Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 271
Offentligt
Tilsynet
Ankestyrelsen
12. september 2018
Klage over Brønderslev Kommunes kvalitetsstandard for BPA-ordninger efter servicelovens § 96
________________________________________________________________________________
Undertegnede foreninger vil bede Tilsynet om at se nærmere på to emner i den kvalitetsstandard
Brønderslev Kommune har vedtaget for BPA-ordninger.
Det drejer sig om:
1) I Brønderslev Kommune kan man i forbindelse med ferie, weekendophold og lignende
kun få ekstra hjælp i særlige tilfælde. Den ekstra hjælp kan man maksimalt få i 14 dage pr
år. Kommunen dækker ikke hjælperes rejse- og opholdsudgifter. Og borgeren skal i alle
tilfælde ansøge skriftligt mindst fire uger i forvejen.
Vores spørgsmål til Tilsynet er på den baggrund:
A) Er det inden for reglerne, når Brønderslev Kommune har vedtaget, at det kun er i
særlige tilfælde, man bevilger den ekstra hjælp, der er nødvendig, når man er væk fra sine
daglige specialindrettede omgivelser?
B) Er det inden for reglerne, når Brønderslev Kommune har vedtaget, at kommunen i
maksimalt to ugers varighed årligt yder tilskud til dækning af de ekstra timer, der er
nødvendig, når man er væk fra sine daglige specialindrettede omgivelser?
C) Er det inden for reglerne, når Brønderslev Kommune har vedtaget, at den som
udgangspunkt ikke dækker hjælperes rejse- og opholdsudgifter?
D) Er det inden for reglerne, når Brønderslev Kommune har vedtaget, at man aldrig giver
timerne til ferie, weekendophold og lignende som en pulje i forbindelse med den årlige
udmåling?
2) Brønderslev Kommune stopper i alle tilfælde udbetalingerne til BPA-ordninger med dags
varsel, hvis borgeren bliver indlagt på sygehus.
Vores spørgsmål til Tilsynet er på den baggrund:
A) Er det inden for reglerne, når Brønderslev Kommune har vedtaget, at man stopper BPA-
ordingen i alle tilfælde uden en individuel vurdering af brugerens behov for hjælp og
fastholdelse af hjælperteamet?
B) Er det inden for reglerne, når Brønderslev Kommune har vedtaget, at BPA-brugeren for
at undgå ekstraregninger skal opsige hjælperne med dags varsel, og man derved ignorerer
hjælpernes opsigelsesvarsel?
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 271: Klagesag fra tre handicaporganisationer til Tilsynet ved Ankestyrelsen over Brønderslev Kommune
2382639_0002.png
Kvalitetsstandarden, blev vedtaget af kommunens social- og sundhedsudvalg 8. marts 2017, kan i
sin helhed læses her:
http://www.bronderslev.dk/~/media/website/Borger/Handicap/HjaelpIHverdagen/BPA/Kvalitetss
tandardBPASEL962017.ashx?la=da
Ad 1)
Under overskriften ”omfang/varighed kan man om hjælp under ferie læse følgende i kommunens
vedtagne kvalitetsstandard:
”Udgangspunktet
er, at borgeren kan benytte den hjælp, de i forvejen er bevilget. Nogle borgere
kan i uvante omgivelser have behov for mere støtte end sædvanligt, eller det kan være nødvendigt
med to hjælpere. Derfor vil der altid ske en individuel vurdering af behovet i forbindelse med
ferieophold.
Såfremt der vurderes at være et behov for yderligere hjælp end vanligt under ferieophold, kan
Brønderslev Kommune i særlige tilfælde, yde tilskud til dækning af ekstra timer i op til to ugers
varighed årligt.
Hjælpers rejse- og opholdsudgifter, ekstra omkostninger til transport, diæter m.v. under rejser
dækkes som udgangspunkt ikke af Brønderslev Kommune.
Der skal i forbindelse med ferier ansøges skriftligt ved Brønderslev kommune, Visitationen det
specialiserede område senest 4 uger i forvejen.”
1 A) Kun i særlige tilfælde
Når kommunen kun bevilger hjælpen i særlige tilfælde og maksimalt i 14 dage, ser det ud til, at
Brønderslev Kommune blander reglerne for ferie i udlandet sammen med reglerne for ferie,
weekendophold, kurser og lignende i Danmark.
Vi mener ikke, at man bare kan tage reglerne fra Udlandsbekendtgørelsen og lægge ind over
afgørelserne om ferie i Danmark. Det er der ingen hjemmel til, og det er i modstrid med
principperne i Punkt 32 i Vejledningen til lovgivningen om BPA, der hedder:
”Kommunalbestyrelsen skal som grundlag for afgørelser om hjælp efter servicelovens §§ 95 og 96
tage afsæt i servicelovens krav om, at formålet med BPA er at tilbyde borgeren en fleksibel
ordning, der tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, så borgeren kan fastholde eller
opbygge et selvstændigt liv.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar at foretage en individuel og helhedsorienteret
behovsvurdering med udgangspunkt i, hvad den enkelte selv kan klare.”
Fastholde eller opbygge et selvstændigt liv er det diametralt modsatte af noget, der kun
forekommer i særlige tilfælde. Den individuelle behovsvurdering skal gennemføres i hver eneste
bevilling.
I vejledningens punkt 68 står der: ”I
det omfang, der bevilges et antal uger med døgn- eller
dobbeltdækning til eksempelvis ferier, weekendophold mv., skal disse timer også indgå i
beregningen af antallet af timer, der herefter omregnes til det kontante tilskud.”
Det handler altså ikke om helt særlige tilfælde, og det handler bestemt ikke om
udlandsbekendtgørelsen med dens begrænsninger, hvis man som BPA-bruger eksempelvis har
brug for ekstra støtte på rejser i forbindelse med fritidsaktiviteter, arbejde eller ferie.
Vi er opmærksom på, at kommunen skriver, at der sker en konkret og individuel vurdering af, om
der er et behov. Vi ønsker Tilsynets vurdering af, om det er OK, at kommunen tager det
udgangspunkt, at man ikke får den ekstra hjælp.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 271: Klagesag fra tre handicaporganisationer til Tilsynet ved Ankestyrelsen over Brønderslev Kommune
1 B) Maks 14 dage om året
Mens Brønderslev Kommune trods alt skriver, at der skal foregå en individuel vurdering af, om der
er et behov for ekstra hjælp i, når aktiviteter foregår væk fra det specialindrettede hjem, er de
meget firkantede omkring det maksimale antal dage hjælpen kan ydes i. ”Såfremt
der vurderes at
være et behov for yderligere hjælp end vanligt under ferieophold, kan Brønderslev Kommune i
særlige tilfælde, yde tilskud til dækning af ekstra timer i op til to ugers varighed årligt.”,
skriver
kommunen i kvalitetsstandarden.
Det er i strid med kravet om konkret og individuel vurdering af behovets omfang. Det krav er ellers
formuleret meget klart i vejledningens Punkt 32: ”Kommunalbestyrelsen
skal, særligt til borgere,
som ikke modtager døgnhjælp, i forbindelse med den samlede udmåling af hjælpebehovet vurdere,
om der kan være behov for at udmåle en årlig pulje til f.eks. weekend- ophold, kurser mv., hvor der
kan være behov for ekstra hjælpetimer.
Vurderingen skal ses i sammenhæng med formålet med BPA efter servicelovens § 96 om at skabe
en fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgerens mulighed for at leve et så normalt
og selvstændigt liv som muligt og under hensyn til, at borgerens behov kan variere bl.a. som følge
af borgerens funktionsnedsættelse og ikke altid er forudsigeligt.
Udmålingen af hjælpen skal foretages i et samarbejde med borgeren. Det vil desuden ofte være
nødvendigt at inddrage den fornødne sagkundskab og bistand fra personer med kendskab til
formålet og funktionen med BPA.”
Kommunen skal altså vurdere behovet for en årlig pulje, der har det formål at skabe en fleksibel
ordning, der sikrer borgeren mulighed for at leve et så normal liv som muligt. Er man f.eks. frivillig
på Grøn Koncert eller dyrker sport som eksempelvis El-hockey, er de 14 dage brugt, inden man ser
sig om. Det samme gælder, hvis man er aktiv i partipolitik, handicappolitik eller i øvrigt
foreningsaktiv. Unge mennesker kan tage på weekend i Aarhus eller København, de kan besøge
forældre over flere dage eller være aktive i sports- eller foreningslivet. Pensionistklubben kan tage
på rundtur i grænselandet eller naturfredningsforeningen kan være på rundtur i det sydfynske.
Folk har meget forskellige aktiviteter og meget forskelligt aktivitetsniveau, men det er både
åbenlyst og dokumenterbart at det er normalt, at man er væk fra hjemmet på weekendophold,
kurser eller ferie mere end 14 dage om året.
Under alle omstændigheder skal kommunen foretage en konkret og individuel vurdering og kan
ikke i en kvalitetsstandard fastsætte sådan en maksimumgrænse, som i nogle tilfælde vil være i
strid med resultatet af den individuelle vurdering.
1 C) Hjælperes rejse- og opholdsudgifter
I modsætning til Brønderslev Kommunes kvalitetsstandard, er udgangspunktet, at merudgifterne
til hjælpernes opholds- og rejseudgifter dækkes af kommunen. Det står blandt andet klar i
Ankestyrelsens principafgørelse 163-12, hvor Ankestyrelsen som begrundelse for afgørelsen
blandt andet skriver: ”Ankestyrelsen
finder, at NN er berettiget til dækning af merudgifter til ekstra
hjælper under 2 ugers ferie. Ankestyrelsen har lagt vægt på, at det er almindeligt i Danmark at
afholde flere ugers ferie om året og på formålet med reglerne om dækning af nødvendige
merudgifter ved den daglige livsførelse (kompensationsprincippet).”
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 271: Klagesag fra tre handicaporganisationer til Tilsynet ved Ankestyrelsen over Brønderslev Kommune
1 D) Pulje i forbindelse med udmåling
Brønderslev Kommune nægter at vurdere behovet for en årlig pulje af timer til ferie,
weekendophold og lignende. De kræver i stedet, at man søger i god tid inden hver eneste gang
man har brug for ekstra hjælp til at komme ud af huset. Dermed ignorerer de blandt andet
vejledningens Punkt 68, hvor der står, at i det omfang, der bevilges et antal uger med døgn- eller
dobbeltdækning til eksempelvis ferier, weekendophold mv., skal disse timer indgå i beregningen af
antallet af timer, der herefter omregnes til det kontante tilskud. Udmåling af sådan en pulje er
altså ikke noget kommunen kan vælge at gøre, men noget kommunen SKAL tage med i sin
vurdering.
Man kan også læse om det i vejledningens Punkt 104, hvor der lægges vægt på, at brugeren skal
kunne administrere ekstra timer bevilget til eksempelvis weekendophold uden for hjemmet på en
fleksibel måde.
Vi vil også henvise til Ankestyrelsens principafgørelse 98-16, hvor man blandt andet kan læse: ”Dit
hjælpebehov kan dækkes af én hjælper alene, og du har ikke behov for to hjælpere samtidig.
Rådighedstimerne bevilges, så du har to hjælpere med til henholdsvis stævner og ferie, hvor den
ene hjælper kan afløse den anden, så reglerne om hviletid kan overholdes.”
Ad 2)
Under overskriften ”Særlige forhold” har kommunen vedtaget følgende: ” Under borgerens evt.
indlæggelse på sygehus er regionen ansvarlig for at sikre borgeren den nødvendige personlige og
praktiske hjælp, og der udbetales derfor ikke tilskud til BPA under indlæggelse. Her træder
reglerne om sektoransvarlighed ind.”
2 A) konkret behov for BPA-hjælper på hospital
Det er undertegnede foreningers opfattelse, at kommunen altid skal foretage en konkret
vurdering i den enkelte sag. Det er ligeledes vores opfattelse, at der kan være særlige behov hos
borgeren, fx kommunikationsmæssige handicaps, som kan nødvendiggøre, at borgeren også ydes
støtte af hjælperteamet under indlæggelse. Set fra hjælpernes synsvinkel er tvungen ferie eller
opsigelse med dags varsel ved akut indlæggelse af borgeren i strid med arbejdsmarkedsreglerne.
Daværende socialminister Benedikte Kiær svarede 4. januar 2011 på spørgsmål nr. 176 (SOU Alm.
del) fra Folketingsmedlem Anne Baastrup. I svaret skriver ministeren blandt andet: ”Der
skal dog
altid foretages en konkret vurdering i den enkelte sag. Kommunen skal således vurdere, om det er
hensigtsmæssigt at opsige hjælpere i forbindelse med fx kortere eller længere
hospitalsindlæggelser under hensyntagen til, at borgeren kan bibeholde et stabilt hjælperteam
under og efter endt indlæggelse. Samtidig kan der være særlige behov hos borgeren, omkring
eksempelvis kommunikation, som kan nødvendiggøre, at hjælperteamet også under indlæggelse
kan yde støtte til borgeren.”
Det svar har senere socialministre gentaget. Manu Sareen svarede 31. marts 2015 på spørgsmål
232 (SOU. Alm. del), at en kommune godt kan beskrive generelle retningslinjer for ophør af BPA-
ordningen i forbindelse med indlæggelse på sygehus, og tilføjede: ”Kommunen
skal dog altid
foretage en konkret og individuel vurdering i forhold til spørgsmålet om ophør eller midlertidigt
ophør i det enkelte tilfælde sammenholdt med de beskrevne generelle retningslinjer.”
11. januar 2017 var det nuværende Børne- og socialminister Mai Mercado, der svarede på et
spørgsmål om emnet. Ministerens svar på spørgsmål 154 indsætter vi her i sin helhed: ”Det
kan
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 271: Klagesag fra tre handicaporganisationer til Tilsynet ved Ankestyrelsen over Brønderslev Kommune
bekræftes, at kommunen i alle ordninger med borgerstyret personlig assistance efter servicelovens
§ 96, hvor borgeren indlægges, skal foretage en konkret og individuel vurdering af spørgsmålet om
opsigelse af hjælpere. Kommunen skal således vurdere, om det er hensigtsmæssigt at opsige
hjælpere i forbindelse med f.eks. kortere eller længere hospitalsindlæggelser under hensyntagen til,
at borgeren kan bibeholde et stabilt hjælperteam under og efter endt indlæggelse.
Samtidig kan der være særlige behov hos borgeren omkring eksempelvis kommunikation, som kan
nødvendiggøre, at hjælperteamet også under indlæggelse kan yde støtte til borgeren. Kommunen
skal således vurdere, om det vil være mest hensigtsmæssigt at bibeholde hjælperne under
eksempelvis indlæggelse, så borgeren efter endt indlæggelse fortsat har de fagligt nødvendige og
kvalificerede hjælpere.”
Kommunen SKAL ifølge ministrene altså foretage en konkret og individuel vurdering, hvor de
blandt andet lægger vægt på borgerens mulighed for at bibeholde et stabilt hjælperteam. Den
konkrete vurdering nægter Brønderslev Kommune at foretage. Her er beslutningen at det uden
undtagelse er umuligt for borgere at få BPA-hjælp med på sygehuset. Kommunen lægger al ansvar
for hjælp under indlæggelse over på sygehuset.
Det generelle afslag på at medbringe hjælp under indlæggelse er i strid med reglerne. En borger
med en BPA-ordning på 25 timer om ugen kan måske også bedre klare sig på sygehuset uden
hjælper og kan lettere tilrettelægge en vagtplan, så hjælperen holder fri under et par dages
indlæggelse, end en person med behov for 168 timers hjælp om ugen. Flere ting kan spille ind. Det
er de vurderinger, ministrene henviser til i deres svar. Mennesker, der har brug for hjælp til det
meste herunder at kommunikere med ukendte mennesker, har brug for at medtage hjælpen - i
hvert fald en konkret individuel vurdering af behovet.
For respiratorbrugere med BPA er kommunens beslutning også i strid med ministeriets vejledning
om koordinering af respiratorhjælp og borgerstyret personlig assistance. Her står blandt andet:
"Når
en respiratorbruger indlægges, er det almindelig praksis, at respiratorhjælpen følger med,
særligt ved ikke planlagte eller korterevarende indlæggelser. Kommunen kan vælge at fastholde
ansættelsen af borgerens hjælpere. Det sker af hensyn til både borgeren, hjælperne og i mange
tilfælde også myndighederne. Dermed undgår borgeren at skulle nyansætte hjælpere ved
udskrivelse fra sygehus, og borgeren har dermed bedre mulighed for at fastholde et stabilt
hjælperteam. Desuden vil udskrivelsen ikke blive forsinket af, at der skal nyansættes og uddannes
hjælpere. I praksis yder hjælperteamet også støtte til borgeren under sygehusindlæggelse, udover
den hjælp sygehuset yder."
Muligheden for at fastholde gode hjælpere er uhyre vigtig. Man kan ikke bare finde nye hjælpere,
når man er klar til udskrivning fra sygehuset, og de faste hjælpere har fundet nyt job, mens de har
været opsagt under borgerens indlæggelse. Det er uholdbart for alle parter.
Hvis hjælpere under brugerens indlæggelse finder nye jobs, skal nye rekrutteres og oplæres, før
udskrivning kan ske, hvilket forlænger indlæggelsen. Vedrørende respiratorbrugere skal nye ikke
blot rekrutteres og oplæres af brugeren selv, men desuden gennemgå et oplæringsforløb hos
Respirationscenteret, før de får ret til at arbejde hos en respiratorbruger. Det skyldes, at
respirationsarbejdet er lægeforbeholdt arbejde, der forudsætter en delegation fra en læge, som
kun gives efter at have gennemgået oplæringen. Erfaringsmæssigt vil det forlænge
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 271: Klagesag fra tre handicaporganisationer til Tilsynet ved Ankestyrelsen over Brønderslev Kommune
2382639_0006.png
indlæggelsesperioden betydeligt. Brønderslev Kommunes konsekvente afvisning af, at man kan
have BPA-hjælpere med på sygehus strider imod disse fornuftige regler om, at borgerne skal
kunne rekruttere og fastholde et stabilt hjælperteam.
Ved længerevarende indlæggelser sker der helt naturligt en vurdering af om hjælperne skal
opsiges. Måske er der overhovedet ikke udsigt til at borgeren kommer hjem igen. Måske er
funktionsniveauet ændret, så der er behov for en anden løsning.
Vi påstår ikke, at alle med BPA-hjælp har brug for at få den hjælp med på sygehus. Vi påstår, at
nogle har brug for det, og det udelukker Brønderslev Kommune med sin beslutning. Derfor er
beslutningen ulovlig og bør ændres. Beslutningen fra Brønderslev Kommune indeholder ikke
retningslinjer om, hvor længe en borger skal være indlagt før man ser på opsigelse af
hjælperteamet.
Arbejdsretlige spørgsmål
I Kvalitetsstandarden forholder kommunen sig ikke til arbejdsretlige spørgsmål som kendte
vagtplaner og opsigelsesvarsler. Kommunen forholder sig heller ikke til akutte indlæggelser, hvor
det er umuligt at omlægge arbejdstiden og hvor indlæggelse af borgeren reelt vil betyde, at
hjælperne fra den ene dag til den anden står uden arbejde.
Det er i strid med Ferielovens § 15, hvor der står, at Arbejdsgiveren så tidligt som muligt skal
meddele lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes, og at arbejdsgiveren skal give meddelelsen
senest 3 måneder før hovedferien begynder. Hvis alternativet er opsigelse, er det i strid med
Funktionærlovens regler om opsigelsesvarsler.
I Udmålingsbekendtgørelsens § 5 står blandt andet: ”Ved udmålingen af tilskud til dækning af
omkostninger til løn til hjælpere skal kommunalbestyrelsen ved beregningen af tilskuddet som
minimum tage udgangspunkt i grundlønnen for sammenlignelige faggrupper, og
kommunalbestyrelsen skal anvende samme udgangspunkt ved beregning af alle elementer af
lønnen, jf. stk. 2.”
Opsigelsesvarsel er et af de omtalte elementer af lønnen. Kommunen skal altså bruge samme
udgangspunkt når de udmåler tilskud uanset om det handler om grundløn, løn for forskudt
tjeneste, pension, anciennitetstillæg, opsigelsesvarsel med mere. Uanset hvilken overenskomst
Brønderslev Kommune udmåler efter, kan forholdene aldrig blive ringere end funktionærloven.
Den bryder kommunen, når de forlanger, at handicaphjælpere skal på tvungen ferie eller opsiges
fra den ene dag til den anden, hvis BPA-brugeren bliver indlagt på sygehuset. Kommunen kan ikke
selv opsige hjælperen, som de jo ikke har ansat. I stedet siger kommunen til arbejdsgiverne, at
deres tilskud bliver reduceret med et beløb, der svarer til de dage borgeren er indlagt.
Vi vil også henvise til Ombudsmandens beretning for 2010. Her kan man læse, at også i den
situation, hvor en ansat hos en privat aktør bliver afskediget efter ønske fra den myndighed som
har indgået aftale med den private aktør, følger det af god forvaltningsskik, at den ansatte alligevel
bør partshøres.
http://beretning2010.ombudsmanden.dk/artikler/artikel1/.
Dermed er det ikke
noget, der kan ske fra den ene dag til den anden.
Som handicaporganisationer møder vi jævnligt mennesker med handicap, der oplever problemer
med deres BPA-ordning i Brønderslev Kommune. Enkeltsagerne kan vi tage til Ankestyrelsen, men
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 271: Klagesag fra tre handicaporganisationer til Tilsynet ved Ankestyrelsen over Brønderslev Kommune
2382639_0007.png
de generelle ulovligheder, vi har kommenteret her, har vi følt os nødsaget til at ulejlige Tilsynet
med.
Med venlig hilsen
Susanne Olsen, landsformand
Lisbeth Koed Doktor, formand
Mogens Wiederholt, direktør