Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del Bilag 210
Offentligt
2347389_0001.png
Eksempler på de svar, som selvejende velfærdstilbud møder, når de beder om kompensation for
deres corona relaterede merudgifter.
Problemstilling
Kommunen vil ikke kompensere fordi det
ikke står i kontrakten
Ex:
Og da vi med X Friplejehjem ikke har en
kontrakt, hvori der indgår dækning af
sådanne udgifter, må svaret være til X
Friplejehjem, at X Kommune ikke kan
kompensere for coronarelaterede
merudgifter.
Selveje Danmarks bemærkninger
Der er jo ingen kontrakter, der indeholder information om
udgifter til værnemiddel i tilfælde af en pandemi. I øvrigt har
Social- og Indenrigsministeriet i december lavet et notat,
hvor der står, at det ikke er et lovpligtigt argument:
”Det er en konsekvens af den ovenfor beskrevne ændrede
opgavevaretagelse grundet covid-19 situation, at kommunen
kan dække de nævnte covid-19 relaterede merudgifter, som
det private tilbud/den private leverandør har i forbindelse
med sin opgavevaretagelse. Det gælder, uanset om det er
fastsat i kontrakten, at kommunen kan eller skal betale for
tilpasning af ydelsen”. §83, stk. 5 . ”
[1]
Kommunerne har mulighed for
at ’lå e’ pe ge e a dre
steder i kommunen. Det har de selvejende tilbud ikke. Det er
enkeltstående tilbud, der ofte har lagt store beløb ud, som
de mangler i deres regnskab.
Det enkelte tilbud skal væbne sig med
tålmodighed. Mange kommuner svarer ikke
indenfor fristen. Det skal besluttes på
udvalgsmøder der fx først finder sted i
marts.
Ex:
Vi kan først træffe endelige beslutninger
om kompensation til private leverandører
som følge af corona, når principper og
retningslinjer for kompensationen er fastsat
af direktionen i X Kommune.
Kommunerne vil ikke betale for udgifter til
det faste personale, de svarer, at det er en
del af taksten.
Ex:
Og da vi med X Friplejehjem ikke har en
kontrakt, hvori der indgår dækning af
sådanne udgifter, må svaret være til X
Friplejehjem, at X Kommune ikke kan
kompensere for coronarelaterede
merudgifter.
Ko
u er e svarer, at elø e e er ’ eget
større’ og e ’a seelig størrelse
sammenlignet med lignende kommunale
til ud’.
Ex.
Som tidligere nævnt er beløbet af en
anseelig størrelse og markant højere end
andre ansøgninger på lignende tilbud som X
Kommune har modtaget. For os virker det
mere som hele tilbuddets samlede udgifter.
På mange selvejende tilbud har det faste personale arbejdet
mere end de plejer. Det er at foretrække frem for vikarer.
Vikarer kender ikke beboere i samme udstrækning og de er
dyrere. Derfor er det en fordel, hvis det enkelte tilbud kan
benytte fast personale frem for vikarer.
Man kommuner vil ikke anerkende de selvejendes tilbud
reelle udgifter. Der refereres i kommunernes svar til, at lign.
tilbud, der har søgt kompensation slet ikke har haft udgifter i
samme størrelsesorden. Dette svar bliver bl.a. givet til et
tilbud, der anmoder om ca. 15.000 kroner for to beboere.
Stedets samlede udgifter er på 90.000 kroner.
SOU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 210: Eksempler på de svar, som selvejende velfærdstilbud møder, når de beder om kompensation for deres coronarelaterede merudgifter, fra Selveje Danmark
2347389_0002.png
Kommunerne har meget store krav til
dokumentation og forventer det helt ned på
beløb pr. beboer ift. beboerens behov.
Ex:
svært at vurdere ud fra det tilsendte,
hvad der er X og X’s andel af den ekstra
udgift og dermed X Kommunes. Udgifterne
skal bevilges og konteres på den konkrete
borgersag, vi har derfor brug for at få
udgifterne fordelt og dokumenteret i forhold
til den enkelte borger.
Selveje Danmark har sendt følgende til kommunerne på
vegne af medlemmerne: Fuldmagt, bilag over indkøb til
værnemidler mm. Og en oversigt over mindre/merudgifter.
Ofte har vi tilføjet, på kommunernes opfordring, en oversigt
over ’ e oerdøg ’. Altså e pro
entvis fordeling af
beboernes døgn på det enkelte tilbud og en beregning af
beløbet ud fra dette. Nogle kommuner efterspørger, at
tilbuddene trækker den samme data for 2019 til
sammenligning. Nogle kræver, at det specificeres hvilke
ehov/vær e idler ’deres’ e oere har haft. Det hele
resulterer i lang korrespondance mellem tilbud/Selveje
Danmark, det er i sig selv enormt tidskrævende. Men de
meget store krav til dokumentation betyder, at mange
ledere af små velfærdstilbud skal sidde manuelt og lave
analyse kvitteringer/regninger osv.
Flere kommuner skriver, at kommunens oplevelse er, at der
nærmest ikke har været merudgifter på socialområdet, når
man regner mindre udgifterne fra. Det indtryk deler de
selvejende sociale tilbud ikke. Der især i foråret skulle
aktivere/bemande området i timer på døgnet, hvor
beboerne normalt ikke ville være på tilbuddet.
Kommunerne påstår, at der nærmest ikke
eller slet ikke har været udgifter. Dette svar
gælder især på socialområdet.
Ex:
I både X og andre kommuner oplever vi
øvrigt, at det kun er ganske få sociale tilbud,
som har oplevet merudgifter i 2020
og det
i meget begrænset omfang.
Udgiften skal lægges ovenpå taksten
Ex:
Her er det blevet besluttet, at
kompensation for corona-relaterede
merudgifter skal reguleres via
takstmekanismen, hvori også
dokumentationen for merudgiften og evt.
sparede udgifter indgår som en del af
takstændringen.
Modellen resulterer i store administrative
omkostninger
Nogle kommuner svarer, at tilbuddets udgift blot skal lægges
ovenpå taksten. Den mulighed er af følgende årsager ikke
optimal for selvejende tilbud:
-
Det vil tage lang tid at indhente det beløb, som
tilbuddet har haft merudgifter for
-
Det får fremadrettet tilbuddet til at fremstå dyrere
end det reelt er, hvilket har betydning for, om
andre kommuner vil vælge det pågældende tilbud,
hvis der er muligheden for et tilsvarende, billigere
tilbud.
-
Øgning af taksten kræver godkendelse af nyt
budget hos Socialtilsynet
-
Der er en risiko for, at det bliver andre kommuner,
der skal betale udgiften, end dem der i 2020 havde
beboere på tilbuddet.
Selveje Danmark hjælper pt. 11 medlemmer med at søge
kompensation hos deres samarbejdskommuner, så de ikke
selv skal bruge ressourcer på dette.
Det har, som en start resulteret i: 136 forskellige breve til
forskellige kommuner i hele landet. Læg dertil mails og
breve med yderligere dialog om udregning, metoder og
’forha dli g’.
[1]
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 333 : Bilag - Social- og Indenrigsministeriets notat af 17.
december 2020 om kommuners.pdf (ft.dk)