Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 213
Offentligt
2349352_0001.png
PRESSEMEDDELELSE: Vedr: NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET
–
5. marts 2021
I går aftes blev seere på TV2 i dokumentaren NØDRÅB FRA BØRNEHJEMMET præsenteret for en
række optagelser, hvor medarbejdere, på blandt andre nogle af vores medlemsinstitutioner,
håndterer forskellige konfliktsituationer. Flere af optrinnene er voldsomme.
FADDs formand Charlotte Møller Pedersen (CMP) siger om magtanvendelser:
”Et i dgre skal ALTID foregå så æ so t, afste t og o sorgsfuldt so
uligt. Og altid efter
proportionalitetsprincippet; indgrebet skal passe til karakteren af barnets adfærd.
I
so ialpædagogiske sa
e hæ ge er der aldrig tale o ’de gode agta ve delse’.
Vi foretrækker at ruge egre et ’de ødve dige agta ve delse’.
Og vigtigst af alt -
de skal altid give e i g for ar et.”
CMP siger endvidere om første afsnit af dokumentaren:
”Grundlæggende
mener vi ikke, at udsatte børn og unge i affekt skal optræde i medierne. Selv om
det er effektfuldt, er konsekvenserne ofte vanskelige at overskue for de børn, der medvirker.
Når det er sagt forstår vi, hvis den almindelige dansker synes, at optrinnene i dokumentaren ikke
bare er voldsomme, men også FOR voldsomme:
Det ligger dybt i os mennesker at reagere med omsorg, varme og trøst, når børn er i affekt,
græder, skælder ud, lider og skriger; så ønsker vi at favne og rumme dem instinktivt.
I nogle af situationerne fremstår de filmede medarbejderes adfærd -kontekstuafhængigt set - som
overgreb. Og det kan være, at de er det.
Vi vægrer os imidlertid ved tanken om, at institutionerne huser medarbejdere, der ønsker at gøre
børn ondt. Brodne kar kan findes alle vegne, men ikke længe. Vores institutioner er der, fordi
ledere og medarbejdere ønsker at gøre noget godt for nogen, der har det svært.
Vi skal som udgangspunkt altid kunne aktivere vores faglige over-jeg og reagere med stoisk ro og
besindighed.
Men. For der er et men.
De børn, vi arbejder med på vores område, er naturligvis - udover de udfordringer de står i og de
særlige behov, de har - prægede af den tid, vi lever i.
Det er en kendt sag, at autoritetspersoner
–
spørg bare politifolk, p-vagter, billetkontrollører og
fodbolddommere - jævnligt kan berette om episoder, hvor selv mindreårige børn, deres større
søskende og forældre optræder med provokationer, ydmygende tilråb, trusler og vold.
Det gælder også for vores medlemmer generelt og i særdeleshed på de tilbud, der arbejder med
de mest konfronterende, adfærdsoppositionelle og personfarlige børn og unge.
Selv om de børn er relativt få, findes de. Et kvalificeret gæt er, at det drejer sig mellem 150 og 200
børn og unge af de ca. 12.000 anbragte, der er i DK; svarende til mellem 1 og 2%. Det var i al fald
det tal, der i forbindelse med indførelsen af ungdomskriminalitetsnævnet fra januar 2019, blev
nævnt af den daværende regering, som antallet af gengangere på de sikrede institutioner.
CMP: ”Nogle
medarbejdere på vores område går på arbejde hver dag med risikoen for at blive
mødt med et sprogbrug og et aggressionsniveau, der måske nok vil egne sig til en TV-dokumentar i
bedste sendetid, men som ingen medarbejdere eller ledere ville kunne få sig selv til at italesætte
endsige vise i fuld offentlighed
–
for at beskytte barnet mod stigmatisering og udstillelse.”
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 213: Henvendelse af 8/3-21 fra FADD om "Nødråb fra Børnehjemmet"
2349352_0002.png
Vi må vedvarende stille spørgsmålene; hvordan undgår vi forråelse? Og hvordan håndterer vi den,
når den alligevel opstår? Hvordan håndterer medarbejderne trusler og overgreb fra børnene/de
unge og den utryghed, der følger?
Hvordan hjælper vi bedst børn, for hvem det tidlige omsorgssvigt, den sene kommunale
involvering og de mange sammenbrud har medført, at deres tillid til system og til voksne har så
vanskelige vilkår, at de for de mest belastedes vedkommende, insisterer på at fravælge de
mennesker, der prøver at hjælpe dem?
DEN
FRIE PRESSE …
CMP:
”Vi a erke der og hylder vigtighede af, at e fri presse skal have adga g til at u dersøge
dem, der udmønter magt. Og det gør vi på vores område; fordi vi tager ansvaret på os.
Vi skal kunne tåle gennemsigtighed; at blive kigget over skuldrene.
Vi må aldrig igen lukke os om os selv. Åbenhed og transparens er forudsætningen for vores
områdes legitimitet
Det var imidlertid vores håb, at tilrettelæggerne bag dokumentaren havde forstået og havde
anvendt de presseetiske retningslinjer, der medtænker konsekvenserne af at deltage i et program
på landsdækkende TV
–
for et udsat barn.
Det synes vi ikke har været tilfældet i dette første af 2 dokumentarafsnit.
Producentens vedholdende kontaktforsøg til nuværende anbragte børn og unge, forvanskning af
aktindsigt og generelt endimensionelle fokusering har efter vores opfattelse i bedste fald været
uklædelig.
Vi lever omend modvilligt med, at udsendelsen sætter vores område i et dårligt lys. Herunder at vi
må arbejde ekstrahårdt med at berolige nuværende børn og unge og deres familier.
Vi foretrækker alt andet lige, at de mest udsatte børn og unge er hos os. Først og fremmest af
ovennævnte grunde, men også fordi alternativet kan være, at nogle af disse børn må leve på
gaden, i et uroplaget hjem eller under omstændigheder, der minder om dem, der var grundene til,
at de blev anbragt.
Områdets aktører skal tåle og lære af kritik. Dokumentaren maner også til eftertanke og
refleksion: ALLE magtanvendelser SKAL indberettes. Fejl SKAL rettes. Brodne kar SKAL findes.
Ligesom vi må have øje for, at nogle indgreb SKAL have et mindre voldsomt udtryk.
Vi næres alle af ønsket om, at de børn, vi har i vores varetægt, får ro, kontinuitet, mening i deres
liv, bliver angstdæmpede, kommer i trivsel, udvikler sig og forløser deres potentiale.
Henvendelse til:
Henrik Kaustrup/ 20852560 /
[email protected]
FADD
–
foreningen af døgn og dagtilbud for udsatte børn og unge
–
er en interesseorganisation, der repræsenterer
de mest specialiserede indsatser på børn og unge området i DK.
Ingen af foreningens 110 medlemmer har ejere, der har privatøkonomiske interesser i driften af tilbuddene.
Vi har været her siden 1895.
Se uddybning/inspiration nedenfor
Side 2 af 4
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 213: Henvendelse af 8/3-21 fra FADD om "Nødråb fra Børnehjemmet"
2349352_0003.png
UDDYBNING/INSPIRATION
FORKLARING
–
IKKE FORSVAR
Vi må anerkende, at nogle børn og unge af kommunerne bliver visiteret til tilbud, der ikke har de
fornødne ressourcer og faglige forudsætninger for at skabe de rammer, som barnet kan profitere
af at være i. Det rigtige match er en forudsætning for et godt forløb.
I nogle sagssammenhænge er børnene og deres udfordringer beskrevet for upræcist.
I andre sager er beslutning om anbringelsessted sket uden at inddrage barnet, og mod dets ønske.
Nogle institutioner må ikke sige NEJ til et barn.
På andre bosteder vil man gerne sige
’JA til alle’ på gru d af e presset øko o i.
Andre har mulighed for selv at visitere så grundigt, at der er overensstemmelse mellem barnets
udfordringer og tilbuddets ressourcer og faglige viden.
Vi kender også til steder, hvor der er langt fra ledelseskontoret ud til den enkelte afdeling, hvorfor
den helt essentielle retningsanvisende kulturfaktor kan blive uklar og svag.
Andre steder er uddannelsesfaktoren for lav eller personalegennemstrømningen for høj.
Vi spørger i et debatindlæg i JP (4/3), hvad der ville ske, hvis vi ikke var her.
Og svarer selv: Hvis ikke vi gør det nødvendige, bliver næste skridt for nogle af disse børn, såfremt
de ikke lærer den nødvendige og inklusionsfremmende adfærd som børn eller unge, at det er
retssystemet og fængselspersonalet, der gennem procedurer, straf og resocialiserende indsatser i
fængslerne, som skal stoppe den adfærd, der for de fleste vedkommende er grundlagt på et langt
tidligere tidspunkt i deres liv.
SAMMENHÆNG
Ingenting foregår i et lufttæt rum.
Der er altid et før, under og efteraspekt.
Der er altid en optakt til en fastholdelse i form af vold og trusler overfor andre børn og unge eller
medarbejdere. Eller ødelæggelse af ting med en vis værdi
–
herunder affektionsværdi.
Ligesom der som regel efterfølgende er forsoning, omsorg og forståelse.
Afmagt er den værste situation at befinde sig i for de fleste mennesker. Det er ikke anderledes for
den lærer eller pædagog, der er ansat på en af vores medlemsinstitutioner
–
men det kan ske, og
så skal ledelsen aktiveres og træde til.
FØRSTEHÆLP: STOP ULYKKEN
Som man kender til det fra sundhedsområdet, er der nogle opgaver, der handler om hurtig
førstehjælp. Siden kan den nødvendige behandling, eventuel genoptræning og gradvis
tilbagevenden til normalitet pågå.
Sådan er det også på vores område.
Vi bliver derfor nødt til
–
ikke bare at have lovmæssig hjemmel - men også almindelig forståelse
for, at magtanvendelser, svarende til den førstehjælp, der er ydet i forbindelse med et trafikuheld,
kan være nødvendige
–
for, at et barn i affekt:
• u dgår at ødelægge ti g af betyd i g for bar et selv eller a dre –
og opnår læring om tings værdi
• pådrager sig selv eller a dre e esker skader –
og opnår læring om empati og respekt for andre
• u dgår at skulle
leve med at have overtrådt straffeloven
–
for at opnå den frihed, der ligger i at
være et frit og selvberoende menneske.
DILLEMMA
Magt kan omfatte både at gribe ind og at lade være med at gribe ind.
Dertil hører forståelsen for, at vi bliver nødt til at KUNNE gribe ind. Det hedder at tage ansvar.
Side 3 af 4
 SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 213: Henvendelse af 8/3-21 fra FADD om "Nødråb fra Børnehjemmet"
Medarbejderen er forpligtet til
–
ofte med meget kort betænkningstid
–
at vurdere OM et indgreb
er nødvendigt, HVORDAN det skal foregå og kunne forklare HVORFOR det valgte indgreb var
nødvendigt.
I syntesen af medarbejderens kendskab til barnet, monitoreringen af situationen og antagelserne
om adfærden, opstår risikoen for, at man kan tage fejl.
Hvorfor? Fordi man ikke kan vide, hvordan barnet oplever situationen.
Barnets oplevelse af et indgreb skal altid tillægges særlig værdi.
Dilemmaet opstår, når barnet ikke oplever indgrebet som meningsfuldt; når medarbejderen ikke
kan skabe forståelsen for indgrebets nødvendighed.
Såvel som ukendte fysiske traumer kan forårsage (relativt) uprovokerede skaders opståen, kan
ubevidste lyde, lugte og ord fremkalde en særlig følsomhed eller angst hos barnet.
Medarbejderen skal således forsøge at afstemme sit indgreb mellem to risici: at barnet oplever
indgrebet som et overgreb,
og at bar et oplever det so et svigt, at ’i ge stoppede ig’.
I den bog, vi kan slå op i, er der ingen facitter. Der er kun ledetråde til refleksion, læring,
inddragelse og dialog. Og den respekt for barnet, der skal balancere omsorgsevne og handlekraft.
En parallel situation vil altid kræve et andet forløb.
Side 4 af 4