Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 223
Offentligt
2353987_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 77 endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Dato: 16-11-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPMIAA
Sagsnr.: 2016251
Dok. nr.: 1468778
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har den 14. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 18 til L 77 (Forslag til lov om aflivning af og midlertidig forbud mod hold
af mink) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Ellen Trane Nørby (V), Jane Heit-
mann (V), Martin Geertsen (V), Sophie Løhde (V) og Karsten Lauritzen (V).
Spørgsmål nr. 18:
”Har
ministeren på nuværende tidspunkt viden om, at COVID-19 kan mutere i andre
dyr end blot mink - og i så fald hvilke - herunder i hvilke sammenhænge, enkeltvis, in-
tensiv produktion, i tæt nærhed af hinanden m.m.?”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet er der indhentet nedenstående bidrag fra Sta-
tens Serum Institut, som jeg henholder mig til.
”Som
følge af tidsfristen, har det ikke været muligt at foretage en detaljeret analyse
af gensekvenser fra andre dyr. Det kan dog oplyses, at SARS-CoV-2-virus er påvist i
kattedyr og hunde, men disse påvisninger har været sporadiske og smittekilden i alle
kendte tilfælde identificeret som værende smitte fra mennesker i kontakt med dyrene.
Der er således ikke dokumenteret videre spredning mellem f.eks. katte eller hunde.
Mutationer vil dog opstå i alle arter, der smittes med virusset, men da spredning til
mange individer og dermed multiplikation i flere individer vil øge risikoen for at disse
mutationer, vurderes risikoen for at der udvikles artsspecifikke, adaptive mutationer i
katte og hunde som værende ekstrem lille.
Der har globalt set ikke været rapporteret om SARS-CoV-2 infektioner i grise, kvæg el-
ler høns trods tæt kontakt mellem mennesker og disse arter. Resultater fra eksperi-
mentelle studier viser, at svin og fjerkræ ikke er modtagelig for dette virus.
Spørgsmålet er besvaret med bidrag fra medarbejdere i Dansk Veterinær Konsortium
Dansk Veterinærkonsortium, der består af Københavns Universitet og SSI.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Michelle Aagaard