Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 255
Offentligt
Odder, den 13. april 2021
BEMÆRKNINGER TIL MINISTERSVAR PÅ SPØRGSMÅL 434, 435
OG 439 VEDR. TILSYNSMETODER
FØRST OG FREMMEST
På vegne af
- de borgere, som udsættes for kritisabel pædagogik på sociale tilbud
- de ansatte, som af ledelsen begrænses i at udføre en god pædagogisk indsats samt
- de pårørende, som er bekymrede over forholdene på det sociale tilbud, hvor deres
familiemedlem/ven bor
takker jeg Social- og Ældreudvalget for at rejse spørgsmål om socialtilsynenes virke
over for ministeren.
1. OM MINISTERENS SVAR
Overordnet set indeholder ministerens svar en fin gennemgang af socialtilsynenes
nuværende arbejdsmetoder. Imidlertid er det netop disse selvsamme arbejdsmetoder,
der bevirker, at socialtilsynene i et utilstrækkeligt omfang formår at få øje på de
sociale tilbud, som ikke leverer en tilfredsstillende pædagogisk indsats. At sådanne
tilbud findes spredt over hele landet er blevet dokumenteret grundigt i TV2
dokumentaren "Nødråb fra Børnehjemmet". Dertil kommer, at dokumentaren
muligvis kun har vist os toppen af isbjerget.
Det er derfor bekymrende, at der i ministerens svar ikke findes ansatser til ændringer
i tilsynsmetoderne.
1.1 OM WHISTLEBLOWERORDNINGEN
I ministerens svar nævnes whistleblowerordningen flere gange, idet den stigende brug
af ordningen beskrives som positiv. I den forbindelse føler jeg mig nødsaget til - igen
- at påpege, at brug af whistleblowerordningen ikke kun er positiv, idet hvert sagligt
whistleblow dækker over, at socialtilsynet
ikke
har opdaget i tide, at tilliden til
ledelsen på pågældende sociale tilbud er så ringe, at én eller flere
borger(e)/ansat(te)/pårørende har vurderet, at en frugtbar dialog med ledelsen ikke
længere kan finde sted . Ministerens positive ordvalg vedr. whistleblowerordningen
giver mig det indtryk, at whistleblowerordningen på belejlig vis bruges til at tildække
det åbenbare behov for ændringer i tilsynsmetoderne.
1.2 OM ADMINISTRATIVE ÆNDRINGER VERSUS LOVÆNDRING
Idet der i ministerens svar ikke kommenteres på den diskrepans, som findes mellem -
på den ene side - intentionen i Lov om Socialtilsyn, hvad angår tilsynskonsulenternes
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Henvendelse af 13/4-21 fra Erik Grootveld om bemærkninger til ministeren svar på spørgsmål vedr. tilsynsmetoder
informationsgrundlag, og - på den anden side - det informationsgrundlag, som
tilsynskonsulenterne bygger deres vurderinger på efter gængs administrativ praksis,
tyder det på, at de fornødne ændringer af tilsynsmetoder ikke kan implementeres
administrativt, men at kun en decideret lovændring kan få embedsværket til at ændre
administrativ praksis. Jeg håber derfor, at udvalget vil arbejde for, at det i den
reviderede Lov om Socialtilsyn beskrives eksplicit, at
1. tilsynskonsulenternes informationsgrundlag først og fremmest skal bygge på
udsagn fra borgere, ansatte og pårørende, samt
2. at det i loven ligeledes beskrives eksplicit, at tilsynet skal facilitere, at borgere,
ansatte og pårørende har mulighed for at udtale sig anonymt.
BETRAGTNING OM SOCIALE TILBUD, HVOR DER FINDES ET STÆRKT
MODSÆTNINGSFORHOLD MELLEM BORGERGRUPPEN OG
PERSONALEGRUPPEN.
Slutteligt vil jeg fremføre en betragtning, som griber ind i en fremtidig lovændring.
Denne betragtning er en udkrystallisering af de mange samtaler, som jeg igennem
årene har haft med mange kollegaer, som alle arbejder "på gulvet" i opholdsstedsregi.
Disse "betragtninger-fra-arbejdsgulvet" har - så vidt jeg ved - (endnu) ikke været
genstand for videnskabelig undersøgelse og jeg håber, at udvalget på baggrund af
disse betragtninger vil overveje at tilskynde ministeren til at iværksætte mere
dybdegående analyser af de problematikker, som betragtningerne vedrører med
henblik på at udvalget kan foregribe nødvendige ændringer i opholdsstedsstrukturen.
Påstand:
Såfremt tilsynene reformeres således, at tilsynskonsulenterne i langt højere grad end
for nuværende indsamler anonyme oplysninger fra borgere, ansatte og pårørende, vil
der med stor sandsynlighed blive afdækket en lang række sociale tilbud, hvor
forholdene ligner de forhold, som er blevet vist i førnævnte TV2 dokumentar.
Såfremt man mener, at denne påstand er plausibel, er det politisk set hensigtsmæssigt,
at man nu allerede gør sig tanker om, hvad der politisk og forvaltningsmæssigt stilles
op med sådanne dårligt fungerende sociale tilbud. Vil udskiftning af ledelsen (eller
dele af ledelsen) være tilstrækkelig? Og/eller udskiftningen af dele af
personalegruppen? Eller vil der lyde et kraftigt råb om flere ressourcer fra de
pågældende sociale tilbud. Muligvis suppleret af et lige så kraftigt offentligt råb om
tilførsel af ekstra ressourcer til sådanne sociale tilbud.
Udskiftninger i ledelses- og/eller personalegruppen vil i nogle tilfælde kunne gøre
underværker. Men - og her kommer de førnævnte "betragtninger-fra-arbejdsgulvet" i
spil -, det vil sandsynligvis vise sig, at de forholdsvis store sociale tilbud / afdelinger,
der har borgere, hvis problematikker indeholder flere af følgende delelementer,
nemlig omsorgssvigt/tilknytningsforstyrrelse, ADHD, misbrug, kriminalitet og
distancering til danskhed, har svært ved at opretholde en god pædagogisk dagligdag,
uanset hvor dygtig ledelsesgruppen og personalegruppen er og uanset, hvor mange
ressourcer der tilføres.
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Henvendelse af 13/4-21 fra Erik Grootveld om bemærkninger til ministeren svar på spørgsmål vedr. tilsynsmetoder
Den tentative forklaring på ovenstående problem består af 3 dele:
1. Borgere, hvis problematikker ligger inden for de ovennævnte felter, har det til
fælles, at de har svært ved at høre og/eller forstå normer og værdier fra det
omgivende "normalsamfund"; dvs. disse borgere har typisk et svagt udviklet
autoritetsbegreb.
2. Til gengæld har alle disse borgere lært som små, at deres egen stemme gælder og at
autoriteter ikke må udøve vold (heldigvis!!).
3. Når borgere med ovennævnte problematikker samles i grupper, vil gruppens
størrelse samt gruppemedlemmernes grader af belastninger være vigtige parametre i
forhold til styrken af gruppedannelsen. Ved gruppestørrelse på 4 eller 5 vil tungt
belastede borgere allerede kunne danne en stærk modkultur imod den normalitet, som
det pædagogiske personale repræsenterer. Blandt de sociale tilbud, hvor sådanne
borgere bor i endnu større grupper, vil der være mange sociale tilbud, hvor
borgergruppen i alt for høj grad konstituerer sig med egne, afvigende værdier og
adfærd og hvor borgernes primære relationer består i relationer med tilbuddets andre
borgere, således at der opstår en borgergruppe, som står i stærk opposition til
personalegruppen. Sådanne konstellationer spænder i høj grad ben for det
pædagogiske arbejde.
Som alternativ til de forholdsvis store sociale tilbud og/eller forholdsvis store
afdelinger kunne man forestille sig små enheder, hvor der bor 2 eller 3 borgere med
ovennævnte problematikker. I kraft af at borgergruppen er så lille vil
gruppedynamikken ikke gestalte sig i samme grad som på store sociale
tilbud/afdelinger, samtidig med, at de fleste af sådanne borgere vil føle, at de ikke får
dækket deres sociale behov igennem tilbuddets / afdelingens relativt få borger-borger
kontaktflader, hvilket åbner op for, at borgerne søger mod personalet med en neutral -
muligvis endda positiv - dagsorden. Dette vil efterfølgende kunne danne grobund for
dannelse af betydningsfulde relationer med personalet, hvilket vil sætte en
normaliseringsproces og dermed en positiv udvikling i gang.
For at opnå, at sådanne små tilbud / små afdelingers ressourceforbrug er
sammenlignelig - måske endda mindre - end forholdsvis store tilbuds / store
afdelingers ressourceforbrug, vil sømændsmodellen være nødvendig. Fx. 4
arbejdsdøgn i streg og 4 døgn fri efterfølgende, samtidig med, at døgnpædagogen får
følge af én yderligere pædagog i eftermiddags- og aftentimerne. Idet sådanne små
tilbud / små afdelinger typisk vil have et langt lavere konfliktniveau end forholdsvis
store tilbud / afdelinger er der langt fra utænkeligt, at der vil kunne findes
tilstrækkeligt med velkvalificeret personale, som ønsker at arbejde efter en sådan
sømændsmodel.
På baggrund af denne betragtning kunne det overvejes, om det vil være
hensigtsmæssigt at opfordre ministeren til at søsætte et projekt, hvori små- versus
store sociale tilbud / afdelinger - med sammenlignelige borgergrupper - analyseres.
Samt at undersøge, hvorvidt et tilstrækkeligt stort udsnit af pædagoger ser positivt på
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 255: Henvendelse af 13/4-21 fra Erik Grootveld om bemærkninger til ministeren svar på spørgsmål vedr. tilsynsmetoder
at arbejde efter sømændsmodellen på små tilbud / afdelinger med lavt
konfliktniveau.
Sluttelig bør følgende - meget vigtige!!! - parameter indgå i denne undersøgelse,
nemlig tilbuddenes
beliggenhed.
På baggrund af de førnævnte "betragninger fra
arbejdsgulvet" vil afsondret beliggenhed fjern fra bymæssig bebyggelse være en
meget vigtig forudsætning for at opnå en god pædagogik. I denne sammenhæng kan
placering af sådanne sociale tilbud i Danmarks yderste regioner og endda på nogle af
de mange danske småøer tænkes ind i pædagogikken.
Men venlig hilsen,
Erik Grootveld
2-faglig bachelor i samfundsfag og filosofi
socialformidler
pædagogisk ansat og bestyrelsesmedlem på Fonden Ørting
m: 22456633
1. note
Nogle blandt mine pædagogkollegaer har luftet den tanke, at netop risikoen for et
krav om flere ressourcer har bevirket, at visse politiske og administrative kræfter ikke
er synderligt interesserede i, at socialtilsynene bliver betydeligt bedre til at komme
"bag facaden" på de sociale tilbud. Det har dog ikke været muligt for mig at finde
belæg for denne påstand.