LGBT komiteen arbejder med
lovgivning og rettigheder i
relation til LGBT-personer og
er partipolitisk uafhængig
CVR: 40636234
Tina Thranesen
Martin Iversen Christensen
Søren Laursen
komiteen.dk
Facebook
&
Twitter:
@lgbtkomiteen
17. maj 2021
Social- og ældreminister Astrid Krag
Kopi: Folketingets Social- og Ældreudvalg
Anerkendelse af forældreskab registreret i udlandet
LGBT komiteen er i kontakt med flere regnbuefamilier, der har fået afvist anerkendelse af forældreskab
registreret i andre lande:
1. Afvist anerkendelse af et forældreskab registreret i et andet EU-land
2. Afvist anerkendelse af en fødselsattest fra et land udenfor EU
Afvisningerne begrundes med, at svangerskabsdonation – surrogatmoderskab – er forbudt i Danmark, og
at man ved at anerkende forældreskabet derved ville sanktionere svangerskabsdonation.
LGBT komiteen finder, at den danske praksis tilsidesætter børnenes rettigheder og i øvrigt ikke er i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
Anerkendelse af regnbueforældre i Danmark
Danmark har gennem tiden været på forkant med beskyttelsen af børns rettigheder i regnbuefamilier. I
1999 blev Danmark det første land, som gjorde det muligt for et barn at have to juridiske forældre af
samme køn. På det tidspunkt var der i Danmark et forbud mod assisteret reproduktion til lesbiske og
enlige, og alligevel indførtes adgangen til stedbarnsadoption for par af samme køn, nærmere bestemt for
par i registreret partnerskab. Et flertal af lovgiverne var altså dengang imod, at disse børn blev til, men
når først de var der, så måtte deres rettigheder sikres.
I 2013 skrev Danmark igen historie ved at gøre det muligt for en mand, en kvinde og dennes kvindelige
partner at aftale, om det skal være manden eller partneren, der skal anses som forælder til et barn, som
manden og kvinden får med hinanden. Bevæggrunden for denne bestemmelse er, at regnbuefamilier er
planlagte familier, hvor parterne før befrugtningen har en intension om at få et barn. Det er denne
intention, bestemmelsen beskytter. På basis af denne aftale vil den intentionelle forælder blive anerkendt
ved barnets fødsel eller idømt forældreskabet, hvis vedkommende forsøger at undslå sig dette.
En sådan beskyttelse af intentionelle forældre ses generelt i bestemmelserne om assisteret reproduktion,
hvor en kvindes partner skal samtykke til behandlingen (uanset partnerens køn).
Forældreskab ved svangerskabsdonation
Social- og Indenrigsministeriet udgav i 2016 en analyse af forældreskab i børneloven
1
, hvor forholdene
vedrørende svangerskabsdonation behandles indgående. Heri beskrives blandt andet den nyere
udvikling af retspraksis ved menneskerettighedsdomstolen og i vores nabolande. Udviklingen peger
entydigt i retning af en større grad af anerkendelse af de intentionelle forældre.
1
Forældreskab i børneloven - en analyse af hvem der er barnets forældre, maj 2016, Social- og Indenrigsministeriet
(https://sm.dk/media/8301/analyse-om-foraeldreskab-i-boerneloven.pdf)