SOU
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Evaluering af projekt
”Fra brændpunkt til beskæftigelse”
CVR 10172748
23. marts 2021
J.nr. 2020-8042
Kære ordførere
Til jeres orientering vedlægger jeg evalueringen af projektet
”Fra brændpunkt til
beskæftigelse”,
som der blev afsat i alt 5,2 mio. kr. til i satspuljeaftalen for 2017.
Projektet er gennemført af CABI i perioden fra 2017 til og med 2020.
Projektets målgruppe har været ledige veteraner med udfordringer ud over ledig-
hed. I projektet er der blandt andet arbejdet med opkvalificering af veterankoordi-
natorer, udvikling af et CV- og karriereafklaringsværktøjet og en formidlingsplat-
form. Endvidere er der gennemført virksomheds- og netværksarrangementer og
etableret seks taskforces med tilhørende netværk fordelt over hele landet.
Evalueringen af projektet viser bl.a.:
Det er svært at pege på entydige effekter af de afprøvede metoder.
Målgruppen af ledige veteraner er differentieret og svær at samle, engagere og
inddrage i de enkelte aktiviteter. Det er en udfordring for mange veteraner at
tilpasse sig et civilt arbejdsliv efter langs tid ansættelse i forsvaret.
Det kræver en stærk, lokal og målrettet indsats over for virksomheder for at
finde civilt arbejde til målgruppen.
Det kræver særlige ildsjæle og motiverede virksomheder for, at der kan skabes
et netværk omkring veteranindsatsen.
Der er ikke genereret entydigt virkningsfulde resultater, men indikationer på, at
virksomhedsrettede og netværksbaserede indsatser, der er lokale og drevet af enga-
gerede aktører, med fordel vil kunne anvendes i fremtidige indsatser, særligt med-
fokus på en meget lokal og håndholdt tilgang.
Som I ved, blev der før jul som led i aftalen om udmøntning af reserven til foran-
staltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet afsat 8 mio. kr. til at
skabe bedre arbejdsmarkedstilknytning for veteraner til arbejdsmarkedet i perioden
2021-24. Initiativet udmøntes som en ansøgningspulje, og puljen vil bygge på de
erfaringer
som er gjort i forbindelse med ”Fra brændpunkt til beskæftigelse”.