Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 281
Offentligt
2391525_0001.png
Policy Brief nr. 2
–
Marts 2021
Per H. Jensen
HVORFOR ARBEJDER SVENSKE
SENIORER LÆNGERE END DANSKE?
SENIORARBEJDSLIV I ET SKANDINAVISK PERSPEKTIV
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Policy briefs fra projekt SeniorArbejdsliv
2391525_0002.png
Policy Brief nr. 2
–
Marts 2021
Redaktør:
Niels Krogh Søndergaard ([email protected])
Kontaktperson:
Professor Per H. Jensen ([email protected])
SeniorArbejdsLiv
Policy Brief
www.seniorarbejdsliv.dk
ISSN: 2597-209X
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Policy briefs fra projekt SeniorArbejdsliv
2391525_0003.png
Policy Brief nr. 2
–
Marts 2021
Resume
P
å
d e n a n d e n s i d e a f Ø r e s u n d e r d e t h e l e 7 8
procent i samme aldersgruppe, der er i job
( 2 0 1 8 ) . H va d g ø r d e s v e n s k e vi r k s o m h e d e r
o g p o l i t i k e r e f o r a t f a s t h o l d e s e n i o r e r n e p
å
a r b e j d s m a r k e d e t ? O g k a n vi l æ r e n o g e t a f
S ve r i g e ?
S ve r i g e h a r f u n g e r e t s o m r e f e r e n c e p u n k t i
d e n d a n s k e d e b a t . S o m o p t a k t t i l Ti l b a g e -
trækningsreformen i 2011 udgav Regeringen
d o k u m e n t e t
”
. . . vi k a n j o i k k e l
å
n e o s t i l ve l -
færd!
–
Regeringens forslag til tilbagetræk-
n i n g s r e f o r m
” ,
h vo r i m a n k o n s t a t e r e d e :
”Erfaringer fra andre lande, der har gen
-
n e mf ø r t p e n s i o n s r e f o r m e r , o g f r a a f v i k l i n -
g e n a f o v e r g a n g s y d e l s e n i D a n ma r k , v i s e r ,
at stigninger i arbejdsstyrken følges af en
tilsvarende stigning i beskæftigelsen. I
D a n ma r k e r b e s k æ f t i g e l s e n b l a n d t d e 6 0 -
6 4 -
å
r i g e d e s u d e n v æ s e n t l i g t l a v e r e e n d i
Sverige og Norge
(…)”
Ma n h a r i S ve r i g e g e n n e m m a n g e å r h a f t e n
b e t yd e l i g h ø j e r e t i l b a g e t r æ k n i n g s a l d e r e n d i
Danmark. Da en højere tilbagetrækningsal-
d e r h a r h ø j p r i o r i t e t i D a n m a r k , k u n n e vi d a n -
s k e r e m å s k e l æ r e n o g e t o m , h vo r d a n vi f å r
e n h ø j e r e p e n s i o n s a l d e r , ve d a t k i g g e p å
d e n s ve n s k e e r f a r i n g .
I D a n m a r k h a r vi e n s i d i g t f o k u s e r e t p å a t f o -
r e t a g e j u s t e r i n g e r i p e n s i o n s s ys t e m e t m e d
h e n b l i k p å a t u d s k yd e t i l b a g e t r æ k n i n g s a l d e -
r e n . D e t t e s t æ r k e f o k u s p å p e n s i o n s s ys t e -
m e t b yg g e r p å e n e n - f a k t o r f o r k l a r i n g , d vs .
vi t r o r , a t d e t k u n e r p e n s i o n s o r d n i n g e r , d e r
betinger tilbagetrækningstidspunktet. En så-
dan en-faktor forklaring er dog næppe hold-
bar. I udgangspunktet kan det således kon-
stateres, at de forskellige tilbagetræknings-
a l d r e i D a n m a r k o g S ve r i g e i k k e s k yl d e s f o r -
skelle i folkepensionsalderen eller m ulighe-
der for at trække sig tidligt tilbage fra ar-
bejdsmarkedet.
Langt mere er det en kombination af fakto-
r e r , d e r h a r b e t i n g e t , a t S ve r i g e i E U h a r d e n
h ø j e s t e e r h ve r vs d e l t a g e l s e b l a n d t s e n i o r e r .
D e n h ø j e e r h ve r vs d e l t a g e l s e i S ve r i g e s k yl -
des således en kombination af at man i Sve-
rige har et godt arbejdsmiljø, at seniorerne
s a m m e n l i g n e t m e d d a n sk e s e n i o r e r e r ve l -
uddannede og har et godt helbred, at ar-
b e j d s m a r k e d e t i S ve r i g e e r r u m m e l i g t , a t
m a n i S ve r i g e h a r e n vi d t g å e n d e a f s k e l i g e l -
s e s b e s k yt t e l s e , d e r b e s k yt t e r s e n i o r e r m o d
a t b l i ve a f s k e d i g e t , o g a t a r b e j d s l ø s h e d e n i
S ve r i g e h i s t o r i s k h a r væ r e t l a v , d vs . d e r h a r
væ r e t b r u g f o r s e n i o r e r n e p å a r b e j d s m a r k e -
det.
Foto: Michael Erhardsson
Indledning
A t f a s t h o l d e f l e r e æ l d r e p
å
a r b e j d s m a r k e d e t
b e t r a g t e s s o m e n a f ve l f æ r d s s a m f u n d e t s a l -
l e r s t ø r s t e u d f o r d r i n g e r . I S k a n d i n a vi e n l i g -
g e r D a n m a r k d e s væ r r e i d e n b a g e r s t e h a l v-
d e l a f f e l t e t , n
å
r d e t d r e j e r s i g o m a t s i k r e
b o r g e r n e m u l i g h e d f o r e t l a n g t a r b e j d s l i v.
Sammenligner man i stedet med andre EU -
l a n d e , l i g g e r D a n m a r k g a n s k e l u n t i s vi n g e t .
I 2 0 1 8 va r 6 9 p r o c e n t a f d e 5 5 - 6 4 -
å
r i g e d a n -
s k e r e i a r b e j d e , m e n s e r h ve r vs f r e k ve n s e n i
E U - 2 8 l
å
p
å
5 9 . D u k s e n i E U e r i m i d l e r t i d
S ve r i g e .
Opmærksomhedspunkter :
- D e t e r vi g t i g t a t h a ve m a n g e f a k t o r e r
for øje, når pensionsalderen i Danmark
justeres op.
- D a n m a r k k a n l æ r e a f S ve r i g e s r u m -
m e l i g e a r b e j d s m a r k e d o g l o vm æ s s i g e
sikring af seniorer.
- Me r e o p m æ r k s o m h e d p
å
h e l b r e d , u d -
dannelse og arbejdsmiljø kan højne løn-
modtageres tilbagetrækningsalder.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Policy briefs fra projekt SeniorArbejdsliv
2391525_0004.png
Policy Brief nr. 2
–
Marts 2021
”(…)
Det skal ses i lyset af, at
Sverige og Norge ikke har en efterlønsord -
ning”.
D e t t e c i t a t a n g i ve r , a t e f t e r l ø n n e n e r d e n
største grund til, at danskere trækker sig tid-
l i g e r e f r a a r b e j d s m a r k e d e t . G a n s k e vi s t h a r
S ve r i g e i k k e e n o r d n i n g , d e r h e d d e r
”
e f t e r -
l ø n
” .
Me n d e t e r f o r k e r t , h vi s m a n p
å
s t
å
r , a t
s ve n s k e r n e i k k e f r i t k a n væ l g e a t f o r l a d e a r -
b e j d s m a r k e d e t p
å
o ve r f ø r s e l s i n d k o m s t e r ,
f ø r d e n
å
r p e n s i o n s a l d e r e n . I 2 0 1 1 h a vd e
s ve n s k e l ø n m o d t a g e r e r e t t i l a t t r æ k k e s i g
som 61-årig, medens efterlønsalderen i Dan-
m a r k va r 6 0 å r .
D e t e r o g s å m e g e t p r o b l e m a t i s k , h vi s m a n
ene og alene begrunder menneskers færden
ud af arbejdsmarkedet med tilbagetræk-
ningsordningernes indretning. Dermed for-
falder man til en-faktor-forklaringer, der ikke
h a r m e g e t b u n d i vi r k e l i g h e d e n .
I p r o j e k t e t S e n i o r A r b e j d s L i v e r vi a f d e n o p -
f a t t e l s e , a t m a n k a n l æ r e m e g e t a f S ve r i g e ,
h vi s a m b i t i o n e n e r a t f a s t h o l d e f l e r e æ l d r e
p
å
a r b e j d s m a r k e d e t . Me n m a n m
å
o g s
å
g ø r e
s i g k l a r t , a t d e m e g e t e r h ve r vs a k t i ve s ve n -
skere er resultatet af et komplekst samspil
af mange faktorer.
H va d l i g g e r b a g d e t h ø j e a n t a l a f s e n i o r e r
i S ve r i g e , s o m e r i a r b e j d e ?
Ifølge den internationale litteratur har
m a n g e f a k t o r e r b e t yd n i n g f o r t i l b a g e t r æ k -
ningstidspunktet. En række af disse faktorer
vi l i d e t f ø l g e n d e b l i ve b e l ys t o g s a m m e n f a t -
t e t ( s e Ta b e l 1 ) g e n n e m e n k o m p a r a t i v a n a -
l ys e a f D a n m a r k o g S ve r i g e .
D a n m a r k o g S ve r i g e e r s a m m e n l i g n e l i g e ,
f o r d i m a n g e o m g i ve n d e f a k t o r e r e r m e g e t
e n s i d e t o l a n d e . K u l t u r e n , d e p o l i t i s k e s y-
s t e m e r o g ve l f æ r d s s t a t e n s p r i n c i p p e r e r t æ t
forbundne i de to lande. Endda er de to
l a n d e m e g e t e n s , n
å
r d e t g æ l d e r s e n i o r e r n e s
arbejdsorientering. I Danmark er 67 procent
a f d e 5 6 - 6 5 -
å
r i g e
”
m e g e t e n i g e
”
e l l e r
”
e n i g e
”
i f ø l g e n d e u d s a g n :
”
J e g vi l l e væ r e g l a d f o r
a t h a ve e t a r b e j d e , o g s
å
s e l vo m j e g i k k e h a r
brug for pengene”, mens det kun er 62 pro-
c e n t i S ve r i g e , d e r e r ” m e g e t e n i g e ” e l l e r
”enige” i udsagnet. Dette indikerer, at seni-
o r e r n e s ø n s k e o m a t d e l t a g e p
å
a r b e j d s m a r -
k e d e t e r s t æ r k e r e i D a n m a r k e n d i S ve r i g e .
D e t e r m e d a n d r e o r d i k k e d o ve n s k a b e l l e r
et manglende ønske om at deltage i Dan-
mark, der kan forklare forskellene i er-
h ve r vs d e l t a g e l s e n m e l l e m d a n s k e o g s ve n -
ske seniorer.
I n t e r n a t i o n a l f o r s k n i n g vi s e r , a t b
å
d e h e l -
bred og uddannelsesniveau er altafgørende
f o r , h vo r n
å
r æ l d r e t r æ k k e r s i g t i l b a g e . V e l -
uddannede med et godt helbred trækker sig
senere tilbage end kortuddannede med et
d
å
r l i g t h e l b r e d . I d e n n e o p t i k k a n d e t k o n -
s t a t e r e s , a t s ve n s k e r n e h a r f l e r e l e ve
å
r m e d
g o d t h e l b r e d e n d d a n s k e r n e . D e s
å
k a l d t e
”
h e a l t h y l i f e ye a r s
”
ve d a l d e r e n 6 5 va r i 2 0 1 5
1 1 , 5 i D a n m a r k o g 1 6 , 3 i S ve r i g e . Me n s ve n -
s k e s e n i o r e r e r o g s
å
b e d r e u d d a n n e d e e n d
danske seniorer. 37 procent af danskern e i
a l d e r e n
5 5 ‒ 6 4 å
r va r i 2 0 0 8 u d e n u d d a n -
n e l s e , m e n s d e t t i l s va r e n d e t a l i S ve r i g e v a r
p
å
k u n 2 5 p r o c e n t .
P
å
d e t s ve n s k e a r b e j d s m a r k e d e r m a n i h ø -
j e r e g r a d b e s k yt t e t i m o d a t m i s t e s i t j o b , o g
afskedigelser er organiseret efter det
s
å
k a l d t e S I F U - p r i n c i p . D e t b e t yd e r , a t d e m ,
d e r e r k o m m e t s i d s t i n d , o g s
å
e r d e m , d e r
f yr e s f ø r s t , d vs . k o m m e r f ø r s t u d . I o v e r e n s -
stemmelse med det rapporterer 5 procent af
d a n s k e a r b e j d s g i ve r e , a t d e t l e g a l t e r ” m e -
g e t s væ r t ” a t f o r e t a g e a f s k e d i g e l s e r , m e n s
d e t t i l s va r e n d e t a l i S v e r i g e e r p
å
2 6 p r o -
c e n t . E f f e k t e n e r , a t s v e n s k e a r b e j d s g i ve r e
”
h æ n g e r p
å ”
s e n i o r e r n e . D e k a n k u n va n s k e -
l i g t k o m m e a f m e d d e m . O g n
å
r d e h æ n g e r
p
å
d e m , m
å
a r b e j d s g i ve r n e g ø r e e n i n d s a t s
f o r a t ve d l i g e h o l d e d e r e s p r o d u k t i vi t e t . D e r -
f o r b l i ve r s v e n s k e s e n i o r e r t i l b u d t f o r s k e l l i g e
former for efteruddannelse i højere grad end
herhjemme.
Det er omfattende dokumenteret, at arbejds-
m i l j ø e t i S ve r i g e p å o m r å d e t f o r s i k k e r h e d
o g u l yk k e r e r b e t yd e l i g t b e d r e e n d i D a n -
m a r k . D e t b e t yd e r m i n d r e n e d s l i d n i n g o g
f æ r r e a r b e j d s u l yk k e r m e d d ø d e l i g u d g a n g .
O g d e t b e t yd e r , a t r e l a t i vt f æ r r e i S ve r i g e
end i Danmark modtager førtidspension.
E n d n u e t e l e m e n t , s o m g ø r a t m a n i S ve r i g e
arbejder længere end i Danmark, er, at det
s ve n s k e a r b e j d s m a r k e d o g s
å
e r m e r e r u m -
m e l i g t e n d d e t d a n s k e . I 2 0 1 1 va r b e s k æ f t i -
gelsesraten for personer med nedsat ar-
b e j d s e vn e i S ve r i g e p
å
6 6 , 2 p r o c e n t , m e n s
d e n h e r va r p
å
k u n 4 6 , 7 p r o c e n t . I D a n m a r k
er der dog en stigende tendens bl.a. som en
f u n k t i o n a f f l e x - j o b - o r d n i n g e n m v.
Historisk har seniorerne i de fleste lande
væ r e t b r u g t s o m
”
b u f f e r
”
p
å
a r b e j d s m a r k e -
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Policy briefs fra projekt SeniorArbejdsliv
2391525_0005.png
Policy Brief nr. 2
–
Marts 2021
det. I perioder med høj arbejdsløshed er se-
niorerne kanaliseret ud af arbejdsmarkedet,
m e d e n s f a s t h o l d e l s e h a r s t
å
e t i c e n t r u m i
p e r i o d e r , h vo r a r b e j d s l ø s h e d e n h a r væ r e t
l a v. Me d d e n vo k s e n d e a r b e j d s l ø s h e d i D a n -
mark fra slutningen af 1970’erne blev det be-
t r a g t e t s o m e n s a m f u n d s g a vn l i g g e r n i n g a t
trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarke-
d e t . S i t u a t i o n e n h a r væ r e t m o d s a t i S ve r i g e .
H e r h a r a r b e j d s l ø s h e d e l l e r e xi t f r a a r b e j d s -
m a r k e d e t væ r e t b e t r a g t e t s o m e t t a b f o r
b
å
d e s a m f u n d e t o g d e n e n k e l t e . D e r f o r h a r
m a n i S ve r i g e h a f t e t s
å
k a l d t
”
i n s t i t u t i o n e l t
e n g a g e m e n t i d e n f u l d e b e s k æ f t i g e l s e ” , h vi l -
k e t h a r b e t yd e t , a t m a n i k k e i S ve r i g e , s o m i
D a n m a r k , h a r a c c e p t e r e t e l l e r o p l e ve t l a n g e
perioder med store arbejdsløshedsproble-
m e r , o g d e t h a r u n d e r s t ø t t e t s ve n s k e s e n i o -
r e r s e r h ve r vs d e l t a g e l s e .
I 2 0 1 1 va r p e n s i o n s a l d e r e n i b å d e D a n m a r k
o g S v e r i g e p
å
6 5
å
r . I D a n m a r k k u n n e m a n
f r i vi l l i g t f o r l a d e a r b e j d s m a r k e d e t s o m 6 0 -
å
r i g e vi a e f t e r l ø n s o r d n i n g e n ,
m e n s m a n i S ve r i g e f r i v i l l i g t k u n n e f o r l a d e
a r b e j d s m a r k e d e t s o m 6 1 -
å
r i g vi a d e t o r d i -
n æ r e p e n s i o n s s ys t e m . F o r s k e l l e n e i d e f o r -
m e l l e t æ r s k l e r f o r e xi t va r m e d a n d r e o r d m i -
nimale.
D o g va r d e ø k o n o m i s k e i n c i t a m e n t e r t i l a t
f o r b l i ve e r h ve r vs a k t i v s t ø r r e i S ve r i g e e n d i
D a n m a r k , g i ve t a t m a n e f t e r s t r æ b t e e n h ø j
p e n s i o n i p e n s i o n s t i l væ r e l s e n . I S ve r i g e e r
f o l k e p e n s i o n e n , l a ve r e e n d i D a n m a r k . Ti l
g e n g æ l d e r d e s ve n s k e a r b e j d s m a r k e d s p e n -
sioner, noget stærkere udbygget end de
danske.
D e t b e t yd e r , a t m a n f å r e n l a ve r e p e n s i o n i
r e s t l e ve t i d e n , h vi s m a n i S ve r i g e g
å
r s o m
6 1 -
å
r i g , e n d h vi s m a n g
å
r s o m f . e k s . 6 7 -
å
r i g .
For det første fordi pensionsopsparingen er
s t ø r r e , h vi s m a n b l i ve r t i l m a n e r 6 7
å
r , o g
for det andet fordi ens opsparing, skal
s t r æ k k e s o ve r f l e r e
å
r , h vi s m a n g
å
r s o m 6 1 -
å
r i g i s t e d e t f o r s o m 6 7 -
å
r i g .
Tabel 1: Kombination af faktorer der betinger tilbagetrækningstidspunktet*
D a n m a r k : l a v e r h ve r vs d e l t a -
gelse
Stærk
Lav
L a vt
Lav
Mi n d r e g o d t
Nej, men dog stigende
Ja
S ve r i g e : h ø j e r h ve r vs d e l -
tagelse
Stærk
Høj
Højt
Høj
Godt
Ja
Nej
Seniorernes arbejdsorien-
tering
Helbredstilstanden blandt
seniorer
Seniorernes uddannelses-
n i ve a u
A f s k e d i g e l s e s b e s k yt t e l s e
Arbejdsmiljø på området
f o r s i k k e r h e d o g u l yk k e r
Er arbejdsmarkedet rum-
meligt?
L a n g va r i g e a r b e j d s l ø s -
hedsproblemer siden mid-
ten af 70’erne
Folkepensionsalder
H vo r n å r k a n m a n f r i t v æ l g e
at trække sig tilbage?
Er der økonomiske incita-
m e n t e r t i l a t u d s k yd e t i l b a -
getrækning?
65 år
60 år
S va g e , m e n vo k s e n d e
65 år
61 år
J a , h vi s ø n s k e t a l e n e e r a t
få en høj pension
* F a k t o r e r b a s e r e r s i g a l e n e p å e n d a n s k - s v e n s k s a m me n l i g n i n g .
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Policy briefs fra projekt SeniorArbejdsliv
2391525_0006.png
Policy Brief nr. 2
–
Marts 2021
Konklusion
helbred, uddannelse, arbejdsmiljø, arbejds-
m a r k e d e t s r u m m e l i g h e d o s v. h a r væ r e t a n a -
l ys e r e t i d e t t e P o l i c y B r i e f .
I D a n m a r k s t å r vi o ve r f o r a t s k u l l e h æ ve p e n -
s i o n s a l d e r e n b e t yd e l i g t , o g s p ø r g s m å l e t e r ,
h vo r d a n d e t t e k a n g ø r e s p å e n s o c i a l b æ r e -
d yg t i g m å d e . G o d t n o k h a r m a n f o r n yl i g g e n -
nemført en række reformer, f.eks. Senior-
p e n s i o n o g A r n e - p e n s i o n , d e r g i ve r m u l i g -
hed for at træde ud af arbejdsmarkedet før
f o l k e p e n s i o n s a l d e r e n . H vi s m a n i m i d l e r t i d
s k a l l æ r e n o g e t a f e r f a r i n g e r n e f r a S ve r i g e ,
må det konstateres, at en højere folkepensi-
o n s a l d e r i k k e k a n s t å a le n e . D e t m å k o m b i -
neres med tiltag på andre fronter.
D e n s ve n s k e e r f a r i n g p e g e r s å l e d e s p å , a t
det må kombineres med at arbejdsmarkedet
g ø r e s m e r e r u m m e l i g t , a t m a n s t yr k e r b e -
folkningens sundhedstilstand, at uddannel-
s e s n i ve a u e t s t y r k e s o g L i f e - L o n g - L e a r n i n g
i n t e n s i ve r e s , a t d e r s æ t t e s k r a f t i g t i n d f o r a t
forbedre arbejdsmiljøet, at man sørger for at
beskæftigelsen fastholdes på et stabilt o g
h ø j t n i ve a u , o g a t a f s k e d i g e l s e s b e s k yt t e l s e n
a f s e n i o r e r s t yr k e s .
Ma n g e f a k t o r e r p å vi r k e r t i l b a g e t r æ k n i n g s -
tidspunktet. Det er derfor en stærk forsim-
p l i n g a f vi r k e l i g h e d e n , h vi s m a n p å s t å r , a t
d e t p r i m æ r t e r ve l f æ r d s s t a t e n s t i l b a g e t r æ k -
ningsordninger, herunder efterlønsordnin-
gen, der er strukturerende for mennesker
færden ud af arbejdsmarkedet. At flere æl-
d r e e r p å a r b e j d s m a r k e d e t i S ve r i g e e n d i
D a n m a r k k a n i k k
e a l e n e ” s e s i l ys e t a f , a t
S ve r i g e o g N o r g e i k k e h a r e n e f t e r l ø n s o r d -
ning”.
Me d e n s å d a n f o r s i m p l e t e n - f a k t o r f o r k l a r i n g
k u n n e m a n l i g e f u l d t h a ve h æ v d e t , a t d e h ø j e
e r h ve r vs f r e k v e n s e r b l a n d t æ l d r e i S ve r i g e
s k a l s e s i l ys e t a f a t h e l b r e d s t i l s t a n d e n i b e -
f o l k n i n g e n e r h ø j , u d d a n n e l s e s n i ve a u e t h ø j t ,
arbejdsmiljøet godt, arbejdsmarkedet rum-
m e l i g t o g a t d e r i S ve r i g e e r e n vi d t g å e n d e
a f s k e d i g e l s e s b e s k yt t e l s e .
En-faktor forklaringer duer dog sjældent.
Langt mere må de høje deltagelsesgrader
ses som et resultat af en kombination af en
l a n g r æ k k e f a k t o r e r , h vo r a f f a k t o r e r s å s o m
Resultaterne, der fremlægges i dette Policy Brief, stammer fra artiklen “On how different combi-
nations of conditions produce different early exit/retirement outcomes: a qualitative (case -ori-
ented) comparison of Denmark and Sweden”, der i 2020 blev accepter
et til publicering i
tidsskriftet Ageing & Society.
Artiklen er endnu ikke publiceret i en papirudgave, men allerede nu tilgængelig i en elektronisk
udgave via doi:10.1017/S0144686X2000029X
.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 281: Policy briefs fra projekt SeniorArbejdsliv
2391525_0007.png
Policy Brief nr. 2
–
Marts 2021
FORSKERE I PROJEKTET
Per H. Jensen
–
professor, Aalborg
U n i ve r s i t e t ( A A U ) s t
å
r f o r d e n s u r ve y,
som er rettet mod arbejdspladserne:
p e r h @ d p s . a a u . d k ( C A R MA , C e n t e r f o r
Arbejdsmarkedsforskning)
Lars L. Andersen
–
professor, Det
Nationale Forskningscenter for Ar-
b e j d s m i l j ø ( N F A ) s t
å
r f o r d e n s u r ve y ,
som er rettet mod seniorerne:
[email protected] (NFA.dk)
F l e m m i n g P e d e r s e n
–
d i r e k t ø r , Te a m -
A r b e j d s l i v s t
å
r f o r d e t k v a l i t a t i ve s t u -
die, som afdækker samspillet mellem
arbejds- pladser og seniorer:
f l e m p @ t e a m a r b e j d s - l i v. d k ( Te a m A r -
b e j d s l i v. d k )
ADVISORY BOARD
Faglige Seniorer
CABI
–
Bedre Arbejde til Flere
Danske A-kasser
F H
–
F a g b e væ g e l s e n s H o ve d o r g a n i -
sation
F r i t z V o n N o r d h e i m N i e l s e n , f h v . vi -
cekontorchef, EU-Kommissionen
Tæ n k e t a n k e n Ma n d a g M o r g e n
Ældresagen
PFA
S e n i o r E r h ve r v
Styrelsen for Arb.marked og Rekrut-
tering