Fra:
Sendt:
27. oktober 2020 11:32
Til:
Emne:
Ønske om foretræde for Social- og indenrigsudvalget
Misbrug af rådighedstimer er løndumping
Misbrug af rådighedstimer i BPA-ordninger er ved at brede sig. Ankestyrelsen forstår ikke at sige fra overfor
kommunernes åbenlyse fejlfortolkning af begrebet. Derfor ser Muskelsvindfonden nu sammen med Louise
Druedahl, der selv er ramt af misbruget, os nødsaget til at rejse sagen for Folketingets Social- og
indenrigsudvalg. Folketinget har lavet nogle glimrende regler, som bare bliver fortolket så skidt, at en
fantastisk ordning er ved at blive ødelagt.
Louise Druedahl fortæller om egne oplevelser:
Mit aktive liv bliver splittet op i små dele. Mennesker med handicaps mulighed for at deltage og bidrage på
lige fod med andre bliver inddraget. Det er jo helt indlysende, at et aktivt ungt menneske som jeg selv ikke
sidder helt stille derhjemme uden behov for praktisk hjælp i næsten halvdelen af de vågne timer hver dag
året rundt. Men det er reelt det både Københavns Kommune og Ankestyrelsen med deres udmåling af over
7 rådighedstimer dagligt siger jeg skal. For eksempel er de 75 minutter mellem 20.15 og 21.30 fredag og
lørdag året rundt udmålt som rådighedstimer. Det kan ikke være politikernes hensigt, at jeg skal være uden
mulighed for et aktivt weekendliv. Der er noget, der er gået galt. Der er behov for at få fortolkningen af
reglerne gjort acceptabel igen.
Regler e siger: ”Ved ud åli g af tilskud til lø efter stk. ka der i helt særlige tilfælde ud åles tilskud til
dækning af rådighedstimer til borgeren. Ved rådighedstimer forstås timer, hvor hjælperen er til stede, men
hvor der ku u dtagelsesvis udføres aktiviteter for orgere ”. Altså i ”helt særlige tilfælde” hvor der ku
”u dtagelsesvis” udføres aktiviteter.
Men det er altså ikke hverken helt særlige tilfælde eller undtagelsesvist, at jeg er aktiv på forskellige
tidspu kter i lø et af dage . A kestyrelse skriver i si afgørelse: ”Dit ehov for i lø et af dage at få hjælp
til for eksempel at åbne og lukke døre, bære tasker, hente drikkevarer mv. kan dækkes af rådighedstimer,
idet der er tale o et spredt hjælpe ehov.”
Det er regulær løndumping. At jeg skal bede hjælpere om at arbejde til noget, der minder om halvdelen af
den overenskomstmæssige løn giver mig helt oplagt problemer med at rekruttere og fastholde hjælpere. I
forvejen er hjælperjobbet lavtlønnet. Typisk udmåler kommunerne rådighedsløn med 75 procent af
timelønnen uden aftentillæg og så videre.
Derved er det endnu et sted, hvor afgørelsen er i strid med reglerne. I vejledningens Punkt 69 står nemlig
klart og tydeligt: ”Ko
u al estyrelse skal, jf. ud åli gs eke dtgørelse s § 5, ud åle et tilskud til lø ,
der reelt gør det uligt at rekruttere og fastholde de ødve dige hjælpere.”
Da jeg har brug for respirationshjælp, har regionen bevilget 8 timer om natten på hverdage og 9 timer om
natten i weekender. Af de resterende timer er kommunen helt præcist kommet frem til at i alt 7,42 timer
hver dag året rundt er rådighedstimer. I alt minuttyranniet har kommune og Ankestyrelsen glemt, at det
handler om menneskers liv
–
blandt andet mit liv, siger Louise Druedahl.
Muskelsvindfonden bakker Louise op
Muskelsvindfonden mener, at kommune og Ankestyrelse har misforstået hele formålet med
rådighedstimer. Eller også har de i fællesskab omdefineret begrebet. Oprindeligt var formålet at binde en
ordning sammen. I det ligger, at der er lange perioder, hvor hjælperen ikke laver noget, og for så vidt kan
sidde på et værelse og læse eller lignende.