Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 219
Offentligt
2352609_0001.png
Familieretshuset
Storetorv 10
6200 Aabenraa
Danmark
Sendt med Digital Post
4. marts 2021
J.nr. 2020-432-0037
Dok.nr. 307948
Sagsbehandler
Poul Erik Weidick
Anmeldelser om brud på persondatasikkerheden
Datatilsynet har gennemgået anmeldelser fra Familieretshuset
Datatilsynet er den centrale, uafhængige myndighed, der fører tilsyn med enhver behandling
af personoplysninger, der er omfattet af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven.
Efter en gennemgang af tilsynets sager vedrørende anmeldelser om brud på persondatasik-
kerheden konstaterede Datatilsynet, at Familieretshuset frem til den 27. september 2020 har
anmeldt 158 brud på persondatasikkerheden til tilsynet i overensstemmelse med databeskyt-
telsesforordningens artikel 33.
Datatilsynet har gennemgået de pågældende anmeldelser for at se, om der er sammenfald i
årsagerne til anmeldelserne, og i givet fald hvordan sager af lignende karakter fremadrettet
kan undgås. Datatilsynet har derfor indledt en sag af egen drift mod Familieretshuset.
På baggrund af en nærmere gennemgang af de modtagne anmeldelser om brud på person-
datasikkerheden, var det Datatilsynets vurdering, at 130 ud af 158 anmeldelser vedrørte util-
sigtet videregivelse af personoplysninger.
Datatilsynet skal indledningsvis oplyse, at persondataloven
1
pr. 25. maj 2018 er blevet ophæ-
vet og erstattet af databeskyttelsesforordningen
2
og databeskyttelsesloven
3
. Denne afgørelse
er derfor truffet efter de nu gældende regler.
Da bruddene på persondatasikkerheden har omfattet perioder, også før databeskyttelsesfor-
ordningen fandt anvendelse, har Datatilsynet ladet dette indgå ved fastsættelsen af sanktio-
nen.
Datatilsynet skal videre bemærke, at Familieretshuset organisatorisk bygger på det tidligere
”Statsforvaltningen” og før dette ”Statsforvaltningerne” og Familieretshuset har således ved
ændringen i april 2019 overtaget en lang række af de allerede implementerede it-systemer.
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11883729
1
2
LOV nr. 429 af 31/05/2000 om behandling af personoplysninger, som senest ændret ved lov nr. 410 af 27. april 2017.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (ge-
nerel forordning om databeskyttelse).
3
Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 219: Orientering om databrud i Familieretshuset, fra social- og ældreministeren
2352609_0002.png
Side 2 af 16
1. Afgørelse
Efter en gennemgang af sagen finder Datatilsynet, at der er grundlag for at udtale
alvorlig kri-
tik
af, at Familieretshusets behandling af personoplysninger ikke er sket i overensstemmelse
med reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 1.
Endvidere finder Datatilsynet, at der er grundlag for at udtale
alvorlig kritik
af, at Familierets-
huset ikke i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3 har iagt-
taget kravet om skriftlig databehandleraftale med databehandleren CBRAIN A/S og at der til
databehandleraftalen med Visma Consulting A/S ikke var udarbejdet en skriftlig databehand-
lerinstruks.
Samlet set udtaler Datatilsynet
alvorlig kritik
af Familieretshusets overtrædelser af databe-
skyttelsesforordningen.
Nedenfor følger en nærmere gennemgang af sagen og en begrundelse for Datatilsynets afgø-
relse.
2. Datatilsynet har anmodet Familieretshuset om en udtalelse
Af de 158 anmeldte behandlede anmeldelser fra Familieretshuset handlede 130 om utilsigtet
videregivelse af personoplysninger, hvorfor Datatilsynet besluttede at tage en sag op af egen
drift
4
, og anmodede i den forbindelse Familieretshuset om en udtalelse i sagen.
2.1. Opgørelse af anmeldelser af brud på persondatasikkerheden
Datatilsynet bad indledningsvis Familieretshuset fremsende en opgørelse over alle brud på
persondatasikkerheden vedrørende utilsigtet videregivelse af personoplysninger hos Familie-
retshuset i perioden fra den 25. maj 2018 til og med den 27. september 2020, indeholdende
de elementer, som følger af forordningens artikel 33, stk. 5. Herunder bad Datatilsynet Fami-
lieretshuset om at oplyse, hvor stor en andel de konstaterede sikkerhedsbrud – hvor perso-
noplysninger utilsigtet er videregivet som følge af menneskelige/manuelle fejl – udgjorde af
Familieretshusets samlede udadvendte kommunikation med bl.a. borgere, myndigheder m.v.
2.2. Familieretshusets risiko- og konsekvensanalyse
Datatilsynet anmodede Familieretshuset om – i de sager hvor der sker udadrettet kommuni-
kation med bl.a. borgere, myndigheder m.v., i forbindelse med sagsbehandling – at redgøre
for Familieretshusets overvejelser om de sikkerhedsmæssige og databeskyttelsesretlige for-
hold til risikoen for utilsigtet videregivelse af personoplysninger, der var ved behandlingerne
og de konsekvenser, som utilsigtet videregivelse af personoplysninger kunne have for de re-
gistrerede, særligt i tilfælde hvor oplysninger om beskyttede navne og adresser blev videregi-
vet til en anden part i et konfliktfyldt forhold.
2.3. Familieretshusets tekniske og organisatoriske foranstaltninger
Familieretshuset blev videre bedt om at oplyse, om der er truffet særlige tekniske og organi-
satoriske sikkerhedsforanstaltninger, med henblik på at sikre, at oplysninger om beskyttede
navne og adresser ikke kommer til uvedkommendes kendskab og at fremsende alle givne in-
strukser (med dato for udarbejdelse) til Familieretshusets medarbejdere omkring håndtering
4
nærmere regler om Datatilsynets tilsyn findes i databeskyttelseslovens § 27.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 219: Orientering om databrud i Familieretshuset, fra social- og ældreministeren
af personoplysninger i forbindelse med fremsendelse af oplysninger til bl.a. borgere, myndig-
heder m.v.
2.4. Manuel behandling eller menneskelige fejl
Da det har fremgået af Familieretshusets anmeldelser til Datatilsynet, at der i forbindelse med
sagsbehandling er sket utilsigtet videregivelse af personoplysninger som følge af manuel be-
handling/menneskelige fejl, bad Datatilsynet Familieretshuset oplyse hvilke relevante organi-
satoriske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger der var etableret forud for brevdatoen for at
sikre, at personoplysninger ikke kommer til uvedkommendes kendskab ved utilsigtet videregi-
velse og hvilke tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som Familieretshuset har gen-
nemført, eller har tænkt sig at gennemføre for fremadrettet at undgå utilsigtede videregivelser.
2.5. Selvbetjeningsløsninger
I forbindelse med gennemgangen af de anmeldte brud vedrørende utilsigtet videregivelse af
personoplysninger har Datatilsynet konstateret, at en række sager vedrørte utilsigtede videre-
givelse af personoplysninger i forbindelse med anvendelsen af en eller flere af Familieretshu-
set selvbetjeningsløsninger.
Datatilsynet har derfor bedt Familieretshuset om at redegøre for de nærmere omstændighe-
der, der har ført til videregivelse af personoplysninger – herunder oplysninger om beskyttede
navne og adresser – i forbindelse med borgeres anvendelse af 5 selvbetjeningsløsninger, der
er udført af databehandlerne Charlie Tango A/S (Herefter Charlie Tango), CBRAIN A/S Her-
efter CBRAIN) og Ditmer A/S (Herefter Ditmer). Familieretshuset er samtidig blevet bedt om
at redegøre for de relevante tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, som var
truffet af Familieretshuset og de pågældende databehandlere forud for bruddet og hvilke, der
er gennemført for at håndtere bruddet og med henblik på at standse bruddet.
Datatilsynet har videre anmodet Familieretshuset om at redegøre for om de enkelte databe-
handlere efter Familieretshusets opfattelse har overtrådt de indgåede databehandleraftaler og
instrukser og om at fremsende de relevante databehandleraftaler.
2.6. Familieretshusets regningslinjer for anonymisering
I forbindelse med gennemgangen af et anmeldt brud på persondatasikkerheden, konstaterede
Datatilsynet at Familieretshuset har vedhæftet et dokument, der ikke var tilstrækkeligt anony-
miseret, hvilket Datatilsynet orienterede Familieretshuset om.
Datatilsynet har anmodet Familieretshuset om at beskrive den procedure for anonymisering,
som Familieretshuset anvendte frem til Datatilsynet gjorde opmærksom på fejlen, at frem-
sende eventuelle procedurer for anonymisering der var gældende inden dette og eventuelt ef-
terfølgende rettede procedurer.
Side 3 af 16
3. Familieretshusets oplysninger til sagen
Familieretshuset har den 15. oktober 2020 fremsendt en indledende udtalelse, som den 2.
november 2020 blev suppleret med yderligere oplysninger. Endvidere har Familieretshuset
den 9. november 2020 fremsendt en udtalelse, relateret til Familieretshusets selvbetjenings-
løsninger.
3.1. Opgørelse over brud på persondatasikkerheden
Familieretshuset har i opgørelsen over brud på persondatasikkerheden anført antallet af sa-
ger, hvor der er sket utilsigtet videregivelse af personoplysninger til 134. Af disse brud findes
34 tilfælde, der vedrører personer med beskyttede navne og adresser. I langt den overvejende
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 219: Orientering om databrud i Familieretshuset, fra social- og ældreministeren
del er der tale om menneskelige fejl og i 12 tilfælde er årsagen anført som teknisk fejl, hvoraf
6 kan henføres til fejl ved brevfletning.
Der er ud over almindelige personoplysninger som navn og adresse tale om blandt andet cpr-
nummer, helbredsoplysninger, etnicitet, væsentlige sociale problemstillinger, økonomiske for-
hold, religiøs og filosofisk overbevisning og seksuel orientering. I de 34 tilfælde, hvor der har
været tale om beskyttede navne og adresser, er oplysningerne i langt de fleste af tilfældene
blevet videregivet til en anden part i sagen og i enkelte tilfælde til fagpersoner, så som læger,
advokater, kommuner eller private virksomheder.
3.2. Familieretshusets overvejelser om risici
Familieretshuset har i perioden fra maj 2018 til september 2020 behandlet 421.665 afgørelser
og behandlet 13.558 aktindsigtsanmodninger, hvorfor de 134 brud på persondatasikkerheden
udgør en meget lille del af Familieretshusets samlede udvekslinger af personoplysninger.
Familieretshuset har ikke desto mindre en vigtig opgave i kontinuerligt at have fokus på bor-
gernes datasikkerhed og følger Datatilsynets vejledning for håndtering af brud på persondata-
sikkerheden. Derfor har Familieretshuset arbejdet med et øget awareness-niveau blandt me-
darbejdere og ledere og på bedre uddannelse af medarbejdere med fokus på informationssik-
kerhed og databeskyttelse. Familieretshuset forventer på den baggrund en stigning af an-
meldte brud på persondatasikkerheden.
Familieretshuset bygger organisatorisk på det tidligere Statsforvaltningen og arbejdet med im-
plementering, databeskyttelse og informationssikkerhed har historisk ikke været tilstrækkeligt
prioriteret, hvilket har efterladt en betydelig organisatorisk og teknisk gæld og en generel lav
modenhed inden for de 2 områder.
Familieretshuset påbegyndte i november 2019 udarbejdelsen af risikovurderinger og konse-
kvensanalyser, der er forankret i risikomatricer med udgangspunkt i COSO-rammeværket. I
maj 2020 godkendte direktionen en 2-årig implementeringsplan på databeskyttelses- og infor-
mationssikkerhedsområdet. Erkendelsen af det tidligere utilstrækkelige fokus på de to områ-
der har ledt til at direktionen har tilført yderligere ressourcer, herunder en dedikeret projektle-
der. Familieretshuset har i efteråret 2020 påbegyndt afdækning af behov for yderligere res-
sourcer til området.
3.3. Familieretshusets overvejelser om konsekvenser
Familieretshuset behandler mange sager, hvor parterne ønsker beskyttet navn og adresse.
Familieretshuset har erfaret, at det er af afgørende betydning, at der er en afklaring om hvor-
vidt navne- og adressebeskyttelsen er gældende. Derfor indleder Familieretshusets sagsbe-
handling altid med en afklaring af hvorvidt sagen er beskyttet og hvorvidt denne beskyttelse er
gældende over for sagens øvrige parter. I de tilfælde, hvor navne- og adressebeskyttelse imel-
lem parterne skal opretholdes, gør Familieretshuset en særlig indsats for at sikre fortrolighe-
den af dette mellem parterne og Familieretshusets medarbejdere er fuldt ud bevidste om de
vidtrækkende konsekvenser det kan få for de implicerede, hvis der sker utilsigtet videregivelse
af personoplysninger. Disse store konsekvenser er indeholdt i Familieretshusets risikovurde-
ringer og risikovillighed i udviklingen af nye tekniske løsninger og organisatoriske processer
og arbejdsgange.
3.4. Særlige foranstaltninger i forbindelse med navne- og adressebeskyttelse
Hos Familieretshuset er der altid 2 sagsbehandlere, der gennemgår materialet inden videre-
givelse. I de tilfælde, hvor der skal opretholdes navne- og adressebeskyttelse mellem par-
terne, gør Familieretshuset en særlig indsats for at sikre fortroligheden, bl.a. gennem undta-
Side 4 af 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 219: Orientering om databrud i Familieretshuset, fra social- og ældreministeren
gelse og anonymisering. Der er til dette formål i 2020 udarbejdet et notat for anonymisering
og pseudonymisering. Alle akter angives med teksten ”Beskyttet navn og adresse*” for at
mindske sandsynligheden for at fejlopstår, især ved sagsbehandlerskift.
Et led i uddannelsen af medarbejderne er at sikre en hurtig underretning af de registrerede
med henblik på at reducere de negative konsekvenser for de registrerede i tilfælde af brud på
persondatasikkerheden.
Familieretshuset har siden 2019 arbejdet på at samle opgaven for oversendelse af sagsakter
og personoplysninger til retten til et specialiseret team for at mindske sandsynligheden for fejl.
Som teknisk foranstaltning har Familieretshuset planlagt at udvikle en forsinket afsendelse af
dokumenter fra Familieretshusets ESDH-system, der vil medføre, at medarbejdere har mulig-
hed for at trække korrespondance tilbage inden for en forud defineret tidsperiode. Da Familie-
retshusets IT-drift i slutningen af 2020 skal overgå til Statens IT, forventes denne løsning at
kunne være i drift i andet kvartal af 2021.
I samarbejdet med Domstolsstyrelsen er også konstateret en række uretmæssige overførsler
til ”min-retsag.dk”. På dette område er udarbejdet en procedure der kan gøre oplysningerne
utilgængelige for parterne og samtidig bevisindsamle oplysninger for den uberettigede videre-
givelse. Det er således muligt at afgøre hvorvidt oplysningerne reelt er tilgået og således re-
ducere de negative konsekvenser for de registreredes rettigheder.
Beskyttelse af navne- og adresseoplysninger har været et særskilt punkt ved udviklingen af
nye tekniske løsninger af forretningen, herunder blandt andet krypteret videoløsning, hvortil
der også er udarbejdet instrukser til medarbejderne om kontrol af hvorvidt parterne har be-
skytet navn og adresse.
I forbindelse med de konstaterede sikkerhedsbrud i nogle af Familieretshusets selvbetjenings-
løsninger i august 2020, har Familieretshuset gennemgået samtlige borgerrettede selvbetje-
ningsløsninger med henblik på at sikre, at lignende fejl ikke er tilstede. I de tilfælde er løsnin-
gerne blevet lukket og bruddene er anmeldt til Datatilsynet.
Det er Familieretshusets klare hensigt, at selvbetjeningsløsningerne skal indeholde tekniske
sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer, at der ikke videregives beskyttede navne og adresser
til uvedkommende. I den forbindelse har Familieretshuset indgået aftale med en ekstern revi-
sionsvirksomhed om at gennemgå hændelsesforløb og systemer for alle borgerrettede IT-løs-
ninger, samt at bidrage med input til en governance-model, der sikrer en fremtidig effektiv vel-
koordineret og robust struktur for arbejdet med IT sikkerhed, Informationssikkerhed, ISO mo-
denhed og GDPR. Rapporten er fremsendt til Datatilsynet.
Familieretshuset har videre fremsendt bilag med vejledninger og instruktioner for Familierets-
husets medarbejdere omkring håndtering af personoplysninger i forbindelse med fremsen-
delse af materiale til borgere, myndigheder m.v.
3.5. Foranstaltninger for at imødegå manuelle og menneskelige behandlingsfejl
Familieretshuset har den 5. maj 2020 iværksat en større implementeringsplan, der skitserer
en række aktiviteter og fokusområder for den næste 2 år. Der er udpeget en større gruppe de-
centrale ambassadører, der i løbet af 2021 vil blive uddannet i en lang række centrale databe-
skyttelsesretlige spørgsmål. Det er også planen at sætte fokus på procedurer og arbejds-
gange, gennemgang af databehandleraftaler, udarbejdelse af en ny politik for databeskyttelse
efter databeskyttelsesforordningen, samt uddannelse af de decentrale ambassadører.
Side 5 af 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 219: Orientering om databrud i Familieretshuset, fra social- og ældreministeren
Side 6 af 16
Desuden sætter Familieretshuset fokus på nye procedurer i porteføljestyring, auditering af le-
verandører og kontraktopfølgning.
3.6. Familieretshusets selvbetjeningsløsninger
Familieretshuset giver borgere adgang til i alt 40 selvbetjeningsløsninger inden for blandt an-
det adoption, bidrag, faderskab, forældreansvar, klager, skilsmisse, værgemål og ægteskab
for internationale par. For 11 af disse løsninger – henholdsvis samvær, bopæl, konfirmationsbi-
drag, enighedsansøgning for børnebidrag, registrering af delt bopæl, registrering af ophør af
delt bopæl, ansøgning om ændring af forældremyndighed for ikke-biologiske forældre, æn-
dring af bopæl og ansøgning om at blive adoptant – har Familieretshuset modtaget henven-
delser om brud på persondatasikkerheden forbundet med uretmæssig videregivelse af navn
på borgere med navne- og adressebeskyttelse.
Databruddene er relateret til en teknisk mangel på grund af en kodefejl i et CPR-kald, der an-
vendes i løsninger, der er udbudt af leverandørerne Charlie Tango og CBRAIN.
3.7. Selvbetjeningsløsning for
forældremyndighed, bopæl og samvær
På baggrund af en borgerhenvendelse den 13. august 2020 konstaterede Familieretshuset
den 17. august 2020 en fejl i selvbetjeningsløsningen, hvor primært forældre, men også andre
ansøgere (eksempelvis bedsteforældre) kan søge om forældremyndighed, bopæl og samvær.
Integrationen mellem selvbetjeningsløsningen og navne- og adressebeskyttelsesregistrerin-
gen i CPR-registeret fungerede ikke korrekt, hvilket medførte, at der på de automatiske gene-
rerede kvitteringer for indleverede ansøgninger fremgik fulde navn på de involverede børn,
selvom disse stod registreret med navne- og adressebeskyttelse i CPR-registret.
Løsningen blev leveret af Charlie Tango som er databehandler og underleverandør til Visma
Consulting A/S (herefter Visma), med hvem det daværende Statsforvaltningen indgik kontrakt
med i 2018. Der foreligger en databehandleraftale med Visma, men ikke en udfyldt databe-
handlerinstruks.
Indledningsvis meddelte underleverandøren Charlie Tango, at der ikke var et problem i løs-
ningen, men fandt samme dag et væsentligt problem i integrationen til CPR-registret.
3.8. Selvbetjeningsløsning for konfirmations- og beklædningsbidrag
Den daværende Statsforvaltning implementerede i januar 2016 en række borgerrettede selv-
betjeningsløsninger, herunder for konfirmations- og beklædningsbidrag. Forvaltningen var for-
inden implementeringen opmærksom på at systemet ikke i CPR-kaldet kunne adskille typen
af kvitteringssvar, hvorfor der var risiko for, at persondata for personer med navne- og adres-
sebeskyttelse kunne blive videregivet uretmæssigt. Der blev derfor anført en meddelelse i
selvbetjeningsløsningen hvoraf det fremgik, at personfølsomme data ville blive videregivet til
begge barnets forældre, uanset en eventuel navnebeskyttelse. Ønskedes dette ikke, blev bor-
ger henvist til at anvende en alternativ manuel blanket.
Familieretshuset konstaterede d. 19. august 2020 et brud på persondatasikkerheden i Fami-
lieretshusets selvbetjeningsløsning, hvor forældre kan søge om konfirmations- og beklæd-
ningsbidrag ved den anden forælder. Det blev konstateret, at Familieretshuset uberettiget
havde videregivet oplysninger om beskyttet navn på barnet og den ansøgende forælder til den
anden forælder.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 219: Orientering om databrud i Familieretshuset, fra social- og ældreministeren
Den 15. april 2020 oprettede Familieretshuset en ændringsanmodning hos CBRAIN til udbed-
ring af fejlen, men dette blev ikke i gangsat på grund af ”frozen period” op mod ovegang til
Statens IT.
3.9. Selvbetjeningsløsning ved brug af DitmerFlex-løsninger
Der blev den 17. december 2017 indgået databehandleraftale mellem den daværende Stats-
forvaltning og Ditmer om intern udvikling DitmerFlex selvbetjeningsløsninger med anvendelse
af Nem-ID login og digital post. Systemerne blev testet internt og sat i drift med en efterføl-
gende hypercare periode. Den 7. september 2020 blev Familieretshuset bekendt med, at 4 af
løsningerne – enighedsansøgning ang. bidrag, registrering af delt bopæl samt registrering af
ophør af delt bopæl og ansøgning om at blive adoptant – videregav beskyttede navne på bor-
gere, ved, at den anden part i sagen fik tilsendt en kopi partens ansøgning/registrering, hvori
der ikke blev taget højde for evt. beskyttet navn på parten og det i ansøgningen/registreringen
omhandlede barn. Løsningerne blev herefter lukket.
Det blev besluttet, at løsningerne først ville blive taget i brug når systemerne blev forhindret i
at videregive beskyttede navn uden samtykke og der forelå løsning til gyldigt samtykke.
Det er Familieretshusets opfattelse, at der ikke er tale om en kompromittering af Ditmers løs-
ning, men at fejlen er opstået i forbindelse med den måde Familieretshusets har anvendt Dit-
merFlex.
3.10. Henvendelser om berørte selvbetjeningsløsninger
Familieretshuset har den 20. november 2020 oplyst, at for i alt 11 selvbetjeningsløsninger har
Familieretshuset modtaget henvendelser om uberettiget videregivelse af navn på borgere med
navne- og adressebeskyttelse som følge af fejlen i CPR-kaldet.
3.11. Underretning til de registrerede
Familieretshuset har vurderet, at i alt 3493 borgeres personoplysninger muligvis er blevet uret-
mæssigt videregivet og disse personer er, med bistand af CPR-kontoret, blevet underrettet.
Familieretshuset udsendte på den baggrund fredag d. 28.08.2020 underretning om bruddene
på persondatasikkerheden til i alt ca. 3400 registrerede, som var tilmeldt digital post.
Underretningerne fordeler sig på ca. 1.300 til forældre, som var omfattet af databruddet på
konfirmationsbidragsløsningen, ca. 160 til unge over 18 år, som var omfattet af databruddet
på konfirmationsbidragsløsningen, ca. 1.800 til forældre, som var omfattet af databruddet på
forældremyndighed, bopæl og samværsløsningen og ca. 210 til unge over 18 år, som var om-
fattet af databruddet på forældremyndighed, bopæl og samværsløsningen.
Derudover har Familieretshuset fremsendt 76 underretninger med fysisk post (som Quick-
brev), da modtagerne ikke var tilmeldt/fritaget for digital post. Endelig er 276 tilfælde udtaget
til manuel behandling, da det ud fra det foreliggende datagrundlag ikke var entydigt, i hvilket
omfang og til hvem der skulle ske underretning. Dette har resulteret i afsendelse af yderligere
ca. 100 underretningsbreve med digital post.
Familieretshuset identificeret de direkte berørte registrerede samt underrettet dem, som vur-
deredes at være i risikogruppen. Ved vurderingen har Familieretshuset lagt til grund, at mod-
tageren af oplysningen om det beskyttede navn – i de fleste tilfælde den anden forælder – of-
test vil have kendskab til navnet på sine børn og sin tidligere partner i forvejen. I de tilfælde
hvor der ikke i forbindelse med registreringen af navnebeskyttelsen ligeledes er foretaget til-
tag til ændring af navn som led i identitetsbeskyttelse, er det Familieretshusets vurdering, at
Side 7 af 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 219: Orientering om databrud i Familieretshuset, fra social- og ældreministeren
videregivelsen af et beskyttet navn ikke har bibragt den anden forælder/ansøgeren oplysnin-
ger, som denne ikke allerede var bekendt med.
Konkret har Familieretshuset foretaget en manuel gennemgang af alle de tilfælde, hvor der ud
over navnebeskyttelse også er foretaget navneændring. Herefter har Familieretshuset foreta-
get en individuel vurdering af, hvorvidt de pågældende registrerede vurderes at kunne være
direkte berørte af databruddet pga. forsøg på identitetsbeskyttelse.
På baggrund heraf har Familieretshusets estimeret, at der kan være 11 direkte berørte, som i
forbindelse med anvendelse af selvbetjeningsløsningen for ansøgning om forældremyndig-
hed, bopæl og samvær har fået videregivet det beskyttede navn på deres barn, og at der kan
være 5 direkte berørte, som i forbindelse med anvendelse af selvbetjeningsløsningen for an-
søgning om konfirmations-/beklædningsbidrag har fået videregivet deres eller deres barns be-
skyttede navn.
I det omfang disse 16 personer ikke allerede har været i kontakt med Familieretshuset gen-
nem vores hotline eller vores databeskyttelsesrådgiver, har Familieretshuset forsøgt at kon-
takte dem direkte telefonisk med henblik på at give råd og vejledning. Disse direkte berørte
har dog under alle omstændigheder modtaget et underretningsbrev.
3.12. Databehandleraftaler og databehandlerinstrukser
Familieretshuset har ikke indgået databehandleraftale med CBRAIN.
Familieretshuset har fremsendt kontrakt, der er indgået med Visma for så vidt angår underle-
verandøren Charlie Tango. Charlie Tango har udført ydelser i henhold til kontrakt med
Visma, men der foreligger ikke formaliseret og udfyldt databehandlerinstruks, hvorfor den
ikke opfylder betingelserne i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3. Der
er efter Familieretshusets opfattelse ikke tale om en overtrædelse af indgåede instrukser
men en fejl i opsætning af testmiljøet.
Familieretshuset har videre fremsendt databehandleraftale med Ditmer. Aftalen ses dog ikke
underskrevet af Ditmer. Det er ikke Familieretshusets opfattelse at databehandleraftalen er
overtrådt, da der ikke er tale om kompromittering af Ditmers løsning. Fejlen beror på den
måde Familieretshuset har anvendt løsningen.
3.13. Implementering af gyldigt samtykke
Da den praksis omkring beskyttede navne og adresser, som den daværende Statsforvaltning
havde anvendt siden 2016 blev betragtet som værende i strid med god praksis og gældende
lovgivning, blev der den 15. april 2020 oprettet en ændringsanmodning hos CBRAIN til udbed-
ring af problematikken i forbindelse med CPR-kald, men dette blev ikke igangsat på grund af
”frozen period” op mod ovegang til Statens IT.
I forbindelse med Familieretshusets egenudvikling af blanketløsninger i programmet Ditmer-
Flex, har Familieretshuset udarbejdet og implementeret et gyldigt samtykke for 3 af disse selv-
betjeningsløsninger. Selvbetjeningsløsningerne fungerer således, at såfremt ansøger/part op-
lyser, at denne har beskyttet navn i CPR, og at dette ikke må videregives, så henvises der til
at ansøge/registrere det aktuelle ærinde ved udfyldelse af en PDF-blanket, som herefter ind-
sendes til Familieretshuset. Ansøgningen/registreringen bliver herefter behandlet manuelt af
Familieretshuset. Familieretshuset har oplyst, at samtykket ligeledes vil blive implementeret i
Familieretshuset PDF-blanketter for de nævnte løsninger. Dette arbejde pågår.
Side 8 af 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 219: Orientering om databrud i Familieretshuset, fra social- og ældreministeren
3.14. Familieretshusets procedure for anonymisering
Familieretshuset har på Datatilsynets anmodning fremsendt procedure for anonymisering og
pseudonymisering, dateret den 2. marts 2020. Proceduren er ikke ændret efterfølgende.
Af et anmeldt brud på persondatasikkerheden, Datatilsynets j.nr. 2020-442-8139, fremgår, at
der den 13. maj 2020 skete en tilsigtet videregivelse af personoplysninger, idet der blev frem-
sendt et utilstrækkeligt anonymiseret dokument til en fagforening i stedet for et hospital. Fa-
milieretshuset har oplyst, at der var tale om en menneskelig fejl.
Side 9 af 16
4. Deloittes rapport
Konsulentfirmaet Deloittes har på Familieretshusets foranledning den 18. november 2020 ud-
færdiget en rapport om forretningsgange og teknikske aktiviteter i forbindelse med selvbetje-
ningsløsningernes CPR-kald. Rapportens indhold er i al væsentlighed i overensstemmelse
med Familieretshusets redegørelse. I rapporten har Deloitte anført, at:
De to rapporterede databrud vedrører systematisk eksponering af navne på børn og forældre over
for den anden forælderpart på trods af disse personers tilvalg af og mulige behov for navne- og
adressebeskyttelse over for den anden forælder. Selvbetjeningsløsningerne er borgerrettede, og
eksponeringen har været indlejret i løsningernes automatik, hvorfor bruddene vurderes af Fami-
lieretshusets Data Protection Officer (DPO) som værende af høj risiko, idet eksponeringens om-
fang og konsekvenser kan have været vidtrækkende.
Deloitte har videre i forbindelse med undersøgelsen anført, at Familieretshuset og CBRAIN i
implementeringsfasen og ved senere opdateringer af selvbetjeningsløsningen for konfirma-
tionsbidrag ikke har haft en testfrekvens i systemet, men at test er udført ad hoc. Testmeto-
den har efterladt en væsentlig risiko for menneskelige fejl i testudførelsen, som ikke ville være
til stede ved eksempelvis automatiserede test. Deloitte har endvidere konstateret, at der ikke
blev foretaget test af ændringernes effekter i produktionsmiljøet, men at der i stedet har været
anvendt en såkaldt ”hyper-care-periode”, der dog ikke har været formaliseret i form af klare
definitioner på, hvilke overvågningsaktiviteter der skal udføres og frekvensen heraf.
På baggrund af undersøgelserne konstaterede Deloitte, for så vidt angik løsningen for ansøg-
ning om samvær, at data i testmiljøet ikke har haft tilstrækkelig lighed med produktionsmiljøet,
hvorfor testene ikke har været effektive i afdækningen af risici for eksponering af beskyttede
data i forbindelse med løsningens CPR-kald. Deloitte konkluderede videre, at et andet indrap-
porteret brud på persondatasikkerheden i samværsløsningen – i form af at beskyttede navne
har været synlige i samværsløsningen – relaterede sig til en lignende teknisk afvigelse i CPR-
kaldet. Den tekniske afvigelse i CPR-kaldet har eksisteret i løsningen siden implementeringen
i april 2019.
Deloittes har på baggrund af undersøgelsen konkluderet, at:
På baggrund af undersøgelsen står det klart, at alle de identificerede databrud i forbindelse med
CPR-kald har eksisteret i løsningerne siden deres implementering. For konfirmationsbidrag og
forældreansvar skete implementeringen hhv. den 26. januar 2016 og 1. april 2019. Manglen er
dokumenteret til at have en teknisk karakter, idet løsningernes kodning ikke lykkedes med at ad-
skille hhv. datavisning og kvitteringsvar, afhængigt af om de relaterede borgere havde navnebe-
skyttelse eller ej, hvorfor beskyttede, personfølsomme data er blevet uretmæssigt videregivet gen-
nem forældreansvarsløsningernes trin 4 og processen for automatisk kvitteringsskrivelse i alle fire
løsninger.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 219: Orientering om databrud i Familieretshuset, fra social- og ældreministeren
Det står klart i undersøgelsen, at Familieretshusets organisation historisk har været vidende om
fejlen og konsekvenserne heraf for konfirmationsbidragsløsningen, hvilket dog ikke er tilfældet
med forældreansvarsløsningerne. Opmærksomheden i organisationen har været bragt op i for-
skellige fora internt ad flere omgange, primært ved løsningens implementering, hvor et notat om
problemet blev udarbejdet, men også så sent som i foråret 2020, hvor flere funktionsledere og
den ansvarlige vicedirektør blev gjort opmærksom på risikoen for brud, dog uden at dette førte til
effektiv afhjælpning. Organisationen har generelt taget mange gode opmærksomhedsinitiativer
på området for informationssikkerhed, men det er konstateret, at en manglende forankring i risi-
kovurderinger, politikker og procedurer har været medvirkende til, at organisationen og ledelsen
ikke effektivt har fået kommunikeret og afhjulpet bruddene tidligere.
Side 10 af 16
Deloitte har på baggrund af rapportens observationer anbefalet, at Familieretshuset prioriterer
en række aktiviteter til udbedring af de observerede risici og implementering af styrkede ram-
mer for organisationens fremtidige arbejde på området for datahåndtering og informationssik-
kerhed.
5. Begrundelse for Datatilsynets afgørelse
Datatilsynet har ved en gennemgang af Familieretshusets fremsendte redegørelse og tilhø-
rende bilag, samt Deloittes omfattende gennemgang af Familieretshusets forretningsgange
og tekniske aktiviteter i forbindelse med sikkerhedsbrud i 2 selvbetjeningsløsninger, fået ind-
blik i en række af Familieretshusets behandlinger. Dette omfatter retningslinjer for udvikling,
risikovurderinger, kontrol med databehandleraftaler, de tekniske løsningers modenhed,
drifts- og testmiljøer, medarbejdernes omhu ved sagsbehandlingen, de etablerede tekniske
og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et passende sikkerhedsniveau, samt familie-
retshusets ledelses viden om disse forhold.
Familieretshuset har i sin redegørelse anført, at Familieretshuset organisatorisk bygger på det
tidligere ”Statsforvaltningen” og før dette ”Statsforvaltningerne” og Familieretshuset har såle-
des ved ændringen i april 2019 har overtaget en lang række af de allerede implementerede it-
systemer. Familieretshuset har i redegørelsen vedstået, at arbejdet med implementering af
databeskyttelse og informationssikkerhed historisk set ikke har været et tilstrækkeligt priorite-
ret område, hvilket har efterladt en betydelig organisatorisk og teknisk gæld, samt en generel
lav modenhed inden for de to områder.
Datatilsynet lægger ud fra Familieretshusets egne oplysninger og den af Deloitte foreta-
gende undersøgelse til grund, at en række selvbetjeningsløsninger i flere år – for selvbetje-
ningsløsningen for konfirmationsbidrag helt tilbage fra 2016 – har anvendt fejlbehæftede
CPR-kald, hvilket har betydet, at løsningerne ikke har kunnet afgøre hvorvidt en borger, der
anvendte løsningerne, havde beskyttet navn og adresse, hvorfor borgerens personoplysnin-
ger uberettiget kunne blive videregivet til uvedkommende i forbindelse med fremsendelse af
dokumenter relateret til borgerens sag.
Endvidere lægger Datatilsynet til grund, at Familieretshuset har kendt til det fejlbehæftede
CPR-kald, idet der i løsningen i 2016 blev indført en besked til brugere af løsningen, at ved-
kommendes navn ville blive videregivet til andre, uanset en eventuel navnebeskyttelse.
På baggrund af Deloittes redegørelse, lægger Datatilsynet endvidere til grund, at der ved ud-
viklingen af systemerne ikke er blevet foretaget tilstrækkelig afprøvning af de pågældende
systemer, blandt andet fordi testmiljø og produktionsmiljø ikke var ens og der ikke var udar-
bejdet klare retningslinjer for test og dokumentation af systemerne, herunder for kritiske sy-
stemer som CPR-kald.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 219: Orientering om databrud i Familieretshuset, fra social- og ældreministeren
Side 11 af 16
Som følge af Familieretshusets 134 anmeldelser om utilsigtet videregivelse af personoplys-
ninger, heraf i 34 tilfælde oplysninger om personers med navne- og adressebeskyttelse, er
det Datatilsynets opfattelse, at Familieretshuset – som følge af menneskelige fejl, der kan
henføres til medarbejdere – ikke har truffet passende og tilstrækkelige tekniske og organisa-
toriske foranstaltninger til at sikre vedvarende fortrolighed for disse oplysninger.
Med baggrund i Familieretshusets opgaver, lægger Datatilsynet videre til grund, at Familie-
retshuset behandler mange meget følsomme og fortrolige oplysninger om en stor del af be-
folkningen og at fremsendelse af disse oplysninger til forkerte modtagere, kan have alvorlig
indvirkning på den enkelte borgers rettigheder og i yderste tilfælde sikkerhed, liv og helbred.
5.1. Databeskyttelsesforordningens artikel 32
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 1, at den dataansvarlige skal træffe
passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der
passer til de risici, der er ved den dataansvarliges behandlinger af personoplysninger.
Der påhviler således den dataansvarlige en pligt til at identificere de risici, den dataansvarli-
ges behandling udgør for de registrerede og til at sikre, at der indføres passende sikkerheds-
foranstaltninger, der beskytter de registrerede mod disse risici.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 1, at den dataansvarlige under
hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementeringsomkostningerne og den pågæl-
dende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål, samt risiciene af varierende
sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, skal gennem-
føre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at sikre et sikkerhedsniveau,
der passer til disse risici.
Det er Datatilsynets opfattelse, at kravet jf. artikel 32 om passende sikkerhed normalt vil in-
debære,
at
man som dataansvarlig sikrer, at oplysninger om registrerede, herunder særligt
følsomme oplysninger, ikke kommer til uvedkommendes kendskab,
at
alle sandsynlige fejls-
cenarier bør testes i forbindelse med udviklingen af ny software, hvor der behandles perso-
noplysninger,
at
der bør udføres passende kvalitetskontrol af indhold i fremsendte dokumen-
ter med henblik på at undgå videregivelser af personoplysninger til uvedkommende og
at
håndtering af følsomme personoplysninger stiller større krav til medarbejdernes omhyggelig-
hed i forbindelse med fremsendelse af personoplysninger, herunder sikring af at rette oplys-
ninger sendes til rette modtager.
Det er videre Datatilsynets opfattelse, at Familieretshusets risikovurderinger ikke i tilstrække-
lig grad adresserer risikoen for og konsekvensen ved, at medarbejdere ved fejl, misforståel-
ser eller uopmærksomhed sender oplysninger om registrerede til uvedkommende modta-
gere, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for de registrerede.
5.2. Tekniske foranstaltninger test
Datatilsynet finder, at Familieretshuset, ved ikke at udføre tilstrækkelig og regelmæssig af-
prøvning af de udviklede selvbetjeningsløsninger, inden de blev sat i drift og ved ikke at
sikre, at de anvendte testmiljøer var af en karakter, der gjorde dem egnede til at udføre
denne afprøvning, ikke har opfyldt databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 3, litra d.
Det er Datatilsynets opfattelse, at testmiljøer – sammenholdt med teststrategier og klare ret-
ningslinjer – skal have en sådan karakter, at de giver et retvisende billede af hvordan de te-
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 219: Orientering om databrud i Familieretshuset, fra social- og ældreministeren
stede systemer vil agere i produktionsmiljøet og at afprøvningen regelmæssigt skal vurderes
og evalueres, således at fejl kan afdækkes inden systemerne bliver sat i produktion.
Det er videre Datatilsynets opfattelse, at løsninger, der indeholder oplysninger af den karak-
ter Familieretshuset behandler, ikke bør være designet til som udgangspunkt at eksponere
data, men i stedet være designet til som udgangspunkt at beskytte personoplysningerne og
kun eksponere dem, når det er relevant.
Det er Datatilsynets opfattelse, at en registreret ikke ved samtykke kan give afkald på den
beskyttelse af sine rettigheder som f.eks. databeskyttelsesforordningens artikel 32, er udtryk
for. I de selvbetjeningsløsninger, hvor Familieretshuset har implementeret det Familieretshu-
set kalder et gyldigt samtykke – og hvor de henviser borgere, der har beskyttet navn og
adresse, til at udfylde en blanket og sende denne til Familieretshuset i stedet for at anvende
selvbetjeningsløsningen – finder Datatilsynet det herudover tvivlsomt om en sådan informa-
tion skulle kunne indgå i et samtykke, der ville leve op til definitionen i databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 7.
5.3. Organisatoriske foranstaltninger
Datatilsynet finder videre, at Familieretshuset, ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at medar-
bejderne har haft den fornødne omhu ved behandling af borgernes personoplysninger, her-
under beskyttede navne- og adresseoplysninger. Derved har Familieretshuset ikke levet op
til databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 1, litra b.
Det er Datatilsynets vurdering, at de menneskelige fejl kunne være undgået under iagtta-
gelse af fornøden omhu fra medarbejdernes side, ligesom den ekstra kontrol, der bliver ud-
ført af en anden sagsbehandler, åbenbart ikke er tilstrækkelig effektiv. Samtidig bør Familie-
retshuset indføre effektive tekniske kontrolforanstaltninger ved fremsendelse af sagsbehand-
lingsdokumenter via elektronisk post, således at disse dokumenter ikke ved en fejl sendes til
uvedkommende.
Datatilsynet finder på ovenstående baggrund, at der er grundlag for at udtale
alvorlig kritik
af, at Familieretshusets behandling af personoplysninger ikke er sket i overensstemmelse med
reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 1.
5.4. Databehandleraftaler
Datatilsynet lægger – ud fra Familieretshusets egen forklaring og fremsendte bilag – til
grund, at Familieretshuset ikke har indgået kontrakt med CBRAIN og at den indgåede kon-
trakt med Visma ikke opfylder de formelle betingelser for databehandleraftaler jf. databeskyt-
telsesforordningens artikel 28, stk. 3
Datatilsynet finder på denne baggrund, at der er grundlag for at udtale
alvorlig kritik
af, at Fa-
milieretshusets behandling af personoplysninger ikke er sket i overensstemmelse med reg-
lerne i databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3.
Det er Datatilsynets opfattelse, at en kontrakt mellem den dataansvarlige og dennes databe-
handler skal indeholde alle de elementer der er nødvendige for at fastsatte genstanden for
og varigheden af behandlingen, behandlingens karakter og formål, typen af personoplysnin-
ger og kategorierne af registrerede, databehandlerens forpligtelser, samt den dataansvarli-
ges ansvar og forpligtelser i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 28, stk. 3.
Side 12 af 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 219: Orientering om databrud i Familieretshuset, fra social- og ældreministeren
5.5. Valg af sanktion
Datatilsynet har ved valg af reaktion lagt vægt på, at Familieretshuset behandler mange me-
get følsomme og fortrolige oplysninger om en stor del af befolkningen og at videregivelse af
disse oplysninger, kan have alvorlig indvirkning på den enkelte borgers rettigheder og i yder-
ste tilfælde sikkerhed, liv og helbred.
Samtidig har Datatilsynet lagt vægt på, at overtrædelserne – efter det oplyste – har stået på
siden 2016 og at overtrædelserne har været kendt blandt organisationens medarbejdere og
mellemledere i flere år. I april 2020 blev funktionsledere og den ansvarlige vicedirektør orien-
teret om problemstillingen, men planlagte mitigerende foranstaltninger blev prioriteret lavt og
kom derfor ikke i gang. Datatilsynet har videre lagt vægt på det høje antal af personoplysnin-
ger, der behandles, ligesom oplysningerne vedrører personer, hvoraf mange bør nyde særlig
beskyttelse.
Herudover har Datatilsynet lagt vægt på at Familieretshuset har overtaget den tidligere Stats-
forvaltnings opgaver og dermed en betydelig organisatorisk og teknisk gæld, samt en generel
lav modenhed inden for de to områder, forhold som Familieretshuset arbejder målrettet på at
rette op på. Datatilsynet har også lagt vægt på, at Familieretshuset i 2020 har iværksat en
større implementeringsplan med henblik på at imødegå manuelle og menneskelige behand-
lingsfejl.
5.6. Databeskyttelsesforordningens artikel 34
Det følger af forordningens artikel 34, stk. 1, at når et brud på persondatasikkerheden sand-
synligvis vil indebære en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, un-
derretter den dataansvarlige uden unødig forsinkelse den registrerede om bruddet på person-
datasikkerheden.
Datatilsynet finder, at Familieretshuset har handlet i overensstemmelse med databeskyttel-
sesforordningens artikel 34, stk. 1.
Datatilsynet har i den forbindelse lagt vægt på, at Familieretshuset i samarbejde med databe-
handlerne og CPR-registret har foretaget en nøje gennemgang af alle de personer, der blev
berørt af bruddene og efter konkret vurdering har underrettet de berørte om hændelserne.
5.7. Sammenfatning
På ovenstående baggrund finder Datatilsynet, at der er grundlag for at udtale
alvorlig kritik
af, at Familieretshusets behandling af personoplysninger ikke er sket i overensstemmelse med
reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 1.
Endvidere finder Datatilsynet, at der er grundlag for at udtale
alvorlig kritik
af, at Familierets-
huset ikke i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 3 har iagt-
taget kravet om skriftlig databehandleraftale med databehandleren CBRAIN og at der til data-
behandleraftalen med Visma ikke var udarbejdet en skriftlig databehandlerinstruks.
Samlet set giver gennemgangen anledning til, at Datatilsynet udtaler
alvorlig kritik
af Famili-
eretshusets overtrædelser af databeskyttelsesforordningen.
Side 13 af 16
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 219: Orientering om databrud i Familieretshuset, fra social- og ældreministeren
6. Afsluttende bemærkninger
Datatilsynet vil løbende foretage kontrol af Familieretshusets behandling af personoplysnin-
ger, særligt med fokus på utilsigtet videregivelse af oplysninger om personer med navne- og
adressebeskyttelse.
Det skal for god ordens skyld oplyses, at Datatilsynet forventer at offentliggøre denne afgø-
relse.
Datatilsynet bemærker, at Datatilsynets afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed, jf. databeskyttelseslovens § 30.
Datatilsynets afgørelse kan dog indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 63.
Datatilsynet anser hermed sagen for afsluttet og foretager sig herefter ikke yderligere i sagen.
Side 14 af 16
Med venlig hilsen
Poul Erik Weidick
Bilag:
Retsgrundlag.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 219: Orientering om databrud i Familieretshuset, fra social- og ældreministeren
Bilag: Retsgrundlag
Uddrag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (gene-
rel forordning om databeskyttelse).
Artikel 2, stk. 1.
Denne forordning finder anvendelse på behandling af personoplysninger, der
helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikkeautoma-
tisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.
Artikel 4.
I denne forordning forstås ved:
1)
»personoplysninger«: enhver form for information om en identificeret eller identificer-
bar fysisk person (»den registrerede«); ved identificerbar fysisk person forstås en fy-
sisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator
som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator
eller et eller flere elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiolo-
giske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet
»behandling«: enhver aktivitet eller række af aktiviteter — med eller uden brug af au-
tomatisk behandling — som personoplysninger eller en samling af personoplysninger
gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering,
opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved
transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller
samkøring, begrænsning, sletning eller tilintetgørelse
»dataansvarlig«: en fysisk eller juridisk person, en offentlig myndighed, en institution
eller et andet organ, der alene eller sammen med andre afgør, til hvilke formål og med
hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af personoplysninger; hvis formå-
lene og hjælpemidlerne til en sådan behandling er fastlagt i EU-retten eller medlems-
staternes nationale ret, kan den dataansvarlige eller de specifikke kriterier for udpe-
gelse af denne fastsættes i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret
Side 15 af 16
2)
[…]
7)
[…]
12) »brud på persondatasikkerheden«: et brud på sikkerheden, der fører til hændelig el-
ler ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang til
personoplysninger, der er transmitteret, opbevaret eller på anden måde behandlet
Artikel 32.
Under hensyntagen til det aktuelle tekniske niveau, implementeringsomkostnin-
gerne og den pågældende behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risi-
ciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettig-
heder gennemfører den dataansvarlige og databehandleren passende tekniske og organisa-
toriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til disse risici, herunder
bl.a. alt efter hvad der er relevant:
a)
b)
c)
d)
pseudonymisering og kryptering af personoplysninger
evne til at sikre vedvarende fortrolighed, integritet, tilgængelighed og robusthed af be-
handlingssystemer og -tjenester
evne til rettidigt at genoprette tilgængeligheden af og adgangen til personoplysninger
i tilfælde af en fysisk eller teknisk hændelse
en procedure for regelmæssig afprøvning, vurdering og evaluering af effektiviteten af
de tekniske og organisatoriske foranstaltninger til sikring af behandlingssikkerhed.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 219: Orientering om databrud i Familieretshuset, fra social- og ældreministeren
Stk. 2.
Ved vurderingen af, hvilket sikkerhedsniveau der er passende, tages der navnlig hen-
syn til de risici, som behandling udgør, navnlig ved hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab,
ændring, uautoriseret videregivelse af eller adgang til personoplysninger, der er transmitteret,
opbevaret eller på anden måde behandlet.
Stk. 3.
Overholdelse af en godkendt adfærdskodeks som omhandlet i artikel 40 eller en god-
kendt certificeringsmekanisme som omhandlet i artikel 42 kan bruges som et element til at på-
vise overholdelse af kravene i nærværende artikels stk. 1.
Stk. 4.
Den dataansvarlige og databehandleren tager skridt til at sikre, at enhver fysisk per-
son, der udfører arbejde for den dataansvarlige eller databehandleren, og som får adgang til
personoplysninger, kun behandler disse efter instruks fra den dataansvarlige, medmindre be-
handling kræves i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret.
Artikel 34.
Når et brud på persondatasikkerheden sandsynligvis vil indebære en høj risiko for
fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, underretter den dataansvarlige uden unø-
dig forsinkelse den registrerede om bruddet på persondatasikkerheden.
Stk. 2.
Underretningen af den registrerede i henhold til denne artikels stk. 1 skal i et klart og
forståeligt sprog beskrive karakteren af bruddet på persondatasikkerheden og mindst inde-
holde de oplysninger og foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 33, stk. 3, litra b), c) og d).
Stk. 3.
Det er ikke nødvendigt at underrette den registrerede som omhandlet i stk. 1, hvis en
af følgende betingelser er opfyldt:
a) den dataansvarlige har gennemført passende tekniske og organisatoriske beskyttel-
sesforanstaltninger, og disse foranstaltninger er blevet anvendt på de personoplys-
ninger, som er berørt af bruddet på persondatasikkerheden, navnlig foranstaltninger,
der gør personoplysningerne uforståelige for enhver, der ikke har autoriseret adgang
hertil, som f.eks. kryptering
b) den dataansvarlige har truffet efterfølgende foranstaltninger, der sikrer, at den høje ri-
siko for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder som omhandlet i stk. 1
sandsynligvis ikke længere er reel
c) det vil kræve en uforholdsmæssig indsats. I et sådant tilfælde skal der i stedet foreta-
ges en offentlig meddelelse eller tilsvarende foranstaltning, hvorved de registrerede
underrettes på en tilsvarende effektiv måde.
Stk. 4.
Hvis den dataansvarlige ikke allerede har underrettet den registrerede om bruddet på
persondatasikkerheden, kan tilsynsmyndigheden efter at have overvejet sandsynligheden for,
at bruddet på persondatasikkerheden indebærer en høj risiko, kræve, at den dataansvarlige
gør dette, eller beslutte, at en af betingelserne i stk. 3 er opfyldt.
Side 16 af 16