SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 262
Offentligt

April 2021

Mistanke om

ulovlige forhold

i adoptioner fra

Chile til Dan-

mark 1978-

1988

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1

INDLEDNING OG FORMÅL

1.1 Baggrund for undersøgelsen

1.2 Formål med undersøgelsen

1.3 Fremgangsmåde

1.4 Konteksten i dag

1.5 Konteksten i 1978 til 1988

1.6 Ankestyrelsens kompetence og reaktionsmuligheder

1.7 Rapportens opbygning

KAPITEL 2

KAPITEL 3

KONKLUSION

OPLYSNINGSGRUNDLAG

3.1 Parlamentarisk udredning fra Chile

3.2 Oplysninger fra DIA

3.3 Den daværende lovgivning i Chile

3.4 Samarbejde med udenlandske myndigheder og

organisationer

3.5 Gennemgang af konkrete og generelle sager

KAPITEL 4

GENERELLE OPLYSNINGER OM

ADOPTIONSFORMIDLINGEN FRA CHILE TIL DANMARK

1978 TIL 1988

4.1 Det danske formidlingssamarbejde med Chile

4.2 De danske myndigheders tilsyn med

adoptionsformidlingen

4.3 Oplysninger fra den parlamentariske udredning fra Chile 26

KAPITEL 5

ANKESTYRELSENS BELYSNING AF AC

BØRNEHJÆLPS ADOPTIONSFORMIDLING FRA

CHILE

5.1 Lovgrundlaget for adoptionerne

5.2 De økonomiske aspekter i adoptionerne

5.3 Oplysninger om barnet før adoptionen

5.4 Aktører i adoptionsprocessen

KAPITEL 6

CHILE

6.1 Sename

SØGEN EFTER BIOLOGISK SLÆGT I

6.2 Den strafferetlige efterforskning i Chile

6.3 Chilean Adoptees Worldwide

6.4 Nos Buscamos

6.5 Muligheder for hjælp i Danmark

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

KAPITEL 1

Indledning og formål

1.1 BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN

I foråret 2020 modtog Ankestyrelsen seks henvendelser fra

voksne adopterede fra Chile, som alle har mistanke om, at der

er sket noget ulovligt i forbindelse med deres adoptioner.

Adoptionerne er blevet gennemført fra Chile til Danmark i 1978

og 1979.

På baggrund af de adopteredes mistanke om, at der er begået

ulovlige forhold i deres sager, har de bedt Ankestyrelsen om at

undersøge deres adoptionssager.

Ankestyrelsen foretog indledningsvist en vurdering af de oplys-

ninger, styrelsen havde til rådighed, herunder de konkrete sa-

ger. Det var derefter Ankestyrelsens vurdering, at der var til-

strækkeligt grundlag for at antage, at adoptionsformidlingen

fra Chile kunne være forbundet med ulovlig adfærd og dermed

for at iværksætte en generel afdækning.

Social- og indenrigsminister (nu social- og ældreminister)

Astrid Krag bad i september 2020, på baggrund af Ankestyrel-

sens vurdering, Ankestyrelsen om at iværksætte en generel af-

dækning af adoptioner fra Chile til Danmark. Ministeren bad

også styrelsen om at blive orienteret om resultatet af den ge-

nerelle afdækning.

1.2 FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

Formålet med denne afdækning af det historiske adoptionsfor-

midlingssamarbejde med Chile i årene 1978-88 er først og

fremmest at sikre de adopteredes ret til egen historie og at un-

derstøtte mulighederne for bistand hertil. Derfor har Ankesty-

relsen i den foreliggende afdækning søgt at tilvejebringe viden

om generelle forhold i adoptionsformidlingen fra Chile i den på-

gældende periode, herunder om eventuelle ulovlige forhold.

Samtidig har styrelsen gennemgået oplysningerne fra i alt 31

konkrete sager om adoption fra Chile, herunder de 6 sager,

som foranledigede afdækningen.

Endelig har Ankestyrelsen undersøgt, om der er myndigheder

eller organisationer i Chile, som de adopterede kan rette hen-

vendelse til, hvis de ønsker at få flere oplysninger om deres

adoptionssag.

Ankestyrelsen har sammenholdt oplysningerne om den gene-

relle formidling med oplysningerne i de i alt 31 konkrete sager,

som styrelsen har gennemgået (se kapitel 3).

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

Da den generelle afdækning af adoptionsformidlingen fra Chile

og de seks konkrete adoptionssager, hvor Ankestyrelsen har

modtaget henvendelser imidlertid vedrører forhold, der er fore-

gået for mere end 40 år siden, er det dog kun i begrænset om-

fang muligt at fastslå, hvad der faktisk er sket i sagerne.

1.3 FREMGANGSMÅDE

I den generelle afdækning har Ankestyrelsen valgt at fokusere

på den formidling, der blev foretaget gennem AC Børnehjælp

–

en af de daværende adoptionsformidlende organisationer. AC

Børnehjælp stod for langt hovedparten af formidlingen fra

Chile til Danmark i perioden 1977 til 1995. De seks adoptions-

sager, som Ankestyrelsen har modtaget henvendelser om fra

adopterede, er alle varetaget af AC Børnehjælp.

Ankestyrelsen har valgt at fokusere på perioden fra 1978 til

1988. Det skyldes, at det er Ankestyrelsens vurdering, at for-

modningerne om eventuelle ulovlige forhold i adoptioner fra

Chile til Danmark særligt centrerer sig om tiden, før en ny

adoptionslov blev vedtaget i Chile, dvs. før 1988. Desuden var

det i den periode, AC Børnehjælp formidlede flest adoptioner

fra Chile.

Der er også foretaget en gennemgang af de danske tilsyns-

myndigheders generelle sager om formidlingen fra Chile i

1970’erne og 1980’erne.

Ankestyrelsen kan som dansk myndighed ikke undersøge

udenlandske myndigheders dispositioner og er derfor henvist

til udelukkende at forholde sig til den danske adoptionsformid-

ling.

Gennemgangen er baseret på de dokumenter og oplysninger,

der er tilgængelige, om AC Børnehjælps håndtering af adoptio-

ner fra Chile, og om de daværende adoptionsmyndigheder, der

dengang var Justitsministeriet, Adoptionsnævnet og de davæ-

rende statsamter og amter. Oplysninger om AC Børnehjælp er

tilvejebragt via arkiver i Danish International Adoption (DIA).

Oplysningerne, som de daværende adoptionsmyndigheder var i

besiddelse af, er tilvejebragt via Ankestyrelsens arkiver og

Rigsarkivet. Derudover er oplysninger fra de chilenske myndig-

Der er tale om sager fremfundet i fysiske arkiver via journalplaner. Arkiverne har i pe-

rioden været i forskellige myndigheders varetægt, og med de begrænsede søgemu-

ligheder kan det ikke helt udelukkes, at der findes andre sager af betydning.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

heders egne undersøgelser, der har været tilgængelige, og op-

lysninger fra andre centralmyndigheder og internationale orga-

nisationer inddraget i gennemgangen.

Ankestyrelsen har fulgt retningslinjer for håndtering af mis-

tanke om ulovlige forhold i adoptionssager, som er udarbejdet

af Ankestyrelsen og tiltrådt af Social- og Ældreministeriet. Ret-

ningslinjerne er vedlagt som bilag 1.

Retningslinjerne omfatter alene undersøgelse af mistanke om

ulovlige forhold i én eller flere adoptionssager fra den nuvæ-

rende eller tidligere organisationers samarbejder med afgiver-

lande.

1.4 KONTEKSTEN I DAG

1.4.1 Haagerkonventionen

Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn

og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner er

det overordnede internationale regelsæt, der regulerer det in-

ternationale samarbejde om adoption og sætter en overordnet

standard for adoptionsprocessens rammer og indhold. I dag

har 101 stater ratificeret konventionen, der trådte i kraft i

Danmark den 1. november 1997.

Da denne afdækning omhandler AC Børnehjælps formidling i

perioden fra 1978 til 1988, har både de konkrete adoptionssa-

ger og adoptionsformidlingen i denne afdækning fundet sted,

før reglerne i Haagerkonventionen om international adoption

var udarbejdet.

Konventionen fastsætter rammerne for alle adoptioner, der fin-

der sted på tværs af landegrænser. Det betyder, at Danmark

som konventionsland er forpligtet til at sikre, at internationale

adoptioner foregår i overensstemmelse med konventionens

principper.

Ifølge konventionen bør der være en struktur og et regelsæt,

som kan understøtte, at konventionens principper følges i alle

adoptionssager, så længe det er muligt at foretage en adoption

fra udlandet til Danmark.

Konventionens overordnede formål (konventionens art.1) er,

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren



opstille garantier for at sikre, at internationale adoptioner fin-

der sted til barnets bedste og med respekt for de grundlæg-

gende rettigheder, som er anerkendt i international ret,

indføre et samarbejdssystem mellem de kontraherende sta-

ter med henblik på at sikre overholdelsen af disse rettigheder

for derved at forhindre børnebortførelser, salg af eller handel

med børn, og sikre de kontraherende staters anerkendelse af

adoptioner, der gennemføres i henhold til konventionen.



1.4.2 Centralmyndighed

I Danmark er Ankestyrelsen centralmyndighed efter Haager-

konventionen. Ankestyrelsen har som centralmyndighed blandt

andet til opgave at tage alle passende forholdsregler for at af-

værge enhver praksis, der er i strid med konventionens formål

(konventionens art. 8).

I nutidens internationale regulering af adoptionsområdet er der

udviklet definitioner af ulovlige adoptioner og ulovlig adfærd i

forbindelse med adoption.

Sådanne definitioner var ikke nedskrevet i 1970’erne og frem

til 1990’erne.

En mistanke om ulovlige forhold i internationale adoptionssa-

ger anses i dag for at foreligge i situationer, hvor der er mis-

tanke om, at barnets rettigheder ikke er blevet respekteret,

f.eks. ved at én eller flere bestemmelser i Haagerkonventionen

om internationale adoptioner er blevet tilsidesat.

En mistanke kan også være baseret på, at adoptionen ikke har

fulgt de på tidspunktet gældende regler og procedurer enten i

afgiverlandet eller i Danmark.

Følgende definition af en ulovlig adoption fremgår af Guide to

Good Practice

fra 2008 (et fortolkningsbidrag til Haagerkon-

ventionen):

“Guide to Good Practice No. 1, the

Implementation and Operation of the 1993 Hague

Intercountry

Adoption Convention”, (Guide

to Good Practice is a project of post-Con-

vention support initiated by the Permanent Bureau for the purpose of assisting States

(whether or not already Contracting States) with the practical implementation of the

Convention, in a manner which achieves the objects of the Convention, namely, the

protection of children who are adopted internationally)

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

ULOVLIG ADOPTION

En adoption, der er blevet eller skal legaliseres, men som

er resultatet af misbrug, såsom børnebortførelse, salg af

børn, trafik af børn, og andre illegale eller ulovlige aktivi-

teter mod børn. Det er et af de vigtigste formål med Haa-

gerkonventionen at forhindre sådanne misbrug.

ULOVLIGE FORHOLD ELLER ULOVLIG ADFÆRD

Situationer, hvor et barn er blevet eller vil blive adopte-

ret uden respekt for sine rettigheder eller for konventio-

nens garantier. Sådanne situationer kan opstå, hvis en

person eller en organisation/myndighed direkte eller indi-

rekte har givet urigtige oplysninger til de biologiske for-

ældre, forfalsket dokumenter om barnets oprindelse, er

involveret i børnebortførelse, salg af børn eller handel

med børn med henblik på adoption eller på anden vis har

anvendt svigagtige metoder til at gennemføre en adop-

tion, uanset den opnåede fordel (økonomisk gevinst eller

andet)

1.4.3 Dansk lovgivning

En ulovlig adoption er i adoptionsloven beskrevet således:

”Adoption

kan ikke meddeles, hvis nogen, der skal afgive sam-

tykke til adoptionen, yder eller modtager vederlag eller nogen

anden form for modydelse, herunder betaling for tabt arbejds-

fortjeneste”

(adoptionslovens § 15).

1.4.4 Tilsynsvirksomhed og akkreditering

I nutidens adoptionssystem er tilsynet med adoptionsformidlin-

gen helt

anderledes end i 1970’erne og 1980’erne.

I dag fører Ankestyrelsen et tæt tilsyn med den formidlende

organisation, DIA. Tilsynet består bl.a. i at påse, at de adoptio-

ner, der gennemføres med bistand fra DIA, er etisk og fagligt

forsvarlige og i overensstemmelse med Haagerkonventionen

og reglerne i afgiverlandet og i Danmark.

Samtidig er DIA underlagt de til enhver tid gældende akkredi-

teringsvilkår, som organisationen har indgået aftale om med

Ankestyrelsen. For at opnå akkreditering er det bl.a. et krav at

organisationen har et indgående kendskab til lovgivningen og

Australian Discussion Paper,

“Co-operation

between Central Authorities to develop a

common approach to preventing and addressing illicit practices in intercountry adop-

tion cases”,

oktober 2012

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

grundlæggende principper på adoptionsområdet i Danmark og

i de lande, de samarbejder med, samt et indgående kendskab

til principperne i bl.a. Haagerkonventionen

og FN’s Børnekon-

vention.

Hovedelementerne i tilsynet med DIA blev i 2016 lovbestemt.

Et centralt instrument i tilsynet er de danske myndigheders

godkendelse af alle konkrete matchningsforslag. Ankestyrelsen

gennemgår oplysningerne om barnets baggrund for at påse, at

sagen har fulgt de gældende regler i det enkelte afgiverland i

overensstemmelse med Haagerkonventionens hovedprincipper

om:



at adoptionen sker på et legalt grundlag

at international adoption er den eneste mulighed for en fami-

liebaseret opvækst for barnet

at adoptionen ikke finder sted med økonomiske eller anden

vinding for øje for de involverede aktører



1.5 KONTEKSTEN I 1978 TIL 1988

1.5.1 Organisationernes samarbejde med udlandet

I perioden 1978 til 1988, som afdækningen vedrører, kunne de

formidlende organisationer i Danmark efter anmeldelse til de

danske myndigheder samarbejde med forskellige myndigheder

og organisationer i f.eks. Chile om international adoption.

På denne baggrund kunne AC Børnehjælp gå i dialog med de

forskellige myndigheder og organisationer i Chile om de kon-

krete vilkår for formidling af børn til Danmark uden en decide-

ret godkendelse af samarbejdet fra de danske myndigheders

side.

1.5.2 Adoptionssagens behandling i Danmark

Ved de danske myndigheders behandling af et matchningsfor-

slag fra udlandet var der i perioden fra 1978 til 1988 et større

fokus på oplysningerne om barnets helbredsmæssige og psy-

kosociale forhold end på oplysningerne om frigivelsen af bar-

net.

Oplysningerne om barnets helbredsmæssige og psykosociale

forhold og om frigivelsen var dog alligevel i denne periode

mere sparsomme end de oplysninger, som de danske myndig-

heder modtager i sagerne i dag. I forhold til oplysninger om

frigivelsen kontrollerede de danske myndigheder alene doku-

menternes ægthed.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

1.6 ANKESTYRELSENS KOMPETENCE OG REAK-

TIONSMULIGHEDER

1.6.1 Ankestyrelsens kompetence i verserende adopti-

onssager

Ankestyrelsen er - både som centralmyndighed og som tilsyns-

myndighed på adoptionsområdet - forpligtet til at sikre, at in-

ternationale adoptioner foregår i overensstemmelse med Haa-

gerkonventionens principper.

Hvis der opstår en mistanke om ulovlige forhold i en verse-

rende sag om international adoption, skal Ankestyrelsen tage

alle passende forholdsregler for at imødegå disse ulovlige for-

hold. Ankestyrelsens godkendelse af alle matchningsforslag i

henhold til artikel 17c i Haagerkonventionen er et af de tiltag,

der konkret bidrager til at sikre konventionens overholdelse i

hver enkelt adoptionssag (se kapitel 1.4.4).

1.6.2 Ankestyrelsens kompetence i historiske adoptions-

sager

Haagerkonventionen omtaler ikke håndteringen af mistanker

om ulovlige forhold i allerede gennemførte adoptionssager. I

Haagerkonventionens præambel er det dog blandt andet

nævnt, at konventionsstaterne forpligter sig til at fastsætte

regler, der iagttager principperne i FNs Børnekonvention

Det fremgår af artikel 7 i FNs Børnekonvention, at Danmark er

forpligtet til at sikre barnets ret til at kende sine forældre. Og

efter børnekonventionens artikel 8 er Danmark også forpligtet

til at respektere barnets ret til at bevare sin identitet og yde

passende bistand og beskyttelse med henblik på hurtigt at

genoprette barnets identitet.

Artikel 8 blev formuleret på baggrund af et forslag fra Argen-

tina som følge af systematiske ulovligheder i forbindelse med

adoptioner gennemført under det militære diktaturregime i Ar-

gentina i perioden 1976-1983. Der er således i FNs Børnekon-

vention en direkte forbindelse til håndteringen af ulovligheder i

forbindelse med adoption.

På trods af, at Haagerkonventionen ikke omtaler håndteringen

af mistanker om ulovlige forhold i allerede gennemførte adopti-

onssager (historiske adoptionssager), er der dog meget, som i

dag peger i retning af, at internationale organer som UNICEF

Danmark tiltrådte FNs Børnekonvention i 1991.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

og Det Permanente Bureau

betragter det som staternes for-

pligtelse at handle på ulovlige forhold i allerede gennemførte

adoptionssager, og at denne forpligtelse går langt tilbage i tid.

Ankestyrelsen har derfor udarbejdet de før omtalte retningslin-

jer.

1.6.3 Ankestyrelsens reaktionsmuligheder ved mistanke

om ulovlige forhold i en konkret adoptionssag

Når Ankestyrelsen modtager en henvendelse med mistanke om

ulovlige forhold i en adoptionssag eller på anden måde bliver

opmærksom herpå, vil Ankestyrelsen gennemgå dokumen-

terne i den konkrete sag med henblik på en foreløbig vurdering

af, om der er oplysninger, der kan tyde på ulovlige forhold. Det

kan dreje sig om gennemførte adoptionssager fra både aktive

og historiske formidlingssamarbejder.

I sager, der ligger mange år tilbage i tiden, er antallet af doku-

menter og oplysninger i dokumenterne om barnet og barnets

baggrund fra afgiverlandet ofte sparsomme.

Når en adopteret retter henvendelse til Ankestyrelsen for at få

oplysninger om sin sag, kan styrelsen derfor som udgangs-

punkt alene beskrive de faktiske forhold i sagen på baggrund

af de oplysninger, der er i sagen, eventuelt suppleret med op-

lysninger om, hvilke procedurer, der på det pågældende tids-

punkt var gældende for det konkrete afgiverland.

Hvis der er grundlag for at antage, at adoptionsformidlingen

har være forbundet med ulovlig adfærd vil Ankestyrelsen

kunne iværksætte en generel undersøgelse.

Styrelsen har desuden mulighed for at henvise de adopterede

(og eventuelle andre berørte) til DIA, der yder bistand ved sø-

gen efter biologisk slægt i afgiverlandet.

Ankestyrelsen kan også vejlede de adopterede om de øvrige

eksisterende muligheder efter de danske regler på adoptions-

området:



Muligheden for støtte i form af rådgivning, PAS (Post

Adoption Service) hos Ankestyrelsen

Det Permanente Bureau er på deres hjemmeside beskrevet som: Verdensorganisatio-

nen for grænseoverskridende samarbejde på det civil- og handelsretlige område. Det

Permanente Bureau i Haag står bl.a. for fortolkningen af Haagerkonventionen om in-

ternational adoption.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren



Mulighederne for at ansøge om ophævelse af adoptio-

nen eller forsøge at få adoptionen erklæret for ugyldig.

Det er reglerne i det land, der har truffet afgørelse om

adoption, der er afgørende for, om adoptionen kan op-

hæves eller erklæres ugyldig.

Ankestyrelsen vil også kunne henvise de adopterede til afgi-

verlandets centralmyndighed eller eventuelle andre myndighe-

der eller organisationer for yderligere bistand efter afgiverlan-

dets regler eller efter aftale med disse myndigheder.

I forhold til eventuelle øvrige muligheder i Danmark inden for

andre retsområder (eksempelvis strafferet eller muligheden for

erstatning og for retshjælp eller fri proces), som kunne være

relevante for de adopterede i den enkelte sag, kan Ankestyrel-

sen alene henvise til rette myndighed i Danmark.

1.7 RAPPORTENS OPBYGNING

I kapitel 1 beskrives rapportens baggrund og formål.

Kapitel 2 er rapportens konklusion.

I kapitel 3 beskrives rapportens oplysningsgrundlag. Ankesty-

relsen har ved den generelle afdækning af adoptionsformidlin-

gen fra Chile indhentet oplysninger fra forskellige myndigheder

og organisationer. Det drejer sig om:



Danish International Adoption (DIA)

Myndigheten för Familjerätt och Föräldraskapsstöd (MFoF)

Chilean Adoptees Worldwide (CAW)

Ankestyrelsen har gennem den danske ambassade i Santiago

forsøgt at skabe kontakt til den chilenske centralmyndighed

Sename. På nuværende tidspunkt har det desværre ikke været

muligt at skabe denne kontakt, men Ankestyrelsen arbejder

fortsat på at få en dialog med Sename. Det primære formål

med en kontakt til Sename er, at få nærmere kendskab til de

muligheder adopterede har for at søge efter biologisk slægt i

Chile. Ankestyrelsen har desuden foretaget en gennemgang af

konkrete adoptionssager og sager om adoptionsformidlingen

fra Chile.

Kapitel 4 indeholder en gennemgang af AC Børnehjælps sam-

arbejdspartnere og kontaktpersoner i Chile. Der er også en

gennemgang af de danske myndigheders tilsyn med adopti-

onsformidlingen, herunder de danske myndigheders viden om

mistanke om ulovlige forhold i adoptioner fra Chile. Herudover

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

er der et kortfattet resume af den parlamentariske udredning

fra Chile.

I kapitel 5 gennemgås det dagældende lovgrundlag for adopti-

onerne, dommene, de biologiske forældres samtykke og bar-

nets fødselsattest. Kapitlet indeholder også oplysninger om de

økonomiske aspekter i adoptionerne, om barnet før adoptionen

og om aktørerne i adoptionsprocessen.

Kapitel 6 indeholder en gennemgang af, hvilke myndigheder

og organisationer i Chile, som de adopterede kan rette hen-

vendelse til, hvis de ønsker at få flere oplysninger om deres

adoptionssag. Ankestyrelsen kan bistå de adopterede med vej-

ledning og henvisning til disse myndigheder og organisationer.

Oplysningerne fremgår også af Ankestyrelsens hjemmeside.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

KAPITEL 2

Konklusion

Ankestyrelsen har foretaget en generel afdækning af adopti-

onsformidlingen fra Chile til Danmark i perioden 1978 til 1988.

Afdækningen er sket i forlængelse af en række henvendelser

fra voksne adopterede i foråret 2020 om mistanke om, at der

er handlet ulovligt i forbindelse med deres adoptioner. De

adopterede, der har henvendt sig til Ankestyrelsen, er adopte-

ret til Danmark i 1978 og 1979.

På baggrund af afdækningen vurderer Ankestyrelsen, at

det ikke kan afvises, at adoptionsformidlingen fra Chile

til Danmark gennem AC Børnehjælp i perioden 1978 til

1988 har været forbundet med ulovlig adfærd i Chile.

Ankestyrelsen har navnlig lagt vægt på oplysningerne i

den chilenske undersøgelseskommissions udredning fra

2019, de mangelfulde rammer for international adoption

i Chile i perioden 1978 til 1988 samt det forhold, at An-

kestyrelsen ved gennemgangen af de tilvejebragte op-

lysninger om adoptionsformidlingen fra Chile til Dan-

mark generelt og en række konkrete adoptionssager har

fundet indikation for uregelmæssigheder i forbindelse

med behandlingen af sagerne.

Ankestyrelsen skal navnlig pege på følgende:



At det ikke kan udelukkes, at metoder til ulovlig fjernelse af

børn, beskrevet i den chilenske parlamentariske udredning,

også har gjort sig gældende i danske sager.

At AC Børnehjælp af organisationens kontaktperson i Chile

blev instrueret om ikke at nævne formidlingen af to konkrete

private adoptioner, samt private adoptioner generelt, for det

chilenske Justitsministerium.

At nogle børn har været bestemt til at skulle rejse til Dan-

mark, inden de reelt var matchet med danske ansøgere.

At det ikke kan udelukkes, at der har været økonomiske inci-

tamenter forbundet med formidlingen for de involverede ak-

tører.

At der i forbindelse med en strafferetlig efterforskning i Chile

er anmodet om og modtaget oplysninger om AC Børnehjælps

kontaktperson i Chile.

At registreringerne på børnenes fødselsattester er ufuldstæn-

dige, fordi navnene på de biologiske forældre i flere tilfælde



SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

ikke står anført, og fordi børnene i flere tilfælde står anført

med de danske adoptionsansøgeres efternavne.



At det

–

i det omfang det af sagens akter fremgår, at der er

samtykke fra de biologiske forældre

–

ikke er muligt entydigt

at fastslå, at de biologiske mødre eller biologiske fædre var

klar over, at deres samtykke blev givet med henblik på adop-

tion i udlandet.

At internationale adoptioner fra Chile til Danmark, gennem-

ført inden 1988, blev behandlet efter et utilstrækkeligt regel-

sæt, der reelt regulerede et andet lovområde. Der blev der-

med ikke afsagt en egentlig adoptionsdom i Chile, idet de

danske ansøgere alene blev tildelt (i nogle tilfælde perma-

nent) værgemål over barnet.



Ankestyrelsen har desuden konstateret følgende om sagsbe-

handlingen i Danmark:



At udstedelsen af adoptionsbevillingen i Danmark ikke skete

på grundlag af en klar adoptionsafgørelse fra Chile, da lov-

givningen i Chile, som anført ovenfor, ikke regulerede inter-

nationale adoptioner, men værgemål.

At de danske tilsynsmyndigheder i 1982 blev bekendt med,

at det børnehjem, AC Børnehjælp samarbejdede med, havde

et dårligt ry, og at den chilenske ambassade i 1999 på foran-

ledning af det chilenske parlament henvendte sig til Civilrets-

direktoratet for at få oplysninger om 12 chilenske adoptiv-

børn, der kom til Danmark i perioden 1973-80. Det fremgår

ikke af de gennemgåede sagsakter, at disse oplysninger gav

anledning til tilsynsmæssige reaktioner.



I forhold til de seks konkrete adoptionssager, som har givet

anledning til denne afdækning, er det ikke muligt ud fra sager-

nes dokumenter at be- eller afkræfte, om der har været tale

om ulovlige adoptioner. En be- eller afkræftelse vil forudsætte,

at oplysningerne i den enkelte sag sammenholdes med oplys-

ninger fra biologisk familie eller andre oplysninger fra den kon-

krete behandling af sagen i Chile.

Ankestyrelsen har undersøgt, hvilke myndigheder og organisa-

tioner i Chile, som de adopterede kan rette henvendelse til,

hvis de ønsker at få flere oplysninger om deres adoptionssag.

Ankestyrelsen kan bistå de adopterede med vejledning og hen-

visning til disse myndigheder og organisationer. Vi henviser til

oplysningerne herom i rapportens kapitel 6. Oplysningerne vil

desuden fremgå af Ankestyrelsens hjemmeside, hvor de lø-

bende vil blive opdateret.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

KAPITEL 3

Oplysningsgrundlag

Da Ankestyrelsen vurderede, at det var relevant at begynde en

generel afdækning af formidlingen fra Chile til Danmark var

styrelsens viden om formidlingen baseret på:



oplysningerne i de konkrete adoptionssager fra de seks adop-

terede fra Chile

et kortfattet resume af den parlamentariske udredning fra

Chile om ulovlig overdragelse af børn (herunder ved interna-

tional adoption)

en indledende dialog med den svenske centralmyndighed

dialog med DIA

en indledende gennemgang af oplysningerne fra de danske

tilsynsmyndigheders generelle tilsyn med formidlingen fra

Chile i 1970’erne og 1980’erne.



Ankestyrelsen har til brug for den generelle afdækning af

adoptionsformidlingen fra Chile indhentet en række yderligere

oplysninger fra forskellige myndigheder og organisationer.

3.1 PARLAMENTARISK UDREDNING FRA CHILE

I november 2018 nedsatte det chilenske parlament en under-

søgelseskommission. Formålet med kommissionen var at af-

dække statslige myndigheders handlinger i relation til uregel-

mæssigheder ved adoptioner og registrering af mindreårige.

Udredningen omhandler både nationale og internationale adop-

tioner i Chile. Den parlamentariske udredning er vedlagt som

bilag.

Kommissionens rapport udkom i sommeren 2019 og er baseret

på en lang række interviews og møder med chilenske aktører,

der alle var involverede i adoptionsområdet i den pågældende

periode.

Ud over den afsluttede parlamentariske udredning foregår der

pt en strafferetlig efterforskning ved en domstol i Chile. Efter-

forskningen omfatter bortførelser af børn og mistanke om

ulovlige forhold i nationale og i internationale adoptionssager.

Den strafferetlige efterforskning af ulovlige adoptioner i Chile

har stået på siden 2018. Arbejdet ledes af to dommere, som er

udpeget af den chilenske højesteret. I praksis foregår arbejdet

i regi af det chilenske efterforskningspoliti (PDI).

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

3.2 OPLYSNINGER FRA DIA

I forbindelse med afdækningen af den danske adoptionsfor-

midling fra Chile har Ankestyrelsen bedt DIA om en række op-

lysninger. DIA opbevarer arkiverne for den tidligere danske

formidlende organisation, AC Børnehjælp, hvis samarbejde

med Chile på daværende tidspunkt er fokus for denne rapport.

Konkret er DIA blevet bedt om at redegøre for den daværende

adoptionsformidling i sin helhed og for de forskellige samar-

bejdsparter, de tidligere danske formidlingsorganisationer har

haft i Chile. DIA er også blevet bedt om at undersøge, hvordan

AC Børnehjælp forholdt sig til de anklager om ulovlig adfærd i

forbindelse med adoptionerne, der blev rejst i den chilenske

presse i begyndelsen af 1980’erne.

DIA har gennemgået AC Børnehjælps sager om formidling af

adoptioner fra Chile. DIA har taget udgangspunkt i 109 sager

fra AC Børnehjælp. Ankestyrelsen har også modtaget en rede-

gørelse fra DIA om konklusionerne fra DIA’s sagsgennemgang.

Derudover har styrelsen gennemgået et udsnit af den korre-

spondance, der var mellem AC Børnehjælp og den chilenske

samarbejdspart. DIA’s høringssvar er vedlagt som bilag.

3.3 DEN DAVÆRENDE LOVGIVNING I CHILE

Gennem den internationale ekspertorganisation på adoptions-

området, the International Social Service (ISS), har Ankesty-

relsen indhentet lovgivning fra Chile fra den relevante periode.

3.4 SAMARBEJDE MED UDENLANDSKE MYNDIG-

HEDER OG ORGANISATIONER

Ankestyrelsen har i forbindelse med afdækningen af formidlin-

gen fra Chile været i dialog med forskellige myndigheder og

organisationer i udlandet.

3.4.1 MFoF i Sverige

Ankestyrelsen har haft kontakt til den svenske centralmyndig-

hed for international adoption, Myndigheten för Familjerätt och

Föräldraskapsstöd (MFoF). MFoF har de seneste år modtaget

flere henvendelser fra adopterede fra Chile med mistanke om

ulovlige forhold i deres adoptioner.

MFoF har ikke foretaget en generel kortlægning af, om der er

ulovlige forhold i adoptioner fra Chile til Sverige. Det skyldes,

at MFoF’s

ansvar som tilsyn er rettet mod organisationernes

nuværende formidling og dermed ikke historiske forhold. En

kortlægning af historiske forhold vil kræve en særskilt bemyn-

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

digelse, som MFoF på nuværende tidspunkt ikke har. MFoF bi-

står derfor på nuværende tidspunkt alene med de at vejlede

adopterede om mulighederne for at søge efter biologisk slægt i

Sverige og i Chile.

Ankestyrelsen har af MFoF blandt andet fået oplysninger om,

hvilke organisationer i Chile, der arbejder med historiske adop-

tionssager, og f.eks. kan bistå adoptere med at søge efter bio-

logisk slægt og yderligere oplysninger om egen baggrund. Her-

udover har MFoF bidraget med kontaktoplysninger til Chiles

centralmyndighed Sename og til den strafferetlige efterforsk-

ning, som pågår i Chile (se mere i kapitel 7).

3.4.2 Chilean Adoptees Worldwide (CAW)

Chilean Adoptees Worldwide (CAW) er en privat organisation,

som arbejder for at skabe forbindelse mellem adopterede fra

Chile og på at afdække de faktuelle forhold om de adoptioner,

der fandt sted. CAW er forankret i Holland men samarbejder

med adopterede over hele verden, herunder også adopterede i

Danmark.

CAW har desuden i flere år arbejdet med at indsamle oplysnin-

ger om adoptioner fra Chile. Ankestyrelsen har været i kontakt

med CAW, da CAW repræsenterer flere af de adopterede, som

har henvendt sig til Ankestyrelsen

CAW har stillet sig til rådighed for at dele sin viden med Anke-

styrelsen. CAW er desuden i kontakt med flere adopterede

rundt omkring i verden og har derigennem fået indsigt i flere

adoptionssager.

3.4.3 Sename i Chile

For at få et bredere kendskab til særligt den strafferetlige ef-

terforskning har Ankestyrelsen gennem den danske ambassade

i Santiago forsøgt at komme i kontakt med den chilenske cen-

tralmyndighed Sename. Formålet med kontakten skulle i sær-

lig grad være at få større indsigt i, hvad den strafferetlige ef-

terforskning har afdækket i forhold til adoptionsformidlingen

fra landet. Derudover var formålet at få be- eller afkræftet, om

danske adoptionssager indgår i den strafferetlige efterforsk-

ning.

Formålet var ligeledes at få nærmere kendskab til de mulighe-

der, adopterede har for at søge efter biologisk slægt i Chile og

for at eventuelt at lade deres egen adoptionssag efterforske

som en del af den strafferetlige efterforskning.

Det er desværre ikke lykkedes for Ankestyrelsen at skabe kon-

takt til Sename i forbindelse med denne afdækning. Ankesty-

relsen afventer fortsat at få mulighed for at mødes med

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

Sename og vil således følge op på arbejdet også i forlængelse

af denne rapport. Ankestyrelsen har derfor i særlig grad benyt-

tet oplysninger fra MFoF om søgen efter biologisk slægt i Chile.

3.5 GENNEMGANG AF KONKRETE OG GENE-

RELLE SAGER

I perioden 1978 til 1988 havde AC Børnehjælp to forskellige

typer af formidlingssamarbejde i Chile. Frem til 1980/1981

samarbejdede AC Børnehjælp med statsbørnehjemmet Casa

Nacional del Niño. Efter 1980/1981 samarbejdede AC Børne-

hjælp med private aktører (særligt én privat person), som bi-

stod AC Børnehjælp og danske adoptanter med at gennemføre

adoptioner fra Chile. Samarbejdet med private aktører beteg-

nes i denne rapport som

”private adoptioner”.

I forbindelse med afdækningen har Ankestyrelsen gennemgået

dokumenterne i 31 af AC Børnehjælps sager.

De 31 sager fordeler sig på følgende måde:

Ankestyrelsen har gennemgået de seks adoptionssager, hvor

de adopterede har henvendt sig til Ankestyrelsen med mis-

tanke om ulovlige forhold i deres adoptioner. De seks sager

handler alle om adoptioner sket gennem statsbørnehjemmet

Casa Nacional del Niño.

For at få et bredere kendskab til formidlingen fra Chile har An-

kestyrelsen yderligere gennemgået fem sager fra perioden

med private adoptioner. Her har Ankestyrelsen valgt at gen-

nemgå de tidligste fem sager med private adoptioner.

Ankestyrelsen har derudover gennemgået 10 adoptionssager

fra Casa Nacional del Nino og 10 private adoptioner, som tids-

mæssigt fordeler sig ud over hele formidlingsperioden. Oplys-

ninger i disse sager er brugt til at bekræfte de mønstre, som

Ankestyrelsen har vurderet er centrale i formidlingen fra Chile.

Oplysningerne i de konkrete sager om de adopterede og deres

baggrund, er meget sparsomme. Dette gør sig ikke blot gæl-

dende for adoptioner fra Chile, men er også kendetegnende for

adoptioner fra andre afgiverlande på det tidspunkt.

Ankestyrelsen har endelig gennemgået en række generelle sa-

ger fra Justitsministeriet, Adoptionsnævnet og de daværende

statsamter og amter, som i den omhandlede periode udgjorde

de danske adoptionsmyndigheder. Det drejer sig særligt om

sager om det generelle formidlingssamarbejde i perioden 1978

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

til 1999. Formålet har været at få yderligere oplysninger af ge-

nerel karakter om adoptionsformidlingen fra Chile.

Der er enkelte arkivalier fra perioden 1978-82, det ikke har været muligt at gennemgå

grundet covid-19 restriktionerne for Rigsarkivets udlån i 2021.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

KAPITEL 4

Generelle oplysninger om

adoptionsformidlingen fra

Chile til Danmark 1978 til

1988

4.1 DET DANSKE FORMIDLINGSSAMARBEJDE

MED CHILE

AC Børnehjælp var den første danske adoptionsformidlende or-

ganisation, der i 1978 begyndte et samarbejde med Chile. AC

Børnehjælp formidlede fra 1978 til 1995 i alt 108 børn til Dan-

mark. AC Børnehjælp bistod i 1977 en dansk familie i en adop-

tionssag, hvor familien havde en forudgående relation til det

konkrete barn (en privat fremmedadoption). Denne adoption lå

forud for et egentligt formidlingssamarbejde med Chile. Af ta-

bellen nedenfor fremgår derfor i alt 109 adoptioner fra AC Bør-

nehjælp.

Herudover formidlede de øvrige to daværende danske organi-

sationer DanAdopt og Terre Des Hommes henholdsvis to og en

adoption til Danmark i perioden 1979 til 1990.

De børn, der blev adopteret fra Chile, blev frem til 1988 eskor-

teret til Danmark. Det var normal procedure på daværende

tidspunkt.

AC Børnehjælp

1977

1978

1979

1980

1981

1982

1983

1984

1985

1986

1987

1988

1989

DanAdopt

Terre Des Hommes

I alt

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

1990

1991

1992

1993

1994

1995

I alt

109

112

AC Børnehjælp og DanAdopt fusionerede i 2015 til organisatio-

nen Danish International Adoption (DIA), som opbevarer alle

afsluttede adoptionssager fra de to organisationer.

Som nævnt i kapitel 3.5 har Ankestyrelsen gennemgået i alt

31 sager om adoptioner via AC Børnehjælp.

Alle de adoptionssager, som Ankestyrelsen har gennemgået,

indeholder som udgangspunktet tre dele.



Første del handler om barnets papirer og oplysninger om

barnet inden og i forbindelse med adoptionsprocessen.

Anden del handler om ansøgernes godkendelse til at adop-

tere.

Tredje del handler om tiden efter adoptionen, f.eks. opfølg-

ningsrapporter, ansøgning om pas etc. Herudover er der i sa-

gerne et journalark hvor AC Børnehjælp har noteret organi-

sationens sagsskridt.



De oplysninger, som er særligt relevante i forbindelse med af-

dækningen af eventuelle ulovlige forhold i adoptionerne, er den

første del, som handler om barnet før og op til adoptionen. Der

var dog helt generelt på det internationale adoptionsområde

andre og færre krav til dokumentation i sagerne

i 1970’erne og

1980’erne

end i dag. I sagerne er der derfor oftest blot hel-

bredsoplysninger på barnet, en fødselsattest og en dom om

værgemål.

4.1.1 AC Børnehjælps samarbejdspartnere og kontakt-

personer i Chile

AC Børnehjælp samarbejdede i begyndelsen fra 1978 med det

statslige børnehjem Casa Nacional del Niño i Santiago. Der fo-

religger ikke en egentlig samarbejdsaftale mellem AC Børne-

hjælp og Casa Nacional del Niño, men samarbejdet blev ifølge

oplysninger fra DIA anmeldt til Justitsministeriet, som på da-

værende tidspunkt var overordnet adoptionsmyndighed i Dan-

mark.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

Dengang var det normal procedure, at de formidlende organi-

sationer blot anmeldte samarbejder til tilsynsmyndigheden. I

dag skal Ankestyrelsen eller den ansvarlige minister foretage

en egentlig godkendelse af samarbejdet.

Frem til 1980/1981 samarbejdede AC Børnehjælp primært

med Casa Nacional del Niño. Casa Nacional del Niño blev i ja-

nuar 1980 lagt under det chilenske Justitsministerium. DIA har

oplyst, at fra 1980/1981 og frem ændrede formidlingsbilledet

sig, og adoptionerne var som udgangspunkt private adoptio-

ner.

I 1982 bragte den lokale chilenske presse en række artikler om

handel med børn og bortadoption til udlandet. Ifølge DIA var

der pause i formidlingen fra begyndelsen af 1982 til 1983.I no-

vember 1982 blev Casa Nacional del Niño overdraget til den

chilenske hjælpeorganisation Corporación de Ayuda al Menor

(CORDAM). CORDAM var etableret af det chilenske politi med

støtte fra offentlige og private fonde. Casa Nacional del Niño

blev senere i 1990 lagt ind under centralmyndigheden, El Ser-

vicio Nacional de Menores (Sename).

Efter Casa Nacional del Niño blev overdraget til CORDAM, aftog

formidlingen herfra til Danmark. AC Børnehjælp påbegyndte i

den periode et samarbejde med en socialrådgiver, som formid-

lede børn til adoption (private adoptioner). Socialrådgiveren

havde tidligere været ansat på Casa Nacional del Niño, hvor

vedkommende ligeledes var AC Børnehjælps kontaktperson.

Dette samarbejde fortsatte frem til 1986. Det fremgår ikke af

de dokumenter, som Ankestyrelsen har haft adgang til, hvorfor

samarbejdet med socialrådgiveren ophørte.

I 1987 og 1988 var der ikke adoptioner fra Chile til Danmark,

formodentlig på grund af revideringen af lovgivningen i Chile. I

1988 trådte en ny adoptionslov i kraft i Chile. Hermed blev re-

guleringen af adoptionsformidlingen forstærket (se afsnit 5.1).

AC Børnehjælps reelle samarbejdspart fra 1990 var Sename,

der blev oprettet i 1988 og efterfølgende udpeget som central-

myndighed, da Chile tiltrådte Haagerkonventionen i 1999.

Derefter faldt antallet af adoptioner til Danmark fra Chile. AC

Børnehjælp samarbejdede i 1989 til 1995 med en advokat,

som bistod i de få adoptioner, der blev formidlet via AC Børne-

hjælp fra Chile i denne periode.

AC Børnehjælp havde, mens formidlingssamarbejdet stod på,

en række kontaktpersoner i Chile. Kontaktpersonerne var an-

satte i børneinstitutioner, forestod selve adoptionsprocessen

eller bistod med den. Senere i perioden havde AC Børnehjælp

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

aflønnede kontaktpersoner i Chile, som var ansat af AC Børne-

hjælp.

Efter lovændringen i Chile i 1988 og frem til 1996 blev AC Bør-

nehjælp repræsenteret af tre forskellige lokale personer. Antal-

let af adoptioner fra Chile fortsatte med at falde efter 1988, og

den sidste adoption til Danmark blev gennemført i 1995.

Chile tiltrådte Haagerkonventionen den 1. november 1999. Der

bliver stadig i dag adopteret børn fra Chile til lande som f.eks.

Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Norge og New Zealand.

4.2 DE DANSKE MYNDIGHEDERS TILSYN MED

ADOPTIONSFORMIDLINGEN

4.2.1 Organisationernes samarbejde med udlandet

I perioden 1978 til 1988, som afdækningen vedrører, kunne de

formidlende organisationer i Danmark efter anmeldelse til

Justitsministeriet samarbejde med forskellige myndigheder og

organisationer i f.eks. Chile om international adoption.

På denne baggrund kunne AC Børnehjælp gå i dialog med de

forskellige myndigheder og organisationer i Chile om de kon-

krete vilkår for formidling af børn til Danmark uden en decide-

ret godkendelse af samarbejdet fra de danske myndigheders

side.

4.2.2 Adoptionssagens behandling i Danmark

Ved de danske myndigheders behandling af et matchningsfor-

slag fra udlandet var der i perioden fra 1978 til 1988 et større

fokus på oplysningerne om barnets helbredsmæssige og psy-

kosociale forhold end på oplysningerne om frigivelsen af bar-

net. Endvidere var oplysningerne om barnets helbredsmæssige

og psykosociale forhold og om frigivelsen i denne periode mere

sparsomme end de oplysninger, som de danske myndigheder

modtager i sagerne i dag.

4.2.3 Adoptionerne fra Chile

Den daværende øverste adoptionsmyndighed i Danmark var

henholdsvis Justitsministeriet og senere Civilretsdirektoratet

under Justitsministeriet. I vurderingen af de konkrete sagers

dokumenter ses det, at Civilretsdirektoratet i en konkret sag

fra 1995 har vurderet en dom om uigenkaldeligt værgemål til

adoptanterne samt fødselsattest fra Chile som tilstrækkelig do-

kumentation for, at betingelserne for at udstede dansk adopti-

onsbevilling var opfyldte. Ankestyrelsen har ikke har kunne

finde eksempler på konkrete sager fra Chile fra Civilretsdirek-

toratet, der går længere tilbage end 1995. Styrelsen er derfor

ikke bekendt med, om dokumentationsgrundlaget var anderle-

des i de tidligere år.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

De danske myndigheder havde på daværende tidspunkt størst

fokus på dokumenternes ægthed ved udstedelsen af dansk

adoptionsbevilling. Ved udstedelsen af bevillingen gennemgik

de danske myndigheder som oftest barnets originale fødselsat-

test, den originale dom om adoption fra udlandet og en even-

tuel efterfølgende registrering af adoptionen. Disse dokumen-

ter blev gennemgået med henblik på at fastslå om dokumen-

terne var ægte, dvs. udstedt af rette myndighed med de rig-

tige stempler og underskrifter.

Den omstændighed, at lovgivningen i Chile ikke regulerede in-

ternationale adoptioner (se kapitel 5.1), har således ikke ude-

lukket, at de danske myndigheder har fundet adoptionen doku-

menteret og grundlaget for udstedelsen af en dansk adoptions-

bevilling til stede.

4.2.4 De danske myndigheders tilsyn med den generelle

danske adoptionsformidling fra Chile

Ankestyrelsen har ved sin gennemgang af sager fra de danske

myndigheder om den generelle formidling fra Chile, identifice-

ret oplysninger om to konkrete orienteringer/henvendelser, der

kunne give anledning til mistanke om ulovlige forhold i adopti-

onssager fra Chile i perioden 1978 til 1988.

I april 1982 modtog Adoptionsnævnet som tilsynsmyndighed

en orientering om Chile fra AC Børnehjælp. Med orienteringen

sendte AC Børnehjælp en notits fra den danske ambassade i

Santiago, Chile. Det fremgår af notitsen, at AC Børnehjælp

havde været i Chile i marts 1982, da syv adoptionssager fra

Casa Nacional del Niño var gået i stå.

Det fremgår også af notitsen, at AC Børnehjælp på rejsen til

Chile var til møde i det chilenske Justitsministerium, hvor AC

Børnehjælp fik oplysninger om, at børnehjemmet Casa Nacio-

nal del Nino havde et dårligt ry i Justitsministeriet. Baggrunden

for det dårlige ry var ikke helt klar, men AC Børnehjælp havde

forstået, at Casa Nacional del Nino havde været involveret i

adoptionsformidling blandt andet til USA, som havde påkaldt

sig de lokale myndigheders opmærksomhed. Justitsministeriet

i Chile anbefalede derfor AC Børnehjælp ikke udelukkende at

have kontakt med Casa Nacional del Nino. I stedet blev AC

Børnehjælp anbefalet at finde en repræsentant (advokat eller

lign.), der kunne varetage organisationens interesser i Chile i

form af kontakt til børnehjem, der havde børn til bortadoption.

Det fremgår videre af notitsen, at AC Børnehjælp havde for-

stået, at man i Justitsministeriet i Chile var ved at udarbejde

en adoptionslov, idet området hidtil havde været uden lovbe-

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

stemte rammer. Endelig fremgår det af notitsen, at AC Børne-

hjælp havde haft en samtale med den danske ambassade i

Santiago. Ambassaden tilbød AC Børnehjælp bistand til at

skabe klarhed over baggrunden for Casa Nacional del Niños

dårlige ry. Ambassaden ville samtidig forsøge at få orientering

om udkastet til en chilensk adoptionslov.

Der foreligger ikke i de sagsakter, som Ankestyrelsen har gen-

nemgået, oplysninger om, hvorvidt notitsen gav anledning til

tiltag fra de danske myndigheders side.

Det fremgår af en anden tilsynssag fra 1999, som Ankestyrel-

sen har gennemgået, at den chilenske ambassade på foranled-

ning af det chilenske parlament i 1999 henvendte sig til Civil-

retsdirektoratet for at få oplysninger om 12 chilenske adoptiv-

børn, der kom til Danmark i perioden 1973-80. De 12 chilen-

ske adoptivbørn kom til Danmark i 1978 sammen med et spe-

cifikt chilensk adoptivbarn, hvis sag var velkendt i Chile. Det

fremgår ikke af henvendelsen, hvorfor de chilenske myndighe-

der ønskede disse oplysninger om de 12 chilenske adoptiv-

børn. Men det fremgår af et internt notat på sagen, at Civil-

retsdirektoratet antog, at det havde noget med ”børnetrafik” at

gøre. I forbindelse med besvarelsen af henvendelsen foretog

Civilretsdirektoratet en høring af AC Børnehjælp, og Civilretsdi-

rektoratet var også i dialog med det danske Udenrigsministe-

rium.

AC Børnehjælp oplyste i høringssvaret til Civilretsdirektoratet i

1999 bl.a. om en konkret adoptionssag fra 1978. I den chilen-

ske adoptionssag, som er identisk med den, som den chilenske

ambassade nævner specifikt i brevet til Civilretsdirektoratet,

havde den biologiske mor haft sine tre børn anbragt på Casa

Nacional del Niño. Da den biologiske mor på et senere tids-

punkt henvendte sig til børnehjemmet, var det yngste barn der

ikke længere.

Den biologiske mor havde oplyst, at hun ikke vidste, at barnet

var blevet bortadopteret internationalt. Hun mente derfor, at

barnet var blevet stjålet.

Det fremgår videre af sagen, at et lokalt dagblad i Danmark i

1998 havde skrevet en artikel om den konkrete adoptionssag

fra Chile fra 1978. Endelig fremgår det af en anden intern note

på sagen, at AC Børnehjælp i forbindelse hermed havde oplyst

til Civilretsdirektoratet, at AC Børnehjælp var trygge ved deres

samarbejdspart i Chile.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

Der ses ikke i sagen oplysninger om de danske myndigheders

opfølgning på disse oplysninger. Det bemærkes, at samarbej-

det i 1999 stadig eksisterede formelt set, men at der ikke var

en aktiv formidling på tidspunktet for henvendelsen.

I lyset af den viden, der i dag er tilvejebragt om det chilenske

adoptionssystem fra 1978-1988, understøtter ovennævnte op-

lysninger mistanken om ulovlig adfærd i adoptionerne fra Chile

til Danmark, og sådanne oplysninger ville med de nugældende

rammer for tilsynet med den internationale adoptionsformid-

ling have ført til en reaktion fra Ankestyrelsen som tilsynsmyn-

dighed.

Som tidligere anført var tilsynet med international adoption i

1970’erne og 1980’erne imidlertid af en anden karakter, lige-

som rammerne for tilsynet var anderledes.

4.3 OPLYSNINGER FRA DEN PARLAMENTARISKE

UDREDNING FRA CHILE

I november 2018 nedsatte det chilenske parlament en under-

søgelseskommission. Formålet var at afdække statslige myn-

digheders handlinger i relation til uregelmæssigheder i forbin-

delse med adoptionsbehandling og registrering af mindreårige.

Kommissionens rapport udkom i sommeren 2019 og er baseret

på en lang række interviews og møder med chilenske aktører,

der alle var involverede i adoptionsområdet.

Ifølge rapporten er det en kendsgerning, at uregelmæssig og

ulovlig adoption, herunder krænkelse af grundlæggende ret-

tigheder, fandt sted i Chile i perioden 1950-2000. Der var tale

om en tilbagevendende praksis, som forekom på baggrund af

utilfredsstillende forhold på hospitalerne, ukorrekt fødselsregi-

strering og tilstedeværelse af grupper, som i en koordineret

indsats og med økonomisk vinding for øje, tog initiativ til at

fjerne børn fra især fattige kvinder i en sårbar situation. De ty-

piske ofre var enlige kvinder, som i nogle tilfælde havde

mange børn, levede i landdistrikterne og ikke havde adgang til

støttende netværk.

Der blev benyttet forskellige metoder til at franarre biologiske

mødre deres børn. Den mest udbredte metode bestod i at give

moren indtryk af, at hendes søn eller datter var afgået ved dø-

den, så moren ikke efterfølgende kunne klage. Den biologiske

mor blev således overbevist om, at det var en uoprettelig

kendsgerning, som der ikke kunne stilles spørgsmål ved. Sam-

tidig fik moren ikke udleveret sit nyfødte barns lig og modtog

ikke en fødselserklæring, fødselsattest eller dødsattest.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

Der var mange forskellige aktører, der medvirkede til disse

manøvrer, bl.a. lægefaglige medarbejdere, folkeregistre og or-

ganisationer. Aktørerne koordinerede indsatsen uden for hospi-

talerne og gjorde det muligt at overdrage børnene til adoptiv-

forældrene. Således deltog både offentlige instanser og private

enheder i en fælles indsats.

Rapporten beskriver, hvordan aktørerne indgik i et netværk,

hvor særligt socialrådgivere, medarbejdere i sundhedsvæsenet

og funktionærer ved domstolene spillede en nøglerolle ved at

fungere som såkaldte ”opsamlere”. Fokus for disse opsamlere

var sårbare kvinder

–

typisk unge, enlige mødre mellem 14 og

17 år, hvor fædrene ikke var til stede og støtten fra familien

begrænset. Selve opsamlingen kunne ske på tre stadier; under

graviditeten, lige efter fødslen eller på børnehjemmene, hvor

socialrådgiverne f.eks. redegjorde for, at de tilbød støtte til

mødrene, så de kunne få arbejde. Når først børnene var kom-

met i institution eller på midlertidigt opholdshjem, blev de fjer-

net, hvorefter man sagde direkte til mødrene, at de ikke ville

få deres børn at se igen.

Opsamlingsmekanismen blev ifølge rapporten meget udbredt

og udmøntede sig i 1979 i en egentlig vejledning til socialråd-

givere. Vejledningen redegjorde for en række procedurer, som

socialrådgiveren skulle overholde for at få fat i unge, enlige

mødre, som befandt sig i en sårbar situation. Formålet var at

få mødrene til at overdrage deres børn til adoption.

Ifølge rapporten er det væsentligt at forstå konteksten, som

ovennævnte handlinger udspillede sig i. Ud over den gældende

lovgivning på adoptionsområdet fra 1978 begyndte man i Chile

at implementere en national børneplan (Plan Nacional de la In-

fancia). Den nationale børneplan blev forvaltet af det davæ-

rende Justitsministerium.

Planen introducerede en ny opfattelse af børn i en uregelmæs-

sig situation. Man begyndte at tale om uregelmæssige sociale

forhold, hovedsaligt knyttet til fattigdom. I børnepolitikken

spillede adoption en vigtig rolle som en oplagt løsning for børn,

som ikke havde et hjem. En målsætning for børnepolitikken

var blandt andet, at der skulle ske en betydelig stigning i an-

tallet af adoptioner. Til understøttelse af dette udviklede man

to mekanismer. Dels etablerede man en offentlig bevægelse,

som skulle støtte adoptionstanken, og dels igangsatte man en

international kampagne til støtte for børn og barndommen.

Der blev således indført en statspolitik, som var målrettet

adoption af børn. Rapporten refererer interviews med social-

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

rådgivere, som bl.a. har været involveret i opsamling og fjer-

nelse af børn. De giver udtryk for, at alt hvad de foretog sig lå

inden for lovens rammer og de gældende bestemmelser, og at

de gjorde det med en overbevisning om, at de reddede børn

fra en skæbne i fattigdom. Ifølge rapporten lå der, ud over en

økonomisk gevinst for de involverede parter, en politisk-ideolo-

gisk overbevisning om, at kunne redde fattige børn i en sam-

menhæng, hvor Chile og Latinamerika i 1980’erne gennemle-

vede en af de værste økonomiske kriser, landene har oplevet i

moderne historie.

Ifølge rapporten var tyveriet af børn en praksis, som udfoldede

sig over flere perioder, og som ikke kun forekom under Pino-

chets militærdiktatur fra 1973-90. Der var tilsyneladende tale

om en meget indbringende forretning for de involverede orga-

nisationer, som i lange perioder udnyttede den manglende lov-

givning til at gennemføre adoptioner af børn til udlændinge.

International adoption og dermed børns udrejse af Chile med

henblik på adoption blev først underlagt regulering i 1988. Den

manglende lovgivning gav grundlag for, at mange børn, som

var blevet fjernet fra deres biologiske mor, kunne sendes ud af

landet. Den egentlige adoptionsvurdering blev foretaget af

myndighederne i modtagerlandet, hvor godkendelsen skete på

baggrund af processen i Chile.

De chilenske medier rapporterede allerede i 1960’erne og

1970’erne om anmeldelser af organiserede grupper,

som var

involverede i arbejdet med ulovlig handel med nyfødte børn,

men det fik på daværende tidspunkt ikke den chilenske stat til

at gribe ind.

Rapporten fastslår ikke det præcise omfang af de ulovlige

adoptioner, fordi registreringen i Chile var mangelfuld. Men en

chilensk NGO ved navn Hijos y Madres del Silencio, der arbej-

der med søgen efter biologisk slægt, vurderer, at omkring

10.000 personer har taget kontakt i til organisationen. Disse

personer har erklæret, at de er ofre for ulovlig adoption.

Som konsekvens af konklusionerne i rapporten, foreslog den

chilenske kommission bl.a. at private organisationer udelukkes

af behandlingen af adoptionssager både nationalt og internati-

onalt for fremtiden. De private organisationer har været den

vigtigste kilde til at udføre handel med børn, idet organisatio-

nerne på den ene eller anden måde modtager et honorar for

deres handlinger. Samtidig blev det foreslået at forbedre sy-

stemet til søgning efter biologisk slægt og at allokere flere res-

sourcer til domstolenes pågående undersøgelse af uregelmæs-

sige adoptioner

–

også kaldet den strafferetlige efterforskning.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

KAPITEL 5

Ankestyrelsens belysning af

AC Børnehjælps adoptionsfor-

midling fra Chile

5.1 LOVGRUNDLAGET FOR ADOPTIONERNE

Ankestyrelsen har via den internationale ekspertorganisation

ISS (International Social Service) indhentet og oversat den

lovgivning, der regulerede adoptionsområdet i Chile fra 1965

og frem. Styrelsen har identificeret to love, der var gældende i

årene 1978 til 1988 og giver et indblik i, hvordan adoptionsfor-

midlingen til Danmark fungerede. I afdækningen har disse love

har udgjort en ramme for vurderingen af den foreliggende do-

kumentation i de gennemgåede sager og de indsamlede oplys-

ninger i øvrigt.

Den lov, som er benævnt lov nr. 16.346 var gældende i perio-

den 1965-1988 og havde til formål at fastsætte rammerne for

adoption. Der fandtes dermed en adoptionslov i Chile, der

gjorde det muligt at gennemføre lovlige adoptioner, men ifølge

den parlamentariske udredning regulerede loven ikke internati-

onal adoption.

Lovens bestemmelser handler om:



krav til ansøgernes ægteskabelige status og alder

barnets maksimale alder og status (herunder en definition af

et forladt barn)

krav til selve adoptionsbevillingen og forudsætninger herfor

adoptionens retsvirkning

dommerens beføjelser

krav til registreringen af adoptionen i fødselsregisteret



Den anden relevante lovgivning er lov nr. 16.618 om beskyt-

telse af mindreårige. Loven trådte i kraft i 1967 og regulerede

nationale foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige.

5.1.1 Domme fra Chile

Da alle de sager, der er omfattet af Ankestyrelsens afdækning,

vedrører adoptioner gennemført før 1988, er formidlingen

sket, inden der fandtes en lov, der regulerede international

adoption i Chile.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

Ankestyrelsen vurderer efter en gennemgang af konkrete sa-

ger, at adoptioner før 1988 i stedet blev behandlet efter regel-

sættet om beskyttelse af mindreårige.

Ifølge den parlamentariske udredning medførte dette en risiko

for, at mange børn, som var blevet fjernet fra deres biologiske

mor, kunne bortadopteres i udlandet.

Ankestyrelsen har gennemgået i alt 31 konkrete adoptionssa-

ger fra Chile fordelt således, at der er i alt 16 fra Casa Nacional

del Nino og 15 private adoptioner. Fælles for dommene i de 31

konkrete sager, styrelsen har gennemgået, er, at det er lov

16.618 fra 1967 om beskyttelse af mindreårige, der er anvendt

af de chilenske domstole.

Det fremgår af dommene i de 31 sager, at de danske ansøgere

(senere adoptanter) får betroet værgemålet for barnet, og at

barnet gives tilladelse til at rejse ud af landet. I nogle af dom-

mene fremgår det også, at overdragelsen af værgemål og ud-

rejse af landet sker med henblik på adoption.

Det er således bestemmelserne i lov 16.618 om domstolens

beføjelser til at afgøre, hvem der skal virke som værge for

mindreårige og til at autorisere mindreåriges udrejse af Chile,

der danner grundlag for dommene. Ifølge den parlamentariske

udredning kunne chilenske børn før 1989 rejse ud af landet

uden deres forældre, hvis der var beskikket værgemål for bar-

net.

5.1.2 Samtykke fra de biologiske forældre

Et samtykke til adoption fra de biologiske forældre er normalt

en hel central del af frigivelsen af barnet. I de sager, Ankesty-

relsen har gennemgået, ses der af dommene at være omtalt

samtykke i 13 af de 15 sager om private adoptioner. I de 16

sager Ankestyrelsen har gennemgået fra Casa Nacional del

Niño, fremgår det ikke, at de biologiske forældre har givet

samtykke til værgemål, hverken i dommen eller i sagens øv-

rige akter.

I de sager, hvor der er givet et samtykke, fremgår det af nogle

af dommene fra Chile, at der er givet samtykke til værgemål. I

andre af dommene fremgår det ikke specifikt, hvad der er gi-

vet samtykke til, men dommen handler om værgemål.

Det er Ankestyrelsens vurdering, at det i langt de fleste sager

ikke er muligt at konkludere, om de biologiske forældre var

klar over, at deres samtykke til værgemål blev givet med hen-

blik på adoption i udlandet.

Det er på baggrund af dokumenterne i de gennemgåede sager

ikke muligt at se, om de biologiske forældre i forbindelse med

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

afgivelsen af samtykke er blevet vejledt om de reelle konse-

kvenser af samtykket, der ledte til en international bortadop-

tion af barnet.

Der er alene i én sag om privat adoption et samtykkedoku-

ment, hvoraf det fremgår, at biologisk mor giver samtykke til

at barnet overdrages til adoption til et bestemt dansk ægtepar,

at biologisk mors samtykke er uomstødeligt og at biologisk

mor også samtykker til, at barnet kan rejse til Danmark.

5.1.3 Barnets fødselsattest

Ankestyrelsen har i sin gennemgang af sager yderligere fun-

det, at registreringerne på børnenes fødselsattester i Chile har

været ufuldstændige.

Af gennemgangen ses det, at navnene på barnets biologiske

forældre alene i nogle tilfælde fremgår af fødselsattesten,

selvom de biologiske forældres navne er kendte og fremgår af

barnets helbredsoplysninger (se kapitel 5.3.2). Dette er et for-

hold, der er fokus på i bl.a. den parlamentariske udredning,

hvoraf det fremgår, at der kan have forekommet forfalskning

med dokumentationen i adoptionssagerne, herunder fødselsat-

testerne. Tilsvarende har CAW oplyst, at det

ud fra CAW’s erfa-

ringer giver anledning til mistanke om ulovlige forhold, hvis de

biologiske forældres navne ikke fremgår af fødselsattesten.

I nogle af de første private adoptioner har barnet allerede på

fødselsattesten fået tildelt de danske ansøgeres efternavne.

Dette indikerer, at det allerede inden dommen om værgemål

blev afsagt var besluttet, at det konkrete barn skulle overdra-

ges til de pågældende ansøgere.

5.2 DE ØKONOMISKE ASPEKTER I ADOPTIO-

NERNE

I 1978 til 1988 blev de økonomiske relationer i den internatio-

nale adoptionsformidling ikke reguleret i de danske regler eller

af de danske myndigheder. Derfor kan det ikke udelukkes, at

der kan have været økonomiske incitamenter for de involve-

rede aktører, da der ikke fandtes regler for AC Børnehjælps

eventuelle honorering af kontaktpersoner eller om betaling af

gebyrer i afgiverlande.

Ved internationale adoptioner er det almindeligt både i en nuti-

dig og i en historisk kontekst, at ansøgerne eller organisatio-

nerne betaler for visse omkostninger i forbindelse med sagens

behandling i udlandet. Det kan f.eks. være udgifter til over-

sættelse, lægeundersøgelser, advokatbistand, udstedelse af

særlige attester etc.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

Det kan dog have betydning at få belyst, om enkelte personer i

Chile har haft personlig vinding ved at bistå med formidlingen

af adoptionerne fra Chile og dermed haft et incitament til at

medvirke til en fortsat formidling.

Ifølge DIAs høringssvar har AC Børnehjælp betalt gebyrer til

Casa Nacional del Niño og senere til AC Børnehjælps repræ-

sentanter og kontaktpersoner i Chile. Gebyrernes størrelse va-

rierede over tid. Fælles for gebyrerne er, at de har dækket

f.eks. sagsomkostninger, lægeattester, barnets pleje, donation

(til f.eks. et børnehjem) og et gebyr til repræsentanten. Det er

dog ikke nærmere specificeret, hvorledes det samlede gebyr

har fordelt sig på de enkelte udgifter, herunder hvor stor en

del af gebyret, repræsentanten modtog personligt.

Det fremgår af korrespondancen mellem AC Børnehjælp og

kontaktpersonen i Chile, at donationer fra AC Børnehjælp til

Casa Nacional del Niño i en periode blev stilet direkte til kon-

taktpersonen. Det fremgår også, at AC Børnehjælp betalte et

gebyr direkte til lægen på Casa Nacional del Niño, og at AC

Børnehjælp gav en donation til børnehjemmet for hvert barn,

der blev adopteret til Danmark. Senere blev denne donation

stilet direkte til den socialrådgiver, som var AC Børnehjælps

kontaktperson.

Som tidligere beskrevet overgik formidlingen efter Casa Nacio-

nal del Nino i 1982 blev overdraget til CORDAM til hovedsaligt

at bestå af private adoptioner. Ved overgangen til den private

formidling er det i korrespondancen beskrevet, at AC Børne-

hjælp via deres kontaktperson betalte i alt 3.500 USD for

adoptioner af to børn inden børnenes fødsler. Betalingen skulle

afholde udgifterne til fødselsklinik og børnenes ophold og pleje.

De to børn blev adopteret i den indledende fase med de pri-

vate adoptioner. Adoptionerne blev formidlet af AC Børne-

hjælps kontaktperson som private adoptioner til AC Børne-

hjælp uden om Casa National del Niño (se kapitel 5.4).

I den parlamentariske udredning fremgår det, at der allerede i

1970’erne og 1980’erne blev skrevet om ulovlige adoptioner i

national og lokal aviser i Chile. Artiklerne handlede om handel

med børn, herunder historier og udsagn fra personer, som var

blevet anholdt for handel med børn. På dette tidspunkt blev

det anført at mellem 800 og 1.000 børn årligt udrejste af Chile

på ulovligt grundlag. Prisen for et barn blev anslået til at være

højst 6.500 USD.

I høringssvaret har DIA oplyst hvilke gebyrer, udgifter og do-

nationer der fremgår af adoptionssagerne. I sager fra Casa Na-

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

cional del Niño var omkostningerne ca. 250-650 USD pr. adop-

tion, mens omkostningerne var ca. 2.500 USD i de private

adoptionssager. DIA gør opmærksom på, at DIA i deres sags-

gennemgang ikke har fundet regnskaber eller lignende, som

giver et mere detaljeret indblik i økonomien omkring samar-

bejdet.

Det fremgår desuden af den parlamentariske udredning, at

Chile på det tidspunkt var blandt de lande, hvor flest børn ud-

rejste med henblik på international adoption. Det kobles i den

parlamentariske udredning sammen med en chilensk lovgiv-

ning, som ikke i tilstrækkeligt omfang regulerede chilenske

børns udrejse med henblik på adoption i udlandet.

5.3 OPLYSNINGER OM BARNET FØR ADOPTIO-

NEN

Da adoptionerne fra Casa Nacional del Niño blev indstillet,

overgik AC Børnehjælp til at samarbejde om private adoptio-

ner. Med de private adoptioner kunne AC Børnehjælp imøde-

komme danske ansøgeres ønske om at adoptere små børn og

spædbørn.

Ifølge DIA’s oplysninger var

de børn, der blev adopteret fra

Casa Nacional del Niño, omkring 2-6 år på det tidspunkt, hvor

dommen om værgemål blev afsagt. De fleste børn var omkring

4 år. Børnene, der blev adopteret til Danmark via private

adoptioner, var primært spæde, da dommen om værgemål

blev afsagt.

DIA oplyser, at adoptioner af spædbørn med nutidens børne-

syn kan vække opmærksomhed, men at børnesynet og adop-

tion var anderledes for 40 år siden. Det var således ikke ual-

mindeligt, at spædbørn blev bortadopteret, hvilket også skete i

andre af de tidligere organisationers samarbejdslande og i na-

tionale adoptioner i Danmark.

5.3.1 Børnenes opholdssted forud for adoptionen

Ifølge den parlamentariske udredning er det en kendsgerning,

at uregelmæssige og ulovlige adoptioner, herunder krænkelser

af grundlæggende rettigheder, fandt sted i Chile i perioden

1950 til 2000.

Der var tale om en tilbagevendende praksis, som forekom på

baggrund af utilfredsstillende forhold på hospitalerne, ukorrekt

fødselsregistrering og grupper, som i en koordineret indsats og

med økonomisk vinding for øje, tog initiativ til at fjerne børn

fra især fattige kvinder i en sårbar situation. De typiske ofre

var således enlige kvinder, som i nogle tilfælde havde mange

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

børn, levede i landdistrikterne og ikke havde adgang til det

nødvendige støttende netværk.

Den mest udbredte metode var at give moren indtryk af, at

hendes barm var afgået ved døden. Den biologiske mor blev

således overbevist om, at det var en uoprettelig kendsgerning,

som der ikke kunne stilles spørgsmål ved. Samtidig fik moren

ikke udleveret sit nyfødte barns lig og modtog ikke en fødsels-

erklæring, fødselsattest eller dødsattest.

Henset til de meget sparsomme oplysninger om børnene før

adoptionen kan det ikke udelukkes, at metoder til ulovlig fjer-

nelse af børn, beskrevet i den parlamentariske udredning, også

har gjort sig gældende i danske sager. Ankestyrelsen kan

hverken be- eller afkræfte dette mønster i de danske sager.

Oplysningerne fra den parlamentariske udredning handler om

hele komplekset om ulovlige og uregelmæssige adoptioner i

Chile og er altså ikke specifikt fokuseret på adoptioner fra Chile

til Danmark.

Ankestyrelsen er alene bekendt med, at børnene i alle sagerne

fra Chile 1978 til 1988 har opholdt sig i plejefamilier inden

adoptionen, men det er i langt de fleste tilfælde ikke angivet,

af hvilken årsag børnene blev placeret i pleje, eller hvor i lan-

det plejefamilierne boede. Herudover er der ingen eller meget

sparsomme oplysninger om den biologiske mor.

I de gennemgåede sager, hvor adoptionen er formidlet via

Casa Nacional del Niño, har børnene opholdt sig i private pleje-

familier. Inden børnene blev eskorteret til Danmark, blev de

flyttet til børnehjemmet i Santiago.

I de gennemgåede sager om private adoptioner blev spædbørn

i hovedparten af de sager Ankestyrelsen har gennemgået pla-

ceret i

plejefamilie (”foster home”) med henblik på adoption.

I nogle af de sager, Ankestyrelsen har gennemgået, fremgår

det desuden, at forskellige adoptanter i Danmark spurgte ind

til børnenes ophold før adoptionen og til de biologiske mødre.

Disse spørgsmål blev ikke besvaret af kontaktpersonen, men

adoptionerne blev alligevel gennemført.

5.3.2 Børnenes helbredsoplysninger

I de sager, som Ankestyrelsen har gennemgået, er der oplys-

ninger om barnets fysiske og psykosociale tilstand. Oplysnin-

gerne findes i ét samlet dokument, som tilsammen

udgør ”Me-

dical Report”.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

Medical Report blev udfyldt på en blanket, som AC Børnehjælp

sendte til kontaktpersonen i Chile. Den ene del af rapporten

blev udfyldt af en læge (om barnets fysiske helbred). Den an-

den del blev udfyldt af en socialrådgiver, typisk AC Børne-

hjælps kontaktperson (om barnets psykosociale tilstand). Me-

dical Report virker generelt standardiseret og med få konkrete

oplysninger om børnene. Det vil sige, at mange oplysninger og

noteringer i rapporterne går igen fra barn til barn og fremstår

meget ensartede.

Dateringen af helbredsoplysninger indikerer, at helbredsoplys-

ningerne er udfyldt i forbindelse med adoptionen. Det er dog

ikke muligt at vide, om der i barnets sag i Chile på daværende

tidspunkt var supplerende helbredsoplysninger, som ikke blev

sendt med til Danmark i forbindelse med matchningen.

I flere Medical Reports er oplyst et navn på den biologiske mor

og i nogle tilfælde også den biologiske far. Dokumentet inde-

holder desuden i nogle tilfælde oplysninger om fødslens forløb,

f.eks. at det var en normal fødsel, men ikke oplysninger om

hvor barnet er født, f.eks. på hvilket hospital eller hvilken kli-

nik.

Set med nutidens øjne er detaljerede oplysninger om barnets

ophav væsentlige. Det kan f.eks. være oplysninger om den bi-

ologiske families baggrund og situation, oplysninger om fødsel

og fødselssted eller politirapport og bevis for forgæves søgning

efter biologisk familie (hvis der er tale om et hittebarn).

5.3.3 Matchningen

I hovedparten af de sager, Ankestyrelsen har gennemgået, går

der kort tid fra udstedelsen af barnets fødselsattest til barnets

indrejse i Danmark (generelt mellem tre til ti uger). Det bety-

der, at processen var meget komprimeret, særligt med tanke

på, at det i 1970’erne og 1980’erne

ikke var muligt at sende

dokumenter og oplysninger til og fra udlandet med samme ha-

stighed som i dag.

Ankestyrelsen kan af de gennemgåede sager ikke se, hvilke

oplysninger de danske myndigheder var i besiddelse af på tids-

punktet for matchningen.

Ankestyrelsen kan konstatere, at nogle af børnene har været

bestemt til at skulle rejse til Danmark, inden de reelt var mat-

chet med danske ansøgere. Det har derudover ikke været mu-

ligt ud fra de gennemgåede sager at se, hvordan AC Børne-

hjælps kontaktperson kom i kontakt med de biologiske mødre i

perioden med private adoptioner.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

I de sager, som Ankestyrelsen har gennemgået, fremstår det

ikke entydigt, hvem der stod for matchningen. Der er dog flere

eksempler på, at den reelle matchning blev forestået af AC

Børnehjælp. Det fremgår blandt andet af nogle sager, at der

eksisterede en liste over børn, som kontaktpersonen i Chile

forventede skulle bortadopteres. Ud fra denne liste matchede

AC Børnehjælp børnene til danske ansøgere.

Herudover ses det af sagerne, at tidspunkterne for, hvornår

børnene skulle rejse til Danmark, ofte var besluttet, inden

matchningen var godkendt i amtet. I én sag måtte AC Børne-

hjælp f.eks. hurtigt matche barnet til andre ansøgere, fordi de

oprindelige ansøgere ikke kunne godkendes, og barnets an-

komstdato i Danmark var planlagt.

Af korrespondancen mellem AC Børnehjælp og kontaktperso-

nen i Chile fremgår det, at kontaktpersonen havde kendskab til

to ufødte børn, som skulle bortadopteres (se kapitel 5.2 og

5.4). AC Børnehjælp forudbetalte omkostningerne i forbindelse

med fødslerne og oplyste samtidig til deres kontaktperson

hvilke to danske ansøgerpar, børnene skulle adopteres af. Bør-

nene blev herefter formidlet via AC Børnehjælp som private

adoptioner. Det viser, at de konkrete børn blev matchet af AC

Børnehjælp. I dette tilfælde før børnene var født.

Set med nutidens øjne burde matchningen af et barn ikke ske,

før barnet er født. Ifølge Haagerkonventionen kan en adoption

kun gennemføres, hvis myndighederne i afgiverlandet har sik-

ret sig, at den biologiske mors samtykke først er givet efter

barnets fødsel

. Dette skal forebygge risikoen for ulovlig ad-

færd.

Et match før fødslen kan, set med nutidens øjne, indikere, at

barnet er handlet, og at ansøgerne har betalt for den biologi-

ske mors omkostninger i gengæld for et barn. Det kan endvi-

dere indikere, at den biologiske mors situation (f.eks. fattig-

dom) udnyttes med det formål at få et barn. Uanset at hensig-

ten i den konkrete situation kan have været at hjælpe den bio-

logiske mor, så bør international adoption, set med nutidens

øjne, ikke være et middel til denne hjælp.

Matchningen af et barn bør desuden først ske, når den biologi-

ske mor reelt er i stand til at forstå konsekvenserne af det

samtykke, hun giver til f.eks. adoption. En sådan forståelse

kan først, set med nutidens øjne, endeligt opnås, når barnet er

født og de reelle kendsgerninger omkring barnet og moderen

Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med

hensyn til internationale adoptioner, Artikel 4, litra c, stk. 4

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

er kendt (barnets og moderens tilstand efter fødslen, eventu-

elle komplikationer i forbindelse med fødslen etc.). Barnet bør

matches med de ansøgere, som vurderes at kunne tage bedst

vare på barnet.

5.4 AKTØRER I ADOPTIONSPROCESSEN

Der er flere gennemgående aktører i adoptionerne fra Chile til

Danmark. I følge den parlamentariske udredning anmodede

dommeren, som leder den igangværende strafferetlige efter-

forskning, den chilenske socialrådgiverforening om oplysninger

om AC Børnehjælps kontaktperson og otte andre socialrådgi-

vere. Den strafferetlige efterforskning modtog oplysningerne

om AC Børnehjælps kontaktperson i april 2018. Ankestyrelsen

kan dog ikke konkludere heraf, at adoptionerne til Danmark

var ulovlige.

Af den parlamentariske udredning fremgår det, at chilenske

medier

i 1960’erne og 1970’erne

rapporterede om anmeldelser

af organiserede grupper, som var involverede i arbejdet med

ulovlig handel med nyfødte børn, men det fik på daværende

tidspunkt ikke den chilenske stat til at gribe ind. Manøvren

med at franarre biologiske mødre deres børn blev forestået af

bl.a. lægefagligt personale, folkeregistre og diverse private or-

ganisationer.

Det fremgår desuden af den parlamentariske udredning, at det

var en indbringende forretning for de involverede aktører, som

udnyttede den manglende lovgivning til at gennemføre adopti-

oner af børn til udlændinge.

DIA gør i sit høringssvar til Ankestyrelsen opmærksom på, at

der er flere gennemgående aktører i sagerne, herunder kon-

taktpersoner, læger, dommere og advokater. DIA er vidende

om, at flere af disse personer er genstand for den strafferetlige

efterforskning, der foregår i Chile.

Det fremgår af korrespondancen mellem kontaktpersonen og

AC Børnehjælp i maj 1979, at Casa Nacional del Niño omtales

negativt i den chilenske presse. Kontaktpersonen giver i den

forbindelse udtryk for, at omtalen påvirker vedkommendes ar-

bejde på børnehjemmet. Kontaktpersonen vil derfor begynde

at forestå adoptioner på privat basis og dermed imødekomme

behovet for adoption af flere små børn og spædbørn.

AC Børnehjælps kontaktperson på Casa Nacional del Niño, som

senere forestod de private adoptioner, går igen i de fleste sa-

ger. Vedkommende har fungeret både som kontaktperson for

AC Børnehjælp, som socialrådgiver i Chile og dermed under-

skriver på Medical Report om børnenes psykosociale tilstand,

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

samt i nogle tilfælde også som repræsentant for ansøgerne

ved domstolen. Disse funktioner har vedkommende varetaget i

et lovgivningsmæssigt ureguleret system. Med nutidens øjne

er det bekymrende, at en enkelt person er involveret i alle dele

af et så ureguleret system, da det i det tilfælde er svært at ad-

skille, hvilke interesser personen reelt repræsenterer.

5.4.1 Særligt om de private adoptioner

De generelle oplysninger om AC Børnehjælps formidlingsar-

bejde i Chile viser, at AC Børnehjælps samarbejdspart og kon-

taktperson arbejdede konkret på at fremme private adoptio-

ner, og at de danske adoptionsansøgere havde en forventning

om, at AC Børnehjælp kunne bistå med sådanne adoptioner.

Af AC Børnehjælps korrespondance med kontaktpersonen i

Chile kan man se, at ansøgere til adoption generelt efter-

spurgte små børn og spædbørn. AC Børnehjælp skrev derfor

ofte til socialrådgiveren på Casa Nacional del Niño og spurgte

til mulighederne for at adoptere små børn (til forskel fra de

ofte lidt større børn, der adopteredes fra Casa Nacional del

Niño).

Den daværende direktør for AC Børnehjælp rejste i starten af

1980 til Chile og havde i den forbindelse kontakt med social-

rådgiveren på Casa Nacional del Niño. Socialrådgiveren tilbød i

samarbejde med en sagfører at sørge for at formidle adoptio-

ner af helt små børn og spædbørn til Danmark. AC Børne-

hjælps direktør blev på turen til Chile også specifikt tilbudt at

formidle fem konkrete børn til bortadoption, som prøvesager

for det nye samarbejde. Dette informerede AC Børnehjælp de

potentielle ansøgere om i breve efter hjemkomsten i april

1980.

Det fremgår af korrespondancen, at AC Børnehjælp i december

1979 blev oplyst om, at det chilenske Justitsministerium fik

ansvar for alle adoptioner fra januar 1980. I 1980 kom det chi-

lenske justitsministerium på besøg hos AC Børnehjælp i Dan-

mark, hvor en repræsentant fra ministeriet skulle mødes med

AC Børnehjælps daværende direktør og en adoptivfamilie, der

havde adopteret barn fra Chile.

I to breve forud for besøget bad AC Børnehjælps kontaktper-

son AC Børnehjælps direktør om ikke at nævne de to konkrete

sager (se kapitel 5.2 og 5.3) for det chilenske Justitsministe-

rium, da der var tale om private adoptioner. Kontaktpersonen

bad også AC Børnehjælps direktør om kun at vise og omtale de

børn, der var formidlet via Casa National del Niño over for re-

præsentanten fra det chilenske Justitsministerium. Kontaktper-

sonen oplyste også, at der på dette tidspunkt var fokus på in-

ternationale adoptioner i det chilenske Justitsministerium, og

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

at en nærmere regulering formentlig var på vej. Denne regule-

ring ville muligvis medføre at man ikke længere kunne fore-

tage private adoptioner.

Den videre korrespondance efter det chilenske Justitsministeri-

ums besøg i Danmark ses ikke at indeholde oplysninger om,

hvorvidt AC Børnehjælp adresserede privat adoptionsformid-

ling over for det chilenske Justitsministeriums repræsentant.

Der er dog beskrevet andre emner, der blev drøftet under be-

søget.

Formidlingen af private adoptioner via AC Børnehjælps kon-

taktperson fortsatte indtil 1986, hvor samarbejdet med den

konkrete kontaktperson som nævnt ophørte.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

KAPITEL 6

Søgen efter biologisk slægt i

Chile

Ankestyrelsen har undersøgt, hvilke muligheder adopterede

har for at få bistand fra myndigheder og organisationer i Chile

til at søge efter flere oplysninger om deres baggrund og deres

adoptionssag, herunder søgen efter biologisk slægt. Flere aktø-

rer arbejder med søgen efter biologisk slægt i Chile. Nedenfor

er en kort beskrivelse af disse aktører samt oplysninger om,

hvordan man som adopteret kan kontakte dem hver især. Op-

lysningerne vil desuden fremgå af Ankestyrelsens hjemmeside,

hvor de løbende vil blive opdateret.

Til slut beskrives også de muligheder, der er for at få bistand

til Post Adoption Service (PAS) i Danmark via enten Ankesty-

relsen eller DIA.

6.1 SENAME

Ifølge Senames hjemmeside kan man som adopteret få hjælp

til søgen efter biologisk slægt og oplysninger om egen bag-

grund, hvis man er fyldt 18 år. Man skal udfylde og indsende

en formular med en række oplysninger til Sename. Derudover

er processen for og resultatet af Senames bistand ikke nær-

mere beskrevet. Ankestyrelsen har dog fået oplyst, at kommu-

nikationen med Sename bør foregå på spansk. Ankestyrelsen

har ringet/skrevet til Sename for at få uddybet ovenstående

muligheder. For nuværende venter styrelsen på at få lejlighed

til at mødes med Sename virtuelt.

Via den svenske centralmyndighed, MFOF, har Ankestyrelsen

fået oplyst, at der kun er få svenske adopterede, der har søgt

bistand fra Sename, og at de ikke er blevet kontaktet af

Sename endnu.

Organisationen Chilean Adoptees Worldwide (CAW) har oplyst,

at CAW vejleder adopterede om, at de kan sende deres sag til

Sename med henblik på søgen efter biologisk slægt i de til-

fælde, hvor CAW ikke selv kan hjælpe. Sename har ifølge CAW

adgang til arkiver, som ikke er gået tabt, hvor der kan være

relevante oplysninger.

Kontaktoplysninger:

Link til oplysninger om søgen efter biologisk slægt på Senames

hjemmeside:

https://www.sename.cl/web/index.php/pregun-

tas-frecuentes-programa-busqueda-de-origenes/

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

Link til at søge Sename om bistand til søgen efter biologisk

slægt:

https://medusa.sename.cl/buscandoorigenes/Ingreso-

Caso.aspx?changeidioma=en

6.2 DEN STRAFFERETLIGE EFTERFORSKNING I

CHILE

Ifølge oplysninger, fra blandt andet den svenske centralmyn-

dighed (MFoF), kan man som adopteret modtage oplysninger

om egen sag direkte fra den strafferetlige efterforskning, hvis

sagen indgår i efterforskningen. I så fald skal man som adop-

teret selv rette henvendelse til den strafferetlige efterforsk-

ning. I august 2020 blev den svenske centralmyndighed oplyst

af den strafferetlige efterforskning om, at der på dette tids-

punkt indgik i alt 584 konkrete adoptionssager i efterforsknin-

gen, og at en betydelig del af disse er svenske.

Den strafferetlige efterforskning består både af en generel af-

dækning af ulovligheder forbundet med adoptioner fra Chile og

en efterforskning af individuelle sager. MFoF antager, at den

strafferetlige efterforskning gennemgår alle de klager/ansøg-

ninger, der modtages, men der kan gå op til to år, fra PDI

modtager en sag, til efterforskningen igangsættes på grund af

et stort antal henvendelser.

Det er ikke lykkedes styrelsen at få svar på, om den enkelte

adopterede får et individuelt svar på sin henvendelse. Den

strafferetlige efterforskning har dog oplyst overfor MFoF, at når

efterforskningsperioden er slut, eller sagen er lukket, kan der

gives de oplysninger, der anmodes om, så længe det ikke van-

skeliggør rettens normale drift. Styrelsen har hørt en række

aktører om, hvornår det forventes, at den strafferetlige efter-

forskning afslutter sit arbejde. Det vides dog ikke på nuvæ-

rende tidspunkt.

Ifølge oplysninger styrelsen har modtaget direkte fra den straf-

feretlige efterforskning, fungerer efterforskningen på den

måde, at en biologisk forælder kan indgive en officiel klage til

PDI med henvisning til sagsnummeret 1044-2018. Det samme

kan en adopteret. PDI forsøger derefter at matche henvendel-

serne og indsamle oplysninger om involverede aktører med

henblik på et eventuelt strafferetligt efterspil.

Selve klagen

kan enten indgives fysisk ved et af PDI’s kontorer

i Chile eller via en formular, der er tilgængelig online (se ne-

denfor). Ifølge CAW, er denne fremgangsmåde, hvor PDI’s op-

lysninger fra den biologiske familie sammenholdes med oplys-

ningerne i sagens akter, den eneste metode til at få kastet lys

over det faktiske forløb i den enkelte sag.

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

På MFoF’s hjemmeside er der information om den strafferetlige

efterforskning og et officielt link til en formular, som de adop-

terede kan udfylde og e-maile direkte til PDI i Chile. Ankesty-

relsen har fået bekræftet, at alle adopterede kan benytte dette

link. Der er på hjemmesiden også oplysninger om, hvordan

man kan få besked om, at sagen er modtaget og sagsnummer

ved den strafferetlige efterforskning.

Formularen, der linkes til, er blevet verificeret af PDI, og kan

sendes direkte til en enkelt e-mailadresse eller til en gruppe-

mail hos den strafferetlige efterforskning. Ligesom med

Sename foregår kommunikationen med den strafferetlige ef-

terforskning som udgangspunkt på spansk.

Kontaktoplysninger:

Hovedmail til den strafferetlige efterforskning:

adopcionesirre-

[email protected]

Link til ansøgningsformular kan findes på Ankestyrelsens

hjemmeside ast.dk.

6.3 CHILEAN ADOPTEES WORLDWIDE

Chilean Adoptees Worldwide (CAW) er en platform for adopte-

rede fra Chile over hele verden. Organisationens formål er at

hjælpe adopterede fra Chile med at blive genforenet med de-

res biologiske familier. Herudover er organisationens formål at

afdække de faktuelle forhold omkring de adoptioner, der fandt

sted i 1970’erne, 80’erne og 90’erne. Organisationens ud-

gangspunkt er, at de fleste adoptioner fra Chile i de nævnte

årtier var ulovlige.

CAW er forankret i Holland men samarbejder med adopterede

over hele verden, blandt andet adopterede i Danmark.

CAW har et bredt netværk i Chile, herunder et direkte samar-

bejde med Sename og den strafferetlige efterforskning. Ønsker

man hjælp fra CAW til at søge efter biologisk slægt, skal man

anvende en formular, der findes på deres hjemmeside. Proces-

sen for, hvordan man får hjælp, er ikke beskrevet yderligere,

men CAW har oplyst, at de har størst mulighed for at hjælpe,

hvis der fremgår et chilensk navn af akterne i sagen. På hjem-

mesiden kan man også finde formularen, der skal anvendes,

hvis man vil sende sin sag til den strafferetlige efterforskning.

Kontaktoplysninger:

https://chileanadoptees.org/contact/

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

Formular på til søgen efter biologisk slægt (og andre formula-

rer):

https://chileanadoptees.org/online-forms/

6.4 NOS BUSCAMOS

Nos Buscamos (”Vi Søger”), er en chilensk organisation, base-

ret i Santiago, der har som mission at genforene biologiske fa-

milier, der er blevet adskilt gennem adoptioner, samt at støtte

og vejlede adopterede fra Chile. Organisationen arbejder bl.a.

med søgen efter biologisk slægt via deres egen DNA-database.

Nos Buscamos har også en svensk afdeling, som har fokus på

de svenske sager.

Ønsker man hjælp fra Nos Buscamos til at søge efter biologisk

slægt, skal man anvende en formular, der findes på deres

hjemmeside. Processen for, hvordan man får hjælp, er ikke

beskrevet yderligere.

Kontaktoplysninger:

https://www.nosbuscamos.org/

Formular til søgen efter biologisk slægt:

https://registro.nos-

buscamos.org/?en

Ankestyrelsen er bekendt med, at der findes endnu en chilensk

organisation ved navn Hijos y Madres del Silencio, der arbejder

med søgen efter biologisk slægt. I forbindelse med afdæknin-

gen har Ankestyrelsen dog ikke indhentet oplysninger om

denne organisations arbejde.

6.5 MULIGHEDER FOR HJÆLP I DANMARK

6.5.1 Ankestyrelsen

Ankestyrelsen kan hjælpe den adopterede (over 18 år), adop-

tanterne og eventuelle biologiske forældre med relevant vej-

ledning. Det kan f.eks. være vejledning om mulighederne for

at søge efter biologisk slægt i afgiverlandet, indsigt i egen sag

i afgiverlandet etc.

Ankestyrelsen kan altid vejlede de adopterede om de eksiste-

rende muligheder efter de danske regler på adoptionsområdet:



Muligheden for støtte i form af rådgivning, PAS (Post Adop-

tion Service) hos Ankestyrelsen

Mulighederne for at ansøge om ophævelse af adoptionen el-

ler forsøge at få adoptionen erklæret for ugyldig. Det er reg-

lerne i det land, der har truffet afgørelse om adoption, der er

afgørende for, om adoptionen kan ophæves eller erklæres

ugyldig.



SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

Ankestyrelsen står for at udbyde de statslige PAS-tilbud. I dag

består PAS-tilbuddene af følgende elementer:



Obligatorisk rådgivning umiddelbart før og efter hjemtagelse

af barn (fase 4)

Rådgivning indtil barnets 18. år (20 timers rådgivning til

adoptivforældre)

Rådgivning til voksne adopterede (timer bevilliges efter an-

søgning til Ankestyrelsen)

Børnegrupper (gruppeforløb for børn ledet af to PAS-konsu-

lenter)

Grupper for voksne adopterede over 18 år (som ikke selv er

forældre)

Grupper for voksne adopterede (som selv er forældre)

Grupper for eneadoptanter

Grupper for eneadoptanter og eneforsørgere

Temaeftermiddage

Undervisning til fagpersonale (skole, kommuner etc.)



Ankestyrelsens PAS-tilbud varetages aktuelt af i alt 22 konsu-

lenter og en psykologfaglig leder.

Ønsker man at høre mere om eller gøre brug af et PAS-tilbud,

kan man henvende sig til Ankestyrelsen.

Kontaktoplysninger:

https://ast.dk/blanketter/kontakt/kon-

takt-ankestyrelsen

Om Ankestyrelsens PAS-tilbud:

https://ast.dk/born-fami-

lie/hvad-handler-din-klage-om/adoption/radgivning-til-adop-

tivfamilier

6.5.2 DIA

DIA er, ifølge de nuværende akkrediteringsvilkår, forpligtet til

at yde PAS til adopterede og adoptivfamilier, der ønsker at

søge efter oplysninger om den adopteredes baggrund og histo-

rie, hvis adoptionen er gennemført via DIA, AC Børnehjælp,

DanAdopt eller Glemte Børn.

Det fremgår af akkrediteringsvilkårene, at DIA skal sikre, at

oplysningerne om den adopteredes baggrund er tilgængelige.

DIA er også forpligtet til at yde den nødvendige bistand til

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

adopterede og adoptivfamilier, herunder bistand til at opnå op-

lysninger og kontakt til den udenlandske samarbejdspart, der

har formidlet adoptionen.

DIA har tilkendegivet over for Ankestyrelsen, at organisationen

har fokus på at kunne hjælpe adopterede fra Chile, som i lyset

af denne afdækning og bekymringerne om formidlingen i peri-

oden 1978 til 1988 ønsker DIAs bistand til at få indsigt i egen

historie.

Organisationens PAS-tilbud kan inddeles i fem hovedkatego-

rier:



Aktindsigt i egen sag

Den adopterede eller adoptivfamilien ønsker aktindsigt i den

konkrete adoptionssag. DIA er ansvarlig for at opbevare de i

alt mere end 20.000 adoptionssager vedr. adoptioner, der er

blevet behandlet af Glemte Børn, AC Børnehjælp, DanAdopt

og DIA.

Søgen efter yderligere oplysninger

Adoptivfamilien, der ønsker at søge efter flere oplysninger

om barnets historie før adoptionen eller ønsker at få verifice-

ret oplysninger om barnet, eller den adopterede, der på egen

hånd ønsker at søge flere oplysninger om sin tid før adoptio-

nen eller få allerede tilgængelige oplysninger verificeret.

Kontaktetablering

Adoptivfamilien, som ønsker kontakt med barnets biologiske

familie eller eventuelle plejefamilie, eller den adopterede, der

på egen hånd ønsker at etablere kontakt, samt biologiske fa-

miliemedlemmer, der ønsker kontakt til den adopterede, eller

adoptivfamilier, der har adopteret et eller flere børn med bio-

logiske søskende i en anden adoptivfamilie.

Tilbagerejser

Adoptivfamilien, der ønsker at rejse tilbage med barnet, eller

den adopterede selv, der ønsker at rejse tilbage.

Andet

Eksempelvis adopterede, der ønsker at undersøge mulighe-

derne for at komme i praktik på det børnehjem, hvor den

adopterede opholdt sig inden adoptionen, søger efter infor-

mation om mulighed for yderligere rådgivning og hjælp, øn-

sker hjælp til afklaring vedrørende den adopteredes statsbor-

gerskab i afgiverlandet og ønsker fra adoptivfamilier og

adopterede om at få kontakt til andre adoptivfamilier og

adopterede.



SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 262: Ankestyrelsens undersøgelse af adoptioner fra Chile til Danmark, fra social- og ældreministeren

DIA rådgiver og vejleder de adopterede og deres familier om

hvor, hvordan og fra hvem de adopterede kan søge om hjælp i

udlandet, samt om de kulturelle forhold i de enkelte lande. DIA

følger op på mulighederne for og udviklingen af PAS i udlandet

i deres løbende samarbejde med afgiverlandene og fungerer

som bindeled til myndigheder og børnehjem, samt til andre fa-

miliegrupper, landegrupper og de øvrige rådgivningstilbud i

kommunalt og statslig regi. DIA afholder ligeledes løbende lan-

detræf for adopterede og familier, der har adopteret, fra de

enkelte afgiverlande.

Kontaktoplysninger:

[email protected]

Om DIA’s PAS tilbud:

https://www.d-i-a.dk/adoptionsproces-

sen/efter-adoption/