Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 214
Offentligt
2349508_0001.png
Fra:
Christina Madsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
2. februar 2021 12:03
Til:
Rene Christensen <[email protected]>
Emne:
Vedr. Kontakt
Kære Rene
Jeg retter hermed henvendelse til dig, da jeg har en undren.
Jeg er leder af Krisecenter Guldborgsund og har desuden været tilbudsleder gennem de seneste 12
år, herunder mangeårig ansættelse i Guldborgsund Kommune på lederniveau.
Jeg har tidligere rettet henvendelse til Social & Ældre Ministeren og samtlige ordførere på det
sociale område, herunder Karina Adsbøl - men har desværre ikke modtaget respons.
Vi er bekendte med at der er blevet tildelt midler til etablering af ekstra pladser rundt på landets
krisecentre jf. SEL § 109, i den forbindelse blev der tildelt midler til etablering af 5 ekstra pladser til
voldsudsatte mænd med i alt 1 million kroner. Beløbet til tildelt til Mandecentret som er beliggende
i København. Idet Mandecentret ikke har muligheder for at udvide og dermed ikke kan anvende de
tildelte midler, har Krisecenter Guldborgsund rettet henvendelse til Socialstyrelsen, idet vi har
mulighed for at etablerer de nødvendige pladser, dog uden for hovedstaden.
Vi har fået oplyst, at idet midlerne ikke kunne anvendes af Mandecentret, ville de falde tilbage i
statskassen og dermed ville de bevilligede ekstra pladser ikke blive oprettet.
Vores virkelighed er at vi ugentligt må afvise mænd, som henvender sig til krisecentret. Mænd, som
oplever at være voldsudsatte og ofte med børn på armen. De mænd må således gå forgæves, hvilket
vi oplever som utilfredsstillende, hermed taget i betragtning at der har været afsat midler til at
kunne etablerer ekstra pladser, og dermed hjælpe disse udsatte mænd.
Min faglige undren går på, at når muligheden ligger for at opfylde de nødvendige kriterier, målrette
indsats for voldsudsatte mænd, skabe arbejdspladser i Guldborgsund m.v. hvorfor det må undrer de
fleste, når man således vælger ikke at sende midlerne ud til udvikling.
Min henvendelse sker med håbet om at kunne undersøge om det er muligt at få en dialog omkring
voldsindsatser også uden for hovedstaden og du plejer at være mand med blikket for hvad der sker
lokalt og nationalt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Mange hilsner fra
Christina Madsen
Leder
Krisecenter Guldborgsund
tlf. 50442610