SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 306: Opfølgning på samråd om Familieretshuset: Nøgletal for Familieretshusets behandling af forældreansvarssager og VIVE’s analyse af udviklingen i familieretlige konflikter m.v., fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 306
Offentligt

Udenlandske erfaringer med at mindske omfanget af

retlige konflikter i familieretlige sager

Maj 2016

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 306: Opfølgning på samråd om Familieretshuset: Nøgletal for Familieretshusets behandling af forældreansvarssager og VIVE’s analyse af udviklingen i familieretlige konflikter m.v., fra social- og ældreministeren

Udenlandske erfaringer med at mindske omfanget

af retlige konflikter i familieretlige sager

Maj 2016

Udenlandske erfaringer med at mindske omfanget af retlige konflikter i familieretlige sager

Maj 2016

Henvendelse om publikationen

kan ske til:

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

T 33 92 93 00

Indledning ........................................................................................................................ 6

1.1

Baggrund for rapporten ........................................................................................... 6

1.2

Om rapporten .......................................................................................................... 7

Australien ......................................................................................................................... 9

2.1

Den familieretlige reform ......................................................................................... 10

2.1.1

Familiecentre

–

hjælp til familier ............................................................ 10

2.1.2

Obligatorisk konflikthåndtering og tilbud til brudte familier ..................... 11

2.2

Evaluering af den familieretlige reform .................................................................... 13

2.2.1

Evaluering af familieretsreformen (2009) ............................................... 13

2.2.2

Ændringer som følge af evalueringen ift. systemets møde med

voldsramte familier og evaluering heraf (2015) ...................................... 15

2.3

Opsamling ............................................................................................................... 16

England .......................................................................................................................... 18

3.1

Den familieretlige reform ......................................................................................... 18

3.2

Familiedomstolen .................................................................................................... 19

3.2.1

En familieretlig sag ved Familiedomstolen ............................................ 20

3.3

Opsamling ............................................................................................................... 24

Norge ............................................................................................................................. 26

4.1

Familievern

–

hjælp til familier ................................................................................. 27

4.2

Obligatorisk mægling og andre tilbud til brudte familier ........................................... 27

4.3

Evaluering af mægling og perspektivering ift. Danmark ........................................... 30

4.3.1

Perspektivering af forældrekonflikter, Danmark

–

Norge ....................... 32

4.4

Opsamling ............................................................................................................... 33

Holland

–

børneinddragelse i højkonfliktsager ................................................................ 34

5.1

Indledning ................................................................................................................ 34

5.2

Baggrunden for metoden ......................................................................................... 34

5.3

Metode .................................................................................................................... 35

5.4

Opsamling ............................................................................................................... 37

Opsummering og overvejelser ....................................................................................... 38

Bilag 1

–

Kildefortegnelse og studiebesøg ............................................................................ 40

Kapitel 1

Indledning

1.1

Indledning

Baggrund for rapporten

De fleste forældre, som ophæver samlivet, klarer enten selv eller med mindre hjælp fra sy-

stemet at finde løsninger for deres børn og det nye liv som brudt familie. For nogle forældre

er samarbejdet dog vanskeligt

–

og for en mindre gruppe af forældre er forholdet så konflikt-

fyldt, at myndighederne i udstrakt grad involveres i sagen.

I en analyse gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) for Social- og

Indenrigsministeriet fremgår følgende om de konfliktende forældre: ”Forskellige datakilder ty-

der på, at ca. 20 pct. af skilsmisseforældrene har betydelige konflikter. Af dem ser omkring

halvdelen ud til at have alvorlige konflikter. Disse såkaldt højkonfliktende forældrepar er efter

alt at dømme en relativ konstant størrelse”

. Analysen peger også på, at dette konfliktniveau

har en mere universel størrelse og således også er genkendeligt fra andre lande.

Et tilbagevendende element i debatten om forældreansvarsområdet er formodningen om, at

der i andre lande findes løsninger, der gør det muligt at håndtere de brudte familiers pro-

blemstillinger mere effektivt og dermed mindske forældrenes konflikter til gavn for barnet.

Social- og Indenrigsministeriet har i vinteren 2016 igangsat en større vidensindsats på foræl-

dreansvarsområdet for at samle den nødvendige viden til brug for overvejelser om ændring af

måden, hvorpå det familieretlige system møder forældrenes konflikter efter et samlivsbrud.

For at hente inspiration til dette arbejde

–

og samtidig skabe en fælles overordnet viden om

de ovennævnte landes tilgange til området

–

beskrives med denne rapport udvalgte elemen-

ter af Australiens, Norges og Englands systemer i overordnede træk. Endvidere gives et ind-

blik i en hollandsk metode til inddragelse af børn.

Australien og Norge er ofte fremhævet og er eksempler på lande, der har en anden tilgang til

sagerne i og med, at disse landes systemer er bygget op omkring obligatorisk konflikthåndte-

ring. Norge har således en lang tradition for mægling mellem forældrene, og Australien ind-

førte en obligatoriske konflikthåndtering i forbindelse med en omfattende familieretlig reform i

2006. Der foreligger nyere evalueringer af begge landes systemer.

Der peges i debatten fra tid til anden også på det ønskelige i at samle alle sager relateret til

et brud i familien hos én myndighed i form af en familiedomstol. England er fremhævet som

et land, hvor familieretlige sager behandles af en specialiseret familiedomstol.

Endelig drøftes det ofte, hvordan børnenes stemme inddrages på den mest hensynsfulde

måde. Med afsæt i hensynet til barnets bedste anføres ofte argumenter for og imod direkte

inddragelse af barnet i processen

–

ikke mindst i de meget konfliktfyldte sager. Den holland-

”Analyse om udviklingen i familieretlige konflikter”, SFI, Mai Heide Ottosen, 2016

Indledning

ske metode

– ”No Kids in the Middle” –

er et eksempel på, hvordan børnene i de mest kon-

fliktfyldte sager kan gives en stemme uden at inddrage dem direkte i sagen.

Gennemgangen af disse lande indgår i den samlede vidensindsamling på området sammen

med en gennemført analyse af behov og muligheder for at optimere og effektivisere det fami-

lieretlige område med henblik på at skabe mere målrettede og mere smidige forløb for famili-

erne. Endvidere indgår et 4-årigt konflikthåndteringsprojekt, der skal give viden om, hvilke

metoder i behandlingen af konflikter efter forældreansvarsloven, der giver mest effekt,

–

både

for parterne, barnet og samfundet. Endelig gennemføres en metodeanalyse af kommunernes

indsats i forhold til brudte familier.

1.2

Om rapporten

Afgrænsning af rapporten

Rapporten er i sin form at betragte som et inspirationspapir. Med henblik på en afgrænsning

af temaer for rapporten, er der indledningsvist foretaget en sondering af en række udenland-

ske erfaringer med at mindske omfanget af retlige konflikter i familieretlige sager. Gennem-

gangen har vist, at de familieretlige sager i de fleste europæiske lande, det kan være relevant

at orientere sig mod, behandles i det almindelige domstolssystem eller i en særlig afdeling

ved civildomstolen.

I disse lande findes forskellige tilbud om konflikthåndtering, f.eks. mægling eller kurser, som

forældrene enten selv kan opsøge, eller domstolene kan henvise forældrene til. Der er i ud-

gangspunktet tale om private tilbud, det er frivilligt for forældrene at tage imod, og som de

selv skal betale for. Det bemærkes dog i den sammenhæng, at forældre i Sverige har

mulighed for at henvende sig til kommunen, der kan tilbyde dem gratis samarbejdssamtaler.

På baggrund af den indledende sondering af andres landes metoder, er det valgt at se nær-

mere på Australien og Norge,

der ofte fremhæves som ”foregangslande” på området, og hvor

der bl.a. foreligger nyere evalueringer af systemerne. Endvidere er England valgt, fordi de

familieretlige sager her behandles af en familiedomstol, ligesom der i 2014 er gennemført en

familieretlig reform med fokus på forældrenes ansvar for selv at indgå en aftale om barnet.

Endelig berøres den hollandske metode ”No Kids in the Middle” som et

inspirerende afsæt for

eventuelle drøftelser af børns placering i konflikten og processen.

Beskrivelserne af de enkelte lande fokuserer på de relevante elementer af det pågældende

lands system. Beskrivelserne af de pågældende landes lovgivning og rammer er derfor ikke

udtømmende men skal alene bidrage til at give et indblik i landenes systemer og metoder. I

forlængelse heraf bemærkes det, at rapporten i kapitel 6 skitserer nogle af de overvejelser,

de udenlandske erfaringer kan give anledning til.

Rapportens datagrundlag og opbygning

Rapporten hviler på allerede tilgængelig viden om systemerne og bidrag fra relevante aktører

i de pågældende lande.

Indledning

Særligt i forhold til beskrivelserne om Australien og Norge bemærkes det, at der i disse lande

er gennemført omfattende evalueringer af henholdsvis den familieretlige reform og af den ob-

ligatoriske mæglingsordning. Det er derfor fundet relevant, at beskrivelserne af disse to lande

tager afsæt i de gennemførte evalueringer.

Social- og Indenrigsministeriet har som led i udarbejdelsen af rapporten været på studiebe-

søg i England, hvor ministeriet besøgte det engelske justitsministerium, Familiedomstolen i

London og Cafcass (Children and Family Court Advisory and Support Center). Endvidere er

der gennemført besøg i Norge, hvor ministeriet afholdt møder med det norske Barne- og Li-

kestillingsdepartementet, Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet og Familievernskontoret

Homansbyen. Ministeriet har endvidere været i tæt dialog med det australske justitsministeri-

um og Australian Institute of Family Studies. Endelig er der gennemført et studiebesøg i Hol-

land, hvor ministeriet mødtes med psykolog Margreet Visser fra Kinder- og Jeugdtraumacen-

trum og medstifter af metoden ”No Kids in the Middle”.

Derudover er en række forskellige evalueringer, publikationer m.v. anvendt ved udarbejdel-

sen af rapporten. I bilag 1 findes en oversigt over de forskellige kilder, der ligger til grund for

rapporten.

For at sikre kvalificerede og valide beskrivelser af de udvalgte dele af landenes systemer, har

relevante aktører i de pågældende lande foretaget faktatjek af dele af gengivelsen af syste-

mer og metoder i de respektive lande.

Australien

I Australien behandles de mindre komplekse familieretlige sager af almindelige regionale

domstole, The Federal Circuit Courts, mens de mere komplekse sager, f.eks. forældrean-

svarssager, hvor de sociale myndigheder er involveret, behandles af en særlig Familiedom-

stol, The Family Court of Australia

. Herved adskiller det australske system sig fra det dan-

ske, hvor de familieretlige sager i udgangspunktet behandles i det administrative system i

Statsforvaltningen.

I 2006 blev der i Australien gennemført en omfattende familieretlig reform, bl.a. med etable-

ring af 65 Family Relationship Centres over hele Australien, der fungerer som én indgang for

de familieretlige sager.

Et af reformens hovedformål var at understøtte, at forældre efter et samlivsbrud selv finder en

løsning på eventuelle uoverensstemmelser i stedet for at involvere myndighederne. Den fa-

milieretlige lovgivning i Australien kræver således, at forældre, som ophæver samlivet, selv

forsøger at finde en løsning på eventuelle uoverensstemmelser om barnet, før de kan an-

lægge en sag ved domstolene. Det australske system adskiller sig herved fra det danske sy-

stem, hvor konflikthåndtering er et tilbud til forældrene.

I det følgende beskrives overordnet den australske familieretlige reform og de tiltag, der er

iværksat med henblik på at understøtte reformens intention om et skifte fra retlige konflikter til

øget forældresamarbejde. Beskrivelsen tager bl.a. afsæt i to store evalueringer af reformen,

der har påvist positive effekter og tegn på et vist kulturskifte mod øget forældresamarbejde.

Evalueringerne viste dog også, at systemet har udfordringer ift. forældre med alvorligere pro-

blemstillinger, såsom vold, misbrug og psykisk sygdom, og at disse forældre i overvejende

grad er dem, som anvender systemet.

I figuren nedenfor ses nogle nøgletal og tendenser

The Federal Cicuit Courts behandler ca. 87 % af alle familieretlige sager, der anlægges ved domstolene, herun-

der sager om børne-, og ægtefællebidrag. Det bemærkes i øvrigt, at delstaten Western Australia har sin egen dom-

stol, Familiy Court of Western Australia.

Australian Bureau

of Statistics og “Post-separation

parenting, property and relationship dynamics after five

years”,

Australian Institute of

Family Studies.

Australien

2.1

Den familieretlige reform

Det overordnede formål med den nævnte familieretsreform fra 2006 var

at opnå en “genera-

tionsændring af familieretten” og en “kulturændring” af håndteringen af

forældres samlivsop-

hør

“mod øget forældresamarbejde i stedet for retstvister”.

Reformen tog afsæt i en erkendel-

se af, at barnets bedste altid skal være i fokus, og at mange uenigheder vedrørende børnene

efter et brud snarere skyldes forholdet mellem forældrene end juridiske forhold.

De politiske mål for ændringerne i 2006 var:



At medvirke til at opbygge stærke og sunde relationer for at undgå separation og

skilsmisse.

At opfordre til at begge forældre involverer sig i barnets liv efter et brud og samtidig

beskytte børn mod vold og misbrug.

At støtte separerede og fraskilte forældre i at nå til enighed om, hvad der er bedst

for barnet (i stedet for at føre retssager) ved at informere og rådgive.

At etablere en meget tydelig indgang til det familieretlige system, der samtidig kan

fungere som brobygger ift. andre serviceydelser og at gøre disse andre service-

ydelser tilgængelige for familierne.

Familieretsreformen er gennemført ved ændringer i lovgivningen og ved en grundlæggende

ændring af systemet og de tilbud, der stilles til rådighed for brudte familier.

De lovgivningsmæssige ændringer omfattede fire hovedelementer, der indebærer:



At forældre deltager i løsning af familiemæssige uoverensstemmelser (Family Dis-

pute Resolution), før der anlægges retssager, bortset fra i særlige tilfælde, herunder

ved mistanke om vold i familien og overgreb mod børn.

Øget vægt på behovet for, at begge forældre involveres i barnets liv efter et samlivs

ophør gennem en række foranstaltninger, herunder indførelsen af en formodning

om, at fælles forældremyndighed er til barnets fordel.

Større vægt på behovet for at beskytte børn mod vold i familien og overgreb.

At understøtte at antallet af retssager om børn i øvrigt nedbringes.



2.1.1

Familiecentre

–

hjælp til familier

Den mest grundlæggende ændring af det familieretlige system indebar etablering af 65 Fami-

ly Relationship Centres (herefter familiecentre) på tværs af Australien.

Den daglige drift af familiecentrene varetages af 66 forskellige non profit organisationer med

meget forskellig baggrund

. Disse organisationer står for ansættelsen af det konkrete centers

medarbejdere og tilrettelæggelsen af de forskellige tilbud til familierne. Den australske rege-

ring er overordnet politisk ansvarlig for familiecentrene og finansierer driften af disse.

Disse NGO’er står for alle initiativer

under

”The Family Law Service” og er udvalgt i en udbudsproces.

Australien

Intentionen er, at familiecentrene skal fungere som indgang for familier, som har behov for

hjælp og støtte. Familiecentrene tilbyder hjælp til brudte familier og varetager den obligatori-

ske konflikthåndtering, og henviser i øvrigt familier med behov for f.eks. parrådgivning eller

voldsramte familier til andre offentlige tilbud.

Samtidig med etableringen af familiecentrene er der også etableret en familierådgivningslinje,

The Family Relationship Advice Line, og en informationsportal, Family Relationships Online,

der finansieres af den australske stat

2.1.2

Obligatorisk konflikthåndtering og tilbud til brudte familier

Ligesom de fleste danske forældre er langt størstedelen af australske forældre enige om,

hvordan livet som brudt familie skal indrettes.

Forældre, som ikke selv kan finde en løsning på en konflikt om barnet i forbindelse med en

samlivsophævelse, skal have forsøgt at løse deres uoverensstemmelser ved hjælp af kon-

flikthåndtering, inden de kan anlægge en retssag. Dette indebærer, at forældrene, når de rej-

ser en sag ved domstolene, skal dokumentere, at de har deltaget i ”Family

Dispute Resoluti-

on”

(FDR), medmindre der er særlige omstændigheder. FDR indebærer, at forældrene i fa-

miliecentreret støttes i selv at indgå en aftale om forhold vedrørende barnet uden involvering

af domstolene. FDR omfatter forskellige muligheder for at yde denne støtte, herunder mæg-

ling, rådgivning, gruppebaseret arbejde og adfærdsændringsprogrammer.

Det er dog ikke obligatorisk for forældre at deltage i konflikthåndtering, hvis der i familien er

alvorlige problemstillinger som vold og overgreb. Den familieretlige reform havde som nævnt

et særligt fokus på familier med disse problemstillinger, idet et af hovedelementerne ved re-

formen var at beskytte barnet mod vold og misbrug. Evalueringer af reformen har vist, at de

forældre, som i overvejende grad benytter sig af systemet (både familiecentre og domstole),

netop er familier med alvorlige sociale problemer som f.eks. vold, misbrug, psykisk sygdom

og overgreb. Evalueringernes resultater beskrives overordnet nedenfor.

Den obligatoriske konflikthåndtering varetages af familiecentrene.

Nedenfor er en oversigt over den obligatoriske konflikthåndtering og de tilbud, der i øvrigt stil-

les til rådighed for skilte forældre

for

“The

Family Relationship Services Program” for 2015-16: AUD 162 mio. (Attorney-General’s

De-

partment) og svarer til ca. 774 mio. kr.

Med afsæt i figur optrykt i

“Attorney-General’s Department , Future Focus of the Family Law Services, Final

Report, January 2016.”

Budget

Australien

Udbuddet og indholdet af konflikthåndtering varierer i de forskellige familiecentre. Dette skyl-

des, at centrene

drives af forskellige NGO’er.

Hertil kommer også de særlige geografiske for-

hold og befolkningstætheden. Det er derfor inden for rammen af denne beskrivelse ikke mu-

ligt at belyse de enkelte metoder nærmere.

Når forældre henvender sig til familiecentret, fordi de er uenige om forhold vedrørende bar-

net, foretages en vurdering af, hvilket tilbud der er mest relevant og egnet til familien og de

problematikker, der knytter sig til familien. Det vurderes således, om mægling er velegnet ift.

forældrenes konflikt og livsituation, eller om forældrene, enten hver for sig eller sammen, i

stedet skal henvises til anden form for konflikthåndtering inden for familiecentrets ramme.

Dette kan udover mægling f.eks. være forældesamarbejdskurser.

Familiecentret kan også henvise familien til tilbud til voldsramte familier i andet offentlig regi.

Der tilbydes således både individuel rådgivning og støtte til voldsramte og programmer og

grupper for personer, som udøver vold i parforholdet.

Udgangspunktet er, at der i familiecentret arbejdes med forældrene uden direkte inddragelse

af barnet, men den familievejleder eller psykolog, som arbejder med forældrene, kan beslutte

at holde en samtale med barnet. En samtale med barnet kræver samtykke fra forældrene.

Australien

Forældre, som efter deltagelse i konflikthåndtering indgår en aftale om barnet, kan notere af-

talen i

en såkaldt ”Parenting Plan”

. Alle forhold vedrørende barnet kan indgå i planen

–

fra

aftaler om barnets dagligdag til mere grundlæggende aftaler om bopæl og forældremyndig-

hed. Aftalen kan ændres til hver en tid men kan ikke fuldbyrdes ved domstolene, ligesom der

er særlige regler for registrering af aftaler om børnebidrag, hvis man vil modtage børnetilskud

fra staten.

Lykkes det ikke forældrene at indgå en aftale ved hjælp af konflikthåndtering, udstedes et

bevis, der skal fremlægges i retten, såfremt forældrene fortsat ønsker at anlægge en sag.

Beviset udstedes i alle tilfælde, hvor det ikke lykkes at finde en aftale. Det gælder således,

hvis mægling eller anden konflikthåndtering ikke har bragt forældrene nærmere en løsning,

hvis det ikke har været muligt at mægle, f.eks. fordi den ene af forældre ikke har ønsket at

deltage, eller fordi det vurderes, at sagen ikke er egnet til mægling.

2.2

Evaluering af den familieretlige reform

Der er gennemført flere

–

både overordnede og mere specialiserede

–

evalueringer af den

australske familieretsreform. Beskrivelsen nedenfor baserer sig på to overordnede og omfat-

tende evalueringer bestilt af den australske regering og gennemført af The Australian Institu-

te of Family Studies

Den første evaluering blev gennemført i 2009 for at måle effekterne af den familieretlige re-

form. De overordnede resultater af denne evaluering gennemgås i afsnit 2.2.1.

På baggrund af evalueringen gennemførte den australske regering en række ændringer af

den familieretlige lovgivning ift. voldsramte familier. For at måle effekterne af disse lovæn-

dringer blev der i 2015 gennemført endnu en evaluering. De overordnede resultater af denne

evaluering gennemgås i afsnit 2.2.2.

2.2.1

Evaluering af familieretsreformen (2009)

Den meget omfattende evaluering af den familieretlige reform omfatter i alt 17 selvstændige

studier af effekter af ændret lovgivning, domstolspraksis, forældreundersøgelser, undersø-

gelser foretaget blandt fagfolk m.v.

På baggrund af de politiske målsætninger for reformen belyser evalueringen: De overordne-

de effekter af ordningen med obligatorisk konflikthåndtering, effekten af de forskellige lovgiv-

ningstiltag, hvilke aftaler skilte forældre indgår (særligt om samvær), og i hvilket omfang

spørgsmål om vold og overgreb indgår, når der indgås aftale om forældremyndighed, bopæl

og samvær.

”Evaluation

Sådanne “forældreaftaler” findes også i England.

of the 2006 family law reforms” og “Evaluation

of the 2012 family violence amendments.”

Australien

I det følgende beskrives evalueringens overordnede resultater ift. reformens effekter, herun-

der hvilke utilsigtede effekter, reformen har haft på det familieretlige system og i forhold til de

brudte familier.

Evalueringen stillede bl.a. følgende spørgsmål:



I hvilket omfang opfylder de nye og udvidede tilbud de brudte familiers behov, og

hvilke handlingsmønstre ses blandt de familier, som har behov for støtte?

Hvor effektive er de konflikthåndteringstilbud, der stilles til rådighed?

I hvilket omfang hjælper den obligatoriske konfliktløsning (bl.a. mægling) forældre til

at håndtere deres uoverensstemmelser?

Evalueringen af den familieretlige reform viste, at den familieretlige reform på nogle områder

har haft positiv effekt og knap så positiv effekt på andre områder. Overordnet konkluderede

evalueringen, at der er tegn på en positiv udvikling mod øget forældresamarbejde, men at det

familieretlige system stadig har betydelige udfordringer i forhold til effektivt at møde familier

med alvorlige problemstillinger, såsom vold, psykisk sygdom, overgreb og misbrug.

Evalueringen viste således:



At der overordnet ses en øget anvendelse af konflikthåndteringstilbud, en nedgang i

sager ved domstolene og tegn på et skifte fra automatisk anvendelse af juridiske

løsninger på familieretlige konflikter til aftaler om barnet.

At en betydelig andel af forældre, som ophæver samlivet, selv er i stand til at finde

løsninger med en minimal indsats fra systemet. Der er også tegn på, at konflikt-

håndtering hjælper forældre til at løse uoverensstemmelser om barnets forhold. Så-

ledes indgik 2/5 af de forældre, som anvendte systemet, aftaler om barnet, og sa-

gen kunne afsluttes uden videre involvering af myndighederne.

At en del af de skilte forældre har konfliktfyldte forhold, og at mange af disse foræl-

dre har alvorlige problemstillinger som vold, misbrug og psykisk sygdom.

62 % af alle forældre, som har ophævet samlivet, oplyste at de havde et

godt samarbejde med den anden forælder, 19 % oplyste at have et di-

stanceret forhold, 14 % at de havde et meget konfliktfyldt forhold, og 5 %

at forholdet til den anden forælder var forbundet med frygt for egen sik-

kerhed

1 ud af 4 mødre og 1 ud af 6 fædre oplyste, at den anden forælder havde

slået dem, og 1 ud af 5 forældre var alvorligt bekymret for barnets sam-

vær med den anden forælder.

Ca. 1/2 af alle mødre og 1/3 af alle fædre oplyste, at familien inden sam-

livsophævelsen oplevede problemer med psykisk sygdom, alkoholmisbrug

og andre misbrugsproblemer, såsom spilafhængighed.



Også inden reformen var andelen af de forældre, som selv indgik aftale om forhold vedrørende barnet høj, men

evalueringen viste, at andelen af de forældre, som alene har behov for begrænset hjælp fra systemet steg efter re-

formen, The Australian Institute of Family Studies.

Australien

Evalueringen konkluderede, at forældre med konfliktfyldte forhold og alvorlige problemstillin-

ger har sværere ved at indgå aftaler om barnet, og det er i overvejende grad dem, som be-

nytter sig af systemet (både konflikthåndtering og domstolssystemet).

Evalueringen pegede på, at disse familier stiller hele det familieretlige system over for nogle

komplekse problemstillinger. Evalueringen har påvist vedvarende udfordringer for systemet i

mødet med disse familier. Dette gælder særligt ift. at få identificeret sagerne og vurderet,

hvordan familier med alvorlige problemstillinger bedst mødes, idet mægling ikke altid vil være

et relevant redskab til at løse de særlige problemstillinger, der er i disse sager.

Evalueringen pegede på den baggrund på, at der syntes at være behov for en mere koordi-

neret indsats mellem konflikthåndteringssystemet og domstolene for at styrke en fælles for-

ståelse af de mest komplekse sager, så tilgangen til disse sager udvikles ift. at anvende an-

dre alternative muligheder i mødet med familierne.

2.2.2

Ændringer som følge af evalueringen ift. systemets møde med

voldsramte familier og evaluering heraf (2015)

På baggrund af den ovenfor omtalte evaluering iværksatte den australske regering en række

initiativer for bedre at kunne møde de familieretlige sager, hvor der forekommer vold eller

overgreb på barnet.

Der blev bl.a. i 2012 foretaget en række ændringer i den familieretlige lovgivning. Hovedele-

menterne i disse ændringer er:



At den formodningsregel for fælles forældremyndighed, som i udgangspunktet

gælder i forældreansvarssagerne, ikke gælder i sager, hvor der er vold eller over-

greb mod barnet.

At begreber som

”vold i familien” og ”overgreb”

nu er defineret i den familieretlige

lovgivning.

At det fokus på at beskytte barnet mod vold og overgreb, der allerede var et væ-

sentligt element i den familieretlige reform fra 2006, er tydeliggjort.



Udover ændringer i lovgivningen er der udviklet særlige efteruddannelses- og screenings-

værktøjer

til fagfolk i systemet og gennemført et pilotprojekt om en koordineret indsats ift.

konflikthåndtering i sager om vold.

For at kunne måle effekterne af disse ændringer og tiltag iværksatte den australske regering

endnu en omfattende evaluering. Evalueringens resultater beskrives i det følgende overord-

net. Det bemærkes, at der i evalueringen tages forbehold for, at den er foretaget kort tid efter,

at ændringerne i lovgivningen blev gennemført. Evalueringen peger således på, at praksis

udvikler sig løbende, og at det er sandsynligt, at reformen vil få større gennemslagskraft på

sigt.

”Avert Family Violence –

Collaborative Responses in the Family Law System”

og “DOORS” –

Handbook De-

tection of Overall Risk Screen. Social- og Indenrigsministeriet har modtaget materialet fra Attorney General’s

Department.

Australien

Overordnet viser evalueringen det samme mønster ift. systemets brugere, som den forrige

evaluering, nemlig at de fleste forældre, som ophæver samlivet, ikke benytter sig af det fami-

lieretlige system, og at de forældre, som benytter systemet, i overvejende grad har komplek-

se problemstillinger, som f.eks. vold.

Evalueringen viser også, at de ændringer i lovgivningen, der blev gennemført i 2012 ser ud til

at have understøttet øget forældresamarbejde. Der ses således en øget tendens til, at foræl-

dre indgår aftaler enten selv eller med hjælp fra familiecentrene. Evalueringen peger på, at

en tydeliggørelse i den familieretlige lovgivning af, at aftaler om barnet skal være til barnets

bedste, således både har understøttet både forældre med alvorlige problemstillinger, som

f.eks. vold, og andre forældre i at indgå aftaler om barnet. Der ses således en generel ten-

dens ift. at forældre aftaler et begrænset samvær, når den ene forælder er bekymret for bar-

nets kontakt med den anden forælder.

Evalueringen peger dog også på, at ændringerne i lovgivningen fra 2012 også sættes i for-

bindelse med længere sagsbehandlingstider, både i familiecentrene og ved domstolene. Bl.a.

har fagfolk udtrykt bekymring for, om det familieretlige system i tilstrækkelig grad er klædt på

til at identificere og håndtere sager om vold og overgreb. Evalueringens resultater understøt-

ter denne oplevelse. Således viser evalueringen, at sagsbehandlingstiden ved domstolene er

fordoblet fra 4 til 8 måneder. Dette skal dog også ses i sammenhæng med andre faktorer,

men evalueringen peger på, at fagfolk mener, at det delvist kan tilskrives reformens krav om

grundigere undersøgelse af påstande om vold og overgreb.

Den seneste årsrapport fra The Family Court of Australia, som behandler de mest komplekse

familieretlige sager viser, at 20 % af sagerne verserer i 6-12 måneder, mens 28 % af sagerne

verserer i 12-24+ måneder

Evalueringen viser herudover:



At der har været et øget fokus på at identificere familier, som er påvirket af vold og

overgreb, men at 1/3 af de familier, som har benyttet systemet, oplyser, at disse

problemstillinger ikke blev taget op og drøftet med dem.

At fagfolk i systemet, på trods af diverse tiltag, efterlyser endnu bedre screenings-

værktøjer for bedre at kunne identificere sager med vold og overgreb.



2.3

Opsamling

I Australien gennemførtes i 2006 en omfattende familieretlig reform. Således mødes familier

–

både brudte og ikke-brudte familier

–

med et bredt og omfattende tilbud om støtte og hjælp

i familiecentre, der finansieres af den australske stat.

Family Court of Australia, Annual Report 2014-2015.

Australien

Forældre, som vil indbringe en familieretlig sag for domstolene, skal dokumentere deltagelse

i konflikthåndtering, før sagen kan anlægges. Dette gælder dog ikke familier, som har alvorli-

ge problemstillinger som vold eller overgreb.

Omfattende evalueringer af den familieretlige reform viser, at størstedelen af de forældre,

som ophæver deres samliv, selv indgår aftaler om barnet og derfor ikke, eller kun i mindre

grad, benytter sig af det familieretlige system, og at der er tegn på et kulturskifte fra retlige

konflikter mod øget forældresamarbejde.

Den overvejende del af de forældre, som benytter sig af systemet, har også andre komplekse

problemstillinger, som f.eks. vold, psykisk sygdom og misbrug. Kompleksiteten i sagerne ud-

gør en væsentlig udfordring for systemet.

Således peger en evaluering fra 2015 på, at man med ændringer i lovgivningen med henblik

på at sætte yderligere fokus på familier med alvorlige problemstillinger, såsom vold, og udvik-

ling af særlige screeningsværktøjer og kompetenceudvikling af fagfolk har taget et skridt i den

rigtige retning, men at der er behov for et endnu skarpere fokus på disse problemstillinger.

Fagfolk oplever, at reformen og ændringer i lovgivningen ift. voldsramte familier har medført

længere sagsbehandlingstider, hvilket evalueringernes resultater understøtter. Således ver-

serer 28 % af de mere komplekse sager i 12-24+ mdr.

England

I England behandles familieretlige sager i den specialiserede ”The

Single

Family Court” (her-

efter Familiedomstolen)

. Herved adskiller det engelske system sig fra det danske, hvor de

familieretlige sager i udgangspunktet behandles i det administrative system i Statsforvaltnin-

gen.

Det engelske retssystem adskiller sig også på andre punkter fra det danske retssystem. Bl.a.

har det engelske system en lang tradition for anvendelse af lægdommere,

”Magistrates”, dvs.

personer, som ikke har en juridisk uddannelse. Sådanne lægdommere indgår i udstrakt grad i

behandlingen af de mindre komplekse familieretlige sager.

I det følgende beskrives overordnet Familiedomstolens behandling af de familieretlige sager.

Samtidig beskrives også den reform af det familieretlige system og lovgivning, der blev gen-

nemført i 2014.

Et af reformens formål var at skabe én indgang for de socialretlige og de familieretlige sager,

som før reformen blev behandlet af flere forskellige domstole. Et andet formål var at tydelig-

gøre forældrenes fælles ansvar for barnet og understøtte, at forældre selv finder en løsning

for barnet, når de ophæver samlivet.

I figuren nedenfor ses nogle nøgletal og tendenser

3.1

Den familieretlige reform

I 2011 afgav det uafhængige

”Family Justice Review”

en rapport, der rettede en betydelig kri-

tik både af det socialretlige og det familieretlige system

. Således beskrives det dagældende

Beskrivelsen af det engelske system omfatter både England og Wales.

Office of National Statistics, Central Family Court London og “Outcomes of applications to court for

contact

orders after parental separation or divorce”.

England

system i rapporten som: ”A system, that is

barely a system at all”. Rapporten pegede således

bl.a. på de meget lange sagsbehandlingstider (i gennemsnit 32 uger for sager om forældre-

ansvar), mangelfuld information til forældre, manglende kompetence blandt de ansatte i sy-

stemet og manglende koordinering blandt myndigheder. Rapporten indeholdte på den bag-

grund 134 anbefalinger til forbedringer af systemet. Family Justice Review blev nedsat af den

engelske regering med det formål at kulegrave systemet.

På baggrund af rapporten trådte en reform af såvel det socialretlige som det familieretlige sy-

stem i kraft i 2014. Med reformen blev en lang række af de foreslåede anbefalinger imple-

menteret, og der arbejdes løbende på at forbedre det familieretlige system.

Reformens hovedelementer var:



Ændring i domstolsstrukturen

– oprettelse af ”The

Single

Family Court” (én ind-

gang for alle familieretlige sager).

Obligatorisk deltagelse i et informationsmøde om mægling

–

medmindre særlige

problemstillinger, som f.eks. vold, gør sig gældende

–

før forældre kan starte en

sag ved retten.

Tydeliggørelse i lovgivningen af fokus på barnet og forældres fælles ansvar.



Med reformen blev der sat fokus på, at forældre selv skal finde en løsning til bedste for bar-

net i stedet for juridiske afgørelser.

Dette indebærer bl.a. at forældre, som ophæver deres samliv, opfordres til at udarbejde en

”Parenting Plan”, der

er en skriftlig aftale om alle de praktiske beslutninger vedrørende bar-

net, bl.a. bopæl og samvær, økonomi, religion og uddannelse. For at understøtte disse aftaler

er der udviklet flere forskellige informationsplatforme, der skal hjælpe og vejlede forældrene i

forbindelse med udarbejdelse af en ”Parenting Plan”.

Udover hovedelementerne i reformen angivet ovenfor retter en del af reformarbejdet sig bl.a.

også mod lederuddannelse af dommere og tidligere og bedre information til forældrene, så

de bliver bevidste om muligheden for og fordelene ved mægling.

3.2

Familiedomstolen

Familiedomstolen der blev etableret i hver retskreds, som led i familieretsreformen i 2014,

fungerer som én indgang for de familieretlige sager. Familiedomstolen behandler årligt ca.

40.000 sager om forældreansvar (forældremyndighed, barnets bopæl og samvær)

Familiedomstolen behandler udover sager om forældreansvar også socialretlige børnesager.

Family Justice Review

–

Final report, November 2011.

I England betegnes disse sager

“Private law cases”.

Definitionen af disse i

“Guide to Family Law Courts”:

“Private

law cases are those court cases between two or more private individuals who are trying to resolve a dis-

pute. This is generally where parents have split up and there is a disagreement about who the children should live

with and have contact or otherwise spend time with.”

England

Som anført er det engelske retssystem bl.a. kendetegnet ved, at mange sager ved domstole-

ne behandles af lægdommere. Dette gør sig også gældende ift. de familieretlige sager. Ved

visitation fordeles de familieretlige sager således til enten en dommer eller tre lægdommere.

Lægdommere er almindelige borgere, som ikke har en juridisk uddannelse. Lægdommere

kan træffe afgørelse i sagerne og assisteres af en uddannet juridisk rådgiver. For at fungere

som lægdommer i Familiedomstolen skal man have fungeret som lægdommer i Kriminalret-

ten i mindst 2 år og have modtaget en anerkende udtalelse herfra. Det er yderligere et krav,

at en lægdommer har observeret sager i Familiedomstolen og har gennemgået 2 dages ud-

dannelse, primært i den familieretlige lovgivning.

Lægdommere håndterer de mindre komplekse sager, f.eks. ved Kriminalretten: Trafikforseel-

ser og tyveri, og ved Familiedomstolen: Både civilretlige sager om forældremyndighed, bopæl

og samvær og sociale børnesager. Vurderer lægdommerne efter det første retsmøde, at det

pga. sagens kompleksitet er mere hensigtsmæssigt, at denne behandles af en dommer, hen-

vises sagen til den form for behandling.

Afgørelser i de familieretlige sager træffes i udgangspunktet

som en samlet ”Child

Arrange-

ment Order”.

Dette er en afgørelse om bopæl og samvær, men forældrene kan også anmode

Familiedomstolen om afgørelse af mere detaljerede spørgsmål vedrørende barnets opvækst,

f.eks. hvor barnet skal gå i skole, og hvilken religiøs opdragelse barnet skal

have (”Specific

Issue Order”).

Afgørelserne skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Økonomisk støtte til forældre

Efter en

reform i 2013 af den engelske ”legal aid” ordning

gives der ikke længere økonomisk

støtte/fri proces til familieretlige sager. Det er dog stadig muligt at få fri proces til sager, hvor

der er dokumenteret vold, ligesom der kan søges om fri proces til deltagelse i mægling. Hvis

ansøgeren pga. lav indtægt ikke kan betale det retsgebyr på ca. 2.000 kr., som er pålagt sa-

ger ved Familiedomstolen, kan der ligeledes søges om støtte hertil.

Reformen af fri proces ordningen har medført en betydelig nedgang i antallet af forældre,

som er repræsenteret af en advokat. Således er antallet af sager, hvor begge forældre er re-

præsenteret af en advokat, faldet fra 45-50 % før reformen til ca. 21 % i dag

. Det er dog

muligt at få hjælp fra forskellige private organisationer baseret på frivillig arbejdskraft, f.eks.

”Personal Support Units”, som har kontorer

i nogle men ikke i alle af landets familiedomstole.

Der findes således ikke en landsdækkende og ensartet mulighed for at få hjælp til at føre sa-

gen

3.2.1

En familieretlig sag ved Familiedomstolen

En familieretlig sags vej gennem Familiedomstolen er illustreret i figuren på næste side

Family Court Statistics Quaterly, England and Wales, October to December 2015.

Ved Social- og Indenrigsministeriets besøg i Central Family Court London udtrykte flere af dommerne betyde-

lig bekymring ift. at udsatte forældre typisk ikke længere er repræsenteret af en advokat.

I figuren

henvises til ”Cafcass”-

en uafhængig adm/offentlig org., der står for oplysning af sagerne.

England

England

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for familieretlige sager er ca. 14 uger (niveau for ok-

tober–december 2015)

Obligatorisk informationsmøde om mægling

(”MIAM”)

Som en følge af den familieretlige reforms fokus på at forældre selv skal finde en løsning til

bedste for deres barn, skal den forælder, som ønsker at anlægge en familieretlig sag, doku-

mentere at have deltaget i et informationsmøde om mægling. Det er således obligatorisk for

ansøgeren at deltage, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende, som f.eks.

vold. Det er frivilligt for den anden forælder at deltage. Formålet med mødet er at oplyse for-

ældrene om fordelen ved mægling og på den måde at tilskynde forældrene til selv at finde en

løsning til bedste for barnet.

Visitation og igangsættelse

Når en sag er visiteret i Familiedomstolen, sendes den videre til den uafhængige administra-

tive/offentlige organisation Cafcass

– ”Children and Family Court Advisory and Support Ser-

vice”, som

forestår den nærmere oplysning af sagen, herunder afholdelse af samtaler med

forældre og børn og børnesagkyndige undersøgelser. Dvs. at den grundlæggende sagsop-

lysning ikke foretages af domstolen, men er ”udliciteret” til en uafhængig

organisation.

Indledende undersøgelse

Ved den indledende undersøgelse af sagen, dvs. før der afholdes det første retsmøde, kon-

takter en medarbejder fra Cafcass begge forældre telefonisk for at få nærmere information

om forældrene og barnet. Der foretages endvidere et baggrundstjek af, om forældrene er

kendt af politiet og/eller de sociale myndigheder. Oplysningerne kan indhentes uden foræl-

drenes samtykke. Formålet med denne indledende undersøgelse er, at domme-

ren/lægdommerne ved det første retsmøde orienteres om sagens karakter, herunder om der i

Family Court Statistics Quarterly, England and Wales, October to December 2015 og Guide to Family Law

Courts. Sagsbehandlingstiden regnes

fra ansøgningen indgives til domstolen og til “First disposal”,

som omfatter

både en tilbagekaldelse af ansøgningen, domstolens afvisning af sagen og en afgørelse.

England

sagen er problemstillinger, som skal oplyses yderligere og/eller giver anledning til bekymring i

forhold til barnet.

Det første retsmøde

Efter den indledende undersøgelse indkaldes begge forældre til det første retsmøde. Som

nævnt møder de fleste forældre efter reformen uden advokat. En medarbejder fra Cafcass er

også til stede ved retsmødet for at fremlægge de oplysninger, der er kommet frem ved den

indledende undersøgelse.

Dommeren eller lægdommerne har ved det første retsmøde fokus på, at forældrene selv fin-

der en mindelig løsning på sagen, så sagen kan afsluttes uden videre retslig sagsgang. Hvis

forældrene tilkendegiver, at det er muligt at lukke sagen med en aftale, kan retsmødet kortva-

rigt afbrydes, så forældrene og medarbejderen fra Cafcass kan drøfte en mulig løsning. Hvis

det lykkes at finde en aftale, genoptages retsmødet, og dommeren eller lægdommerne

(sidstnævnte assisteret af en juridisk sagsbehandler) noterer aftalen i den ovenfor nævnte

”Child Arrangement Order”.

Vurderer dommeren/lægdommerne, at det er hensigtsmæssigt,

kan det samtidig besluttes, at forældrene skal deltage i et konflikthåndteringskursus. Se

nærmere om konflikthåndtering nedenfor.

Yderligere undersøgelse af sagen

Hvis det derimod ikke er muligt for forældrene at finde en mindelig løsning ved det første

retsmøde, kan dommeren/lægdommerne træffe en afgørelse i sagen. Vurderes det, at sagen

skal oplyses yderligere, kan retten enten bede Cafcass forestå en mere omfattende undersø-

gelse af sagen eller henvise sagens nærmere oplysning til de lokale sociale myndigheder.

Undersøgelsens resultat fremlægges i en rapport med anbefalinger til brug for Familiedom-

stolens afgørelse.

Et særligt behov for nærmere undersøgelse gør sig gældende i sager, der omfatter alvorlige

problemstillinger såsom vold. Ifølge Cafcass omfatter et stigende antal familieretlige sager al-

vorlige problematikker, f.eks. vold, misbrug og højt konfliktniveau med deraf følgende frem-

medgørelse af den ene af forældrene etc.

Til brug for yderligere undersøgelse af sagen kan Cafcass afholde samtaler med forældrene

og barnet. Ift. inddragelse af barnet i sagerne er der udarbejdet materiale særligt målrettet

barnet. Dette omfatter materiale med oplysninger om børnesamtaler og

en ”børnevenlig” in-

ternetbaseret guide, som gennemgår sagens gang ved Familiedomstolen. I udgangspunktet

afholdes børnesamtaler altid af en medarbejder fra Cafcass, og kun i sjældne tilfælde indkal-

des børn til samtale i retten.

I praksis følger Familiedomstolen som oftest Cafcass’

anbefalinger,

men disse anbefalinger

er ikke bindende.

Cafecass Operational Framework.

England

Overblik over forskellige konflikthåndteringstilbud

For at understøtte den familieretlige reforms fokus på, at forældre selv skal finde en løsning,

der er bedst for deres barn, findes forskellige konflikthåndteringstilbud til forældrene. Det

bemærkes i den forbindelse, at der ligesom i det australske system findes særlige tilbud til

voldramte familier. Se figuren nedenfor.

3.3

Opsamling

I England blev der i 2014 gennemført en familieretlig reform, der medførte etableringen af

”The Single Family Court”, dvs. én specialiseret Familiedomstol i hver retskreds.

Mange af de familieretlige sager behandles af lægdommere uden juridisk uddannelse. Det er

ikke muligt for forældre, heller ikke forældre med begrænsede økonomiske ressourcer, at få

økonomisk støtte til sagsbehandlingen ved Familiedomstolen. Dette gælder dog ikke sager,

hvor der er alvorlige problemstillinger, f.eks. vold. De færreste forældre er derfor repræsente-

ret af en advokat i Familiedomstolen.

Sagsoplysningen af de familieretlige sager foretages af en uafhængig offentlig organisation,

Cafcass, der finansieres af staten. Familiedomstolen henviser sagen til oplysning hos denne

organisation, før sagen indledes ved domstolen men kan også henvise sagen til yderligere

undersøgelse under processen. Dvs. at den grundlæggende sagsoplysning ikke foregår ved

domstolen, men er ”udliciteret” til en uafhængig organisation.

England

Det er obligatorisk for den forælder, som vil indbringe en sag for Familiedomstolen, at have

deltaget i et informationsmøde om mægling.

Forældre skal selv opsøge private tilbud om mægling og anden konflikthåndtering. Dog kan

Familiedomstolen bestemme, at forældre skal deltage i konflikthåndtering, og for forældre

med begrænsede økonomiske ressourcer er deltagelse gratis.

Familiedomstolen er udfordret af, at de fleste forældre, herunder også udsatte forældre, ofte

ikke er repræsenteret af en advokat. Samtidig udfordres systemet i stigende grad af mere

komplekse sager med alvorlige problemstillinger, f.eks. vold.

Ift. målsætningen om at understøtte øget forældresamarbejde uden involvering af domstolen,

viser den seneste opgørelse over indkomne sager i Familiedomstolen alene en mindre ned-

gang i antallet af sager i de 2 år, der er forløbet efter reformen (fra 11.205 i 1. kvartal 2014 til

10.482 i 4. kvartal 2015).

Norge

I Norge behandles de familieretlige sager af domstolene (Tingsretten).

I Norge blev der i midten af 1990’erne

indført en obligatorisk mæglingsordning for alle foræl-

dre med børn under 16 år som skal skilles, dvs. uanset om de er uenige om forhold vedrø-

rende barnet eller ej. Den obligatoriske mæglingsordning er siden udvidet til også at omfatte

samboende forældrepar med børn, der ønsker statsligt børnetilskud.

Desuden er deltagelse i mægling obligatorisk, før en sag om forældreansvar kan rejses ved

domstolen, dvs. at systemet også møder forældrepar, som har mere vedvarende problemer

om forældremyndighed, bopæl og samvær

(benævnt ”forældretvistsager”).

Norge adskiller sig i tilgangen til de familieretlige sager således fra de andre nordiske lande,

hvor det ikke er obligatorisk for forældre at deltage i konflikthåndtering, som f.eks. mægling.

Men Norge adskiller sig f.eks. også fra Australien ved, at systemet i udgangspunktet møder

alle forældre, som ophæver samlivet, dvs. ikke kun forældre, som er uenige om forhold ved-

rørende barnet.

I det følgende beskrives den obligatoriske mæglingsordning og de overordnede resultater af

en evaluering af ordningen fra 2011.

I figuren nedenfor ses nogle nøgletal og tendenser

Statistisk Sentralbyrå, Barne-, ungdoms-

og familiedirektoratet, Årsrapport 2015 og ”Evaluering av mekling et-

ter ekteskapslov og barnelov”.

Norge

4.1

Familievern

–

hjælp til familier

Det norske

”Familievern” er en specialtjeneste,

der retter sig mod familierelaterede proble-

mer. Familievernets opgaver varetages af 42 regionale Familievernkontorer over hele Norge.

Familievernet er organiseret og drevet af hhv. staten og Stiftelsen Kirkens Familievern og øv-

rige selvstændige kirkelige stiftelser. Af de i alt 42 kontorer er 23 statslige og 19 kirkelige. De

kirkelige familievernkontorer har en driftsaftale med staten og er undergivet samme lovmæs-

sige og økonomiske rammer, som de statslige kontorer. Familievernet beskæftiger forskellige

fagpersoner, f.eks. sociologer, psykologer og pædagoger med en efteruddannelse i familiete-

rapi

Familievernkontorerne er finansieret af den norske stat.

Ligesom de australske Family Realtionship Centres har Familievernkontorerne et bredt tilbud

til familier i forskellige stadier i livet, f.eks. parrådgivning, forældre-barn relationer, kultur- og

minoritetsspørgsmål m.v. og særlige kurser til bl.a. nybagte forældre og forældre med handi-

kappede børn. Der findes også tilbud målrettet voldsramte familier.

Det er også Familievernkontorerne, der varetager ordningen med obligatorisk mægling. I

2014 gennemførte Familievernet ca. 20.000 obligatoriske mæglinger

Familievernkontorernes opgavevaretagelse og retningslinjer for kontorernes virke fremgår af

lovgivningen

. Opgavevaretagelsen omfatter:



Varetagelse af den obligatoriske konfliktmægling i ægteskabs- og børnelovssager.

Tilbud om behandling og rådgivning til familier i krise og/eller konflikt.

Vejledning, information og undervisning rettet mod familierne og profesionelle ak-

tører.

Familier, par eller enkeltpersoner kan henvende sig direkte til et familievernkontor, dvs. uden

henvisning. Alle tilbud under Familievernet er gratis for familierne.

4.2

Obligatorisk mægling og andre tilbud til brudte

familier

Obligatorisk mægling

Det følger af den norske ægteskabslov, at ægtefæller med børn under 16 år skal deltage i

mægling, før en sag om separation eller skilsmisse kan behandles. Også samlevende med

børn under 16 år, som ønsker børnetilskud, når de ophæver samlivet skal deltage i mægling.

Dette følger af børneloven. For at få udvidet børnetilskud efter en samlivsophævelse skal den

Regjeringe.no. Melding til Stortinget 24 (2015-2016) Familien- ansvar, frihet og valgmuligheter.

Statistisk Sentralbyrå.

Lov om Familievernkontorer, LOV-1997-06-19-62 (med senere ændringer).

Norge

ansøgende forælder således fremlægge en mæglingsattest. Disse sager betegnes af det

norske Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet som

”brudsager”.

Dette betyder, at det norske system kommer i kontakt med omtrent alle forældrepar, som går

fra hinanden, uanset om de har konflikter eller ej.

Herudover fremgår det af børneloven, at forældre som vil anlægge en sag om forældremyn-

dighed, bopæl eller samvær, også først skal deltage i mægling. Disse sager benævnes

”foreldretvistsager”.

Systemet kommer således også i kontakt med forældre, som har mere vedvarende konflikter

om forhold, der vedrører barnet.

Formålet med mæglingen er at få forældrene til at indgå en skriftlig aftale om forældreansvar.

I mæglingen og i aftalen skal der lægges vægt på, hvad der vil være den bedste ordning for

barnet. Målet er altså at sikre et godt fremtidigt forældresamarbejde med fokus på barnets

bedste.

Når forældrene har deltaget i mægling, udstedes en mæglingsattest, og først herefter kan

forældrene blive skilt, få udvidet børnetilskud eller, såfremt de ikke er blevet enige, anlægge

en sag ved domstolene.

Forældrene skal deltage i mindst 1 times mægling, før mæglingsattest kan udstedes, og

mæglingsattest udleveres efter 1 times mægling, uanset om forældrene er blevet enige eller

ej. Forældre, som ikke bliver enige, tilbydes yderligere 6 timers mægling, men det er frivilligt

for forældrene at tage imod tilbuddet.

Det bemærkes i øvrigt, at mæglingsordningen i 2007 blevet ændret sådan, at antallet af obli-

gatoriske timer, for forældre som ikke er enige, blev reduceret fra op til 3 timer til 1 time,

mens det samlede antal timer, som forældrene kan modtage blev øget fra 4 til 7 timer. For-

målet med ændringen var at styrke mæglingsordningen ved at målrette ordningen mod de

par, som har mest brug for den. Intentionen var således, at ressourcerne skulle udnyttes bed-

re ved at bruge mindre tid på forældre, som ikke har udbytte af mæglingen, og mere tid på

forældre med højt konfliktniveau.

Domstolene kan sende forældre tilbage til mægling.

Der er ikke angivet nogen særlig metode for mæglingen, men der er udstukket nærmere

retningslinjer for mæglingens indhold

I første mæglingstime skal mægleren gøre forældrene bekendte med ordningen og formålet

med den. Mægleren skal også informere forældrene om den gældende lovgivning ift.

forældreansvar.

Rundskriv,

”Forskrift om mekling etter ekteskapsloven og barneloven”, Barne-

og likestillingsdepartementet,

2008.

Norge

Er forældrene på forhånd enige om en aftale om barnet, mægles der ikke, men mægleren

gennemgår aftalen og kan give råd om aftalen.

Når forældrene ikke frem til en aftale efter den første mæglingstime, skal mægleren opfordre

dem til at tage imod tilbud om mægling i yderligere 3 timer. Forældrene bør samtidig

informeres om, at mægleren efter en konkret vurdering kan tilbyde yderligere 3 timers

mægling (i alt 7 timer). I sager, hvor forældrene ikke bliver enige, bør mægleren italesætte,

hvordan forældrene skal forholde sig i det videre forløb, og drøfte med forældrene hvilke

alternativer de har for at nå til en løsning.

Af retningslinjerne for mæglingen fremgår det, at mæglingen i forældretvistsagerne ofte vil

være rettet mod langvarige og fastlåste konflikter mellem forældrene, hvilket kan kræve en

anden metodisk tilgang end i sager, hvor forældrene er enige.

Mæglingen skal altid have fokus på, hvad der er bedst for barnet, ligesom den aftale, som

forældrene indgår, skal rette sig efter, hvad der er bedst for barnet.

Inddragelse af barnet

Når barnet er fyldt syv år, har det ret til at udtale sig, bl.a. om hvem af forældrene, som det

ønsker at bo hos. Også yngre børn, som er i stand til at tilkendegive egne synspunkter om

sagen, kan få mulighed for at udtale sig. Forældrene har en pligt til at høre barnet, inden de

aftaler nærmere om barnets forhold.

Der findes ingen retningslinjer for inddragelse af barnet i mæglingen, men det fremgår af

lovgivningen, at mægleren skal informere forældrene om deres pligt til at sikre, at barnet hø-

res.

Der har været et øget fokus i Norge på inddragelse af barnet i mæglingen. Der er anført

synspunkter både for og imod direkte inddragelse af barnet, bl.a. mener det norske

Barneombudet, at det skal være en pligt for mæglerne at tilbyde barnet en samtale ifm.

mæglingen

Undersøgelser viser, at børn i mindre grad inddrages i mæglingen, og at barnets perspektiv

oftest belyses i mæglingen ved forældrenes oplysninger om barnet. Således viste den

seneste evaluering af ordningen fra 2011, at børn kun inddrages i ca. 4 % af mæglingerne.

59 % af mæglerne oplyste, at direkte inndragelse af barnet i mæglingen ikke havde været et

tema under mæglingen.

Evalueringen viste også, at flertallet af mæglerne er enige i, at barnet på en eller anden måde

burde få tilbud om at blive hørt i mæglingen. Evalueringen peger på den baggrund på, at selv

om det kan være forbundet med udfordringer at inddrage barnet i mæglingen, er der blandt

mæglerne enighed om, at der bør fokuseres på barnets ret til at blive hørt.

”Barnas stemme stilner i stormen”, Barneombudet.

Norge

En senere undersøgelse foretaget af Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet viste, at antallet

af børn, som deltog i mæglingen i 2014 var øget til 7 %

Den norske regering har for nylig tilkendegivet, at den vil arbejde for at styrke tilbuddet om

samtale til børn i forbindelse med mægling for at øge antallet af børn som tilbydes en

samtale

Forældresamarbejdskurser

Udover mægling tilbyder Famiilevernet forældresamarbejdskurser.

Kurset ”Fortsatt

foreldre”

giver forældrene mulighed for refleksion og bevidstgørelse om deres rolle som forælder og

samarbejdspartner, så forældrene kan møde konflikter på en konstruktiv og løsningsoriente-

ret måde

Det overordnede formål med kurset er, at barnet skal se, at forældrene kan samarbejde og

kommunikere efter bruddet, så barnets hverdag bliver mest mulig forudsigelig og tryg. Foræl-

drene kommer rundt om forskellige relevante emner på kurset, f.eks. kommunikation, konflikt

og samspil, at se barnets livssituation og forældresamarbejdet.

Ligesom mægling er det gratis for forældrene at deltage i forældresamarbejdskurser, og for-

ældrene behøver ikke henvisning (eller at have en sag i systemet) for at få del i tilbuddet.

4.3

Evaluering af mægling og perspektivering ift.

Danmark

Den norske mæglingsordning er evalueret flere gange, senest ved en undersøgelse fra 2011,

bestilt af Barne-, likestillings- og inkluderingsdepartementet

En del af baggrunden for evalueringen af den norske mæglingsordning i 2011 var de ændrin-

ger af ordningen, der er beskrevet ovenfor.

Formålet med evalueringen var således at vurdere, 1) i hvilken grad mæglingsordningen fun-

gerer efter intentionen, dvs. om den bidrager til, at forældre bliver enige om forældremyndig-

hed, bopæl og samvær, der er til bedste for barnet, og 2) om ordningen fungerer fleksibelt og

målrettet mod konfliktsager.

Der blev i lyset heraf opstillet følgende centrale spørgsmål, der skulle undersøges nærmere:



Er mæglingsordningen indrettet sådan, at der gives mere hjælp i de tilfælde, hvor

behovet for at indgå en aftale er størst?

Melding til Stortinget 24 (2015-2016).

Kurset har bl.a. inspireret til de kurser, udviklet af Center for Familieudvikling, som danske forældre i perioden

2016-2018 tilbydes i et satspuljeprojekt i Statsforvaltningen.

”Evaluering av mekling etter ekteskapslov og barnelov”.

Norge



Hvordan vurderer forældrene mæglingsordningen hhv. ved aftaleindgåelse og 8

måneder senere?

Bidrager ordningen til, at barnets bedste altid er pejlemærket for den aftale, som

forældrene indgår?

Evalueringens resultater på baggrund af de stillede spørgsmål beskrives overordnet neden-

for

Evalueringen viste bl.a.:



At forældrene i 75 % af sagerne afsluttede mæglingen med en aftale. I halvdelen af

disse sager var forældrene allerede enige, inden de kom til mægling. Af de foræl-

dre, som allerede var enige før mæglingen, sagde de 60 %, at mæglingen var med

til at gøre aftalen mere gennemtænkt/detaljeret.

At der i 12 % af sagerne var et meget højt konfliktniveau. En sammenligning med

en evaluering foretaget 14 år tidligere viste, at andelen af højkonfliktsager ikke ad-

skilte sig fra det tidligere niveau.

En højere forekomst af problemstillinger som f.eks. vold og psykisk sygdom i

”for-

ældretvistsagerne” (de sager, hvor forældre ønsker at anlægge sag ved domstole-

ne om forældremyndighed, bopæl eller samvær) end i

”brudsagerne”

(de sager,

hvor forældre vil skilles/ophæve deres samliv).

At ændringen af ordningen i 2007, hvor intentionen var at give de mest komplekse

af sagerne mere tid (og enighedssagerne mindre tid), ikke helt har indfriet intentio-

nen ift. de komplekse sager. I 60 % af de sager, der indbringes for domstolene, var

der således kun mæglet 1 time. Evalueringen anfører, at det kan tyde på, at mæg-

ling i en del af disse sager sandsynligvis kun er en formalitet, der skal klares for, at

forældrene kan starte en sag ved domstolene.

At i næsten halvdelen af de sager, hvor der kun blev mæglet i 1 time, mente mæg-

lerne selv, at der var behov for at fortsætte mæglingen. Mange mæglere gav såle-

des udtryk for, at en differentieret ordning, hvor man skelner mellem sager, der skal

fremmes for domstolene, og de øvrige sager, kunne være hensigtsmæssigt.

At forældrene generelt er meget tilfredse med mæglingen, og at forældre med van-

skelige sager har særligt udbytte af ordningen.

At en stor andel af forældre med vanskelige sager, dvs. forældretvistsager eller sa-

ger i øvrigt med højt konfliktniveau, mente, at mæglingen havde haft afgørende be-

tydning for den aftale, de blev enige om.



Evalueringen konkluderede på den baggrund, at man ift. de mere komplekse sager kun del-

vist har indfriet intentionen om at gøre ordningen mere fleksibel ud fra et ønske om øget tids-

Evalueringen er gennemført ved kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder og baserer sig på 1.460

gennemførte mæglinger.

Norge

anvendelse i disse. Dette ses ved, at en relativ stor andel (ca. 25 %) af mæglingerne afsluttes

uden en aftale, og at der i disse sager er en højere forekomst af konflikter og alvorlige pro-

blemstillinger, f.eks. vold og psykisk sygdom.

Der er i Norge fortsat fokus på, hvordan man bedre kan nå forældre i højkonflikt. Den norske

regering har for nylig tilkendegivet, at arbejdet med forældre i højkonflikt er en vigtig opgave

for Familievernet, og at tilbud til disse forældre skal videreudvikles. Bl.a. er to Familievern-

kontorer udpeget som særlig kompetencecentre for sådanne problematikker. Også ift. famili-

er med alvorlige problemstillinger, f.eks. vold, er der taget særlige initiativer

Det fremgår også af den seneste årsrapport fra Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet, at

det er en målsætning, at brugen af frivillige mæglingstimer skal øges i forældrekonflikter (høj-

konflikt)

Det øgede fokus har generelt medført et kompetenceudviklingsløft i Familievernet, ligesom

Barne-, undgdoms- og familiedirektoratet har indgået et samarbejde med domstolene om ud-

vikling af tiltag, der skal bevirke, at flest sager løses ved Familievernet, f.eks. ved at sende

forældrene, som har en verserende sag ved domstolene, tilbage til Familievernet eller ved, at

der sideløbende med domstolens behandling tilbydes et forløb i Familievernet.

4.3.1

Perspektivering af forældrekonflikter, Danmark

–

Norge

I foråret 2016 har Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) for Social- og Indenrigs-

ministeriet foretaget en analyse om udviklingen i familieretlige konflikter

. Analysen kortlæg-

ger, hvad man ud fra eksisterende datakilder og undersøgelser kan vurdere om omfanget og

karakteren af danske skilsmisseforældres familieretlige konflikter i dag. Analysen perspekti-

verer desuden udvalgte danske fund med tilsvarende i Norge. Denne perspektivering beskri-

ves overordnet nedenfor.

I analysen er perspektivering til data fra Norge foretaget for at give et bud på, om omfanget af

familieretlige konflikter er højere i Danmark end i Norge. Det bemærkes, at analysen peger

på, at den største udfordring ved at anlægge et komparativt perspektiv er, at de to landes or-

ganisering af indsatsen over for skilsmissebørn og deres familier er forskellig. I Danmark

kommer familierne kun i kontakt med myndighederne, hvis de har et problem (behovsprincip),

mens det norske system møder omtrent alle familier, som ophæver samlivet (universel ydel-

se).

Analysen peger på, at der ud fra det foreliggende ikke er tegn på, at norske skilsmisseforæl-

dre har færre konflikter end danske skilsmisseforældre, snarere tværtimod. Analysen baserer

dette på, at forældrene i en norsk undersøgelse fra 2015 blev spurgt, om de havde en skriftlig

eller mundtlig aftale, der regulerede samværet med barnet, og hvordan aftalen var kommet i

stand. Ifølge undersøgelsen havde hvert 5. forældrepar ikke en aftale. Til sammenligning pe-

Den norske regerings familiepolitik fremgår af ”Melding til Stortinget 24 (2015-2016)

og findes på regjerin-

gen.no.

Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet, Årsrapport 2015.

”Analyse om udviklingen i familieretlige konflikter”, SFI.

Norge

ger analysen på, at knap 60 % af danske forældrepar oplyser, at der aldrig er væsentlige

problemer med samværet, hvorfor de heller ikke har været i kontakt med Statsforvaltningen.

Analysen konkluderer forsigtigt, at forældrekonflikter og uenighed om børn også er en signifi-

kant problemstilling i Norge, omend omfanget af retlige tvister synes at være lidt lavere end i

Danmark. Det vurderes således på baggrund af en tentativ sammenligning af tilpassede nor-

ske og danske tal, at man i Norge opnår enighed mellem forældrene i ca. 10 % flere tilfælde

end i Danmark (63 % mod 53 %). Endvidere peger sammenligningen i retningen af, at 0,81 %

af norske skilsmissebørn bliver involveret i en retssag, mens dette tal for danske børn er 1,2

4.4

Opsamling

I Norge har det siden 1990’erne været obligatorisk

for gifte forældre med børn under 16 år,

som ønsker en skilsmisse, at deltage i mægling. Ordningen er siden udvidet til også at omfat-

te samboende forældrepar med børn. Forældre, som er uenige om forældremyndighed, bo-

pæl og samvær, og som ønsker at indbringe en sag for domstolene, er ligeledes omfattet af

ordningen.

Forældrene skal deltage i mindst 1 times mægling men kan få op til i alt 7 timers mægling.

De regionale Familievernkontorer varetager ordningen med obligatorisk mægling og har der-

udover en lang række tilbud om hjælp til både brudte og ikke-brudte familier.

Evaluering af den norske mæglingsordning fra 2011viste at de fleste forældre, som kommer

til obligatorisk mægling i forbindelse med deres skilsmisse eller samlivsophævelse er enige

om forhold vedrørende barnet, allerede inden de deltager i mæglingen.

Evalueringen viste også, at langt de fleste forældre kun får 1 times mægling, og at ca. 25 %

af disse 1 times mæglinger afsluttes uden en aftale mellem forældrene. Blandt denne gruppe

af forældre er en væsentlig højere forekomst af konflikt og alvorlige problemstillinger, som

f.eks. vold og psykisk sygdom.

I de senere år har antallet af familieretlige sager ved de norske domstole været stigende, dog

med et mindre fald fra 2014 til 2015.

Der er i Norge et fortsat fokus på, hvordan man bedst muligt når gruppen af forældre med al-

vorlige problemstillinger med den nuværende ordning, og det er således en målsætning, at

brugen af frivillige mæglingstimer skal øges i forældrekonflikter (højkonflikt).

En tentativ sammenligning mellem Norge og Danmark, som SFI har foretaget, tyder ud fra

det foreliggende datagrundlag ikke på, at aftale-/enighedsprocenten er markant forskellig i de

sager, som de respektive landes ordninger kommer i berøring med, selvom det danske og

det norske system adskiller sig ved, at man i Norge har en ordning med obligatorisk konflikt-

håndtering.

Holland

–

børneinddragelse i højkonfliktsager

Holland

–

børneinddragelse i

højkonfliktsager

Indledning

5.1

Det er erfaringen i Holland, at langt de fleste forældre selv formår at håndtere deres skilsmis-

se eller samlivsbrud, så barnet kommer så skånsomt igennem processen som muligt. Debat-

ten i Holland har de senere år fokuseret på de meget konfliktfyldte skilsmisser, herunder

hvordan man i sådanne skilsmisser bedst muligt inddrager de involverede børns stemme.

Nogle private organisationer modtager i den forbindelse statslige midler til projekter om børn i

skilsmisse, ligesom man i offentligt regi også kan henvise forældre og børn, som har behov

for støtte, til behandling i privat regi

I det følgende beskrives en metode til inddragelse af barnet i de meget konfliktfyldte sager,

”No Kids in the Middle”, der for

tiden udbredes i Holland, og som har vakt interesse flere an-

dre steder i Europa.

Metoden

”No Kids in the Middle”

er særligt kendetegnet ved, at den tager afsæt i en erken-

delse af, at inddragelse af barnets perspektiv i de meget konfliktfyldte sager bedst sker uden

direkte inddragelse af barnet, dvs. at barnet ikke skal forholde sig direkte til forældrenes kon-

flikt, f.eks. ved en børnesamtale eller ved egentlig terapi. Derimod bringes barnets stemme

indirekte ind i arbejdet med de konfliktende forældre på forskellig vis.

5.2

Baggrunden for metoden

To hollandske centre har i samarbejde udviklet

projektet “No Kids in the Middle” –

børneinddragelsesmetode i meget konfliktfyldte skilsmissesager

Baggrunden for udviklingen af metoden er, at de to centre gennem flere år fra domstole og

sociale myndigheder har fået henvist henholdsvis konfliktende skilsmisseforældre og børn i

mistrivsel på grund af forældrenes konflikt. På trods af stor erfaring med arbejdet med både

forældre og børn i skilsmisse oplevede de to centre en udfordring i at nå en bestemt gruppe

af forældre, hvis konfliktniveau var så højt, at den hjælp, der kunne tilbydes disse forældre,

hverken medvirkede til en løsning af konflikten eller udgjorde den nødvendige støtte til de

involverede børn.

Ministerie van Veiligheid en Justitie, Directoraat-Generaal Straffen en Beschermen, Afdeling Jeugd.

Lorentzhuis, Center voor systeemtherapie, opleiding en consultatie, der arbejder med konfliktfyldte par- og

familierelationer og KJTC - Kinder & Jeugd Traumacentrum, der arbejder med traumatiserede børn og unge.

Holland

–

børneinddragelse i højkonfliktsager

Derfor besluttede de to centre at indgå i et samarbejde, der kombinerer erfaringer med

arbejdet med hhv. forældre og børn i interventionen

“No Kids

in the Middle”.

Indtil videre har de to centre gennemført 11 gruppeforløb med i alt 66 familier, ligesom andre

organisationer, som tilbyder projektet i Holland og andre steder i Europa, har gennemført

grupper. Projektet evalueres og videreudvikles løbende.

5.3

Metode

I det følgende beskrives i hovedtræk den metode, der arbejdes med i

projektet “No Kids

the Middle”

Forældre og deres børn henvises til deltagelse i “No kids in the middle” af domstolene eller

de sociale myndigheder. De deltagende forældre og børn er kendetegnet ved et højt

konfliktnivau og/eller forskellige problematikker, der håndteres i det socialretlige system, og i

nogle tilfælde har børn og forældre ikke set hinanden længe.

En forudsætning for at deltage i projektet er, at forældrene enten afslutter igangværende

retssager eller sætter disse i bero, og at begge forældre og deres børn deltager.

Formålet er at bløde en ellers fastlåst konflikt op ved at skabe et dialogbaseret rum, hvor

rigide og destruktive processer kan blive mere fleksible for alle involverede parter, dvs.

forældre, børn og de profesionelle, som arbejder med familierne.

Grundelementer i metoden beskrives nedenfor. Disse er:



At forældrenes netværk inddrages

At der arbejdes i grupper

–

en forældregruppe og en børnegruppe

At de to grupper arbejder samtidig

Projektet indledes med samtaler med både børn og forældre. Her afdækkes forældrenes

historie og konflikt, og forældrene motiveres til at være åbne og engagerede i projektet.

Inddragelse af forældrenes netværk

Et vigtigt element i projektet er inddragelse af forældrenes netværk. I projektets indledende

fase oplevede terapeuterne, at den positive forandring, der ellers kom til udtryk i gruppen,

nogle gange forsvandt mellem gruppens møder. Terapeuterne kom frem til, at netværket,

f.eks. bedsteforældre, nye ægtefæller eller venner, ofte er dybt involveret i forældrenes

konflikt og naturligt vælger side i forældrenes konflikt. Dette kan påvirke forældrenes

deltagelse i interventionen negativt.

Beskrivelsen af ”No

Kids

in the Middle”

baserer sig på en artikel af de to stiftere, Justine van Lawick og Mar-

greet Visser, offentliggjort i Australian & New Zealand

Journal of Family, 2015: ”No Kids

in the Middle: Dialo-

gical and creative work with parents and children in the context of high conflict

divorces”, og Social-

og Inden-

rigsministeriets møde med Margreet Visser,

medstifter af ”No Kids in the Middle” i

marts 2016.

Holland

–

børneinddragelse i højkonfliktsager

Inddragelse af netværket sker ved afholdelse af et informationsmøde, hvor forældrene

deltager sammen med deres netværk. På mødet informerer terapeuterne om interventionens

metode og understreger, hvor vigtigt det er for de involverede børn, at netværket støtter op

om familiens deltagelse i interventionen. Netværket inddrages i øvrigt løbende gennem

interventionen.

Samtidigt arbejde med forældre og børn i grupper

At arbejde med forældre og børn i grupper er et andet vigtigt element i projektet. Forældrepar

kan observere andre konfliktende forældrepar, mens de på samme tid observerer deres egen

konflikt. Erfaringerne fra projeket viser, at dette giver anledning til reflektion

–

noget, der

ellers sjældent er rum til i en meget optrappet konflikt.

I gruppekonstellationen er forældrene således i stand til at hjælpe hinanden med råd og

vejledning. Ved at hjælpe andre forældre, f.eks. med at løse en tilbagevendende

problemstilling om ferie med barnet, hjælper forældrene sig selv til at navigere i det

problemfelt, de selv befinder sig i. Endelig inspirerer gruppens medlemmer hinanden til at

flytte sig i ellers fastlåste konflikter ved, at forældrene deler nye løsninger og den effekt, det

har haft på deres barn.

Projektet er tilrettelagt sådan, at forældrene i de første sessioner undervises i forskellige

konfliktmønstre, hvorefter de skal igennem forskellige øvelser. Øvelserne tager afsæt i

ønsket om, at forældrene har en

“åben dialog”.

Erfaringer med arbejdet med

højkonfliktforældre viser, at disse forældre har været igennem flere forskellige

interventionsforsøg tidligere, og at der derfor kan være en tendens til, at de i mødet med

terapeuter forventer, at de kan læne sig tilbage, hvorefter en løsning præsenteres for dem. I

dette projekt skal forældrene selv arbejde aktivt med forskellige øvelser. Øvelserne består

både af deling af mere personlige historier, rollespil og kreative indslag.

Forældre- og børnegruppen arbejder samtidig. Formålet er, at børnene hele tiden er i

forældrenes bevidsthed, når de hører børnene arbejde i et andet rum eller i de indlagte

pauser, hvor børn og forældre mødes. Pauserne er således også en vigtig del af

interventionen, fordi der her gives rum til at forældre og børn kan mødes i mere uformelle

rammer. Samtidig ser børnene, at deres forældre tager ansvar og arbejder sammen.

I børnegruppen inddeles de deltagende børn, i alderen 4-18 år, i mindre aldersrelaterede

grupper. Gruppen er ikke organiseret som en terapigruppe, da man med dette projekt ikke

ønsker at problematisere børnenes tilstand, selvom mange af de børn, der henvises, har

alvorlige symptomer. Hovedaktiviteten i børnegruppen er såldes kreative udtryk i forhold til

den situation, som børnene er i. De kan f.eks. lave film, fotografere, male, lave teater, danse

etc. Børnene inviteres

–

men presses ikke

–

til at lave en præsentation af deres kreative

indslag for forældrene. Hver session med børnene er nærmere strukturet og afsluttes hver

gang med, at børnene inviteres til at reflektere og tale om det kreative indslag, de arbejder

med, set i relation til situationen derhjemme. På samme måde som i forældregruppen kan

børnene støtte hinanden og give gode råd undervejs.

Holland

–

børneinddragelse i højkonfliktsager

Interventionen afsluttes med en ceremoni, hvor børn og forældre mødes og fremfører de

forskellige kreative præsentationer.

Foreløbige erfaringer med interventionen

De foreløbige erfaringer med interventionen viser, at den nye form åbner for nye muligheder

for forældre, som ellers har været fanget i at gentage destruktive mønstre og derfor har haft

svært ved at skabe forandring i konflikten.

Erfaringerne viser således, at deltagelse i projektet for 1/3 af de deltagende familier betyder

et vendepunkt i konflikten, og at børnene får det mærkbart bedre. 1/3 af familierne har fået

det bedre af at deltage men har brug for opfølgende samtaler med terapeuterne, og 1/3 af

familierne oplever fortsat frustration og en fastlåst konflikt. De fleste af disse familier har dog

på trods heraf alligevel lyst til at arbejde videre med terapeuterne.

Interventionen udvikles løbende.

5.4

Opsamling

I Holland arbejdes med en alternativ metode til at inddrage barnet i de meget konfliktfyldte

skilsmisser. Metoden er udbredt til det meste af Holland, og i flere andre europæiske lande er

der interesse for metoden.

Metoden er udviklet i en erkendelse af, at det med et mere traditionelt terapeutisk arbejde

kan være svært at nå forældre i højkonflikt, og at barnet ikke nødvendigvis hjælpes ved at

blive direkte inddraget i sagen uden, at der samtidig arbejdes målrettet med forældrene.

Med metoden arbejdes der således med forældre og deres børn i hver deres gruppe. Foræl-

drene undervises i konfliktmønstre og kommunikation og laver forskellige rollespil og øvelser,

mens børnene arbejder med kreative indslag, der til slut i forløbet præsenteres for forældre-

ne. Inddragelse af netværket omkring familien er ligeledes en vigtig del af metoden.

De foreløbige erfaringer med metoden er positive. Således oplyser 1/3 af de deltagende for-

ældre, at deltagelse i interventionen har været et vendepunkt, og at børnene har fået det

mærkbart bedre.

Opsummering og overvejelser

Opsummering og

overvejelser

Rapporten har belyst 3 landes forskellige tilgange til at mindske retlige konflikter i familieretli-

ge sager og en alternativ måde at inddrage barnet på i de meget konfliktfyldte skilsmisser.

I det følgende opsummeres beskrivelserne af de forskellige lande og samtidig peges der på

nogle overvejelser, som beskrivelserne kan give anledning til. Det bemærkes, at en sammen-

ligning af forskellige familieretlige systemer og familieretlig praksis bør ses i lyset af, at ind-

retningen af familien og de samfundsmæssige rammer herfor i de beskrevne lande adskiller

sig fra de samfundsmæssige rammer, der møder danske børnefamilier og den måde, som

danske familier indretter sig på.

I Australien og Norge mødes familier, uanset om de lever sammen eller ej, af forskellige gra-

tis og bredt funderede tilbud om hjælp og støtte i alle familielivets faser. Hjælpen til de brudte

familier består af tilbud som konfliktmægling og forældresamarbejdskurser, ligesom disse fa-

milier er omfattet af mere specialiserede tilbud, f.eks. tilbud rettet mod voldsramte familier.

I begge lande er der via lovgivning indført obligatorisk konflikthåndtering, typisk mægling, for

forældre, som ophæver deres samliv. Intentionen er, at forældre selv skal løse deres uover-

ensstemmelser uden indblanding fra myndighederne. Det betyder, at forældre ikke kan starte

en sag ved domstolene uden, at de først har deltaget i konflikthåndtering og dermed forsøgt

selv at finde en løsning. I Norge er man gået skridtet videre, og her skal alle forældre med

børn under 16 år, som bliver skilt eller ophæver samlivet, deltage i obligatorisk mægling

–

uanset om de er uenige om barnet eller ej.

Evalueringer af de to landes erfaringer med konflikthåndtering viser generelt, at forældrene er

glade for den hjælp, der tilbydes, og at der er en positiv effekt heraf. I Australien viser evalue-

ringen af en nylig gennemført familieretlig reform således, at der er tegn på et kulturskifte

–

en bevægelse fra retlige konflikter mod øget forældresamarbejde bl.a. målt ved en vis ned-

gang i retlige tvister og et øget brug af konflikthåndtering.

I England behandles de familieretlige sager i en specialiseret Familiedomstol. Mange af sa-

gerne behandles af lægdommere uden juridisk uddannelse, og den grundlæggende oplys-

ning af sagerne varetages af en uafhængig administrativ/offentlig organisation udenfor dom-

stolen. I England er der også fokus på, at forældrene selv finder løsninger for barnet, men der

er ikke en ordning med obligatorisk konflikthåndtering. Derimod er det obligatorisk for den

forælder, som vil anlægge en sag om forældreansvar, at deltage i et informationsmøde om

mægling, som forælderen i udgangspunktet selv skal betale.

Rapporten har også belyst den hollandske børneinddragelsesmetode,

”No Kids in the Midd-

le”, som er udviklet i en erkendelse

af, at det kan være vanskeligt at nå forældre i højkonflikt

via en mere traditionel terapeutisk tilgang.

Opsummering og overvejelser

Ligesom i Danmark tager den familieretlige lovgivning i de belyste lande afsæt i, at begge

forældre skal være en del af barnets liv, og at afgørelser om barnets forhold skal træffes ud

fra, hvad der er bedst for barnet. I Danmark har udviklingen på området været kendetegnet

ved et fokus på at hjælpe forældre til selv at finde løsninger på deres eventuelle problemer

frem for at anmode myndighederne om at træffe afgørelse. Et fokus der også ses i de belyste

lande bl.a. udmøntet ved familieretlige reformer i Australien og England.

Rapportens beskrivelser viser da også, at forældre i de belyste lande i langt overvejende

grad selv finder løsninger for deres børn, når de går fra hinanden, uden eller med mindre

hjælp fra myndighederne. Erfaringerne fra disse lande stemmer således overens med det bil-

lede, der tegner sig i Danmark. Samtidig kan det konstateres, at andelen af meget konflikten-

de forældre stort set svarer til andelen af meget konfliktende forældre i Danmark (10-20 %).

Erfaringer med obligatorisk konflikthåndtering og diverse tilbud om konflikthåndtering til brud-

te familier i Australien og Norge viser, at systemet, på trods af disse ordninger og tilbud, ud-

fordres af de forældre, som er i højkonflikt og/eller har alvorlige problemstillinger, som f.eks.

vold, overgreb, misbrug og psykisk sygdom. I landene er der derfor et fortsat fokus på at ar-

bejde med, hvordan disse familier bedst muligt mødes af systemet.

Som en del af den samlede vidensindsats på forældreansvarsområdet i Danmark gennemfø-

res i perioden 2016 til 2018 et projekt i Statsforvaltningen med konflikthåndtering rettet mod

forældre, som for første gang henvender sig i Statsforvaltningen. Tilbuddet skal klæde foræl-

drene på til at håndtere uenigheder og til selv at finde de bedste løsninger for deres barn

uden at involvere myndighederne. Tilbuddet retter sig mod forældre med både mindre og me-

re komplekse problemstillinger og tilrettelægges efter det behov, som den enkelte familie har.

Projektet evalueres for at give viden om effekten af konflikthåndtering, også set i forhold til

målgruppen.

De udenlandske erfaringer kan sammen med den øvrige viden, der indsamles, være inspira-

tion i en løbende tilpasning af det samlede familieretlige system. Erfaringerne peger i retning

af, at det kan være relevant at sætte fokus på, hvordan systemet bedst muligt møder foræl-

dre i højkonflikt og/eller med alvorlige problemstillinger, og hvordan barnet mest hensynsfuldt

inddrages i de meget konfliktfyldte sager.

Bilag 1

–

Kildefortegnelse og studiebesøg

Bilag 1

–

Kildefortegnelse og

studiebesøg

Australien

Social- og Indenrigsministeriet har i vinteren/foråret 2016 løbende været i dialog med og ind-

hentet bidrag til rapporten fra Sue Harris og Jackie Aumann, Family Law Branch, Attorney-

General’s Department

og Dr. Rae Kaspiew, Senior Research Fellow, Australian Institute of

Family Studies.

Materiale:

“Evaluation of the 2006 family law reforms”

Rae Kaspiew, Matthew Gray, Ruth Weston, Lawrie Moloney, Kelly Hand, Lixia Qu and the

Family Law Evaluation Team

“Evaluation of the 2012 family violence amendments”

Rae Kaspiew, Rachel Carson, Jessie Dunstan, Lixia Qu, Briony Horsfall, John De Maio,

Sharnee Moore, Lawrie Moloney, Melissa Coulson and Sarah Tayton

“Attorney-General’s Department

Future Focus of the Family Law Services,

Final Report, January 2016”

Family Court of Australia, familycourt.gov.au

Family Court of Australia, Annual Report 2014-2015.

Federal Circuit Court of Australia, federalcircuitcourt.gov.au

Attorney Generals Department, ag.gov.au.

Family Relationships Online, familyrelationships.gov.au

Australian Bureau of Statistics, abs.gov.au

Relationships Australia, relationships.org.au

England

Social- og Indenrigsministeriet har i april 2016 i London, England, afholdt møder med:



Ministry of Justice

Bilag 1

–

Kildefortegnelse og studiebesøg



Family Court of Central London, herunder overværelse af retsmøder i familieretlige

sager

Cafcass

–

Children and Family Court Advisory and Support Center

Materiale:

“Family Justice Review – Final report, November 2011”

”A brighter future for Family Justice – A round up what’s

happened since the Family Justice

Review”,

Department for Education,

Department of Justice.

“Outcomes

of applications to court for contact orders after parental separation or divorce”,

Joan Hunt and Alison Macleod, Oxford Centre for Family Law and Policy, Department of So-

cial Policy and Social Work, University of Oxford, Family Law and Justice Division

September 2008

“Family

Court Statistics Quarterly, England and Wales, October to December 2015”

Ministry of Justice, Statistics bulletin

Office for National Statistics, ons.gov.uk.

Cafcass.gov.uk.

Diverse publikationer af Cafcass, bl.a.:



”Cafecass Operating Framework”



”The Parenting Plan”



”Separated Parents Information Programme



”Dipute Resolution Services Directory 2015-2016”

Holland

Social- og Indenrigsministeriet har i marts 2016 i Haarlem, Holland, afholdt møde med Psyko-

log Margreet Visser, Kinder- en Jeugdtraumacentrum, medstifter

af ”No

Kids

in the Middle”.

Materiale:

”No Kids

in the Middle: Dialogical and creative work with parents and children in the context

of high conflict divorces”,

Margreet Visser og Justine Van Lawick.

Norge

Social- og Indenrigsministeriet har i Oslo, Norge, januar 2015 afholdt møder med:



Barne- og Likestillingsdepartementet

Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet

Familievernskontoret Homansbyen

Bilag 1

–

Kildefortegnelse og studiebesøg

Social- og Indenrigsministeriet har herudover deltaget i en af Egmont arrangeret studierejse

til Norge i marts 2016.

Materiale

Rundskriv, ”Forskrift om mekling etter ekteskapsloven og barneloven”, Barne-

og likestillings-

departementet, 2008.

”Evaluering av mekling etter ekteskapslov og barnelov”, Marian Ådnanes, Gry Mette D. Hau-

gen, Heidi Jensberg, Minna Rantalaiho, Tonje Lossius Husum.

”Barnas stemme stilner i stormen”, rapport 2012, Barneombudet.

”Melding til Stortinget 24 (2015-2016) –

Familien

– ansvar, frihet og valgmuligheter.”

Bufdir.no (Barne-,

ungdoms og familiedirektoratet, herunder ”Årsraport 2015”.

Statistisk Sentralbyrå (SSB)

”Analyse om udviklingen i

familieretlige konflikter”, SFI, Mai Heide Ottosen.