Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 284
Offentligt
2395022_0001.png
LGBT komiteen arbejder med
lovgivning og rettigheder i
relation til LGBT-personer og
er partipolitisk uafhængig
CVR: 40636234
[email protected]
Tina Thranesen
[email protected]
Martin Iversen Christensen
[email protected]
Søren Laursen
[email protected]
komiteen.dk
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
17. maj 2021
Social- og ældreminister Astrid Krag
Kopi: Folketingets Social- og Ældreudvalg
Anerkendelse af forældreskab registreret i udlandet
LGBT komiteen er i kontakt med flere regnbuefamilier, der har fået afvist anerkendelse af forældreskab
registreret i andre lande:
1. Afvist anerkendelse af et forældreskab registreret i et andet EU-land
2. Afvist anerkendelse af en fødselsattest fra et land udenfor EU
Afvisningerne begrundes med, at svangerskabsdonation – surrogatmoderskab – er forbudt i Danmark, og
at man ved at anerkende forældreskabet derved ville sanktionere svangerskabsdonation.
LGBT komiteen finder, at den danske praksis tilsidesætter børnenes rettigheder og i øvrigt ikke er i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
Anerkendelse af regnbueforældre i Danmark
Danmark har gennem tiden været på forkant med beskyttelsen af børns rettigheder i regnbuefamilier. I
1999 blev Danmark det første land, som gjorde det muligt for et barn at have to juridiske forældre af
samme køn. På det tidspunkt var der i Danmark et forbud mod assisteret reproduktion til lesbiske og
enlige, og alligevel indførtes adgangen til stedbarnsadoption for par af samme køn, nærmere bestemt for
par i registreret partnerskab. Et flertal af lovgiverne var altså dengang imod, at disse børn blev til, men
når først de var der, så måtte deres rettigheder sikres.
I 2013 skrev Danmark igen historie ved at gøre det muligt for en mand, en kvinde og dennes kvindelige
partner at aftale, om det skal være manden eller partneren, der skal anses som forælder til et barn, som
manden og kvinden får med hinanden. Bevæggrunden for denne bestemmelse er, at regnbuefamilier er
planlagte familier, hvor parterne før befrugtningen har en intension om at få et barn. Det er denne
intention, bestemmelsen beskytter. På basis af denne aftale vil den intentionelle forælder blive anerkendt
ved barnets fødsel eller idømt forældreskabet, hvis vedkommende forsøger at undslå sig dette.
En sådan beskyttelse af intentionelle forældre ses generelt i bestemmelserne om assisteret reproduktion,
hvor en kvindes partner skal samtykke til behandlingen (uanset partnerens køn).
Forældreskab ved svangerskabsdonation
Social- og Indenrigsministeriet udgav i 2016 en analyse af forældreskab i børneloven
1
, hvor forholdene
vedrørende svangerskabsdonation behandles indgående. Heri beskrives blandt andet den nyere
udvikling af retspraksis ved menneskerettighedsdomstolen og i vores nabolande. Udviklingen peger
entydigt i retning af en større grad af anerkendelse af de intentionelle forældre.
1
Forældreskab i børneloven - en analyse af hvem der er barnets forældre, maj 2016, Social- og Indenrigsministeriet
(https://sm.dk/media/8301/analyse-om-foraeldreskab-i-boerneloven.pdf)
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 284: Henvendelse af 17/5-21 fra LGBT komiteen om "Anerkendelse af forældreskab registreret i udlandet"
2395022_0002.png
Blandt andet omtales
Mennesson vs. Frankrig
ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMRD),
en sag fra 2014 om, hvorvidt en stat kan afvise at anerkende det juridiske forældreskab i det tilfælde, en
mand og en kvinde har anvendt svangerskabsdonation i udlandet, i dette tilfælde i Californien. EMRD
fandt, at forældrenes og børnenes ret til familieliv ikke var blevet krænket ved afvisningen, men at
børnenes ret til privatliv var krænket, som følge af den franske stats ikke-anerkendelse af den retlige
relation mellem dem og deres forældre, hvilket anses for ikke at være til børnenes bedste. I forlængelse
heraf bemærkes, at der er en særlig dimension i det forhold, at der er et biologisk bånd mellem den
intentionelle far og børnene, idet han samtidig er deres genetiske far. Som følge heraf afgjorde EMRD, at
staten overtrådte sin skønsmargin, når den i sin lovgivning udelukkede etablering af en retlig relation
mellem børnene og faren.
Menneskerettighedsdomstolens vejledende udtalelse
Mennesson-sagen
fik et efterspil, idet den franske domstol, som genoptog sagen, anmodede EMRD om
en vejledende udtalelse
2
i forhold til den intentionelle mor: 1) Hvis den intentionelle og genetiske far
anerkendes som retlig forælder, mens moren ikke anerkendes, overskrider Frankrig så sin skønsmargin i
forhold til Artikel 8 i konventionen? 2) Såfremt der svares bekræftende på første spørgsmål, er en adgang
til stedbarnsadoption for moderen så tilstrækkelig til at være i overensstemmelse med konventionen?
EMRD udtaler: 1) at børnenes ret til privatliv i medfør af Artikel 8 kræver en mulighed for retlig
anerkendelse af den intentionelle mors forældreskab. 2) Adoption er en tilstrækkelig måde at etablere
den retlige anerkendelse under forudsætning af, at den kan foretages hurtigt og effektivt til barnets
bedste.
I forbindelse med udarbejdelsen af udtalelsen har domstolen udført en sammenligning af lovgivningen i
43 lande. Det er ikke hele analysen, der er tilgængelig i udtalelsen, men ud fra udtalelsen er det muligt at
opstille nedenstående tabel. Summerne i de første tre linjer kan uddrages, mens der på landeniveau kun
kan uddrages de med ’Ja’ og ’Nej’ anførte oplysninger.
Som det fremgår af tabellen, har vores nabolande redskaber til at anerkende begge intentionelle
forældres retlige forældreskab.
I den akademiske litteratur er argumenteret for, hvordan et mandligt par, som anvender
svangerskabsdonation, må sidestilles med parret af modsat køn i EMRDs udtalelse
3
.
EU's LGBTI-strategi
EU-kommissionens LGBTI-strategi
4
har blandt andet fokus på regnbuefamilier.
Kommissionen vil presse på for en gensidig anerkendelse af familierelationer i EU. Hvis du er
forælder i ét land, er du det i alle lande. Kommissionen vil i 2022 foreslå et horisontalt
lovgivningsinitiativ til støtte for gensidig anerkendelse af forældreskab mellem medlemsstaterne,
f.eks. at en anerkendelse af forældreskab i én medlemsstat er gyldig i en anden medlemsstat.
[fra afsnit 3.2 Forbedring af regnbuefamiliers retlige beskyttelse i grænseoverskridende situationer]
Det er væsentligt her at bemærke, at grundlaget for dette initiativ er respekten for den fri bevægelighed
og ikke familieretlig harmonisering. Det falder således ikke ind under Danmarks retsforbehold.
Der er således en bevægelse i gang på flere planer, i retning af en anerkendelse af retlige
forældreskaber, der er etableret i udlandet.
2
Advisory opinion concerning the recognition in domestic law of a legal parent-child relationship between a child born
through a gestational surrogacy arrangement abroad and the intended mother. Requested by the French Court of
Cassation, 10 April 2019 (http://hudoc.echr.coe.int/spa?i=003-6380464-8364383)
3
Lydia Bracken: The ECtHR’s first advisory opinion: Implications for cross-border surrogacy involving male intended
parents, Medical Law International, 2021, Vol. 21(1) 3–18
(https://journals.sagepub.com/doi/pdf/10.1177/09685332211002592)
4
En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025 [COM(2020) 698 final]
(https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CELEX:52020DC0698&from=EN)
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 284: Henvendelse af 17/5-21 fra LGBT komiteen om "Anerkendelse af forældreskab registreret i udlandet"
2395022_0003.png
Oplysninger uddraget af EMRDs vejledende udtalelse. Landesektionen er ufuldstændigt udfyldt.
Antal lande fordelt
Svanger-
Juridisk
Juridisk
Aner-
Mulighed Mulighed for
efter forbud eller ikke
skabs-
aner-
aner-
kendelse af
for
anerkendelse
forbud mod
donation
kendelse
kendelse af udenlandsk
adoption ved retten
svangerskabsdonation
forbudt
af far
mor
fødselsattest
(andet end
adoption)
Tilladt/Tolereret
19*
19
12
16
5
19
Forbudt
24
12
7
7
12
9
Total
43
31
19
23
17
28
*Tilladt: 9, tolereret: 10
Land
Finland
Norge
Sverige
Island
Belgien
Bulgarien
Cypern
Estland
Grækenland
Irland
Italien
Kroatien
Letland
Litauen
Luxembourg
Malta
Nederlandene
Polen
Portugal
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig
Andorra
Liechtenstein
Monaco
Storbritannien
Albanien
Bosnien-
Herzegovina
Montenegro
Nordmakedonien
Serbien
Armenien
Azerbaijan
Georgien
Moldova
Rusland
Tyrkiet
Ukraine
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Nej
Ja
Ja
Nej
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Ja
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
3
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 284: Henvendelse af 17/5-21 fra LGBT komiteen om "Anerkendelse af forældreskab registreret i udlandet"
2395022_0004.png
Familier har i dag problemer ved flytning til Danmark
LGBT komiteen er i kontakt med flere regnbuefamilier, der er flyttet til Danmark og har oplevet, at få
annulleret et forældreskab af de danske myndigheder eller ikke har fået anerkendt nogen af deres
forældreskaber. Det efterlader familierne, og ikke mindst børnene, i et familieretligt vakuum, hvor de står
betydeligt ringere beskyttet end før, de flyttede til Danmark.
Det er ofte i disse situationer umuligt at falde tilbage på en stedbarnsadoption. Hvis ens forældreskab
allerede er anerkendt i udlandet, ville man skulle adoptere sit eget barn, hvilket ikke er muligt i Danmark.
Det er ofte heller ikke en løsning alene at registrere den ene af de intentionelle forældre i det land, hvor
svangerskabsdonationen har fundet sted, idet lovgivningen her ofte er således indrettet, at
svangerskabsdonoren ikke registreres som forælder. Der er således ingen til at give samtykke til
adoption.
LGBT komiteen er klar over, at disse forhold også gælder andre familier end regnbuefamilier. Men, der er
blot uforholdsmæssigt mange regnbuefamilier, som i praksis rammes af reglerne.
LGBT komiteen finder det urimeligt, at Danmark ikke anerkender udenlandske retlige forældreskaber,
som er resultatet af lovlig svangerskabsdonation, og hvor forældrene netop er de intentionelle forældre.
Der er tale om planlagt familieforøgelse, hvor de, der var tiltænkt at drage omsorg for barnet og opfostre
dette, også er de, der gør det.
LGBT komiteen skal derfor spørge:
1. Om du vil tage skridt til at ændre praksis på området, således at børn, der er blevet til ved
svangerskabsdonation, og hvor begge intentionelle forældre er registreret som juridiske forældre i
et andet EU-land, kan opretholde deres juridiske slægtskab med deres forældre og dermed opnå
sikkerhed og den beskyttelse af deres privatliv, som er kernen i EMRD i afgørelser og i den
vejledende udtalelse.
2. Om du vil gøre noget tilsvarende hvor de intentionelle forældre er registreret som juridiske forældre
i et land udenfor EU?
Med venlig hilsen
LGBT komiteen
Søren Laursen
Martin Christensen
Tina Thranesen
LGBT komiteen
komiteen.dk
|
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
4