Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 3
Offentligt
2258793_0001.png
Psykiatrisk Center
København
Forskningsenheden
Gentofte Hospitalsvej 15, 4.
2900 Hellerup
Telefon
3864 7459
Udvalgssekretær Linda Kubasiak Johansen
[email protected]
Udvalgssekretær Magnus Jarl Brunés
[email protected]
1. oktober 2020
Til Social- og Indenrigsudvalget
Kære Kirsten Normann Andersen.
Hvert år dør ca. 600 personer i Danmark ved selvmord. Selvmordsraten herhjemme har været næsten
konstant siden 2007, og vi har derfor brug for innovative tiltag for at knække kurven. Der findes heldigvis
megen evidensbaseret viden om effektive strategier for selvmordforebyggelse.
Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP) har over de seneste 8 år opbygget viden fra
egen og international forskning. Vores analyser viser, at følgende tiltag bør prioriteres: 1) overvågning af
selvmordsmetoder, 2) forebyggende tiltag for at nedbringe antal selvmord blandt mennesker med
psykiske lidelser, 3) sikring af sammenhængende behandlingstilbud til alle med selvmordstanker eller -
forsøg, og 4) opdateret viden om risikogrupper blandt socialt udsatte og personer med kroniske
sygdomme.
Overvågning af selvmordsmetoder:
Personer som overvejer selvmord er ambivalente; forskning viser, at
de befinder sig i en ubærlig og smertefuld krise, og det kan være tilfældigheder, som afgør om de ender
med at dø af selvmord frem for at søge hjælp. Hvert år er der 30 - 40 mennesker, der dør ved selvmord
foran tog. Vi samarbejder med DSB om muligheder for at nedbringe dette tal. Over de seneste 5 år er 47
personer døde af selvmord i København ved at springe ud fra høje bygninger. En detaljeret kortlægning
af disse bygninger kunne lede til iværksættelse af forebyggende tiltag, som aflåsning af tag, opsætning af
hegn eller skilte med opfordringer til at ringe til Livslinien - og således redde liv. I 2019 blev DRISP
kontaktet af klinikere, som gjorde opmærksom på at køresygepiller blev brugt som selvmordsmetode
blandt unge kvinder. Dette er alarmerende, fordi præparatet er tilgængeligt i håndkøb og i mindst et
tilfælde har medført døden. Det er desuden vigtigt, at denne viden ikke bliver offentlig kendt, idet det
kan føre til kopihandlinger. Der er behov for løbende overvågning af selvmordsmetoder for at sikre, at vi
kan forebygge selvmord og handle hurtigt, når nye selvmordsmetoder vinder indpas.
Sikring af selvmordstruede i psykiatrien:
Mennesker med psykiske lidelser udgør den største og
vigtigste risikogruppe for selvmord. Ny forskning fra DRISP viser, at selvmordsraten ligger 2-400 gange
højere end baggrundsbefolkningen i ugen efter udskrivelse fra psykiatrisk afdeling. Med SAFE-projektet,
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 3: Henvendelse af 1/10-20 fra DRISP vedrørende anmodning om foretræde om selvmordsforebyggelse
2258793_0002.png
som netop er blevet afsluttet i Region Hovedstadens Psykiatri, søger vi at mindske selvmordsrisiko kort
efter udskrivning gennem sikring af en bedre overgang til ambulant behandling. Selvom evaluering af
projektet ikke er afsluttet, er der et godt rationale for at udbrede projektet nationalt og overveje
yderligere tiltag.
Tilbud om behandling til selvmordstruede:
Det vurderes, at hvert år søger op til 8000 personer hjælp
ved landets skadestuer og medicinske modtagelser efter selvmordshandlinger. Af disse modtager under
halvdelen psykiatrisk behandling efterfølgende: 15% indlægges på psykiatrisk afsnit og 25% modtager
a ula t eha dli g. DRISP’s ereg i g peger på, at a. 60% ikke odtager selv ordsfore ygge de
behandling efter selvmordsforsøg, og det er bekymrende, når man ved at 14% gentager handlingen
indenfor de næste 12 måneder. Behandling i de danske selvmordsforebyggende klinikker forebygger
gentagne selvmordshandling og dødsfald, men klinikkerne mangler ressourcer til at udbyde deres
behandling til alle bl.a. personer, som henviser sig selv. Hertil kommer nye muligheder for
internetbaseret behandling som vi har brug for at implementere herhjemme.
Socialt udsatte:
Su dhedsstyrelse s ylige rapport ”Ulighed i Su dhed” og DRISP’s forsk i g har
vist, at
selvmord rammer socialt skævt. Socialt marginaliserede grupper som hjemløse, tidligere fængslede og
mennesker med misbrug har højere selvmordsrater end baggrundsbefolkningen. Vi har kun begrænset
viden om risiko for selvmord blandt minoritetsgrupper som LGBT og asylansøgere. Andre psykisk og
socialt udfordrede grupper, som formodes at have højere selvmordsrater, er bl.a. arbejdsløse,
førtidspensionerede og personer med kroniske sygdomme. Vi har brug for opdateret og detaljeret viden
om forekomsten af selvmordshandlinger i disse grupper for at kunne tilrettelægge effektive
forebyggelse.
DRISP er den danske forskergruppe som publicerer mest evidensbaseret viden om
selvmordsforebyggelse. Vores forskning er finansieret udelukkende af eksterne forskningsmidler. Vores
mål er at redde liv.
Vi ønsker at søge om foretræde for Social- og Indenrigsudvalget for at informere om disse
problemstillinger, og foreslå at DRISP fremadrettet kan varetage den systematisk forskning på disse
områder.
Med venlig hilsen
Professor, Dr. Med. Merete Nordentoft
&
Seniorforsker PhD Annette Erlangsen
DRISP, Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse
Side 2