse af den unge i planlægningen af efterværnet.

Inddragelse:

Studie 112 finder, at det er hensigtsmæssigt, at tidligere anbragte unge inddrages i udformningen af

langsigtede mål for overgangen og anses som aktive deltagere, der har indflydelse på, hvordan de-

res liv udformer sig. Videre finder studie 250, at de unge tidligere anbragte, der har deltaget i plan-

lægningen af overgangen, og som føler sig lyttet til og inddraget, oplever en mere positiv og succes-

fuld overgang til et selvstændigt voksenliv. Studie 477 finder dog samtidig, at der i mange tilfælde er

tegn på manglende inddragelse af de unge i overgangsprocessen, og studiet konkluderer på den

baggrund, at der er behov for udarbejdelse af retningslinjer for forberedelsen af overgangen.

Tema 2 indeholder 5 af de inkluderede studier (se Tabel 4.1). Som det fremgår af tabellen, er

4 af studierne karakteriseret ved at være evidenstype C, mens et enkelt er evidenstype A.

Studie 17 anvender et mixed-methods design med kvantitative og kvalitative data, og der an-

vendes før- og eftermåling. Studie 477 er en litteraturgennemgang, mens studie 250 er et kva-

litativt interviewstudie. Studie 112 er ligeledes et interviewstudie, men er gennemført som et

longitudinalt interviewstudie, hvor interviewpersonerne interviewes flere gange. Studie 57 er et

effektstudie med kontrolgruppe og er derfor af evidenstype A.

Tabel 4.1

Studier under tema 1 – tidlig dialog og inddragelse af de unge

TEMA 2 – Tidlig dialog og inddragelse af de unge

Studie ID

Reference

Deloitte Consulting (2017).

Efterværn og den gode overgang til voksenlivet Under-

søgelse af efterværnsområdet i Danmark.

Odense: Socialstyrelsen.

Mølholt, A.-K., Stage, S.M.H., Pejtersen, J.H. & Thomsen, P. (2012).

Efterværn for

tidligere anbragte unge: en videns- og erfaringsopsamling

København: SFI

– Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd, 12:04.

Bengtsson, M., Sjöblom, Y. & Öberg, P. (2020). Transitional patterns when leaving

care – Care leavers’ agency in a longitudinal perspective.

Children and Youth Ser-

vices Review, 118,

105486, 1-9.

Höjer, I. & Sjöblom, Y. (2014). Young People’s Experience of Participation when Ex-

iting out of Care. Schweizerische

Zeitschrift fur Soziale Arbeit, 16(1),

27-45.

Bennwik, I.-H.B. & Oterholm, I. (2017).

Kunnskapsoppsummering. NAV-kontoret og

den kommunale barneverntenesta si oppfølging av unge med barnevernserfa-

ring.[U.st.]:

KS Fou & VID vitenskapelige høgskole, Rapport 2017/3.

Evidensniveau

112

250

477

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

I det følgende skitseres de enkelte studiers genstandsfelt, deres anvendte metode samt deres

fund og hovedkonklusioner. Studierne præsenteres i numerisk rækkefølge på baggrund af de-

res ID-nummer.

4.1

4.1.1

Studiernes fund

Studie 17: Efterværn og den gode overgang til voksenlivet – Undersøgelse

af efterværnsområdet i Danmark.

Studie 17 af efterværnsindsatsen efter serviceloven kortlægger og beskriver de unge i mål-

gruppen for efterværn og kommunernes praksis på området. Derudover inddrager analysen de

unges syn på og holdning til den støtte, de har modtaget i overgangen til en selvstændig vok-

sentilværelse. Efterværnsindsatsen efter serviceloven gives efter efterværnsparagraffen og er

et tilbud, der primært er rettet mod unge, der er eller har været anbragt uden for hjemmet

umiddelbart op til deres fyldte 18. år. Efterværn tilbydes unge i alderen 18-22 år, og tilbuddet

gives, når det må anses for at være af væsentlig betydning for de unges behov for støtte, og

har til formål at hjælpe de unge med en bedre overgang til voksenlivet. Kommunen kan tilbyde

den unge fire efterværnsmuligheder: opretholde et døgntilbud på det tidligere anbringelses-

sted, vælge eller opretholde en fast kontaktperson, skabe en støtte efter det tidligere anbrin-

gelsessted og/eller give andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang

til en selvstændig tilværelse.

I forhold til de unges syn på og holdning til den støtte, de har modtaget som led i efterværns-

indsatsen, finder studiet, at mange af de unge er glade og taknemmelige for deres efterværns-

tilbud, og at de i relativt høj grad vurderer, at efterværnet har hjulpet dem i overgangen til

voksenlivet. Studiet finder endvidere, at det særligt er unge, der er fortsat med at bo hos deres

plejefamilie, og unge, der har haft en fast kontaktperson som en del af efterværnet, der vurde-

rer, at støtten har hjulpet dem.

Studiet afdækker endvidere de unges vurdering af, hvordan den støtte, de har modtaget, kon-

kret har bidraget til overgangen til voksenlivet. Her angiver de unge, at støtten især har hjulpet

dem til at håndtere praktiske ting i hverdagen og til at komme i gang med eller fortsætte med

uddannelse eller arbejde. Lidt færre oplever, at støtten har hjulpet til at håndtere personlige

problemer og udfordringer, mens færrest oplever, at støtten har hjulpet dem med at kunne styre

deres økonomi. Studiet finder dog også, at en større andel af de unge angiver, at støtten slet

ikke eller i mindre grad har bidraget til ovenstående. Værst ser det ud i forhold til at have styr

på økonomien, finde en bolig og opbygge netværk. Studiet konkluderer, at dette fund ikke er

opløftende, når det tages i betragtning, at formålet med efterværnsparagraffen netop er at bi-

drage til en god overgang til en selvstændig tilværelse med uddannelse, beskæftigelse og an-

dre relevante forhold som fx anskaffelse af selvstændig bolig. Studiet konkluderer endvidere,

at det er bekymrende, at efterværnsindsatsen ikke i højere grad medvirker til, at de unge op-

bygger et socialt netværk.

Et andet fund i studiet er, at en hel del af de unge ikke oplever, at den støtte, de har modtaget,

har været forberedt eller organiseret på en vellykket måde. Studiet konkluderer, at dette kan

hænge sammen med, at en del af de unge ikke oplever at være inddraget i planlægningen af

efterværnet, og at mange af de unge ikke har en nævneværdig relation til deres sagsbehandler.

Studiet har som en del af undersøgelsen belyst kommunernes praksis i forhold til at træffe

afgørelse om efterværn samt de kriterier, der lægges til grund for afgørelsen om efterværn.

Denne del af undersøgelsen finder, at afgørelsen om efterværn typisk træffes i samarbejde

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

mellem den faglige ledelse og en sagsbehandler. Samtidig viser det sig tydeligt, at der i meget

få sager påbegyndes en tidlig dialog med den unge, og at der i mange sager slet ikke finder en

dokumenteret dialog sted med den unge forud for afgørelsen om efterværn. Af studiet fremgår

det dog, at flere af de interviewede unge fortæller, at de i god tid vidste, at de kunne fortsætte

deres anbringelse eller beholde deres kontaktperson. Ifølge disse unge bidrog denne vished

til at skabe ro og tryghed. Studiet konkluderer, at en tidlig dialog, hvor den unge informeres

grundigt om muligheder og forventninger, både kan medvirke til at reducere unødige bekym-

ringer og sikre, at den unge faktisk bliver inddraget i tilrettelæggelsen af efterværnet.

4.1.2

Studie 57: Efterværn for tidligere anbragte unge: en videns- og erfarings-

opsamling

Studie 57 er en videns- og erfaringsopsamling, der bygger på tre kilder af viden. Studiet har

foretaget en gennemgang af primært danske data om andelen af unge, der er i anbringelse,

og andelen af unge, som modtager efterværn efter efterværnsparagraffen (§ 76) i serviceloven

i Danmark (se afsnit 4.1.1 for nærmere beskrivelse af efterværnsparagraffen). Derudover har

studiet gennemført en systematisk opsamling af dansk såvel som international viden (Skandi-

navien og Storbritannien) om unge, der forlader en anbringelse og indtræder i efterværn. Stu-

diet har endvidere gennemført en erfaringsopsamling baseret på interviews med 11 nøgleper-

soner såsom ledere, konsulenter og praktikere i otte strategisk udvalgte danske kommuner.

Studiet finder, at forskning entydigt viser, at tidligere anbragte unge, som modtager efterværn,

klarer sig bedre end tidligere anbragte, som ikke har modtaget efterværn. Ifølge studiet ser

efterværn således ud til at have en positiv betydning for de unges liv, om end en direkte kau-

saleffekt endnu ikke er dokumenteret.

Studiet finder, at der i praksis er stor variation i forhold til, hvornår anbragte unge træder ud af

anbringelse og eventuelt ind i efterværn. I nogle kommuner kommer efterværn i umiddelbar

forlængelse af anbringelsens ophør, når den unge fylder 18 år. I andre kommuner bliver efter-

værn effektueret tidligere, det vil sige, før den unge har opnået myndighedsalderen. Studiet

finder, at forskning peger på, at det er vigtigt at opfange de unge på et så tidligt tidspunkt som

muligt, da deres udfordringer ellers kun bliver værre med tiden. Det vil sige, at de unge skal

indgå i efterværnsprojekterne tættest muligt på afslutningen af deres anbringelse. Ifølge studiet

er der større chance for, at den unge hurtigere og bedre kan stå på egne ben, hvis der sker en

tidlig indsats i forhold til at forberede den unge på et selvstændigt voksenliv. En tidlig indsats

vil samtidig betyde, at den unge har længere tid til at forberede sig mentalt på overgangen til

et selvstændigt voksenliv, ligesom børnesystemet også har bedre tid til forberedelserne. Stu-

diet finder dog også, at risikoen ved en tidlig indsats er, at den unges barndom og ungdom

forkortes i ønsket om at klæde den unge godt på til voksenlivet. Den tidligere indsats skal derfor

ikke forstås således, at den unge tidligt skal tage et voksent ansvar for eget liv, tage beslutnin-

ger for livet efter anbringelse, eller at efterværn skal træde i stedet for anbringelse. Erfarings-

opsamlingen, der er foretaget som et led i studiet, viser, at denne risiko er reel, idet et fund er,

at der ikke kun er forskel på, hvor tidligt kommunerne sætter ind med efterværn, men at der

også er forskel på varigheden af kommunernes efterværnsindsatser. I en kommune, hvor ef-

terværnsindsatsen påbegyndes, før den unge er fyldt 18 år, er efterværnet af kort varighed.

Størstedelen af denne kommunes unge er således stoppet med efterværnet, når de fylder 19

år. Dermed sker overgangsfasen fra barn til voksen meget tidligt i den unges liv. Studiet kon-

kluderer på baggrund af ovenstående fund, at det er vigtigt at forberede de unge på overgan-

gen til et selvstændigt voksenliv på et så tidligt tidspunkt som muligt, men at den tidlige indsats

imidlertid ikke skal betyde en forkortelse af den unges barndom.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Studie 57 finder endvidere, at det som en del af organiseringen af efterværn er hensigtsmæs-

sigt med et fokus på inddragelse af den unge. Et fund i studiet er, at de unge har behov for at

føle sig hørt og taget alvorligt. I gennemgangen af forskningslitteraturen finder studiet, at nogle

unge understreger inddragelsen som en rettighed, mens andre unge giver udtryk for, at ind-

dragelsen indebærer et ansvar, de ikke ønsker at påtage sig. Studiet finder endvidere, at med-

bestemmelse og medindflydelse kan være afgørende for, hvilke muligheder de unge har, når

de forlader deres anbringelse. Den forskning, der er gennemgået som led i studiet, viser, at

medinddragelse tidligt i processen skaber forankring hos den unge og sikrer et mindre kaotisk

og pludseligt skift fra at være anbragt til at stå på egne ben.

4.1.3

Studie 112: Transitional patterns when leaving care – Care leavers’ agency

in a longitudinal perspective

Studiet er et longitudinalt kvalitativt studie baseret på kvalitative interviews med en gruppe an-

bragte unge i Sverige i alderen 16-20 år. Interviewene er gennemfør før, under og efter, at de

unges anbringelse ophørte. Studiet identificerer, at der blandt de tidligere anbragte unge er tre

mønstre for overgangen fra anbringelse til et selvstændigt voksenliv.

En gruppe af de unge var kendetegnet ved at have langsigtede mål for overgangen og at have

en stabil transition fra anbringelsen til et selvstændigt voksenliv. Selvom denne gruppe af unge

ved tidspunktet for deres anbringelse havde alvorlige sociale problemer, er det kendetegnende

for gruppen, at de over tid var i stand til at tilskrive mening til den tid, de var anbragt. Denne

erkendelsesproces ser ifølge studiet ud til at hænge sammen med de unges oplevelse af at

være inddraget i processen omkring planlægningen af deres anbringelse.

En anden gruppe af unge var omvendt kendetegnet ved at handle kortsigtet og have en ustabil

overgang, hvor de unge rapporterer at opleve sociale problemer, boligudfordringer, misbrugs-

udfordringer og udfordringer med kriminalitet. Denne gruppe er kendetegnet ved at opleve, at

deres anbringelse blev gennemført med tvang, eller at de var tvunget til at lade sig anbringe

frivilligt for at undgå en tvangsanbringelse. Disse unge har en oplevelse af ikke at blive inddra-

get i beslutninger om deres anbringelse, herunder fx i relation til anbringelsens geografiske

placering, hvilken type anbringelse samt varigheden af anbringelsen. Gruppen er endvidere

kendetegnet ved ikke at være enige i grundlaget for deres anbringelse og finder derfor heller

ikke anbringelsen meningsfuld.

Den sidste gruppe af unge, som studiet identificerer, er en mellemgruppe af unge, der er ken-

detegnet ved at have langsigtede mål, men at handle kortsigtet, hvilket forhaler de unges tran-

sition til et selvstændigt voksenliv. Denne gruppe af unge er endvidere kendetegnet ved at

opleve, at baggrunden for anbringelse var et resultat af en blanding af kontekstuelle forhold og

deres egen skyld, og de identificerer sig selv som ”umulige”. Gruppen er endvidere kendeteg-

net ved at være ambivalente i forhold til overgangen fra anbringelse til et selvstændigt voksenliv

og føler sig låst fast mellem behovet for fortsat omsorg og ønsket om at være selvstændige.

Karakteristisk for denne gruppe af unge er også, at disse unge oplever, at anbringelsen har

bidraget til at løse deres udfordringer, men samtidig giver gruppen udtryk for ikke at have fået

tilstrækkeligt med hjælp.

Studiet konkluderer på baggrund af fundene, at det er hensigtsmæssigt, at tidligere anbragte

unge ikke reduceres til passive deltagere i overgangen fra anbringelse til et selvstændigt vok-

senliv, men inddrages i udformningen af langsigtede mål for overgangen og anses som aktive

deltagere, der har indflydelse på, hvordan deres liv udformer sig.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

4.1.4

Studie 250: Young People’s Experience of Participation when Exiting out of

Care

Studie 250 undersøger unge tidligere anbragtes erfaringer med deltagelse i processen omkring

ophøret af deres anbringelse og overgangen til et selvstændigt voksenliv i Sverige. Studiet

bygger på interviews med 65 tidligere anbragte i alderen 18-26 år.

Studiet beskriver, at en anbringelse normalt ophører i Sverige, når den anbragte fylder 18 år,

eller når den anbragte har gennemført en ungdomsuddannelse. Hvis den unge er tvangsan-

bragt, kan anbringelsen udvides, til den unge fylder 21 år. I Sverige har man ikke specifikke

indsatser målrettet unge, der afslutter deres anbringelse. På nationalt plan anbefales det dog,

at den lokale sociale service udvider deres ansvar for de unge tidligere anbragte ud over det

18. år, men der er ingen obligatorisk lovgivning omkring efterværn. Adgangen til støtte i de

unges overgang fra anbringelse til et selvstændigt voksenliv afhænger derfor af den enkelte

socialrådgivers ressourcer og forpligtelse.

Studiet identificerer to grupper blandt de interviewede unge tidligere anbragte. En gruppe, der

har haft en negativ erfaring med overgangen fra anbringelse til et selvstændigt voksenliv, og

en gruppe, der har haft en positiv erfaring.

Studiet finder, at flere af de interviewede unge i gruppen, der har haft en negativ erfaring med

overgangen, giver udtryk for, at de i overgangen har følt sig utilfredse og frustrerede. Deres

erfaring er, at planlægningen af overgangen i mange tilfælde gik meget hurtigt og var meget

komprimeret og uforudsigelig. De oplevede, at de ikke blev involveret i beslutningsprocessen.

I studiet beskriver de unge situationer, hvor de ikke blev lyttet til eller ikke havde noget at sige,

og hvor de fagprofessionelle ikke havde tillid til, at de kunne træffe beslutninger på egen hånd.

For mange af de unge skabte dette følelser af frustration, ensomhed og usikkerhed. Studiet

fremhæver, at et gennemgående tema hos denne gruppe af unge er en negativ oplevelse af,

at den for dem ellers spændende proces omkring overgangen fra anbringelse til et selvstændigt

liv blev dikteret af administrative regler, som de skulle følge.

For gruppen af tidligere anbragte, der har positive erfaringer med overgangen fra anbringelse

til et selvstændigt voksenliv, finder studiet eksempler på, hvordan overgangen kan påvirkes

positivt af en godt planlagt og forberedt proces. Studiet finder, at de positive oplevelser omkring

overgangen blandt de unge var forbundet med fortællinger om, hvordan de unge havde følt sig

involveret og opfordret til at deltage i processen omkring planlægningen af overgangen. Ifølge

studiet beskriver disse unge, at de har haft en konstruktiv dialog med de fagprofessionelle, og

at der for de unge var en klarhed og gennemsigtighed omkring processen med overgangen.

Studiet konkluderer, at der er en række forudsætninger, der syntes at påvirke processen om-

kring overgangen fra anbringelse til et selvstændigt voksenliv enten positivt eller negativt. At

blive inviteret til at deltage i planlægningen, at blive anerkendt og betragtet som en ansvarlig

voksen viser sig ifølge studiet at være vigtigt for en vellykket overgang. På den anden side

påvirker det ifølge studiet overgangen negativt, hvis den unge oplever at være et objekt, der er

underlagt administrative regler og procedurer samt oplevelsen af at være en omkostning i bud-

gettet. Overordnet konkluderer studiet, at den gruppe af unge tidligere anbragte, der har delta-

get i planlægningen af overgangen, og som føler sig lyttet til og inddraget, oplever en mere

positiv og succesfuld overgang fra anbringelse til et selvstændigt voksenliv.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

4.1.5

Studie 477: Kunnskapsoppsummering. NAV-kontoret og den kommunale

barneverntenesta si oppfølging av unge med barnevernserfaring

Studie 477 er en litteraturgennemgang, der belyser eksisterende viden om Arbejds- og vel-

ferdsforvaltningens (NAV-kontorerne) samt barneværnets opfølgningsarbejde i forhold til unge

tidligere anbragte i alderen 18-23 år i Norge. Grundlaget for studiet er 31 norske publikationer,

publiceret i videnskabelige databaser og relevante hjemmesider i perioden 2006-2016. Derud-

over inddrages erfaringer fra praksis.

Ifølge studiet er de mest anvendte efterværnstiltag i Norge støttekontaktperson, besøgshjem

eller andre botiltag, ansvarsgruppe/samarbejdsteam, råd og vejledning, økonomisk hjælp til

egen bolig, andre tiltag for at styrke barnets udvikling, anbringelse, bolig med opfølgning samt

øvrig økonomisk hjælp.

I gennemgangen af eksisterende litteratur finder studiet, at det efterværnstilbud, unge tidligere

anbragte tilbydes, er afhængigt af, hvilken organisation de unge modtager indsatser fra. Hvor

det norske barneværn er kendetegnet ved at være mere omsorgs- og plejebaseret i deres

perspektiv på børnevelfærd, er NAV-kontorerne mere fokuserede på, at de unge opnår økono-

misk uafhængighed gennem job eller uddannelse. Studiet finder, at denne grundlæggende

forskel mellem velfærdsinstitutionernes fokus og tænkning bevirker, at de unge tidligere an-

bragte oplever overgangen fra barneværnet til NAV-kontoret, når de fylder 18 år, som meget

brat. Unge tidligere anbragte med et stort og komplekst behov for hjælp oplever, at de som

følge af overgangen ikke får tilstrækkelig med hjælp. Studiet finder, at de unge oplever en

overgang præget af manglende planlægning og information om overgangen, og at overgangen

som følgende af den manglende information af mange opleves som meget dramatisk. Studiet

konkluderer på den baggrund, at det tyder på, at der i mange tilfælde er en manglende inddra-

gelse af de unge i overgangsprocessen. Studiet finder på baggrund af litteraturgennemgangen,

at der er behov for udarbejdelse af rutiner og retningslinjer for planlægningen af overgangen,

samt at den unge som en del af efterværnsindsatsen får tildelt en fast kontaktperson. Studiet

konkluderer endvidere, at den faste kontaktperson skal være en, de unge har tillid til, og at

kontaktpersonen er fleksibel og kan være tilgængelig for den unge over en længere periode.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Tema 2: Varighed af efterværnsindsatsen

3 af de inkluderede studier undersøger, hvilken betydning varigheden af efterværnsindsatsen

har for de tidligere anbragte unges overgang til et selvstændigt voksenliv. I følgende tekstboks

opsamles de centrale fund i studierne under tema 2 om varigheden af efterværnsindsatsen.

De overordnede fund på tværs af studierne under tema 2:

Varigheden af efterværnsindsatsen:

Studie 14 finder, at unge fortsat har brug for støtte efter efterværnets ophør. Videre finder studie 141

den sammenhæng, at unge, der har modtaget efterværn i en kortere periode, har en større præva-

lens i hjemløsestatistikkerne, end dem, der har modtaget efterværn i en længere periode. Studiet po-

interer endvidere, at det i lyset af, at det særligt er de anbragte unge med de mest komplekse proble-

matikker, der kommer ud i hjemløshed, er en nærliggende fortolkning, at det eksisterende efterværn

har vanskeligt ved at imødekomme støttebehovene i denne gruppe. Konklusionen i studiet er derfor,

at det er vigtigt at rette opmærksomheden på, om det eksisterende efterværn har en karakter, som

gør det muligt at imødekomme den høje kompleksitet i støttebehovene hos mange af de anbragte

unge, der i dag kommer ud i hjemløshed, og blandt de mest udsatte anbragte unge generelt.

Studie 578 undersøger virkningen af en lovændring i 2001, der havde til hensigt at styrke efter-

værnsindsatsen for tidligere anbragte unge. Hensigten med lovændringen var at styrke efterværns-

indsatsen ved at give kommunerne værktøjer til at udvide efterværnet til det 23. år. Men lovændrin-

gen gav samtidig kommunerne mulighed for at slippe de unge tidligere anbragte allerede ved det

fyldte 18. år og ikke som tidligere ved det fyldte 20. år. Studiet sammenligner grupper af unge tidli-

gere anbragte før, under og efter lovændringen og finder, at lovændringen havde en umiddelbar,

men ikke varig positiv virkning i forhold til indkomstniveauet for den gruppe af unge, der var i efter-

værn i perioden, hvor lovændringen blev implementeret. Derudover finder studiet negative virkninger

af lovændringen i forhold til parametrene risiko for arbejdsløshed og de unges uddannelsesaktivite-

ter. Studiets fund indikerer samlet set, at de negative virkninger af, at en del af målgruppen af tidli-

gere anbragte slippes af kommunerne allerede ved det 18. år overstiger de positive virkninger af, at

en del af målgruppen tilbydes efterværn til det fyldte 23. år i forhold til uddannelse, beskæftigelse og

indkomst.

Tema 2 dækker 3 af de inkluderede studier (se Tabel 5.1). Som det fremgår af tabellen, er

studierne karakteriseret ved at være evidenstype A og C. Et af de inkluderede studier er ka-

rakteriseret ved at være effektstudie med kontrolgruppe og opnår derfor evidensniveau A (stu-

die 578). De to øvrige studier opnår evidensniveau C. Studie 141 er et registerstudie, der gen-

nemfører en før- og eftermåling, mens studie 14 er et kvalitativt interviewstudie, der også inde-

holder en litteraturgennemgang.

Tabel 5.1

Studier under tema 2 – varigheden af efterværnsindsatsen

TEMA 2 – Varigheden af efterværnsindsatsen

Studie ID

141

Reference

Vendelbo, S.H. (2018). Tidligere anbragte unges daglige livsførelse og deltagelse.

Nordiske udkast,

(2), 78-94

Benjaminsen, L., Jeppesen, T. & Enemark M. (2020).

Hjemløshed i ungdommen: en

registerbaseret undersøgelse af unges forløb før og efter en hjemløshedssituation.

København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Andersen, S.H. (2019). The effect of aftercare on human capital acquisition among

foster care alumni.

Children and Youth Services Review, 103,

28-41.

Evidensniveau

578

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

I det følgende skitseres de enkelte studiers genstandsfelt, deres fund og hovedkonklusioner.

Studierne præsenteres numerisk efter deres ID-nummer.

5.1

5.1.1

Studiernes fund

Studie 14: Tidligere anbragte unges daglige livsførelse og deltagelse

Studie 14 belyser, at unge tidligere anbragte unges sociale vanskeligheder skal forstås i en

kontekst af samspillet mellem modstridende faktorer i form af forståelsen af den unge som

selvstændig, når den unge fylder 18 år, manglende planlægning af efterværnsindsatsen efter

efterværnsparagraffen i serviceloven (§ 76) (se afsnit 4.1.1 for nærmere beskrivelse af efter-

værnsparagraffen) og unge tidligere anbragtes udfordringer med at få adgang til positive rele-

vante fællesskaber. Studiet bygger på en gennemgang af eksisterende forskning om efterværn

samt en etnografisk undersøgelse baseret på interviews med fem unge, der har boet og gået i

skole sammen på et socialpædagogisk opholdssted.

Studiet undersøger tidligere anbragte unges perspektiver på, hvordan det er at skulle udvikle

en voksentilværelse som 18-årig efter at have boet på et socialpædagogisk opholdssted. Stu-

diet beskriver, at de unge ofte ser frem til at afslutte deres anbringelse på et opholdssted og

ofte har haft forestillinger om, hvordan livet vil være ude i den virkelige verden. De unge i dette

studie har op til ophøret af anbringelsen, i samarbejde med deres kommunale sagsbehandler,

lederne fra opholdsstederne, pædagoger og forældre, lagt planer for efterværnet og for, hvad

der skal ske, når de unge flytter ud efter deres 18-års fødselsdag. Studiet finder dog, at de

daglige rutiner og erfaringer med at udvikle sociale relationer, som de unge har udviklet inden

for rammerne af opholdsstedets særlige udviklingsarrangement, ikke uden videre lader sig

overføre til de unges daglige livsførelse uden for opholdsstedet. Studiet finder endvidere, at

dette har betydning for de unges deltagelsesmuligheder og for, hvilke fællesskaber de søger.

Studiet argumenterer for, at det politiske fokus på job og uddannelse i efterværn er problematisk,

fordi de unge selv adresserer, at de i høj grad har brug for støtte til livets sociale aspekter og

deltagelse i sociale fællesskaber, som er vigtige både for deltagelse i uddannelse, job og livet

generelt. Dette behov for social støtte er ikke tænkt tilstrækkeligt ind i efterværnstilbuddene.

Studiet konkluderer, at det er umuligt at sætte en dato for, hvornår unge, der har været anbragt,

ikke længere har brug for støtte, ligesom det er umuligt for de unge at vide, hvordan det er at

bo i egen lejlighed og starte på job og uddannelse, når deres efterværn planlægges. Et fund i

studiet er, at alle de unge i undersøgelsen fortsat havde brug for støtte efter efterværnets op-

hør, da de i løbet af efterværnsperioden ikke havde fået opbygget et socialt netværk. Studiet

finder, at de unge ser det som deres største udfordring at skulle skabe sociale relationer og få

adgang til fællesskaber. Et fund er endvidere, at hovedparten af de unges risikohandlinger,

som fx brug af hash og stoffer, kan føres tilbage til manglende adgang til relevante positive

fællesskaber. På den baggrund konkluderer studiet, at tidligere anbragte unges handlinger skal

forstås ud fra deres særlige betingelser, og at efterværn, i sin nuværende form, ikke i tilstræk-

kelig grad tager højde for disse. Hovedkonklusionen i studiet er, at man, hvis man vil forandre

og forbedre livsbetingelserne for tidligere anbragte unge, må udvikle nye efterværnsformer, der

bl.a. inddrager og understøtter adgang til mangfoldige sociale relationer og inkluderende fæl-

lesskaber, der ikke eksklusivt er for tidligere anbragte unge, men derimod betydningsfulde og

mulighedsskabende for alle, der deltager i fællesskaberne.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

5.1.2

Studie 141: Hjemløshed i ungdommen: en registerbaseret undersøgelse af

unges forløb før og efter en hjemløshedssituation

Studie 141 er en registerbaseret forløbsundersøgelse af unge, der rammes af hjemløshed i

ungdomsårene. Studiet følger en population af unge, der har været registreret som hjemløse i

enten i de nationale kortlægninger af hjemløshed eller gennem ophold på § 110-boformer for

borgere i hjemløshed. Ved at inddrage de unges tidligere historik undersøges det bl.a., om de

videre livschancer for de unge i hjemløshed hænger sammen med øvrige sociale forhold i

barndommen, herunder tidligere anbringelser.

Studiet finder, at hver tiende ung, der har været anbragt i barndommen, bliver registreret i

hjemløshed, når de er mellem 18 og 24 år. Det gælder derimod kun en halv procent blandt

unge, der ikke har været anbragt. Studiet undersøger videre, om der er en sammenhæng mel-

lem den støtte, de unge har fået efter anbringelsen, og risikoen for hjemløshed tidligt i voksen-

livet. Undersøgelsen finder, at der ikke er forskel på andelen af tidligere anbragte unge, der

har modtaget efterværn efter efterværnsparagraffen i serviceloven (§ 76), og andelen af tidli-

gere anbragte unge, der ikke har modtaget efterværn, som blev registreret i hjemløshed i 18-

24-årsalderen. Mens studiet finder, at der ikke er nogen væsentlig forskel på andelen, der har

modtaget efterværn, er der derimod en betydelig forskel på varigheden af efterværnet. De tid-

ligere anbragte, der er blevet registreret i hjemløshed, har generelt været omfattet af efterværn

i et væsentligt lavere antal dage end de tidligere anbragte, der ikke har været registreret i

hjemløshed. For årgangen af 18-årige i 2013 var den gennemsnitlige varighed af efterværnet

614 dage blandt dem, der blev registreret i hjemløshed, mod 910 dage blandt dem, der ikke

blev registreret i hjemløshed.

Studiet har endvidere undersøgt, om der er forskel i typen af efterværnet blandt de tidligere

anbragte, der kommer ud i hjemløshed, sammenlignet med dem, der ikke gør. Typen af efter-

værn er opdelt i to hovedkategorier, henholdsvis efterværn bestående af et fortsat ophold på

anbringelsesstedet eller i plejefamilie inklusive udslusningsophold på anbringelsesstedet, og

efterværn bestående af en kontaktperson eller lignende uden fortsat ophold på anbringelses-

stedet. Den samme unge kan have modtaget begge disse hovedtyper af efterværn, og kate-

gorierne er således ikke gensidigt udelukkende. Studiet finder, at der for årgangene af 18-årige

i 2011 og 2013 er en signifikant tendens til, at der blandt de tidligere anbragte, der kommer ud

i hjemløshed, er en lidt lavere andel, der har fået efterværn i form af et fortsat ophold på an-

bringelsesstedet, end blandt de tidligere anbragte, der ikke kommer ud i hjemløshed. Derimod

finder studiet, at der ikke er forskel på andelen med en fast kontaktperson eller lignende, når

gruppen af unge tidligere anbragte, der er kommet ud i hjemløshed, sammenlignes med grup-

pen, der ikke er kommet ud i hjemløshed.

Studiet finder, at der blandt de tidligere anbragte, der kommer ud i hjemløshed, er en markant

højere andel med både en psykisk lidelse og et misbrugsproblem end blandt de tidligere an-

bragte, der ikke er registreret i hjemløshed. Andelen, der har modtaget efterværn, er nogen-

lunde lige stor blandt både de tidligere anbragte unge, der kommer ud i hjemløshed, og dem,

der ikke gør, men varigheden af efterværnet er markant lavere i gruppen, der er blevet regi-

streret i hjemløshed. Studiet pointerer, at det i lyset af, at det særligt er de anbragte unge med

de mest komplekse problematikker, der kommer ud i hjemløshed, er en nærliggende fortolk-

ning, at det eksisterende efterværn har vanskeligt ved at imødekomme støttebehovene i denne

gruppe. Dette kan samtidig være en medvirkende forklaring på, at efterværnet fravælges af den

unge eller afsluttes fra kommunens side. Studiet konkluderer, at det snarere end kun et fokus på,

i hvor høj grad de tidligere anbragte unge omfattes af det eksisterende efterværn, også er vigtigt

at rette opmærksomheden på, om det eksisterende efterværn har en karakter, som gør det muligt

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

at imødekomme den høje kompleksitet i støttebehovene hos mange af de anbragte unge, der i

dag kommer ud i hjemløshed, og blandt de mest udsatte anbragte unge generelt.

5.1.3

Studie 578: The effect of aftercare on human capital acquisition among

foster care alumni

Studie 578 undersøger, om en lovændring af efterværnsindsatsen i 2001 har betydning for

virkningen af efterværnsindsatsen efter serviceloven. Med henblik på at styrke efterværnsind-

satsen tilføjede man i 2001 en efterværnsparagraf i serviceloven. Efterværnsparagraffen (§ 76)

gav kommunerne mulighed for at etablere efterværn for unge tidligere anbragte i alderen 18 år

til og med 22 år (Espersen, 2004). Før 2001 havde kommunerne kun mulighed for at tilbyde

en ung en forlængelse af foranstaltninger, herunder forlængelse af anbringelsen, indtil det

fyldte 20. år. Med efterværnsparagraffen blev denne mulighed erstattet med muligheden for at

tilbyde efterværn til det fyldte 23. år. Efterværnsindsatsen efter efterværnsparagraffen er et

tilbud, der primært er rettet mod unge, der er eller har været anbragt uden for hjemmet umid-

delbart op til deres fyldte 18. år. Efterværn tilbydes unge i alderen 18-22 år, og tilbuddet gives,

når det må anses for at være af væsentlig betydning for de unges behov for støtte og har til

formål at hjælpe de unge med en bedre overgang til voksenlivet (se afsnit 3 for nærmere be-

skrivelse). Studiet anvender lovændringen til at undersøge virkningen af efterværnsindsatsen

før og efter udvidelsen af efterværnsindsatsen. Dette ved at anvende difference-in-difference

metode til at sammenligne tre kohorter af unge i efterværn før, under og efter lovændringen på

udvalgte parametre, som efterværnsindsatsen forventes at påvirke. Parametrene vedrører ind-

komst, beskæftigelse og de unges uddannelsesaktiviteter.

Studiet finder, at lovændringen i form af indførelsen af efterværnsparagraffen i serviceloven

havde en umiddelbar, men ikke varig positiv virkning i forhold til indkomstniveauet for den ko-

horte af unge, der var i efterværn i perioden, hvor lovændringen blev implementeret. Derudover

finder studiet negative virkninger af udvidelsen af efterværnsindsatsen i forhold til parametrene

risiko for arbejdsløshed og de unges uddannelsesaktiviteter. Studiet finder det desuden foruro-

ligende, at de kohorter af tidligere anbragte, der afslutter deres anbringelse efter lovændringen,

er mindre tilbøjelige til at være uddannelsesaktive, hvilket kan have langvarige konsekvenser

for de unge tidligere anbragtes livsmuligheder og muligvis kan forklare det lavere indkomstni-

veau for de senere kohorter. I diskussionen af studiets fund konkluderes det, at fundene er

modstridende med resultater i studier af amerikanske efterværnsprogrammer, men omvendt i

overensstemmelse med fund i andre studier af efterværnsindsatsen i Danmark. I studiet kon-

kluderes det, at studiets fund indikerer, at ikke alle former for efterværn faktisk understøtter

unge tidligere anbragtes overgang fra anbringelse til et selvstændigt voksenliv. Hensigten med

reformen i 2001 var at styrke efterværnsindsatsen ved at give kommunerne værktøjer til at

udvide efterværnet til det 23. år, men lovændringen gav samtidig kommunerne mulighed for at

slippe de unge tidligere anbragte allerede ved det fyldte 18. år. Dette taget i betragtning kan

implikationen af lovændringen faktisk være en reduktion af støtten for den del af de tidligere

anbragte, som efter 2001 ikke tilbydes en efterværnsindsats efter efterværnsparagraffen og

deraf, at resultaterne i studie 578 afspejler de indirekte konsekvenser af det udvidede efterværn

snarere end den faktiske udvidelse. Studiets fund indikerer altså samlet set, at de negative

virkninger af, at en del af målgruppen af tidligere anbragte slippes af kommunerne allerede ved

det 18. år, overstiger de positive virkninger af, at en del af målgruppen tilbydes efterværn til det

fyldte 23. år i forhold til uddannelse, beskæftigelse og indkomst.

Foster care alumni: Tidigere anbragte unge.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Tema 3 – Støttende relationer og

netværksdannelse

6 af de inkluderede studier undersøger, hvilken betydning støttende relationer og netværks-

dannelse har for de unges overgang til et selvstændigt voksenliv. De støttende relationer og

netværksdannelsen har på tværs af studierne forskellig karakter. Særligt i forhold til, hvem de

unge opbygger støttende relationer til, er der forskel i indsatserne og studierne. Studierne un-

dersøger fx betydningen af støttende relationer/mentorer, kontaktpersoner samt netværk mel-

lem tidligere anbragte unge. De støttende relationer kan have et specifikt formål som sigte,

men kan også være mere bredt dækkende i formål. I følgende tekstboks opsamles de centrale

fund fra studierne under tema 3 med fokus på de vurderede virkninger af indsatserne, som er

rapporteret i de enkelte studier.

De overordnede fund på tværs af studierne under tema 3:

Støttende relationer:

Studie 57 finder, at en central og gennemgående voksenfigur er af stor betydning i socialt udsatte

børn og unges liv. Studiet konkluderer, at den personlige relation til en engageret voksen er værdi-

fuld, og ser dermed kontaktpersonordningen som et gavnligt efterværn for tidligere anbragte.

Studie 24, der undersøger projektet

‘Værts- og kontaktfamilier’,

finder, at det, at de unge tidligere an-

bragte tilknyttes en værts- eller kontaktfamilie, bidrager til at give de unge en blødere overgang til

selvstændighed, hvor de unge gradvist støttes i at håndtere de udfordringer og praktiske opgaver,

som de møder på vejen til et selvstændigt voksenliv. Herunder fx praktisk planlægning af hverdagen,

generel økonomistyring, indkøb og sikkerhed i daglige rutiner samt et socialt sikkerhedsnet i forløbet,

som kan have betydning, også efter efterværnstilbuddet. Studie 24, der også undersøger projektet

‘Støtte fra frivillige organisationer’,

hvor de unge tidligere anbragte tilbydes et mødested og en frivillig

mentor, finder, at projektet skaber tryghed for de unge, og at den tryghed videre skaber lydhørhed og

velvilje hos de unge. Herigennem opstår der et potentiale i de frivillige projekter for at nå de unge og

udvikle dem i en retning, hvor både uddannelse og beskæftigelse bliver realistiske målsætninger.

Studie 636 finder, at det individuelt tilrettelagte forløb i projektet Empower4u, hvor de unge i tiden

imellem deltagelse i camps støttes af en vejleder eller mentor, har en positiv virkning på to tredjedele

af de unge i forhold til deres tillid til egen handlekraft, og i form af den unges positive forventninger til,

at den unge selv råder over de nødvendige evner og ressourcer til at klare de udfordringer, den unge

er stillet overfor. Studie 637, der er en kvantitativ før-/eftermåling af fase 2 i projekt Empower4u, fin-

der også en positiv virkning af forløbet på de unges tillid til egen handlekraft, mens virkningen fra for-

løbet på de unges mentale sundhed er mere begrænset.

Netværksdannelse:

Studie 57 finder, at efterværnsindsatser, der giver den unge mulighed for at møde andre tidligere an-

bragte, er gavnlige for nogle unge, mens de ikke er oplagt for andre tidligere anbragte. Dette under-

støttes af studie 542, der finder, at efterværnsindsatser med fokus på etablering af henholdsvis net-

værk med andre tidligere anbragte og relationelle forhold til kontaktpersoner, ifølge de unge selv har

en positiv virkning på de unges selvværd, selvtillid, netværksevner og livsmod. De kvantitative analy-

ser viser dog, at efterværnsdeltagerne har en lidt svagere tilknytning til uddannelsessystemet og flyt-

ter mere end sammenligningsgruppen. Studiet konkluderer på baggrund af fundene, at problemstil-

lingen om, at efterværnsindsatser, hvor netværkene ikke rækker ud over anbringelsesmiljøet, bliver

for isolerende for deltagerne. Studie 20, der undersøger en række forskellige projekter, finder endvi-

dere, at hovedparten af de projekter, der arbejder med netværksskabelse, øget tilhørsforhold med

ligesindede eller øget tilhørsforhold til ressourcestærke voksne, at de unge generelt har oplevet posi-

tiv udvikling på disse punkter. Omvendt finder et mindretal af de projekter, der arbejder med inklu-

sion i samfundet, at de unge generelt har oplevet positive resultater inden for dette område.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Studierne er inden for dette tema karakteristeret ved at være fordelt på alle tre evidenstyper.

To studier er af evidenstype A, et studie er evidenstype B, og tre studier er vurderet til at være

evidenstype C. En stor del af studierne er evalueringsrapporter af konkrete efterværnsindsatser

(20, 24, 636 og 637), to af disse samler op på en mængde varierende indsatser, hvor det er

vanskeligt at identificere de virkende dele af de konkrete efterværnsindsatser, der behandles

(20 og 24). To af studierne omhandler forskellige udviklingsfaser af den samme indsats (636

og 637).

Tabel 6.1

Studier under tema 3 – støttende relationer

TEMA 3 – Støttende relationer

Studie ID

Reference

Deloitte Consulting (2017).

Efterværn og den gode overgang til voksenlivet. Erfa-

ringsopsamling på baggrund af pulje til efterværn og netværksgrupper.

Odense: So-

cialstyrelsen.

Skårhøj, A., Højen-Sørensen, A.-K., Karmsteen, K., Oldrup, H. & Pejtersen, J.H.

(2016).

Anbragte unges overgang til voksenlivet. Evaluering af fire efterværnsinitiati-

ver under efterværnspakken.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd, 16:01.

Mølholt, A.-K., Stage, S.M.H., Pejtersen, J.H. & Thomsen, P. (2012).

Efterværn for

tidligere anbragte unge: en videns- og erfaringsopsamling.

København: SFI

– Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd, 12:04.

Højen-Sørensen, A.-K., Kohl, K.S., Dahl, K.M., Skårhøj, A., Oldrup, H. & Pejtersen,

J.H. (2016).

Lige muligheder – udsatte børn og unge: afsluttende evaluering.

Køben-

havn: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 16:20.

Ledertoug, M.M. (2018).

Empower4U: fra udsat anbragt til egen tilværelse.

Køben-

havn: DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Tidmand, L. & Ledertoug, M.M. (2020).

EMPOWER4U – fra udsat anbragt til egen

tilværelse – fase 2.

København: DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddan-

nelse, Aarhus Universitet

Evidensniveau

542

636

637

I det følgende gennemgås de enkelte inkluderede studier mere detaljeret i forhold til de relevante

fund om indsatsernes virkninger. Studierne præsenteres numerisk efter deres ID-nummer.

6.1

6.1.1

Studiernes fund

Studie 20: Efterværn og den gode overgang til voksenlivet. Erfarings-

opsamling på baggrund af pulje til efterværn og netværksgrupper

Studie 20 er en erfaringsopsamling af 16 projekter, der har modtaget midler fra en ansøgnings-

pulje til efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte børn og unge, der

blev udmøntet med satspuljeaftalen for 2015-2018. Studiet bygger på tre datakilder i form af

projekternes egen dokumentation i form af statusrapporter, selvevalueringer udfyldt af projek-

terne samt kvalitative interview med projektlederne fra de 16 projekter.

Studiet beskriver, at formålet med puljen til efterværn og netværksgrupper er at understøtte

udviklingen og udbredelsen af helhedsorienterede indsatser for anbragte og tidligere anbragte

børn og unge i alderen 11-30 år. Hensigten med projekterne i puljen er, at de igennem initiativer

såsom væresteder, caféer og lignende tilbud skal bidrage til, at målgruppen får udvidet kontakt

med jævnaldrende, der har nogle af de samme livserfaringer og udfordringer som dem selv,

eller med ressourcestærke voksne, såsom venskabsfamilier eller frivillige støttepersoner. For-

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

målet er, at projekterne skal støtte barnet eller den unge til at opnå netværk og sociale relatio-

ner, som de kan drage fordel af i deres nuværende livssituation og fremover, fx i forhold til at

opnå øget trivsel, skabe et socialt netværk, færdiggøre folkeskolen, tage en uddannelse, få et

arbejde, have styr på økonomien eller opnå en stabil boligsituation.

De 16 projekter i puljen er spredt over hele landet. De henvender sig til forskellige målgrupper

og bringer forskellige metoder og aktiviteter i spil for at skabe resultater for de unge. Projek-

terne har gennemført forskellige typer af aktiviteter for målgruppen, og hvert projekt rummer

typisk flere typer aktiviteter i forskellige kombinationer. De hyppigst anvendte aktiviteter er,

ifølge studiet, sociale aktiviteter og netværksgrupper. Sociale aktiviteter kan for eksempel være

workshops, fællesspisning, weekendture eller kreative forløb, der har til formål at styrke sociale

relationer og øge sociale kompetencer. Netværks- og gruppeforløb har især til formål at redu-

cere risikoen for ensomhed, bidrage til øget selvværd og selvtillid hos børnene og de unge

samt fremme den generelle trivsel. Herudover indebærer mange projekter, at de unge mødes

på fast basis i klubsteder eller væresteder, ligesom flere projekter tilbyder individuelle samtaler

med professionelle voksne og gør brug af digitale kanaler, fx onlinegruppeforløb og Facebook-

grupper. Studiet undersøger ikke kausale sammenhænge mellem de specifikke aktiviteter i de

16 projekter og projekternes virkninger. Studiet kan således ikke koble oplevede virkninger

med konkrete aktiviteter i indsatserne og kan ikke belyse, om nogle aktiviteter frem for andre

giver bedre resultater for de unge.

Studiet har undersøgt projekternes virkning i forhold til netværk og sociale kompetencer. Stu-

diet beskriver, at netværk og sociale kompetencer bl.a. handler om at opbygge sunde relationer

med ligesindede og med voksne rollemodeller i og uden for projekterne, at opbygge en følelse

af fællesskab og samhørighed, reducere ensomhed, opbygge større tillid til systemet, integra-

tion i samfundet og at nedbryde fastfrosne forestillinger om sig selv gennem interaktion med

andre. Studiet finder, at 11 ud af de 15 projekter, der arbejder med netværksskabelse, vurderer,

at en større del, de fleste eller alle unge har fået et større netværk på baggrund af deltagelse i

et af projekterne. Derudover finder studiet, at 10 ud af 14 af de projekter, der arbejder med

øget tilhørsforhold med ligesindede, vurderer, at en større del, de fleste eller alle unge har

opnået positive resultater på denne parameter, mens 4 ud af de 6 projekter, der arbejder med

øget tilhørsforhold til ressourcestærke voksne, angiver, at de fleste eller alle unge har oplevet

positive resultater på dette punkt. Studiet finder endvidere, at 3 ud af de 10 projekter, der arbejder

med inklusion i samfundet, oplever, at de fleste, alle eller en større del af de unge har opnået

dette resultat. En del projekter angiver dog, at de ikke ved, om målgruppen har oplevet inklusion

som et resultat af projektaktiviteterne, da det har været svært for projekterne at følge op på.

6.1.2

Studie 24: Anbragte unges overgang til voksenlivet. Evaluering af fire

efterværnsinitiativer under efterværnspakken

Studie 24 indeholder en evaluering af projektet

‘Støtte fra frivillige organisationer’.

Evalueringen

bygger på kvalitative interview med projektledere, projektmedarbejdere, kommunale aktører

samt tidligere anbragte unge.

I efterværnsindsatsen

‘Støtte fra frivillige organisationer’

samarbejder frivillige organisationer

med kommuner om at støtte tidligere anbragte unge. De unge tilbydes to former for efterværns-

støtte. For det første indsatser, der tilbyder et mødested. Her kan de unge komme og møde

andre unge, der har været ansbragt. Samværet er organiseret omkring et måltid og kan sup-

pleres af andre aktiviteter, fx udflugter, spil, biografture og evt. samtaler. For det andet en ind-

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

sats, der tilbyder en frivillig mentor til den unge. Mentoren kan støtte den unge i mange forskel-

lige ting, fx at lære at lave mad og handle ind, få styr på økonomi, starte uddannelse eller

fungere som en ven, man kan sparre med. I projektet forpligter både de frivillige organisationer

og deres samarbejdskommuner sig på et samarbejde, hvor kommunen systematisk henviser

relevante unge til de frivillige projekter.

Studiet finder, at der opstår en række potentialer for at nå målgruppen, når de frivillige projekter

tilbyder tidligere anbragte unge en indsats forankret i deres organisation med de særlige ram-

mer, der kendetegner den frivillige sektor og derved supplerer kommunens efterværnstilbud.

Et fund er, at de frivillige organisationer i høj grad tager udgangspunkt i den unges ønsker og

behov. De stiller ikke samme krav om dokumentation af arbejdet med den unge, som kommu-

nale tilbud gør, hvilket både unge og medarbejdere fra kommune og frivillige organisationer

fremhæver som en fordel ved de frivillige organisationers tilbud om støtte. Derudover fremhæ-

ver de unge det særlige ved, at det er frivilligt, om de vil komme i projektet, hvilket står i kontrast

til de regler, de tidligere har oplevet i kommunalt regi. Studiet finder endvidere, at de unge

oplever, at medarbejderne udviser engagement i de unges liv, og at de er frivillige, hvorfor

relationen til den unge ikke er betinget af økonomiske incitamenter. De frivillige tilbud er ved-

holdende og fleksible i deres tilgang, hvilket bidrager med stabilitet i de unges liv. De skaber

ligeværdige relationer, som de unge fremhæver som en styrke. Heri ligger muligheden for ung-

til-ung relationer samt for mødestedprojekterne at møde ligesindede med samme baggrund

som dem selv og dermed det positive i at opleve en form for normalitet omkring både egen

person og de følelser, de har omkring deres opvækst.

Studiet finder, at de frivillige projekter formår at favne en bred målgruppe af unge, og projekt-

medarbejderne oplever i vid udstrækning at være i stand til at tage imod de unge, der ikke får

eller takker nej til et kommunalt efterværn. Studiet konkluderer samlet set, at de potentialer, der

viser sig i projektet, skaber tryghed for de unge og videre, at den tryghed skaber lydhørhed og

velvilje, hvorigennem der opstår et potentiale i de frivillige projekter for at nå de unge og udvikle

dem i en retning, hvor både uddannelse og beskæftigelse bliver realistiske målsætninger.

Et fund i studiet er, at formaliserede samarbejdsmodeller skaber en ramme for samarbejdet

mellem kommunen og den frivillige organisation, hvor samarbejdsparterne kan diskutere even-

tuelle udfordringer. Derved opstår muligheden for at udvikle samarbejdet, så det i højere grad

imødekommer målet om, at flere unge, der ikke modtager kommunalt efterværn, får en anden

form for støtte. Studiet viser, at dette potentiale ikke opstår i de projekter, hvor samarbejdet

mellem organisationerne foregår mere ad hoc.

Studie 24 evaluerer endvidere projektet

‘Værts- og kontaktfamilier’.

Evalueringen bygger på

kvalitative interview med de projektansvarlige. Projektet er afprøvet som et kommunalt efter-

værnstilbud i to kommuner. Tilbuddet giver tidligere anbragte unge mulighed for enten at bo i

en værtsfamilie eller få tilknyttet en kontaktfamilie, der kan yde praktisk og følelsesmæssig

støtte i overgangen fra anbringelse til selvstændig bolig. Samlet set skal initiativet bidrage til,

at de unge får: redskaber til selvstændigt at forestå praktisk planlægning af hverdagen, herun-

der generel økonomistyring, indkøb og sikkerhed i daglige rutiner; struktur i hverdagen; et so-

cialt sikkerhedsnet i forløbet, som kan have betydning, også efter efterværnstilbuddet; en let-

tere overgang fra anbringelse til egen bolig og dermed efterfølgende mere stabile boligforhold.

Indsatsen er henvendt til tidligere anbragte unge, der ikke har omfattende støttebehov, men

som omvendt heller ikke er parate til på selvstændig vis at håndtere voksenlivets udfordringer

og opgaver.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

I forhold til projektet

‘Værts- og kontaktfamilier’

finder studiet, at projektledere og projektmed-

arbejdere giver udtryk for, at både tilbud om værtsfamilie og tilbud om kontaktfamilie bidrager

til at give de tidligere anbragte unge en blødere og mere gradvis overgang til selvstændighed.

Værts- og kontaktfamilierne medvirker til, at de unge gradvist støttes i at håndtere de udfor-

dringer og praktiske opgaver, som de møder på vejen til et selvstændigt voksenliv.

Studiet rapporterer, at de unge, ifølge de projektansvarlige, giver udtryk for, at tilbuddet udgør

en mere familielignende indsats, hvor de føler, de kan høre til og være sig selv. Derudover giver

det for de unge en tryghed at vide, at de ikke står alene i forhold til de udfordringer, de møder.

Et fund i studiet er, at det er en stor fordel, når værts- eller kontaktfamilien kan findes inden for

den unges eksisterende netværk, da dette bevirker, at den unge hurtigere opnår tillid til fami-

lien, når der bygges på en eksisterende relation, som den unge selv har peget på, og hvor

matchet rummer et gensidigt tilvalg mellem den unge og familien. Et fund er endvidere, at

mange af de familier, der påtager sig opgaven, ofte gør det ud fra et ønske om at gøre en forskel

for den konkrete unge, hvilket betyder, at relationen ofte rækker ud over indsatsens ophør.

Studiet finder dog også, at der kan være udfordringer forbundet med tilbuddet om værts- og

kontaktfamilier. Dette som følge af, at tilbud om værtsfamilie er underlagt de juridiske regler for

en anbringelse, hvilket kan udgøre en barriere for normalitet. For eksempel har den unge ikke

mulighed for at få SU under uddannelse, hvilket kan betyde, at den unge fastholdes i en iden-

titet som anbragt og ikke kan opnå den normalitet for ungelivet, som han eller hun selv ønsker.

6.1.3

Studie 57: Efterværn for tidligere anbragte unge – en videns- og

erfaringsopsamling

Studiet finder, at efterværnsindsatser, hvor tidligere anbragte har mulighed for at møde hinan-

den, eksempelvis kan være cáfetilbud og samtalegrupper samt digitale platforme. Det er alle

tilbud, hvor tidligere anbragte kan dele deres erfaringer om en opvækst, der på nogle måder

er meget anderledes end deres jævnaldrendes. Ifølge studiet fremhæver forskere og prakti-

kere, som er fortalere for netværk blandt de unge selv, at de unge via netværk med andre

tidligere anbragte kan føle sig som en del af et fællesskab. Studiet finder endvidere, at nogle

unge føler, at det er nemmere at være sammen med andre unge, der har forståelse for deres

situation. De oplever, at skæbnefællesskabet er altafgørende for deres trivsel. Studiet fremhæ-

ver dog også, at skeptikere peger på, at skæbnefællesskabet risikerer at føre til fastholdelse

af negative opfattelser. Problematikken relaterer sig til, at negative selvforestillinger indebærer

en risiko for, at tidligere anbragte bliver marginaliseret, i kraft af at de og omgivelserne fasthol-

der dem i en rolle og problemkategori som ”tidligere anbragt”. Unge selv, der er skeptiske i

forhold til at indgå i netværk med andre tidligere anbragte unge, italesætter, at de ikke ønsker

at blive sat i bås med andre tidligere anbragte. Disse unge ønsker at klare sig selv og føler sig

fastholdt i en kategori som tidligere anbragt, som de ønsker at vriste sig fri af. Studiet konklu-

derer på den baggrund, at efterværnsindsatser, der giver den unge mulighed for at møde andre

tidligere anbragte, er gavnlige for nogle unge, mens sådanne gruppebaserede efterværnsind-

satser ikke er konstruktive for andre unge.

Studiet finder, at en tredjedel af de danske efterværnsmodtagere, der modtager efterværn efter

efterværnsparagraffen i serviceloven (§ 76) (se afsnit 4.1.1, hvor studiet tidligere er beskrevet),

får en efterværnsindsats i form af en kontaktperson. Ifølge studiet peger forskning entydigt på,

at en central og gennemgående voksenfigur er af stor betydning i socialt udsatte børn og unges

liv. Ifølge studiet bakker de unge selv op om, at en god personlig relation til en voksen er

værdifuld. Studiet pointerer, at tidligere anbragte ikke, som deres jævnaldrende, har de samme

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

forudsætninger for at have en central voksenperson i deres liv. Nogle kan trække på familie-

medlemmer og netværk, men hovedparten har ikke denne mulighed. Ifølge studiet udfylder

kontaktpersonen for nogle unge derfor et helt essentielt behov for voksenkontakt, og relationen

kan bidrage afgørende til, at den unge får en god overgang til voksentilværelsen. Studiet refe-

rerer, at forskning viser, at baggrunden for, at nogle unge klarer sig godt efter afslutningen af

en anbringelse, er, at de har en personlig eller professionel støtte. Denne støtte kan være fra

mentorer, efterværnsmedarbejdere eller for nogles vedkommende fra forskellige familiemed-

lemmer. På trods af kontaktpersonordningens potentiale som kompensation for andre person-

lige voksenrelationer står og falder kontaktpersonordningen, ifølge studiet, på kemien mellem

kontaktpersonen og den unge. Studiet finder, at nogle unge er mere heldige end andre i forhold

til at etablere en god relation til kontaktpersonen. Studiet pointerer endvidere, at kontaktper-

sonordningen samtidig er underlagt den strukturelle udfordring, at kontaktpersonen, som ansat

i kommunen, kan skifte arbejdsplads og få nyt job. Dette kan skabe usikker grund for det vigtige

element, at den personlige relation er vedvarende og stabil. Studiet konkluderer, at den per-

sonlige relation til en engageret voksen er værdifuld, og at dette bakker op om, at kontaktper-

sonordningen er et gavnligt efterværn for tidligere anbragte. En god relation mellem kontakt-

person og en tidligere anbragt er dog meget personafhængig.

6.1.4

Studie 542: Lige muligheder – udsatte børn og unge: afsluttende evaluering

I studie 542 samles op på flere forskellige efterværnsindsatser, hvor netværk med andre tidli-

gere anbragte er en fællesnævner for indsatserne. Ligeledes er det relationelle forhold til kon-

taktpersonerne en af de tilgange, der gøres brug af i indsatserne.

Indsatserne i afrapporteringen dækker over 10 projekter med samlet 451 deltagende unge.

Disse projekter består af individuelle tilbud, der oftest består af en kontaktpersonordning eller

netværksaktiviteter og gruppebaserede forløb, der består af en mangfoldighed af tilbud med

forskellige fokusområder. En del af de gruppebaserede forløb er kurser, mens andre er mere

socialfokuserede arrangementer.

I de kvalitative interviews vurderer de unge selv, at efterværnsprojekterne har en positiv virk-

ning, herunder på de unges selvværd, selvtillid, netværksevner og generelt mod på livet. Op-

levelsen blandt de unge er, at de i efterværnsprojekterne finder en fælleshed med de andre

tidligere anbragte og anser projekterne som fristederne, hvor de har mulighed for at være sam-

men med andre, der forstår dem og deres baggrund. Deltagerne mener selv, at efterværnsind-

satserne opfylder et behov hos dem selv, og at indsatserne har en positiv virkning på deres liv.

De positive resultater af indsatserne kan dog ikke genfindes i de kvantitative analyser af de

unge efterværnsdeltagere over tid, hvor resultaterne for de unge efterværnsdeltagere i det

store og hele stemmer overens med en kvantitativ matchet gruppe. Områderne, hvor resultaterne

adskiller sig, er på uddannelses- og bopælsområdet, hvor efterværnsdeltagerne har en lidt sva-

gere tilknytning til uddannelsessystemet og flytter mere end en sammenlignelig målgruppe.

I studie 542 rejses problemstillingen af, om efterværnsindsatserne bliver for isolerende, og net-

værkene for deltagerne bliver med andre tidligere anbragte og dermed ikke netværk, der ræk-

ker ud i samfundet ud over anbringelsesmiljøet. Dog rejses også problemstillingen, at det er

muligt, at resultaterne af efterværnsindsatserne først kan ses kvantitativt efter 5-10 år i forhold

til uddannelse eller beskæftigelse.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

6.1.5

Studie 636: Empower4U: fra udsat anbragt til egen tilværelse

I studie 636 følges EMPOWER4U’s første fase, der forløber over et år og er et særligt tilrette-

lagt program for anbragte mellem 17 og 23 år, der enten er på vej ud af anbringelse eller

fornyligt har afsluttet en anbringelse. Fælles for deltagerne er, at de vurderes til at mangle

færdigheder for at kunne klare sig selv. Forløbet er fokuseret på to camps, mentorstøtte og

individuel vejledning via en ”livlinje” fra Børnehjælpsdagen. Camps er også afviklet af en eks-

tern leverandør. Fokus for indsatsen er deltagernes tillid til egen handlekraft i form af den unges

positive forventninger til, at den unge selv råder over de nødvendige evner og ressourcer til at

klare de udfordringer, den unge er stillet overfor samt forventning til egen mestring. Derudover

fokuseres også på trivsel og resiliens.

Opbygningen af indsatsen er individuelt tilrettelagt, hvor den unge på de intensive camps får

indsigt i egne potentialer og redskaber til at udvikle disse. I den mellemliggende periode arbej-

der den unge med mentor og på en-dags-arrangementer med redskaberne inden for de ud-

valgte fokusområder. I den mellemliggende periode er indsatsen karakteriseret ved at foregå

med den unge i en relation med enten vejleder eller mentor.

Afrapporteringen bygger hovedsagelig kvantitativ data på de unge med før- og eftermålinger

inden for de relevante områder. Her findes det, at der overordnet er en positiv virkning på de

unges tillid til egen handlekraft. Dette dækker over en relativ stor variation, hvor ca. to tredje-

dele af de unge oplever en positiv virkning på tilliden til deres egen handlekraft, mens ca. en

tredjedel oplever en negativ virkning. Det bemærkes i afrapporteringen, at dette fund lægger

op til en yderligere kvalitativ udforskning for at undersøge, hvorvidt det er bestemte grupper,

der profiterer positivt eller negativt af indsatsen.

6.1.6

Studie 637: EMPOWER4U – fra udsat anbragt til egen tilværelse – fase 2

EMPOWER4U bliver også studeret i studie 637, der undersøger fase 2 af projektet. Der tages

fortsat afsæt i to camps med intensiv læring og individuelle forløb med tæt tilknytning af råd-

givning og mentoring med afsæt i den enkelte unges behov. Ud over indsatsen som beskrevet

under fase 1 i studie 636 er der derudover fokuseret endnu mere på perioden mellem de to

camps, altså forløbene, hvor deltagerne selv arbejder med de tillærte redskaber i samarbejde

med mentor og rådgivningsindsats. Målgruppen for projektet er udvidet med et år, så indsatsen

nu dækker målgruppen i alderen 17 til 24 år. Derudover kendetegnes målgruppen ved at være

enten på vej ud af en anbringelser eller netop at have afsluttet en anbringelse.

Fase 2 bygger videre på fase 1 og søger at anvende anbefalingerne fra studie 636 i forløbet.

45 deltagere startede på forløb 2 og dermed førmålingen, mens 38 unge deltog i eftermålingen.

I fase 2 af EMPOWER4U er også tilkoblet indsatsen

‘Mit drømmejob’,

hvor deltagerne med

udgangspunkt i egne drømme om arbejdslivet får afdækket kvalifikationer, krav og muligheder.

Deltagelse i

‘Mit drømmejob’

var et tilbud til de deltagende unge og kan således ses som væ-

rende en tilføjelse til de individuelt tilrettelagte forløb.

Alle indsatser i EMPOWER4U er kommune-eksterne leverandører, men i fase 2 arbejdes på

etablering af samarbejder med kommuner.

I den kvantitative før-/eftermåling ses der igen en positiv virkning af forløbet på de unges tillid

til egen handlekraft i form af den unges positive forventninger til, at den unge selv råder over

de nødvendige evner og ressourcer til at klare de udfordringer, den unge er stillet overfor, mens

virkningen fra forløbet på de unges mentale sundhed ses som værende mere begrænset. Det

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

bemærkes i rapporten, at videreudviklingen fra fase 1 til fase 2 ser ud til at forstærke den

positive virkning af forløbet. En opfølgning på de unge, der deltog i fase 1, ser desuden ud til

at underbygge, at virkningerne af forløbet på længere sigt også er mere positive, end når de

måles umiddelbart efter forløbet.

Delprojektet

‘Mit drømmejob’

vurderes i studie 637 også til at have en positiv virkning, da alle

deltagere i forløbet aktivt forholder sig til deres fremtid efter deltagelsen.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Tema 4 – Uddannelse, beskæftigelse, bolig

og kriminalitet

Dette tema handler om studier, der omhandler efterværnsindsatser, der fokuserer på specifikke

områder af de unges liv, eller som undersøger virkningen af efterværnsindsatser i forhold til

specifikke områder af de unges liv. Temaet inkluderer 8 studier, der undersøger virkningen af

forskellige efterværnsindsatser i forhold til henholdsvis uddannelse, beskæftigelse, bolig og

kriminalitet. I følgende tekstboks opsamles de centrale fund fra studierne under tema 4.

De overordnede fund på tværs af studierne under tema 4:

Uddannelse og beskæftigelse:

Studie 463 finder, at det for unge, der har været anbragt i plejefamilie, ser ud til, at efterværn har en

relativ stor positiv betydning for at fuldføre en ungdomsuddannelse samt reducerer risikoen for at

modtage økonomisk socialhjælp. Studiet finder en tilsvarende virkning af efterværn for unge, der har

været anbragt på institution. På den baggrund konkluderer studiet, at efterværn ser ud til at have en

selvstændiggørende virkning på unge, som har været anbragt uden for hjemmet. Resultaterne viser

også, at et længerevarende efterværn (til efter det 20. år) kan have en forstærkende virkning i for-

hold til at reducere risikoen for at modtage økonomisk socialhjælp, ud over den virkning efterværn

har i forhold til gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Ifølge studiet ser det ud til, at efterværn i

form af forlængelse af anbringelse i plejefamilie ser ud til at have den største positive virkning i for-

hold til at gennemføre en ungdomsuddannelse, komme i beskæftigelse samt i forhold til at reducere

modtagelse af sundhedsydelser og økonomisk socialhjælp. Studiet konkluderer på baggrund af fun-

dene, at der er god grund til at satse mere på efterværnstiltag i form af fortsat anbringelse i plejefa-

milie, forlænget støtte og tæt opfølgning i overgangen til voksenlivet.

Studie 24 finder, at en kommunal samarbejdsmodel, der lægger op til en ny tværfaglig organisering

af det professionelle samarbejde, ser ud til at skabe en mere koordineret indsats for samarbejde

mellem forskellige fagpersoner om den enkelte unges unikke situation. Et fund er, at de unge inddra-

ges mere aktivt i at fastsætte mål for fremtiden, hvilket bevirker, at de unge føler sig lyttet til og får en

følelse af ejerskab. Studiet finder dog også, at der kan være udfordringer forbundet med at motivere

de unge til at tage aktivt ansvar for deres vej til uddannelse/beskæftigelse. Studie 535 er en kvantita-

tiv evaluering af den kommunale samarbejdsmodel, der evalueres kvalitativt i studie 24. Studie 535

finder ingen virkning af den kommunale samarbejdsmodel i forhold til uddannelse og beskæftigelse,

når de unge, der har deltaget i projektet, sammenlignes med en matchet gruppe af unge, som ikke

har deltaget. Tilsvarende finder studie 542, at en række projekter med forskellige individuelle og

gruppebaserede tilbud, med fokus på opbygning af netværk og relation til en kontaktperson, ikke har

nogen virkning i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Studiet finder, at efterværnsdeltagerne har

en lidt svagere tilknytning til uddannelsessystemet og flytter mere end sammenligningsgruppen. Slut-

telig finder studie 20, der undersøger en række projekters virkning i forhold til uddannelse og be-

skæftigelse, at halvdelen af projekterne finder positive resultater i forhold til beskæftigelse, mens en

større del af projekterne oplever positive resultater i forhold til uddannelse.

Boligsituation:

Studie 620 finder, at efterværn er en støtte og hjælp, i forhold til at unge tidligere anbragte oplever at

være blevet mere selvstændige med hensyn til at kunne bo selv. I relation til boligsituationen finder

studie 57, at botilbud, hvor den unge bor sammen med jævnaldrende, der ikke har været anbragt,

kan give de tidligere anbragte unge mulighed for tryghed, hjælp og rollemodeller. Studie 20 har un-

dersøgt 16 projekter med fokus på efterværn og netværksgrupper for nuværende og tidligere an-

bragte børn og unge. Studiet finder, at der er skabt positive resultater i forhold til øget selvværd og

forbedret trivsel, men mindre lovende resultater i forhold til kompetencer til at håndtere boligsituation

og privatøkonomi og i særdeleshed i forhold til at komme ud af misbrug.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Kriminalitet:

Studie 236 finder, at projektet, hvor en koordinator følger unge, hvis anbringelse på en sikret institu-

tion ophører, med henblik på at have et langsigtet fokus på støtteforanstaltninger samt at koordinere

indsatserne, ikke havde nogen virkning på de unges situation i relation til registreret kriminalitet og

genanbringelse på opfølgningstidspunktet.

Studierne er i dette tema karakteriseret ved at være af evidenstype A eller C, med 5 studier af

evidenstype A og 3 studier af evidenstype C. Metodisk er 5 af studierne funderet i registerstu-

dier, der med god datamæssig mæthed undersøger virkninger af efterværnsindsatserne (57,

236, 463, 535 og 542). 3 af studierne er baseret på kvalitative data (20, 24 og 620).

Tabel 7.1

Studier under tema 4 – uddannelse, beskæftigelse, bolig og kriminalitet

TEMA 4 – Uddannelse, beskæftigelse, bolig og kriminalitet

Studie ID

Reference

Deloitte Consulting (2017).

Efterværn og den gode overgang til voksenlivet. Erfa-

ringsopsamling på baggrund af pulje til efterværn og netværksgrupper.

Odense: So-

cialstyrelsen.

Skårhøj, A., Højen-Sørensen, A.-K., Karmsteen, K., Oldrup, H. & Pejtersen, J.H.

(2016).

Anbragte unges overgang til voksenlivet. Evaluering af fire efterværnsinitiati-

ver under efterværnspakken.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd, 16:01.

Mølholt, A.-K., Stage, S.M.H., Pejtersen, J.H. & Thomsen, P. (2012).

Efterværn for

tidligere anbragte unge: en videns- og erfaringsopsamling

København: SFI

– Det Na-

tionale Forskningscenter for Velfærd, 12:04.

Andersson, V.M., Sallnäs, M. & Lundström, T. (2014). Good idea, bad prerequisite,

zero result – the meaning of context in implementing aftercare for young people in

secure unit care.

Journal of Children's Services,

9(3),

248-260.

Paulsen, V., Wendelborg, C., Riise, A., Berg, B., Tøssebro, J. & Caspersen, J.

(2020).

Ettervern – en god overgang til voksenlivet? Helhetlig oppfølging av ungdom

med barnevernerfaring.

Trondheim: NTNU Samfunnsforskning.

Karmsteen, K., Montgomery, C.J. & Pejtersen, J.H. (2016).

Anbragte unges over-

gang til voksenlivet II: kvantitativ evaluering af to efterværnsinitiativer under efter-

værnspakken.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 16:25.

Højen-Sørensen, A.-K., Kohl, K.S., Dahl, K.M., Skårhøj, A., Oldrup, H. & Pejtersen,

J.H. (2016).

Lige muligheder – udsatte børn og unge: afsluttende evaluering.

Køben-

havn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 16:20.

Kjærsig, D. & Damsgaard, A.-D.R.B. (2015).

Efterværnets betydning for tidligere an-

bragte unge: En komparativ undersøgelse af efterværnets betydning for tidligere an-

bragte unges livssituation frem mod en selvstændig voksentilværelse

[speciale]. Aar-

hus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik.

Evidensniveau

236

463

535

542

620

I det følgende gennemgås de enkelte inkluderede studier mere detaljeret i forhold til de rele-

vante fund om indsatsernes virkninger. Studierne præsenteres numerisk på baggrund af deres

ID-nummer.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

7.1

7.1.1

Studiernes fund

Studie 20: Efterværn og den gode overgang til voksenlivet. Erfarings-

opsamling på baggrund af pulje til efterværn og netværksgrupper

Studiet har undersøgt 16 projekter, der har modtaget midler fra en ansøgningspulje til efter-

værn og netværksgrupper for nuværende og tidligere anbragte børn og unge, der blev udmøn-

tet med satspuljeaftalen for 2015-2018. Studiet er tidligere beskrevet i afsnit 6.1.1. Studiet eva-

luerer projekternes virkning i forhold til individuel udvikling og kompetencer. Studiet undersøger

ikke kausale sammenhænge mellem de specifikke aktiviteter i de 16 projekter og projekternes

virkninger. Studiet kan således ikke koble oplevede virkninger med konkrete aktiviteter i indsat-

serne og kan ikke belyse, om nogle aktiviteter frem for andre giver bedre resultater for de unge.

Studiet beskriver, at individuel udvikling og kompetencer handler om, at de unges trivsel og

selvværd forbedres, og at de unge opbygger kompetencer, der kan hjælpe dem til en selv-

stændig voksentilværelse. Dette handler ifølge studiet bl.a. om, at de unge føler sig værdifulde,

lærer at tackle utryghed, opnår en forståelse af, at anbringelse er et livsvilkår, og opnår en

følelse af at kunne handle selv. Ifølge studiet vurderer projekterne, at der især er skabt positive

resultater i forhold til øget selvværd og forbedret trivsel. Derimod vurderes resultaterne mindre

lovende for målsætningerne om øgede kompetencer til at håndtere boligsituation og privatøko-

nomi og i særdeleshed i forhold til at komme ud af misbrug. Studiet finder, at relativt mange af

de projekter, der netop arbejder med disse områder, oplever, at få eller ingen af de unge tileg-

ner sig kompetencerne. Studiet bemærker i den sammenhæng, at fx misbrugsproblemer er en

stor udfordring, der ofte vil kræve behandling ud over, hvad der er indeholdt i projekterne.

Studiet undersøger endvidere projekternes virkning i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

Studiet beskriver, at uddannelse og beskæftigelse i projekterne handler om at understøtte de

unge i at komme i eller tættere på uddannelse og arbejde. Resultaterne handler om job- og

uddannelsesparathed og om motivation for og fastholdelse i uddannelse og/eller beskæfti-

gelse. Studiet finder, at der er en relativ stor variation i projekternes oplevede resultater, når

det kommer til uddannelse og beskæftigelse. Af de 11 projekter, der arbejder med beskæfti-

gelse, oplever halvdelen af projekterne positive resultater for størstedelen af de unge, mens

den anden halvdel af projekterne kun oplever positive resultater for en mindre del af de unge.

Tilsvarende finder studiet, at halvdelen af de 14 projekter, der arbejder med uddannelse, ople-

ver, at størstedelen af de unge opnår resultater på denne parameter, mens fire projekter kun

oplever resultater for få af de deltagende unge.

7.1.2

Studie 24: Anbragte unges overgang til voksenlivet. Evaluering af fire

efterværnsinitiativer under efterværnspakken

Studie 24 indeholder bl.a. en evaluering af projektet

‘Vejen til uddannelse og beskæftigelse’.

Evalueringen bygger på kvalitative interview med projektledere, projektmedarbejdere, kommu-

nale aktører samt tidligere anbragte unge.

Efterværnsinitiativet

‘Vejen til uddannelse og beskæftigelse’

består af en kommunal samar-

bejdsmodel, der lægger op til en ny tværfaglig organisering af det professionelle samarbejde

med henblik på at støtte de unge på vej mod uddannelse og beskæftigelse. Samarbejdsmo-

dellen indeholder et tværfagligt team, bestående af relevante fagpersoner, herunder den unges

sagsbehandler, den unges kontaktperson/mentor og Ungdoms- og Uddannelsesvejleder. Den

tværfaglige gruppe mødes med den unge og repræsentanter fra den unges netværk, herunder

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

fx den unges forældre, plejeforældre eller primærpædagog på anbringelsesstedet. Det tvær-

faglige team følger de unge fra 15-årsalderen og frem til det 23. år. Der holdes som udgangs-

punkt samarbejdsmøder, når de unge er 16, 17 �½ og 18 �½ år, men hensigten er, at det tvær-

faglige team skal fungere fleksibelt, og at relevante fagpersoner kan indkaldes til møde med

den unge alt efter behov. Et vigtigt led i modellen er, at der løbende fastsættes mål for uddan-

nelse og beskæftigelse, som de professionelle skal understøtte opnåelsen af, og som de unge

skal arbejde for at indfri.

Studiet finder, at samarbejdsmodellen skaber en mere koordineret indsats for samarbejde mel-

lem forskellige fagpersoner om den enkelte unges unikke situation. Modellen bidrager til at

skabe en målrettet indsats, hvor indsatsens fokus på den unges vej til uddannelse eller be-

skæftigelse giver en mere løsnings- og handlingsorienteret tilgang med fokus på den unges

ressourcer. Studiet finder endvidere, at samarbejdsmodellen skaber en sammenhængende

indsats, hvor alle de fagprofessionelle holder ét samlet møde med den unge frem for flere

separate møder. Dette skaber også en bedre overlevering mellem forvaltninger/instanser. Et

fund er desuden, at de unge inddrages mere aktivt i at fastsætte mål for fremtiden, hvilket

bevirker, at de unge føler sig lyttet til og får en følelse af ejerskab. Studiet finder dog også, at

der kan være udfordringer forbundet med at motivere de unge til at tage aktivt ansvar for deres

vej til uddannelse/beskæftigelse.

Studiet konkluderer overordnet, at der er mange potentialer i samarbejdsmodellen, men at der

også er en række udfordringer. Studiet finder, at mange af de unge er udfordret i forhold til at

skulle tage aktivt ansvar for deres vej til uddannelse og beskæftigelse på grund af manglende

modenhed og foranstaltningstræthed. Fagpersonerne står derfor over for en svær opgave i

forhold til at motivere de unge. Derudover er der en række samfundsmæssige udfordringer,

herunder mangel på billige ungdomsboliger, hvilket i samspil med en økonomisk dårlig situation

skaber bekymring hos de unge.

7.1.3

Studie 57: Efterværn for tidligere anbragte unge: en videns- og

erfaringsopsamling

Studie 57 er tidligere beskrevet i afsnit 4.1.2 og 6.1.3. Studie 57 finder, at en personlig relation

også kan findes andre steder end i en kontaktpersonordning. Erfaringsopsamlingen, der er

gennemført som en del af studiet, viser, at nogle kommuner tilbyder tidligere anbragte at bo

sammen i en lejlighed med unge, der ikke har været anbragt uden for eget hjem. Ifølge studiet

fungerer disse unge som rollemodeller, samtidig med at de kan give tidligere anbragte unge

tryghed og et netværk. Studiet konkluderer på den baggrund, at botilbud, hvor den unge bor

sammen med jævnaldrende, der ikke har været anbragt, kan give de tidligere anbragte unge

mulighed for tryghed, hjælp og rollemodeller.

7.1.4

Studie 236: Good idea, bad prerequisite, zero result – the meaning of con-

text in implementing aftercare for young people in secure unit care

Studie 236 undersøger et projekt omkring afslutning af anbringelse, hvis formål er at under-

støtte overgangen fra at være anbragt på en sikret institution til at modtage støtte i regi af den

kommunale service i Sverige. Projektet er baseret på idéen om en sammenhængende indsats.

Studiet bygger på et kvasi-eksperimentelt design, der sammenligner en gruppe af unge, der

deltog i projektet, med en match-gruppe af unge, som ikke deltog i projektet, i forhold til out-

come-mål vedrørende registreret kriminalitet og genanbringelse på en sikret institution.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Studiet beskriver, at sikrede institutioner i Sverige har vidtgående disciplinære beføjelser i for-

hold til at uddanne, behandle og håndtere unge med omfattende adfærdsproblemer. Denne

form for anbringelse er stærkt institutionaliseret, men forskning viser, at det er vanskeligt at

skabe positive resultater med denne form for anbringelse. Ofte er de unge anbragt som følge

af alvorlige kriminalitets- og misbrugsproblemer, samt for manges vedkommende og særligt

for de anbragte piger, psykiske udfordringer. En af vanskelighederne ved denne type anbrin-

gelse er, at behandlingen sigter mod at lære de unge anbragte at håndtere livet uden for en

sikret institution, men at behandlingen finder sted i et kunstigt miljø på institutionen. Dilemmaet

kommer særligt til udtryk, når de unge afslutter deres anbringelse på institutionen.

Som følge af udfordringerne forbundet med de unges ophør af anbringelse på de sikrede insti-

tutioner iværksatte den svenske regering projektet

‘Leaving care’,

hvis overordnede formål var

at undgå at udskrive unge fra sikrede institutioner uden planer for videre støtteforanstaltninger.

Projektet blev gennemført i samarbejde med 15 svenske kommuner. Kernen i projektet var

engagering af 24 koordinatorer, hvis opgave var at følge de anbragte unge i perioden efter

anbringelsens ophør med henblik på at have et langsigtet fokus på støtteforanstaltninger for

de unge samt at facilitere samarbejdet mellem de involverede parter omkring de unge. Generelt

har anbragte unge i Sverige adgang til støtte i velfærdssystemet i form af fx somatisk og psykia-

trisk behandling, samtidig med at unge, der afslutter anbringelse, ofte fortsat har kontakt med

den kommunale socialservice, fx i relation til økonomisk støtte og boligforhold. Det nye i projektet

bestod på den baggrund i koordinatoren, der skulle sikre en sammenhængende indsats.

Studiet finder, at projektet ikke havde nogen virkning på de unges situation i relation til regi-

streret kriminalitet og genanbringelse på opfølgningstidspunktet. To tredjedele af de unge i

projektet var genanbragt eller havde begået alvorlig kriminalitet 2 år efter at have deltaget i

projektet. Studiet finder endvidere, at der ikke er signifikans på resultaterne for de unge, der

havde deltaget i projektet, og de unge i match-gruppen. Studiet konkluderer, at nulfundet for-

mentlig skyldes en række implementeringsudfordringer, herunder at måden, hvorpå koordina-

torerne udførte deres koordinerende rolle varierede substantielt, og var meget afhængig af den

enkelte koordinator. I studiet pointeres det, at nulfundet er gældende på gruppeniveau, men

ikke nødvendigvis er gældende på individniveau.

7.1.5

Studie 463: Ettervern – en god overgang til voksenlivet? Helhetlig

oppfølging av ungdom med barnevernerfaring

Studie 463, der undersøger, hvordan efterværnstilbud fungerer i Norge, og herunder vurderer,

om den aktuelle indretning af efterværnstilbuddene hjælper til at bistå unge i overgangen til

voksenlivet. Studiet kombinerer kvantitative og kvalitative data, herunder et nationalt dæk-

kende registerstudie med tre sammenligningsgrupper bestående af henholdsvis unge, som har

modtaget børneværnstiltag, men ikke efterværn, unge, som har modtaget efterværn, samt en

kontrolgruppe, som ikke har modtaget tiltag fra børneværnet. Derudover bygger studiet på et

kvalitativt interviewstudie med 73 kommunalt ansatte og 70 unge mellem 16-25 år, der modta-

ger eller har modtaget tiltag fra børneværnet. Studiet bygger endvidere på et dokumentstudie af

40 børneværnssager fra tre kommuner. En opmærksomhed i forhold til studiets fund er, at efter-

værn i Norge, lige som i Danmark, også gives til unge, som ikke er anbragt uden for hjemmet.

De mest benyttede efterværnstiltag i det norske børneværn er ifølge studiet:

▪

Boligtilbud: Det kan være enten egen bolig med støtte fra mentor/kontaktperson/miljø-

terapeut eller bofællesskaber med medarbejdere tilknyttet

Økonomisk støtte og hjælp til bolig, transport, ferie- og fritidsoplevelser, skoleaktiviteter

▪

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

▪

Familiepleje: En god relation til plejeforældre kan give den unge den støtte, som andre

unge typisk får fra deres forældre i forbindelse med overgangen til voksenlivet

Tiltag for at styrke den unges udvikling. Dette dækker følgende typer tiltag:

⭘

▪

Netværkstiltag, fx arbejde med netværket til den unges familie eller opbygge net-

værk med venner

Kommunale ”lavtærskel”-tilbud, fx mødesteder for unge, opsøgende arbejde, sam-

taletilbud, kurser om bestemte emner.

⭘

Studiet undersøger de positive virkninger af efterværn. Dette ved at undersøge, hvordan det

går i voksenlivet med unge, som har modtaget efterværn, i forhold til ungdomsuddannelse,

beskæftigelse samt modtagelse af sundhedsydelser og økonomisk socialhjælp. Studiet kan

dog ikke fastslå kausale sammenhænge mellem efterværnsindsatsen og outcome-målene, da

mange variable kan have influeret på sammenhængen. Tilsvarende er det derfor på baggrund

af studiet ikke muligt at fastslå direkte kausale sammenhænge mellem forskellige efterværns-

tiltag og outcome-målene.

Ifølge studiet viser registerdata, at det at modtage efterværn for unge tidligere anbragte bidra-

ger til at reducere risikoen for eksklusion på langt sigt. Efterværn kan have en positiv virkning

i forhold til at fuldføre en ungdomsuddannelse, hvilket indirekte reducerer sandsynligheden for

at modtage sundhedsrelaterede ydelser og økonomisk socialhjælp og samtidig øger sandsyn-

ligheden for beskæftigelse. Resultaterne viser også, at et længerevarende efterværn (til efter

det 20. år) kan have en forstærkende virkning i forhold til at reducere risikoen for at modtage

økonomisk socialhjælp, ud over den virkning efterværn har i forhold til gennemførelse af en

ungdomsuddannelse.

Samlet set finder studiet, at det for unge, der har været anbragt i plejefamilie, ser ud til, at

efterværn har en relativ stor positiv betydning for at fuldføre en ungdomsuddannelse samt re-

ducerer risikoen for at modtage økonomisk socialhjælp. Dette både for unge, der har været

anbragt i plejefamilie i kortere og længere tid. Studiet finder en tilsvarende virkning af efterværn

for unge, der har været anbragt på institution. På den baggrund konkluderer studiet, at efter-

værn ser ud til at have en selvstændiggørende virkning på unge, som har været anbragt uden

for hjemmet.

Studiet konkluderer, at det er vanskeligt at vurdere virkningen af de enkelte konkrete efter-

værnstiltag, men finder alligevel nogle mønstre. Ifølge studiet ser det således ud til, at efter-

værn i form af forlængelse af anbringelse i plejefamilie ser ud til at have den største positive

virkning i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse, komme i beskæftigelse samt i for-

hold til at reducere modtagelse af sundhedsydelser og økonomisk socialhjælp. Studiet finder

ikke tilsvarende positive virkninger af de øvrige typer af efterværnstiltag i forhold til outcome-

målene, men påpeger, at dette ikke betyder, at tiltagene ikke har nogen virkning, da det ikke

på baggrund af studiet er muligt at undersøge, hvad udfaldet for de unge tidligere anbragte

havde været uden tiltagene. Dog konkluderer studiet, at der på baggrund af studiets fund er

god grund til at satse mere på efterværnstiltag i form af fortsat anbringelse i plejefamilie, for-

længet støtte og tæt opfølgning i overgangen til voksenlivet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

7.1.6

Studie 535: Anbragte unges overgang til voksenlivet II: kvantitativ

evaluering af to efterværnsinitiativer under efterværnspakken

Studie 535 er en kvantitativ evaluering af projektet

‘Vejen til uddannelse og beskæftigelse’

be-

skrevet i afsnit 7.1.2. Studiet bygger på kvantitative analyser, baseret på registerdata fra Dan-

marks Statistik om 387 unge, der har modtaget støtte under initiativet. Studiet sammenligner

de unge, der har deltaget i initiativet

‘Vejen til uddannelse og beskæftigelse’,

med andre unge

i Danmark, der enten har været anbragt eller modtaget en forebyggende foranstaltning, men

som ikke har deltaget i initiativet. Det skal bemærkes i forbindelse med læsningen af resulta-

terne, at sammenligningsgruppen altså også indeholder unge, der alene har modtaget fore-

byggende foranstaltninger.

Studiet finder, at der er en række væsentlige forskelle på de unge projektdeltagere og de unge

i sammenligningsgruppen ved initiativets opstart. Samlet set tyder det på, at de unge, der har

deltaget i projektet, har større udfordringer end andre unge, der har været anbragt, eller unge,

der har modtaget en foranstaltning generelt. Ifølge studiet ser det ud til, at projektet som indsats

anvendes til unge med sværere udfordringer end anbragte generelt. Studiet finder, når der

tages hensyn til forskellene mellem de to grupper ved projektets opstart, at projektdeltagerne

og den matchede sammenligningsgruppe ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden ved efter-

målingen i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Ifølge studiet kan dette nulfund dog skyldes

flere forhold, herunder bl.a. at implementeringen af projekterne tager tid, og at den kvantitative

eftermåling er gennemført, mens projektet fortsat var i sin tilpasningsfase. Derudover pointerer

studiet, at der kan være delmål på vejen mod uddannelse og beskæftigelse. Uddannelse og

beskæftigelse er langsigtede mål, mens styrkede sociale og praktiske kompetencer er mere

kortsigtede mål, der skal højne de unges chance for at få en uddannelse og komme i beskæf-

tigelse og dermed delmål til opnåelsen af de langsigtede mål. Studiet pointerer, at den kvanti-

tative evaluering er gennemført, mens de unge stadig var i gang med deres forløb i projektet,

hvorfor det kan indvendes, at det er for tidligt at vurdere projektets langsigtede virkning.

7.1.7

Studie 542: Lige muligheder – udsatte børn og unge – afsluttende

evaluering

I studie 542 samles op på flere forskellige efterværnsindsatser, hvor netværk med andre tidli-

gere anbragte er en fællesnævner for indsatserne. Ligeledes er det relationelle forhold til kon-

taktpersonerne en af de tilgange, der gøres brug af i indsatserne.

Indsatserne i afrapporteringen dækker over 10 projekter med samlet 451 deltagende unge.

Disse projekter består af individuelle tilbud, der oftest udgøres af en kontaktpersonordning eller

netværksaktiviteter, og gruppebaserede forløb, der består af en mangfoldighed af tilbud med

forskellige fokusområder. En del af de gruppebaserede forløb er kurser, mens andre er mere

socialfokuserede arrangementer.

I de kvalitative interviews vurderer de unge selv, at efterværnsprojekterne har en positiv virk-

ning, herunder på de unges selvværd, selvtillid, netværksevner og generelt mod på livet. Op-

levelsen blandt de unge er at de i efterværnsprojekterne finder en fælleshed med de andre

tidligere anbragte og anser projekterne som fristeder, hvor de har mulighed for at være sam-

men med andre der forstår dem og deres baggrund. Deltagerne mener selv, at efterværnsind-

satserne opfylder et behov hos dem selv og at de har en positiv virkning på deres liv.

De positive resultater af indsatserne kan dog ikke genfindes i de kvantitative analyser af de

unge efterværnsdeltagere over tid, hvor resultaterne for de unge efterværnsdeltagere i det

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

store og hele stemmer overens med en kvantitativ matchet gruppe. Områderne hvor resultaterne

adskiller sig er på uddannelses- og bopælsområdet, hvor efterværnsdeltagerne har en lidt sva-

gere tilknytning til uddannelsessystemet og flytter mere end en sammenlignelig målgruppe.

I studie 542 rejses problemstillingen af, om efterværnsindsatserne blive for isolerende og net-

værkene for deltagerne bliver med andre tidligere anbragte og dermed ikke netværk der rækker

ud i samfundet ud over anbringelsesmiljøet. Dog rejses også problemstillingen, at det er muligt

at resultaterne af efterværnsindsatserne først kan ses kvantitative efter 5-10 år i forhold til ud-

dannelse eller beskæftigelse.

7.1.8

Studie 620: Efterværnets betydning for tidligere anbragte unge: En

komparativ undersøgelse af efterværnets betydning for tidligere anbragte

unges livssituation frem mod en selvstændig voksentilværelse

Studie 620 er et speciale, der gennemfører en kvalitativ interviewundersøgelse af, hvilken be-

tydning efterværnsindsatsen efter efterværnsparagraffen i serviceloven (§ 76) (se afsnit 4.1.1

for nærmere beskrivelse) har for tidligere anbragte unge, ud fra de unges egne fortællinger om

deres livssituation både under og efter deres anbringelse. I undersøgelsen er der gennemført

interview med 11 tidligere anbragte unge, hvoraf 6 har modtaget efterværn. Igennem inter-

viewene undersøger studiet, hvilken betydning efterværnet har haft for de unge. De 6 tidligere

anbragte unge, der har modtaget efterværn, har modtaget et efterværnstilbud i form af udslus-

ning og/eller en fast kontaktperson.

Studiet finder, at alle de tidligere anbragte, der har modtaget en efterværnsindsats, giver udtryk

for at have oplevet en god overgang fra anbringelse til et selvstændigt voksenliv med en tilpas

mængde af støtte, som har taget udgangspunkt i deres individuelle behov. Gruppen af unge

giver udtryk for, at det har været rart at have sin egen bolig og selv kunne bestemme, men

samtidig også at have en stabil støtte at læne sig op ad ved behov. De 6 unge, der har modta-

get en efterværnsindsats, beskriver, at den støtte, de har modtaget i overgangen til et selv-

stændigt voksenliv, er uundværlig og et nødvendigt sikkerhedsnet, der har hjulpet dem og ført

dem i den rigtige retning. Studiet konkluderer, at efterværnet er en støtte og hjælp, i forhold til

at de unge oplever at være blevet mere selvstændige, at kunne bo selv, at håndtere rengøring

og madlavning, økonomi, breve fra myndigheder samt i forhold til uddannelse. De unge, der

har modtaget efterværn, tillægger efterværnsindsatsen værdi, da de gennem efterværnet op-

lever at blive anerkendt og at få støtte og hjælp til at klare deres udfordringer. Studiet finder

endvidere, at gruppen af unge, der ikke har modtaget et tilbud om efterværn, i stedet har opsøgt

frivillige støtteforanstaltninger. Disse unge oplever at have en tillidsfuld relation til deres støtte-

person, men har samtidig oplevet at føle sig meget alene, og at de ikke har haft redskaberne

til at bearbejde deres individuelle problemstillinger.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Litteratur

Andersen, S.H. (2019). The effect of aftercare on human capital acquisition among foster

care alumni.

Children and Youth Services Review, 103,

28-41.

Andersson, V.M., Sallnäs, M. & Lundström, T. (2014). Good idea, bad prerequisite, zero result

– the meaning of context in implementing aftercare for young people in secure unit care.

Jour-

nal of Children's Services,

9(3),

248-260.

Bengtsson, M., Sjöblom, Y. & Öberg, P. (2020). Transitional patterns when leaving care –

Care leavers’ agency in a longitudinal perspective.

Children and Youth Services Review,

118,

105486, 1-9.

Benjaminsen, L., Jeppesen, T. & Enemark, M. (2020). Hjemløshed i ungdommen: en regi-

sterbaseret undersøgelse af unges forløb før og efter en hjemløshedssituation. Køben-

havn: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Bennwik, I.-H.B. & Oterholm, I. (2017).

Kunnskapsoppsummering. NAV-kontoret og den kom-

munale barneverntenesta si oppfølging av unge med barnevernserfaring.[U.st.]:

KS Fou

& VID vitenskapelige høgskole, Rapport 2017/3.

Bikubenfonden (2020). En god overgang fra anbringelse til voksenlivet. Policylad. Køben-

havn.

Deloitte Consulting (2017).

Efterværn og den gode overgang til voksenlivet Undersøgelse af

efterværnsområdet i Danmark.

Odense: Socialstyrelsen.

Deloitte Consulting (2017).

Efterværn og den gode overgang til voksenlivet. Erfaringsopsam-

ling på baggrund af pulje til efterværn og netværksgrupper.

Odense: Socialstyrelsen.

Espersen, D.L. (2004):

Fra anbringelse til efterværn. En pilotundersøgelse blandt sagsbe-

handlere.

København: Socialforskningsinstituttet, 04:25.

Højen-Sørensen, A.-K., Kohl, K.S., Dahl, K.M., Skårhøj, A., Oldrup, H. & Pejtersen, J.H.

(2016).

Lige muligheder – udsatte børn og unge: afsluttende evaluering.

København: SFI

– Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 16:20.

Höjer, I. & Sjöblom, Y. (2014). Young People’s Experience of Participation when Exiting out

of Care. Schweizerische

Zeitschrift fur Soziale Arbeit, 16(1),

27-45.

Karmsteen, K., Montgomery, C.J. & Pejtersen, J.H. (2016).

Anbragte unges overgang til vok-

senlivet II: kvantitativ evaluering af to efterværnsinitiativer under efterværnspakken.

Kø-

benhavn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 16:25.

Kjærsig, D. & Damsgaard, A.-D.R.B. (2015).

Efterværnets betydning for tidligere anbragte

unge: En komparativ undersøgelse af efterværnets betydning for tidligere anbragte unges

livssituation frem mod en selvstændig voksentilværelse

[speciale]. Aarhus Universitet, In-

stitut for Uddannelse og Pædagogik.

Ledertoug, M.M. (2018).

Empower4U: fra udsat anbragt til egen tilværelse.

[København]:

DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Mølholt, A.-K., Stage, S.M.H., Pejtersen, J.H. & Thomsen, P. (2012).

Efterværn for tidligere

anbragte unge: en videns- og erfaringsopsamling

København: SFI

– Det Nationale Forsk-

ningscenter for Velfærd, 12:04.

Paulsen, V., Wendelborg, C., Riise, A., Berg, B., Tøssebro, J. & Caspersen, J. (2020).

Ettervern – en god overgang til voksenlivet? Helhetlig oppfølging av ungdom med

barnevernerfaring.

Trondheim: NTNU Samfunnsforskning.

Skårhøj, A., Højen-Sørensen, A.-K., Karmsteen, K., Oldrup, H. & Pejtersen, J.H. (2016).

Anbragte unges overgang til voksenlivet. Evaluering af fire efterværnsinitiativer under efter-

værnspakken.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 16:01.

Social- og Ældreministeriet (2020).

Socialpolitisk Redegørelse 2020.

København: Social- og

Ældreministeriet.

Thomas J., Newman, M. & Oliver, S. (2013). Rapid evidence assessments of research to in-

form social policy: taking stock and moving forward. Evidence and Policy 9(1), 5-27.

Tidmand, L. & Ledertoug, M.M. (2020).

EMPOWER4U – fra udsat anbragt til egen tilværelse

– fase 2.

København: DPU – Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus

Universitet.

Vendelbo, S.H. (2018). Tidligere anbragte unges daglige livsførelse og deltagelse.

Nordiske

udkast,

(2), 78-94.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Bilag 1

Metodebeskrivelse

VIVE har gennemført en systematisk litteraturgennemgang af viden om indsatser og virkningen

af indsatser i forhold til efterværn og overgange til voksenlivet for anbragte unge. Den syste-

matiske litteraturgennemgang har karakter af en Rapid Evidence Assessment (REA). REA er

en metode til gennemførelse af litteraturstudier af høj kvalitet og systematik, som også kende-

tegner en systematisk forskningskortlægning, men er udviklet med henblik på at kortlægge og

indhente eksisterende viden over en forholdsvis kort periode (Thomas, Newman & Oliver,

2015). I en REA anvendes samme systematiske tilgang til søgning og screening af litteratur

som i en systematisk forskningskortlægning. Forskellen mellem de to tilgange er, at der i for-

bindelse med en REA søges strategisk i udvalgte databaser, der vurderes særligt relevante for

studiets emnefelt. Således gennemføres et systematisk litteraturstudie som dette hurtigere end

en traditionel, fuld systematisk forskningskortlægning eller et fuldt systematisk review, hvorved

der på kort tid kan skabes overblik over et afgrænset forskningsfelt.

Formålet med dette litteraturstudie er at give et systematisk indblik i eksisterende kvantitativ

og kvalitativ empirisk forskning om efterværn og overgange til voksenlivet. Endvidere er formå-

let at skabe indsigt i, hvilke efterværnsindsatser der er afprøvet og med hvilken virkning.

Litteraturgennemgangen er gennemført med udgangspunkt i følgende procedure:

▪

Søgeproces

Screening af studier

Vurdering af studier

Klassificering af studier

Udarbejdelse af syntese.

Refworks er anvendt som reference- og analyseværktøj til at gennemføre både screening og

vurdering af de i søgningen identificerede studier. Refworksdatabasen fungerer også som do-

kumentation for litteraturstudiet. I det følgende beskrives de enkelte faser i den samlede pro-

cedure for litteraturgennemgangen nærmere.

Søgeproces

Litteraturstudiets genstandsfelt er afgrænset på følgende måde:

Tidsperiode:

2012 eller senere.

Geografisk:

De nordiske lande i form af Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Publiceringssprog:

Engelsk, dansk, norsk og svensk.

Målgruppe:

Unge tidligere anbragte.

Databaser:

Netpunkt/DanBib (danske biblioteksbaser), Den Danske Forskningsbase,

ORIA/BibSys (norske biblioteksbaser), NORA (Norwegian Open Research Archives), LIBRIS

(svenske biblioteksbaser), SWEPUB (svenske forskningsdatabase), Juulli (finske forskningda-

tabase Research.fi) samt Web of Science (Social Science Citation Index).

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Hjemmesider:

Socialstyrelsen (Danmark) – socialstyrelse.dk, VIVE/SFI – vive.dk, Socialpæ-

dagogernes Vidensbank – viden.sl.dk, CEFU – cefu.dk, Evalueringsportalen (Norge) – evalu-

eringsportalen.no,

Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet

(Norge) – bufdir.no, NOVA –

nova.no samt Socialstyrelsen (Sverige) – socialstyrelsen.se.

Design:

Både kvantitative og kvalitative studier samt evalueringer og erfaringsopsamlinger,

når der er tale om evaluering og/eller erfaringsopsamling af et forskningsprojekt inden for de

givne inklusionskriterier.

I Bilagstabel 1.1 præsenteres søgestrengene i anvendt i de enkelte databaser.

Bilagstabel 1.1

Database

Søgninger til litteraturstudiet

Interface

Fund

Dato

Internet

19.03.2021

Søgestreng

Netpunkt

Søgestreng 1:

Efteranbring* OR efterværn* OR efterforsorg* OR efterefterværn* OR ((Anbringelse*

OR tvangsfjern* OR anbragt* OR tvangsanbragt* OR plejebarn* OR plejebørn* OR

familiepleje* OR slægtsanbragt* OR slægtsanbringelse* OR netværkspleje* OR fam-

iliepleje* OR døgnanbragt* OR døgnanbringelse* OR døgninstitution* OR

døgnophold* OR ungdomsforsorg* OR ungdomshjem* OR "socialpædagogisk

opholdssted" OR "sociale system") AND (tidligere OR forlad* OR afslut* OR stop*

OR skift* OR transit* OR exit* OR overgang* OR ophør* OR udslus* OR "træde ud"

OR "træder ud" OR "trådt ud" OR "stå på egne ben" OR selvstændig* OR følgestudie*

OR følgeforskning OR opfølgning* OR followup OR follow-up OR "follow up" OR

creaming) AND (ung* OR teenager* OR voksen* OR voksne* OR "18 årig" OR "18

årige" OR 18-årig* OR "18 år" OR myndig OR myndige OR myndighedsalder* OR

selvstændig*

"egen

tilværelse"))

AND

(facet.type="bog"

facet.type="tidsskriftsartikel" OR facet.type="ebog") AND (facet.language="dansk"

OR facet.language="norsk" OR facet.language="engelsk" OR facet.lan-

guage="svensk" OR facet.language="norsk (bokmål)") AND (facet.date="2013" OR

facet.date="2016"

facet.date="2012"

facet.date="2015"

facet.date="2017"

facet.date="2014"

facet.date="2019"

facet.date="2020"

facet.date="2018"

facet.date="2021")

AND

(facet.level="fagligt niveau" OR facet.level="alment niveau" OR facet.level="for-

skningsniveau")

Søgestreng 2:

("Care leaver" OR "Care leavers" OR "Care leave" OR "leaving care" OR "leave care"

OR "leaving out-of- home care" OR "leave out-of-home care" OR (("Out-of-home

care" OR "Out of home care" OR "Out-of-home placement" OR "Out of home place-

ment" OR "Foster child" OR "Foster children" OR "Foster care" OR "Substitute care"

OR "Foster youth" OR "kinship care" OR "state care" OR "public care" OR "Societal

care" OR "residential care" OR "institutional care" OR "foster home" OR "foster

homes" OR "child welfare" OR care-experienced) AND (leav* OR transit* OR former

OR exit* OR expir* OR terminat* OR cessation OR ceas* OR "age out" OR discharge*

OR post-partum OR postpartum OR "post partum" OR aftercare OR after-care OR

"after care" OR followup OR follow-up OR "follow up" OR creaming OR cohort* OR

longitudinal OR long-term OR outcome*) AND (young OR teenager* OR teen* OR

adolescent* OR youth OR "18 years old" OR "full age" OR adult* OR independence

OR "independent life" OR "independent lives")))

Den Danske

Forsknings–

base

Søgestreng 1:

(Efteranbring* OR efterværn* OR efterforsorg* OR efterefterværn* OR ((Anbringelse*

OR tvangsfjern* OR anbragt* OR tvangsanbragt* OR plejebarn* OR plejebørn* OR

Internet

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 307: Henvendelse af 11/6-21 fra Bikubenfonden om "Ny viden om anbragte unge og efterværn"

Database

Søgestreng

Interface

Fund

Dato

22.03.2021

familiepleje* OR slægtsanbragt* OR slægtsanbringelse* OR netværkspleje* OR fa-

miliepleje* OR døgnanbragt* OR døgnanbringelse* OR døgninstitution* OR døgnop-

hold* OR ungdomsforsorg* OR ungdomshjem* OR "socialpædagogisk opholdssted"

OR "sociale system") AND (tidligere OR forlad* OR afslut* OR stop* OR skift* OR

transit* OR exit* OR overgang* OR ophør* OR udslus* OR "træde ud" OR "træder

ud" OR "trådt ud" OR "stå på egne ben" OR selvstændig* OR følgestudie* OR følge-

forskning OR opfølgning* OR followup OR follow-up OR "follow up" OR langtidsstudi*

OR outcome* OR effektmål* OR creaming) AND (ung* OR teenager* OR voksen*

OR voksne* OR "18 årig" OR "18 årige" OR 18-årig* OR "18 år" OR myndig OR

myndige OR myndighedsalder* OR selvstændig* OR "egen tilværelse")))

Søgestreng 2:

("Care leaver" OR "Care leavers" OR "Care leave" OR "leaving care" OR "leave care"

OR (("Out-of-home care" OR "Out of home care" OR "Out-of-home placement" OR

"Out of home placement" OR "Foster child" OR "Foster children" OR "Foster care"

OR "Substitute care" OR "Foster youth" OR "kinship care" OR "state care" OR "public

care" OR "Societal care" OR "residential care" OR "institutional care" OR "foster

home" OR "foster homes" OR "child welfare" OR care-experienced) AND (leav* OR

transit* OR former OR exit* OR expir* OR terminat* OR cessation OR ceas* OR "age

out" OR discharge* OR post-partum OR postpartum OR "post partum" OR aftercare

OR after-care OR "after care" OR followup OR follow-up OR "follow up" OR creaming

OR cohort* OR longitudinal OR long-term OR outcome*) AND (young OR teenager*

OR teen* OR adolescent* OR youth OR "18 years old" OR "full age" OR adult* OR

independence OR "independent life" OR "independent lives")))

LIBRIS

(svenske

biblioteks–

baser)

Søgestreng 1:

(Eftervård OR ((placering* OR placera* OR tvångsplacer* OR fosterbarn* OR "barn

placerade utom hemmet" OR fosterhemsplacer* OR institutionsplacer* OR fos-

tervård* OR HBV-hem* OR samhällsvård OR dygnsvård* OR familjevård* OR familje-

placer* OR dygnsplacer* OR ungdomshem* OR barnavård* OR ungdomsvård* OR

barnhem* OR sociale system*) AND (tidigare OR lämna* OR avslut* OR stop* OR

byte* OR transit* OR exit* OR övergång* OR upphöra* OR slut* OR utsluss* OR

självständig* OR följestudie* OR följeforskning OR uppföljning* OR followup OR fol-

low-up OR "follow up" OR långtidsstudi* OR outcome* OR effektmål* OR creaming)

AND (ung* OR tonåring* OR vuxen* OR vuxna* OR "18 årig" OR "18 årige" OR 18-

årig* OR "18 år" OR myndig OR myndige OR myndighetsålder* OR självständig* OR

"egen tillvaro"))) AND (ÅR:2012 OR ÅR:2013 OR ÅR:2014 OR ÅR:2015 OR ÅR:2016

OR ÅR:2017 OR ÅR:2018 OR ÅR:2019 OR ÅR:2020 OR ÅR:2021)