Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 279
Offentligt
2391252_0001.png
Sagsnr. 27.00.00-K08-1-21
Dato: 04.03.21
Forslag til besvarelse
Redegørelse til Ankestyrelsen
J.nr. 20-54332 - Byrådets besvarelse til Ankestyrelsen
Indledning
Ankestyrelsen har den 23. december 2020 anmodet byrådet i Horsens
Kommune om en udtalelse på baggrund af en anonym henvendelse den 7.
maj 2020 og på baggrund af en henvendelse den 3. december 2020 fra
Center for Integration.
Byrådet skal redegøre for, om der er truffet en beslutning om at spare på
børne- og familieområdet og i bekræftende fald, hvordan beslutningen er
udmøntet.
Byrådet skal ligeledes redegøre for, om det beskrevne i de to henvendelser
er udtryk for en eksisterende praksis i kommunen og i givet fald redegøre
for lovligheden heraf.
Ankestyrelsen henviser til, at det i den anonyme henvendelse beskrives at
kommunen gennemfører massive besparelser, at der skal spares på alt, at
børn hjemtages fra anbringelser i utide, støtteforanstaltninger skrues ned til
et minimum eller ophører helt, støtteopgaver hjemtages, kommunen kan
ikke selv levere i det tempo støtten hjemtages og kommunen har ikke
ekspertisen, mange oplever at være tvunget til at gennemføre ulovlig
sagsbehandling, der må ikke bruges tolk, borgerne kan ikke klage og støtten
bliver omlagt til støtte efter servicelovens § 11, stk. 3.
Der henvises til, at Center for Integration beskriver, at foranstaltninger efter
§ 52, stk. 3, i forbindelse med hjemtagelse af opgaven omdannes til støtte
efter § 11, stk. 3, og at ændringen af støtte ikke er meddelt på skrift,
ligesom der ikke er givet klagevejledning. Center for Integration har henvist
til sager, hvor støtten blev ændret, og borgerne ikke fik mulighed for at
klage.
Derudover har Ankestyrelsen den 3. februar 2021 sendt supplerende
oplysninger fra Center for Integration, som indgår i redegørelsen.
Horsens kommunes undersøgelsesaktiviteter
Ankestyrelsens henvendelse til Horsens Kommune har givet anledning til at
byrådet har undersøgt følgende for at kunne svar på henvendelsen:
1. Familie og Forebyggelses initiativer for bedre styring af udgifter.
2. Hjemtagelse af foranstaltningsopgaver hos Center for Integration.
3. Familie og Forebyggelses mulighed for at levere et kvalificeret tilbud og
om disse kan leveres tidsmæssigt i forhold til behovet.
4. Praksis for behandling af sager i forbindelse med implementering af
initiativer for bedre styring af udgifter.
•
Er der fagligt grundlag for ændring eller ophør af foranstaltninger
i de sager, hvor der er foretaget ledelsesmæssig gennemgang i
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Henvendelse af 26/4-21 fra Thina Priis om kommunernes måde at behandle udsatte børn og familier på
2391252_0002.png
2020 eller hvor foranstaltningen er hjemtaget fra ekstern
leverandør
•
Er der foretaget partshørig, truffet afgørelse og meddelt
klagevejledning ved ændring eller ophør af foranstaltninger i de
sager, hvor der er foretaget ledelsesmæssig gennemgang i 2020
eller hvor foranstaltningen er hjemtaget fra ekstern leverandør
Er der en generel praksis for at foranstaltninger efter
servicelovens § 52, stk. 3, ændres til foranstaltning efter § 11,
stk. 3
•
5. Påstanden i henvendelsen til Ankestyrelsen om, at ”borgere er nægtet
muligheden for at klage”. Konkrete sager er identificeret og undersøgt.
6. Sager hvor anbringelsen er ophørt i 2020 gennemgås for om reglerne for
ophør af anbringelse i servicelovens § 68 er overholdt.
7. Horsens Kommunes retningslinjer for anvendelse af tolkebistand,
herunder Familie og Forebyggelses anvendelse af tolkebistand i 2020.
8. Et eventuelt grundlag for at antage, at nogle medarbejdere føler sig
tvunget til at udføre ulovlig sagsbehandling. Ligeledes om Familie og
Forebyggelse har modtaget konkrete henvendelser – evt. via
kommunens Whistleblower-ordning eller om der ses ulovlig eller
mangelfuld sagsbehandling ved ledelsestilsyn.
Redegørelsen er bygget op på følgende måde. Først gennemgås byrådets
samlede vurdering og udtalelse til Ankestyrelsen. Denne er udarbejdet på
baggrund af de nævnte undersøgelsesaktiviteter, som efterfølgende
gennemgås og uddybes yderligere i otte særskilte afsnit.
Byrådet har behandlet sagen i møde den 22. marts 2021 og har
besluttet at udtale følgende:
På baggrund af undersøgelsen af punkterne 1 – 8 vurderer byrådet, at den
omorganisering Familie og Forebyggelse har foretaget i 2020, og som var
medvirkende til, at der blev hjemtaget sager fra ekstern leverandør ikke har
medført en generel og ulovlig praksis i sagsbehandlingen. Ligeledes har
byrådet ikke truffet beslutning om at spare på børne- og familieområdet.
Et merforbrug i Familie og Forebyggelse i 2019 var medvirkende til
beslutningen om omorganiseringen i Familie og Forebyggelse i 2020.
Formålet var at sikre, at de indsatser, udsatte familier modtager er mest
effektfulde, og at der er balance mellem indsatsens virkning og de
forbundne udgifter. Man ønskede at sætte ind med en indsats på det trin på
indsatstrappen, der bedst matcher behovet hos barnet og familien, ligesom
der kontinuerligt skal være fokus på at bringe barnet så tæt på et
almindeligt hverdagsliv som muligt. Som et led i processen blev der
hjemtaget opgaver fra eksterne leverandører, og der skete en
sagsgennemgang ved sektionsleder (se bilag 1 og 2).
Det er byrådets vurdering, at der i forbindelse med hjemtagelse af opgaver
fra ekstern leverandør ikke skete en kvalitativ forringelse af de
foranstaltninger, der fremadrettet skulle tilbydes af familiebehandler eller en
familierådgiver i kommunen. Der henvises til, at der i den forbindelse skete
en kompetence- og kapacitetsopbygning ved ansættelse af nye
Side 2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Henvendelse af 26/4-21 fra Thina Priis om kommunernes måde at behandle udsatte børn og familier på
2391252_0003.png
medarbejdere i kommunens Etnisk Familieteam, ligesom ingen af de
hjemtagne opgaver kom på venteliste.
Byrådet erkender, at der i de sager fra Etnisk Familieteam og
Børnerådgivningen, der er blevet gennemgået, ses et antal sager, hvor der
ikke har været fagligt grundlag for at ændre foranstaltningen eller lade
foranstaltningen ophøre, ligesom der ses et antal sager, hvor der ikke er
foretaget partshøring, truffet en begrundet afgørelse eller meddelt
klagevejledning i de sager, hvor foranstaltningen blev ændret eller ophørte.
Derudover ses det, at der er borgere, der har oplevet en ændring i støtten i
forbindelse med, at den samme type støtte fremadrettet blev ydet af
kommunen. I de tilfælde er borgerne ikke i tilstrækkeligt omfang blevet hørt
og har ikke fået mulighed for at klage til Ankestyrelsen.
På trods af mangler som følge af sagsgennemgangen ved sektionsleder,
vurderes det, at borgerne i en del af sagerne er blevet inddraget i ændring
af foranstaltningen, herunder at de er blevet hørt. Men det er ikke
dokumenteret tilstrækkeligt og korrekt i sagen. Der ses derfor et behov for
kompetenceudvikling i den systematiske tilgang i sagsbehandlingen.
Byrådet vurderer, at der i processen i forbindelse med sagsgennemgangen
af sagerne ikke i tilstrækkeligt omfang har været tid og plads til rådgivers
faglige vurdering af behovet for støtte i de enkelte familier. Ligeledes har
der ikke været tilstrækkelig tid og plads til at kunne overholde de
forvaltningsretlige krav til sagsbehandlingen.
Det bemærkes, at i en del af de sager, hvor foranstaltninger ophørte uden et
tilstrækkeligt fagligt grundlag, er sagerne efterfølgende igen blevet åbnet,
idet der er indgået underretninger, eller borgerne selv har henvendt sig på
ny. Derfor kan der i en del af sagerne på ny være vurderet, om familien har
behov for støtte.
Det er byrådets opfattelse, at der ikke er udmeldt en generel praksis eller
retningslinje i Familie og Forebyggelse om at ændre støtte efter
servicelovens § 52, stk. 3, til en forebyggende foranstaltning efter § 11, stk.
3. En sådan praksis ses heller ikke afspejlet i gennemgangen af sagerne i
Etnisk Familieteam og Børnerådgivningen, hvor de enkelte sager også er
gennemgået for om foranstaltninger er ændret fra § 52, stk. 3, til § 11, stk.
3.
Det er byrådets opfattelse, at der ikke er udmeldt retningslinjer, der sætter
skøn under regel, ligesom det er byrådets opfattelse, at rammerne og
retningslinjerne for rådgivernes arbejde generelt giver plads til det faglige
skøn i de enkelte sager.
Byrådet vurderer, at der blandt myndighedsrådgiverne ikke er eller har
været en udbredt oplevelse af at være tvunget eller presset af ledelsen til
ikke at følge lovgivningen. En del myndighedsrådgivere har oplevet at være
fagligt uenige med ledelsen i omlægning af foranstaltninger. De oplevede
desuden, at det tidspres ledelsen lagde på myndighedsrådgiverne, i forhold
til at gennemføre ændring i foranstaltningerne, medførte mangler ved
sagsbehandlingen, herunder manglende partshøring mv.
Byrådet er opmærksomme på, at en større andel af medarbejderne i
spørgeskemaundersøgelsen giver udtryk for en oplevelse af at indsatserne
på børne- og familieområdet systematisk er blevet ændret fra § 52
foranstaltninger til § 11, stk. 3 forløb. Byrådet finder dog, at det strider mod
Side 3
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Henvendelse af 26/4-21 fra Thina Priis om kommunernes måde at behandle udsatte børn og familier på
2391252_0004.png
den faktiske gennemgang af sagerne, og vurderer dermed ikke, at der er
tale om en generel praksis. Ledelsesmæssigt vil der fremadrettet være en
opmærksomhed på at afklare, hvad denne diskrepans udspringer af.
Byrådet har ikke truffet beslutning om at spare ligesom Velfærds- og
Sundhedsudvalget på intet tidspunkt har sendt politiske signaler om, at et
eventuelt underskud skulle indhentes via besparelser på området. Velfærds-
og Sundhedsudvalget har derimod tilført området flere midler. Området er
tilført 10 mio. kr. i 2020 på foranstaltningsbudgettet og samlet 4 mio. kr. til
medarbejderudgifter. Samtidig er det opsamlede underskud på Velfærds- og
Sundhedsudvalgets område nedskrevet i forbindelse med
regnskabsaflæggelsen for 2020.
Byrådet finder det imidlertid bekymrende, at omkring 45 % af
myndighedsrådgiverne svarer ”delvist” til, om de aktuelt har rammerne
(f.eks. tid, økonomi og kompetencer) til at kunne leve op til lovgivningen
(Bilag 3). Sammenholdt med at sagstallet frem til omorganiseringen i
Familie og Forebyggelse var steget med 25 %, og at myndighedsrådgiverne
aktuelt har over 40 sager hver finder byrådet, at der er behov for politisk
fokus på, hvorvidt området skal tilføres flere ressourcer, så budgettet på
foranstaltnings- og medarbejdersiden bliver retvisende.
Byrådet vurderer, at Familie og Forebyggelse ikke har hjemtaget børn fra
anbringelser i utide. I 5 sager er der truffet afgørelse om hjemgivelse i
2020. I alle 5 sager er det vurderet, at der har været et socialfagligt
grundlag for hjemgivelsen, da forældrene kan varetage omsorgen for barnet
i hjemmet.
Det er byrådets opfattelse, at kommunens retningslinje for tolkebistand
følges, og at der ydes tolkebistand til borgerne i det omfang det er
nødvendigt for at borgeren kan føre en samtale og forstå en information.
Byrådet er opmærksom på, at der i Etnisk Familieteam i juni 2020 blev
orienteret om et stort forbrug af udgifter til tolkebistand, og at der blev
orienteret om en procedure for godkendelse af ekstern tolkebistand, ligesom
udgiften til tolkebistand i 2020 ikke er fordelt over året som i 2019, men at
størstedelen af udgiften til tolkebistand i Etnisk Familieteam blev brugt de
første 5 måneder. Det er dog byrådets opfattelse, at der benyttes
tolkebistand, når det er nødvendigt, og at tolkebistanden ikke alene ydes
ved ekstern bistand, men at medarbejderne i Etnisk Familieteam selv løfter
en del af opgaven. Der er i Etnisk Familieteam på nuværende tidspunkt
ansat 2 medarbejdere, der kan tolke arabisk, en der kan tolke tyrkisk og en
kurmanji. Derudover er der den 1. februar 2021 ansat en tolk 5 timer pr.
uge. Byrådet vil sikre, at kommunens retningslinjer for anvendelse af
tolkebistand også fremadrettet følges (bilag 4 og 5).
Konklusion
Byrådet vurderer, at ledelsen i forbindelse med hjemtagelsen af
foranstaltninger ikke har givet rådgiverne tilstrækkelig tid og plads til at
foretage den socialfaglige vurdering. På den baggrund skal der fremadrettet
ske en styrkelse af ledelseskommunikationen samt arbejdes med at sikre et
fortsat fokus på psykisk arbejdsmiljø i samarbejde med MED-udvalget.
På baggrund af antallet af sager, hvor der ikke er sket partshøring, truffet
en begrundet afgørelse eller meddelt klagevejledning vurderes der, at være
behov for en generel kompetenceudvikling i forhold til en systematisk
Side 4
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Henvendelse af 26/4-21 fra Thina Priis om kommunernes måde at behandle udsatte børn og familier på
2391252_0005.png
tilgang til at sikre, at garantiforskrifter i sagsbehandlingen overholdes, og at
der meddeles klagevejledning.
Med henblik på at understøtte en systematisk tilgang i sagsbehandlingen,
skal der ske en kvalitetsgennemgang af standardskabeloner og
sagsprocedurer.
Budgettet for området har over de seneste år ikke været retvisende på
hverken medarbejder- eller foranstaltningsudgifter. Byrådet har i budget
2020-21 besluttet at tilføre midler til børne- og familieområdet for at sikre
mindre tids- og sagspres i sagsbehandlingen samt et retvisende budget til
foranstaltningsudgifterne. Der er behov for et politisk fokus på, hvorvidt
området skal tilføres flere ressourcer.
Opsummerende er der behov for følgende 3 indsatsområder:
Kompetenceudvikling
på medarbejder- og ledelsesniveau
Kvalitetsgennemgang af standardskabeloner
med henblik på en
bedre understøttelse af systematik og lovgivning
Ressourcetildeling
der danner grundlag for et retvisende budget på
både medarbejder- eller foranstaltningsudgifter
I det følgende gennemgås de enkelte punkter i undersøgelsen, der har
dannet grundlag for byrådets svar på henvendelsen fra Ankestyrelsen.
Ad. 1.
Familie og Forebyggelses initiativer for bedre styring af udgifter
Familie og Forebyggelse har til opgave at yde særlig støtte til børn og unge
efter servicelovens børneparagraffer. Formålet med at yde støtte til børn og
unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan
opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et
selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.
Familie og Forebyggelse har over en årrække arbejdet med at styrke
forebyggelse på området. Målet er at den støtte, som Familie og
Forebyggelse leverer, i højere grad koordineres med skoler og dagtilbud, så
tidlige indsatser og indsatser på rette tid kan være med til at forhindre at
børn senere får brug for mere indgribende foranstaltninger.
Der er arbejdet med en forebyggelsesstrategi, som blandt andet tager
udgangspunkt i indsatstrappen. Der sættes tidligt ind med kvalificerede
indsatser, der understøtter barnets eller den unges udvikling.
Målet er, at der sættes ind med en indsats på det trin på indsatstrappen, der
bedst matcher behovet hos barnet og familien, ligesom der kontinuerligt skal
være fokus på at bringe barnet så tæt på et almindeligt hverdagsliv som
muligt.
Familie og Forebyggelse havde i regnskabsåret 2019 et merforbrug på ca.
19,5 mio. kr.
Samtidig sås en stigning i sagstal på ca. 25 % over de foregående to år,
samt stigende udgifter til integrations- og anbringelsesområdet.
Side 5
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Henvendelse af 26/4-21 fra Thina Priis om kommunernes måde at behandle udsatte børn og familier på
2391252_0006.png
I 2020 foretog Velfærds- og Sundhedsudvalget omprioriteringer på andre
politikområder, så man kunne tilføre ekstra 10 mio. kr. varigt til børne- og
familieområdets budget. I erkendelsen af de stigende udgifter primært på
børne- og familieområdet blev Forligspartierne i budgetforliget for 2021
enige om, at det opsamlede underskud på Velfærds- og Sundhedsudvalgets
område nedskrives i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2020.
I 2020 blev området tilført 4 mio. kr. (heraf 2 mio. kr. varigt) til ekstra
rådgivere på medarbejderudgifter og 2021 yderligere 2 mio. kr., som også
skal bruges til at styrke overgangene til voksenområdet. Byrådet har dog et
forsat fokus på, om der er tilført nok ressourcer til området.
Området er underlagt Horsens Kommunes demografimodel og reguleres
årligt og tilføres demografimidler.
På den baggrund besluttede familiechef og sektionsleder i Familie og
Forebyggelse at foretage en omorganisering i foråret 2020. Der blev omlagt
på personalesiden sådan at en del af de forebyggende medarbejdere blev
knyttet tættere på myndighedsafdelingerne (bilag 1 og 2).
Velfærds- og Sundhedsudvalget blev 15. april 2020 orienteret om
omorganiseringen. Idet der var tale om en omorganisering i Familie og
Forebyggelse, ligger det inden for Velfærds- og Sundhedsudvalgets
kompetence og skulle derfor ikke behandles i Økonomi- og Erhvervsudvalget
samt byrådet.
Desuden blev der foretaget en udmelding til berørte medarbejdere samt en
høring i MED-systemet.
Omorganiseringen i Familie og Forebyggelse har således ikke sammenhæng,
med den organisatoriske ændring, der er foretaget den 1. januar 2021, hvor
Familie og Forebyggelse blev placeret under direktørområdet Uddannelse og
Arbejdsmarked.
Formålet med omorganiseringen i Familie og Forebyggelse var:
1) At komme tættere på borgerne.
2) At skabe en mere smidig organisation, som kommer tættere på dagtilbud
og skoler, som er mere fremskudt, og som kan tilbyde en hurtigere
indsats på rette tid.
3) At få bragt balance mellem aktivitet og budget.
Omorganiseringen betød en ændring i opdeling mellem myndighed og
udfører. En del af familiebehandlerne blev en del af myndighedsafdelingen
med det formål at give mulighed for hurtig opstart af kortere, forebyggende
behandlingsforløb (efter servicelovens § 11, stk. 3) til familier med en
afgrænset problemstilling. Hensigten var at hjælpe de familier, hvor
problemerne var afgrænsede, inden familierne fik behov for særlig støtte
efter servicelovens § 52, stk. 3.
Der blev iværksat en række tiltag, som havde til formål at sikre, at de
indsatser, udsatte familier modtog fra Familie og Forebyggelse, var de mest
effektfulde, og at der var balance mellem indsatsens virkning og de
forbundne udgifter.
Følgende tiltag blev iværksat:
Eksterne foranstaltninger hjemtaget til eget regi
(jf. Ad. 2, 3, 4 og 5)
Side 6
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Henvendelse af 26/4-21 fra Thina Priis om kommunernes måde at behandle udsatte børn og familier på
2391252_0007.png
En række eksterne foranstaltninger blev hjemtaget, idet familierne kunne få
tilsvarende støtte i Familie og Forebyggelses eget regi. Herunder støttet
samvær og foranstaltninger i familier med anden etnisk herkomst.
Sagsgennemgang
(jf. Ad. 4 og 5)
Sagsgennemgang ved sektionsleder med hver enkelt rådgiver. Sektionsleder
lavede sammen med rådgiver en faglig vurdering af, om den iværksatte
foranstaltning fortsat var den rette og mest effektfulde.
Visitationsudvalg
(jf. Ad. 4 + 8)
Indførsel af et visitationsudvalg, hvor kompetencen til bevilling af en række
foranstaltninger lå hos repræsentanter fra ledergruppen. Ligeledes blev
familiebehandlingssager af over 9 måneders varighed forelagt
visitationsudvalget for vurdering af det videre forløb.
Ad. 2
Hjemtagelse af foranstaltningsopgaver hos Center for Integration.
Horsens Kommune er forpligtet til at levere den støtte barnet, den unge eller
familien har behov for jf. reglerne i lov om social service.
Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af
den enkelte families behov og forudsætninger og i samarbejde med barnet,
den unge og familien. Afgørelsen træffes således i et samarbejde med den
enkelte og på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Der henvises her
til servicelovens § 1, stk. 3.
Det er kommunen, der har kompetencen til at træffe afgørelse om, i hvilket
omfang barnet, den unge og familien har behov for særlig støtte.
Kommunen kan så vælge, at en ekstern leverandør skal levere den støtte
barnet, den unge og familien er bevilget. Ligeledes kan kommunen
efterfølgende vælge selv at levere støtten og opsige samarbejdet med den
eksterne leverandør.
Ændres foranstaltningens type eller omfang ved hjemtagelse af opgaven,
skal der foretages partshøring, træffes begrundet afgørelse og gives
klagevejledning i overensstemmelse med forvaltningslovens regler.
Fortsættes det samme niveau for støtte og omfanget af den igangværende
støtte, men sådan at støtte nu i stedet skal leveres af en familiebehandler
eller en familierådgiver i kommunen, er der ikke tale om en afgørelse
overfor borgeren, men der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed.
Kommunen skal i den forbindelse være opmærksom på, at hvis barnet, den
unge eller familien giver udtryk for, at de oplever, at foranstaltningen
ændres, i forbindelse med at opgaven hjemtages, skal kommunen forholde
sig til det og der skal gives mulighed for at klage til Ankestyrelsen.
Familie og Forebyggelse indgik ultimo 2018 et samarbejde med Center for
Integration (herefter CFI) om levering af ydelser til Familie og Forebyggelse.
Fra start 2020 hjemtog Familie og Forebyggelse en andel
støtteforanstaltninger leveret af CFI, og støtten til barnet, den unge og
familien blev fremadrettet leveret af Familie og Forebyggelse.
Horsens Kommune har modtaget en uopfordret henvendelse fra en
medarbejder, der i 2019 fik arbejde hos CFI (se bilag 6), som udfoldes i
Side 7
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Henvendelse af 26/4-21 fra Thina Priis om kommunernes måde at behandle udsatte børn og familier på
2391252_0008.png
punkt 8, som beskriver, CFI har haft økonomiske fordele i forbindelse med
samarbejdet Horsens Kommune.
Ad. 3
Familie og Forebyggelses mulighed for at levere et kvalificeret tilbud
og om disse kan leveres tidsmæssigt i forhold til behovet.
Størstedelen af de indsatser, der tilbydes efter lov om social service er de
samme for etnisk danske familier, som for familier med anden etnisk
herkomst, idet problemerne har den samme karakter.
Udover de socialfaglige kompetencer er der i nogle etniske familier behov for
særlige kompetencer knyttet til kulturforståelse.
Familie og Forebyggelse har medarbejdere med særlig kulturforståelse i
forhold til familier med anden etnisk herkomst, og har i forbindelse med, at
sager er hjemtaget kompetence- og kapacitetsopbygget ved ansættelse af
nye medarbejdere i Etnisk Familieteam.
Det har dermed været muligt for Familie og Forebyggelse at levere et
kvalificeret tilbud, ligesom det har været muligt at levere tilbuddet
tidsmæssigt i forhold til behovet. Der var med nye ansættelser både faglige
kompetencer og kapacitet til at løfte opgaven, hvilket også afspejles i at
ingen af de hjemtagne sager kom på venteliste. Alle foranstaltninger, der
skulle fortsætte, blev sat i gang umiddelbart efter sagerne blev hjemtaget.
Ad. 4
Praksis for behandling af sager i forbindelse med implementering af
initiativer for bedre styring af udgifter.
•
Er der fagligt grundlag for ændring eller ophør af
foranstaltninger i de sager, hvor der er foretaget
ledelsesmæssig gennemgang i 2020 eller hvor
foranstaltningen er hjemtaget fra ekstern leverandør
Er der foretaget partshørig, truffet afgørelse og meddelt
klagevejledning ved ændring eller ophør af
foranstaltninger i de sager, hvor der er foretaget
ledelsesmæssig gennemgang i 2020 eller hvor
foranstaltningen er hjemtaget fra ekstern leverandør
Er der en generel praksis for at foranstaltninger efter
servicelovens § 52, stk. 3 ændres til foranstaltning efter §
11, stk. 3
•
•
Vi skal som kommune sikre, at børn og unge, der har et særligt behov for
støtte får de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et
selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. I nogle tilfælde vil det
være tilstrækkeligt at yde støtten som en forebyggende indsats efter
servicelovens § 11, hvis barnets, den unges og familiens problemer er
afgrænsede. I andre tilfælde er der behov for en nærmere undersøgelse af
barnets forhold for at afklare i hvilket omfang, der er behov for støtte og for
at afklare, hvilken støtte der er behov for. I de situationer træffes der, så
vidt muligt i samarbejde med den unge der er fyldt 15 år og
forældremyndighedsindehaveren, afgørelse om, at der skal udarbejdes en
Side 8
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Henvendelse af 26/4-21 fra Thina Priis om kommunernes måde at behandle udsatte børn og familier på
2391252_0009.png
børnefaglig undersøgelse jf. servicelovens § 50. Undersøgelsen skal
resultere i, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger og i
bekræftende fald hvilke foranstaltninger. Der udarbejdes herefter en
handleplan, og der skal løbende følges op på de iværksatte foranstaltninger
jf. servicelovens § 70.
Med henblik på at kunne svare på, om ændringen af foranstaltningerne har
været fagligt begrundet, og om der er foretaget partshørig, truffet skriftlig
afgørelse og meddelt klagevejledning, er der udtrukket 61 sager til
gennemgang fra Familie og Forebyggelse. Sagerne fordeler sig med 39
sager i Etnisk Familieteam og 22 sager i Børnerådgivning.
De 39 sager i Etnisk Familieteam er gennemgået, da foranstaltningen i
sagerne blev hjemtaget fra CFI. De 22 sager, der er gennemgået i
Børnerådgivningen, er en del af de sager, hvor der blev foretaget
ledelsesmæssig gennemgang af sektionsleder i marts og april 2020.
På baggrund af gennemgangen konstateres det, at der i nogle af sagerne
ikke har været et fagligt grundlag for at ændre foranstaltningen eller lade
foranstaltningen ophøre. Ligeledes viser gennemgangen, at det i nogle sager
ikke er foretaget eller dokumenteret partshøring, givet skriftligt begrundet
afgørelse herunder klagevejledning. Det vil sige, at der i sager er sket fejl i
sagsbehandlingen.
Derudover viser gennemgangen, at i en mindre del af sagerne, er
foranstaltningen efter servicelovens § 52, stk. 3 ændret til § 11, stk. 3.
Der kan ikke foretages og er ikke foretaget en generel udmelding om, at
foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, skal omlægges til en
forebyggende foranstaltning efter § 11, stk. 3. En sådan generel
retningslinje vil være at sætte skøn under regel og derved udelukke skønnet
i den enkelte sag, hvilket vil være udelukket uden hjemmel.
Der findes ikke en generel praksis eller retningslinje i Familie og
Forebyggelse om at ændre støtte efter serviceloven § 52, stk. 3, til en
forebyggende foranstaltning efter § 11, stk. 3.
På baggrund af det antal sager, hvor der ikke har været grundlag for at
ændre foranstaltningen eller lade foranstaltningen ophøre antages det, at
der i processen ikke har været tilstrækkelig tid og plads til rådgivers faglige
vurdering af behovet for støtte i de enkelte familier.
Det ses, at i en del af de sager, hvor foranstaltninger ophørte uden et
tilstrækkeligt grundlag, er sagerne efterfølgende igen blevet åbne, idet der
enten er indgået underretninger eller borgerne har selv henvendt sig.
Ad. 5
Påstanden i henvendelsen til Ankestyrelsen om, at ”borgere er
nægtet muligheden for at klage”. Konkrete sager er identificeret og
undersøgt.
CFI har i deres klage til Ankestyrelsen særligt peget på 2 sager, som Børn
og Forebyggelse har identificeret.
Der var tale om to sager
i
Etnisk Familieteam. I den ene af sagerne var der
ikke vejledt om klageadgang. Begge sager er gennemgået, og der blev
fundet grundlag for at genoptage sagerne, og de unge har fået tilbudt
støtte.
Side 9
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Henvendelse af 26/4-21 fra Thina Priis om kommunernes måde at behandle udsatte børn og familier på
2391252_0010.png
CFI har efterfølgende sendt yderligere oplysninger til Ankestyrelsen, hvor
der henvises til 4 sager, som der ifølge CFI er begået fejl i. To af sagerne er
de overfor nævnte og de to øvrige sager, er sager, hvor børnene er blevet
hjemgivet til deres forældre. Der henvises her til afsnit ad. 6.
Ad. 6
Sager hvor anbringelsen er ophørt i 2020 gennemgås for om
reglerne for ophør af anbringelse i servicelovens § 68 er overholdt.
Foranstaltninger efter serviceloven, herunder en anbringelse skal ophøre,
når formålet er nået, foranstaltningen ikke længere opfylder sit formål, eller
når den unge fylder 18 år. Det fremgår af servicelovens § 68.
Vurderes det, at formålet med anbringelsen er nået eller at anbringelsen
ikke længere opfylder formålet, skal det bl.a. undersøges om barnets eller
den unges trivsel og udvikling fremover i det væsentlige vil kunne varetages
af forældremyndighedsindehaveren.
I den anonyme henvendelse til Ankestyrelsen skrives, at ”Børn hjemtages
fra anbringelser i utide”. Vi har gennemgået de sager, hvor der er truffet
afgørelsen om hjemgivelse i 2020, hvilket er 5 sager. Det er vurderet, at der
har været et socialfagligt grundlag for hjemgivelsen.
Afgørelserne om hjemgivelse er sket i henholdsvis februar, marts,
september, oktober og december 2020. Det er i sagerne vurderet, at der
ikke længere er anbringelsesgrundlag, og at forældrene kan varetage
omsorgen for barnet i hjemmet.
Ad. 7
Horsens Kommunes retningslinjer for anvendelse af tolkebistand,
herunder Familie og Forebyggelses anvendelse af tolkebistand i
2020.
I den anonyme henvendelse til Ankestyrelsen skriver pågældende; ”I en del
sager har borgerne ikke tilstrækkeligt dansk sprog, men rådgiverne må ikke
engang bruge tolk”.
Det er Horsens Kommunes retningslinje, at ved møde med borgerne skal vi
vurdere, om det i den konkrete situation er nødvendigt med tolkebistand. Er
det nødvendigt stiller kommunen tolkebistand til rådighed. Det er
nødvendigt med tolkebistand, hvis borgerens dansksproglige færdigheder
ikke rækker til at føre en samtale og forstå en information, eller hvis
borgeren har et høre- eller talehandicap.
Ovenstående retningslinje er ikke meldt skriftligt ud, men det er den
retningslinje, der forventes anvendt.
Sektionsleder i Familie og Forebyggelse deltog på et teammøde i Etnisk
Familieteam i juni 2020, hvor temaet bl.a. var anvendelsen af tolkebistand.
Der blev orienteret om et stort forbrug vedrørende tolkning. Det blev
besluttet at anvendelse af ekstern tolk, skulle godkendes af
afdelingslederen. Afdelingslederen har efterfølgende oplyst, at der ikke er
afvist anvendelse af ekstern tolk, men at afdelingslederen flere gange har
bedt rådgiver afsøge om kolleger eller kulturformidler kunne tolke.
På mødet blev det præciseret, at der altid benyttes tolk til
underretningssamtaler, opfølgningssamtaler, partshøringer og til møder med
Side 10
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Henvendelse af 26/4-21 fra Thina Priis om kommunernes måde at behandle udsatte børn og familier på
2391252_0011.png
borgere, som slet ikke taler dansk, og hvor rådgiver vurderer at
samtalen/hjemmebesøget ikke kan gennemføres uden tolk.
Afdelingslederen har orienteret om, at i de tilfælde, hvor f.eks. en
familiebehandler eller rådgiver har et § 11, stk. 3 forløb af en mere praktisk
karakter, skal der tages stilling til, om man kan gennemføre forløbet uden
tolk, selvom forældrene nødvendigvis ikke taler et godt dansk. Dette handler
om at støtte op om, at forældrene motiveres til at tilegne sig sproget samt
at netop et praktisk pædagogisk forløb kan handle om ”sidemandsoplæring”.
En del tolkeopgaver løses af medarbejderne i Etnisk Familieteam. I
forbindelse med ansættelsen bliver medarbejderne oplyst om, at i det
omfang man kan det relevante sprog forventes det, at man bistår med
tolkning for hinanden. I Etnisk Familieteam kan 2 medarbejdere pt. tolke
arabisk, en tyrkisk og en kurmanji. Derudover er der den 1. februar 2021
ansat en tolk 5 timer pr uge.
I forbindelse med omorganiseringen blev det meldt ud, at det i hver enkelt
sag overvejes, om der kan anvendes en app til oversættelse. De app´s der
findes på markedet vurderes imidlertid ikke at være stabile nok til at kunne
anvendes.
Familie og Forebyggelse har i 2019 anvendt 469.604 kr. til tolkebistand, og
heraf er 145.474 kr. anvendt i Etnisk Familieteam (bilag 4)
I 2020 er der anvendt 365.268 kr. og heraf er 184.503 kr. anvendt i Etnisk
Familieteam. 155.067 kr. er anvendt de første 5 måneder (bilag 5).
Ad. 8
Et eventuelt grundlag for at antage, at nogle medarbejdere føler sig
tvunget til at udføre ulovlig sagsbehandling. Ligeledes om Familie og
Forebyggelse har modtaget konkrete henvendelser – evt. via
kommunens Whistleblower-ordning eller om der ses ulovlig eller
mangelfuld sagsbehandling ved ledelsestilsyn.
I 2019 etablerede Horsens Kommune en whistleblower-portal for ansatte og
andre med arbejdsmæssig tilknytning til Horsens Kommune, hvor man kan
anmelde uregelmæssigheder og ulovlig aktivitet.
Whistleblower-udvalget modtog i 2020 3 indberetninger fra ansatte i Familie
og Forebyggelse. Henholdsvis d. 12. maj, 2. juli og 5. august 2020.
Første indberetning gik, i korte træk, på bekymring i forhold til overholdelse
af serviceloven med udgangspunkt i omorganiseringen i Familie og
Forebyggelse samt opfattelse af manglende involvering af medarbejdere i
forandringsprocessen. Bekymringen gik også på, om forandringen var gået
for hurtigt.
De to efterfølgende indberetninger gik mere på adfærdseksempler, hvor
familiebehandlere ansat i Familie og Forebyggelse udtrykker, at de har fået
forbud mod at tale med hinanden, trusler om fyring, indkaldelse til samtaler
uden dagsorden og kommunikation omkring mindre brug af tolke i arbejdet.
Direktøren for Velfærd og Sundhed udarbejdede en redegørelse vedrørende
de forhold, der var beskrevet i indberetningerne til whistleblower-portalen.
Direktøren foretog interviews med tillidsrepræsentanterne, som ikke kunne
Side 11
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Henvendelse af 26/4-21 fra Thina Priis om kommunernes måde at behandle udsatte børn og familier på
2391252_0012.png
genkende påstanden om ulovlig sagsbehandling og fandt på det grundlag
ikke ulovlige forhold i Familie og Forebyggelse. Tillidsrepræsentanterne gav
dog udtryk for bekymringer i forhold til håndtering af organisationens
forandringsproces, hvilket medførte, at emnet blev drøftet i MED-systemet.
Den 16. november 2020 var Arbejdstilsynet på tilsynsbesøg hos
Børnefamiliecenter Fuglevang, hvor dele af Familie og Forebyggelse har
adresse.
Reaktionen på tilsynsbesøget blev, at Familieafdelingen fik to tilbud om at
indgå aftale om, at gøre en ekstra indsats for at forbedre arbejdsmiljøet og
løse de problemer, Arbejdstilsynet havde mistanke om, med vejledning fra
Arbejdstilsynet. Et tilbud om aftale er ikke et påbud, men en mulighed at
imødegå påbud, ved at arbejde med de påpegede problemstillinger, med
vejledning fra Arbejdstilsynet.
Familieafdelingen takkede ja til begge tilbud.
Konkret drejer det sig om følgende forhold:
A.
Stor arbejdsmængde og tidspres, idet Arbejdstilsynet under tilsynet
havde fået mistanke om, at stor arbejdsmængde og tidspres forringer
sikkerheden og sundheden for de ansatte i Familieafdelingen
B.
Problemer med krænkende handlinger i Familieafdelingens
arbejdsmiljø
På baggrund af indberetningerne til whistleblower-portalen og
Arbejdstilsynets tilbud om aftale, har Familie og Forebyggelse i samarbejde
med eksterne konsulenter, Andersen og Dinesen, påbegyndt en
undersøgelse af arbejdsforholdene i afdelingen. Formålet er at afdække
samarbejdet mellem ledelsen og familieområdet fuldt ud og igangsætte
proces og aktiviteter, hvor der arbejdes i fællesskab på at skabe bedre
trivsel. Undersøgelsen ved eksterne konsulenter blev påbegyndt medio
november 2020 og forventes afsluttet den 5. marts 2021.
Den 1. januar 2021 er der sket en organisationsændring, hvor Familie og
Forebyggelse er flyttet fra direktørområdet Velfærd og Sundhed til
direktørområdet Uddannelse og Arbejdsmarked. Familie og Forebyggelse er i
den forbindelse blevet organiseret sammen med Tværgående Enhed for
Læring (PPR) i det nyetablerede chefområde Børn og Forebyggelse. Der
tiltræder ny chef for området den 1. marts 2021. Det fremgår af
høringssvarene fra behandlingen i MED-systemet, at der har været stor
opbakning til omorganiseringen fra medarbejdersiden. Der har desuden
været bred politisk opbakning.
Med omorganiseringen og den nye organisatoriske forankring i Uddannelse
og Arbejdsmarked den 1. januar 2021 er der lavet en flad struktur, hvor
afdelingslederne refererer direkte til fagchefen. Målet er at sikre en fagchef
tæt på opgaveudførelsen og tæt på afdelingslederne. Resultatet er at
sektionslederniveauet ikke længere eksisterer.
I forhold til konsulentundersøgelsen, der blandt andet afdækker samarbejdet
mellem den daværende familiechef samt sektionsleder og familieområdet,
betyder det, at den øverste ledelse, der refereres til, er udskiftet pr. 1.
marts 2021.
Side 12
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Henvendelse af 26/4-21 fra Thina Priis om kommunernes måde at behandle udsatte børn og familier på
2391252_0013.png
I forbindelse med Ankestyrelsens henvendelse den 23. december 2020 om
muligt tilsyn, er der i samarbejde med afdelingens tillidsrepræsentanter, på
baggrund af beslutning i MED-systemet den 21. januar 2021, iværksat en
spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne med henblik på at
undersøge, om medarbejderne oplever eller har oplevet lovbrud på
baggrund af omlægningen af praksis i foråret 2020 (bilag 3).
Følgende spørgsmål er i spørgeskemaet stillet til medarbejderne i
henholdsvis datid (om 2020) og nutid (om 2021):
a. Oplever du, at det er trygt at gå til din personaleleder med svære emner i
sagsbehandlingen?
b. Oplever du, at ledelsen i kommunen direkte eller indirekte tvinger/presser
dig til ikke at følge lovgivningen?
c. Oplever du at være tilstrækkeligt fagligt klædt på til at varetage dine
nuværende opgaver? (ex.: ’konsulent i egen sag’)
d. Oplever du, at indsatserne på børne- og familieområdet systematisk er
ændret fra § 52, stk. 3 foranstaltninger til § 11.3-forløb?
e. Oplever du, at du har rammer (ex. tid, økonomi og kompetencer) til at
kunne leve op til lovgivningen i dit arbejde?
f. Åben svarkategori: Har du viden, oplysninger eller observationer, som du
mener er relevante for at belyse sagsbehandlingen på Børne- og
familieområdet i Horsens Kommune?
Der har været mulighed for at medarbejderne har kunnet svare anonymt.
Spørgeskemaundersøgelsen er blevet besvaret af 74 % af
udføremedarbejderne og af 75 % af myndighedsrådgiverne.
Overordnet set har medarbejderne oplevet det - og oplever det fortsat -
trygt at gå til deres afdelingsleder med svære emner i sagsbehandlingen.
Ingen myndighedsrådgivere har svaret ”i meget høj grad” til, at de i 2020
har følt sig direkte eller indirekte tvunget/presset til ikke at følge
lovgivningen. 2 % har svaret ”i høj grad” og 12 % har svaret ”delvist”. Flere
medarbejdere har dog kommenteret på faglig uenighed med ledelsen
omkring omlægning og hjemtagelse af foranstaltninger. Desuden
kommenteres på den manglende tid, der er givet til udførelsen. En
medarbejder skriver f.eks. ”Samtidig
vil jeg påpege, at beskeden har været
med få dages varsel ift. udførelse, hvilket vil sige at div. skulle ændres
(skemaer udfyldes, opsigelser sendes, journaler laves, brev sendes osv.),
hvorfor det heller ikke har været plads til at drøfte sagerne ordentlig, ej
heller tid til faglig refleksion”.
95 % af myndighedsrådgiverne svarer ”i ringe grad”, ”i meget ringe grad”,
”slet ikke” eller ”ikke relevant” til, om de i 2021 har følt sig tvunget/presset
til ikke at følge lovgivningen.
Hos myndighedsrådgiverne svarer 26 % ”i meget høj grad” eller ”i høj grad”
i forhold til, om de i 2020 har oplevet, at § 52, stk. 3 foranstaltninger
systematisk blev ændret til § 11, stk. 3, mens 25 % af
myndighedsrådgiverne svarer ”delvist”. Hos udførermedarbejderne svarer
25 % ”i meget høj grad” eller ”i høj grad” på samme spørgsmål, mens 7 %
svarer ”delvist”.
Side 13
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 279: Henvendelse af 26/4-21 fra Thina Priis om kommunernes måde at behandle udsatte børn og familier på
2391252_0014.png
Ved den faktiske gennemgang af sagerne ses der ikke at være tale om
generel praksis for at ændre foranstaltninger efter § 52, stk. 3 til § 11, stk.
3. Ledelsesmæssigt vil der fremadrettet være en opmærksomhed på at
afklare, hvad denne diskrepans udspringer af.
Omkring 45 % af myndighedsrådgiverne svarer ”delvist” til, om de aktuelt
har rammerne til at kunne leve op til lovgivningen. Der beskrives et højt
arbejdspres, som vanskeliggør overholdelse af lovgivningen. En medarbejder
skriver f.eks.: ”Hvis
jeg laver sagsbehandlingsfejl med lovmæssige
forglemmelser skyldes dette for højt arbejdspres.
”
Horsens Kommune har modtaget en uopfordret henvendelse fra en
medarbejder i Horsens Kommune, der i 2019 fik arbejde hos Center for
Integration (CFI) (se bilag 6).
Familie og Forebyggelse foretager løbende ledelsestilsyn på baggrund af
stikprøver i afdelingens sager. Det bemærkes, at ledelsestilsynet for 2020
ikke giver et billede af ulovlig eller mangelfuld sagsbehandling.
Ankestyrelsens task force på børnehandicapområdet har på Horsens
Kommunes initiativ gennemgået 20 sager i Special Familieteam. De
foreløbige tilbagemeldinger på sagsbehandlingen og lovmedholdeligheden er
gode.
Side 14