Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 299
Offentligt
2439639_0001.png
4. oktober 2021
Der er brug for en fortsat prioritering af hygiejne og rengøring
God kvalitet i rengøringsydelser kræver en fortsat prioritering, særligt i kommunerne
Tilsyn med kvalitet af rengøringsydelser er nødvendigt, og bør indgå i det sundhedsfaglige
tilsyn med hygiejne.
Obligatorisk brug af retningslinjer og standarder til vurdering af rengøringskvalitet er
nødvendig og kan fremmes ved oprettelsen af et Center for Hygiejne.
1. God kvalitet i rengøringsydelser skal prioriteres i kommunerne
Under Covid-19 har vi erfaret, at god rengøring spiller en rolle for forebyggelse af smitte og
infektioner. Statistikker viser massiv nedgang i forskellige infektionssygdomme som fx influenza. God
kvalitet i rengøring gør det ikke alene, men bidrager til denne statistik. Det er også påvist i tidligere
undersøgelser, at hygiejnisk rengøring kan nedbringe infektioner og smittespredning
såvel i
sundhedsvæsenet som andre steder i den borgernære velfærd, eksempelvis daginstitutioner og skoler.
Mange kommuner opruster i denne tid på hygiejneområdet med bl.a. etablering af en
hygiejneorganisation. Nye tal fra Statens Seruminstitut viser dog, at 36 ud af de 98 kommuner ved
udgangen af 2020 endnu ikke havde etableret en organisation med ansvar for hygiejnen, og
størstedelen af kommunerne (78) havde ikke vedtaget en hygiejnepolitik.
FOAs egen erfaringsopsamling tyder på, at rigtig mange kommuner vil fastholde samme budget til
rengøringsopgaverne i fremtiden, som før Covid-19. Der er heller ikke i den nyligt indgåede
økonomiaftale med KL lagt vægt på øgede krav og ressourcer til hygiejne og rengøring efter 2021.
FOA mener, at vi bør holde fast i en øget prioritering af hygiejne og rengøring i kommunerne.
Det kan ske ved at videreføre niveauet for den statslige refusion af udgifter til rengøring m.v.
sammen med de skærpede krav til kommunerne, som i praksis har været fulgt mange steder i
2020 og 2021.
2. Tilsyn med kvalitet af rengøringsydelser er nødvendigt
Retningslinjer om hygiejne indgår i dag som grundlag for de tilsyn, som Styrelsen for Patienssikkerhed
udfører. Men det ”risikobaserede tilsyn” dækker ifølge Styrelsen i dag kun håndhygiejne –
ikke
rengøring. Dette til trods for, at Tilsynet henviser generelt til de infektionshygiejniske retningslinjer fra
Seruminstituttet som grundlag for deres tilsyn. Disse retningslinjer omfatter specifikt en retningslinje
for rengøring i den borgernære, kommunale velfærd (daginstitutioner, skoler, ældrepleje osv.)
Vi kan desuden se, at det faglige niveau hos rengørings- og hygiejnemedarbejderne spiller en
væsentlig rolle for hurtig håndtering af udbrud og for almindelig forebyggelse af smitte og sygdom.
FOA mener, at hygiejnisk rengøring bør indgå i de tilsyn, der føres med de forskellige
velfærdsområder gennem det sundhedsfaglige tilsyn og Ældretilsynet.
KONTAKT
Sektorformand Pia Heidi Nielsen, 20149386,
[email protected]
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 299: Henvendelse af 1/6-21 fra FOA om at styrke det infektionshygiejniske beredskab i fremtiden
2439639_0002.png
2
FOA mener desuden, at tilsynet bør inddrage kompetenceniveauet hos personalet f.eks. på
grundlag af andelen af ufaglært personale med ledelses- og instruktionsbeføjelser.
Begge forslag vil kræve flere ressourcer til styrkelse af de faglige tilsyn, der i dag er begrænset
af en alt for skarp prioritering.
3. Obligatorisk brug af retningslinjer og standarder (herunder
Infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) for rengøring fra SSI)
Udenfor sundhedssektoren er det ikke obligatorisk at tage udgangspunkt i Statens Serum Instituts
retningslinjer for Infektions hygiejnisk rengøring. Dette til trods for, at retningslinjerne er meldt ud som
anbefaling til alle borgernære velfærdsydelser, også i kommunerne. Den anbefaling støtter FOA fuldt
ud. Vores erfaring er, at kendskab til
og anvendelse af - retningslinjerne er nødvendigt for at kunne
sikre kvaliteten af rengøring.
På sygehusene tilrettelægges arbejdet i høj grad ud fra de hygiejniske retningslinjer fra SSI. Og der er
stor fokus på at følge dem. Men selv på sygehusene er det FOAs indtryk, at når det kommer til
rengøringsydelser, så følger man dem ikke mange steder.
Man kan spørge sig selv
hvorfor SSI’s retningslinjer ikke gælder generelt netop for rengøringsopgaver,
når vi nu ved, at god kvalitet i rengøringsydelser forebygger smitte?
FOA mener at det bør være obligatorisk at følge SSI retningslinjer for infektionshygiejnisk
rengøring i både kommuner og regioner på alle velfærdsområder med tæt borgerkontakt.
Det bør desuden være obligatorisk, at rengøringsydelserne leveres ud fra de kvalitets-vurderings-
systemer vi kender i dag, og som bruges mange steder, men absolut ikke alle (INSTA800 og DS-2450-
10
standarderne).
Sundhedsminister Martin Heunicke har til Sundhedsudvalget udleveret en oversigt over brugen af
kvalitetsvurderingssystemer på hospitalerne fra Danske Regioner.
Ud fra denne opgørelse ser det ud til, at de somatiske dele af vores hospitaler arbejde med disse
kvalitetsvurderings-systemer, men at vores psykiatriske afdelinger ikke gør.
Efter FOAs vurdering er udbredelsen i kommunerne væsentlig mindre. Selvom flere kommuner de
sidste år har taget standarderne op.
FOA mener at en større udbredelse
og eventuelt krav om - anvendelsen af de
infektionshygiejniske retningslinjer og af de grundlæggende tekniske standarder vil medvirke til
en bedre kvalitet af hygiejne og rengøring. I første omgang kan denne udvikling uderstøttes via
oprettelsen af et nyt Center for hygiejne.
FOA
4. oktober 2021