SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 717 om kommentar til anbefalingerne til at imødegå problemstillingerne indenfor området om børn og unge med dobbeltdiagnoser, som de fremgår af Grønbog om unge under 25 år med psykiske vanskeligheder og samtidigt problematisk brug af rusmidler, fra sundhedsministeren, social- og ældreministeren og børne- og undervisningsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 222
Offentligt

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2021 - 1252

Doknr.

384414

Dato

26-02-2021

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 29. januar 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 717 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 717:

”Vil ministeren indenfor sit ressortområde kommentere anbefalingerne til at

imødegå problemstillingerne indenfor området om børn og unge med

dobbeltdiagnoser, som de

fremgår af ”Grønbog om unge under 25 år med

psykiske vanskeligheder og samtidigt

problematisk brug af rusmidler”,

Alliancen - Unge med dobbeltdiagnoser og Helsefonden, oktober 2019, jf. SUU

alm. del

–

bilag 64, herunder oplyse, om ministeren har taget eller påtænker at

tage initiativer ift. anbefalingerne?”

Svar:

Jeg

synes, at der er mange gode overvejelser og anbefalinger i ”Grønbog

unge under 25 år med psykiske vanskeligheder og samtidigt problematisk brug

af rusmidler”.

Jeg har særligt identificeret følgende anbefalinger fra Grønbogen som værende

relevante for Social- og Ældreministeriets ressortområde:



At de unge og deres familier skal have relevant og samtidig hjælp i

både psykiatri og rusmiddelbehandling

–

og i andre hjælpesystemer,

når der er behov for det, samt at de unge skal mødes med et ungesyn,

der tager udgangspunkt i hele den unge. Herunder at de unge og

deres familier tilbydes ekstra støtte i særligt belastede perioder.

At der sikres relevant uddannelse/viden på det specialiserede

socialområde og på det psykiatriske område, herunder systematiske

screeningsværktøjer, fælles retningslinjer for udredning samt overblik

over tilgængelige indsatser på tværs af sektorer.

At der også er brug for hjælp efter behandlingsindsatsen. De unge, der

er kommet ud på den anden side af behandlingsindsatsen, skal have

et tilbud om efterværn, der gives i form af individuel støtte,

gruppestøtte og/eller støtte til at indgå i gode, sunde fællesskaber



Jeg er helt enig med Grønbogens anbefalinger om, at det er vigtigt at sikre en

relevant og velkoordineret behandling af unge under 25 år med

dobbeltdiagnoser. Unge og deres familier skal have en sammenhængende

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 222: Kopi af SUU alm. del - svar på spm. 717 om kommentar til anbefalingerne til at imødegå problemstillingerne indenfor området om børn og unge med dobbeltdiagnoser, som de fremgår af Grønbog om unge under 25 år med psykiske vanskeligheder og samtidigt problematisk brug af rusmidler, fra sundhedsministeren, social- og ældreministeren og børne- og undervisningsministeren

hjælp. Denne indsats kræver samarbejde på tværs af ressortområder og

sektorer.

På socialområdet er serviceloven indrettet således, at kommunerne er forpligtet

til at yde hjælp og støtte til alle udsatte børn, unge og deres familier uanset

årsagen til deres behov for støtte og hjælp. Dette kan f.eks. være hjælp eller

støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet eller pædagogisk støtte.

Denne hjælp er central, når familier fx oplever særligt belastede perioder

grundet barnet eller den unges dobbeltdiagnose.

Herudover deler jeg opfattelsen af, at den unge bedst mødes med en

helhedsorienteret indsats. Som det også er oplyst i Social- og

Ældreministeriets bidrag til SUU alm. del. 718, ved vi fx ift. børn og unge med

misbrug, at det for mange af disse børn og unge er andre udfordringer end

rusmiddelproblematikken, der fylder mest. Dette kan f.eks. være psykiske

vanskeligheder og rusmidlerne bruges til at håndtere udfordringerne, hvormed

forbruget af rusmidler så at sige er et symptom på problemerne. Det er derfor

vigtigt, at rusmiddelbehandlingen tilrettelægges som en helhedsorienteret

indsats, hvor der tages hånd om hele barnets eller den unges situation og ikke

kun fokuseres på forbruget af rusmidler, lige såvel som det er vigtigt, at

inddrage barnet eller den unge i tilrettelæggelsen af indsatsen, så

problemstillingerne løses sammen med den unge.

I relation til anbefalingerne vil jeg fremhæve Evalueringen af det specialiserede

socialområde, som regeringen har igangsat i 2020 med støtte fra Enhedslisten,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet i 2020. Evalueringen

skal bl.a. afdække de tilbud, der findes på det specialiserede socialområde, de

forskellige målgrupper og deres behov samt den strukturelle opbygning af det

specialiserede socialområde, hvor der bl.a. ses på visitation og kvalitet i

indsatserne. Evalueringen skal dermed belyse, om de rigtige tilbud af rette

kvalitet og specialisering er tilstede i kommunerne for de forskellige

målgrupper.

Derudover kan jeg oplyse, at der med regeringsudspillet Børnene Først er

fokus på efterværnsområdet. Når vi som samfund først har taget ansvaret for et

barn eller en ung, må vi ikke give op eller give slip, før den unge er godt

undervejs ind i voksenlivet. I udspillet lægges derfor op til en grundig analyse af

efterværnsområdet, der skal danne basis for udformningen af konkrete

løsninger til en ny tilgang til overgangen til voksenlivet. hvor de unge oplever at

få en tryg og sammenhængende støtte. Målet er, at de skal unge rodfæstes i

voksenlivet med stærke relationer, bolig og job eller uddannelse.

Afslutningsvist kan jeg henvise til sundhedsministerens svar på SUU alm. del

spørgsmål 717, hvoraf det fremgår, at der i forbindelse med 10-årsplanen for

psykiatrien ses på indsatsen for personer med dobbeltdiagnose, ligesom

regeringen i overensstemmelse med aftalerne om regionernes og

kommunernes økonomi for 2021 ser på en ændret fordeling af ansvaret for

behandlingen af personer med dobbeltdiagnose. Danske Regioner og KL er

inddraget i arbejdet med at finde en ansvarsfordeling, som kan sikre personer

med dobbeltdiagnose en mere sammenhængende og helhedsorienteret

indsats.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag:

[Her anføres bilagsnummer og -titel for hvert vedlagt bilag, adskilt med linjeskift.]