SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Henvendelse af 25/2-21 fra Rasmus Munch Søndergaard, Ulysses - Rådgivning og Juridiske tjenester om det danske familieretssystem

Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 211
Offentligt

ULYSSES

Rådgivning og Juridiske Tjenester

Notat om menneskerettighedsprincipper og det danske familieretssystem

Udarbejdet den 10. oktober 2020 af

Rasmus Munch Søndergaard

Cand.jur.

Dette notat søger at demonstrere, at to centrale og afgørende principper fastlagt i

domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) ikke er blevet im-

plementeret i det danske familieretssystem i sager om samvær mellem børn og for-

ældre.

Det drejer sig for det første om kravet om at afbalancere relevante hensyn og for

det andet princippet om, at barnets tarv betyder, at barnet har ret til kontakt til sine

forældre med mindre disse er særligt uegnede for barnet.

Princip 1: Afbalancering af relevante hensyn

Europarådets guide

til den Europæiske Menneskerettighedskonventions, artikel 8

på side 73, præmis 317, beskrives det, at:

EMD har fastlagt, at det er bredt anerkendt og accepteret i international

ret, at i sager

om børn skal hensynet til barnets tarv være af den højeste og mest afgørende betyd-

ning. Det, der er det bedste for barnet, kan derfor i konkrete tilfælde føre til, at hensynet

til forældre må tilsidesættes, således at hensynet til barnets interesser tager forrang.

Dette afhænger af karakteren og alvoren af de hensyn, der er at tage til barnet, men ikke

desto mindre skal forældres interesser, som fx i at have fast kontakt med sit barn forblive

en faktor, når stater som Danmark foretager

afgørelser af betydning for børns liv..

(min oversættelse)

Ved aktindsigt den 20. april 2020 har jeg opnået adgang til familieretshusets stan-

dard-dokumenter, som anvendes i tilfælde, hvor myndigheden afslår en ansøgning

og nægter at fastsætte samvær.

I standardskabelon

samvær ,

Bilag 1,

står der følgende under sektionen be-

grundelse :

Vi har lagt vægt på, at {fritekst}.

{Vi har også lagt vægt på, at #fornavn&barn# har fortalt os, at/ }

{Herudover har vi lagt vægt på den børnesagkyndiges betragtninger i sagen, idet den

børnesagkyndige har vurderet, at/ }

+45 60240544

Ulysseslaw.dk

[email protected]

CVR: 40634061

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Henvendelse af 25/2-21 fra Rasmus Munch Søndergaard, Ulysses - Rådgivning og Juridiske tjenester om det danske familieretssystem

Vi finder derfor, at det vil være bedst for #fornavn&barn#, at {fritekst}.

Det fremgår af denne sektion, at det ganske simpelt er hensynet til hvad der er

bedst for barnet , som afgør udfaldet

af den konkrete sag, og spørgsmålet om, hvor-

vidt der skal fastsættes samvær eller ej.

Dette er ligeledes tilfældet ved gennemlæsning af

Bilag 1

under sektionen, Regler ,

hvor følgende formulering fremgår:

Familieretshuset fastsætter samværet ud

fra en konkret vurdering af barnets forhold.

Vi skal belyse barnets perspektiv i alle sager om samvær, og vi træffer afgørelsen ud fra

en vurdering af, hvad der er bedst for barnet.

Under samme sektion henviser familieretshuset til de regler, hvorefter afgørelsen er

truffet. Specielt er forældreansvarslovens § 4 relevant. Den har følgende ordlyd:

Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Familieretshuset

og familieretten skal have fokus på, at afgørelser skal medvirke til at sikre barnets trivsel

og beskytte barnet mod vold eller anden behandling, der udsætter barnet for skade eller

fare, herunder at være vidne til vold.

Derudover bestemmer forældreansvarslovens § 1 også ganske rigtigt - og i tråd med

EMD’s opfattelse

- at barnets tarv skal komme i første række. Det er imidlertid ikke

oplistet, hvilke andre hensyn, der er saglige og relevante. Der findes dermed ikke i

det nationale danske regelsæt henvisninger til, at forældre har relevante interesser,

som også skal indgå i en afvejning overfor barnets tarv. Dermed fører en mekanisk

anvendelse af den nationale lovgivning til resultatet, at uanset karakteren eller alvo-

ren af et hensyn, der er at tage til barnet, da vil det altid tage forrang for et hensyn

til forældres interesser - i strid med princippet om afbalancering af interesser, der

kræves jf. Neulinger og Shuruk mod Schweiz præmis 134.

Ved gennemlæsning af forældreansvarsloven i sin helhed er det også klart, at der

ikke deri findes henvisninger til Danmarks internationale forpligtelser, menneske-

rettighedsdomstolens praksis, individets grundlæggende rettigheder, hensynet til

familieliv el.lign.

Idet familieretshuset udelukkende har implementeret forældreansvarslovens ordlyd

uden at fortolke loven i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtel-

ser, fører det til at Danmark i øjeblikket forsømmer den ovennævnte pligt til at fore-

tage en reel afbalancering af hensynene til sagens forskellige parter i samværssager,

såsom kræves af EMD i dommen, Neulinger og Shuruk mod Schweiz præmis 134.

Det danske familieretshus’ praksis er derfor formentligt i strid med EMRK art. , så-

dan som den fortolkes af EMD.

+45 60240544

Ulysseslaw.dk

[email protected]

CVR: 40634061

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Henvendelse af 25/2-21 fra Rasmus Munch Søndergaard, Ulysses - Rådgivning og Juridiske tjenester om det danske familieretssystem

Princip 2: Særligt uegnet kriteriet

Europarådets guide

til EMRK art. 8 på side 73, præmis 317, beskrives det:

at hensynet til barnets tarv direkte afkræver, at børns tilknytning til sine nære fami-

liemedlemmer må bevares undtagen i de tilfælde, hvor den pågældende forælder har vist

sig at være særligt uegnet til at tage vare på barnet. Det kræves dermed, at sådanne

familiebånd kun kan afskæres i ganske særlige tilfælde og at myndighederne har pligt til

at foretage sig enhver tænkelig løsning, der kan reparere

og genopbygge en sund kon-

takt mellem forælder og barn.

(min oversættelse)

Europarådet henviser her til EMD’s dom i Gnahoré mod Frankrig, præmis 59:

On the one hand, the interest clearly entails ensuring that the child develops in a

sound environment and that under no circumstances can a parent be entitled under Ar-

ticle 8 to have measures taken that would harm the child's health and development.

On the other hand, it is clear that it is equally in the child's interest for its ties with its

family to be maintained, except in cases where the family has proved particularly unfit,

since severing those ties means cutting a child off from its roots. It follows that the in-

terest of the child dictates that family ties may only be severed in very exceptional cir-

cumstances and that everything must be done to preserve personal relations and, if and

when appropriate, to rebuild the family.

Som partsrepræsentant er jeg stødt på flere afgørelser, som har begrundelser, der

ikke kan forenes med særligt uegnet princippet. Eksempelvis har jeg vedlagt en

kopi af en afgørelse,

Bilag 2,

adresseret og sendt til en af mine klienter 26. Maj 2018.

I afgørelsen fremgår det, at det pågældende barn, der søgtes samvær med, havde en

række trivselsmæssige vanskeligheder bl.a. infantil autisme. Modpartsforældren i

sagen havde siden samlivets ophør modsat sig, at faren skulle have samvær med

barnet. Afgørelsen nægtede at fastsætte samvær.

Under sektionen begrundelse fremgår følgende formulering:

Hvis et barn er udsat for

en række belastninger af psykisk, fysisk eller social karakter,

som gør, at barnet er særligt udsat eller sårbart, kan dette føre til afslag på samvær,

selvom der ikke isoleret set er noget at udsætte på samværsforælderen.

Afgørelsen er udtryk for anvendelsen af en generel regel, som er beskrevet under

5.7 i den officielle

vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær:

Afslag på eller ophævelse af samvær kan f.eks. være begrundet i, at barnet er udsat for

en række belastninger. Der kan være tale om psykiske, fysiske eller sociale belastninger,

som fører til en sådan udsathed hos barnet, at det vil være bedst for barnet, at der ikke er

samvær. Barnets udsathed kan således føre til afslag på eller ophævelse af samvær, selv

om der isoleret set ikke er noget at udsætte på samværsforælderen.

+45 60240544

Ulysseslaw.dk

[email protected]

CVR: 40634061

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Henvendelse af 25/2-21 fra Rasmus Munch Søndergaard, Ulysses - Rådgivning og Juridiske tjenester om det danske familieretssystem

Det er selvfølgelig klart, at en forælder ikke

kan siges, at være særligt uegnet for

barnet, hvis der ikke er noget at udsætte på forælderen . Det kan også stilfærdigt

anføres, at hvis et barn er i en udsat position, taler dette så meget desto mere for, at

barnet har gavn af kontakt med begge sine forældre. Det pågældende hensyn kan

derfor formentligt ikke sagligt kan anlægges, idet det ikke er foreneligt med princip-

pet, som EMD nedlægger i Gnahoré mod Frankrig i præmis 59. Følgelig kan man

ikke nægtes at have samvær med en sådan begrundelse og den pågældende afgø-

relse er derfor formentligt i strid med EMRK art. 8, sådan som den fortolkes af dom-

stolen. Det tyder på, at myndighederne ikke er opmærksom på princippet og derfor

ikke har implementeret det i dens praksis.

Der findes en række andre hensyn,

som på samme måde strider imod særligt ueg-

net kriteriet. Under 5. i den officielle

vejledning om forældremyndighed, barnets

bopæl og samvær

om højt konfliktniveau mellem forældrene står der følgende:

Afslag

på samvær kan endvidere ske, hvis samværet er eller vil blive meget

konfliktfyldt på grund af forældrenes indbyrdes forhold. Konfliktniveauet er

således i sig selv et faresignal i sagsbehandlingen,

men herudover skal det vurde-

res, i hvilken grad dette påvirker barnet.

Et afslag på eller ophævelse af samvær forudsætter, at der foreligger dokumentation for,

at barnet påvirkes for meget af forældrenes konflikt. Denne dokumentation vil kunne

tilvejebringes gennem en børnesagkyndig undersøgelse, men også udtalelser fra barnets

daginstitution, skole el.lign. vil kunne dokumentere, at der er behov for, at barnet frihol-

des for forældrenes konflikt.

Familieretshuset kan under behandlingen af sagen træffe en midlertidig afgørelse om

ophør af samværet, hvis der er akut behov for at friholde barnet fra forældrenes konflikt.

Skyldsspørgsmålet har ikke betydning for vurderingen af samværsspørgsmålet,

og ofte vil det også være vanskeligt endsige umuligt at fastslå, hvem af forældrene der

bærer hovedansvaret for konflikten. Det afgørende for vurderingen er således, hvordan

konflikten påvirker barnet og ikke, hvem konflikten skyldes.

(mine fremhævninger)

Denne citerede passus rummer et typehensyn, som optræder i mange afgørelser fra

familieretshuset, når en ansøgning om samvær nægtes. Man kan delvist forestille sig

en saglig anvendelse af disse principper, idet det kan siges at være i tråd med

EMD’s praksis at efterstræbe, at et barn befinder sig i et trygt miljø. Ikke desto min-

dre bliver resultatet de facto, at forældre, der søger samvær kan ende i en situation,

hvor bopælsforælderen ensidigt skaber en konflikt mellem parterne, som familie-

retshuset kan bruge som påskud til at nægte den ansøgende forælder kontakt med

sit barn, selvom der ikke er noget at udsætte på forælderen.

En sådan anvendelse harmonerer ikke med særligt uegnet kriteriet, som EMD an-

lægger i Gnahoré mod Frankrig præmis 59.

Situationen rummer også faren for en moral hazard , idet der findes forældre, der

af personlige årsager ønsker at fremmedgøre den anden forælder fra det fælles barn.

I tilfælde, hvor en forælder ønsker at udelukke den anden fra samvær med barnet,

+45 60240544

Ulysseslaw.dk

[email protected]

CVR: 40634061

SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 211: Henvendelse af 25/2-21 fra Rasmus Munch Søndergaard, Ulysses - Rådgivning og Juridiske tjenester om det danske familieretssystem

kan den pågældende regel føre til, at man kan opnå en sådan fremmedgørelse i fa-

milieretshuset ved at sabotere samarbejdet mellem forældrene og ensidigt at skabe

en konflikt. Familieretshuset kan altså nægte en forælder samvær i en sådan sag,

uden at den pågældende forælder kan siges at have forårsaget, eller at have haft

skyld i konflikten. Dette harmonerer heller ikke med særligt uegnet kriteriet, som

EMD anlægger i Gnahoré mod Frankrig præmis 59.

I en sådan situation fører anvendelsen af ovennævnte hensyn til at familieretshusets

praksis kan være til skade for børn, idet det kan give incitament til forældrefrem-

medgørelse og konfliktoptrapning. Familieretshusets praksis kan dermed ikke siges

at varetage hensynet om

... everything must be done to preserve

personal relations and,

if and when appropriate, to rebuild the family.,

jf. Gnahoré mod Frankrig præmis 59.

Situationen bliver naturligvis kun forværret, når det danske familieretssystem ikke

udfører den påkrævede afbalancering af interesser for sagens forskellige parter; og

efter loven slet ikke ser det som sagligt, at tage hensyn til, at forældre på denne

måde kan blive unddraget sin ret til familieliv.

Alt i alt er det altså sikkert, at de første og mest centrale domme i menneskeret-

tighedsdomstolens praksis på det pågældende område ikke er blevet implementeret

i det danske familieretssystem. Der er behov for et fundamentalt gennemsyn og re-

vurdering af forældreansvarsloven og praksis i familieretshuset for at påse, at Dan-

mark overholder sine internationale forpligtelser og sikrer retten til familieliv for

forældre og børn i Danmark.

København, tirsdag den 10. oktober 2020

+45 60240544

Ulysseslaw.dk

[email protected]

CVR: 40634061