Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 222
Offentligt
2353978_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 1252
Doknr.
384414
Dato
26-02-2021
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 29. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 717 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 717:
”Vil ministeren indenfor sit ressortområde kommentere anbefalingerne til at
imødegå problemstillingerne indenfor området om børn og unge med
dobbeltdiagnoser, som de
fremgår af ”Grønbog om unge under 25 år med
psykiske vanskeligheder og samtidigt
problematisk brug af rusmidler”,
Alliancen - Unge med dobbeltdiagnoser og Helsefonden, oktober 2019, jf. SUU
alm. del
bilag 64, herunder oplyse, om ministeren har taget eller påtænker at
tage initiativer ift. anbefalingerne?”
Svar:
Jeg
synes, at der er mange gode overvejelser og anbefalinger i ”Grønbog
om
unge under 25 år med psykiske vanskeligheder og samtidigt problematisk brug
af rusmidler”.
Jeg har særligt identificeret følgende anbefalinger fra Grønbogen som værende
relevante for Social- og Ældreministeriets ressortområde:
At de unge og deres familier skal have relevant og samtidig hjælp i
både psykiatri og rusmiddelbehandling
og i andre hjælpesystemer,
når der er behov for det, samt at de unge skal mødes med et ungesyn,
der tager udgangspunkt i hele den unge. Herunder at de unge og
deres familier tilbydes ekstra støtte i særligt belastede perioder.
At der sikres relevant uddannelse/viden på det specialiserede
socialområde og på det psykiatriske område, herunder systematiske
screeningsværktøjer, fælles retningslinjer for udredning samt overblik
over tilgængelige indsatser på tværs af sektorer.
At der også er brug for hjælp efter behandlingsindsatsen. De unge, der
er kommet ud på den anden side af behandlingsindsatsen, skal have
et tilbud om efterværn, der gives i form af individuel støtte,
gruppestøtte og/eller støtte til at indgå i gode, sunde fællesskaber
Jeg er helt enig med Grønbogens anbefalinger om, at det er vigtigt at sikre en
relevant og velkoordineret behandling af unge under 25 år med
dobbeltdiagnoser. Unge og deres familier skal have en sammenhængende
1
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 717 om kommentar til anbefalingerne til at imødegå problemstillingerne indenfor området om børn og unge med dobbeltdiagnoser, som de fremgår af Grønbog om unge under 25 år med psykiske vanskeligheder og samtidigt problematisk brug af rusmidler, fra sundhedsministeren, social- og ældreministeren og børne- og undervisningsministeren
2353978_0002.png
hjælp. Denne indsats kræver samarbejde på tværs af ressortområder og
sektorer.
På socialområdet er serviceloven indrettet således, at kommunerne er forpligtet
til at yde hjælp og støtte til alle udsatte børn, unge og deres familier uanset
årsagen til deres behov for støtte og hjælp. Dette kan f.eks. være hjælp eller
støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet eller pædagogisk støtte.
Denne hjælp er central, når familier fx oplever særligt belastede perioder
grundet barnet eller den unges dobbeltdiagnose.
Herudover deler jeg opfattelsen af, at den unge bedst mødes med en
helhedsorienteret indsats. Som det også er oplyst i Social- og
Ældreministeriets bidrag til SUU alm. del. 718, ved vi fx ift. børn og unge med
misbrug, at det for mange af disse børn og unge er andre udfordringer end
rusmiddelproblematikken, der fylder mest. Dette kan f.eks. være psykiske
vanskeligheder og rusmidlerne bruges til at håndtere udfordringerne, hvormed
forbruget af rusmidler så at sige er et symptom på problemerne. Det er derfor
vigtigt, at rusmiddelbehandlingen tilrettelægges som en helhedsorienteret
indsats, hvor der tages hånd om hele barnets eller den unges situation og ikke
kun fokuseres på forbruget af rusmidler, lige såvel som det er vigtigt, at
inddrage barnet eller den unge i tilrettelæggelsen af indsatsen, så
problemstillingerne løses sammen med den unge.
I relation til anbefalingerne vil jeg fremhæve Evalueringen af det specialiserede
socialområde, som regeringen har igangsat i 2020 med støtte fra Enhedslisten,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet i 2020. Evalueringen
skal bl.a. afdække de tilbud, der findes på det specialiserede socialområde, de
forskellige målgrupper og deres behov samt den strukturelle opbygning af det
specialiserede socialområde, hvor der bl.a. ses på visitation og kvalitet i
indsatserne. Evalueringen skal dermed belyse, om de rigtige tilbud af rette
kvalitet og specialisering er tilstede i kommunerne for de forskellige
målgrupper.
Derudover kan jeg oplyse, at der med regeringsudspillet Børnene Først er
fokus på efterværnsområdet. Når vi som samfund først har taget ansvaret for et
barn eller en ung, må vi ikke give op eller give slip, før den unge er godt
undervejs ind i voksenlivet. I udspillet lægges derfor op til en grundig analyse af
efterværnsområdet, der skal danne basis for udformningen af konkrete
løsninger til en ny tilgang til overgangen til voksenlivet. hvor de unge oplever at
få en tryg og sammenhængende støtte. Målet er, at de skal unge rodfæstes i
voksenlivet med stærke relationer, bolig og job eller uddannelse.
2
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 717 om kommentar til anbefalingerne til at imødegå problemstillingerne indenfor området om børn og unge med dobbeltdiagnoser, som de fremgår af Grønbog om unge under 25 år med psykiske vanskeligheder og samtidigt problematisk brug af rusmidler, fra sundhedsministeren, social- og ældreministeren og børne- og undervisningsministeren
2353978_0003.png
Afslutningsvist kan jeg henvise til sundhedsministerens svar på SUU alm. del
spørgsmål 717, hvoraf det fremgår, at der i forbindelse med 10-årsplanen for
psykiatrien ses på indsatsen for personer med dobbeltdiagnose, ligesom
regeringen i overensstemmelse med aftalerne om regionernes og
kommunernes økonomi for 2021 ser på en ændret fordeling af ansvaret for
behandlingen af personer med dobbeltdiagnose. Danske Regioner og KL er
inddraget i arbejdet med at finde en ansvarsfordeling, som kan sikre personer
med dobbeltdiagnose en mere sammenhængende og helhedsorienteret
indsats.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
[Her anføres bilagsnummer og -titel for hvert vedlagt bilag, adskilt med linjeskift.]
3