Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 246
Offentligt
2362717_0001.png
Ydre sikkerhed
og efteruddan-
nelse
Afdækning blandt sikrede og
delvis lukkede døgninstitutioner/
afdelinger
Januar
2020
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Publikationen er udgivet af
Socialstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Tlf: 72 42 37 00
E-mail: [email protected]
www.socialstyrelsen.dk
Indhold udarbejdet af Socialstyrelsen
for Social- og Indenrigsministeriet.
Udgivet
januar
2020.
Download eller se rapporten på
www.socialstyrelsen.dk
Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse
af kilde.
Digital ISBN:
978-87-94059-24-4
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Indhold
Sammenfatning ............................................................................................................................. 4
Baggrund ....................................................................................................................................... 4
Ydre sikkerhed............................................................................................................................... 4
Sikrede døgninstitutioner ............................................................................................................... 4
Delvis lukkede døgninstitutioner.................................................................................................... 5
Opkvalificerende efteruddannelse ................................................................................................. 6
Sikrede døgninstitutioner ............................................................................................................... 6
Delvis lukkede døgninstitutioner.................................................................................................... 7
Perspektivering .............................................................................................................................. 7
1. Indledning .................................................................................................................................. 9
Baggrund for undersøgelsen ......................................................................................................... 9
Undersøgelsens design ................................................................................................................. 9
Læsevejledning ........................................................................................................................... 11
2. Døgninstitutionernes formål og målgruppen ........................................................................... 12
Sikrede døgninstitutioner ............................................................................................................. 12
Delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger ................................................................................. 13
3. Ydre sikkerhed på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner ......................................... 14
Ydre sikkerhed på de sikrede døgninstitutioner .......................................................................... 14
Udfordringer i forhold til yderligere ydre sikring ........................................................................... 15
Ydre sikkerhed på de delvis lukkede døgninstitutioner ............................................................... 16
Udfordringer i forhold til yderligere ydre sikring ........................................................................... 17
4. Sikkerhedshændelser .............................................................................................................. 18
Rømninger på de sikrede døgninstitutioner ................................................................................ 18
Vurdering af rømninger på de sikrede døgninstitutioner ............................................................. 20
Hensigtsmæssighed af videoovervågning i forhold til rømninger ............................................... 21
Rømninger på de delvis lukkede døgninstitutioner ..................................................................... 21
Vurdering af rømninger på delvis lukkede døgninstitutioner ....................................................... 22
Hensigtsmæssighed af videoovervågning i forhold til rømninger ............................................... 23
Indsmuglinger på sikrede døgninstitutioner ................................................................................ 24
Vurdering af indsmuglinger på de sikrede døgninstitutioner ....................................................... 26
Indsmuglinger på de delvis lukkede døgninstitutioner ................................................................ 27
Vurdering af indsmuglinger på delvis lukkede døgninstitutioner ................................................. 28
Side 1 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
5. Balance mellem ydre sikkerhed og trivsel ............................................................................... 29
Sikrede døgninstitutioner ............................................................................................................. 29
Delvis lukkede døgninstitutioner.................................................................................................. 31
6. Medarbejdernes kompetencer................................................................................................. 34
Sikrede døgninstitutioner ............................................................................................................. 34
Væsentligste kompetencer .......................................................................................................... 34
Hverdagens udfordrende situationer ........................................................................................... 37
Allerede iværksatte og fremadrettede tiltag ................................................................................ 39
Delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger ................................................................................. 39
Væsentligste kompetencer .......................................................................................................... 39
Hverdagens udfordrende situationer ........................................................................................... 40
Allerede iværksatte og fremadrettede tiltag ................................................................................ 41
7. Opkvalificering af medarbejdere.............................................................................................. 42
Personalets uddannelsesbaggrund ............................................................................................. 42
Anciennitet ................................................................................................................................... 43
Sikrede institutioner ..................................................................................................................... 44
Opkvalificering af medarbejdere.................................................................................................. 44
Introduktion af nye medarbejdere................................................................................................ 46
Brug og introduktion af vikarer .................................................................................................... 47
Delvis lukkede døgninstitutioner.................................................................................................. 48
Opkvalificering af medarbejdere.................................................................................................. 48
Introduktion af nye medarbejdere................................................................................................ 49
Brug og introduktion af vikarer .................................................................................................... 50
8. Behov for opkvalificerende efteruddannelse ........................................................................... 51
Sikrede døgninstitutioner ............................................................................................................. 51
Socialtilsynenes vurdering af medarbejderkompetencer og behov for opkvalificering ............... 51
Delvis lukkede døgninstitutioner.................................................................................................. 52
Socialtilsynenes vurdering af medarbejderkompetencer og behov for opkvalificering ............... 54
9. Perspektivering ........................................................................................................................ 55
10. Metode................................................................................................................................... 57
11. Litteratur ................................................................................................................................ 60
Bilag 1: Spørgeskema til forstanderne ........................................................................................ 61
Bilag 2: Spørgeskema til socialtilsyn ........................................................................................... 86
Bilag 3: Spørgeskemaer til medarbejdere ................................................................................. 105
Side 2 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Bilag 4: Interviewguide driftsherrer ............................................................................................ 109
Bilag 5: Oversigt over opkvalificeringsaktiviteter ....................................................................... 111
Sikrede døgninstitutioner ........................................................................................................... 111
Delvis lukkede døgninstitutioner................................................................................................ 112
Side 3 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Sammenfatning
Baggrund
Socialstyrelsen har gennemført en undersøgelse af behovet for yderligere ydre sikkerhed for at
minimere omfanget af rømninger og indsmuglinger af våben og euforiserende stoffer på sikrede
og delvis lukkede døgninstitutioner. Derudover er behovet for opkvalificerende efteruddannelse
til personalet på sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner indenfor bl.a. konflikthåndtering,
magtanvendelse og regelgrundlaget herfor blandt personalet på sikrede og delvis lukkede
døgninstitutioner undersøgt. Undersøgelsens datakilder er spørgeskemaundersøgelser blandt
døgninstitutionernes forstandere. Idet nogle forstandere er ansvarlige for en eller flere såvel sik-
rede som delvis lukkede institutioner, er der i alt ni besvarelser fra forstandere fra de i alt 13 in-
stitutioner. 33 medarbejdere fra de sikrede døgninstitutioner og 76 medarbejdere fra de delvis
lukkede døgninstitutioner har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og fire socialtilsyn har del-
taget. Der er gennemført interviews med seks driftsherrer og i alt otte repræsentanter fra rets-
psykiatrien samt med Ankestyrelsen, og Børnerådet har bidraget med at perspektivere de ind-
samlede data på to ekspertmøder. Endvidere er der inddraget viden fra nyere, relevante under-
søgelser.
Rapporten danner grundlag for en efterfølgende vurdering af behovet for yderligere ydre sikker-
hed og opkvalificerende efteruddannelse på de pågældende døgninstitutioner.
Ydre sikkerhed
Sikrede døgninstitutioner
De otte sikrede døgninstitutioner er – trods deres forskellighed – kendetegnet ved at have aflå-
ste døre og vinduer samt at være omgivet af højt hegn eller en mur. Netop indhegningen og de
aflåste døre og vinduer nævnes hyppigst af forstanderne som de væsentligste elementer til at
forebygge rømninger og indsmugling af våben og euforiserende stoffer.
Forstanderne har for 2018 beskrevet fire rømningshændelser, hvor syv personer har forsøgt at
rømme fra de sikrede døgninstitutioners institutionsområde. Det er kendetegnende for flere af
rømningsforsøgene, at de unge har grebet muligheden, hvis personalet har været uopmærk-
somt eller er blevet afledt. To hændelser er karakteriseret ved utilstrækkelig ydre sikkerhed,
som efterfølgende er blevet forstærket på de pågældende døgninstitutioner.
Sammensætningen af ungegruppen på institutionen har stor betydning for antallet af rømninger.
Der har de senere år været en tendens til, at det særligt er uledsagede unge, der rømmer fra de
sikrede døgninstitutioner. Forstandere, driftsherrer, socialtilsyn og medarbejdere vurderer gene-
relt, at forstærket ydre sikkerhed ikke vil kunne hindre rømninger fuldstændigt.
I 2018 blev der fundet euforiserende stoffer på alle sikrede døgninstitutioner og våben på to af
de sikrede døgninstitutioner, typisk på halvårlig basis eller sjældnere. Dette gælder både forsøg
på indsmugling og fund af våben eller euforiserende stoffer og våben og euforiserende stoffer,
der bliver fundet på døgninstitutionerne. Personalet finder genstandene på værelset eller på
den unge i forbindelse med anbringelse, besøg og/eller fravær. Dette indikerer, at personalet
kender og bruger beføjelserne i voksenansvarsloven.
Side 4 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Det generelle billede på tværs af vurderinger fra forstandere, driftsherrer, socialtilsyn og medar-
bejdere er, at forstærket ydre sikkerhed ikke vil kunne hindre indsmuglinger fuldstændigt.
Samme perspektiv fremhæves fra ansatte på eller omkring de retspsykiatriske afdelinger, hvor
indsmugling af euforiserende stoffer også er en udfordring. Eksempelvis fremhæver forstan-
derne på de sikrede døgninstitutioner, at besøgende kan smugle stoffer ind til de unge. Et par
forstandere efterspørger i den forbindelse yderligere tekniske hjælpemidler i form af eksempel-
vis kropsscannere til at minimere indsmuglinger. Det skal dog understreges, at dette behov
langt fra kommer til udtryk blandt alle forstandere. Forstanderne erklærer sig imidlertid alle
enige i, at udendørs videoovervågning er et egnet redskab til at forebygge indsmuglinger.
Socialtilsynene vurderer for de sikrede døgninstitutioner, som de fører tilsyn med, forskelligt, i
forhold til om de eksisterende ydre sikkerhedsforanstaltninger har negative eller positive konse-
kvenser for muligheden for at styrke de unges trivsel og udvikling. Flertallet af forstanderne på
de sikrede døgninstitutioner vurderer, at yderligere ydre sikkerhed vil have negative konsekven-
ser for muligheden for at styrke de unges trivsel og udvikling. Knap halvdelen af medarbejderne
er af samme opfattelse.
Der viser sig en tendens til, at driftsherrer, socialtilsyn og forstandere, der arbejder med, fører
tilsyn med og har kendskab til de samme konkrete døgninstitutioner, vurderer forhold vedrø-
rende den ydre sikkerhed ens.
Delvis lukkede døgninstitutioner
Forstanderne på de fem delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger har givet tre eksempler på
rømningshændelser i 2018. Der er i undersøgelsen fokuseret på rømninger, hvor den unge har
været tilbageholdt i en kortere periode med aflåste vinduer og døre, og har rømmet. Der er på
tværs af socialtilsyn, forstandere og medarbejdere mange, der vurderer, at yderligere sikkerhed
overordnet set ikke vil kunne hindre rømningshændelser. Det skal bl.a. ses i relation til, at flere
af de delvis lukkede afdelinger ligger i tilknytning til åbne institutioner, som de unge let kan
rømme fra, og at man kun kan tilbageholde de unge i op til fem dage ad gangen.
Der blev i 2018 fundet euforiserende stoffer på alle de delvis lukkede døgninstitutioner, hen-
holdsvis af personalet eller politiet. Det typiske billede var, at det skete på halvårlig basis. Lige-
ledes blev der på halvårlig basis fundet våben på to af de fem delvis lukkede døgninstitutioner.
Forstanderne er i højere grad end de øvrige aktører af den opfattelse, at forstærket ydre sikker-
hed kan hindre indsmuglinger, og konkret fremhæves fra tre delvis lukkede døgninstitutioner et
behov for kropsscannere. Forstanderne er alle enige i, at udendørs videoovervågning er et eg-
net redskab til at forebygge indsmuglinger.
Socialtilsynene vurderer for de delvis lukkede døgninstitutioner, som de fører tilsyn med, at de
eksisterende ydre sikkerhedsforanstaltninger ikke har negative konsekvenser for muligheden for
at styrke de unges trivsel eller udvikling. Et flertal af forstanderne ved de delvis lukkede instituti-
oner vurderer heller ikke, at yderligere ydre sikkerhed vil få negative konsekvenser for mulighe-
den for at styrke de unges trivsel og udvikling. Størstedelen af medarbejderne vurderer enten,
at yderligere ydre sikkerhed vil få negative konsekvenser eller ikke få konsekvenser for mulighe-
den for at styrke/arbejde med de unges trivsel og udvikling.
Side 5 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Opkvalificerende efteruddannelse
Sikrede døgninstitutioner
Størstedelen af personalet på boafdelingerne på de sikrede døgninstitutioner har en pædago-
gisk uddannelse, mens de næststørste faggrupper udgøres af henholdsvis erhvervsuddannede
og ufaglærte. Der er på tværs af institutionerne stor variation i andelene af medarbejdere med
forskellige uddannelsesbaggrunde. Andelene for pædagogisk uddannede (pædagog, pædago-
gisk assistent og lærer) varierer fra 52 til 89 pct., blandt erhvervsuddannede fra 0 til 53 pct. og
blandt ufaglærte fra 0 til 40 pct. Der er ligeledes stor variation mellem døgninstitutionerne i med-
arbejdernes anciennitet. I gennemsnit har ca. 3/4 af personalet på de sikrede døgninstitutioner
mindst tre års anciennitet.
Forstandere og socialtilsyn peger på, at væsentlige kompetencer for arbejdet med unge på de
sikrede institutioner er pædagogisk-faglige kvalifikationer. Særligt fremhæves viden om mål-
gruppen og handlekompetencer i konflikthåndtering og sociale og relationelle kompetencer til at
kunne rumme og drage omsorg for de unge.
Et stort flertal af medarbejderne på de sikrede døgninstitutioner angiver, at de oplever at stå i
udfordrende situationer på ugentlig eller månedlig basis. Aktørerne peger på en række aspekter
af arbejdet på en sikret døgninstitution, der kan være udfordrende. Særligt fremhæves det fra
både forstandere, medarbejdere og driftsherrer, at ungemålgruppen på de sikrede døgninstituti-
oner har ændret sig til også at omfatte unge med svære psykiske udfordringer/diagnoser, lige-
som ungegruppens sammensætning med uledsagede mindreårige udlændinge eller unge, der
har banderelationer, og unge med udadreagerende adfærd med deraf følgende konfliktsituatio-
ner også fremhæves. Derudover understreges endvidere konflikthåndtering og forebyggelse af
magtanvendelser som en kontinuerlig udfordring, der løbende skal holdes fokus på. Dette skal
ses i sammenhæng med, at der både forekommer konflikter mellem medarbejder og den unge
og mellem de unge.
Godt fire ud af ti medarbejdere vurderer, at de
som medarbejdergruppe
i høj grad har de fag-
lige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til institutionens mål-
sætning og målgruppe. Samtidig vurderer fire ud af fem medarbejdere, at øget kompetenceud-
vikling har potentiale til at mindske omfanget af konflikter og magtanvendelser. Tilsvarende vur-
derer så godt som alle medarbejdere, at yderligere kompetenceudvikling blandt personalet vil
understøtte de anbragte børn og unges trivsel.
De sikrede døgninstitutioner anvender vikarer på daglig eller ugentlig basis. Knap 40 pct. af
medarbejderne vurderer imidlertid, at vikarerne kun i mindre grad eller slet ikke har de nødven-
dige faglige, relationelle og personlige kompetencer i forhold til målgruppen.
Såvel socialtilsynenes som forstanderes svar indikerer, at personalet på de sikrede døgninstitu-
tioner gennemgår en række kompetenceudviklingsaktiviteter indenfor bl.a. metoder til under-
støttelse af de unges trivsel og udvikling, konfliktforebyggelse, reglerne i voksenansvarsloven
mv. Der er i forbindelse med kompetenceudviklingen primært tale om interne tilbud forankret på
døgninstitutionerne, herunder med eksternt tilkøbte, specialiserede undervisere.
Socialtilsynene peger i deres besvarelser på, at behovet for opkvalificering er størst i forhold til
døgninstitutionens målgruppe og de unges behov samt i anvendelse af bestemmelserne i vok-
Side 6 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
senansvarsloven i praksis, herunder forebyggelse af magtanvendelser. Overordnet set er soci-
altilsynene og forstanderne enige om, at der ikke er behov for at opkvalificere medarbejderne i
selve regelsættet om voksenansvar.
Delvis lukkede døgninstitutioner
På de delvis lukkede døgninstitutioner har størstedelen af personalet en pædagogisk uddan-
nelse som enten pædagog, pædagogisk assistent eller lærer, og de næststørste faggrupper er
tilsvarende som på de sikrede døgninstitutioner henholdsvis erhvervsuddannede og ufaglærte.
Andelene for pædagogisk uddannede varierer på de delvis lukkede døgninstitutioner fra 60 til
95 pct., andelen med erhvervsuddannelse fra 0 til 52 pct. og andelen af ufaglærte fra 0 til 22
pct. Der er ligeledes stor variation mellem døgninstitutionerne i medarbejdernes anciennitet. I
gennemsnit har over halvdelen af personalet mindst fire års anciennitet.
Socialtilsynene har i deres vurdering af de væsentligste medarbejderkompetencer forholdt sig til
sikrede og delvis lukkede institutioner under ét og fremhæver pædagogisk-faglige kompetencer
som væsentlige. Forstanderne fremhæver derudover personlige/sociale kompetencer, herunder
fysisk og psykisk robusthed og omsorgsfuldhed.
Typisk oplever medarbejderne på de delvis lukkede døgninstitutioner at stå i udfordrende situa-
tioner på ugentlig eller månedlig basis. Socialtilsyn, forstandere og medarbejdere fremhæver
især et behov for kompetencer i forhold til konflikthåndtering og unge anbragte med udviklings-
forstyrrelser, herunder autisme.
Godt halvdelen af medarbejderrespondenterne vurderer, at de som medarbejdergruppe i høj
grad har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til insti-
tutionens målsætning og målgruppe. Samtidig vurderer fire ud af fem medarbejdere, at øget
kompetenceudvikling har potentiale til at mindske omfanget af konflikter og magtanvendelser.
Så godt som alle medarbejderne vurderer, at yderligere kompetenceudvikling blandt personalet
vil understøtte de anbragte børn og unges trivsel.
På de delvis lukkede døgninstitutioner rapporterer forstanderne og socialtilsyn, at medarbej-
derne gennemgår opkvalificering i forhold til bl.a. metoder til understøttelse af de unges trivsel
og udvikling, konfliktforebyggelse, reglerne i voksenansvarsloven mv., og at det særligt foregår i
internt regi.
De delvis lukkede døgninstitutioner anvender vikarer på daglig eller ugentlig basis. Samtidig
vurderer godt hver tredje medarbejder, at vikarerne i mindre grad eller slet ikke har de nødven-
dige faglige, relationelle og personlige kompetencer i forhold til institutionens målgruppe.
Socialtilsynene vurderer generelt, at behovet for opkvalificering er lidt større på de delvis luk-
kede døgninstitutioner end på de sikrede. Behov for opkvalificering vurderes særligt at være in-
denfor døgninstitutionens målgruppe, anvendelse af bestemmelserne i lov om voksenansvar og
forebyggelse af magtanvendelser samt metoder til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering. Til
gengæld synes aktørerne generelt at være enige om, at reglerne i voksenansvarsloven er godt
integreret i efteruddannelses- og onboardingtiltag.
Perspektivering
I forbindelse med ekspertmøderne blev følgende aspekter af ydre sikkerhed og kompetencer
særligt fremhævet.
Side 7 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Iagttagelse af proportionalitets- og mindsteindgrebsprincip
Børnerådet fremhævede i forbindelse med gennemførelsen af undersøgelsen, at man i forbin-
delse med igangsættelse af eventuelle yderligere tiltag for at styrke den yderligere ydre sikker-
hed på såvel de sikrede som de delvis lukkede døgninstitutioner bør tage henholdsvis propor-
tionalitets- og mindsteindgrebsprincippet i betragtning. Børnerådet understregede således en
risiko for, at behov funderet i en mindre gruppe eller eventuelt hos et enkelt ungt menneske kan
ramme en hel gruppe af unge uhensigtsmæssigt. Det gør sig eksempelvis gældende i forhold til
rutinemæssig kropsscanning og videoovervågning. Den sammensatte og varierende unge-
gruppe, der er anbragt på de sikrede og de delvis lukkede døgninstitutioner, understreger ifølge
de to aktører behovet for at iagttage principperne.
Potentialet i kompetenceudvikling
Ankestyrelsen og Børnerådet fremhævede, at det er væsentligt at hæfte sig ved, at størstedelen
af medarbejderne på både de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner angiver, at yderligere
kompetenceudvikling vil mindske omfanget af konflikter og magtanvendelser henholdsvis under-
støtte anbragte børn og unges udvikling og trivsel.
Side 8 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0011.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
1. Indledning
Baggrund for undersøgelsen
Socialstyrelsen har gennemført en undersøgelse af behovet for ydre sikkerhed og efteruddan-
nelse til personalet på sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner på børne- og ungeområdet.
Undersøgelsen indgår i den politiske ”Aftale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminali-
tet – Alle handlinger har konsekvenser”, som blev indgået i juni 2018 mellem den daværende
regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk
Folkeparti. Initiativet er en del af fokusområde 3: Ensrettet indsats for anbragte kriminalitetstru-
ede unge.
I aftaleteksten står følgende:
”Det skal undersøges, om der er behov for at styrke den eksisterende ydre sikring af og sikker-
hed på nogle af de sikrede eller delvis lukkede døgninstitutioner, herunder udendørs videoover-
vågning, så det sikres, at de unge ikke forlader institutionen uden tilladelse (rømning), og mulig-
hederne for, at der kan smugles fx euforiserende stoffer eller våben ind på døgninstitutionen,
minimeres.
Endvidere skal det undersøges, om der er behov for yderligere opkvalificerende efteruddan-
nelse til personalet på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner i bl.a. konflikthåndtering,
magtanvendelse og regelgrundlaget herfor.”
Undersøgelsen afdækker og beskriver de faktiske forhold vedrørende ydre sikkerhed samt ef-
teruddannelse og forskellige aktørers
1
oplevelse heraf. Dette danner afsæt for det efterfølgende
arbejde med at vurdere behovet for at styrke disse områder under inddragelse af en række inte-
ressenter.
Undersøgelsens design
Undersøgelsens design er præsenteret i tabel 1
Tabel 1.
Undersøgelsens design
Informanter
- Forstandere/ledere på sikrede og delvis lukkede
døgninstitutioner
- Medarbejdere på sikrede og delvis lukkede døgninsti-
tutioner
- Socialtilsyn
-
Driftsherrer (de fem regioner og Københavns Kom-
mune)
Metode
Spørgeskemaundersøgelse
Telefoniske interviews
1
Aktørerne uddybes i beskrivelsen af undersøgelsens design.
Side 9 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0012.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Tabel 1.
Undersøgelsens design
-
-
-
Repræsentanter fra retspsykiatrien (regionerne)
Repræsentanter fra Ankestyrelsen
Repræsentanter fra Børnerådet
Ekspertmøder
Informanterne har bidraget med forskellige perspektiver på undersøgelsens problemstilling.
Forstandere
har et dybdegående kendskab til indretningen af og hverdagen på institutionen og
har desuden det overordnede personaleansvar for medarbejderne. Forstanderne har endvidere
bidraget med eksempler på rømninger og tilvejebragt det faktuelle grundlag for omfanget af ind-
smuglinger på døgninstitutionerne samt medarbejdernes faglige niveau og arbejdet med medar-
bejdernes opkvalificering.
Medarbejderne
har ligeledes et dybdegående kendskab til hverdagen på institutionen og deres
oplevelse af henholdsvis den ydre sikkerhed og den pædagogiske opkvalificering. De har med
afsæt heri givet deres vurdering af den ydre sikkerhed og opkvalificering/kompetenceudvikling
på deres ansættelsessted.
Driftsherrerne
har det overordnede ansvar for driften af de sikrede og delvis lukkede døgninsti-
tutioner/afdelinger. I forbindelse med interviewene gjorde driftsherrerne i varierende grad op-
mærksom på, at de ikke har dybdegående kendskab til undersøgelsens genstandsfelt, og at de
primært har deres viden fra den løbende dialog med forstanderne/medarbejderne på døgninsti-
tutionerne. De interviewede driftsherrer sidder i ”Temagruppe for sikrede døgninstitutioner” og
har således primært udtalt sig om denne institutionstype.
De fem socialtilsyn
varetager tilsynet af de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afdelin-
ger. Det gør de med afsæt i kvalitetsmodellen
2
, der strukturerer og systematiserer den samlede
kvalitetsvurdering. Mens medarbejdernes kompetencer er omfattet af kvalitetsmodellen, er den
ydre sikkerhed
ikke
en del af tilsynet. Socialtilsynene har givet deres vurdering heraf på bag-
grund af den viden, de i øvrigt har om døgninstitutionerne via de jævnlige besøg og dialog med
forstandere/medarbejdere på døgninstitutionerne.
Retspsykiatrien
er inddraget med det formål at få et eksternt blik på undersøgelsens gen-
standsfelt fra et område, der har ligheder med anbringelse af socialt udsatte og/eller kriminali-
tetstruede unge. Der er på begge områder et iboende dilemma mellem høj sikkerhed (forhindre
rømninger, indsmuglinger mv.) og psykiatrisk henholdsvis socialpædagogisk behandling. Desu-
den er der indikationer på, at et stigende antal unge med psykiatriske diagnoser anbringes på
særligt de sikrede døgninstitutioner
3
.
Ankestyrelsen
er inddraget med det formål at få et eksternt blik på undersøgelsens resultater
fra klageinstansen for afgørelser på det sociale område, herunder om anbringelser på sikrede
2
https://socialstyrelsen.dk/filer/tvaergaende/socialtilsyn/kvalitetsmodel-tilbud.pdf.
3
Dette falder under kategorien ”Sociale anbringelser”, hvori der har været en relativ stigning siden 2012. Dette bekræftes desuden
af
viden fra spørgeskemaundersøgelsen og interviews med driftsherrer.
Side 10 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
og delvis lukkede døgninstitutioner samt om magtanvendelser. Ankestyrelsen har dermed det
lovgivningsmæssige overblik og har tillige tidligere gennemført analyser på området.
Børnerådet
er inddraget med det formål at få et eksternt blik på undersøgelsens resultater set
fra børn og unges perspektiv. Rådet er politisk uafhængigt og har til opgave at tale børn og un-
ges sag.
Læsevejledning
Rapporten er ud over denne indledning opdelt i to hovedafsnit, der behandler henholdsvis ydre
sikkerhed (kapitel 3-5) og kompetencer (kapitel 6-8) samt et perspektiverende kapitel.
I
Kapitel 2
præsenteres en kort beskrivelse af de to forskellige institutionstyper, anbringelses-
grundlag og målgruppe.
I
kapitel 3
beskrives den ydre sikkerhed på henholdsvis de sikrede og delvis lukkede døgninsti-
tutioner med afsæt i forstanderes og driftsherrers perspektiv.
I
kapitel 4
sættes fokus på omfanget af henholdsvis rømninger og indsmuglinger på de sikrede
og delvis lukkede døgninstitutioner, og aktørernes vurderinger af den ydre sikkerhed i forhold til
rømninger og indsmuglinger præsenteres.
I
kapitel 5
præsenteres aktørernes vurdering af konsekvenser af yderligere ydre sikkerhed i for-
hold til de unges trivsel og udvikling.
I
kapitel 6
beskrives de væsentligste kompetencer ifølge forstandere og socialtilsyn, samt hvilke
situationer aktørerne oplever som udfordrende. Efterfølgende redegøres for allerede iværksatte
tiltag i relation hertil samt medarbejdernes vurdering af egne kompetencer.
I
kapitel 7
sættes der fokus på medarbejdernes uddannelsesbaggrund og anciennitet, og der
redegøres for videreudviklingen af medarbejdernes kompetencer med afsæt i forstanderes an-
givelser og socialtilsynenes vurderinger.
I
kapitel 8
præsenteres medarbejdernes vurdering af potentialet i kompetenceudvikling og soci-
altilsynenes konkrete vurdering af behov for opkvalificering.
I
kapitel 9
perspektiveres undersøgelsens genstandsfelt set i lyset af input fra øvrige aktører på
området.
Metoden uddybes i
Kapitel 10
(der suppleres i bilag 1-4), mens
kapitel 11
lister supplerende
litteratur.
Side 11 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
2. Døgninstitutionernes for-
mål og målgruppen
Sikrede døgninstitutioner
En sikret døgninstitution har en eller flere sikrede afdelinger, hvor det er tilladt at have yderdøre
og vinduer konstant aflåste. I Danmark er der i alt otte sikrede døgninstitutioner med i alt plads
til 106 børn og unge fortrinsvis i alderen 12-17 år. To af de sikrede døgninstitutioner har en sær-
lig sikret afdeling, der er karakteriseret ved, at de henvender sig til børn og unge med mere om-
fattende behov for hjælp. Det er børn og unge med henholdsvis psykisk afvigende adfærd eller
med særlig voldelig adfærd. Sikrede døgninstitutioner kan endvidere have en eller flere åbne
og/eller delvis lukkede afdelinger.
Formålet med indsatsen på de sikrede institutioner er, tilsvarende som på øvrige døgninstitutio-
ner og opholdssteder, at varetage omsorg og sikre trivsel og udvikling for de anbragte børn og
unge samt at arbejde målrettet med at understøtte uddannelse, beskæftigelse og forebyggelse
af kriminalitet for de anbragte børn og unge (jf. servicelovens § 67). Formålet med en sikret in-
stitution er endvidere at kunne fastholde den unge fysisk på institutionen. Børn og unge kan an-
bringes på en sikret institution af henholdsvis sociale og strafferetlige årsager.
Sociale årsager:
Børn og unge kan anbringes af sociale årsager på en sikret institution i henhold til servicelovens
63 b efter afgørelse af børn og unge-udvalget eller i henhold til lov om bekæmpelse af ung-
domskriminalitets § 16 efter afgørelse af ungdomskriminalitetsnævnet. Endvidere kan børn og
unge-udvalget træffe afgørelse om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge på sik-
rede døgninstitutioner efter udlændingelovens § 62 n. Betingelserne for anbringelse på sikret
institution efter bestemmelserne i de tre love er ens:
1.
Når det er absolut påkrævet for at afværge, at barnet eller den unge skader
sig selv eller andre, og risikoen for skade ikke på forsvarlig måde kan afvær-
ges ved andre mere lempelige forholdsregler.
Når det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilveje-
bringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling.
Når det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode fastslås, at det
er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsfor-
løb på en sikret afdeling eller døgninstitution.
2.
3.
Strafferetlige årsager:
4.
5.
6.
Når opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling.
Når opholdet er led i alternativ afsoning af en ubetinget fængselsdom, og en
af de ovenfor nævnte sociale betingelser også er opfyldt.
Når opholdet er led i en idømt ungdomssanktion.
Side 12 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0015.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
I 2018 var der 535 anbringelser på de sikrede døgninstitutioner, hvoraf anbringelsesgrundlaget i
73 pct. var strafferetlige årsager og i 25 pct. sociale årsager. Der var i 2018 anbragt 55 uledsa-
gede mindreårige udlændinge på de sikrede døgninstitutioner.
Endelig kan der, jf. servicelovens § 63 b, stk. 2, nr. 7, ske anbringelse af udlændinge under 15
år uden lovligt ophold i Danmark. Kun ganske få unge anbringes efter denne bestemmelse.
Delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger
Det er muligt at oprette og drive en delvis lukket døgninstitution eller en delvis lukket afdeling på
en åben eller sikret døgninstitution. Der er kun oprettet delvis lukkede afdelinger, som enten er
placeret på åbne døgninstitutioner eller sikrede døgninstitutioner
4
. På delvis lukkede døgninstitu-
tioner eller afdelinger er det muligt i perioder at aflåse yderdøre og vinduer. Delvis lukkede døgn-
institutioner og delvis lukkede afdelinger er målrettet børn og unge med en negativ og udadrea-
gerende adfærd, misbrugsproblemer eller kriminel adfærd med behov for længerevarende be-
handlingsforløb.
Formålet med delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger er at kunne fastholde barnet eller den
unge i et socialpædagogisk behandlingsforløb i de perioder, hvor barnet eller den unge er røm-
ningstruet, fx på grund af kriminel adfærd, misbrug eller selvskadende adfærd. Målgruppen for
de delvis lukkede døgninstitutioner og afdelinger er således anderledes defineret end for de sik-
rede døgninstitutioner. Det forudsættes, at den socialpædagogiske behandling af de anbragte
børn og unge på de delvis lukkede døgninstitutioner almindeligvis kan foregå uden at de er tilba-
geholdt med aflåste døre og vinduer, og at det kun i kortere perioder vil være nødvendigt at be-
grænse de anbragtes bevægelsesfrihed. Tilbageholdelse af børn og unge på delvis lukkede
døgninstitutioner og afdelinger kan således kun ske i maksimalt fem dage ad gangen, og sam-
menlagt maksimalt 30 dage om året.
Tabel 2 nedenfor præsenterer de døgninstitutioner, der indgår i nærværende undersøgelse.
Tabel 2.
Sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner
Sikrede døgninstitutioner
Kompasset
Grenen Dalstrup*
Egely
Stevnsfortet
Sølager
Koglen*
Sønderbro
Bakkegården**
Delvis lukkede døgninstitutioner
Grenen Glesborg*
MultifunC*
Skodsborg
Nexus
Bakkegården
Anm.: *Døgninstitutionerne ligger som afdelinger under Specialområde Kriminalitetstruede Børn og Unge i Region Midtjylland.
** Bakkegården har både sikrede og delvis lukkede afdelinger.
4
Fortløbende i rapporten benævnes de delvis lukkede døgninstitutioner
og afdelinger ”delvis lukkede døgninstitutioner”.
Side 13 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0016.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
3. Ydre sikkerhed på de sik-
rede og delvis lukkede døgn-
institutioner
I dette kapitel beskrives den ydre sikkerhed på henholdsvis de sikrede og delvis lukkede døgn-
institutioner. Der er i afgrænsningen af begrebet taget udgangspunkt i Danske Regioners udgi-
velse ”Retspsykiatri – kvalitet og sikkerhed”
5
. Ydre sikkerhed defineres som:
Ekstern sikkerhed: Sluser, låsesystemer, alarmer, adgangskontrol, sikring af vinduer og døre,
overskuelighed/oversigtsforhold, overfaldsalarmer, logistik og materialer mv.
Perimetersikring – udearealer: Hegn, mure, sikringszone, lys, overvågningsudstyr mv.
Ydre sikkerhed på de sikrede døgninstitutioner
For at få et så dækkende billede som muligt af den ydre sikkerhed på døgninstitutionerne er for-
standerne blevet bedt om at beskrive, hvilke ydre sikkerhedsmæssige foranstaltninger –
udover de i definitionen anførte – der anvendes til at forhindre rømninger og indsmuglinger.
Foruden de i definitionen angivne sikkerhedsforanstaltninger peges der bl.a. på følgende ydre
sikkerhedsforanstaltninger:
-
-
-
-
-
-
Metal- og mobilscannere
Passiv perimetersikring med hegnet areal foran institutionens egentlige hegn og video-
overvågning
Sikret bus mellem afdeling og skole
Termisk funktion på kamera, der giver alarm i visse tidsrum
Som en del af perimetersikringen anvendes overvågningsudstyr generelt.
Forstanderne er endvidere blevet bedt om at vurdere, hvilke ydre sikkerhedsforanstalt-
ninger der er væsentligst for at forhindre rømninger og indsmuglinger på deres institu-
tion. Seks forstandere nævner forhold vedrørende indhegning, tre nævner forhold ved-
rørende låste døre og vinduer, og disse foranstaltninger fremstår således som de væ-
sentligste. Yderligere eksempler er præsenteret i nedenstående tabel 3.
Tabel 3.
Væsentligste sikkerhedsforanstaltninger på sikrede døgninstitutioner
Indhegning
Låste yderdøre og vinduer
Videoovervågning
5
Danske Regioner (2010).
Side 14 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0017.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Tabel 3.
Væsentligste sikkerhedsforanstaltninger på sikrede døgninstitutioner
Institutionens indretning i spændet fra vinduessikring til perimetersikring (hegn),
tekniske hjælpemidler, sluser
Karmscanner i forhold til indsmuglinger
Undersøgelse af ting, de unge får af besøgende
Medarbejdernes opmærksomhed, fx i forhold til om noget er smidt over hegnet
Indhegning, herunder klatresikring, at politiet undersøger de unge ved anbrin-
gelse samt fravær
I enkelte tilfælde brug af alarmer.
På de sikrede døgninstitutioner eksisterer procedurer til løbende vedligeholdelse og kontrol af
de ydre sikkerhedsforanstaltninger. Det er imidlertid uklart, hvor formaliserede kontrollerne er.
Forstanderne beskriver bl.a., at de udvendige områder, hvor de unge færdes, efterses på daglig
eller ugentlig basis bl.a. for at sikre, at der ikke er opstillet noget at kravle op på, der kan forbe-
rede en rømning, og at der ikke er kastet noget over hegnet. Flere af forstanderne nævner des-
uden, at de har serviceaftaler med leverandører, fx i forhold til alarmer og overvågningsudstyr.
En forstander beskriver kompleksiteten i at beskrive procedurerne på følgende måde:
”Vi har forskellige former for materialer over bygninger, service, gennemgange osv., som dog er
[et] detaljeret og meget omfattende materiale, som er præciseret på forskellig vis. Medarbejder-
nes sikkerhedspraksis er fx indskrevet i vores håndbog, så det er indarbejdet i sammenhæng
med den pædagogiske praksis. Fysiske bygninger har vi andetsteds, og serviceaftaler forefin-
des på hvert enkelt delelement af sikkerhedssystemet osv. Sikkerhed er så at sige integreret i
alle aspekter af arbejdet og ikke løsrevet i afgrænset sikkerheds-/bygningsmateriale.”
Af interviewene med driftsherrerne fremgår det, at kontrolprocedurerne generelt ligger lokalt, så-
ledes at kontrol og vedligehold af de ydre sikkerhedsforanstaltninger foretages her. Én af drifts-
herrerne nævner eksplicit, at de stiller deciderede krav til formuleringen af kontrolprocedurer på
døgninstitutionerne. Driftsherrerne fremhæver generelt, at de orienteres af forstanderen på insti-
tutionen, hvis der eksempelvis har været en konkret sikkerhedshændelse, og at informationen
anvendes til at holde fokus på eventuelle udfordringer med den ydre sikkerhed. En driftsherre
uddyber:
”Som sådan inspicerer vi ikke, vi har ikke et fysisk driftsherreperspektiv. Men hver ene-
ste gang, der sker en hændelse (…) som eksempelvis forsøg på rømning, så har regionen en
opfølgning. Det er vores tilgang at følge op i et læringsperspektiv.”
Udfordringer i forhold til yderligere ydre sikring
For at få en indikation af behovet for yderligere ydre sikring er forstanderne på de sikrede døgn-
institutioner blevet spurgt om, på hvilke – om nogle – områder, de oplever udfordringer i forhold
til at undgå rømninger og indsmuglinger.
Det fremgår af svarene, at det har stor betydning, hvorvidt døgninstitutionen er placeret ”langt
ude på landet” eller i bynære miljøer, herunder hvorvidt døgninstitutionen ligger tæt på vejen
6
.
6
Dette aspekt er yderligere beskrevet i rapporten ”Undersøgelse
af det pædagogiske
grundlag på de sikrede døgninstitutioner”,
udarbejdet af Anke-
styrelsen i 2018.
Side 15 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Fx muliggør kort afstand mellem bygninger og hegn, at man kan råbe beskeder over hegnet og
aftale nærmere, fx vedrørende hvad der skal kastes ind på hvilket tidspunkt. Derudover frem-
hæves manglende opdatering af personsikringsudstyr (overfaldsalarmer mv.) som afgørende på
én af de større døgninstitutioner.
Driftsherrerne er ligeledes blevet spurgt om, hvorvidt de vurderer, der er udfordringer relateret til
den ydre sikkerhed på de døgninstitutioner, de drifter. Generelt fremhæves det af driftsherrerne,
at der er en høj ydre sikkerhed. De af driftsherrerne, der påpeger udfordringer, fremhæver sær-
ligt, at det kan være et problem, at der bliver kastet euforiserende stoffer over hegnet, hvilket
også blandt driftsherrerne relateres til døgninstitutionens geografiske placering. Det fremhæves
af driftsherrerne, at de har en god dialog med forstanderne vedrørende driften af døgninstitutio-
nerne, herunder omkring den ydre sikkerhed, bl.a. afspejlet i dette citat:
”Vi tager det [den ydre
sikkerhed, red.] alvorligt! Vi har været ved at lave nyt hegn på [institution] på foranledning af for-
stander og medarbejdere.”
Behovene præciseres i forbindelse med rømninger og indsmuglinger i kapitel 4.
Ydre sikkerhed på de delvis lukkede døgninstitutioner
Ligesom på de sikrede døgninstitutioner er forstanderne på de delvis lukkede døgninstitutio-
ner/afdelinger blevet bedt om at angive, hvorvidt der anvendes andre ydre sikkerhedsmæssige
foranstaltninger end de i definitionen angivne. Her nævnes bl.a. videoovervågning, alarmtelefo-
ner samt robuste døre og håndtag. Én af forstanderne beskriver, at de i perioder har lys tændt
udenfor huset for at sikre at fx personer, den unge står i gæld til, ikke kommer uventet ind i hu-
set. En anden forstander nævner bom og store sten som en sikkerhedsforanstaltning, der sik-
rer, at ubudne personer i køretøjer ikke kan komme ind på matriklen udenfor normal arbejdstid.
De delvis lukkede døgninstitutioner har ligeledes procedurer til kontrol og vedligeholdelse af
ydre sikkerhedsforanstaltninger. Én forstander nævner, at de har drifts- og vedligeholdelsesafta-
ler i forhold til kameraovervågning og overfaldsalarmer, og det fremhæves, at de løbende tester
deres sikkerhedsforanstaltninger, fx alarmtelefoner, særligt hegn og personsikringsudstyr.
Forstanderne fremhæver på linje med forstanderne på de sikrede døgninstitutioner, at døgnin-
stitutionernes placering og bygningernes beskaffenhed er væsentligt i forhold til risiko for røm-
ninger og indsmuglinger. Yderligere eksempler præsenteres i nedenstående tabel 4
Side 16 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0019.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Tabel 4.
Væsentligste sikkerhedsforanstaltninger på delvis lukkede døgninstitutioner
Kvalificeret personale (væsentligt ikke at optrappe konflikter)
Døralarmer
Alarmtelefoner
Låsesystemer, adgangskontrol, sikring af døre og vinduer
Overskuelighed/oversigtsforhold
Hegnede gårdarealer
Skiltning om videoovervågning
Kameraovervågning med nattesyn
Bygninger med moderne låsesystemer
Robuste døre og håndtag
Panserglas eller lignende på evt. vinduer
Rygeafdelinger, hvorfra/-til der ikke kan kommunikeres
Udendørs belysning
Net eller finmasket trådhegn henover udeområder ved delvis lukkede afdelin-
ger, som er tilgængelige udefra.
Udfordringer i forhold til yderligere ydre sikring
Enkelte forstandere peger på de lovgivningsmæssige rammer i forhold til udfordringer relateret
til yderligere sikring. Det fremhæves fra en forstander, at det i enkelte tilfælde kunne være brug-
bart, at der var yderligere muligheder for at aflukke vinduer, og en anden peger på manglende
lovhjemmel i forhold til at undersøge familiemedlemmer, venner og andre besøgende og at
overvåge samvær ved mistanke. En anden forstander beskriver det på følgende måde:
”På de
delvis lukkede afdelinger, som også er åbne døgninstitutioner uden hegn, er det umuligt at
holde stoffer udenfor. Andre unge kan forlade matriklen og medbringe stoffer, våben, telefoner
m.m. ind på døgninstitutionerne.”
Tilsvarende fremhæver en anden forstander i forhold til røm-
ninger, at institutionen skal være et ”åbent” hus, da der bor unge på almindelige pladser, og at
dette betyder, at unge på delvis lukkede pladser kan gå ubemærket, hvis personalet er et andet
sted i huset.
Endvidere fremhæver en forstander, at forældet personsikringsudstyr udfordrer det daglige ar-
bejde. Dette relaterer således ikke til lovgivningen, men til ressourcer.
Side 17 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0020.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
4. Sikkerhedshændelser
I dette kapitel redegøres for rømninger og indsmuglinger på de sikrede og delvis lukkede døgn-
institutioner, og aktørernes vurderinger af den ydre sikkerhed i forhold til rømninger og indsmug-
linger præsenteres.
Rømninger på de sikrede døgninstitutioner
Antallet af rømninger fra de sikrede døgninstitutioner opgøres årligt, jf. figur 1. Figuren viser fra
2006 til 2013 en klar nedadgående tendens, mens perioden fra 2013 til 2018 har fluktueret fra 1
til 17 rømninger årligt.
Anm.: Antallet af rømninger skal ses i sammenhæng med bl.a. antal opholdsdage, pladser, belægningsprocent mv. Definition af rømnin-
ger i figuren: Når en ung i institutionens varetægt stikker af fra de sikrede rammer eller ikke vender tilbage til det aftalte tidspunkt ved
pædagogisk/anden aftalt udgang.
Kilde: Danske Regioner, 2018: Hent statistik for de sikrede døgninstitutioner 2018.
I 2018 var der 15 rømninger fra de sikrede døgninstitutioner fordelt på syv ud af otte døgninsti-
tutioner. Forstanderne fra fire døgninstitutioner har givet eksempler på rømningshændelser,
hvor rømningen er foregået fra institutionen og ikke eksempelvis under transport, retsmøder el-
ler andet.
Side 18 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0021.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Boks 1.
Eksempler på rømninger fra de sikrede døgninstitutioner
En anbragt ung person forcerede om natten sit vinduesparti på værelset ud til afdelingens have. Herfra
viklede personen sit sengelinned omkring hegnet over bygningen, hvorfra han skabte sig adgang til sik-
ringszonen. Her gemte han sig bag en container og løb ud af porten, i forbindelse med at porten blev
åbnet af en medarbejder, der skulle ind på parkeringspladsen. Institutionslederen rapporterer, at vindu-
espartiet siden er blevet opgraderet, så en lignende situation ikke kan forekomme.
Beboeren var lige inden blevet informeret om, at han skulle flyttes til et fængsel grundet alder (over 18
år) og med henblik på udvisning, og han var derfor desperat, da familien formentlig har været afhængig
af, at han kunne understøtte dem økonomisk fra Danmark. Han gik, efter undervisningen var slut, med
personale fra undervisningstilbuddet til bohus. Pludselig satte han her i ekstremt hurtigt løb, så hurtigt at
medarbejderne, som gik med ham, ikke kunne følge hans tempo – og han lykkedes med at kravle op
over vores hegn. Idet han var på vej over, blev det ligeledes opdaget fra administrationen, og vi løb ud
mod hegnet, men han var ekstremt hurtig, og selvom vi løb efter, så hurtigt vi kunne, kunne han ikke
indhentes. Han løb i buskads og formentlig over en mark i hurtigt tempo væk fra institutionen. En bil
med medarbejdere forsøgte samtidig at køre ud mod vejen efter ham, men fandt ham ikke.
Så snart han var løbet, ringede vi samtidig til politiet, som kom med hundepatrulje. De kunne dog heller
ikke lokalisere ham.
De unge, der er rømmet i 2018, er alle
uledsagede mindreårige udlændinge
, som er kravlet over
hegnet efter en dom som udvisning. Én af dem hoppede op på et elskab og over hegnet. Den anden fik
nogle andre unge til at distrahere medarbejderne og hoppede over hegnet. Den tredje stak af fra en gå-
tur udenfor hegnet, men blev indhentet af medarbejdere. De blev alle anmeldt til politiet
Fire unge er under opsyn af to medarbejdere. Én ung person forlader rummet og går op i stuen og læg-
ger sig i sofaen i stuen. Den ene medarbejder bliver pr. telefon tilkaldt til anden kollega udenfor afdelin-
gen og forlader derefter rummet. Én anden ung person forlader rummet. Efter to minutter opdages det,
at de to unge ikke er på afdelingen længere. De unge er kommet ud i rygegården af en ulåst dør, har
væltet et bord-/bænkesæt om på siden, er kravlet op på det og er ad den vej kommet op på taget af af-
delingen, videre op på taget af administrationsbygningen og er derefter hoppet ned på parkeringsplad-
sen.
Den ene unge person bliver umiddelbart efter, lige udenfor institutionen, tilbageholdt af medarbejdere
og ført tilbage til afdelingen uden protester. Den anden unge person bliver ti minutter efter, længere
nede af vejen, tilbageholdt af medarbejdere og ført tilbage til afdelingen uden protester.
Ca. halvdelen af alle rømninger blev foretaget af uledsagede mindreårige udlændinge i årene
2016, 2017 og 2018
7
.
Målgruppen af anbragte børn og unge fremgår generelt som et væsentligt tema i spørgeskema-
undersøgelsen. En forstander fremhæver eksempelvis:
”Rømninger bærer som hovedregel
præg af desperation hos den anbragte. Det er (antagelse) ni ud af ti rømninger, der udføres af
uledsagede unge, der står til udvisning.”
En anden forstander fremhæver:
”Vores oplevelse er,
at hvis de unge har en planlagt rømning, så vil de finde muligheden uanset hvad. Vores ople-
velse er, at det primært er de unge uden lovligt ophold i landet, der er rømningstruede, hvis de
får en udvisningsdom.”
7
Jf. korrespondance med Danske Regioner.
Side 19 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0022.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Vurdering af rømninger på de sikrede døgninstitutioner
Forstanderne, der har givet eksempler på rømninger, er blevet bedt om at vurdere, hvilke eller
om der var nogle yderlige tiltag, der ville have kunnet forhindre den/de pågældende rømnings-
hændelser. Størstedelen vurderer, at hændelsen ikke kunne være undgået, mens der i øvrigt
peges på, at både pædagogiske tiltag, bestemte procedurer og forstærket ydre sikkerhed ville
have kunnet hindre hændelsen
8
.
Alle forstanderne er blevet bedt om at vurdere, hvad de mener, har størst betydning for antallet
af rømninger fra de sikrede døgninstitutioner
generelt.
Størstedelen peger på den pædagogiske
indsats og interne procedurer og husregler som mest afgørende for at begrænse antallet af
rømninger. Et eksempel på en husregel kan være, at de anbragte ikke må færdes alene mellem
eksempelvis boafdeling og intern skole.
Ydre sikkerhed anskues og beskrives af forstanderne på de sikrede døgninstitutioner som tæt
sammenhængende med menneskelige faktorer. Fx fremhæves det i forhold til rømninger, at
”Ydre sikkerhedsforanstaltninger kan ikke alene erstatte det pædagogiske samvær, som er af-
gørende for, at unge ikke har mulighed for at rømme.”
En anden forstander beskriver følgende
”Det er en samlet pakke af statiske (fysiske) og dynamiske (menneskelige) faktorer […]. Vi er
sammen med de unge […]. Vi laver noget som – i udgangspunktet – er interessant og udbytte-
rigt for de unge at deltage i.”
Medarbejderne er ligeledes blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad de vurderer, at yderligere
ydre sikkerhedsforanstaltninger kan hindre rømninger på den institution, hvorpå de er ansat, jf.
figur 2. Knap halvdelen vurderer, at yderligere ydre sikkerhed kan hindre rømninger. Det skal
fremhæves, at medarbejderne ikke har forholdt sig til, at de mener, at yderligere ydre sikkerhed
er hensigtsmæssig.
Anm.: n, medarbejdere = 33, fordelt på fire sikrede døgninstitutioner. Spørgsmål:
I hvilken grad vurderer du, at yderligere ydre sikkerhedsforan-
staltninger kan hindre rømning på din institution?
Socialtilsynene
9
har vurderet, hvilke faktorer, de generelt mener, har størst betydning for at mini-
mere antallet af rømninger på de sikrede døgninstitutioner. Socialtilsynene har forskellige vur-
deringer, idet to socialtilsyn vurderer, at det er den pædagogiske indsats, mens to socialtilsyn
peger på forstærket ydre sikkerhed.
8
Det var i besvarelsen muligt at vælge flere svarmuligheder, hvilket flere har benyttet sig af.
Fire ud af fem socialtilsyn har besvaret spørgeskemaet.
9
Side 20 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0023.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Det skal bemærkes, at de divergerende opfattelser blandt socialtilsynene kan relatere til det fak-
tum, at de har baseret deres vurderinger på de – forskellige – døgninstitutioner, de fører tilsyn
med.
Hensigtsmæssighed af videoovervågning i forhold til rømninger
Fire forstandere er ”delvis enige” eller ”enige” i, at udendørs videoovervågning er et egnet red-
skab til at forebygge rømninger, mens tre er uenige heri
10
. Nogle forstandere fremhæver, at
overvågning for dem at se udelukkende har en reaktiv effekt, da de unge ikke færdes på uden-
dørs arealer uden personalet.
Driftsherrerne har forskellige vurderinger af, hvorvidt videoovervågning er hensigtsmæssig, hvil-
ket er afspejlet i nedenstående citater:
”Der er et signal til de unge i videoovervågningen om, at
de [de unge, red.] er farlige – og det er ikke fordrende for deres trivsel.”
En driftsherre, der vurderer, at udendørs videoovervågning er egnet til at forebygge rømninger
og indsmuglinger, argumenterer:
”Det handler meget om, hvordan man bruger det. Det kan bru-
ges pædagogisk, vi kan se – hvad skete der? – og så [på den baggrund, red.] få en sober snak
med den unge om situationen.”
Driftsherreren foreslår i forlængelse heraf, at der godt kunne for-
muleres krav om, at overvågningen skal bruges pædagogisk.
Socialtilsynenes vurdering i forhold til egnethed af videoovervågning varierer, hvilket kan rela-
tere til det faktum, at socialtilsynene fører tilsyn med forskellige døgninstitutioner, der – som
fremhævet i kapitel 3 – er forskellige rent bygningsmæssigt. Samtidig kan det konstateres, at
der viser sig en vis ensartethed mellem socialtilsynenes, driftsherrernes og forstandernes opfat-
telse af hensigtsmæssigheden af udendørs videoovervågning afhængig af institution.
Rømninger på de delvis lukkede døgninstitutioner
Som beskrevet i kapitel 2 er den gældende lovgivning på henholdsvis de sikrede døgninstitutio-
ner og på de delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger forskellig, idet den unge på delvis luk-
kede døgninstitutioner kun kan tilbageholdes i kortere perioder ad gangen.
Én af forstanderne forklarer følgende i forhold til rømninger: ”En
ung kan godt være anbragt på
delvis lukkede vilkår og rømme. Det sker tit. Men der har ikke været rømninger fra de delvise
lukkede afdelinger [på denne institution, red.] i 2018, mens de unge har været tilbageholdt.
Unge på andre anbringelsestyper [åbne, red.] rømmer jævnligt. Mest rømmer de unge for at
prostituere sig selv, skaffe penge til stoffer og for at få stoffer.”
Der er givet eksempler fra tre af de fem delvis lukkede afdelinger, hvor en ung person/flere
unge har rømmet under tilbagehold (§ 12). Hændelserne er beskrevet i nedenstående boks.
10
Spørgsmål: Du/I bedes indikere, hvorvidt du/I er enige eller uenige i følgende udsagn: Udendørs videoovervågning er
et egnet redskab til at hindre rømninger. Svarkategorien ”delvis uenig” er ikke blevet benyttet.
Side 21 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0024.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Boks 2.
Eksempler på rømninger fra de delvis lukkede døgninstitutioner
Vi har haft enkelte situationer, hvor det er lykkedes unge at rømme under tilbagehold. Det har primært
skyldtes menneskelige fejl. I en enkelt situation var den fysiske indretning af et sikret gårdmiljø således,
at den unge under tilbagehold kan opholde sig udenfor, ikke indrettet på en måde, som var tilstrækkeligt
rømningsforebyggende.
Impulshandling – på de delvis lukkede pladser.
Der er en, der rømmer, men selv kommer tilbage efter kortere tid – nogle gange ved, at vi finder den
unge og motiverer den unge til at vende tilbage. De andre gange kommer den unge selv tilbage.
Vurdering af rømninger på delvis lukkede døgninstitutioner
Det vurderes af forstanderne, at såvel forstærket ydre sikkerhed som pædagogiske tiltag ville
have kunnet forhindre den/de pågældende hændelse(r).
Forstanderne på de delvis lukkede døgninstitutioner er uenige om, hvilken faktor der generelt
har størst betydning for antallet af rømninger
11
. Én forstander fremhæver i sit svar, at selve insti-
tutionstypen, en delvis lukket institution, er afgørende, idet de unge, jf. kapitel 2, ikke kan tilba-
geholdes mere end fem dage ad gangen. En anden forstander mener, at det er den pædagogi-
ske indsats, der har størst betydning for antallet af rømninger, mens en tredje mener, at det er
indførelsen af lov om voksenansvar, der har størst betydning. Argumentet er her, at
”[Kombinati-
onen af] rygeloven og lov om voksenansvar, hvor de unge skal have en times frisk luft, når man
er tilbageholdt på en delvis lukket afdeling, udfordrer i den grad og er aldeles uigennemtænkt.”
Medarbejderne på de delvis lukkede døgninstitutioner er ligeledes blevet bedt om at vurdere, i
hvilken grad de vurderer, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger kan hindre rømninger på
den døgninstitution, hvorpå de er ansat, jf. figur 3. Halvdelen vurderer, at yderligere ydre sikker-
hed kan hindre rømninger. Det skal igen fremhæves, at medarbejderne ikke har forholdt sig til,
hvorvidt yderligere ydre sikkerhed er hensigtsmæssig.
Anm.: n, medarbejdere = 76, fordelt på tre delvis lukkede døgninstitutioner. Spørgsmål:
I hvilken grad vurderer du, at yderligere ydre sikkerheds-
foranstaltninger kan hindre rømning på din institution?
De tre socialtilsyn, der fører tilsyn med delvis lukkede døgninstitutioner, vurderer, at den pæda-
gogiske indsats har størst betydning for at minimere antallet af rømninger på delvis lukkede
11
Svarkategorier:
Den pædagogiske indsats, Interne procedurer og husregler, Forstærket ydre sikkerhed, Ændret målgruppe af unge, Indførelsen af voksenan-
svar, Andet.
Side 22 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0025.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
døgninstitutioner/afdelinger. Et socialtilsyn nuancerer besvarelsen (i forhold til såvel sikrede
som delvis lukkede døgninstitutioner) på følgende måde:
”Rømninger handler ofte om andet
end ydre sikkerhed og pædagogik. Men det er vigtigt, at der er tale om et socialpædagogisk op-
hold, som har til formål at afdække og om muligt afhjælpe den unges problematikker.”
Hensigtsmæssighed af videoovervågning i forhold til rømninger
En af fire forstandere er delvis uenig i, at udendørs videoovervågning er et egnet redskab til at
forebygge rømninger, mens tre er enige heri
12
.
Socialtilsynene har samtidig forholdt sig til sikrede og delvis lukkede institutioner, og deres vur-
dering i forhold til egnethed af videoovervågning varierer, jf. ovenfor.
12
Spørgsmål:
Du/I bedes indikere, hvorvidt du/I er enige eller uenige i følgende udsagn: Udendørs videoovervågning er et egnet redskab til at hindre rømninger.
Svarkategorien ”Uenig” er ikke blevet benyttet.
Side 23 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0026.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Indsmuglinger på sikrede døgninstitutioner
På sikrede døgninstitutioner er der i forbindelse med indsmugling af våben og euforiserende
stoffer spurgt ind til fund af såvel våben som euforiserende stoffer i følgende scenarier:
Forsøg på indsmugling:
-
-
Scenarium B. Politiets undersøgelse af den unges person ved anbringelse.
Scenarium E. Personalets undersøgelse af den unge ved anbringelse, efter besøg eller efter fra-
vær.
Indsmugling:
-
-
-
Scenarium A. Personalets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke
og evt. med tilkaldelse af hundefører.
Scenarium C. Politiets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke og
evt. med hunde.
Scenarium D. Personalets undersøgelse af den unges person eller opholdsrum inden besøg eller
fravær.
Generelt er (forsøg på) indsmugling af euforiserende stoffer mere hyppigt end (forsøg på) ind-
smugling af våben. Således er der i 2018 identificeret (forsøg på) indsmugling af våben på to
sikrede døgninstitutioner. Der er enten tale om, at man har gjort fund på månedlig eller halvårlig
basis.
På den ene institution har man månedligt oplevet, at personalets undersøgelse af den unges
person, værelse, tasker mv. ved mistanke har ført til fund af våben, mens man halvårligt har op-
levet, at personalets undersøgelse af den unge ved anbringelse, efter besøg eller efter fravær
har ført til fund af våben.
På den anden institution er der rapporteret fund ved samme typer af scenarier halvårligt, og der-
udover har personalets undersøgelse af den unges person eller opholdsrum inden besøg eller
fravær ført til fund på halvårlig basis.
Alle otte sikrede døgninstitutioner rapporterer, at der er identificeret (forsøg på) indsmugling af
euforiserende stoffer i forbindelse med mindst to scenarier. Der rapporteres ikke om daglige og
ugentlige fund, og fundene er således enten månedlige, halvårlige eller årlige.
Nedenstående figurer præsenterer, hvilke scenarier døgninstitutionerne har fundet euforise-
rende stoffer i forbindelse med samt deres hyppighed.
Side 24 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0027.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Anm.: Spørgsmål:
Hvor ofte vil du anslå, at personalet eller politiet i 2018 har fundet euforiserende stoffer i følgende situationer . Scenarium B. Politiets
undersøgelse af den unges person ved anbringelse, Scenarium E. Personalets undersøgelse af den unge ved anbringelse, efter besøg eller efter fravær.
Svarkatego-
rier: Dagligt, Ugentligt, Månedligt, Halvårligt, Årligt, Aldrig, Ved ikke. Venstreaksen indikerer antal døgninstitutioner.
Anm.: Spørgsmål:
Hvor ofte vil du anslå, at
personalet eller politiet i 2018 har fundet euforiserende stoffer i følgende situationer…
. Scenarium A. Persona-
lets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke og evt. med tilkaldelse af hundefører, Scenarium C. Politiets undersøgelse af den unges
person, værelse, tasker mv. ved mistanke og evt. med hunde, Scenarium D. Personalets undersøgelse af den unges person eller opholdsrum inden besøg eller fravær.
Svarkategorier: Dagligt, Ugentligt, Månedligt, Halvårligt, Årligt, Aldrig, Ved ikke. Venstreaksen indikerer antal døgninstitutioner.
Overordnet ses der en forskellighed mellem døgninstitutioner, således at der på nogle døgnin-
stitutioner månedligt findes stoffer, mens det på andre er mere sjældent.
Det fremgår af forstandernes kvalitative svar, at de ikke nødvendigvis er vidende om, hvorvidt
politiet har fundet euforiserende stoffer (scenarium B og C). Det pointeres også fra en institu-
tion, at der er euforiserende stoffer på institutionen, som personalet ikke får fat i. Ovenstående
er således et konservativt estimat for hyppigheden af fund af euforiserende stoffer.
Endvidere fremhæver én af forstanderne, at
”det kan udgøre en udfordring, at de unge har for-
skelligt anbringelsesgrundlag. Unge, der er anbragt på sikrede døgninstitutioner i varetægtssur-
rogat, er omfattet af retsplejelovens regler (§§ 771-772)
13
. Kontakt til omverdenen gennem be-
søg, brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation kan for unge i varetægt helt eller
delvis afskæres. De unge, der ikke er anbragt i varetægtssurrogat, kan lettere smugle.”
Dette indikerer, at antallet af unge, som ikke er anbragt i varetægtssurrogat, har en vis betyd-
ning for omfanget af indsmuglinger.
nr. 764 af 01/08/2019 Gældende (voksenansvarsloven). Det fremgår af den nuværende bekendtgørelse om voksenansvar for an-
bragte børn og unge, § 21:
”For unge, der efter § 765 i retsplejeloven er anbragt i varetægtssurrogat på en sikret døgninstitution efter §
66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service, kan politiet foretage kontrol med besøg, brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation,
når kontrollen sker som led i politimæssige foranstaltninger efter retsplejeloven, jf. lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, § 18.
Ved anden kommunikation forstås bl.a. elektronisk kommunikation via mobiltelefon og internet.” Bestemmelsen har hjemmel i voksen-
ansvarslovens § 18:
”For unge, der efter § 765 i retsplejeloven er anbragt på sikrede døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om
social service, gælder § 771 og § 772, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i retsplejeloven tilsvarende.
Stk. 2.
Social- og indenrigsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om besøg, brevveksling,
telefonsamtaler og anden kommunikation.”
13
LBK
Side 25 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0028.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Vurdering af indsmuglinger på de sikrede døgninstitutioner
Forstanderne er ligeledes, såfremt der er blevet identificeret (forsøg) på indsmugling af hen-
holdsvis våben og euforiserende stoffer, blevet bedt om at vurdere, hvorvidt disse sikkerheds-
hændelser kunne være undgået.
Forstanderne på de to døgninstitutioner, der har oplevet indsmugling af våben, vurderer hen-
holdsvis i nogen grad og i høj grad
14
, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger ville have
kunnet hindre disse hændelser. Begge forstandere peger konkret på kropsscannere som en
hensigtsmæssig, men manglende, sikkerhedsforanstaltning.
Fem forstandere mener, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger ”slet ikke” eller ”i mindre
grad” ville have kunnet hindre nogle af ovennævnte sikkerhedshændelser vedrørende forsøg på
indsmugling eller indsmuglede euforiserende stoffer. De resterende forstandere mener ”i høj
grad” eller ”i nogen grad”, at hændelserne kunne have været hindret
15
. Det begrundes bl.a. på
følgende måde:
”Anvendelse af personscanner kan mere præcist og hurtigt samt på mindre ind-
gribende vis visualisere besiddelse af uønskede genstande (stoffer, våben, kommunikationsud-
styr mv.).”
Flere forstandere fremhæver, at der er forhold, der gør, at indsmugling af euforiserende stoffer
ikke kan undgås. En forstander fremhæver bl.a. institutionens placering ved vejen som et vilkår,
der gør, at indsmugling af euforiserende stoffer nødvendigvis vil forekomme. En anden henvi-
ser til, at det
”selv i de mest sikrede fængsler ikke er muligt at forhindre indsmugling”
og stiller
på den baggrund spørgsmålstegn ved, om det er muligt på de sikrede døgninstitutioner. To for-
standere fremhæver desuden, at det i forbindelse med indsmugling af euforiserende stoffer er
nødvendigt at forholde sig til, hvorvidt lovgivningen hjemler undersøgelse af gæster på døgnin-
stitutionerne.
Størstedelen af medarbejderne vurderer i nogen eller høj grad, at ydre sikkerhedsforanstaltnin-
ger vil kunne reducere antallet af indsmuglinger af henholdsvis euforiserende stoffer og våben,
jf. figur 6.
Anm.: n, medarbejdere = 33, fordelt på fire sikrede døgninstitutioner. Spørgsmål:
I hvilken grad vurderer du, at yderligere ydre sikkerhedsforan-
staltninger kan hindre forsøg på indsmugling og/eller fremme fund af indsmuglede våben/euforiserende stoffer på din institution?
14
Den anvendte skala er ”I høj grad”, ”I nogen grad”, ”I mindre grad” og ”Slet ikke.”
15
Spørgsmål:
I hvilken grad vurderer du, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger ville have kunnet hindre nogle af ovennævnte sikkerhedshændelser vedrø-
rende forsøg på indsmugling eller indsmuglede euforiserende stoffer?
Svarmuligheder: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke.
Side 26 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0029.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Besvarelserne fra de fire socialtilsyn varierer for så vidt angår indsmuglinger, og et socialtilsyn
peger på forstærket ydre sikkerhed som afgørende for at minimere omfanget af indsmugling af
våben såvel som euforiserende stoffer. Det skal igen bemærkes, at de divergerende opfattelser
blandt socialtilsynene kan relatere til det faktum, at de har baseret deres vurderinger på de –
forskellige – døgninstitutioner, de fører tilsyn med.
På tværs af forstanderne på de sikrede døgninstitutioner erklærer fem sig ”delvis enige” eller
”enige” i, at udendørs videoovervågning er et egnet redskab til at forebygge indsmugling, mens
to er uenige heri. To socialtilsyn erklærer sig enige i, at udendørs videoovervågning er et egnet
redskab til at forebygge indsmugling, mens to erklærer sig delvist uenige. Socialtilsynenes ud-
sagn er gældende for såvel sikrede som delvis lukkede institutioner.
Indsmuglinger på de delvis lukkede døgninstitutioner
På de delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger er der i forbindelse med indsmugling af våben
og euforiserende stoffer spurgt ind til fund af såvel våben som euforiserende stoffer i følgende
scenarier
16
.
-
-
Scenarium A. Personalets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke
og evt. med tilkaldelse af hundefører.
Scenarium B. Politiets undersøgelse af den unges person ved anbringelse.
Scenarium C. Politiets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke og
evt. med hunde.
-
Der blev i 2018 identificeret indsmugling af våben på to delvis lukkede døgninstitutioner. Dette
er på begge døgninstitutioner sket én gang i 2018 i forbindelse med personalets undersøgelse
af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke (scenarium A).
Det fremgår af døgninstitutionernes besvarelser, at indsmugling af euforiserende stoffer er mere
hyppigt end (forsøg på) indsmugling af våben. Der er således i 2018 identificeret (forsøg på)
indsmugling af euforiserende stoffer på fire ud af de fem delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger. På en institution er der ugentligt fundet våben i forbindelse med personalets undersø-
gelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke og evt. med tilkaldelse af hunde-
fører. Ellers er der tale om fund på månedlig, halvårlig eller årlig basis og primært ved persona-
lets undersøgelse. Resultaterne er præsenteret i nedenstående figur 7.
16
Personalet på delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger har ikke tilsvarende, som på de sikrede døgninstitutioner, mulighed for at
undersøge personen ved anbringelse samt før og efter besøg og fravær.
Side 27 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0030.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Anm.: Spørgsmål:
Hvor ofte vil du anslå, at personalet eller politiet i 2018 har fundet euforiserende stoffer i følgende situationer…
.
Scenarium A. Persona-
lets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke og evt. med tilkaldelse af hundefører, Scenarium B. Politiets undersøgelse af den unges
person ved anbringelse. Scenarium C. Politiets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke og evt. med hunde.
Svarkategorier: Dagligt,
Ugentligt, Månedligt, Halvårligt, Årligt, Aldrig, Ved ikke. Venstreaksen indikerer antal døgninstitutioner.
Vurdering af indsmuglinger på delvis lukkede døgninstitutioner
Forstandernes vurderinger af hændelserne vedrørende indsmugling er, at hændelserne ”i høj
grad” kunne have været undgået. Argumentationen fra én forstander er enslydende med den
beskrevne fra de sikrede døgninstitutioner, hvor kropsscannere vurderes at kunne hindre hæn-
delserne vedrørende indsmugling og være hurtigere og mindre indgribende end traditionel
kropsvisitering. Det beskrives af en anden forstander, at
”de unge er til fare for sig selv og per-
sonalet, når de er på stoffer og kravler rundt i højderne (…). Bedre mulighed for de fysiske ram-
mer, der matcher målgruppen er nødvendig i forhold til sikkerhed.”
Omvendt peger en forstan-
der på, at de i lange perioder ikke har unge anbragt, der forsøger indsmugling.
Ca. halvdelen af medarbejderne vurderer i nogen grad, at ydre sikkerhedsforanstaltninger vil
kunne hindre (forsøg på) indsmuglinger af euforiserende stoffer og våben, jf. figur 8.
Anm.: n, medarbejdere = 76, fordelt på tre delvis lukkede døgninstitutioner. Spørgsmål:
I hvilken grad vurderer du, at yderligere ydre sikkerheds-
foranstaltninger kan hindre forsøg på indsmugling og/eller fremme fund af indsmuglede våben/euforiserende stoffer på din institution?
Socialtilsynene har både i forhold til våben og euforiserende stoffer forskellige vurderinger af,
hvad der har størst betydning for at minimere antallet af indsmuglinger, og ét socialtilsyn peger
på forstærket ydre sikkerhed.
Alle forstanderne erklærer sig enige i, at udendørs videoovervågning er et egnet redskab til at
forebygge indsmuglinger. En forstander uddyber, at udendørs videoovervågning vil sikre, at det
bliver muligt at tale med de unge om fakta og ikke formodninger.
Side 28 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0031.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
5. Balance mellem ydre sik-
kerhed og trivsel
Aktørerne er blevet bedt om at reflektere over hensynet til ydre sikkerhed overfor hensynet til
muligheden for at styrke de unges trivsel og udvikling.
Sikrede døgninstitutioner
”Der er et grunddilemma i på den ene side at arbejde pædagogisk og med relationsarbejde og
så på den anden side kontrolarbejdet, altså medvirke til, at de er spærret inde”
(driftsherre)
17
.
Socialtilsynene er blevet spurgt, om de har vurderet, at de
eksisterende
sikkerhedsforanstaltnin-
ger på de sikrede døgninstitutioner har konsekvenser for muligheden for at styrke de unges triv-
sel og udvikling
18
. Der viser sig ligeledes en forskel i socialtilsynenes vurdering, jf. figur 9.
Anm.: Spørgsmål:
Har I som socialtilsyn vurderet, at sikkerhedsforanstaltningerne på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner har konsekvenser for
muligheden for at styrke de unges trivsel og udvikling?
Svarkategorier. Ja, negative konsekvenser, Ja, positive konsekvenser og Nej. Venstreaksen
angiver antal socialtilsyn.
Forstanderne på de sikrede døgninstitutioner ser forskelligt på, om yderligere ydre sikkerhed vil
få negative konsekvenser for muligheden for at styrke de unges trivsel og udvikling, jf. figur 10.
Samme perspektiv fremhæves i Ankestyrelsen (2018), hvor det beskrives, at de to roller som henholdsvis omsorgsperson og magtin-
stans skal afvejes i forskellige situationer: Skal medarbejderne, i en given situation, anvende deres magtposition til at sikre, at der ikke kan
ske skade, eller skal de møde de unge i en mere ligeværdig position for at skabe udvikling? Det fremgår af rapporten, at medarbejderne
ved de sikrede døgninstitutioner arbejder med at tydeliggøre de to roller.
17
Det bemærkes, at spørgsmålsformuleringen til socialtilsynene adskiller sig fra den til forstanderne, idet socialtilsynene vurderer konse-
kvenserne af de allerede eksisterende sikkerhedsforanstaltninger.
18
Side 29 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0032.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Anm: Spørgsmål:
I hvilken grad vurderer, du, at yderligere ydre sikkerhed vil få negative konsekvenser for muligeden for at styrke de unges trivsel og udvik-
ling.
Svarkategorier: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke. Venstreaksen indikerer antal døgninstitutioner.
En forstander på en sikret døgninstitution, der svarer ”i høj grad”, uddyber:
”Det er vigtigt for vo-
res pædagogiske arbejde, at vi ikke signalerer overmagt gennem alarmer, nøgler m.m. Det kan
være meget konfliktskabende.”
Respondenter, der har svaret ”slet ikke” har ikke uddybet svaret
kvalitativt.
Medarbejdere på de sikrede døgninstitutioner tenderer mod at vurdere, at yderligere sikker-
hedsforanstaltninger vil få negative konsekvenser for muligheden for at styrke/arbejde med de
unges trivsel, jf. figur 11.
Anm: n, sikrede døgninstitutioner = 33, n, fordelt på fire døgninstitutioner. Spørgsmål:
Vurderer du, at yderligere ydre sikkerhed vil få konse-
kvenser for muligheden for at styrke/arbejde med de unges trivsel og udvikling?
Svarkategorier. Ja, negative konsekvenser, Ja, positive konsekvenser
og Nej, ingen konsekvenser.
Ca. halvdelen af medarbejderne på sikrede institutioner angiver, at de oplever dilemmaer mel-
lem ydre sikkerhed på den ene side og de unges trivsel og udvikling på den anden side.
I boksen nedenfor er samlet udvalgte citater med eksempler på dilemmaer.
Side 30 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0033.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Boks 3.
Citater fra medarbejdere på sikrede døgninstitutioner
Det er vanskeligt at udforme ydre sikring, således at den visuelle påvirkning ikke skader miljøet om-
kring den pædagogiske indsats, herunder de unges selvforståelse.
Vi skal arbejde i den pædagogiske kontekst og dermed skabe udvikling for de unge, hvilket kan påvir-
kes, hvis vi bliver mere fængselslignende.
Man risikerer at blive udfordret i forhold til den bæredygtige kontakt/pædagogiske indsats, som er den
vigtigste del i forhold til at skabe udvikling hos de unge.
Det er udsatte unge. De skal støttes i forhold til deres vanskeligheder. Med for meget fokus på den
ydre sikkerhed, minimerer man den unges trivsel og udvikling, fordi der bliver mindre fokus på den
pædagogiske indsats. Der var vel en årsag til, at man ville have de unge mennesker væk fra fængs-
lerne.
Delvis lukkede døgninstitutioner
Socialtilsynene vurderer ikke, at de eksisterende sikkerhedsforanstaltninger har negative konse-
kvenser for muligheden for at øge de unges trivsel og udvikling, jf. figur 12.
Anm.: Spørgsmål:
Har I som socialtilsyn vurderet, at sikkerhedsforanstaltningerne på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner har konsekvenser for
muligheden for at styrke de unges trivsel og udvikling?
Svarkategorier. Ja, negative konsekvenser, Ja, positive konsekvenser og Nej. Venstreaksen
angiver antal socialtilsyn. Tre socialtilsyn fører tilsyn med de delvis lukkede døgninstitutioner.
Overordnet hælder vurderingen fra forstanderne på de delvis lukkede døgninstitutioner mod, at
forstærket ydre sikkerhed ikke – eller kun i nogen grad – vil få negative konsekvenser, jf. figur
13. Disse resultater skal formentlig ses i forlængelse af de forskelle mellem institutionstypernes
sikkerhedsniveau, der blev fremhævet i kapitel 2.
Side 31 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0034.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Anm: Spørgsmål:
I hvilken grad vurderer, du, at yderligere ydre sikkerhed vil få negative konsekvenser for muligeden for at styrke de unges trivsel og udvik-
ling.
Svarkategorier: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke. Venstreaksen indikerer antal døgninstitutioner.
Medarbejdere på de delvis lukkede døgninstitutioner er delt på spørgsmålet om, hvorvidt yderli-
gere sikkerhedsforanstaltninger vil få negative konsekvenser for muligheden for at styrke/ar-
bejde med de unges trivsel, jf. figur 14.
Anm: n, delvis lukkede døgninstitutioner = 76, fordelt på tre døgninstitutioner. Spørgsmål:
Vurderer du, at yderligere ydre sikkerhed vil få kon-
sekvenser for muligheden for at styrke/arbejde med de unges trivsel og udvikling?
Svarkategorier. Ja, negative konsekvenser, Ja, positive konsekvenser
og Nej, ingen konsekvenser.
Ca. halvdelen af medarbejderne på de delvis lukkede døgninstitutioner angiver, at de oplever
dilemmaer mellem ydre sikkerhed på den ene side og de unges trivsel og udvikling på den an-
den side. I boksen nedenfor er samlet udvalgte citater med eksempler på dilemmaer.
Side 32 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0035.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Boks 4.
Citater fra medarbejdere på delvis lukkede døgninstitutioner
Med så svære diagnoser kan man risikere at stresse de unge mere med følelsen af at være lukket inde,
samtidig med at det er en nødvendighed.
Man vil jo gerne sikre institutionen imod, at der bliver smuglet skadelige effekter m.m. ind.
Omvendt set vil man gerne træne de unge til selvstændigt at navigere i livets fristelser på en positiv
måde.
Ja, i nogle tilfælde i forhold til de sociale anbringelser. For nogle giver det ro og tryghed med sikkerhe-
den, for andre opleves det som indespærring/fængsel og de bruger energi på at være i opposition til
dette fremfor at forholde sig til deres egen trivsel og udvikling.
Side 33 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0036.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
6. Medarbejdernes kompeten-
cer
I dette kapitel redegøres for, hvilke kompetencer socialtilsyn og forstandere finder væsentligst
for arbejdet på sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner. Dernæst beskrives, hvilke situationer
der kan udfordre personalet, og hvilke tiltag der har været igangsat med henblik på at ruste
medarbejderne bedst muligt til arbejdet på sikrede og delvis lukkede institutioner. Ligeledes ind-
går medarbejdernes vurdering af potentialet af kompetenceudvikling.
Sikrede døgninstitutioner
Væsentligste kompetencer
Forstanderne er blevet bedt om at angive de tre vigtigste kompetencer hos personalet i forhold
til målgruppens behov, og i forhold til at institutionen kan leve op til sit formål.
Halvdelen af forstanderne fremhæver, at en pædagogisk uddannelse er en væsentlig forudsæt-
ning for arbejdet på en sikret døgninstitution, idet de betoner faglige/pædagogiske kompeten-
cer
19
. Der lægges ligeledes stor vægt på, at medarbejderne har faglige kompetencer i forhold til
målgruppen. Viden om den unges særlige behov og udfordringer funderet i en professionel til-
gang fremhæves således af flere forstandere.
Af andre eksempler nævnes konfliktnedtrapningskompetencer og fysisk og psykisk robusthed.
Forstanderne lægger generelt stor vægt på personlige og sociale kompetencer, herunder bl.a.
lydhørhed og empati. Boks 5 præsenterer et samlet overblik over de væsentlige kompetencer
ifølge forstanderne.
Det fremgår ligeledes af Ankestyrelsens rapport fra 2018, at der er forskel på, hvor højt uddannelse vægtes i forhold til menneskesyn
og varieret baggrund i medarbejdergruppen, og hvor stor en andel af medarbejderne på afdelingerne med pædagogisk uddannelse der
bliver set som ideel.
19
Side 34 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0037.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Boks 5. Kategorisering af forstandernes angivelser af de væsentlige kompetencer blandt
medarbejderne på sikrede døgninstitutioner
Faglige/pædagogiske kompetencer
• Professionalisme: Viden/høj faglighed i form af faguddannet pædagogisk personale
• Pædagogisk eller anden faglig uddannelse
• Pædagogisk viden
• Faglige tilgange og metoder
• Vores pædagogiske tilgang.
Specifikke faglige kompetencer i forhold til målgruppen
• Kompetencer indenfor forståelsen af målgruppen og dennes udfordringer
• Evnen til at undervise vores målgruppe
• Viden om de unges særlige behov og udfordringer.
Pædagogisk reflekteret handling
• Ordentlighed: At have styr på balancen og etiske overvejelser i krydsfeltet mellem magt/sikkerhed
og socialpædagogiske indsatser
• Konfliktnedtrapning
• Evne til at nedtrappe konflikter
• Godt samarbejde i personalegruppen – bruge hinandens kompetencer
• Vidensorienteret og systematisk
Sociale/personlige kompetencer
• Lydhørhed: At medarbejder er indstillet på og i stand til at skabe kontakt med den unge
• Empati, sympati, compassion med handling
• Positivt menneskesyn
• En genuin indre motivation til at være dybt optaget af at forstå og hjælpe det enkelte barn eller et
ungt menneske
• Robusthed og stabilitet
• Fysisk aktivitet og kreativitet.
Anm.: Spørgsmål:
Angiv de tre væsentligste kompetencer hos personalet i forhold til målgruppens behov, og i forhold til at døgninstitutionen/den delvis lukkede
afdeling kan leve op til sit formål.
Driftsherrerne vurderer generelt, at medarbejderne på de sikrede døgninstitutioner har de for-
nødne kompetencer. Flere fremhæver dog nødvendigheden af, at kompetencerne løbende ud-
vikles. En driftsherre beskriver det på følgende måde:
”Man skal have en rigtig stor interesse for
de her unge. Kompetencerne kan man have gennem sin uddannelse, men de skal forfines og
udvikles løbende (…).”
Et væsentligt aspekt af medarbejdernes kompetencer er de unges oplevelse heraf. I de inter-
views, Ankestyrelsen foretog med unge i 2018
20
, fremgik ikke nogen klar fælles holdning blandt
de unge om, hvorvidt pædagogisk uddannet personale er at foretrække. I undersøgelsen kon-
kluderes det, at de unges oplevelse af, hvad der er det gode personale, i højere grad end ud-
dannelsesbaggrund er bestemt af, at de unge føler, at medarbejderne prøver at tage udgangs-
punkt i deres behov.
Det er i Ankestyrelsens rapport endvidere beskrevet, at det på alle de sikrede døgninstitutioner
blev fremhævet, at medarbejderne hele tiden er opmærksomme på at nedtrappe og være neu-
trale i konfliktsituationer, og hvordan det nogle gange ikke lykkes, med eskalering af konflikten
til følge. Her gives også eksempler på situationer, hvor medarbejderne ifølge de unge har været
20
Interviewene blev gennemført i forbindelse med
Ankestyrelsens rapport ”Undersøgelse af det pædagogiske grundlag på de sikrede
døgninstitutioner”.
Side 35 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0038.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
medvirkende til, at en konflikt udviklede sig, eller hvor det, at medarbejderne ikke har aflæst en
situation rigtigt, kan betyde, at de ikke når at nedtrappe konflikten i tide
21
.
Socialtilsynene har forholdt sig til de vigtigste kompetencer for begge institutionstyper samlet
set. Flere af kompetencerne er overlappende med dem, som forstanderne fremhævede, herun-
der bl.a. faglige og relationelle kompetencer, målgruppekendskab og konfliktnedtrapningskom-
petencer. Socialtilsynenes svar er præsenteret i boks 6 nedenfor.
21
Ankestyrelsen (2018), s. 79.
Side 36 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0039.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Boks 6. Socialtilsynenes angivelse af de væsentlige kompetencer blandt medarbejderne på sik-
rede og delvis lukkede døgninstitutioner
Faglige/pædagogiske kompetencer
Pædagogisk viden/uddannelse
Faglige kompetencer.
Specifikke faglige kompetencer
Viden om diagnoser og problemskabende adfærd
Viden/kendskab til målgruppen
Kendskab til lov om voksenansvar.
Pædagogisk reflekteret handling:
Konfliktnedtrapning
Konfliktnedtrapning og low arousal
Stabilitet og erfaring.
Sociale kompetencer:
Personlige kompetencer, herunder indlevelse, forståelse, rummelighed, anerkendelse
Relationelle kompetencer
Omsorgsfuldhed og tolerance.
Personlige kompetencer:
Personlig robusthed.
Anm.: Spørgsmål:
Angiv de tre væsentligste kompetencer hos personalet i forhold til målgruppens behov, og i forhold til at døgninstitutionen/den delvis lukkede
afdeling kan leve op til sit formål.
Hverdagens udfordrende situationer
Ca. halvdelen af medarbejderne på de sikrede døgninstitutioner oplever situationer, der er ud-
fordrende enten dagligt (18 pct.) eller ugentligt (30 pct.).
Forstandere, medarbejdere og driftsherrer peger alle på, at unge med svære psykiske proble-
mer giver anledning til udfordrende situationer. Andre udfordringer er bl.a. konflikthåndtering og
magtanvendelser samt sammensætning af ungegruppen, jf. nedenstående boks 7.
Side 37 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0040.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Boks 7.
Aktørernes opfattelse af udfordrende situationer for medarbejderne
Forstandere
Driftsherrer
Unge med svære psykiske problemer/udfordringer
Sammensætningen af ungegruppen
Arbejdet med uledsagede mindreårige udlændinge.
Konflikthåndtering i forbindelse med eksempelvis udadreage-
rende adfærd
Unge med svære psykiske problemer/udfordringer
Unge, der ikke kan/vil samarbejde og/eller har mistro overfor
autoriteter
Udfordringer relateret til psykisk arbejdsmiljø/kollegaer.
Unge med svære psykiske problemer/udfordringer og mistriv-
sel
Medicinhåndtering
Konflikthåndtering og magtanvendelser.
Medarbejdere
Anm.: Kun de medarbejdere, der enten dagligt eller ugentligt oplever udfordrende situationer, er blevet bedt om at give eksempler herpå.
En driftsherre uddyber vedrørende psykiske lidelser og mistrivsel.
”Det bliver tydeligere og tyde-
ligere, at de unge – foruden kriminalitet og misbrug – er komplicerede unge mennesker med
psykiske lidelser og mistrivsel. Her er der behov for opkvalificering.”
Driftsherrerne påpeger, at
de unge med psykiske lidelser stiller store krav til medarbejdernes kompetencer, fx i forhold til
medicinhåndtering. En driftsherre fremhæver endvidere behovet for, at der etableres et godt
tværsektorielt samarbejde mellem kommunen og regionen, hvilket er en generel frem for en fag-
lig kompetence, som i flere tilfælde ikke er til stede på døgninstitutionerne.
Seks af forstanderne peger på sammensætningen af ungegruppen på institutionen som den
mest afgørende for konfliktniveauet. En forstander uddyber på følgende måde:
”Ungegrupperne
og sammensætningen af dem, herunder særligt når der er unge med dyssocial personligheds-
forstyrrelse. I perioder med flere ind- og udskrivninger ses der også tendens til øgede kampe
mellem de unge, som forsøger at skabe nye magthierarkier. Der ses også tendens til, at der bli-
ver set ned på uledsagede unge [uledsagede mindreårige udlændinge, red.], som bliver forsøgt
overfaldet i større omfang.”
I lighed med socialtilsynene bliver det nævnt, at det pædagogiske
personales tilgang til målgruppen kan være konfronterende
22
.
Driftsherrerne er generelt optaget af konflikter og magtanvendelser og medarbejdernes evne til
at håndtere dette. En driftsherre vurderer, at man på døgninstitutionerne med fordel kunne gøre
endnu mere ud af konflikthåndtering for at nedbringe antallet af magtanvendelser:
”Jeg har tit
spurgt mig selv om, hvorfor er der sket magtanvendelse her? Ikke, at den er forkert, men hvad
nu, hvis vi var endnu dygtigere til konflikthåndtering, forståelse og mestring? (…). Hvis vi havde
nogen, der var virkelig veluddannede i konflikthåndtering, så ville der gå endnu længere tid, før
det kom til en magtanvendelse – eller det ville slet ikke komme dertil.”
Socialtilsynene fremhæver både personalets kompetencer og/eller institutionens metode som
afgørende for, hvor ofte personalet på henholdsvis sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner
skrider til magtanvendelse. Ét socialtilsyn begrunder på følgende måde:
”[Det betyder noget],
om institutionen har en politik for, at personalet hellere trækker sig i konfliktsituationer (mellem
22
I Ombudsmandens temarapport om sikrede døgninstitutioner, arrester og fængsler konkluderes det ligeledes, at der nogle steder ses en
sammenhæng mellem personalets tilgang til de unge og brugen af magt.
Side 38 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0041.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
ung og personale), eller om personalet har nultolerance og skrider til en fysisk magtanvendelse
med det samme. Vi ser stor forskel på antallet af fysiske magtanvendelser imellem afdelingerne
og imellem de døgninstitutioner, vi fører tilsyn med.”
Ifølge Ankestyrelsen (2018)
23
løses konflikter på de sikrede døgninstitutioner kun med magt, når
de socialpædagogiske muligheder er udtømt. En meget vigtig del af konflikthåndteringen er at
forstå konflikten, og medarbejderne ser det som deres opgave at hjælpe den unge til selv at for-
stå konflikter, hans/hendes reaktion på dem, og hvad der er med til at udløse og optrappe en
konflikt.
Allerede iværksatte og fremadrettede tiltag
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på anbringelsessteder må kun ske
undtagelsesvist og må aldrig erstatte omsorg og en socialpædagogisk indsats. Personalet skal
forud for enhver form for magtanvendelse eller andet indgreb i selvbestemmelsesretten afsøge
alle muligheder for at opnå barnets eller den unges frivillige medvirken til en nødvendig foran-
staltning
24
.
Med afsæt i forstandernes egne vurderinger af faktorer, der er udfordrende og med betydning
for konfliktniveauet, er de blevet spurgt ind til, hvilke tiltag de allerede har iværksat for at fore-
bygge konflikter og magtanvendelser. Her træder diverse kurser, supervision og undervisning,
fx i mentalisering og konfliktnedtrapning, tydeligt frem.
I forhold til fremadrettede tiltag vurderer én forstander, at alle relevante tiltag allerede er iværk-
sat, og en anden vurderer, at omfanget af magtanvendelser har et niveau, der gør, at de ikke
p.t. har fokus på at iværksætte tiltag, der kan reducere antallet heraf.
Øvrige forstandere peger på en række fremtidige tiltag, der ville kunne reducere magtanvendel-
ser, herunder efter-/videreuddannelse, fx i Low Arousal og KRAP, der således relaterer specifikt
til kompetenceudvikling indenfor specifikke metoder. Endvidere fremhæves nødvendigheden af
bedre samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, fx kommune, forsvarere og politi. Det kan
bemærkes, at to forstandere bl.a. fremhæver tiltag relateret til den ydre sikkerhed, herunder
kropsscannere og indendørs videoovervågning.
Delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger
Væsentligste kompetencer
Forstanderne på de delvis lukkede døgninstitutioner fremhæver i mindre grad de pædagogi-
ske/faglige kompetencer/uddannelser. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de ikke finder dem
væsentlige. Forstanderne fremhæver derudover flere af de samme kompetencer som forstan-
derne på de sikrede døgninstitutioner, jf. boks 8 nedenfor.
23
”Undersøgelse om det pædagogiske grundlag på de sikrede døgninstitutioner”, s. 7.
24
LBK nr. 764 af 01/08/2019 Gældende (voksenansvarsloven). Det fremgår af den nuværende bekendtgørelse om voksenansvar for
anbragte børn og unge, § 7.
Side 39 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0042.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Boks 8.
Forstandernes vurdering af de væsentlige kompetencer blandt medarbejderne, delvis luk-
kede døgninstitutioner
Personlige/sociale kompetencer
Ro
Fysisk og psykisk robusthed
Omsorgsfuldhed.
Pædagogisk reflekteret handling
Overblik
Konflikthåndtering
Godt samarbejde i personalegruppen.
Specifikke faglige kompetencer i forhold til målgruppen
Viden om den unges særlige behov og udfordringer.
Anm.: Spørgsmål:
Angiv de tre væsentligste kompetencer hos personalet i forhold til målgruppens behov, og i forhold til at døgninstitutionen/den delvis lukkede
afdeling kan leve op til sit formål.
Hverdagens udfordrende situationer
Medarbejderne på de delvis lukkede døgninstitutioner oplever typisk situationer, der er udfor-
drende ugentligt eller månedligt. Særligt fremhæves unge med handicap, fx autisme, samt
unge, der ikke vil indpasse sig under de institutionelle rammer, som udfordrende, jf. boks 9.
Boks 9.
Medarbejderes og forstanderes opfattelse af udfordrende situationer for medarbejderne
Forstandere
Medarbejdere
Svært selvskadende unge
Hvis unge ønsker at rømme og ikke kan tilbageholdes.
Konflikthåndtering i forbindelse med eksempelvis kravsituatio-
ner (herunder også magtanvendelse)
Unge med diagnoser, herunder autisme
Udfordringer relateret til psykisk arbejdsmiljø/kollegaer
Udfordringer relateret til samarbejde med forældre/pårø-
rende*.
Anm.: n, medarbejdere = 76, fordelt på tre døgninstitutioner. *Bemærk, at én institution som metode inddrager forældrene aktivt, hvilket
kan influere på de udfordringer, der opleves. De medarbejdere, der enten dagligt eller ugentligt oplever udfordrende situationer, er blevet
bedt om at give eksempler herpå.
En medarbejder uddyber eksempelvis:
”[Der er et] alment behov for fortsat fokus på handicap
og diagnoseforståelse – det er en løbende proces, hvor vi hele tiden må følge med for at bevare
fokus på kerneopgaven, som er arbejdet med de unge.”
Sammensætningen af ungegruppen beskrives som værende af afgørende betydning for kon-
fliktniveauet. En forstander beskriver det på følgende måde:
”Den skiftende og uforudsigelige
målgruppe – der skifter fra time til time, og af og til viser sig at føre til rigtig uheldige sammen-
sætninger.”
På de delvis lukkede døgninstitutioner fremhæves personalets kompetencer også
som afgørende for konfliktniveauet. Én forstander fremhæver fx, at det kan føre til konflikter,
hvis personalet ikke forstår den unges særlige udfordringer.
Side 40 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Allerede iværksatte og fremadrettede tiltag
Med afsæt i forstandernes egne vurderinger af faktorer, der er udfordrende og med betydning
for konfliktniveauet, er de blevet spurgt ind til, hvilke tiltag de allerede har iværksat for at fore-
bygge konflikter og magtanvendelser.
For de delvis lukkede døgninstitutioner fremhæves både allerede iværksatte og fremadrettede
tiltag, der vedrører faktorer relateret til den ydre sikkerhed. Således har én institution indført
overfaldsalarmer samt opsat lys og lamper på hele matriklen. I forhold til allerede iværksatte til-
tag fremhæves endvidere kurser i bl.a. magtanvendelser, Low Arousal samt anvendelse af en
pædagogik, som har fokus på at gøre de unge trygge. Derudover fremhæves flere ressourcer til
målgruppen, mere uddannelse til personalet og bedre rammer til målgruppen af en enkelt for-
stander.
Side 41 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0044.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
7. Opkvalificering af medar-
bejdere
I dette kapitel beskrives medarbejdernes uddannelsesbaggrund og anciennitet. Med afsæt heri
fokuseres på videreudviklingen af medarbejdernes kompetencer, idet der redegøres for døgnin-
stitutionernes praksis for opkvalificering og for introduktion af nye medarbejdere og vikarer.
Medarbejdernes vurdering af egne kompetencer indgår også.
Personalets uddannelsesbaggrund
Personalets uddannelsesbaggrund er afgørende for, hvilke faglige kompetencer der er til stede
på døgninstitutionen. Nedenstående figur 15 viser gennemsnittet af andelen af ansatte indenfor
den pågældende faggruppe for de otte sikrede og de fem delvis lukkede døgninstitutioner. Stør-
stedelen af personalet på boafdelingerne på såvel de sikrede som de delvis lukkede døgninsti-
tutioner har en pædagogisk uddannelse, mens de næststørste faggrupper udgøres af henholds-
vis erhvervsuddannede og ufaglærte.
Anm.: Spørgsmål:
Angiv for døgninstitutionens boafdeling(er), hvor mange medarbejdere der har følgende primære uddannelsesmæssige baggrund.
Svarmulig-
heder: Pædagog, Socialrådgiver/Socionom, Lærer, Pædagogisk assistent, Politibetjent, Fængselsfunktionær, Psykolog, Erhvervsuddan-
nelse (teknisk skole), Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole, universitet), Ufaglært. Kategorierne (pæda-
gog, pædagogisk assistent og lærer) er samlet i kategorien ”Pædagogisk
uddannelse”. På de sikrede døgninstitutioner er der også ansat
psykologer og socialrådgivere, men gennemsnittet afrundes til nul. Seks ud af syv forstandere på de sikrede døgninstitutioner har besvaret
spørgsmålet.
Side 42 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0045.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Tabel 4 nedenfor viser variationen fordelt på institutionstypeniveau. Det fremgår, at der er me-
get stor variation på tværs af døgninstitutioner. Eksempelvis varierer andelen af pædagogisk
uddannede fra ca. 50-90 pct. på de sikrede døgninstitutioner og fra ca. 60-95 pct. på de delvis
lukkede døgninstitutioner.
Tabel 4.
Variation i uddannelsesbaggrund
Pædago-
gisk ud-
dannelse
Sikrede
døgninsti-
tutioner
Erhvervs-
uddan-
nelse
Ufaglært
Anden vi-
deregå-
ende ud-
dannelse
Politibe-
tjent/
fængsels-
funktio-
nær
0-3 pct.
Psykolog
Socialråd-
giver
52-89 pct.
0-53 pct.
0-40 pct.
0-10 pct.
0-2 pct.
0-2 pct.
Delvis luk-
kede døgn-
institutio-
ner
60-95 pct.
0-52 pct.
0-22 pct.
0-11 pct.
0-14 pct.
0-3 pct.
0-3 pct.
Anm.: Spørgsmål: Angiv for døgninstitutionens boafdeling(er), hvor mange medarbejdere der har følgende primære uddannelsesmæssige
baggrund. Svarmuligheder; Pædagog, Socialrådgiver/Socionom, Lærer, Pædagogisk assistent, Politibetjent, Fængselsfunktionær, Psykolog,
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole, universitet), Ufaglært. Kate-
gorierne (pædagog, pædagogisk assistent og lærer) er samlet i kategorien ”Pædagogisk
uddannelse”.
Anciennitet
Det fremgår af nedenstående figur 16, at ca. ¾ af personalet på begge institutionstyper har
mindst tre års erfaring. En større andel af personalet på de delvis lukkede døgninstitutioner har
over fire års erfaring med målgruppen.
Anm.: Spørgsmål:
Anslå anciennitet blandt personalet på boafdelingerne.
Seks ud af otte forstandere på de sikrede døgninstitutioner har besvaret
spørgsmålet. Bemærk: Spørgsmålsformuleringen er ikke nødvendigvis entydig. Anciennitet henviser dog typisk til en persons anciennitet i
den pågældende stilling.
Tabel 5 nedenfor viser variationen i anciennitet på tværs af henholdsvis sikrede og delvis luk-
kede døgninstitutioner.
Tabel 5.
Variation i anciennitet
Over 4 år
3-4 år
1-2 år
Side 43 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0046.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Tabel 5.
Variation i anciennitet
Sikrede døgninstitutio-
ner
Delvis lukkede døgnin-
stitutioner
24-64 pct.
38-60 pct.
12-50 pct.
24-34 pct.
23-40 pct.
14-38 pct.
Anm.: Spørgsmål:
Anslå anciennitet blandt personalet på boafdelingerne.
Seks ud af otte forstandere på de sikrede døgninstitutioner har besvaret
spørgsmålet. Bemærk: Spørgsmålsformuleringen er ikke nødvendigvis entydig. Anciennitet henviser dog typisk til en persons anciennitet i
den pågældende stilling.
Sikrede institutioner
Opkvalificering af medarbejdere
Opkvalificering kan ske på mange forskellige måder. I denne undersøgelse er der draget en
sondring mellem eksterne opkvalificeringsaktiviteter (kurser af minimum en dags varighed) og
interne opkvalificeringsaktiviteter (gennem udleveret materiale, introducerende samtale med for-
stander/afdelingsleder eller sidemandsoplæring). Sondringen afspejler ikke et hierarki mellem
aktiviteterne, men bruges blot til at få en bedre forståelse af opkvalificeringens natur på de sik-
rede og delvis lukkede døgninstitutioner.
Forstanderne er blevet bedt om at forholde sig til, hvordan den samlede medarbejderskare del-
tager i pædagogisk opkvalificering
25
indenfor følgende fem temaer
26
:
1.
2.
3.
4.
5.
Institutionens målgruppe og de unges behov, herunder udredning
Metoder, der kan understøtte målgruppens sundhed, trivsel og udvikling
Metoder til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering
Reglerne i voksenansvarsloven
Anvendelse af bestemmelserne i voksenansvarsloven og forebyggelse af magtanven-
delse.
Forstandernes svar indikerer, at de introducerer medarbejderne til alle temaerne. Dette sker pri-
mært internt, men også i et vist omfang eksternt. Døgninstitutionerne benytter sig særligt af eks-
terne kurser i forhold til reglerne i voksenansvarsloven.
Det er et fællestræk på tværs af de otte sikrede døgninstitutioner, at der anvendes supervision,
fx fra psykologer. Det fremgår ligeledes, at der på flere døgninstitutioner løbende iværksættes
tiltag baseret på konkrete, identificerede behov. Det gælder fx seminarer, hvor relevante temaer
Ved et opkvalificeringsforløb forstås forløb, der har haft til formål at styrke medarbejdernes kompetencer og forståelse indenfor et
bestemt tema. Herved forstås altså ikke deciderede efter- og videreuddannelsesforløb, der er ECTS-givende.). Det har også været muligt
for forstanderne at tilkendegive, at ”medarbejderen introduceres ikke til dette område”.
25
26
Spørgsmål:
Anslå antal blandt personale (inkl. ledere), der under ansættelse på institutionen i 2017 og 2018 har deltaget i opkvalificeringsforløb indenfor
følgende temaer.
Side 44 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0047.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
sættes på dagsordenen. Det fremhæves eksplicit, at arbejdet med medarbejdernes kompeten-
cer understøttes med forskellige processer og strukturer, der – med en forstanders ord – under-
støtter, at
”institutionen er og bliver en lærende organisation”
27
.
Driftsherrerne vurderer generelt, at døgninstitutionerne har et stort fokus på opkvalificering af
medarbejdergruppen, bl.a. afspejlet i nedenstående citater:
”Der er løbende opfølgninger med
forstanderen, og der er helt klart et øget fokus på behovet for opkvalificering. Der postes sim-
pelthen flere penge i det lokalt.”
Og
”På døgninstitutionerne prioriteres uddannelse højt.”
Størstedelen af medarbejderne på de sikrede døgninstitutioner vurderer i forlængelse af oven-
stående, at de som medarbejdergruppe enten i høj eller nogen grad har de faglige, relationelle
og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til døgninstitutionernes målsætninger
og målgruppe, jf. nedenstående figur 17.
Anm.: n, medarbejdere = 76, fordelt på tre døgninstitutioner. Spørgsmål:
I hvilken grad vurderer du, at jeres vikarer har de faglige, relationelle og
personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til jeres målgruppe?
Svarkategorier: Slet ikke, I mindre grad, I nogen grad og I høj grad.
En medarbejder uddyber på følgende måde:
På denne arbejdsplads er der allerede fokus på
obligatorisk intern uddannelse af nye medarbejdere, løbende fælles efteruddannelse af hele
personalet og målrettede kurser til udvalgte nøglepersoner. Hertil kommer fast supervision til de
respektive personalegrupper (hver måned) samt faste procedurer for overlap (…) og efterbe-
handling af konfliktfyldte situationer (fx via individuel eller fælles debriefing eller analyse på et
personalemøde). Disse elementer er essentielle for at have høj faglighed overfor en kompleks
målgruppe.”
Socialtilsynene vurderer overordnet set, at størstedelen af de sikrede døgninstitutioner i nogen
eller i høj grad understøtter personalets kompetencer via efteruddannelsestiltag, jf. tabel 6 ne-
denfor.
Tabel 6.
Socialtilsynenes vurdering af i hvilken grad, de sikrede døgninstitutioner via efteruddannelsestil-
tag understøtter personalets kompetencer indenfor følgende temaer, antal døgninstitutioner
I høj grad
Døgninstitutionens målgruppe og de unges behov
5
I nogen grad
2
I mindre grad
27
De kvalitative kommentarer afspejler, at døgninstitutionerne har et relativt bredt fokus tematisk, såvel som i forhold til hvilke typer af
opkvalificering der anvendes. I bilag 5 er alle døgninstitutionernes kvalitative kommentarer om eksempler på opkvalificeringsforløb og
døgninstitutionernes arbejde med kompetenceudvikling præsenteret.
Side 45 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0048.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Tabel 6.
Socialtilsynenes vurdering af i hvilken grad, de sikrede døgninstitutioner via efteruddannelsestil-
tag understøtter personalets kompetencer indenfor følgende temaer, antal døgninstitutioner
Metoder, der kan understøtte målgruppens sundhed,
trivsel og udvikling
Metoder til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering
Reglerne i voksenansvarsloven
Anvendelse af bestemmelserne i voksenansvarsloven i
praksis og forebyggelse af magtanvendelser
2
5
6
3
4
4
2
1
1
Anm: Antallet i hver kolonne angiver en institution, som det pågældende socialtilsyn har vurderet. Spørgsmål:
På baggrund af jeres kendskab
bedes I vurdere, i hvilken grad, [institution] via efteruddannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt angår følgende temaer:
Svarkategorier. I
høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke. Kategorien Slet ikke er ikke benyttet. Socialtilsynene forholder sig til de enkelte døgnin-
stitutioner, de fører tilsyn med. Et socialtilsyn har ikke ønsket at deltage i undersøgelsen, hvorfor der kun indgår syv af otte sikrede døgn-
institutioner.
Introduktion af nye medarbejdere
Udleveret materiale og en introducerende samtale med forstander er de mest anvendte former
for faglig introduktion til nye medarbejdere. Alle døgninstitutioner benytter sig af sidemandsop-
læring, når det omhandler døgninstitutionens husregler, procedurer og pædagogisk tilgang.
En forstander uddyber praksis på følgende måde: ”En
leder er udpeget til at modtage alle nye
på arbejdspladsen, således at introduktionsforløbet tilrettelægges på samme måde for alle nye.
Der bliver i den forbindelse vurderet på, hvilke individuelle behov den enkelte medarbejder også
måtte have mv. Under følordningen bliver den nye medarbejder tilknyttet en fast medarbejder.”
Størstedelen af døgninstitutionerne anvender håndbogsdokumenter og/eller manualer, som nye
medarbejdere oplæres efter.
Socialtilsynene vurderer overordnet set, at de sikrede institutioner i nogen eller høj grad introdu-
cerer nye medarbejdere til de forskellige temaer, jf. nedenstående tabel 7.
Tabel 7.
Socialtilsynenes vurdering af de sikrede døgninstitutioners introduktion af nye medarbejdere, an-
tal døgninstitutioner
I høj grad
Døgninstitutionens målgruppe og de unges behov
Metoder, der kan understøtte målgruppens sundhed,
trivsel og udvikling
Metoder til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering
Reglerne i voksenansvarsloven
Anvendelse af bestemmelserne i voksenansvarsloven i
praksis og forebyggelse af magtanvendelser
4
4
4
4
4
I nogen grad
3
3
3
2
2
1
1
I mindre grad
Side 46 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0049.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Tabel 7.
Socialtilsynenes vurdering af de sikrede døgninstitutioners introduktion af nye medarbejdere, an-
tal døgninstitutioner
Institutionens husregler, procedurer og pædagogisk til-
gang
4
3
Anm.: Antallet i hver kolonne angiver en institution, som det pågældende socialtilsyn har vurderet. Spørgsmål: På baggrund af jeres kend-
skab, bedes I vurdere, i hvilken grad [institution] introducerer nye medarbejdere til følgende temaer…
Svarkategorier. I høj grad, I nogen
grad, I mindre grad, Slet ikke. Kategorien Slet ikke er ikke benyttet. Socialtilsynene forholder sig til de enkelte døgninstitutioner, de fører
tilsyn med. Et socialtilsyn har ikke ønsket at deltage i undersøgelsen, hvorfor der kun indgår syv af otte sikrede døgninstitutioner.
Brug og introduktion af vikarer
Fire af de sikrede døgninstitutioner anvender vikarer dagligt og to døgninstitutioner ugentligt
28
.
To forstandere angiver, at de benytter sig af afløsningsmedarbejdere og deltidsansatte.
Vikarerne bliver primært introduceret gennem udleveret materiale samt introducerende samtale
med forstanderen på døgninstitutionen. Halvdelen af døgninstitutionerne anvender også side-
mandsoplæring i den faglige introduktion af vikarer.
En forstander uddyber: ”Vi
ansætter selv vikarer, og lægger vægt på samme kompetencer som
for vores faste medarbejdere. Det vil sige at de som oftest er uddannede og erfarne socialpæ-
dagoger, som har arbejdet med udsatte børn og unge i døgnregi.”
En anden forstander beskri-
ver:
”Alle vikarer screenes for tilgang og menneskesyn i en ansættelsessamtale, og der følges
op på dette ved samtaler med det faste personale.”
Ca. 60 pct. af medarbejderne på de sikrede døgninstitutioner vurderer enten i nogen grad eller i
høj grad, at vikarer på deres institution har de faglige, relationelle og personlige kompetencer,
der er nødvendige i forhold til institutionens målsætninger og målgruppe, jf. figur 18.
Anm.: n, medarbejdere = 76, fordelt på tre døgninstitutioner. Spørgsmål:
I hvilken grad vurderer du, at jeres vikarer har de faglige, relationelle og
personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til jeres målgruppe?
Svarkategorier: Slet ikke, I mindre grad, I nogen grad og I høj grad.
Socialtilsynenes vurdering af, i hvilken grad vikarer introduceres til rækken af temaer, viser en
vis variation på tværs af døgninstitutioner. Halvdelen af de sikrede døgninstitutioner bliver af de-
res respektive socialtilsyn vurderet til enten i høj grad (tre døgninstitutioner) eller i nogen grad
(én institution) at introducere vikarer til de forskellige temaer, mens socialtilsynene for de øvrige
institutioner enten angiver, at introduktionen sker i lavere grad, eller at de ikke har indsigt om
graden af denne introduktion.
28
Spørgsmål:
Hvor ofte anvendes der vikarer på boafdelingen?
Svarmuligheder: Dagligt, Ugentligt, Månedligt, Halvårligt, Årligt, Aldrig.
Side 47 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0050.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
På en enkelt sikret institution har det pågældende socialtilsyn vurderet, at vikarbruget på institu-
tionen har et omfang, der påvirker kvaliteten i en negativ retning.
Delvis lukkede døgninstitutioner
Opkvalificering af medarbejdere
Det fremgår, at de delvis lukkede døgninstitutioner også i videst omfang benytter sig af interne
opkvalificeringsaktiviteter, og at alle døgninstitutionerne oplyser, at de opkvalificerer medarbej-
derne indenfor alle de udvalgte temaer.
Forstanderne på de fem delvis lukkede døgninstitutioner beskriver en række interne kompeten-
ceudviklingsforløb, som medarbejderne deltager i. To af de delvis lukkede døgninstitutioner har
en intern uddannelsesafdeling, og de øvrige udarbejder interne forløb ved et identificeret op-
stået behov
29
. Behovene identificeres typisk i forbindelse med MUS-samtaler.
Størstedelen af medarbejderne på de delvis lukkede døgninstitutioner vurderer, at de som med-
arbejdergruppe har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i for-
hold til døgninstitutionernes målsætninger og målgruppe, jf. figur 19.
Anm.:
I hvilken grad vurderer du, at I som medarbejdergruppe har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til jeres målsæt-
ninger og målgruppe?
Svarkategorier: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke.
Medarbejdernes kvalitative besvarelser underbygger overordnet set ovenstående billede af en
medarbejdergruppe, der er i besiddelse af de rette kompetencer. Dette afspejles fx i følgende
citat:
”Jeg har lyst til at klikke af 'i høj grad', men ud fra min tolkning af besvarelsesmulighederne, væl-
ger jeg at klikke 'i nogen grad', idet jeg mener, der altid kan være behov for opkvalificering i for-
hold til nogle områder, da det socialpædagogiske er konstant foranderligt og hele tiden kalder
på forskellige kvalifikationer. Men overordnet, ja. Jeg mener i høj grad, at vi som medarbejder-
gruppe har ovenstående kvalifikationer.”
Det fremgår dog også af nogle af de kvalitative svar, at der visse steder kan være behov for op-
kvalificering. Dette afspejles fx i følgende citat:
”De unge, der er på [afdeling] er så udfordrede, at jeg til tider ser, at kollegaer kan føle magtes-
løshed i forhold til bedst muligt at arbejde pædagogisk på at udvikle de unges problemstillinger.
Opholdets længde, husets muligheder samt normering, hvortil økonomi hænger sammen, er
hvor jeg ser en udfordring, som kan hæmme det pædagogiske arbejde.”
29
Forløbene er uddybet i bilag 5.
Side 48 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0051.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Socialtilsynene vurderer, at de delvis lukkede døgninstitutioner i mindst grad understøtter perso-
nalets kompetencer i forhold til
Metoder, der kan understøtte målgruppens sundhed, trivsel og
udvikling
og
Anvendelse af bestemmelserne i voksenansvarsloven i praksis og forebyggelse af
magtanvendelser,
jf. nedenstående tabel 8. Vurderingerne er overensstemmende med socialtil-
synenes vurderinger i forhold til de sikrede institutioner.
Tabel 8.
Socialtilsynenes vurdering af, i hvilken grad de delvis lukkede døgninstitutioner via efteruddan-
nelsestiltag understøtter personalets kompetencer indenfor følgende temaer
I høj grad
Døgninstitutionens målgruppe og de unges behov
Metoder, der kan understøtte målgruppens sundhed,
trivsel og udvikling
Metoder til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering
Reglerne i voksenansvarsloven
Anvendelse af bestemmelserne i voksenansvarsloven i
praksis og forebyggelse af magtanvendelser
3
1
2
3
1
I nogen grad
1
3
2
1
3
I mindre grad
1
1
1
1
1
Anm.: Antallet i hver kolonne angiver en institution, som det pågældende socialtilsyn har vurderet. Spørgsmål:
På baggrund af jeres kendskab
bedes I vurdere, i hvilken grad, [institution] via efteruddannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt angår følgende temaer:
For kategorien ”I
mindre grad” er det den samme institution, der falder i denne kategori, mens det ikke entydigt er tilfældet for de to øvrige
kategorier.
Socialtilsynene forholder sig til de enkelte døgninstitutioner, de fører tilsyn med.
Introduktion af nye medarbejdere
En forstander fremhæver, at der kan opstå udfordrende situationer, når der er tale om nye med-
arbejdere. Dette understreger behovet for at have fokus på, hvordan nye medarbejdere ”on-
boardes” på døgninstitutionerne. Indenfor alle temaerne gør det sig gældende, at udleveret ma-
teriale og en introducerende samtale med forstander er de mest anvendte former for faglig intro-
duktion. Alle døgninstitutioner benytter sig af sidemandsoplæring i kombination med udleveret
materiale, når det omhandler døgninstitutionens husregler, procedurer og pædagogisk tilgang.
Socialtilsynenes vurderer, jf. nedenstående tabel 9, at de delvis lukkede døgninstitutioner i sær-
lig grad introducerer nye medarbejdere til
Døgninstitutionens målgruppe og de unges behov
samt
Institutionens husregler, procedurer og pædagogisk tilgang.
Tabel 9.
Socialtilsynenes vurdering af de delvis lukkede døgninstitutioners introduktion af nye medarbej-
dere
I høj grad
Døgninstitutionens målgruppe og de unges behov
Metoder, der kan understøtte målgruppens sundhed,
trivsel og udvikling
Metoder til konfliktforebyggelse og konflikthåndtering
Reglerne i voksenansvarsloven
4
2
2
2
2
2
2
I nogen grad
I mindre grad
1
1
1
1
Side 49 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0052.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Tabel 9.
Socialtilsynenes vurdering af de delvis lukkede døgninstitutioners introduktion af nye medarbej-
dere
Anvendelse af bestemmelserne i voksenansvarsloven i
praksis og forebyggelse af magtanvendelser
Institutionens husregler, procedurer og pædagogisk til-
gang
2
3
2
1
1
1
Anm.: Antallet i kolonnerne angiver døgninstitutioner, socialtilsynene har vurderet i den svarkategori. Spørgsmål: På baggrund af jeres
kendskab bedes I vurdere, i hvilken grad [institution] introducerer nye medarbejdere til følgende temaer…
. Socialtilsynene forholder sig
til de døgninstitutioner, de fører tilsyn med.
Det er ikke den samme institution, der vurderes til ”i mindre grad” at introducere nye medar-
bejdere til temaerne.
Brug og introduktion af vikarer
Brug af vikarer er også en integreret del af dagligdagen på de delvis lukkede døgninstitutioner,
der enten anvender vikarer på daglig eller ugentlig basis. Vikarerne bliver især introduceret gen-
nem udleveret materiale. Tre af døgninstitutionerne anvender også introducerende samtaler og
sidemandsoplæring.
Ca. 1/3 af medarbejderne vurderer, at vikarerne i mindre grad eller slet ikke har de nødvendige
kompetencer, jf. figur 20.
Anm: n, medarbejdere = 76. Spørgsmål:
I hvilken grad vurderer du, at jeres vikarer har de faglige, relationelle og personlige kompetencer, der er nødvendige
i forhold til jeres målgruppe?
Svarkategorier: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke.
En medarbejder fremhæver om vikarerne på institutionen:
”De vikarer, det lykkes at fastholde
over længere perioder, er rigtig gode for huset og de unge. De vikarer, der kommer sjældent og
kun kommer for at tjene penge, er problematiske. Vi forsøger hele tiden at finde de stabile.”
Socialtilsynenes vurdering af, i hvilken grad vikarer introduceres til de forskellige temaer, viser
en vis variation på tværs af døgninstitutioner. To døgninstitutioner vurderes i høj grad at introdu-
cere vikarer til de forskellige temaer, mens en institution i mindre grad vurderes at introducere
vikarer til de pågældende temaer
30
. Et socialtilsyn har gennemgående vurderet, at de ikke har
tilstrækkelig indsigt til at vurdere introduktion af vikarer på de to døgninstitutioner, de fører tilsyn
med.
I forhold til en enkelt institution har det pågældende socialtilsyn vurderet, at vikarbruget på insti-
tutionen har et omfang, der påvirker kvaliteten i en negativ retning, og i forhold til én institution
har socialtilsynet angivet ”ved ikke.”
30
Svarene er ens for de forskellige døgninstitutioner, det vil sige de tre døgninstitutioner, der ”i høj grad” vurderes at introducere
vika-
rerne til de forskellige temaer, er gennemgående.
Side 50 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0053.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
8. Behov for opkvalificerende
efteruddannelse
Dette kapitel indledes med medarbejdernes vurdering af potentialet i kompetenceudvikling. Der-
udover præsenteres socialtilsynenes konkrete vurdering af behov for opkvalificering. Det er
valgt at fokusere på de enkelte institutioner i anonymiseret form, da socialtilsynene qua deres
tilsynsforpligtelse har et indgående kendskab til de enkelte institutioner.
Sikrede døgninstitutioner
Godt halvdelen af medarbejderne vurderer i forlængelse heraf, at øget kompetenceudvikling har
potentiale til at mindske omfanget af konflikter og magtanvendelser, jf. nedenstående figur 21.
Endnu flere medarbejdere vurderer, at yderligere kompetenceudvikling vil understøtte de an-
bragte børn og unges trivsel, jf. figur 21.
Anm.: n, medarbejdere = 33, fordelt på fire sikrede døgninstitutioner. Spørgsmål:
I hvor høj grad vurderer du, at: Yderligere kompetenceudvikling
vil mindske omfanget af konflikter og magtanvendelser?
og Yderligere
kompetenceudvikling vil understøtte de anbragte børn og unges udvikling og trivsel?
Svar-
kategorier: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke. Slet ikke-kategorien har ikke været benyttet.
Socialtilsynenes vurdering af medarbejderkompetencer og behov for opkvalificering
I kapitel 7 vurderede socialtilsynene, i hvor høj grad, døgninstitutionerne understøtter efterud-
dannelsesamt introducerer nye medarbejdere og vikarer. Socialtilsynene er i spørgeskemaun-
dersøgelsen med afsæt i deres faglighed og uvildighed blevet spurgt ind til, i hvilken grad de
vurderer, der er behov for opkvalificerende efteruddannelse til personalet indenfor fire temaer,
jf. figur 21. Socialtilsynene har ikke vurderet, at personalet ”slet ikke” har brug for yderligere op-
kvalificerende efteruddannelse, hvilket indikerer, at der er et potentiale på alle de sikrede døgn-
institutioner. Socialtilsynenes vurderinger afspejler en vis variation på tværs af døgninstitutioner.
Socialtilsynene vurderer, at behovet for opkvalificering er størst indenfor temaerne
Målgruppens
behov og institutionens formål
samt
Anvendelse af bestemmelserne i voksenansvarsloven i
praksis og forebyggelse af magtanvendelser,
jf. tabel 10 nedenfor. Der vurderes i mindst grad at
være et behov i forhold til reglerne i voksenansvarsloven.
Side 51 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0054.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Tabel 10.
Socialtilsynenes vurdering af behovet for yderligere opkvalificerende kompetenceudvikling til
personalet på sikrede døgninstitutioner
I høj grad
I nogen grad
I mindre
grad
Målgruppens behov og i forhold til at institutio-
nen kan leve op til sit formål
Konflikthåndtering
Reglerne i voksenansvarsloven
Anvendelse af bestemmelserne i voksenansvarslo-
ven i praksis og forebyggelse af magtanvendelser
1
3
3
1
2
3
4
4
5
2
Anm: Spørgsmål: I hvilken grad vurderer I, at der er behov for yderligere opkvalificerende efteruddannelse til personalet indenfor…
Svarkategorier: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke. Kategorien ”Slet ikke” er ikke blevet anvendt.
Et socialtilsyn har ikke
ønsket at deltage i undersøgelsen, hvorfor der kun indgår syv af otte sikrede døgninstitutioner.
Delvis lukkede døgninstitutioner
Ca. 3/4 af medarbejderne vurderer, at øget kompetenceudvikling i høj eller i nogen grad har po-
tentiale til at mindske omfanget af konflikter og magtanvendelser, jf. nedenstående figur 22.
Endnu flere vurderer, at yderligere kompetenceudvikling vil understøtte de anbragte børn og un-
ges trivsel.
Side 52 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Anm.: n, medarbejdere = 76, fordelt på tre delvis lukkede døgninstitutioner. Spørgsmål:
I hvor høj grad vurderer du, at: Yderligere kompetenceud-
vikling vil mindske omfanget af konflikter og magtanvendelser?
og
Yderligere kompetenceudvikling vil understøtte de anbragte børn og unges udvikling og trivsel?
Side 53 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0056.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Socialtilsynenes vurdering af medarbejderkompetencer og behov for opkvalificering
Generelt har socialtilsynene i videre omfang end i forhold til de sikrede døgninstitutioner vurde-
ret, at personalet på de delvis lukkede døgninstitutionerne ”i høj grad” har brug for yderligere
opkvalificerende efteruddannelse, jf. tabel 11.
Tabel 11.
Socialtilsynenes vurdering af behov for yderligere opkvalificerende efteruddannelse til personalet
på delvis lukkede døgninstitutioner
I høj grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Målgruppens behov og i forhold til at institutionen kan
leve op til sit formål
Konflikthåndtering
Reglerne i voksenansvarsloven
Anvendelse af bestemmelserne i voksenansvarsloven
i praksis og forebyggelse af magtanvendelser
1
3
1
2
1
1
2
2
2
1
3
1
Anm: Spørgsmål: I hvilken grad vurderer I, at der er behov for yderligere opkvalificerende efteruddannelse til personalet indenfor…
Svarkategorier: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, Slet ikke. Kategorien
”Slet
ikke” har ikke været benyttet.
Side 54 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0057.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
9. Perspektivering
Som det er fremgået af rapporten, er der en række perspektiver og nuancer knyttet til spørgs-
målet om behovet for henholdsvis yderligere ydre sikkerhed og pædagogisk opkvalificering på
de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner. Dette gælder også, i forhold til hvordan hen-
holdsvis den ydre sikkerhed og medarbejdernes kompetencer opleves af de anbragte unge. I
dette kapitel diskuteres de aspekter, der blev fremhævet af relevante aktører på området i for-
bindelse med afholdelse af to ekspertmøder
31
.
Ydre sikkerhed – omsorg og behandling
Som fremhævet i kapitel 3 er det et vilkår, at døgninstitutionerne varierer i forhold til typen af
bygninger, geografisk placering og fysiske rammer, ligesom der er forskel på den eksisterende
ydre sikkerhed på tværs af sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner – og disse variationer har
betydning for det pædagogiske arbejde med de unge. Sammenhængen mellem de fysiske ram-
mer og den pædagogiske opgave er et perspektiv, der blev fremhævet af både retspsykiatrien,
Børnerådet og Ankestyrelsen. I retspsykiatrien har man arbejdet med nedbringelse af tvang i
psykiatrien, bl.a. ved at afsætte midler til at skabe bedre og mere hjemlige rammer for patien-
terne. Perspektivet fra retspsykiatrien er, at der godt kan bygges, så både sikkerhed og hjemfø-
lelse for patienterne er i centrum. I Ankestyrelsens rapport beskrives det, at der på flere af de
sikrede døgninstitutioner er et ønske om at gøre sikkerhedsforanstaltningerne mindre synlige i
de unges hverdag og indrette afdelingerne mere hjemligt.
I forlængelse heraf fremhævede Børnerådet i forbindelse med eventuelle yderligere tiltag for at
styrke den yderligere ydre sikkerhed, at henholdsvis proportionalitets- og mindsteindgrebsprin-
cippet i alle tilfælde bør tages i betragtning. Der er en kontinuerlig risiko for, at behov funderet i
en mindre gruppe eller evt. et individ, kan ramme en hel gruppe uhensigtsmæssigt. Dette er
særligt væsentligt at tage højde for i lyset af den sammensatte og varierende ungegruppe, der
er anbragt på de sikrede døgninstitutioner. I denne undersøgelse viser betydningen af unge-
gruppens sammensætning sig bl.a. i forhold til rømninger, hvor såvel statistik som forstandernes
svar peger på, at uledsagede mindreårige udlændinge udgør en særlig udfordring.
Begrænsning af sikkerhedshændelser
På det retspsykiatriske område er såvel rømninger som indsmuglinger også en del af hverda-
gen, som det er beskrevet på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner. Fra retspsykiatrien
blev det fremhævet i forhold til rømninger, at man visse (men ikke alle) steder tager i betragt-
ning i bygge-/indretningsprocessen, at det skal være muligt for patienten at ”se en vej ud”, om
end den kan være lang.
I retspsykiatrien udgør indsmuglinger af euforiserende stoffer også et større problem end ind-
smugling af våben. I nogle regioner har man forsøgt at anvende hunde til at opspore stofferne,
men resultatet heraf har ifølge respondenterne ikke altid været overbevisende. Både retspsyki-
atrien, Ankestyrelsen og Børnerådet fremhævede, at det ikke nødvendigvis er muligt at gardere
Kapitlet fremstiller således drøftelser fra ekspertmøder afholdt med henholdsvis repræsentanter fra retspsykiatrien, Børnerådet og An-
kestyrelsen. Kapitlet inddrager endvidere perspektiver fra Ankestyrelsens rapport om det pædagogiske grundlag på de sikrede døgninsti-
tutioner.
31
Side 55 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
sig fuldstændigt mod sikkerhedshændelser. Eksperterne udtrykte enighed med forstanderne i,
at det kan være svært fuldstændigt at undgå indsmuglinger af euforiserende stoffer. Der vil lø-
bende, bl.a. som følge af den teknologiske udvikling, blive anvendt nye metoder for indsmuglin-
ger. Retspsykiatrien har således på det seneste erfaret, at der er blevet anvendt droner, som
kan flyve ind over institutionens område og levere euforiserende stoffer på et hvilket som helst
tidspunkt. Der gøres visse steder i retspsykiatrien brug af kropsscannere (som efterspurgt af
nogle af forstanderne på både sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner). Børnerådet fremhæ-
vede, at overvejelser om eksempelvis rutinemæssig kropsscanning og videoovervågning nød-
vendigvis må ses i forlængelse af proportionalitets- og mindsteindgrebsprincippet.
Potentiale i øget fokus på kontrolprocedurer og kompetenceudvikling
Som fremhævet i kapitel 3 kan det være en udfordring, at de forskellige kontrolprocedurer og
materialet herom ikke fremgår samlet noget sted og derfor vanskeligt lader sig beskrive. På ek-
spertmødet med retspsykiatrien blev de retspsykiatriske afdelingers kontrolprocedurer drøftet,
og det fremgik, at der i flere regioner er en udvikling mod mere standardiserede kontrolprocedu-
rer. Dette gælder fx ensartethed på tværs af forskellige afsnit og en udarbejdet tjekliste enten
for hver afdeling eller samlet, der gennemgås med forskelligt interval. Der vil i forbindelse med
øget fokus på kontrolprocedurer på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner skulle tages
højde for, at der bygningsmæssigt er tale om meget forskellige døgninstitutioner, jf. ovenfor.
Ankestyrelsen og Børnerådet fremhævede, at det er væsentligt at hæfte sig ved, at størstedelen
af medarbejderne på både de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner angiver, at yderligere
kompetenceudvikling vil mindske omfanget af konflikter og magtanvendelser henholdsvis under-
støtte anbragte børn og unges udvikling og trivsel.
Side 56 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0059.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
10. Metode
Afdækning af behovet for yderligere ydre sikkerhed og yderligere opkvalificerende efteruddan-
nelse til personalet på sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner baserer sig på en række data-
kilder, jf. nedenstående tabel 12.
Tabel 12.
Undersøgelsens design
Informanter
-
Forstandere/ledere på otte sikrede og fem delvis lukkede
døgninstitutioner (i alt ni respondenter)
-
Medarbejdere på sikrede og delvis lukkede døgninstitutio-
ner (henholdsvis 76 og 33 respondenter)
-
Socialtilsyn Nord, Midt, Øst og Hovedstaden (fire besvarel-
ser)
-
Driftsherrer (de fem regioner og Københavns Kommune)
(seks respondenter)
Repræsentanter fra retspsykiatrien (regionerne) (fire delta-
gere)
Repræsentanter fra Ankestyrelsen (to deltagere)
Repræsentanter fra Børnerådet (to deltagere)
Metode
Spørgeskemaundersøgelse
Telefoniske interviews
-
-
-
Ekspertmøder
Anvendelsen af de forskellige kilder har til formål at belyse forskellige dimensioner af undersø-
gelsens problemstillinger, ved at kilderne anvendes i kombination med hinanden. Dette styrker
analysens metodiske validitet, da vi dermed mindsker risikoen for fejlfortolkninger.
Der har derudover været korresponderet med Danske Regioner vedrørende statistikken på de
sikrede døgninstitutioner
32
.
Spørgeskemaundersøgelser
I undersøgelsen er der blevet udarbejdet spørgeskemaer til henholdsvis ledere og socialtilsyn
33
.
Spørgeskemaerne indeholder til dels fælles elementer i form af spørgsmål samt indikatorer,
men er også tilpasset ledernes og socialtilsynenes kendskab til de enkelte sikrede og delvis luk-
kede døgninstitutioner. Spørgeskemaerne indeholder både lukkede og åbne svarkategorier,
hvor respondenterne har haft mulighed for at beskrive og forklare sammenhænge.
Spørgeskema til forstanderne på døgninstitutionerne
Der er udarbejdet 60 spørgsmål fordelt på følgende temaer:
Danske Regioner publicerer hvert år en samlet statistik for de sikrede døgninstitutioner for børn og unge, der findes i Danmark. Stati-
stikken er baseret på optællinger fra døgninstitutionerne selv, som indberetter oplysninger til Danske Regioner.
32
Spørgsmålene til medarbejderne er stillet i forbindelse med Evaluering af voksenansvarsloven og delvis lukkede døgninstitutioner, der
foretages af Rambøll og færdiggøres primo 2020.
33
Side 57 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Ydre sikkerhedsforanstaltninger knyttet til bygningerne
Ydre sikkerhedsforanstaltninger knyttet til udendørsarealerne
Faktuelle forhold vedrørende rømning og indsmugling
Vurdering af ydre sikkerhed
Personalets kompetencer
Forekomst af konflikter
Forekomst af magtanvendelse
Vurdering af personalets kompetencer
Vurdering af trivsel versus sikkerhed.
Spørgeskemaet er, inden udsendelse, blevet pilottestet af en forstander på henholdsvis en sik-
ret og delvis lukket døgninstitution med henblik på at teste og kvalitetssikre spørgeskemaets
sammenhæng og indhold.
I forbindelse med udsendelse af spørgeskemaet blev institutionens forstandere opfordret til, at
afdelingsledere så vidt muligt blev inddraget og gav input til besvarelsen for at sikre så repræ-
sentative og retvisende svar som muligt. Vi modtog besvarelser fra alle lederne, der i højere el-
ler mindre grad havde inddraget deres personale.
Spørgeskema til socialtilsynene
Der er udformet et spørgeskema med følgende temaer:
-
-
-
-
-
-
-
-
Vurdering af sikkerhedsforanstaltninger og årsager i forhold til rømninger, indsmugling
af våben og euforiserende stoffer
Vurdering af videoovervågning
Efteruddannelsestiltag til personale (medarbejdere og ledere)
Introduktion af nye medarbejdere til metoder til konflikthåndtering, reglerne i voksenan-
svarsloven og håndtering af magtanvendelser
Brug af vikarer på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger og introduk-
tion af vikarer
Spørgsmål om konfliktens karakter
Spørgsmål om magtanvendelse
Vurdering af personalets kompetencer.
Telefoninterviews med driftsherrer
Der er gennemført seks telefoniske interviews med medlemmer af Temagruppen fra de sikrede
døgninstitutioner, der er repræsenteret ved en repræsentant fra hver af de fem regioner samt
Københavns Kommune. Interviewene er gennemført på baggrund af semistrukturerede inter-
viewguides og berører følgende temaer:
Ydre sikkerhed
-
Driftsherrernes vurdering af udfordringer relateret til den ydre sikkerhed i forhold til at
undgå rømninger/indsmuglinger, herunder om yderligere ydre sikkerhed kan forhindre
rømninger/indsmuglinger
Driftsherrernes kontrolprocedurer i forhold til ydre sikkerhed
Vurdering af, hvad der har størst betydning for antallet af rømninger fra de sikrede/del-
vis lukkede døgninstitutioner (afhængig af hvilken institutionstype I drifter)
Driftsherrernes vurdering af, om yderligere ydre sikring vil få negative konsekvenser for
muligheden for at styrke de unges trivsel og udvikling
-
-
-
Side 58 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
-
Vurdering af, hvorvidt videoovervågning er et egnet redskab til at forebygge sikkerheds-
hændelserne.
Efteruddannelse
-
-
-
-
Driftsherrernes udbud af efteruddannelse/kurser
Vurdering af medarbejdernes kompetencer/uddannelsesniveau
Vurdering af medarbejdernes behov for opkvalificering i forhold til målgruppen, konflikt-
håndtering og magtanvendelse
Vurdering af, hvilke efteruddannelsestiltag der kan løfte kvaliteten af indsatserne på de
sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger.
Behandling af data
Grundet det relativt lave antal respondenter skal resultaterne tolkes varsomt. Citater er udvalgt,
så de fremhæver de væsentligste, men også forskellige perspektiver på undersøgelsens pro-
blemstillinger. Det har for medarbejderdata været muligt at kode de kvalitative tematisk og udar-
bejde procentvise frekvensfordelinger.
På de sikrede døgninstitutioner har i alt 33 medarbejdere, fordelt på fire døgninstitutioner, be-
svaret spørgeskemaet. På de delvis lukkede døgninstitutioner har i alt 76 medarbejdere, fordelt
på tre døgninstitutioner, besvaret spørgeskemaet. Det skal i forbindelse med medarbejderdata
bemærkes, at der er arbejdet med
vægtet data,
således at alle de døgninstitutioner, hvorfra der
er respondenter, der har besvaret spørgeskemaet, tæller ligeligt – uanset hvor mange medar-
bejdere fra institutionen, der har besvaret spørgeskemaet.
Side 59 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
11. Litteratur
Ankestyrelsen (2018):
Undersøgelse af det pædagogiske grundlag på de sikrede døgninstitutio-
ner.
Tilgået d. 8. oktober 2019: https://ast.dk/publikationer/paedagogisk-praksis-pa-de-sikrede-
dogninstitutioner.
Danske Regioner (2010):
Retspsykiatri – kvalitet og sikkerhed.
Tilgået d. 8. oktober 2019:
https://www.regioner.dk/media/1240/retspsykiatri-kvalitet-og-sikkerhed.pdf.
Danske Regioner (2018):
Den årlige statistik på de sikrede døgninstitutioner 2018.
Tilgået d. 8.
oktober, 2019.: https://www.regioner.dk/media/12256/aarlig-statistik-2018.pdf.
Folketingets ombudsmand (2017):
Temarapport 2017: Unge i sikrede døgninstitutioner, arrester
og fængsler.
Side 60 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0063.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Bilag 1: Spørgeskema til for-
standerne
Del 1:
Første del af spørgeskemaet vil omhandle en række spørgsmål vedrørende institutionens ydre sikkerheds-
foranstaltninger samt behovet for yderligere ydre sikring.
De ydre sikkerhedsforanstaltninger afgrænses i nærværende undersøgelse til at være:
-
-
Ekstern sikkerhed: sluser, låsesystemer, alarmer, adgangskontrol, sikring af vinduer og døre,
overskuelighed/oversigtsforhold, overfaldsalarmer, logistik og materialer mv.
Perimetersikring – udearealer: hegn, mure, sikringszone, lys, overvågningsudstyr mv.
Der er i afgrænsningen taget udgangspunkt i Danske Regioners udgivelse ”Retspsykiatri – kvalitet og sik-
kerhed”.
Det forventes, at indendørs fællesarealer tv-overvåges, og at der er opsat døralarmer ved de unges værel-
ser, jf. gældende lovgivning.
Der er i undersøgelsen fokus på effekter, som indsmugles. Spørgsmålene omhandler derfor ikke eksem-
pelvis våben eller rusmidler, der produceres på institutionen.
Baggrunds-
spørgsmål
X: Besvarelsen repræsenterer følgende døgninstitution/afdeling:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1.
Bakkegården (delvis lukket afdeling)
Bakkegården (sikret afdeling)
Egely
Grenen
Grenen Glesborg
Koglen
Kompasset
MultifunC
Nexus (delvis lukket afdeling)
Skodsborg
Stevnsfortet
Sølager
Sønderbro
Ydre sikker-
heds-foran-
staltninger
knyttet til
bygninger og
udendørs-
areal og pro-
cedurer til at
vedligeholde
og kontrol af
Hvilke ydre sikkerhedsforanstaltninger mener I er væsentligst i forhold til at undgå røm-
ninger og indsmuglinger?
-
Åbent tekstfelt.
2.
På hvilke områder – om nogen – oplever I udfordringer relateret til den ydre sikkerhed i
forhold til at undgå rømninger fra institutionen og indsmuglinger?
-
Åbent tekstfelt.
3.
I blev i den indledende tekst præsenteret for en afgrænsning, der specificerede en
række ydre sikkerhedsforanstaltninger vedrørende henholdsvis ekstern sikkerhed og
Side 61 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0064.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Baggrunds-
spørgsmål
X: Besvarelsen repræsenterer følgende døgninstitution/afdeling:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Bakkegården (delvis lukket afdeling)
Bakkegården (sikret afdeling)
Egely
Grenen
Grenen Glesborg
Koglen
Kompasset
MultifunC
Nexus (delvis lukket afdeling)
Skodsborg
Stevnsfortet
Sølager
Sønderbro
ydre sikker-
heds-foran-
staltninger
perimetersikring. Anvender I andre ydre sikkerhedsmæssige foranstaltninger til at
undgå rømninger og indsmuglinger? I givet fald beskriv disse, herunder i hvilke situati-
oner de anvendes.
-
4.
Åbent tekstfelt.
Har institutionen eller andre aktører, fx driftsherrer, procedurer til løbende vedligehol-
delse og kontrol af de ydre sikkerhedsforanstaltninger (fx procedurer for, hvordan og
hvornår hegn efterses for huller etc.)?
-
Ja
-
Nej
-
Ved ikke: _____
Beskriv kort hvilke/hvorfor ikke:
-
Åbent tekstfelt.
5.
Såfremt der allerede findes en detaljeret beskrivelse af institutionens fysiske opbygning og
ydre sikkerhedsforanstaltninger, vil vi bede om, at denne sendes til Socialstyrelsen på e-
mail: [email protected], att. Line Bækgaard Mulbjerg.
Sikkerheds-
hændelser
Rømninger
6.
Har der på institutionen/den delvis lukkede afdeling været rømninger i 2018? (En røm-
ning er defineret ved, at barnet/den unge skal have forladt anbringelsesstedet uret-
mæssigt i mere end 24 timer og ikke har til hensigt at vende tilbage til anbringelsesste-
det).
-
Ja
-
Nej [spring til 11]
Hvor mange rømninger har der været på institutionen/den delvis lukkede afdeling i
2018?
-
Udfyld med tal.
Såfremt der har været andre episoder, hvor den unge har forladt anbringelsesstedet,
men som ikke falder indenfor ovenstående definition, beskriv gerne typiske eksempler
nedenfor:
-
Åbent tekstfelt.
7.
8.
Side 62 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0065.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Baggrunds-
spørgsmål
X: Besvarelsen repræsenterer følgende døgninstitution/afdeling:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
9.
Bakkegården (delvis lukket afdeling)
Bakkegården (sikret afdeling)
Egely
Grenen
Grenen Glesborg
Koglen
Kompasset
MultifunC
Nexus (delvis lukket afdeling)
Skodsborg
Stevnsfortet
Sølager
Sønderbro
Vurdering af
sikkerheds-
foranstaltnin-
ger i forhold
til rømninger
Beskriv 1-2 af de nærmere omstændigheder omkring de mest almindelige hændelser,
hvor en anbragt ung har rømmet fra enten en sikret institution eller en delvis lukket in-
stitution/afdeling under fastholdelse, jf. § 12 (på sikrede døgninstitutioner: hvorfra og
hvorledes):
-
Åbent tekstfelt.
10.
Hvilke, om nogen, yderligere tiltag ville have kunnet forhindre den/de pågældende
hændelse(r)? (sæt evt. flere x)
-
-
-
-
-
Forstærket ydre sikkerhed
Pædagogiske tiltag
Bestemte procedurer
Andet:________
Hændelsen kunne ikke undgås
[Filter på institutionstype]
11.
Hvad, vurderer I, har størst betydning for antallet af rømninger fra de sikrede døgninsti-
tutioner og delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger generelt? (sæt ét kryds)
-
Den pædagogiske indsats
-
Interne procedurer og husregler
-
Forstærket ydre sikkerhed
-
Ændret målgruppe af unge
-
Indførelsen af lov om voksenansvar
-
Andet
12.
Beskriv kort hvorfor:
-
Sikkerheds-
hændelser
Indsmugling
af våben
Åbent tekstfelt.
13.
Er der på din institution blevet identificeret forsøg på at indsmugle våben eller fundet
indsmuglede våben i 2018? (Våben defineres som egentlige våben og/eller genstande,
der kan anvendes som våben. Der er således ikke tale om våben, der laves på instituti-
onen):
-
Ja
-
Nej [spring til 17]
I det følgende vil vi bede dig/jer tage stilling til, hvordan og i hvilket omfang I har konstateret
sikkerhedshændelser vedrørende forsøg på indsmugling og indsmugling af våben.
Side 63 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0066.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Baggrunds-
spørgsmål
X: Besvarelsen repræsenterer følgende døgninstitution/afdeling:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Bakkegården (delvis lukket afdeling)
Bakkegården (sikret afdeling)
Egely
Grenen
Grenen Glesborg
Koglen
Kompasset
MultifunC
Nexus (delvis lukket afdeling)
Skodsborg
Stevnsfortet
Sølager
Sønderbro
14.
Hvor ofte vil du/I anslå, at personalet eller politiet i 2018 har fundet våben i følgende
situationer:
A. Personalets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mis-
tanke og evt. med tilkaldelse af hundefører.
B. Politiets undersøgelse af den unges person ved anbringelse.
C. Politiets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke
og evt. med hunde.
Kun de sikrede døgninstitutioner:
D. Personalets undersøgelse af den unges person eller opholdsrum inden besøg
eller fravær.
E. Personalets undersøgelse af den unge ved anbringelse, efter besøg eller efter
fravær.
Svarkategorier (der besvares efter hvert scenarium A-E):
-
-
-
-
-
-
-
Vurdering af
ydre sikker-
hed i forhold
til indsmug-
ling af våben
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Halvårligt
Årligt
Aldrig
Ved ikke
I hvilken grad vurderer I, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger ville have kunnet hin-
dre nogle af ovennævnte sikkerhedshændelser vedrørende forsøg på indsmugling og /eller
fund af indsmuglede våben?
-
I høj grad
-
I nogen grad
-
I mindre grad
-
Slet ikke
15.
Beskriv kort hvorfor/hvorfor ikke:
-
Åbent tekstfelt.
16.
I hvilken grad vurderer I, at der på nuværende tidspunkt er balance mellem hensynet til
behov for ydre sikkerhed og hensynet til de unges trivsel og udvikling?
I høj grad
I nogen grad
-
-
Side 64 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0067.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Baggrunds-
spørgsmål
X: Besvarelsen repræsenterer følgende døgninstitution/afdeling:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Bakkegården (delvis lukket afdeling)
Bakkegården (sikret afdeling)
Egely
Grenen
Grenen Glesborg
Koglen
Kompasset
MultifunC
Nexus (delvis lukket afdeling)
Skodsborg
Stevnsfortet
Sølager
Sønderbro
I mindre grad
Slet ikke
17.
I hvilken grad vurderer I, at yderligere ydre sikkerhed vil få negative konsekvenser for
muligheden for at styrke de unges trivsel og udvikling?
-
-
-
-
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Sikkerheds-
hændelser
Indsmugling
af euforise-
rende stoffer
18.
Er der på din institution/delvis lukkede afdeling blevet identificeret forsøg på indsmug-
ling af euforiserende stoffer eller fundet euforiserende stoffer i 2018?
-
Ja
-
Nej [spring til 21]
I det følgende vil vi bede dig/jer tage stilling til, hvordan I har konstateret sikkerhedshændel-
ser vedrørende forsøg på indsmugling eller fund af euforiserende stoffer.
19.
Hvor ofte vil du/I anslå, at personalet eller politiet har fundet euforiserende stoffer i føl-
gende situationer:
A. Personalets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mis-
tanke og evt. med tilkaldelse af hundefører.
B. Politiets undersøgelse af den unges person ved anbringelse.
C. Politiets undersøgelse af den unges person, værelse, tasker mv. ved mistanke
og evt. med hunde.
Kun de sikrede døgninstitutioner:
D. Personalets undersøgelse af den unges person eller opholdsrum inden besøg
eller inden fravær
E. Personalets undersøgelse af den unge ved anbringelse, efter besøg eller efter
fravær.
Svarkategorier (der besvares efter hvert scenarium A-E):
-
-
-
-
-
-
-
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Halvårligt
Årligt
Aldrig
Ved ikke
Side 65 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0068.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Baggrunds-
spørgsmål
X: Besvarelsen repræsenterer følgende døgninstitution/afdeling:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Bakkegården (delvis lukket afdeling)
Bakkegården (sikret afdeling)
Egely
Grenen
Grenen Glesborg
Koglen
Kompasset
MultifunC
Nexus (delvis lukket afdeling)
Skodsborg
Stevnsfortet
Sølager
Sønderbro
Vurdering af
ydre sikker-
hed i forhold
til indsmug-
ling af eufori-
serende stof-
fer
20.
I hvilken grad vurderer I, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger ville have kunnet
hindre nogle af ovennævnte sikkerhedshændelser vedrørende forsøg på indsmugling
eller indsmuglede euforiserende stoffer?
-
I høj grad
-
I nogen grad
-
I mindre grad
-
Slet ikke
21.
Begrund hvorfor/hvorfor ikke:
-
Åbent tekstfelt.
Videoover-
vågning
I bedes indikere, hvorvidt I er enige eller uenige i følgende udsagn:
22.
Udendørs videoovervågning er et egnet redskab til at forebygge indsmugling:
-
-
-
-
Enig
Delvist enig
Delvist uenig
Uenig
Enig
Delvist enig
Delvist uenig
Uenig
23.
Udendørs videoovervågning er et egnet redskab til at forebygge rømning:
-
-
-
-
24.
Har du/I yderligere kommentarer til brugen af udendørs videoovervågning for så vidt
angår det pædagogiske arbejde med de unge og de unges trivsel?
-
Åbent tekstfelt.
Behov for efteruddannelse
Del 2.
Anden del af spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål om faktuelle forhold vedrørende medarbej-
dernes uddannelse, institutionens introduktion til nye medarbejdere, efteruddannelsestiltag, konflikthåndte-
ring og forekomst af magtanvendelse. Til sidst spørges der ind til medarbejdernes kompetencer og evt.
Side 66 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0069.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
efteruddannelsesbehov.
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Ledere)
I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-
gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har
kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger.
Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-
dere, pædagogiske ledere)?
Antal: _______
Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-
mæssige baggrund:
-
Pædagog og Socialrådgiver/Socionom
-
Lærer
-
Pædagogisk assistent
-
Politibetjent
-
Fængselsfunktionær
-
Psykolog
-
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
-
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
-
Ufaglært
25.
Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-
nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-
bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
-
Antal:_________
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt.
26.
Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har
med institutionens målgruppe:
-
-
-
-
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Medarbejdere i
boafdelinger )
Antal med < 5 års erfaring
Antal med 5-10 års erfaring
Antal med 10-15 års erfaring
Antal med > 15 års erfaring
27.
Angiv for institutionens boafdeling(er), hvor mange medarbejdere der har føl-
gende primære uddannelsesmæssige baggrund (eksklusive afdelingslederen):
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Pædagog
Socialrådgiver/Socionom
Lærer
Pædagogisk assistent
Politibetjent
Fængselsfunktionær
Psykolog
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
Side 67 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0070.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Ledere)
I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-
gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har
kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger.
Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-
dere, pædagogiske ledere)?
Antal: _______
Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-
mæssige baggrund:
-
Pædagog og Socialrådgiver/Socionom
-
Lærer
-
Pædagogisk assistent
-
Politibetjent
-
Fængselsfunktionær
-
Psykolog
-
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
-
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
-
Ufaglært
25.
Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-
nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-
bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
-
Antal:_________
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt.
26.
Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har
med institutionens målgruppe:
-
-
-
-
-
Antal med < 5 års erfaring
Antal med 5-10 års erfaring
Antal med 10-15 års erfaring
Antal med > 15 års erfaring
Ufaglært
28.
Angiv i feltet nedenfor antal medarbejdere på boafdelingerne, der har gennem-
ført efter-/videreuddannelse, fx en kandidat, diplom- eller masteruddannelse,
der har relevans for arbejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
Antal: ______
29.
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt
30.
Hvor mange blandt personalet på boafdelingerne har under et års anciennitet i
arbejdet med institutionens målgruppe?
Side 68 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0071.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Ledere)
I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-
gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har
kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger.
Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-
dere, pædagogiske ledere)?
Antal: _______
Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-
mæssige baggrund:
-
Pædagog og Socialrådgiver/Socionom
-
Lærer
-
Pædagogisk assistent
-
Politibetjent
-
Fængselsfunktionær
-
Psykolog
-
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
-
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
-
Ufaglært
25.
Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-
nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-
bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
-
Antal:_________
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt.
26.
Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har
med institutionens målgruppe:
-
-
-
-
-
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Medarbejdere
på intern
skole/værksted)
Antal med < 5 års erfaring
Antal med 5-10 års erfaring
Antal med 10-15 års erfaring
Antal med > 15 års erfaring
Angiv antal:
31.
Angiv for institutionens interne skole/værksteder, hvor mange medarbejdere
der har følgende uddannelsesmæssige baggrund (eksklusive afdelingslede-
ren):
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Pædagog
Socialrådgiver/Socionom
Lærer
Pædagogisk assistent
Politibetjent
Fængselsfunktionær
Psykolog
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
Side 69 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0072.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Ledere)
I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-
gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har
kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger.
Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-
dere, pædagogiske ledere)?
Antal: _______
Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-
mæssige baggrund:
-
Pædagog og Socialrådgiver/Socionom
-
Lærer
-
Pædagogisk assistent
-
Politibetjent
-
Fængselsfunktionær
-
Psykolog
-
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
-
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
-
Ufaglært
25.
Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-
nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-
bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
-
Antal:_________
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt.
26.
Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har
med institutionens målgruppe:
-
-
-
-
-
Antal med < 5 års erfaring
Antal med 5-10 års erfaring
Antal med 10-15 års erfaring
Antal med > 15 års erfaring
Ufaglært
32.
Angiv i feltet nedenfor, hvor mange blandt medarbejderne i intern skole/værk-
sted der har gennemført efter-/videreuddannelse, fx en diplom- eller masterud-
dannelse, der har relevans for arbejdet på en sikret/delvis lukket institution:
-
Åbent tekstfelt
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt
33.
Hvor mange blandt personalet på intern skole/værksted har under et års anci-
ennitet i arbejdet med institutionens målgruppe?
-
Angiv antal:
Side 70 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0073.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Ledere)
I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-
gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har
kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger.
Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-
dere, pædagogiske ledere)?
Antal: _______
Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-
mæssige baggrund:
-
Pædagog og Socialrådgiver/Socionom
-
Lærer
-
Pædagogisk assistent
-
Politibetjent
-
Fængselsfunktionær
-
Psykolog
-
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
-
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
-
Ufaglært
25.
Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-
nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-
bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
-
Antal:_________
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt.
26.
Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har
med institutionens målgruppe:
-
-
-
-
Antal med < 5 års erfaring
Antal med 5-10 års erfaring
Antal med 10-15 års erfaring
Antal med > 15 års erfaring
Efteruddannel-
sestiltag til per-
sonale (medar-
bejdere og le-
dere)
34.
Anslå antal blandt personalet (inkl. ledere), der under ansættelse på institutio-
nen i 2017 og 2018 har deltaget i opkvalificeringsforløb indenfor følgende te-
maer:
(Ved et opkvalificeringsforløb forstås forløb, der har haft til formål at styrke
medarbejdernes kompetencer og forståelse indenfor et bestemt tema. Herved
forstås altså ikke deciderede efter- og videreuddannelsesforløb, der er ECTS-
givende).
Internt på kur-
ser/seminarer
Eksternt på
kurser
Andet
Ek-
sem-
pler
Institutionens målgruppe og de
unges behov, herunder udredning
Side 71 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0074.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Ledere)
I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-
gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har
kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger.
Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-
dere, pædagogiske ledere)?
Antal: _______
Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-
mæssige baggrund:
-
Pædagog og Socialrådgiver/Socionom
-
Lærer
-
Pædagogisk assistent
-
Politibetjent
-
Fængselsfunktionær
-
Psykolog
-
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
-
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
-
Ufaglært
25.
Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-
nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-
bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
-
Antal:_________
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt.
26.
Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har
med institutionens målgruppe:
-
-
-
-
Antal med < 5 års erfaring
Antal med 5-10 års erfaring
Antal med 10-15 års erfaring
Antal med > 15 års erfaring
Metoder der kan understøtte mål-
gruppens sundhed, trivsel og ud-
vikling
Metoder til konfliktforebyggelse
og konflikthåndtering
Reglerne i voksenansvarsloven
Anvendelse af bestemmelserne i
voksenansvarsloven i praksis og
forebyggelse af magtanvendelser
Andet:
Side 72 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0075.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Ledere)
I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-
gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har
kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger.
Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-
dere, pædagogiske ledere)?
Antal: _______
Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-
mæssige baggrund:
-
Pædagog og Socialrådgiver/Socionom
-
Lærer
-
Pædagogisk assistent
-
Politibetjent
-
Fængselsfunktionær
-
Psykolog
-
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
-
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
-
Ufaglært
25.
Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-
nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-
bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
-
Antal:_________
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt.
26.
Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har
med institutionens målgruppe:
-
-
-
-
Introduktion af
nye medarbej-
dere til metoder
til konflikthånd-
tering, reglerne
i voksenan-
svarsloven og
håndtering af
magtanvendel-
ser
Antal med < 5 års erfaring
Antal med 5-10 års erfaring
Antal med 10-15 års erfaring
Antal med > 15 års erfaring
35.
Hvordan bliver nye medarbejdere fagligt introduceret til følgende områder?
(Sæt evt. flere x)
Gen-
nem
udleve-
ret ma-
teriale
Intro-
duce-
rende
samtale
med
forstan-
der/ af-
delings-
leder
Intro-
kursus
på insti-
tutio-
nen
(mini-
mum
en
dags
varig-
hed)
Side-
mands-
oplæ-
ring
På eks-
terne kur-
ser (mini-
mum en
dags va-
righed)
Andet
Giv ek-
sempler
på intro-
forløb
(åbent
tekstfelt)
Institutionens
målgruppe og
Side 73 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0076.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Ledere)
I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-
gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har
kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger.
Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-
dere, pædagogiske ledere)?
Antal: _______
Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-
mæssige baggrund:
-
Pædagog og Socialrådgiver/Socionom
-
Lærer
-
Pædagogisk assistent
-
Politibetjent
-
Fængselsfunktionær
-
Psykolog
-
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
-
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
-
Ufaglært
25.
Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-
nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-
bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
-
Antal:_________
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt.
26.
Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har
med institutionens målgruppe:
-
-
-
-
Antal med < 5 års erfaring
Antal med 5-10 års erfaring
Antal med 10-15 års erfaring
Antal med > 15 års erfaring
de unges be-
hov
Metoder, der
kan under-
støtte målgrup-
pens sundhed,
trivsel og ud-
vikling
Metoder til
konfliktfore-
byggelse og
konflikthåndte-
ring
Reglerne i vok-
senansvarslo-
ven
Side 74 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0077.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Ledere)
I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-
gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har
kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger.
Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-
dere, pædagogiske ledere)?
Antal: _______
Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-
mæssige baggrund:
-
Pædagog og Socialrådgiver/Socionom
-
Lærer
-
Pædagogisk assistent
-
Politibetjent
-
Fængselsfunktionær
-
Psykolog
-
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
-
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
-
Ufaglært
25.
Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-
nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-
bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
-
Antal:_________
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt.
26.
Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har
med institutionens målgruppe:
-
-
-
-
Antal med < 5 års erfaring
Antal med 5-10 års erfaring
Antal med 10-15 års erfaring
Antal med > 15 års erfaring
Anvendelse af
bestemmel-
serne i vok-
senansvarslo-
ven i praksis
og forebyg-
gelse af magt-
anvendelser
Institutionens
husregler, pro-
cedurer og
pædagogisk
tilgang
36.
Beskriv kort, hvordan I i øvrigt arbejder med at oplære nye medarbejdere:
-
Åbent tekstfelt.
Side 75 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0078.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Ledere)
I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-
gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har
kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger.
Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-
dere, pædagogiske ledere)?
Antal: _______
Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-
mæssige baggrund:
-
Pædagog og Socialrådgiver/Socionom
-
Lærer
-
Pædagogisk assistent
-
Politibetjent
-
Fængselsfunktionær
-
Psykolog
-
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
-
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
-
Ufaglært
25.
Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-
nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-
bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
-
Antal:_________
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt.
26.
Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har
med institutionens målgruppe:
-
-
-
-
Introduktion af
vikarer
Antal med < 5 års erfaring
Antal med 5-10 års erfaring
Antal med 10-15 års erfaring
Antal med > 15 års erfaring
37.
Hvor ofte anvendes der vikarer på boafdelingen?
-
Dagligt
-
Ugentligt
-
Månedligt
-
Halvårligt
-
Årligt
-
Aldrig
38.
Hvordan bliver vikarer fagligt introduceret til følgende områder? (sæt evt. flere
x)
Side 76 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0079.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Ledere)
I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-
gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har
kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger.
Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-
dere, pædagogiske ledere)?
Antal: _______
Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-
mæssige baggrund:
-
Pædagog og Socialrådgiver/Socionom
-
Lærer
-
Pædagogisk assistent
-
Politibetjent
-
Fængselsfunktionær
-
Psykolog
-
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
-
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
-
Ufaglært
25.
Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-
nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-
bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
-
Antal:_________
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt.
26.
Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har
med institutionens målgruppe:
-
-
-
-
Antal med < 5 års erfaring
Antal med 5-10 års erfaring
Antal med 10-15 års erfaring
Antal med > 15 års erfaring
Gen-
nem
udleve-
ret ma-
teriale
Intro-duce-
rende
samtale
med for-
stander/af-
delingsle-
der
Intro-kur-
sus på
institutio-
nen (mi-
nimum
en dags
varighed)
Sidemands-op-
læring
eks-
terne
kur-
ser
(mi-
ni-
mum
en
dags
va-
rig-
hed)
An-
det
Giv ek-
sempler
på intro-
forløb
(åbent
tekst-
felt)
Institutionens
målgruppe og
de unges be-
hov
Side 77 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0080.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Ledere)
I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-
gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har
kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger.
Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-
dere, pædagogiske ledere)?
Antal: _______
Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-
mæssige baggrund:
-
Pædagog og Socialrådgiver/Socionom
-
Lærer
-
Pædagogisk assistent
-
Politibetjent
-
Fængselsfunktionær
-
Psykolog
-
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
-
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
-
Ufaglært
25.
Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-
nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-
bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
-
Antal:_________
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt.
26.
Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har
med institutionens målgruppe:
-
-
-
-
Antal med < 5 års erfaring
Antal med 5-10 års erfaring
Antal med 10-15 års erfaring
Antal med > 15 års erfaring
Metoder, der
kan understøtte
målgruppens
sundhed, trivsel
og udvikling
Metoder til kon-
fliktforebyg-
gelse og kon-
flikthåndtering
Reglerne i vok-
senansvarslo-
ven
Side 78 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0081.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Ledere)
I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-
gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har
kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger.
Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-
dere, pædagogiske ledere)?
Antal: _______
Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-
mæssige baggrund:
-
Pædagog og Socialrådgiver/Socionom
-
Lærer
-
Pædagogisk assistent
-
Politibetjent
-
Fængselsfunktionær
-
Psykolog
-
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
-
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
-
Ufaglært
25.
Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-
nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-
bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
-
Antal:_________
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt.
26.
Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har
med institutionens målgruppe:
-
-
-
-
Antal med < 5 års erfaring
Antal med 5-10 års erfaring
Antal med 10-15 års erfaring
Antal med > 15 års erfaring
Anvendelse af
bestemmel-
serne i voksen-
ansvarsloven i
praksis og fore-
byggelse af
magtanvendel-
ser
Institutionens
husregler, pro-
cedurer og pæ-
dagogisk til-
gang
39.
Har I kommentarer til jeres brug af vikarer, herunder vedrørende deres uddan-
nelse og kompetencer?
-
Åbent tekstfelt.
Side 79 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0082.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Ledere)
I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-
gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har
kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger.
Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-
dere, pædagogiske ledere)?
Antal: _______
Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-
mæssige baggrund:
-
Pædagog og Socialrådgiver/Socionom
-
Lærer
-
Pædagogisk assistent
-
Politibetjent
-
Fængselsfunktionær
-
Psykolog
-
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
-
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
-
Ufaglært
25.
Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-
nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-
bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
-
Antal:_________
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt.
26.
Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har
med institutionens målgruppe:
-
-
-
-
Spørgsmål om
konflikter
Antal med < 5 års erfaring
Antal med 5-10 års erfaring
Antal med 10-15 års erfaring
Antal med > 15 års erfaring
på jeres institution?
-
Konflikter mellem de unge
-
Konflikter mellem medarbejder og ung
-
Konflikter med tredjepart (fx socialrådgiver, forældre)
41.
Hvor ofte, i løbet af den seneste måned, har en konflikt udviklet sig, så der var
brug for at skride til magtanvendelse?
-
Dagligt
-
Ugentligt
-
Månedligt
-
Halvårligt
-
Årligt
-
Aldrig
42.
Hvilke faktorer påvirker, ifølge jer, konfliktniveauet på institutionen/den delvis
lukkede afdeling?
40.
Hvilken type konflikt, som kunne føre til en magtanvendelse, oplever I hyppigst
Side 80 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0083.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Ledere)
I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-
gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har
kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger.
Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-
dere, pædagogiske ledere)?
Antal: _______
Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-
mæssige baggrund:
-
Pædagog og Socialrådgiver/Socionom
-
Lærer
-
Pædagogisk assistent
-
Politibetjent
-
Fængselsfunktionær
-
Psykolog
-
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
-
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
-
Ufaglært
25.
Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-
nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-
bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
-
Antal:_________
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt.
26.
Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har
med institutionens målgruppe:
-
-
-
-
-
Spørgsmål om
magtanven-
delse
Antal med < 5 års erfaring
Antal med 5-10 års erfaring
Antal med 10-15 års erfaring
Antal med > 15 års erfaring
Åbent tekstfelt.
Nedenstående spørgsmål omhandler omfang og type af magtanvendelser (fysiske
magtanvendelser og isolation, undersøgelse af person og opholdsrum, andre ind-
greb).
Såfremt institutionen tidligere har foretaget indberetninger om magtanvendelser,
der evt. er samlet i en årsrapport eller andet, vil vi bede om, at denne sendes til So-
cialstyrelsen på e-mail: [email protected], att. Line Bækgaard
Mulbjerg.
43.
Hvilke tre typer magtanvendelse oplever I hyppigst på jeres institution/delvis
lukkede afdeling? (sæt tre x)
-
Afværgehjælp, ved at fastholde og/eller føre for at afværge beskadigelsen
af ting (voksenansvarslovens § 8).
-
Fysisk magtanvendelse, ved at fastholde og/eller føre, fordi barnet eller
den unge var til fare for selv eller andre (voksenansvarslovens § 9, stk. 2).
Side 81 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0084.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Ledere)
I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-
gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har
kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger.
Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-
dere, pædagogiske ledere)?
Antal: _______
Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-
mæssige baggrund:
-
Pædagog og Socialrådgiver/Socionom
-
Lærer
-
Pædagogisk assistent
-
Politibetjent
-
Fængselsfunktionær
-
Psykolog
-
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
-
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
-
Ufaglært
25.
Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-
nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-
bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
-
Antal:_________
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt.
26.
Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har
med institutionens målgruppe:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Antal med < 5 års erfaring
Antal med 5-10 års erfaring
Antal med 10-15 års erfaring
Antal med > 15 års erfaring
Tilbageførelse ved rømning, og hvor der har været risiko for, at barnet el-
ler den unge ville skade sig selv eller andre (voksenansvarslovens § 10).
Tilbageholdelse ved aflåsning af døre og vinduer på delvis lukkede døgn-
institutioner eller delvis lukket afdeling (voksenansvarslovens § 12, stk. 4).
Fastholdelse ved fysisk magt på delvis lukket døgninstitution eller delvis
lukket afdeling (voksenansvarslovens § 13, stk. 3) [kun delvis lukkede].
Isolation på sikrede døgninstitutioner eller særlig sikret afdeling (voksen-
ansvarslovens § 14, stk.1) [kun sikrede].
Undersøgelse af person og/eller opholdsrum ved bestemte grunde til mis-
tanke (voksenansvarslovens § 16, stk. 1).
Undersøgelse af person og opholdsrum på sikret døgninstitution eller sær-
lig sikret afdeling ved anbringelse, besøg eller fravær (voksenansvarslo-
vens § 16, stk. 2).
Effekter taget i bevaring (voksenansvarslovens § 16, stk. 6).
Magtanvendelser i øvrigt.
-
-
Side 82 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0085.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Ledere)
I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-
gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har
kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger.
Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-
dere, pædagogiske ledere)?
Antal: _______
Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-
mæssige baggrund:
-
Pædagog og Socialrådgiver/Socionom
-
Lærer
-
Pædagogisk assistent
-
Politibetjent
-
Fængselsfunktionær
-
Psykolog
-
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
-
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
-
Ufaglært
25.
Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-
nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-
bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
-
Antal:_________
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt.
26.
Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har
med institutionens målgruppe:
-
-
-
-
Antal med < 5 års erfaring
Antal med 5-10 års erfaring
Antal med 10-15 års erfaring
Antal med > 15 års erfaring
44.
Hvilke faktorer påvirker, ifølge jer, antallet af magtanvendelser på institutio-
nen/den delvis lukkede afdeling?
-
Åbent tekstfelt.
45.
Beskriv kort, hvordan der følges op på magtanvendelser for så vidt angår efter-
følgende drøftelser mellem medarbejder og leder:
46.
Åbent tekstfelt.
Vurdering af
personalets
kompeten-
cer/evner:
47.
Angiv de tre vigtigste kompetencer hos personalet i forhold til målgruppens be-
hov, og i forhold til at institutionen/den delvis lukkede afdeling kan leve op til sit
formål:
-
Tre åbne tekstfelter (prioritet).
Side 83 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0086.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Ledere)
I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-
gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har
kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger.
Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-
dere, pædagogiske ledere)?
Antal: _______
Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-
mæssige baggrund:
-
Pædagog og Socialrådgiver/Socionom
-
Lærer
-
Pædagogisk assistent
-
Politibetjent
-
Fængselsfunktionær
-
Psykolog
-
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
-
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
-
Ufaglært
25.
Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-
nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-
bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
-
Antal:_________
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt.
26.
Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har
med institutionens målgruppe:
-
-
-
-
Antal med < 5 års erfaring
Antal med 5-10 års erfaring
Antal med 10-15 års erfaring
Antal med > 15 års erfaring
48.
Giv tre eksempler på situationer, hvor du/I vurderer, at personalet er udfordret
pædagogisk i forhold til at forebygge konflikter og magtanvendelser i arbejdet
med de unge:
-
Tre åbne tekstfelter (prioritet).
Åbent tekstfelt.
49.
Hvilke tiltag har I iværksat for at forebygge konflikter og magtanvendelser?
50.
Hvilke tiltag, der endnu ikke er iværksat, ville kunne reducere antallet af magt-
anvendelser?
-
Åbent tekstfelt.
51.
Såfremt du/I har yderligere kommentarer til personalets kompetencer og evt.
efteruddannelsesbehov, bedes du/I notere nedenfor:
Side 84 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0087.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Uddannelses-
mæssig bag-
grund og erfa-
ring med mål-
gruppen
(Ledere)
I det følgende afdækker vi lederes og medarbejderes uddannelsesbaggrund. Kate-
gorierne er opstillet på baggrund af, hvilke uddannelsestyper ,Socialstyrelsen har
kendskab til, er beskæftiget på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afde-
linger.
Hvor mange ledere er der aktuelt på institutionen (forstandere/ledere, afdelingsle-
dere, pædagogiske ledere)?
Antal: _______
Angiv antallet af ledere på institutionen, der har følgende primære uddannelses-
mæssige baggrund:
-
Pædagog og Socialrådgiver/Socionom
-
Lærer
-
Pædagogisk assistent
-
Politibetjent
-
Fængselsfunktionær
-
Psykolog
-
Erhvervsuddannelse (teknisk skole), hvilke(n)?
-
Anden videregående uddannelse (erhvervsakademi, professionshøjskole,
universitet), hvilke(n)?
-
Ufaglært
25.
Angiv i feltet nedenfor antal ledere, der har gennemført efter-/videreuddan-
nelse, fx en kandidat-, diplom- eller masteruddannelse, der har relevans for ar-
bejdet på en sikret/delvis lukket døgninstitution/afdeling:
(Øvrige kurser mv. afdækkes senere i spørgeskemaet).
-
Antal:_________
Angiv hvilke(n):
-
Åbent tekstfelt.
26.
Angiv for hver leder på institutionen, hvor lang erfaring lederen samlet set har
med institutionens målgruppe:
-
-
-
-
-
Andet
Antal med < 5 års erfaring
Antal med 5-10 års erfaring
Antal med 10-15 års erfaring
Antal med > 15 års erfaring
Åbent tekstfelt.
52.
I det følgende bedes I markere, hvem der har været inddraget i besvarelsen af
ovenstående spørgsmål:
-
-
-
Forstander/leder på institutionen
Afdelingsleder
Andre:_________
Afsluttende tekst:
Tak for jeres besvarelse!
Du kan printe jeres besvarelse ved at trykke på printerikonet nederst.
Besvarelsen er registreret, når du klikker på ”Afslut”.
Side 85 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0088.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Bilag 2: Spørgeskema til
socialtilsyn
Del 1:
Første del af spørgeskemaet omhandler spørgsmål vedrørende døgninstitutionernes ydre
sikkerhedsforanstaltninger samt behovet for yderligere ydre sikring for at undgå rømning
og indsmuglinger.
De ydre sikkerhedsforanstaltninger afgrænses i nærværende undersøgelse til at være:
-
-
-
Ekstern sikkerhed: sluser, låsesystemer, alarmer, adgangskontrol, sikring af vin-
duer og døre, overskuelighed/oversigtsforhold, overfaldsalarmer, logistik og ma-
terialer mv.
Perimetersikring – udearealer: hegn, mure, sikringszone, lys, overvågningsudstyr
mv.
Vi er opmærksomme på, at socialtilsynene ikke eksplicit fører tilsyn med ydre sik-
kerhed. Spørgsmålene har til formål at afdække jeres viden om ydre sikkerhed
på sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger med afsæt i de jævnlige
besøg.
Der er i afgrænsningen taget udgangspunkt i Danske Regioners udgivelse ”Retspsykiatri –
kvalitet og sikkerhed.” (https://www.regioner.dk/media/1240/retspsykiatri-kvalitet-og-sik-
kerhed.pdf)
A. Baggrunds-
spørgsmål
1.
Besvarelsen repræsenterer følgende socialtilsyn:
-
-
-
-
-
Socialtilsyn Nord [Kompasset] – sikret
Socialtilsyn Midt [DOK] – MultifunC, Grenen Glesborg, Grenen
Dalstrup, Koglen – begge
Et socialtilsyn [Egely] – sikret
Socialtilsyn Øst [Stevnsfortet, Bakkegården] – begge
Socialtilsyn Hovedstaden [Skodsborg, Nexus, Sønderbro, Søla-
ger] – begge
B. Rømninger
Hjælpetekst til
rømninger
I det følgende vil I blive præsenteret for en række spørgsmål vedrørende
vurdering af sikkerhedsforanstaltninger og årsager i forhold til rømninger.
(En rømning er i undersøgelsen defineret ved, at barnet/den unge skal
have forladt anbringelsesstedet uretmæssigt i mere end 24 timer og ikke
har til hensigt at vende tilbage til anbringelsesstedet).
[Man får spørgsmål for den eller de institutionstyper, man fører tilsyn med].
Bemærk, at spørgsmålene gentages, hvis der i socialtilsynet føres tilsyn
med både sikrede døgninstitutioner og delvis lukkede døgninstitutioner/af-
delinger.
2.
Vurdering af sik-
kerhedsforanstalt-
ninger og årsager
i forhold til røm-
ninger
Hvad vurderer I
generelt
har størst betydning for at minimere antallet
af rømninger fra de sikrede døgninstitutioner? (sæt ét kryds)
Side 86 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0089.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
A. Baggrunds-
spørgsmål
1.
Besvarelsen repræsenterer følgende socialtilsyn:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Socialtilsyn Nord [Kompasset] – sikret
Socialtilsyn Midt [DOK] – MultifunC, Grenen Glesborg, Grenen
Dalstrup, Koglen – begge
Et socialtilsyn [Egely] – sikret
Socialtilsyn Øst [Stevnsfortet, Bakkegården] – begge
Socialtilsyn Hovedstaden [Skodsborg, Nexus, Sønderbro, Søla-
ger] – begge
Den pædagogiske indsats
Interne procedurer og husregler
Forstærket ydre sikkerhed
Ungegruppen på institutionen
Andet
3.
Uddyb venligst dit svar.
-
Åbent tekstfelt.
4.
Hvad vurderer I
generelt
har størst betydning for at minimere antallet
af rømninger fra de delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger? (sæt ét
kryds)
-
-
-
-
-
Den pædagogiske indsats
Interne procedurer og husregler
Forstærket ydre sikkerhed
Ungegruppen på institutionen
Andet
5.
Uddyb venligst dit svar.
Åbent tekstfelt.
6.
Hvilke – om nogen – yderligere tiltag vil efter jeres vurdering kunne
medvirke til at forhindre rømninger på de døgninstitutioner, I fører til-
syn med? (sæt evt. flere x)
Forstærket
ydre sikker-
hed
Pædagogiske
tiltag
Bestemte pro-
cedurer
Rømninger
kan ikke
undgås
Ved ikke
Institution 1
Institution 2
Institution 3
Institution 4
7.
Uddyb venligst dit svar (har du fx forslag til andre tiltag?)
-
Åbent tekstfelt.
Side 87 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0090.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
A. Baggrunds-
spørgsmål
1.
Besvarelsen repræsenterer følgende socialtilsyn:
-
-
-
-
-
Socialtilsyn Nord [Kompasset] – sikret
Socialtilsyn Midt [DOK] – MultifunC, Grenen Glesborg, Grenen
Dalstrup, Koglen – begge
Et socialtilsyn [Egely] – sikret
Socialtilsyn Øst [Stevnsfortet, Bakkegården] – begge
Socialtilsyn Hovedstaden [Skodsborg, Nexus, Sønderbro, Søla-
ger] – begge
C. Indsmugling af
våben
Hjælpetekst til
indsmugling af vå-
ben
Vurdering af sik-
kerhedsforanstalt-
ninger og årsager
til indsmugling af
våben
I det følgende præsenteres I for en række spørgsmål vedrørende vurdering
af sikkerhedsforanstaltninger og årsager i forhold til indsmugling af våben.
Der er i undersøgelsen fokus på effekter, som indsmugles. Afrapporterin-
gen fra døgninstitutionerne omhandler derfor ikke våben, der produceres
på institutionen.
Socialstyrelsen har i en nylig spørgeskemaundersøgelse til forstandere/le-
dere på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner afdækket omfanget
af rømninger og indsmuglinger af henholdsvis våben og euforiserende stof-
fer. På nogle sikrede døgninstitutioner var der i 2018 tilfælde af indsmug-
ling af våben, mens dette ikke blev observeret på nogle af de delvis luk-
kede døgninstitutioner/afdelinger.
8.
Hvad vurderer I
generelt
har størst betydning for at minimere omfanget
af indsmugling af våben på de sikrede døgninstitutioner? (sæt ét
kryds)
-
-
-
-
-
Den pædagogiske indsats
Interne procedurer og husregler
Forstærket ydre sikkerhed
Ungegruppen på institutionen
Andet
9.
Uddyb venligst dit svar.
-
Åbent tekstfelt.
10.
Hvad vurderer I
generelt
har størst betydning for at minimere omfanget
af indsmugling af våben på de delvis lukkede døgninstitutioner/afdelin-
ger? (sæt ét kryds)
-
-
-
-
-
Den pædagogiske indsats
Interne procedurer og husregler
Forstærket ydre sikkerhed
Ungegruppen på institutionen
Andet
11.
Uddyb venligst dit svar.
-
Åbent tekstfelt.
12.
Hvilke – om nogen – yderligere tiltag vil efter jeres vurdering kunne
medvirke til at kunne forhindre indsmugling af våben på døgninstitutio-
nerne, I fører tilsyn med? (sæt evt. flere x)
Side 88 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0091.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
A. Baggrunds-
spørgsmål
1.
Besvarelsen repræsenterer følgende socialtilsyn:
-
-
-
-
-
Socialtilsyn Nord [Kompasset] – sikret
Socialtilsyn Midt [DOK] – MultifunC, Grenen Glesborg, Grenen
Dalstrup, Koglen – begge
Et socialtilsyn [Egely] – sikret
Socialtilsyn Øst [Stevnsfortet, Bakkegården] – begge
Socialtilsyn Hovedstaden [Skodsborg, Nexus, Sønderbro, Søla-
ger] – begge
Forstær-
ket ydre
sikkerhed
Pædago-
giske til-
tag
Bestemte
procedu-
rer
Rømnin-
ger kan
ikke und-
gås
Andet
Ved ikke
Institution 1
Institution 2
Institution 3
Institution 4
13.
Uddyb venligst dit svar.
-
D. Euforiserende
stoffer
Hjælpetekst til
indsmugling af
euforiserende
stoffer
Vurdering af sik-
kerhedsforanstalt-
ninger og årsager
til indsmugling af
euforiserende
stoffer
Åbent tekstfelt.
I det følgende præsenteres I for en række spørgsmål vedrørende vurdering
af sikkerhedsforanstaltninger og årsager i forhold til indsmugling af eufori-
serende stoffer.
Der er i undersøgelsen fokus på effekter, som indsmugles. Afrapporterin-
gen fra døgninstitutionerne omhandler derfor ikke rusmidler, der produce-
res på institutionen.
Socialstyrelsen har nylig i en spørgeskemaundersøgelse til forstandere/le-
dere på de sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner afdækket omfanget
af rømninger og indsmuglinger af henholdsvis våben og euforiserende stof-
fer. På alle sikrede døgninstitutioner og på fire ud af fem delvis lukkede
døgninstitutioner/afdelinger var der i 2018 tilfælde af indsmugling af eufori-
serende stoffer.
Hvad vurderer I
generelt
har størst betydning for at minimere omfanget af
indsmugling af euforiserende stoffer på de sikrede døgninstitutioner? (sæt
ét kryds)
-
-
-
-
-
Den pædagogiske indsats
Interne procedurer og husregler
Forstærket ydre sikkerhed
Ungegruppen på institutionen
Andet
14.
Uddyb venligst dit svar.
-
Åbent tekstfelt.
15.
Hvad vurderer I
generelt
har størst betydning for at minimere omfan-
get af indsmugling af euforiserende stoffer på de delvis lukkede døgn-
institutioner/afdelinger? (sæt ét kryds)
-
Den pædagogiske indsats
Side 89 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0092.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
A. Baggrunds-
spørgsmål
1.
Besvarelsen repræsenterer følgende socialtilsyn:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Socialtilsyn Nord [Kompasset] – sikret
Socialtilsyn Midt [DOK] – MultifunC, Grenen Glesborg, Grenen
Dalstrup, Koglen – begge
Et socialtilsyn [Egely] – sikret
Socialtilsyn Øst [Stevnsfortet, Bakkegården] – begge
Socialtilsyn Hovedstaden [Skodsborg, Nexus, Sønderbro, Søla-
ger] – begge
Interne procedurer og husregler
Forstærket ydre sikkerhed
Ungegruppen på institutionen
Andet
16.
Uddyb venligst dit svar.
-
Åbent tekstfelt.
17.
Hvilke – om nogen – yderligere tiltag vil efter jeres vurdering kunne
medvirke til at forhindre indsmugling af euforiserende stoffer på de
døgninstitutioner, I fører tilsyn med? (sæt evt. flere x)
Forstærket
ydre sikker-
hed
Pædagogiske
tiltag
Bestemte
procedurer
Rømninger
kan ikke und-
gås
Ved
ikke
Institution 1
Institution 2
Institution 3
Institution 4
18.
Uddyb venligst dit svar.
-
Udendørs video-
overvågning
Åbent tekstfelt.
19.
Udendørs videoovervågning er et egnet redskab til at forebygge ind-
smugling.
-
Enig
-
Delvist enig
-
Delvist uenig
-
Uenig
ning.
-
Enig
-
Delvist enig
-
Delvist uenig
-
Uenig
20.
Udendørs videoovervågning er et egnet redskab til at forebygge røm-
21.
Har du/I yderligere kommentarer til brugen af udendørs videovervåg
ning for så vidt angår det pædagogiske arbejde med de unge og de
unges trivsel?
Åbent tekstfelt.
Side 90 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0093.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
A. Baggrunds-
spørgsmål
1.
Besvarelsen repræsenterer følgende socialtilsyn:
-
-
-
-
-
Socialtilsyn Nord [Kompasset] – sikret
Socialtilsyn Midt [DOK] – MultifunC, Grenen Glesborg, Grenen
Dalstrup, Koglen – begge
Et socialtilsyn [Egely] – sikret
Socialtilsyn Øst [Stevnsfortet, Bakkegården] – begge
Socialtilsyn Hovedstaden [Skodsborg, Nexus, Sønderbro, Søla-
ger] – begge
E. Trivsel
Vurdering af triv-
sel versus sikker-
hed
[Man får spørgsmål vedrørende den eller de institutionstype(r), man fø-
rer tilsyn med]
22.
Har I vurderet, at institutionens sikkerhedsforanstaltninger har konse-
kvenser for muligheden for at styrke de unges trivsel og udvikling?
-
Ja, positive konsekvenser
-
Ja, negative konsekvenser
-
Nej.
Behov for efteruddannelse
Del 2.
Anden del af spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål vedrørende medarbejder-
nes uddannelse, døgninstitutionernes introduktion til nye medarbejdere, efteruddannelses-
tiltag, konflikthåndtering og forekomst af magtanvendelse.
Side 91 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0094.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Efteruddannelsestiltag til
personale (medarbejdere
og ledere)
[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der
afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer
dermed.]
23.
På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-
kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i
hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-
dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt
angår følgende temaer:
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved ikke
Døgninstitutionens
målgruppe og de
unges behov
Metoder, der kan
understøtte mål-
gruppens sundhed,
trivsel og udvikling
Metoder til konflikt-
forebyggelse og
konflikthåndtering
Reglerne i voksen-
ansvarsloven
Anvendelse af be-
stemmelserne i vok-
senansvarsloven i
praksis og forebyg-
gelse af magtanven-
delser
24.
Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-
teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.
-
Åbent tekstfelt.
[Gentages for hver institution]
Introduktion af nye medar-
bejdere til metoder til kon-
flikthåndtering, reglerne i
voksenansvarsloven og
håndtering af magtanven-
delser
Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der
afrapporteres på institutionstypeniveau.
25.
På baggrund af dit/jeres kendskab til de sikrede og delvis luk-
kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde, bedes I vurdere, i
hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] introducerer
nye medarbejdere til følgende temaer:
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved
ikke
Døgninstitutionens
målgruppe og de
unges behov
Metoder, der kan
understøtte mål-
gruppens sundhed,
trivsel og udvikling
Side 92 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0095.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Efteruddannelsestiltag til
personale (medarbejdere
og ledere)
[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der
afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer
dermed.]
23.
På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-
kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i
hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-
dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt
angår følgende temaer:
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved ikke
Døgninstitutionens
målgruppe og de
unges behov
Metoder, der kan
understøtte mål-
gruppens sundhed,
trivsel og udvikling
Metoder til konflikt-
forebyggelse og
konflikthåndtering
Reglerne i voksen-
ansvarsloven
Anvendelse af be-
stemmelserne i vok-
senansvarsloven i
praksis og forebyg-
gelse af magtanven-
delser
24.
Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-
teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.
-
Åbent tekstfelt.
[Gentages for hver institution]
Metoder til konflikt-
forebyggelse og
konflikthåndtering
Reglerne i voksen-
ansvarsloven
Anvendelse af be-
stemmelserne i vok-
senansvarsloven i
praksis og forebyg-
gelse af magtanven-
delser
Institutionens hus-
regler, procedurer
og pædagogisk til-
gang
26.
Såfremt du har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes
introduktion til nye medarbejdere, bedes du notere nedenfor.
Side 93 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0096.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Efteruddannelsestiltag til
personale (medarbejdere
og ledere)
[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der
afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer
dermed.]
23.
På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-
kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i
hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-
dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt
angår følgende temaer:
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved ikke
Døgninstitutionens
målgruppe og de
unges behov
Metoder, der kan
understøtte mål-
gruppens sundhed,
trivsel og udvikling
Metoder til konflikt-
forebyggelse og
konflikthåndtering
Reglerne i voksen-
ansvarsloven
Anvendelse af be-
stemmelserne i vok-
senansvarsloven i
praksis og forebyg-
gelse af magtanven-
delser
24.
Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-
teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.
-
Åbent tekstfelt.
[Gentages for hver institution]
27.
Åbent tekstfelt.
[Gentages for hver institution]
Brug af vikarer på de sik-
rede og delvis lukkede
døgninstitutioner/afdelinger
og
Introduktion af vikarer
(Der udarbejdes spørgsmål for hver institution – men der afrappor-
teres på institutionstypeniveau).
28.
På baggrund af dit/jeres kendskab til de sikrede og delvis luk-
kede døgninstitutioner bedes I vurdere, i hvilken grad Søl-
ger/Nexus/Skodsborg/Sønderbro introducerer vikarer til føl-
gende temaer:
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved
ikke
Døgninstitutionens
målgruppe og de
unges behov
Side 94 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0097.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Efteruddannelsestiltag til
personale (medarbejdere
og ledere)
[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der
afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer
dermed.]
23.
På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-
kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i
hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-
dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt
angår følgende temaer:
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved ikke
Døgninstitutionens
målgruppe og de
unges behov
Metoder, der kan
understøtte mål-
gruppens sundhed,
trivsel og udvikling
Metoder til konflikt-
forebyggelse og
konflikthåndtering
Reglerne i voksen-
ansvarsloven
Anvendelse af be-
stemmelserne i vok-
senansvarsloven i
praksis og forebyg-
gelse af magtanven-
delser
24.
Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-
teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.
-
Åbent tekstfelt.
[Gentages for hver institution]
Metoder, der kan
understøtte mål-
gruppens sundhed,
trivsel og udvikling
Metoder til konflikt-
forebyggelse og
konflikthåndtering
Reglerne i voksen-
ansvarsloven
Anvendelse af be-
stemmelserne i vok-
senansvarsloven i
praksis og forebyg-
gelse af magtanven-
delser
Institutionens hus-
regler, procedurer
og pædagogisk til-
gang.
Side 95 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0098.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Efteruddannelsestiltag til
personale (medarbejdere
og ledere)
[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der
afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer
dermed.]
23.
På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-
kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i
hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-
dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt
angår følgende temaer:
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved ikke
Døgninstitutionens
målgruppe og de
unges behov
Metoder, der kan
understøtte mål-
gruppens sundhed,
trivsel og udvikling
Metoder til konflikt-
forebyggelse og
konflikthåndtering
Reglerne i voksen-
ansvarsloven
Anvendelse af be-
stemmelserne i vok-
senansvarsloven i
praksis og forebyg-
gelse af magtanven-
delser
24.
Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-
teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.
-
Åbent tekstfelt.
[Gentages for hver institution]
29.
Vurderer I, at vikarbruget på, døgninstitutionen/døgninstitutio-
nerne [Sølager, Skodsborg/Nexus/Sønderbo] har et omfang, der
påvirker kvaliteten i negativ retning?
Ja
Nej
Ved ikke
Institution 1
Institution 2
Institution 3
Institution 4
30.
Uddyb venligst jeres svar.
-
Åbent tekstfelt.
31.
Såfremt du/I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes
brug af vikarer, uddyb venligst nedenfor.
Side 96 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0099.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Efteruddannelsestiltag til
personale (medarbejdere
og ledere)
[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der
afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer
dermed.]
23.
På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-
kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i
hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-
dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt
angår følgende temaer:
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved ikke
Døgninstitutionens
målgruppe og de
unges behov
Metoder, der kan
understøtte mål-
gruppens sundhed,
trivsel og udvikling
Metoder til konflikt-
forebyggelse og
konflikthåndtering
Reglerne i voksen-
ansvarsloven
Anvendelse af be-
stemmelserne i vok-
senansvarsloven i
praksis og forebyg-
gelse af magtanven-
delser
24.
Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-
teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.
-
Åbent tekstfelt.
[Gentages for hver institution]
32.
Åbent tekstfelt.
Spørgsmål om konfliktens
karakter
[Man får spørgsmål for den institutionstype, man fører tilsyn med]
33.
Hvilke forhold har ifølge dig/jer betydning for, hvor ofte persona-
let på sikrede døgninstitutioner skrider til magtanvendelse i for-
bindelse med en konflikt?
-
Åbent tekstfelt.
34.
Hvilke forhold har ifølge dig/jer betydning for, hvor ofte persona-
let på delvis lukkede døgninstitutioner skrider til magtanven-
delse i forbindelse med en konflikt?
-
Åbent tekstfelt.
Spørgsmål om magtanven-
delse
[Man får spørgsmål for den institutionstype, man fører tilsyn med]
Side 97 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0100.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Efteruddannelsestiltag til
personale (medarbejdere
og ledere)
[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der
afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer
dermed.]
23.
På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-
kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i
hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-
dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt
angår følgende temaer:
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved ikke
Døgninstitutionens
målgruppe og de
unges behov
Metoder, der kan
understøtte mål-
gruppens sundhed,
trivsel og udvikling
Metoder til konflikt-
forebyggelse og
konflikthåndtering
Reglerne i voksen-
ansvarsloven
Anvendelse af be-
stemmelserne i vok-
senansvarsloven i
praksis og forebyg-
gelse af magtanven-
delser
24.
Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-
teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.
-
Åbent tekstfelt.
[Gentages for hver institution]
Spørgeskemaundersøgelsen blandt forstandere/ledere af de sikrede
døgninstitutioner viser, at det på de sikrede døgninstitutioner særligt
er følgende tre typer magtanvendelser, der finder sted:
-
Fysisk magtanvendelse, ved at fastholde og/eller føre, fordi
barnet eller den uge var til fare for selv eller andre (voksen-
ansvarslovens § 9, stk. 2).
-
Undersøgelse af person og/eller opholdsrum ved bestemte
grunde til mistanke (voksenansvarslovens § 16, stk. 1).
-
Effekter taget i bevaring (voksenansvarslovens § 16, stk. 6).
35.
På baggrund af jeres kendskab til institutionstypen generelt og
ovenstående beskrivelse bedes I vurdere, hvilke faktorer der
ifølge jer påvirker typen og antallet af magtanvendelser på de
sikrede døgninstitutioner.
Forhold, der påvirker typen af magtanvendelser:
Åbent tekstfelt.
-
Side 98 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0101.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Efteruddannelsestiltag til
personale (medarbejdere
og ledere)
[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der
afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer
dermed.]
23.
På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-
kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i
hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-
dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt
angår følgende temaer:
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved ikke
Døgninstitutionens
målgruppe og de
unges behov
Metoder, der kan
understøtte mål-
gruppens sundhed,
trivsel og udvikling
Metoder til konflikt-
forebyggelse og
konflikthåndtering
Reglerne i voksen-
ansvarsloven
Anvendelse af be-
stemmelserne i vok-
senansvarsloven i
praksis og forebyg-
gelse af magtanven-
delser
24.
Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-
teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.
-
Åbent tekstfelt.
[Gentages for hver institution]
-
Forhold, der påvirker antallet af magtanvendelser:
Åbent tekstfelt.
Spørgeskemaundersøgelsen blandt lederne på de delvis lukkede
døgninstitutioner viser, at det på de delvis lukkede døgninstitutioner
særligt er følgende tre typer magtanvendelser, der finder sted:
-
Fysisk magtanvendelse, ved at fastholde og/eller føre, fordi
barnet eller den uge var til fare for selv eller andre (voksen-
ansvarslovens § 9, stk. 2).
-
Undersøgelse af person og/eller opholdsrum ved bestemte
grunde til mistanke (voksenansvarslovens § 16, stk. 1).
-
Tilbageholdelse ved aflåsning af døre og vinduer på delvis
lukkede døgninstitutioner eller delvis lukket afdeling (vok-
senansvarslovens § 12, stk. 4).
36.
På baggrund af jeres kendskab til institutionstypen generelt og
ovenstående beskrivelse bedes I vurdere, hvilke faktorer der
Side 99 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0102.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Efteruddannelsestiltag til
personale (medarbejdere
og ledere)
[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der
afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer
dermed.]
23.
På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-
kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i
hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-
dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt
angår følgende temaer:
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved ikke
Døgninstitutionens
målgruppe og de
unges behov
Metoder, der kan
understøtte mål-
gruppens sundhed,
trivsel og udvikling
Metoder til konflikt-
forebyggelse og
konflikthåndtering
Reglerne i voksen-
ansvarsloven
Anvendelse af be-
stemmelserne i vok-
senansvarsloven i
praksis og forebyg-
gelse af magtanven-
delser
24.
Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-
teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.
-
Åbent tekstfelt.
[Gentages for hver institution]
ifølge jer påvirker typen og antallet af magtanvendelser på de
delvis lukkede døgninstitutioner/afdelinger.
-
-
-
-
Vurdering af personalets
kompetencer/evner:
Forhold, der påvirker typen af magtanvendelser:
Åbent tekstfelt.
Forhold, der påvirker antallet af magtanvendelser:
Åbent tekstfelt.
[Et spørgsmål for hver institution, men afrapportering på instituti-
onstypeniveau].
I det følgende bedes I tage udgangspunkt i den eller de døgnin-
stitutioner, I fører tilsyn med.
Side 100 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0103.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Efteruddannelsestiltag til
personale (medarbejdere
og ledere)
[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der
afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer
dermed.]
23.
På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-
kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i
hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-
dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt
angår følgende temaer:
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved ikke
Døgninstitutionens
målgruppe og de
unges behov
Metoder, der kan
understøtte mål-
gruppens sundhed,
trivsel og udvikling
Metoder til konflikt-
forebyggelse og
konflikthåndtering
Reglerne i voksen-
ansvarsloven
Anvendelse af be-
stemmelserne i vok-
senansvarsloven i
praksis og forebyg-
gelse af magtanven-
delser
24.
Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-
teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.
-
Åbent tekstfelt.
[Gentages for hver institution]
37.
I hvilken grad vurderer du, at der er behov for yderligere opkvali-
ficerende efteruddannelse til personalet i forhold til målgruppens
behov, og i forhold til at institutionen kan leve op til sit formål?
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet
ikke
Ved ikke
Institution 1
Institution 2
Institution 3
Institution 4
38.
I hvilken grad vurderer du, at der er behov for yderligere opkvali-
ficerende efteruddannelse til personalet indenfor konflikthåndte-
ring?
Side 101 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0104.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Efteruddannelsestiltag til
personale (medarbejdere
og ledere)
[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der
afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer
dermed.]
23.
På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-
kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i
hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-
dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt
angår følgende temaer:
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved ikke
Døgninstitutionens
målgruppe og de
unges behov
Metoder, der kan
understøtte mål-
gruppens sundhed,
trivsel og udvikling
Metoder til konflikt-
forebyggelse og
konflikthåndtering
Reglerne i voksen-
ansvarsloven
Anvendelse af be-
stemmelserne i vok-
senansvarsloven i
praksis og forebyg-
gelse af magtanven-
delser
24.
Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-
teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.
-
Åbent tekstfelt.
[Gentages for hver institution]
I høj
grad
Institution 1
Institution 2
Institution 3
Institution 4
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved
ikke
39.
I hvilken grad vurderer du, at der er behov for yderligere opkvali-
ficerende efteruddannelse til personalet indenfor
reglerne
i vok-
senansvarsloven?
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved
ikke
Institution 1
Institution 2
Side 102 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0105.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Efteruddannelsestiltag til
personale (medarbejdere
og ledere)
[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der
afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer
dermed.]
23.
På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-
kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i
hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-
dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt
angår følgende temaer:
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved ikke
Døgninstitutionens
målgruppe og de
unges behov
Metoder, der kan
understøtte mål-
gruppens sundhed,
trivsel og udvikling
Metoder til konflikt-
forebyggelse og
konflikthåndtering
Reglerne i voksen-
ansvarsloven
Anvendelse af be-
stemmelserne i vok-
senansvarsloven i
praksis og forebyg-
gelse af magtanven-
delser
24.
Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-
teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.
-
Åbent tekstfelt.
[Gentages for hver institution]
Institution 3
Institution 4
40.
I hvilken grad vurderer du, at der er behov for yderligere opkvali-
ficerende efteruddannelse til personalet indenfor
anvendelse af
bestemmelserne
i voksenansvarsloven i praksis og i forhold til
forebyggelse af magtanvendelser?
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved
ikke
Institution 1
Institution 2
Institution 3
Institution 4
Side 103 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0106.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Efteruddannelsestiltag til
personale (medarbejdere
og ledere)
[Der udarbejdes et spørgsmålsbatteri for hver institution – men der
afrapporteres på institutionstypeniveau. Antallet af batterier varierer
dermed.]
23.
På baggrund af dit/jeres kendskab til [de sikrede og delvis luk-
kede døgninstitutioner i jeres tilsynsområde], bedes I vurdere, i
hvilken grad [Sølager/Nexus/Skodsborg/Sønderbro] via efterud-
dannelsestiltag understøtter personalets kompetencer for så vidt
angår følgende temaer:
I høj
grad
I nogen
grad
I mindre
grad
Slet ikke
Ved ikke
Døgninstitutionens
målgruppe og de
unges behov
Metoder, der kan
understøtte mål-
gruppens sundhed,
trivsel og udvikling
Metoder til konflikt-
forebyggelse og
konflikthåndtering
Reglerne i voksen-
ansvarsloven
Anvendelse af be-
stemmelserne i vok-
senansvarsloven i
praksis og forebyg-
gelse af magtanven-
delser
24.
Såfremt I har yderligere kommentarer til døgninstitutionernes ef-
teruddannelsestiltag, bedes I notere nedenfor.
-
Åbent tekstfelt.
[Gentages for hver institution]
41.
Angiv de tre vigtigste kompetencer hos personalet både i forhold
til målgruppens behov, og i forhold til at institutionen/den delvis
lukkede afdeling kan leve op til sit formål?
-
Tre åbne tekstfelter (prioritet).
Afsluttende tekst:
Tak for jeres besvarelse!
Du kan printe jeres besvarelse ved at trykke på printerikonet nederst.
Besvarelsen er registreret, når du klikker på ”Afslut”.
Side 104 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0107.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Bilag 3: Spørgeskemaer til
medarbejdere
Behov for efteruddannelse
6. I hvor høj grad vurderer du, at:
I høj grad I nogen
grad
I mindre Slet ikke Ved ikke
grad
I som medarbejdergruppe har de faglige, relationelle og
personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til
jeres målsætninger og målgruppe?
Jeres vikarer har de faglige, relationelle og personlige
kompetencer, der er nødvendige i forhold til jeres mål-
sætninger og målgruppe?
7. Uddyb gerne dit svar:
__________________
[Fritekstfelt]
8. I hvor høj grad vurderer du, at:
I høj grad I nogen
grad
I mindre Slet ikke Ved ikke
grad
Yderligere kompetenceudvikling vil mindske omfanget af
konflikter og magtanvendelser?
Yderligere kompetenceudvikling vil understøtte de an-
bragte børn og unges udvikling og trivsel?
9. Hvilke emner er der behov for kompetenceudvikling indenfor?
__________________
[Fritekstfelt]
10. Hvor ofte oplever du situationer, der er udfordrende for dig?
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Side 105 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Sjældnere
Aldrig
11. Hvilke situationer er udfordrende for dig (giv to eksempler)? *
__________________
[Fritekstfelt]
*Respondenten præsenteres alene for spørgsmålet, hvis vedkommende angiver, at han/hun i nogen grad eller i høj
grad oplever udfordrende situationer.
Side 106 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Ydre sikkerhed
På alle delvis lukkede samt sikrede døgninstitutioner angiver forstanderne i en spørgeskemaundersø-
gelse, at man oplever indsmugling af euforiserende stoffer, mens man på nogle delvis lukkede samt sik-
rede døgninstitutioner har oplevet rømning og indsmugling af våben.
12. I hvilken grad vurderer du, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger kan hindre rømning på din in-
stitution?
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
13. Begrund hvorfor/hvorfor ikke:
__________________
[Fritekstfelt]
14. I hvilken grad vurderer du, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger vil kunne hindre forsøg på ind-
smugling og/eller fremme fund af indsmuglede våben på din institution?
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
15. Begrund hvorfor/hvorfor ikke:
__________________
[Fritekstfelt]
16. I hvilken grad vurderer du, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger vil kunne hindre forsøg på ind-
smugling eller indsmugling af euforiserende stoffer på din institution?
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
Ved ikke
17. Begrund hvorfor/hvorfor ikke:
__________________
[Fritekstfelt]
18. Oplever du dilemmaer mellem ydre sikkerhed på den ene side og de unges trivsel og udvikling på den
anden?
Ja
Nej
Side 107 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Giv venligst et eksempel på et dilemma *
__________________
[Fritekstfelt]
*Respondenten præsenteres alene for spørgsmålet, hvis vedkommende angiver, at han/hun oplever sådanne dilem-
maer.
19. Vurderer du, at yderligere ydre sikkerhed vil få konsekvenser for muligheden for at styrke/arbejde med
de unges trivsel og udvikling?
Ja, positive konsekvenser
Ja, negative konsekvenser
Nej, ingen konsekvenser.
Side 108 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0111.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Bilag 4: Interviewguide drifts-
herrer
Tema – baggrund
Om interviewpersonens
funktion og kendskab til
institutionstyperne
Interviewspørgsmål
Først vil jeg gerne kende lidt til dit arbejde i forhold til henholdsvis sikrede og delvis luk-
kede døgninstitutioner/afdelinger.
På hvilken måde beskæftiger du dig med denne type døgninstitutioner i dit daglige ar-
bejde?
-
-
Tema – ydre sikkerhed
Udfordringer relateret til
den ydre sikkerhed
Jeg vil gerne høre din umiddelbare vurdering af den ydre sikkerhed på henholdsvis de
sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner, I drifter i regionen (nævn døgninstitutio-
nerne):
Vurderer du, at der er udfordringer relateret til den ydre sikkerhed i forhold til at undgå
rømninger og indsmuglinger?
I hvilket omfang mener du, at yderligere ydre sikkerhedsforanstaltninger vil kunne hin-
dre rømninger og indsmuglinger, og i givet fald hvilke?
Kontrolprocedurer
Følger I som driftsherrer bestemte kontrolprocedurer i forhold til døgninstitutionernes
ydre sikkerhed?
Kan du beskrive disse kontrolprocedurer nærmere?
Vurdering af, hvad der
har størst betydning for
antallet af rømninger fra
de sikrede/delvis lukkede
døgninstitutioner (af-
hængig af hvilken institu-
tionstype, de drifter)
Videoovervågning
Yderligere ydre sikrings-
effekt på unges trivsel og
udvikling
Hvad vurderer du har størst betydning for antallet af rømninger fra de sikrede døgninsti-
tutioner? (Fx ydre sikkerhed, den pædagogiske indsats, ungemålgruppen, interne regler
og procedurer)
Hvad vurderer du har størst betydning for antallet af rømninger fra de delvis lukkede
døgninstitutioner?
Hvad baserer du disse vurderinger på?
Er udendørs videoovervågning efter din vurdering et egnet redskab til at forebygge sik-
kerhedshændelser?
Vurderer du, at yderligere ydre sikring vil få nogen konsekvenser for muligheden for at
styrke de unges trivsel og udvikling? (Positive såvel som negative konsekvenser).
I forhold til ydre sikkerhed.
I forhold til kompetencer.
Tema – Efteruddannelse
Evt. uddybende omkring inter-
viewpersonens viden/kendskab til
kompetencedelen
Interviewspørgsmål
Hvordan arbejder I som driftsherrer med persona-
lets kompetencer på sikrede/delvis lukkede døgnin-
stitutioner?
Side 109 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0112.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Tema – Efteruddannelse
Driftsherrernes udbud af efterud-
dannelse/kurser
Interviewspørgsmål
Udbyder I som driftsherrer efteruddannelse/kurser for per-
sonalet på sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner/af-
delinger?
Beskriv evt. hvilke:
Vurdering af medarbejdernes
kompetencer/uddannelsesniveau
Vurderer du, at medarbejderne på de sikrede og delvis
lukkede døgninstitutioner har de fornødne kompetencer til
at arbejde med målgruppen på de sikrede og delvis luk-
kede døgninstitutioner?
Vurderer du, at medarbejderne på de sikrede og delvis
lukkede døgninstitutioner har de fornødne kompetencer til
at håndtere konflikter?
Hvilke efteruddannelsestiltag er efter din vurdering mest
afgørende for at løfte kvaliteten af indsatsen på de sik-
rede og delvis lukkede døgninstitutioner?
Hvad baserer du ovenstående vurderinger på?
Vurdering af medarbejdernes be-
hov for opkvalificering i forhold til
målgruppen og indenfor konflikt-
håndtering og magtanvendelse
Vurderer du, at der blandt medarbejderne er behov for op-
kvalificering i forhold til målgruppen?
Hvilke former for opkvalificering vurderer du, der er behov
for?
Vurderer du, at der blandt medarbejderne er behov for op-
kvalificering i forhold til konflikthåndtering og magtanven-
delse?
Hvilke former for opkvalificering vurderer du, der er behov
for?
Andet
Er der noget, vi ikke har været omkring, som du synes er
vigtigt at nævne i denne sammenhæng?
Side 110 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0113.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Bilag 5: Oversigt over opkva-
lificeringsaktiviteter
Sikrede døgninstitutioner
Tabel A.
Eksempler på opkvalificeringsforløb og arbejde med kompetenceforløb
Alle uddannes grundigt internt, men med højkompetente tilkøbte undervisere, der
bl.a. ansættes til at lave målrettet undervisning.
Fra ansættelse på [institutionen] er alle gennem et oplæringsprogram, der følger
en manual, så det sikres, at alle undervises i alle relevante emner i forhold til
praksis. Der sker opfølgning i form af oplæringssamtaler med nærmeste afde-
lingsleder månedligt de første tre måneder.
Der etableres hvert år opkvalificeringsforløb for alle medarbejdere for dermed at
sikre implementering (fremfor at kun få sendes på kursus). Dette oftest med eks-
terne og højt kvalificerede og anerkendte undervisere, som bookes til at lave un-
dervisning målrettet til os på det sikrede område. Som eksempler kan nævnes for-
skere fra VIVE, landsanerkendte psykiatere og misbrugsbehandlere osv. Derud-
over har vi som nævnt kvalifikationer til målrettet undervisning indenfor matriklen
(fx psykolog, socialrådgiver og ledelse).
Yderligere iværksættes indimellem længerevarende forløb, hvor der fx laves ud-
dannelsesforløb for alle ansatte. P.t. er der mentaliseringsuddannelse for alle.
Endelig iværksættes løbende tiltag med yderligere eksterne kurser og uddannel-
ser, herunder fx uddannelse til ART-træner, PAV, merituddannelse til pædagog,
lederuddannelse til ledere osv.
Interne kurser indenfor de lovgivningsmæssige og retningsanvisende områder.
Pædagogisk kompetenceudvikling og konflikthåndteringskurser i forhold til arbej-
det med målgruppen.
Intern uddannelsesafdeling, der hedder SuperTanker, som medarbejdere løbende
er på.
Supervision.
Diverse strukturer og processer, som understøtter, at virksomheden er og bliver
en lærende organisation.
Alle medarbejdere er uddannet i robusthedsprogrammet under Komiteen for
Sundhedsoplysning. Herudover er alle medarbejdere uddannet i AART og kon-
flikthåndtering. Desuden afholdes fire årlige seminarer, hvor relevante temaer
sættes på dagsordenen.
Vi afholder temadage og interne kurser. Hvis noget specielt har udvikling for de
sikrede døgninstitutioner, så eksterne kurser. Interne kurser i faglige tilgange og
metoder.
Institution 1
Institution 2
Institution 3 + 8
Institution 4
Institution 5
Side 111 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0114.png
Ydre sikkerhed og efteruddannelse
Tabel A.
Eksempler på opkvalificeringsforløb og arbejde med kompetenceforløb
Der er et årshjul med uddannelse i magtanvendelse (fysisk og dialogisk forebyg-
gelse).
Institution 6
Alle medarbejdere modtager undervisning i neuropædagogik og psykologi.
Supervision er sagssupervision med afsæt i neuropædagogik og psykologi.
Institution 7
AMU-kurser målrettet ikke-pædagoger, der arbejder på specialområdet. Videns-
grupper, hvor medarbejderne særligt er blevet opkvalificeret omkring misbrug,
psykiatri og mental retardering.
Delvis lukkede døgninstitutioner
Tabel B.
Eksempler på opkvalificeringsforløb og arbejde med kompetenceforløb
Magtanvendelseshåndtering og konfliktnedtrapning er på dagsorden to gange år-
ligt.
Vi laver mange interne uddannelser, herunder uddannelse i MI, kognitiv tilgang,
neuroaffiktiv tilgang, social færdighedstræning, autisme, lovgivning mv. Derudover
er der sagssupervision og samtaleforløb/sparring med intern psykolog og faglig
koordinator.
AMU-kurser målrettet ikke-pædagoger, der arbejder på specialområdet. Videns-
grupper, hvor medarbejderne særligt er blevet opkvalificeret omkring misbrug,
psykiatri og mental retardering.
Institution 1
Institution 2
Institution 3
Anm.: Tre forstandere har besvaret spørgsmålet.
Side 112 af 115
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 246: Orientering om undersøgelser som følge af Ungdomskriminalitetsreformen og evalueringer af voksenansvarsloven og institutionstypen delvis lukkede afdelinger, fra social- og ældreministeren
2362717_0115.png
Socialstyrelsen
Edisonsvej 1
5000 Odense C
Tlf.: 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
december 2020