SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 237: Kopi af ERU alm. del - svar på MFU spm. 350 om, hvad ministeren agter at gøre i forhold til udsatte, som er afskåret fra at hæve kontanter i banker, jf. at flere Hus Forbi-sælgere er uden hævekort og dermed reelt er afskåret fra deres penge, fra erhvervsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 237
Offentligt

2020-21

S 691 endeligt svar

Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

ERHVERVSMINISTEREN

18. januar 2021

Besvarelse af spørgsmål S 691 stillet af Theresa Berg Andersen (SF)

den 8. januar 2021.

Spørgsmål S 691:

Hvad er ministerens holdning til, at bankerne i stadig stigende omfang af-

skærer ældre og udsatte borgere fra at hæve kontanter som følge af enten

nedlæggelse af bankfilialer eller fjernelse af mulighed for kontanthævning,

og hvad vil regeringen helt konkret gøre for at sikre disse borgeres mulig-

heder for at kunne hæve kontanter uden brug af hævekort?

Begrundelse

I takt med den teknologiske udvikling, den almindelige konkurrence på

pengeinstitutområdet og ønsket om det pengeløse samfund for bl.a. at be-

grænse den sorte økonomi, er der kommet færre bank- og sparekassefilia-

ler. Men ikke desto mindre er der stadig en gruppe i befolkningen

–

især

ældre og borgere med et kognitivt handicap

–

der kan have svært ved at

administrere et hævekort, og derfor har brug for kontanthævning. I takt med

nedlæggelsen af bankfilialer, oplever de derfor, at det bliver stadig sværere

at skaffe kontanter. Dette mener spørgeren er urimeligt, både fordi det sæt-

ter disse borgere i en umulig situation, men samfundet løber også fra et

løfte om, at de ikke ville blive glemt, da vi indførte ordningen med en Nem-

konto til alle. Det blev nemlig forudsat i lovgivningen, at servicen ikke ville

blive forringet, og at borgere med særlig behov fremover ville kunne få lov

at bruge deres lokale pengeinstitut.

Svar:

Min holdning er, at der skal findes en løsning, så socialt udsatte og ældre,

der har et behov for at få udleveret kontanter ved en kasse uden brug af

betalingskort, har en rimelig adgang til at få udleveret kontanter.

Jeg er glad for, at Københavns Kommune og to pengeinstitutter i samar-

bejde har fundet en ordning, der her og nu håndterer problemet for de soci-

alt udsatte på Vesterbro med at få adgang til kontanter.

Jeg håber, at der

snarest kan findes en permanent ordning, der kan sikre de socialt udsatte en

tilstrækkelig adgang til at få udleveret kontanter.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 237: Kopi af ERU alm. del - svar på MFU spm. 350 om, hvad ministeren agter at gøre i forhold til udsatte, som er afskåret fra at hæve kontanter i banker, jf. at flere Hus Forbi-sælgere er uden hævekort og dermed reelt er afskåret fra deres penge, fra erhvervsministeren

Generelt vil jeg opfordre til, at man i pengeinstitutterne og kommunerne

strækker sig langt for at hjælpe de af vores socialt udsatte og ældre med-

borgere, der har brug for en hjælpende hånd til at få adgang til kontanter.

Fra ministeriernes side er man i gang med at afklare de juridiske rammer

for, hvordan kommunerne i samarbejde med pengeinstitutterne kan tilbyde

en varig løsning for adgang til kontanter til de mest udsatte borgere. Løs-

ningen bør tage højde for, at samfundet udvikler sig, og meget er ændret på

dette område siden 2003, hvor man indførte NemKonto. Lovgivningen i

dag indebærer, at pengeinstitutter hverken er lovgivningsmæssigt forplig-

tede til at have filialer eller til at have kontantkasser i deres eventuelle fili-

aler.

Jeg vil i øvrigt henvise til min besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 115.

I forhold til NemKonto, der er reguleret i lov om offentlige betalinger har

Digitaliseringsstyrelsen oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

”Lov

om offentlige betalinger regulerer ikke borgeres og virksomheders

muligheder for at kunne

benytte deres lokale pengeinstitutter til kontant-

hævning, men forholder sig alene til offentlige myndigheders kontantkas-

ser i lokalområderne.

Formålet med NemKonto var blandt andet at begrænse antallet af offentlige

kontantkasser i kommunerne. Det blev i 2003 vurderet til ikke at have en

administrativ virkning for borgerne i samfundet, da de borgere, der fore-

trækker kontanter, stadigvæk har mulighed for at modtage deres offentlige

ydelser kontant. Indførelsen af NemKonto betød i dette tilfælde, at bor-

gerne skal afhente deres ydelser i det pengeinstitut, der har borgerens Nem-

Konto.

Det bemærkes i den sammenhæng, at lov om offentlige betalinger ikke for-

holder sig til, hvorvidt det valgte pengeinstitut er forpligtet til at tilbyde

kontanthævninger til borgere, da dette henhører under anden lovgivning.”

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen