PRESSEMEDDELELSE: Vedr: NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET 2
–
19. marts 2021
I går aftes (18/3 2021) viste TV2 dokumentaren NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET 2 som opfølgning
på det første afsnit fra 4/3 2021.
Vi blev vidner til en række interviews med tidligere anbragte børn, tidligere medarbejdere, et par
nuværende socialrådgivere og en tidligere direktør for Socialstyrelsen.
FADDs formand Charlotte Møller Pedersen (CMP) udtaler i den forbindelse:
”Man
er en sten, hvis
man ikke bliver berørt af indholdet i udsendelserne; af at børn er kede af det og ikke føler sig lyttet
til, hørt og taget omsorg for.
Nogle vil måske mene, at det er godt fjernsyn. Jeg synes det ikke!
Ikke fordi vi ikke har brug for at få historierne frem, for dét har vi
–
og vi skal lære af dem, men
fordi der indgår udsatte børn og unge med billede og navns nævnelse, som fra nu og indtil nettet
lukker, vil være at finde på diverse sociale medier med en del af deres historie, som de måske ikke
for tid og evighed vil være vilde med at kunne blive mindet om.
Til tilrettelæggerne: Skulle nogle af deltagerne i dokumentaren have været anonyme, burde det
have været børnene.
Nogle af de viste situationer er uafhængigt af konteksten på ingen måde acceptable.
Gennemsigtighed er den bedste medicin mod magtmisbrug, selvtilstrækkelighed og arrogance.
Men vi må også kræve, at transparensen gælder hele pakken; herunder, at der også skal være lys
på konsekvenserne af de rammevilkår, der gælder for områdets aktører. Og på karakteren af den
adfærd, der udfordrer ikke bare medarbejderne på vores område, men hele samfundet.
Udsatte børn og unge er lige så forskellige som ikke-udsatte børn og unge.
På vores institutioner har vi også børn og unge, der har så meget angst, en så oppositionel og
risikovillig adfærd og så voldsomt et misbrug, at deres eget og andres liv indimellem er truet.
Som arbejdstilsynet ofte påpeger, så er der OGSÅ et beskyttelsesaspekt i forhold til medarbejderne.
Den kompleksitet vores område arbejder med og i, kalder på nuancer, besindighed og klogskab
–
ikke på kompleksitetsreducerede sort/hvid-fortællinger og øjebliksbilleder.
De børn, vi modtager på det mest specialiserede socialområde, har almindeligvis brugt kvoten for
uro, omsorgssvigt, manglende tillid og for nogles vedkommende, vold og misbrug.
Det forventes med rette af os, at vi selv er i affektkontrol og omsorgsfuldt har styr på de børn, vi
arbejder med. Sådan SKAL det være.
Vores opgave består i, at vi skal give omsorg til de børn, der er omsorgssvigtede. Vi skal rumme de
børn, som normalsystemet ikke kan rumme. Vi skal skabe læring og erfaringsrum for de børn, der
ikke profiterer af andre foranstaltninger. Vi skal medvirke til at indfri potentialet hos de børn, der
ikke kan selv. Svaret er faglighed, ordentlighed og nænsomhed.
Indtil vi, som nutidens forvaltere af den kollektive omsorg for udsatte og sårbare børn, bliver bedt
om at løse en anden opgave, er det pædagogik, der skal til. Den socialpædagogiske fordring
betyder, at må vi insistere på, at børn med forskellige udfordringer, skal tilbydes forskellige og
håndholdte løsninger, der med varme, viden, visdom og vedholdenhed, kan skabe lige præcist dén
hverdag, som det enkelte barn har brug for.
Ikke mindst når folkedomstolen kræver et anbragt barn straffet hårdt.