SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 246
Offentligt

Til

Evaluering af delvis lukkede afdelinger

httpsemu.dk/grundskole/forskning-og-viden/undersogelse-af-undervisning-i-specialundervisnings-

Dokumenttype

tilbud-afsluttendepo

Rapport

Dato

Februar 2020

EVALUERING AF DELVIS

LUKKEDE AFDELINGER

RAPPORT

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren

EVALUERING AF DELVIS LUKKEDE AFDELINGER

RAPPORT

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

https://dk.ramboll.com

Rambøll Danmark A/S

CVR NR. 35128417

Medlem af FRI

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

INDHOLD

Sammenfatning

Baggrund og formål med evalueringen

Evalueringens datagrundlag

Hovedresultater

Indledning

Evalueringens datakilder

Læsevejledning

Kendetegn ved delvis lukkede afdelinger

Kapaciteten på de delvis lukkede afdelinger

Kommunal efterspørgsel og anvendelse af delvis lukkede afdelinger

Organisering af afdelinger og ledelse på de delvis lukkede

afdelinger

3.4

Fysiske rammer for tilbageholdelse

Målgruppe

4.1

Beskrivelse af målgruppen

4.2

Anbringende kommuners overvejelser ved valg af delvis lukkede

afdelinger

Behandlingsindsatsen

5.1

Tilrettelæggelse af den socialpædagogiske behandling

5.2

De unges hverdag på delvis lukkede afdelinger

5.3

Inddragelse af de anbragte unges netværk

5.4

Personalet på delvis lukkede afdelinger – kompetencer, viden og

erfaring

Anvendelse og virkning af de særlige beføjelser

6.1

Anbringende kommuners anvendelse af de særlige beføjelser

6.2

De delvis lukkede afdelingers anvendelse af de særlige beføjelser

samt øvrige indgreb og magtanvendelse

6.3

Opfølgning på magtanvendelser

6.4

Betydning af de særlige beføjelser i et behandlingsperspektiv

Resultater af behandlingsindsatsen på delvis lukkede

afdelinger

7.1

Genanbringelse

7.2

Uddannelse og beskæftigelse efter endt anbringelse

7.3

Kriminalitet

7.4

Psykiatriske indlæggelser

7.5

Oplevede resultater af behandlingsindsatsen på delvis lukkede

afdelinger

Bilag

Appendix 1: Evalueringsmatrice

Appendix 2: Organisering på de enkelte delvis lukkede afdelinger

Appendix 3: Metodenotat

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

3.1

3.2

3.3

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

SAMMENFATNING

I denne rapport præsenterer Rambøll Management Consulting (herefter Rambøll) resultaterne af

den første evaluering af de delvis lukkede afdelinger. Evalueringen er gennemført på vegne af So-

cialstyrelsen i perioden april 2019 til januar 2020.

1.1 Baggrund og formål med evalueringen

I foråret 2010 blev det muligt at oprette delvis lukkede døgninstitutioner

, og i foråret 2013 blev

det muligt at oprette delvis lukkede afdelinger i tilknytning til åbne og sikrede døgninstitutioner

Den første delvis lukkede afdeling blev oprettet i 2013. På nuværende tidspunkt findes der fem

delvis lukkede afdelinger, som alle indgår i evalueringen, og ingen selvstændige delvis lukkede

institutioner

. Herefter anvendes betegnelsen

delvis lukkede afdelinger.

Det er børn- og ungeud-

valget i den anbringende kommune, som træffer afgørelse om, at et barn eller en ung skal an-

bringes på en delvis lukket afdeling.

Målgruppen for delvis lukkede afdelinger er børn og unge i alderen 12-17 år med negativ og ud-

adreagerende adfærd, misbrugsproblemer og/eller kriminel adfærd. Målgruppen er derudover

kendetegnet ved at have behov for et længerevarende behandlingsforløb og i perioder at være

rømningstruet. Formålet med de delvis lukkede afdelinger er at kunne fastholde de anbragte børn

og unge i et socialpædagogisk behandlingsforløb i disse perioder. Derfor er de delvis lukkede af-

delinger kendetegnet ved, at voksenansvarslovens §§ 12 og 13 giver særlige beføjelser til at til-

bageholde de anbragte børn og unge ved at aflåse yderdøre og vinduer samt fastholde dem fysisk

for at forhindre rømning. Det forudsættes, at den socialpædagogiske behandling i hovedparten af

tiden kan foregå under åbne rammer, og at det kun i kortere perioder vil være nødvendigt at be-

grænse de anbragte børn og unges bevægelsesfrihed. Derfor kan tilbageholdelse af børn og unge

på delvis lukkede afdelinger maksimalt ske fem dage ad gangen og sammenlagt maksimalt 30

dage om året. Anvendelse af de særlige beføjelser kræver, at kommunalbestyrelsen i den unges

handlekommune har truffet afgørelse om de nærmere rammer for den konkrete anbringelse, her-

under fastlagt periode for tilbageholdelse og situationer for fastholdelse.

Evalueringen skal belyse, hvorvidt delvis lukkede afdelinger med deres særlige beføjelser lever op

til formålet om at kunne fastholde de unge i et positivt pædagogisk behandlingsbeløb. Endvidere

er formålet med evalueringen at opnå viden om denne type afdelinger, deres målgrupper, indhol-

det af den pædagogiske behandling på afdelingerne samt indsatsens resultater i forhold til de

unge samt eventuelle udfordringer.

Rapportens indholdskapitler har dermed til formål at belyse følgende fem evalueringsspørgsmål:

Hvad

kendetegner delvis lukkede afdelinger

i forhold til kapacitet og efterspørgsel,

organisering og fysiske rammer for tilbageholdelse?

Hvad

kendetegner målgruppen

for denne institutionstype, hvad er de anbringende

kommuners overvejelser

herom i forhold til valg af institutionstype, og er de anbragte

børn og unge på delvis lukkede afdelinger inden for den i loven nævnte målgruppe?

Hvordan er hverdagen og de intensive pædagogiske behandlingsforløb tilrettelagt

(ind-

satsen),

og i hvilken grad bidrager den pædagogiske indsats og praksis samt personalets

kompetencer til at skabe en intens og struktureret behandlingsindsats?

Lov nr. 551 af 26/05/2010: Lov om ændring af social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede unge).

Lov nr. 495 af 21/05/2013: Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Foruden de fem afdelinger, som er omfattet af evalueringen, oprettede Københavns Kommune i 2014 et mindre antal delvis lukkede pladser på to

døgninstitutioner. Begge var dog lukkede, da evalueringen blev påbegyndt.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Er der med

de særlige beføjelser

skabt afdelinger med specialiserede pædagogiske be-

handlingsforløb efter lovens hensigt, og som formår at fastholde de anbragte børn og

unge i en intens og struktureret behandlingsindsats?

Hvilke

resultater

ses for gruppen af børn og unge, som har været anbragt på delvis luk-

kede afdelinger, på kort og mellemlangt sigt?

Evalueringen omfatter alene regelsættet, der var gældende indtil 1.1.2019. Med virkning fra

1.1.2019 trådte nye regler i voksenansvarsloven i kraft, som har særlig betydning for indsatsen

på de delvis lukkede afdelinger. Evalueringen omfatter således ikke, hvorvidt disse nye regler er

implementeret eller eventuelle udfordringer ved de nye regler. De nye regler omfatter fx krav om

fastsættelse af en obligatorisk husorden med bl.a. regulering af de unges eksterne kommunika-

tion, tv-overvågning af fællesarealer samt brug af døralarmer.

1.2 Evalueringens datagrundlag

Evalueringen bygger på flere forskellige datakilder:

•

En registerbaseret målgruppe- og resultatanalyse.

Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere på delvis lukkede afdelinger og

blandt kommunale myndighedschefer.

Kvalitative interviews med i alt ni ledere, 22 medarbejdere samt fem unge på de delvis luk-

kede afdelinger og med repræsentanter for de fem socialtilsyn og sagsbehandlere i fire an-

bringende kommuner.

Journal- og sagsmateriale om et antal børn og unge på delvis lukkede afdelinger.

Afdelingernes skriftlige beskrivelser af metoder og behandlingstilbud samt husordener.

•

1.3 Hovedresultater

Overordnet peger evalueringen på, at de delvis lukkede afdelinger i nogen til høj grad tilbyder de

anbragte børn og unge i målgruppen en intens og struktureret behandlingsindsats i løbet af de 11

måneder, som en gennemsnitlig anbringelse på en delvis lukket afdeling varer ifølge Danmarks

Statistiks registre. I forlængelse heraf peger evalueringen på, at de delvis lukkede afdelinger i no-

gen grad formår at fastholde målgruppen i et positivt behandlingsforløb ved hjælp af de særlige

beføjelser til at tilbageholde og fastholde børn og unge samt en kvalificeret socialpædagogisk ind-

sats. Til trods for dette viser evalueringen også, at de børn og unge, som har været anbragt på en

delvis lukket afdeling, også har det svært efter anbringelsen. Evalueringen indikerer dermed, at

det er vanskeligt at skabe en positiv udvikling for målgruppen, som varer ved på sigt, og som li-

geledes slår positivt igennem i uddannelses-, beskæftigelses- og kriminalitetsstatistikkerne. Det

er væsentligt at understrege, at resultatanalyserne ikke kan dokumentere, om målgruppen ville

have haft det bedre eller værre, hvis de ikke havde været anbragt på en delvis lukket afdeling.

I det følgende præsenteres evalueringens hovedresultater inden for hvert af de fem evaluerings-

spørgsmål. Resultaterne uddybes i øvrigt i opsummeringer i starten af hvert kapitel og i selve ka-

pitlet.

1.3.1

De delvis lukkede afdelinger er forskellige

Overordnet indikerer evalueringen, at der er forskel på de fem delvis lukkede afdelinger, hvad an-

går kapacitet og efterspørgsel, organisering af afdelingerne og de fysiske rammer for tilbagehol-

delse af anbragte børn og unge.

Størrelsen på de delvis lukkede afdelinger, forstået som antal aktuelle pladser, varierer på tværs

af de delvis lukkede afdelinger fra 26 pladser til to pladser. På tværs af de tre afdelinger, hvor

De nye regler har dog været en del af dagligdagen på de delvis lukkede afdelinger ved evaluators casebesøg på afdelingerne.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

oplysninger er tilgængelige, fremgår det, at antallet af anbragte børn og unge er steget over de

seneste tre år.

Kendetegnende for de delvis lukkede afdelinger, hvor oplysninger er tilgængelige, er, at belæg-

ningsprocenten er relativt høj. I 2019 var belægningsprocenten over 90 pct. for alle afdelingerne,

og kun for en afdeling har belægningsprocenten et år i perioden 2017-2019 ligget under 90 pct.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt kommunale myndighedschefer i 63 kommuner viser, at 43

kommuner har benyttet muligheden for at anbringe et barn eller en ung på en delvis lukket afde-

ling. Antallet af børn og unge, som den enkelte kommune angiver at have anbragt, svinger fra en

til 26.

De delvis lukkede afdelinger er alle placeret på institutioner, som også har en åben og/eller en

sikret afdeling. Tre af afdelingerne hører under institutioner, som består af åbne afdelinger, en

delvis lukket afdeling og sikrede afdelinger, mens to af afdelingerne hører under institutioner,

hvor der ud over den delvis lukkede afdeling alene er åbne afdelinger.

Organiseringen af ledelsen på de fem delvis lukkede afdelinger er relativt ensartet. På alle institu-

tioner er der en daglig leder eller en institutionsleder/forstander, ligesom der på alle afdelinger

med delvis lukkede pladser er afdelingsledere, som refererer til institutionslederen/forstanderen/

den daglige leder. På fire af de delvis lukkede afdelinger er der dog ikke afdelingsledere, som har

særligt ansvar for den delvis lukkede afdeling. I stedet er de delvis lukkede afdelinger integreret i

den øvrige drift på disse institutioner.

De fysiske rammer på de delvis lukkede afdelinger muliggør på forskellig vis, at de unge kan tilba-

geholdes. Hvor fire af de delvis lukkede afdelinger kan aktivere tilbagehold, således at de unge

fortsat kan opholde sig på samme værelse og i samme boenhed som normalt, da skal de unge på

en delvis lukket afdeling opholde sig på et andet værelse og i en anden boenhed, hvis de tilbage-

holdes.

1.3.2

Hovedparten af de anbragte børn og unge er inden for lovens målgruppe

Fra det blev muligt at anbringe børn og unge på delvis lukkede afdelinger per 1. juli 2013 til og

med 31. december 2017 har i alt 86 børn og unge i alderen 12 til 22 år været anbragt på en del-

vis lukket afdeling

. Både kvalitative og kvantitative data peger på, at hovedparten af børn og

unge anbragt på delvis lukkede afdelinger er inden for målgruppeformuleringen angivet i loven.

Dette kommer til udtryk ved, at hovedparten af de anbragte unge er i alderen 12-17 år, dog er

der også en mindre gruppe unge, som ved anbringelsens start er over 18 år. En del af disse unge

er anbragt på delvis lukkede afdelinger som led i en ungdomssanktion. Pga. diskretionshensyn er

det ikke muligt at dokumentere præcis, hvor mange det drejer sig om.

De børn og unge, som er eller har været anbragt på en delvis lukket afdeling, har alvorlige ad-

færdsmæssige problemer, relateret til fx udadreagerende adfærd, kriminalitet, misbrug, seksuelt

grænseoverskridende adfærd samt psykiatriske diagnoser, og hovedparten beskrives som ha-

vende mange udfordringer. Ledere og medarbejdere på de delvis lukkede afdelinger såvel som

sagsbehandlere i anbringende kommuner oplever, at de unge er kendetegnet ved, at det er nød-

vendigt at kunne tilbageholde dem på afdelingerne for at sikre deres trivsel og udvikling.

Dette tal er baseret på Danmarks Statistiks registre, beregningen er foretaget af Rambøll. Data stammer fra perioden før den største delvis luk-

kede afdeling med 26 pladser blev åbnet. På tidspunktet for dataudtræk indeholdt hovedparten af registrene kun fuldstændige opgørelser frem til

og med december 2017.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

1.3.3

Den socialpædagogiske indsats og personalets kompetencer på de delvis lukkede af-

delinger bidrager til at skabe en intens og struktureret behandlingsindsats

Den socialpædagogiske indsats, som de anbragte unge modtager på de delvis lukkede afdelinger,

er kendetegnet ved en overordnet miljøterapeutisk ramme for behandlingsindsatsen. Den miljøte-

rapeutiske ramme bidrager til at skabe en struktureret hverdag for de anbragte børn og unge,

hvor hovedparten af aktiviteter og samvær med det pædagogiske personale har et behandlende

sigte. Dermed er tilgangen med til at skabe en intens behandlingsindsats, som er kendetegnet

ved mange og hyppige aktiviteter med et behandlende sigte. Den miljøterapeutiske tilgang består

bl.a. af brug af ugeskemaer, som har til formål at skabe en struktureret, forudsigelig og tryg

hverdag for de unge.

Ugeskemaerne består af mange aktiviteter. Det behandlende sigte i hverdagens aktiviteter ses

eksempelvis ved, at de unge får mulighed for at tilegne sig basale praktiske færdigheder og opøve

en struktur gennem fx rengøring og tøjvask. Skolegang og praktik anses ligeledes som en del af

behandlingen, da de unge her får mulighed for at tilegne sig personlige, sociale og faglige kompe-

tencer. Hovedparten af de delvis lukkede afdelinger lægger vægt på, at de unge så vidt muligt

skal gå i skole eller være i praktik uden for institutionen.

Et andet fællestræk ved behandlingsindsatsen på de delvis lukkede afdelinger er relationspæda-

gogikken som grundlæggende princip for mødet og interaktionen med de unge. Denne tilgang an-

vendes i det daglige samvær med de unge til løbende at arbejde med deres motivation for be-

handling og forandring og til at udvikle deres socioemotionelle kompetencer. Relationspædagogik-

ken bidrager dermed til at skabe en behandlingsindsats, som er struktureret efter klare principper

for interaktion med målgruppen. På nogle delvis lukkede afdelinger er behandlingsindsatsen

struktureret i en række faser eller trin, som i samspil med point- eller belønningssystemer har til

formål at tydeliggøre for de anbragte børn og unge, hvor de er i behandlingen. På de pågældende

afdelinger bidrager dette også til at skabe en struktureret behandlingsindsats.

Egentlig behandling ved hjælp af forskellige metoder er også en fast del af hverdagen på de delvis

lukkede afdelinger. Alle fem afdelinger målretter behandlingsplaner eller udviklingsplaner til den

enkelte unges særlige udfordringer. På de delvis lukkede afdelinger anvendes en bred vifte af spe-

cialiserede metoder, som både indgår i de individuelle behandlingsforløb og i det daglige samvær

med de unge. I kapitel 5 udfoldes de konkrete metoder nærmere.

Samlet set tegner ledernes og medarbejdernes besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen et billede

af forskelle i medarbejdernes kompetenceniveau inden for hver af de delvis lukkede afdelinger.

Især ledernes vurderinger af medarbejdergruppens kompetencer indikerer, at der er behov for

opkvalificering i forhold til forebyggelse af magtanvendelse og deeskalering af konflikter. I inter-

views med ledere og medarbejdere gives der dog ikke udtryk for et generelt lavt niveau. Ledernes

og medarbejdernes besvarelser i spørgeskemaet kan til dels afspejle en opfattelse af, at man al-

drig bliver færdigudlært i forebyggelse og håndtering af konflikter, da det ud over kendskab til

metoder også kræver et kendskab til det enkelte barn eller den enkelte unge. Forebyggelse og

håndtering af konflikter fordrer et vedvarende fokus og refleksion over egen og andres adfærd.

Dette kommer til udtryk i interviews med ledere og medarbejdere.

I de kvalitative interviews beskriver lederne, at de rekrutterer medarbejdere med et dobbelt blik

på personlige kompetencer og fagligt udviklingspotentiale. Robusthed, tålmodighed og grænse-

sætning er særdeles væsentlige egenskaber, både i et behandlingsperspektiv og i forhold til at

fastholde medarbejdere. På baggrund af evalueringen vurderes det, at flertallet af medarbejderne

på de delvis lukkede afdelinger besidder disse egenskaber.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

1.3.4

De særlige beføjelser til at fastholde og tilbageholde de unge øger muligheden for at

fastholde målgruppen i et positivt behandlingsforløb

Hovedparten af ledere og medarbejdere på delvis lukkede afdelinger vurderer, at de særlige befø-

jelser i højere grad er med til at fastholde anbragte børn og unge i behandling end åbne døgnin-

stitutioner. Det er et udbredt perspektiv, at tilbageholdelse og fastholdelse af unge, som er i risiko

for at rømme, er et nødvendigt redskab. På trods af at de særlige beføjelser mindsker udfordrin-

ger med rømning, oplever alle de delvis lukkede afdelinger i nogen grad, at anbragte børn og

unge rømmer. Dette er grunden til, at de særlige beføjelser kun i nogen grad bidrager til, at de

delvis lukkede afdelinger kan fastholde målgruppen i et positivt behandlingsforløb.

I forlængelse heraf er over halvdelen af lederne og medarbejderne i spørgeskemaundersøgelsen

helt eller delvist enige i, at de delvis lukkede afdelinger bør have mulighed for at tilbageholde

målgruppen i længere og flere perioder, end loven aktuelt giver hjemmel til. Dette er særligt rele-

vant i forbindelse med afrusning i begyndelsen af eller under en anbringelse.

Hvad angår hyppigheden af anvendelse af de særlige beføjelser angiver størstedelen af lederne,

at det er nødvendigt at tilbageholde et anbragt barn eller en anbragt ung ved at låse yderdøre og

vinduer månedligt. Lidt over halvdelen af lederne svarer, at det er nødvendigt at forhindre røm-

ning ved hjælp af fastholdelse halvårligt. Blandt lederne er der en relativt begrænset spredning

ift., hvor ofte de oplever, at det er nødvendigt at gøre brug af de særlige beføjelser. Kvalitative

interviews med lederne indikerer, at denne spredning muligvis kan forklares ved hhv. den speci-

fikke målgruppe på afdelingen (fx hvor stor en andel af de unge der har problemer med stofaf-

hængighed) og kulturen på afdelingen (fx hvorvidt de særlige beføjelser opleves let at kunne inte-

greres i den pædagogiske indsats). Endelig må antallet af anbragte unge på den enkelte afdeling

også have betydning for, hvor hyppigt de særlige beføjelser anvendes.

Blandt de kommuner, som har anbragt et barn eller en ung på en delvis lukket afdeling i perioden

2013 til 2017, er det kun en fjerdedel, som også har truffet beslutning om tilbageholdelse, og en

fjerdedel, der også har truffet beslutning om fastholdelse. Dette til trods for, at en anbringelse på

en delvis lukket afdeling alene må finde sted, når det vurderes afgørende for den socialpædagogi-

ske behandling, at yderdøre og vinduer kan aflåses i perioder, og/eller at den unge kan fastholdes

fysisk. Den relativt lave andel af kommuner, som også træffer afgørelser om tilbageholdelse og

fastholdelse, er derfor overraskende og kan potentielt skyldes, at nogle kommunalbestyrelser ikke

er bekendte med, at anbringelsen i sig selv ikke giver medarbejderne på de delvis lukkede afde-

linger adgang til at benytte de særlige beføjelser.

Selvom de særlige beføjelser opfattes som et nødvendigt redskab til at fastholde målgruppen i be-

handling, kan de ifølge nogle medarbejdere også give anledning til dilemmaer; hvor tilbagehol-

delse for nogle unge kan give ro og skabe fokus på behandlingen, oplever andre uro som følge af

muligheden for frihedsberøvelse, hvilket kan blokere for behandling. Endvidere kan brugen af de

særlige beføjelser i nogle tilfælde påvirke relationen mellem den unge og det pædagogiske perso-

nale negativt.

1.3.5

Tre år efter anbringelsens ophør oplever en stor del af målgruppen udfordringer re-

lateret til uddannelse, beskæftigelse og/eller kriminalitet

Evalueringen viser, at børn og unge, som har været anbragt på en delvis lukket afdeling i perio-

den 2013 til 2017, også har det svært på den anden side af anbringelsen. Der er dog enkelte po-

sitive resultater fra de registerbaserede analyser, og ledere og medarbejdere peger i interviews

på, at mange unge i nogen grad oplever en positiv udvikling i løbet af anbringelsen. De understre-

ger dog også, at en positiv udvikling kan se meget forskellig ud afhængig af den enkeltes ud-

gangspunkt, og at det for nogle unge ikke lykkes afdelingerne at skabe en positiv udvikling.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

De registerbaserede analyser viser, at fire ud af 10 børn og unge genanbringes samme år, som

anbringelsen på en delvis lukket afdeling ophører. Tre år senere er knap seks ud af 10 anbragt på

ny. Hovedparten af de unge, som genanbringes inden for samme år som endt anbringelse, an-

bringes i en åben anbringelsesform, hvilket må betragtes som en positiv udvikling. Knap en fem-

tedel anbringes på en sikret institution samme år som anbringelsen på en delvis lukket afdeling

ophører.

Tre år efter endt anbringelse på en delvis lukket afdeling har ni ud af 10 unge i gruppen afsluttet

grundskolen. Dette tyder på, at de delvis lukkede afdelinger i overvejende grad formår at sikre de

anbragte børn og unge et relevant undervisningstilbud under anbringelsen og dermed klæde dem

på til at færdiggøre grundskolen under eller i årene efter anbringelsen.

Selvom hovedparten af de unge afslutter grundskolen, er det kun en lille del, der påbegynder en

ungdomsuddannelse eller en forberedende uddannelse under eller i kølvandet på en anbringelse.

Tre år efter anbringelsens ophør er 14 pct. i gang med en ungdomsuddannelse, og fem pct. er i

gang med en forberedende uddannelse. Derimod er størstedelen af de unge ikke registreret i ud-

dannelse i årene efter endt anbringelse; tre år efter anbringelsens ophør drejer det sig om knap

syv ud af 10 unge.

Ligeledes er en ganske lille del af de unge selvforsørgende. Året efter endt anbringelse er syv pct.

af de unge i arbejde, mens 15 pct. modtager uddannelseshjælp, og syv pct. er førtidspensioneret.

De resterende er uden for erhverv, hvilket bl.a. omfatter unge i gang med en SU-berettiget ud-

dannelse og unge, som forsørges af deres forældre eller plejeforældre.

Evalueringen viser, at anbringelse på en delvis lukket afdeling ikke stopper den kriminelle adfærd

for de unge, som havde en nyere dom forud for anbringelsen. Seks ud af 10 i denne gruppe mod-

tog en ny dom samme år som anbringelsens ophør. Året efter gælder det otte ud af 10, og tre år

efter gælder det knap ni ud af 10 af de unge, som har fået en dom inden for to år forud for an-

bringelsen.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

INDLEDNING

I foråret 2010 blev det muligt at oprette delvis lukkede døgninstitutioner

, og i foråret 2013 blev

det muligt at oprette delvis lukkede afdelinger i tilknytning til åbne og sikrede døgninstitutioner.

Den første delvis lukkede institution/afdeling blev oprettet i 2013. Der er i dag oprettet fem delvis

lukkede afdelinger

med et varierende antal pladser

. Det vil sige, at der ikke findes delvis luk-

kede institutioner. Herefter anvendes betegnelsen

delvis lukkede afdelinger.

I alt udbydes der

ifølge tilbudsportalen 44 pladser på tværs af de delvis lukkede afdelinger.

Målgruppen for delvis lukkede afdelinger er børn og unge i alderen 12-17 år med negativ og ud-

adreagerende adfærd, misbrugsproblemer og/eller kriminel adfærd. Målgruppen er derudover

kendetegnet ved at have behov for et længerevarende behandlingsforløb og i perioder at være

rømningstruet. Formålet med de delvis lukkede afdelinger er at kunne fastholde anbragte børn og

unge i et socialpædagogisk behandlingsforløb i disse perioder. Derfor er de delvis lukkede afdelin-

ger kendetegnet ved, at voksenansvarslovens §§ 12 og 13 giver særlige beføjelser til at tilbage-

holde de anbragte børn og unge ved at aflåse yderdøre og vinduer samt fastholde dem fysisk for

at forhindre rømning og dermed fastholde dem i et socialpædagogiske behandlingsforløb. Det for-

udsættes, at den socialpædagogiske behandling i hovedparten af tiden kan foregå under åbne

rammer, og at det kun i kortere perioder vil være nødvendigt at begrænse de anbragte børn og

unges bevægelsesfrihed. Derfor kan tilbageholdelse af børn og unge på delvis lukkede institutio-

ner og afdelinger maksimalt ske fem sammenhængende dage og maksimalt 30 dage om året.

Det er børn- og ungeudvalget i den enkelte kommune, der træffer afgørelse om en eventuel an-

bringelse på en delvis lukket afdeling. I forbindelse med anbringelsen træffer kommunalbestyrel-

sen i den anbringende kommune (i praksis leder eller myndighedssagsbehandler) afgørelse om de

nærmere rammer for anvendelse af voksenansvarslovens §§ 12 og 13 vedrørende tilbageholdelse

og fastholdelse. Afgørelsen angiver antallet af sammenhængende dage og det samlede antal dage

på et år, den unge kan tilbageholdes ved aflåsning af yderdøre og vinduer. Desuden angives situ-

ationer, hvor fastholdelse af den anbragte unge kan være en mulighed, fx situationer hvor perso-

nalet formoder, at den unge ved rømning vil skade sig selv eller andre, indtage euforiserende

stoffer, begå kriminalitet mv. Når afgørelsen foreligger, er kompetencen til i den konkrete situa-

tion at træffe beslutning om tilbageholdelse eller fastholdelse givet til lederen af den delvis luk-

kede afdeling eller dennes stedfortræder.

I denne rapport evaluerer vi de delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner med særligt fokus

på, om disse afdelinger med deres særlige beføjelser lever op til formålet om at fastholde børn og

unge i et positivt behandlingsforløb, samt et særligt fokus på institutionstypens kendetegn, ind-

sats, målgruppe og resultater for de anbragte børn og unge.

Evalueringen har til formål at belyse fem overordnede undersøgelsesspørgsmål:

Hvad

kendetegner delvis lukkede afdelinger

i forhold til kapacitet og efterspørgsel,

organisering og fysiske rammer for tilbageholdelse?

Hvad

kendetegner målgruppen

for denne institutionstype, hvad er de anbringende

kommuners overvejelser

herom i forhold til valg af institutionstype, og er de anbragte

børn og unge på delvis lukkede afdelinger inden for den i loven nævnte målgruppe?

Lov nr. 551 af 26/05/2010: Lov om ændring af social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede unge).

Foruden de fem afdelinger, som er omfattet af evalueringen, oprettede Københavns Kommune i 2014 et mindre antal delvis lukkede pladser på to

døgninstitutioner. Begge var dog lukkede, da evalueringen blev påbegyndt.

https://tilbudsportalen.dk/tilbudssoegning/landing/index.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Hvordan er hverdagen og de intensive pædagogiske behandlingsforløb tilrettelagt

(ind-

satsen),

og i hvilken grad bidrager den pædagogiske indsats og praksis samt personalets

kompetencer til at skabe en intens og struktureret behandlingsindsats?

Er der med

de særlige beføjelser

skabt afdelinger med specialiserede pædagogiske be-

handlingsforløb efter lovens hensigt, som formår at fastholde de anbragte børn og unge i

en intens og struktureret behandlingsindsats?

Hvilke

resultater

ses for gruppen af børn og unge, som har været anbragt på delvis luk-

kede afdelinger på kort og mellemlangt sigt?

I forhold til undersøgelsesspørgsmål tre og fire er det væsentligt at nævne, at der med virkning

fra 2019 trådte nye regler i voksenansvarsloven i kraft, som har særlig betydning for indsatsen på

de delvis lukkede afdelinger. Nærværende evalueringen omfatter alene regelsættet, der var gæl-

dende indtil 1.1.2019. Evalueringen omfatter således ikke, hvorvidt disse nye regler er implemen-

teret eller eventuelle udfordringer ved de nye regler. De nye regler omfatter fx krav om fastsæt-

telse af en obligatorisk husorden med bl.a. regulering af de unges eksterne kommunikation, tv-

overvågning af fællesarealer samt brug af døralarmer.

De overordnede undersøgelsesspørgsmål er operationaliseret i en række specifikke spørgsmål,

som er anvendt i dataindsamlingen. Disse kan findes i Appendix 1:

Evalueringsmatrice

2.1 Evalueringens datakilder

Evalueringen bygger på et mixed methods-design, og datagrundlaget er således tilvejebragt ved

brug af kvantitative såvel som kvalitative undersøgelsesmetoder. I dette afsnit skitseres de en-

kelte datakilder og formålet hermed kortfattet, mens det er muligt at læse supplerende og uddy-

bende bemærkninger om datagrundlaget, metoder og analysestrategier i evalueringens Appendix

3: Metodenotat. Nedenstående figur giver et overblik over evalueringsaktiviteterne i alle

evalueringens faser.

Figur 1-1: Evalueringsfaser og -aktiviteter

Som illustreret i figuren, er evalueringen baseret på en breddeafdækning og et efterfølgende dyb-

destudie. Begge kortlægninger er gennemført ud fra den viden, som indledningsvist er genereret i

forbindelse med desk research og hypotesegenererende interviews med interessenter. Hypote-

serne, udledt i opstartsfasen, har – sammen med undersøgelsesspørgsmålene præsenteret oven-

for – fungeret som en rettesnor for tilrettelæggelsen af de efterfølgende dataindsamlingsaktivite-

ter, herunder eksempelvis udformning af spørgeskemaer og interviewguider.

De nye regler har dog været en del af dagligdagen på de delvis lukkede afdelinger ved evaluators casebesøg på afdelingerne.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Breddeafdækningen består primært af en spørgeskemaundersøgelse udsendt til ledere og medar-

bejdere på de delvis lukkede afdelinger samt en registeranalyse baseret på data fra Danmarks

Statistik. I spørgeskemaundersøgelsen, som er besvaret af ledere på alle afdelinger, medarbej-

dere fra tre afdelinger samt kommunale myndighedschefer, belyses bl.a. brugen af de særlige be-

føjelser til at tilbageholde og fastholde de anbragte børn og unge samt ledernes og medarbejder-

nes perspektiver herpå.

Registeranalysen bruges til at belyse målgruppen af unge anbragt på delvis lukkede afdelinger

samt til at afdække resultaterne af de unges anbringelse ved at stille skarpt på, hvordan det går

de unge efter endt anbringelse på en delvis lukket afdeling. Yderligere indgår interviews med de

fem socialtilsyn som et element i breddeafdækningen. Under disse interviews undersøges kende-

tegn, udfordringer og styrker ved delvis lukkede afdelinger ud fra et tværgående perspektiv. En-

delig blev der i forbindelse med breddeafdækningen afholdt en workshop med interessenter på

området, som bl.a. havde til formål at perspektivere resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen

samt afdække potentielle forklaringer og spørgsmål til videre undersøgelse i dybdestudiet.

Dybdestudiet er på den måde tilrettelagt ud fra resultaterne af breddeafdækningen og bygger på

casestudier på de fem delvis lukkede afdelinger. Evalueringen er således baseret på interviews

med ni ledere, 22 medarbejdere og fem unge anbragt på delvis lukkede afdelinger. Det har været

særdeles vanskeligt både at aftale og gennemføre interviews med unge, enten fordi de unge på

forhånd eller på selve dagen meldte fra til deltagelse i interviews, eller fordi de var rømmet fra af-

delingen. Derfor er de unges eget perspektiv på hverdagen og behandlingsindsatsen på de delvis

lukkede afdelinger kun baseret på få interviews. I forbindelse med casebesøgene er der desuden

indsamlet relevante dokumenter, såsom materiale vedrørende organisering, uddannelse af perso-

nale, gældende regler på afdelingerne, tilsynsmateriale og materiale om hverdagen på afdelin-

gerne. Dette materiale er ligesom udsagn fra interviewene benyttet til at belyse kendetegn ved

afdelingerne, målgruppen og behandlingsindsatserne på afdelingerne. Derudover indgår udtalelser

fra interviews også som en central datakilde til afdækning af resultaterne af anbringelse på delvis

lukkede afdelinger. Yderligere er der i forlængelse af casebesøgene gennemført en journalgen-

nemgang, hvor udvalgte unges journaler er gennemgået og analyseret med fokus på at udlede

viden om målgruppen, målgruppens forløb forud for anbringelse på delvis lukkede afdelinger samt

kommunernes overvejelser i forbindelse med anbringelse på delvis lukkede afdelinger. For at be-

lyse kommunale overvejelser i forbindelse med valg af delvis lukkede afdelinger er der desuden

gennemført interviews med anbringende sagsbehandlere.

2.2 Læsevejledning

Foruden sammenfatning, denne indledning og bilag indeholder denne rapport fem kapitler, som er

struktureret efter de overordnede undersøgelsesspørgsmål, som evalueringen har til formål at be-

lyse. Kapitlerne indeholder således følgende:

Kapitel 3

omhandler kendetegn ved de delvis lukkede afdelinger og besvarer på den måde det

første undersøgelsesspørgsmål. Her belyses afdelingernes organisering og kapacitet, rammer for

tilbageholdelse samt fordele og ulemper ved forskellige organiseringsformer.

Kapitel 4

vedrører målgruppen for de delvis lukkede afdelinger. Dermed besvarer kapitel 4 det

andet undersøgelsesspørgsmål om, hvad der kendetegner de unge anbragt på delvis lukkede af-

delinger og kommer i forlængelse heraf også ind på kommunernes overvejelser bag at anbringe

de unge på delvis lukkede afdelinger. Det overordnede formål med kapitlet er at vurdere, hvorvidt

de anbragte børn og unge er inden for målgruppen for den i loven definerede målgruppe for de

delvis lukkede afdelinger.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Kapitel 5

indeholder en beskrivelse af behandlingsindsatserne på de delvis lukkede afdelinger,

herunder de unges hverdag, inddragelse af de anbragte unges netværk samt de kompetencer, vi-

den og erfaring, som personalet på de delvis lukkede afdelinger har. Kapitel 5 besvarer således

det tredje overordnede undersøgelsesspørgsmål om, i hvilken grad den pædagogiske indsats og

praksis samt personalets kompetencer bidrager til at skabe en intens og struktureret behandlings-

indsats.

Kapitel 6

omhandler anvendelse og virkning af de særlige beføjelser til at tilbageholde og fast-

holde børn og unge på delvis lukkede afdelinger. Her belyses forskellige perspektiver på, hvorvidt

§§ 12 og 13 kan bidrage til at fastholde unge i et positivt behandlingsforløb. Dermed besvares i

kapitlet det fjerde overordnede undersøgelsesspørgsmål om, hvorvidt der med de særlige beføjel-

ser er skabt afdelinger med specialiserede pædagogiske behandlingsforløb efter lovens hensigt,

som formår at fastholde de anbragte børn og unge i en intens og struktureret behandlingsindsats.

Kapitel 7

vedrører resultaterne af anbringelse på delvis lukkede afdelinger. Her beskrives, hvor-

dan det går de unge efter endt anbringelse på delvis lukkede afdelinger på en række parametre,

såsom genanbringelse, kriminalitet og uddannelse, ligesom unges, lederes og medarbejderes per-

spektiver på resultaterne af anbringelserne præsenteres. Med dette kapitel besvares det femte og

sidste overordnede undersøgelsesspørgsmål for evalueringen.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

KENDETEGN VED DELVIS LUKKEDE AFDELINGER

I dette kapitel belyses de delvis lukkede afdelingers kendetegn i forhold til kapacitet, organisering

samt de fysiske rammer for tilbageholdelse. Analyserne i kapitlet er overvejende af deskriptiv ka-

rakter og tegner dermed et billede af de rammer og vilkår, som den socialpædagogiske behand-

ling på de delvis lukkede afdelinger foregår indenfor, og som på forskellig vis har betydning for,

om de delvis lukkede afdelinger formår at tilbyde målgruppen intense og strukturerede behand-

lingsforløb. I kapitlet knyttes beskrivelserne til de delvis lukkede afdelinger på MultifunC, Grenen-

Glesborg, Specialinstitutionen Skodsborg, Bakkegården og Nexus. I rapportens resterende kapit-

ler nævnes afdelinger derimod ikke ved navn af hensyn til interviewpersonernes anonymitet.

Kapitlet indeholder fire afsnit:

Afsnit 3.1

omhandler kapaciteten på de fem delvis lukkede afdelinger.

Afsnit 3.2

beskriver kommunernes efterspørgsmål på delvis lukkede afdelinger.

Afsnit 3.3

illustrerer afdelingernes organisering i forhold til ledelse og placering i den øvrige insti-

tutions struktur. Derudover peger afsnittet på fordele og ulemper ved organiseringsformen, hvor

delvis lukkede afdelinger er placeret på åbne eller sikrede døgninstitutioner.

Afsnit 3.4

beskriver de fysiske rammer for tilbageholdelse og måden, hvorpå sektioneringen er

håndteret.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Boks 3-1: Kapitlets hovedpointer

Overordnet viser evalueringen, at:

•

Der er forskel på de fem delvis lukkede afdelinger, hvad angår kapacitet og efterspørgsel, organisering

af afdelingerne og de fysiske rammer for tilbageholdelse af anbragte børn og unge.

•

Størrelsen på de delvis lukkede afdelinger varierer på tværs af de delvis lukkede afdelinger fra 26 plad-

ser til to pladser. På tværs af de tre afdelinger, hvor oplysninger er tilgængelige, fremgår det, at antal-

let af anbragte børn og unge er steget over de seneste tre år.

•

Belægningsprocenten er relativt høj på de delvis lukkede afdelinger, hvor oplysninger er tilgængelige. I

2019 var belægningsprocenten over 90 pct. for disse afdelinger, og kun for en afdeling har belæg-

ningsprocenten et år i perioden 2017-2019 ligget under 90 pct.

•

Spørgeskemaundersøgelsen blandt kommunale myndighedschefer viser, at størstedelen af kommu-

nerne har benyttet muligheden for at anbringe et barn eller ung på en delvis lukket afdeling. Antallet af

børn og unge, som den enkelte kommune angiver at have anbragt, svinger fra en til 26 og er i gen-

nemsnit 5,65

•

De delvis lukkede afdelinger er alle placeret på institutioner, som også har åbne og/eller sikrede afde-

linger. Tre af afdelingerne hører under institutioner, som består af åbne, en delvis lukket og sikrede

afdelinger, mens to af afdelingerne hører under institutioner, hvor der ud over den delvis lukkede afde-

ling alene er en åben afdeling.

•

På alle institutioner er der en daglig leder eller en institutionsleder/forstander, ligesom der på alle afde-

linger med delvis lukkede pladser er afdelingsledere, som refererer til institutionslederen. På fire af de

delvis lukkede afdelinger er der dog ikke afdelingsledere, som har særligt ansvar for den delvis lukkede

afdeling. I stedet er de delvis lukkede afdelinger integreret i den øvrige drift på disse institutioner.

•

De fysiske rammer på de delvis lukkede afdelinger muliggør på forskellig vis, at de unge kan tilbage-

holdes. Hvor fire af de delvis lukkede afdelinger kan aktivere tilbagehold, således at de unge fortsat

kan opholde sig på samme værelse og i samme boenhed som normalt, da skal de unge på en delvis

lukket afdeling opholde sig på et andet værelse og i en anden boenhed, hvis de tilbageholdes.

3.1 Kapaciteten på de delvis lukkede afdelinger

Størrelsen på de delvis lukkede afdelinger, forstået som antal aktuelle pladser, varierer på tværs

af de delvis lukkede afdelinger. Grenen-Glesborg er godkendt til det største antal pladser inden

for rammerne af en delvis lukket afdeling (26 pladser), mens Bakkegården har det mindste antal

pladser (to pladser). De resterende delvis lukkede afdelinger er aktuelt godkendt til hhv. 10, otte

og seks pladser til unge.

For både Grenen-Glesborg og Skodsborg gør det sig gældende, at det totale antal pladser er flek-

sibelt i forhold til anbringelse på den åbne og den delvis lukkede afdeling. Samtlige pladser på de

to afdelinger kan altså optages af unge anbragt på enten den åbne eller delvis lukkede afdeling. I

efteråret 2019 er 15 af i alt 21 unge på Grenen-Glesborg anbragt på institutionens delvis lukkede

Der er ikke fundet umiddelbare forklaringer af variationen.

Foruden disse institutioner oprettede Københavns Kommune i 2014 et mindre antal delvis lukkede pladser i tilknytning til to døgninstitutioner.

Disse var dog lukkede, da evalueringen blev påbegyndt.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

afdeling, mens seks ud af otte unge på Skodsborg aktuelt er anbragt på den delvis lukkede afde-

ling.

Tabel 3-1: Kapacitet for de delvis lukkede afdelinger

Grenen-Glesborg

Aktuelle antal

pladser*

Antal anbragte

2017

2018

2019**

Belægnings-

procent***

2017

2018

2019**

Pris for anbrin-

gelse på insti-

tutionens del-

vis lukkede af-

deling

(døgn-

takst)

99,8 pct.

94,4 pct.

101,2 pct.

Afhængig af speciale:

Traditionel: 4.873 kr.

Psykiatrinær: 6.783 kr.

Individuel: 8.073 kr.

21 (26)

MultifunC

Skodsborg

6 (8)

Bakkegården

Nexus

100 pct.

86,6 pct.

93,1 pct.

Niveau 1-4: 8.047 kr.

Niveau 5: 7.228 kr.

(udslusning)

Niveau 6

(behandling uden op-

hold): 936 kr.

119,6 pct.

116,1 pct.

99,63 pct.

Intern:

4.603 kr.

Ekstern:

6.439 kr.

Birkehuset

(eneprojekter):

Niveau 2: 8.930 kr.

Niveau 3: 11.637 kr.

Niveau 4: 18.563 kr.

Takster for enepro-

jekter beregnes indi-

viduelt og vil ofte ko-

ste mest i begyndel-

sen af forløbet.

5.066 kr.

Pris for anbrin-

gelse på insti-

tutionens åbne

afdeling

(døgn-

takst)

4.804 kr.

6.439 kr.

4.522 kr.

4.069 kr.

Note:

* Tallene for Grenen-Glesborg, MultifunC og Skodsborg er angivet af institutionen selv. For Bakkegården og Nexus er tal-

lene fra tilbudsportalen. For Grenen-Glesborg og Skodsborg angiver tallet i parentes det totale antal delvis lukkede pladser, de er

godkendt til. Tallet uden for parentes er det antal pladser, institutionen selv angiver som fuld belægning.

** For 2019 baserer tallene sig på perioden fra 1. januar til 30. september.

*** Belægningsprocenten er angivet af afdelingerne/institutionerne selv og er beregnet ud fra det antal pladser, institutionen/af-

delingen selv angiver som fuld belægning (tallet uden for parentes i øverste række). For Skodsborg og Grenen-Glesborg indehol-

der tallet for anbragte unge både unge anbragt på åbne og delvis lukkede afdelinger.

På tværs af de tre institutioner, hvor oplysninger er tilgængelige, fremgår det, at

antallet af an-

bragte børn og unge

er steget over de seneste tre år. Særligt er antallet steget på Grenen-

Glesborg, der oprettede den delvis lukkede afdeling i 2018. På MultifunC er antallet af anbragte

unge også steget i perioden, hvilket primært skyldes, at kapaciteten på afdelingen i 2018 blev ud-

videt fra otte til 10 pladser. Ud fra tallene fra Skodsborg kan det ikke direkte udledes, at antallet

af unge anbragt på den delvis lukkede afdeling er steget, da tallene indeholder både unge anbragt

på institutionens åbne og delvis lukkede afdeling. Institutionslederen bemærker dog, at de sær-

ligt, siden loven om bekæmpelse af ungdomskriminalitet trådte i kraft den 01.01.2019, har ople-

vet en markant stigning i efterspørgslen på delvis lukkede pladser. Mens det tidligere typisk var

højst fire af deres otte pladser på den delvis lukkede afdeling, der var optaget ad gangen, er det

aktuelt seks.

Figur 3-1 herunder viser antal børn og unge anbragt på en delvis lukket afdeling i perioden fra

den første afdeling åbnede i juli 2013 til og med 31. december 2018. Som det fremgår, er der

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

sket en markant stigning i antal anbragte i perioden. Den store stigning fra 2017 til 2018 afspejler

åbningen af den største delvis lukkede afdeling.

Figur 3-1: Antal børn og unge i alderen 12-22 år anbragt på en delvis lukket afdeling i årene 2013-2018

Kilde:

Statistikbanken

Kendetegnende for de delvis lukkede afdelinger, hvor oplysninger er tilgængelige, er, at

belæg-

ningsprocenten

er relativt høj. I 2019 er belægningsprocenten over 90 pct. for alle afdelinger,

og kun for en afdeling har belægningsprocenten et år i perioden 2017-2019 ligget under 90 pct.

(se MultifunC, år 2018). På Skodsborg har belægningsprocenten i både 2017 og 2018 ligget over

100 pct., hvilket skyldes, at afdelingen betragter seks anbragte unge som fuld belægning, men i

perioder har haft alle otte pladser, de er godkendt til, besat. Overordnet viser opgørelserne, at

der på de respektive afdelinger har været relativt få ubenyttede pladser gennem de seneste tre

år.

Prisen for anbringelse

på de delvis lukkede afdelinger varierer både på tværs af afdelinger og

inden for afdelinger. På de enkelte afdelinger afhænger døgntaksten af de udfordringer, som den

anbragte ung har, og dermed af omfanget af støttebehovet. Eksempelvis ses det på Grenen-Gles-

borg, at taksten for en individuel indsats, hvor der hele tiden er en medarbejder sammen med

den unge, er højere end taksten for en traditionel indsats. Interviews indikerer, at priserne på de

delvis lukkede afdelinger kan afholde kommuner fra at benytte afdelingerne. En leder på en delvis

lukket afdeling giver således udtryk for, at prisen for en plads på den respektive afdeling i visse

tilfælde har haft den betydning, at anbringende sagsbehandlere ikke har fået lov til at anbringe

unge på afdelingen.

Det fremgår ligeledes af Tabel 3-1, at taksten for en anbringelse på de åbne afdelinger på de fem

institutioner med delvis lukkede afdelinger typisk er lavere end taksten for en anbringelse på den

delvis lukkede afdeling. Til yderligere sammenligning er den gennemsnitlige døgntakst for en an-

bringelse på åbne døgninstitutioner med lignende målgrupper 3.982 kr.

, hvilket også er markant

lavere end døgntaksterne for en anbringelse på de fem delvis lukkede afdelinger.

3.2 Kommunal efterspørgsel og anvendelse af delvis lukkede afdelinger

Spørgeskemaundersøgelsen blandt kommunale myndighedschefer viser, at størstedelen af kom-

munerne har benyttet muligheden for at anbringe et barn eller en ung på en delvis lukket afde-

ling.

Dette er udregnet som et simpelt gennemsnit af døgntaksten for de åbne døgninstitutioner på Ungdomscentret Turbo, Godset Akut og Fensmar-

ken. Disse institutioner er fundet ved at søge på kriterierne ’åben døgninstitution’, ’kriminalitet’, ’personfarlig’, stofmisbrug’ og ’udadreagerende

adfærd’. Desuden fremkom Døgncentret Nibe, som dog ikke er medtaget i beregningen pga. et stort og på tilbudsportalen uforklaret spænd i

døgntakster.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Nedenstående Figur 3-2 viser andelen af kommuner, der i perioden fra 2011 til 2018 har anbragt

et barn eller en ung på en delvis lukket afdeling. Fordelingen er baseret på myndighedschefernes

skøn og er derfor behæftet med en vis usikkerhed.

Figur 3-2: Andel af kommuner, der i perioden 2013 - 2018 har anbragt børn og unge på delvis lukkede afdelinger

Note:

n=63

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale myndighedschefer.

Af de 63 myndighedschefer, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, angiver 70 pct. (43

kommuner), at deres kommune i perioden har anbragt mindst et barn eller en ung på en delvis

lukket afdeling. Antallet af børn og unge, som den enkelte kommune angiver at have anbragt,

svinger fra en til 26 og er i gennemsnit 5,65. Både større og mindre kommuner (målt efter ind-

byggertal) er blandt de 10 kommuner, som angiver at have anbragt flest unge på delvis lukkede

afdelinger. Flere myndighedschefer gør opmærksom på, at antallet er et estimat og behæftet med

en vis usikkerhed.

Af de 14 kommuner, der ikke har benyttet de delvis lukkede afdelinger, angiver halvdelen, at de

har overvejet det. Størstedelen angiver samtidig, at en af årsagerne til, at de ikke har benyttet de

delvis lukkede afdelinger, er, at der i kommunen ikke er børn i målgruppen. Kun én kommune an-

giver manglende kendskab til anbringelsesformen som årsag til ikke at have benyttet den.

Spørgeskemaundersøgelsen illustrerer således et bredt kendskab til delvis lukkede afdelinger. Li-

geledes viser spørgeskemaundersøgelsen, at 70 pct. af kommunerne (baseret på de kommuner,

hvor myndighedscheferne har besvaret spørgeskemaet) har benyttet de delvis lukkede afdelinger,

og at der her er tale om både små og store kommuner.

3.3 Organisering af afdelinger og ledelse på de delvis lukkede afdelinger

De delvis lukkede afdelinger er alle placeret på institutioner, som også har pladser til unge an-

bragt på åbne og/eller sikrede institutioner og afdelinger. Tre af de delvis lukkede afdelinger hører

under institutioner, hvor der også er åbne og sikrede afdelinger (Grenen-Glesborg, MultifunC og

Bakkegården), mens to af afdelingerne hører under institutioner, hvor der ud over den delvis luk-

kede afdeling alene er åbne afdelinger (Skodsborg og Nexus).

Organiseringen af ledelsen på de fem delvis lukkede afdelinger er relativt ensartet. På alle institu-

tioner er der en daglig leder eller en institutionsleder/forstander, ligesom der på alle afdelinger

med delvis lukkede pladser er afdelingsledere, som refererer til institutionslederen/forstanderen/

den daglige leder. På fire af de delvis lukkede afdelinger er der dog ikke afdelingsledere, som har

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

særligt ansvar for den delvis lukkede afdeling og de unge, som er anbragt der. I stedet er de del-

vis lukkede afdelinger integreret i den øvrige drift på disse institutioner. Undtagelsen findes på

den delvis lukkede afdeling MultifunC, hvor der er en leder, som alene har ansvaret for den delvis

lukkede afdeling, og hvor driften ikke på samme måde er integreret med driften af tilbud til unge

anbragt på åbne og/eller sikrede afdelinger på institutionen.

3.3.1

Fordele og ulemper ved forskellige organiseringsformer

Uanset den specifikke organiseringsform er der bred enighed om, at ”hybrid-institutionen”, hvor

der både er en åben og en delvis lukket afdeling, er en fordel ud fra et behandlingsmæssigt per-

spektiv. Dette skyldes, at institutionerne derved kan udnytte de muligheder, som anbringelse på

en åben institution giver, samtidig med at det er muligt at fastholde de unge i behandling, hvis de

er rømningstruede. En daglig leder forklarer uddybende, hvordan en sådan konstellation kan være

med til at fremme stabiliteten i et anbringelsesforløb og derved styrke den unges trivsel og mulig-

heder for at udvikle sig i en positiv retning. Ændres en anbringelse fra at være åben til delvis luk-

ket eller omvendt, skal den unge ikke nødvendigvis vænne sig til nye omgivelser og nyt perso-

nale, idet et institutionsskift ikke er nødvendigt.

Der er også udfordringer forbundet med driften af hybrid-institutioner, hvor den delvis lukkede

afdeling ligger i tilknytning til en åben døgninstitution. Disse udfordringer vedrører de nye regler,

som trådte i kraft per 1. januar 2019, og indgår derfor ikke i denne evaluering.

3.4 Fysiske rammer for tilbageholdelse

Voksenansvarslovens § 12 muliggør i bestemte situationer og under bestemte forudsætninger, at

delvis lukkede afdelinger kan tilbageholde anbragte unge (se Boks 3-2). I dette afsnit beskrives

det, hvordan de fysiske rammer på de delvis lukkede afdelinger muliggør, at unge kan tilbagehol-

des.

Den specifikke udfordring relaterer sig til kravet om at tv-overvåge fællesarealer for bl.a. unge anbragt på delvis lukkede afdelinger (§ 16a),

mens unge anbragt på åbne institutioner og afdelinger ifølge flere socialtilsyn ikke må overvåges, når de opholder sig på fællesarealer. Deler

unge anbragt på delvis lukkede afdelinger fællesarealer med unge anbragt på åbne institutioner og afdelinger, opstår der således en udfordring i

forhold til håndteringen af videoovervågning af fællesarealer.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Boks 3-2: Lovgrundlag for tilbageholdelse af unge anbragt på delvis lukkede afdelinger

§ 12: På delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner kan anbragte

børn og unge tilbageholdes, ved at yderdøre og vinduer aflåses i perioder.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at barnet eller den unge kan tilbageholdes efter

stk. 1, når det har afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling, at barnet eller den unge

ikke rømmer fra institutionen, og der er risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling vil

lide alvorlig skade i forbindelse med en rømning.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med en afgørelse efter stk. 2 de nærmere ram-

mer for tilbageholdelse. Tilbageholdelse kan højst udgøre 5 sammenhængendende dage og maksimum

30 dage i alt på 1 år.

Stk. 4. Lederen eller dennes stedfortræder kan inden for de rammer om tilbageholdelse, som kommu-

nalbestyrelsen har truffet afgørelse om, jf. stk. 3, tilbageholde barnet eller den unge, når betingelserne

i stk. 2 er opfyldt. Lederen eller dennes stedfortræder kan beslutte, at tilbageholdelsen skal begrænses

til bestemte tidspunkter i døgnet.

Stk. 5. Afgørelse om tilbageholdelse efter stk. 2 og fastholdelse efter § 13, stk. 2, er en samlet afgø-

relse og træffes for 1 år ad gangen.

Kilde: Bekendtgørelse af lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (LBK nr. 764 af 01/08/2019)

De fysiske rammer på de delvis lukkede afdelinger muliggør på forskellig vis, at de anbragte unge

kan tilbageholdes. Hvor fire af de delvis lukkede afdelinger kan aktivere tilbageholdelse således,

at de unge fortsat kan opholde sig på samme værelse og i samme boenhed som normalt, da skal

de unge på en delvis lukket afdeling (den delvis lukkede afdeling på Specialinstitution Skodsborg)

opholde sig på et andet værelse og i en anden boenhed, hvis de tilbageholdes.

På Specialinstitution Skodsborg benyttes de delvis lukkede afdelinger således kun, når en ung til-

bageholdes efter de delvis lukkede afdelingers særlige beføjelser. Den resterende del af tiden står

disse afdelinger tomme. Dette betyder ifølge lederen på afdelingen, at alle de anbragte på afdelin-

gen i princippet kan anbringes på den delvis lukkede afdeling. På de resterende delvis lukkede af-

delinger benyttes forskellige metoder til at tilbageholde de unge i de omgivelser, som de normalt

befinder sig i. Hvor en afdeling er inddelt i boliger med værelse, toilet og bad samt køkken, som

hver især kan aflåses og dermed muliggøre tilbageholdelse, benyttes der på de andre delvis luk-

kede afdelinger fingeraftryksaflæsere, og på en enkelt afdeling benyttes stålpersienner for vindu-

erne til at tilbageholde de unge.

Således er der forskellige måder at håndtere sektioneringen på, dvs. indretningen af en delvis luk-

ket afdeling på en åben døgninstitution. Undersøgelsen af de fysiske rammer på de delvis lukkede

afdelinger indikerer, at der på de institutioner, som består af åbne afdelinger og en delvis lukket

afdeling, ikke fysisk er en adskillelse eller opdeling af de unge alt efter anbringelsesgrundlag.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

MÅLGRUPPE

I dette kapitel besvares det andet undersøgelsesspørgsmål specificeret indledningsvist, som er:

Hvad kendetegner målgruppen for denne institutionstype, hvad er anbringende kommuners over-

vejelser herom i forhold til valg af institutionstype, og er de anbragte børn og unge på delvis luk-

kede afdelinger inden for den i loven nævnte målgruppe?

Boks 4-1: Servicelovens beskrivelse af målgruppen for delvis lukkede afdelinger

§ 63 a. Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner

og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, jf. § 52, stk. 1, og § 58, når be-

tingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2. Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og

unge mellem 12 og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 7, må alene anvendes, når det er afgørende for den so-

cialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fastholde bar-

net eller den unge fysisk. Der skal endvidere være risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller

udvikling lider alvorlig skade på grund af

1) kriminel adfærd hos barnet eller den unge,

2) misbrugsproblemer hos barnet eller den unge eller

3) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.

Kilde: Bekendtgørelse af lov om social service (nr. 798 af 07/08/2019)

Kapitlet indeholder tre afsnit:

afsnit 4.1

beskrives, hvem de unge anbragt på delvis lukkede afdelinger er. Her belyses bag-

grundskarakteristika og de unges forløb før anbringelse på en delvis lukket afdeling. Derudover

gennemgås ledernes og medarbejdernes oplevelser af, hvorvidt målgruppen på de delvis lukkede

afdelinger har ændret sig over tid.

Afsnit 4.2

omhandler de anbringende kommuners overvejelser ved brug af delvis lukkede afde-

linger. De angivne årsager til anbringelser gennemgås, og væsentligheden af afdelingernes mulig-

hed for at tilbageholde de unge set fra et kommunalt perspektiv belyses.

afsnit 4.3

vurderes fundene i ovenstående afsnit i forhold til, hvorvidt de unge anbragt på del-

vis lukkede afdelinger er inden for målgruppen som beskrevet i lovgivningen.

Indledningsvis opsummeres kapitlets hovedpointer i Boks 4.2 nedenfor.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Boks 4-2: Kapitlets hovedpointer

Både kvalitative og kvantitative data peger på, at de unge anbragt på delvis lukkede afdelinger er inden

for målgruppeformuleringen angivet i loven. Dette kommer til udtryk ved, at:

•

Hovedparten af de unge er inden for den angivne aldersgruppe, men der er dog også en lille gruppe

unge over 18 år, som anbringes på afdelingerne. Unge over 18 år kan anbringes på en delvis lukket

afdeling som led i en ungdomssanktion, hvilket formentlig er årsagen til anbringelsen for en del af

denne gruppe. Det er dog ikke muligt at udlede årsagen til anbringelsen på baggrund af register-

data.

•

De unge har alvorlige adfærdsmæssige problemer relateret til fx udadreagerende adfærd, kriminali-

tet, misbrug, seksuelt grænseoverskridende adfærd samt psykiatriske diagnoser, og hovedparten

beskrives som havende mange udfordringer. Samtidig har de unge ofte en række sammenbrudte

anbringelser bag sig.

•

Myndighedschefer og sagsbehandlere i de anbringende kommuner såvel som ledere og medarbej-

dere på de delvis lukkede afdelinger oplever, at de unge er kendetegnet ved, at det er nødvendigt

at kunne tilbageholde dem på afdelingerne for at sikre deres trivsel og udvikling. Tidligere rømnin-

ger og de ovenfor beskrevne alvorlige adfærdsproblemer medfører, at sagsbehandlerne vurderer, at

det er afgørende, at de unge tilbageholdes for at sikre deres trivsel, udvikling og sundhed.

•

Undersøgelsen indikerer endvidere, at mindre alvorlige adfærdsproblemer, såsom skoleproblemer,

ikke er afgørende for, at de unge anbringes på delvis lukkede afdelinger, selvom skoleproblemer

ofte er et af flere (og eventuelt afledte) problemer, som unge anbragt på delvis lukkede afdelinger

har. Dog optræder kun halvdelen af de unge, som i perioden 2013 til 2017 har været anbragt på en

delvis lukket afdeling, med en af de primære anbringelsesårsager for anbringelse på en delvis luk-

ket afdeling (misbrug, kriminalitet og anden bekymrende adfærd) i anbringelsesstatistikken.

4.1 Beskrivelse af målgruppen

En oversigt over baggrundskarakteristika for unge anbragt på delvis lukkede afdelinger viser, at

de unge kommer fra alle dele af landet, dog kommer 65 pct. fra enten Region Hovedstaden eller

Region Midtjylland, hvor fire ud af fem delvis lukkede afdelinger ligger. Dette illustreres i neden-

stående Tabel 4-1, som viser de deskriptive karakteristika fra registre for børn og unge anbragt

på en delvis lukket institution eller afdeling i perioden 1. juli 2013 til 31. december 2017. Tabellen

indeholder desuden de samme karakteristika for børn og unge anbragt på åbne og sikre institutio-

ner og afdelinger i perioden 1. januar 2010 til og med 31. december 2017.

Tabellen viser også, at der på de delvis lukkede afdelinger er anbragt markant flere drenge end

piger. Hovedparten af de unge anbragt på delvis lukkede afdelinger er i aldersgruppen 12 til 17

år, men der også anbragt unge over 18 år på afdelingerne

. Det kan fx være som led i en ung-

domssanktion. Endvidere har ca. en sjettedel af de unge en psykiatrisk diagnose forud for anbrin-

gelsen, mens ca. tre ud af fem unge anbragt på delvis lukkede afdelinger er dømt for kriminalitet

inden for to år forud for anbringelsen. Disse sidstnævnte karakteristika indikerer, at der er tale

om en gruppe af unge, som har relativt store udfordringer, når de ankommer til de delvis lukkede

afdelinger.

Det er på baggrund af de tilgængelige data ikke muligt at specificere årsagerne til, at unge over 18 år er anbragt på afdelingerne. Det skyldes,

at der er tale om relativt få unge, hvorfor oplysninger om forekomsten af de enkelte anbringelsesårsager ikke kan tilgås.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Tabel 4-1: Baggrundskarakteristika for unge anbragt på delvis lukkede afdelinger

Baggrundskarakteristika

Delvis lukkede af-

delinger

Pct.

15,7

38,4

26,7

16,3

14,0

4,7

57,1

42,9

16,3

83,7

Åbne institutioner

og afdelinger

Pct.

45,4

54,6

91,4

8,6

13,1

26,1

20,9

20,0

13,2

9,43

22,7

77,3

16,7

83,3

1767

1384

1326

875

624

739

2521

1104

5512

3002

3614

4417

417

Sikrede institu-

tioner og afde-

linger

Pct.

13,4

86,6

82,7

17,3

16,3

28,1

26,5

19,3

17,0

6,2

79,1

20,9

9,6

90,3

202

190

138

122

525

139

647

620

582

122

Køn

Pige

Dreng

27,9

72,1

88,4

11,6

Alder ved første an-

bringelse

12-17 år

18-22 år

Gennemsnitsalder

Bopælsregion

Hovedstaden

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Nordjylland

Kriminalitet*

Er dømt inden for to år forud for anbringelse

Er ikke dømt inden for to år forud for anbringelse

Psykiatrisk diagnose

forud for anbringelse

Nej

Note:

* Tallene for kriminalitet er betinget af, at den unge er 15 år eller derover på anbringelsestidspunktet. Derfor er n=70 for denne karakteristik.

Kilde:

Danmarks Statistiks registre, beregninger er foretaget af Rambøll.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Sammenlignes børn og unge anbragt på delvis lukkede afdelinger med børn og unge anbragt på

åbne hhv. sikrede institutioner og afdelinger ses flere markante forskelle. For det første er køns-

fordelingen mindre skæv på åbne institutioner og afdelinger, mens den er mere skæv på sikrede

institutioner og afdelinger. For det andet er gennemsnitsalderen for børn og unge på åbne institu-

tioner og afdelinger lavere, og for unge anbragt på sikrede institutioner og afdelinger er gennem-

snitsalderen højere set i forhold til børn og unge på delvis lukkede afdelinger. For det tredje er en

markant mindre andel børn og unge på åbne institutioner dømt inden for to år forud for anbringel-

sen, mens det samme gælder for en markant større andel unge på de sikrede institutioner. Ende-

lig er der ikke en væsentlig forskel i andelen af anbragte børn og unge med en psykiatrisk diag-

nose forud for anbringelsen på tværs af de tre anbringelsestyper.

Yderligere er det relevant at se på, ikke bare hvem de unge, som er anbragt på delvis lukkede af-

delinger, er, men også hvor lang tid de er anbragt på de delvis lukkede afdelinger. Her kan der på

baggrund af data fra Danmarks Statistik udregnes en gennemsnitlig anbringelsesvarighed på del-

vis lukkede afdelinger på ca. 336,5 dage, dvs. 11 måneder. Data fra Danmarks Statistik viser

imidlertid også, at der er meget stor forskel på varigheden af de enkelte børn og unges anbrin-

gelse på delvis lukkede afdelinger.

Ses der nærmere på kendetegn ved målgruppen af unge

anbragt på delvis lukkede afdelinger underbygger udtalel-

ser under de kvalitative interviews, at de unge, som

fremhævet ovenfor, har relativt store udfordringer. Inter-

viewene peger på, at hovedparten af de unge har en ud-

adreagerende adfærd, og at de derudover har en lang

række forskellige udfordringer, hvorfor målgruppen ople-

ves som værende relativt bred.

Ofte er [vores unge] dem, hvor andre

opholdssteder har givet op. Tit får vi

opringninger fra sagsbehandlere, der

er overraskede over, at vi godt vil

have den unge, når han er voldsom.

Men det skal de jo være for at være

her. (Leder)

Det er mere specifikt udfordringer relateret til kriminel adfærd, misbrug og selvskadende adfærd.

Herudover fremhæves udfordringer relateret til psykiatriske lidelser, såsom personlighedsforstyr-

relser og ADHD, en kognitivt ikke-alderssvarende udvikling, omsorgssvigt og prostitution/gråzo-

neprostitution, fx sugardating. Under interviewene fremhæves det desuden, at de enkelte unge

anbragt på delvis lukkede afdelinger ofte har mange af disse udfordringer. De analyserede data

indikerer således overordnet, at der er tale om en relativt udfordret og heterogen målgruppe.

Selvom målgruppen af unge anbragt på delvis lukkede afdelinger er relativt bred, er målgrup-

perne på de enkelte afdelinger mere homogene. Hvor en delvis lukket afdeling eksempelvis er

specialiseret i unge med mental retardering/udviklingshæmning og kriminel adfærd, og en anden

er specialiseret i unge med komplekse psykiske og psykiatriske vanskeligheder samt ekstrem ud-

adreagerende eller selvskadende adfærd, er en tredje delvis lukket afdeling underopdelt i mindre

afdelinger målrettet håndteringen af de specifikke udfordringer, som de anbragte unge oplever.

På den måde bor de unge på de delvis lukkede afdelinger altså ikke nødvendigvis side om side

med unge, som har nogle helt andre vanskeligheder end dem selv. Det betyder ikke, at risikoen

for negative peer-effekter er elimineret på afdelingerne. Ved peer-effekter forstås i denne sam-

menhæng, at de unge kan lære og efterligne andre adfærdsmønstre, både de positive og de ne-

gative. De kvalitative interviews med ledere og medarbejdere indikerer, at når unge med kom-

plekse udfordringer og begrænsede sociale kompetencer bor på samme afdeling, kan det resul-

tere i et højt konfliktniveau og følgende nødvendiggøre magtanvendelse. Dette underbygges af

medarbejdernes spørgeskemabesvarelser om hyppigheden af magtanvendelser (se Figur 6-5 i ka-

pitel 6). På flere institutioner med delvis lukkede afdelinger er der fokus på at mindske negative

peer-effekter – enten ved at skærme de unge i den forstand, at de primært opholder sig på

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

værelserne eller ved at sikre, at de unge altid er sammen med en voksen og ikke mødes/taler

med hinanden, uden at der er en voksen til stede.

4.1.1

Forløb forud for anbringelse på en delvis lukket afdeling

Halvdelen af de unge, som har været anbragt på en delvis lukket afdeling i perioden 1. juli 2013

til 31. december 2017, har tidligere været anbragt. Dette fremgår af Figur 4-1. Blandt denne

gruppe af unge har hovedparten været anbragt i en form for åben anbringelse – dvs. enten på en

åben døgninstitution, et socialpædagogisk opholdssted eller i familiepleje. Kun en ud af 10 unge

har været anbragt på en sikret døgninstitution, før de anbringes på en delvis lukket afdeling.

Figur 4-1: Tidligere anbringelser

Note:

Kategorien ’Typer af familiepleje’ dækker over ’slægts- og netværkspleje’, ’kommunal familiepleje’ og ’privat familie-

pleje’, mens kategorien ’Øvrige’ dækker over ’kost- og/eller efterskole’, ’eget værelse’ eller ’uoplyst’.

Kilde:

Danmarks Statistiks registre, beregninger er foretaget af Rambøll.

I evalueringen er analyseret journalmateriale for unge fra fem kommuner, og for alle disse unge

gælder, at de tidligere været anbragt på åbne institutioner, opholdssteder og/eller i familiepleje,

før de anbringes på en delvis lukket afdeling. Enkelte har også været anbragt på en sikret døgnin-

stitution forud for anbringelsen på en delvis lukket afdeling. Endelig har flere af de unge på få år

allerede gennemgået en række kortere anbringelsesforløb, før de ankommer til den delvis lukkede

afdeling. Derudover har flere af de unge det til fælles, at de tidligere har modtaget forebyggende

og mindre intensive individuelle indsatser eller indsatser i hjemmet i form af fx kontaktpersoner

og familiebehandling. Altså viser analysen af journalmateriale, at de unge, som anbringes på en

delvis lukket afdeling, typisk har gennemgået et længere forløb præget af mange og skiftende

indsatser i form af både ambulante foranstaltninger og anbringelser, før de anbringes på en delvis

lukket afdeling.

Selvom de unge på denne måde har en række forhold til fælles, er deres historier forskellige. De

unges konkrete udfordringer varierer, og de har derfor forskellige støttebehov. I de præsenterede

caseeksempler herunder beskriver vi tre forskellige unge, som er/har været anbragt på en delvis

lukket afdeling – ud fra de unges journaler. De unge er anonymiseret, hvilket betyder, at forskel-

lige personkarakteristika er ændret.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Caseeksempel 1

Christian er 16 år, da han anbringes på en delvis lukket afdeling. Han anbringes på [en delvis lukket

afdeling], da børn og unge-udvalget vurderer, at det er afgørende for den socialpædagogiske behand-

ling, at afdelingen kan låse yderdøre og vinduer i perioder eller fastholde ham fysisk, fordi der ellers er

risiko for, at han udsætter sig selv for alvorlig skade som følge af rømning til kriminalitet, misbrug og

anden bekymrende adfærd. Christian er forud for anbringelsen på den delvis lukkede afdeling rømmet

meget hyppigt fra sit foregående opholdssted.

Før anbringelsen på den delvis lukkede afdeling har Christian været anbragt på flere forskellige anbrin-

gelsessteder, senest en sikret institution. Den første anbringelse blev begrundet i manglende rammer i

hjemmet. Christian er udfordret af traumer fra barndommen, grænsesøgende og seksuelt grænseover-

skridende adfærd, indlæringsmæssige, følelsesmæssige og sociale vanskeligheder samt lavt selvværd. I

årene op til Christians første anbringelse fik han bevilget et individuelt terapiforløb, og hans forældre

modtog støtte og vejledning i forbindelse med opdragelse for at sikre trivsel og udvikling for Christian

og hans søskende.

Caseeksempel 2

Mette anbringes på en delvis lukket afdeling, da hun er 16 år. På det tidspunkt har hun inden for de se-

neste tre år været anbragt tre forskellige steder, heriblandt i plejefamilie og på to forskellige opholds-

steder. Mette anbringes på [en delvis lukket afdeling] efter en rømning fra opholdsstedet, hvor hun bor.

Ved tilbagevenden fra rømningen er Mette påvirket af euforiserende stoffer og vurderes at være til per-

sonfare.

Mettes udfordringsbillede er ganske komplekst og knytter sig til en opvækst i en dysfunktionel familie

såvel som psykiske vanskeligheder. Mettes forældre vurderes at have begrænsede forældrekompeten-

cer og derfor dårligt i stand til at fungere som omsorgspersoner for Mette og hendes søskende. Familien

er fulgt tæt gennem hendes barndom, bl.a. har forældrene modtaget praktisk pædagogisk støtte i

hjemmet, og der er iværksat en sikkerhedsplan. Efter en episode med vold i hjemmet tvangsfjernes

Mette og hendes søskende. Hun er på det tidspunkt i de tidlige teenageår.

Mette selv har fra skolestart været i løbende kontakt med PPR og socialforvaltningen og er desuden ud-

redt og diagnosticeret med ADHD i børnepsykiatrien. Allerede i indskolingen tildeles hun en fast kon-

taktperson, og efter de første år i en almen grundskole visiteres hun til et dagbehandlingstilbud. På

tidspunktet for anbringelsen på den delvis lukkede afdeling er Mette følelsesmæssigt forstyrret og har

misbrugsproblemer.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Caseeksempel 3

Søren er 14 år, da han første gang anbringes på en delvis lukket afdeling. Han beskrives som en letpå-

virkelig og impulsstyret dreng. Børn og unge-udvalget vælger at anbringe Søren på [en delvis lukket

afdeling], da han tidligere har begået kriminalitet, har et misbrug og har udvist adfærd af personfarlig

karakter. Samtidig vurderes det afgørende for Sørens sundhed og udvikling, at han under den social-

pædagogiske behandling ikke rømmer fra institutionen. Forud for anbringelsen på [en delvis lukket af-

deling] har Søren været anbragt på en døgninstitution og et opholdssted. På mindre end halvandet år

har han oplevet fem anbringelsesskift.

I perioden efter hans første anbringelse på [en delvis lukket afdeling] anbringes han på en sikret afde-

ling for at afværge, at han skader sig selv og andre, hvorefter han igen anbringes på [en delvis lukket

afdeling].

4.1.2

Målgruppens udvikling over tid

Det er ikke muligt at udlede, hvorvidt der er sket en udvikling i målgruppen på de i Tabel 4-1

fremhævede parametre ud fra de tilgængelige registerdata. De anvendte registerdata indeholder

ikke disse informationer, eftersom antallet af anbragte unge på de delvis lukkede afdelinger er be-

grænset. Udviklingen kan dog belyses fra medarbejdernes og ledernes perspektiv. Spørgeskema-

undersøgelsen viser, at omtrent 40 pct. af lederne såvel som medarbejderne i høj eller i nogen

grad oplever, at de unge, som aktuelt er anbragt på den delvis lukkede afdeling, har en højere

belastningsgrad end de unge, som blev anbragt på afdelingen i den første periode efter oprettel-

sen. I interviews giver flere medarbejdere udtryk for, at de unge har fået flere og mere kom-

plekse problemstillinger. Det beskrives eksempelvis af flere, at de unge i dag har flere og mere

behandlingskrævende diagnoser, samt at flere unge med sociale vanskeligheder og et hårdere

misbrug anbringes i dag.

Figur 4-2: I hvilken grad oplever du, at den nuværende gruppe af børn og unge anbragt på jeres institution har

en højere belastningsgrad end de børn og unge, som blev anbragt på institutionen i den første periode, hvor den

fungerede som delvis lukket afdeling?

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere på delvis lukkede afdelinger.

Dog svarer en stor del af medarbejderne også ’ved ikke’ på spørgsmålet, og i interviews giver

både ledere og medarbejdere også udtryk for, at det er svært at svare på, hvorvidt gruppen af

anbragte på delvis lukkede afdelinger er blevet mere belastede med tiden. En leder peger på, at

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

det er svært at udlede noget generelt om udviklingen i målgruppen, fordi de unges problematik-

ker er meget forskellige, ligesom en anden leder nævner, at det er vanskeligt at svare på, hvor-

vidt de unge er blevet mere belastede, hvis deres adfærd på nogle parametre er forbedret, men

på andre parametre forværret.

4.2 Anbringende kommuners overvejelser ved valg af delvis lukkede afdelinger

Kommunerne angiver oftest, at anden bekymrende adfærd, eksempelvis udadreagerende adfærd,

er en årsag til, at unge anbringes på delvis lukkede afdelinger. Dette kan læses af Figur 4-3 her-

under, som illustrerer hyppigheden af de angivne årsager til, at kommunerne anbringer unge på

delvis lukkede afdelinger. Kriminalitet angives ligeledes som en væsentlig årsag til, at 34 pct. af

de unge anbringes på delvis lukkede afdelinger. Skoleproblemer, utilstrækkelig omsorg fra foræl-

dre, nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt misbrug fremgår også som relativt hyppigt an-

givne årsager til anbringelse.

Figur 4-3: Anbringelsesårsag(er) for børn og unge anbragt på delvis lukket afdeling eller institution i perioden 1.

juli 2013 til 31. december 2017

Note:

n=86. Et barn kan have flere anbringelsesårsager for hver anbringelse. Den procentmæssige fordeling summerer derfor

ikke til 100 på tværs af hver anbringelsestype.

Af diskretionshensyn indgår anbringelsesårsagerne ’Anden form for omsorgssvigt overfor barnet/den unge’, ’Misbrug hos for-

ældre’, ’Kriminalitet hos forældre’ og ’Betydeligt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos forældre’ ikke i op-

gørelse.

Kilde:

Danmarks Statistiks registerdata, beregnet af Rambøll.

For hver ung kan kommunerne angive flere anbringelsesårsager, og konkret kan det af figuren

udledes, at der for hver ung gennemsnitligt angives mellem to og tre anbringelsesårsager. Det

betyder, at de unge ofte har en række problematikker forud for anbringelsen, og dermed under-

støttes billedet af, at målgruppen på de delvis lukkede afdelinger er kendetegnet ved at have

komplekse og mange udfordringer.

Samtidig betyder det, at der også af Figur 4-3 fremgår anbringelsesårsager, som ikke i sig selv

bør være udslagsgivende for en anbringelse af en ung på en delvis lukket afdeling. En supple-

rende analyse af registerdata viser, at kun 53 pct. af de unge optræder med en eller flere af de

typiske årsager for en anbringelse på en delvis lukket afdeling (dvs. misbrug, kriminalitet og

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

anden bekymrende adfærd). Den anden halvdel optræder udelukkende med øvrige anbringelses-

årsager, som ikke i sig selv bør være udslagsgivende for, at en ung anbringes på en delvis lukket

afdeling. Dog består omtrent halvdelen af denne gruppe af unge, som anbringes på en delvis luk-

ket afdeling i direkte forlængelse af en anden anbringelse. Det betyder typisk, at den unge ikke

registreres med en ny anbringelsesårsag, selvom de reelt anbringes pga. misbrug, kriminalitet

og/eller anden bekymrende adfærd.

De præsenterede cases tidligere i kapitlet samt kvalitative beskrivelser af målgruppen udtrykt un-

der interviews tyder på, at selvom unge ved anbringelsen også oplever eksempelvis skoleproble-

mer eller omsorgssvigt i hjemmet, er dette ikke i sig selv afgørende for, at unge anbringes på del-

vis lukkede afdelinger. Som illustreret ved ovenstående cases har de unge oftest modtaget andre

mindre intensive indsatser på et tidligere tidspunkt og er som i Frederikkes tilfælde først blevet

anbragt i en plejefamilie, da kommunen vurderede, at forældrenes forældrekompetencer var be-

grænsede. Under interviews med sagsbehandlere for unge på delvis lukkede afdelinger fremhæ-

ves det i tråd hermed, at kommunerne altid forsøger at vælge de mindst indgribende indsatser,

der kan imødekomme de unges behov.

Først når der er behov for muligheden for at tilbageholde unge, som ellers ville rømme fra en in-

stitution, vælger sagsbehandlerne at anbringe unge på delvis lukkede afdelinger. Dette indikeres

af såvel de anbragte unges journalmaterialer samt af interviews med sagsbehandlere. Således går

muligheden for at tilbageholde de unge igen som en helt central årsag til, at de unge anbringes på

en delvis lukket afdeling. En enkelt nævner yderligere, at behovet for den specialiserede indsats,

som en delvis lukket afdeling kunne tilbyde, var afgørende for valg af anbringelsestype og -sted.

Når sagsbehandlerne vurderer, at der er behov for at tilbageholde de unge, er det typisk, fordi de

unge tidligere har rømmet fra deres anbringelsessteder, og fordi de har udfordringer relateret til

kriminel adfærd, misbrugsproblematikker, seksuelt grænseoverskridende adfærd og/eller person-

farlig adfærd. For at sikre de unges trivsel, sundhed og udvikling opleves det derfor som væsent-

ligt, at de ikke stikker af fra afdelingerne og får mulighed for at udøve denne adfærd. Sagsbe-

handlerne håber dermed, at anbringelse på en delvis lukket afdeling giver mulighed for at fast-

holde den unge, således at der kan arbejdes med den unges problematikker.

Netop nødvendigheden af at tilbageholde de unge fremhæves også af nogle ledere og medarbej-

dere på delvis lukkede afdelinger som afgørende for, at de unge anbringes på delvis lukkede afde-

linger. En leder fortæller eksempelvis, at en kriminel ung uden problemer kan være anbragt på en

åben institution, hvis vedkommende ikke er rømningstruet. Således er det kombinationen af de

alvorlige adfærdsmæssige problemer og behovet for at kunne tilbageholde den unge for at sikre

vedkommendes trivsel og udvikling, der synes udslagsgivende for, at unge anbringes på delvis

lukkede afdelinger.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

BEHANDLINGSINDSATSEN

De delvis lukkede afdelinger skal tilbyde en intens og struktureret behandlingsindsats til udsatte

unge med alvorlige behandlingsproblemer. Formålet med analyserne i dette kapitel er derfor at

belyse evalueringsspørgsmålet om, i hvilken grad den pædagogiske indsats og praksis samt per-

sonalets kompetencer bidrager til at skabe en intens og struktureret behandlingsindsats. Mere

konkret belyses det, hvordan hverdagen og de intensive pædagogiske behandlingsforløb er tilret-

telagt. Desuden belyses kompetencerne blandt personalet på delvis lukkede afdelinger.

Boks 5-1: Evalueringens operationalisering af begrebet ’en intens og struktureret behandlingsindsats’

Ved en

intens

behandlingsindsats forstås en indsats med mange og/eller hyppige indsatser og aktivite-

ter, hvori der ligger et behandlende element for den unge.

Ved en

struktureret

behandlingsindsats forstås en indsats, hvor behandlingen er tilrettelagt efter nogle

principper, i nogle faser eller efter et andet system, som gør det tydeligt, hvor den unge er i behand-

lingsforløbet.

I udmøntningen af Satspuljeaftalen for 2010, hvori der blev afsat midler til efteruddannelse af

personale i forbindelse med oprettelsen af delvis lukkede afdelinger som ny institutionstype, er

det desuden beskrevet, at man ønskede at prioritere velafprøvede metoder som en del af behand-

lingsindsatsen på de delvis lukkede afdelinger

. I det følgende er der derfor også fokus på valget

af metoder i de delvis lukkede afdelingers behandlingsindsats.

Kapitlet indeholder fem afsnit. I

afsnit 5.1

beskrives det, hvordan den socialpædagogiske be-

handling er tilrettelagt i forhold til valg og dokumentation af metoder og behandlingstilbud.

Afsnit 5.2

tegner et billede af de unges hverdag på de delvis lukkede afdelinger, herunder deres

muligheder for at have et fritidsliv under anbringelsen.

afsnit 5.3

belyses det, hvordan de unges netværk inddrages i behandlingsindsatsen, og hvor-

dan de delvis lukkede afdelinger understøtter de unges muligheder for at opretholde relationer til

familie og venner under anbringelsen.

Afsnit 5.4

omhandler personalet på de delvis lukkede afdelinger. Fokus rettes mod personalets

kvalifikationer og erfaringer i forhold til målgruppen for delvis lukkede afdelinger samt deres op-

kvalificering og handlekompetencer i forhold til motivation, konflikthåndtering, magtanvendelse

og reglerne i voksenansvarsloven.

Indledningsvis opsummeres kapitlets hovedpointer i Boks 5-2 på næste side.

https://www.ft.dk/samling/20111/almdel/sou/spm/218/svar/871838/1100989.pdf

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Boks 5-2: Kapitlets hovedpointer

Evalueringen viser, at den socialpædagogiske indsats og praksis på de delvis lukkede afdelinger samt

personalets kompetencer i nogen til i høj grad er medvirkende til at skabe en intens og struktureret be-

handlingsindsats. Dette kommer især til udtryk gennem en overordnet miljøterapeutisk ramme for be-

handlingsindsatsen, som bidrager til at skabe en struktureret hverdag for de unge, og hvor hovedparten

af aktiviteter og samvær med det pædagogiske personale har et behandlende sigte. Dette uddybes gen-

nem følgende centrale pointer fra kapitlet:

•

Den miljøterapeutiske tilgang kommer særligt til udtryk gennem brug af ugeskemaer, som har til

formål at skabe en struktureret, forudsigelig og tryg hverdag for de unge. Ugeskemaerne består af

mange og hyppige aktiviteter, som for hovedpartens vedkommende har et behandlende sigte. Der-

med er behandlingsindsatsen i høj grad kendetegnet ved at være intens, jf. operationaliseringen i

boks 5-1.

•

Det behandlende sigte i hverdagens aktiviteter ses eksempelvis ved, at de unge får mulighed for at

tilegne sig basale, praktiske færdigheder og opøve en struktureret tilgang til hverdagens gøremål

gennem fx rengøring og tøjvask. Ligeledes anvendes sport og friluftsliv på en afdeling som en måde

at træne de unges sociale kompetencer og vise dem alternativer til et fritidsliv med bl.a. kriminalitet

og misbrug. På en enkelt afdeling italesættes det endvidere, at de unge deltager i positive fritidsmil-

jøer uden for institutionen. Hovedparten af de delvis lukkede afdelinger lægger vægt på, at de unge

så vidt muligt skal gå i skole/være i praktik uden for institutionen, da deltagelse i samfundet også

giver mulighed for at tilegne sig personlige, sociale og faglige kompetencer.

•

Et andet fællestræk ved behandlingsindsatsen på de delvis lukkede afdelinger er relationspædago-

gikken som grundlæggende princip i mødet med de unge. Denne tilgang anvendes i det daglige

samvær med de unge til løbende at arbejde med deres motivation for behandling og forandring og

til at udvikle deres socioemotionelle kompetencer. Relationspædagogikken bidrager dermed til at

skabe en behandlingsindsats, som er struktureret efter klare principper for interaktionen med mål-

gruppen.

•

På nogle delvis lukkede afdelinger er behandlingsindsatsen struktureret i en række faser eller trin,

som i samspil med point- eller belønningssystemer har til formål at tydeliggøre for de unge, hvor de

er i behandlingen. Belønningssystemer anvendes til at skabe en ydre motivation for at deltage i be-

handlingen, dvs. en motivation, som er drevet af ønsket om at opnå en given gevinst ved at deltage

i behandlingen snarere end selve glæden ved at deltage i behandlingen. På de pågældende afdelin-

ger bidrager det til at skabe en struktureret behandlingsindsats.

•

Egentlig behandling ved hjælp af forskellige metoder er også en fast del af hverdagen på de delvis

lukkede afdelinger. I den forbindelse arbejder de fem afdelinger alle med en individuelt tilrettelagt

behandlingsindsats, hvor behandlingsplanen/udviklingsplanen er målrettet den enkelte unges sær-

lige udfordringer. På tværs af afdelinger ses en bred vifte af specialiserede metoder, som både ind-

går i de individuelle behandlingsforløb og i det daglige samvær med de unge.

•

Samlet set tegner ledernes og medarbejdernes besvarelser af spørgeskemaet et billede af, at der

inden for hver af de delvis lukkede afdelinger er forskelle i medarbejdernes kompetenceniveau. Le-

dernes vurderinger af medarbejdergruppens kompetencer indikerer et behov for opkvalificering i

forhold til forebyggelse af magtanvendelse og deeskalering af konflikter, mens alle ledere giver ud-

tryk for, at medarbejderne i høj grad har tilstrækkelige kompetencer til at håndtere selve situatio-

nen, hvor det er nødvendigt at anvende magt og/eller foretage et indgreb.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

•

I kvalitative interviews beskriver lederne, at de rekrutterer medarbejdere med et dobbelt blik på

personlige kompetencer og fagligt udviklingspotentiale. Robusthed, tålmodighed og grænsesætning

er særdeles væsentlige både i et behandlingsperspektiv og i forhold til at fastholde medarbejdere.

Uden en høj fastholdelsesgrad er det vanskeligt at skabe velfungerende medarbejderteams, som af

både ledere og medarbejdere fremhæves som en central faktor for at skabe et behandlingsmiljø,

som ikke er unødigt præget af konflikt og magtanvendelse. En enkelt afdeling fortæller om proble-

mer med at fastholde medarbejdere.

•

Der synes at være en sammenhæng mellem, hvorvidt medarbejderne er opkvalificerede i voksenan-

svarsloven og i hyppigheden, hvormed de finder det nødvendigt at anvende fastholdelse. Analysen

af spørgeskemaundersøgelsen indikerer, at opkvalificering i voksenansvarsloven gør medarbejderne

i stand til bedre at vurdere, hvornår loven, i samspil med de konkrete rammer for anbringelsen og

den konkrete situation, giver hjemmel til at anvende de særlige beføjelser, og hvornår den ikke gør.

5.1 Tilrettelæggelse af den socialpædagogiske behandling

De børn og unge, som er anbragt på en delvis lukket afdeling på en åben døgninstitution, modta-

ger i reglen samme behandlingsindsats som de øvrige anbragte børn og unge på institutionen.

Det betyder, at tilrettelæggelsen af den socialpædagogiske behandling i forhold til valg og doku-

mentation af metoder og behandlingstilbud, som beskrives i dette afsnit, ikke er særegen for de

delvis lukkede afdelinger. Hvilken betydning voksenansvarslovens særlige beføjelser til at fast-

holde og tilbageholde anbragte børn og unge på delvis lukkede afdelinger har for behandlingsind-

satsen belyses i kapitel 6.

Afsnittet bygger på interviews med ledere og medarbejdere på delvis lukkede afdelinger samt in-

stitutionernes egne skriftlige beskrivelser af behandlingstilbud og metoder. Materialerne indehol-

der detaljerede beskrivelser af bl.a. behandlingskoncept, teoretisk grundlag og faser i behand-

lingsindsatsen. Tilsammen giver materialerne indtryk af, at institutionerne med delvis lukkede af-

delinger i høj grad lægger vægt på at dokumentere det faglige indhold i deres behandlingstilbud.

Figur 5-1: Illustration af den overord-

nede behandlingsindsats

På baggrund af interviews med ledere på de fem institutioner

med delvis lukkede afdelinger samt institutionernes skriftlige

beskrivelser af deres behandlingstilbud kan tilrettelæggelsen

af den socialpædagogiske behandlingsindsats i forhold til valg

af metoder og behandlingstilbud skitseres på tværs af de fem

institutioner med delvis lukkede afdelinger. Som det fremgår

af Figur 5-1 til venstre, udgør den miljøterapeutiske tilgang

rammen for behandlingsindsatsen, mens relationspædagogik,

individuelt tilrettelagte forløb og et udvalg af konkrete meto-

der udgør delelementer heri. Den miljøterapeutiske ramme

samt de tre delelementer beskrives i det følgende.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

5.1.1

Den miljøterapeutiske tilgang

Vi er sammen med de unge og gør alt med de

unge. Det pædagogiske består i hele tiden at

være sammen med dem. Handlingsplanen fra

kommunen er ret åben, og der er nogle ting,

de gerne vil have, vi laver. Det gør vi altid i

samarbejde og nogle gange med forældrene

også. I dag har vi p-møder, hvor vi snakker om

og planlægger den [enkelte] unges udvikling.

Vi ser på, hvor de er, og hvilke ønsker de har

til deres egen udvikling. [..] Der sker mange

ting i forbindelse med aktiviteterne [i dagspro-

grammet]. Det er under de daglige aktiviteter,

der opstår gode snakke. Og så ligger [redska-

berne og metoderne] jo i vores rygsæk, og vi

trækker [dem] frem og benytter dem i nuet

med den unge. (Leder)

Formålet med miljøterapi er at tilrettelægge de

unges hverdag på en måde, som bedst muligt

understøtter den enkeltes udvikling og læring

af bl.a. socioemotionelle kompetencer og prak-

tiske færdigheder. Miljøterapi bygger på viden

og teori om, hvilke samspil og forhold der hen-

holdsvis understøtter og hæmmer udvikling og

læring. Denne viden om fremmende og hæm-

mende samspil og forhold – eller beskyttelses-

faktorer og risikofaktorer – bruges til at tilret-

telægge behandlingsmiljøet, både i forhold til

de fysiske, organisatoriske og sociale rammer.

Dermed er den miljøterapeutiske tilgang ken-

detegnet ved et bredt behandlingsbegreb, hvor

alle aktiviteter samt al samvær med det pæda-

gogiske personale anses som en del af den so-

cialpædagogiske behandling.

På de fem institutioner med delvis lukkede afdelinger kommer den miljøterapeutiske tilgang bl.a.

til udtryk gennem anvendelsen af ugeskemaer eller detaljerede forløbsplaner, som fastlægger ind-

holdet i dagligdagen under anbringelsen. Typisk består de anbragte børn og unges dagligdag af

skolegang eller beskæftigelse, praktiske gøremål, fælles aktiviteter og behandling i form af fx psy-

kologsamtaler, motiverende samtaler, undervisning i Aggression Replacement Training el.lign.

Den faste struktur for dagligdagen har til formål at skabe en forudsigelig og tryg hverdag for de

unge.

På de enkelte institutioner med delvis lukkede afdelinger

ses der forskellige afarter af miljøterapi. Fx arbejdes der på

en institution ud fra den kognitive miljøterapi, som særligt

har fokus på det relationelle behandlingsmiljø. Institutionen

beskriver selv kognitiv miljøterapi som en ”aktiv og plan-

lagt brug af det, der sker i samspil mellem de unge og

medarbejderne”. På andre institutioner med delvis lukkede

afdelinger tager behandlingsindsatsen afsæt i et bredere

miljøterapeutisk begreb, som inddrager alle aspekter af be-

handlingsmiljøet.

Et eksempel på, hvordan de organisatoriske, fysiske og so-

ciale aspekter af behandlingsmiljøet kan spille sammen, er

en opdeling af boafdelinger efter en avancementstanke-

gang, hvor den unge flytter boafdeling i takt med sin ud-

vikling.

Vi vil skabe et miljø, hvor de er sam-

men med andre unge og pædago-

gerne. Vi skal have dem tilbage i drift

og få dem til at få en sund døgn-

rytme. [..] Vores kerneopgave er at

skabe alternativer til kriminalitet. De

unge skal følge et struktureret og in-

tenst skema – alt, hvad de skal, er

struktureret. Skemaet er meget in-

tenst, og de unge skal lave en masse

og aktiveres. Vi låser ikke bare døren

og efterlader dem, vi forsøger hele ti-

den at aktivere dem og have forvent-

ninger til dem. (Leder)

Boafdelingen, som anvendes til indslusning af rømningstruede unge, er kendetegnet ved mindre

rum med sparsom indretning. For at opbygge en god relation til kontaktpædagogen er samværet

med denne særligt intensivt på afdelingen, ligesom den unge til dels skærmes fra samvær med de

øvrige anbragte unge på institutionen. Med hver ’oprykning’ til næste boafdeling følger andre fysi-

ske rammer (fx større rum og tv på værelserne), mere medbestemmelse samt flere forventninger

og krav til den unges deltagelse i aktiviteter i dagligdagen.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

På en anden institution er det organisatoriske behandlingsmiljø tilrettelagt i et antal specialiserede

teams med hver deres opgaver og ansvarsområder, mens det sociale behandlingsmiljø er kende-

tegnet ved intensivt samvær med det pædagogiske personale og minimalt samvær med andre

unge på institutionen. Rationalet for sidstnævnte er, at interaktion med unge med lignende nega-

tiv adfærd udgør en risikofaktor.

Opsummerende bidrager den miljøterapeutiske tilgang med de mange og hyppige aktiviteter,

hvoraf hovedparten har et behandlende sigte, til at skabe en intens behandlingsindsats på de del-

vis lukkede afdelinger, jf. operationaliseringen i Boks 5-1.

5.1.2

Relationspædagogik

Relationspædagogik udgør et af delelementerne i behandlingsindsatsen på institutioner med delvis

lukkede afdelinger. Relationspædagogik tager udgangspunkt i antagelsen om, at det er i relatio-

nen til andre mennesker, vi udvikler os, og ligger dermed tæt op ad miljøterapiens fokus på tilret-

telæggelse af det relationelle/sociale behandlingsmiljø. Relationen mellem pædagogisk personale

og de anbragte unge er omdrejningspunktet for institutionernes anvendelse af relationspædago-

gikken, da det er i denne relation, der arbejdes med de unges motivation for forandring samt ud-

vikling af socioemotionelle kompetencer. Det er et udbredt perspektiv blandt ledere, at anerken-

delse og rummelighed i forhold til de unges udfordringer og frustrationer er afgørende, også når

frustrationerne kommer til udtryk som fysisk og/eller verbal udadreagerende adfærd. Grænsesæt-

ning og det at være en tydelig voksen i relationen til de unge italesættes ligeledes som vigtigt.

Disse grundlæggende principper for mødet og interaktionen med de unge bidrager til at skabe en

behandlingsindsats, som er struktureret efter klare principper for interaktionen med målgruppen.

På alle fem institutioner med delvis lukkede afdelinger arbejdes der i indslusningsfasen ganske in-

tensivt på at skabe en god relation mellem den unge og det pædagogiske personale/evt. en kon-

taktpædagog. En enkelt institution arbejder med en-til-en-samvær mellem pædagog og den en-

kelte anbragte unge gennem hele behandlingsforløbet, hvilket skal ses i lyset af en målgruppe

med et stort støttebehov (mentalt retarderede unge). Det er forskelligt, om institutionerne med

delvis lukkede afdelinger bruger kontaktpædagoger/primære pædagoger.

5.1.3

En individuelt tilrettelagt indsats

Et andet element i behandlingsindsatsen på institutioner

med delvis lukkede afdelinger er en

individuelt tilret-

telagt behandlingsindsats.

For hver ung udarbejdes

der en individuel behandlingsplan/udviklingsplan, som

er målrettet den unges særlige udfordringer og evt. di-

agnoser. Institutionerne forsøger i forskellig grad at ind-

drage de unge i udarbejdelsen af og opfølgningen på

planen, men oplever det som svært at komme derhen,

hvor de unge erkender egne udfordringer og arbejder

med i stedet for mod behandlingen.

Vi prøver at udvikle en træningsplan

og ungesamtaler, hvor vi inviterer

dem og prøver at investere for deres

skyld og styrke relationen, men det

kan være svært at sidde i en samtale

med os, når man er teenager og fejler

forskellige diagnoser. (Medarbejder)

Endelig trækker de fem institutioner med delvis lukkede afdelinger hver især på en bred vifte af

metoder, som kan anvendes i det individuelle behandlingsforløb og i det daglige samvær med de

anbragte børn og unge. Eksempler på metoder, som anvendes af en eller flere institutioner, frem-

går af Boks 5-3 nedenfor.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Boks 5-3: Eksempler på anvendte metoder på de delvis lukkede afdelinger

Kognitiv adfærdsterapi (KAT)

tager afsæt i, at tanker, følelser, adfærd og kropslige signaler i sam-

spil skaber og opretholder psykiske problematikker. Formålet med kognitiv adfærdsterapi er at påvirke

og ændre uhensigtsmæssige tanker og adfærd og derigennem indirekte påvirke følelser og kropslige

signaler – og de konkrete psykiske problematikker.

Aggression Replacement Training (ART)

er et manualbaseret program, der har til formål at mind-

ske aggressiv adfærd, skabe højere empati og bedre selvværd for børn og unge, som er i risiko for at

udvikle adfærdsmæssige problemer. Et forløb består af 30 timers gruppetræning, hvor deltagerne træ-

ner deres sociale færdigheder, selvbeherskelse, kontrol af vredesudbrud og evne til at ræsonnere mo-

ralsk og empatisk.

Motiverende Samtaler (MI)

er en samtaleteknik, som har til formål at skabe afklaring om en per-

sons værdier og livsstil og derigennem skabe indre motivation for at forandre en given adfærd. Motive-

rende samtaler bruges bl.a. i misbrugsbehandling og på ungeområdet.

Prøv Andre Veje (PAV)

er en forbehandlingsmetode målrettet anbragte unge med rusmiddelproble-

matikker. PAV omfatter bl.a. samtaleforløb, som skal motivere de unge til at reflektere over og redu-

cere deres forbrug af rusmidler.

Theraplay

er en relationsbaseret legeterapi, som tager afsæt i tilknytningsteorien. Formålet er at

styrke tilknytning, selvværd og tillid til andre igennem leg. Metoden er målrettet børn og forældre,

men anvendes på en af de delvis lukkede afdelinger med en målgruppe af udviklingshæmmede unge.

Almindelig Daglig Læring (ADL)

har til formål at udvikle de unges selvstændighed og lære dem at

klare sig selv. ADL kan omfatte forskelligartede aktiviteter og mål afhængig af målgruppens specifikke

behov – alt fra opvask og rengøring til indkøb og udfyldelse af offentlige papirer.

NADA

er øreakupunktur, som udføres som supplement til anden behandling. NADA bruges bl.a. som

led i behandling af misbrug, stress og angst.

På fire institutioner anvendes pointsystemer til at skabe (ydre) motivation for at deltage i forskel-

lige aktiviteter og praktiske gøremål og til at konkretisere og tydeliggøre de unges udvikling. På

en institution er der eksempelvis et ’belønningsskab’ med slik, chips o. lign., hvor de unge kan

bruge de point, som de løbende optjener. På samme institution kan de unge ønske en belønning

til en værdi af 200 kr., når de rykker op på næste trin i behandlingsindsatsen. På en institution

med delvis lukkede pladser anvendes sport og friluftsliv som en metode til bl.a. at styrke de un-

ges sociale kompetencer og selvværd samt vise dem alternativer til et fritidsliv med kriminalitet

og misbrug. Endelig gør alle fem institutioner med delvis lukkede afdelinger brug af metoder til

forebyggelse og nedtrapning af konflikter, særligt Low Arousal.

5.2 De unges hverdag på delvis lukkede afdelinger

I dette afsnit belyses de unges hverdag på de delvis lukkede afdelinger, herunder i hvilken grad

afdelingerne understøtter de unges fritidsliv, samt de muligheder og begrænsninger, de unge op-

lever under anbringelsen. Analysen i afsnittet bygger primært på kvalitative interviews med med-

arbejdere og ledere samt husordener, mens de unges perspektiver indgår supplerende. Dette

skyldes, at det kun har været muligt at interviewe få unge

, samt at de interviewede unge har

På flere afdelinger var de unge, som på forhånd havde givet tilsagn om at deltage i interview, rømmet og tilbageført til en sikret afdeling el.lign.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

haft vanskeligt ved at fortælle detaljeret om deres hverdag på den delvis lukkede afdeling og de

muligheder og begrænsninger, de oplever.

5.2.1

Husordeners rammesætning af hverdagen

Husordenen sætter rammerne for de unges ophold og hverdag på de delvis lukkede afdelinger,

herunder de muligheder og begrænsninger der kendetegner deres ophold

. På tværs af institutio-

ner er der vækketid mellem kl. 7 og 8 og sengetid mellem kl. 22.15 og 23 på hverdage. Regler

om god adfærd på fællesarealer lægger typisk vægt på ordentlig sprogbrug og fravær af voldelig,

krænkende og larmende adfærd. Den obligatoriske regel om, at mobiltelefoner skal afleveres i

forbindelse med aktiviteter, som kræver de unges fulde opmærksomhed (fx undervisning og be-

handling), er på en enkelt institution formuleret sådan, at ”telefonen skal blive i lommen”, mens

det på de øvrige er et krav, at den afleveres til personalet, lægges i en kurv eller efterlades på

værelset.

Derudover opstiller de fem afdelinger også andre regler i deres husordener. Af Boks 5-4 fremgår

eksempler på andre husregler.

Boks 5-4: Eksempler på øvrige regler i husordenen

Regler for …

•

Oprydning og rengøring på eget værelse

Påklædning (fx at være påklædt på fællesarealer, intet overtøj under måltider)

Ophold på andre unges værelser

Deltagelse i madlavning og rengøring af fællesarealer

Køb, salg og bytte af ting mellem de unge

Høj musik på værelserne

Forbud mod …

•

Mobiltelefoner om natten

Våbenlignende genstande

Husdyr

At tage billeder eller filme medarbejdere og andre unge

Ophold på kontoret

Gruppe- og banderelaterede symboler (gælder ikke religiøse symboler)

Ret til …

•

Individuelle ungemøder for unge, som ikke er i stand til at indgå i fællesskabet om kollektive unge-

møder

Særlig kost grundet allergi, diæt el.lign.

Husordener for de fem delvis lukkede afdelinger er kendetegnet ved et lignende sprogbrug, hvor

formuleringer som ”det forventes”, ”det accepteres ikke”, og ”det er tilladt/ikke tilladt” er frem-

herskende. Dermed er det tydeligt for de unge, at husordenen indeholder regler, som skal over-

holdes under anbringelsen. Dog ses der også en forskellig vægtning mellem ”forventes” på den

ene side og ”accepteres ikke” og ”det er tilladt/ikke tilladt” på den anden side. Eksempelvis op-

træder variationer over ”det forventes” seks gange i en husorden, mens ”’accepteres ikke” kun

optræder en enkelt gang. I en anden husorden optræder ”forventes” og ”accepteres ikke” begge

tre gange. Man kan argumentere for, at afdelingerne ved at formulere forventninger til de unge

Det blev først i 2019 gjort obligatorisk for de delvis lukkede afdelinger af formulere en husorden med regler for vækketid og sengetid, mødepligt

til undervisning, beskæftigelse og planlagte aktiviteter, god adfærd på fællesarealer mv. Se Vejledning om voksenansvar for anbragte børn og

unge, kapitel 8.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

positionerer dem som individer, der er i stand til at træffe et valg om at deltage på fællesskabets

præmisser. Omvendt, at den eksplicitte understregning af, at en given adfærd ikke accepteres,

eller at noget ikke er tilladt, implicit peger på en mulig sanktion og på den måde positioner de

unge som nogle, der har brug for en form for afskrækkelse for at træffe det rette valg. Sanktion

består fx i, at afdelingen søger kommunalbestyrelsen om at fratage den unges lommepenge i en

periode, at den unge får frataget tv- og computerprivilegier eller på institutioner med trinmodel-

ler, at den unge flyttes til det, der betegnes et lavere ’tillidstrin’. Ved tillidstrin forstås i denne

sammenhæng en ramme for, hvad den unge hhv. må og ikke må på afdelingen, fx hvorvidt den

unge må færdes på afdelingen alene eller skal følges af en voksen, og hvorvidt den unge må have

internet på værelset. Når en ung sanktioneres ved at blive flyttet til et lavere tillidstrin betyder

det, at den unge mister privilegier.

En husorden fra en af de delvis lukkede afdeling adskiller sig fra de øvrige ved at lægge særlig

vægt på at forklare formålet med husordenen og reglerne deri. Dette kommer bl.a. til udtryk gen-

nem et indledende afsnit i husordenen med overskriften: ”Hvorfor har vi egentlig en husorden?”. I

dette afsnit er det forsøgt at gøre husordenen meningsfuld for de unge ved at forklare, at det er

nødvendigt med spilleregler, når mange unge og medarbejdere skal få hverdagen til at fungere.

Dette står i kontrast til nogle af de andre afdelingers mere nøgterne henvisning til loven som be-

grundelse for husordenen. Den pågældende afdeling er desuden den eneste, som i husordenen

opfordrer de unge til at drøfte ”noget, som du synes fungerer dårligt, eller som du synes, der bør

være en regel om i forbindelse med husordenen” på ungemøder.

5.2.2

Brug af dagsprogrammer

Som det fremgår af afsnit 5.1 om tilrettelæggelse af behandlingsindsatsen, er de unges hverdag

skemalagt med henblik på at skabe struktur og forudsigelighed. Fælles for de fem institutioner

med delvis lukkede afdelinger er, at disse skemaer udvikles på ugebasis sammen med en kon-

taktperson eller anden medarbejder, så den unge får et overblik over den kommende uge og ved,

hvornår der er vækning, måltider, skole/praktik el.lign., praktiske gøremål, behandling, aktiviteter

og sengetid. For nogle af institutionerne er disse dagsplaner beskrevet mere i detaljer, da deres

målgruppe af unge med bl.a. autismespektrumforstyrrelser i særlig grad har behov for nøje og

udførlige planer, som skaber genkendelighed og struktur. I disse tilfælde er dagen opdelt i ganske

små ’bidder’, idet det er nedskrevet, hvornår de unge skal børste tænder, hvornår de må leje en

film mv. På andre institutioner og/eller for andre unge er der en større grad af fleksibilitet i nogle

af ugeaktiviteterne, hvilket fx ses ved, at der i bestemte tidsrum forekommer egenaktivitet, hvor

man blot skal opholde sig på værelset, og hvor selve aktiviteten er underordnet.

Som udgangspunkt udfoldes den enkelte unges dagsprogram inden for institutionens generelle

dagsprogram. Et eksempel på et generelt dagsprogram fremgår nedenfor.

Boks 5-5: Eksempel på dagsprogram

Morgen

•

De unge står op eller vækkes kl. 8

•

Morgenmad

Formiddag

•

Skole, undervisning, beskæftigelse, botræning eller andre planlagte aktiviteter

•

Frokost

Eftermiddag

•

Skole, undervisning, beskæftigelse, botræning eller andre planlagte aktiviteter

Aften

•

Aftensmad

Fritidsaktiviteter

Sengetid kl. 22.30

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

5.2.3

Formiddag og tidlig eftermiddag

Jeg er i praktik, spiser frokost. Så er

der egentid og oprydning, aktivitet

med personalet. De fleste dage er så-

dan. Pt. sidder jeg meget på mit væ-

relse, kan ikke lide at være her. (Ung)

Man står op halv otte, gør sig klar. Ef-

terfølgende skal man i skole eller på

værkstedet. Jeg er på værkstedet. Vi

har fri kvart over to. Kl. 15 er der

samling, hvor vi lige snakker og får

noget at spise, så får man en smøg,

og så er der aktiviteter, fx volley, fod-

tennis eller fodbold. (Ung)

Første halvdel af de unges dag er tilnærmelsesvis ens

organiseret på de fem institutioner med delvis lukkede

pladser. I dagsskemaerne er der tidsdetaljerede oplys-

ninger om vækning og morgenmad. Dernæst består

formiddag og tidlig eftermiddag af skoletid eller ar-

bejdstid for de fleste unge. Nogle går i folkeskole, an-

dre er i gang med en ungdomsuddannelse, er i virk-

somhedspraktik eller i beskæftigelsestilbud på et værk-

sted tilknyttet institutionen. For dem, der går i folke-

skole, er det blandet, hvorvidt de går på en ekstern

skole uden for institutionen eller på en intern skole,

hvilket findes på tre ud af de fem institutioner med del-

vis lukkede afdelinger. På en enkelt af de fem institutio-

ner går alle de anbragte børn og unge på den interne

skole.

Nyanbragte unge er oftest i en venteperiode, indtil der findes det rette skoletilbud, beskæftigel-

sestilbud eller praktikplads for vedkommende. Særligt en institution arbejder med at indføre det,

de kalder læringstimer, når en ung står uden et skoletilbud. Dette er to timer om dagen, hvor det

primære formål er at opretholde og gøre en rutine fast, så den unge er klar til at følge en fast ru-

tine bagefter med skole eller arbejde. Hovedparten af de delvis lukkede afdelinger lægger vægt

på, at de unge så vidt muligt går i skole eller er i praktik, da der også kan være et element af be-

handling i dette. Gennem skolegang og praktik får de unge mulighed for at tilegne sig faglige

kompetencer, men også træne og udvikle deres personlige og sociale kompetencer.

5.2.4

Eftermiddag og aften

Eftermiddagsprogrammerne er forskellige for de unge på

de fem delvis lukkede afdelinger. Institutionernes planlæg-

ning heraf afhænger igen særligt af målgruppens kende-

Jeg tager i skole. Når jeg kommer

tegn og vanskeligheder. Individuelle aktiviteter er derfor

hjem, er der behandling i ART, MI el-

fastlagte og indebærer fx sport, praktiske gøremål og akti-

ler CM. Så er der aftensmad, og der-

viteter og behandling i selskab med medarbejderne på in-

efter slapper vi mest af. (Ung)

stitutionerne. På en institution foregår der i tilknytning til

den interne skole ugentlige ekskursioner ud af huset til besøg på virksomheder, på museum og

lign.

De praktiske gøremål består bl.a. af oprydning på eget værelse, tøjvask og madlavning. De prak-

tiske gøremål er en del af behandlingsindsatsen, idet der for de anbragte børn og unge kan være

læring og udvikling i både rengøring, madlavning mv. Flere ledere fortæller, at en væsentlig del af

målgruppen mangler praktiske færdigheder, hvorfor træning af disse frem mod voksenlivet er en

vigtig del af hverdagen. De fleste institutioner har indført ugentlige eller månedlige maddage for

de unge, hvor de får erfaring med selv at handle ind enten på indkøbssider på internettet eller i

en fysisk butik og selv planlægge og lave måltidet. Rengøring bruges på flere institutioner som

botræning, hvor de unge netop trænes i daglige gøremål som at støvsuge, tørre af, tømme opva-

skemaskine osv. I en af de fem institutioners husorden er det noteret, at rengøring mv. indgår,

for at den unge kan lære at

”[…] tænke sekventielt og give mulighed for, at den unge kan opøve

en indre struktur”.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Deltagelse i aktiviteter med det pædagogiske personale er individuelt tilrettelagt for de unge på

institutionerne alt efter behov og mål i handleplanen. Det er forskelligt fra institution til institu-

tion, om disse aktiviteter er skemalagt for den unge eller noget, der trækkes frem som et redskab

på dage, hvor den unge har brug for særlig omsorg og støtte. Aftenerne går typisk med afslap-

ning med film eller serier enten sammen eller på eget værelse. En leder fra en af de fem instituti-

oner udtrykker i den forbindelse, at de unge må se en film i døgnet. Vil de se en mere, skal de

træne eller på anden måde være fysisk aktive.

Hvad angår de unges muligheder for fritidsaktiviteter under

Jeg går til e-sport hver tirs-

anbringelsen giver de kvalitative interviews indtryk af, at de

dag fra 19.30-20.30. Det er

unge kun på en enkelt institution med en delvis lukket afde-

gennem FGU ude i [by].

ling går til fritidsaktiviteter uden for institutionen. Særligt ved

(Ung)

denne institution er netop, at der arbejdes målrettet på at

trække de unge ind i positive fritidsmiljøer uden for institutio-

nen. På de andre institutioner blev fritidsaktiviteter uden for institutionen ikke italesat til, trods for

at der i flere af institutionernes handleplaner opfordres til, at de unge deltager i foreningsliv uden

for institutionen. På særligt to andre institutioner er der tilknyttet en del udendørsaktivitetsmulig-

heder som fodboldbaner m.m. Disse må dog kun benyttes i samvær med medarbejdere.

5.3 Inddragelse af de anbragte unges netværk

I dette afsnit belyses, hvordan de delvis lukkede afdelinger understøtter de unges muligheder for

at skabe og dyrke relationer til familie og venner.

Overordnet er inddragelse og samarbejde med især de an-

bragte unges forældre noget, som de fem institutioner med

delvis lukkede afdelinger vægter højt. Dette kommer til ud-

tryk i interviews, hvor både ledere og medarbejdere beskri-

ver, at det er vigtigt at støtte op om en god forældrerelation

for de unge, da de ofte ender tilbage i samme miljø og pga.

forældre med svage forældrekompetencer.

Men vores indtryk er også, at det

er rigtig svært, også fordi der er

mange forældre, der ikke kan

overskue at gøre det selv. Det ly-

der relativt banalt, men de små

ting kan være svære for foræl-

drene, og så kan det være, at vi

At understøtte de unges muligheder for at skabe relationer til

tager sammen med dem til tand-

deres forældre handler ikke blot om at skabe gode relationer,

læge. Det handler om at blive

men også om at give de unge og forældrene nogle redskaber

klogere på den unges netværk,

til at agere i udfordrende relationer. En institution arbejder i

og hvad der vil være godt for

den forbindelse med et forældreteam, som indgår i de an-

dem. (Leder)

bragte børn og unges behandlingsforløb på lige linje med det

pædagogiske og psykologiske team. På en anden institution

forsøger man at hjælpe forældrene med at få en forståelse af deres barn. En leder fra en tredje

institution beskriver, hvordan de for at bevare relationen mellem barnet/den unge og forældrene

giver forældrene små opgaver, såsom at tage med til tandlægen.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Samtidig er inddragelse af forældrene noget, som ledere og medarbejdere kan opleve som dilem-

mafyldt, især i tilfælde med omsorgssvigt og overgreb. I disse sager har institutionerne med del-

vis lukkede afdelinger forskellige tilgange til inddragelse af forældrene. På en institution beslutter

ledelsen typisk, at institutionen ikke skal understøtte relationen mellem den unge og forældrene i

svære tilfælde af omsorgssvigt og overgreb. På en anden insti-

tution lader man valget være op til den unge selv og orienterer

forældrene herom, såfremt den unge ikke ønsker at have en

Vi gør virkelig meget ud af det.

relation til dem. På en tredje institution ses kontakten mellem

Der er nogen unge, der kommer

forældre og de unge som en særlig vigtig opgave, uanset hvil-

og overhovedet ikke vil have no-

ken grund der måtte være for anbringelsen og dermed også i

get med familien at gøre, fx hvis

forhold til sager om overgreb. Denne institutions grundprincip

de har opført sig forkert, og så ar-

er, at relationen mellem parterne skal styrkes, da en hel øde-

bejder vi virkelig på, at der skal

lagt relation er det største tab og vil præge de unge resten af

skabes et samspil igen, og det er

livet. En leder fra institutionen uddyber og beskriver det i cita-

aldrig ikke lykkedes. (Leder)

tet til højre.

Endelig vælger nogle af institutionerne af inddrage andre dele af de unges netværk, hvis relatio-

nen til forældrene anses for uhensigtsmæssig.

Medarbejdere på en institution med delvis lukkede afdelinger fortæller, at forældresamarbejdet

kan anvendes som led i omsorgen for de anbragte børn og unge. På flere af institutionerne er mo-

biltelefoner beskrevet som et særligt problem for de unges nattesøvn, og institutionen har i sam-

arbejde med nogle forældre udarbejdet regler for de unges brug af telefonen. Institutionen må

ikke tage telefonen fra de unge, og man har derfor søgt et samarbejde med forældrene for at løse

problemet.

Hvad angår de unges muligheder for at skabe og dyrke relationer til venner, har alle fem instituti-

oner med delvis lukkede afdelinger regler vedrørende besøg af venner og kærester, hvor besøgs-

tider kan findes enten i husordenerne eller i retningslinjerne for institutionerne. To af institutio-

nerne godkender (eller afviser) alle besøg af venner, og især på den ene institution er minimering

af ’dårligt selskab’ centralt for behandlingsindsatsen. Det betyder, at de unge afskæres fra sam-

vær med venner, hvis de vurderes at have en dårlig indflydelse på den unge. I et interview med

en af de unge på en af de delvis lukkede afdelinger bliver institutionens samarbejde med foræl-

drene ligeledes vigtiggjort, da hun beskriver, at hendes kæreste på institutionen skal godkendes

af hendes forældre.

5.4 Personalet på delvis lukkede afdelinger – kompetencer, viden og erfaring

I dette afsnit belyses personalets kvalifikationer og erfaringer i forhold til målgruppen for delvis

lukkede afdelinger samt deres opkvalificering og handlekompetencer i forhold til motivation, kon-

flikthåndtering, magtanvendelse og reglerne i voksenansvarsloven.

5.4.1

Personalesammensætning i forhold til uddannelse og stilling

Indledningsvist tegnes et billede af personalesammensætningen i forhold til uddannelsesbaggrund

og stilling. Som det fremgår af Figur 5-2, udgør uddannede pædagoger og pædagogiske assisten-

ter den største gruppe blandt personalet på de delvis lukkede afdelinger (i alt 43 pct.). Medarbej-

dere med en erhvervsuddannelse udgør den andenstørste gruppe (26 pct.) og dækker bl.a. over

medarbejdere med en håndværksuddannelse. En mindre gruppe (7 pct.) er uddannede lærere an-

sat på institutionernes interne skoler. Derudover er en mindre gruppe medarbejdere psykologer

og socialrådgivere. Endelig er 8 pct. af de medarbejdere, der har besvaret spørgeskemaet, ufag-

lærte.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Figur 5-2: Personales uddannelsesbaggrund

Note:

n=76.

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på delvis lukkede afdelinger.

Figur 5-3 nedenfor tegner et billede af uddannelsesbaggrund for hver medarbejdergruppe på de

delvis lukkede afdelinger. Som det fremgår, er der en forholdsvis stor diversitet i uddannelsesbag-

grund inden for hver medarbejdergruppe. Dette gælder i særdeleshed for ledere, afdelingsledere

og fastansat socialpædagogiske personale. Den største medarbejdergruppe udgøres af fastansat

socialpædagogisk personale, som primært består af uddannede pædagoger, men også af medar-

bejdere med en erhvervsuddannelse, ufaglærte, socialrådgivere og medarbejdere med en anden

videregående uddannelse. Blandt gruppen af pædagogiske medhjælpere har omtrent halvdelen en

erhvervsuddannelse, omtrent en tredjedel er ufaglærte, og en mindre del har en anden videregå-

ende uddannelse. En anden forholdsvis stor medarbejdergruppe er de pædagogiske medhjælpere.

Figur 5-3: De enkelte medarbejdergruppers uddannelsesbaggrund (stillingsbetegnelse på y-aksen, fordeling i

forhold til uddannelse i rækker på x-aksen)

Note:

n=76.

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere på delvis lukkede afdelinger.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

5.4.2

Opkvalificering og rekruttering

Som led i spørgeskemaundersøgelsen har medarbejderne besvaret spørgsmål om deres delta-

gelse i opkvalificering i 2017 og 2018 inden for forskellige områder. Hovedparten af medarbej-

derne har deltaget i en form for opkvalificering inden for de seks temaer, som fremgår af Figur

5-4 nedenfor, dog svarer mellem 23 og 31 pct., at de

ikke

har deltaget i et opkvalificeringsforløb

inden for temaerne i den toårige periode. Metoder til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering

samt reglerne i voksenansvarsloven er de temaer, som flest medarbejdere er blevet opkvalificeret

inden for i de to år; 85 pct. har deltaget i en form for opkvalificering inden for disse temaer. Om-

vendt er institutionens målgruppe og de unges behov (herunder udredning) det tema, som fær-

rest medarbejdere er opkvalificeret inden for (71 pct.).

Figur 5-4: Medarbejderes deltagelse i opkvalificeringsforløb i 2017 og 2018

Note:

n = 72

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på delvis lukkede afdelinger.

Figur 5-4 illustrerer også, at interne kurser/seminarer er den mest udbredte form for opkvalifice-

ring på de fem delvis lukkede afdelinger. Dette stemmer godt overens med de kvalitative inter-

views, hvor lederne på de fem delvis lukkede

afdelinger giver udtryk for, at de styrer efter

forholdsvis klare

strategier for opkvalifice-

Vi kan ikke bruge vores faglighed, hvis den løber

ring

af personalet. Disse strategier består ty-

væk. [...] De bliver nødt til at kunne være i rummet

pisk i at opkvalificere alle medarbejderne i de

med den unge. De har en masse viden, men de skal

metoder, som vurderes særligt relevante i

også være robuste, når de unge slår eller truer. De

forhold til den specifikke målgruppe på insti-

må ikke bare løbe skrigende væk. Det er en ro-

tutionen/afdelingen. På tværs af lederne op-

busthed på alle parametre, og så skal de have en høj

træder der to begrundelser for denne stra-

faglighed. De hænger ikke på træerne, og de færre-

tegi; dels er det vanskeligt at rekruttere spe-

ste er gode på alle parametre fra starten. [...] Det er

cialiserede medarbejdere, som besidder alle

vigtigt at have livserfaring. Vi rekrutterer personale,

de nødvendige kompetencer i forvejen, hvor-

som er robust, har høj resiliens og lavt sygefravær.

for der er et stort behov for opkvalificering;

Nogle som kan gå ind i rummet med de unge, når de

dels fremhæves det som afgørende for at

bliver den værste udgave af sig selv. De skal kunne

skabe et gavnligt behandlingsmiljø, at med-

være i det svære med de unge. (Leder)

arbejderne anvender de samme metoder og

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

tilgange i den daglige interaktion med de anbragte unge. Eksempler på metoder, som en eller

flere institutioner med delvis lukkede afdelinger uddanner alle medarbejdere i, er metoder til fore-

byggelse og nedtrapning af konflikter, traumeterapi og diagnoseforståelse. Den fælles opkvalifice-

ring foregår ofte som led i interne kurser/seminarer eller kurser, som afholdes i samarbejde med

andre institutioner. Nye medarbejdere opkvalificeres løbende, fx på kurser som afholdes fast et

par gange om året.

Når lederne i de kvalitative interviews skal beskrive personalet, og hvilke kompetencer de lægger

vægt på i forbindelse med rekruttering, er det en gennemgående pointe, at målgruppen for de

delvis lukkede afdelinger nødvendiggør

en blanding af de rette personlige og faglige kompe-

tencer.

På tværs af de fem afdelinger fremhæver lederne personlige kompetencer som ro-

busthed, tålmodighed og evne til grænsesætning som særdeles væsentlige. Som illustreret i cita-

tet herunder, er de personlige kompetencer nødvendige både i et behandlingsperspektiv og i et

fastholdelsesperspektiv.

Den enkelte medarbejder skal kunne rumme målgruppen af anbragte unge og interagere med

dem på en hensigtsmæssig måde, både fordi vedholdenhed i relationen er en væsentlig del af be-

handlingen, og fordi den enkelte medarbejder skal kunne holde til at være i voldsomme situatio-

ner med de unge. Dette kommer også til udtryk i interviews med medarbejdere som i citatet her-

under.

Medarbejder 1: Mange unge har mødt nogen, der har givet op på dem, og det møder de ikke her. Vi er

vedholdende og holder i dem. Vi har haft en pige, som havde svært ved at forstå, at uanset hvad hun

gjorde eller kaldte os, så var vi vedholdende. Hun var vant til at blive givet op på.

Medarbejder 2: Mange af historierne er om afbrudte forløb, og derfor er mange overrasket over, at de

får lov at blive, og at der rent faktisk er nogen, der kan magte dem.

Medarbejder 1: Mange har det formål, når de lander her at blive smidt ud igen. Den barriere er blevet

brudt ned, men det kræver også, at man bevarer fatningen. Man må gerne udtrykke, at deres adfærd

bryder man sig ikke om, men derfra og til at give op er et helt andet skridt.

Medarbejder 3: De kan kalde os alt muligt, og det ændrer ikke noget.

De delvis lukkede afdelingers store fokus på medarbejdernes personlige kompetencer betyder

ikke, at deres faglige kompetencer anses som mindre vigtige, men snarere at lederne i mange til-

fælde rekrutterer med et dobbelt blik på personlige

kompetencer og fagligt udviklingspotentiale. Uden en

høj fastholdelsesgrad er det vanskeligt at skabe vel-

[Vi har en] overordnet ide om forskellige

fungerende medarbejderteams, som af både ledere

aldre og forskellig etnicitet og køn, og så

må der gerne være forskellige livserfarin-

og medarbejdere fremhæves som afgørende for at

yde en struktureret og kontinuerlig behandlingsind-

ger, og så er der jo hele personalekompe-

sats til målgruppen. Medarbejderne fortæller netop

tencedelen. Det har stor betydning for, at

der ikke er en stor slags os’ere, [men at]

om tæt samarbejde og godt kendskab til hinandens

kompetencer og reaktionsmønstre som centrale fak-

der er forskellige personer, som de [unge]

torer i et behandlingsmiljø, som ikke er unødigt præ-

kan spejle sig i. [...] Man skal også tænke

på, at der er nogle [af de unge], der har

get af konflikter og magtanvendelse. En enkelt afde-

ling fortæller om problemer med at fastholde medar-

haft pædagoger tæt på sig hele livet, og de

bejdere.

snakker jo næsten pædagogsprog, inden

de lærer at tale, og så er det jo godt, at vi

Endelig fortæller ledere på flere institutioner med

delvis lukkede afdelinger, at de tilstræber

mangfol-

dighed i personalesammensætningen.

Det drejer

sig både om mangfoldighed i forhold til kategorier

også har vognmænd og pizzamænd i per-

sonalet. (Leder)

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

som køn, alder og etnicitet, men også om personlighedstyper og livserfaring. Lederne begrunder

det med, at de unge skal have forskellige voksne at spejle sig i og indgå i relationer med. En leder

formulerer det som i citatet oven for.

5.4.3

Medarbejdernes handlekompetencer

Ledere såvel som medarbejdere på delvis lukkede afdelinger er i spørgeskemaundersøgelsen ble-

vet bedt om at vurdere medarbejdernes kompetencer på udvalgte områder. Samlet set tegner de-

res besvarelser et billede af forskelle i medarbejdernes kompetencer inden for hver af de delvis

lukkede afdelinger. Dette kommer bl.a. til udtryk i medarbejdernes besvarelser af et spørgsmål

om den samlede medarbejdergruppes kompetencer, hvor 53 pct. af medarbejderne i høj grad

vurderer og 44 pct. i nogen grad vurderer, at medarbejdergruppen har de faglige, relationelle og

personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til afdelingens målsætninger og målgruppe.

Ledernes og medarbejdernes vurdering af medarbejdernes specifikke kompetencer indikerer de

områder, hvor medarbejdernes kompetencer ikke er tilstrækkelige. Medarbejdernes vurdering af

egne kompetencer fremgår af Figur 5-5. Overordnet set føler lidt over halvdelen af medarbej-

derne sig godt klædt på til at forebygge magtanvendelser og håndtere konflikter, før de udvikler

sig (58 pct.), og til at håndtere selve situationen, hvor det er nødvendigt at anvende magt eller

foretage indgreb (55 pct.).

Figur 5-5: I hvilken grad vurderer du, at du har de tilstrækkelige kompetencer i forbindelse med at …

Note:

n=67

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på delvis lukkede afdelinger.

Ledernes vurderinger af medarbejdergruppens kompetencer indikerer i højere grad end medar-

bejdernes egne besvarelser et behov for opkvalificering i forhold til forebyggelse af magtanven-

delse og deeskalering af konflikter. Således svarer fire ud af fem ledere, at medarbejdergruppens

kompetencer til at forebygge magtanvendelse og håndtere konflikter, før de udvikler sig, i nogen

grad er tilstrækkelige. En leder vurderer, at medarbejdergruppens kompetencer i mindre grad er

tilstrækkelige. Til spørgsmålet om medarbejdergruppens kompetencer til at håndtere selve situa-

tionen, hvor det er nødvendigt at anvende magt og/eller foretage et indgreb, svarer fem ud af

fem ledere, at medarbejdernes kompetencer i høj grad er tilstrækkelige.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

De kvalitative interviews med ledere og medarbejdere

på de delvis lukkede afdelinger nuancerer analysen af

data fra spørgeskemaundersøgelsen. Hverken ledere el-

ler medarbejdere giver udtryk for et generelt lavt kom-

petenceniveau i relation til forebyggelse af magtanven-

delse og nedtrapning af konflikter. Samtidig fortæller de

alle om en hverdag præget af mange anledninger til

konflikter, som alle må håndteres forskelligt, afhængig

af den enkelte unges specifikke udfordringer. Medarbej-

dere på flere delvis lukkede afdelinger peger på kend-

skab til den enkelte anbragte unge, herunder erfaring

med hvad der virker hhv. ned- og optrappende som en

vigtig brik i forebyggelse af konflikter og magtanven-

delse (dette illustreres i citatet til højre). Det betyder

samtidig, at man, baseret på lederes og medarbejderes

udsagn, aldrig bliver færdigudlært i konflikthåndtering,

men at det kræver vedvarende refleksion over egen og

andres adfærd.

Vi arbejder med Low Arousal, hvor vi vi-

ser, at vi er rolige, snakker lavt og er ro-

lige i kropssproget. Det er noget, som

de unge afspejler. [...]. Vi fremstår ro-

lige og sørger for at blive på vores egne

banehalvdele, vi lytter til dem, men vi

tager heller ikke deres frustration på os

og siger, at ”det er virkelig bare irrite-

rende”. Vi tænker også over, hvem der

har brug for den hånd på skulderen, og

hvem der ikke kan lide berøring. Men vi

bliver stående, og vi er der, så der er en

tryg base omkring, så han ved, at vi gri-

ber ham, og vi er der, når han bliver ked

af det. Det er på den måde, vi viser roen

– vi kommer ikke fem mand løbende. Vi

er måske to, og så kigger vi lige hinan-

den i øjnene. (Medarbejder)

I den forbindelse fremhæver mange medarbejdere i in-

terviews, at institutionen/afdelingen er kendetegnet ved

en god kultur for kollegial sparring såvel som støtte fra ledelsen, både i det daglige arbejde med

at forebygge konflikter og specifikt i kølvandet på en magtanvendelse (opfølgning på magtanven-

delse behandles i næste kapitel). Ledernes og medarbejdernes spørgeskemabesvarelser om med-

arbejdernes kompetencer kan til dels afspejle en opfattelse af, at forebyggelse og håndtering af

konflikter fordrer et vedvarende fokus, refleksion og læring – man kan altid blive bedre.

Hvad angår

medarbejdernes kendskab og handlekompetencer i forhold til voksenan-

svarsloven

peger evalueringen på, at medarbejdergruppen samlet set er klædt nogenlunde godt

på. I spørgeskemaet svarer knap halvdelen af medarbejderne (46 pct.), at de i høj grad har til-

strækkelige kompetencer til at forstå og fortolke voksenansvarsloven, mens lidt over halvdelen

(51 pct.) svarer, at de i nogen grad har tilstrækkelige kompetencer. Fire ud af fem ledere vurde-

rer, at medarbejdergruppen i nogen grad har tilstrækkelige kompetencer til at forstå og fortolke

reglerne i voksenansvarsloven. I forlængelse af dette svarer to tredjedele af medarbejderne, at de

kender loven og ved, hvilke beføjelser og hvilket ansvar den giver dem. Den resterende tredjedel

svarer, at de kender loven, men indimellem er i tvivl om, hvilke beføjelser/ansvar den giver dem.

Dette stemmer godt overens med spændet i medarbejdernes udsagn i interviews, hvor de fleste

medarbejdere fortæller, at de sjældent er i tvivl om, hvornår det er nødvendigt – og lovligt – at ty

til en magtanvendelse. I akutte situationer, hvor en ung fx kaster med inventar eller bruger vold,

er de fleste medarbejdere ikke i tvivl om, at loven giver hjemmel til en fastholdelse. Nogle medar-

bejdere fortæller dog også, at selvom de kender til lovens beføjelser, kan de i selve situationen

være i tvivl om, hvorvidt alle pædagogiske muligheder er udtømte, og om en magtanvendelse er

eneste udvej, eller om det stadig er muligt at nedtrappe konflikten.

Evalueringen peger også på, at

opkvalificeringsforløb i voksenansvarsloven

er en vigtig brik i

at sikre medarbejdernes kendskab til loven og deres handlekompetencer i forhold til at anvende

dens beføjelser. Blandt de medarbejdere, som har deltaget i et opkvalificeringsforløb om voksen-

ansvarsloven, svarer 71 pct., at de kender loven og ved, hvilke beføjelser og hvilket ansvar den

giver dem. Til sammenligning svarer kun 50 pct. af de medarbejdere, som ikke har deltaget i op-

kvalificeringsforløb, det samme.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Der lader ligeledes til at være en sammenhæng mellem medarbejdernes deltagelse i opkvalifice-

ringsforløb om voksenansvarsloven og hyppigheden, hvormed de finder det nødvendigt at an-

vende fastholdelse (Figur 5-6). Hvad angår hyppigheden af både tilbageholdelse og fastholdelse

ses det, at en mindre andel af de medarbejdere, som i 2017 eller 2018 blev opkvalificeret i vok-

senansvarsloven end de medarbejdere, som ikke er blevet opkvalificeret, svarer i yderkategori-

erne (dvs. dagligt/ugentligt/månedligt og aldrig). Eksempelvis svarer 23 pct. af de medarbejdere,

der har deltaget i opkvalificering, at det mindst en gang om måneden er nødvendigt at anvende

fastholdelse, og 12 pct. svarer, at det aldrig er nødvendigt. Til sammenligning svarer 37 pct. af de

medarbejdere, der ikke har deltaget i opkvalificering, at fastholdelse er nødvendig mindst én gang

om måneden, og 31 pct. svarer, at det aldrig er nødvendigt. Det kan tyde på, at opkvalificering i

voksenansvarsloven gør medarbejderne bedre i stand til at vurdere, hvornår loven i samspil med

de konkrete rammer for anbringelsen og i den konkrete situation giver hjemmel til at anvende de

særlige beføjelser. Og hvornår den ikke gør. Forskellen mellem de to grupper er ikke signifikant i

forhold til anvendelse af tilbageholdelse.

Figur 5-6: Anvendelse af særlige beføjelser opdelt på opkvalificering i voksenansvarsloven og kendskab til loven

Note:

I spørgsmål om opkvalificering er interne, eksterne og andre kurser/seminar slået sammen i samme kategori.

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på delvis lukkede afdelinger.

Ud over egentlige opkvalificeringsforløb gør ledelsen på flere af de delvis lukkede afdelinger en

stor indsats i forhold til at omsætte loven til konkrete handlingsanvisninger og tydeliggøre dem i

hverdagen. På en afdeling hænger voksenansvarslovens ni krav (§ 7) til en magtanvendelse eller

et indgreb både i medarbejderrummene og på standere i fællesrum, ligesom de indgår i velkomst-

pakken til nye medarbejdere og gennemgås på personalemøder og pædagogiske dage i løbet af

året. Dette skal hjælpe medarbejderne med at vurdere, i hvilke situationer der er hjemmel til at

anvende en form for magt eller indgreb. Eksempler på de ni krav er, at magtanvendelse ikke må

gå ud over det strengt nødvendige, og at magtanvendelse skal ydes så skånsomt som muligt og

med størst mulig hensyntagen til den unge. På en anden afdeling er de nærmere rammer for den

enkelte unges anbringelse og den praktiske betydning heraf nærmere beskrevet i et felt i journa-

len. På den måde gør ledelsen det muligt for medarbejderne at agere inden for lovens rammer

uden konstant at stoppe op og forholde sig til tvivlsspørgsmål.

Man kan have en antagelse om, at

brugen af vikarer

er problematisk på så specialiserede enhe-

der som delvis lukkede afdelinger, hvor metodekendskab samt relationen til de anbragte unge og

det øvrige personale er en vigtig forudsætning for forebyggelse af konflikter og magtanvendelse. I

spørgeskemaet har medarbejderne svaret på, hvorvidt vikarerne har de nødvendige faglige, rela-

tionelle og personlige kompetencer i forhold til afdelingens målsætninger og målgruppe. Medar-

bejderne vurderer vikarernes kompetencer noget lavere end deres egne; således svarer halvdelen

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

af medarbejderne, at vikarerne i nogen grad har de nødvendige faglige, relationelle og personlige

kompetencer, mens en tredjedel vurderer, at vikarerne i mindre grad har de nødvendige kompe-

tencer i forhold til målsætninger og målgruppe. Hverken ledere eller medarbejdere er spurgt om

omfanget af brugen af vikarer, hvorfor det ikke er muligt at vurdere, om det udgør en kvalitets-

mæssig udfordring for den socialpædagogiske behandling på de delvis lukkede afdelinger. Brugen

af vikarer har heller ikke været et fokuspunkt i interviewene. I et åbent svarfelt i spørgeskemaet

skriver en medarbejder, at vikarernes sporadiske tilknytning betyder, at de ikke opnår samme er-

faring med målgruppen som de faste medarbejdere. En anden skriver, at det er problematisk,

hvis vikarerne kommer for sjældent på afdelingen. Andre skriver, at ledelsen er god til at finde

stabile vikarer med de rette personlige og relationelle kompetencer, og at der afholdes faste halv-

årlige kurser for vikarerne med fokus på anvendte metoder og konflikthåndtering.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

ANVENDELSE OG VIRKNING AF DE SÆRLIGE

BEFØJELSER

Delvis lukkede afdelinger er kendetegnet ved, at voksenansvarslovens §§ 12 og 13 giver særlige

beføjelser til at tilbageholde og fastholde børn og unge med henblik på at fastholde dem i et posi-

tivt behandlingsforløb. Dette fordi formålet med de delvis lukkede afdelinger netop er at få børn

og unge gennem længerevarende behandlingsforløb, hvor der er fokus på den socialpædagogiske

indsats for på den måde at standse udviklingen af uheldige adfærdsmønstre

I dette kapitel belyses evalueringsspørgsmålet om, hvorvidt der med de særlige beføjelser er

skabt afdelinger, som efter hensigten formår at fastholde de anbragte børn og unge i en intens og

struktureret behandlingsindsats. De særlige beføjelser er et centralt element i de delvis lukkede

afdelingers eksistensberettigelse, og det er derfor også centralt for evalueringen at belyse adgan-

gen til og anvendelsen af de særlige beføjelser samt virkningen af disse i et behandlingsperspek-

tiv.

afsnit 6.1

belyses de anbringende kommuners anvendelse af de særlige beføjelser.

I afsnit

6.2

belyses de delvis lukkede afdelingers anvendelse af de særlige beføjelser, og der gi-

ves et overblik over, hvor ofte øvrige former for magt og indgreb anvendes på delvis lukkede af-

delinger.

Afsnit 6.3

omhandler betydningen af de særlige beføjelser i forhold til at fastholde målgruppen i

behandling, set fra lederes, medarbejderes og socialtilsyns perspektiver.

Indledningsvis sammenfattes kapitlets hovedpointer i Boks 6-1 på næste side.

Vejledning om voksenansvar for anbragte børn og unge,

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=212161

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Boks 6-1: Kapitlets hovedpointer

Evalueringen af de delvis lukkede afdelinger viser, at der med de særlige beføjelser til at tilbageholde og

fastholde unge i nogen grad er skabt afdelinger, som formår at fastholde de anbragte børn og unge i so-

cialpædagogisk behandling. Dette kommer til udtryk gennem følgende hovedpointer:

•

Hovedparten af lederne og medarbejderne oplever, at de særlige beføjelser er med til at fastholde

de anbragte børn og unge i behandling. Alle fem ledere og otte ud af 10 medarbejdere er i nogen

eller i høj grad enige i, at delvis lukkede afdelinger i højere grad end almindelige døgninstitutioner

formår at fastholde målgruppen i behandling.

•

I de kvalitative interviews er det et udbredt perspektiv blandt såvel ledere som medarbejdere, at

tilbageholdelse og fastholdelse af unge, som er i risiko for at rømme, er et nødvendigt redskab mål-

gruppens udfordringer taget i betragtning. De særlige beføjelser muliggør rent praktisk behandling

af unge, som er rømningstruede, og i nogle tilfælde kan tilbageholdelse skabe et rum for samvær

og behandling. Nogle afdelinger oplever desuden, at muligheden for tilbageholdelse afholder nogle

unge fra at rømme og styrker deres motivation for at blive i behandling.

•

På trods af de særlige beføjelser er risikoen for rømning dog et grundvilkår for de delvis lukkede af-

delinger, som alle oplever udfordringer med rømning. Over halvdelen af lederne og medarbejderne

er i spørgeskemaundersøgelsen helt eller delvist enige i, at de delvis lukkede afdelinger bør have

mulighed for at tilbageholde målgruppen i længere og flere perioder, end loven aktuelt giver hjem-

mel til. Dette lader særligt til at være relevant i forbindelse med afrusning i begyndelsen af eller un-

der en anbringelse.

•

Selvom de særlige beføjelser opfattes som nødvendige redskaber til at fastholde målgruppen i be-

handling i så høj grad som muligt, kan de også give anledning til dilemmaer; Hvor tilbageholdelse

for nogle unge ifølge ledere og medarbejdere kan give ro og skabe fokus på behandlingen, oplever

andre unge uro som følge af muligheden for frihedsberøvelse, hvilket kan blokere for behandling.

Endvidere kan brugen af de særlige beføjelser i nogle tilfælde påvirke relationen mellem den unge

og det pædagogiske personale negativt.

•

Hvad angår hyppigheden af anvendelsen af de særlige beføjelser angiver fire ud af fem ledere i

spørgeskemaet, at det er nødvendigt at tilbageholde et anbragt barn eller en ung ved at låse yder-

døre og vinduer månedligt. Hvad angår fastholdelse, angiver tre ud af fem ledere, at det er nødven-

digt at forhindre rømning ved hjælp af fastholdelse halvårligt. Der er større spredning i medarbej-

dernes svar, hvilket formentlig afspejler, at medarbejderne primært har overblik over de tilbagehol-

delser og fastholdelser, de selv har været en del af, frem for alle tilbageholdelser og fastholdelser

på institutionen.

•

Blandt de kommuner, som har anbragt et barn eller en ung på en delvis lukket afdeling i perioden

2013 til 2019, er det kun en fjerdedel, som også har truffet beslutning om tilbageholdelse, og en

tredjedel, der også har truffet beslutning om fastholdelse. Dette er overraskende, idet anbringelse

på en delvis lukket afdeling alene må finde sted, når det vurderes afgørende for den socialpædago-

giske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fastholde barnet eller

den unge fysisk. En mulig forklaring på, at så få kommuner træffer afgørelser om de særlige befø-

jelser, er, at nogle kommunalbestyrelser ikke er klar over, at anbringelsen i sig selv ikke giver med-

arbejderne på de delvis lukkede afdelinger adgang til at anvende de særlige beføjelser.

•

Under de kvalitative interviews giver flere ledere og et socialtilsyn udtryk for, at der hersker tvivl

om, hvordan brugen af tilbageholdelse efter § 12 opgøres og registreres. Mere specifikt er der på

nogle afdelinger tvivl om, hvorvidt varigheden af tilbageholdelse registreres på timebasis eller dags-

basis.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

6.1 Anbringende kommuners anvendelse af de særlige beføjelser

Afgørelsen om, at et barn eller en ung i alderen 12-17 år kan tilbageholdes, ved at vinduer og

yderdøre aflåses i op til fem sammenhængende dage og i alt 30 dage på et år, træffes af kommu-

nalbestyrelsen i den anbringende kommune, hvilket i praksis vil sige myndighedschef eller myn-

dighedssagsbehandler. Kommunalbestyrelsen kan ligeledes træffe afgørelse om, at et anbragt

barn eller en ung kan fastholdes, hvis det formodes, at den pågældende vil gøre alvorlig skade på

sig selv, vil begå kriminalitet, indtage stoffer eller rømme fra institutionen. Figurerne nedenfor vi-

ser andelen af kommuner, der har anvendt muligheden for at tilbageholde eller fastholde et barn

eller en ung. Myndighedschefer i 63 kommuner har besvaret spørgeskemaet, og heraf har 43 be-

kræftet, at kommunen har anbragt et barn eller en ung på den delvis lukket afdeling i perioden

2013-2019.

Første figur (Figur 6-1) viser, at en ud af

fire af de kommuner, der i perioden fra

2013 til 2018 angiver at have anbragt et

barn eller en ung på en delvis lukket afde-

ling, har truffet afgørelse om at tilbage-

holde et barn eller en ung. I de kommu-

ner, hvor muligheden for tilbageholdelse

blevet benyttet, er der primært truffet

afgørelse om at kunne benytte den maksi-

male tidsperiode for tilbageholdelsen.

Anden figur (Figur 6-2) viser, at en ud af

tre af de kommuner, der i perioden har

anbragt børn eller unge på en delvis luk-

kede afdeling, har truffet afgørelse om, at

den unge kan fastholdelses, jf. de særlige

beføjelser i voksenansvarsloven. I kom-

muner, hvor der

blevet truffet afgørelse

om fastholdelse, angiver de fleste myndig-

hedschefer, at det primært er sket med

henvisning til risiko for rømning eller ind-

tag af euforiserende stoffer. Færrest myn-

dighedschefer angiver risiko for selvskade

eller kriminelle handlinger som primær år-

sag til beslutningen om fastholdelse.

Boks 6-2: Lovmæssigt grundlag for tilbageholdelse og

fastholdelse

Hjemlen til at aflåse døre og vinduer og dermed tilbage-

holde samt til at fastholde en ung anbragt på en delvis

lukket institution eller afdeling skal findes i

voksenan-

svarslovens §§ 12 og 13.

Anvendelse af bestemmelserne på en delvis lukket insti-

tution eller afdeling

kræver forudgående myndig-

hedsafgørelse.

Det vil sige, at de nærmere rammer

for den konkrete anbringelse, herunder periode for til-

bageholdelse og situationer for fastholdelse, afgøres af

kommunalbestyrelsen i den unges handlekommune (i

praksis leder eller myndighedsbehandler). Afgørelsen

angiver antal sammengængende dage samt det sam-

lede antal dage, den unge kan tilbageholdes (dog højest

fem sammenhængende dage og 30 dage i alt på et år).

Desuden angives situationer, hvor fastholdelse af den

unge kan være en mulighed. Afgørelsen træffes for et

år ad gangen.

Når en sådan afgørelse foreligger, er kompetencen til i

den

konkrete situation

at træffe beslutning om tilba-

geholdelse eller fastholdelse givet til lederen af den del-

vis lukkede institution eller afdeling.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Figur 6-1: Har jeres kommune truffet afgørelse om tilbageholdelse på en delvis lukket afdeling efter § 12 i vok-

senansvarsloven?

Note:

n=43 myndighedschefer. Kun myndighedschefer, der angiver, at kommunen har anbragt børn og unge på en delvis

lukket afdeling, er blevet stillet spørgsmålet.

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedschefer.

Figur 6-2: Har jeres kommune truffet afgørelse om fastholdelse på en delvis lukket afdeling efter § 13 i voksen-

ansvarsloven?

Note:

n=43 myndighedschefer. Kun myndighedschefer, der angiver, at kommunen har anbragt børn og unge på en delvis

lukket afdeling, er blevet stillet spørgsmålet.

Kilde.

Spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedschefer.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt myndighedschefer viser dermed, at de særlige beføjelser til at

tilbageholde og fastholde børn og unge anbragt på en delvis lukket afdeling kun benyttes i hhv.

en fjerdedel og en tredjedel af de kommuner, der har anbragt børn og unge på en delvis lukket

afdeling. Dette er et overraskende resultat i lyset af, at anbringelse på en delvis lukket afdeling

ifølge loven alene må anvendes, når det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at

kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fastholde barnet eller den unge fysisk.

Det kan være udtryk for, at nogle kommunalbestyrelser ikke er klar over, at anbringelsen i sig

selv ikke giver adgang til at anvende de særlige beføjelser. Hverken institutionsledere, repræsen-

tanter for socialtilsyn eller sagsbehandlere i anbringende kommuner giver i de kvalitative inter-

views udtryk for, at kommunalbestyrelser i de anbringende kommuner i særlig grad forsømmer at

træffe afgørelse om anvendelse af de særlige beføjelser i de tilfælde, hvor det vurderes som rele-

vant for behandlingen. En sagsbehandler giver dog udtryk for, at vedkommende ikke indlednings-

vist var bekendt med, at kommunen skal fastsætte de nærmere rammer for tilbageholdelse. I dia-

logen med lederen på den pågældende delvis lukkede afdeling bliver sagsbehandleren dog op-

mærksom på dette, og lederen hjælper i den forbindelse med at forklare reglerne, hvorefter sags-

behandleren træffer en afgørelse. Dette kan indikere, at nogle sagsbehandlerne ikke har et

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

indgående kendskab til voksenansvarslovens bestemmelser, når det kommer til de specifikke be-

føjelser på delvis lukkede afdelinger, og interviews med anbringende sagsbehandlere understøtter

generelt, at kendskabet til voksenansvarsloven er relativt begrænset.

De delvis lukkede afdelingers anvendelse af de særlige beføjelser samt øvrige

indgreb og magtanvendelse

Når kommunalbestyrelsen i anbringende kommune har truffet afgørelse om og beskrevet de nær-

mere rammer for anbringelsen, overgår kompetencen til at træffe beslutning om fastholdelse eller

tilbageholdelse i den konkrete situation til lederen af den delvis lukkede afdeling. Nedenstående

figurer (Figur 6-3 og Figur 6-4) viser ledernes og medarbejdernes angivelser af, hvor ofte det er

nødvendigt at tilbageholde og fastholde børn og unge for at forhindre, at de rømmer fra den del-

vis lukkede afdeling. Figurerne viser først og fremmest, at både ledere og medarbejdere oplever,

at der er et behov for at anvende de særlige beføjelser. Både hvad angår tilbageholdelse og fast-

holdelse vurderer lederne hyppigheden større end medarbejderne. Dette kan afspejle, at lederne

har viden om samtlige tilfælde, hvor de særlige beføjelser er anvendt, mens medarbejderne pri-

mært har overblik over de tilfælde, som har fundet sted under deres vagter.

Konkret viser Figur 6-3, at fire ud af fem ledere angiver, at det er nødvendigt at

tilbageholde

anbragt barn eller en ung ved at låse yderdøre og vinduer månedligt. Rettes blikket mod medar-

bejdernes besvarelser fremgår det, at omtrent halvdelen af medarbejderne svarer, at det kun er

nødvendigt halvårligt eller årligt.

Figur 6-4 viser, at tre ud af fem ledere svarer, at det er nødvendigt at forhindre rømning ved

hjælp af

fastholdelse

halvårligt. Blandt medarbejderne svarer over halvdelen, at fastholdelse

kun er nødvendigt halvårligt eller årligt for at forhindre rømning.

Figur 6-3: Hvor ofte oplever du, at det er nødvendigt at gøre brug af følgende type magtanvendelse – tilbage-

holde barnet/den unge ved at aflåse døre og vinduer (§ 12)?

6.2

Medarbejdere

Ledere

Note:

n (medarbejdere) = 68

Note:

n (ledere) = 5

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere på delvis lukkede afdelinger.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Figur 6-4 Hvor ofte oplever du, at det er nødvendigt at gøre brug af følgende type magtanvendelse – fastholde

barnet eller den unge med fysisk magt, fordi vedkommende vil forlade institutionen (§ 13)?

Medarbejdere

Ledere

Note:

n (medarbejdere) = 68

Note:

n (ledere) = 5

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere på delvis lukkede afdelinger.

De kvalitative interviews afspejler spredningen i ledernes og især medarbejdernes besvarelser om

hyppighed af anvendelsen, idet der tegnes et billede af fem delvis lukkede afdelinger med forskel-

lig kultur for at anvende de særlige beføjelser. På nogle af de delvis lukkede afdelinger anses de

særlige beføjelser som et nødvendigt og kærkomment redskab til at fastholde de unge i behand-

ling og anvendes derfor relativt ofte. En leder udtrykker det sådan: ”Det er det bedste redskab, vi

har fået i 50 år.” På andre institutioner er man mere forsigtig med at anvende de særlige beføjel-

ser, dels fordi de opleves som vanskelige at integrere i den socialpædagogiske indsats, dels fordi

de nærmere rammer for især tilbageholdelse, som fastsættes af kommunalbestyrelsen i anbrin-

gende kommune, opleves som begrænsende. På særligt en delvis lukket afdeling resulterer dette i

sjælden brug af de særlige beføjelser (på tidspunktet for casebesøget havde de ikke været an-

vendt i omtrent seks måneder) og vedvarende udfordringer med rømning. Dette illustreres i cita-

tet nedenfor.

Grunden til, at jeg kun har svaret delvis enig [på spørgsmålet om, hvorvidt de delvis sikrede afdelinger i

højere grad end almindelige døgninstitutioner formår at fastholde målgruppen i et socialpædagogisk be-

handlingsforløb] er, fordi det er så begrænset, hvornår den delvis lukkede plads kan aktiveres. Der skal

være en begrundet mistanke, og målgruppen er ofte ikke interesseret i at blive aktiveret. Samtidig har

vi en pligt til at oplyse dem omkring lovlighed, og hvornår afdelingen kan aktiveres. Derfor vil flere af

vores unge undgå situationer, hvor den kan aktiveres – eks. ved at spørge om lov til at komme til fest,

hvor vi er bekendt med, at der tidligere har været mange stoffer, og den unge er kommet meget påvir-

ket retur og først efter flere dage. Her vil den unge typisk spørge, om de må gøre noget andet, ’tage ind

til byen, besøge familie osv.’, og her kan vi ikke aktivere, medmindre vi har en begrundet mistanke.

(Leder)

En del af forklaringen på forskelle i hyppigheden, hvormed de særlige beføjelser anvendes, skal

givetvis findes i de fem delvis lukkede afdelingers mere eller mindre forskellige målgrupper. Fx

kan målgruppen på nogle afdelinger være kendetegnet ved større stofafhængighed ved anbringel-

sens start – og dermed større trang til at rømme – end på andre afdelinger. En leder på en delvis

lukket afdeling oplever, at unge, som har behov for at blive afruset ved anbringelsens start, men

hvor der ikke er truffet beslutning om tilbageholdelse de første 14 dage af anbringelsen, ofte er

kendetegnet af en større risiko for rømning. En leder på en anden afdeling fortæller omvendt, at

stofafhængige unge ikke er rømningstruede i særlig grad, fordi de i nogle tilfælde har mulighed

for at skaffe euforiserende stoffer i forbindelse med aktiviteter uden for institutionen (fx skole-

gang eller praktik). Endelig må antallet af anbragte unge på den enkelte delvis lukkede afdeling

også have en betydning for, hvor hyppigt de særlige beføjelser anvendes.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

De socialtilsyn, som udtaler sig om emnet, oplever generelt, at de delvis lukkede afdelinger gør

brug af de særlige beføjelser, som de har i kraft af at være delvis lukkede institutioner og afdelin-

ger. Et socialtilsyn giver samtidig udtryk for, at beføjelserne anvendes i rimelig grad, og dermed

at de ikke oplever en for omfattende brug af beføjelserne.

Ud over de særlige beføjelser til at tilbageholde og fastholde anbragte børn og unge for at forhin-

dre, at de rømmer fra den delvis lukkede afdeling, har de delvis lukkede afdelinger også hjemmel

til at anvende

øvrige former for magt og indgreb.

Figur 6-5 illustrerer, hvor hyppigt de øvrige

former for magt og indgreb anvendes i dagligdagen, ifølge medarbejdere på de delvis lukkede af-

delinger. Til sammenligning fremgår hyppigheden af de samme magtanvendelser og indgreb på

åbne institutioner og afdelinger.

Først og fremmest viser Figur 6-5, at magtanvendelse og indgreb anvendes langt hyppigere på de

delvis lukkede afdelinger end på åbne institutioner og afdelinger. På de delvis lukkede afdelinger

er rusmiddeltest og fysisk guidning de indgreb, som oftest anvendes; 69 pct. af medarbejderne

svarer, at rusmiddeltest anvendes mindst én gang om måneden, og 62 pct. svarer, at fysisk guid-

ning anvendes mindst én gang om måneden. På de åbne institutioner og afdelinger er fysisk guid-

ning det mest anvendte indgreb; 33 pct. af medarbejderne svarer, at det er nødvendigt at gøre

brug af fysisk guidning mindst én gang om måneden. Omvendt er tilbageførelse ved rømning den

mindst hyppige magtanvendelse på både delvis lukkede og åbne afdelinger. Dog anvendes tilba-

geførelse langt hyppigere på delvis lukkede afdelinger end på de åbne institutioner og afdelinger.

17 pct. af medarbejderne på delvis lukkede afdelinger svarer, at tilbageførelse er nødvendigt

mindst én gang om måneden, mens det samme gør sig gældende for fem pct. af medarbejderne

på åbne institutioner og afdelinger.

Figur 6-5: Magtanvendelse. Angiv venligst, hvor ofte du oplever, at det er nødvendigt, at I gør brug af disse typer

af indgreb

Note:

n=68 (delvis lukkede afdelinger), 225 (åbne institutioner og afdelinger).

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på delvis lukkede afdelinger samt åbne institutioner og afdelinger.

De kvalitative interviews med ledere og medarbejdere indikerer, at når unge med komplekse ud-

fordringer og begrænsede sociale kompetencer bor på samme afdeling, kan det resultere i et højt

konfliktniveau og følgende nødvendiggøre magtanvendelse. Medarbejdernes spørgeskemabesva-

relser i figuren ovenfor underbygger dette.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

6.3 Opfølgning på magtanvendelser

Når personalet på en delvis lukket afdeling (og andre anbringelsessteder) har foretaget en magt-

anvendelse eller et andet indgreb i de anbragte børn og unges selvbestemmelsesret, skal det re-

gistreres og indberettes til den anbringende kommune og det socialtilsyn, som fører tilsyn med

anbringelsesstedet, inden for 24 timer. Det er ligeledes et krav, at personalet på afdelingen for-

tæller den unge, hvad de har skrevet om hændelsen i indberetningsskemaet, og at den unge får

mulighed for at fortælle om sin oplevelse af situationen. Desuden skal forældrene orienteres om

hændelsen umiddelbart efter registreringen. Dette er vigtigt for ikke at skade samarbejdet mel-

lem forældrene og personalet på den delvis lukkede afdeling. Der er flere formål med registrering

og indberetning af magtanvendelse, bl.a. at sikre de unges retssikkerhed, at give tilsynsmyndig-

hederne overblik over, hvad der sker på anbringelsesstederne og skabe intern læring på anbrin-

gelsesstedet, som kan være med til at forebygge unødvendig magtanvendelse frem over.

6.3.1

Inddragelse af de unge

I spørgeskemaundersøgelsen har medarbejderne på de delvis lukkede afdelinger svaret på en

række spørgsmål om inddragelse af de unge i forbindelse med opfølgning på en magtanvendelse

(se Figur 6-6). Overordnet set indikerer medarbejdernes besvarelser, at inddragelsen af de unge

opleves som meningsfuld, men at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at gøre det inden for

tidsfristen på 24 timer efter en magtanvendelse. Således oplever tre fjerdedele af medarbejderne

i høj eller i nogen grad, at de unges beskrivelser af hændelsesforløbene er værdifulde i forhold til

forebyggelse af fremtidig magtanvendelse. Knap halvdelen oplever i høj eller i nogen grad, at de

unge er ivrige efter at tale om deres oplevelse af hændelsen. Samtidig svarer en tredjedel af

medarbejderne, at det ikke giver mening at få de unges udtalelse om hændelsen så kort tid efter

en ophedet situation, og halvdelen oplever i høj eller i nogen grad, at de unge slet ikke gider at

tale om hændelsen.

Figur 6-6: I hvilken grad oplever du, at de følgende udsagn er passende for jeres afdeling?

Note:

n=68

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på delvis lukkede afdelinger.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Orientering af forældrene om en magtanvendelse lader ikke til at udgøre et problem. I interviews

fortæller ledere og medarbejdere på nogle af de delvis lukkede afdelinger om inddragelse af de

unge og udfordringen med at gøre det inden for det første døgn efter magtanvendelsen. Inter-

viewene peger først og fremmest på, at både ledere og medarbejdere finder det vigtigt at ind-

drage de unge i opfølgningen på magtanvendelse. Inddragelse af de unge er nødvendig, både for

at magtanvendelse ikke kommer til at stå alene og bli-

ver en nedværdigende oplevelse for de unge, og for at

magtanvendelsen så vidt muligt ikke skader relationen

Interviewer: I hvilke situationer kan det

mellem de unge og den/de involverede medarbejdere. I

ikke lade sig gøre [at inddrage den

praksis inddrages de unge, ved at en leder eller medar-

unge]?

bejder læser beskrivelsen af magtanvendelsen op for

Medarbejder 1: Det kan ske, at den

den unge og/eller fortæller om, hvordan de selv ople-

unge ingen kommentarer har. Eller de

vede situationen samt spørger, om de unge har nogle

kan være for sure i øjeblikket.

tilføjelser til beskrivelsen. På nogle afdelinger er det

Interviewer: Oplever I her udfordringer

den medarbejder, som har foretaget magtanvendelsen,

i forhold til 24-timers reglen?

og en leder, som holder opfølgningssamtaler med den

2: Ja, det er svært at nå [inden for 24

unge om, hvad der skete.

timer], da den unge kan være for sur.

Nogle medarbejdere fortæller om, at det kan være van-

skeligt at inddrage de unge inden for tidsfristen på 24

timer, da den unge kan have behov for at få magtan-

vendelsen på afstand, før han eller hun har lyst til at

tale om det. Det opleves som svært at få den unge til

at give udtryk for sit perspektiv, hvis konflikten endnu

ikke er afsluttet. Dette fremgår af citatet til højre.

6.3.2

Intern læring og refleksion

3: Faren er bare, at det bliver glemt.

2: Ja.

1: Der kan være noget i forhold til, at

konflikten ikke er slut. Den kan stå på

over flere dage.

(Medarbejdere)

Alle ledere og hovedparten af medarbejderne på de delvis lukkede afdelinger vurderer i høj eller i

nogen grad, at registreringen af magtanvendelse og andre indgreb giver anledning til intern re-

fleksion og læring. Dette fremgår af Figur 6-7 nedenfor.

Figur 6-7: I hvilken grad vurderer du, at registreringen af magtanvendelse og andre indgreb (både de lovpligtige

registreringer og eventuelle interne registreringer) giver anledning til refleksion og læring blandt dig og dine

kollegaer/medarbejdere?

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere på delvis lukkede afdelinger.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

I interviews fortæller ledere og medarbejdere på de fem

delvis lukkede afdelinger om to forskellige måder at for-

malisere den interne refleksion og læring på. På hoved-

parten af afdelingerne tages magtanvendelse op på

personalemøder eller teammøder,

enten som et fast

punkt eller efter behov. Det afhænger også af, hvor

hyppigt der sker magtanvendelse på den enkelte afde-

ling. Typisk genfortælles magtanvendelsen af en med-

arbejder, som var til stede, og der tales om, hvorvidt

man kunne have gjort noget anderledes og dermed

undgået magtanvendelsen. Det er ikke alle magtanven-

delser og indgreb, der tages op, men primært de magt-

anvendelser, som er opstået som svar på en pludselig

voldsom situation, og hvor der har været dårlig tid til at

overveje forskellige handlemuligheder i situationen. Det

er et gennemgående træk, at den fælles refleksion ta-

ger afsæt i den enkelte unge. På den måde bliver lærin-

gen specifik frem for generel; Hvordan kan vi bedre

møde lige præcis dette unge menneske med hans/hen-

des udfordringer og ressourcer fremover? Dette kom-

mer bl.a. til udtryk i citatet til højre.

Leder 1: Magtanvendelserne går vi igen-

nem på hvert p-møde hver 14. dag.

Interviewer: Så i det forum bruger I det

til at se på, hvordan man kan undgå?

L1: Ja, hvad har vi lært af det. Eller er

der sket det samme, og har vi stadig

ikke lært noget?

L2: Det er på p-møderne, vi snakker

om, hvordan man tackler den unge, som

har været i høj arousal. Det er jo magt-

anvendelse, vi tyer til, når vi har været

igennem alle de andre metoder. Det

kunne jo være, at en af de andre med-

arbejdere har haft en oplevelse, som

lykkedes med at få talt vedkommende

ned – så deles det her.

På et par afdelinger fortæller ledere og medarbejdere desuden om

evaluering eller debriefing

umiddelbart efter situationen, hvor der er blevet anvendt magt. Typisk foregår det som afslutning

af den vagt, hvor magtanvendelsen er sket. De medarbejdere, som har været på vagt, taler situa-

tionen op til og selve magtanvendelsen igennem og giver hinanden feedback. Også her er der

særligt fokus på, om magtanvendelsen var nødvendig, og om man kunne have gjort noget ander-

ledes.

En magtanvendelse er ikke blot en potentiel voldsom

oplevelse for den unge, men også for de medarbejdere,

som er involveret. I den forbindelse fortæller medarbej-

dere på flere af de delvis lukkede afdelinger om

omsorg

mellem medarbejderne.

Omsorgen kommer bl.a. til

udtryk som en indlejret praksis med at være opmærk-

somme på hinandens velbefindende efter en magtan-

vendelse og også generelt. På en enkelt institution med

en delvis lukket afdeling fortæller medarbejderne om et

såkaldt ’ambulancekorps, som er en form for systemati-

seret omsorg.

Omvendt fortæller medarbejdere på en afdeling også, at

det kan være problematisk, hvis man ikke tager sig tid

til at tale hændelsen igennem – ”Det kan give sygemel-

dinger.”

Vi har et ambulancekorps, hvis der sker

noget. Hvis der er en, der er syg på

tredjedagen [efter en magtanvendelse],

ringer vi op til hinanden på tredjedagen.

Det er en ambulancemappe, som er in-

tern – det er, hvis man er blevet slået

eller noget andet, så står der i mappen,

hvem der har ansvar for hinanden. Man

aftaler først med hinanden, er det ok, at

jeg skriver dig i min ambulancemappe

[...]. Og så ringer man bare uden for ar-

bejdstiden. Det er både ift. magtanven-

delse og en almindelig øv-dag, så har vi

de her muligheder.

(Medarbejder)

6.4 Betydning af de særlige beføjelser i et behandlingsperspektiv

Formålet med at anbringe børn og unge på en delvis lukket afdeling er at fastholde dem i et posi-

tivt behandlingsforløb under anbringelsen. Et kriterie for anbringelsen er, at barnet/den unge er

rømningstruet og derfor vil være svær at fastholde i behandling på en åben døgninstitution, sam-

tidig med at vedkommende vurderes at få et større udbytte af behandlingen på en delvis lukket

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

afdeling end på en sikret institution. Dette afsnit belyser de muligheder og udfordringer, som de

særlige beføjelser skaber i relation til behandlingsindsatsen på delvis lukkede afdelinger set i for-

hold til den behandling, som anbragte børn og unge modtager på hhv. åbne og sikrede døgninsti-

tutioner og afdelinger. I slutningen af afsnittet præsenteres lederes, medarbejderes og socialtil-

syns perspektiver på, om de særlige beføjelser er tilstrækkelige til at fastholde målgruppen i be-

handling.

Af Figur 6-8 fremgår det, at hovedparten af lederne og medarbejderne oplever, at de særlige be-

føjelser er med til at styrke den socialpædagogiske behandling på de delvis lukkede afdelinger.

Figur 6-8: I hvilken grad oplever du, at muligheden for at aflåse yderdøre og vinduer i perioder samt muligheden

for at kunne fastholde børn eller unge fysisk styrker den socialpædagogiske behandling, som målgruppen modta-

ger?

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere på delvis lukkede afdelinger.

Lederes og medarbejderes besvarelser i Figur 6-8 ovenfor stemmer godt overens med deres enig-

hed i udsagnet om, at delvis lukkede afdelinger i højere grad end almindelige døgninstitutioner og

opholdssteder formår at fastholde børn og unge i målgruppen i et socialpædagogisk behandlings-

forløb; alle fem ledere er i nogen eller i høj grad enige i dette, mens otte ud af 10 af medarbej-

derne i nogen eller i høj grad er enige i, at delvis lukkede afdelinger i højere grad end almindelige

døgninstitutioner formår at fastholde målgruppen i behandling.

Til gengæld er lederes og medarbejderes perspektiver på de delvis lukkede afdelingers behand-

lingsmæssige fordele sammenlignet med sikrede institutioner og afdelinger mere brogede. Af Fi-

gur 6-9 nedenfor fremgår det bl.a., at to ud af fem ledere slet ikke mener, at delvis lukkede afde-

linger i højere grad end sikrede og særligt sikrede institutioner og afdelinger formår at tilbyde

målgruppen en intens og struktureret behandlingsindsats. Blandt medarbejderne mener en ud af

fem slet ikke eller kun i mindre grad, at delvis lukkede afdelinger tilbyder en mere intens og

struktureret behandlingsindsats end sikrede og særligt sikrede institutioner og afdelinger. Lidt

over halvdelen af medarbejderne ser dog mere positivt på de delvis lukkede afdelingers mulighe-

der for at yde en intens og struktureret behandlingsindsats.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Figur 6-9: Hvor enig eller uenig er du i dette udsagn: Delvis lukkede afdelinger formår i højere grad end sikrede

og særligt sikrede institutioner og afdelinger at tilbyde børn og unge i målgruppen en intens og struktureret be-

handlingsindsats?

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere på delvis lukkede afdelinger.

Myndighedschefer i anbringende kommuner svarer ligeledes meget forskelligt på dette spørgsmål.

Omtrent halvdelen er slet ikke eller kun i mindre grad enige i, at delvis lukkede afdelinger i højere

grad end sikrede institutioner og afdelinger formår at tilbyde målgruppen en intens og strukture-

ret behandlingsindsats.

Flere ledere, medarbejdere og myndighedschefer

uddyber i en åben svarboks i spørgeskemaet, at

behandlingsindsatsen på delvis lukkede hhv. sik-

rede afdelinger og institutioner vanskeligt kan

sammenlignes, både pga. forskellige målgrupper

med forskellige behandlingsbehov, forskelle i va-

righed af anbringelser og de forskellige rammer

for at fastholde målgruppen i behandling. I for-

længelse heraf giver flere ledere udtryk for, at be-

handlingsindsatsen på delvis lukkede afdelinger

vanskeligt kan være mere intens og struktureret

end på sikrede og særligt sikrede institutioner og

afdelinger, fordi der på delvis lukkede afdelinger

er større mulighed for at rømme og dermed skabe

brud i behandlingsindsatsen.

6.4.1

Når jeg [i surveyen] er helt uenig i, at delvis

lukkede [afdelinger] i højere grad end sikrede

afdelinger formår at tilbyde børn og unge en

intens og struktureret behandlingsindsats, så

er det med udgangspunkt i, at de unge ikke

kan foretage sig andet på den sikrede afde-

ling. Mens de hos os kan vælge at gå, og det

er de i deres gode ret til. Der er derfor mange

fristelser for dem, som kan være brud i deres

strukturerede behandlingsindsats, og det kræ-

ver et langt større motivationsarbejde og ar-

bejde for forståelsen af, hvorfor de skal del-

tage. (Leder)

Fordele i relation til brug af de særlige beføjelser

Ovenstående betyder ikke, at ledere og medarbejdere ikke ser en række fordele ved delvis luk-

kede afdelinger. Kvalitative interviewdata og fritekstsvar i spørgeskemaundersøgelsen uddyber,

hvordan de særlige beføjelser styrker behandlingsindsatsen på delvis lukkede afdelinger, men pe-

ger også på nogle dilemmaer.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Det mest udbredte perspektiv blandt såvel ledere

som medarbejdere er, at tilbageholdelse og fasthol-

Den delvis lukkede del skaber ikke en be-

delse af unge, som er i risiko for at rømme, er en

handlingsindsats. Eller det at fastholde en

nødvendig mulighed målgruppens udfordringer taget

ung skaber ikke en behandlingsindsats – det

i betragtning. Dels muliggør de særlige beføjelser

håber jeg ikke, nogen tænker. Men det er et

rent praktisk behandling af unge, som er rømnings-

tiltag til at kunne hjælpe den unge. Det, at

truede. En medarbejder udtrykker det meget symp-

vi må låse dørene for en ung, der vil ud og

tomatisk sådan: ”Det er lettere at behandle unge,

misbruge eller begå kriminalitet, det er ret

der er på institutionen end unge, der er stukket af

godt. Tidligere hvor alle pladserne var åbne,

og befinder sig i en rus og i tvivlsomt selskab.” Dels

der stak de unge meget af, og man kan ikke

kan tilbageholdelse ved at låse yderdøre og vinduer

lave behandling på en ung, der var stukket

i nogle tilfælde skabe et rum til samvær og social-

af. [..] Ved at låse døren kan vi signalerer,

pædagogisk behandling mellem barnet/den unge og

at vi vil passe på dem og hjælpe dem. (Le-

det pædagogiske personale. To medarbejdere for-

der)

tæller i den forbindelse om en ung, som blev tilba-

geholdt nytårsaften pga. bekymring for let adgang

til stoffer til en evt. fest og mange skiftende histo-

rier om nytårsplaner i dagene op til. Den unge havde stor modstand mod tilbageholdelsen, men

ifølge medarbejderne blev det en hyggelig aften med film og slik sammen med en pædagog. Den

unge var efterfølgende glad for beslutningen. En leder på en anden delvis lukket afdeling fremhæ-

ver, at muligheden for tilbageholdelse de første 14 dage af anbringelsen kan skabe ro og rum til

at opbygge en tillidsfuld relation til den unge – og som desuden er nødvendig, hvis den unge har

brug for at blive afruset ved anbringelsens start. Den pågældende leder vurderer desuden, at de

maksimalt 30 dages tilbageholdelse årligt ikke er tilstrækkeligt til målgruppen på den pågældende

afdeling.

Ledere på to delvis lukkede afdelinger oplever desuden, at den hypotetiske mulighed for tilbage-

holdelse afholder nogle unge fra at forsøge at rømme. Lederne på de pågældende afdelinger vur-

derer ikke selv, at de anvender muligheden som en trussel, men blot forklarer de unge, hvad de

kan blive nødt til at gøre for at hjælpe dem, hvis de forsøger at rømme. Alligevel oplever de to le-

dere, at nogle unges frygt for at blive frihedsberøvet kan styrke deres motivation for at blive i be-

handling. Et antal magtanvendelsesskemaer, som ligeledes indgår i evalueringens datagrundlag,

vidner imidlertid også om eksempler på, at de unge ikke afbryder en rømning, selvom medarbej-

dere på en delvis lukket afdeling oplyser de unge om, at de kan blive nødt til at fastholde og/eller

tilbageføre dem, hvis de søger væk fra afdelingen. Magtanvendelsesskemaerne indeholder dog

generelt få beskrivelser og kommentarer fra de unge, og det fremgår ofte, at de unge ikke har

ønsket at kommentere på hændelsen, ligesom der også findes eksempler på, at unge oplever det

som værende formålsløst at kommentere på hændelserne.

Af magtanvendelsesskemaerne fremgår dog også udelukkende de situationer, som har videreudviklet sig til konflikter og magtanvendelse og

altså ikke de situationer, som beføjelserne potentielt forebygger. Med andre ord vil der således ikke blive udarbejdet et magtanvendelsesskema i

de situationer, hvor særlige beføjelser forebygger, at der må anvendes magt, fordi de unge ved tanken om beføjelserne fastholdes i behandlin-

gen.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Ovennævnte fordele relaterer sig til muligheden for at

tilbageholde og fastholde de unge på delvis lukkede af-

delinger. Men det er også en gennemgående pointe i in-

terviews med ledere og medarbejdere – samt i medar-

bejderes fritekstbesvarelser i spørgeskemaet – at mulig-

heden for at deltage i samfundet uden for den delvis luk-

kede afdeling i høj grad også er en behandlingsmæssig

fordel, som netop ikke er til stede på de sikrede og sær-

ligt sikrede institutioner og afdelinger. Mere konkret

fremhæver mange det som en central del af den social-

pædagogiske behandling, at de unge fx går i skole eller

er i praktik uden for afdelingen. Herigennem kan de

unge dels tilegne sig faglige og sociale kompetencer,

dels øve sig i at tage ansvar for eget liv. Derudover kan

skolegang og praktik have en normaliserende virkning

på de unges hverdag.

På en sikret eller særlig sikret institution

kan man holde den unge i et strukture-

ret behandlingsforløb i højere grad end

på en delvis lukket, men på en delvis

lukket institution kan man øve den unge

i at være en del af samfundet med de

udfordringer, det må bringe. På en del-

vis lukket har en ung mulighed for at

træde forkert i samfundet, men at blive

hjulpet på rette spor igen. (Medarbej-

der)

Man vil jo gerne sikre institutionen imod,

at der bliver smuglet skadelige effekter

m.m. ind. Omvendt set vil man gerne

træne de unge til selvstændigt at navi-

Repræsentanter for socialtilsynene beskriver i interviews

gere i livets fristelser på en positiv

de delvis lukkede afdelinger som et hensigtsmæssigt al-

måde. (Medarbejder)

ternativt til både åbne og sikrede institutioner for en

specifik gruppe af unge. Her er tale om unge, som insti-

På delvis lukkede pladser og åbne plad-

tutionen på baggrund af akut opståede situationer kan

ser skal det i højere grad være den un-

have behov for at tilbageholde i kortere perioder, men

ges eget ønske at flytte sig. Lige så skal

hvor der ikke er et generelt behov for at tilbageholde el-

det være her i deres liv, at de ønsker

ler fastholde den unge. De delvis lukkede afdelinger har

udvikling og derved ikke rømmer, tager

ifølge et socialtilsyn bedre muligheder for at arbejde med

stoffer m.m. Fra ydre styring til indre

de pædagogiske problemstillinger, end de sikrede insti-

styring. (Medarbejder)

tutioner har. Et andet socialtilsyn giver udtryk for, at de

mere rolige omgivelser med længere forløb samt mindre

omskiftelighed og udskiftning gør, at institutionerne minder mere om almindelige døgninstitutio-

ner. Det forhold, at de unge får mulighed for at blive i samme ramme, dvs. på den samme lokali-

tet og blandt de samme medarbejdere, når der er behov for flere eller færre beføjelser til at sikre

omsorgen for de unge, gør en positiv forskel. Oplever de unge mange skift, vil det have en nega-

tiv indflydelse på deres udvikling. Dette kan undgås med såkaldte trappetrinstilbud, hvor der er

mulighed for, at en ung ikke behøver flytte adresse, hvis vedkommende går fra at være anbragt

på en delvis lukket til en åben afdeling.

6.4.2

Dilemmaer i relation til brug af de særlige beføjelser

På trods af den generelle opfattelse af, at de særlige beføjelser er et nødvendigt redskab til at

fastholde børn og unge på delvis lukkede afdelinger i behandling, peger nogle ledere og medar-

bejdere på afdelingerne samt socialtilsyn også på dilemmaer i relation til anvendelse af de særlige

beføjelser.

For det første giver flere medarbejdere i en åben svarboks i spørgeskemaet udtryk for, at mens

tilbageholdelse for nogle unge kan skabe ro og fokus på behandlingen, påvirker det andre unge i

en mere negativ retning. Disse medarbejdere oplever, at uro og psykisk ubehag som følge af til-

bageholdelse for nogle unge kan blokere for behandling. De fortæller, at de unge kan føle sig

overvågende, og at nogle unge giver udtryk for, at de føler mangel på frihed – både under tilba-

geholdelse, og også mere generelt på grund af muligheden for tilbageholdelse – og derfor i perio-

der fastholder sig selv i et negativt tankemønster. Det kan altså være svært for det pædagogiske

personale at rette nogle unges (men ikke alles) opmærksomhed væk fra tilbageholdelsen og være

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

i opposition til den og mod egen udvikling og trivsel. Med andre ord oplever nogle medarbejdere,

at det for nogle unge kan være svært at integrere tilbageholdelse i en pædagogisk indsats.

Tilsvarende indikerer nogle unge, at magtanvendelse, såsom fastholdelse og tilbageholdelse, har

en negativ indvirken på dem. Hvor én ung oplever, at fastholdelse gør hende angst, beskriver en

anden ung, at magtanvendelsen alene forværrer situationen, mens en tredje ung forklarer, at

fastholdelse gør ham vred:

”Ung: Jeg bliver bare sur.

Interviewer: Hvad gør dig sur?

Ung: At de tager fat i mig.

Interviewer: Hvad kan gøre, at de tager fat i dig?

Ung: At jeg står og råber og er udadreagerende. Så lægger de mig ned eller tager mig ind på værelset.

Interviewer: Hvordan …?

Ung: Og nogle tager mere fat end andre. Men det føles også værre, når man er sur.”

Af citatet ovenfor fremgår det også, at unge kan opleve magtanvendelsen værre under selve situ-

ationen, end de efterfølgende husker tilbage på magtanvendelsen. Flere unge fortæller under in-

terviews også om, at de har oplevet at blive tilbageholdt på afdelingerne, og at de godt kan for-

stå, hvorfor de i de givne situationer er blevet tilbageholdt. Det er dog ikke alle unge, som efter-

følgende oplever at forstå medarbejdernes håndtering af konflikter og deres brug af magt. Såle-

des tyder de unges udtalelser på, at de unge oplever magtanvendelse forskelligt, og at den en-

kelte ung på forskellige tidspunkter i forløbet kan opleve magtanvendelsen forskelligt.

I forlængelse heraf giver enkelte medarbejdere i en åben svarboks i spørgeskemaet og i inter-

views udtryk for, at brugen af de særlige beføjelser kan påvirke tilliden mellem ung og voksen ne-

gativt. Hvis den unge føler mistillid til det pædagogiske personale på afdelingen, kan det være

svært at etablere en god relation, som er nødvendig for at kunne arbejde konstruktivt med den

unge under anbringelsen. I forlængelse heraf fortæller medarbejderne på en delvis lukket afdeling

om en ung, som blev tilbageholdt de første 14 dage af sin anbringelse. En medarbejder giver ud-

tryk for, at tilbageholdelsen ikke var nødvendig, og at den gav en unødig svær start på anbringel-

sen for den unge. På den pågældende delvis lukkede afdeling blev det håndteret ved, at det var

udvalgte medarbejdere, som var sammen med den unge de første 14 dage. I uddraget fra fokus-

gruppediskussionen nedenfor uddyber medarbejderne selv deres oplevelse.

- Jeg synes, det var stramt [at han blev tilbageholdt de første 14 dage]. Vi kan tale rigtig meget med

de unge, så de bliver på stedet.

- Med mit menneskesyn er jeg slet ikke tilhænger af, at de bliver buret inde. Og hvis jeg tænker, at det

var mine børn, er det helt forfærdeligt, og vi ser jo ikke på, hvad de unge er dømt for.

- I forhold til [den unge] var det også en underlig relation, vi fik.

- Ja, det er lidt underligt, fordi han har været meget skærmet, og han ved godt, at der sker mange ting

i huset og har derfor svært ved at mærke, om det er et rart sted at være. Dog er det lettere at skabe

en tættere relation til ham, når det er så fast, hvem der er ved ham. Jeg vil dog sige, at det ikke har

haft en dårlig effekt på ham, men man kunne måske have sagt: Okay, du har tre timer om dagen, hvor

vi kunne gå en tur med ham eller gøre noget andet, så samtalen går et andet sted.

- Jeg vil også sige, at han klarede det meget godt, men han kom jo også fra et sted, hvor han var fast

spærret inde, men jeg tror ikke, at alle kunne klare det.

(Uddrag fra fokusgruppediskussion med medarbejdergruppen på en delvis lukket afdeling)

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Endelig oplever et enkelt socialtilsyn, at de delvis lukkede afdelinger ikke altid er helt klare på for-

målet med brugen af tilbageholdelse og indikerer, at brugen af tilbageholdelse ofte ikke suppleres

med et pædagogisk arbejde. På den måde indikerer socialtilsynet, at tilbageholdelsen kan komme

til at stå alene. Denne problematik optræder ikke i interviews med andre socialtilsyn eller med le-

dere og medarbejdere på de delvis lukkede afdelinger.

6.4.3

Særlige beføjelser i relation til at fastholde målgruppen i behandling

Som det er fremgået af de foregående afsnit i dette kapitel, opleves de særlige beføjelser på del-

vis lukkede institutioner som et nødvendigt redskab til at fastholde målgruppen i behandling. Dog

oplever de delvis lukkede afdelinger i nogen grad fortsat udfordringer med rømning. Af Figur 6-10

nedenfor fremgår lederes og medarbejderes svar på spørgsmålet om, hvorvidt de delvis lukkede

afdelinger bør have mulighed for at tilbageholde målgruppen i længere og flere perioder end loven

aktuelt giver hjemmel til med henblik på at skabe gode socialpædagogiske forløb. Det overord-

nede indtryk er, at hovedparten af lederne er enige i dette, mens lidt over halvdelen af medarbej-

derne er enige.

Figur 6-10: Jeg mener, at vi bør have mulighed for at tilbageholde anbragte børn og unge i længere og i flere pe-

rioder, end vi har i dag, hvis vi skal sikre gode socialpædagogiske forløb

Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere på delvis lukkede afdelinger.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

I de kvalitative interviews giver enkelte ledere udtryk

for, at de særlige beføjelser af forskellige grunde op-

leves som utilstrækkelige. En leder peger især på, at

den maksimale ramme for tilbageholdelsen på fem

sammenhængende dage om måneden og i alt 30

dage om året ikke er tilstrækkeligt til målgruppen på

den pågældende afdeling. Dette skyldes ifølge lede-

ren, at unge i målgruppen ofte har brug for at blive

afruset i begyndelsen eller under anbringelsen, og at

en afrusning varer 14 dage. Lederen uddyber selv i

citatet til højre.

Det er en udfordring, at det kun er fem

dage om måneden og 30 dage om året.

Vi kan se, at nogle unge har brug for det

mere. Det er økonomisk bekosteligt for

os. De 30 dage er ikke nok. Vi må tit

søge om flere dage. Andre unge har kun

brug for det to gange. Tilliden til, at vi

kan træffe de vurderinger, er væk i lov-

givningen. Ved en afrusning er det nød-

vendigt med 14 dage – hvorfor har man

ikke tænkt det ind? Det giver ikke me-

ning i vores faglige optik. Vi har brug for

En anden leder efterlyser mulighed for at tilbage-

fleksibilitet i rammerne. Vi kan ikke for-

holde anbragte unge, som ikke er rømningstruede,

stå overvejelserne og de faglige begrun-

men som kan anskaffe stoffer i forbindelse med sko-

delser bag lovgivningen. (Leder)

legang eller praktik uden for den delvis lukkede afde-

ling. Den pågældende leder fortæller, at to anbragte

unge på afdelingen opretholder et misbrug under anbringelsen, fordi de på skolen eller praktikste-

det kan skaffe stoffer fra andre unge. De pågældende unge vender altid tilbage til institutionen til

aftalt tid og er dermed ikke rømningstruede.

En myndighedschef fra en anbringende kommune beskriver desuden, at det kan føre til uhensigts-

mæssige institutionsskift for anbragte børn og unge, at der er for stort et spring fra den perma-

nente tilbageholdelse på sikrede institutioner til de maksimalt 30 dage, som et barn eller en ung

må tilbageholdes på en delvis lukket afdeling. Vedkommende beskriver således, at en del af de

børn og unge, der anbringes på delvis lukkede afdelinger, anbringes der, fordi de på grund af va-

righedsbegrænsningen for en anbringelse på sikrede døgninstitutioner ikke længere kan opret-

holde en anbringelse på en sikret døgninstitution. De flyttes derfor, uden at de delvis lukkede af-

delinger nødvendigvis har redskaberne til at håndtere disse børn og unge, som derudover bliver

udsat for endnu et skift i anbringelsessted. Omvendt er der samtidig børn og unge, der ifølge

myndighedschefen profiterer godt af et anbringelsesforløb på en delvis lukket afdeling, men som

må anbringes på en sikret døgninstitution, når de maksimale 30 dage for tilbageholdelse på en

delvis lukket afdeling er opbrugt. Vedkommende efterlyser derfor en mulighed for yderligere tilba-

geholdelse på delvis lukkede afdelinger for at binde behandlingsforløb bedre sammen på tværs af

de to institutionstyper og undgå mange skift i anbringelsessted.

Endelig giver flere ledere og et socialtilsyn udtryk for, at der hersker tvivl om, hvordan brugen af

tilbageholdelse efter § 12 opgøres og registreres. Mere konkret drejer det sig om problematikken

om, hvorvidt varighed af tilbageholdelse registreres på timebasis eller på dagsbasis. Her er det

væsentligt at bemærke, at afgørelse om tilbageholdelse træffes pr. påbegyndt døgn. Således kan

der ikke træffes afgørelse om tilbageholdelse på time- eller minutbasis.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

RESULTATER AF BEHANDLINGSINDSATSEN PÅ DELVIS

LUKKEDE AFDELINGER

I dette afsluttende kapitel belyses evalueringsspørgsmålet om, hvilke resultater der på kort og

mellemlangt sigt ses for gruppen af børn og unge, som har været anbragt på delvis lukkede afde-

linger.

Afsnittene

7.1 til 7.3

omhandler en række registerbaserede analyser, som ved hjælp af forskel-

lige indikatorer undersøger resultaterne af den socialpædagogiske behandling, som børn og unge

modtager under anbringelsen på delvis lukkede afdelinger. Indikatorerne omfatter genanbrin-

gelse, uddannelse og beskæftigelse samt kriminalitet

. Alle analyserne ser på resultater på kort

og mellemlangt sigt, dvs. samme år som endt anbringelse, et år efter og tre år efter. Analyserne i

kapitlet er deskriptive, hvilket vil sige, at de blot ser på, hvor de unge er efter endt anbringelse.

Da det ikke har været muligt at inddrage en sammenligningsgruppe af anbragte børn og unge

med lignende karakteristika og vanskeligheder, som har været anbragt på andre institutionstyper

eller i plejefamilie, kan resultaterne ikke med sikkerhed knyttes til anbringelsen på delvis lukkede

afdelinger. Med andre ord er det ikke muligt at vurdere, om de unge, som har været anbragt på

en delvis lukket afdeling, klarer sig bedre eller værre end andre anbragte og tidligere anbragte

unge med lignende karakteristika.

afsnit 7.4

belyses de oplevede resultater af behandlingsindsatsen på delvis lukkede afdelinger

fra lederes, medarbejderes og de unges egne perspektiver.

Indledningsvist opsummeres kapitlets hovedresultater i Boks 7-1 på næste side.

Der er også set på misbrug og selvmordsforsøg efter anbringelsen på en delvis lukket afdeling. Ingen af de anbragte børn og unge har i perioden

været registreret i kommunernes misbrugsbehandling. Det anvendte register indeholder imidlertid kun data fra 76 af de 98 kommuner og inde-

holder ikke ikke-kommunale misbrugsbehandlingstilbud. Der kan altså ikke siges noget generelt om andelen af de anbragte børn og unge med

misbrugsproblemer hverken i forbindelse med anbringelsen eller i årene efter endt anbringelse. Af diskretionshensyn foretages ikke analyser af

selvmordsforsøg, da der er for få observationer til at kunne afrapportere dem.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Boks 7-1: Kapitlets hovedpointer

Evalueringen viser, at børn og unge, som har været anbragt på en delvis lukket afdeling i perioden 1.

juli 2013 til 31. december 2017, også har det svært på den anden side af anbringelsen. Der er enkelte

positive resultater, men tre år efter anbringelsens ophør oplever en overvejende del af gruppen udfor-

dringer i forhold til uddannelse, beskæftigelse og/eller kriminalitet. Dette er baseret på følgende resulta-

ter:

•

Interviews med ledere og medarbejdere peger på, at nogle unge udvikler sig både personligt, soci-

alt og fagligt i løbet af anbringelsen. Flere giver udtryk for, at en positiv udvikling kan se meget for-

skellig ud afhængig af udgangspunkt for den enkelte. Der er også eksempler på unge, som det ikke

lykkes at skabe en positiv udvikling for.

•

Fire ud af 10 børn og unge genanbringes samme år, som anbringelsen på en delvis lukket afdeling

ophører. Tre år senere er knap seks ud af 10 anbragt på ny. Dog anbringes hovedparten af de

unge, som genanbringes inden for samme år som endt anbringelse, i en åben anbringelsesform. Et

sådant trin ned ad indsatstrappen må betragtes som en positiv udvikling. Knap en femtedel anbrin-

ges på en sikret institution samme år, som anbringelsen på en delvis lukket afdeling ophører, hvil-

ket omvendt må betragtes som en negativ udvikling.

•

Tre år efter endt anbringelse på en delvis lukket afdeling har ni ud af 10 unge i gruppen afsluttet

grundskolen. Dette tyder på, at de delvis lukkede afdelinger i overvejende grad formår at sikre de

anbragte børn og unge et relevant undervisningstilbud under anbringelsen og dermed klæde dem

på til at færdiggøre grundskolen under eller i årerne efter anbringelsen.

•

Imidlertid påbegynder kun en lille de af de unge en ungdomsuddannelse eller en forberedende ud-

dannelse under eller i kølvandet på anbringelsen. Tre år efter anbringelsens ophør er 14 pct. i gang

med en ungdomsuddannelse, og fem pct. er i gang med en forberedende uddannelse. Derimod er

størstedelen af de unge ikke registreret i uddannelse i årerne efter endt anbringelse; tre år efter

anbringelsens ophør drejer det sig om knap syv ud af 10 unge.

•

Ligeledes er en ganske lille del af de unge selvforsørgende. Året efter endt anbringelse er syv pct.

af de unge i arbejde, mens 15 pct. modtager uddannelseshjælp, og syv pct. er førtidspensioneret.

De resterende er uden for erhverv, hvilket bl.a. omfatter unge i gang med en SU-berettiget uddan-

nelse og unge, som bliver forsørget af deres forældre eller plejeforældre.

•

Anbringelsen på en delvis lukket afdeling stopper ikke den kriminelle adfærd for de unge, som

havde en nyere dom forud for anbringelsen. Seks ud af 10 af denne gruppe modtog en ny dom

samme år som anbringelsens ophør. Året efter gælder det for otte ud af 10, og tre år efter gælder

det for knap ni ud af 10 unge, som havde fået en dom inden for to år forud for anbringelsen.

•

Endelig viser evalueringen, at halvdelen af de unge har været indlagt i psykiatrien tre år efter an-

bringelsen på den delvis lukket afdeling.

7.1 Genanbringelse

Genanbringelser, og særligt typen af genanbringelser, er en indikator for, hvor godt de delvis luk-

kede afdelinger lykkes med af skabe en positiv udvikling for målgruppen. Hjemgivelse eller gen-

anbringelse i en åben anbringelsesform i umiddelbar forlængelse af anbringelsen på en delvis luk-

ket afdeling må betragtes som et trin ned ad indsatstrappen og dermed et tegn på en positiv ud-

vikling. Omvendt betragtes genanbringelse på en sikret afdeling, samme eller en anden delvis

lukket afdeling, og hurtig genanbringelse efter afsluttet anbringelse på delvis lukket afdeling som

et trin op ad indsatstrappen.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

De to følgende figurer illustrerer andelen af unge, som bliver genanbragt efter endt anbringelse

på en delvis lukket afdeling. Genanbringelser omfatter både anbringelser i en ny anbringelsestype

(fx åben døgninstitution, plejefamilie, sikret institution) og anbringelser i samme anbringelsestype

mere end 10 dage efter endt anbringelse.

Overordnet ses det, at en del unge genanbringes efter ophør af anbringelsen på en delvis lukket

afdeling. Hvad enten der er tale om en genanbringelse på en åben eller en sikret institution – og

dermed et trin ned eller op ad indsatstrappen – er genanbringelse udtryk for, at den unge ikke er

færdigbehandlet efter endt anbringelse på en delvis lukket afdeling. Som det fremgår af Figur 7-1,

bliver fire ud af 10 børn og unge genanbragt samme år, som anbringelsen på den delvis lukkede

afdeling ophører. Et år efter drejer det sig om knap hvert andet barn/ung, som har været anbragt

på en delvis lukket afdeling, og tre år efter anbringelsens ophør har knap seks ud af 10 været an-

bragt på ny.

Figur 7-1: Genanbringelse samme år, året efter og tre år efter den første anbringelse på en delvis lukket afdeling

er afsluttet

Note:

Observationer, der ikke kan følges på tidspunktet, er udeladt af analysen.

Kilde:

Danmarks Statistiks registre, beregninger er foretaget af Rambøll.

Skelnes der mellem typen af genanbringelser, ses det, at hovedparten af de unge, som genan-

bringes inden for samme år som endt anbringelse på en delvis lukket afdeling, genanbringes i en

åben anbringelsesform (Figur 7-2). Selvom mange af de unge genanbringes kort tid efter anbrin-

gelsen på en delvis lukket afdeling, er der altså for hovedparten tale om mindre indgribende an-

bringelsesformer. Dog anbringes 18 pct. af gruppen på en sikret institution efter afsluttet anbrin-

gelse på en delvis lukket afdeling.

I Figur 7-2 skelnes der desuden mellem børn og unge under 18 år og 18 år og derover. Det frem-

går, at det oftest er børn og unge under 18 år, som oplever at blive genanbragt efter anbringelse

på en delvis lukket afdeling. Således er 71 pct. af de unge, der genanbringes samme år, som an-

bringelsen ophører, under 18 år.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Figur 7-2: Genanbringelse samme år som endt anbringelse, opdelt på alder

Note:

Observationer, der ikke kan følges på tidspunktet, er udeladt af analysen.

Kilde:

Danmarks Statistiks registre, beregninger er foretaget af Rambøll.

7.2 Uddannelse og beskæftigelse efter endt anbringelse

Uddannelse og beskæftigelse er ligeledes indikatorer for, hvordan det sidenhen går de børn og

unge, som har været anbragt på en delvis lukket afdeling. I det følgende ses der først på, hvor

mange unge der efter deres anbringelse på en delvis lukket afdeling afslutter grundskolen og på-

begynder en ungdomsuddannelse eller en forberedende uddannelse. Dernæst rettes blikket mod

de unges væsentligste indkomstkilde.

Nedenstående Figur 7-3 viser andelen af unge over 15 år, der i årene efter endt anbringelse har

gennemført grundskolen. Samme år, som første anbringelse på en delvis lukket afdeling ophører,

har omtrent hver anden ung over 15 år gennemført grundskolen. Andelen stiger støt de følgende

år, og tre år efter endt anbringelse på en delvis lukket afdeling har knap ni ud af 10 unge i grup-

pen afsluttet grundskolen. Dette tyder på, at de delvis lukkede afdelinger i overvejende grad for-

mår at sikre de anbragte børn og unge et relevant undervisningstilbud under anbringelsen og der-

med klæde dem på til at færdiggøre grundskolen under opholdet eller i årene efter anbringelsen.

Figur 7-3: Andel af unge over 15 år, der har gennemført grundskolen årene efter endt anbringelse

Note:

Kun unge over 15 år på tidspunktet for anbringelsens ophør indgår. Observationer, der ikke kan følges på

tidspunktet, eller hvor det er uoplyst om grundskolen er afsluttet, er udeladt af analysen.

Kilde:

Danmarks Statistiks registre, beregninger ER foretaget af Rambøll.

Figur 7-4 viser andelen af de unge, som er under uddannelse, og hvilken uddannelse det omhand-

ler samme år, året efter og tre år efter ophør af anbringelse på en delvis lukket afdeling. Også i

denne analyse ses der kun på unge, som er over 15 år på tidspunktet for anbringelsens ophør.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Først og fremmest illustrerer figuren, at en ganske lille del af de unge, som har været anbragt på

en delvis lukket afdeling, påbegynder en ungdomsuddannelse eller en uddannelse, der forbereder

til ungdomsuddannelse

, under eller i kølvandet på anbringelsen. Derimod er størstedelen af de

unge ikke registreret i uddannelse i årene efter endt anbringelse; tre år efter anbringelsens ophør

drejer det sig om knap syv ud af 10 unge

. Dette tyder på, at grundskolen for manges vedkom-

mende er den højest fuldførte uddannelse – i hvert fald inden for de første tre år efter anbringel-

sen.

Samme år som endt anbringelse er fem pct. i gang med en ungdomsuddannelse/adgangsgivende,

og seks pct. er i gang med en forberedende uddannelse. Året efter er syv pct. i gang med en ung-

domsuddannelse, og 12 pct. er i gang med en forberedende uddannelse. Tre år efter anbringel-

sens ophør er andelene steget til 14 pct. (ungdomsuddannelse) og fem pct. (forberedende uddan-

nelse).

Endelig fremgår det, at der i årene efter endt anbringelse sker et fald i andelen af unge, der er

indskrevet i grundskolen. Dette skyldes, (jf. Figur 7-3), at størstedelen af gruppen gennemfører

grundskolen inden for tre år efter endt anbringelse.

Figur 7-4: Uddannelsesstatus årene efter afsluttet anbringelse på en delvis lukket afdeling

Note:

Analysen er betinget af, at den unge er over 15 år i året, hvor anbringelsen ophører.

Kilde:

Danmarks Statistiks registre, beregninger er foretaget af Rambøll.

Figur 7-5 viser de unges væsentligste indkomstkilde i årene efter anbringelsen på en delvis lukket

afdeling. Som det fremgår, er kun en lille del af de unge selvforsørgende både i samme år som

endt anbringelse (0 pct.) og året efter (7 pct.).

Samme år og året efter anbringelsens ophør udgør unge ’uden for erhverv’ den største gruppe.

Dette lyder umiddelbart negativt, men gruppen udgøres af unge, som modtager SU og unge, som

bliver forsørget af deres forældre eller plejeforældre (derimod indgår unge, som modtager uddan-

nelseshjælp og førtidspension ikke i kategorien). Det er ikke muligt at skelne mellem SU-

Forberedende uddannelser dækker fx over forberedende grunduddannelse (FGU), produktionsskoler, daghøjskoler og erhvervsintroducerende

Ganske gå unge i gruppen ’ikke registreret med en igangværende uddannelse’ er i beskæftigelse eller har fået tilkendt førtidspension. Pga. dis-

kurser til unge.

kretionshensyn kan det ikke rapporteres nøjagtigt, hvor mange unge det drejer sig om.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

modtagere og unge, som bliver forsørget af forældre eller plejeforældre. Samme år som anbrin-

gelsens ophør er ni ud af 10 unge registreret som ’uden for erhverv’. Heriblandt er fire ud af 10

unge fyldt 18 år. Året efter gælder det syv ud af 10 unge, og nu er knap en tredjedel af gruppen

fyldt 18 år.

I takt med at andelen af unge ’uden for erhverv’ falder, stiger andelen, som modtager uddannel-

seshjælp. Fra året, hvor anbringelsen ophører, til året efter tredobles andelen fra fem til 15 pct.

Endelig viser Figur 7-5, at andelen af unge, som modtager førtidspension, stiger fra fem pct.

samme år som endt anbringelse til syv pct. året efter.

Figur 7-5: De unges væsentligste indkomstkilde i årene efter første afsluttede anbringelse på en delvis lukket

afdeling

Note:

Analysen er betinget af, at den unge er over 15 år i året, hvor anbringelsen ophører. Af diskretionshensyn er det ikke

muligt at afrapportere de unges væsentligste indkomstkilde tre år efter endt anbringelse. Observationer, der ikke kan følges

på tidspunktet, er udeladt af analysen.

Kilde:

Danmarks Statistiks registre, beregninger er foretaget af Rambøll.

7.3 Kriminalitet

En del af målgruppen for et socialpædagogisk behandlingsforløb på en delvis lukket afdeling er

kriminelle og kriminalitetstruede unge. Derfor er det væsentligt at se på, hvor stor en andel af de

unge, der dømmes for kriminalitet efter anbringelsen

. Domme for overtrædelser af færdselslo-

ven indgår ikke i statistikken.

Figur 7-6 ser på den gruppe af unge, som havde modtaget en dom op til to år forud for anbringel-

sen. Figuren illustrerer først og fremmest, at anbringelse på en delvis lukkede afdeling ikke stop-

per den kriminelle adfærd for denne gruppe unge. Seks ud af 10 af denne gruppe modtog en ny

dom samme år som anbringelsens ophør. Året efter gælder det for otte ud af 10, og tre år efter

gælder det for ni ud af 10 unge, som havde en dom ved anbringelsens start. Det er ikke muligt at

vurdere, om karakteren af den kriminalitet, de unge begår efter anbringelsen, ændrer sig, fx fra

personfarlig kriminalitet til berigelseskriminalitet.

Der tages forbehold for muligheden for, at nogle domme, som falder efter anbringelsens ophør, relaterer sig til sigtelser rejst før anbringelsen.

Rambøll har ikke haft adgang til data om de unges sigtelser i forbindelse med evalueringen.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Figur 7-6: Andelen af unge der efter endt anbringelse dømmes for kriminalitet, såfremt den unge er dømt for kri-

minalitet op til to år forud for anbringelsen opstart

Note:

n=40. Betinget af, at barnet/den unge er 15 år eller derover på tidspunktet for anbringelsens ophør.

Kilde:

Danmarks Statistiks registre, beregninger er foretaget af Rambøll.

Blandt de unge, som ikke er dømt for kriminalitet inden for de sidste to år op til anbringelsen,

sker der også en gradvis stigning i andelen, som modtager en dom i årene efter anbringelsen.

Dog er andelen i alle tre år langt mindre end blandt den gruppe, som havde en nyere dom ved

anbringelsens begyndelse. Dette fremgår af Figur 7-7 nedenfor.

Figur 7-7: Andelen af unge der efter endt anbringelse dømmes for kriminalitet, såfremt den unge ikke er dømt

for kriminalitet op til to år forud for anbringelsens opstart

Note:

n=68. Betinget af, at barnet/den unge er 15 år eller derover på tidspunktet for anbringelsens ophør.

Kilde:

Danmarks Statistiks registre, beregninger er foretaget af Rambøll.

7.4 Psykiatriske indlæggelser

En del af målgruppen for de delvis lukkede afdelinger udgøres af unge med negativ og udadreage-

rende adfærd. Som det fremgik af Kapitel 4 om målgruppen, kæmper mange af de unge på delvis

lukkede afdelinger med forskellige psykiske vanskeligheder. I den forbindelse kan det være rele-

vant at se på, hvor mange unge, der oplever en psykiatrisk indlæggelse efter endt anbringelse på

en delvis lukket afdeling. Som det fremgår af Figur 7-8 nedenfor, drejer det sig om ganske

mange, idet hver anden ung har været indlagt som følge af en psykisk lidelse tre år efter anbrin-

gelsens ophør.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Figur 7-8: Andel af unge der efter endt anbringelse har været indlagt som følge af en psykisk lidelse

Note:

Observationer, der ikke kan følges på tidspunktet, er udeladt af analysen.

Kilde:

Danmarks Statistiks registre, beregninger er foretaget af Rambøll.

7.5 Oplevede resultater af behandlingsindsatsen på delvis lukkede afdelinger

Under interviews med ledere og medarbejdere på delvis lukkede afdelinger gives der generelt ud-

tryk for, at de unge i forskellig grad opnår et positivt udbytte af anbringelsen på kort sigt. Flere

kommer i den forbindelse ind på, at det er forskelligt fra person til person, hvad der kan karakte-

riseres som en succes eller en positiv udvikling.

Vi har nogle succeshistorier – en er på teknisk

Som illustreret ved en medarbejders citat fremhæ-

skole, og en er på gymnasiet. Der er en ung,

ves det på tværs af afdelinger og funktioner, at det i

der ikke har været oppe og slås i en uge. Det

høj grad må bero på en individuel vurdering for den

er virkelig en succes for ham! Det er så for-

enkelte unge, hvorvidt og på hvilken måde vedkom-

skelligt fra person til person, hvad der er en

mende har gennemgået en positiv udvikling. Samti-

god succes. (Medarbejder)

dig er der medarbejdere, som fremhæver, at nogle

unge har dårligere forudsætninger for at gennemgå

en positiv udvikling under forløbet. På en delvis lukket afdeling giver flere medarbejdere eksem-

pelvis udtryk for, at det særligt for unge, som har et lavere kognitivt funktionsniveau, kan være

begrænset, hvor stor en udvikling de kan gennemgå under forløbet. For sådanne unge kan en po-

sitiv udvikling fx bestå i at træne basale færdigheder knyttet til personlig hygiejne og rengøring.

På tværs af afdelinger og medarbejdere er der endvidere forskellige opfattelser af, hvor stor en

andel af de unge, der gennemgår en positiv udvikling. Hvor nogle fremhæver, at alle gennemgår

en positiv udvikling i en eller anden forstand, fremhæver andre, at der snarere kan tales om, at

de fleste oplever en positiv udvikling under deres anbringelse på en delvis lukket afdeling. Andre

igen taler mere åbent om, at der er nogle unge, som det ikke lykkes at opnå en positiv udvikling

for, eller som ’falder mellem hænderne’ på afdelingerne i den forstand, at det ikke lykkes at etab-

lere en relation, som den socialpædagogiske behandling kan tage afsæt i. En medarbejder fortæl-

ler eksempelvis om unge, som er døde af misbrug eller er fængslet på grund af alvorlig kriminali-

tet efter endt anbringelse.

På flere afdelinger foretager de imidlertid evalueringer og målinger af de unges udvikling under-

vejs i anbringelsen. På en afdeling anvendes redskabet YLS/CMI til at vurdere risiko-, behovs- og

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

responsivitetsfaktorer hos målgruppen af kriminelle og kriminalitetstruede unge

. Her giver en

leder udtryk for, at disse målinger kan dokumentere, at de unge generelt gennemgår en positiv

udvikling under anbringelsesforløbet. På en anden afdeling gennemføres sagssupervision seks

gange om året, hvilket ifølge lederen i nogle tilfælde kan være ’lidt af en øjenåbner’, når den en-

kelte unges udgangspunkt holdes op imod den aktuelle tilstand.

Den positive udvikling kan finde sted på flere parametre. Flere ledere og medarbejdere fremhæ-

ver, at unge anbragt på delvis lukkede afdelinger opnår forbedrede kompetencer i skolen samt i

forhold til at håndtere praktiske opgaver, såsom tøjvask og madlavning. Samtidig får nogle styr-

kede kompetencer inden for forskellige håndværk. Derudover indikeres, at nogle unge bliver

bedre til at håndtere uhensigtsmæssig adfærd, idet de forbedrer deres mentaliseringsevne, ef-

fektregulering og vredeshåndtering. Endelig fremhæves det, at nogle oplever en forbedret sund-

hed, et øget netværk og en styrket tillid til voksne. Dermed peger interviewene på, at nogle unge

under anbringelse på delvis lukkede afdelinger kan opleve både et personligt, et fagligt og et soci-

alt udbytte af anbringelsesforløbet.

De unge oplever dog ikke nødvendigvis selv, at de opnår et stort udbytte af anbringelsesforløbet.

I denne undersøgelse har vi talt med enkelte unge anbragt på delvis lukkede afdelinger, men få

har kunnet sætte ord på, hvad de oplever at få ud af indsatsen på afdelingerne. En ung taler me-

get negativt om anbringelsesforløbet og fortæller, at vedkommende oplever en forværring af sine

psykiske udfordringer som et resultat af anbringelsen. Medarbejderne giver i tråd hermed udtryk

for, at de unge under selve anbringelsen ofte har svært ved at se udbyttet og læringen af anbrin-

gelsen. Flere medarbejdere nævner imidlertid, at de ved mødet med tidligere anbragte unge er

blevet takket for deres indsats, og at unge fortæller, at de sidenhen er blevet opmærksomme på,

hvilken udvikling de har gennemgået.

YLS/CMI står for Youth Level of Service – Case Management Inventory. Se

https://socialstyrelsen.dk/unge/kriminalitet/redskaber/dokumentati-

onssystem/redskabet-yls-cmi

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

BILAG

Appendix 1:

Evalueringsmatrice

Appendix 2:

Organisering på de enkelte delvis lukkede afdelinger

Appendix 3: Metodenotat

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

APPENDIX 1:

EVALUERINGSMATRICE

Det er muligt at operationalisere de fem overordnede undersøgelsesspørgsmål i en række kon-

krete spørgsmål, som evalueringen skal give fyldestgørende svar på. Det fremgår af skemaet her-

under.

Tabel 8-1: Evalueringsmatrice

Formål

Kendetegn

ved de delvis

lukkede døgn-

institutioner

og afdelinger

Evaluerings-

tema

Karakteristik

Undersøgelsesspørgsmål

Hvordan ser denne type institution ud i forhold til fy-

siske rammer, organisering og kapacitet?

Datakilder

Spørgeskema

Interview

Excel-database

Dokumentanalyse

Spørgeskema

Interview

Spørgeskema

Interview

Excel-database

Registerdata

Spørgeskema

Interview

Registerdata

Spørgeskema

Interview

Spørgeskema

Interview

Sagsscreening

Spørgeskema

Interview

Dokumentanalyse

Interview

Dokumentanalyse

Interview

Dokumentanalyse

Hvilke fordele og ulemper opleves ved de forskellige

organisationsformer?

Kommunal ef-

terspørgsel

Hvordan er den kommunale efterspørgsel?

Karakteristik

af målgruppen

De unge

Hvad karakteriserer de unge, der er eller har været

anbragt på de delvis lukkede afdelinger?

Hvad karakteriserer de unges anbringelsesforløb på

delvis lukkede afdelinger?

Hvordan foretager kommunerne vurderinger af, hvil-

ken institutionstype der er relevant ved valg af del-

vis lukkede afdelinger?

Hvordan er den socialpædagogiske behandling tilret-

telagt?

Hvordan er de unges hverdag tilrettelagt?

I hvilken grad understøtter institutionerne de unges

mulighed for fritidsaktiviteter og for at skabe og

dyrke relationer til familie og venner i barnet/den

unges liv?

Anbringelses-

forløb

Kommunal

vurdering

Indsatsen

Tilrettelæg-

gelse af be-

handlingsfor-

løb

Personale

Særlige befø-

jelser

Hvordan kan institutionens personalesammensæt-

ning karakteriseres?

I hvilket omfang anvender kommuner og anbringel-

sessteder de særlige beføjelser i voksenansvarslo-

ven til at fastholde og tilbageholde den unge på an-

bringelsesstedet?

Hvordan vurderer hhv. ledere, medarbejdere og de

unge de særlige beføjelser i forhold til en intens og

struktureret behandlingsindsats?

Spørgeskema

Interview

Spørgeskema

Interview

Spørgeskema

Interview

Spørgeskema

Interview

Intens og

struktureret

behandlings-

indsats

I hvilken grad kan den pædagogiske indsats og

praksis samt personalets samlede kompetencer i

forhold til målgruppens udfordringer betegnes som

en intens og struktureret behandlingsindsats, som

kan understøtte en positiv udvikling for de unge i lø-

bet af anbringelsen?

Hvilke aggregerede resultater har anbringelser på

delvis lukkede afdelinger bibragt?

Hvordan oplever barnet/den unge anbringelsen og

udbyttet heraf?

Resultater

Objektive re-

sultater

De unges per-

spektiv

Registerdata

Spørgeskema

Interview

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

APPENDIX 2:

ORGANISERING PÅ DE ENKELTE DELVIS LUKKEDE

AFDELINGER

I dette bilag præsenteres et overblik over hver af de fem delvis lukkede afdelinger. Præsentatio-

nen indeholder kortere beskrivelser af størrelsen på afdelingen, forstået som antal pladser, de fy-

siske rammer/indretningen på afdelingerne og måden, hvorpå unge i praksis tilbageholdes på de

delvis lukkede afdelinger. Såfremt den enkelte afdeling retter sig mod en særlig målgruppe inden

for den generelle målgruppe for de delvis lukkede afdelinger, fremgår det også.

8.1 Den delvis lukkede afdeling på Grenen-Glesborg

På Grenen-Glesborg findes 26 pladser til unge anbragt på den delvis lukkede afdeling

, og afde-

lingen er dermed aktuelt den største delvis lukkede afdeling. På underafdelingerne Stammen/Pro-

jektafdeling, Kernehuset, Toppen og Roden er der pladser til unge, som kan anvendes til unge an-

bragt på både delvis lukkede afdelinger, ligesom der på underafdelingerne også er pladser, som

skiftevis kan anvendes som en åben og delvis lukket anbringelse. Afdelingen Grenen-Glesborg hø-

rer under tilbuddet

Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge

og kan betegnes

som en afdeling på en sikret institution med flere ikke-sikrede afdelinger.

De fremhævede underafdelinger befinder sig i forskellige bygninger, som er indrettet med et

gangareal, værelser, fællesrum og køkken. Fællesrum og køkken er forsøgt indrettet i en ’hjemlig

stil’. Når de unge, som er anbragt på en delvis lukket afdeling, tilbageholdes, benyttes en finger-

aftryksaflæser til at sikre tilbagehold. Fingeraftryksaflæseren benyttes til at komme ind og ud ad

døren til bygningen, og er en ung på tilbagehold, så deaktiveres den unges fingeraftryk i syste-

met, så vedkommende ikke har mulighed for at forlade bygningen.

8.2 Den delvis lukkede afdeling MultifunC

MultifunC hører som Grenen-Glesborg under tilbuddet

Specialområde Kriminalitetstruede og

Dømte Børn og Unge

og kan derfor ligeledes betegnes som en afdeling på en sikret institution

med flere ikke-sikrede afdelinger. På MultifunC er der plads til 10 unge på den delvis lukkede af-

deling

Institutionen ligger i en stor bygning med kontor, mødelokaler, spisesal, værelser osv. Unge an-

bragt på den delvis lukkede afdeling tilbageholdes på MultifunC som på Grenen-Glesborg ved

hjælp af et fingeraftrykssystem. Derudover kan der aktiveres en døralarm på alle værelser, hvil-

ket giver personalet mulighed for at følge, hvornår de unge befinder sig på deres værelser. Dør-

alarmerne aktiveres kun ved konkret mistanke og anvendes ikke i forbindelse med tilbageholdelse

af de unge, men giver personalet central information, eftersom indsatsen på afdelingen er tilrette-

lagt således, at de unge skal opholde sig på værelserne en relativt stor del af tiden.

8.3 Den delvis lukkede afdeling på Specialinstitutionen Skodsborg

På Specialinstitutionen Skodsborg er der seks pladser til unge på den delvis lukkede afdeling

Når en ung anbragt på den delvis lukkede afdeling tilbageholdes, sker det ikke på den unges nor-

male værelse, men på et af to værelser på den delvis lukkede afdeling.

Den delvis lukkede afdeling består af en gang, et lille værelse, et større værelse samt et badevæ-

relse. Det lille værelse er indrettet med en seng, derudover er der ingen sansestimuli. Det større

Antallet af aktuelle pladser på den delvis lukkede afdeling er oplyst af institutionen selv.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

rum er indrettet som en stue med sofa og tv. Der er malet blomster og fugle på væggene. Værel-

sesdøre såvel som ’yderdøren’ mellem gangen og den øvrige del af institution kan aflåses. Fra

gangen er der adgang til en lille terrasse med gitter omkring.

Den delvis lukkede afdeling benyttes kun, når en ung tilbageholdes efter de særlige beføjelser, og

der bor således ikke unge fast på værelserne. Institutionen oplyser, at begge pladser på den del-

vis lukkede afdeling sjældent er i brug på samme tid, og at det derfor ikke er en udfordring, at

der kun er plads til at tilbageholde to unge ad gangen, selvom institutionen er normeret til seks

pladser på den delvis lukkede afdeling.

Specialinstitutionen Skodsborg retter sig primært mod piger og unge kvinder i alderen 12-17+ år.

Målgruppen er unge, som:

•

Har en ekstrem udadreagerende og selvskadende adfærd og i perioder kan være selvmords-

truede

•

Har komplekse psykiske og psykiatriske vanskeligheder, såsom personlighedsforstyrrelser,

psykiske udviklingsforstyrrelser, affektive lidelser og psykoser

•

Kan have tillægsdiagnoser som angst og depression.

•

Kognitivt befinder sig inden for eller tæt på normalområdet.

8.4 Den delvis lukkede afdeling på institutionen Bakkegården

På Bakkegården findes en sikret institution, en åben afdeling og en afdeling bestående af særligt

skærmede enheder og særforanstaltninger og med plads til bl.a. unge anbragt på den delvis luk-

kede afdeling. Bakkegården har aktuelt plads til to unge anbragt på den delvis lukkede afdeling og

er i den forstand den mindste af de delvis lukkede afdelinger

. Hver af de 10 boliger i Birkehuset,

som er Bakkegårdens projektafdeling med skærmede enheder og særforanstaltninger, kan aflåses

og gøres til en delvis lukket afdeling med værelse, køkken og opholdsrum samt badeværelse.

Indretningen på de besøgte afdelinger er sparsom, men generelt beskrives indretningen på værel-

serne som værende meget afhængig af de unge, som bor på værelserne. Er en ung eksempelvis

udadreagerende på en måde, så vedkommende ødelægger ting omkring sig, vil værelset typisk

være indrettet med få ting og møbler. Endvidere kan det nævnes, at der derudover ikke er ad-

gang til skærmet udeareal fra de delvis lukkede afdelinger.

Bakkegården retter sig mod unge udviklingshæmmede med kriminel adfærd.

8.5 Den delvis lukkede afdeling på institutionen Nexus

Nexus er en åben døgninstitution med en delvis lukket afdeling. Institutionen råder over fem bo-

afdelinger, som er placeret i fem mindre huse. I det mindste af disse huse ligger den delvis luk-

kede afdeling. På den delvis lukkede afdeling er der plads til seks unge

På den delvis lukkede afdeling er der to værelser, et opholdsrum, et badeværelse samt et perso-

nalekontor. Værelser og opholdsrum på den delvis lukkede afdeling er indrettet med få og ganske

solide møbler, som ikke kan løftes eller smides med. Baggrunden for dette er ifølge lederen på in-

stitutionen, at man i indretningen derved forsøger at tage højde for måden, de unge behandler

tingene på, ligesom man bl.a. derved forsøger at undgå selvskadende adfærd. Endvidere er der

ikke fjernsyn på værelserne. Dette begrunder lederen med, at de på institutionen ikke ønsker, at

de unge skal isolere sig på værelserne.

Antallet af aktuelle pladser på den delvis lukkede afdeling er hentet fra tilbudsportalen.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Der er monteret stålpersienner på ydersiden af vinduerne, som kan rulles ned, når en delvis luk-

ket plads aktiveres.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

APPENDIX 3: METODENOTAT

Rambøll har sideløbende i perioden april 2019 til januar 2020 gennemført en evaluering af Lov om

voksenansvar for anbragte børn og unge samt evaluering af delvis lukkede døgninstitutioner og

delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner. De to evalueringer har forskelligt fokus og indhold,

men har delvist fagligt overlap. Derfor har dataindsamling været overlappende og gennemført

samtidigt. I dette metodenotat præsenteres det samlede datagrundlag for evalueringerne.

Evalueringen af både voksenansvarsloven og delvis lukkede afdelinger bygger på et mixed me-

thods design. Begge evalueringer består således både af en breddekortlægning, baseret på kvan-

titative data fra en registerundersøgelse og en spørgeskemaundersøgelse, samt en efterfølgende

dybdekortlægning, baseret på forskellige kvalitative datakilder. I dette bilag beskrives både det

kvantitative og kvalitative datagrundlag, metoderne for tilvejebringelse heraf, samt udfordringer

og begrænsninger forbundet hermed.

8.6 Spørgeskemaundersøgelse

Det primære datagrundlag for breddeafdækningen i både evalueringen af voksenansvarsloven og

de delvis lukkede afdelinger udgøres af en spørgeskemaundersøgelse. Den samlede målgruppe for

begge evalueringer er anbringelsessteder for anbragte børn og unge. Det drejer sig om følgende

tilbudstyper:

•

Almindelige plejefamilier

Kommunale plejefamilier

Private opholdssteder

Åbne døgninstitutioner

Døgninstitutioner, der modtager børn og unge med fysisk og psykiske funktionsnedsættel-

ser

Delvis lukkede afdelinger

Sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger

Interne skoler (der er oprettet på opholdssteder og døgninstitutioner, som er omfattet af

evalueringen).

Evalueringen omfatter

ikke

kost- og efterskoler samt netværksplejefamilier.

Spørgeskemaundersøgelsens målgruppe er de fagpersoner inden for disse tilbudstyper, der har

ansvar for at drage omsorg for de anbragte børn og unge. Det inkluderer ledere og medarbejdere

på opholdssteder, medarbejdere på interne skoler knyttet til opholdssteder samt almene og kom-

munale plejefamilier. Derudover inkluderer målgruppen for spørgeskemaundersøgelsen også

myndighedssagsbehandlere i anbringende kommuner.

Spørgeskemaundersøgelsen indhold er tilpasset efter, hvorvidt evalueringen af voksenansvarslo-

ven, evalueringen af de delvis lukkede afdelinger eller begge evalueringer er relevante for den en-

kelte respondent. Overordnet er spørgeskemaundersøgelsen således inddelt i tre del-surveys:

•

Del-survey 1: Voksenansvarsloven.

Denne del indeholder spørgsmål om bl.a. kend-

skab, fortrolighed med loven samt anvendelse af dens bestemmelser. Denne del af spør-

geskemaundersøgelsen er udsendt til ledere og derfra også videresendt til medarbejdere

på samtlige sikrede institutioner, delvis lukkede afdelinger og åbne institutioner, alle kom-

munale plejefamilier og en repræsentativ gruppe af almene plejefamilier. For alle instituti-

oner er spørgeskemaet udsendt til ledere via kontaktinformation på tilbudsportalen. Le-

derne har derefter videresendt skemaet til medarbejdere via en mail, der indeholdt et link

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

til automatisk oprettelse. Ledere på sikrede institutioner og delvis lukkede afdelinger blev

bedt om at videresende til alle medarbejdere, imens ledere på åbne institutioner blev bedt

om at videresende til to almindelige medarbejdere (ikke afdelingsledere eller lignende).

Kontaktoplysninger på plejefamilier blev leveret i et udtræk fra Socialstyrelsen. Spørge-

skemaet blev sendt til alle kommunale plejefamilier via plejeforældrenes private e-mail.

Blandt almindelige plejefamilier blev der tilfældigt udtrukket en stikprøve på 800 familier,

som ligeledes fik tilsendt skemaet via plejeforældrenes private e-mail. I forbindelse med

udsendelsen til almene plejefamilier meldte nogle tilbage, at de ikke længere havde pleje-

børn eller at de kun havde plejebørn i aflastning. Disse blev slettet som respondenter og

indgår ikke i evalueringen.

•

Del-survey 2: Delvis lukkede afdelinger.

Denne del indeholder spørgsmål om kende-

tegn, målgruppe, indsats og resultater på delvis lukkede afdelinger. Denne del blev ud-

sendt til ledere og medarbejdere på delvis lukkede afdelinger. Metode til fremsendelse

fremgår af ovenstående beskrivelse af del-survey 1.

Del-survey 3: Myndighedschefer.

Denne del indeholder spørgsmål til anbringende

kommunes vurdering af både voksenansvarsloven og delvis lukkede afdelinger. Kontakt-

oplysninger på myndighedschefer blev fremsøgt via de enkelte kommunernes hjemmesi-

der eller oplyst telefonisk via kommunens hovednummer.

Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen

•

8.6.1

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i perioden fra d. 04.07.2019 til d. 21.08.2019. I pe-

rioden er der foretaget følgende indsamlingsaktiviteter:

04/07:

06/08:

maet.

13/08:

skemaet.

15-19/08:

19/08:

21/08:

Udsendelse af anden påmindelsesmail til dem, der ikke har besvaret spørge-

Telefonisk opfølgning blandt institutionsledere og myndighedschefer.

Udsendelse af sidste påmindelsesmail.

Spørgeskemaundersøgelsen lukkes for besvarelser.

Udsendelse af første distributionsmail til alle respondenter.

Udsendelse af første påmindelsesmail til dem, der ikke har besvaret spørgeske-

I nedenstående tabel fremgår den endelige svarprocent for spørgeskemaundersøgelsen.

Spørgeskemabesvarelser

Antal besvarelser

239

232

355

Svarprocent

50 %

100 %

43 %

46 %

64 %

Sikrede inst. (ledere)

Sikrede inst. (medarb.)

Delvis lukkede (ledere)

Delvis lukkede (medarb.)

Åbne inst. (ledere)

Åbne inst. (medarb.)

Alm. plejefamilier

Kommunale plejefamilier

Myndighedschef

ikke beregnes.

* Spørgeskema til medarbejdere er videresendt fra leder. Vi kender ikke muligt antal besvarelser, og svarprocent kan derfor

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

8.7

8.7.1

Kvalitative interview

Udvælgelse af cases til dybdestudie

Evalueringens kvalitative datagrundlag bygger på casestudier på alle fem delvis lukkede afdelin-

ger, syv udvalgte åbne institutioner samt med ni plejefamilier fordelt på fire udvalgte kommuner.

I casestudierne indgår der ikke sikrede institutioner, da Ankestyrelsen i 2018 offentliggjorde en

kortlægning af den pædagogiske praksis på disse institutioner. I udvalget af åbne institutioner

indgår der ikke åbne døgninstitutioner og opholdssteder, som modtager børn og unge med per-

sonfarlig kriminalitet, da Ankestyrelsen sideløbende med nærværende evaluering foretager en

kortlægning på et udvalg af anbringelsessteder, der modtager kriminalitetstruede børn og unge.

De åbne institutioner og kommuner er dels udvalgt med udgangspunkt i resultaterne fra spørge-

skemaundersøgelsen og dels ud fra geografiske kriterier. Udvælgelsen af åbne institutioner blev

foretaget ved at danne en bruttoliste af institutioner med spredning på aldersgrupper, målgrup-

per, størrelse, geografisk placering, og i hvilken grad medarbejderne angav at have kendskab til

loven og benytte dens bestemmelser. Der blev ligeledes udarbejdet en bruttoliste af kommuner

med spredning på geografi, andel af kommunale plejefamilier og myndighedschefernes kendskab

til voksenansvarsloven. Lederne fra de udvalgte åbne institutioner og myndighedschefer fra ud-

valgte kommuner blev kontaktet telefonisk eller fik tilsendt en invitation til deltagelse via mail.

Såfremt lederen eller myndighedschefen tilkendegav at ville deltage, skete rekrutteringen af med-

arbejdere, plejefamilier, familieplejekonsulenter og anbragte børn og unge til interview igennem

vedkommende. Uddeling af oplysningsbreve til anbragte børn og unge, deres biologiske forældre

samt relevante medarbejdere skete ligeledes gennem institutionerne og kommunerne. Efter case-

besøg på delvis lukkede afdelinger blev der også gennemført telefoninterview med anbringende

sagsbehandlere for nogle af de interviewede unge. Endvidere er der foretaget telefoninterview

med repræsentanter for de fem socialtilsyn.

8.7.2

Udfordringer ved rekruttering af institutioner og kommuner og interview med an-

bragte børn og unge

I rekrutteringsprocessen til casestudier afslog flere institutioner og kommuner af forskellige årsa-

ger at medvirke i evalueringen. I alt har 12 kommuner og 14 åbne institutioner været kontaktet

med forespørgsel om deltagelse i evalueringen. Flere institutioner gav udtryk for, at de ikke havde

ressourcer til at forberede et casebesøg, eller at en gruppe medarbejdere ikke kunne tage tid ud

af deres normale arbejdstid til at deltage i interview. Andre gav udtryk for, at deres anbragte børn

og unge er sårbare, og at de ikke vurderede det hensigtsmæssigt for dem at føle sig som objekt

for en undersøgelse eller deltage i interview om et så følsomt emne som magtanvendelse. Kom-

muner henviste især til rekrutteringen af plejefamilier som en vanskelig og ressourcekrævende

proces. De oprindelige bruttolister af udvalgte institutioner og kommuner blev derfor ændret af

flere omgange. Åbne institutioner, der afslog at deltage, kunne i høj grad erstattes af andre insti-

tutioner, der sikrede fortsat spredning på de udvalgte kriterier. I rekrutteringen af kommuner blev

det efter flere afslag derimod nødvendigt med en mere pragmatisk tilgang til de opstillede udvæl-

gelseskriterier og antallet af plejefamilier, kommunerne blev bedt rekruttere til interview. Der blev

primært skelet til kriteriet om geografisk spredning i rekrutteringen af kommuner. I forbindelse

med gennemførelse af interview med børn og unge var det derudover et vilkår, at deres delta-

gelse afhang af, hvorvidt de havde overskud på dagen for casebesøget. I flere tilfælde var det

ikke muligt at gennemføre alle planlagte interview med børn og unge. I et enkelt tilfælde var det

derudover ikke muligt at foretage interview med børn og unge, fordi målgruppen for institutionen

var børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Her vurderede personalet, at ingen

anbragte børn og unge på tidspunktet for casebesøget havde kognitivt niveau til at gennemføre et

interview. Det samlede antal gennemførte interview, der udgør evalueringens primære kvalitative

datagrundlag, fremgår af nedstående tabellen.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Kvalitative interview

Antal interview

Ledere

Medarbejdere/plejefamilier

Børn og unge

Myndighedschef

Anbringende sagsbehandler

Familieplejekonsulent

Rep. for socialtilsyn

8.7.3

Gennemførelse af interview

Alle interview er gennemført som semistrukturerede interview. Det vil sige, at interviewene har

taget udgangspunkt i en interviewguide, der danner den overordnede struktur for interviewet,

men at der samtidig er givet plads til at forfølge emner og pointer i den rækkefølge, de naturlig

forekommer i løbet af interviewet. Interview med ledere og myndighedschefer er i de fleste til-

fælde foretaget som individuelle interview, men i nogle tilfælde har afdelingsledere eller admini-

strative medarbejdere, med særlig viden om fx implementeringen af loven eller procedure i for-

hold til af magtanvendelser, også deltaget. Interview med medarbejdere på institutioner og med

plejefamilier og familieplejekonsulenter er foretaget som fokusgruppe. I disse interview har der

været fokus på give interviewpersonerne mulighed for at lade sig inspirere af hinandens historier

og kommentere på andres perspektiver. Dette har bidraget til få alle perspektiver samt at få ind-

tryk af, hvilke perspektiver der går igen på tværs flere af interviewpersoner. I interview med an-

bragte børn og unge har det i særlig grad været et fokus at skabe en tryg interviewsituation, der

gør interviewet til en god oplevelse og samtidig giver barnet eller de unge lyst til at dele sine op-

levelser. Disse interview er således i høj grad foregået på børnene eller de unges præmisser både

i forhold til form og indhold. I nogle tilfælde er de foretaget som individuelle interview, imens de i

andre, på ønske fra de anbragte børn og unge, er foretaget som gruppeinterview med to på

samme tid. Der blev derudover lagt vægt på, at det var tilladt ikke at ønske at svare på et

spørgsmål, samt at det altid var tilladt at afbryde interviewet.

Endelig er der gennemført telefoniske interview med anbringende sagsbehandlere, som har an-

bragt unge på de delvis lukkede afdelinger. Disse har bidraget til at afdække sagsbehandlernes

perspektiver på anbringelsesstedernes anvendelse af voksenansvarsloven samt undersøge kom-

munernes fortrolighed med bestemmelserne heri.

8.7.4

Øvrige kvalitative datakilder

For anbragte børn og unge på både delvis lukkede afdelinger og åbne institutioner er der forud for

casebesøgene indsamlet relevante dokumenter, såsom journaludsnit, dagbogsnotater og indbe-

retninger om magtanvendelse. Dette materiale er anvendt sammen med interviewene til at belyse

problemstillingerne om anvendelsen af voksenansvarsloven. Indberetninger har især bidraget til

at give eksempler på forskellige typer situationer, der kan føre til nødvendigheden af at benytte

en magtanvendelse. Journaludsnit og dagbogsnotater supplerer dette ved at belyse optakten til

en magtanvendelse samt efterspillet heraf, herunder hvordan den påvirker barnet eller den unge

og dennes forhold til de implicerede voksne. I evalueringen af delvis lukkede afdelinger er der

derudover indhentet dokumenter, der beskriver afdelingers rammer, herunder navnlig deres hus-

orden, samt hvilken behandlingsindsats de udfører.

8.8 Registerundersøgelse (gælder kun evaluering af delvis lukkede afdelinger)

I dette afsnit præsenteres datagrundlaget og den metodiske tilgang, der ligger til grund for hhv.

målgruppe- og resultatanalysen. Først beskrives, hvordan målgruppeafgrænsningen er foretaget.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

Herefter beskrives hhv. målgruppeanalysen og resultatanalysen. Til slut følger en gennemgang af

datagrundlaget for de to analyser.

8.8.1

Målgruppeafgrænsning

Som beskrevet ovenfor indeholder indeværende analyse både en målgruppeanalyse og en resul-

tatanalyse. Disse analyser har til formål at undersøge, hvad der karakteriserer børn og unge an-

bragt på delvis lukkede institutioner eller institutioner med delvis lukkede afdelinger i forbindelse

med anbringelsens påbegyndelse samt i årene efter anbringelsens ophør. Som supplement hertil

udføres målgruppeanalysen endvidere for børn og unge anbragt på hhv. åbne og sikrede instituti-

oner. Nedenfor beskrives det, hvordan vi har afgrænset de tre målgrupper.

8.8.1.1 Børn og unge på delvis lukkede afdelinger

Analysens primære målgruppe er afgrænset til at bestå af de børn og unge, der ifølge registerdata

om anbringelser fra Danmarks Statistik (BUAF) har været anbragt på anbringelsestypen ”delvis

lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution”

i perioden 1. juli 2013

til 31. december 2017 og som enten fylder eller er over 12 år i året for anbringelsens påbegyn-

delse. Der kan være anbringelser, der inden for denne periode endnu ikke er afsluttet. Da mål-

gruppeanalysen undersøger, hvad der karakteriserer de anbragte børn og unge på tidspunktet for

deres anbringelse, indgår disse anbringelser i målgruppeanalysen, og slutdatoen for disse anbrin-

gelser er således ændret til 31. december 2017. Disse anbringelser indgår dog ikke i resultatana-

lysen. Dette skyldes, at det ikke er muligt at undersøge, hvad der karakteriserer disse børn i

årene efter deres anbringelse er afsluttet, da vi ikke har kendskab til anbringelsens egentlige slut-

dato.

For en række af de anbragte børn og unge er anbringelsens startdato registeret før 1. juli 2013.

Da der hverken var oprettet delvis lukkede institutioner eller delvis lukkede afdelinger før denne

dato, er børn, hvis anbringelse både er påbegyndt og afsluttet inden 1. juli 2013, frasorteret. An-

bringelser, der er påbegyndt før den 1. juli 2013, men først afsluttet efter denne dato, er medta-

get i analysen. I disse tilfælde er anbringelsens startdato ændret til 1. juli 2013.

Der kan være registreret flere hændelser/forløb for hvert anbragt barn i perioden. Det kan blandt

andet skyldes, at barnet har ændret anbringelsessted, eller der er sket andre ændringer i barnets

forløb (fx ændring fra tvangsanbringelse til frivillig anbringelse). Hændelser, der ikke vedrører en-

ten iværksættelsen af en anbringelse eller ændringen af anbringelsesstedet, indgår ikke i identifi-

kationen af børn og unges førte anbringelse i perioden. Det drejer sig om hjemgivelse/ophør af

anbringelse, afgørelser om anbringelse, sagsophør ved overdragelse til en anden kommune, afgø-

relse om behov for efterværn samt iværksættelse/genetablering af efterværn med døgnophold på

anbringelsessted.

8.8.1.2 Børn og unge anbragt på åbne eller sikrede institutioner

Undersøgelsens sekundære målgruppe er afgrænset til at bestå af de børn og unge, der ifølge re-

gisterdata om anbringelser fra Danmarks Statistik (BUAF) har været anbragt på en af følgende

anbringelsestyper: ”Døgninstitution for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktions-

evne”, ”Døgninstitution, almindelig afdeling” og ”Døgninstitution, sikret afdeling” i perioden 1. ja-

nuar 2010 til 31. december 2017, uanset deres alder på anbringelsestidspunktet.

Der skelnes i analysen mellem anbringelser på hhv. åbne døgninstitutioner, hvilket omfatter de to

førstnævnte anbringelsestyper, og sikrede døgninstitutioner, hvilket omfatter den sidstnævnte an-

bringelsestype. Hvis en anbringelse er påbegyndt inden 1. januar 2010, vil denne, uagtet om

Variablen ANSTED_KLAS kode 7 i BUAF. For yderligere information: https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Ti-

mes/boern-og-unge/ansted-klas.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

anbringelsen pr. 1. januar 2010 er afsluttet eller ej, ikke indgå i målgruppeanalysen. Der kan

være anbringelser, der inden for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2017 endnu ikke er af-

sluttet. Da målgruppeanalysen undersøger, hvad der karakteriserer de anbragte børn og unge på

tidspunktet for deres anbringelse, indgår disse anbringelser i målgruppeanalysen, og slutdatoen

for disse anbringelser er således ændret til 31. december 2017.

På samme vis som for børn og unge anbragt på delvis lukkede afdelinger kan der være registeret

flere hændelser/forløb for hvert anbragt barn i perioden. Dette håndteres på samme vis som be-

skrevet under afgrænsningen af børn og unge anbragt på delvis lukkede afdelinger.

8.8.1.3 Generelt for målgruppeafgrænsningen

Det gælder generelt på tværs af målgrupperne, at et barn eller en ung i løbet af den afgrænsede

periode både kan have været anbragt på flere af de ovennævnte anbringelsesformer, ligesom bar-

net/den unge kan have været anbragt flere gange inden for samme anbringelsesform. Vi har der-

for valgt at afgrænse analysen til at undersøge, hvad der karakteriserer de anbragte børn og unge

i forbindelse med deres

første

anbringelse i perioden på hvert af de førnævnte anbringelsesfor-

mer. Denne tilgang sikrer dermed, at alle børn og unge, der i perioden har været anbragt på hver

anbringelsesform, indgår i analysen. Samtidig har denne tilgang dog den implikation, at et

barn/en ung potentielt kan indgå i analysen flere gange, idet vedkommende i løbet af perioden

kan have været anbragt første gang på flere forskellige anbringelsesformer. Hvis der foretages en

summering af antal børn på tværs af alle anbringelsesformer, vil dette tal derfor være højere end

det unikke antal anbragte børn og unge.

8.8.2

Målgruppeanalysen

I målgruppeanalysen undersøger vi konkret, hvad der karakteriserer de anbragte børn og unge på

hver af tre anbringelsesformer i forbindelse med påbegyndelsen af deres anbringelse, samt hvad

der karakteriserer forholdene omkring selve anbringelsen.

Som beskrevet i afsnittet om målgruppeafgrænsningen kan et barn/en ung i løbet af perioden

være anbragt flere gange inden for samme anbringelsesform. For at sikre at vedkommende kun

indgår i analysen af hver anbringelsesform en enkelt gang og dermed ikke tæller dobbelt, har vi

valgt at afgrænse analysen til at undersøge, hvad der karakteriser de anbragte børn og unge i

forbindelse med påbegyndelsen af deres

første

anbringelse på hver anbringelsesform.

Undersøgelsen af, hvad der karakteriserer de anbragte børn og unge i forbindelse med påbegyn-

delsen af deres anbringelse, indeholder en analyse af barnets alder og køn i selve året for anbrin-

gelsen, barnets bopælsregion året inden anbringelsen, om barnet er dømt for ikke-færdselsrelate-

ret kriminalitet inden for to år op til anbringelsens påbegyndelse, og om barnet har været diagno-

sticeret med en mental lidelse inden anbringelsens påbegyndelse.

Undersøgelsen af, hvad der karakteriserer selve anbringelsen, indeholder en analyse af de an-

givne anbringelsesårsager samt anbringelsens varighed. Jf. tabellen nedenfor identificeres både

anbringelsens påbegyndelse og ophør i anbringelsesstatistikken (BUAF). Heri eksisterer der dog

ikke nødvendigvis en entydig angivelse af, hvornår en anbringelse ophører. Vi har derfor valgt at

definere en anbringelse som afsluttet, såfremt barnet enten anbringes på en anden anbringelses-

form, eller der er mere end 10 dage mellem den i registeret anførte afslutningsdato og påbegyn-

delsen af en ny anbringelse på samme anbringelsesform. Denne definition følger samme tilgang,

som Danmarks Statistik anvender.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

8.8.3

Resultatanalysen

Som beskrevet undersøger vi i resultatanalysen, hvordan børn og unge anbragt på en delvis luk-

ket afdeling i perioden 1. juli 2013 til 31. december 2017 udvikler sig i årene efter endt anbrin-

gelse. Hvis et barn eller en ung fortsat er anbragt efter 31. december 2017, vil vedkommende

ikke indgå i resultatanalysen.

Jf. tabellen nedenfor identificeres både anbringelsens påbegyndelse og ophør i anbringelsesstati-

stikken (BUAF). Heri eksisterer der dog ikke nødvendigvis en entydig angivelse af, hvornår en an-

bringelse ophører. I denne analyse har vi derfor valgt at definere en anbringelse som afsluttet,

såfremt barnet anbringes på en anden anbringelsesform. Ligeledes defineres en anbringelse som

afsluttet, såfremt der er mere end 10 dage mellem den i registeret anførte afslutningsdato og på-

begyndelsen af en ny anbringelse på samme anbringelsesform. Det vil dermed sige, at hvis et

barns anbringelse på en delvis lukket afdeling ifølge anbringelsesstatistikken ophører, men barnet

igen anbringes på en delvis lukket afdeling, fx tre dage senere, betragtes disse som en samlet an-

bringelse.

Som beskrevet i afsnittet om målgruppeafgrænsningen kan et barn i løbet af perioden være an-

bragt flere gange inden for samme anbringelsesform. For at sikre at et barn kun indgår i analysen

en enkelt gang og dermed ikke tæller dobbelt, har vi valgt at afgrænse analysen til at undersøge,

hvordan de anbragte børn og unge på delvis lukkede afdelinger udvikler sig i årene efter afslut-

ningen af deres

første

anbringelse på hver anbringelsesform.

For at følge barnets udvikling i årene efter anbringelsens afslutning undersøger vi, hvad der ka-

rakteriserer barnet i hhv. samme år, et år efter og tre år efter anbringelsens ophør. I den forbin-

delse er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke vil være muligt at følge alle børn og unge

i op til tre år efter anbringelsens ophør. Dette skyldes, dels at der for en række registre er forsin-

kelser med op til to år. Dels er det ikke muligt at undersøge, hvad der karakteriserer et barn tre

år efter anbringelsens ophør, hvis anbringelsen fx afsluttes i 2017.

8.8.4

Datagrundlaget for hhv. målgruppe- og resultatanalysen

Både målgruppe- og resultatanalysen baserer sig på registerdata fra hhv. Danmarks Statistik

(DST) og Sundhedsdatastyrelsen (SDS). Af tabellen nedenfor fremgår de anvendte registre, regi-

strenes tidsmæssige afgrænsning samt en beskrivelse af, hvordan data fra registeret anvendes i

evalueringen.

Tabel 8-1 Datagrundlaget for hhv. målgruppe- og resultatanalysen

BUAF

Kilde

DST

Periode

2010-2017

Beskrivelse

Registeret anvendes til identifikation af anbragte børn og

unge samt til indhentning af oplysninger vedr. anbringelses-

form samt start- og slutdato for hver enkelt anbringelse og

hermed anbringelsens varighed.

Registeret anvendes til indhentning af oplysninger vedr. år-

sagerne, der ligger til grund for hver enkelt anbringelse.

Registeret anvendes til indhentning af baggrundsinformatio-

ner om:

•

de anbragte børn og unges køn og alder i året for an-

bringelsens påbegyndelse.

de anbragte børn og unges bopælsregion i året forud

for anbringelsens påbegyndelse.

BUAH

BEF

DST

2010-2017

2009-2018

UDDA

DST

2009-2019

Registeret anvendes til indhentning af oplysninger vedr. de

anbragte børn og unges højest fuldførte samt igangvæ-

rende uddannelse i årene efter anbringelsens ophør.

Rambøll – Evaluering af delvis lukkede afdelinger

AKM

Kilde

DST

Periode

2009-2017

Beskrivelse

Registeret anvendes til indhentning af oplysninger vedr. de

anbragte børn og unges primære indtægtskilde i årene efter

anbringelsens ophør.

Registeret anvendes til indhentning af oplysninger om,

hvorvidt hhv. de anbragte børn og unge har været dømt for

en ikke-færdselsrelateret kriminel handling op til to år forud

for anbringelsens påbegyndelse, samt hvorvidt de anbragte

børn og unge har været dømt for en ikke-færdselsrelateret

kriminel handling i årene efter anbringelsens ophør.

En begrænsning ved anvendelsen af dette register er, at

datasættet kun indeholder oplysninger om lovovertrædelser

udført af personer over 15 år.

KRAF

DST

2005-2018

LPR_ADM

SDS

2007-2017

Registeret anvendes til identifikation af hhv. de anbragte

børn og unges kontakt med sygehusvæsenet.

En begrænsning ved anvendelsen af dette register er, at vi

tidsmæssigt kun har oplysninger om sygehuskontakter si-

den 2007. Det er derfor ikke muligt at analysere de an-

bragte børn og unges kontakt med sygehusvæsenet forud

for denne periode.

LPR_DIAG

SDS

2007-2017

Registeret anvendes til identifikation af anbragte børn og

unge, der har været diagnosticeret med en psykisk lidelse

forud for anbringelsens påbegyndelse. Registeret anvendes

ligeledes til at identificere, om de anbragte børn og unge

har forsøgt at begå selvmord i årene efter anbringelsens

ophør.

En begrænsning ved anvendelsen af dette register er, at vi

tidsmæssigt kun har oplysninger om sygehuskontakter si-

den 2007. Det er derfor ikke muligt at analysere de an-

bragte børn og unges diagnoser, indlæggelsesårsager mv.

forud for denne periode.