Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 267
Offentligt
2394388_0001.png
FAKTA-ark
Om Døvefilm:
-
-
-
-
-
-
-
Døvefilm etableret i 1963
–
på FL siden 1965
Selvejende institution, med 7 beskikkede
medlemmer i bestyrelsen
(3 fra DDL, 1 fra
DR, 1 fra Socialministeriet
–
bestyrelsen udpeger de sidste to efter faglighed ift. hhv.
medier og segmenter i målgruppen.
Vi har 16 produktive medarbejdere: 8 døve og 8 hørende. Og 3 vigtige hustolke.
Vi er under tilsyn fra Socialstyrelsen og kan udtrækkes til kontrol af Rigsrevisionen.
73% af vores alm. omsætning udgøres af
1
FL-bevilling (hertil et tilskud fra DR).
Statslige overenskomster og regler (
2
Døvefilm er en såkaldt A-institution).
I særskilt regi, bedriver vi tolkning af tv-programmer til hørende (PBS-krav til DR og
TV2). Indtægt kr. 2,5 mill. Dette genererer et overskud på beskedne kr. 50.000 årligt,
som tilskrives vores egenkapital (pt. 1,15 mill.). Aktiviteten medfinansierer dog også
vores alm. drift ift. medgået tid og overhead, i alt kr. 378.000 pr. år.
Om driften:
-
Vi producerer årligt 90 timers indhold på modersmål:
40 magasinprogrammer kaldet
Tidens Tegn
(ses af 90% af respondenterne)
10 aktualitetsprogrammer kaldet
Tegn på Viden
(4,2 ud af 5 ift.
”bliver klogere”)
10 aktualitetsprogrammer kaldet
Dialogen
(3,8 ud af 5 ift. ”tilfredshed”).
60 timers nyhedsindslag kaldet
TEGN Nyt
(4,25 ud
af 5 ift. ”tilfredshed”).
Vores produktion for døves modersmål
modsvarer, at ”danskere” bruger
3
7 timer
om dagen på medier.
-
-
-
-
-
-
Vores FL-bevilling
er gået ned med 9,2% siden 2003 og ligger i ’21 på kr. 6,9 mill.
De overenskomstmæssige lønninger er i samme periode stedet med 34,5%
Vi har besparet 45% på drift- og produktionsomkostninger i samme periode.
I 2003 var vi 17,43 årsværk (heraf udgjorde hustolk 0 årsværk).
I dag er vi 18,7 årsværk (heraf udgør hustolke 2,5 årsværk).
Vi har en uafklaret sag med Socialstyrelsen ifm.
4
forsikring/selvforsikring
Vi har ikke længere rum i budgetterne, når vi skal forny vores teknik (står pt. overfor
en nødvendig investering på kr. 300.000, som undtagelsesvist er bevilget fra
egenkapitalen). Vi står desuden med forældet grafik fra 2014.
1
Hovedkonto 15.64.11
Bekendtgørelse
3
Medieudviklingen 2020
4
Pt. har vi ingen forsikring, og Socialstyrelsen kan ikke garantere, at vi er dækket ex. ifm. hackerangreb, brand.
2
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 267: Henvendelse af 27. april 2021 fra Døvefilm v/Mette Munk anmodning om foretræde
2394388_0002.png
-
-
-
-
-
-
Vi bør fremadrettet afsætte kr. 200.000 pr. år til langsigtede udgifter til fornyelse af
teknik og biler.
Vi skal regne med årlige ekstraudgifter på kr. 150.000 til overenskomstmæssige
lønstigninger
Vi står til at gå ned med kr. 100.000 om året i Fl-bevilling.
Vi har ikke fået PL-regulering i 2021.
Vi har tabt 6,1 mill. siden 2003, hvis FL-bevillingen havde været konstant
o
Vi ville så også have fået 1.1 mill. på PL-reguleringen
Vi ansøger om en forøgelse af FL-bevillingen på kr. 1,5 mio. og en fast årlig
tilskrivning til dækning af de overenskomstmæssige lønstigninger på statens
overenskomster.
Om døve og tegnsprog:
-
Døve kalder man mennesker, som har tegnsprog som modersmål (og dansk er
døves andetsprog
–
et sprog som døve aldrig hører og som er væsentligt forskelligt
fra dansk).
Dansk tegnsprog tales af døve danskere.
Den primære målgruppe for Døvefilm er døve, som ikke har fuldt udbytte af skrift
(anslået 45-55% af døve i Danmark). Magasinprogrammerne skal kunne ses af alle
døve med udbytte.
Tegnsprog er ikke universelt
–
og der er ligeledes forskel på, hvordan man taler når
man er ung og gammel, når man er fra Jylland og København. Præcis som i andre
sprog. Dansk Tegnsprog blev anerkendt i 2014.
Tegnsprog og dansk har vidt forskellig opbygning (det giver altså ikke mening for en
døv at oversætte dansk tegn-for-tegn).
Døve går glip af en hel masse ”gratis” information (som hørende får på perroner, i
radioen, ved kantinebordet, ved familiefester etc.).
SFI-rapport 2014
(der er skønnet 3.000 døve ml. 16-64):
o
Ringere uddannelsesgrad
32% (mod 21%
af ”danskere”) har folkeskolen
som højeste uddannelse.
34% (mod 50%
af ”danskere”) har gennemført
en kort-, mellemlang- eller
videregående uddannelse.
Der er et fhv. stort efterslæb af døve, som er
5
funktionelle analfabeter.
Flere uddanner sig i dag [2014], men samme ulighed som 2006.
Epinion undersøgelse fra 2006
–
53% har max. grundskole som højeste
uddannelse.
o
38% er i
beskæftigelse →
skyldes kommunikationsproblemer.
15% på førtidspension,
o
Højere forekomst af psykiske lidelser/mistrivsel (→ Seerne oplever ingen
kommunikationsproblemer hos Døvefilm, derimod en fælles identitet og
fællesskab).
o
Der peges i rapporten på nødvendigheden af kommunikation og
informationstilgængelighed.
-
-
-
-
-
-
5
Efter den såkaldte talemetode, hvor man forsøgte at lære døve at tale
– blev brugt frem til ’76)